Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af overenskomst af 6. maj 1976 med Tanzania til undgåelse af dobbeltbeskatning.

BKI nr 11 af 07/02/1977Bekendtgørelse (international)Skatte- og Vækstministeriet6. marts 1977

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af overenskomst af 6. maj 1976

med Tanzania til undgåelse af dobbeltbeskatning.

Den 6. maj 1976 undertegnedes i København følgende

overenskomst mellem Danmark og Tanzania til undgåelse af dobbeltbeskatning

for forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomst- og

formueskatter:

OVERENSKOMST

mellem Danmark og Tanzania til undgåelse af dobbeltbeskatning og

forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomst- og

formueskatter.

Regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Den forenede Republik

Tanzania, som ønsker at afslutte en overenskomst til undgåelse af

dobbeltbeskatning og forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår

indkomst- og formueskatter, er blevet enige om følgende:

Artikel 1

De af overenskomsten omfattede personer

Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, som er hjemmehørende

i en af eller begge de kontraherende stater.

Artikel 2

De af overenskomsten omfattede skatter

1. Denne overenskomst finder anvendelse på indkomst-

og formueskatter, der udskrives på hver af de kontraherende staters, deres

politiske underafdelingers eller deres lokale myndigheders vegne uden hensyn

til, hvorledes de opkræves.

2. Som indkomst- og formueskatter anses alle skatter,

der pålignes på grundlag af hele indkomsten, hele formuen eller dele af

indkomsten eller af formuen, herunder skatter på fortjeneste ved afhændelse

af løsøre eller fast ejendom, såvel som skatter på formueforøgelse.

3. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten

finder anvendelse, er:

Læs alt

a) For Tanzanias vedkommende:

skatten på indkomst eller på ethvert beløb, der anses for indkomst, og

skatten på fortjeneste ved afståelse af formuegenstande, der pålignes i

henhold til indkomstskatteloven (Income Tax Act)

(herefter omtalt som "tanzaniansk skat");

b) For Danmarks vedkommende:

1) indkomstskatten til staten;

2) den kommunale indkomstskat;

3) den amtskommunale indkomstskat;

4) folkepensionsbidragene;

5) sømandsskatten;

6) den særlige indkomstskat;

7) kirkeskatten;

8) udbytteskatten;

9) bidrag til dagpengefonden og

10) formueskatten til staten

(herefter omtalt som "dansk skat").

4. Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle

skatter af samme eller væsentlig samme art, der efter datoen for denne

overenskomsts underskrivelse måtte blive pålagt som tillæg til eller i stedet

for de ovenfor anførte skatter. De kompetente myndigheder i de kontraherende

stater skal om fornødent give hinanden underretning om enhver væsentlig

ændring i deres respektive skattelove.

Artikel 3

Almindelige definitioner

1. Hvis ikke andet fremgår af sammenhængen, skal i

denne overenskomst:

a) udtrykket "Tanzania" betyde Den forenede Republik Tanzania

og omfatte ethvert område uden for Tanzanias territorialfarvand, som i

overensstemmelse med folkeretten og ifølge Tanzanias lovgivning om

kontinentalsoklen er blevet eller måtte blive betegnet som et område, hvor

Tanzania kan udøve suverænitetsrettigheder med hensyn til udforskning og

udnyttelse af naturforekomster;

b) udtrykket "Danmark" betyde Kongeriget Danmark herunder

ethvert område, hvorover Danmark ifølge sin lovgivning og i overensstemmelse

med folkeretten kan udøve suverænitetsrettigheder med hensyn til udforskning

og udnyttelse af kontinentalsoklens naturforekomster; udtrykket omfatter ikke

Færøerne og Grønland;

c) udtrykkene "en kontraherende stat" og "den anden

kontraherende stat" betyde Tanzania eller Danmark, alt efter

sammenhængen;

d) udtrykket "person" omfatte en fysisk person, et selskab og

enhver anden sammenslutning af personer;

e) udtrykket "selskab" betyde enhver juridisk person, eller

enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk

person;

f) udtrykkene "foretagende i en kontraherende stat" og

"foretagende i den anden kontraherende stat" betyde henholdsvis et

foretagende, der drives af en person, som er hjemmehørende i en kontraherende

stat, og et foretagende, der drives af en person, som er hjemmehørende i den

anden kontraherende stat;

g) udtrykket "kompetente myndighed" betyde for så vidt angår

Tanzania finans- og planlægningsministeren eller hans befuldmægtigede

stedfortræder og for så vidt angår Danmark ministeren for skatter og afgifter

eller hans befuldmægtigede stedfortræder;

h) udtrykket "statsborgere" betyde:

1) alle fysiske personer, der har indfødsret i en kontraherende stat;

2) alle juridiske personer, interessentskaber og sammenslutninger, hvis

retslige stilling som sådanne har hjemmel i gældende lovgivning i en

kontraherende stat;

i) udtrykket "international trafik" betyde enhver transport med

skib eller luftfartøj, der drives af et foretagende, hvis virkelige ledelse

har sit sæde i en kontraherende stat, bortset fra tilfælde hvor skibet eller

luftfartøjet udelukkende drives mellem pladser i den anden kontraherende

stat.

2. Ved anvendelsen af denne overenskomst i en

kontraherende stat skal, medmindre andet følger af sammenhængen, ethvert

udtryk, som ikke på anden måde er defineret, tillægges den betydning, som det

har i henhold til de i denne kontraherende stat gældende love om de skatter,

hvorpå overenskomsten finder anvendelse.

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

1. I denne overenskomst anvendes udtrykket

"hjemmehørende i en kontraherende stat" på enhver person, som i

henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig deer på grund af

hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller et andet lignende kriterium. Men

udtrykket omfatter ikke en person, som er skattepligtig i denne kontraherende

stat udelukkende af indkomst fra kilder i eller formue anbragt i denne stat.

2. Hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stk. 1

er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, fastsættes hans status

efter følgende regler:

a) han skal anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i

hvilken han har en fast bolig til sin rådighed. Såfremt han har en fast bolig

til sin rådighed i begge kontraherende stater, skal han anses for at være

hjemmehørende i den kontraherende stat, med hvilken han har de stærkeste

personlige og økonomiske forbindelse (midtpunkt for sine livsinteresser);

b) kan det ikke afgøres, i hvilken af de to kontraherende stater han har

midtpunktet for sine livsinteresser, eller har han ikke en fast bolig til sin

rådighed i nogen af de kontraherende stater, skal han anses for at være

hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken han sædvanligvis opholder

sig;

c) opholder han sig sædvanligvis i begge de kontraherende stater, eller

har han ikke sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være

hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken han er statsborger;

d) er han statsborger i begge de kontraherende stater, eller er han ikke

statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende

stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

3. Hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i

stk. 1 anses for hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal den

anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken dens

virkelige ledelse har sit sæde.

Artikel 5

Fast driftssted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket "fast

driftssted" et fast forretningssted, hvor foretagendets virksomhed helt

eller delvis udøves.

2. Udtrykket "fast driftssted" skal navnlig

indbefatte:

a) et sted, hvorfra foretagendet ledes;

b) en filial;

c) et kontor;

d) en fabrik;

e) et værksted;

f) en grube, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet

sted, hvor naturforekomster udvindes;

g) stedet for et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde af mere end

seks måneders varighed.

3. Udtrykket "fast driftssted" skal anses

ikke at indbefatte:

a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring, udstilling

eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;

b) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende

til oplagring, udstilling eller udlevering;

c) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende

til bearbejdelse hos et andet foretagende;

d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage

indkøb af varer eller fremskaffe oplysninger til foretagendet;

e) opretholdelsen af et fast forretningssted, udelukkende i

reklameøjemed, til indsamling af oplysninger, til videnskabelig forskning

eller til udøvelse af lignende virksomhed, der for foretagendet er af

forberedende eller hjælpende art.

4. En person, som udfører virksomhed i en

kontraherende stat for et foretagende i den anden kontraherende stat - og som

ikke er en sådan uafhængig repræsentant, som omhandles i stk. 5 - skal anses

for at være et fast driftssted i den førstnævnte stat, såfremt han i denne

stat har og sædvanligvis udøver en fuldmagt til at indgå aftaler i

foretagendets navn, medmindre hans virksomhed er begrænset til indkøb af

varer for foretagendet.

5. Et foretagende i en kontraherende stat anses ikke

for at have et fast driftssted i den anden kontraherende stat, blot fordi det

driver forretning i denne anden stat gennem en mægler, kommissionær eller

anden uafhængig repræsentant, som handler inden for rammerne af sin

sædvanlige forretningsvirksomhed.

6. Den omstændighed, at et selskab, hjemmehørende i en

kontraherende stat, behersker eller beherskes af et selskab, som er

hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som (enten gennem et fast

driftssted eller på anden måde) udøver forretningsvirksomhed i den anden

stat, skal ikke i sig selv bevirke, at et af de to selskaber anses for et

fast driftssted for det andet.

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom

1. Indkomst af fast ejendom, heri indbefattet indkomst

af land- eller skovbrug, kan beskattes i den kontraherende stat, i hvilken

ejendommen er beliggende.

2. Udtrykket "fast ejendom" skal forstås i

overensstemmelse med lovgivningen i den kontraherende stat, i hvilken den

omtalte ejendom er beliggende. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte

tilbehør til fast ejendom, besætning og redskaber, der anvendes i landbrug og

skovbrug, rettigheder på hvilke den almindelige lovgivning om fast ejendom

finder anvendelse, brugsrettigheder til fast ejendom, såvel som rettigheder

til varierende eller faste ydelser, der betales for udnyttelsen af eller

retten til at udnytte mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster.

Skibe og luftfartøjer anses ikke for fast ejendom.

3. Bestemmelsen i stk. 1 finder anvendelse på

indkomst, der hidrører fra direkte brug, udlejning eller fra enhver anden

form for udnyttelse af fast ejendom.

4. Bestemmelserne i stk. 1 og 3 finder også anvendelse

på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på indkomst af

fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.

Artikel 7

Fortjeneste ved forretningsvirksomhed

1. Fortjeneste indvundet af et foretagende i en

kontraherende stat kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet

driver virksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende

fast driftssted. Såfremt foretagendet driver sådan virksomhed kan dets

fortjeneste beskattes i den anden stat, men dog kun for så vidt angår den del

deraf, som kan henføres til dette faste driftssted.

2. Under iagttagelse af bestemmelsen i stk. 4, skal

der, når et foretagende i en kontraherende stat driver virksomhed i den anden

kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted, i hver af de

kontraherende stater til dette faste driftssted henføres den fortjeneste, som

det kunne forventes at have opnået, hvis det havde været et uafhængigt

foretagende, der udøvede den samme eller lignende virksomhed på samme eller

lignende betingelser, og som under fuldstændig frie forhold handlede med det

foretagende, hvis faste driftssted det er.

3. Hvor et foretagende i en kontraherende stat, som

har et fast driftssted i den anden kontraherende stat, sælger varer af samme

eller lignende art som de, der sælges af det faste driftssted, eller tilbyder

tjenester af samme eller lignende art som de, der ydes af det faste

driftssted, kan fortjenesten ved sådan virksomhed henføres til det faste

driftssted, medmindre foretagendet godtgør, at sådanne salg eller tjenester

ikke kan henføres til det faste driftssteds virksomhed.

4. Ved fastsættelsen af et fast driftssteds

fortjeneste skal det være tilladt at fradrage udgifter, som er afholdt til

gavn for det faste driftssted, herunder udgifter til ledelse og almindelig

administration, hvad enten de afholdes i den stat, hvor det pågældende faste

driftssted er beliggende, eller andre steder, men dette skal ikke gælde

udgifter, som i henhold til denne stats lovgivning ikke ville blive tilladt

fradraget af et uafhængigt foretagende i denne stat.

5. For så vidt det har været sædvane i en

kontraherende stat at fastsætte den fortjeneste, der kan henføres til et fast

driftssted, på basis af en fordeling af foretagendets samlede fortjeneste

mellem dets forskellige afdelinger, skal intet i stk. 2 udelukke den

pågældende kontraherende stat fra at fastsætte den skattepligtige fortjeneste

på basis af en sådan sædvanemæssig fordeling. Den anvendte fordelingsmetode

skal imidlertid være af en sådan art, at resultatet er i overensstemmelse med

de principper, der er fastlagt i denne artikel.

6. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast

drifssted, blot fordi det faste driftssted har foretaget vareindkøb for

foretagendet.

7. Ved anvendelsen af de foregående stykker skal den

fortjeneste, der skal henføres til det faste driftssted, fastsættes efter

samme metode år for år, medmindre der er gode og fyldestgørende grunde for en

anden fremgangsmåde.

8. Hvor en fortjeneste indeholder indkomster, som er

omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal bestemmelserne

i disse andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i denne artikel.

Artikel 8

Skibs- og luftfart

1. Fortjeneste, som et foretagende i en kontraherende

stat oppebærer ved driften af luftfartøjer i international trafik, kan kun

beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har

sit sæde.

2. Fortjeneste, som et foretagende i en kontraherende

stat oppebærer ved driften af skibe i international trafik, kan beskattes i

begge de kontraherende stater i henhold til hver af de kontraherende staters

lovgivning.

3. Hvor et foretagende i en kontraherende stat

oppebærer fortjeneste som anført i stk. 2 ved virksomhed i den anden

kontraherende stat, skal

a) sådan fortjeneste anses for ikke at overstige et beløb, der svarer til

5 pct. af bruttobeløbet, som foretagendet oppebærer ved transport af

passagerer eller fragt, der er indskibet i denne anden stat;

b) den skat, der pålægges sådan fortjeneste i denne anden stat, nedsættes

med 50 pct.

4. Bestemmelsen i stk. 1 skal også finde anvendelse på

fortjeneste ved deltagelse i en pool, i et konsortium eller i en

international trafikorganisation.

Artikel 9

Indbyrdes afhængige foretagender

I tilfælde, hvor

a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte

deltager i ledelsen, kontrollen eller finansieringen af et foretagende i den

anden kontraherende stat, eller

b) samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen, kontrollen

eller finansieringen af såvel et foretagende i den ene kontraherende stat som

et foretagende i den anden kontraherende stat,

og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller

fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser,

som afviger fra de vilkår,

som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver

fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville være

tilfaldet et af disse foretagender, medregnes til dette foretagendes

fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.

Artikel 10

Udbytter

1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, som er hjemmehørende i

den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådant udbytte kan imidlertid beskattes i den

kontraherende stat, hvor det selskab, der udbetaler udbyttet, er

hjemmehørende, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat, men den

skat, der pålægges, må ikke overstige 15 pct. af bruttoudbyttet.

Dette stk. medfører ingen begrænsninger i adgangen til at beskatte

selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

3. Udtrykket "udbytte" betyder i denne

artikel indkomst af aktier eller andre rettigheder, bortset fra

gældsfordringer, til andel i fortjeneste, såvel som indkomst af andre

selskabsrettigheder, der er genstand for samme skattemæssige behandling som

indkomst af aktier i henhold til skattelovgivningen i den stat, i hvilken det

selskab, der foretager udlodningen, er hjemmehørende.

4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse

i tilfælde, hvor udbyttet oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, og som i den anden kontraherende stat, i hvilken det

selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, udøver erhvervsvirksomhed

gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne

anden stat fra et der beliggende fast sted og de rettigheder, der ligger til

grund for udlodningen, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted

eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller

artikel 15 finde anvendelse.

5. Hvor et selskab, som er hjemmehørende i en

kontraherende stat, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden

kontraherende stat, kan denne anden stat ikke pålægge nogen skat på udbytte,

som udbetales af selskabet undtagen i tilfælde, hvor sådant udbytte udbetales

til en person, der er hjemmehørende i denne anden stat eller i tilfælde, hvor

de rettigheder, der ligger til grund for udlodningen, har direkte forbindelse

med et fast driftssted eller et fast sted beliggende i denne anden stat, og

heller ikke underkaste selskabets ikke-udloddede fortjeneste nogen skat på

ikke-udloddet fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den

ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller

indkomst fra kilder i denne anden stat.

Artikel 11

Renter

1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og

betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat,

kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådan rente kan imidlertid beskattes i den

kontraherende stat, hvorfra den hidrører, og i overensstemmelse med

lovgivningen i denne stat, men den skat, der pålægges, må ikke overstige 12

1/2 pct. af rentebeløbet.

3. Udtrykket "rente" betyder i denne artikel

indkomst af gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikrede ved pant

eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til andel i skyldnerens

fortjeneste eller ikke, og i særdeleshed indkomst af statsgældsbeviser og

indkomst af obligationer eller forskrivninger, herunder præmier og gevinster,

der knytter sig til obligationer eller forskrivninger. Straftillæg for for

sen betaling anses ikke som renter i denne artikel.

4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse

i tilfælde, hvor renten oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, og som i den anden kontraherende stat, hvorfra renterne

hidrører, udøver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted

eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted,

og den fordring, der ligger til grund for den udbetalte rente, har direkte

forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal

bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 15 finde anvendelse.

5. Renter skal anses for at hidrøre fra en

kontraherende stat, hvis de betales af denne kontraherende stat selv, af en

politisk underafdeling deraf, af en lokal myndighed deri eller af en person,

der er hjemmehørende i denne stat. Såfremt den person, der betaler renten,

hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ej, imidlertid

har et fast driftssted i en kontraherende stat, i forbindelse med hvilket den

gæld, hvoraf renten betales, er stiftet, og sådan rente afholdes af dette

faste driftssted, skal sådan rente anses for at hidrøre fra den kontraherende

stat, hvori det faste driftssted er beliggende.

6. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den,

der erlægger, og den, der modtager renten, eller mellem disse og en tredje

person, har bevirket, at den erlagte rente set i forhold til den

gældsfordring, hvorfor den er betalt, overstiger det beløb, som ville være

blevet aftalt mellem parterne, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde

foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det

sidstnævnte beløb. I så fald skal den overskydende del af beløbet kunne

beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende

stater under behørig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne

overenskomst.

Artikel 12

Royalties

1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat

og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende

stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådanne royalties kan imidlertid beskattes i den

kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i overensstemmelse med

lovgivningen i denne stat, men den skat, der pålægges, må ikke overstige 20

pct. af royaltybeløbet.

3. Udtrykket "royalties" betyder i denne

artikel betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen

af eller retten til at anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk

eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm, ethvert patent,varemærke,

mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode,

eller for anvendelsen af eller retten til at anvende industrielt, kommercielt

eller videnskabeligt udstyr eller for oplysninger om industrielle,

kommercielle eller videnskabelige erfaringer.

4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse

i tilfælde, hvor royalties oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, og som i den anden kontraherende stat, hvorfra nævnte

royalties hidrører, udøver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast

driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende

fast sted, og den rettighed eller ejendom, som ligger til grund for de

udbetalte royalties, har direkte forbindelse med sådant fast driftssted eller

fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller

artikel 15 finde anvendelse.

5. Royalties skal anses for at hidrøre fra en

kontraherende stat, hvis de betales af denne kontraherende stat selv, af en

politisk underafdeling deraf, af en lokal myndighed deri eller af en person,

der er hjemmehørende i denne stat. Såfremt den person, der betaler royalties,

hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ej, imidlertid

har et fast driftssted i en kontraherende stat, i forbindelse med hvilket

forpligtelsen til at betale royalties er stiftet, og sådanne royalties

afholdes af dette faste driftssted, skal sådanne royalties anses for at

hidrøre fra den kontraherende stat, hvori det faste driftssted er beliggende.

6. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den,

der erlægger, og den, der modtager nævnte royalties, eller mellem disse og en

tredje person, har bevirket, at de erlagte royalties, når hensyn tages til

den anvendelse, rettighed eller oplysning, for hvilken de erlægges,

overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt, såfremt den nævnte

forbindelse ikke havde foreligge, skal bestemmelserne i denne artikel alene

finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal den overskydende

del af det erlagte beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen

i hver af de kontraherende stater under behørig hensyntagen til de øvrige

bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 13

Fortjeneste ved afståelse af formuegenstande

1. Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, som

defineret i artikel 6, stk. 2, kan beskattes i den kontraherende stat, hvori

ejendommen er beliggende.

2. Fortjeneste ved afståelse af aktiver, der ikke

består i fast ejendom, og som udgør en del af erhvervsformuen i et fast

driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden

kontraherende stat, eller ved afståelse af aktiver, der ikke består i fast

ejendom, og som hører til et fast sted, som en person hjemmehørende i en

kontraherende stat anvender til udøvelse af frit erhverv i den anden

kontraherende stat, herunder også fortjeneste ved salg af et sådant fast

driftssted (særskilt eller sammen med hele foretagendet), eller af et sådant

fast sted, kan beskattes i denne anden stat.

Fortjeneste ved afståelse af aktiver af den i artikel 23, stk. 3,

omhandlede art, der ikke består i fast ejendom, kan dog kun beskattes i den

kontraherende stat, der i henhold til den nævnte artikel har

beskatningsretten til de omhandlede aktiver.

3. Fortjeneste ved afståelse af alle andre aktiver end

de i stk. 1 og 2 omhandlede kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori

afhænderen er hjemmehørende.

Artikel 14

Eksperthonorarer

1. Eksperthonorarer, der hidrører fra en kontraherende

stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende

stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådanne eksperthonorarer kan imidlertid beskattes i

den kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i overensstemmelse med

lovgivningen i denne stat, men den skat, der pålægges, må ikke overstige 20

pct. af honorarernes bruttobeløb.

3. Udtrykket "eksperthonorarer" betyder i

denne artikel betalinger af enhver art til enhver person, med undtagelse af

ansatte hos den person, der foretager udbetalingen, som vederlag for enhver

tjeneste af administrativ, teknisk, faglig eller konsultativ art.

4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse

i tilfælde, hvor eksperthonorarer oppebæres af en person, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, og som i den anden kontraherende stat,

hvorfra honorarerne hidrører, udøver erhvervsvirksomhed gennem et der

beliggende fast driftssted, eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra

et der beliggende fast sted, og nævnte honorarer har direkte forbindelse med

sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i

henholdsvis artikel 7 eller artikel 15 finde anvendelse.

5. Eksperthonorarer skal anses for at hidrøre fra en

kontraherende stat, hvis de udbetales af denne kontraherende stat selv, af en

politisk underafdeling deraf, af en lokal myndighed deri eller af en person,

der er hjemmehørende i denne stat. Såfremt den person, der betaler

honorarerne, hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller

ej, imidlertid har et fast driftssted i en kontraherende stat, i forbindelse

med hvilket forpligtelsen til at udrede eksperthonorarerne er stiftet, og

sådanne honorarer afholdes af dette faste driftssted, skal sådanne honorarer

anses for at hidrøre fra den kontraherende stat, hvori det faste driftssted

er beliggende.

Artikel 15

Frit erhverv

1. Indkomst ved frit erhverv eller ved andet

selvstændigt arbejde af lignende karakter oppebåret af en person, som er

hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat,

medmindre den pågældende har et fast sted, der til stadighed står til hans

rådighed i den anden kontraherende stat med henblik på udøvelse af hans

virksomhed. Såfremt han har et sådant fast sted, kan indkomsten beskattes i

den anden kontraherende stat, men kun i det omfang, den kan henføres til

dette faste sted.

2. Udtrykket "frit erhverv" omfatter især

selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk, uddannende eller

undervisende virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, advokat,

ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.

Artikel 16

Personlige tjenesteydelser

1. Medmindre bestemmelserne i artiklerne 17, 19, 20 og

21 finder anvendelse, kan gage, løn og andet lignende vederlag for personlige

tjenesteydelser oppebåret af en person, som er hjemmehørende i en

kontraherende stat, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført

i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan det vederlag, der

hidrører derfra, beskattes i denne anden stat.

2. Uanset bestemmelserne i stk. 1 kan vederlag,som en

person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for

tjenesteydelser udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den

førstnævnte stat, såfremt

a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder,

der tilsammen ikke overstige 183 dage inden for vedkommende kalenderår, og

b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er

hjemmehørende i den anden stat, og

c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som

arbejdsgiveren har i den anden stat.

3. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel

kan vederlag for personligt arbejde, der udføres om bord på et skib eller et

luftfartøj i international trafik, beskattes i den kontraherende stat, i

hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

Når en i Danmark hjemmehørende person modtager vederlag for personligt

arbejde, udført på et af Scandinavian Airlines System (SAS) i international

trafik drevet luftfartøj, kan et sådant vederlag kun beskattes i Danmark.

Artikel 17

Bestyrelseshonorarer

Bestyrelseshonorarer og lignende vederlag, som oppebæres af en person, der

er hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans egenskab af medlem af

bestyrelsen for et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende

stat, kan beskattes i denne anden stat.

Artikel 18

Kunstnere og sportsfolk

1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 15 og 16 kan

indkomst, som erhverves af professionelle kunstnere såsom teater-, film-,

radio- eller fjernsynskunstnere og musikere samt af sportsfolk, for deres i

denne egenskab udøvede virksomhed, beskattes i den kontraherende stat, i

hvilken denne virksomhed er udøvet.

2. I tilfælde, hvor indkomst ved den virksomhed, som

udføres af en kunstner eller en sportsmand, ikke tilfalder kunstneren eller

sportsmanden selv, men en anden person, kan denne indkomst uanset

bestemmelserne i artiklerne 7, 15 og 16 beskattes i den kontraherende stat, i

hvilken kunstnerens eller sportsmandens virksomhed er udøvet.

3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde

anvendelse på optræden af kunstnere og sportsfolk, hvis deres besøg i en

kontraherende stat helt eller i alt væsentligt er støttet af offentlige

midler fra den anden kontraherende stat.

Artikel 19

Pensioner og sociale ydelser

1. Medmindre bestemmelserne i artikel 20, stk. 2

finder anvendelse, kan pensioner og lignende vederlag, der udbetales for

tidligere tjenesteydelser til en person, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, kun beskattes i denne stat.

2. Udbetalinger i henhold til

socialforsikringslovgivningen i en kontraherende stat kan, uanset

bestemmelsen i stk. 1, beskattes i denne stat.

Artikel 20

Offentligt hverv

1. a) Vederlag, undtagen pensioner, der udbetales af

en kontraherende stat, af en af dens politiske underafdelinger eller lokale

myndigheder til en fysisk person for varetagelsen af hverv for denne stat

eller dens underafdeling eller lokale myndighed, kan kun beskattes i denne

stat.

b) Et sådant vederlag kan imidlertid kun beskattes i den anden

kontraherende stat, hvis hvervet udføres i denne stat, og modtageren er

hjemmehørende i denne anden stat, og

(i) er statsborger i denne stat; eller

(ii) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det formål at

varetage hvervet.

2. a) Enhver pension, som betales direkte af - eller

af fonds oprettet af - en kontraherende stat, eller af en af dens politiske

underafdelinger eller lokale myndigheder til en fysisk person for

varetagelsen af hverv for denne stat eller dens underafdeling eller lokale

myndighed, kan kun beskattes i denne stat.

b) En sådan pension kan imidlertid kun beskattes i den anden

kontraherende stat, hvis modtageren er statsborger og hjemmehørende i denne

stat.

3. Bestemmelserne i artiklerne 16, 17 og 19 finder

anvendelse på vederlag og pensioner, der udbetales for hverv i forbindelse

med erhvervsvirksomhed, der drives af en kontraherende stat eller af en af

dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder.

Artikel 21

Studerende

1. Beløb, som en studerende, en forretningselev, en

lærling eller en landbrugs- eller skovbrugselev, som er, eller som,

umiddelbart før han aflægger besøg i en kontraherende stat, var hjemmehørende

i den anden kontraherende stat, og som udelukkende opholder sig i den

førstnævnte stat i uddannelses- eller oplæringsøjemed, modtager til sit

underhold, sin uddannelse eller sin oplæring, skal ikke beskattes i den

førstnævnte stat under forudsætning af, at sådanne beløb betales til ham fra

kilder uden for denne stat.

2. En fysisk person, som, medens han studerer ved et

universitet eller anden anerkendt undervisningsanstalt i en kontraherende

stat, har beskæftigelse, enten i denne kontraherende stat eller i den anden

kontraherende stat, i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger

183 dage inden for vedkommende kalenderår, skal ikke i den kontraherende

stat, hvori arbejdet er udført, beskattes af vederlaget derfor, såfremt

a) arbejdet har direkte forbindelse med hans studier, uddannelse eller

oplæring; og

b) han ikke, umiddelbart før påbegyndelsen af sin uddannelse ved

universitetet eller undervisningsanstalten i den førstnævnte kontraherende

stat, var hjemmehørende i den kontraherende stat, hvori arbejdet er udført.

Artikel 22

Andre indkomster

Indkomster, der oppebæres af en i en kontraherende stat hjemmehørende

person, og som ikke er omtalt i de foregående artikler i denne overenskomst,

kan, uanset hvorfra de hidrører, kun beskattes i denne stat.

Artikel 23

Formue

1. Formue bestående i fast ejendom, som defineret i

artikel 6, stk. 2, kan beskattes i den kontraherende stat, hvori ejendommen

er beliggende.

2. Formue bestående i aktiver bortset fra fast

ejendom, som udgør en del af erhvervsformuen i et foretagendes faste

driftssted, eller som hører til et fast sted, der anvendes til udøvelse af

frit erhverv, kan beskattes i den kontraherende stat, hvori det faste

driftssted eller det faste sted er beliggende.

3. Skibe og luftfartøjer, der benyttes i international

trafik,og aktiver bortset fra fast ejendom, som anvendes ved driften af

sådanne skibe og luftfartøjer, kan kun beskattes i den kontraherende stat,

hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

4. Alle andre arter af formue tilhørende en person,

som er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat.

Artikel 24

Ophævelse af dobbeltbeskatning

1. Hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark,

oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne

overenskomst kan beskattes i Tanzania, skal Danmark

a) indrømme fradrag i den pågældende persons indkomstskat med et beløb,

svarende til den indkomstskat, som er betalt i Tanzania;

b) indrømme fradrag i den pågældende persons formueskat med et beløb,

svarende til den formueskat, som er betalt i Tanzania.

2. Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke i noget

tilfælde kunne overstige den del af henholdsvis indkomstskatten eller

formueskatten, beregnet før sådant fradrag er givet, der svarer til den

indkomst eller formue, som kan beskattes i Tanzania.

3. Med forbehold af bestemmelserne i Tanzanias

lovgivning om indrømmelse til en person hjemmehørende i Tanzania af fradrag i

tanzaniansk skat for skat, der skal betales i et område uden for Tanzania,

skal dansk skat, som direkte eller ved indeholdelse skal erlægges i henhold

til Danmarks lovgivning og i overensstemmelse med denne overenskomst af

indkomst fra kilder i Danmark, tillades fradraget i tanzaniansk skat, som

skal erlægges af denne indkomst. Fradraget skal dog ikke kunne overstige den

tanzanianske skat, således som denne er beregnet, inden fradraget er givet,

der svarer til den indkomst, som hidrører fra Danmark.

4. Hvor en person, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge

bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i den anden

kontraherende stat, kan den førstnævnte stat medregne indkomsten eller

formuen i beskatningsgrundlaget, men skal i skatten af indkomsten eller

formuen fradrage den del af indkomstskatten, respektive formueskatten, som

svarer til den indkomst, der hidrører fra den anden kontraherende stat, eller

den formue, der ejes i den anden kontraherende stat.

5. I stk. 1 a) og 2 skal udtrykket "skat, som er

betalt i Tanzania" anses for at omfatte ethvert beløb, som i noget år

skulle have været betalt som tanzaniansk skat, hvis ikke der havde været tale

om:

(i) investeringsfradrag indrømmet i henhold til §§24, 25 eller 26 i

Second Schedule i Income Tax Act; eller

(ii) andre bestemmelser, som senere måtte blive gennemført, hvorved der

gives skattefritagelse eller skattenedsættelse, som de kompetente myndigheder

i de kontraherende stater er enige om tilgodeser økonomisk udvikling.

6. Bestemmelserne i stk. 5 (i) skal finde anvendelse i

de første 10 år, i hvilke denne overenskomst er i kraft, men de kompetente

myndigheder i de kontraherende stater kan rådføre sig med hinanden med

henblik på at afgøre om denne tidsfrist skal forlænges.

Artikel 25

Ikke-diskriminering

1. Statsborgere i en kontraherende stat, skal, uanset

om de er hjemmehørende i en af de kontraherende stater eller ej, ikke i den

anden kontraherende stat kunne underkastes nogen beskatning eller dermed

forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og

dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme

forhold er eller måtte blive underkastet.

2. Beskatningen af et fast driftssted, som et

foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må

ikke være mindre gunstig i denne anden stat end beskatningen af foretagender

i denne anden stat, der udøver samme virksomhed.

Denne bestemmelse skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en

kontraherende stat til at tilstå personer, som er hjemmehørende i den anden

kontraherende stat, de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og

nedsættelser, som den indrømmer de personer, der er bosat inden for dens eget

område som følge af personlig stilling eller forsørgerpligt over for familie.

3. Med undtagelse af de tilfælde, hvor bestemmelserne

i artikel 9, artikel 11, stk. 6, eller artikel 12, stk. 6, finder anvendelse,

skal renter, royalties og andre betalinger fra et foretagende i en

kontraherende stat til en person, hjemmehørende i den anden kontraherende

stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for et

sådant foretagende under samme betingelser, som ville finde anvendelse, hvis

betalingerne var sket til en person hjemmehørende i den førstnævnte stat.

Tilsvarende skal enhver gæld, som et foretagende i en kontraherende stat

har til en person hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kunne

fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige formue for et sådant

foretagende på samme måde, som hvis gælden var blevet stiftet over for en

person hjemmehørende i den førstnævnte stat.

4. Foretagender i en kontraherende stat, hvis formue

helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en

eller flere personer hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal ikke

i den førstnævnte kontraherende stat kunne underkastes nogen beskatning eller

dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den

beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i

denne førstnævnte stat er eller måtte blive underkastet.

5. Udtrykket "beskatning" betyder i denne

artikel de skatter, der er omfattet af denne overenskomst.

Artikel 26

Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler

1. Såfremt en i en kontraherende stat hjemmehørende

person mener, at foranstaltninger, truffet af en af de kontraherende stater,

for ham medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i

overensstemmelse med denne overenskomst, kan han uanset hvilke retsmidler der

måtte være fastsat i disse staters nationale lovgivning, indbringe sin sag

for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er

hjemmehørende. Klagen skal indgives inden tre år fra den dag, hvor der er

givet ham underretning om den foranstaltning, der medfører beskatning, som

ikke er i overensstemmelse med overenskomsten.

2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen

synes at være begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en rimelig løsning,

søge at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den

anden kontraherende stat med henblik på at undgå beskatning, der ikke er i

overensstemmelse med overenskomsten. Enhver indgået aftale skal gennemføres

uden hensyn til fastsatte forældelsesfrister i staternes nationale

lovgivning.

3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater

skal søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål,

der måtte opstå med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af

overenskomsten. De kan også rådføre sig med hinanden for at undgå

dobbeltbeskatning i tilfælde, der ikke omhandles i overenskomsten.

4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan

træde i direkte kontakt med hinanden med henblik på indgåelse af aftaler i

overensstemmelse med de foregående stykker. Hvor det for tilvejebringelsen af

en aftale skønnes ønskeligt, at der finder en mundtlig forhandling sted, kan

en sådan finde sted i et udvalg bestående af repræsentanter for de kompetente

myndigheder i de kontraherende stater.

5. De kontraherende staters kompetente myndigheder

skal fastsætte de nærmere regler for praktiseringen af begrænsningerne i stk.

2 i artiklerne 10, 11, 12 og 14.

Artikel 27

Udveksling af oplysninger

1. De kontraherende staters kompetente myndigheder

skal udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for gennemførelsen af

denne overenskomst eller den interne lovgivning i de kontraherende stater

vedrørende skatter, der omfattes af denne overenskomst, i det omfang den

stedfindende beskatning ikke strider mod denne overenskomst. Udveksling af

oplysninger er ikke begrænset af artikel 1. Alle oplysninger, der modtages af

en kontraherende stat, skal behandles som hemmelige på samme måde som

oplysninger, der modtages i henhold til denne stats interne lovgivning og må

kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og

forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med påligning eller opkrævning

af, retsforfølgelse vedrørende eller klagebehandling i forbindelse med de

skatter, der er omfattet af overenskomsten. Sådanne personer eller

myndigheder må kun benytte oplysningerne til nævnte formål. De omhandlede

personer eller myndigheder kan meddele oplysningerne under offentlige

domstolsforhandlinger eller i retslige afgørelser.

2. Bestemmelserne i stk. 1 skal i intet tilfælde kunne

fortolkes således, at der pålægges nogen af de kontraherende stater pligt

til:

a) at foretage forvaltningsakter, der strider mod dens egen eller den

anden kontraherende stats lovgivning eller forvaltningspraksis;

b) at meddele oplysninger, som ikke kan fremskaffes ifølge dens egen

eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale

forvaltningspraksis;

c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig,

forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller

fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville kunne

stride mod almene interesser (ordre public).

Artikel 28

Diplomatiske og konsulære embedsmænd

Intet i denne overenskomst berører de skattemæssige begunstigelser, som i

kraft af folkerettens almindelige regler eller særlige overenskomster

tilkommer diplomatiske eller konsulære embedsmænd.

Artikel 29

Territorial udvidelse

Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med de nødvendige

ændringer udvides til enhver del af Danmarks territorium, der særligt er

blevet holdt uden for overenskomstens anvendelse, og som pålægger skatter af

væsentlig samme karakter, som de skatter, overenskomsten finder anvendelse

på. Enhver sådan udvidelse skal have virkning fra det tidspunkt og være

undergivet sådanne ændringer og betingelser, herunder vedrørende opsigelse,

som måtte blive fastsat og aftalt mellem de kontraherende stater i noter, der

skal udveksles ad diplomatisk vej.

Artikel 30

Ikrafttræden

1. Denne overenskomst skal træde i kraft den dag, da

der i Tanzania og Danmark er truffet den sidste af de foranstaltninger, som

er nødvendige, for at overenskomsten kan træde i kraft henholdsvis i Tanzania

og i Danmark.

2. De kontraherende stater skal underrette hinanden,

når de i denne artikels stk. 1 anførte betingelse er opfyldt. Sådan

underretning skal udveksles i Dar-es-Salaam så snart som muligt.

3. Denne overenskomst skal træde i kraft efter

udvekslingen af nævnte underretninger og skal have virkning for så vidt angår

indkomst, der erhverves fra og med den 1. januar, der følger umiddelbart

efter det år, i hvilket udvekslingen af underretninger finder sted og for så

vidt angår formue, der er ansat for det kalenderår, der følger umiddelbart

efter det, i hvilket udvekslingen af underretninger finder sted.

4. De ordninger med hensyn til undgåelse af

dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskat og skatter af lignende

karakter, som er aftalt mellem regeringen i Danmark og regeringen i Det

forenede Kongerige ved en overenskomst af 27. marts 1950, og som har fundet

anvendelse, overfor Tanganyika og Zanzibar ved notevekslinger af 17. januar

1959 og 31. oktober 1960, og som er forblevet i kraft til denne dag ved

notevekslinger af 13. marts 1964 og 4. august 1964, skal ophøre at have

virkning fra den dag, hvor nærværende overenskomst får virkning.

Artikel 31

Opsigelse

Denne overenskomst skal forblive i kraft, indtil den opsiges af en af de

kontraherende stater. Enhver af de kontraherende stater kan opsige

overenskomsten ad diplomatisk vej ved at give meddelelse om opsigelse mindst

seks måneder før udgangen af ethvert kalenderår, som følger efter en periode

på 5 år fra den dag, hvor overenskomsten træder i kraft. I så fald skal

overenskomsten ophøre at have virkning for så vidt angår indkomst, der

erhverves fra og med den 1. januar, der følger umiddelbart efter det år, i

hvilket opsigelsen er givet og for så vidt angår formue, der er ansat for det

kalenderår, der følger umiddelbart efter det, i hvilket opsigelsen er givet.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede dertil behørigt befuldmægtigede

underskrevet denne overenskomst.

Udfærdiget i København, den 6. maj 1976

i to eksemplarer på engelsk.

For Kongeriget Danmarks regering:

Svend Jakobsen

For Den forenede Republik Tanzanias regering:

Amir H. Jamal

Overenskomsten trådte i medfør af artikel 30, stk. 1 i kraft den 31.

december 1976.

Samme dato ophører den i artikel 30, stk. 4 nævnte overenskomst at have

virkning for Tanzanias vedkommende, jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelser

nr. 44 af 13. juli 1950, nr. 41 af 16. september 1959 og nr. 54 af 7. maj

1965, Lovtidende C.

Overenskomsten finder ikke anvendelse for Færøerne og Grønland.

Udenrigsministeriet, den 7. februar

1977.

K. B. Andersen.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter