Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af overenskomst af 23. november 1973 med Schweiz til undgåelse af dobbeltbeskatning vedrørende skatter af arvemidler.

BKI nr 116 af 31/10/1974Bekendtgørelse (international)Skatte- og Vækstministeriet9. januar 1975

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af overenskomst af 23. november

1973 med Schweiz til undgåelse af dobbeltbeskatning vedrørende skatter af

arvemidler.

Den 23. november 1973 undertegnedes i Bern følgende

overenskomst mellem Danmark og Schweiz til undgåelse af dobbeltbeskatning

vedrørende skatter af arvemidler:

OVERENSKOMST

mellem Kongeriget Danmark og Det schweiziske Forbund til undgåelse af

dobbeltbeskatning vedrørende skatter af arvemidler

Kongeriget Danmark og Det schweiziske Forbund, der ønsker at indgå en

overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning vedrørende skatter af

arvemidler,

er blevet enige om følgende:

KAPITEL I

Overenskomstens anvendelsesområde

Artikel 1

De af overenskomsten omfattede arvemidler

1. Denne overenskomst omfatter arvemidler efter

arveladere, som ved deres død havde bopæl i en af de kontraherende stater

eller i begge de kontraherende stater.

2. Overenskomsten finder ikke anvendelse på formue,

der hører til pengefideikommisser eller afløsningssummer for fideikommisser

(herunder danske len og stamhuse) eller på indkomst heraf. De kompetente

myndigheder i de to stater vil i givet fald træffe særlig aftale til

undgåelse af en dobbeltbeskatning i enkelttilfælde af denne art.

Artikel 2

De af overenskomsten omfattede skatter

1. Denne overenskomst finder anvendelse på skatter af

arvemidler, der udskrives på hver af de kontraherende staters, deres

administrative underafdelingers eller deres lokale myndigheders vegne (også i

Læs alt

form af tillæg) uden hensyn til, hvorledes de opkræves.

2. Som skatter af arvemidler anses alle skatter, som i

anledning af dødsfald opkræves som skatter af arvemidler, arveafgifter,

afgifter af formueovergang eller skatter af gaver med døden som

opfyldelsestermin.

3. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten

finder anvendelse, er især:

a) for Danmarks vedkommende: arveafgiften;

b) for Schweiz' vedkommende: de af kantoner, distrikter, kredse og

kommuner opkrævede bo- og arveafgifter.

4. Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle

skatter af arvemidler, som efter undertegnelsen af denne overenskomst måtte

blive pålagt ud over de gældende skatter eller i stedet for disse. De

kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal ved udgangen af hvert

år give hinanden underretning om de ændringer, der er blevet foretaget i

deres respektive skattelove.

5. Overenskomsten finder ikke anvendelse på

beskatningen af i levende live ydede gaver og dotationer (Zweckzuwendungen),

der ikke er arveafgiftspligtige.

KAPITEL II

Definitioner

Artikel 3

Almindelige definitioner

1. I denne overenskomst skal:

a) udtrykket "Danmark" betyde Kongeriget Danmark, herunder

ethvert område hvorover Danmark ifølge sin lovgivning og i overensstemmelse

med international ret kan udøve suverænitetsrettigheder med hensyn til

udforskning og udnyttelse af kontinentalsoklens naturforekomster; udtrykket

omfatter ikke Færøerne og Grønland;

b) udtrykket "Schweiz" betyde Det schweiziske Forbund;

c) udtrykkene "en af de kontraherende stater" og "den

anden kontraherende stat" betyde Danmark eller Schweiz, alt efter

sammenhængen;

d) udtrykket "kompetente myndigheder" betyde:

(1) for Danmarks vedkommende: Finansministeren eller hans befuldmægtigede

stedfortræder, og

(2) for Schweiz' vedkommende: der Direktor der Eidgenoessischen

Steuerverwaltung eller hans befuldmægtigede stedfortræder.

2. Ved anvendelsen af denne overenskomst i en af de

kontraherende stater skal, medmindre andet følger af sammenhængen, ethvert

udtryk, som ikke på anden måde er defineret, tillægges den betydning, som det

har i henhold til de i denne stat gældende love om de skatter, hvorpå

overenskomsten finder anvendelse.

Artikel 4

Skattemæssig bopæl

1. Ved anvendelsen af denne overenskomst træffes

afgørelsen om, hvorvidt en arvelader ved sin død havde bopæl i en af de

kontraherende stater, efter denne stats lovgivning.

2. Hvor en arvelader efter bestemmelserne i stykke 1

havde bopæl i begge de kontraherende stater, skal følgende regler gælde:

a) Arvelader skal anses for at have haft bopæl i den kontraherende stat,

i hvilken han havde en fast bolig til sin rådighed. Såfremt han havde en fast

bolig til sin rådighed i begge kontraherende stater, skal han anses for at

have haft bopæl i den kontraherende stat, med hvilken han havde de stærkeste

personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser).

b) Kan det ikke afgøres, i hvilken af de to kontraherende stater

arvelader havde midtpunkt for sine livsinteresser, eller havde han ikke fast

bolig til sin rådighed i nogen af de kontraherende stater, skal han anses for

at have haft bopæl i den kontraherende stat, i hvilken han sædvanligvis

opholder sig.

c) Opholdt arvelader sig sædvanligvis i begge de kontraherende stater,

eller havde han ikke sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at have

haft bopæl i den stat, i hvilken han var statsborger.

d) Var arvelader statsborger i begge de kontraherende stater, eller var

han ikke statsborger i nogen af dem, vil de kompetente myndigheder i de

kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

KAPITEL III

Beskatningsregler

Artikel 5

Fast ejendom

1. Fast ejendom kan beskattes i den af de

kontraherende stater, i hvilken ejendommen er beliggende.

2. Udtrykket "fast ejendom" skal forstås i

overensstemmelse med lovgivningen i den af de kontraherende stater, i hvilken

ejendommen er beliggende. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte tilbehør til

fast ejendom, besætning og inventar, der anvendes i landbrug og skovbrug,

rettigheder på hvilke den almindelige lovgivning om fast ejendom finder

anvendelse, brugsrettigheder til fast ejendom, såvel som rettigheder til

varierende eller faste ydelser, der betales for udnyttelsen af eller retten

til at udnytte mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster; skibe og

luftfartøjer anses ikke for fast ejendom.

3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 finder også

anvendelse på fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på fast ejendom,

der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv eller anden selvstændig virksomhed

af lignende art.

Artikel 6

Formue, der ikke udtrykkeligt er omtalt

Formue, hvorpå artikel 5 ikke finder anvendelse, beskattes alene i den

stat, i hvilken arveladeren havde bopæl ved dødsfaldet.

Artikel 7

Fradrag for gældsforpligtelser

Gældsforpligtelser fradrages efter forholdet mellem den del af boets

aktivmasse, som hver stat har beskatningsretten til, og den samlede af

arvelader efterladte aktivmasse.

KAPITEL IV

Metode til ophævelse af dobbeltbeskatning

Artikel 8

Den kontraherende stat, i hvilken arvelader ved sin død havde sin bopæl,

fritager den formue, som i medfør af denne overenskomst kan beskattes i den

anden kontraherende stat, for beskatning; imidlertid kan denne stat ved

fastsættelsen af skatten af den formue, til hvilken den bevarer

beskatningsretten, anvende den skattesats, som ville være bragt i anvendelse,

hvis den omhandlede formue ikke havde været fritaget for beskatning.

KAPITEL V

Særlige bestemmelser

Artikel 9

Ikke-diskriminering

1. Statsborgere i en af de kontraherende stater skal

ikke i den anden kontraherende stat kunne underkastes nogen beskatning eller

dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den

beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i den anden stat under

samme forhold er eller måtte blive underkastet.

2. Udtrykket "statsborgere" betyder:

a) alle fysiske personer, der har statsborgerret i en af de kontraherende

stater:

b) alle juridiske personer, interessentskaber og foreninger, der består i

kraft af den gældende lovgivning i en af de kontraherende stater.

3. Beskatningen af et fast driftssted, som et

foretagende i en af de kontraherende stater har i den anden kontraherende

stat, må ikke være ugunstigere i denne anden stat end beskatningen af

foretagender i denne anden stat, der udøver samme virksomhed.

Denne bestemmelse skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en af de

kontraherende stater til at tilstå personer, som er hjemmehørende i den anden

kontraherende stat, de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og

nedsættelser, som den indrømmer de personer, der er bosat inden for dens eget

område som følge af personlig stilling eller forsørgerpligt over for familie.

4. Foretagender i en af de kontraherende stater, hvis

formue helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af

en eller flere i den anden kontraherende stat hjemmehørende personer, skal

ikke i den førstnævnte kontraherende stat kunne underkastes nogen beskatning

eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den

beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den

førstnævnte stat er eller måtte blive underkastet.

5. Udtrykket "beskatning" betyder i denne

artikel skatter af enhver art og betegnelse.

Artikel 10

Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler

1. Mener en person, at foranstaltninger, som er

truffet af en eller begge de kontraherende stater, resulterer eller vil

resultere i en beskatning af ham, som ikke er i overensstemmelse med denne

overenskomst, kan han, uanset hvilke retsmidler der står til rådighed ifølge

disse staters nationale lovgivning, forelægge sin sag for den kompetente

myndighed i en af de to stater.

2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen

forekommer den begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en passende

løsning, bestræbe sig på at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente

myndighed i den anden stat med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er

i overensstemmelse med overenskomsten.

3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater

skal bestræbe sig på ved gensidig aftale at løse enhver vanskelighed eller

ethvert tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til fortolkningen eller

praktiseringen af overenskomsten. De kan også rådføre sig med hinanden for at

undgå dobbeltbeskatning i tilfælde, der ikke omhandles i overenskomsten.

4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan

træde i direkte kontakt med hinanden med henblik på indgåelse af aftaler i

overensstemmelse med de foregående stykker. Hvor det for tilvejebringelsen af

enighed skønnes ønskeligt, at der finder en mundtlig meningsudveksling sted,

kan en sådan ske i en komite bestående af repræsentanter for de kompetente

myndigheder i de kontraherende stater.

Artikel 11

Diplomatiske og konsulære tjenestemænd

1. Denne overenskomst berører ikke de skattemæssige

begunstigelser, som i kraft af folkerettens almindelige regler eller i medfør

af bestemmelser i særlige overenskomster tilkommer diplomatiske eller

konsulære tjenestemænd.

2. For så vidt formue ikke beskattes i modtagerstaten

som følge af de diplomatiske eller konsulære forrettigheder, der tilkommer en

person i kraft af folkerettens almindelige regler eller i medfør af særlige

internationale overenskomster, tilkommer beskatningsretten udsenderstaten.

Artikel 12

Territorial udvidelse

1. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med

de fornødne ændringer udvides til ethvert område af Danmark, som i henhold

til artikel 3, stykke 1a) udtrykkeligt er holdt uden for overenskomsten, og

som pålægger skatter af samme eller væsentligt samme karakter som de skatter,

overenskomsten finder anvendelse på. En sådan udvidelse skal have virkning

fra det tidspunkt og med de ændringer og under de betingelser, som måtte

blive fastsat og aftalt mellem de kontraherende stater i noter, der skal

udveksles ad diplomatisk vej.

2. Medmindre andet aftales mellem de kontraherende

stater, skal opsigelse af overenskomsten fra en af de kontraherende stater i

henhold til artikel 14 medføre, at aftalen også ophører at gælde for ethvert

område, hvortil den er blevet udvidet i henhold til denne artikel.

KAPITEL VI

Slutbestemmelser

Artikel 13

Ikrafttræden

1. Denne overenskomst træder i kraft, når det ved

noteveksling bekræftes, at hver af de kontraherende stater har gennemført de

forfatningsmæssige foranstaltninger, som udkræves for ikrafttræden, og

overenskomsten finder herefter anvendelse på arvemidler efter personer, som

er afgået ved døden denne dag eller senere.

2. Med denne aftales ikrafttræden ophører

overenskomsten af 14. januar 1957 mellem Kongeriget Danmark og Det

schweiziske Forbund til undgåelse af dobbeltbeskatning vedrørende skatter af

arvemidler med at være i kraft. Dens bestemmelser finder ikke længere

anvendelse på skatter, på hvilke nærværende overenskomst i medfør af stykke 1

finder anvendelse.

Artikel 14

Ophør

Denne overenskomst forbliver i kraft, så længe den ikke er opsagt af en af

de kontraherende stater. Enhver af de kontraherende stater kan opsige

overenskomsten ad diplomatisk vej under iagttagelse af en frist på mindst

seks måneder til ophør ved udgangen af et kalenderår. I så fald finder

overenskomsten ikke længere anvendelse på arvemidler efter personer, som

afgår ved døden efter udløbet af det kalenderår, ved hvis udgang opsigelsen

har virkning.

UDFÆRDIGET i Bern den 23. november 1973 i to eksemplarer, på dansk og

tysk, således at begge tekster har samme gyldighed.

For

Kongeriget Danmark

M. G. J. Melchior

For

Det schweiziske Forbund

Pierre Graber

Overenskomsten trådte i medfør af artikel 13, stk. 1 i kraft den 15.

oktober 1974.

Samme dato ophører den i artikel 13, stk. 2 nævnte overenskomst at have

virkning, jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 44 af 17. september

1957, Lovtidende C.

I medfør af artikel 3, stk. 1a) omfatter overenskomsten ikke Færøerne og

Grønland.

Udenrigsministeriet, den 31. oktober

1974.

Ove Guldberg.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter