Bekendtgørelse af tillægsprotokol nr. 7 af 22. november 1984 til Den Europæiske Konvention til Beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af tillægsprotokol nr. 7 af 22.
november 1984 til Den Europæiske Konvention til Beskyttelse af
Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder (* 1)
I henhold til kgl. resolution af 1. august 1988 har Danmark ratificeret en
den 22. november 1984 i Strasbourg undertegnet syvende tillægsprotokol til
Den Europæiske Konvention til Beskyttelse af Menneskerettigheder og
Grundlæggende Frihedsrettigheder, jf. Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr.
20 af 11. juni 1953 og efterfølgende bekendtgørelser, senest nr. 46 af 3.
april 1975, Lovtidende C.
Protokollen har følgende ordlyd:
PROTOKOL NR. 7 TIL KONVENTIONEN TIL BESKYTTELSE AF
MENNESKERETTIGHEDER OG GRUNDLÆGGENDE FRIHEDSRETTIGHEDER Europarådets
medlemsstater, der har undertegnet nærværende protokol,og som er besluttede
på at tage yderligere skridt til at sikre den fælles gennemførelse af visse
rettigheder og friheder gennem Konventionen
til Beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlæggende
Frihedsrettigheder, undertegnet i Rom den 4. november 1950 (i det følgende
kaldet »konventionen«), er blevet enige om følgende:
Artikel 1
1. En udlænding, der lovligt er bosiddende i en stats
territorium, kan ikke udvises derfra, medmindre dette sker i medfør af en
beslutning truffet i overensstemmelse med loven, og den pågældende skal have
adgang til:
a) at fremkomme med sine bemærkninger mod udvisningen,
b) at få sagen prøvet på ny, og
c) med henblik herpå at være repræsenteret over for den kompetente
myndighed eller en person eller personer udpeget af denne myndighed.
2. En udlænding kan udvises inden udøvelsen af de i
stk. 1. a)-c) nævnte rettigheder, når dette er nødvendigt af hensyn
til den offentlige orden eller begrundet i hensynet til den nationale
Læs alt
sikkerhed.
Artikel 2
1. Enhver, der af en domstol er domfældt for en
strafbar lovovertrædelse, har ret til at få skyldsspørgsmålet eller
strafudmålingen prøvet ved en højere domstol. Udøvelsen af denne ret,
herunder de betingelser hvorunder denne kan udøves, fastsættes ved lov.
2. Der kan fraviges fra denne ret med hensyn til
lovovertrædelser af mindre alvorlig art, således som fastsat ved lov, eller i
tilfælde, hvor en person i første instans er blevet stillet for den højeste
domstol eller er blevet domfældt efter anke af en frifindende dom.
Artikel 3
Når en person ved endelig dom er blevet domfældt for et strafbart forhold,
og når domfældelsen senere er blevet omstødt eller personen benådet som følge
af, at en ny eller nyligt opdaget kendsgerning afgørende viser, at der er
sket en urigtig domfældelse, skal personen, der er blevet straffet som følge
af domfældelsen, have erstatning i overensstemmelse med loven eller
vedkommende stats praksis, medmindre det godtgøres, at den manglende
rettidige blotlæggelse af den ukendte kendsgerning helt eller delvis kan
tilskrives ham.
Artikel 4
1. Under een og samme stats jurisdiktion skal ingen i
en straffesag på ny kunne stilles for en domstol eller dømmes for en
lovovertrædelse, for hvilken han allerede er blevet endeligt frikendt eller
domfældt i overensstemmelse med denne stats lovgivning og strafferetspleje.
2. Bestemmelserne i foregående stykke forhindrer ikke
genoptagelse af sagen i overensstemmelse med vedkommende stats lovgivning og
strafferetspleje, såfremt der foreligger bevis for nye eller nyopdagede
kendsgerninger, eller såfremt der i den tidligere rettergang er begået en
grundlæggende fejl, som kunne påvirke sagens udfald.
3. Der kan ikke ske fravigelse fra denne artikel i
medfør af artikel 15 i konventionen.
Artikel 5
I privatretlig henseende skal ægtefæller i deres indbyrdes forhold og i
forholdet til deres børn nyde lige rettigheder og pligter, med hensyn til
indgåelse af ægteskab, under ægteskab og i tilfælde af dettes opløsning.
Denne artikel forhindrer ikke staterne i at tage sådanne forholdsregler, der
er nødvendige af hensyn til børnenes interesser.
Artikel 6
1. Enhver stat kan på tidspunktet for undertegnelse
eller deponering af sit ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument
nærmere angive for hvilket område eller hvilke områder denne protokol skal
gælde og angive i hvilken udstrækning den forpligter sig til, at
bestemmelserne i denne protokol skal finde anvendelse på dette område eller
disse områder.
2. Enhver stat kan til enhver tid efterfølgende ved
erklæring til Europarådets generalsekretær udvide anvendelsen af denne
protokol til ethvert andet område nærmere angivet i erklæringen. For et
sådant område træder protokollen i kraft på førstedagen i den måned, der
følger efter en periode på to måneder efter datoen for generalsekretærens
modtagelse af en sådan erklæring.
3. Enhver erklæring afgivet i henhold til de to
foregående stykker kan for et hvilket som helst område angivet i en sådan
erklæring tilbagekaldes eller begrænses ved en notifikation stilet til
generalsekretæren. Tilbagekaldelsen eller begrænsningen får virkning på
førstedagen i den måned, der følger efter en periode på to måneder efter
datoen for generalsekretærens modtagelse af en sådan notifikation.
4. En erklæring afgivet i overensstemmelse med denne
artikel skal anses for afgivet i overensstemmelse med artikel 63, stk. 1, i
konventionen.
5. Enhver stats område, hvorpå denne protokol i medfør
af statens ratifikation, accept eller godkendelse finder anvendelse, og
ethvert område, hvorpå protokollen finder anvendelse i medfør af statens
erklæring i henhold til denne artikel, kan betragtes som enkeltområder i
relation til henvisningen i artikel 1 til en stats område.
Artikel 7
1. I forholdet mellem deltagende stater skal
bestemmelserne i protokollens artikel 1-6 anses som supplerende artikler til
konventionen og alle konventionens bestemmelser skal finde anvendelse i
overensstemmelse hermed.
2. Retten til individuel klageadgang anerkendt ved en
erklæring afgivet i henhold til artikel 25 i konventionen, eller anerkendelse
af domstolens kompetence som bindende ved en erklæring afgivet i henhold til
artikel 46 i konventionen, skal ikke have virkning i forhold til denne
protokol, medmindre vedkommende stat har afgivet en erklæring, der anerkender
denne ret, eller anerkender denne kompetence med hensyn til artikel 1-5 i
denne protokol.
Artikel 8
Denne protokol er åben for undertegnelse af de af Europarådets
medlemsstater, der har undertegnet konventionen. Den skal ratificeres,
accepteres eller godkendes. En stat, der er medlem af Europarådet, kan ikke
ratificere, acceptere eller godkende denne protokol uden forudgående eller
samtidig hermed at ratificere konventionen. Ratifikations-, accept- eller
godkendelsesinstrumenter skal deponeres hos Europarådets generalsekretær.
Artikel 9
1. Denne protokol træder i kraft på førstedagen i den
måned, der følger efter udløbet af et tidsrum på to måneder efter den dato,
hvor syv medlemsstater af Europarådet har udtrykt deres samtykke til at blive
bundet af protokollen i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 8.
2. I forhold til en hvilken som helst medlemsstat, der
senere giver sit samtykke til at være bundet af protokollen, træder denne i
kraft på førstedagen i den måned, der følger efter udløbet af et tidsrum på
to måneder efter datoen for deponering af ratifikations-, accept- eller
godkendelsesinstrumentet.
Artikel 10
Europarådets generalsekretær skal underrette alle Europarådets
medlemsstater om:
a) Enhver undertegnelse;
b) deponeringen af ethvert ratifikations-, accept- eller
godkendelsesinstrument;
c) enhver dato for nærværende protokols ikrafttræden i overensstemmelse
med artiklerne 6 og 9;
d) enhver anden handling, notifikation eller erklæring i forbindelse med
denne protokol.
Til bekræftelse heraf har undertegnede, der er behørigt befuldmægtigede
hertil, underskrevet denne protokol.
Udfærdiget i Strasbourg den 22. november 1984 på engelsk og fransk, med
samme gyldighed for begge tekster, i et enkelt eksemplar, som skal deponeres
i Europarådets arkiver. Europarådets generalsekretær skal fremsende
bekræftede kopier til hver af Europarådets medlemsstater.
Danmarks ratifikationsinstrument blev deponeret hos Europarådets
generalsekretær den 18. august 1988. Foruden Danmark har Frankrig,
Grækenland, Island, Norge, Schweiz, Sverige og Østrig ratificeret
protokollen.
Danmark har i forbindelse med ratifikationen afgivet en erklæring i
henhold til protokollens artikel 7, stk. 1, ifølge hvilken protokollens
bestemmelser ikke finder anvendelse på Færøerne. Fra dansk side har man
endvidere taget et forbehold i relation til artikel 2. I oversættelse til
dansk lyder forbeholdet som følger:
»Den danske regering erklærer, at artikel 2, stk. 1, ikke skal være
til hinder for anvendelse af regler i Lov om Rettens Pleje, hvorefter
ankeadgang bliver afskåret i politisager,
a) hvor domfældte, skønt lovligt indstævnet, ikke har givet møde i sagen,
b) hvor retten har ladet straffen bortfalde, og
c) hvor der kun er idømt bøde eller konfiskation af genstande under en
ved lov fastsat grænse eller værdi.«
Endvidere har Danmark afgivet en erklæring i henhold til protokollens
artikel 7, stk. 2, ifølge hvilken man fra dansk side anerkender den
individuelle klageadgang og Domstolens kompetence med hensyn til protokollens
art. 1-5.
Foruden Danmark har Frankrig, Island, Norge, Schweiz og Sverige anerkendt
den individuelle klageadgang og Domstolens kompetence i medfør af
protokollens artikel 7, stk. 2.
Protokollen trådte i henhold til artikel 9 i kraft den 1. november 1988.
Udenrigsministeriet, den 7. april 1989
UFFE ELLEMANN-JENSEN
Lignende dokumenter
- 1995 LSF 62 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DEN EUROPÆISKE MENNESKERETTIGHEDSKONVENTION Retsinformation · 21. december 1995
- Bekendtgørelse af tillægsprotokol nr. 6 af 28. april 1983 til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (* 1) Retsinformation · 17. december 1985
- Bekendtgørelse af femte tillægsprotokol til den almindelige overenskomst om Europarådets rettigheder og immuniteter (* 1) Retsinformation · 3. juni 1992
- Bekendtgørelse af protokol nr. 5 til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. (* 1) Retsinformation · 13. september 1972
- 1991 LSF 230 FORSLAG TIL LOV OM DEN EUROPÆISKE MENNESKERETTIGHEDSKONVENTION Retsinformation · 29. april 1992
- Bekendtgørelse af protokol nr. 2 til Europarådets konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, ved hvilken menneskerettighedsdomstolen tillægges kompetence til at fremkomme med rådgivende udtalelser, samt af protokol nr. 3 til samme konvention, ved hvilken konventionens artikel 29, 30 og 34 ændres. (* 1) Retsinformation · 12. februar 1965