Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af overenskomst af 13. september 1973 med Zambia til undgåelse af dobbeltbeskatning.

BKI nr 120 af 08/12/1974Bekendtgørelse (international)Skatte- og Vækstministeriet20. marts 1975

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af overenskomst af 13. september

1973 med Zambia til undgåelse af dobbeltbeskatning.

Den 13. september 1973 undertegnedes i Lusaka følgende

overenskomst med tilhørende protokol mellem Danmark og Zambia til undgåelse

af dobbeltbeskatning og forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt

angår indkomstskatter:

OVERENSKOMST

mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Republikken Zambia

til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af beskatningsunddragelse

for så vidt angår indkomstskatter

Regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Republikken Zambia,

som ønsker at afslutte en ny overenskomst til undgåelse af

dobbeltbeskatning og forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår

indkomstskatter,

er blevet enige om følgende:

Artikel I

De af overenskomsten omfattede personer.

Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, som er hjemmehørende

i en af eller begge de kontraherende stater.

Artikel II

De af overenskomsten omfattede skatter.

1. De skatter, som omfattes af denne overenskomst er:

a) i Zambia

(i) indkomstskatten;

(ii) mineralskatten;

(iii) personskatten;

(herefter omtalt som "zambiansk skat");

b) i Danmark

(i) indkomstskatterne til staten:

1) den almindelige indkomstskat til staten;

Læs alt

2) folkepensionsbidraget;

3) sømandsskatten;

4) den særlige indkomstskat;

5) udbytteskatten;

(ii) de kommunale indkomstskatter:

1) den almindelige kommunale indkomstskat;

2) kirkeskatten;

3) den amtskommunale indkomstskat;

(herefter omtalt som "dansk skat").

2. Denne overenskomst skal også finde anvendelse på

alle skatter af samme eller væsentlig samme art, der pålægges som tillæg til

eller i stedet for de gældende skatter efter undertegnelsen af denne

overenskomst.

3. Ved slutningen af hvert år skal de kompetente

myndigheder i de kontraherende stater give hinanden underretning om

væsentlige ændringer, som er blevet foretaget i deres respektive skattelove.

Artikel III

Almindelige definitioner.

1. Hvis ikke andet fremgår af sammenhængen, skal i

denne overenskomst:

a) udtrykket "Zambia" betyde Republikken Zambia;

b) udtrykket "Danmark" betyde Kongeriget Danmark herunder

ethvert område, hvorover Danmark ifølge sin lovgivning og i overensstemmelse

med international ret kan udøve suverænitetsrettigheder med hensyn til

udforskning og udnyttelse af kontinentalsoklens naturforekomster; udtrykket

omfatter ikke Færøerne og Grønland;

c) udtrykkene "en af de kontraherende stater" og "den

anden kontraherende stat" betyde Zambia eller Danmark alt efter

sammenhængen;

d) udtrykket "skat" betyde zambiansk skat eller dansk skat, alt

efter sammenhængen;

e) udtrykket "selskab" betyde enhver juridisk person eller

enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk

person;

f) udtrykket "person" indbefatte en fysisk person og enhver

sammenslutning af personer, hvad enten denne udgør en juridisk person eller

ikke;

g) udtrykkene "hjemmehørende i en af de kontraherende stater"

og "hjemmehørende i den anden kontraherende stat" betyde en person,

som er hjemmehørende i Zambia eller en person, som er hjemmehørende i

Danmark, alt efter sammenhængen;

h) udtrykkene "zambiansk foretagende" og "dansk

foretagende" betyde henholdsvis et industri-, mine-, handels-, plantage-

og landbrugsforetagende eller et lignende foretagende, der drives af en

person hjemmehørende i Zambia, og et industri-, mine-, handels-, plantage- og

landbrugsforetagende eller lignende foretagende, der drives af en person

hjemmehørende i Danmark;

i) udtrykkene "foretagende i en af de kontraherende stater"

eller "foretagende i den anden kontraherende stat" betyde et

zambiansk foretagende eller et dansk foretagende, alt efter sammenhængen;

j) udtrykket "international trafik" betyde enhver rejse

foretaget af et skib eller et luftfartøj, der drives af et foretagende i en

af de kontraherende stater, undtagen hvor rejsen er begrænset udelukkende til

steder i den anden kontraherende stat;

k) udtrykket "kompetent myndighed" betyde:

(i) i relation til Zambia, the Commissioner of Taxes eller hans

befuldmægtigede;

(ii) i relation til Danmark, finansministeren eller hans befuldmægtigede.

2. Ved anvendelsen af bestemmelserne i denne

overenskomst af en af de kontraherende stater, skal, medmindre andet følger

af sammenhængen, ethvert udtryk, som ikke på anden måde er defineret,

tillægges den betydning, som det har i henhold til de i denne kontraherende

stat gældende love om de skatter, hvorpå overenskomsten finder anvendelse.

Artikel IV

Skattemæssigt hjemsted.

1. I denne overenskomst anvendes udtrykket

"hjemmehørende i en af de kontraherende stater", med forbehold af

bestemmelserne i stk. 2 og 3 i denne artikel, på enhver person, som i henhold

til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted,

bopæl, ledelsens sæde eller et andet lignende kriterium. Udtrykkene

"hjemmehørende i Zambia" og "hjemmehørende i Danmark"

skal opfattes tilsvarende.

2. Hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stk. 1

i denne artikel anses for hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal

hans status afgøres efter følgende regler:

a) han skal anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i

hvilken han har en fast bolig til sin rådighed. Såfremt han har en fast bolig

til sin rådighed i begge de kontraherende stater, skal han anses for at være

hjemmehørende i den kontraherende stat, med hvilken han har de stærkeste

personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);

b) kan det ikke afgøres, i hvilken af de to kontraherende stater han har

midtpunktet for sine livsinteresser, eller har han ikke en fast bolig til sin

rådighed i nogen af de kontraherende stater, skal han anses for at være

hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken han sædvanligvis opholder

sig;

c) opholder han sig sædvanligvis i begge de kontraherende stater, eller

har han ikke sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være

hjemmehørende i den kontraherende stat, hvor han er statsborger;

d) er han statsborger i begge de kontraherende stater, eller er han ikke

statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de to

kontraherende stater bestræbe sig på at afgøre spørgsmålet ved gensidig

aftale.

3. Hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i

stk. 1 i denne artikel anses for hjemmehørende i begge de kontraherende

stater, skal den anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i

hvilken dens virkelige ledelse har sit sæde.

Artikel V

Fast driftssted.

1. I denne overenskomst betyder udtrykket "fast

driftssted" et fast forretningssted, hvor foretagendets virksomhed helt

eller delvis udøves.

2. Udtrykket "fast driftssted" skal navnlig

indbefatte:

a) et sted, hvorfra foretagendet ledes;

b) en filial;

c) et kontor;

d) en fabrik;

e) et værksted;

f) en grube, en oliekilde, et stenbrud eller et andet sted, hvor

naturforekomster udvindes;

g) stedet for et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde af mere end

seks måneders varighed.

3. Udtrykket "fast driftssted" skal ikke

indbefatte:

a) anvendelsen af indretninger, der alene tjener til oplagring,

udstilling eller udlevering af varer, som tilhører foretagendet;

b) opretholdelsen af et varelager, der tilhører foretagendet, udelukkende

med oplagring, udstilling eller udlevering til formål;

c) opretholdelsen af et varelager, som tilhører foretagendet, og som

alene skal bearbejdes hos et andet foretagende;

d) opretholdelsen af et fast forretningssted alene med det formål at

foretage indkøb af varer for eller fremskaffe oplysninger til foretagendet;

e) opretholdelsen af et fast forretningssted, der alene har til formål at

reklamere, at indsamle oplysninger, at drive videnskabelig forskning eller at

udøve lignende virksomhed, der er af forberedende eller hjælpende art for

foretagendet.

4. Et foretagende i en af de kontraherende stater skal

anses for at have et fast driftssted i den anden kontraherende stat, hvis det

driver tilsynsvirksomhed i denne anden kontraherende stat i mere end seks

måneder i forbindelse med et bygnings-, installations- eller monteringsanlæg,

som udføres i denne anden kontraherende stat.

5. En person, som udfører virksomhed i en af de

kontraherende stater for et foretagende i den anden kontraherende stat, og

som ikke er en sådan uafhængig repræsentant, som omhandles i stk. 6, skal

anses for et fast driftssted i den førstnævnte kontraherende stat, såfremt

han i denne kontraherende stat har og sædvanligvis udøver en fuldmagt til at

indgå aftaler i foretagendets navn, medmindre hans virksomhed er begrænset

til indkøb af varer for foretagendet.

6. Et foretagende i en af de kontraherende stater

anses ikke for at have et fast driftssted i den anden kontraherende stat,

blot fordi det driver forretning i denne stat gennem en mægler, kommissionær

eller anden uafhængig repræsentant, som handler inden for rammerne af sin

sædvanlige forretningsvirksomhed.

7. Den omstændighed, at et selskab, hjemmehørende i en

af de kontraherende stater, behersker eller beherskes af et selskab, som er

hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som (enten gennem et fast

driftssted eller på anden måde) udøver forretningsvirksomhed i den anden

stat, skal ikke i sig selv bevirke, at et af de to selskaber anses for et

fast driftssted for det andet.

Artikel VI

Indkomst af fast ejendom.

1. Indkomst af fast ejendom kan beskattes i den

kontraherende stat, hvor ejendommen er beliggende.

2. Udtrykket "fast ejendom" skal forstås i

overensstemmelse med lovgivningen i den kontraherende stat, hvor ejendommen

er beliggende. Udtrykket skal under alle omstændigheder omfatte tilbehør til

fast ejendom, besætning og redskaber, der anvendes i landbrug og skovbrug,

rettigheder på hvilke den almindelige lovgivning om fast ejendom finder

anvendelse, brugsrettigheder til fast ejendom, såvel som rettigheder til

varierende eller faste ydelser, der betales for udnyttelsen af eller retten

til at udnytte mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster; skibe,

både og luftfartøjer anses ikke for fast ejendom.

3. Bestemmelsen i stk. 1 finder anvendelse på

indkomst, der hidrører fra direkte brug, udlejning eller fra enhver anden

form for udnyttelse af fast ejendom.

4. Ved fastsættelsen af indkomsten af fast ejendom,

som en person hjemmehørende i en af de kontraherende stater ejer i den anden

kontraherende stat, skal udgifter (herunder renter af gæld), som er afholdt

på sådan ejendom, tillades fradraget under de samme betingelser, som gælder

for personer hjemmehørende i denne anden kontraherende stat.

5. Bestemmelserne i stk. 1, 3 og 4 finder også

anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på

indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.

Artikel VII

Fortjeneste ved forretningsvirksomhed.

1. Fortjeneste, som oppebæres af et foretagende i en

af de kontraherende stater, kan kun beskattes i denne kontraherende stat,

medmindre foretagendet driver virksomhed i den anden kontraherende stat

gennem et der beliggende fast driftssted. Såfremt foretagendet driver sådan

virksomhed, kan den del af dets fortjeneste, som kan henføres til det faste

driftssted, beskattes i den anden kontraherende stat.

2. Når et foretagende i en af de kontraherende stater

driver virksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende

fast driftssted, skal der i hver af de kontraherende stater til dette faste

driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at have opnået,

hvis det havde været et uafhængigt foretagende, der udøvede den samme eller

lignende virksomhed på samme eller lignende betingelser, og som under

fuldstændig frie forhold handlede med det foretagende, hvis faste driftssted

det er.

3. Ved ansættelsen af et fast driftssteds fortjeneste

skal det være tilladt at fradrage udgifter, som er afholdt til gavn for det

faste driftssted, herunder udgifter til ledelse og almindelig administration

i øvrigt, hvad enten de afholdes i den stat, hvor det pågældende faste

driftssted er beliggende, eller andetsteds. Hvis de oplysninger, der

foreligger for de kompetente myndigheder, ikke er tilstrækkelige til at

ansætte den fortjeneste, der kan henføres til det faste driftssted, skal

intet i dette stykke berøre anvendelsen af hver af de kontraherende staters

lovgivning med hensyn til det faste driftssteds pligt til at betale skat af

et beløb, som er fastsat skønsmæssigt af de kompetente myndigheder i denne

kontraherende stat; dog skal ethvert skøn så vidt muligt foretages i

overensstemmelse med de principper, der er fastsat i stk. 4.

4. For så vidt det har været sædvane i en af de

kontraherende stater at fastsætte den fortjeneste, der kan henføres til et

fast driftssted, på basis af en fordeling af foretagendets samlede

fortjeneste på dets forskellige dele, skal intet i stk. 2 udelukke den

pågældende kontraherende stat fra at fastsætte den skattepligtige fortjeneste

gennem en sådan sædvanemæssig fordeling. Den anvendte fordelingsmetode skal

imidlertid være af en sådan art, at resultatet er i overensstemmelse med de

principper, der er fastlagt i denne artikel.

5. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast

driftssted, blot fordi det faste driftssted har foretaget vareindkøb for

foretagendet.

6. Ved anvendelsen af de foregående stykker skal den

fortjeneste, der skal henføres til det faste driftssted, fastsættes efter

samme metode år for år, medmindre der er god og tilstrækkelig grund for det

modsatte.

7. Hvor en fortjeneste indeholder indkomster, som er

omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal bestemmelserne

i disse andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i denne artikel.

Artikel VIII

Skibs- og luftfart.

1. Et foretagendes fortjeneste ved skibs- eller

luftfartsvirksomhed i international trafik kan uanset bestemmelserne i

artiklerne V og VII kun beskattes i den kontraherende stat, hvor

foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

2. Såfremt den virkelige ledelse for et foretagende,

der driver skibsfartsvirksomhed, har sit sæde om bord på et skib, skal

foretagendet anses for at have sit sæde i den kontraherende stat, hvor skibet

har sit hjemsted, eller, såfremt et sådant ikke findes, i den kontraherende

stat, hvor den, der driver skibet, er hjemmehørende.

Artikel IX

Associerede foretagender.

I tilfælde, hvor

a) et foretagende i en af de kontraherende stater direkte eller indirekte

deltager i ledelsen, kontrollen eller finansieringen af et foretagende i den

anden kontraherende stat, eller

b) de samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen,

kontrollen eller finansieringen såvel af et foretagende i den ene af de

kontraherende stater som af et foretagende i den anden kontraherende stat,

og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller

fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser,

som afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige

foretagender, kan enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde

foreligget, ville være tilfaldet et af disse foretagender, medregnes til

dette foretagendes fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.

Artikel X

Udbytter.

1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er

hjemmehørende i en af de kontraherende stater, til en person, som er

hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden

kontraherende stat.

2. Sådant udbytte kan imidlertid beskattes i den

kontraherende stat, hvor det selskab, der udbetaler udbyttet, er

hjemmehørende og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat, men den

skat, der pålægges, må ikke overstige 15 pct. af bruttoudbyttet. De

kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal ved gensidig aftale

fastsætte de nærmere regler for praktiseringen af denne begrænsning. Dette

stykke medfører ingen begrænsninger i adgangen til at beskatte selskabet af

den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

3. Udtrykket "udbytte" betyder indkomst af

aktier eller andre rettigheder, bortset fra gældsfordringer, til andel i

fortjeneste, såvel som indkomst fra andre selskabsrettigheder, der

sidestilles med indkomst fra aktier i henhold til lovgivningen i den

kontraherende stat, i hvilken det selskab, der foretager udlodningen, er

hjemmehørende.

4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse

i tilfælde, hvor udbyttet oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en

af de kontraherende stater, og som har et fast driftssted i den anden

kontraherende stat, i hvilken det selskab, der udbetaler udbyttet, er

hjemmehørende, såfremt de rettigheder, der ligger til grund for udlodningen,

har direkte forbindelse med det faste driftssted. I så fald skal

bestemmelserne i artikel VII finde anvendelse.

5. Hvor et selskab, som er hjemmehørende i en af de

kontraherende stater, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden

kontraherende stat, kan denne anden stat ikke pålægge nogen skat på udbytte,

som udbetales af selskabet til personer, der ikke er hjemmehørende i denne

anden kontraherende stat, eller underkaste selskabets ikke-udloddede indkomst

nogen skat på ikke-udloddet indkomst, selv om det udbetalte udbytte eller den

ikke-udloddede indkomst helt eller delvis består af fortjeneste eller

indkomst fra kilder i denne anden stat.

Artikel XI

Renter.

1. Renter, der hidrører fra en af de kontraherende

stater og betales til en i den anden kontraherende stat hjemmehørende person,

kan beskattes i denne anden kontraherende stat.

2. Sådan rente kan imidlertid beskattes i den

kontraherende stat, hvorfra den hidrører, og i overensstemmelse med

lovgivningen i denne kontraherende stat; men den skat, der pålægges, må ikke

overstige 10 pct. af bruttorentebeløbet. De kompetente myndigheder i de

kontraherende stater skal ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for

praktiseringen af denne begrænsning.

3. Uanset bestemmelserne i stk. 2 skal rente, der

hidrører fra en af de kontraherende stater, og som betales til regeringen i

den anden kontraherende stat eller til en af dens lokale myndigheder eller

til nogen institution eller instans (herunder en finansieringsinstitution),

der i det hele ejes af denne regering eller dens lokale myndigheder, være

fritaget for beskatning i den førstnævnte kontraherende stat.

4. Udtrykket "rente" betyder indkomst af

statsgældsbeviser, obligationer eller forskrivninger, hvad enten de er

sikrede ved pant eller ej, og hvad enten de indeholder en ret til andel i

fortjeneste eller ej, samt af fordringer af enhver art, herunder ethvert

overstigende beløb, der tilbagebetales på sådanne fordringer ud over det

lånte, såvel som enhver anden indkomst, der i henhold til lovgivningen i den

kontraherende stat, hvorfra indkomsten hidrører, betragtes som indkomst af

pengelån.

5. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse

i tilfælde, hvor renten oppebæres af en person, hjemmehørende i en af de

kontraherende stater, som har et fast driftssted i den anden kontraherende

stat, hvorfra renten hidrører, såfremt den fordring, der ligger til grund for

den udbetalte rente, har direkte forbindelse med det faste driftssted. I så

fald skal bestemmelserne i artikel VII finde anvendelse.

6. Renter skal anses for at hidrøre fra en af de

kontraherende stater, såfremt de udbetales af den pågældende kontraherende

stat selv, af en lokal myndighed deri eller af en i den pågældende

kontraherende stat hjemmehørende person. Såfremt den person, der betaler

renten, hvad enten han er hjemmehørende i en af de kontraherende stater eller

ej, imidlertid i en af de kontraherende stater har et fast driftssted, i

forbindelse med hvilket den gæld, hvoraf renten betales, er stiftet, og

renteudgiften afholdes af det faste driftssted, skal en sådan rente anses for

at hidrøre fra den kontraherende stat, i hvilken det faste driftssted er

beliggende.

7. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den,

der erlægger, og den, der modtager renten, eller mellem disse og en tredje

person, har bevirket, at den erlagte rente set i forhold til den

gældsfordring, hvorfor den er betalt, overstiger det beløb, som ville være

blevet aftalt mellem parterne, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde

foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det

sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i

overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under

behørig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel XII

Royalties.

1. Royalties, der hidrører fra en af de kontraherende

stater, og som betales til en person, som er hjemmehørende i den anden

kontraherende stat, kan beskattes i denne anden kontraherende stat.

2. Sådanne royalties kan imidlertid beskattes i den

kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i overensstemmelse med

lovgivningen i denne kontraherende stat; men den skat, der pålægges, må ikke

overstige 15 pct. af bruttobeløbet. De kompetente myndigheder i de

kontraherende stater skal ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for

praktiseringen af denne begrænsning.

3. Udtrykket "royalties" betyder betalinger

af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til

at anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller

videnskabeligt arbejde (herunder spillefilm og bånd til fjernsyns- eller

radioudsendelser), ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning,

hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for anvendelsen af eller

retten til at anvende industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr

eller for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige

erfaringer.

4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse

i tilfælde, hvor den i en af de kontraherende stater hjemmehørende modtager

af nævnte royalties har et fast driftssted i den anden kontraherende stat,

fra hvilken de nævnte royalties hidrører, såfremt den rettighed eller

ejendom, som ligger til grund for de nævnte royalties, har direkte

forbindelse med det faste driftssted. I så fald skal bestemmelserne i artikel

VII finde anvendelse.

5. Royalties skal anses for at hidrøre fra en af de

kontraherende stater, hvis de betales af denne kontraherende stat selv, af en

lokal myndighed deri eller af en i denne kontraherende stat hjemmehørende

person. Hvor den person, der betaler royalties, hvad enten han er

hjemmehørende i en af de kontraherende stater eller ej, imidlertid i en af de

kontraherende stater har et fast driftssted, i forbindelse med hvilket

forpligtelsen til at betale royalties er stiftet, og sådanne royalties

afholdes af det faste driftssted, skal de anses for at hidrøre fra den

kontraherende stat, hvor det faste driftssted er beliggende.

6. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den,

der erlægger, og den, der modtager nævnte royalties, eller mellem disse og en

tredje person, har bevirket, at de erlagte royalties, når hensyn tages til

den anvendelse, rettighed eller oplysning, for hvilken de erlægges,

overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem parterne, såfremt

den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne

artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal den

overskydende del af det erlagte beløb kunne beskattes i overensstemmelse med

lovgivningen i hver af de kontraherende stater under behørig hensyntagen til

de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel XIII

Fortjeneste ved afståelse af formuegenstande.

1. Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, som

defineret i artikel VI, stk. 2, kan beskattes i den kontraherende stat, hvor

ejendommen er beliggende.

2. Fortjeneste ved afståelse af aktiver, der ikke

består i fast ejendom, og som udgør en del af erhvervsformuen i et fast

driftssted, som et foretagende i en af de kontraherende stater har i den

anden kontraherende stat, eller ved afståelse af aktiver, der ikke består i

fast ejendom, og som hører til et fast sted, som en person hjemmehørende i en

af de kontraherende stater anvender til udøvelse af frit erhverv i den anden

kontraherende stat, herunder også fortjeneste ved afståelse af selve det

faste driftssted (særskilt eller sammen med hele foretagendet), eller af et

sådant fast sted, kan beskattes i denne anden kontraherende stat.

3. Uanset bestemmelserne i stk. 2 kan fortjeneste, som

et foretagende i en af de kontraherende stater indvinder ved afståelse af

skibe eller luftfartøjer, som det driver virksomhed med i international

trafik, og løsøre, som knytter sig til driften af sådanne skibe og

luftfartøjer, kun beskattes i den kontraherende stat, hvor foretagendets

virkelige ledelse har sit sæde.

4. Fortjeneste ved afståelse af alle andre aktiver end

de i stk. 1, 2 og 3 omhandlede, kan kun beskattes i den kontraherende stat,

hvor afhænderen er hjemmehørende.

Artikel XIV

Frit erhverv.

1. Indkomst ved frit erhverv eller ved andet

selvstændigt arbejde af lignende karakter oppebåret af en person, som er

hjemmehørende i en af de kontraherende stater, kan kun beskattes i denne

kontraherende stat, medmindre han til udøvelse af sin virksomhed har et fast

sted, der til stadighed står til hans rådighed i den anden kontraherende

stat. Hvis han har et sådant fast sted, kan indkomsten beskattes i denne

anden kontraherende stat, men kun så stor en del heraf, der kan henføres til

dette faste sted.

2. Udtrykket "frit erhverv" omfatter især

selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk, opdragende eller

undervisende virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, advokat,

ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.

Artikel XV

Personlige tjenesteydelser.

1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne XVI, XVIII, XIX

og XX ikke finder anvendelse, kan gage, løn og andet lignende vederlag for

personligt arbejde, oppebåret af en person, som er hjemmehørende i en af de

kontraherende stater, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er

udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan vederlaget

herfor beskattes i denne anden kontraherende stat.

2. Uanset bestemmelserne i stk. 1 kan vederlag, som en

person, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, oppebærer for

tjenesteydelser, udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den

førstnævnte stat i tilfælde, hvor

a) modtageren opholder sig i den anden kontraherende stat i en eller

flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage inden for vedkommende

indkomstår eller skatteår, og

b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er

hjemmehørende i den anden kontraherende stat, og

c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som

arbejdsgiveren har i den anden kontraherende stat.

3. Uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan vederlag

for personligt arbejde, der udføres om bord på et skib eller et luftfartøj i

international trafik, beskattes i den kontraherende stat, hvor foretagendets

virkelige ledelse har sit sæde.

Artikel XVI

Bestyrelseshonorarer.

Bestyrelseshonorarer og lignende vederlag, som oppebæres af en person, der

er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, i hans egenskab af medlem

af bestyrelsen for et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende

stat, kan beskattes i denne anden kontraherende stat.

Artikel XVII

Kunstnere og sportsfolk.

Uanset hvad der i øvrigt er indeholdt i denne overenskomst kan indkomst,

som oppebæres af professionelle kunstnere, såsom teater-, film-, radio- eller

fjernsynskunstnere og musikere samt af sportsfolk, for deres i denne egenskab

udøvede virksomhed, beskattes i den kontraherende stat, hvor denne virksomhed

er udøvet.

Artikel XVIII

Pensioner.

Medmindre bestemmelserne i artikel XIX, stk. 1, finder anvendelse, skal

pensioner og andre lignende ydelser i forbindelse med et tidligere

tjenesteforhold, som hidrører fra kilder i en af de kontraherende stater, og

som oppebæres af en fysisk person, der er hjemmehørende i den anden

kontraherende stat og skattepligtig der, være fritaget for beskatning i den

førstnævnte kontraherende stat.

Artikel XIX

Offentlige hverv.

1. Vederlag, herunder pensioner, der udbetales direkte

af, eller af fonds oprettet af en af de kontraherende stater eller af en

lokal myndighed til en fysisk person for varetagelsen af offentlige hverv i

denne kontraherende stats eller lokale myndigheds tjeneste, kan kun beskattes

i denne kontraherende stat.

2. Bestemmelserne i artiklerne XV, XVI og XVIII finder

anvendelse på vederlag eller pensioner, der udbetales for tjenesteydelser i

forbindelse med næring eller forretning, der drives af en af de kontraherende

stater eller af en lokal myndighed.

Artikel XX

Forskere og studerende.

1. Vederlag, som en fysisk person, som er eller

tidligere var hjemmehørende i en af de kontraherende stater, modtager for at

gøre studier eller udøve forskning på højt niveau ved et universitet,

forskningsinstitut, skole, kollegium eller anden lignende læreanstalt under

et midlertidigt ophold af ikke over to år i den anden kontraherende stat,

skal ikke beskattes i denne anden kontraherende stat.

2. Bidrag, som en studerende eller lærling, som er

eller tidligere var hjemmehørende i en af de kontraherende stater, og som

opholder sig i den anden kontraherende stat udelukkende i uddannelses- eller

oplæringsøjemed, modtager til sit underhold, sin uddannelse eller sin

oplæring, skal ikke beskattes i denne anden kontraherende stat, for så vidt

de tilflyder ham fra kilder uden for denne anden kontraherende stat.

3. Vederlag, som en studerende eller lærling, som er

eller tidligere var hjemmehørende i en af de kontraherende stater, oppebærer

for arbejde, som han udfører i den anden kontraherende stat, skal ikke

beskattes i denne anden kontraherende stat, for så vidt arbejdet har direkte

forbindelse med hans uddannelse eller oplæring eller alene har til formål at

skaffe ham hans underhold.

Artikel XXI

Indkomst, der ikke udtrykkelig er omtalt.

Indkomst, der oppebæres af en i en af de kontraherende stater

hjemmehørende person, og som ikke er udtrykkelig omtalt i de forudgående

artikler i denne overenskomst, kan kun beskattes i denne kontraherende stat.

Artikel XXII

Personlige begunstigelser.

1. Fysiske personer, som er hjemmehørende i Danmark

kan ved beskatninger i Zambia gøre krav på de samme personlige

begunstigelser, lempelser og nedsættelser som zambianske statsborgere, der

ikke er hjemmehørende i Zambia.

2. Fysiske personer, som er hjemmehørende i Zambia,

kan ved beskatningen i Danmark gøre krav på de samme personlige

begunstigelser, lempelser og nedsættelser som danske statsborgere, der ikke

er hjemmehørende i Danmark.

Artikel XXIII

Ophævelse af dobbeltbeskatning

(credit-metode).

1. a) Hvor en person, der er hjemmehørende i Zambia,

oppebærer indkomst fra Danmark, som i overensstemmelse med Danmarks

lovgivning og med bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i

Danmark, skal den danske skat, som skal erlægges af denne indkomst, tillades

fradraget i den zambianske skat, som pålægges denne person. Fradraget skal

imidlertid ikke kunne overstige den del af den zambianske skat, der skal

erlægges i henhold til Zambias lovgivning, som, inden fradraget er givet,

svarer til denne indkomst.

b) Hvor den indkomst, der oppebæres fra Danmark, er et udbytte, som

betales af et selskab, som er hjemmehørende i Danmark, skal der ved

beregningen af fradraget tages hensyn til den danske skat, som skal betales

af fortjenesten i det selskab, der betaler udbyttet.

2. a) Hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark,

oppebærer indkomst fra Zambia, som i overensstemmelse med Zambias lovgivning

og med bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Zambia, skal den

zambianske skat, som skal erlægges af denne indkomst, tillades fradraget i

den danske skat, som pålægges denne person. Fradraget skal imidlertid ikke

kunne overstige den del af den danske skat, der skal erlægges efter Danmarks

lovgivning, som, inden fradraget er givet, svarer til denne indkomst.

b) Hvor den indkomst, der oppebæres fra Zambia, er et udbytte, som

betales af et selskab, som er hjemmehørende i Zambia, skal der ved

beregningen af fradraget tages hensyn til den zambianske skat, som skal

betales af fortjenesten i det selskab, der betaler udbyttet.

3. Ved anvendelsen af stk. 2 skal udtrykket "kan

beskattes i Zambia" anses som omfattende ethvert beløb, som skulle have

været erlagt som zambiansk skat, hvis ikke der havde været tale om fritagelse

eller nedsættelse i henhold til the Pioneer Industries (Relief from Income

Tax) Act, 1965, eller enhver anden zambiansk lov med lignende formål og

virkning.

Artikel XXIV

Ikke-diskriminering.

1. Statsborgere i en af de kontraherende stater skal

ikke i den anden kontraherende stat kunne underkastes nogen beskatning eller

dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den, som

statsborgere i den anden kontraherende stat under samme forhold er eller

måtte blive underkastet.

2. Udtrykket "statsborgere" betyder:

a) alle fysiske personer, der har statsborgerret i en af de kontraherende

stater;

b) alle juridiske personer, interessentskaber og foreninger, der består i

kraft af den gældende lovgivning i en af de kontraherende stater.

3. Beskatningen af et fast driftssted, som et

foretagende i en af de kontraherende stater har i den anden kontraherende

stat, skal ikke i denne anden kontraherende stat være mindre gunstig end

beskatningen af foretagender i denne anden kontraherende stat, der udøver den

samme virksomhed.

4. Foretagender i en af de kontraherende stater, hvis

formue helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af

en eller flere i den anden kontraherende stat hjemmehørende personer, skal

ikke i den førstnævnte kontraherende stat kunne underkastes nogen beskatning

eller hermed forbunden forpligtelse, som er anderledes eller mere byrdefuld

end den, som andre tilsvarende foretagender i den førstnævnte kontraherende

stat er eller måtte blive underkastet.

5. Intet i denne artikel skal kunne fortolkes som

forpligtende nogen af de kontraherende stater til at tilstå fysiske personer,

som ikke er hjemmehørende i denne stat, nogen af de skattemæssige personlige

begunstigelser, lempelser og nedsættelser, som indrømmes fysiske personer,

der er hjemmehørende der, og ej heller som forpligtende Zambia til at yde

ikke-statsborgere de lempelser, der efter Section 42 C i the Zambian Income

tax Act 1966 kan indrømmes zambianske statsborgere.

6. Udtrykket "beskatning" betyder i denne

artikel skatter af enhver art og betegnelse.

Artikel XXV

Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler.

1. Mener en person, der er hjemmehørende i en af de

kontraherende stater, at foranstaltninger, som er truffet af en eller begge

de kontraherende stater, resulterer eller vil resultere i en beskatning, som

ikke er i overensstemmelse med denne overenskomst, kan han, uanset hvilke

retsmidler, der står til rådighed ifølge de kontraherende staters interne

lovgivning, forelægge sin sag for den kompetente myndighed i den

kontraherende stat, hvor han er hjemmehørende.

2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen

forekommer den begrundet, og hvis den ikke kan nå til en passende løsning,

bestræbe sig på at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente

myndighed i den anden kontraherende stat med henblik på at undgå en

beskatning, der ikke er i overensstemmelse med denne overenskomst.

3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater

skal bestræbe sig på ved gensidig aftale at løse enhver vanskelighed eller

ethvert tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til fortolkningen eller

praktiseringen af denne overenskomst. De kan også rådføre sig med hinanden

for at undgå dobbeltbeskatning i tilfælde, der ikke omhandles i

overenskomsten.

4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan

træde i direkte kontakt med hinanden med henblik på indgåelse af aftaler i

overensstemmelse med de foregående stykker.

Artikel XXVI

Udveksling af oplysninger.

1. De kontraherende staters kompetente myndigheder

skal udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for gennemførelsen af

denne overenskomst og af den interne lovgivning i de kontraherende stater

vedrørende skatter, der omfattes af denne overenskomst, for så vidt

beskatningen er i overensstemmelse med denne overenskomst. Enhver oplysning,

der således udveksles, må ikke meddeles til andre personer eller myndigheder,

herunder domstole eller andre dømmende myndigheder, end dem, der er

beskæftiget med påligningen eller opkrævningen af disse skatter, eller med

afgørelsen af klager herom.

2. Bestemmelserne i stk. 1 skal i intet tilfælde kunne

fortolkes således, at der pålægges nogen af de kontraherende stater pligt

til:

a) at foretage forvaltningsakter, der strider mod dens eller den anden

kontraherende stats lovgivning eller forvaltningspraksis;

b) at meddele oplysninger, som ikke kan fremskaffes ifølge dens eller den

anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;

c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig,

forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller

fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville kunne

stride mod almene interesser.

Artikel XXVII

Diplomatiske og konsulære embedsmænd.

1. Denne overenskomst berører ikke de skattemæssige

begunstigelser, som i kraft af folkerettens almindelige regler eller i medfør

af bestemmelser i særlige overenskomster tilkommer diplomatiske eller

konsulære embedsmænd.

2. I det omfang beskatning af indkomst på grund af de

skattemæssige begunstigelser, som i kraft af folkerettens almindelige regler

eller i medfør af bestemmelser i særlige internationale overenskomster

tilkommer diplomatiske eller konsulære tjenestemænd, ikke finder sted i

modtagerstaten, forbeholdes beskatningsretten udsenderstaten.

3. Ved anvendelsen af denne overenskomst skal en

fysisk person, som er medlem af en af de kontraherende staters diplomatiske

eller konsulære missioner (bortset fra honorære konsuler) eller permanente

delegationer i den anden kontraherende stat eller i en tredje stat, anses for

at være hjemmehørende i udsenderstaten hvis:

a) han ikke er statsborger i modtagerstaten; og

b) han i overensstemmelse med folkeretten ikke kan beskattes i

modtagerstaten af nogen indkomst fra kilder uden for denne stat.

Artikel XXVIII

Territorial udvidelse.

1. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med

visse fornødne ændringer udvides til enhver del af Danmarks territorium, som

udtrykkelig er blevet holdt uden for overenskomsten i henhold til

bestemmelserne i artikel III, stk. 1b), og i hvilken der pålægges skatter af

samme eller væsentlig samme karakter som dem, på hvilke denne overenskomst

finder anvendelse. Enhver sådan udvidelse skal have virkning fra det

tidspunkt og med de ændringer og under de betingelser, som måtte blive

fastsat og aftalt mellem de kontraherende stater i noter, der skal udveksles

ad diplomatisk vej eller på en hvilken som helst anden måde, som er i

overensstemmelse med deres forfatningsmæssige fremgangsmåder.

2. Medmindre andet aftales mellem de kontraherende

stater, skal opsigelse af denne overenskomst fra en af de kontraherende

stater i henhold til artikel XXX medføre ophør af denne overenskomsts

anvendelse i ethvert territorium, hvortil den er blevet udvidet i henhold til

denne artikel.

Artikel XXIX

Ikrafttræden.

1. Denne overenskomst skal træde i kraft efter den

noteudveksling, som bekræfter, at hver af de kontraherende stater har truffet

de forfatningsmæssige foranstaltninger, som er nødvendige for en sådan

ikrafttræden i de respektive stater, og overenskomsten skal derefter have

virkning for første gang:

a) i Zambia

for så vidt angår indkomst i noget skatteår, som begynder på eller efter

1. april 1972;

b) i Danmark

for så vidt angår indkomst i noget indkomstår (skatteår), som begynder på

eller efter 1. januar 1972.

2. Ved denne overenskomsts ikrafttræden skal

overenskomsten mellem regeringen i Danmark og regeringen i Det forenede

Kongerige Storbritannien og Nordirland til undgåelse af dobbeltbeskatning og

forhindring af beskatningsunddragelse, for så vidt angår indkomstskat,

underskrevet i London den 27. marts 1950, udvidet med visse ændringer til den

tidligere Føderation af Rhodesia og Nyasaland ved noteudveksling dateret 17.

januar 1959 og til det tidligere Protektorat Nord Rhodesia ved noteudveksling

dateret 21. januar 1964, og fortsat af Zambia, ophøre med at have virkning.

Artikel XXX

Opsigelse.

1. Denne overenskomst skal forblive i kraft på

ubestemt tid, men hver af de kontraherende stater kan senest den 30. juni i

ethvert kalenderår, der begynder, efter at der er forløbet et tidsrum af fem

år fra den dag, den trådte i kraft, ad diplomatisk vej give den anden

kontraherende stat skriftlig opsigelse.

2. I så fald skal overenskomsten ophøre med at have

gyldighed:

a) i Zambia

for så vidt angår indkomst i noget skatteår, der begynder på eller efter

den 1. april i det kalenderår, der følger efter det år, i hvilket opsigelsen

er givet;

b) i Danmark

for så vidt angår indkomst i noget indkomstår (skatteår), der begynder på

eller efter den 1. januar i det kalenderår, der følger efter det år, i

hvilket opsigelsen er givet.

Til bekræftelse heraf har undertegnede, der er behørigt befuldmægtigede

dertil, underskrevet denne overenskomst og forsynet den med deres segl.

Udfærdiget i Lusaka den 13. september 1973 i to eksemplarer på dansk og

engelsk, således at begge tekster er lige autentiske.

For regeringen i Kongeriget Danmark

E. Skov

For regeringen i Republikken Zambia

J. M. Mwanakatwe

PROTOKOL

Ved undertegnelsen af den i dag mellem Danmark og Zambia afsluttede

overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår

indkomstskatter har de undertegnede befuldmægtigede aftalt, at følgende

bestemmelser skal udgøre en integrerende del af overenskomsten.

I. Ad artiklerne VIII og XIII

Bestemmelserne i artikel VIII og i artikel XIII, stk. 3 skal finde

anvendelse henholdsvis på fortjeneste ved virksomhed eller fortjeneste ved

afståelse af formuegenstande, som oppebæres af den fælles dansk-norsk-svenske

lufttransportorganisation Scandinavian Airlines System (SAS), men kun for så

vidt angår den fortjeneste, som oppebæres af Det danske Luftfartsselskab A/S

(DDL), den danske deltager i Scandinavian Airlines System (SAS), i forhold

til dets andel i denne organisation.

II. Ad artikel XI

Bestemmelsen i artikel XI, stk. 3 skal finde anvendelse på følgende

finansieringsinstitut, der i det hele finansieres af den danske regering:

Industrialiseringsfonden for udviklingslandene, København.

III. Ad artikel XV

1. Vederlag af den i artikel XV, stk. 2 nævnte art kan

beskattes i den kontraherende stat, hvor arbejdet er udført, hvis modtageren

af vederlaget opholder sig i denne stat i en eller flere perioder, der

tilsammen overstiger 183 dage i vedkommende indkomstår eller skatteår regnet

fra begyndelsen af perioden eller perioderne.

2. Vederlag af den i artikel XV, stk. 3 nævnte art,

der oppebæres af en person, som er hjemmehørende i Danmark, for arbejde

udført om bord på et luftfartøj i international trafik, som drives af det

forenede dansk-norsk-svenske luftfartsselskab Scandinavian Airlines System

(SAS), kan kun beskattes i Danmark.

IV. Ad artikel XXX

Opsigelsen af nærværende overenskomst som foreskrevet i artikel XXX, stk.

2, skal ikke genoplive den overenskomst, som nævnes i artikel XXIX, stk. 2.

Udfærdiget i Lusaka den 13. september 1973 i to eksemplarer på dansk og

engelsk, således at begge tekster har lige gyldighed.

For regeringen i Kongeriget Danmark

E. Skov

For regeringen i Republikken Zambia

J. M. Mwanakatwe

Overenskomsten trådte i medfør af artikel XXIX, stk. 1 i kraft den 18.

oktober 1974.

Samme dato ophører den i artikel XXIX, stk. 2 nævnte overenskomst med at

have virkning for Zambias vedkommende, jfr. udenrigsministeriets

bekendtgørelser nr. 44 af 13. juli 1950, nr. 41 af 16. september 1959 og nr.

6 af 25. februar 1964, Lovtidende C.

I medfør af artikel III, stk. 1 b) omfatter overenskomsten ikke Færøerne

og Grønland.

Udenrigsministeriet, den 8. december

1974.

Ove Guldberg.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter