Bekendtgørelse af overenskomst af 23. november 1973 med Schweiz til undgåelse af dobbeltbeskatning vedrørende skatter af arvemidler.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af overenskomst af 23. november
1973 med Schweiz til undgåelse af dobbeltbeskatning vedrørende skatter af
arvemidler.
Den 23. november 1973 undertegnedes i Bern følgende
overenskomst mellem Danmark og Schweiz til undgåelse af dobbeltbeskatning
vedrørende skatter af arvemidler:
OVERENSKOMST
mellem Kongeriget Danmark og Det schweiziske Forbund til undgåelse af
dobbeltbeskatning vedrørende skatter af arvemidler
Kongeriget Danmark og Det schweiziske Forbund, der ønsker at indgå en
overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning vedrørende skatter af
arvemidler,
er blevet enige om følgende:
KAPITEL I
Overenskomstens anvendelsesområde
Artikel 1
De af overenskomsten omfattede arvemidler
1. Denne overenskomst omfatter arvemidler efter
arveladere, som ved deres død havde bopæl i en af de kontraherende stater
eller i begge de kontraherende stater.
2. Overenskomsten finder ikke anvendelse på formue,
der hører til pengefideikommisser eller afløsningssummer for fideikommisser
(herunder danske len og stamhuse) eller på indkomst heraf. De kompetente
myndigheder i de to stater vil i givet fald træffe særlig aftale til
undgåelse af en dobbeltbeskatning i enkelttilfælde af denne art.
Artikel 2
De af overenskomsten omfattede skatter
1. Denne overenskomst finder anvendelse på skatter af
arvemidler, der udskrives på hver af de kontraherende staters, deres
administrative underafdelingers eller deres lokale myndigheders vegne (også i
Læs alt
form af tillæg) uden hensyn til, hvorledes de opkræves.
2. Som skatter af arvemidler anses alle skatter, som i
anledning af dødsfald opkræves som skatter af arvemidler, arveafgifter,
afgifter af formueovergang eller skatter af gaver med døden som
opfyldelsestermin.
3. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten
finder anvendelse, er især:
a) for Danmarks vedkommende: arveafgiften;
b) for Schweiz' vedkommende: de af kantoner, distrikter, kredse og
kommuner opkrævede bo- og arveafgifter.
4. Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle
skatter af arvemidler, som efter undertegnelsen af denne overenskomst måtte
blive pålagt ud over de gældende skatter eller i stedet for disse. De
kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal ved udgangen af hvert
år give hinanden underretning om de ændringer, der er blevet foretaget i
deres respektive skattelove.
5. Overenskomsten finder ikke anvendelse på
beskatningen af i levende live ydede gaver og dotationer (Zweckzuwendungen),
der ikke er arveafgiftspligtige.
KAPITEL II
Definitioner
Artikel 3
Almindelige definitioner
1. I denne overenskomst skal:
a) udtrykket "Danmark" betyde Kongeriget Danmark, herunder
ethvert område hvorover Danmark ifølge sin lovgivning og i overensstemmelse
med international ret kan udøve suverænitetsrettigheder med hensyn til
udforskning og udnyttelse af kontinentalsoklens naturforekomster; udtrykket
omfatter ikke Færøerne og Grønland;
b) udtrykket "Schweiz" betyde Det schweiziske Forbund;
c) udtrykkene "en af de kontraherende stater" og "den
anden kontraherende stat" betyde Danmark eller Schweiz, alt efter
sammenhængen;
d) udtrykket "kompetente myndigheder" betyde:
(1) for Danmarks vedkommende: Finansministeren eller hans befuldmægtigede
stedfortræder, og
(2) for Schweiz' vedkommende: der Direktor der Eidgenoessischen
Steuerverwaltung eller hans befuldmægtigede stedfortræder.
2. Ved anvendelsen af denne overenskomst i en af de
kontraherende stater skal, medmindre andet følger af sammenhængen, ethvert
udtryk, som ikke på anden måde er defineret, tillægges den betydning, som det
har i henhold til de i denne stat gældende love om de skatter, hvorpå
overenskomsten finder anvendelse.
Artikel 4
Skattemæssig bopæl
1. Ved anvendelsen af denne overenskomst træffes
afgørelsen om, hvorvidt en arvelader ved sin død havde bopæl i en af de
kontraherende stater, efter denne stats lovgivning.
2. Hvor en arvelader efter bestemmelserne i stykke 1
havde bopæl i begge de kontraherende stater, skal følgende regler gælde:
a) Arvelader skal anses for at have haft bopæl i den kontraherende stat,
i hvilken han havde en fast bolig til sin rådighed. Såfremt han havde en fast
bolig til sin rådighed i begge kontraherende stater, skal han anses for at
have haft bopæl i den kontraherende stat, med hvilken han havde de stærkeste
personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser).
b) Kan det ikke afgøres, i hvilken af de to kontraherende stater
arvelader havde midtpunkt for sine livsinteresser, eller havde han ikke fast
bolig til sin rådighed i nogen af de kontraherende stater, skal han anses for
at have haft bopæl i den kontraherende stat, i hvilken han sædvanligvis
opholder sig.
c) Opholdt arvelader sig sædvanligvis i begge de kontraherende stater,
eller havde han ikke sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at have
haft bopæl i den stat, i hvilken han var statsborger.
d) Var arvelader statsborger i begge de kontraherende stater, eller var
han ikke statsborger i nogen af dem, vil de kompetente myndigheder i de
kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.
KAPITEL III
Beskatningsregler
Artikel 5
Fast ejendom
1. Fast ejendom kan beskattes i den af de
kontraherende stater, i hvilken ejendommen er beliggende.
2. Udtrykket "fast ejendom" skal forstås i
overensstemmelse med lovgivningen i den af de kontraherende stater, i hvilken
ejendommen er beliggende. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte tilbehør til
fast ejendom, besætning og inventar, der anvendes i landbrug og skovbrug,
rettigheder på hvilke den almindelige lovgivning om fast ejendom finder
anvendelse, brugsrettigheder til fast ejendom, såvel som rettigheder til
varierende eller faste ydelser, der betales for udnyttelsen af eller retten
til at udnytte mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster; skibe og
luftfartøjer anses ikke for fast ejendom.
3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 finder også
anvendelse på fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på fast ejendom,
der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv eller anden selvstændig virksomhed
af lignende art.
Artikel 6
Formue, der ikke udtrykkeligt er omtalt
Formue, hvorpå artikel 5 ikke finder anvendelse, beskattes alene i den
stat, i hvilken arveladeren havde bopæl ved dødsfaldet.
Artikel 7
Fradrag for gældsforpligtelser
Gældsforpligtelser fradrages efter forholdet mellem den del af boets
aktivmasse, som hver stat har beskatningsretten til, og den samlede af
arvelader efterladte aktivmasse.
KAPITEL IV
Metode til ophævelse af dobbeltbeskatning
Artikel 8
Den kontraherende stat, i hvilken arvelader ved sin død havde sin bopæl,
fritager den formue, som i medfør af denne overenskomst kan beskattes i den
anden kontraherende stat, for beskatning; imidlertid kan denne stat ved
fastsættelsen af skatten af den formue, til hvilken den bevarer
beskatningsretten, anvende den skattesats, som ville være bragt i anvendelse,
hvis den omhandlede formue ikke havde været fritaget for beskatning.
KAPITEL V
Særlige bestemmelser
Artikel 9
Ikke-diskriminering
1. Statsborgere i en af de kontraherende stater skal
ikke i den anden kontraherende stat kunne underkastes nogen beskatning eller
dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den
beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i den anden stat under
samme forhold er eller måtte blive underkastet.
2. Udtrykket "statsborgere" betyder:
a) alle fysiske personer, der har statsborgerret i en af de kontraherende
stater:
b) alle juridiske personer, interessentskaber og foreninger, der består i
kraft af den gældende lovgivning i en af de kontraherende stater.
3. Beskatningen af et fast driftssted, som et
foretagende i en af de kontraherende stater har i den anden kontraherende
stat, må ikke være ugunstigere i denne anden stat end beskatningen af
foretagender i denne anden stat, der udøver samme virksomhed.
Denne bestemmelse skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en af de
kontraherende stater til at tilstå personer, som er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og
nedsættelser, som den indrømmer de personer, der er bosat inden for dens eget
område som følge af personlig stilling eller forsørgerpligt over for familie.
4. Foretagender i en af de kontraherende stater, hvis
formue helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af
en eller flere i den anden kontraherende stat hjemmehørende personer, skal
ikke i den førstnævnte kontraherende stat kunne underkastes nogen beskatning
eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den
beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den
førstnævnte stat er eller måtte blive underkastet.
5. Udtrykket "beskatning" betyder i denne
artikel skatter af enhver art og betegnelse.
Artikel 10
Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler
1. Mener en person, at foranstaltninger, som er
truffet af en eller begge de kontraherende stater, resulterer eller vil
resultere i en beskatning af ham, som ikke er i overensstemmelse med denne
overenskomst, kan han, uanset hvilke retsmidler der står til rådighed ifølge
disse staters nationale lovgivning, forelægge sin sag for den kompetente
myndighed i en af de to stater.
2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen
forekommer den begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en passende
løsning, bestræbe sig på at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente
myndighed i den anden stat med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er
i overensstemmelse med overenskomsten.
3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater
skal bestræbe sig på ved gensidig aftale at løse enhver vanskelighed eller
ethvert tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til fortolkningen eller
praktiseringen af overenskomsten. De kan også rådføre sig med hinanden for at
undgå dobbeltbeskatning i tilfælde, der ikke omhandles i overenskomsten.
4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan
træde i direkte kontakt med hinanden med henblik på indgåelse af aftaler i
overensstemmelse med de foregående stykker. Hvor det for tilvejebringelsen af
enighed skønnes ønskeligt, at der finder en mundtlig meningsudveksling sted,
kan en sådan ske i en komite bestående af repræsentanter for de kompetente
myndigheder i de kontraherende stater.
Artikel 11
Diplomatiske og konsulære tjenestemænd
1. Denne overenskomst berører ikke de skattemæssige
begunstigelser, som i kraft af folkerettens almindelige regler eller i medfør
af bestemmelser i særlige overenskomster tilkommer diplomatiske eller
konsulære tjenestemænd.
2. For så vidt formue ikke beskattes i modtagerstaten
som følge af de diplomatiske eller konsulære forrettigheder, der tilkommer en
person i kraft af folkerettens almindelige regler eller i medfør af særlige
internationale overenskomster, tilkommer beskatningsretten udsenderstaten.
Artikel 12
Territorial udvidelse
1. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med
de fornødne ændringer udvides til ethvert område af Danmark, som i henhold
til artikel 3, stykke 1a) udtrykkeligt er holdt uden for overenskomsten, og
som pålægger skatter af samme eller væsentligt samme karakter som de skatter,
overenskomsten finder anvendelse på. En sådan udvidelse skal have virkning
fra det tidspunkt og med de ændringer og under de betingelser, som måtte
blive fastsat og aftalt mellem de kontraherende stater i noter, der skal
udveksles ad diplomatisk vej.
2. Medmindre andet aftales mellem de kontraherende
stater, skal opsigelse af overenskomsten fra en af de kontraherende stater i
henhold til artikel 14 medføre, at aftalen også ophører at gælde for ethvert
område, hvortil den er blevet udvidet i henhold til denne artikel.
KAPITEL VI
Slutbestemmelser
Artikel 13
Ikrafttræden
1. Denne overenskomst træder i kraft, når det ved
noteveksling bekræftes, at hver af de kontraherende stater har gennemført de
forfatningsmæssige foranstaltninger, som udkræves for ikrafttræden, og
overenskomsten finder herefter anvendelse på arvemidler efter personer, som
er afgået ved døden denne dag eller senere.
2. Med denne aftales ikrafttræden ophører
overenskomsten af 14. januar 1957 mellem Kongeriget Danmark og Det
schweiziske Forbund til undgåelse af dobbeltbeskatning vedrørende skatter af
arvemidler med at være i kraft. Dens bestemmelser finder ikke længere
anvendelse på skatter, på hvilke nærværende overenskomst i medfør af stykke 1
finder anvendelse.
Artikel 14
Ophør
Denne overenskomst forbliver i kraft, så længe den ikke er opsagt af en af
de kontraherende stater. Enhver af de kontraherende stater kan opsige
overenskomsten ad diplomatisk vej under iagttagelse af en frist på mindst
seks måneder til ophør ved udgangen af et kalenderår. I så fald finder
overenskomsten ikke længere anvendelse på arvemidler efter personer, som
afgår ved døden efter udløbet af det kalenderår, ved hvis udgang opsigelsen
har virkning.
UDFÆRDIGET i Bern den 23. november 1973 i to eksemplarer, på dansk og
tysk, således at begge tekster har samme gyldighed.
For
Kongeriget Danmark
M. G. J. Melchior
For
Det schweiziske Forbund
Pierre Graber
Overenskomsten trådte i medfør af artikel 13, stk. 1 i kraft den 15.
oktober 1974.
Samme dato ophører den i artikel 13, stk. 2 nævnte overenskomst at have
virkning, jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 44 af 17. september
1957, Lovtidende C.
I medfør af artikel 3, stk. 1a) omfatter overenskomsten ikke Færøerne og
Grønland.
Udenrigsministeriet, den 31. oktober
1974.
Ove Guldberg.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse om udvidelse til Færøerne af de dansk-schweiziske overenskomster til undgåelse af dobbeltbeskatning. Retsinformation · 26. oktober 1978
- 1996 LSF 211 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF DOBBELTBESKATNINGSOVERENSKOMST MELLEM KONGERIGET DANMARK OG DET SCHWEIZISKE FORBUND Retsinformation · 13. juni 1997
- Forslag til Lov om indgåelse af protokol om ændring af overenskomst mellem Danmark og Schweiz til undgåelse af dobbeltbeskatning vedrørende skatter af indkomst og formue Retsinformation · 25. november 2009
- Lov om indgåelse af protokol om ændring af overenskomst mellem Danmark og Schweiz til undgåelse af dobbeltbeskatning vedrørende skatter af indkomst og formue Retsinformation · 5. december 2009
- Lov om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Kongeriget Danmark og Det Schweiziske Forbund Retsinformation · 11. juni 1997
- Bekendtgørelse af overenskomst af 23. november 1973 med Schweiz til undgåelse af dobbeltbeskatning vedrørende skatter af indkomst og formue. Retsinformation · 9. januar 1975