Bekendtgørelse af overenskomst af 13. september 1973 med Zambia til undgåelse af dobbeltbeskatning.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af overenskomst af 13. september
1973 med Zambia til undgåelse af dobbeltbeskatning.
Den 13. september 1973 undertegnedes i Lusaka følgende
overenskomst med tilhørende protokol mellem Danmark og Zambia til undgåelse
af dobbeltbeskatning og forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt
angår indkomstskatter:
OVERENSKOMST
mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Republikken Zambia
til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af beskatningsunddragelse
for så vidt angår indkomstskatter
Regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Republikken Zambia,
som ønsker at afslutte en ny overenskomst til undgåelse af
dobbeltbeskatning og forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår
indkomstskatter,
er blevet enige om følgende:
Artikel I
De af overenskomsten omfattede personer.
Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, som er hjemmehørende
i en af eller begge de kontraherende stater.
Artikel II
De af overenskomsten omfattede skatter.
1. De skatter, som omfattes af denne overenskomst er:
a) i Zambia
(i) indkomstskatten;
(ii) mineralskatten;
(iii) personskatten;
(herefter omtalt som "zambiansk skat");
b) i Danmark
(i) indkomstskatterne til staten:
1) den almindelige indkomstskat til staten;
Læs alt
2) folkepensionsbidraget;
3) sømandsskatten;
4) den særlige indkomstskat;
5) udbytteskatten;
(ii) de kommunale indkomstskatter:
1) den almindelige kommunale indkomstskat;
2) kirkeskatten;
3) den amtskommunale indkomstskat;
(herefter omtalt som "dansk skat").
2. Denne overenskomst skal også finde anvendelse på
alle skatter af samme eller væsentlig samme art, der pålægges som tillæg til
eller i stedet for de gældende skatter efter undertegnelsen af denne
overenskomst.
3. Ved slutningen af hvert år skal de kompetente
myndigheder i de kontraherende stater give hinanden underretning om
væsentlige ændringer, som er blevet foretaget i deres respektive skattelove.
Artikel III
Almindelige definitioner.
1. Hvis ikke andet fremgår af sammenhængen, skal i
denne overenskomst:
a) udtrykket "Zambia" betyde Republikken Zambia;
b) udtrykket "Danmark" betyde Kongeriget Danmark herunder
ethvert område, hvorover Danmark ifølge sin lovgivning og i overensstemmelse
med international ret kan udøve suverænitetsrettigheder med hensyn til
udforskning og udnyttelse af kontinentalsoklens naturforekomster; udtrykket
omfatter ikke Færøerne og Grønland;
c) udtrykkene "en af de kontraherende stater" og "den
anden kontraherende stat" betyde Zambia eller Danmark alt efter
sammenhængen;
d) udtrykket "skat" betyde zambiansk skat eller dansk skat, alt
efter sammenhængen;
e) udtrykket "selskab" betyde enhver juridisk person eller
enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk
person;
f) udtrykket "person" indbefatte en fysisk person og enhver
sammenslutning af personer, hvad enten denne udgør en juridisk person eller
ikke;
g) udtrykkene "hjemmehørende i en af de kontraherende stater"
og "hjemmehørende i den anden kontraherende stat" betyde en person,
som er hjemmehørende i Zambia eller en person, som er hjemmehørende i
Danmark, alt efter sammenhængen;
h) udtrykkene "zambiansk foretagende" og "dansk
foretagende" betyde henholdsvis et industri-, mine-, handels-, plantage-
og landbrugsforetagende eller et lignende foretagende, der drives af en
person hjemmehørende i Zambia, og et industri-, mine-, handels-, plantage- og
landbrugsforetagende eller lignende foretagende, der drives af en person
hjemmehørende i Danmark;
i) udtrykkene "foretagende i en af de kontraherende stater"
eller "foretagende i den anden kontraherende stat" betyde et
zambiansk foretagende eller et dansk foretagende, alt efter sammenhængen;
j) udtrykket "international trafik" betyde enhver rejse
foretaget af et skib eller et luftfartøj, der drives af et foretagende i en
af de kontraherende stater, undtagen hvor rejsen er begrænset udelukkende til
steder i den anden kontraherende stat;
k) udtrykket "kompetent myndighed" betyde:
(i) i relation til Zambia, the Commissioner of Taxes eller hans
befuldmægtigede;
(ii) i relation til Danmark, finansministeren eller hans befuldmægtigede.
2. Ved anvendelsen af bestemmelserne i denne
overenskomst af en af de kontraherende stater, skal, medmindre andet følger
af sammenhængen, ethvert udtryk, som ikke på anden måde er defineret,
tillægges den betydning, som det har i henhold til de i denne kontraherende
stat gældende love om de skatter, hvorpå overenskomsten finder anvendelse.
Artikel IV
Skattemæssigt hjemsted.
1. I denne overenskomst anvendes udtrykket
"hjemmehørende i en af de kontraherende stater", med forbehold af
bestemmelserne i stk. 2 og 3 i denne artikel, på enhver person, som i henhold
til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted,
bopæl, ledelsens sæde eller et andet lignende kriterium. Udtrykkene
"hjemmehørende i Zambia" og "hjemmehørende i Danmark"
skal opfattes tilsvarende.
2. Hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stk. 1
i denne artikel anses for hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal
hans status afgøres efter følgende regler:
a) han skal anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i
hvilken han har en fast bolig til sin rådighed. Såfremt han har en fast bolig
til sin rådighed i begge de kontraherende stater, skal han anses for at være
hjemmehørende i den kontraherende stat, med hvilken han har de stærkeste
personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);
b) kan det ikke afgøres, i hvilken af de to kontraherende stater han har
midtpunktet for sine livsinteresser, eller har han ikke en fast bolig til sin
rådighed i nogen af de kontraherende stater, skal han anses for at være
hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken han sædvanligvis opholder
sig;
c) opholder han sig sædvanligvis i begge de kontraherende stater, eller
har han ikke sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være
hjemmehørende i den kontraherende stat, hvor han er statsborger;
d) er han statsborger i begge de kontraherende stater, eller er han ikke
statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de to
kontraherende stater bestræbe sig på at afgøre spørgsmålet ved gensidig
aftale.
3. Hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i
stk. 1 i denne artikel anses for hjemmehørende i begge de kontraherende
stater, skal den anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i
hvilken dens virkelige ledelse har sit sæde.
Artikel V
Fast driftssted.
1. I denne overenskomst betyder udtrykket "fast
driftssted" et fast forretningssted, hvor foretagendets virksomhed helt
eller delvis udøves.
2. Udtrykket "fast driftssted" skal navnlig
indbefatte:
a) et sted, hvorfra foretagendet ledes;
b) en filial;
c) et kontor;
d) en fabrik;
e) et værksted;
f) en grube, en oliekilde, et stenbrud eller et andet sted, hvor
naturforekomster udvindes;
g) stedet for et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde af mere end
seks måneders varighed.
3. Udtrykket "fast driftssted" skal ikke
indbefatte:
a) anvendelsen af indretninger, der alene tjener til oplagring,
udstilling eller udlevering af varer, som tilhører foretagendet;
b) opretholdelsen af et varelager, der tilhører foretagendet, udelukkende
med oplagring, udstilling eller udlevering til formål;
c) opretholdelsen af et varelager, som tilhører foretagendet, og som
alene skal bearbejdes hos et andet foretagende;
d) opretholdelsen af et fast forretningssted alene med det formål at
foretage indkøb af varer for eller fremskaffe oplysninger til foretagendet;
e) opretholdelsen af et fast forretningssted, der alene har til formål at
reklamere, at indsamle oplysninger, at drive videnskabelig forskning eller at
udøve lignende virksomhed, der er af forberedende eller hjælpende art for
foretagendet.
4. Et foretagende i en af de kontraherende stater skal
anses for at have et fast driftssted i den anden kontraherende stat, hvis det
driver tilsynsvirksomhed i denne anden kontraherende stat i mere end seks
måneder i forbindelse med et bygnings-, installations- eller monteringsanlæg,
som udføres i denne anden kontraherende stat.
5. En person, som udfører virksomhed i en af de
kontraherende stater for et foretagende i den anden kontraherende stat, og
som ikke er en sådan uafhængig repræsentant, som omhandles i stk. 6, skal
anses for et fast driftssted i den førstnævnte kontraherende stat, såfremt
han i denne kontraherende stat har og sædvanligvis udøver en fuldmagt til at
indgå aftaler i foretagendets navn, medmindre hans virksomhed er begrænset
til indkøb af varer for foretagendet.
6. Et foretagende i en af de kontraherende stater
anses ikke for at have et fast driftssted i den anden kontraherende stat,
blot fordi det driver forretning i denne stat gennem en mægler, kommissionær
eller anden uafhængig repræsentant, som handler inden for rammerne af sin
sædvanlige forretningsvirksomhed.
7. Den omstændighed, at et selskab, hjemmehørende i en
af de kontraherende stater, behersker eller beherskes af et selskab, som er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som (enten gennem et fast
driftssted eller på anden måde) udøver forretningsvirksomhed i den anden
stat, skal ikke i sig selv bevirke, at et af de to selskaber anses for et
fast driftssted for det andet.
Artikel VI
Indkomst af fast ejendom.
1. Indkomst af fast ejendom kan beskattes i den
kontraherende stat, hvor ejendommen er beliggende.
2. Udtrykket "fast ejendom" skal forstås i
overensstemmelse med lovgivningen i den kontraherende stat, hvor ejendommen
er beliggende. Udtrykket skal under alle omstændigheder omfatte tilbehør til
fast ejendom, besætning og redskaber, der anvendes i landbrug og skovbrug,
rettigheder på hvilke den almindelige lovgivning om fast ejendom finder
anvendelse, brugsrettigheder til fast ejendom, såvel som rettigheder til
varierende eller faste ydelser, der betales for udnyttelsen af eller retten
til at udnytte mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster; skibe,
både og luftfartøjer anses ikke for fast ejendom.
3. Bestemmelsen i stk. 1 finder anvendelse på
indkomst, der hidrører fra direkte brug, udlejning eller fra enhver anden
form for udnyttelse af fast ejendom.
4. Ved fastsættelsen af indkomsten af fast ejendom,
som en person hjemmehørende i en af de kontraherende stater ejer i den anden
kontraherende stat, skal udgifter (herunder renter af gæld), som er afholdt
på sådan ejendom, tillades fradraget under de samme betingelser, som gælder
for personer hjemmehørende i denne anden kontraherende stat.
5. Bestemmelserne i stk. 1, 3 og 4 finder også
anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på
indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.
Artikel VII
Fortjeneste ved forretningsvirksomhed.
1. Fortjeneste, som oppebæres af et foretagende i en
af de kontraherende stater, kan kun beskattes i denne kontraherende stat,
medmindre foretagendet driver virksomhed i den anden kontraherende stat
gennem et der beliggende fast driftssted. Såfremt foretagendet driver sådan
virksomhed, kan den del af dets fortjeneste, som kan henføres til det faste
driftssted, beskattes i den anden kontraherende stat.
2. Når et foretagende i en af de kontraherende stater
driver virksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende
fast driftssted, skal der i hver af de kontraherende stater til dette faste
driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at have opnået,
hvis det havde været et uafhængigt foretagende, der udøvede den samme eller
lignende virksomhed på samme eller lignende betingelser, og som under
fuldstændig frie forhold handlede med det foretagende, hvis faste driftssted
det er.
3. Ved ansættelsen af et fast driftssteds fortjeneste
skal det være tilladt at fradrage udgifter, som er afholdt til gavn for det
faste driftssted, herunder udgifter til ledelse og almindelig administration
i øvrigt, hvad enten de afholdes i den stat, hvor det pågældende faste
driftssted er beliggende, eller andetsteds. Hvis de oplysninger, der
foreligger for de kompetente myndigheder, ikke er tilstrækkelige til at
ansætte den fortjeneste, der kan henføres til det faste driftssted, skal
intet i dette stykke berøre anvendelsen af hver af de kontraherende staters
lovgivning med hensyn til det faste driftssteds pligt til at betale skat af
et beløb, som er fastsat skønsmæssigt af de kompetente myndigheder i denne
kontraherende stat; dog skal ethvert skøn så vidt muligt foretages i
overensstemmelse med de principper, der er fastsat i stk. 4.
4. For så vidt det har været sædvane i en af de
kontraherende stater at fastsætte den fortjeneste, der kan henføres til et
fast driftssted, på basis af en fordeling af foretagendets samlede
fortjeneste på dets forskellige dele, skal intet i stk. 2 udelukke den
pågældende kontraherende stat fra at fastsætte den skattepligtige fortjeneste
gennem en sådan sædvanemæssig fordeling. Den anvendte fordelingsmetode skal
imidlertid være af en sådan art, at resultatet er i overensstemmelse med de
principper, der er fastlagt i denne artikel.
5. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast
driftssted, blot fordi det faste driftssted har foretaget vareindkøb for
foretagendet.
6. Ved anvendelsen af de foregående stykker skal den
fortjeneste, der skal henføres til det faste driftssted, fastsættes efter
samme metode år for år, medmindre der er god og tilstrækkelig grund for det
modsatte.
7. Hvor en fortjeneste indeholder indkomster, som er
omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal bestemmelserne
i disse andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i denne artikel.
Artikel VIII
Skibs- og luftfart.
1. Et foretagendes fortjeneste ved skibs- eller
luftfartsvirksomhed i international trafik kan uanset bestemmelserne i
artiklerne V og VII kun beskattes i den kontraherende stat, hvor
foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.
2. Såfremt den virkelige ledelse for et foretagende,
der driver skibsfartsvirksomhed, har sit sæde om bord på et skib, skal
foretagendet anses for at have sit sæde i den kontraherende stat, hvor skibet
har sit hjemsted, eller, såfremt et sådant ikke findes, i den kontraherende
stat, hvor den, der driver skibet, er hjemmehørende.
Artikel IX
Associerede foretagender.
I tilfælde, hvor
a) et foretagende i en af de kontraherende stater direkte eller indirekte
deltager i ledelsen, kontrollen eller finansieringen af et foretagende i den
anden kontraherende stat, eller
b) de samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen,
kontrollen eller finansieringen såvel af et foretagende i den ene af de
kontraherende stater som af et foretagende i den anden kontraherende stat,
og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller
fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser,
som afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige
foretagender, kan enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde
foreligget, ville være tilfaldet et af disse foretagender, medregnes til
dette foretagendes fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.
Artikel X
Udbytter.
1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er
hjemmehørende i en af de kontraherende stater, til en person, som er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden
kontraherende stat.
2. Sådant udbytte kan imidlertid beskattes i den
kontraherende stat, hvor det selskab, der udbetaler udbyttet, er
hjemmehørende og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat, men den
skat, der pålægges, må ikke overstige 15 pct. af bruttoudbyttet. De
kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal ved gensidig aftale
fastsætte de nærmere regler for praktiseringen af denne begrænsning. Dette
stykke medfører ingen begrænsninger i adgangen til at beskatte selskabet af
den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.
3. Udtrykket "udbytte" betyder indkomst af
aktier eller andre rettigheder, bortset fra gældsfordringer, til andel i
fortjeneste, såvel som indkomst fra andre selskabsrettigheder, der
sidestilles med indkomst fra aktier i henhold til lovgivningen i den
kontraherende stat, i hvilken det selskab, der foretager udlodningen, er
hjemmehørende.
4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse
i tilfælde, hvor udbyttet oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en
af de kontraherende stater, og som har et fast driftssted i den anden
kontraherende stat, i hvilken det selskab, der udbetaler udbyttet, er
hjemmehørende, såfremt de rettigheder, der ligger til grund for udlodningen,
har direkte forbindelse med det faste driftssted. I så fald skal
bestemmelserne i artikel VII finde anvendelse.
5. Hvor et selskab, som er hjemmehørende i en af de
kontraherende stater, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden
kontraherende stat, kan denne anden stat ikke pålægge nogen skat på udbytte,
som udbetales af selskabet til personer, der ikke er hjemmehørende i denne
anden kontraherende stat, eller underkaste selskabets ikke-udloddede indkomst
nogen skat på ikke-udloddet indkomst, selv om det udbetalte udbytte eller den
ikke-udloddede indkomst helt eller delvis består af fortjeneste eller
indkomst fra kilder i denne anden stat.
Artikel XI
Renter.
1. Renter, der hidrører fra en af de kontraherende
stater og betales til en i den anden kontraherende stat hjemmehørende person,
kan beskattes i denne anden kontraherende stat.
2. Sådan rente kan imidlertid beskattes i den
kontraherende stat, hvorfra den hidrører, og i overensstemmelse med
lovgivningen i denne kontraherende stat; men den skat, der pålægges, må ikke
overstige 10 pct. af bruttorentebeløbet. De kompetente myndigheder i de
kontraherende stater skal ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for
praktiseringen af denne begrænsning.
3. Uanset bestemmelserne i stk. 2 skal rente, der
hidrører fra en af de kontraherende stater, og som betales til regeringen i
den anden kontraherende stat eller til en af dens lokale myndigheder eller
til nogen institution eller instans (herunder en finansieringsinstitution),
der i det hele ejes af denne regering eller dens lokale myndigheder, være
fritaget for beskatning i den førstnævnte kontraherende stat.
4. Udtrykket "rente" betyder indkomst af
statsgældsbeviser, obligationer eller forskrivninger, hvad enten de er
sikrede ved pant eller ej, og hvad enten de indeholder en ret til andel i
fortjeneste eller ej, samt af fordringer af enhver art, herunder ethvert
overstigende beløb, der tilbagebetales på sådanne fordringer ud over det
lånte, såvel som enhver anden indkomst, der i henhold til lovgivningen i den
kontraherende stat, hvorfra indkomsten hidrører, betragtes som indkomst af
pengelån.
5. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse
i tilfælde, hvor renten oppebæres af en person, hjemmehørende i en af de
kontraherende stater, som har et fast driftssted i den anden kontraherende
stat, hvorfra renten hidrører, såfremt den fordring, der ligger til grund for
den udbetalte rente, har direkte forbindelse med det faste driftssted. I så
fald skal bestemmelserne i artikel VII finde anvendelse.
6. Renter skal anses for at hidrøre fra en af de
kontraherende stater, såfremt de udbetales af den pågældende kontraherende
stat selv, af en lokal myndighed deri eller af en i den pågældende
kontraherende stat hjemmehørende person. Såfremt den person, der betaler
renten, hvad enten han er hjemmehørende i en af de kontraherende stater eller
ej, imidlertid i en af de kontraherende stater har et fast driftssted, i
forbindelse med hvilket den gæld, hvoraf renten betales, er stiftet, og
renteudgiften afholdes af det faste driftssted, skal en sådan rente anses for
at hidrøre fra den kontraherende stat, i hvilken det faste driftssted er
beliggende.
7. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den,
der erlægger, og den, der modtager renten, eller mellem disse og en tredje
person, har bevirket, at den erlagte rente set i forhold til den
gældsfordring, hvorfor den er betalt, overstiger det beløb, som ville være
blevet aftalt mellem parterne, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde
foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det
sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i
overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under
behørig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.
Artikel XII
Royalties.
1. Royalties, der hidrører fra en af de kontraherende
stater, og som betales til en person, som er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, kan beskattes i denne anden kontraherende stat.
2. Sådanne royalties kan imidlertid beskattes i den
kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i overensstemmelse med
lovgivningen i denne kontraherende stat; men den skat, der pålægges, må ikke
overstige 15 pct. af bruttobeløbet. De kompetente myndigheder i de
kontraherende stater skal ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for
praktiseringen af denne begrænsning.
3. Udtrykket "royalties" betyder betalinger
af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til
at anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller
videnskabeligt arbejde (herunder spillefilm og bånd til fjernsyns- eller
radioudsendelser), ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning,
hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for anvendelsen af eller
retten til at anvende industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr
eller for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige
erfaringer.
4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse
i tilfælde, hvor den i en af de kontraherende stater hjemmehørende modtager
af nævnte royalties har et fast driftssted i den anden kontraherende stat,
fra hvilken de nævnte royalties hidrører, såfremt den rettighed eller
ejendom, som ligger til grund for de nævnte royalties, har direkte
forbindelse med det faste driftssted. I så fald skal bestemmelserne i artikel
VII finde anvendelse.
5. Royalties skal anses for at hidrøre fra en af de
kontraherende stater, hvis de betales af denne kontraherende stat selv, af en
lokal myndighed deri eller af en i denne kontraherende stat hjemmehørende
person. Hvor den person, der betaler royalties, hvad enten han er
hjemmehørende i en af de kontraherende stater eller ej, imidlertid i en af de
kontraherende stater har et fast driftssted, i forbindelse med hvilket
forpligtelsen til at betale royalties er stiftet, og sådanne royalties
afholdes af det faste driftssted, skal de anses for at hidrøre fra den
kontraherende stat, hvor det faste driftssted er beliggende.
6. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den,
der erlægger, og den, der modtager nævnte royalties, eller mellem disse og en
tredje person, har bevirket, at de erlagte royalties, når hensyn tages til
den anvendelse, rettighed eller oplysning, for hvilken de erlægges,
overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem parterne, såfremt
den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne
artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal den
overskydende del af det erlagte beløb kunne beskattes i overensstemmelse med
lovgivningen i hver af de kontraherende stater under behørig hensyntagen til
de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.
Artikel XIII
Fortjeneste ved afståelse af formuegenstande.
1. Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, som
defineret i artikel VI, stk. 2, kan beskattes i den kontraherende stat, hvor
ejendommen er beliggende.
2. Fortjeneste ved afståelse af aktiver, der ikke
består i fast ejendom, og som udgør en del af erhvervsformuen i et fast
driftssted, som et foretagende i en af de kontraherende stater har i den
anden kontraherende stat, eller ved afståelse af aktiver, der ikke består i
fast ejendom, og som hører til et fast sted, som en person hjemmehørende i en
af de kontraherende stater anvender til udøvelse af frit erhverv i den anden
kontraherende stat, herunder også fortjeneste ved afståelse af selve det
faste driftssted (særskilt eller sammen med hele foretagendet), eller af et
sådant fast sted, kan beskattes i denne anden kontraherende stat.
3. Uanset bestemmelserne i stk. 2 kan fortjeneste, som
et foretagende i en af de kontraherende stater indvinder ved afståelse af
skibe eller luftfartøjer, som det driver virksomhed med i international
trafik, og løsøre, som knytter sig til driften af sådanne skibe og
luftfartøjer, kun beskattes i den kontraherende stat, hvor foretagendets
virkelige ledelse har sit sæde.
4. Fortjeneste ved afståelse af alle andre aktiver end
de i stk. 1, 2 og 3 omhandlede, kan kun beskattes i den kontraherende stat,
hvor afhænderen er hjemmehørende.
Artikel XIV
Frit erhverv.
1. Indkomst ved frit erhverv eller ved andet
selvstændigt arbejde af lignende karakter oppebåret af en person, som er
hjemmehørende i en af de kontraherende stater, kan kun beskattes i denne
kontraherende stat, medmindre han til udøvelse af sin virksomhed har et fast
sted, der til stadighed står til hans rådighed i den anden kontraherende
stat. Hvis han har et sådant fast sted, kan indkomsten beskattes i denne
anden kontraherende stat, men kun så stor en del heraf, der kan henføres til
dette faste sted.
2. Udtrykket "frit erhverv" omfatter især
selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk, opdragende eller
undervisende virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, advokat,
ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.
Artikel XV
Personlige tjenesteydelser.
1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne XVI, XVIII, XIX
og XX ikke finder anvendelse, kan gage, løn og andet lignende vederlag for
personligt arbejde, oppebåret af en person, som er hjemmehørende i en af de
kontraherende stater, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er
udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan vederlaget
herfor beskattes i denne anden kontraherende stat.
2. Uanset bestemmelserne i stk. 1 kan vederlag, som en
person, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, oppebærer for
tjenesteydelser, udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den
førstnævnte stat i tilfælde, hvor
a) modtageren opholder sig i den anden kontraherende stat i en eller
flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage inden for vedkommende
indkomstår eller skatteår, og
b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, og
c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som
arbejdsgiveren har i den anden kontraherende stat.
3. Uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan vederlag
for personligt arbejde, der udføres om bord på et skib eller et luftfartøj i
international trafik, beskattes i den kontraherende stat, hvor foretagendets
virkelige ledelse har sit sæde.
Artikel XVI
Bestyrelseshonorarer.
Bestyrelseshonorarer og lignende vederlag, som oppebæres af en person, der
er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, i hans egenskab af medlem
af bestyrelsen for et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende
stat, kan beskattes i denne anden kontraherende stat.
Artikel XVII
Kunstnere og sportsfolk.
Uanset hvad der i øvrigt er indeholdt i denne overenskomst kan indkomst,
som oppebæres af professionelle kunstnere, såsom teater-, film-, radio- eller
fjernsynskunstnere og musikere samt af sportsfolk, for deres i denne egenskab
udøvede virksomhed, beskattes i den kontraherende stat, hvor denne virksomhed
er udøvet.
Artikel XVIII
Pensioner.
Medmindre bestemmelserne i artikel XIX, stk. 1, finder anvendelse, skal
pensioner og andre lignende ydelser i forbindelse med et tidligere
tjenesteforhold, som hidrører fra kilder i en af de kontraherende stater, og
som oppebæres af en fysisk person, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat og skattepligtig der, være fritaget for beskatning i den
førstnævnte kontraherende stat.
Artikel XIX
Offentlige hverv.
1. Vederlag, herunder pensioner, der udbetales direkte
af, eller af fonds oprettet af en af de kontraherende stater eller af en
lokal myndighed til en fysisk person for varetagelsen af offentlige hverv i
denne kontraherende stats eller lokale myndigheds tjeneste, kan kun beskattes
i denne kontraherende stat.
2. Bestemmelserne i artiklerne XV, XVI og XVIII finder
anvendelse på vederlag eller pensioner, der udbetales for tjenesteydelser i
forbindelse med næring eller forretning, der drives af en af de kontraherende
stater eller af en lokal myndighed.
Artikel XX
Forskere og studerende.
1. Vederlag, som en fysisk person, som er eller
tidligere var hjemmehørende i en af de kontraherende stater, modtager for at
gøre studier eller udøve forskning på højt niveau ved et universitet,
forskningsinstitut, skole, kollegium eller anden lignende læreanstalt under
et midlertidigt ophold af ikke over to år i den anden kontraherende stat,
skal ikke beskattes i denne anden kontraherende stat.
2. Bidrag, som en studerende eller lærling, som er
eller tidligere var hjemmehørende i en af de kontraherende stater, og som
opholder sig i den anden kontraherende stat udelukkende i uddannelses- eller
oplæringsøjemed, modtager til sit underhold, sin uddannelse eller sin
oplæring, skal ikke beskattes i denne anden kontraherende stat, for så vidt
de tilflyder ham fra kilder uden for denne anden kontraherende stat.
3. Vederlag, som en studerende eller lærling, som er
eller tidligere var hjemmehørende i en af de kontraherende stater, oppebærer
for arbejde, som han udfører i den anden kontraherende stat, skal ikke
beskattes i denne anden kontraherende stat, for så vidt arbejdet har direkte
forbindelse med hans uddannelse eller oplæring eller alene har til formål at
skaffe ham hans underhold.
Artikel XXI
Indkomst, der ikke udtrykkelig er omtalt.
Indkomst, der oppebæres af en i en af de kontraherende stater
hjemmehørende person, og som ikke er udtrykkelig omtalt i de forudgående
artikler i denne overenskomst, kan kun beskattes i denne kontraherende stat.
Artikel XXII
Personlige begunstigelser.
1. Fysiske personer, som er hjemmehørende i Danmark
kan ved beskatninger i Zambia gøre krav på de samme personlige
begunstigelser, lempelser og nedsættelser som zambianske statsborgere, der
ikke er hjemmehørende i Zambia.
2. Fysiske personer, som er hjemmehørende i Zambia,
kan ved beskatningen i Danmark gøre krav på de samme personlige
begunstigelser, lempelser og nedsættelser som danske statsborgere, der ikke
er hjemmehørende i Danmark.
Artikel XXIII
Ophævelse af dobbeltbeskatning
(credit-metode).
1. a) Hvor en person, der er hjemmehørende i Zambia,
oppebærer indkomst fra Danmark, som i overensstemmelse med Danmarks
lovgivning og med bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i
Danmark, skal den danske skat, som skal erlægges af denne indkomst, tillades
fradraget i den zambianske skat, som pålægges denne person. Fradraget skal
imidlertid ikke kunne overstige den del af den zambianske skat, der skal
erlægges i henhold til Zambias lovgivning, som, inden fradraget er givet,
svarer til denne indkomst.
b) Hvor den indkomst, der oppebæres fra Danmark, er et udbytte, som
betales af et selskab, som er hjemmehørende i Danmark, skal der ved
beregningen af fradraget tages hensyn til den danske skat, som skal betales
af fortjenesten i det selskab, der betaler udbyttet.
2. a) Hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark,
oppebærer indkomst fra Zambia, som i overensstemmelse med Zambias lovgivning
og med bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Zambia, skal den
zambianske skat, som skal erlægges af denne indkomst, tillades fradraget i
den danske skat, som pålægges denne person. Fradraget skal imidlertid ikke
kunne overstige den del af den danske skat, der skal erlægges efter Danmarks
lovgivning, som, inden fradraget er givet, svarer til denne indkomst.
b) Hvor den indkomst, der oppebæres fra Zambia, er et udbytte, som
betales af et selskab, som er hjemmehørende i Zambia, skal der ved
beregningen af fradraget tages hensyn til den zambianske skat, som skal
betales af fortjenesten i det selskab, der betaler udbyttet.
3. Ved anvendelsen af stk. 2 skal udtrykket "kan
beskattes i Zambia" anses som omfattende ethvert beløb, som skulle have
været erlagt som zambiansk skat, hvis ikke der havde været tale om fritagelse
eller nedsættelse i henhold til the Pioneer Industries (Relief from Income
Tax) Act, 1965, eller enhver anden zambiansk lov med lignende formål og
virkning.
Artikel XXIV
Ikke-diskriminering.
1. Statsborgere i en af de kontraherende stater skal
ikke i den anden kontraherende stat kunne underkastes nogen beskatning eller
dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den, som
statsborgere i den anden kontraherende stat under samme forhold er eller
måtte blive underkastet.
2. Udtrykket "statsborgere" betyder:
a) alle fysiske personer, der har statsborgerret i en af de kontraherende
stater;
b) alle juridiske personer, interessentskaber og foreninger, der består i
kraft af den gældende lovgivning i en af de kontraherende stater.
3. Beskatningen af et fast driftssted, som et
foretagende i en af de kontraherende stater har i den anden kontraherende
stat, skal ikke i denne anden kontraherende stat være mindre gunstig end
beskatningen af foretagender i denne anden kontraherende stat, der udøver den
samme virksomhed.
4. Foretagender i en af de kontraherende stater, hvis
formue helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af
en eller flere i den anden kontraherende stat hjemmehørende personer, skal
ikke i den førstnævnte kontraherende stat kunne underkastes nogen beskatning
eller hermed forbunden forpligtelse, som er anderledes eller mere byrdefuld
end den, som andre tilsvarende foretagender i den førstnævnte kontraherende
stat er eller måtte blive underkastet.
5. Intet i denne artikel skal kunne fortolkes som
forpligtende nogen af de kontraherende stater til at tilstå fysiske personer,
som ikke er hjemmehørende i denne stat, nogen af de skattemæssige personlige
begunstigelser, lempelser og nedsættelser, som indrømmes fysiske personer,
der er hjemmehørende der, og ej heller som forpligtende Zambia til at yde
ikke-statsborgere de lempelser, der efter Section 42 C i the Zambian Income
tax Act 1966 kan indrømmes zambianske statsborgere.
6. Udtrykket "beskatning" betyder i denne
artikel skatter af enhver art og betegnelse.
Artikel XXV
Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler.
1. Mener en person, der er hjemmehørende i en af de
kontraherende stater, at foranstaltninger, som er truffet af en eller begge
de kontraherende stater, resulterer eller vil resultere i en beskatning, som
ikke er i overensstemmelse med denne overenskomst, kan han, uanset hvilke
retsmidler, der står til rådighed ifølge de kontraherende staters interne
lovgivning, forelægge sin sag for den kompetente myndighed i den
kontraherende stat, hvor han er hjemmehørende.
2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen
forekommer den begrundet, og hvis den ikke kan nå til en passende løsning,
bestræbe sig på at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente
myndighed i den anden kontraherende stat med henblik på at undgå en
beskatning, der ikke er i overensstemmelse med denne overenskomst.
3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater
skal bestræbe sig på ved gensidig aftale at løse enhver vanskelighed eller
ethvert tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til fortolkningen eller
praktiseringen af denne overenskomst. De kan også rådføre sig med hinanden
for at undgå dobbeltbeskatning i tilfælde, der ikke omhandles i
overenskomsten.
4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan
træde i direkte kontakt med hinanden med henblik på indgåelse af aftaler i
overensstemmelse med de foregående stykker.
Artikel XXVI
Udveksling af oplysninger.
1. De kontraherende staters kompetente myndigheder
skal udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for gennemførelsen af
denne overenskomst og af den interne lovgivning i de kontraherende stater
vedrørende skatter, der omfattes af denne overenskomst, for så vidt
beskatningen er i overensstemmelse med denne overenskomst. Enhver oplysning,
der således udveksles, må ikke meddeles til andre personer eller myndigheder,
herunder domstole eller andre dømmende myndigheder, end dem, der er
beskæftiget med påligningen eller opkrævningen af disse skatter, eller med
afgørelsen af klager herom.
2. Bestemmelserne i stk. 1 skal i intet tilfælde kunne
fortolkes således, at der pålægges nogen af de kontraherende stater pligt
til:
a) at foretage forvaltningsakter, der strider mod dens eller den anden
kontraherende stats lovgivning eller forvaltningspraksis;
b) at meddele oplysninger, som ikke kan fremskaffes ifølge dens eller den
anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;
c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig,
forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller
fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville kunne
stride mod almene interesser.
Artikel XXVII
Diplomatiske og konsulære embedsmænd.
1. Denne overenskomst berører ikke de skattemæssige
begunstigelser, som i kraft af folkerettens almindelige regler eller i medfør
af bestemmelser i særlige overenskomster tilkommer diplomatiske eller
konsulære embedsmænd.
2. I det omfang beskatning af indkomst på grund af de
skattemæssige begunstigelser, som i kraft af folkerettens almindelige regler
eller i medfør af bestemmelser i særlige internationale overenskomster
tilkommer diplomatiske eller konsulære tjenestemænd, ikke finder sted i
modtagerstaten, forbeholdes beskatningsretten udsenderstaten.
3. Ved anvendelsen af denne overenskomst skal en
fysisk person, som er medlem af en af de kontraherende staters diplomatiske
eller konsulære missioner (bortset fra honorære konsuler) eller permanente
delegationer i den anden kontraherende stat eller i en tredje stat, anses for
at være hjemmehørende i udsenderstaten hvis:
a) han ikke er statsborger i modtagerstaten; og
b) han i overensstemmelse med folkeretten ikke kan beskattes i
modtagerstaten af nogen indkomst fra kilder uden for denne stat.
Artikel XXVIII
Territorial udvidelse.
1. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med
visse fornødne ændringer udvides til enhver del af Danmarks territorium, som
udtrykkelig er blevet holdt uden for overenskomsten i henhold til
bestemmelserne i artikel III, stk. 1b), og i hvilken der pålægges skatter af
samme eller væsentlig samme karakter som dem, på hvilke denne overenskomst
finder anvendelse. Enhver sådan udvidelse skal have virkning fra det
tidspunkt og med de ændringer og under de betingelser, som måtte blive
fastsat og aftalt mellem de kontraherende stater i noter, der skal udveksles
ad diplomatisk vej eller på en hvilken som helst anden måde, som er i
overensstemmelse med deres forfatningsmæssige fremgangsmåder.
2. Medmindre andet aftales mellem de kontraherende
stater, skal opsigelse af denne overenskomst fra en af de kontraherende
stater i henhold til artikel XXX medføre ophør af denne overenskomsts
anvendelse i ethvert territorium, hvortil den er blevet udvidet i henhold til
denne artikel.
Artikel XXIX
Ikrafttræden.
1. Denne overenskomst skal træde i kraft efter den
noteudveksling, som bekræfter, at hver af de kontraherende stater har truffet
de forfatningsmæssige foranstaltninger, som er nødvendige for en sådan
ikrafttræden i de respektive stater, og overenskomsten skal derefter have
virkning for første gang:
a) i Zambia
for så vidt angår indkomst i noget skatteår, som begynder på eller efter
1. april 1972;
b) i Danmark
for så vidt angår indkomst i noget indkomstår (skatteår), som begynder på
eller efter 1. januar 1972.
2. Ved denne overenskomsts ikrafttræden skal
overenskomsten mellem regeringen i Danmark og regeringen i Det forenede
Kongerige Storbritannien og Nordirland til undgåelse af dobbeltbeskatning og
forhindring af beskatningsunddragelse, for så vidt angår indkomstskat,
underskrevet i London den 27. marts 1950, udvidet med visse ændringer til den
tidligere Føderation af Rhodesia og Nyasaland ved noteudveksling dateret 17.
januar 1959 og til det tidligere Protektorat Nord Rhodesia ved noteudveksling
dateret 21. januar 1964, og fortsat af Zambia, ophøre med at have virkning.
Artikel XXX
Opsigelse.
1. Denne overenskomst skal forblive i kraft på
ubestemt tid, men hver af de kontraherende stater kan senest den 30. juni i
ethvert kalenderår, der begynder, efter at der er forløbet et tidsrum af fem
år fra den dag, den trådte i kraft, ad diplomatisk vej give den anden
kontraherende stat skriftlig opsigelse.
2. I så fald skal overenskomsten ophøre med at have
gyldighed:
a) i Zambia
for så vidt angår indkomst i noget skatteår, der begynder på eller efter
den 1. april i det kalenderår, der følger efter det år, i hvilket opsigelsen
er givet;
b) i Danmark
for så vidt angår indkomst i noget indkomstår (skatteår), der begynder på
eller efter den 1. januar i det kalenderår, der følger efter det år, i
hvilket opsigelsen er givet.
Til bekræftelse heraf har undertegnede, der er behørigt befuldmægtigede
dertil, underskrevet denne overenskomst og forsynet den med deres segl.
Udfærdiget i Lusaka den 13. september 1973 i to eksemplarer på dansk og
engelsk, således at begge tekster er lige autentiske.
For regeringen i Kongeriget Danmark
E. Skov
For regeringen i Republikken Zambia
J. M. Mwanakatwe
PROTOKOL
Ved undertegnelsen af den i dag mellem Danmark og Zambia afsluttede
overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår
indkomstskatter har de undertegnede befuldmægtigede aftalt, at følgende
bestemmelser skal udgøre en integrerende del af overenskomsten.
I. Ad artiklerne VIII og XIII
Bestemmelserne i artikel VIII og i artikel XIII, stk. 3 skal finde
anvendelse henholdsvis på fortjeneste ved virksomhed eller fortjeneste ved
afståelse af formuegenstande, som oppebæres af den fælles dansk-norsk-svenske
lufttransportorganisation Scandinavian Airlines System (SAS), men kun for så
vidt angår den fortjeneste, som oppebæres af Det danske Luftfartsselskab A/S
(DDL), den danske deltager i Scandinavian Airlines System (SAS), i forhold
til dets andel i denne organisation.
II. Ad artikel XI
Bestemmelsen i artikel XI, stk. 3 skal finde anvendelse på følgende
finansieringsinstitut, der i det hele finansieres af den danske regering:
Industrialiseringsfonden for udviklingslandene, København.
III. Ad artikel XV
1. Vederlag af den i artikel XV, stk. 2 nævnte art kan
beskattes i den kontraherende stat, hvor arbejdet er udført, hvis modtageren
af vederlaget opholder sig i denne stat i en eller flere perioder, der
tilsammen overstiger 183 dage i vedkommende indkomstår eller skatteår regnet
fra begyndelsen af perioden eller perioderne.
2. Vederlag af den i artikel XV, stk. 3 nævnte art,
der oppebæres af en person, som er hjemmehørende i Danmark, for arbejde
udført om bord på et luftfartøj i international trafik, som drives af det
forenede dansk-norsk-svenske luftfartsselskab Scandinavian Airlines System
(SAS), kan kun beskattes i Danmark.
IV. Ad artikel XXX
Opsigelsen af nærværende overenskomst som foreskrevet i artikel XXX, stk.
2, skal ikke genoplive den overenskomst, som nævnes i artikel XXIX, stk. 2.
Udfærdiget i Lusaka den 13. september 1973 i to eksemplarer på dansk og
engelsk, således at begge tekster har lige gyldighed.
For regeringen i Kongeriget Danmark
E. Skov
For regeringen i Republikken Zambia
J. M. Mwanakatwe
Overenskomsten trådte i medfør af artikel XXIX, stk. 1 i kraft den 18.
oktober 1974.
Samme dato ophører den i artikel XXIX, stk. 2 nævnte overenskomst med at
have virkning for Zambias vedkommende, jfr. udenrigsministeriets
bekendtgørelser nr. 44 af 13. juli 1950, nr. 41 af 16. september 1959 og nr.
6 af 25. februar 1964, Lovtidende C.
I medfør af artikel III, stk. 1 b) omfatter overenskomsten ikke Færøerne
og Grønland.
Udenrigsministeriet, den 8. december
1974.
Ove Guldberg.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- G.A.3.6.2.2.2 Bilaterale aftaler Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Bekendtgørelse af multilateral konvention til gennemførelse af tiltag i dobbeltbeskatningsoverenskomster til forhindring af skatteudhuling og overskudsflytning Retsinformation · 8. december 2023
- Forslag til Lov om indgåelse af protokol til ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Brasilien Retsinformation · 25. maj 2012
- Lov om indgåelse af protokol til ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Brasilien Retsinformation · 31. maj 2012
- Vejledning til den mellem Danmark og Zambia den 10. oktober 1973 afsluttende overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomstskatter. Retsinformation · 6. februar 1975
- Bekendtgørelse nr. 53 af 4. august 1972 af overenskomst af 4. december 1970 med Malaysia til undgåelse af dobbeltbeskatning. Retsinformation · 13. september 1972