Bekendtgørelse af overenskomst af 6. maj 1976 med Tanzania til undgåelse af dobbeltbeskatning.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af overenskomst af 6. maj 1976
med Tanzania til undgåelse af dobbeltbeskatning.
Den 6. maj 1976 undertegnedes i København følgende
overenskomst mellem Danmark og Tanzania til undgåelse af dobbeltbeskatning
for forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomst- og
formueskatter:
OVERENSKOMST
mellem Danmark og Tanzania til undgåelse af dobbeltbeskatning og
forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomst- og
formueskatter.
Regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Den forenede Republik
Tanzania, som ønsker at afslutte en overenskomst til undgåelse af
dobbeltbeskatning og forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår
indkomst- og formueskatter, er blevet enige om følgende:
Artikel 1
De af overenskomsten omfattede personer
Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, som er hjemmehørende
i en af eller begge de kontraherende stater.
Artikel 2
De af overenskomsten omfattede skatter
1. Denne overenskomst finder anvendelse på indkomst-
og formueskatter, der udskrives på hver af de kontraherende staters, deres
politiske underafdelingers eller deres lokale myndigheders vegne uden hensyn
til, hvorledes de opkræves.
2. Som indkomst- og formueskatter anses alle skatter,
der pålignes på grundlag af hele indkomsten, hele formuen eller dele af
indkomsten eller af formuen, herunder skatter på fortjeneste ved afhændelse
af løsøre eller fast ejendom, såvel som skatter på formueforøgelse.
3. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten
finder anvendelse, er:
Læs alt
a) For Tanzanias vedkommende:
skatten på indkomst eller på ethvert beløb, der anses for indkomst, og
skatten på fortjeneste ved afståelse af formuegenstande, der pålignes i
henhold til indkomstskatteloven (Income Tax Act)
(herefter omtalt som "tanzaniansk skat");
b) For Danmarks vedkommende:
1) indkomstskatten til staten;
2) den kommunale indkomstskat;
3) den amtskommunale indkomstskat;
4) folkepensionsbidragene;
5) sømandsskatten;
6) den særlige indkomstskat;
7) kirkeskatten;
8) udbytteskatten;
9) bidrag til dagpengefonden og
10) formueskatten til staten
(herefter omtalt som "dansk skat").
4. Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle
skatter af samme eller væsentlig samme art, der efter datoen for denne
overenskomsts underskrivelse måtte blive pålagt som tillæg til eller i stedet
for de ovenfor anførte skatter. De kompetente myndigheder i de kontraherende
stater skal om fornødent give hinanden underretning om enhver væsentlig
ændring i deres respektive skattelove.
Artikel 3
Almindelige definitioner
1. Hvis ikke andet fremgår af sammenhængen, skal i
denne overenskomst:
a) udtrykket "Tanzania" betyde Den forenede Republik Tanzania
og omfatte ethvert område uden for Tanzanias territorialfarvand, som i
overensstemmelse med folkeretten og ifølge Tanzanias lovgivning om
kontinentalsoklen er blevet eller måtte blive betegnet som et område, hvor
Tanzania kan udøve suverænitetsrettigheder med hensyn til udforskning og
udnyttelse af naturforekomster;
b) udtrykket "Danmark" betyde Kongeriget Danmark herunder
ethvert område, hvorover Danmark ifølge sin lovgivning og i overensstemmelse
med folkeretten kan udøve suverænitetsrettigheder med hensyn til udforskning
og udnyttelse af kontinentalsoklens naturforekomster; udtrykket omfatter ikke
Færøerne og Grønland;
c) udtrykkene "en kontraherende stat" og "den anden
kontraherende stat" betyde Tanzania eller Danmark, alt efter
sammenhængen;
d) udtrykket "person" omfatte en fysisk person, et selskab og
enhver anden sammenslutning af personer;
e) udtrykket "selskab" betyde enhver juridisk person, eller
enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk
person;
f) udtrykkene "foretagende i en kontraherende stat" og
"foretagende i den anden kontraherende stat" betyde henholdsvis et
foretagende, der drives af en person, som er hjemmehørende i en kontraherende
stat, og et foretagende, der drives af en person, som er hjemmehørende i den
anden kontraherende stat;
g) udtrykket "kompetente myndighed" betyde for så vidt angår
Tanzania finans- og planlægningsministeren eller hans befuldmægtigede
stedfortræder og for så vidt angår Danmark ministeren for skatter og afgifter
eller hans befuldmægtigede stedfortræder;
h) udtrykket "statsborgere" betyde:
1) alle fysiske personer, der har indfødsret i en kontraherende stat;
2) alle juridiske personer, interessentskaber og sammenslutninger, hvis
retslige stilling som sådanne har hjemmel i gældende lovgivning i en
kontraherende stat;
i) udtrykket "international trafik" betyde enhver transport med
skib eller luftfartøj, der drives af et foretagende, hvis virkelige ledelse
har sit sæde i en kontraherende stat, bortset fra tilfælde hvor skibet eller
luftfartøjet udelukkende drives mellem pladser i den anden kontraherende
stat.
2. Ved anvendelsen af denne overenskomst i en
kontraherende stat skal, medmindre andet følger af sammenhængen, ethvert
udtryk, som ikke på anden måde er defineret, tillægges den betydning, som det
har i henhold til de i denne kontraherende stat gældende love om de skatter,
hvorpå overenskomsten finder anvendelse.
Artikel 4
Skattemæssigt hjemsted
1. I denne overenskomst anvendes udtrykket
"hjemmehørende i en kontraherende stat" på enhver person, som i
henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig deer på grund af
hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller et andet lignende kriterium. Men
udtrykket omfatter ikke en person, som er skattepligtig i denne kontraherende
stat udelukkende af indkomst fra kilder i eller formue anbragt i denne stat.
2. Hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stk. 1
er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, fastsættes hans status
efter følgende regler:
a) han skal anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i
hvilken han har en fast bolig til sin rådighed. Såfremt han har en fast bolig
til sin rådighed i begge kontraherende stater, skal han anses for at være
hjemmehørende i den kontraherende stat, med hvilken han har de stærkeste
personlige og økonomiske forbindelse (midtpunkt for sine livsinteresser);
b) kan det ikke afgøres, i hvilken af de to kontraherende stater han har
midtpunktet for sine livsinteresser, eller har han ikke en fast bolig til sin
rådighed i nogen af de kontraherende stater, skal han anses for at være
hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken han sædvanligvis opholder
sig;
c) opholder han sig sædvanligvis i begge de kontraherende stater, eller
har han ikke sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være
hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken han er statsborger;
d) er han statsborger i begge de kontraherende stater, eller er han ikke
statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende
stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.
3. Hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i
stk. 1 anses for hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal den
anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken dens
virkelige ledelse har sit sæde.
Artikel 5
Fast driftssted
1. I denne overenskomst betyder udtrykket "fast
driftssted" et fast forretningssted, hvor foretagendets virksomhed helt
eller delvis udøves.
2. Udtrykket "fast driftssted" skal navnlig
indbefatte:
a) et sted, hvorfra foretagendet ledes;
b) en filial;
c) et kontor;
d) en fabrik;
e) et værksted;
f) en grube, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet
sted, hvor naturforekomster udvindes;
g) stedet for et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde af mere end
seks måneders varighed.
3. Udtrykket "fast driftssted" skal anses
ikke at indbefatte:
a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring, udstilling
eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;
b) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende
til oplagring, udstilling eller udlevering;
c) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende
til bearbejdelse hos et andet foretagende;
d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage
indkøb af varer eller fremskaffe oplysninger til foretagendet;
e) opretholdelsen af et fast forretningssted, udelukkende i
reklameøjemed, til indsamling af oplysninger, til videnskabelig forskning
eller til udøvelse af lignende virksomhed, der for foretagendet er af
forberedende eller hjælpende art.
4. En person, som udfører virksomhed i en
kontraherende stat for et foretagende i den anden kontraherende stat - og som
ikke er en sådan uafhængig repræsentant, som omhandles i stk. 5 - skal anses
for at være et fast driftssted i den førstnævnte stat, såfremt han i denne
stat har og sædvanligvis udøver en fuldmagt til at indgå aftaler i
foretagendets navn, medmindre hans virksomhed er begrænset til indkøb af
varer for foretagendet.
5. Et foretagende i en kontraherende stat anses ikke
for at have et fast driftssted i den anden kontraherende stat, blot fordi det
driver forretning i denne anden stat gennem en mægler, kommissionær eller
anden uafhængig repræsentant, som handler inden for rammerne af sin
sædvanlige forretningsvirksomhed.
6. Den omstændighed, at et selskab, hjemmehørende i en
kontraherende stat, behersker eller beherskes af et selskab, som er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som (enten gennem et fast
driftssted eller på anden måde) udøver forretningsvirksomhed i den anden
stat, skal ikke i sig selv bevirke, at et af de to selskaber anses for et
fast driftssted for det andet.
Artikel 6
Indkomst af fast ejendom
1. Indkomst af fast ejendom, heri indbefattet indkomst
af land- eller skovbrug, kan beskattes i den kontraherende stat, i hvilken
ejendommen er beliggende.
2. Udtrykket "fast ejendom" skal forstås i
overensstemmelse med lovgivningen i den kontraherende stat, i hvilken den
omtalte ejendom er beliggende. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte
tilbehør til fast ejendom, besætning og redskaber, der anvendes i landbrug og
skovbrug, rettigheder på hvilke den almindelige lovgivning om fast ejendom
finder anvendelse, brugsrettigheder til fast ejendom, såvel som rettigheder
til varierende eller faste ydelser, der betales for udnyttelsen af eller
retten til at udnytte mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster.
Skibe og luftfartøjer anses ikke for fast ejendom.
3. Bestemmelsen i stk. 1 finder anvendelse på
indkomst, der hidrører fra direkte brug, udlejning eller fra enhver anden
form for udnyttelse af fast ejendom.
4. Bestemmelserne i stk. 1 og 3 finder også anvendelse
på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på indkomst af
fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.
Artikel 7
Fortjeneste ved forretningsvirksomhed
1. Fortjeneste indvundet af et foretagende i en
kontraherende stat kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet
driver virksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende
fast driftssted. Såfremt foretagendet driver sådan virksomhed kan dets
fortjeneste beskattes i den anden stat, men dog kun for så vidt angår den del
deraf, som kan henføres til dette faste driftssted.
2. Under iagttagelse af bestemmelsen i stk. 4, skal
der, når et foretagende i en kontraherende stat driver virksomhed i den anden
kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted, i hver af de
kontraherende stater til dette faste driftssted henføres den fortjeneste, som
det kunne forventes at have opnået, hvis det havde været et uafhængigt
foretagende, der udøvede den samme eller lignende virksomhed på samme eller
lignende betingelser, og som under fuldstændig frie forhold handlede med det
foretagende, hvis faste driftssted det er.
3. Hvor et foretagende i en kontraherende stat, som
har et fast driftssted i den anden kontraherende stat, sælger varer af samme
eller lignende art som de, der sælges af det faste driftssted, eller tilbyder
tjenester af samme eller lignende art som de, der ydes af det faste
driftssted, kan fortjenesten ved sådan virksomhed henføres til det faste
driftssted, medmindre foretagendet godtgør, at sådanne salg eller tjenester
ikke kan henføres til det faste driftssteds virksomhed.
4. Ved fastsættelsen af et fast driftssteds
fortjeneste skal det være tilladt at fradrage udgifter, som er afholdt til
gavn for det faste driftssted, herunder udgifter til ledelse og almindelig
administration, hvad enten de afholdes i den stat, hvor det pågældende faste
driftssted er beliggende, eller andre steder, men dette skal ikke gælde
udgifter, som i henhold til denne stats lovgivning ikke ville blive tilladt
fradraget af et uafhængigt foretagende i denne stat.
5. For så vidt det har været sædvane i en
kontraherende stat at fastsætte den fortjeneste, der kan henføres til et fast
driftssted, på basis af en fordeling af foretagendets samlede fortjeneste
mellem dets forskellige afdelinger, skal intet i stk. 2 udelukke den
pågældende kontraherende stat fra at fastsætte den skattepligtige fortjeneste
på basis af en sådan sædvanemæssig fordeling. Den anvendte fordelingsmetode
skal imidlertid være af en sådan art, at resultatet er i overensstemmelse med
de principper, der er fastlagt i denne artikel.
6. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast
drifssted, blot fordi det faste driftssted har foretaget vareindkøb for
foretagendet.
7. Ved anvendelsen af de foregående stykker skal den
fortjeneste, der skal henføres til det faste driftssted, fastsættes efter
samme metode år for år, medmindre der er gode og fyldestgørende grunde for en
anden fremgangsmåde.
8. Hvor en fortjeneste indeholder indkomster, som er
omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal bestemmelserne
i disse andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i denne artikel.
Artikel 8
Skibs- og luftfart
1. Fortjeneste, som et foretagende i en kontraherende
stat oppebærer ved driften af luftfartøjer i international trafik, kan kun
beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har
sit sæde.
2. Fortjeneste, som et foretagende i en kontraherende
stat oppebærer ved driften af skibe i international trafik, kan beskattes i
begge de kontraherende stater i henhold til hver af de kontraherende staters
lovgivning.
3. Hvor et foretagende i en kontraherende stat
oppebærer fortjeneste som anført i stk. 2 ved virksomhed i den anden
kontraherende stat, skal
a) sådan fortjeneste anses for ikke at overstige et beløb, der svarer til
5 pct. af bruttobeløbet, som foretagendet oppebærer ved transport af
passagerer eller fragt, der er indskibet i denne anden stat;
b) den skat, der pålægges sådan fortjeneste i denne anden stat, nedsættes
med 50 pct.
4. Bestemmelsen i stk. 1 skal også finde anvendelse på
fortjeneste ved deltagelse i en pool, i et konsortium eller i en
international trafikorganisation.
Artikel 9
Indbyrdes afhængige foretagender
I tilfælde, hvor
a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte
deltager i ledelsen, kontrollen eller finansieringen af et foretagende i den
anden kontraherende stat, eller
b) samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen, kontrollen
eller finansieringen af såvel et foretagende i den ene kontraherende stat som
et foretagende i den anden kontraherende stat,
og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller
fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser,
som afviger fra de vilkår,
som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver
fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville være
tilfaldet et af disse foretagender, medregnes til dette foretagendes
fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.
Artikel 10
Udbytter
1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, som er hjemmehørende i
den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Sådant udbytte kan imidlertid beskattes i den
kontraherende stat, hvor det selskab, der udbetaler udbyttet, er
hjemmehørende, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat, men den
skat, der pålægges, må ikke overstige 15 pct. af bruttoudbyttet.
Dette stk. medfører ingen begrænsninger i adgangen til at beskatte
selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.
3. Udtrykket "udbytte" betyder i denne
artikel indkomst af aktier eller andre rettigheder, bortset fra
gældsfordringer, til andel i fortjeneste, såvel som indkomst af andre
selskabsrettigheder, der er genstand for samme skattemæssige behandling som
indkomst af aktier i henhold til skattelovgivningen i den stat, i hvilken det
selskab, der foretager udlodningen, er hjemmehørende.
4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse
i tilfælde, hvor udbyttet oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, og som i den anden kontraherende stat, i hvilken det
selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, udøver erhvervsvirksomhed
gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne
anden stat fra et der beliggende fast sted og de rettigheder, der ligger til
grund for udlodningen, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted
eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller
artikel 15 finde anvendelse.
5. Hvor et selskab, som er hjemmehørende i en
kontraherende stat, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden
kontraherende stat, kan denne anden stat ikke pålægge nogen skat på udbytte,
som udbetales af selskabet undtagen i tilfælde, hvor sådant udbytte udbetales
til en person, der er hjemmehørende i denne anden stat eller i tilfælde, hvor
de rettigheder, der ligger til grund for udlodningen, har direkte forbindelse
med et fast driftssted eller et fast sted beliggende i denne anden stat, og
heller ikke underkaste selskabets ikke-udloddede fortjeneste nogen skat på
ikke-udloddet fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den
ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller
indkomst fra kilder i denne anden stat.
Artikel 11
Renter
1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og
betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat,
kan beskattes i denne anden stat.
2. Sådan rente kan imidlertid beskattes i den
kontraherende stat, hvorfra den hidrører, og i overensstemmelse med
lovgivningen i denne stat, men den skat, der pålægges, må ikke overstige 12
1/2 pct. af rentebeløbet.
3. Udtrykket "rente" betyder i denne artikel
indkomst af gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikrede ved pant
eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til andel i skyldnerens
fortjeneste eller ikke, og i særdeleshed indkomst af statsgældsbeviser og
indkomst af obligationer eller forskrivninger, herunder præmier og gevinster,
der knytter sig til obligationer eller forskrivninger. Straftillæg for for
sen betaling anses ikke som renter i denne artikel.
4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse
i tilfælde, hvor renten oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, og som i den anden kontraherende stat, hvorfra renterne
hidrører, udøver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted
eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted,
og den fordring, der ligger til grund for den udbetalte rente, har direkte
forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal
bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 15 finde anvendelse.
5. Renter skal anses for at hidrøre fra en
kontraherende stat, hvis de betales af denne kontraherende stat selv, af en
politisk underafdeling deraf, af en lokal myndighed deri eller af en person,
der er hjemmehørende i denne stat. Såfremt den person, der betaler renten,
hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ej, imidlertid
har et fast driftssted i en kontraherende stat, i forbindelse med hvilket den
gæld, hvoraf renten betales, er stiftet, og sådan rente afholdes af dette
faste driftssted, skal sådan rente anses for at hidrøre fra den kontraherende
stat, hvori det faste driftssted er beliggende.
6. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den,
der erlægger, og den, der modtager renten, eller mellem disse og en tredje
person, har bevirket, at den erlagte rente set i forhold til den
gældsfordring, hvorfor den er betalt, overstiger det beløb, som ville være
blevet aftalt mellem parterne, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde
foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det
sidstnævnte beløb. I så fald skal den overskydende del af beløbet kunne
beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende
stater under behørig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne
overenskomst.
Artikel 12
Royalties
1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat
og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende
stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Sådanne royalties kan imidlertid beskattes i den
kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i overensstemmelse med
lovgivningen i denne stat, men den skat, der pålægges, må ikke overstige 20
pct. af royaltybeløbet.
3. Udtrykket "royalties" betyder i denne
artikel betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen
af eller retten til at anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk
eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm, ethvert patent,varemærke,
mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode,
eller for anvendelsen af eller retten til at anvende industrielt, kommercielt
eller videnskabeligt udstyr eller for oplysninger om industrielle,
kommercielle eller videnskabelige erfaringer.
4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse
i tilfælde, hvor royalties oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, og som i den anden kontraherende stat, hvorfra nævnte
royalties hidrører, udøver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast
driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende
fast sted, og den rettighed eller ejendom, som ligger til grund for de
udbetalte royalties, har direkte forbindelse med sådant fast driftssted eller
fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller
artikel 15 finde anvendelse.
5. Royalties skal anses for at hidrøre fra en
kontraherende stat, hvis de betales af denne kontraherende stat selv, af en
politisk underafdeling deraf, af en lokal myndighed deri eller af en person,
der er hjemmehørende i denne stat. Såfremt den person, der betaler royalties,
hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ej, imidlertid
har et fast driftssted i en kontraherende stat, i forbindelse med hvilket
forpligtelsen til at betale royalties er stiftet, og sådanne royalties
afholdes af dette faste driftssted, skal sådanne royalties anses for at
hidrøre fra den kontraherende stat, hvori det faste driftssted er beliggende.
6. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den,
der erlægger, og den, der modtager nævnte royalties, eller mellem disse og en
tredje person, har bevirket, at de erlagte royalties, når hensyn tages til
den anvendelse, rettighed eller oplysning, for hvilken de erlægges,
overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt, såfremt den nævnte
forbindelse ikke havde foreligge, skal bestemmelserne i denne artikel alene
finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal den overskydende
del af det erlagte beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen
i hver af de kontraherende stater under behørig hensyntagen til de øvrige
bestemmelser i denne overenskomst.
Artikel 13
Fortjeneste ved afståelse af formuegenstande
1. Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, som
defineret i artikel 6, stk. 2, kan beskattes i den kontraherende stat, hvori
ejendommen er beliggende.
2. Fortjeneste ved afståelse af aktiver, der ikke
består i fast ejendom, og som udgør en del af erhvervsformuen i et fast
driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden
kontraherende stat, eller ved afståelse af aktiver, der ikke består i fast
ejendom, og som hører til et fast sted, som en person hjemmehørende i en
kontraherende stat anvender til udøvelse af frit erhverv i den anden
kontraherende stat, herunder også fortjeneste ved salg af et sådant fast
driftssted (særskilt eller sammen med hele foretagendet), eller af et sådant
fast sted, kan beskattes i denne anden stat.
Fortjeneste ved afståelse af aktiver af den i artikel 23, stk. 3,
omhandlede art, der ikke består i fast ejendom, kan dog kun beskattes i den
kontraherende stat, der i henhold til den nævnte artikel har
beskatningsretten til de omhandlede aktiver.
3. Fortjeneste ved afståelse af alle andre aktiver end
de i stk. 1 og 2 omhandlede kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori
afhænderen er hjemmehørende.
Artikel 14
Eksperthonorarer
1. Eksperthonorarer, der hidrører fra en kontraherende
stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende
stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Sådanne eksperthonorarer kan imidlertid beskattes i
den kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i overensstemmelse med
lovgivningen i denne stat, men den skat, der pålægges, må ikke overstige 20
pct. af honorarernes bruttobeløb.
3. Udtrykket "eksperthonorarer" betyder i
denne artikel betalinger af enhver art til enhver person, med undtagelse af
ansatte hos den person, der foretager udbetalingen, som vederlag for enhver
tjeneste af administrativ, teknisk, faglig eller konsultativ art.
4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse
i tilfælde, hvor eksperthonorarer oppebæres af en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, og som i den anden kontraherende stat,
hvorfra honorarerne hidrører, udøver erhvervsvirksomhed gennem et der
beliggende fast driftssted, eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra
et der beliggende fast sted, og nævnte honorarer har direkte forbindelse med
sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i
henholdsvis artikel 7 eller artikel 15 finde anvendelse.
5. Eksperthonorarer skal anses for at hidrøre fra en
kontraherende stat, hvis de udbetales af denne kontraherende stat selv, af en
politisk underafdeling deraf, af en lokal myndighed deri eller af en person,
der er hjemmehørende i denne stat. Såfremt den person, der betaler
honorarerne, hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller
ej, imidlertid har et fast driftssted i en kontraherende stat, i forbindelse
med hvilket forpligtelsen til at udrede eksperthonorarerne er stiftet, og
sådanne honorarer afholdes af dette faste driftssted, skal sådanne honorarer
anses for at hidrøre fra den kontraherende stat, hvori det faste driftssted
er beliggende.
Artikel 15
Frit erhverv
1. Indkomst ved frit erhverv eller ved andet
selvstændigt arbejde af lignende karakter oppebåret af en person, som er
hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat,
medmindre den pågældende har et fast sted, der til stadighed står til hans
rådighed i den anden kontraherende stat med henblik på udøvelse af hans
virksomhed. Såfremt han har et sådant fast sted, kan indkomsten beskattes i
den anden kontraherende stat, men kun i det omfang, den kan henføres til
dette faste sted.
2. Udtrykket "frit erhverv" omfatter især
selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk, uddannende eller
undervisende virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, advokat,
ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.
Artikel 16
Personlige tjenesteydelser
1. Medmindre bestemmelserne i artiklerne 17, 19, 20 og
21 finder anvendelse, kan gage, løn og andet lignende vederlag for personlige
tjenesteydelser oppebåret af en person, som er hjemmehørende i en
kontraherende stat, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført
i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan det vederlag, der
hidrører derfra, beskattes i denne anden stat.
2. Uanset bestemmelserne i stk. 1 kan vederlag,som en
person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for
tjenesteydelser udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den
førstnævnte stat, såfremt
a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder,
der tilsammen ikke overstige 183 dage inden for vedkommende kalenderår, og
b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er
hjemmehørende i den anden stat, og
c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som
arbejdsgiveren har i den anden stat.
3. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel
kan vederlag for personligt arbejde, der udføres om bord på et skib eller et
luftfartøj i international trafik, beskattes i den kontraherende stat, i
hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.
Når en i Danmark hjemmehørende person modtager vederlag for personligt
arbejde, udført på et af Scandinavian Airlines System (SAS) i international
trafik drevet luftfartøj, kan et sådant vederlag kun beskattes i Danmark.
Artikel 17
Bestyrelseshonorarer
Bestyrelseshonorarer og lignende vederlag, som oppebæres af en person, der
er hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans egenskab af medlem af
bestyrelsen for et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende
stat, kan beskattes i denne anden stat.
Artikel 18
Kunstnere og sportsfolk
1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 15 og 16 kan
indkomst, som erhverves af professionelle kunstnere såsom teater-, film-,
radio- eller fjernsynskunstnere og musikere samt af sportsfolk, for deres i
denne egenskab udøvede virksomhed, beskattes i den kontraherende stat, i
hvilken denne virksomhed er udøvet.
2. I tilfælde, hvor indkomst ved den virksomhed, som
udføres af en kunstner eller en sportsmand, ikke tilfalder kunstneren eller
sportsmanden selv, men en anden person, kan denne indkomst uanset
bestemmelserne i artiklerne 7, 15 og 16 beskattes i den kontraherende stat, i
hvilken kunstnerens eller sportsmandens virksomhed er udøvet.
3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde
anvendelse på optræden af kunstnere og sportsfolk, hvis deres besøg i en
kontraherende stat helt eller i alt væsentligt er støttet af offentlige
midler fra den anden kontraherende stat.
Artikel 19
Pensioner og sociale ydelser
1. Medmindre bestemmelserne i artikel 20, stk. 2
finder anvendelse, kan pensioner og lignende vederlag, der udbetales for
tidligere tjenesteydelser til en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, kun beskattes i denne stat.
2. Udbetalinger i henhold til
socialforsikringslovgivningen i en kontraherende stat kan, uanset
bestemmelsen i stk. 1, beskattes i denne stat.
Artikel 20
Offentligt hverv
1. a) Vederlag, undtagen pensioner, der udbetales af
en kontraherende stat, af en af dens politiske underafdelinger eller lokale
myndigheder til en fysisk person for varetagelsen af hverv for denne stat
eller dens underafdeling eller lokale myndighed, kan kun beskattes i denne
stat.
b) Et sådant vederlag kan imidlertid kun beskattes i den anden
kontraherende stat, hvis hvervet udføres i denne stat, og modtageren er
hjemmehørende i denne anden stat, og
(i) er statsborger i denne stat; eller
(ii) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det formål at
varetage hvervet.
2. a) Enhver pension, som betales direkte af - eller
af fonds oprettet af - en kontraherende stat, eller af en af dens politiske
underafdelinger eller lokale myndigheder til en fysisk person for
varetagelsen af hverv for denne stat eller dens underafdeling eller lokale
myndighed, kan kun beskattes i denne stat.
b) En sådan pension kan imidlertid kun beskattes i den anden
kontraherende stat, hvis modtageren er statsborger og hjemmehørende i denne
stat.
3. Bestemmelserne i artiklerne 16, 17 og 19 finder
anvendelse på vederlag og pensioner, der udbetales for hverv i forbindelse
med erhvervsvirksomhed, der drives af en kontraherende stat eller af en af
dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder.
Artikel 21
Studerende
1. Beløb, som en studerende, en forretningselev, en
lærling eller en landbrugs- eller skovbrugselev, som er, eller som,
umiddelbart før han aflægger besøg i en kontraherende stat, var hjemmehørende
i den anden kontraherende stat, og som udelukkende opholder sig i den
førstnævnte stat i uddannelses- eller oplæringsøjemed, modtager til sit
underhold, sin uddannelse eller sin oplæring, skal ikke beskattes i den
førstnævnte stat under forudsætning af, at sådanne beløb betales til ham fra
kilder uden for denne stat.
2. En fysisk person, som, medens han studerer ved et
universitet eller anden anerkendt undervisningsanstalt i en kontraherende
stat, har beskæftigelse, enten i denne kontraherende stat eller i den anden
kontraherende stat, i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger
183 dage inden for vedkommende kalenderår, skal ikke i den kontraherende
stat, hvori arbejdet er udført, beskattes af vederlaget derfor, såfremt
a) arbejdet har direkte forbindelse med hans studier, uddannelse eller
oplæring; og
b) han ikke, umiddelbart før påbegyndelsen af sin uddannelse ved
universitetet eller undervisningsanstalten i den førstnævnte kontraherende
stat, var hjemmehørende i den kontraherende stat, hvori arbejdet er udført.
Artikel 22
Andre indkomster
Indkomster, der oppebæres af en i en kontraherende stat hjemmehørende
person, og som ikke er omtalt i de foregående artikler i denne overenskomst,
kan, uanset hvorfra de hidrører, kun beskattes i denne stat.
Artikel 23
Formue
1. Formue bestående i fast ejendom, som defineret i
artikel 6, stk. 2, kan beskattes i den kontraherende stat, hvori ejendommen
er beliggende.
2. Formue bestående i aktiver bortset fra fast
ejendom, som udgør en del af erhvervsformuen i et foretagendes faste
driftssted, eller som hører til et fast sted, der anvendes til udøvelse af
frit erhverv, kan beskattes i den kontraherende stat, hvori det faste
driftssted eller det faste sted er beliggende.
3. Skibe og luftfartøjer, der benyttes i international
trafik,og aktiver bortset fra fast ejendom, som anvendes ved driften af
sådanne skibe og luftfartøjer, kan kun beskattes i den kontraherende stat,
hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.
4. Alle andre arter af formue tilhørende en person,
som er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat.
Artikel 24
Ophævelse af dobbeltbeskatning
1. Hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark,
oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne
overenskomst kan beskattes i Tanzania, skal Danmark
a) indrømme fradrag i den pågældende persons indkomstskat med et beløb,
svarende til den indkomstskat, som er betalt i Tanzania;
b) indrømme fradrag i den pågældende persons formueskat med et beløb,
svarende til den formueskat, som er betalt i Tanzania.
2. Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke i noget
tilfælde kunne overstige den del af henholdsvis indkomstskatten eller
formueskatten, beregnet før sådant fradrag er givet, der svarer til den
indkomst eller formue, som kan beskattes i Tanzania.
3. Med forbehold af bestemmelserne i Tanzanias
lovgivning om indrømmelse til en person hjemmehørende i Tanzania af fradrag i
tanzaniansk skat for skat, der skal betales i et område uden for Tanzania,
skal dansk skat, som direkte eller ved indeholdelse skal erlægges i henhold
til Danmarks lovgivning og i overensstemmelse med denne overenskomst af
indkomst fra kilder i Danmark, tillades fradraget i tanzaniansk skat, som
skal erlægges af denne indkomst. Fradraget skal dog ikke kunne overstige den
tanzanianske skat, således som denne er beregnet, inden fradraget er givet,
der svarer til den indkomst, som hidrører fra Danmark.
4. Hvor en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge
bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i den anden
kontraherende stat, kan den førstnævnte stat medregne indkomsten eller
formuen i beskatningsgrundlaget, men skal i skatten af indkomsten eller
formuen fradrage den del af indkomstskatten, respektive formueskatten, som
svarer til den indkomst, der hidrører fra den anden kontraherende stat, eller
den formue, der ejes i den anden kontraherende stat.
5. I stk. 1 a) og 2 skal udtrykket "skat, som er
betalt i Tanzania" anses for at omfatte ethvert beløb, som i noget år
skulle have været betalt som tanzaniansk skat, hvis ikke der havde været tale
om:
(i) investeringsfradrag indrømmet i henhold til §§24, 25 eller 26 i
Second Schedule i Income Tax Act; eller
(ii) andre bestemmelser, som senere måtte blive gennemført, hvorved der
gives skattefritagelse eller skattenedsættelse, som de kompetente myndigheder
i de kontraherende stater er enige om tilgodeser økonomisk udvikling.
6. Bestemmelserne i stk. 5 (i) skal finde anvendelse i
de første 10 år, i hvilke denne overenskomst er i kraft, men de kompetente
myndigheder i de kontraherende stater kan rådføre sig med hinanden med
henblik på at afgøre om denne tidsfrist skal forlænges.
Artikel 25
Ikke-diskriminering
1. Statsborgere i en kontraherende stat, skal, uanset
om de er hjemmehørende i en af de kontraherende stater eller ej, ikke i den
anden kontraherende stat kunne underkastes nogen beskatning eller dermed
forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og
dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme
forhold er eller måtte blive underkastet.
2. Beskatningen af et fast driftssted, som et
foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må
ikke være mindre gunstig i denne anden stat end beskatningen af foretagender
i denne anden stat, der udøver samme virksomhed.
Denne bestemmelse skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en
kontraherende stat til at tilstå personer, som er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og
nedsættelser, som den indrømmer de personer, der er bosat inden for dens eget
område som følge af personlig stilling eller forsørgerpligt over for familie.
3. Med undtagelse af de tilfælde, hvor bestemmelserne
i artikel 9, artikel 11, stk. 6, eller artikel 12, stk. 6, finder anvendelse,
skal renter, royalties og andre betalinger fra et foretagende i en
kontraherende stat til en person, hjemmehørende i den anden kontraherende
stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for et
sådant foretagende under samme betingelser, som ville finde anvendelse, hvis
betalingerne var sket til en person hjemmehørende i den førstnævnte stat.
Tilsvarende skal enhver gæld, som et foretagende i en kontraherende stat
har til en person hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kunne
fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige formue for et sådant
foretagende på samme måde, som hvis gælden var blevet stiftet over for en
person hjemmehørende i den førstnævnte stat.
4. Foretagender i en kontraherende stat, hvis formue
helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en
eller flere personer hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal ikke
i den førstnævnte kontraherende stat kunne underkastes nogen beskatning eller
dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den
beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i
denne førstnævnte stat er eller måtte blive underkastet.
5. Udtrykket "beskatning" betyder i denne
artikel de skatter, der er omfattet af denne overenskomst.
Artikel 26
Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler
1. Såfremt en i en kontraherende stat hjemmehørende
person mener, at foranstaltninger, truffet af en af de kontraherende stater,
for ham medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i
overensstemmelse med denne overenskomst, kan han uanset hvilke retsmidler der
måtte være fastsat i disse staters nationale lovgivning, indbringe sin sag
for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er
hjemmehørende. Klagen skal indgives inden tre år fra den dag, hvor der er
givet ham underretning om den foranstaltning, der medfører beskatning, som
ikke er i overensstemmelse med overenskomsten.
2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen
synes at være begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en rimelig løsning,
søge at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den
anden kontraherende stat med henblik på at undgå beskatning, der ikke er i
overensstemmelse med overenskomsten. Enhver indgået aftale skal gennemføres
uden hensyn til fastsatte forældelsesfrister i staternes nationale
lovgivning.
3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater
skal søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål,
der måtte opstå med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af
overenskomsten. De kan også rådføre sig med hinanden for at undgå
dobbeltbeskatning i tilfælde, der ikke omhandles i overenskomsten.
4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan
træde i direkte kontakt med hinanden med henblik på indgåelse af aftaler i
overensstemmelse med de foregående stykker. Hvor det for tilvejebringelsen af
en aftale skønnes ønskeligt, at der finder en mundtlig forhandling sted, kan
en sådan finde sted i et udvalg bestående af repræsentanter for de kompetente
myndigheder i de kontraherende stater.
5. De kontraherende staters kompetente myndigheder
skal fastsætte de nærmere regler for praktiseringen af begrænsningerne i stk.
2 i artiklerne 10, 11, 12 og 14.
Artikel 27
Udveksling af oplysninger
1. De kontraherende staters kompetente myndigheder
skal udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for gennemførelsen af
denne overenskomst eller den interne lovgivning i de kontraherende stater
vedrørende skatter, der omfattes af denne overenskomst, i det omfang den
stedfindende beskatning ikke strider mod denne overenskomst. Udveksling af
oplysninger er ikke begrænset af artikel 1. Alle oplysninger, der modtages af
en kontraherende stat, skal behandles som hemmelige på samme måde som
oplysninger, der modtages i henhold til denne stats interne lovgivning og må
kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og
forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med påligning eller opkrævning
af, retsforfølgelse vedrørende eller klagebehandling i forbindelse med de
skatter, der er omfattet af overenskomsten. Sådanne personer eller
myndigheder må kun benytte oplysningerne til nævnte formål. De omhandlede
personer eller myndigheder kan meddele oplysningerne under offentlige
domstolsforhandlinger eller i retslige afgørelser.
2. Bestemmelserne i stk. 1 skal i intet tilfælde kunne
fortolkes således, at der pålægges nogen af de kontraherende stater pligt
til:
a) at foretage forvaltningsakter, der strider mod dens egen eller den
anden kontraherende stats lovgivning eller forvaltningspraksis;
b) at meddele oplysninger, som ikke kan fremskaffes ifølge dens egen
eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale
forvaltningspraksis;
c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig,
forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller
fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville kunne
stride mod almene interesser (ordre public).
Artikel 28
Diplomatiske og konsulære embedsmænd
Intet i denne overenskomst berører de skattemæssige begunstigelser, som i
kraft af folkerettens almindelige regler eller særlige overenskomster
tilkommer diplomatiske eller konsulære embedsmænd.
Artikel 29
Territorial udvidelse
Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med de nødvendige
ændringer udvides til enhver del af Danmarks territorium, der særligt er
blevet holdt uden for overenskomstens anvendelse, og som pålægger skatter af
væsentlig samme karakter, som de skatter, overenskomsten finder anvendelse
på. Enhver sådan udvidelse skal have virkning fra det tidspunkt og være
undergivet sådanne ændringer og betingelser, herunder vedrørende opsigelse,
som måtte blive fastsat og aftalt mellem de kontraherende stater i noter, der
skal udveksles ad diplomatisk vej.
Artikel 30
Ikrafttræden
1. Denne overenskomst skal træde i kraft den dag, da
der i Tanzania og Danmark er truffet den sidste af de foranstaltninger, som
er nødvendige, for at overenskomsten kan træde i kraft henholdsvis i Tanzania
og i Danmark.
2. De kontraherende stater skal underrette hinanden,
når de i denne artikels stk. 1 anførte betingelse er opfyldt. Sådan
underretning skal udveksles i Dar-es-Salaam så snart som muligt.
3. Denne overenskomst skal træde i kraft efter
udvekslingen af nævnte underretninger og skal have virkning for så vidt angår
indkomst, der erhverves fra og med den 1. januar, der følger umiddelbart
efter det år, i hvilket udvekslingen af underretninger finder sted og for så
vidt angår formue, der er ansat for det kalenderår, der følger umiddelbart
efter det, i hvilket udvekslingen af underretninger finder sted.
4. De ordninger med hensyn til undgåelse af
dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskat og skatter af lignende
karakter, som er aftalt mellem regeringen i Danmark og regeringen i Det
forenede Kongerige ved en overenskomst af 27. marts 1950, og som har fundet
anvendelse, overfor Tanganyika og Zanzibar ved notevekslinger af 17. januar
1959 og 31. oktober 1960, og som er forblevet i kraft til denne dag ved
notevekslinger af 13. marts 1964 og 4. august 1964, skal ophøre at have
virkning fra den dag, hvor nærværende overenskomst får virkning.
Artikel 31
Opsigelse
Denne overenskomst skal forblive i kraft, indtil den opsiges af en af de
kontraherende stater. Enhver af de kontraherende stater kan opsige
overenskomsten ad diplomatisk vej ved at give meddelelse om opsigelse mindst
seks måneder før udgangen af ethvert kalenderår, som følger efter en periode
på 5 år fra den dag, hvor overenskomsten træder i kraft. I så fald skal
overenskomsten ophøre at have virkning for så vidt angår indkomst, der
erhverves fra og med den 1. januar, der følger umiddelbart efter det år, i
hvilket opsigelsen er givet og for så vidt angår formue, der er ansat for det
kalenderår, der følger umiddelbart efter det, i hvilket opsigelsen er givet.
Til bekræftelse heraf har de undertegnede dertil behørigt befuldmægtigede
underskrevet denne overenskomst.
Udfærdiget i København, den 6. maj 1976
i to eksemplarer på engelsk.
For Kongeriget Danmarks regering:
Svend Jakobsen
For Den forenede Republik Tanzanias regering:
Amir H. Jamal
Overenskomsten trådte i medfør af artikel 30, stk. 1 i kraft den 31.
december 1976.
Samme dato ophører den i artikel 30, stk. 4 nævnte overenskomst at have
virkning for Tanzanias vedkommende, jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelser
nr. 44 af 13. juli 1950, nr. 41 af 16. september 1959 og nr. 54 af 7. maj
1965, Lovtidende C.
Overenskomsten finder ikke anvendelse for Færøerne og Grønland.
Udenrigsministeriet, den 7. februar
1977.
K. B. Andersen.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- G.A.3.6.2.2.2 Bilaterale aftaler Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Vejledning til den mellem Danmark og Tanzania den 6. maj 1976 afsluttede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskat. Retsinformation · 27. maj 1977
- Bekendtgørelse af multilateral konvention til gennemførelse af tiltag i dobbeltbeskatningsoverenskomster til forhindring af skatteudhuling og overskudsflytning Retsinformation · 8. december 2023
- Forslag til Lov om indgåelse af protokol til ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Brasilien Retsinformation · 25. maj 2012
- Lov om indgåelse af protokol til ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Brasilien Retsinformation · 31. maj 2012
- Cirkulære om dobbeltbeskatningsaftalers anvendelse på staternes kontinentalsokler (Brasilien, Jugoslavien, Vesttyskland) Retsinformation · 18. januar 1984