Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af tillægsprotokol nr. 7 af 22. november 1984 til Den Europæiske Konvention til Beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder (* 1)

BKI nr 41 af 07/04/1989Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet19. april 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af tillægsprotokol nr. 7 af 22.

november 1984 til Den Europæiske Konvention til Beskyttelse af

Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder (* 1)

I henhold til kgl. resolution af 1. august 1988 har Danmark ratificeret en

den 22. november 1984 i Strasbourg undertegnet syvende tillægsprotokol til

Den Europæiske Konvention til Beskyttelse af Menneskerettigheder og

Grundlæggende Frihedsrettigheder, jf. Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr.

20 af 11. juni 1953 og efterfølgende bekendtgørelser, senest nr. 46 af 3.

april 1975, Lovtidende C.

Protokollen har følgende ordlyd:

PROTOKOL NR. 7 TIL KONVENTIONEN TIL BESKYTTELSE AF

MENNESKERETTIGHEDER OG GRUNDLÆGGENDE FRIHEDSRETTIGHEDER Europarådets

medlemsstater, der har undertegnet nærværende protokol,og som er besluttede

på at tage yderligere skridt til at sikre den fælles gennemførelse af visse

rettigheder og friheder gennem Konventionen

til Beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlæggende

Frihedsrettigheder, undertegnet i Rom den 4. november 1950 (i det følgende

kaldet »konventionen«), er blevet enige om følgende:

Artikel 1

1. En udlænding, der lovligt er bosiddende i en stats

territorium, kan ikke udvises derfra, medmindre dette sker i medfør af en

beslutning truffet i overensstemmelse med loven, og den pågældende skal have

adgang til:

a) at fremkomme med sine bemærkninger mod udvisningen,

b) at få sagen prøvet på ny, og

c) med henblik herpå at være repræsenteret over for den kompetente

myndighed eller en person eller personer udpeget af denne myndighed.

2. En udlænding kan udvises inden udøvelsen af de i

stk. 1. a)-c) nævnte rettigheder, når dette er nødvendigt af hensyn

til den offentlige orden eller begrundet i hensynet til den nationale

Læs alt

sikkerhed.

Artikel 2

1. Enhver, der af en domstol er domfældt for en

strafbar lovovertrædelse, har ret til at få skyldsspørgsmålet eller

strafudmålingen prøvet ved en højere domstol. Udøvelsen af denne ret,

herunder de betingelser hvorunder denne kan udøves, fastsættes ved lov.

2. Der kan fraviges fra denne ret med hensyn til

lovovertrædelser af mindre alvorlig art, således som fastsat ved lov, eller i

tilfælde, hvor en person i første instans er blevet stillet for den højeste

domstol eller er blevet domfældt efter anke af en frifindende dom.

Artikel 3

Når en person ved endelig dom er blevet domfældt for et strafbart forhold,

og når domfældelsen senere er blevet omstødt eller personen benådet som følge

af, at en ny eller nyligt opdaget kendsgerning afgørende viser, at der er

sket en urigtig domfældelse, skal personen, der er blevet straffet som følge

af domfældelsen, have erstatning i overensstemmelse med loven eller

vedkommende stats praksis, medmindre det godtgøres, at den manglende

rettidige blotlæggelse af den ukendte kendsgerning helt eller delvis kan

tilskrives ham.

Artikel 4

1. Under een og samme stats jurisdiktion skal ingen i

en straffesag på ny kunne stilles for en domstol eller dømmes for en

lovovertrædelse, for hvilken han allerede er blevet endeligt frikendt eller

domfældt i overensstemmelse med denne stats lovgivning og strafferetspleje.

2. Bestemmelserne i foregående stykke forhindrer ikke

genoptagelse af sagen i overensstemmelse med vedkommende stats lovgivning og

strafferetspleje, såfremt der foreligger bevis for nye eller nyopdagede

kendsgerninger, eller såfremt der i den tidligere rettergang er begået en

grundlæggende fejl, som kunne påvirke sagens udfald.

3. Der kan ikke ske fravigelse fra denne artikel i

medfør af artikel 15 i konventionen.

Artikel 5

I privatretlig henseende skal ægtefæller i deres indbyrdes forhold og i

forholdet til deres børn nyde lige rettigheder og pligter, med hensyn til

indgåelse af ægteskab, under ægteskab og i tilfælde af dettes opløsning.

Denne artikel forhindrer ikke staterne i at tage sådanne forholdsregler, der

er nødvendige af hensyn til børnenes interesser.

Artikel 6

1. Enhver stat kan på tidspunktet for undertegnelse

eller deponering af sit ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument

nærmere angive for hvilket område eller hvilke områder denne protokol skal

gælde og angive i hvilken udstrækning den forpligter sig til, at

bestemmelserne i denne protokol skal finde anvendelse på dette område eller

disse områder.

2. Enhver stat kan til enhver tid efterfølgende ved

erklæring til Europarådets generalsekretær udvide anvendelsen af denne

protokol til ethvert andet område nærmere angivet i erklæringen. For et

sådant område træder protokollen i kraft på førstedagen i den måned, der

følger efter en periode på to måneder efter datoen for generalsekretærens

modtagelse af en sådan erklæring.

3. Enhver erklæring afgivet i henhold til de to

foregående stykker kan for et hvilket som helst område angivet i en sådan

erklæring tilbagekaldes eller begrænses ved en notifikation stilet til

generalsekretæren. Tilbagekaldelsen eller begrænsningen får virkning på

førstedagen i den måned, der følger efter en periode på to måneder efter

datoen for generalsekretærens modtagelse af en sådan notifikation.

4. En erklæring afgivet i overensstemmelse med denne

artikel skal anses for afgivet i overensstemmelse med artikel 63, stk. 1, i

konventionen.

5. Enhver stats område, hvorpå denne protokol i medfør

af statens ratifikation, accept eller godkendelse finder anvendelse, og

ethvert område, hvorpå protokollen finder anvendelse i medfør af statens

erklæring i henhold til denne artikel, kan betragtes som enkeltområder i

relation til henvisningen i artikel 1 til en stats område.

Artikel 7

1. I forholdet mellem deltagende stater skal

bestemmelserne i protokollens artikel 1-6 anses som supplerende artikler til

konventionen og alle konventionens bestemmelser skal finde anvendelse i

overensstemmelse hermed.

2. Retten til individuel klageadgang anerkendt ved en

erklæring afgivet i henhold til artikel 25 i konventionen, eller anerkendelse

af domstolens kompetence som bindende ved en erklæring afgivet i henhold til

artikel 46 i konventionen, skal ikke have virkning i forhold til denne

protokol, medmindre vedkommende stat har afgivet en erklæring, der anerkender

denne ret, eller anerkender denne kompetence med hensyn til artikel 1-5 i

denne protokol.

Artikel 8

Denne protokol er åben for undertegnelse af de af Europarådets

medlemsstater, der har undertegnet konventionen. Den skal ratificeres,

accepteres eller godkendes. En stat, der er medlem af Europarådet, kan ikke

ratificere, acceptere eller godkende denne protokol uden forudgående eller

samtidig hermed at ratificere konventionen. Ratifikations-, accept- eller

godkendelsesinstrumenter skal deponeres hos Europarådets generalsekretær.

Artikel 9

1. Denne protokol træder i kraft på førstedagen i den

måned, der følger efter udløbet af et tidsrum på to måneder efter den dato,

hvor syv medlemsstater af Europarådet har udtrykt deres samtykke til at blive

bundet af protokollen i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 8.

2. I forhold til en hvilken som helst medlemsstat, der

senere giver sit samtykke til at være bundet af protokollen, træder denne i

kraft på førstedagen i den måned, der følger efter udløbet af et tidsrum på

to måneder efter datoen for deponering af ratifikations-, accept- eller

godkendelsesinstrumentet.

Artikel 10

Europarådets generalsekretær skal underrette alle Europarådets

medlemsstater om:

a) Enhver undertegnelse;

b) deponeringen af ethvert ratifikations-, accept- eller

godkendelsesinstrument;

c) enhver dato for nærværende protokols ikrafttræden i overensstemmelse

med artiklerne 6 og 9;

d) enhver anden handling, notifikation eller erklæring i forbindelse med

denne protokol.

Til bekræftelse heraf har undertegnede, der er behørigt befuldmægtigede

hertil, underskrevet denne protokol.

Udfærdiget i Strasbourg den 22. november 1984 på engelsk og fransk, med

samme gyldighed for begge tekster, i et enkelt eksemplar, som skal deponeres

i Europarådets arkiver. Europarådets generalsekretær skal fremsende

bekræftede kopier til hver af Europarådets medlemsstater.

Danmarks ratifikationsinstrument blev deponeret hos Europarådets

generalsekretær den 18. august 1988. Foruden Danmark har Frankrig,

Grækenland, Island, Norge, Schweiz, Sverige og Østrig ratificeret

protokollen.

Danmark har i forbindelse med ratifikationen afgivet en erklæring i

henhold til protokollens artikel 7, stk. 1, ifølge hvilken protokollens

bestemmelser ikke finder anvendelse på Færøerne. Fra dansk side har man

endvidere taget et forbehold i relation til artikel 2. I oversættelse til

dansk lyder forbeholdet som følger:

»Den danske regering erklærer, at artikel 2, stk. 1, ikke skal være

til hinder for anvendelse af regler i Lov om Rettens Pleje, hvorefter

ankeadgang bliver afskåret i politisager,

a) hvor domfældte, skønt lovligt indstævnet, ikke har givet møde i sagen,

b) hvor retten har ladet straffen bortfalde, og

c) hvor der kun er idømt bøde eller konfiskation af genstande under en

ved lov fastsat grænse eller værdi.«

Endvidere har Danmark afgivet en erklæring i henhold til protokollens

artikel 7, stk. 2, ifølge hvilken man fra dansk side anerkender den

individuelle klageadgang og Domstolens kompetence med hensyn til protokollens

art. 1-5.

Foruden Danmark har Frankrig, Island, Norge, Schweiz og Sverige anerkendt

den individuelle klageadgang og Domstolens kompetence i medfør af

protokollens artikel 7, stk. 2.

Protokollen trådte i henhold til artikel 9 i kraft den 1. november 1988.

Udenrigsministeriet, den 7. april 1989

UFFE ELLEMANN-JENSEN

Lignende dokumenter