Bekendtgørelse nr. 53 af 4. august 1972 af overenskomst af 4. december 1970 med Malaysia til undgåelse af dobbeltbeskatning.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse nr. 53 af 4. august 1972 af
overenskomst af 4. december 1970 med Malaysia til undgåelse af
dobbeltbeskatning.
Den 4. december 1970 er der i Kuala Lumpur undertegnet en
overenskomst mellem Danmark og Malaysia til undgåelse af dobbeltbeskatning og
forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomstskat.
Overenskomsten og en dertil hørende noteveksling har følgende ordlyd:
OVERENSKOMST
mellem
regeringen i Kongeriget Danmark
og
regeringen i Malaysia
til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af
beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomstskatter
Regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Malaysia,
som ønsker at afslutte en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning
og forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomstskat,
er blevet enige om følgende:
Artikel I
Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, som er hjemmehørende
i en af eller i begge de kontraherende stater.
Artikel II.
1. De skatter, som er omfattet af denne overenskomst,
er:
(a) i Malaysia -
indkomstskatten, tillægsindkomstskatten og petroleumsindkomstskatten
(herefter omtalt som "malaysisk skat");
(b) i Danmark -
indkomstskatterne til staten og de kommunale indkomstskatter (herefter
omtalt som "dansk skat").
Læs alt
2. Denne overenskomst skal også finde anvendelse på
alle andre skatter af væsentlig samme art som de i det foregående stykke
nævnte, der pålægges i en af de kontraherende stater efter undertegnelsen af
denne overenskomst.
Artikel III
1.Hvis ikke andet fremgår af sammenhængen, skal i denne overenskomst:
(a) udtrykket "Malaysia"betyde Føderationen Malaysia og omfatte
ethvert til Malaysias territorialfarvand grænsende område, som i
overensstemmelse med international ret og ifølge malaysisk lovgivning om
kontinentalsoklen er blevet eller måtte blive betegnet som et område, hvor
Malaysias rettigheder med hensyn til havbunden og undergrunden og disses
naturforekomster kan udøves;
(b) udtrykket "Danmark" betyde Kongeriget Danmark herunder
ethvert område, hvorover Danmark ifølge sin lovgivning og i overensstemmelse
med international ret kan udøve suverænitetsrettigheder med hensyn til
udforskning og udnyttelse af kontinentalsoklens naturforekomster; udtrykket
omfatter ikke Færøerne og Grønland;
(c) udtrykkene "en af de kontraherende stater" og "den
anden kontraherende stat" betyde Malaysia eller Danmark, alt efter
sammenhængen;
(d) udtrykket "skat" betyde malaysisk skat eller dansk skat,
alt efter sammenhængen;
(e) udtrykket "selskab" betyde enhver juridisk person eller
enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk
person;
(f) udtrykket "person" omfatte en fysisk person, et selskab og
enhver anden sammenslutning af personer, men ikke et interessentskab
(partnership). For Malaysias vedkommende skal udtrykket "person"
omfatte en Hindu joint family og en corporation sole;
(g) udtrykkene "foretagende i en af de kontraherende stater" og
"foretagende i den anden kontraherende stat" betyde henholdsvis et
foretagende, der drives af en person, som er hjemmehørende i en af de
kontraherende stater, og et foretagende, der drives af en person, som er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat;
(h) udtrykket "kompetente myndighed" betyde for Malaysias
vedkommende finansministeren eller hans befuldmægtigede stedfortræder og for
Danmarks vedkommende, finansministeren eller hans befuldmægtigede
stedfortræder.
2. Ved anvendelsen af denne overenskomst i en af de
kontraherende stater skal, medmindre andet følger af sammenhængen, ethvert
udtryk, som ikke på anden måde er defineret, tillægges den betydning, som det
har i henhold til de i denne kontraherende stat gældende love om de skatter,
hvorpå overenskomsten finder anvendelse.
Artikel IV
1. I denne overenskomst skal, medmindre andet følger
af sammenhængen:
(a) udtrykket "hjemmehørende i Malaysia" betyde
(i) en fysisk person, som sædvanligvis er hjemmehørende i Malaysia, eller
(ii) en ikke-fysisk person, som er hjemmehørende i Malaysia,
i det år, der ligger til grund for ligningsåret, når det gælder malaysisk
skat;
(b) udtrykket "hjemmehørende i Danmark" betyde enhver person,
som i skattemæssig henseende er hjemmehørende i Danmark.
2. Hvor en fysisk person efter bestemmelserne i denne
artikels stk. 1 anses for hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal
hans status afgøres efter følgende regler:
(a) han skal anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i
hvilken han har en fast bolig til sin rådighed. Såfremt han har en fast bolig
til sin rådighed i begge kontraherende stater, skal han anses for at være
hjemmehørende i den kontraherende stat, med hvilken han har de stærkeste
personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);
(b) kan det ikke afgøres, i hvilken af de to kontraherende stater han har
midtpunktet for sine livsinteresser, eller har han ikke en fast bolig til sin
rådighed i nogen af de kontraherende stater, skal han anses for at være
hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken han sædvanligvis opholder
sig;
(c) opholder han sig sædvanligvis i begge de kontraherende stater, eller
har han ikke sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være
hjemmehørende i den kontraherende stat, hvor han er statsborger;
(d) er han statsborger i begge de kontraherende stater, eller er han ikke
statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende
stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.
3. Hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i
stykke 1 anses for hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal den
anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken dens
virkelige ledelse har sit sæde.
Artikel V
1. I denne overenskomst betyder udtrykket "fast
driftssted" et fast forretningssted, hvor foretagendets virksomhed helt
eller delvis udøves.
2. Udtrykket "fast driftssted" skal navnlig
indbefatte:
a) et sted, hvorfra foretagendet ledes;
b) en filial;
c) et kontor;
d) en fabrik;
e) et værksted;
f) en grube, en oliekilde, et stenbrud eller et andet sted, hvor
naturforekomster udvindes;
g) stedet for et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde af mere end
seks måneders varighed;
h) et landbrug eller en plantage;
i) et sted, hvor skov eller skovbrugsprodukter udnyttes.
3. Udtrykket "fast driftssted" skal ikke
indbefatte:
a) anvendelsen af indretninger, der alene tjener til oplagring,
udstilling eller udlevering af varer, som tilhører foretagendet;
b) opretholdelsen af et varelager, der tilhører foretagendet, udelukkende
med oplagring, udstilling eller udlevering til formål;
c) opretholdelsen af et varelager, som tilhører foretagendet, og som
alene skal bearbejdes eller forædles hos et andet foretagende;
d) opretholdelsen af et fast forretningssted alene med det formål at
foretage indkøb af varer eller fremskaffe oplysninger til foretagendet;
e) opretholdelsen af et fast forretningssted, der alene har til formål at
reklamere, at indsamle oplysninger, at drive videnskabelig forskning eller at
udøve lignende virksomhed, der er af forberedende eller hjælpende art for
foretagendet.
4. Et foretagende i en af de kontraherende stater skal
anses for at have et fast driftssted i den anden kontraherende stat, hvis
a) det i denne anden kontraherende stat driver tilsynsvirksomhed i mere
end seks måneder i forbindelse med et anlægs- eller monteringsarbejde, som
udføres i denne anden kontraherende stat;
b) det i denne anden kontraherende stat driver en virksomhed, som helt
eller delvis består i at arrangere optræden af professionelle kunstnere af
den i artikel XV, stk. 2, omtalte art.
5. Bortset fra bestemmelserne i denne artikels stk. 6
skal en person, som udfører virksomhed i en af de kontraherende stater for et
foretagende i den anden kontraherende stat, anses som et fast driftssted i
den førstnævnte stat, såfremt han
a) i denne førstnævnte stat har og sædvanligvis udøver en fuldmagt til at
indgå aftaler i foretagendets navn, medmindre hans virksomhed er begrænset
til indkøb af varer for foretagendet; eller
b) i denne førstnævnte stat har et varelager, som tilhører foretagendet,
af hvilket han regelmæssigt effektuerer bestillinger på foretagendets vegne.
6. Et foretagende i en af de kontraherende stater
anses ikke for at have et fast driftssted i den anden kontraherende stat,
blot fordi det driver forretning i denne stat gennem en mægler, kommissionær
eller anden uafhængig repræsentant, som handler inden for rammerne af sin
sædvanlige forretningsvirksomhed.
7. Den omstændighed, at et selskab, hjemmehørende i en
af de kontraherende stater, behersker eller beherskes af et selskab, som er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som (enten gennem et fast
driftssted eller på anden måde) udøver forretningsvirksomhed i den anden
stat, skal ikke i sig selv bevirke, at et af de to selskaber anses for et
fast driftssted for det andet.
Artikel VI
1. Indkomst af fast ejendom kan beskattes i den
kontraherende stat, hvor ejendommen er beliggende.
2. Udstykket "fast ejendom" skal forstås i
overensstemmelse med lovgivningen i den kontraherende stat, hvor ejendommen
er beliggende. Udtrykket skal under alle omstændigheder omfatte rettigheder
til varierende eller faste ydelser, der betales for udnyttelsen af eller
retten til at udbytte mineralforekomster, oliekilder, stenbrud og andre
naturforekomster eller skov og skovbrugsprodukter; skibe, både og
luftfartøjer anses ikke for fast ejendom.
3. Bestemmelsen i stk. 1 finder anvendelse på
indkomst, der hidrører fra direkte brug, udlejning eller fra enhver anden
form for udnyttelse af fast ejendom.
4. Bestemmelserne i denne artikels stk. 1 og 3 finder
også anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende.
Artikel VII
1. Indkomst, som oppebæres af et foretagende i en af
de kontraherende stater, kan kun beskattes i denne kontraherende stat,
medmindre foretagendet driver virksomhed i den anden kontraherende stat
gennem et der beliggende fast driftssted. Såfremt foretagendet driver sådan
virksomhed, kan den del af dets indkomst, som kan henføres til det faste
driftssted, beskattes i den anden kontraherende stat.
2. Når et foretagende i en af de kontraherende stater
driver virksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende
fast driftssted, skal der i hver af de kontraherende stater til dette faste
driftssted henføres til den indkomst, som det kunne forventes at have opnået,
hvis det havde været et uafhængigt foretagende, som udøvede den samme eller
lignende virksomhed på samme eller lignende betingelser, og som under
fuldstændig frie forhold handlede med det foretagende, hvis faste driftssted
det er.
3. Ved ansættelsen af et fast driftssteds indkomst
skal der tillades fradraget alle udgifter, herunder udgifterne til ledelse og
almindelig administration, som ville kunne fradrages, hvis det faste
driftssted var et selvstændigt foretagende. Dette gælder i den udstrækning,
udgifterne med rimelighed kan henføres til det faste driftssted, uanset om de
afholdes i den stat, hvor det pågældende faste driftssted er beliggende,
eller andre steder.
4. Ingen indkomst skal kunne henføres til et fast
driftssted, blot fordi det faste driftssted har foretaget indkøb eller
transport af varer for foretagendet.
5. Hvor nogen form for indkomst er omhandlet særskilt
i nogen anden artikel i denne overenskomst, skal bestemmelserne i denne anden
artikel ikke berøres af bestemmelserne i denne artikel.
Artikel VIII
I tilfælde, hvor
a) et foretagende i en af de kontraherende stater direkte eller indirekte
deltager i ledelsen, kontrollen eller finansieringen af et foretagende i den
anden kontraherende stat, eller
b) de samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen,
kontrollen eller finansieringen såvel af et foretagende i den ene af de
kontraherende stater som af et foretagende i den anden kontraherende stat,
og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller
fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser,
som afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige
foretagender, kan enhver indkomst, som uden disse vilkår ville være tilfaldet
et af disse foretagender, men på grund af disse vilkår ikke er tilfaldet
dette, medregnes til dette foretagendes indkomst og beskattes i
overensstemmelse hermed.
Artikel IX
1. Indkomst, som et foretagende i en af de
kontraherende stater oppebærer i den anden kontraherende stat ved skibs-
eller luftfartsvirksomhed i international trafik kan beskattes i denne anden
kontraherende stat, men den skat, som pålægges sådan indkomst i denne anden
kontraherende stat, skal nedsættes med halvtreds procent.
2. Når et foretagende i en af de kontraherende stater
oppebærer indkomst ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i international
trafik i en anden stat end de kontraherende stater, kan en sådan indkomst kun
beskattes i den kontraherende stat, hvor foretagendet er hjemmehørende.
3. Bestemmelserne i denne artikels stk. 1 og 2 kommer
ligeledes til anvendelse på indkomst, som et foretagende, der driver skibs-
eller luftfartsvirksomhed, oppebærer gennem deltagelse i skibs- eller
luftfartspooler af enhver art.
Artikel X
1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er
hjemmehørende i Danmark, til en person, som er hjemmehørende i Malaysia, og
som er pligtig til at erlægge malaysisk skat deraf, skal være fritaget for
enhver skat, som pålægges udbytte i Danmark udover den skat, som pålægges
selskabets indkomst.
2. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er
hjemmehørende i Malaysia, til en person, som er hjemmehørende i Danmark, og
som er pligtig til at erlægge dansk skat deraf, skal være fritaget for enhver
skat, som pålægges udbytte i Malaysia ud over den skat, som pålægges
selskabets indkomst.
Det forudsættes, at intet i dette stykke skal berøre reglerne i malaysisk
lovgivning om at skatten på et udbytte, som er udbetalt af et selskab
hjemmehørende i Malaysia, og i hvilket skat er fratrukket eller anses for at
være fratrukket, kan reguleres i henhold til den skattesats, som fastsættes
for det malaysiske ligningsår, som følger umiddelbart efter det år, da
udbyttet blev udbetalt.
3. Hvor et selskab, som er hjemmehørende i en af de
kontraherende stater, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden
kontraherende stat, kan denne anden stat ikke pålægge nogen skat på udbytte,
som betales af selskabet til personer, der ikke er hjemmehørende i denne
anden stat, eller underkaste selskabets ikke-udloddede indkomst nogen skat på
ikke-udloddet indkomst, selv om det betalte udbytte eller den ikke-udloddede
indkomst helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst fra kilder i
denne anden stat.
4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse
i tilfælde, hvor udbyttet oppebæres af en person, som er hjemmehørende i en
af de kontraherende stater, og som har et fast driftssted i den anden
kontraherende stat, hvor selskabet, som udbetaler udbyttet, er hjemmehørende,
såfremt de rettigheder, der ligger til grund for udlodningen, har direkte
forbindelse med det faste driftssted. I så fald skal bestemmelserne i artikel
VII finde anvendelse.
5. Hvis reglerne om beskatning af selskabers indkomst
og udlodninger ændres i en af de kontraherende stater, kan de kompetente
myndigheder rådføre sig med hinanden for at afgøre, om det af den grund er
nødvendigt at ændre bestemmelserne i denne artikels stk. 1 og 2.
Artikel XI
1. Renter, der hidrører fra en af de kontraherende
stater, kan beskattes i denne stat.
2. Uanset bestemmelserne i denne artikels stk. 1 skal
renter, som hidrører fra en af de kontraherende stater og oppebæres af en
person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, være fritaget
for skat i den førstnævnte kontraherende stat, hvis den fordring, hvoraf
renterne betales, er approberet af regeringen i den førstnævnte kontraherende
stat, efter at denne overenskomst er undertegnet.
3. Renter skal anses for at hidrøre fra en
kontraherende stat, såfremt de betales af regeringen, af regeringen i en
delstat, af en politisk underafdeling, en lokal myndighed eller af en person
hjemmehørende i denne kontraherende stat. Hvor den person, der betaler
renten, hvad enten han er hjemmehørende i en af de kontraherende stater eller
ej, imidlertid i en af de kontraherende stater har et fast driftssted, i
forbindelse med hvilket den gæld, hvoraf renten betales, er stiftet, og
renteudgiften afholdes af det pågældende faste driftssted, skal en sådan
rente anses for at hidrøre fra den kontraherende stat, i hvilken det faste
driftssted er beliggende.
4. Bestemmelserne i denne artikels stk. 1 og 2 finder
ikke anvendelse i tilfælde, hvor renten oppebæres af en person, som er
hjemmehørende i en af de kontraherende stater, og som har et fast driftssted
i den anden kontraherende stat, hvorfra renten hidrører, såfremt den
fordring, der ligger til grund for den udbetalte rente, har direkte
forbindelse med det faste driftssted. I så fald skal bestemmelserne i artikel
VII finde anvendelse.
Artikel XII
1. Royalties, der hidrøre fra en af de kontraherende
stater og betales til en person, som er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, og som er skattepligtig heraf i denne anden kontraherende
stat, skal være fritaget for skat i den førstnævnte kontraherende stat,
forudsat at sådanne royalties er approberet af regeringen i den kontraherende
stat, hvorfra de hidrører, efter at denne overenskomst er undertegnet.
2. Udtrykket "royalties" betyder i denne
artikel betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen
af eller retten til at benytte enhver ophavsret, ethvert patent, varemærke,
mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode,
eller for anvendelsen af eller retten til at benytte industrielt, kommercielt
eller videnskabeligt udstyr, eller for oplysninger om industrielle,
kommercielle eller videnskabelige erfaringer. Udtrykket omfatter ikke royalty
eller andet vederlag, som betales for litterære eller kunstneriske
ophavsrettigheder, for spillefilm eller bånd til fjernsyns- eller
radioudsendelser eller for driften af en grube, oliekilde, stenbrud eller et
andet sted, hvor naturforekomster eller skov og skovbrugsprodukter udnyttes.
3. Hvor en person, hjemmehørende i en af de
kontraherende stater, fra den anden kontraherende stat modtager vederlag for
afhændelsen af nogen rettighed eller ejendom, hvortil royalties (som
defineret i denne artikels stk. 2) er eller kan være knyttet, skal sådanne
vederlag være fritaget for skat i denne anden kontraherende stat, når deres
betaling er approberet af regeringen i denne anden kontraherende stat, efter
at denne overenskomst er undertegnet.
4. Bestemmelserne i denne artikels stk. 1 og 3 finder
ikke anvendelse i tilfælde, hvor en i en af de kontraherende stater
hjemmehørende modtager af nævnte royalties eller vederlag har et fast
driftssted i den anden kontraherende stat, fra hvilken de nævnte royalties
hidrører, såfremt den rettighed eller ejendom, som ligger til grund for de
nævnte royalties har direkte forbindelse med det faste driftssted. I så fald
skal bestemmelserne i artikel VII finde anvendelse.
5. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den,
der erlægger og den, der modtager nævnte royalties, eller mellem disse og en
tredje person, har bevirket, at de erlagte royalties, når hensyn tages til
den anvendelse, rettighed eller oplysning, for hvilken de erlægges,
overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem parterne, såfremt
den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne
artikel alene finde anvendelse på sidstnævnte beløb. I så fald skal den
overskydende del af det erlagte beløb kunne beskattes i overensstemmelse med
lovgivningen i hver af de kontraherende stater under behørig hensyntagen til
de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.
6. Royalties eller vederlag af den i stk. 3 nævnte
art. skal anses for at hidrøre fra en af de kontraherende stater, såfremt de
betales af regeringen, af regeringen i en delstat, af en politisk
underafdeling, en lokal myndighed eller en i den pågældende stat
hjemmehørende person. Såfremt den person, der betaler royalties eller
vederlag, hvad enten han er hjemmehørende i en af de kontraherende stater
eller ej, imidlertid i en af de kontraherende stater har et fast driftssted,
og royalties eller vederlag afholdes af dette faste driftssted, skal sådanne
royalties anses for at hidrøre fra den kontraherende stat, i hvilken det
faste driftssted er beliggende.
Artikel XIII
1. Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, som
defineret i artikel VI, stk. 2, kan beskattes i den kontraherende stat, i
hvilken ejendommen er beliggende.
2. Fortjeneste ved afståelse af aktiver, som ikke
består i fast ejendom, og som udgør en del af erhvervsformuen i et fast
driftssted, som et foretagende i en af de kontraherende stater har i den
anden kontraherende stat, herunder også fortjeneste ved afståelse af selve
det faste driftssted (særskilt eller sammen med hele foretagendet), kan
beskattes i denne anden stat. Fortjeneste ved afståelse af skibe og
luftfartøjer, som benyttes i international trafik af et foretagende i en af
de kontraherende stater, og aktiver, bortset fra fast ejendom, som anvendes i
sådan skibs- og luftfartsvirksomhed, kan dog kun beskattes i den
kontraherende stat, i hvilken foretagendet er hjemmehørende.
3. Fortjeneste ved afståelse af alle andre aktiver end
de i denne artikels stk. 1 og 2 omhandlede, kan kun beskattes i den
kontraherende stat, hvori afhænderen er hjemmehørende.
Artikel XIV
1. Såfremt ikke andet følger af bestemmelserne i denne
artikel eller i artiklerne XV, XVI, XVII, XVIII og XIX, kan gage, løn og
andet lignende vederlag for personligt arbejde, oppebåret af en person, som
er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, kun beskattes i denne
kontraherende stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende
stat. Er arbejdet udført der, kan vederlaget herfor beskattes i denne anden
kontraherende stat.
2. Uanset bestemmelserne i denne artikels stk. 1 skal
en fysisk person, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, være
fritaget for beskatning i den anden kontraherende stat af indtægt af arbejde
udført i denne anden kontraherende stat i noget kalenderår, hvis
(a) han opholder sig i denne anden kontraherende stat i en eller flere
perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage inden for dette år, og
(b) ingen del af opholdet i denne anden kontraherende stat i løbet af
dette år er led i et sammenhængende ophold i denne anden kontraherende stat
på mere end 183 dage, og
(c) arbejdet udføres for en arbejdsgiver, der er hjemmehørende i den
førstnævnte kontraherende stat, eller på hans vegne, og
(d) indtægten er undergivet beskatning i den førstnævnte kontraherende
stat, og
(e) indtægten ikke direkte er fradragsberettiget ved skatteansættelsen
for et fast driftssted, som arbejdsgiveren har i denne anden kontraherende
stat.
3. Bestemmelserne i denne artikels stk. 1 skal finde
anvendelse på vederlag, som en direktør i et selskab oppebærer fra selskabet,
som om vederlaget var vederlag til en arbejdstager i et tjenesteforhold.
Bestyrelseshonorarer og lignende vederlag, som oppebæres af en person, der er
hjemmehørende i en af de kontraherende stater, i hans egenskab af medlem af
bestyrelsen for et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende
stat, kan beskattes i denne anden kontraherende stat.
4. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel
kan vederlag for personligt arbejde, der udføres om bord på et skib eller et
luftfartøj, som benyttes i international trafik af et foretagende i en af de
kontraherende stater, beskattes i denne kontraherende stat.
Artikel XV
1. Bestemmelserne i artikel XIV, stk. 2 finder ikke
anvendelse på indkomst, som i en af de kontraherende stater oppebæres af en
professionel kunstner (såsom scene-, film-, radio- eller fjernsynskunstner,
musiker og professionel idrætsmand), der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, når hans besøg i den førstnævnte kontraherende stat ikke
direkte eller indirekte bliver støttet i det hele eller i alt væsentligt af
offentlige midler fra regeringen i den anden kontraherende stat.
2. Når optræden som omhandlet i denne artikels stk. 1
arrangeres i en af de kontraherende stater af et foretagende i den anden
kontraherende stat, kan den indkomst, som et sådant foretagende oppebærer ved
at arrangere denne optræden - uanset hvad der ellers er fastsat i denne
overenskomst - beskattes i den førstnævnte kontraherende stat, medmindre
foretagendet i forbindelse med arrangementet af sådan optræden direkte eller
indirekte bliver støttet, i det hele eller indirekte bliver støttet, i det
hele eller i alt væsentligt, af offentlige midler fra regeringen i den anden
kontraherende stat.
3. I denne artikel skal udtrykket "regering"
indbefatte regeringen for enhver delstat, en politisk underafdeling eller en
lokal eller lovbestemt myndighed i hver af de kontraherende stater.
Artikel XVI
1. Vederlag, der udbetales af regeringen i en af de
kontraherende stater, til en fysisk person for personligt arbejde, kan
beskattes i denne kontraherende stat. Når sådant vederlag udbetales til en
statsborger i denne kontraherende stat, som ikke er statsborger i den anden
kontraherende stat, kan dette vederlag kun beskattes i den førstnævnte
kontrahernde stat.
2. Enhver pension, som udbetales af regeringen i en af
de kontraherende stater til en fysisk person, kan beskattes i denne
kontraherende stat. Hvis denne fysiske person er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, kan pensionen beskattes i denne anden kontraherende stat.
3. Bestemmelserne i denne artikel skal ikke finde
anvendelse på vederlag eller pensioner, der udbetales for tjenesteydelser
eller tidligere tjenesteydelser i forbindelse med forretningsvirksomhed, der
drives af regeringen i en af de kontraherende stater. I så fald finder
bestemmelserne i artiklerne XIV, XV, XVII, XVIII og XIX anvendelse.
4.(a) Intet i denne overenskomst skal berøre de skattemæssige
begunstigelser, som i kraft af folkerettens almindelige regler eller i medfør
af bestemmelser i særlige overenskomster tilkommer diplomatisk eller
konsulære embedsmænd.
(b) I det omfang beskatning af indkomst på grund af de skattemæssige
begunstigelser, som i kraft af folkerettens almindelige regler eller i medfør
af bestemmelser i særlige internationale overenskomster tilkommer
diplomatiske eller konsulære embedsmænd, ikke finder sted i modtagerstaten,
forbeholdes beskatningsretten udsenderstaten, uden hensyn til bestemmelserne
i denne overenskomst.
(c) Ved anvendelsen af denne overenskomst skal personer, som er medlemmer
af en af de kontraherende staters diplomatiske eller konsulære missioner i
den anden kontraherende stat eller i en tredje stat, og som er statsborgere i
udsenderstaten, anses for hjemmehørende i udsenderstaten, hvis de der er
undergivet samme forpligtelser med hensyn til beskatning af indkomst som
personer, der er hjemmehørende i denne stat.
5. I denne artikel skal udtrykket "regering"
have samme betydning som i artikel XV, stk. 3.
Artikel XVII
1. Enhver pension (bortset fra pension af den art, som
er omtalt i artikel XVI, stk. 2) eller enhver livrente, der oppebæres af en
fysisk person, som er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, fra den
anden kontraherende stat, kan kun beskattes i den førstnævnte kontraherende
stat.
2. Udtrykket "livrente" betyder en fastsat
sum, der udbetales periodisk til fastsatte tidspunkter, enten for livstid
eller for et nærmere angivet eller forud beregneligt tidsrum, i henhold til
en forpligtelse til at præstere disse betalinger til gengæld for en fuldt
tilsvarende modydelse i penge eller penges værdi.
3. Udtrykket "pension" betyder en periodisk
betaling, som frivilligt eller på anden måde ydes som vederlag for udført
tjeneste eller som erstatning for lidte skader.
Artikel XVIII
En fysisk person, som er hjemmehørende i en af de kontraherende stater,
umiddelbart før han aflægger besøg i den anden kontraherende stat, og som
aflægger et sådant besøg efter indbydelse fra et universitet, kollegium,
skole eller anden lignende anerkendt undervisningsanstalt i denne anden
kontraherende stat udelukkende for at undervise eller drive videnskabelig
forskning eller begge dele ved en sådan undervisningsanstalt i et tidsrum af
ikke over to år regnet fra tidspunktet for hans første ankomst til denne
anden kontraherende stat i forbindelse med besøget der, skal være fritaget
for beskatning i denne anden kontraherende stat af vederlaget for sådan
undervisning eller forskning.
Artikel XIX
1. En fysisk person, som er hjemmehørende i en af de
kontraherende stater umiddelbart før han aflægger besøg i den anden
kontraherende stat, og som midlertidigt opholder sig i denne anden
kontraherende stat udelukkende som studerende ved et anerkendt universitet,
kollegium, skole eller anden lignende anerkendt undervisningsanstalt i denne
anden kontraherende stat, eller som godkendt lærling under handelsmæssig
eller teknisk uddannelse der, i et tidsrum af ikke over to år regnet fra
tidspunktet for hans første ankomst til den anden kontraherende stat i
forbindelse med besøget der, skal være fritaget for beskatning i denne anden
kontraherende stat af
a) enhver indkomst, der ikke hidrører fra denne anden kontraherende stat;
og
b) enhver indkomst, som hidrører fra denne anden kontraherende stat og
oppebæres for tjenesteydelser, som han udfører i denne anden kontraherende
stat for at supplere de midler, der står til hans rådighed for sådanne
formål, medmindre indkomsten i løbet af et kalenderår overstiger et beløb på
3.000 malaysiske dollars eller modværdien i dansk mønt.
2. En fysisk person, som er hjemmehørende i en af de
kontraherende stater, umiddelbart før han aflægger besøg i den anden
kontraherende stat, og som midlertidigt opholder sig i denne anden
kontraherende stat for at studere, forske eller uddanne sig som nyder af et
stipendium, en understøttelse eller en belønning fra regeringen i en af de
kontraherende stater eller fra en organisation med videnskabeligt,
undervisningsmæssigt, religiøst eller velgørende formål eller i henhold til
et teknisk bistandsprogram vedtaget af en af de kontraherende stater, i et
tidsrum af ikke over to år regnet fra tidspunktet for hans første ankomst til
den anden kontraherende stat i forbindelse med besøget der, skal være
fritaget for beskatning i denne anden kontraherende stat af:
a) stipendiet, bevillingen eller understøttelsen; og
b) enhver indkomst, som hidrører fra denne anden kontraherende stat og
oppebæres for tjenesteydelser udført i denne stat, hvis disse tjenesteydelser
har tilknytning til hans studier, forskning eller uddannelse eller er en
følge deraf.
3. En fysisk person, som er hjemmehørende i en af de
kontraherende stater, umiddelbart før han aflægger besøg i den anden
kontraherende stat, og som midlertidigt opholder sig i denne anden
kontraherende stat udelukkende som ansat hos eller under kontrakt med
regeringen eller et foretagende i den førstnævnte kontraherende stat, og
alene med det formål at erhverve teknisk, faglig eller forretningsmæssig
erfaring i et tidsrum af ikke over tolv måneder regnet fra tidspunktet for
hans første ankomst i denne anden kontraherende stat i forbindelse med
besøget der, skal være fritaget for beskatning i denne anden kontraherende
stat af
(a) enhver indkomst, som hidrører fra den førstnævnte kontraherende stat;
og
(b) ethvert vederlag, for så vidt det ikke overstiger 12.000 malaysiske
dollars eller modværdien i dansk mønt, for personlige tjenesteydelser, der
udføres i denne anden kontraherende stat, forudsat at disse tjenesteydelser
har tilknytning til hans studier eller uddannelse eller er en følge deraf.
I tilfælde, hvor den pågældende person er ansat hos eller under kontrakt
med et foretagende i den anden kontraherende stat, gælder dette afsnit kun
for ansatte, der er godkendt (af regeringen i nævnte stat).
4. I denne artikel skal "godkendt" betyde
godkendt af regeringen i den kontraherende stat, hvor den fysiske person
midlertidig opholder sig.
5. Udtrykket "regering" skal i denne artikel
have samme betydning som i artikel XV, stk. 3.
Artikel XX
1. Regeringen i en af de kontraherende stater skal
være fritaget for beskatning i den anden kontraherende stat af enhver
indkomst, som hidrører fra den anden kontraherende stat.
2. I denne artikels stk. 1 omfatter udtrykket
"regering"
a) for Malaysias vedkommende
(i) delstaternes regeringer,
(ii) Bank Negara Malaysia,
(iii) enhver lokal eller lovbestemt myndighed,
(iv) sådanne institutioner, som de to kontraherende stater fra tid til
anden måtte blive enige om;
b) for Danmarks vedkommende
(i) Danmarks Nationalbank,
(ii) enhver lokal eller lovbestemt myndighed,
(iii) sådanne institutioner, som de to kontraherende stater fra tid til
anden måtte blive enige om.
Artikel XXI
1. Lovgivningen i hver af de kontraherende stater skal
fortsat bestemme indkomstbeskatningen i denne stat, når andet ikke
udtrykkeligt er fastsat i denne overenskomst. Såfremt en indkomst er
undergivet beskatning i begge de kontraherende stater, skal dobbeltbeskatning
undgås efter de følgende bestemmelser i denne artikel.
2. Med forbehold af bestemmelserne i Malaysias
lovgivning om indrømmelsen af fradrag i malaysisk skat for skat, der skal
betales i noget andet land end Malaysia, skal dansk skat som direkte eller
ved indeholdelse erlægges af indkomst, som hidrører fra Danmark, tillades
fradraget i malaysisk skat, som skal erlægges af denne indkomst. Når
indkomsten er udbytte, som udbetales af et selskab, som er hjemmehørende i
Danmark, til en person, som er hjemmehørende i Malaysia, skal den danske skat
af det udbyttebetalende selskabs indkomst tages i betragtning ved fradraget.
3. Hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark,
oppebærer indkomst, som i overensstemmelse med bestemmelserne i denne
overenskomst er undergivet beskatning i Malaysia, skal Danmark, med forbehold
af bestemmelserne i denne artikels stk. 4, i den danske skat tillade
fradraget så stor en del heraf, som svarer til den indkomst, som er
undergivet beskatning i Malaysia.
4. Hvor imidlertid en person, der er hjemmehørende i
Danmark, oppebærer indkomst, som i overensstemmelse med bestemmelserne i
artiklerne IX, X, XI og XII i denne overenskomst er undergivet beskatning i
Malaysia, skal Danmark indrømme fradrag i den danske skat af et beløb lig med
den skat, der er betalt i Malaysia af denne indkomst. Fradraget skal
imidlertid ikke kunne overstige den del af den danske skat, således som denne
er beregnet, inden fradraget er givet, der svarer til den indkomst, som er
undergivet beskatning i Malaysia.
5. Med hensyn til royalties, som de er defineret i
artikel XII, stk. 2, eller med hensyn til renter af enhvert lån eller anden
gældsforpligtelse af den i artikel XI, stk. 2 nævnte art, skal der, når en
sådan indkomst hidrører fra
(a) Danmark, indrømmes fradrag i enhver malaysisk skat, som skal erlægges
af denne indkomst,
(b) Malaysia, indrømmes fradrag i enhver dansk skat, som skal erlægges af
denne indkomst
med et beløb svarende til 50 procent af den skat, som skulle have været
erlagt, havde det ikke været for bestemmelserne i artikel XII, stk. 1, eller
artikel XI, stk. 2.
6. Uanset bestemmelserne i denne artikels stk. 3 og 4
skal en person, der er hjemmehørende i Danmark, fritages for dansk beskatning
af indkomst eller udbytte, som er blevet fritaget for beskatning i henhold
til bestemmelserne i den malaysiske Investment Incentives Act, 1968,
henholdsvis paragrafferne 21, 22 og 26.
7. Bestemmelserne i denne artikels stk. 6 skal
tilsvarende finde anvendelse på enhver anden senere vedtagelse om
skattefritagelse, som de kompetente myndigheder i de kontraherende stater er
enige om er af væsentlig samme art som de i denne artikels stk. 6 omhandlede,
hvis disse ikke senere er blevet ændret eller blot er blevet ændret i en
sådan ringere grad, at deres almindelige karakter ikke er berørt.
Artikel XXII
1. De kontraherende staters kompetente myndigheder
skal udveksle sådanne oplysninger (d.v.s. oplysninger som kan tilvejebringes
i henhold til deres respektive skattelovgivninger og normale
forvaltningspraksis), som er nødvendige for gennemførelsen af denne
overenskomst, for forhindring af skattesvig eller anden skatteunddragelse
eller for praktiseringen af lovbestemmelser, der skal hindre omgåelse med
hensyn til skatter, der omfattes af denne overenskomst. Alle oplysninger, der
således udveksles, skal behandles som hemmelige og må ikke meddeles til andre
end dem, herunder domstole, som er beskæftiget med påligningen eller
opkrævningen af disse skatter, eller med afgørelsen af klager herover, eller
til personer, som oplysningerne angår.
2. Bestemmelserne i stk. 1 skal i intet tilfælde kunne
fortolkes således, at der pålægges nogen af de kontraherende stater pligt
til:
a) at foretage forvaltningsakter, der strider mod dens egen eller den
anden kontraherende stats lovgivning eller forvaltningspraksis;
b) at meddele oplysninger, som ikke kan fremskaffes ifølge dens egen
eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale
forvaltningspraksis;
c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig,
forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller
fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville kunne
stride mod almene interesser.
Artikel XXIII
1. Statsborgere i en af de kontraherende stater skal
ikke i den anden kontraherende stat kunne underkastes nogen beskatning eller
nogen hermed forbunden forpligtelse, som er anderledes eller mere tyngende
end den, som statsborgere i den anden kontraherende stat er eller måtte blive
underkastet under samme forhold. Denne bestemmelse skal ikke kunne fortolkes
som forpligtende en af de kontraherende stater til at tilstå statsborgere i
den anden kontraherende stat, som ikke er hjemmehørende i den førstnævnte
kontraherende stat, nogen personlig skattemæssig begunstigelse, lempelse og
nedsættelse, som ifølge lovgivningen alene kan indrømmes statsborgere eller
personer hjemmehørende i den førstnævnte kontraherende stat eller andre
særlig nævnte personer.
2. Beskatningen af et fast driftssted, som et
foretagende i en af de kontraherende stater har i den anden kontraherende
stat, skal ikke i denne anden kontraherende stat være mindre gunstig end
beskatningen af foretagender i denne anden kontraherende stat, der udøver den
samme eller lignende virksomhed.
3. Foretagender i en af de kontraherende stater, hvis
formue helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af
en eller flere i den anden kontraherende stat hjemmehørende personer, skal
ikke i den førstnævnte kontraherende stat kunne underkastes nogen beskatning
eller nogen hermed forbunden forpligtelse, som er anderledes eller mere
tyngende end den beskatning og dermed forbundne forpligtelser, som andre
tilsvarende foretagender i den førstnævnte kontraherende stat er eller måtte
blive underkastet.
4 Udtrykket "beskatning" betyder i denne artikel skatter, som er
omfattet af denne overenskomst.
Artikel XXIV
1. Mener en person, der er hjemmehørende i en af de
kontraherende stater, at foranstaltninger, som er truffet af en eller begge
de kontraherende stater, resulterer eller vil resultere i en beskatning, som
ikke er i overensstemmelse med denne overenskomst, kan han, uanset hvilke
retsmidler der står til rådighed ifølge de kontraherende staters
skattelovgivning, forelægge sin sin for den kompetente myndighed i den
førstnævnte kontraherende stat.
2. Den kompetente myndighed i den førstnævnte
kontraherende stat skal, hvis indsigelsen forekommer den begrundet, og hvis
den ikke selv kan nå til en passende løsning, bestræbe sig på at løse sagen
ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden kontraherende
stat med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i overensstemmelse
med overenskomsten.
3. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan
sætte sig i direkte forbindelse med hinanden for at gennemføre denne
overenskomst, for at løse enhver vanskelighed eller tvivl med hensyn til
anvendelsen eller fortolkningen af overenskomsten eller for at udveksle
oplysninger inden for rammen af artikel XXII.
Artikel XXV
Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med visse ændringer
udvides til ethvert område, for hvis forbindelse med fremmede magter en af de
kontraherende stater er ansvarlig, og som pålægger skatter, eller hvor
skatter er pålagt, af væsentlig samme karakter som de skatter, overenskomsten
finder anvendelse på. Enhver sådan udvidelse skal have virkning fra det
tidspunkt og med respekt af de ændringer og de betingelser (herunder
betingelser, som vedrører ophør), som måtte blive fastsat og aftalt mellem de
kontraherende stater i noter, der skal udveksles i dette øjemed.
Artikel XXVI
1. Denne overenskomst skal træde i kraft den dag, da
der i Malaysia og Danmark er truffet den sidste af de foranstaltninger, som
er nødvendige, for at overenskomsten kan træde i kraft henholdsvis i Malaysia
og i Danmark, og den skal derefter have virkning:
a) i Malaysia -
for så vidt angår malaysisk skat for det ligningsår, der begynder den 1.
januar 1968 og for de følgende ligningsår;
b) i Danmark -
for så vidt angår dansk skat for det skatteår, der begynder den 1. april
1968 og for de følgende år.
2. De kontraherende stater skal give hinanden
underretning om fuldførelsen af de i denne artikels stk. 1 nævnte
foranstaltninger.
Artikel XXVII
Denne overenskomst skal forblive i kraft på ubestemt tid, men hver af de
kontraherende regeringer kan senest den 30. juni i et kalenderår, og tidligst
i året 1971, ad diplomatisk vej give den anden kontraherende regering en
skriftlig opsigelse, og i så fald skal denne overenskomst ophøre med at have
gyldighed:
(a) i Malaysia -
for så vidt angår malaysisk skat for det andet ligningsår, som følger
efter det, i hvilket opsigelse er givet, og for de følgende ligningsår;
(b) i Danmark -
for så vidt angår dansk skat for det indkomstår, der begynder den 1.
januar i det kalenderår, som følger umiddelbart efter det, i hvilket
opsigelsen er givet, og for de følgende indkomstår.
Til bekræftelse heraf.......
Kuala Lumpur, den 4. december 1970.
Deres Excellence,
Jeg har den ære at henvise til den overenskomst mellem regeringen i
Malaysia og regeringen i Kongeriget Danmark til undgåelse af
dobbeltbeskatning og forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår
indkomstskatter, som er underskrevet i dag i Kuala Lumpur og på regeringen i
Malaysias vegne at bekræfte den enighed, som under forhandlingerne om
indgåelsen af den nævnte overenskomst er opnået om følgende:
1) Hvor et udbytte er blevet udbetalt af et selskab, som var
hjemmehørende både i Malaysia og i Singapore, og det møde, på hvilket
udbyttet blev deklareret, blev afholdt i Malaysia, eller hvor et udbytte er
blevet udbetalt af et selskab, som var hjemmehørende i Singapore, og
selskabet på det tidspunkt, da udbyttet blev udbetalt, erklærede sig selv som
hjemmehørende i Malaysia i henhold til artikel VII i den i Singapore den 26.
december 1968 underskrevne overenskomst mellem regeringen i Malaysia og
regeringen i Republikken Singapore til undgåelse af dobbeltbeskatning og
forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomstskatter, skal
udbyttet anses som udbetalt af et selskab hjemmehørende i Malaysia.
2) Hvor et udbytte er blevet udbetalt af et selskab, som var
hjemmehørende både i Malaysia og i Singapore, og det møde, på hvilket
udbyttet blev deklareret, blev afholdt i Singapore, eller hvor et udbytte er
blevet udbetalt af et selskab, som var hjemmehørende i Malaysia, og selskabet
på det tidspunkt, da udbyttet blev udbetalt, erklærede sig selv som
hjemmehørende i Singapore i henhold til artikel VII i den i Singapore den 26.
december 1968 underskrevne overenskomst mellem regeringen i Malaysia og
regeringen i Republikken Singapore til undgåelse af dobbeltbeskatning og
forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomstskatter, skal
udbyttet anses som udbetalt af et selskab, der ikke er hjemmehørende i
Malaysia.
Jeg har endvidere den ære at anmode Deres Excellence om på regeringen i
Kongeriget Danmarks vegne at bekræfte den forannævnte enighed.
Kuala Lumpur, den 4. december 1970.
Deres Excellence,
Jeg har den ære at bekræfte modtagelsen af Deres Excellences note af dags
dato, som lyder som følger:
(her følger teksten til foranstående brev)
Jeg har endvidere den ære at bekræfte, at regeringen i Kongeriget Danmark
godtager det forslag, som Deres Excellences note indeholder, og at erklære
mig enig i, at denne note og nærværende svar skal betragtes som udgørende en
aftale mellem de to regeringer.
De i artikel XXVI, stk. 2 omhandlede notifikationer blev afgivet fra dansk
og malaysisk side henholdsvis den 4. december 1970 og den 4. juni 1971.
Overenskomsten trådte herefter i medfør af artikel XXVI, stk. 1 i kraft den
4. juni 1971.
Overenskomstens bestemmelser gælder ikke for Færøerne og Grønland, jfr.
artikel III (b).
Karl Børge Raauad/ K.B. Andersen.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om indgåelse af protokol til ændring af den dansk-malaysiske dobbeltbeskatningsoverenskomst Retsinformation · 7. december 2004
- Lov om indgåelse af protokol til ændring af den dansk-malaysiske dobbeltbeskatningsoverenskomst Retsinformation · 21. december 2004
- Bekendtgørelse af protokol af 3. december 2003 til ændring af overenskomsten af 4. december 1970 mellem Danmark og Malaysia til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomstskatter Retsinformation · 18. november 2008
- G.A.3.6.2.2.2 Bilaterale aftaler Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Vejledning til den mellem Danmark og Malaysia den 4. december 1970 afsluttede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskatter. Retsinformation · 31. december 1974
- RÅDETS AFGØRELSE af 19. december 2006 om undertegnelse og foreløbig anvendelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Malaysias regering om visse aspekter af lufttrafik (2006/1015/EF) AFTALE mellem Det Europæiske Fællesskab og Malaysias regering om visse aspekter af lufttrafik EU-lovgivning · 19. december 2006