Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af overenskomst af 23. november 1973 med Schweiz til undgåelse af dobbeltbeskatning vedrørende skatter af indkomst og formue.

BKI nr 117 af 31/10/1974Bekendtgørelse (international)Skatte- og Vækstministeriet9. januar 1975

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af overenskomst af 23. november

1973 med Schweiz til undgåelse af dobbeltbeskatning vedrørende skatter af

indkomst og formue.

Den 23. november 1973 undertegnedes i Bern følgende

overenskomst mellem Danmark og Schweiz til undgåelse af dobbeltbeskatning

vedrørende skatter af indkomst og formue:

OVERENSKOMST

mellem Kongeriget Danmark og Det schweiziske Forbund til undgåelse af

dobbeltbeskatning vedrørende skatter af indkomst og formue

Kongeriget Danmark og Det schweiziske Forbund, der ønsker at indgå en

overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning vedrørende skatter af

indkomst og formue, er blevet enige om følgende:

KAPITEL I

Overenskomstens anvendelsesområde

Artikel 1

De af overenskomsten omfattede personer

Denne overenskomst finder anvendelse på personer, som er hjemmehørende i

en af eller begge de kontraherende stater.

Artikel 2

De af overenskomsten omfattede skatter

1. Denne overenskomst finder anvendelse på indkomst-

og formueskatter, der udskrives på hver af de kontraherende staters, deres

administrative underafdelingers eller lokale myndigheders vegne (også i form

af tillæg) uden hensyn til, hvorledes de opkræves.

2. Som indkomst- og formueskatter anses alle ordinære

og ekstraordinære skatter, der pålignes på grundlag af hele indkomsten, hele

formuen, eller dele af indkomsten eller formuen, herunder skatter på

fortjeneste ved afhændelse af løsøre eller fast ejendom, såvel som skatter på

formueforøgelse.

3. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten

Læs alt

finder anvendelse, er især:

A. for Danmarks vedkommende:

a) indkomstskatterne til staten med tillæg

b) formueskatten til staten

c) de kommunale indkomstskatter

d) kirkeskatten

(herefter omtalt som "dansk skat");

B. for Schweiz' vedkommende:

de af forbundet, kantoner og kommuner pålignede skatter

a) af indkomst (Gesamteinkommen, Erwerbseinkommen, Vermoegensertrag,

Geschaeftsertrag, Kapitalgewinn usw.) og

b) af formue (Gesamtvermoegen, bewegliches und unbewegliches Vermoegen,

Geschaeftsvermoegen, Kapital und Reserven usw.)

(herefter omtalt som "schweizisk skat").

4. Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle

skatter af samme eller væsentlig samme art, der efter undertegnelsen af denne

overenskomst måtte blive pålagt som tillæg til eller i stedet for de gældende

skatter. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal ved

udgangen af hvert år give hinanden underretning om væsentlige ændringer, som

er blevet foretaget i deres respektive skattelove.

5. Overenskomsten finder ikke anvendelse

a) på erhvervelser ved arv eller som legater samt på gaver, der ikke er

underkastet indkomstbeskatning;

b) på skatter af lotterigevinster, der opkræves ved kilden.

6. Overenskomsten finder ikke anvendelse på formue,

der hører til pengefideikommisser eller afløsningssummer for fideikommisser

(herunder danske len og stamhuse), eller på indkomst heraf. De kompetente

myndigheder i de to stater vil i givet fald træffe særlig aftale til

undgåelse af en dobbeltbeskatning i enkelttilfælde af denne art.

KAPITEL II

Definitioner

Artikel 3

Almindelige definitioner

1. Hvis ikke andet fremgår af sammenhængen, skal i

denne overenskomst:

a) udtrykket "Danmark" betyde Kongeriget Danmark herunder

ethvert område, hvorover Danmark ifølge sin lovgivning og i overensstemmelse

med international ret kan udøve suverænitetsrettigheder med hensyn til

udforskning og udnyttelse af kontinentalsoklens naturforekomster; udtrykket

omfatter ikke Færøerne og Grønland;

b) udtrykket "Schweiz" betyder Det schweiziske Forbund;

c) Udtrykkene "en af de kontraherende stater" og "den

anden kontraherende stat" betyde Danmark eller Schweiz, alt efter

sammenhængen;

d) udtrykket "person" omfatte fysiske personer, selskaber og

enhver anden sammenslutning af personer;

e) udtrykket "selskab" betyde juridiske personer eller

sammenslutninger, der i skattemæssig henseende behandles som juridiske

personer;

f) udtrykkene "foretagende i en af de kontraherende stater" og

"foretagende i den anden kontraherende stat" betyde henholdsvis et

foretagende, der drives af en person, som er hjemmehørende i en af de

kontraherende stater, og et foretagende, der drives af en person, som er

hjemmehørende i den anden kontraherende stat;

g) udtrykket "international trafik" betyde enhver rejse

foretaget af et skib eller et luftfartøj, der drives af et foretagende, som

har sit sæde for den virkelige ledelse i en af de kontraherende stater, dog

ikke hvor rejsen er begrænset udelukkende til steder i den anden

kontraherende stat;

h) udtrykket "kompetente myndigheder" betyde:

(1) for Danmarks vedkommende: finansministeren eller hans befuldmægtigede

stedfortræder, og

(2) for Schweiz' vedkommende: der Direktor der Eidgenoessischen

Steuerverwaltung eller hans befuldmægtigede stedfortræder.

2. Ved anvendelsen af denne overenskomst i en af de

kontraherende stater skal, medmindre andet følger af sammenhængen, ethvert

udtryk, som ikke på anden måde er defineret, tillægges den betydning, som det

har i henhold til de i denne stat gældende love om de skatter, hvorpå

overenskomsten finder anvendelse.

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

1. I denne overenskomst anvendes udtrykket

"hjemmehørende i en af de kontraherende stater" på enhver person,

som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af

hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller et andet lignende kriterium; det

omfatter endvidere personlige selskaber (Personengesellschaften) oprettet

eller organiseret i henhold til lovgivningen i de kontraherende stater.

2. Hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke

1 anses for hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal følgende

regler gælde:

a) han skal anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i

hvilken han har fast bolig til sin rådighed. Såfremt han har en fast bolig

til sin rådighed i begge kontraherende stater, skal han anses for at være

hjemmehørende i den kontraherende stat, med hvilken han har de stærkeste

personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);

b) kan det ikke afgøres, i hvilken af de to kontraherende stater han har

midtpunktet for sine livsinteresser, eller har han ikke en fast bolig til sin

rådighed i nogen af de kontraherende stater, skal han anses for at være

hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken han sædvanligvis opholder

sig;

c) opholder han sig sædvanligvis i begge de kontraherende stater, eller

har han ikke sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være

hjemmehørende i den kontraherende stat, hvor han er statsborger;

d) er han statsborger i begge de kontraherende stater, eller er han ikke

statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende

stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

3. Hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i

stykke 1 anses for hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal den

anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken dens

virkelige ledelse har sit sæde.

4. Anses en fysisk person i henhold til denne artikel

kun for hjemmehørende i en af de kontraherende stater i en del af et år, men

i den øvrige del af samme år for hjemmehørende i den anden kontraherende stat

(bopælsforlægning), kan i hver af staterne kun opkræves de på grundlag af

fuld skattepligt udskrevne skatter, der vedrører det tidsrum, i hvilket den

pågældende person anses for hjemmehørende i denne stat.

Artikel 5

Fast driftssted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket "fast

driftssted" et fast forretningssted, hvor foretagendets virksomhed helt

eller delvis udøves.

2. Udtrykket "fast driftssted" skal navnlig

indbefatte:

a) et sted, hvorfra foretagendet ledes;

b) en filial;

c) et kontor;

d) en fabrik;

e) et værksted;

f) en grube, et stenbrud eller et andet sted, hvor naturforekomster

udvindes;

g) stedet for et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde af mere end

24 måneders varighed.

3. Udtrykket "fast driftssted" skal ikke

indbefatte:

a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring, udstilling

eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;

b) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende

til oplagring, udstilling eller udlevering;

c) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende

til bearbejdelse eller forædling hos et andet foretagende;

d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage

indkøb af varer eller fremskaffe oplysninger til foretagendet;

e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende i reklameøjemed,

til indsamling af oplysninger, til videnskabelig forskning eller til udøvelse

af lignende virksomhed, der for foretagendet er af forberedende eller

hjælpende art.

4. En person, som udfører virksomhed i en af de

kontraherende stater for et foretagende i den anden kontraherende stat, og

som ikke er en sådan uafhængig repræsentant, som omhandles i stykke 5, skal

anses for at være fast driftssted i den førstnævnte stat, såfremt han i denne

stat har og sædvanligvis udøver en fuldmagt til at indgå aftaler i

foretagendets navn, medmindre hans virksomhed er begrænset til indkøb af

varer for foretagendet.

5. Et foretagende i en af de kontraherende stater

anses ikke for at have et fast driftssted i den anden kontraherende stat,

blot fordi det driver forretning i denne stat gennem en mægler, kommissionær

eller anden uafhængig repræsentant, såfremt disse personer handler inden for

rammerne af deres sædvanlige forretningsvirksomhed.

6. Den omstændighed, at et selskab, hjemmehørende i en

af de kontraherende stater, behersker eller beherskes af et selskab, som er

hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som (enten gennem et fast

driftssted eller på anden måde) udøver forretningsvirksomhed i den anden

stat, skal ikke i sig selv bevirke, at et af de to selskaber anses for et

fast driftssted for det andet.

KAPITEL III

Beskatning af indkomst

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom

1. Indkomst af fast ejendom kan beskattes i den af de

kontraherende stater, i hvilken ejendommen er beliggende.

2. Udtrykket "fast ejendom" skal forstås i

overensstemmelse med lovgivningen i den af de kontraherende stater, i hvilken

ejendommen er beliggende. Udtrykket skal under alle omstændigheder omfatte

tilbehør til fast ejendom, besætning og redskaber, der anvendes i landbrug og

skovbrug, rettigheder på hvilke den almindelige lovgivning om fast ejendom

finder anvendelse, brugsrettigheder til fast ejendom, såvel som rettigheder

til varierende eller faste ydelser, der betales for udnyttelsen af eller

retten til at udnytte mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster;

skibe og luftfartøjer anses ikke for fast ejendom.

3. Bestemmelsen i stykke 1 finder anvendelse på

indkomst, der hidrører fra direkte brug, udlejning eller bortforpagtning

såvel som fra enhver anden form for udnyttelse af fast ejendom.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 finder også

anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på

indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.

Artikel 7

Fortjeneste ved forretningsvirksomhed

1. Fortjeneste indvundet af et foretagende i en af de

kontraherende stater kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet

driver virksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende

fast driftssted. Såfremt foretagendet driver sådan virksomhed, kan dets

fortjeneste beskattes i den anden stat, men dog kun for så vidt angår den del

deraf, som kan henføres til det faste driftssted.

2. Når et foretagende i en af de kontraherende stater

driver virksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende

fast driftssted, skal der i hver af de kontraherende stater til dette faste

driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at have opnået,

hvis det havde været et uafhængigt foretagende, som udøvede den samme eller

lignende virksomhed på samme eller lignende betingelser, og som under

fuldstændig frie forhold handlede med det foretagende, hvis faste driftssted

det er.

3. Ved ansættelsen af et fast driftssteds fortjeneste

skal det være tilladt at fradrage udgifter, som er afholdt til gavn for det

faste driftssted, herunder udgifter til ledelse og almindelig administration

i øvrigt, hvad enten de afholdes i den stat, hvor det pågældende faste

driftssted er beliggende, eller andre steder.

4. I det omfang, det har været sædvane i en af de

kontraherende stater at beregne den fortjeneste, der kan henføres til et fast

driftssted, på basis af en fordeling af foretagendets samlede fortjeneste

mellem dets forskellige afdelinger, skal intet i stykke 2 hindre den

pågældende kontraherende stat i at beregne den skattepligtige fortjeneste på

basis af en sådan sædvanemæssig fordeling. Den anvendte fordelingsmetode skal

imidlertid være af en sådan art, at den fører til resultater, der er i

overensstemmelse med de principper, der er fastlagt i denne artikel.

5. Indkomst fra forsikringsforetagender, der har faste

driftssteder i begge stater, skal efter fradrag af en andel på 10 pct., der

forlods tilfalder den stat, hvor foretagendet har sit sæde, fordeles efter

forholdet mellem de faste driftssteders bruttopræmieindtægter og

foretagendets samlede bruttopræmieindtægter.

6. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast

driftssted, blot fordi det faste driftssted har foretaget vareindkøb for

foretagendet.

7. Ved anvendelsen af de foregående stykker skal den

fortjeneste, der skal henføres til det faste driftssted, fastsættes efter

samme metode år for år, medmindre der er gode og fyldestgørende grunde for en

anden fremgangsmåde.

8. Hvor en fortjeneste indeholder indkomster, som er

omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal bestemmelserne

i disse andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i denne artikel.

9. Denne artikel skal også anvendes på indkomster fra

aktiv eller passiv deltagelse i et foretagende i selskabsform (almindeligt

ansvarligt selskab, kollektiv- eller kommanditselskab i henhold til

schweizisk ret; interessentskab eller kommanditselskab i henhold til dansk

ret).

Artikel 8

Skibs- og luftfart

1. Fortjeneste ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i

international trafik kan kun beskattes i den kontraherende stat, i hvilken

foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

2. Såfremt den virkelige ledelse for et foretagende,

der driver skibsfartsvirksomhed, har sit sæde om bord på et skib, skal

foretagendet anses for at have sit sæde i den kontraherende stat, i hvilken

det pågældende skib har sit hjemsted, eller såfremt et sådant ikke findes, i

den kontraherende stat, hvor den, som driver skibet, er hjemmehørende.

3. Stykke 1 omfatter også fortjeneste indtjent gennem

deltagelse i en pool, en fælles driftsorganisation eller et internationalt

driftsfællesskab.

Artikel 9

Indbyrdes afhængige foretagender

I tilfælde, hvor

a) et foretagende i en af de kontraherende stater direkte eller indirekte

deltager i ledelsen, kontrollen eller finansieringen af et foretagende i den

anden kontraherende stat, eller

b) samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen, kontrollen

eller finansieringen såvel af et foretagende i den ene af de kontraherende

stater som af et foretagende i den anden kontraherende stat, og der i noget

af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller fastsat vilkår

vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser, som afviger fra

de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan

enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville være

tilfaldet et af disse foretagender, medregnes til dette foretagendes

fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.

Artikel 10

Udbytter

1. Udbytte, som betales af et selskab, der er

hjemmehørende i en af de kontraherende stater, til en person, som er

hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan kun beskattes i denne anden

stat.

2. Udtrykket "udbytte" betyder i denne

artikel indkomst af aktier, udbyttebeviser eller udbytterettigheder,

stifterandele eller - bortset fra gældsfordringer - andre rettigheder til

andel i fortjeneste, såvel som indkomst fra andre selskabsrettigheder, der

sidestilles med indkomst fra aktier i henhold til skattelovgivningen i den

stat, i hvilken det selskab, der foretager udlodningen, er hjemmehørende.

3. Stykke 1 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor

udbyttet oppebæres af en person, hjemmehørende i en af de kontraherende

stater, som har et fast driftssted i den anden kontraherende stat, i hvilken

det selskab, der betaler udbyttet, er hjemmehørende, såfremt de rettigheder,

der ligger til grund for udlodningen, har direkte forbindelse med det faste

driftssted. I så fald skal bestemmelserne i artikel 7 finde anvendelse.

4. Hvor et selskab, som er hjemmehørende i en af de

kontraherende stater, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden

kontraherende stat, kan denne anden stat ikke pålægge nogen skat på udbytte,

som betales af selskabet til personer, der ikke er hjemmehørende i denne

anden stat, eller underkaste selskabets ikke udloddede indkomst nogen skat på

ikke-udloddet indkomst, selv om det betalte udbytte eller den ikke-udloddede

indkomst helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst fra kilder i

denne anden stat.

Artikel 11

Renter

1. Renter, der hidrører fra en af de kontraherende

stater og betales til en i den anden kontraherende stat hjemmehørende person,

kan kun beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket "rente" betyder i denne artikel

indkomst af statsgældsbeviser, obligationer, hvad enten de er sikrede ved

pant eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til andel i fortjeneste

eller ikke, samt fordringer af enhver art, såvel som enhver anden indkomst,

der i henhold til skattelovgivningen i den stat, hvorfra indkomsten hidrører,

sidestilles med indkomst af pengelån.

3. Stykke 1 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor

renten oppebæres af en person, hjemmehørende i en af de kontraherende stater,

som har et fast driftssted i den anden kontraherende stat, hvorfra renten

hidrører, såfremt den fordring, der ligger til grund for den udbetalte rente,

har direkte forbindelse med det faste driftssted. I så fald skal

bestemmelserne i artikel 7 finde anvendelse.

4. Renter skal anses for at hidrøre fra en af de

kontraherende stater, såfremt de betales af den pågældende stat selv, af en

administrativ underafdeling deraf, en lokal myndighed deri eller af en i den

pågældende stat hjemmehørende person. Såfremt den person, der betaler renten,

hvad enten den pågældende er hjemmehørende i en af de kontraherende stater

eller ej, imidlertid i en af de kontraherende stater har et fast driftssted,

i forbindelse med hvilket den gæld, hvoraf renten betales, er stiftet, og

renteudgiften afholdes af det pågældende faste driftssted, skal en sådan

rente anses for at hidrøre fra den kontraherende stat, i hvilken det faste

driftssted er beliggende.

5. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den,

der erlægger, og den, der modtager renten, eller mellem disse og en tredje

person, har bevirket, at den erlagte rente set i forhold til den

gældsfordring, hvorfor den er betalt, overstiger det beløb, som ville være

blevet aftalt mellem parterne, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde

foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det

sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i

overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under

behørig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 12

Royalties

1. Royalties, der hidrører fra en af de kontraherende

stater og betales til en person, som er hjemmehørende i den anden

kontraherende stat, kan kun beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket "royalties" betyder i denne

artikel betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen

af eller retten til at benytte enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk

eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm, ethvert patent, varemærke,

mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode,

eller for anvendelsen af eller retten til at benytte industrielt, kommercielt

eller videnskabeligt udstyr eller for oplysninger om industrielle,

kommercielle eller videnskabelige erfaringer.

3. Stykke 1 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor

den i en af de kontraherende stater hjemmehørende modtager af nævnte

royalties har et fast driftssted i den anden kontraherende stat, fra hvilken

de nævnte royalties hidrører, såfremt den rettighed eller ejendom, som ligger

til grund for de nævnte royalties, har direkte forbindelse med det faste

driftssted. I så fald skal bestemmelserne i artikel 7 finde anvendelse.

4. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den,

der erlægger, og den, der modtager nævnte royalties, eller mellem disse og en

tredje person, har bevirket, at de erlagte royalties i betragtning af den

anvendelse, rettighed eller oplysning, for hvilken de erlægges, overstiger

det beløb, som ville være blevet aftalt, såfremt den nævnte forbindelse ikke

havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse

på det sidstnævnte beløb. I så fald skal den overskydende del af det erlagte

beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de

kontraherende stater under behørig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i

denne overenskomst.

Artikel 13

Fortjeneste ved afståelse af formuegenstande

1. Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, som

defineret i artikel 6, stykke 2, kan beskattes i den kontraherende stat, i

hvilken ejendommen er beliggende.

2. Fortjeneste ved afståelse af aktiver, som ikke

består i fast ejendom, og som udgør en del af erhvervsformuen i et fast

driftssted, som et foretagende i en af de kontraherende stater har i den

anden kontraherende stat, eller ved afståelse af aktiver, der ikke består i

fast ejendom, og som hører til et fast sted, som en person hjemmehørende i en

af de kontraherende stater anvender til udøvelse af frit erhverv i den anden

kontraherende stat, herunder også fortjeneste ved afståelse af selve det

faste driftssted (særskilt eller sammen med hele foretagendet), eller af et

sådant fast sted, kan beskattes i den anden stat. Fortjeneste ved afståelse

af aktiver, der ikke består i fast ejendom, og som er af den i artikel 22,

stykke 3, omhandlede art, kan dog kun beskattes i den kontraherende stat, der

i henhold til den nævnte artikel har beskatningsretten til sådanne aktiver.

3. Fortjeneste ved afståelse af alle andre aktiver end

de i stykke 1 og 2 omhandlede kan kun beskattes i den kontraherende stat,

hvori afhænderen er hjemmehørende.

Artikel 14

Frit erhverv

1. Indkomst ved frit erhverv eller ved andet

selvstændigt arbejde af lignende karakter oppebåret af en person, som er

hjemmehørende i en af de kontraherende stater, kan kun beskattes i denne

stat, medmindre den pågældende til udøvelse af sin virksomhed har et fast

sted, der til stadighed står til hans rådighed i den anden kontraherende

stat. Såfremt den pågældende har et sådant fast sted, kan den del af

indkomsten, der kan henføres til dette faste sted, beskattes i den anden

kontraherende stat.

2. Udtrykket "frit erhverv" indbefatter især

selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk, opdragende eller

undervisende virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, advokat,

ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.

Artikel 15

Personlige tjenesteydelser

1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 18 og 19

ikke finder anvendelse, kan gage, løn og andet lignende vederlag for

personligt arbejde, oppebåret af en person, som er hjemmehørende i en af de

kontraherende stater, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet udføres

i den anden kontraherende stat. Udføres arbejdet der, kan det derfor opnåede

vederlag beskattes i denne anden stat.

2. Uanset stykke 1 kan vederlag, som en person, der er

hjemmehørende i en af de kontraherende stater, oppebærer for tjenesteydelser,

udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat i

tilfælde, hvor

a) modtageren ikke opholder sig i den anden stat i mere end i alt 183

dage inden for vedkommende skatteår, og

b) vederlaget betales af en arbejdsgiver eller for en arbejdsgiver, der

ikke er hjemmehørende i den anden stat, og

c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som

arbejdsgiveren har i den anden stat.

3. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel

kan vederlag for personligt arbejde, der udføres om bord på et skib eller et

luftfartøj i international trafik, beskattes i den kontraherende stat, i

hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde. Beskattes sådanne

vederlag ikke i denne stat, kan de beskattes i den anden kontraherende stat.

Artikel 16

Bestyrelseshonorarer

Bestyrelseshonorarer og lignende vederlag, som oppebæres af en person, der

er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, i hans egenskab af medlem

af bestyrelsen for et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende

stat, kan beskattes i denne anden stat.

Artikel 17

Kunstnere og sportsfolk

Uanset bestemmelserne i artikel 7, 14 og 15 kan indkomst, som erhverves af

professionelle kunstnere, såsom teater-, film-, radio- eller

fjernsynskunstnere og musikere samt af sportsfolk for deres i denne egenskab

personligt udøvede virksomhed, beskattes i den kontraherende stat, i hvilken

de udøver denne virksomhed. Dette gælder også for indkomst, som tilflyder

eller overlades en anden person for kunstnerens, sportsmandens eller

artistens virksomhed.

Artikel 18

Pensioner

Medmindre artikel 19 finder anvendelse, kan pensioner og andre lignende

vederlag, der udbetales for tidligere tjenesteydelser til en person, der er

hjemmehørende i en af de kontraherende stater, kun beskattes i denne stat.

Artikel 19

Offentlige hverv

Beløb, herunder pensioner, der udbetales direkte af eller af fonds

oprettet af en af de kontraherende stater, af en af dens administrative

underafdelinger eller lokale myndigheder eller af en offentligretlig juridisk

person i denne kontraherende stat, til en fysisk person som tjenestevederlag,

kan kun beskattes i denne stat. Dog kan vederlag - bortset fra pensioner -

for tjeneste, der udføres i den anden kontraherende stat af en statsborger i

denne stat, som ikke tillige er statsborger i den førstnævnte stat, kun

beskattes i den anden stat.

Artikel 20

Studerende

Beløb, som en studerende, praktikant eller lærling, som er eller tidligere

var hjemmehørende i en af de kontraherende stater, modtager til underhold,

studium eller uddannelse, medens han udelukkende i studie- eller

uddannelsesøjemed opholder sig i den anden kontraherende stat, beskattes ikke

i denne anden stat, for så vidt de tilflyder ham fra kilder uden for denne.

Artikel 21

Indkomst, der ikke udtrykkelig er omtalt

Indkomst, der oppebæres af en i en af de kontraherende stater

hjemmehørende person, og som ikke er udtrykkelig omtalt i de foregående

artikler, kan kun beskattes i denne stat.

KAPITEL IV

Beskatning af formue

Artikel 22

Formue

1. Formue, bestående i fast ejendom som defineret i

artikel 6, stykke 2, kan beskattes i den kontraherende stat, i hvilken

ejendommen er beliggende.

2. Formue, bestående i aktiver, der udgør en del af

erhvervsformuen i et foretagendes faste driftssted eller i aktiver, der hører

til et fast sted anvendt til udøvelse af frit erhverv, kan beskattes i den af

de kontraherende stater, i hvilken det faste driftssted eller det faste sted

er beliggende.

3. Skibe og luftfartøjer, der benyttes i international

trafik, og aktiver - bortset fra fast ejendom - som anvendes i sådan skibs-

og luftfartsvirksomhed, kan kun beskattes i den kontraherende stat, i hvilken

foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

4. Alle andre arter af formue, tilhørende en person,

som er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, kan kun beskattes i

denne stat.

KAPITEL V

Metoder til ophævelse af

dobbeltbeskating

Artikel 23

1. For så vidt angår en i Danmark hjemmehørende

person, er Danmark berettiget til i beskatningsgrundlaget at medtage også de

indkomster og formuedele, hvortil Schweiz i medfør af de foregående artikler

har beskatningsretten. Danmark vil i de skatter, der beregnes af den samlede

indkomst eller samlede formue, fradrage den del heraf, der forholdsmæssigt

svarer til den indkomst eller de formuedele med hensyn til hvilke, Schweiz

ifølge de foregående artikler har beskatningsretten.

2. For så vidt angår en i Schweiz hjemmehørende

person, fritager Schweiz den indkomst eller de formuedele, hvortil Danmark i

medfør af de foregående artikler har beskatningsretten, fra beskatning.

Imidlertid kan Schweiz ved beregningen af skatten af den pågældende persons

øvrige indkomst eller øvrige formuedele anvende den skattesats, som ville

være bragt i anvendelse, hvis den fritagne indkomst eller formuedele ikke var

blevet fritaget for beskatning.

3. En i Schweiz hjemmehørende fysisk person, som ikke

der er fuldt skattepligtig for så vidt angår alle indkomster, der ifølge

dette lands skattelovgivning er almindelig skattepligt undergivet, og som

efter dansk ret med hensyn til de i artikel 2 i denne aftale nævnte danske

skatter beskattes som en i Danmark hjemmehørende person, kan uanset andre

bestemmelser i denne aftale beskattes i Danmark; Danmark indrømmer dog

fradrag for alle i Schweiz betalte skatter af indkomst og formue i sine

skatter.

Der er enighed om, at dette stykke kun gælder for personer, som er flyttet

fra Danmark mindre end fire år tidligere, og i intet tilfælde for schweiziske

statsborgere.

KAPITEL VI

Særlige bestemmelser

Artikel 24

Ikke-diskriminering

1. Statsborgere i en af de kontraherende stater skal

ikke i den anden kontraherende stat kunne underkastes nogen beskatning eller

dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den

beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i den anden stat under

samme forhold er eller måtte blive underkastet.

2. Udtrykket "statsborgere" betyder:

a) alle fysiske personer, der har statsborgerret i en af de kontraherende

stater;

b) alle juridiske personer, interessentskaber og foreninger, der består i

kraft af den gældende lovgivning i en af de kontraherende stater.

3. Beskatningen af et fast driftssted, som et

foretagende i en af de kontraherende stater har i den anden kontraherende

stat, må ikke være ugunstigere i denne anden stat end beskatning af

foretagender i denne anden stat, der udøver samme virksomhed.

Denne bestemmelse skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en af de

kontraherende stater til at tilstå personer, som er hjemmehørende i den anden

kontraherende stat, de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og

nedsættelser, som den indrømmer de personer, der er bosat inden for dens eget

område som følge af personlig stilling eller forsørgerpligt over for familie.

4. Foretagender i en af de kontraherende stater, hvis

formue helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af

en eller flere i den anden kontraherende stat hjemmehørende personer, skal

ikke i den førstnævnte kontraherende stat kunne underkastes nogen beskatning

eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den

beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den

førstnævnte stat er eller måtte blive underkastet.

5. Udtrykket "beskatning" betyder i denne

artikel skatter af enhver art og betegnelse.

Artikel 25

Fremgangsmåden ved indgåelse af

gensidige aftaler

1. Mener en person, der er hjemmehørende i en af de

kontraherende stater, at foranstaltninger, som er truffet af en eller begge

de kontraherende stater, resulterer eller vil resultere i en beskatning af

ham, som ikke er i overensstemmelse med denne overenskomst, kan han, uanset

hvilke retsmidler der står til rådighed ifølge disse staters nationale

lovgivning, forelægge sin sag for den kompetente myndighed i den

kontraherende stat, i hvilken han er hjemmehørende.

2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen

forekommer den begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en passende

løsning, bestræbe sig på at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente

myndighed i den anden kontraherende stat med henblik på at undgå en

beskatning, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten.

3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater

skal bestræbe sig på ved gensidig aftale at løse enhver vanskelighed eller

ethvert tvivlspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til fortolkningen eller

praktiseringen af overenskomsten. De kan også rådføre sig med hinanden for at

undgå dobbeltbeskatning i tilfælde, der ikke omhandles i overenskomsten.

4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan

træde i direkte kontakt med hinanden med henblik på indgåelse af aftaler i

overensstemmelse med de foregående stykker. Hvor det for tilvejebringelsen af

enighed skønnes ønskeligt, at der finder en mundtlig meningsudveksling sted,

kan en sådan ske i en komite bestående af repræsentanter for de kompetente

myndigheder i de kontraherende stater.

Artikel 26

Tilbagebetalingsprocedure

1. Foretages der i en af de kontraherende stater

indeholdelse af skat af udbytte, rente eller royalties (ved kilden), berøres

retten til indeholdelse af skat ikke af denne overenskomst.

2. Den (ved kilden) indeholdte skat skal imidlertid

tilbagebetales efter andragende, for så vidt dens opkrævning er begrænset af

overenskomsten.

3. Fristen for andragende om tilbagebetaling er tre år

regnet fra udløbet af det kalenderår, hvori udbyttet, renten eller royaltyen

er forfaldet til betaling.

4. Indgivne andragender skal altid indeholde en

officiel attestation fra den stat, hvori den skattepligtige er hjemmehørende,

om, at forudsætningerne for fuld skattepligt i denne stat er til stede.

5. De kompetente myndigheder vil i medfør af artikel

25 træffe aftale om de nærmere enkeltheder vedrørende fremgangsmåden.

Artikel 27

Udveksling af oplysninger

1. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan

på begæring udveksle sådanne oplysninger, som kan opnås i medfør af de

respektive landes skattelovgivning inden for rammerne af normal

forvaltningspraksis, og som er nødvendige for en rigtig gennemførelse af

denne overenskomst. Enhver oplysning, der således udveksles, skal holdes

hemmelig og må ikke meddeles til nogen, der ikke er beskæftiget med

påligningen eller opkrævningen af de skatter, som omfattes af denne

overenskomst, henholdsvis med retsbehandling eller strafforfølgning

vedrørende disse. Der må ikke udveksles oplysninger, som ville røbe nogen

handels- eller bankhemmelighed, erhvervsmæssig eller faglige hemmeligheder

eller forretningsmetoder.

2. Bestemmelserne i denne artikel skal i intet

tilfælde kunne fortolkes således, at der pålægges nogen af de kontraherende

stater pligt til at foretage forvaltningsakter, der afviger fra dens egne

regler eller egen forvaltningspraksis eller strider mod den pågældende stats

suverænitet, dens sikkerhed, dens almene interesser eller ordre public, eller

til at meddele oplysninger, som ikke kan fremskaffes ifølge dens egen

lovgivning og i medfør af lovene i den stat, der fremsætter begæring om

oplysninger.

Artikel 28

Forskellige bestemmelser

1. Et uafsluttet dødsbo anses som hjemmehørende i den

kontraherende stat, hvor arveladeren har været hjemmehørende i medfør af

artikel 4.

2. Indkomst, der hidrører fra et dødsbo, eller formue,

der tilhører et sådant, kan beskattes i henhold til denne overenskomsts

bestemmelser hos en erhverver i den anden kontraherende stat i det omfang, i

hvilket det uafsluttede dødsbo ikke selv underkastes beskatning af den

pågældende indkomst og formue i den kontraherende stat, i hvilken arveladeren

havde sin sidste bopæl. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater

vil i givet fald træffe aftale til undgåelse af dobbeltbeskatning i

enkelttilfælde.

3. Bidrag fra schweiziske statsborgere, som er

hjemmehørende i Danmark, til den offentlige schweiziske forsikring for ældre,

efterladte og invalider (AHV) tillades i Danmark fradraget den skattepligtige

indkomst.

4. Bidrag, som en i den ene af de kontraherende stater

hjemmehørende fysisk person, der ikke er statsborger i denne kontraherende

stat, betaler til en skattemæssigt anerkendt personalepensionsordning i den

anden kontraherende stat, hvoraf vedkommende allerede var medlem, før han

blev hjemmehørende i den førstnævnte kontraherende stat, kan i førstnævnte

kontraherende stat fradrages vedkommendes skattepligtige indkomst på samme

måde som bidrag til en skattemæssigt anerkendt personalepensionsordning i

denne stat; arbejdsgiverens bidrag anses i dette tilfælde ikke som

skattepligtig indkomst for arbejdstageren.

Artikel 29

Diplomatiske og konsulære tjenestemænd

1. Denne overenskomst berører ikke de diplomatiske og

konsulære forrettigheder, som tilstås i kraft af folkerettens almindelige

regler eller i medfør af bestemmelser i særlige overenskomster.

2. I det omfang, indkomst og formue på grund af de

diplomatiske eller konsulære forrettigheder, der tilstås en person i kraft af

folkerettens almindelige regler eller i medfør af særlige internationale

aftaler, ikke beskattes i modtagerstaten, tilkommer beskatningsretten

udsenderstaten.

3. Ved anvendelsen af denne overenskomst skal

personer, som er medlemmer af en af de kontraherende staters diplomatiske

eller konsulære missioner i den anden kontraherende stat eller i en tredje

stat, samt personer, der står disse nær, anses for hjemmehørende i

udsendelsesstaten, hvis de er statsborgere i udsendelsesstaten, og hvis de

der beskattes af indkomst og formue på samme måde som personer, der er

hjemmehørende i denne stat.

4. Denne overenskomst gælder ikke for internationale

organisationer, disses organer eller funktionærer og heller ikke for

medlemmer af en tredje stats diplomatiske eller konsulære repræsentationer

samt disse nærstående personer, der befinder sig i en af de kontraherende

stater, men som i ingen af de kontraherende stater indkomst- eller

formueskattemæssigt behandles som hjemmehørende der.

Artikel 30

Territorial udvidelse

1. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med

de fornødne ændringer udvides til ethvert område af Danmark, som i henhold

til artikel 3, stykke 1 a) udtrykkeligt er holdt uden for overenskomsten, og

som pålægger skatter af samme eller af væsentlig samme karakter som de

skatter, overenskomsten finder anvendelse på. En sådan udvidelse skal have

virkning fra det tidspunkt og med de ændringer og under de betingelser, som

måtte blive fastsat og aftalt mellem de kontraherende stater i noter, der

skal udveksles ad diplomatisk vej.

2. Medmindre andet aftales mellem de kontraherende

stater, skal opsigelse af overenskomsten fra en af de kontraherende stater i

henhold til artikel 32 tillige medføre ophør af overenskomstens anvendelse på

ethvert område, hvortil den er blevet udvidet i henhold til denne artikel.

KAPITEL VII

Slutbestemmelser

Artikel 31

Ikrafttræden

1. Denne overenskomst træder i kraft, når det ved

noteudveksling bekræftes, at hver af de kontraherende stater har gennemført

de forfatningsmæssige foranstaltninger, som udkræves for ikrafttræden, og

overenskomsten skal herefter finde anvendelse

a) på skatter, der opkræves ved kilden, af udbytter og renter, som

forfalder til betaling efter den 31. december 1973;

b) på øvrige danske skatter af indkomst og formue, der opkræves for tiden

efter den 31. december 1974;

c) på øvrige schweiziske skatter af indkomst og formue, der opkræves for

tiden efter den 31. december 1974.

2. Med denne aftales ikrafttræden ophører

overenskomsten af 14. januar 1957 mellem Kongeriget Danmark og Det

schweiziske Forbund til undgåelse af dobbeltbeskatning vedrørende skatter af

indkomst og formue med at være i kraft. Dens bestemmelser finder ikke længere

anvendelse på skatter, på hvilke nærværende overenskomst i medfør af stykke 1

finder anvendelse.

Artikel 32

Ophør

Denne overenskomst forbliver i kraft, så længe den ikke er opsagt af en af

de kontraherende stater. Enhver af de kontraherende stater kan opsige

overenskomsten ad diplomatisk vej under iagttagelse af en frist på mindst 6

måneder til ophør ved udgangen af et kalenderår. I så fald finder

overenskomsten sidste gang anvendelse

a) på skatter, der opkræves ved kilden, af udbytter og renter, som

forfalder til betaling i det kalenderår, ved hvis udgang opsigelsen har

virkning;

b) på øvrige danske skatter af indkomst og formue, som opkræves for det

kalenderår, ved hvis udgang opsigelsen har virkning;

c) på øvrige schweiziske skatter af indkomst og formue, som opkræves for

det kalenderår, ved hvis udgang opsigelsen har virkning.

UDFÆRDIGET i Bern, den 23. november 1973

i to eksemplarer, på dansk

og tysk, således at begge tekster har

samme gyldighed.

For Kongeriget Danmark:

M. G. J. Melchior

For Det schweiziske Forbund:

Pierre Graber

Overenskomsten trådte i medfør af artikel 31, stk. 1 i kraft den 15.

oktober 1974.

Samme dato ophører den i artikel 31, stk. 2 nævnte overenskomst at have

virkning, jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 45 af 17. september

1957, Lovtidende C.

I medfør af artikel 3, stk. 1 a) omfatter overenskomsten ikke Færøerne og

Grønland.

Udenrigsministeriet, den 31. oktober

1974.

Ove Guldberg.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter