Spring til indhold

Retsinformation

1995 LSF 62 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DEN EUROPÆISKE MENNESKERETTIGHEDSKONVENTION

1995/1 LSF 62Lovforslag som fremsatFolketinget21. december 1995

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov nr. 285 af 29. april 1992 om Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention foretages følgende ændring:

1. I § 1, stk. 1, nr. 1, indsættes efter litra d:

»e) Protokol nr. 9 af 6. november 1990 til Konventionen til

Beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder.

f) Protokol nr. 10 af 25. marts 1992 til Konventionen til Beskyttelse af

Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder.

g) Protokol nr. 11 af 11. maj 1994 til Konventionen til Beskyttelse af

Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder, der omstrukturerer

det kontrolsystem, som konventionen har etableret.«

§ 2

Stk. 1 . Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens

ikrafttræden og kan sætte § 1, stk. 1, nr. 1, litra e, f og g, i lov om Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention som affattet ved § 1, nr. 1, i kraft

enkeltvis.

Stk. 2 . Ved ikraftsættelsen af § 1, stk. 1, nr. 1, litra g, i lov

om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention som affattet ved § 1, nr. 1,

kan Justitsministeren ophæve § 1, stk. 1, nr. 1, litra a og e, i lov om Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention som affattet ved denne lov.

Stk. 3 . Ved ikraftsættelse efter stk. 2 kan justitsministeren

ændre litreringen i § 1, stk. 1, nr. 1, i lov om Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention som affattet ved denne lov.

Stk. 4 . Ved ikraftsættelse efter stk. 1-3 fastsætter

justitsministeren indholdet af bilagene til lov om Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov nr. 285 af 29. april 1992 om Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention foretages følgende ændring:

Læs alt

1. I § 1, stk. 1, nr. 1, indsættes efter litra d:

»e) Protokol nr. 9 af 6. november 1990 til Konventionen til

Beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder.

f) Protokol nr. 10 af 25. marts 1992 til Konventionen til Beskyttelse af

Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder.

g) Protokol nr. 11 af 11. maj 1994 til Konventionen til Beskyttelse af

Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder, der omstrukturerer

det kontrolsystem, som konventionen har etableret.«

§ 2

Stk. 1 . Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens

ikrafttræden og kan sætte § 1, stk. 1, nr. 1, litra e, litra f og litra g, i

lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som affattet ved § 1, nr.

1, i kraft enkeltvis.

Stk. 2 . Ved ikraftsættelsen af § 1, stk. 1, nr. 1, litra g, i lov

om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som affattet ved § 1, nr. 1,

kan Justitsministeren ophæve § 1, stk. 1, nr. 1, litra a og litra e, i lov om

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention som affattet ved denne lov.

Stk. 3 . Ved ikraftsættelse efter stk. 2 kan Justitsministeren

ændre litreringen i § 1, stk. 1, nr. 1, i lov om Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention, som affattet ved denne lov.

Stk. 4 . Ved ikraftsættelse efter stk. 1-3 fastsætter

Justitsministeren indholdet af bilagene til lov om Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

I 1992 blev Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med 8 tilhørende

tillægsprotokoller inkorporeret i dansk ret og dermed gjort til en del af den

danske lovgivning.

Lovforslaget har til formål at gennemføre tillægsprotokol nr. 9, 10 og 11

til Menneskerettighedskonventionen i dansk ret.

Med vedtagelsen af lovforslaget giver Folketinget tillige sit samtykke

efter grundlovens § 19 til, at Danmark ratificerer de tre tillægsprotokoller.

2. Gældende ret

2.1. Den europæiske Menneskerettighedskommission

Den europæiske Menneskerettighedskommission består af 1 medlem fra hver af

de kontraherende stater, jf. Menneskerettighedskonventionens art. 20. Der er

pr. den 5. oktober 1995 30 medlemmer i Kommissionen.

Den europæiske Menneskerettighedskommissions medlemmer vælges af

Ministerkomiteen efter indstilling fra Den parlamentariske Forsamling.

Kommissionens medlemmer vælges for en periode af 6 år med adgang til genvalg,

jf. art. 22, stk. 1. Medlemmerne er i deres virksomhed uafhængige af

staternes regeringer og af Europarådet, jf. art. 23.

Kommissionen har bl.a. kompetence til at behandle klager fra

enkeltpersoner over medlemsstaternes konventionsbrud, såfremt den stat, der

er klaget over, har anerkendt Kommissionens kompetence til at modtage klager

fra enkeltpersoner, jf. art. 25. Dette er tilfældet for Danmarks vedkommende.

Kommissionen kan tillige behandle klager fra en medlemsstat over påståede

brud på konventionen foretaget af en anden medlemsstat, jf. art. 24, og efter

2. tillægsprotokol kan Kommissionen afgive rådgivende udtalelser. Sådanne

sager er imidlertid sjældent forekommende.

Klage over en medlemsstats konventionsbrud til Kommissionen kan indbringes

af enhver uanset statsborgerskab (forudsat at den pågældende stat har

ratificeret konventionen og - som Danmark - anerkendt den individuelle

klageret til Kommissionen). Den individuelle klager skal kunne godtgøre at

være offer for en konkret krænkelse af de i konventionen og tilhørende

tillægsprotokoller beskyttede rettigheder, jf. art. 25.

Kommissionen afgør, om klagen skal antages til behandling.

Det er en betingelse for Kommissionens behandling af en klage, at de

nationale retsmidler er udtømt, og at klagen er indgivet inden 6 måneder fra

den dato, den endelige nationale afgørelse blev truffet, jf. art. 26.

Kommissionen foretager ved vurderingen af, om en klage skal antages til

behandling, tillige en realitetsvurdering af sagen, idet Kommissionen blandt

andet kan afvise sager, der er åbenbart grundløse, jf. art. 27.

Langt hovedparten af de indgivne klager bliver afvist, typisk fordi klagen

ikke angår beskyttede rettigheder, eller fordi der åbenlyst ikke foreligger

en krænkelse.

Efter at en klage er optaget til realitetsbehandling, foretager

Kommissionen en gennemgang af sagen. I forbindelse hermed får klager og den

indklagede stat adgang til nærmere at redegøre for deres synspunkter, jf.

art. 28.

Parterne kan under denne proces indgå et forlig. Efter konventionen er

Kommissionens opgave netop at formidle et sådant forlig, jf. art. 28. Er

forliget acceptabelt, udarbejder Kommissionen en rapport til

offentliggørelse, hvori man indskrænker sig til kort at referere sagens

kendsgerninger og den løsning, der er opnået, jf. art. 28.

I andre tilfælde udarbejder Kommissionen en rapport med en beskrivelse af

sagens faktum. I rapporten redegør Kommissionen endvidere for, om den finder,

at der foreligger en krænkelse af konventionen. Rapporten oversendes til

Ministerkomiteen samt vedkommende stat. Derimod sendes rapporten ikke til

klager eller dennes repræsentant. Kommissionen kan ved oversendelsen stille

sådanne forslag, som den finder passende, f.eks. om betaling af erstatning

for en krænkelse, jf. art. 31.

Hvis ikke Kommissionen eller staten (eller andre stater) indbringer sagen

for Domstolen inden for en frist på 3 måneder, afgør Ministerkomiteen med to

tredjedeles flertal, om der foreligger en krænkelse af konventionens

rettigheder. Såfremt Ministerkomiteen finder, at der foreligger en krænkelse

af konventionen, skal Ministerkomiteen fastsætte en frist, inden for hvilken

den pågældende stat skal træffe de eventuelle forholdsregler - f.eks.

betaling af erstatning eller (sjældnere) ændring af retstilstanden - som

Ministerkomiteens afgørelse indebærer, jf. art. 32.

2.2. Den europæiske Menneskerettighedsdomstol

Den europæiske Menneskerettighedsdomstol består af et antal medlemmer

svarende til antallet af medlemmer af Europarådet, jf. art. 38. Der er pr.

den 5. oktober 1995 32 dommere i Domstolen.

Medlemmerne af Domstolen vælges af Den parlamentariske Forsamling for 9 år

med adgang til genvalg. Dommerne er i deres virksomhed uafhængige af

staternes regeringer og af Europarådet, jf. art. 39 og 40.

Domstolen har kompetence til at behandle en sag, såfremt den stat, der er

klaget over - som f.eks. Danmark - har anerkendt Domstolens kompetence, jf.

art. 45, 46 og 48.

Hidtil har det alene været Kommissionen, den stat, hvis statsborger

angives at være krænket (eller mod hvem klagen er rejst) eller den stat, der

har indgivet en statsklage, der har kunnet indbringe en sag for Domstolen,

jf. art. 48. Klager selv har således ikke i medfør af det oprindelige

konventionssystem haft mulighed for at indbringe sagen for Domstolen.

Enhver sag skal behandles af mindst 9 dommere. Det medlemsland, der er

klaget over, skal altid være repræsenteret i dommerpanelet, jf. art. 43.

Domstolens afgørelser er endelige, og de skal ledsages af grunde. Enhver

dommer er berettiget til at afgive særskilt votum (dissens), hvis afgørelsen

helt eller delvis ikke er udtryk for denne dommers opfattelse, jf. art. 51 og

52.

Medlemsstaterne er folkeretligt forpligtede til at rette sig efter

Domstolens afgørelse. Domstolen kan om nødvendigt tilkende den forurettede en

passende erstatning, jf. art 50 og 53.

Domstolens afgørelse sendes til Ministerkomiteen, der overvåger dommens

fuldbyrdelse, jf. art. 54.

2.3. Indhentelse af Folketingets samtykke

I medfør af § 2 i lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention kan

regeringen indgå overenskomster om ændring af bestemmelserne om

konventionsorganernes sammensætning og virkemåde.

I de specielle bemærkninger til lovens § 2, jf. Folketingstidende 1991/92,

tillæg A, sp. 5474, er anført følgende:

»Mens selve Menneskerettighedskonventionen og protokol nr. 1 er

indgået efter indhentelse af Rigsdagens samtykke, er alle senere protokoller

tiltrådt, uden at regeringen har skønnet det nødvendigt at indhente et

samtykke fra Folketinget efter grundlovens § 19.

Når konventionskomplekset i sin helhed inkorporeres, vil ændringer i en

hvilken som helst bestemmelse nødvendiggøre en lovændring. Der kan forudses

en del ændringer i de kommende år. Som nævnt under bemærkningerne til § 1 har

medlemsstaterne undertegnet en 9. protokol, der vil gøre det muligt for den

enkelte borger at indbringe klager for Menneskerettighedsdomstolen, efter at

Menneskerettighedskommissionen har afgivet en rapport om klagen. Endvidere

foregår der for øjeblikket drøftelser om en 10. protokol om, at det flertal,

der kræves i Ministerkomiteen for at konstatere en krænkelse på grundlag af

en rapport fra Menneskerettighedskommissionen, skal nedsættes fra 2/3 til

simpelt flertal.

Justitsministeriet finder - i overensstemmelse med udvalget - at det vil

være uhensigtsmæssigt, om ændringer i form af procedureregler og lignende

altid skulle nødvendiggøre en formel lovændring, og det foreslås, at

regeringen bemyndiges til at tiltræde sådanne protokoller. Kundgørelser skal

ske således, at protokollerne fremtræder som nye bilag til loven, og det vil

derfor være naturligt, at de indarbejdes i form af en ny lovbekendtgørelse.

Denne bemyndigelse udelukker ikke, at regeringen beslutter at indhente

Folketingets samtykke til ratifikation af proceduremæssige protokoller, der

skønnes at indebære forpligtelser af større betydning. Man kan f.eks. ikke

udelukke, at en eventuel reform af kontrolsystemet med en sammensmeltning af

Domstol og Kommission udformes således, at der kan være grund til at

forelægge sagen for Folketinget.«

Som det fremgår af bemærkningerne til inkorporeringslovens § 2 er formålet

med denne bestemmelse bl.a. at muliggøre dansk ratifikation af ændringer i

procedureregler og lignende uden forelæggelse for Folketinget. Det

forudsættes imidlertid, at ændringerne ikke indebærer forpligtelser af større

betydning.

Det forhold, at enkeltpersoner ved 9. tillægsprotokol indrømmes en

egentlig søgsmålsadgang mod staten ved en international domstol, kunne tale

for, at ændringerne rækker ud over det, der kan karakteriseres som

»konventionsorganernes sammensætning og virkemåde«, således som

dette nærmere er præciseret i lovens bemærkninger. Den individuelle

søgsmålsadgang for Domstolen må desuden anses for en principiel nyskabelse

inden for folkeretten.

Hertil kommer, at en søgsmålsadgang, der er uafhængig af Kommissionens

konklusion i artikel 31-rapporten og uafhængig af, om Kommissionen måtte

ønske en afgørelse ved Domstolen, ændrer den hidtidige overvågningsmekanisme.

Der henvises i det hele til gennemgangen af tillægsprotokollen under pkt.

3.1.

Reformovervejelserne vedrørende en sammenlægning af Kommissionen og

Domstolen er mundet ud i 11. tillægsprotokol af 11. maj 1994. Protokollens

indhold er gennemgået nedenfor under pkt. 3.3. Justitsministeriet er af den

opfattelse, at ratifikation af den 11. tillægsprotokol alene vil kunne ske

med Folketingets samtykke i overensstemmelse med det anførte i sidste afsnit

i de ovenfor citerede lovbemærkninger.

Justitsministeriet har på denne baggrund fundet det rigtigst at indhente

Folketingets samtykke til ratifikation også af den 9. og 10. tillægsprotokol.

Som nævnt under pkt. 1 giver Folketinget således med vedtagelsen af

lovforslaget tillige sit samtykke til, at Danmark ratificerer de tre

tillægsprotokoller.

3. Tillægsprotokoller, Danmark endnu ikke har ratificeret

Den 9. tillægsprotokol er gengivet i bilag 2, den 10. tillægsprotokol er

gengivet i bilag 3, og den 11. tillægsprotokol er gengivet i bilag 4.

Tillægsprotokollerne er gengivet i dansk oversættelse. Oversættelsen er alene

vejledende og ikke den autentiske tekst, idet de bindende og autentiske

tekster er de engelske og franske.

Justitsministeriet har imidlertid fundet, at det ville føre for vidt at

medtage også de engelske og franske tekster som bilag til lovforslaget. De

officielle engelske og franske tekster til de enkelte tillægsprotokoller vil

blive kundgjort i Lovtidende C efter ratifikationen og forinden loven træder

i kraft for så vidt angår den pågældende tillægsprotokol.

3.1. 9. tillægsprotokol

Ved den 9. tillægsprotokol ændres konventionen således, at ikke blot

staterne og Kommissionen kan indbringe en sag for

Menneskerettighedsdomstolen, men også enkeltpersoner, ikke-statslige

organisationer eller grupper af enkeltpersoner, der har klaget til

Kommissionen, og Domstolen gøres kompetent til at behandle sådanne sager, jf.

tillægsprotokollens art. 3, 4 og 5.

Sager, der indbringes for Domstolen af enkeltpersoner, organisationer

eller grupper af enkeltpersoner, skal først forelægges for et udvalg

bestående af 3 af Domstolens medlemmer. Blandt de 3 skal der være en dommer

fra den indklagede stat, eller hvis den pågældende stat ingen dommer har, da

en person valgt af den pågældende stat. Denne person har status som dommer.

Hvis klagen vedrører mere end en stat, skal antallet af medlemmer i

dommerudvalget udvides tilsvarende. Såfremt sagen ikke rejser et alvorligt

spørgsmål vedrørende fortolkning eller anvendelse af konventionen, og heller

ikke af andre grunde bør forelægges Domstolen til overvejelse, kan det nævnte

dommerudvalg med enstemmighed beslutte, at sagen ikke forelægges for

Domstolen. I så fald træffer Ministerkomiteen på sædvanlig måde afgørelse om,

hvorvidt der er sket overtrædelse af konventionen, jf. tillægsprotokollens

art. 5.

Den 9. tillægsprotol indebærer endvidere en ændring af Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention, således at Kommissionens rapport ikke blot

oversendes til Ministerkomiteen og til de implicerede stater, men også til en

eventuel individuel klager. Rapporten må fortsat ikke offentliggøres af

vedkommende stat eller individuelle klager, jf. tillægsprotokollens art. 2.

Tillægsprotokollen er trådt i kraft, men gælder ikke for Danmark, da den

endnu ikke er ratificeret af Danmark.

3.2. 10. tillægsprotokol

Den 10. tillægsprotokol ændrer konventionen, således at Ministerkomiteens

afgørelse af, om der foreligger en krænkelse af konventionen, skal ske med

almindeligt flertal og ikke som hidtil med to tredjedeles flertal, jf.

tillægsprotokollens art. 1.

Den 10. tillægsprotokol er endnu ikke trådt i kraft. Dette sker på

førstedagen i den måned, der følger efter udløbet af et tidsrum på tre

måneder efter den dato, hvor alle konventionens parter har udtrykt deres

samtykke til at blive bundet af protokollen i overensstemmelse med reglerne

herom, jf. tillægsprotokollens art. 3.

3.3. 11. tillægsprotokol

Gennem årene er antallet af klagesager øget, og antallet af medlemsstater

i Europarådet er ligeledes stigende. Dette har medført et påtrængende behov

for at omstrukturere det kontrolsystem, der er etableret med konventionen.

Denne omstrukturering sker med den 11. tillægsprotokol.

Protokollen indfører en ny domstol, som erstatter Kommissionen og den

nuværende Domstol. Ministerkommiteen skal fremover overvåge dommenes

fuldbyrdelse, men ikke tage stilling til, om der foreligger en krænkelse af

konventionens rettigheder, jf. art. 19 og 46 i konventionen som affattet ved

tillægprotokollens art. 1.

Domstolen får jurisdiktion for så vidt angår fortolkningen og anvendelsen

af konventionen både vedrørende sager mellem stater og individuelle klager.

Endvidere vil Domstolen kunne give rådgivende udtalelser efter anmodning fra

Ministerkommiteen, jf. de nye art. 31 og 47 i konventionen.

Domstolen, der bliver permanent, vil bestå af et antal dommere svarende

til antallet af konventionslande, valgt af Den parlamentariske Forsamling på

grundlag af en liste over tre kandidater, der er opstillet af hver

kontraherende part. Domstolens medlemmer vil blive valgt for en periode af 6

år med mulighed for genvalg, jf. de nye art. 19, 20 og 23.

Domstolen organiseres ved afgørelsen af sager i komiteer, kamre og et

Storkammer. Dommeren fra det land, som sagen angår, vil altid deltage både i

kammeret og i Storkammeret. Organisatoriske anliggender vil blive behandlet i

plenum, jf. de nye art. 26 og 27.

Komiteer skal bestå af tre dommere, kamre af syv dommere og Storkammeret

af sytten dommere. Komiteer vil blive nedsat af kamrene for en bestemt

periode. Komiteerne får kun kompetence til at afvise klager eller at slette

dem fra listen over verserende sager, jf. den nye art. 28. Kamre vil blive

nedsat af Domstolen for en bestemt periode. Domstolen vil udnævne de syv

dommere, som skal sidde i et kammer, jf. den nye art. 26. Kamrene skal træffe

beslutning om, hvorvidt klager kan antages til behandling, og afsiger dom i

sagerne, medmindre de afgiver deres jurisdiktion til Storkammeret, jf.

nærmere nedenfor.

Storkammeret på sytten medlemmer træffer afgørelse vedrørende klager, hvor

et kammer har afgivet sin jurisdiktion, samt i tilfælde, hvor en dom afsagt

af et kammer henvises til Storkammeret. Storkammeret behandler endvidere

anmodninger om rådgivende udtalelser, jf. den nye art. 31.

Domstolens præsident, vicepræsidenter, præsidenterne for kamrene og

dommeren fra den stat, sagen angår, deltager i Storkammeret. De øvrige

dommere vil blive udvalgt af Domstolen på en måde, der specificeres i

reglementet, jf. den nye art. 27.

Domstolen kan modtage klager fra enhver person, ikke-statslig organisation

eller gruppe af enkeltpersoner, som hævder at være offer for en krænkelse af

konventionen af et af konventionslandene, jf. den nye art. 34.

Endvidere kan Domstolen modtage klager fra en kontraherende stat over

ethvert påstået brud på konventionen foretaget af en anden stat, jf. den nye

art. 33. Sagen behandles i et kammer.

Den nye domstols justitssekretær tager kontakt til klager med det formål

at afklare det nødvendige, før en klage registreres. Den individuelle klage

vil normalt blive undersøgt af en komite. Komiteen vil med enstemmighed kunne

beslutte at afvise en klage eller slette den fra listen over verserende

sager, hvis en sådan beslutning kan træffes uden yderligere undersøgelse.

Hvis dette ikke er tilfældet, vil sagen blive henvist til et kammer, som

undersøger, om sagen skal udtages til behandling og eventuelt foretager en

realitetsbehandling, jf. de nye art. 28, 29 og 38.

Kriterierne for, om sagen kan antages til behandling, forbliver uændrede,

jf. den nye art. 35.

Domstolen kan mægle forlig, jf. den nye art. 38.

Såvel individuelle som mellemstatslige klager vil som nævnt blive

realitetsbehandlet af et kammer og, undtagelsesvis, af Storkammeret.

I særligt alvorlige sager vil et kammer være berettiget til på ethvert

tidspunkt - af egen drift - at henskyde sagen til Storkammeret, sålænge det

endnu ikke har afsagt dom, medmindre en af sagens parter protesterer. Har et

kammer afsagt dom, kan kun parterne anmode om, at sagen henvises til

Storkammeret til fornyet behandling. Storkammeret vil efter anmodning fra en

part samt i undtagelsestilfælde kunne genoptage undersøgelsen af sagen, hvis

sagen rejser væsentlige spørgsmål om fortolkning eller anvendelse af

konventionen eller dens protokoller, eller hvis sagen drejer sig om et emne

af generel vigtighed. Formålet er at sikre kvaliteten af og sammenhængen i

Domstolens retspraksis. Et udvalg på fem under Storkammeret bestemmer,

hvorvidt en sag skal behandles påny, jf. de nye art. 30 og 43.

Protokollens regler muliggør også tredjeparts deltagelse i behandlingen af

en sag for Domstolen. Bl.a. kan en stat, hvis statsborger har indgivet klage

mod en anden stat, deltage i behandlingen af denne klage, jf. den nye art.

36.

Domstolen afgør spørgsmålet om effektiv oprejsning, jf. den nye art. 41.

Storkammerets dom er endelig. Et kammers dom bliver endelig, hvis sagen

ikke henvises til Storkammeret. Endelige domme fra Domstolen er bindende, jf.

de nye art. 42, 44 og 46.

Ministerkomiteen vil, som nu, føre kontrol med dommes fuldbyrdelse, jf.

den nye art. 46.

En sag kan afsluttes ved en forligsmæssig løsning mellem parterne på

ethvert tidspunkt under sagens behandling for Domstolen, jf. de nye art. 38

og 39.

Normalt vil proceduren således have følgende elementer:

- indgivelse af en klage

- foreløbig kontakt med Domstolen

- registrering af klagen

- tildeling af klagen til et kammer

- undersøgelse i en komite på tre medlemmer, der eventuelt afviser eller

sletter klagen fra listen over verserende klager

- underretning om klagen til staten

- indgivelse af bemærkninger og konstatering af fakta

- procedure

- kammerets afgørelse af, om klagen kan antages til behandling

- forligsforhandlinger

- kammerets dom

I særlige sager kan en klage henvises til Storkammeret.

Den 11. tillægsprotokol træder i kraft på førstedagen i den måned, der

følger efter udløbet af et tidsrum på et år efter den dato, hvor alle

konventionens parter, har udtrykt deres samtykke til at blive bundet af

protokollen i overensstemmelse med bestemmelserne herom, jf.

tillægsprotokollens art. 4.

4. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser og

EU-retlige aspekter

Den 9. og 11. tillægsprotokol giver individuelle borgere mulighed for at

indbringe sager for Menneskerettighedsdomstolen. Denne ændring vil muligt

kunne medføre en vis forøgelse af antallet af klagesager ved Domstolen.

Forslaget skønnes dog ikke at have økonomiske eller administrative

konsekvenser af væsentlig betydning for det offentlige.

Forslaget ses ikke at have EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

I bilag 1 til lovforslaget er de foreslåede bestemmelser sammenholdt med

de gældende regler.

Til § 1

Den foreslåede bestemmelse tilsigter at inkorporere følgende protokoller i

dansk ret: Protokol nr. 9 af 6. november 1990 til Konventionen til

Beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder,

protokol nr. 10 af 25. marts 1992 til Konventionen til Beskyttelse af

Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder og protokol nr. 11 af

11. maj 1994 til Konventionen til Beskyttelse af Menneskerettigheder og

Grundlæggende Frihedsrettigheder, der omstrukturerer det kontrolsystem, som

konventionen har etableret.

Det må forudses, at tillægsprotokollerne træder i kraft efter hinanden, i

nummerorden. Det kan dog ikke udelukkes, at den 10. tillægsprotokol

»overhales« af den 11. tillægsprotokol, således at den 10.

tillægsprotokol eventuelt slet ikke kommer til at træde i kraft. Når den 11.

tillægsprotokol træder i kraft, erstatter denne den 2. tillægsprotokol og

ophæver den 9. tillægsprotokol. Den 2. og den 9. tillægsprotokol vil herefter

ikke længere være del af dansk ret.

Disse forhold medfører en række lovtekniske vanskeligheder, som er søgt

løst ved den foreslåede overgangsbestemmelse, jf. bemærkningerne til § 2.

Da 9., 10. og 11. tillægsprotokol endnu ikke er ratificeret, har det ikke

været muligt at henvise til deres optagelse i Lovtidende C, således som dette

er sket for så vidt angår de øvrige tillægsprotokoller i § 1 i lov om Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Efter Menneskerettighedskonventionens art. 31, stk. 2, som affattet ved

art. 2 i 9. tillægsprotokol, oversendes Kommissionens rapport til

Ministerkomiteen, vedkommende stater og, hvis den angår en klage, der er

indbragt i henhold til art. 25, tillige til klageren. De pågældende stater og

klageren har ikke tilladelse til at offentliggøre den. Ved inkorporeringen af

den 9. tillægsprotokol bliver klagerens pligt til ikke at offentliggøre

rapporten en del af dansk ret. Justitsministeriet har imidlertid ikke fundet

det nødvendig at foreslå denne pligt for klageren sanktioneret med straf.

Pligten til ikke at offentliggøre rapporten, som for statens vedkommende

allerede følger af konventionen, er således en procedureregel, som ikke

sanktioneres efter national ret, men som parterne må iagttage over for

Kommissionen.

På tilsvarende måde foreslås der ikke knyttet nogen national

sanktionsbestemmelse til bestemmelsen om fortrolighed i konventionens art.

38, stk. 2, som affattet ved art. 1 i 11. tillægsprotokol. Efter denne

bestemmelse er forligsproceduren i henhold til art. 38, stk. 1, fortrolig.

Til § 2

Af hensyn til ratifikationsproceduren, og da det endnu ikke vides, hvornår

10. og 11. tillægsprotokol træder i kraft, foreslås det, at tidspunktet for

lovens ikrafttræden fastsættes af justitsministeren, og at justitsministeren

kan træffe bestemmelse om, at 9., 10. og 11. tillægsprotokol sættes i kraft

enkeltvis. Den 9. tillægsprotokol vil blive sat i kraft hurtigst muligt efter

lovforslagets vedtagelse.

Eftersom 11. tillægsprotokol erstatter 2. tillægsprotokol og ophæver 9.

tillægsprotokol, foreslås det i stk. 2 , at justitsministeren

bemyndiges til at ophæve inkorporeringen af 2. og 9. tillægsprotokol i

forbindelse med inkorporeringen af 11. tillægsprotokol.

Inkorporeringen af 2. og 9. tillægsprotokol må således forudses ophævet,

og det kan ikke med sikkerhed vides, om 10. tillægsprotokol vil blive

inkorporeret. Derfor foreslås justitsministeren i stk. 3 - af

lovtekniske årsager - tillige bemyndiget til at ændre litreringen i § 1, stk.

1, nr. 1, i lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Herved kan

det undgås, at der opstår »huller« i litreringen.

Efter bemyndigelsesbestemmelsen i det foreslåede stk. 4 fastsætter

justitsministeren i forbindelse med ikraftsættelse af loven indholdet af

bilagene til lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Bemyndigelsen vil bl.a. blive udnyttet til at ændre konventionsteksten i

bilag 1 til lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, således at

den afspejler de ændringer, der følger af de ikrafttrådte yderligere

tillægsprotokoller. Den 11. tillægsprotokol ændrer foruden konventionen

tillige den 4., 6. og 7. tillægsprotokol. I forbindelse med 11.

tillægsprotokols ikrafttræden vil bemyndigelsesbestemmelsen blive udnyttet

til at føre bilagene med disse tillægsprotokoller ajour. Endvidere vil

bemyndigelsen blive udnyttet til at ophæve bilagene med 2. tillægsprotokol,

der erstattes af den 11. tillægsprotokol og med 9. tillægsprotokol, der

ophæves ved den 11. tillægsprotokol.

Efter § 1, stk. 2, i lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er

en dansk oversættelse af de konventionstekster, der er nævnt i stk. 1,

optaget i dansk oversættelse som bilag til loven. Den 3., 5. og 8.

tillægsprotokol, der vedrører proceduren, er dog ikke optrykt som

selvstændige bilag til lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, da

de er indarbejdet i den konsoliderede konventionstekst, der er optaget som

bilag, jf. Folketingstidende 1991-1992, tillæg A, sp. 5473.

11. tillægsprotokol omtaler ikke 3., 5. og 8. tillægsprotokol, mens det

som nævnt udtrykkeligt fremgår, at den erstatter den hidtidige tekst i

konventionen samt protokol nr. 2 og ophæver protokol nr. 9. Ved

ikraftsættelsen af den 11. tillægsprotokol, der ændrer de processuelle

bestemmelser i konventionen, vil 3., 5. og 8. tillægsprotokol derfor, da de

ikke udtrykkeligt er ophævede, i overensstemmelse med § 1, stk. 2, i lov om

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, blive optaget som bilag til

loven i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse.

Spørgsmålet om ratifikation af 9., 10. og 11. tillægsprotokol har ikke

været forelagt for det grønlandske og det færøske hjemmestyre. Sådan

forelæggelse vil ske umiddelbart efter lovforslagets vedtagelse.

Ratifikationen af tillægsprotokollerne vil derfor ske med territorialt

forbehold for Grønland og Færøerne. Bilag 1 I dette bilag er (med mindre

skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget § 1

I lov nr. 285 af 29. april 1992 om Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention foretages følgende ændring:

1. I § 1, stk. 1, nr. 1 , indsættes efter litra d:

»e) Protokol nr. 9 af 6. november 1990 til Konventionen til

Beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder.

f) Protokol nr. 10 af 25. marts 1992 til Konventionen til Beskyttelse af

Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder.

g) Protokol nr. 11 af 11. maj 1994 til Konventionen til Beskyttelse af

Menneskerettigheder og Grundllæggende Frihedsrettigheder, der omstrukturerer

det kontrolsystem, som konventionen har etableret.«

§ 1. Følgende bestemmelser gælder her i landet:

1) Konvention af 4. november 1950 til Beskyttelse af Menneskerettigheder

og Grundlæggende Frihedsrettigheder, jf. bekendtgørelse nr. 20 af 11. juni

1953, Lovtidende C, hvis procedureregler er ændret ved følgende protokoller:

a) Protokol nr. 2 af 6. maj 1963 til Europarådets Konvention til

Beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder, ved

hvilken Menneskerettighedsdomstolen tillægges kompetence til at fremkomme med

rådgivende udtalelser, jf. bekendtgørelse nr. 67 af 23. november 1964,

Lovtidende C.

b) Protokol nr. 3 af 6. maj 1963 til Europa-rådets Konvention til

Beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder, ved

hvilken konventionens artikel 29, 30 og 34 ændres, jf. bekendtgørelse nr. 67

af 23. november 1964, Lovtidende C.

c) Protokol nr. 5 af 20. januar 1966 til Den Europæiske Konvention til

Beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder om

ændringer i konventionens artikel 22 og 40, jf. bekendtgørelse nr. 35 af 22.

marts 1972, Lovtidende C.

d) Protokol nr. 8 af 19. marts 1985 til Den Europæiske Konvention til

Beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder, jf.

bekendtgørelse nr. 33 af 15. marts 1990, Lovtidende C.

2) Tillægsprotokol af 20. marts 1952 til Konventionen til Beskyttelse af

Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder, jf. bekendtgørelse

nr. 20 af 11. juni 1953, Lovtidende C.

3) Protokol nr. 4 af 16. september 1963 til Konventionen til Beskyttelse

af Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder, jf.

bekendtgørelse nr. 17 af 17. februar 1965, Lovtidende C.

4) Tillægsprotokol nr. 6 af 28. april 1983 til Den Europæiske Konvention

til Beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder,

jf. bekendtgørelse nr. 72 af 20. september 1985, Lovtidende C.

5) Tillægsprotokol nr. 7 af 22. november 1984 til Den Europæiske

Konvention til Beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlæggende

Frihedsrettigheder, jf. bekendtgørelse nr. 41 af 7. april 1989, Lovtidende C.

Stk. 2 . En dansk oversættelse af de konventionstekster, der er

nævnt i stk. 1, er medtaget som bilag til loven.

Bilag 2

Protokol nr. 9

til Konventionen til Beskyttelse af Menneskerettigheder og

Grundlæggende Frihedsrettigheder

Europarådets medlemsstater, der har undertegnet denne protokol til

konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende

frihedsrettigheder, undertegnet i Rom den 4. november 1950 (i det følgende

omtalt som »konventionen«), og som

er besluttede på yderligere at forbedre proceduren under konventionen,

er blevet enige om følgende:

Artikel 1

For de parter i Konventionen, som er bundet af denne protokol, ændres

konventionen som bestemt i artikel 2 til 5.

Artikel 2

Konventionens artikel 31, stk. 2, skal lyde som følger:

»2. Rapporten skal oversendes til Ministerkomiteen. Rapporten skal

også oversendes til vedkommende stater, og hvis den angår en klage, der er

indbragt i henhold til artikel 25, tillige til klageren. De pågældende stater

og klageren har ikke tilladelse til at offentliggøre den.«

Artikel 3

Konventionens artikel 44 skal lyde som følger:

»Kun de høje kontraherende parter, Kommissionen og personer,

ikke-statslige organisationer eller grupper af enkeltpersoner, der har

indbragt en klage i henhold til artikel 25, er berettigede til at indbringe

en sag for Domstolen.«

Artikel 4

Konventionens artikel 45 skal lyde som følger:

»Domstolens kompetence udstrækker sig til alle sager vedrørende

fortolkningen og anvendelsen af denne konvention, som indbringes for den i

medfør af artikel 48.«

Artikel 5

Konventionens artikel 48 skal lyde som følger:

»1. Følgende kan indbringe en sag for Domstolen, forudsat at

vedkommende høje kontraherende part, hvis der kun er een, eller vedkommende

høje kontraherende parter, hvis der er flere end een, er underkastet

Domstolens bindende kompetence eller, hvis dette ikke er tilfældet, med

samtykke af vedkommende høje kontraherende part, hvis der kun er een, eller

af vedkommende høje kontraherende parter, hvis der er flere end een:

a. Kommissionen.

b. en høj kontraherende part, hvis statsborger angives at være offer.

c. en høj kontraherende part, som har indbragt sagen for Kommissionen.

d. en høj kontraherende part, mod hvem klagen er indbragt.

e. den person, ikke-statslige organisation eller gruppe af enkeltpersoner,

der har indbragt klagen for Kommissionen.

2. Hvis en sag alene er indbragt for Domstolen i medfør af stykke 1. e,

skal den først forelægges et udvalg, der består af 3 medlemmer af Domstolen.

Som ex officio medlem af udvalget skal sidde den dommer, som er valgt for den

høje kontraherende part, mod hvem klagen er indbragt, eller, hvis der ikke er

en sådan dommer, en person, som vælges af vedkommende høje kontraherende

part, som skal sidde i egenskab af dommer. Hvis klagen er indbragt mod flere

end een høj kontraherende part, udvides udvalget tilsvarende.

Hvis sagen ikke rejser noget væsentligt spørgsmål om fortolkningen eller

anvendelsen af konventionen, og ikke af nogen anden grund kan gøre krav på

Domstolens overvejelse, kan udvalget med enstemmighed beslutte, at den ikke

skal behandles af Domstolen. I så fald beslutter Ministerkomiteen, i

overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 32, om der er sket en

overtrædelse af konventionen.«

Artikel 6

1 Denne protokol er åben for undertegnelse af de af Europarådets

medlemsstater, der har undertegnet konventionen; de kan udtrykke deres

samtykke til at være bundet ved

a) undertegnelse uden forbehold med hensyn til ratifikation, accept eller

godkendelse eller

b) undertegnelse med forbehold af ratifikation, accept eller godkendelse,

efterfulgt af ratifikation, accept eller godkendelse.

2 Ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumenterne skal deponeres

hos Europarådets generalsekretær.

Artikel 7

1. Denne protokol træder i kraft på førstedagen i den måned, der følger

efter udløbet af et tidsrum på tre måneder efter den dato, hvor ti

medlemsstater af Europarådet har givet udtryk for deres samtykke til at blive

bundet af protokollen i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 6.

2. Med hensyn til enhver medlemsstat, som senere giver udtryk for deres

samtykke til at blive bundet af protokollen, træder den i kraft på

førstedagen i den måned, der følger efter udløbet af et tidsrum på tre

måneder efter datoen for undertegnelse eller for deponering af

ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumentet.

Artikel 8

Europarådets generalsekretær skal underrette alle Europarådets

medlemsstater om:

a) enhver undertegnelse;

b) deponeringen af ethvert ratifikations-, accept- eller

godkendelsesinstrument;

c) enhver dato for ikrafttræden af nærværende protokol i overensstemmelse

med artikel 7 og

d) enhver anden handling, meddelelse eller erklæring i forbindelse med

denne protokol.

Til bekræftelse heraf har undertegnede, der er behørigt befuldmægtigede

dertil, underskrevet denne protokol.

Udfærdiget i Rom, den 6. november 1990 på engelsk og fransk, idet begge

tekster skal have samme gyldighed, i et eksemplar, som skal deponeres i

Europarådets arkiver. Europarådets generalsekretær skal fremsende bekræftede

eksemplarer til hver af Europarådets medlemsstater.

Bilag 3

Protokol nr. 10

til Konventionen til Beskyttelse af Menneskerettigheder og

Grundlæggende Frihedsrettigheder

Europarådets medlemsstater, der har undertegnet denne protokol til

konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende

frihedsrettigheder, undertegnet i Rom den 4. november 1950 (i det følgende

omtalt som »konventionen«), og som

i betragtning af, at det er ønskeligt at ændre artikel 32 i konventionen

med henblik på nedsættelsen af det flertal med to tredjedele, der er nævnt i

denne artikel,

er blevet enige om følgende:

Artikel 1

Ordene »to tredjedeles« skal slettes af stykke 1 i artikel 32 i

konventionen.

Artikel 2

1. Denne protokol er åben for undertegnelse af de af Europarådets

medlemsstater, der har undertegnet konventionen; de kan udtrykke deres

samtykke til at være bundet ved

a) undertegnelse uden forbehold med hensyn til ratifikation, accept eller

godkendelse eller

b) undertegnelse med forbehold af ratifikation, accept eller godkendelse,

efterfulgt af ratifikation, accept eller godkendelse.

2. Ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumenter skal deponeres

hos Europarådets generalsekretær.

Artikel 3

Denne protokol træder i kraft på førstedagen i den måned, der følger efter

udløbet af et tidsrum på tre måneder efter den dato, hvor alle konventionens

parter, har udtrykt deres samtykke til at blive bundet af protokollen i

overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 2.

Artikel 4

Europarådets generalsekretær skal underrette Europarådets medlemsstater

om:

a) enhver undertegnelse;

b) deponeringen af ethvert ratifikations-, accept- eller

godkendelsesinstrument;

c) datoen for nærværende protokols ikrafttræden i overensstemmelse med

artikel 3;

d) enhver anden handling, notifikation eller meddelelse i forbindelse med

nærværende protokol.

Til bekræftelse heraf har undertegnede, der er behørigt befuldmægtigede

dertil, underskrevet denne protokol.

Udfærdiget i Strasbourg den 25. marts 1992 på engelsk og fransk, idet

begge tekster skal have samme gyldighed, i et eksemplar, som skal deponeres i

Europarådets arkiver. Europarådets generalsekretær skal fremsende bekræftede

eksemplarer til hver af Europarådets medlemsstater.

Bilag 4

Protokol nr. 11

til Konventionen til Beskyttelse af Menneskerettigheder og

grundlæggende Frihedsrettigheder, der omstrukturerer det kontrolsystem, som

konventionen har etableret

Europarådets medlemsstater, der har undertegnet denne protokol til

konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende

frihedsrettigheder, undertegnet i Rom den 4. november 1950 (i det følgende

omtalt som »konventionen«, og som

i betragtning af det påtrængende behov for at omstrukturere det

kontrolsystem, der er i henhold til konventionen med henblik på at opretholde

og forbedre dens effektivitet til beskyttelse af menneskerettigheder og

grundlæggende frihedsrettigheder, hovedsageligt under hensyntagen til det

stigende antal klager og det voksende antal medlemmer i Europarådet,

under hensyn til, at det derfor er ønskeligt at ændre visse bestemmelser i

konventionen med henblik på at erstatte den nuværende europæiske

Menneskerettighedskommission og -Domstol med en ny, permanent domstol,

under henvisning til resolution nr. 1, der blev vedtaget på Den europæiske

Ministerkonference om Menneskerettigheder, der blev afholdt i Wien den 19. og

20. marts 1985,

under henvisning til rekommendation 1194 (1992), der blev vedtaget af

Europarådets Parlamentariske Forsamling den 6. oktober 1992,

under henvisning til den beslutning, der i Wien-erklæringen af 9. oktober

1994 blev taget af Europarådets medlemsstaters stats- og regeringschefer med

henblik på en reform af konventionens kontrolsystem,

er blevet enige om følgende:

Artikel 1

Den eksisterende tekst i konventionens afsnit II til IV (artikel 19 til

56) og protokol nr. 2, som giver Den europæiske Menneskerettighedsdomstol

kompetence til at afgive rådgivende udtalelser, erstattes af følgende afsnit

II i konventionen (artiklerne 19 til 51):

»Afsnit II - Den europæiske Menneskerettighedsdomstol

Artikel 19 - Oprettelse af Domstolen

For at sikre opfyldelsen af de forpligtelser, de høje kontraherende parter

har påtaget sig ved denne konvention og de dertil knyttede protokoller, skal

der oprettes en Menneskerettighedsdomstol i det følgende benævnt

»Domstolen«. Den skal fungere på permanent basis.

Artikel 20 - Dommernes antal

Domstolen skal bestå af et antal dommere, der svarer til antallet af de

høje kontraherende parter.

Artikel 21 - Kriterier for valg til dommer

1 Dommerne skal nyde den højeste moralske anseelse og må enten besidde de

kvalifikationer, der kræves for udnævnelse til høje juridiske embeder, eller

være retskyndige af anerkendt sagkundskab.

2 Dommerne har sæde i Domstolen som individuelle personer.

3 Under deres embedsperiode må dommerne ikke påtage sig noget hverv, som

er uforeneligt med deres uafhængighed og upartiskhed eller med kravene til et

fuldtidsembede. Alle spørgsmål, der udspringer af anvendelsen af denne

bestemmelse, afgøres af Domstolen.

Artikel 22 - Valg af dommere

1 Dommerne vælges af Den parlamentariske Forsamling med hensyn til hver af

de høje kontraherende parter ved flertal på grundlag af en liste over tre

kandidater, der er opstillet af den høje kontraherende part.

2 Samme fremgangsmåde følges ved supplering af Domstolen ved tiltrædelse

af nye høje kontraherende parter og ved besættelse af pladser, der måtte

blive ledige.

Artikel 23 - Embedsperiode

1 Dommerne vælges for et tidsrum af 6 år. De kan genvælges. For halvdelen

af de dommere, der vælges ved første valg, ophører embedsperioden dog efter 3

år.

2 De dommere, hvis embedsperiode ophører efter udløbet af

begyndelsesperioden på 3 år, vælges ved lodtrækning, der foretages af

Europarådets generalsekretær umiddelbart efter, at de er blevet valgt.

3 For i videst muligt omfang at sikre, at embedsperioden for halvdelen af

dommerne fornys hvert tredje år, kan Den parlamentariske Forsamling før et

forestående valg bestemme, at embedsperioden for en eller flere af dommerne,

som skal vælges, skal være en anden end 6 år, dog ikke over 9 og ikke under 3

år.

4 Når det drejer sig om embedsperioden for mere end en dommer, og Den

parlamentariske Forsamling anvender bestemmelsen i foregående stykke, skal

Europarådets generalsekretær umiddelbart efter valget fordele de enkelte

embedsperioder ved lodtrækning.

5 En dommer, der vælges i stedet for en dommer, hvis embedsperiode ikke er

udløbet, skal beklæde embedet for den resterende del af forgængerens

embedsperiode.

6 Dommernes embedsperioder udløber, når de fylder 70 år.

7 Dommerne skal beklæde embedet, indtil andre er valgt i deres sted. De

skal imidlertid fortsætte med at behandle sager, som de allerede har

påbegyndt.

Artikel 24 - Afskedigelse

En dommer kan ikke afskediges fra sit embede, medmindre de øvrige dommere

med et flertal på to tredjedele beslutter, at han ikke mere opfylder de

krævede betingelser.

Artikel 25 - Justitskontor og juridiske sekretærer

Domstolen har et justitskontor, hvis funktioner og organisation bestemmes

i Domstolens regler. Domstolen bistås af juridiske sekretærer.

Artikel 26 - Domstolen i plenum

Domstolen i plenum

a) vælger sin præsident og en eller to vicepræsidenter for et tidsrum af 3

år. De kan genvælges;

b) opretter kamre, der fungerer for en bestemt periode;

c) vælger præsidenterne for Domstolens kamre. Disse kan genvælges;

d) vedtager Domstolens regler; og

e) vælger en justitssekretær og en eller flere vicejustitssekretærer.

Artikel 27 - Komiteer, kamre og Storkammeret

1 Ved behandling af sager, der forelægges Domstolen, nedsætter Domstolen

sig i komiteer på 3 dommere, i kamre på 7 dommere, og i et Storkammer på 17

dommere. Domstolens kamre nedsætter komiteer, der fungerer for en bestemt

periode.

2 Der skal som ex officio medlem af kammeret og Storkammeret sidde den

dommer, der er valgt for den stat, der er part i sagen, og hvis der ikke er

en sådan dommer, eller han er ude af stand til at sidde som medlem, vælger

vedkommende stat en person, der fungerer som dommer.

3 Storkammeret omfatter også Domstolens præsident, vicepræsidenter,

præsidenterne for kamrene og andre dommere, der er valgt ifølge Domstolens

regler. Når en sag appelleres til Storkammeret i medfør af artikel 43, kan

ingen dommer fra det kammer, der afsagde dommen, have sæde i Storkammeret,

med undtagelse af præsidenten for kammeret og den dommer, der har haft sæde

for den stat, der er part i sagen.

Artikel 28 - Komiteers afvisning af klager

En komite kan ved enstemmighed beslutte at afvise en klage eller slette en

klage fra listen over anmeldte klager, som er indbragt i medfør af artikel

34, hvis en sådan beslutning kan træffes uden yderligere behandling. En sådan

beslutning er endelig.

Artikel 29 - Kamres beslutninger om klagers antagelse til behandling

og stillingtagen til klagens grundlag

1 Hvis der ikke tages beslutning i medfør af artikel 28, tager et kammer

beslutning om, hvorvidt individuelle klager, der indbringes i henhold til

artikel 34, skal antages til behandling og tager stilling til klagens

grundlag.

2 Et kammer tager beslutning om, hvorvidt mellemstatslige klager, der

indbringes i henhold til artikel 33, skal antages til behandling, og tager

stilling til klagens grundlag.

3 Beslutningen om sagens antagelse til behandling tages separat, medmindre

Domstolen i særlige tilfælde træffer anden beslutning.

Artikel 30 - Afgivelse af jurisdiktion til Storkammeret

Hvis der i en sag, der verserer i et kammer, opstår et væsentligt

spørgsmål, der berører fortolkningen af konventionen eller de dertil knyttede

protokoller, eller hvis løsningen af et spørgsmål i kammeret kan få et

resultat, der er uforeneligt med en dom, der tidligere er afsagt af

Domstolen, kan kammeret på ethvert tidspunkt, før den afsiger sin dom, afgive

sin jurisdiktion til Storkammeret, medmindre en af sagens parter rejser

indsigelse herimod.

Artikel 31 - Storkammerets beføjelser

Storkammeret

a) afgør klager, der indgives enten i medfør af artikel 33 eller artikel

34, når et kammer har afgivet sin jurisdiktion i medfør af artikel 30, eller

hvis sagen er blevet henvist til det i medfør af artikel 43, og

b) behandler anmodninger om rådgivende udtalelser, der er forelagt i

medfør af artikel 47.

Artikel 32 - Domstolens kompetence

1 Domstolens kompetence udstrækker sig til alle sager vedrørende

fortolkningen og anvendelsen af denne konvention og de dertil knyttede

protokoller, som indbringes for den i medfør af artikel 33, 34 og 47.

2 Domstolen afgør selv tvistigheder med hensyn til sin kompetence.

Artikel 33 - Mellemstatslige sager

Enhver af de høje kontraherende parter kan indbringe ethvert påstået brud

på konventionens og de dertil knyttede protokollers bestemmelser foretaget af

en anden høj kontraherende part.

Artikel 34 - Individuelle klager

Domstolen kan modtage klager fra enhver person, enhver ikke-statslig

organisation eller gruppe af enkeltpersoner, der hævder at være blevet

krænket af en af de høje kontraherende parter i de rettigheder, der er

anerkendt ved denne konvention eller de dertil knyttede protokoller. De høje

kontraherende parter forpligter sig til ikke på nogen måde at lægge

hindringer i vejen for den effektive udøvelse af denne ret.

Artikel 35 - Kriterier for antagelse til behandling i realiteten

1 Domstolen må kun optage sagen til behandling, når alle nationale

retsmidler er blevet udtømt i overensstemmelse med de af folkeretten

almindeligt anerkendte regler, og inden for et tidsrum af 6 måneder fra den

dato, den endelige afgørelse blev truffet.

2 Domstolen må ikke behandle nogen individuel klage efter artikel 34, som

a) er anonym, eller

b) i det væsentlige er identisk med en sag, der allerede er blevet

undersøgt af Domstolen eller allerede har været underkastet anden form for

international undersøgelse eller afgørelse, og som ikke indeholder nye

oplysninger af betydning.

3 Domstolen skal afvise en klage, der forelægges den i henhold til artikel

34, når den anser den for uforenelig med bestemmelserne i nærværende

konvention eller de dertil knyttede protokoller, for åbenbart ugrundet eller

for at være misbrug af klageadgangen.

4 Domstolen skal afvise enhver klage, som den anser for uforenelig med

denne artikel. Den kan gøre dette på ethvert trin i proceduren.

Artikel 36 - Tredjeparts intervention

1 I alle sager, der er forelagt et kammer eller Storkammeret, har en høj

kontraherende part, som har en af sine statsborgere som klager, ret til at

afgive skriftlige bemærkninger og til at deltage i høringer.

2 Domstolens præsident kan, af hensyn til en retfærdig rettergang,

opfordre enhver høj kontraherende part, som ikke er part i sagen, eller

enhver impliceret person, som ikke er klageren, til at afgive skriftlige

bemærkninger eller til at deltage i høringer.

Artikel 37 - Sletning af klager fra listen

1 Domstolen kan på ethvert tidspunkt i sagsbehandlingen beslutte at slette

en klage af sagslisten, såfremt det på baggrund af omstændighederne findes,

at

a) klageren ikke har til hensigt at forfølge sin klage, eller

b) sagen er blevet løst, eller

c) det i øvrigt efter Domstolens opfattelse ikke længere er begrundet at

fortsætte behandlingen af klagen.

Domstolen skal dog fortsætte behandlingen af en klage, hvis respekten for

menneskerettighederne som defineret i konventionen og de dertil knyttede

protokoller tilsiger det.

2 Domstolen kan beslutte at genoptage en klage på sin sagsliste, hvis den

mener, at omstændighederne berettiger en sådan fremgangsmåde.

Artikel 38 - Behandling af sagen og proceduren ved forlig

1 Hvis Domstolen antager en sag til realitetsbehandling, skal den

a) fortsætte behandlingen af klagen sammen med parternes repræsentanter og

om nødvendigt foranstalte en undersøgelse, til hvis effektive gennemførelse

vedkommende stater skal stille alle nødvendige midler til rådighed,

b) stille sig til rådighed for vedkommende parter med det formål at opnå

et forlig på grundlag af respekt for menneskerettighederne som defineret i

konventionen og de dertil knyttede protokoller.

2 Proceduren i henhold til stykke 1.b er fortrolig.

Artikel 39 - Opnåelse af forlig

Hvis der opnås et forlig, skal Domstolen slette sagen af sin sagsliste ved

en afgørelse, som indskrænker sig til en kort konstatering af

kendsgerningerne og den løsning, der er opnået.

Artikel 40 - Offentlige høringer og adgang til dokumenter

1 Høringer er offentlige, medmindre Domstolen i særlige tilfælde bestemmer

andet.

2 Dokumenter, der deponeres hos justitssekretæren, skal være tilgængelige

for offentligheden, medmindre Domstolens præsident træffer anden beslutning.

Artikel 41 - Passende erstatning

Hvis Domstolen finder, at der er sket en krænkelse af konventionen eller

de dertil knyttede protokoller, og hvis vedkommende høje kontraherende parts

interne ret kun tillader delvis skadesløsholdelse, skal Domstolen om

nødvendigt tilkende den forurettede part passende erstatning.

Artikel 42 - Domme afsagt af kamre

Domme afsagt af kamre bliver endelige i overensstemmelse med

bestemmelserne i artikel 44, stk. 2.

Artikel 43 - Henvisning til Storkammeret

1 Indenfor en periode på 3 måneder fra datoen for den dom, der er afsagt

af et kammer, kan enhver part i sagen undtagelsesvis anmode om, at sagen

henvises til Storkammeret.

2 Et udvalg på 5 af Storkammerets dommere skal godkende anmodningen, hvis

sagen rejser et væsentligt spørgsmål, der berører fortolkningen eller

anvendelsen af konventionen eller de dertil knyttede protokoller, eller et

væsentligt emne af generel vigtighed.

3 Hvis udvalget godkender anmodningen, skal Storkammeret afgøre sagen ved

afsigelse af en dom.

Artikel 44 - Endelige domme

1 En dom afsagt af Storkammeret er endelig.

2 En dom afsagt af et kammer bliver endelig

a) hvis parterne erklærer, at de ikke vil anmode om, at sagen henvises til

Storkammeret, eller

b) 3 måneder efter datoen for dommen, hvis der ikke er anmodet om

henvisning af sagen til Storkammeret, eller

c) hvis Storkammerets udvalg afviser anmodningen om henvisning i henhold

til artikel 43.

3 Den endelige dom skal offentliggøres.

Artikel 45 - Begrundelser for domme og afgørelser

1 Både domme og afgørelser, om hvorvidt klager kan antages til behandling

eller ej, skal ledsages af grunde.

2 Hvis en dom helt eller delvis ikke giver udtryk for dommernes enstemmige

mening, er enhver dommer berettiget til at afgive særskilt votum.

Artikel 46 - Dommes bindende kraft og fuldbyrdelse

1 De høje kontraherende parter forpligter sig til at rette sig efter

Domstolens endelige afgørelse i enhver sag, som de er parter i.

2 Domstolens endelige afgørelse oversendes til Ministerkomiteen, der skal

overvåge dens fuldbyrdelse.

Artikel 47 - Rådgivende udtalelser

1 På Ministerkomiteens anmodning kan Domstolen afgive rådgivende

udtalelser om juridiske spørgsmål vedrørende fortolkningen af konventionen og

de til denne knyttede protokoller.

2 Sådanne udtalelser kan ikke vedrøre noget spørgsmål om indholdet eller

rækkevidden af de rettigheder og friheder, som fastsættes i konventionens

afsnit I og i de til konventionen knyttede protokoller, og heller ikke andre

spørgsmål, som Domstolen eller Ministerkomiteen måtte skulle tage stilling

til som følge af et i henhold til konventionen iværksat retsskridt.

3 Ministerkomiteens beslutning om at anmode Domstolen om en rådgivende

udtalelse kræver et flertal af de repræsentanter, som har ret til at sidde i

komiteen.

Artikel 48 - Domstolens rådgivende kompetence

Domstolen afgør, om en anmodning fra Ministerkomiteen om en rådgivende

udtalelse falder ind under dens kompetence, således som denne er fastlagt i

artikel 47.

Artikel 49 - Begrundelse for rådgivende udtalelser

1 Domstolens rådgivende udtalelser skal ledsages af grunde.

2 Såfremt den rådgivende udtalelse helt eller delvis ikke giver udtryk for

dommernes enstemmige mening, er enhver af dommerne berettiget til at afgive

særskilt votum.

3 Domstolens rådgivende udtalelser oversendes til Ministerkomiteen.

Artikel 50 - Domstolens udgifter

Udgifterne til Domstolen udredes af Europarådet.

Artikel 51 - Dommernes privilegier og immuniteter

Dommerne har under udøvelsen af deres hverv ret til de privilegier og

immuniteter, der omhandles i artikel 40 i Europarådets statut og i de

overenskomster, der er indgået i henhold hertil.'

Artikel 2

1 Konventionens afsnit V bliver til konventionens afsnit III.

Konventionens artikel 57 bliver til konventionens artikel 52. Konventionens

artikel 58 og 59 ophæves, og konventionens artikel 60 til 66 bliver til

henholdsvis konventionens artikel 53 til 59.

2 Konventionens afsnit I har overskriften »Rettigheder og

friheder«, og konventionens nye afsnit III har overskriften

»Forskellige bestemmelser«. Konventionens artikel 1 til 18 og de

nye artikler 52 til 59 forsynes med de i tillægget til denne protokol anførte

overskrifter.

3 I den nye artikel 56 indsættes i stk. 1 ordene », under forbehold

af denne artikels stk. 4« efter ordet »skal«. I stk. 4

erstattes ordene »Kommissionens kompetence til at modtage klager«

og »i overensstemmelse med artikel 25 i denne konvention« med

henholdsvis ordene »Domstolens kompetence til at modtage klager« og

»som fastsat i konventionens artikel 34«. I den nye artikel 58,

stk. 4, erstattes ordene »artikel 63« med ordene »artikel

56«.

4 Den til konventionen knyttede protokol ændres som følger:

a) Artiklerne forsynes med de i tillægget til nærværende protokol anførte

overskrifter, og

b) I artikel 4, sidste sætning, erstattes ordene »artikel 63«

med ordene »artikel 56«.

5 Protokol nr. 4 ændres som følger:

a) Artiklerne forsynes med de i tillægget til nærværende protokol anførte

overskrifter.

b) I artikel 5, stk. 3, erstattes ordene »artikel 63« med ordene

»artikel 56«, og der tilføjes et nyt stykke 5, som lyder:

»Enhver stat, der har afgivet en erklæring i overensstemmelse med

denne artikels stk. 1 eller 2, kan når som helst derefter på et eller flere

af de områders vegne, som erklæringen omfatter, erklære, at den anerkender

Domstolens kompetence til at modtage klager fra personer, ikke-statslige

organisationer eller grupper af enkeltpersoner som fastsat i konventionens

artikel 34 vedrørende alle eller nogen af artiklerne 1 til 4 i denne

protokol.«, og

c) Stk. 2 i art. 6 ophæves.

6 Protokol nr. 6 ændres som følger:

a) Artiklerne forsynes med de i tillægget til nærværende protokol anførte

overskrifter, og

b) I artikel 4 erstattes ordene »artikel 64« med ordene

»artikel 57«.

7 Protokol nr. 7 ændres som følger:

a) Artiklerne forsynes med de i tillægget til nærværende protokol anførte

overskrifter, og

b) I artikel 6, stk. 4, erstattes ordene »artikel 63« med ordene

»artikel 56«, og der tilføjes et nyt stykke 6, som lyder:

»Enhver stat, der har afgivet en erklæring i overensstemmelse med

denne artikels stk. 1 eller 2, kan når som helst derefter på et eller flere

af de områders vegne, som erklæringen omfatter, erklære, at den anerkender

Domstolens kompetence til at modtage klager fra personer, ikke-statslige

organisationer eller grupper af enkeltpersoner som fastsat i konventionens

artikel 34 vedrørende artiklerne 1 til 5 i denne protokol.«, og

c) Stk. 2 i artikel 7 ophæves.

8 Protokol nr. 9 ophæves.

Artikel 3

1 Denne protokol er åben for undertegnelse af de af Europarådets

medlemsstater, der har undertegnet konventionen; de kan udtrykke deres

samtykke til at være bundet ved

a) undertegnelse uden forbehold med hensyn til ratifikation, accept eller

godkendelse, eller

b) undertegnelse med forbehold af ratifikation, accept eller godkendelse,

efterfulgt af ratifikation, accept eller godkendelse.

2 Ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumenterne skal deponeres

hos Europarådets generalsekretær.

Artikel 4

Denne protokol træder i kraft på førstedagen i den måned, der følger efter

udløbet af et tidsrum på et år efter den dato, hvor alle konventionens parter

har udtrykt deres samtykke til at blive bundet af protokollen i

overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 3. Valg af nye dommere kan

finde sted, og alle andre nødvendige skridt kan tages til nedsættelse af den

nye Domstol i overensstemmelse med bestemmelserne i denne protokol fra den

dato, hvor alle konventionens parter har udtrykt deres samtykke til at blive

bundet af protokollen.

Artikel 5

1 Uden præjudice for bestemmelserne i stk. 3 og 4 neden for udløber

embedsperioderne for dommerne, medlemmerne af Kommissionen, justitssekretæren

og vicejustitssekretærerne på den dato, hvor denne protokol træder i kraft.

2 Klager, der verserer for Kommissionen, og som ikke er blevet antaget til

behandling på den dato, hvor denne protokol træder i kraft, skal behandles af

Domstolen i overensstemmelse med denne protokols bestemmelser.

3 Klager, der er blevet antaget til behandling på den dato, hvor denne

protokol træder i kraft, skal fortsat behandles af Kommissionens medlemmer

indenfor et tidsrum af et år derefter. Alle klager, hvis behandling ikke er

afsluttet indenfor det nævnte tidsrum, skal overgives til Domstolen, som

derefter behandler dem som sager, der er blevet antaget til behandling i

overensstemmelse med denne protokols bestemmelser.

4 Hvad angår klager, hvor Kommissionen, efter at denne protokol er trådt i

kraft, har udarbejdet en rapport i overensstemmelse med konventionens

tidligere artikel 31, overgives denne rapport til sagens parter, som ikke har

tilladelse til at offentliggøre den. I overensstemmelse med de bestemmelser,

der var gældende før denne protokol trådte i kraft, kan en sag henvises til

Domstolen. Udvalget under Storkammeret bestemmer, om et af kamrene eller

Storkammeret skal træffe afgørelse i sagen. Hvis sagen afgøres af et kammer,

er kammerets afgørelse endelig. Sager, der ikke henvises til Domstolen, skal

behandles af Ministerkomiteen, som fungerer i overensstemmelse med

bestemmelserne i den tidligere artikel 32 i konventionen.

5 Sager, der verserer for Domstolen, og som ikke er blevet afgjort på den

dato, hvor denne protokol træder i kraft, skal overgives til Domstolens

Storkammer, som behandler dem i overensstemmelse med bestemmelserne i denne

protokol.

6 Sager, der verserer for Ministerkomiteen, og som ikke er blevet afgjort

i henhold til konventionens tidligere artikel 32 på den dato, hvor denne

protokol træder i kraft, skal færdigbehandles af Ministerkomiteen, der

fungerer i overensstemmelse med nævnte artikel.

Artikel 6

Hvis en høj kontraherende part har udstedt en erklæring om, at den

anerkender Kommissionens kompetence eller Domstolens jurisdiktion i henhold

til konventionens tidligere artikel 25 eller 46 med hensyn til sager, der

opstår eller er baseret på kendsgerninger, der er opstået, efter en sådan

erklæring, bevarer denne begrænsning sin gyldighed for Domstolens

jurisdiktion under denne protokol.

Artikel 7

Europarådets generalsekretær skal underrette alle Europarådets

medlemsstater om:

a) enhver undertegnelse;

b) deponeringen af ethvert ratifikations-, accept- eller

godkendelsesinstrument;

c) datoen for ikrafttræden af nærværende protokol eller af nogen af dens

bestemmelser i overensstemmelse med artikel 4, og

d) enhver anden handling, notifikation eller meddelelse i forbindelse med

denne protokol.

Til bekræftelse heraf har undertegnede, der er behørigt befuldmægtigede

dertil, underskrevet denne protokol.

Udfærdiget i Strasbourg den 11. maj 1994 på engelsk og fransk, idet begge

tekster skal have samme gyldighed, i et enkelt eksemplar, som skal deponeres

i Europarådets arkiver. Europarådets generalsekretær skal fremsende

bekræftede eksemplarer til hver af Europarådets medlemsstater.

Tillæg

*) Der er allerede sat overskrifter over de nye artikler 19 til 51 i

konventionen i medfør af nærværende protokol.

Artikeloverskrifter der skal indsættes i teksten til konventionen til

beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og de

dertil knyttede protokoller*

Artikel 1 - Pligt til at respektere menneskerettighederne

Artikel 2 - Ret til livet

Artikel 3 - Forbud mod tortur

Artikel 4 - Forbud mod slaveri og tvangsarbejde

Artikel 5 - Ret til frihed og sikkerhed

Artikel 6 - Ret til retfærdig rettergang

Artikel 7 - Ingen straf uden retsregel

Artikel 8 - Ret til respekt for privatliv og familieliv

Artikel 9 - Ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed

Artikel 10 - Ytringsfrihed

Artikel 11 - Forsamlings- og foreningsfrihed

Artikel 12 - Ret til at indgå ægteskab

Artikel 13 - Adgang til effektive retsmidler

Artikel 14 - Forbud mod diskriminering

Artikel 15 - Fravigelse af forpligtelser under offentlige faretilstande

Artikel 16 - Indskrænkninger i udlændinges politiske virke

Artikel 17 - Forbud mod misbrug af rettigheder

Artikel 18 - Begrænsninger i brug af indskrænkninger i rettigheder

(. . .)

Artikel 52 - Anmodning om oplysninger fra generalsekretæren

Artikel 53 - Sikring af eksisterende menneskerettigheder

Artikel 54 - Ministerkomiteens beføjelser

Artikel 55 - Udelukkelse af andre midler til afgørelse af tvister

Artikel 56 - Anvendelsesområder

Artikel 57 - Forbehold

Artikel 58 - Opsigelse

Artikel 59 - Undertegnelse og ratifikation

Protokol

Artikel 1 - Beskyttelse af ejendom

Artikel 2 - Ret til uddannelse

Artikel 3 - Ret til frie valg

Artikel 4 - Anvendelsesområder

Artikel 5 - Forhold til konventionen

Artikel 6 - Undertegnelse og ratifikation

Protokol nr. 4

Artikel 1 - Forbud mod frihedsberøvelse på grund af gæld

Artikel 2 - Frihed til valg af opholdssted

Artikel 3 - Forbud mod udvisning af egne statsborgere

Artikel 4 - Forbud mod kollektiv udvisning af udlændinge

Artikel 5 - Anvendelsesområde

Artikel 6 - Forhold til konventionen

Artikel 7 - Undertegnelse og ratifikation

Protokol nr. 6

Artikel 1 - Afskaffelse af dødsstraf

Artikel 2 - Dødsstraf i krigstid

Artikel 3 - Forbud mod fravigelser

Artikel 4 - Forbud mod forbehold

Artikel 5 - Anvendelsesområde

Artikel 6 - Forhold til konventionen

Artikel 7 - Undertegnelse og ratifikation

Artikel 8 - Ikrafttræden

Artikel 9 - Deponering

Protokol nr. 7

Artikel 1 - Proceduremæssig sikring vedrørende udvisning af udlændinge

Artikel 2 - Ret til appel i straffesager

Artikel 3 - Erstatning ved fejlagtig domfældelse

Artikel 4 - Ret til ikke at blive retsforfulgt eller straffet to gange

Artikel 5 - Ægtefællers lige rettigheder

Artikel 6 - Anvendelsesområde

Artikel 7 - Forhold til konventionen

Artikel 8 - Undertegnelse og ratifikation

Artikel 9 - Ikrafttræden

Artikel 10 - Deponering

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter