Bekendtgørelse af overenskomst af 23. november 1973 med Schweiz til undgåelse af dobbeltbeskatning vedrørende skatter af indkomst og formue.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af overenskomst af 23. november
1973 med Schweiz til undgåelse af dobbeltbeskatning vedrørende skatter af
indkomst og formue.
Den 23. november 1973 undertegnedes i Bern følgende
overenskomst mellem Danmark og Schweiz til undgåelse af dobbeltbeskatning
vedrørende skatter af indkomst og formue:
OVERENSKOMST
mellem Kongeriget Danmark og Det schweiziske Forbund til undgåelse af
dobbeltbeskatning vedrørende skatter af indkomst og formue
Kongeriget Danmark og Det schweiziske Forbund, der ønsker at indgå en
overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning vedrørende skatter af
indkomst og formue, er blevet enige om følgende:
KAPITEL I
Overenskomstens anvendelsesområde
Artikel 1
De af overenskomsten omfattede personer
Denne overenskomst finder anvendelse på personer, som er hjemmehørende i
en af eller begge de kontraherende stater.
Artikel 2
De af overenskomsten omfattede skatter
1. Denne overenskomst finder anvendelse på indkomst-
og formueskatter, der udskrives på hver af de kontraherende staters, deres
administrative underafdelingers eller lokale myndigheders vegne (også i form
af tillæg) uden hensyn til, hvorledes de opkræves.
2. Som indkomst- og formueskatter anses alle ordinære
og ekstraordinære skatter, der pålignes på grundlag af hele indkomsten, hele
formuen, eller dele af indkomsten eller formuen, herunder skatter på
fortjeneste ved afhændelse af løsøre eller fast ejendom, såvel som skatter på
formueforøgelse.
3. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten
Læs alt
finder anvendelse, er især:
A. for Danmarks vedkommende:
a) indkomstskatterne til staten med tillæg
b) formueskatten til staten
c) de kommunale indkomstskatter
d) kirkeskatten
(herefter omtalt som "dansk skat");
B. for Schweiz' vedkommende:
de af forbundet, kantoner og kommuner pålignede skatter
a) af indkomst (Gesamteinkommen, Erwerbseinkommen, Vermoegensertrag,
Geschaeftsertrag, Kapitalgewinn usw.) og
b) af formue (Gesamtvermoegen, bewegliches und unbewegliches Vermoegen,
Geschaeftsvermoegen, Kapital und Reserven usw.)
(herefter omtalt som "schweizisk skat").
4. Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle
skatter af samme eller væsentlig samme art, der efter undertegnelsen af denne
overenskomst måtte blive pålagt som tillæg til eller i stedet for de gældende
skatter. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal ved
udgangen af hvert år give hinanden underretning om væsentlige ændringer, som
er blevet foretaget i deres respektive skattelove.
5. Overenskomsten finder ikke anvendelse
a) på erhvervelser ved arv eller som legater samt på gaver, der ikke er
underkastet indkomstbeskatning;
b) på skatter af lotterigevinster, der opkræves ved kilden.
6. Overenskomsten finder ikke anvendelse på formue,
der hører til pengefideikommisser eller afløsningssummer for fideikommisser
(herunder danske len og stamhuse), eller på indkomst heraf. De kompetente
myndigheder i de to stater vil i givet fald træffe særlig aftale til
undgåelse af en dobbeltbeskatning i enkelttilfælde af denne art.
KAPITEL II
Definitioner
Artikel 3
Almindelige definitioner
1. Hvis ikke andet fremgår af sammenhængen, skal i
denne overenskomst:
a) udtrykket "Danmark" betyde Kongeriget Danmark herunder
ethvert område, hvorover Danmark ifølge sin lovgivning og i overensstemmelse
med international ret kan udøve suverænitetsrettigheder med hensyn til
udforskning og udnyttelse af kontinentalsoklens naturforekomster; udtrykket
omfatter ikke Færøerne og Grønland;
b) udtrykket "Schweiz" betyder Det schweiziske Forbund;
c) Udtrykkene "en af de kontraherende stater" og "den
anden kontraherende stat" betyde Danmark eller Schweiz, alt efter
sammenhængen;
d) udtrykket "person" omfatte fysiske personer, selskaber og
enhver anden sammenslutning af personer;
e) udtrykket "selskab" betyde juridiske personer eller
sammenslutninger, der i skattemæssig henseende behandles som juridiske
personer;
f) udtrykkene "foretagende i en af de kontraherende stater" og
"foretagende i den anden kontraherende stat" betyde henholdsvis et
foretagende, der drives af en person, som er hjemmehørende i en af de
kontraherende stater, og et foretagende, der drives af en person, som er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat;
g) udtrykket "international trafik" betyde enhver rejse
foretaget af et skib eller et luftfartøj, der drives af et foretagende, som
har sit sæde for den virkelige ledelse i en af de kontraherende stater, dog
ikke hvor rejsen er begrænset udelukkende til steder i den anden
kontraherende stat;
h) udtrykket "kompetente myndigheder" betyde:
(1) for Danmarks vedkommende: finansministeren eller hans befuldmægtigede
stedfortræder, og
(2) for Schweiz' vedkommende: der Direktor der Eidgenoessischen
Steuerverwaltung eller hans befuldmægtigede stedfortræder.
2. Ved anvendelsen af denne overenskomst i en af de
kontraherende stater skal, medmindre andet følger af sammenhængen, ethvert
udtryk, som ikke på anden måde er defineret, tillægges den betydning, som det
har i henhold til de i denne stat gældende love om de skatter, hvorpå
overenskomsten finder anvendelse.
Artikel 4
Skattemæssigt hjemsted
1. I denne overenskomst anvendes udtrykket
"hjemmehørende i en af de kontraherende stater" på enhver person,
som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af
hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller et andet lignende kriterium; det
omfatter endvidere personlige selskaber (Personengesellschaften) oprettet
eller organiseret i henhold til lovgivningen i de kontraherende stater.
2. Hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke
1 anses for hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal følgende
regler gælde:
a) han skal anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i
hvilken han har fast bolig til sin rådighed. Såfremt han har en fast bolig
til sin rådighed i begge kontraherende stater, skal han anses for at være
hjemmehørende i den kontraherende stat, med hvilken han har de stærkeste
personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);
b) kan det ikke afgøres, i hvilken af de to kontraherende stater han har
midtpunktet for sine livsinteresser, eller har han ikke en fast bolig til sin
rådighed i nogen af de kontraherende stater, skal han anses for at være
hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken han sædvanligvis opholder
sig;
c) opholder han sig sædvanligvis i begge de kontraherende stater, eller
har han ikke sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være
hjemmehørende i den kontraherende stat, hvor han er statsborger;
d) er han statsborger i begge de kontraherende stater, eller er han ikke
statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende
stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.
3. Hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i
stykke 1 anses for hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal den
anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken dens
virkelige ledelse har sit sæde.
4. Anses en fysisk person i henhold til denne artikel
kun for hjemmehørende i en af de kontraherende stater i en del af et år, men
i den øvrige del af samme år for hjemmehørende i den anden kontraherende stat
(bopælsforlægning), kan i hver af staterne kun opkræves de på grundlag af
fuld skattepligt udskrevne skatter, der vedrører det tidsrum, i hvilket den
pågældende person anses for hjemmehørende i denne stat.
Artikel 5
Fast driftssted
1. I denne overenskomst betyder udtrykket "fast
driftssted" et fast forretningssted, hvor foretagendets virksomhed helt
eller delvis udøves.
2. Udtrykket "fast driftssted" skal navnlig
indbefatte:
a) et sted, hvorfra foretagendet ledes;
b) en filial;
c) et kontor;
d) en fabrik;
e) et værksted;
f) en grube, et stenbrud eller et andet sted, hvor naturforekomster
udvindes;
g) stedet for et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde af mere end
24 måneders varighed.
3. Udtrykket "fast driftssted" skal ikke
indbefatte:
a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring, udstilling
eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;
b) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende
til oplagring, udstilling eller udlevering;
c) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende
til bearbejdelse eller forædling hos et andet foretagende;
d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage
indkøb af varer eller fremskaffe oplysninger til foretagendet;
e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende i reklameøjemed,
til indsamling af oplysninger, til videnskabelig forskning eller til udøvelse
af lignende virksomhed, der for foretagendet er af forberedende eller
hjælpende art.
4. En person, som udfører virksomhed i en af de
kontraherende stater for et foretagende i den anden kontraherende stat, og
som ikke er en sådan uafhængig repræsentant, som omhandles i stykke 5, skal
anses for at være fast driftssted i den førstnævnte stat, såfremt han i denne
stat har og sædvanligvis udøver en fuldmagt til at indgå aftaler i
foretagendets navn, medmindre hans virksomhed er begrænset til indkøb af
varer for foretagendet.
5. Et foretagende i en af de kontraherende stater
anses ikke for at have et fast driftssted i den anden kontraherende stat,
blot fordi det driver forretning i denne stat gennem en mægler, kommissionær
eller anden uafhængig repræsentant, såfremt disse personer handler inden for
rammerne af deres sædvanlige forretningsvirksomhed.
6. Den omstændighed, at et selskab, hjemmehørende i en
af de kontraherende stater, behersker eller beherskes af et selskab, som er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som (enten gennem et fast
driftssted eller på anden måde) udøver forretningsvirksomhed i den anden
stat, skal ikke i sig selv bevirke, at et af de to selskaber anses for et
fast driftssted for det andet.
KAPITEL III
Beskatning af indkomst
Artikel 6
Indkomst af fast ejendom
1. Indkomst af fast ejendom kan beskattes i den af de
kontraherende stater, i hvilken ejendommen er beliggende.
2. Udtrykket "fast ejendom" skal forstås i
overensstemmelse med lovgivningen i den af de kontraherende stater, i hvilken
ejendommen er beliggende. Udtrykket skal under alle omstændigheder omfatte
tilbehør til fast ejendom, besætning og redskaber, der anvendes i landbrug og
skovbrug, rettigheder på hvilke den almindelige lovgivning om fast ejendom
finder anvendelse, brugsrettigheder til fast ejendom, såvel som rettigheder
til varierende eller faste ydelser, der betales for udnyttelsen af eller
retten til at udnytte mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster;
skibe og luftfartøjer anses ikke for fast ejendom.
3. Bestemmelsen i stykke 1 finder anvendelse på
indkomst, der hidrører fra direkte brug, udlejning eller bortforpagtning
såvel som fra enhver anden form for udnyttelse af fast ejendom.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 finder også
anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på
indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.
Artikel 7
Fortjeneste ved forretningsvirksomhed
1. Fortjeneste indvundet af et foretagende i en af de
kontraherende stater kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet
driver virksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende
fast driftssted. Såfremt foretagendet driver sådan virksomhed, kan dets
fortjeneste beskattes i den anden stat, men dog kun for så vidt angår den del
deraf, som kan henføres til det faste driftssted.
2. Når et foretagende i en af de kontraherende stater
driver virksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende
fast driftssted, skal der i hver af de kontraherende stater til dette faste
driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at have opnået,
hvis det havde været et uafhængigt foretagende, som udøvede den samme eller
lignende virksomhed på samme eller lignende betingelser, og som under
fuldstændig frie forhold handlede med det foretagende, hvis faste driftssted
det er.
3. Ved ansættelsen af et fast driftssteds fortjeneste
skal det være tilladt at fradrage udgifter, som er afholdt til gavn for det
faste driftssted, herunder udgifter til ledelse og almindelig administration
i øvrigt, hvad enten de afholdes i den stat, hvor det pågældende faste
driftssted er beliggende, eller andre steder.
4. I det omfang, det har været sædvane i en af de
kontraherende stater at beregne den fortjeneste, der kan henføres til et fast
driftssted, på basis af en fordeling af foretagendets samlede fortjeneste
mellem dets forskellige afdelinger, skal intet i stykke 2 hindre den
pågældende kontraherende stat i at beregne den skattepligtige fortjeneste på
basis af en sådan sædvanemæssig fordeling. Den anvendte fordelingsmetode skal
imidlertid være af en sådan art, at den fører til resultater, der er i
overensstemmelse med de principper, der er fastlagt i denne artikel.
5. Indkomst fra forsikringsforetagender, der har faste
driftssteder i begge stater, skal efter fradrag af en andel på 10 pct., der
forlods tilfalder den stat, hvor foretagendet har sit sæde, fordeles efter
forholdet mellem de faste driftssteders bruttopræmieindtægter og
foretagendets samlede bruttopræmieindtægter.
6. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast
driftssted, blot fordi det faste driftssted har foretaget vareindkøb for
foretagendet.
7. Ved anvendelsen af de foregående stykker skal den
fortjeneste, der skal henføres til det faste driftssted, fastsættes efter
samme metode år for år, medmindre der er gode og fyldestgørende grunde for en
anden fremgangsmåde.
8. Hvor en fortjeneste indeholder indkomster, som er
omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal bestemmelserne
i disse andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i denne artikel.
9. Denne artikel skal også anvendes på indkomster fra
aktiv eller passiv deltagelse i et foretagende i selskabsform (almindeligt
ansvarligt selskab, kollektiv- eller kommanditselskab i henhold til
schweizisk ret; interessentskab eller kommanditselskab i henhold til dansk
ret).
Artikel 8
Skibs- og luftfart
1. Fortjeneste ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i
international trafik kan kun beskattes i den kontraherende stat, i hvilken
foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.
2. Såfremt den virkelige ledelse for et foretagende,
der driver skibsfartsvirksomhed, har sit sæde om bord på et skib, skal
foretagendet anses for at have sit sæde i den kontraherende stat, i hvilken
det pågældende skib har sit hjemsted, eller såfremt et sådant ikke findes, i
den kontraherende stat, hvor den, som driver skibet, er hjemmehørende.
3. Stykke 1 omfatter også fortjeneste indtjent gennem
deltagelse i en pool, en fælles driftsorganisation eller et internationalt
driftsfællesskab.
Artikel 9
Indbyrdes afhængige foretagender
I tilfælde, hvor
a) et foretagende i en af de kontraherende stater direkte eller indirekte
deltager i ledelsen, kontrollen eller finansieringen af et foretagende i den
anden kontraherende stat, eller
b) samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen, kontrollen
eller finansieringen såvel af et foretagende i den ene af de kontraherende
stater som af et foretagende i den anden kontraherende stat, og der i noget
af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller fastsat vilkår
vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser, som afviger fra
de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan
enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville være
tilfaldet et af disse foretagender, medregnes til dette foretagendes
fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.
Artikel 10
Udbytter
1. Udbytte, som betales af et selskab, der er
hjemmehørende i en af de kontraherende stater, til en person, som er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan kun beskattes i denne anden
stat.
2. Udtrykket "udbytte" betyder i denne
artikel indkomst af aktier, udbyttebeviser eller udbytterettigheder,
stifterandele eller - bortset fra gældsfordringer - andre rettigheder til
andel i fortjeneste, såvel som indkomst fra andre selskabsrettigheder, der
sidestilles med indkomst fra aktier i henhold til skattelovgivningen i den
stat, i hvilken det selskab, der foretager udlodningen, er hjemmehørende.
3. Stykke 1 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor
udbyttet oppebæres af en person, hjemmehørende i en af de kontraherende
stater, som har et fast driftssted i den anden kontraherende stat, i hvilken
det selskab, der betaler udbyttet, er hjemmehørende, såfremt de rettigheder,
der ligger til grund for udlodningen, har direkte forbindelse med det faste
driftssted. I så fald skal bestemmelserne i artikel 7 finde anvendelse.
4. Hvor et selskab, som er hjemmehørende i en af de
kontraherende stater, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden
kontraherende stat, kan denne anden stat ikke pålægge nogen skat på udbytte,
som betales af selskabet til personer, der ikke er hjemmehørende i denne
anden stat, eller underkaste selskabets ikke udloddede indkomst nogen skat på
ikke-udloddet indkomst, selv om det betalte udbytte eller den ikke-udloddede
indkomst helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst fra kilder i
denne anden stat.
Artikel 11
Renter
1. Renter, der hidrører fra en af de kontraherende
stater og betales til en i den anden kontraherende stat hjemmehørende person,
kan kun beskattes i denne anden stat.
2. Udtrykket "rente" betyder i denne artikel
indkomst af statsgældsbeviser, obligationer, hvad enten de er sikrede ved
pant eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til andel i fortjeneste
eller ikke, samt fordringer af enhver art, såvel som enhver anden indkomst,
der i henhold til skattelovgivningen i den stat, hvorfra indkomsten hidrører,
sidestilles med indkomst af pengelån.
3. Stykke 1 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor
renten oppebæres af en person, hjemmehørende i en af de kontraherende stater,
som har et fast driftssted i den anden kontraherende stat, hvorfra renten
hidrører, såfremt den fordring, der ligger til grund for den udbetalte rente,
har direkte forbindelse med det faste driftssted. I så fald skal
bestemmelserne i artikel 7 finde anvendelse.
4. Renter skal anses for at hidrøre fra en af de
kontraherende stater, såfremt de betales af den pågældende stat selv, af en
administrativ underafdeling deraf, en lokal myndighed deri eller af en i den
pågældende stat hjemmehørende person. Såfremt den person, der betaler renten,
hvad enten den pågældende er hjemmehørende i en af de kontraherende stater
eller ej, imidlertid i en af de kontraherende stater har et fast driftssted,
i forbindelse med hvilket den gæld, hvoraf renten betales, er stiftet, og
renteudgiften afholdes af det pågældende faste driftssted, skal en sådan
rente anses for at hidrøre fra den kontraherende stat, i hvilken det faste
driftssted er beliggende.
5. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den,
der erlægger, og den, der modtager renten, eller mellem disse og en tredje
person, har bevirket, at den erlagte rente set i forhold til den
gældsfordring, hvorfor den er betalt, overstiger det beløb, som ville være
blevet aftalt mellem parterne, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde
foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det
sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i
overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under
behørig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.
Artikel 12
Royalties
1. Royalties, der hidrører fra en af de kontraherende
stater og betales til en person, som er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, kan kun beskattes i denne anden stat.
2. Udtrykket "royalties" betyder i denne
artikel betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen
af eller retten til at benytte enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk
eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm, ethvert patent, varemærke,
mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode,
eller for anvendelsen af eller retten til at benytte industrielt, kommercielt
eller videnskabeligt udstyr eller for oplysninger om industrielle,
kommercielle eller videnskabelige erfaringer.
3. Stykke 1 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor
den i en af de kontraherende stater hjemmehørende modtager af nævnte
royalties har et fast driftssted i den anden kontraherende stat, fra hvilken
de nævnte royalties hidrører, såfremt den rettighed eller ejendom, som ligger
til grund for de nævnte royalties, har direkte forbindelse med det faste
driftssted. I så fald skal bestemmelserne i artikel 7 finde anvendelse.
4. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den,
der erlægger, og den, der modtager nævnte royalties, eller mellem disse og en
tredje person, har bevirket, at de erlagte royalties i betragtning af den
anvendelse, rettighed eller oplysning, for hvilken de erlægges, overstiger
det beløb, som ville være blevet aftalt, såfremt den nævnte forbindelse ikke
havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse
på det sidstnævnte beløb. I så fald skal den overskydende del af det erlagte
beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de
kontraherende stater under behørig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i
denne overenskomst.
Artikel 13
Fortjeneste ved afståelse af formuegenstande
1. Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, som
defineret i artikel 6, stykke 2, kan beskattes i den kontraherende stat, i
hvilken ejendommen er beliggende.
2. Fortjeneste ved afståelse af aktiver, som ikke
består i fast ejendom, og som udgør en del af erhvervsformuen i et fast
driftssted, som et foretagende i en af de kontraherende stater har i den
anden kontraherende stat, eller ved afståelse af aktiver, der ikke består i
fast ejendom, og som hører til et fast sted, som en person hjemmehørende i en
af de kontraherende stater anvender til udøvelse af frit erhverv i den anden
kontraherende stat, herunder også fortjeneste ved afståelse af selve det
faste driftssted (særskilt eller sammen med hele foretagendet), eller af et
sådant fast sted, kan beskattes i den anden stat. Fortjeneste ved afståelse
af aktiver, der ikke består i fast ejendom, og som er af den i artikel 22,
stykke 3, omhandlede art, kan dog kun beskattes i den kontraherende stat, der
i henhold til den nævnte artikel har beskatningsretten til sådanne aktiver.
3. Fortjeneste ved afståelse af alle andre aktiver end
de i stykke 1 og 2 omhandlede kan kun beskattes i den kontraherende stat,
hvori afhænderen er hjemmehørende.
Artikel 14
Frit erhverv
1. Indkomst ved frit erhverv eller ved andet
selvstændigt arbejde af lignende karakter oppebåret af en person, som er
hjemmehørende i en af de kontraherende stater, kan kun beskattes i denne
stat, medmindre den pågældende til udøvelse af sin virksomhed har et fast
sted, der til stadighed står til hans rådighed i den anden kontraherende
stat. Såfremt den pågældende har et sådant fast sted, kan den del af
indkomsten, der kan henføres til dette faste sted, beskattes i den anden
kontraherende stat.
2. Udtrykket "frit erhverv" indbefatter især
selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk, opdragende eller
undervisende virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, advokat,
ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.
Artikel 15
Personlige tjenesteydelser
1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 18 og 19
ikke finder anvendelse, kan gage, løn og andet lignende vederlag for
personligt arbejde, oppebåret af en person, som er hjemmehørende i en af de
kontraherende stater, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet udføres
i den anden kontraherende stat. Udføres arbejdet der, kan det derfor opnåede
vederlag beskattes i denne anden stat.
2. Uanset stykke 1 kan vederlag, som en person, der er
hjemmehørende i en af de kontraherende stater, oppebærer for tjenesteydelser,
udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat i
tilfælde, hvor
a) modtageren ikke opholder sig i den anden stat i mere end i alt 183
dage inden for vedkommende skatteår, og
b) vederlaget betales af en arbejdsgiver eller for en arbejdsgiver, der
ikke er hjemmehørende i den anden stat, og
c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som
arbejdsgiveren har i den anden stat.
3. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel
kan vederlag for personligt arbejde, der udføres om bord på et skib eller et
luftfartøj i international trafik, beskattes i den kontraherende stat, i
hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde. Beskattes sådanne
vederlag ikke i denne stat, kan de beskattes i den anden kontraherende stat.
Artikel 16
Bestyrelseshonorarer
Bestyrelseshonorarer og lignende vederlag, som oppebæres af en person, der
er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, i hans egenskab af medlem
af bestyrelsen for et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende
stat, kan beskattes i denne anden stat.
Artikel 17
Kunstnere og sportsfolk
Uanset bestemmelserne i artikel 7, 14 og 15 kan indkomst, som erhverves af
professionelle kunstnere, såsom teater-, film-, radio- eller
fjernsynskunstnere og musikere samt af sportsfolk for deres i denne egenskab
personligt udøvede virksomhed, beskattes i den kontraherende stat, i hvilken
de udøver denne virksomhed. Dette gælder også for indkomst, som tilflyder
eller overlades en anden person for kunstnerens, sportsmandens eller
artistens virksomhed.
Artikel 18
Pensioner
Medmindre artikel 19 finder anvendelse, kan pensioner og andre lignende
vederlag, der udbetales for tidligere tjenesteydelser til en person, der er
hjemmehørende i en af de kontraherende stater, kun beskattes i denne stat.
Artikel 19
Offentlige hverv
Beløb, herunder pensioner, der udbetales direkte af eller af fonds
oprettet af en af de kontraherende stater, af en af dens administrative
underafdelinger eller lokale myndigheder eller af en offentligretlig juridisk
person i denne kontraherende stat, til en fysisk person som tjenestevederlag,
kan kun beskattes i denne stat. Dog kan vederlag - bortset fra pensioner -
for tjeneste, der udføres i den anden kontraherende stat af en statsborger i
denne stat, som ikke tillige er statsborger i den førstnævnte stat, kun
beskattes i den anden stat.
Artikel 20
Studerende
Beløb, som en studerende, praktikant eller lærling, som er eller tidligere
var hjemmehørende i en af de kontraherende stater, modtager til underhold,
studium eller uddannelse, medens han udelukkende i studie- eller
uddannelsesøjemed opholder sig i den anden kontraherende stat, beskattes ikke
i denne anden stat, for så vidt de tilflyder ham fra kilder uden for denne.
Artikel 21
Indkomst, der ikke udtrykkelig er omtalt
Indkomst, der oppebæres af en i en af de kontraherende stater
hjemmehørende person, og som ikke er udtrykkelig omtalt i de foregående
artikler, kan kun beskattes i denne stat.
KAPITEL IV
Beskatning af formue
Artikel 22
Formue
1. Formue, bestående i fast ejendom som defineret i
artikel 6, stykke 2, kan beskattes i den kontraherende stat, i hvilken
ejendommen er beliggende.
2. Formue, bestående i aktiver, der udgør en del af
erhvervsformuen i et foretagendes faste driftssted eller i aktiver, der hører
til et fast sted anvendt til udøvelse af frit erhverv, kan beskattes i den af
de kontraherende stater, i hvilken det faste driftssted eller det faste sted
er beliggende.
3. Skibe og luftfartøjer, der benyttes i international
trafik, og aktiver - bortset fra fast ejendom - som anvendes i sådan skibs-
og luftfartsvirksomhed, kan kun beskattes i den kontraherende stat, i hvilken
foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.
4. Alle andre arter af formue, tilhørende en person,
som er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, kan kun beskattes i
denne stat.
KAPITEL V
Metoder til ophævelse af
dobbeltbeskating
Artikel 23
1. For så vidt angår en i Danmark hjemmehørende
person, er Danmark berettiget til i beskatningsgrundlaget at medtage også de
indkomster og formuedele, hvortil Schweiz i medfør af de foregående artikler
har beskatningsretten. Danmark vil i de skatter, der beregnes af den samlede
indkomst eller samlede formue, fradrage den del heraf, der forholdsmæssigt
svarer til den indkomst eller de formuedele med hensyn til hvilke, Schweiz
ifølge de foregående artikler har beskatningsretten.
2. For så vidt angår en i Schweiz hjemmehørende
person, fritager Schweiz den indkomst eller de formuedele, hvortil Danmark i
medfør af de foregående artikler har beskatningsretten, fra beskatning.
Imidlertid kan Schweiz ved beregningen af skatten af den pågældende persons
øvrige indkomst eller øvrige formuedele anvende den skattesats, som ville
være bragt i anvendelse, hvis den fritagne indkomst eller formuedele ikke var
blevet fritaget for beskatning.
3. En i Schweiz hjemmehørende fysisk person, som ikke
der er fuldt skattepligtig for så vidt angår alle indkomster, der ifølge
dette lands skattelovgivning er almindelig skattepligt undergivet, og som
efter dansk ret med hensyn til de i artikel 2 i denne aftale nævnte danske
skatter beskattes som en i Danmark hjemmehørende person, kan uanset andre
bestemmelser i denne aftale beskattes i Danmark; Danmark indrømmer dog
fradrag for alle i Schweiz betalte skatter af indkomst og formue i sine
skatter.
Der er enighed om, at dette stykke kun gælder for personer, som er flyttet
fra Danmark mindre end fire år tidligere, og i intet tilfælde for schweiziske
statsborgere.
KAPITEL VI
Særlige bestemmelser
Artikel 24
Ikke-diskriminering
1. Statsborgere i en af de kontraherende stater skal
ikke i den anden kontraherende stat kunne underkastes nogen beskatning eller
dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den
beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i den anden stat under
samme forhold er eller måtte blive underkastet.
2. Udtrykket "statsborgere" betyder:
a) alle fysiske personer, der har statsborgerret i en af de kontraherende
stater;
b) alle juridiske personer, interessentskaber og foreninger, der består i
kraft af den gældende lovgivning i en af de kontraherende stater.
3. Beskatningen af et fast driftssted, som et
foretagende i en af de kontraherende stater har i den anden kontraherende
stat, må ikke være ugunstigere i denne anden stat end beskatning af
foretagender i denne anden stat, der udøver samme virksomhed.
Denne bestemmelse skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en af de
kontraherende stater til at tilstå personer, som er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og
nedsættelser, som den indrømmer de personer, der er bosat inden for dens eget
område som følge af personlig stilling eller forsørgerpligt over for familie.
4. Foretagender i en af de kontraherende stater, hvis
formue helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af
en eller flere i den anden kontraherende stat hjemmehørende personer, skal
ikke i den førstnævnte kontraherende stat kunne underkastes nogen beskatning
eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den
beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den
førstnævnte stat er eller måtte blive underkastet.
5. Udtrykket "beskatning" betyder i denne
artikel skatter af enhver art og betegnelse.
Artikel 25
Fremgangsmåden ved indgåelse af
gensidige aftaler
1. Mener en person, der er hjemmehørende i en af de
kontraherende stater, at foranstaltninger, som er truffet af en eller begge
de kontraherende stater, resulterer eller vil resultere i en beskatning af
ham, som ikke er i overensstemmelse med denne overenskomst, kan han, uanset
hvilke retsmidler der står til rådighed ifølge disse staters nationale
lovgivning, forelægge sin sag for den kompetente myndighed i den
kontraherende stat, i hvilken han er hjemmehørende.
2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen
forekommer den begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en passende
løsning, bestræbe sig på at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente
myndighed i den anden kontraherende stat med henblik på at undgå en
beskatning, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten.
3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater
skal bestræbe sig på ved gensidig aftale at løse enhver vanskelighed eller
ethvert tvivlspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til fortolkningen eller
praktiseringen af overenskomsten. De kan også rådføre sig med hinanden for at
undgå dobbeltbeskatning i tilfælde, der ikke omhandles i overenskomsten.
4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan
træde i direkte kontakt med hinanden med henblik på indgåelse af aftaler i
overensstemmelse med de foregående stykker. Hvor det for tilvejebringelsen af
enighed skønnes ønskeligt, at der finder en mundtlig meningsudveksling sted,
kan en sådan ske i en komite bestående af repræsentanter for de kompetente
myndigheder i de kontraherende stater.
Artikel 26
Tilbagebetalingsprocedure
1. Foretages der i en af de kontraherende stater
indeholdelse af skat af udbytte, rente eller royalties (ved kilden), berøres
retten til indeholdelse af skat ikke af denne overenskomst.
2. Den (ved kilden) indeholdte skat skal imidlertid
tilbagebetales efter andragende, for så vidt dens opkrævning er begrænset af
overenskomsten.
3. Fristen for andragende om tilbagebetaling er tre år
regnet fra udløbet af det kalenderår, hvori udbyttet, renten eller royaltyen
er forfaldet til betaling.
4. Indgivne andragender skal altid indeholde en
officiel attestation fra den stat, hvori den skattepligtige er hjemmehørende,
om, at forudsætningerne for fuld skattepligt i denne stat er til stede.
5. De kompetente myndigheder vil i medfør af artikel
25 træffe aftale om de nærmere enkeltheder vedrørende fremgangsmåden.
Artikel 27
Udveksling af oplysninger
1. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan
på begæring udveksle sådanne oplysninger, som kan opnås i medfør af de
respektive landes skattelovgivning inden for rammerne af normal
forvaltningspraksis, og som er nødvendige for en rigtig gennemførelse af
denne overenskomst. Enhver oplysning, der således udveksles, skal holdes
hemmelig og må ikke meddeles til nogen, der ikke er beskæftiget med
påligningen eller opkrævningen af de skatter, som omfattes af denne
overenskomst, henholdsvis med retsbehandling eller strafforfølgning
vedrørende disse. Der må ikke udveksles oplysninger, som ville røbe nogen
handels- eller bankhemmelighed, erhvervsmæssig eller faglige hemmeligheder
eller forretningsmetoder.
2. Bestemmelserne i denne artikel skal i intet
tilfælde kunne fortolkes således, at der pålægges nogen af de kontraherende
stater pligt til at foretage forvaltningsakter, der afviger fra dens egne
regler eller egen forvaltningspraksis eller strider mod den pågældende stats
suverænitet, dens sikkerhed, dens almene interesser eller ordre public, eller
til at meddele oplysninger, som ikke kan fremskaffes ifølge dens egen
lovgivning og i medfør af lovene i den stat, der fremsætter begæring om
oplysninger.
Artikel 28
Forskellige bestemmelser
1. Et uafsluttet dødsbo anses som hjemmehørende i den
kontraherende stat, hvor arveladeren har været hjemmehørende i medfør af
artikel 4.
2. Indkomst, der hidrører fra et dødsbo, eller formue,
der tilhører et sådant, kan beskattes i henhold til denne overenskomsts
bestemmelser hos en erhverver i den anden kontraherende stat i det omfang, i
hvilket det uafsluttede dødsbo ikke selv underkastes beskatning af den
pågældende indkomst og formue i den kontraherende stat, i hvilken arveladeren
havde sin sidste bopæl. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater
vil i givet fald træffe aftale til undgåelse af dobbeltbeskatning i
enkelttilfælde.
3. Bidrag fra schweiziske statsborgere, som er
hjemmehørende i Danmark, til den offentlige schweiziske forsikring for ældre,
efterladte og invalider (AHV) tillades i Danmark fradraget den skattepligtige
indkomst.
4. Bidrag, som en i den ene af de kontraherende stater
hjemmehørende fysisk person, der ikke er statsborger i denne kontraherende
stat, betaler til en skattemæssigt anerkendt personalepensionsordning i den
anden kontraherende stat, hvoraf vedkommende allerede var medlem, før han
blev hjemmehørende i den førstnævnte kontraherende stat, kan i førstnævnte
kontraherende stat fradrages vedkommendes skattepligtige indkomst på samme
måde som bidrag til en skattemæssigt anerkendt personalepensionsordning i
denne stat; arbejdsgiverens bidrag anses i dette tilfælde ikke som
skattepligtig indkomst for arbejdstageren.
Artikel 29
Diplomatiske og konsulære tjenestemænd
1. Denne overenskomst berører ikke de diplomatiske og
konsulære forrettigheder, som tilstås i kraft af folkerettens almindelige
regler eller i medfør af bestemmelser i særlige overenskomster.
2. I det omfang, indkomst og formue på grund af de
diplomatiske eller konsulære forrettigheder, der tilstås en person i kraft af
folkerettens almindelige regler eller i medfør af særlige internationale
aftaler, ikke beskattes i modtagerstaten, tilkommer beskatningsretten
udsenderstaten.
3. Ved anvendelsen af denne overenskomst skal
personer, som er medlemmer af en af de kontraherende staters diplomatiske
eller konsulære missioner i den anden kontraherende stat eller i en tredje
stat, samt personer, der står disse nær, anses for hjemmehørende i
udsendelsesstaten, hvis de er statsborgere i udsendelsesstaten, og hvis de
der beskattes af indkomst og formue på samme måde som personer, der er
hjemmehørende i denne stat.
4. Denne overenskomst gælder ikke for internationale
organisationer, disses organer eller funktionærer og heller ikke for
medlemmer af en tredje stats diplomatiske eller konsulære repræsentationer
samt disse nærstående personer, der befinder sig i en af de kontraherende
stater, men som i ingen af de kontraherende stater indkomst- eller
formueskattemæssigt behandles som hjemmehørende der.
Artikel 30
Territorial udvidelse
1. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med
de fornødne ændringer udvides til ethvert område af Danmark, som i henhold
til artikel 3, stykke 1 a) udtrykkeligt er holdt uden for overenskomsten, og
som pålægger skatter af samme eller af væsentlig samme karakter som de
skatter, overenskomsten finder anvendelse på. En sådan udvidelse skal have
virkning fra det tidspunkt og med de ændringer og under de betingelser, som
måtte blive fastsat og aftalt mellem de kontraherende stater i noter, der
skal udveksles ad diplomatisk vej.
2. Medmindre andet aftales mellem de kontraherende
stater, skal opsigelse af overenskomsten fra en af de kontraherende stater i
henhold til artikel 32 tillige medføre ophør af overenskomstens anvendelse på
ethvert område, hvortil den er blevet udvidet i henhold til denne artikel.
KAPITEL VII
Slutbestemmelser
Artikel 31
Ikrafttræden
1. Denne overenskomst træder i kraft, når det ved
noteudveksling bekræftes, at hver af de kontraherende stater har gennemført
de forfatningsmæssige foranstaltninger, som udkræves for ikrafttræden, og
overenskomsten skal herefter finde anvendelse
a) på skatter, der opkræves ved kilden, af udbytter og renter, som
forfalder til betaling efter den 31. december 1973;
b) på øvrige danske skatter af indkomst og formue, der opkræves for tiden
efter den 31. december 1974;
c) på øvrige schweiziske skatter af indkomst og formue, der opkræves for
tiden efter den 31. december 1974.
2. Med denne aftales ikrafttræden ophører
overenskomsten af 14. januar 1957 mellem Kongeriget Danmark og Det
schweiziske Forbund til undgåelse af dobbeltbeskatning vedrørende skatter af
indkomst og formue med at være i kraft. Dens bestemmelser finder ikke længere
anvendelse på skatter, på hvilke nærværende overenskomst i medfør af stykke 1
finder anvendelse.
Artikel 32
Ophør
Denne overenskomst forbliver i kraft, så længe den ikke er opsagt af en af
de kontraherende stater. Enhver af de kontraherende stater kan opsige
overenskomsten ad diplomatisk vej under iagttagelse af en frist på mindst 6
måneder til ophør ved udgangen af et kalenderår. I så fald finder
overenskomsten sidste gang anvendelse
a) på skatter, der opkræves ved kilden, af udbytter og renter, som
forfalder til betaling i det kalenderår, ved hvis udgang opsigelsen har
virkning;
b) på øvrige danske skatter af indkomst og formue, som opkræves for det
kalenderår, ved hvis udgang opsigelsen har virkning;
c) på øvrige schweiziske skatter af indkomst og formue, som opkræves for
det kalenderår, ved hvis udgang opsigelsen har virkning.
UDFÆRDIGET i Bern, den 23. november 1973
i to eksemplarer, på dansk
og tysk, således at begge tekster har
samme gyldighed.
For Kongeriget Danmark:
M. G. J. Melchior
For Det schweiziske Forbund:
Pierre Graber
Overenskomsten trådte i medfør af artikel 31, stk. 1 i kraft den 15.
oktober 1974.
Samme dato ophører den i artikel 31, stk. 2 nævnte overenskomst at have
virkning, jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 45 af 17. september
1957, Lovtidende C.
I medfør af artikel 3, stk. 1 a) omfatter overenskomsten ikke Færøerne og
Grønland.
Udenrigsministeriet, den 31. oktober
1974.
Ove Guldberg.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse om udvidelse til Færøerne af de dansk-schweiziske overenskomster til undgåelse af dobbeltbeskatning. Retsinformation · 26. oktober 1978
- 1996 LSF 211 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF DOBBELTBESKATNINGSOVERENSKOMST MELLEM KONGERIGET DANMARK OG DET SCHWEIZISKE FORBUND Retsinformation · 13. juni 1997
- Forslag til Lov om indgåelse af protokol om ændring af overenskomst mellem Danmark og Schweiz til undgåelse af dobbeltbeskatning vedrørende skatter af indkomst og formue Retsinformation · 25. november 2009
- Lov om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Kongeriget Danmark og Det Schweiziske Forbund Retsinformation · 11. juni 1997
- Lov om indgåelse af protokol om ændring af overenskomst mellem Danmark og Schweiz til undgåelse af dobbeltbeskatning vedrørende skatter af indkomst og formue Retsinformation · 5. december 2009
- Bekendtgørelse af protokol af 11. marts 1997 til ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz Retsinformation · 18. februar 1998