Bekendtgørelse af lov om skifte af dødsbo og fællesbo m.v.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 26 afgørelser
Det finansielle ankenævn 15, Landsskatteretten 5, Domsdatabasen 4, Retsinformation 2
- § 66 4
- § 18 3
- § 69 2
- § 82 2
- § 44 2
- § 53 2
- § 81 2
- § 103 2
- § 76 1
- § 30 1
- § 10 1
- § 64 1
- § 68 1
- § 24 1
- § 62 b 1
De nyeste afgørelser
- Ændring af beregningsmetode Landsskatteretten · 31. marts 2020
- Sag om, hvorvidt et dødsbo skal anerkende restkrav i henhold til købekontrakt vedrørende en bil Domsdatabasen · 5. april 2018
- Forespørgsel om hævninger i 2002 eller tidligere på konto tilhørende klagerens nu afdøde far. — Møns Bank Det finansielle ankenævn · 24. januar 2017
- Værdi af passivpost Landsskatteretten · 16. december 2016
- Datters indsigelse mod lån til moder, der sad i uskiftet bo og efter det oplyste var dement. — Danske Andelskassers Bank Det finansielle ankenævn · 24. juni 2016
- SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for boet Landsskatteretten · 13. marts 2015
- Sagen drejer sig om deling af pensionsrettigheder ved skilsmisse Domsdatabasen · 14. marts 2013
- Spørgsmål om pantsætning af livsforsikring omfattede eventuelt krav fra pengeinstitut baseret på dettes garanti over for realkreditinstitut — Boddum-Ydby Sparekasse Det finansielle ankenævn · 12. december 2012
- Modregning i konto udlagt til dækning af begravelsesomkostninger — Nordea Bank Danmark Det finansielle ankenævn · 4. september 2012
- Spørgsmål om bank var berettiget til at frigive halvdelen af salgsprovenu på skødedeponeringskonto til klagerens tidligere ægtefælle — Vestfyns Bank Det finansielle ankenævn · 11. juni 2012
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af lov om skifte af dødsbo og
fællesbo m.v.
Herved bekendtgøres lov nr. 155 af 30. november 1874 om
skifte af dødsbo og fællesbo m.v. med de ændringer, der følger lov nr. 58 af
18. marts 1925, lov nr. 412 af 18. december 1963, § 2 i lov nr. 207 af 21.
maj 1969, lov nr. 259 af 4. juni 1969, § 17, stk. 2, nr. 4, i lov nr.346 af
26. juni 1975, § 4 i lov nr. 299 af 8. juni 1977, § 1 i lov nr. 170 af 14.
maj 1980 og § 2 i lov nr. 212 af 13. maj 1981.
1. afsnit
Om dødsfaldets anmeldelse og om de almindelige betingelser for
skifterettens overtagelse af dødsboers behandling
I
§ 1. Når nogen afgår ved døden, skal derom
uopholdelig gøres anmeldelse til stedets skifteret, som på forlangende og
uden betaling meddeler attest om anmeldelsen. Ligets begravelse må ikke finde
sted, forinden sådan attest er forevist.
Stk. 2. Anmeldelsespligten påhviler den afdødes
ægtefælle, hvor sådan gives og er nærværende; i andet fald de tilstedeværende
myndige arvinger og, hvor sådanne ikke findes, den, hos hvem den afdøde har
været til huse, eller de myndige medlemmer af samme husstand.
§ 2. Forsømmelse af den i foregående paragraf
foreskrevne anmeldelse belægges under en offentlig politisag med en bøde til
statskassen af 20-200 kroner.
§ 3. Ved anmeldelsen, som kan ske enten skriftlig
eller mundtlig, bør det såvidt muligt opgives, hvor den afdøde havde bolig
eller opholdssted, hvem arvingerne er, samt hvor efterladenskaberne
forefindes.
Stk. 2. Det påhviler såvel anmelderen som andre, hos
hvem en afdøds efterladenskaber beror, med tilbørlig omhu at bevare disse,
indtil skiterettens nærmere bestemmelse kan erholdes.
Læs alt
§ 4. Adgang til at forlange offentligt skifte har
enhver arving, om også de øvrige arvinger er enige i at ville dele boet selv.
Derimod kan legatarer ikke forlange boet taget under offentlig
skiftebehandling, og ej heller kreditorer, undtagen i de tilfælde, hvor
sådant hjemles ved reglerne om konkurs.
§ 5. Uden hensyn til arvingernes forlangende bliver
dødsboer, med den af § 10 flydende indskrænkning, at tage under behandling af
skifteretten:
a) når ved skiftets begyndelse nogen af arvingerne på grund af alder er
umyndig;
b) når nogen af arvingerne ved skiftets begyndelse er umyndiggjort, med
mindre den umyndiggjorte har i sædvanligt formuefællesskab med ham samlevende
ægtefælle i live, i hvilket tilfælde værgen i forbindelse med denne kan
tiltræde boet på den umyndiggjortes vegne,
c) når ved skiftets begyndelse nogen af arvingerne er fraværende uden for
riget, eller hans opholdssted ikke vides, og han heller ikke har
befuldmægtiget en anden til i boet at varetage sit tarv; vides det ikke, om
en eventuelt arveberettiget person, hvis opholdssted ikke kendes, har
overlevet arveladeren, kan boet dog overtages til privat skifte, når der er
forløbet en tid af 5 år, siden der sidst havdes efterretning om ham, eller
når de i forordningen af 11. september 1839 §§ 14 og 15 omhandlede
betingelser, under hvilke en bortebleven persons arvinger ville kunne
procedere til at erholde nytten og brugen af dennes formue, er tilstede med
hensyn til ham.
§ 6. Skifteretten har fremdeles, uden hensyn til
arvingernes forlangende, at behandle sådanne dødsboer, som ved gyldig
viljesbestemmelse af den afdøde er henviste til offentlig skiftebehandling.
Selv om en arvelader efterlader sig livsarvinger, skal det være ham tilladt
ved testamente at anordne offentligt skifte eller at indsætte
testamentexekutorer uden dømmende myndighed. Sådan bestemmelse kan med
virkning for hele fællesboet træffes af den længstlevende ægtefælle, der
hensidder i uskiftet bo.
§ 7. Har arvingerne overtaget boet til privat skifte
og deling, indtræder offentligt skifte ikke, fordi forholdene senere under
boets behandling forandrer sig derhen, at offentligt skifte måtte være
indtrådt, hvis de havde været således ved dødsfaldet.
§ 8. I tilfælde af uenighed imellem arvinger, som har
begyndt privat skifte, er enhver enkelt af dem berettiget til at fordre boet
opgjort og delt ved skifteretten i overensstemmelse med reglerne for
behandlingen af dødsboer, i hvilke arv og gæld vedgås.
§ 9. Er offentligt skifte begyndt, men grunden til
sådan behandling bortfalder, forinden boet sluttes, kan arvingerne fordre sig
boet udleveret til privat skifte og deling, når de alle er enige herom, dog
kun med de anmeldte kreditorers samtykke, hvis de ikke fyldestgøres, eller
sikkerhed stilles dem for, at de vil blive fyldestgjorte til forfaldstid, og,
for så vidt kreditorerne er blevet indkaldte, først efter udløbet af den dem
satte frist.
Stk. 2. Under samme betingelser kan den længstlevende
ægtefælle, for så vidt forudsætningerne for at hensidde i uskiftet bo er
tilstede, fordre sig boet udleveret til fri rådighed.
§ 10. Når det ifølge de ved dødsanmeldelsen
foreliggende omstændigheder må antages, at der i et dødsbo ikke findes midler
til at dække andre udgifter end begravelsesudgifterne, kan skifteretten
straks udlægge, hvad der findes i boet, til den, som har bekostet eller vil
bekoste begravelsen.
Stk. 2. Aktiver, som ikke medgår til dækning af
begravelsesudgifter, men som er af så ringe værdi, at de ikke kan dække
omkostningerne ved en bobehandling, eller hvis værdi står i åbenbart
misforhold til omfanget af det arbejde, som en bobehandling vil kræve, kan
skifteretten udlægge til den eller dem, som bekoster eller vil bekoste
begravelsen, til afdødes efterladte eller til statskassen.
Stk. 3. Genoptages et bo, der er udlagt efter stk. 1
eller 2, fordi der efter udlægget fremkommer yderligere aktiver, indgår det
udlagte ikke i boet. Skifteretten kan dog undtagelsesvis bestemme, at udlæg
efter stk. 2 helt eller delvis skal indgå i boet.
§ 11. Om fremgangsmåden, som arvinger, der ønsker at
benytte deres ret til at skifte og dele selv, har at bruge, og om beviserne,
som de i så henseende har at forskaffe, gælder der i øvrigt de nedenfor i
kapitel 7 givne forskrifter.
2. afsnit
Om offentligt skifte
II. Om den offentlige skiftebehandlings begyndelse og om de første
foranstaltninger ved den
§ 12. Er betingelserne for offentlig skiftebehandling
tilstede, skal der, for så vidt denne lov ikke bestemmer anderledes, snarest
mulig efter, at dødsanmeldelsen er sket, eller efter at skifteretten på anden
måde er kommen til kundskab om dødsfaldet, afholdes en begyndelsesforretning,
under hvilken skifteretten ved forsegling eller på anden hensigtssvarende
måde har at tage under sin varetægt, hvad der findes i boet, ligesom den har
at drage omsorg for, at de boet tilhørende genstande, som findes i andre
retskredse, tages under forsegling eller under varetægt af stedets skifteret.
Forefundne på ihændehavere lydende værdipapirer skal skifteretten snarest
mulig foranstalte noterede på navn, for så vidt sådan notering kan finde
sted. Erfares det, at den afdøde har haft noget udestående hos andre, bør med
hensyn dertil træffes fornøden foranstaltning. Ting, som skønnes at tilhøre
andre, og som disse kan forlange straks udleverede, bliver ikke at inddrage
under behandlingen.
§ 13. Den i foregående paragraf omhandlede
begyndelsesforretning kan dog opsættes til straks efter begravelsen, for så
vidt skifteretten ikke i de foreliggende omstændigheder finder betænkelighed
derved.
Stk. 2. Når betingelserne for, at den længstlevende
ægtefælle kan hensidde i uskiftet bo, eller for, at arvingerne kan tiltræde
boet uden det offentliges mellemkomst, vel ikke straks ved anmeldelsen er
tilstede, men det dog kan forudses, at de inden kort tid vil kunne opfyldes,
kan skifteretten give en kort udsættelse med forretningen, for så vidt boets
ejendele skønnes ikke at være udsatte for at forvanskes eller forkomme.
Stk. 3. Det har sit forblivende ved bestemmelserne i
forordningen om kasse- og regnskabsvæsenet i almindelighed af 8. juli 1840 §§
52 og 53.
§ 14. Skifteretten har snarest mulig efter boets
overtagelse at anstille undersøgelse om arvingerne og legatarerne, samt at
give dem særskilt underretning om dødsfaldet, for så vidt dette behøves.
Sådan underretning meddeles på den måde, skifteretten i hvert enkelt tilfælde
anser for hensigtsmæssig, og det er den navnlig tilladt at benytte meddelelse
ved anbefalet brev. Hvis der iblandt foranførte i boet interesserede personer
findes umyndige, har skifteretten at gøre de fornødne skridt, for at værger
snarest mulig kan blive beskikkede for dem, for så vidt dette ikke tidligere
er sket. For fraværende arvinger, hvis opholdssted ikke kendes, eller som er
så langt borte, at boets videre behandling ikke findes at burde udsættes,
indtil deres bestemmelse kan indhentes, bliver der ligeledes, for så vidt
ingen fuldmægtig giver møde for dem, efter skifterettens foranstaltning i
overensstemmelse med reglerne i forordningen af 11. september 1839 § 6, jfr.
§ 7, at beskikke værger, der i enhver henseende har samme ret og pligt og er
samme kontrol underkastede som værger for umyndige.
§ 15. Enten i forbindelse med begyndelsesforretningen
eller snarest mulig derefter skal skifteretten foretage registrering af boet
og i forbindelse dermed lade iværksætte vurdering af det, ved hvilken
lejlighed også boets indgæld og udgæld optegnes, for så vidt om samme på den
tid haves kundskab, og det ikke skønnes hensigtsmæssigere at udsætte dette,
indtil gennemsyn af boets regnskabsbøger og papirer har fundet sted, hvilket
så snart som muligt bør iværksættes af skifteretten, således at der gives
arvingerne lejlighed til at være tilstede.
§ 16. Begyndelses- og registreringsforretninger
udføres af skifteretten i forening med to vidner, hvilke under eds tilbud har
at vurdere boets ejendele, for så vidt der ikke hertil udfordres særlige
kundskaber, i hvilket tilfælde kyndige vurderingsmænd bliver at udmelde af
skifteretten. Dersom det senere under skiftet forlanges, lader skifteretten
vidnerne bekræfte den stedfundne vurdering med ed, som modtages i en
skiftesamling. På steder, hvor omstændighederne gør det tilrådeligt, kan
efter justitsministeriets nærmere bestemmelse et fast ansat retsbud i stedet
for de tvende vidner benyttes til at foretage vurdering af indbo af mindre
betydenhed, ligesom med justitsministeriets billigelse faste edsvorne
vurderingsmænd og vurderingskoner for retskredsen kan ansættes af
skifteretten til at foretage alle vurderinger af løsøre. På landet kan
skifteretten lade begyndelses- og registreringsforretninger i boer efter
gårdmænd, der kun er brugere, samt husmænd og andre, der er stillede lige med
dem, såsom håndværkere og mindre handlende, udføre af sognefogeden med to
tilkaldte vidner. Disse forretninger indføres i en særskilt af amtet
autoriseret protokol. Vederlaget til vidner, retsbude og vurderingsmænd
fastsættes af skifteretten og afholdes af boet.
Stk. 2. Ved de i denne paragraf omhandlede forretninger
bliver, så vidt det kan ske uden ophold, arvinger og legatarer at tilkalde.
Skifteretten har enten ved registreringsforretningens slutning eller, navnlig
for så vidt forretningen er udført af sognefogeden, i en særskilt
skiftesamling, der afholdes snarest mulig derefter, efter forhandling med dem
at tage beslutning om sådanne foranstaltninger i boet, som ikke tåler
opsættelse, og at opfordre dem til at erklære, om de vil overtage ansvaret
for den afdødes gæld eller ikke. Til at afgive denne erklæring kan der
tilstås dem en kort betænkingstid. Er der umyndige eller fraværende arvinger,
for hvilke værger er beskikkede ifølge § 14, afgives erklæringen på deres
vegne af disse; dog kan skifteretten, uagtet værgerne erklærer at ville vedgå
arv og gæld, modsætte sig dette, når den antager, at der vil blive påført den
umyndige eller den fraværende arving tab ved at overtage gældsansvaret.
§ 17. Når der fra de arvinger, som har været tilstede
ved den i forrige paragraf omhandlede forretning, erholdes erklæring om, at
de vil overtage gældsansvaret, eller de i alt fald ikke afgiver en modsat
erklæring, men der er fraværende arvinger, fra hvilke ingen erklæring haves,
har skifteretten uden ophold at indkalde samtlige arvinger og legatarer til
en skiftesamling.
Stk. 2. De arvinger og legatarer, hvis bopæl eller
opholdssted inden riget er skifteretten bekendt, skal have særskilt
underretning, der kan gives ved anbefalet brev; dersom ikke alle arvingerne
eller legatarerne kendes, eller nogen af dem ikke har bekendt bopæl eller
opholdssted inden riget, foregår indvarslingen for deres vedkommende ved en
offentlig indkaldelse, der indrykkes to gange i de for skiftebekendtgørelser
i almindelighed bestemte aviser.
Stk. 3. Skifteretten bestemmer varslet efter et skøn
over, hvad der i hvert enkelt tilfælde er nødvendigt; dog bør det i reglen
ikke være kortere end 1 og ikke længere end 6 uger.
§ 18. I den i foregående paragraf omhandlede
skiftesamling skal skifteretten give arvingerne og legatarerne underretning
om boets formuetilstand, så vidt oplysning herom haves, hvorefter arvingerne
opfordres til at erklære, om de vil overtage ansvaret for den afdødes gælder
eller ikke.
Stk. 2. Når der ikke, enten ved den i § 16 omhandlede
sammenkomst med arvingerne eller ved den i overensstemmelse med § 17
berammede skiftesamling, fra alle arvingerne fås erklæring om at ville vedgå
gæld, og når der heller ikke forlanges konkursbehandling i henhold til
konkurslovens § 19, behandles boet i overensstemmelse med reglerne i det
følgende kapitel med den virkning, at ethvert gældsansvar udover, hvad boets
midler er i stand til at dække, undgås.
III. Om behandlingen af dødsbo, når arvingerne ikke påtager sig ansvaret
for gælden, og ej heller nogen kreditor forlanger boets behandling efter
konkursloven ifølge dennes § 19
Første underafdeling
OM BEHANDLINGSMÅDEN I ALMINDELIGHED
§ 19. Når arv og gæld ikke vedgås, er kreditorerne
stemmeberettigede i boets anliggender så længe, indtil de er fyldestgjorte,
eller behørig fyldestgørelse sikres dem. Fra dette tidspunkt af bliver
derimod arvingerne at anse som dem, der har rådighed over boet. Rejses der
tvivl om, hvorvidt nogen, der som fordringshaver møder i en skiftesamling,
forinden fordringerne er prøvede, bør erkendes som sådan, har skifteretten
ved at benytte de oplysninger, som på forhånd kan haves, at afgøre, hvorvidt
den mødende kan stedes til stemme. Denne afgørelse er uden indflydelse på den
senere prøvelse af hans fordring.
§ 20. Vedgås arv og gæld ikke, skal indkaldelse,
indeholdende udtrykkelig tilkendegivelse herom, straks udstedes til
kreditorerne, jfr. dog § 43.
Stk. 2. Skifterettens pligt at meddele visse
fordringshavere eller andre særlig underretning om skiftet vedbliver
fremdeles ligesom hidtil.
§ 21. Indkaldelsen til kreditorerne bør tillige
indeholde opfordring til arvinger og legatarer, for så vidt disse ikke
allerede kendes og deres opholdssted vides, om at melde sig inden samme
frist; dog kan indkaldelsen i forhold til dem ikke medføre nogen pligt til at
melde sig under deres rettigheders fortabelse. Den træder i alle henseender i
stedet for den nu foreskrevne indkaldelse af arvinger med år og dags varsel,
og hvor den lovmedholdelig kan undlades (jfr. § 43), er skifteretten ikke
pligtig at vente nogen vis tid med boets opgørelse og slutning.
§ 22. Indkaldelsen sker ved en 3 gange i de for
skiftebekendtgørelser i almindelighed bestemte aviser indrykket
bekendtgørelse med 3 måneders varsel, når den afdøde skønnes ikke at have
stået i gældsforpligtelser eller at have arvinger på noget sted uden for
Europa eller på Island eller Færøerne, og i andet fald med 6 måneders varsel,
i begge tilfælde regnet fra den sidste bekendtgørelse. Når skifteretten
finder det rigtigt, kan indkaldelsen tillige bekendtgøres på anden
hensigtsmæssig måde.
Stk. 2. Viser det sig, at den afdøde har haft
kreditorer udenfor Europa eller på Island eller Færøerne, bliver der dog ikke
at udstede ny indkaldelse, men sådanne kreditorer kan fordre deres krav taget
i betragtning, for så vidt de anmelder dem inden forløbet af det længere
varsel, som burde være givet ved indkaldelsen. Sker slig anmeldelse, forinden
endelig opgørelse er affattet, kan skifteretten, når den erkender, at den
udstedte indkaldelse har givet for kort varsel, om fornødent, genoptage de
allerede afsluttede dele af skiftebehandlingen. Dersom anmeldelsen først
sker, efter at boet er sluttet, må den stedfundne skiftebehandling påankes
til omgørelse, hvorefter der da under den fornyede behandling bliver at tage
behørigt hensyn til de inden forløbet af 6 måneder fra den sidste
bekendtgørelse af indkaldelsen lovlig anmeldte fordringer.
Stk. 3. Det har sit forblivende ved den gældende rets
regler om den pligt som indkaldelsen pålægger kreditorerne til at melde sig
under deres fordringers fortabelse, samt om måden, hvorpå indkaldelsens
virkning afbrydes.
§ 23. Skiftesamlinger afholdes i boet efterhånden,
som det findes fornødent. De tillyses ved en bekendtgørelse fra skifteretten
i de for skiftebekendtgørelser i almindelighed bestemte aviser efter
omstændighederne tillige i andre aviser - for så vidt skifteretten ikke
foretrækker at give dem, der skal tilkaldes, særlig personlig underretning,
hvilken kan meddeles på den måde, som skifteretten i hvert enkelt tilfælde
finder hensigtsmæssig; det er tilladt at benytte anbefalet brev. Varselet,
tiden og stedet bestemmes af skifteretten.
§ 24. Med det under forhandling værende anliggende og
boets videre behandling i henhold hertil forholdes i reglen på den måde, som
de mødende stemmeberettigede (§ 19) forenes om, dog at skifteretten kan nægte
sin godkendelse af en værges erklæring, når den skønner, at den tagne
beslutning vil skade myndlingens tarv. Sålænge den for fordringernes
anmeldelse bestemte frist ikke er udløben, bør skifteretten dog ikke tage
beslutninger til følge, som strider mod endnu ikke anmeldte kreditorers
interesse. Det følger i øvrigt af sig selv, at skifteretten ikke bør godkende
beslutninger, hvorved de stemmende gør indgreb i nogens ret.
Stk. 2. I tilfælde af meningsulighed mellem de mødende
tilfalder det skifteretten at tage beslutninger om de omhandlede punkter.
Retten har herved at tage det størst mulige hensyn til de fremsatte meninger,
men den er dog ikke bunden ved dem, hvorimod den, for så vidt ikke anderledes
bestemmes i denne lov, har at handle efter sit eget skøn om, hvad der bedst
tjener samtliges og især de fraværendes og umyndiges tarv.
§ 25. Udebliver nogen fra en skiftesamling, til
hvilken han lovlig er kaldet, er han afskåren fra at gøre nogen indvending
imod hensigtsmæssigheden af de angående boets bestyrelse i samme tagne
bestemmelser. Derimod kan den udeblivende selvfølgelig ikke anses for at have
givet afkald på nogen rettighed eller fordring.
§ 26. Møder på skiftesamlingen ingen
stemmeberettiget, har skifteretten at tage beslutning angående det pågældende
anliggende efter eget bedste skønnende om, hvad der er hensigtsmæssigt. Dog
kan skifteretten, når omstændighederne taler derfor, indkalde en ny
skiftesamling, forinden endelig beslutning tages.
§ 27. Salg af boets ejendele sker ved skifterettens
foranstaltning. Salget sker ved offentlig auktion, jfr. retsplejelovens § 538
b, eller på anden måde, såfremt dette vedtages på en skiftesamling eller
skifteretten antager, at der ved underhåndssalg kan opnås et bedre resultat
for boet.
§ 28. Værdipapirer, som har kurs på Københavns børs
eller på fremmede børser, sælges ved et medlem af fondsbørsen eller en bank
eller sparekasse, medmindre de udlægges til arvinger.
Stk. 2. Har boet i øvrigt udestående fordringer, der
ikke er af den beskaffenhed, at de kan gives kreditorer eller arvinger i
udlæg efter deres fulde pålydende, og det formedelst fordringernes
usikkerhed, det ophold, boet ville lide ved deres inddrivelse, eller af andre
grunde anses for utilrådeligt at bekoste søgsmål i anledning af samme, bør de
bortsælges ved offentlig auktion, for så vidt boets vedkommende ikke vil lade
sig dem udlægge pro rata eller enes om en værdi, for hvilken en eller flere
af dem vil overtage fordringerne.
§ 29. (Ophævet).
§ 30. Skifteretten har at udføre samtlige til boets
behandling hørende forretninger; dog kan den forlange, at en inkassator skal
antages. Denne vælges af boets vedkommende med stemmeflerhed i en tilvarslet
skiftesamling, men skifteretten har at påse, at den antagne stiller
betryggende sikkerhed.
§ 31. Inkassator har at affatte forslag til
auktionskonditioner for boets løsøre og forelægge disse for skifteretten; ved
de løsøreauktioner, som holdes over boets ejendele, bliver han som
selvskyldner ansvarlig for, at beløbene af de af ham antagne bud bliver
indbetalte til skifteretten inden 4 uger efter den i auktionskonditionerne
givne betalingsfrists udløb. Det kan også af skifteretten overdrages
inkassator at indkræve boets udestående fordringer, hvilke dog, så snart de
indgår, bliver at indbetale til skifteretten.
Stk. 2. Inkassators vederlag for hans ovennævnte
forretninger bestemmes ved overenskomst eller, i fald en sådan ikke er
afsluttet, ved skifterettens beslutning.
§ 32. I København, såvel som uden for København, når
et mindst halvdelen af de mødende stemmeberettigedes krav repræsenterende
flertal derom er enigt, kan der antages en kurator for boet, for så vidt
skifteretten dertil finder føje ifølge boets størrelse og beskaffenhed. Den,
for hvem et flertal af den anførte beskaffenhed i en skiftesamling erklærer
sig, bør i reglen vælges, medmindre skifteretten finder særlige grunde til at
nægte valgets godkendelse, i hvilket tilfælde den efter eget skøn vælger
kurator. Denne har som medhjælper under den hele skiftebestyrelse at bistå
skifteretten med korrespondance m.m., hvorhos han, dersom der ikke er antaget
en særskilt inkassator, tillige har at overtage dennes forretninger. Ingen,
som står i tjenesteforhold til eller er ansat i skifteretten, kan vælges til
kurator eller uden alle vedkommendes samtykke antages til for betaling at
indkræve boets udestående fordringer eller at udføre de i § 33 nævnte
forretninger.
§ 33. Forinden der er givet boets vedkommende
lejlighed til at vælge en kurator, såvel som når vedkommende ikke vil
beslutte antagelsen af en kurator, er skifteretten berettiget til under
administrationen af boet at benytte sådan anden hjælp, som måtte behøves til
udførelsen af enkelte boet vedkommende forretninger, der ikke efter de hidtil
gældende regler påligger den, såsom sagførelse, bestyrelse og tilsyn med
boets faste ejendomme, begyndte forretningers tilendebringelse, gennemsyn af
boets bøger og papirer osv.
Stk. 2. Det vederlag, som tilkommer kurator eller
andre, der antages til at udføre noget for boet, bestemmes i tilfælde af
uenighed af skifteretten.
Anden underafdeling
OM DEN OFFENTLIGE SKIFTEBEHANDLINGS INDFLYDELSE PÅ FORDRINSHAVERNES
STILLING, NÅR GÆLDSANSVAR IKKE OVERTAGES AF ARVINGERNE
§ 34. Fra den tid, et dødsbo er overtaget til
offentlig skiftebehandling, skal alle fordringer på den afdøde eller med
hensyn til hans efterladenskab fremsættes for skifteretten.
Stk. 2. Dog gælder det anførte ikke, når sag imod den
afdøde var begyndt derved, at stævning lovligen var ham forkyndt, thi i så
fald er boet pligtigt at tåle dens fortsættelse og pådømmelse ved den ret,
ved hvilken den lovligen er anlagt.
§ 35. Ved et dødsbos overgang til offentlig
skiftebehandling taber arrest, som måtte være gjort i de til det hørende
genstande, sin virkning, ligesom også al adgang bortfalder til, i anledning
af fordringer på den afdøde eller med hensyn til efterladenskaberne, at lade
afholde arrest eller til at søge fyldestgørelse igennem exekution og
tvangsauktion.
§ 36. Ved skifterettens beslutninger og kendelser
bestemmes, hvad der med hensyn til boets behandling og udlodning bliver at
iagttage og derunder, med de i § 34 gjorde undtagelser, hvorvidt de mod samme
fremsatte påstande skal antages eller ikke. Derimod har skifteretten ikke ret
til at tilpligte nogen at indbetale noget i boet eller at udføre noget for
det eller til i øvrigt at påkende boets fordringer på andre. Dog kan
skifteretten, hvor nogen har anmeldt fordring i boet, påkende dettes
modfordringer, for så vidt de kan komme til afdrag i dets gæld, ligesom den,
når nogen påstår udlevering eller overdragelse af genstande, der findes i
boet, kan gøre sådan udlevering eller overdragelse afhængig af, at
vedkommende opfylder sine forpligtelser i den anledning mod boet. Også kan
skifteretten, når noget er udbetalt af boet mod skadesløs kvittering, afgøre,
om dette i det hele eller for en del på grund af senere oplysninger eller
omstændigheder bør tilbagebetales.
§ 37. Enhver, som har noget at fordre eller påstå i
et dødsbo, bør anmelde dette enten i en skiftesamling eller i skrivelse til
skifteretten, som på forlangende meddeler tilståelse for anmeldelsen og har
at gøre fornøden tilførsel herom i skifteprotokollen eller anden hertil
bestemt bog.
Stk. 2. Ved anmeldelsen erhverves alle de rettigheder
med hensyn til renter, afbrydelse af hævd eller forældelse og desl., som
ellers flyder af sagsanlæg.
§ 38. Når den ved indkaldelsen til kreditorerne givne
frist er udløben, har skifteretten inden en måned derefter at forfatte en
liste over de anmeldte fordringer, om fornødent med angivelse af deres
indbyrdes orden, og derpå at forelægge denne bilagt med anmeldelserne i en
behørig tillyst skiftesamling. I denne samling gennemgås listen tillige med
de bemærkninger, som boets kurator, hvor en sådan er antagen, eller
skifteretten har fundet anledning til at knytte til samme eller da fremsætte,
og boets vedkommende opfordres til at erklære sig over fordringerne. Såfremt
de vil gøre indsigelse mod nogen fordring eller den en sådan anviste plads i
ordenen, skal de være pligtige at fremkomme med disse under samlingen eller
senest inden 4 uger efter samme og dernæst uden ophold forfølge dem videre.
De fordringer, mod hvilke ingen indsigelse er fremsat inden den foranførte
tidsfrist, betragtes som anerkendte. I den nævnte samling bør derhos såvidt
muligt fremlægges en oversigt over boets status.
§ 39. Når nogen anmeldt fordring modsiges, bliver
det, efter forgæves forsøgt forligsmægling af skifteretten, ved dennes
kendelse i overensstemmelse med de hidtil gældende rettergangsregler at
afgøre, om og for hvilket beløb fordringen skal komme boet til udgift. På
samme måde afgøres tvistigheder om fortrinsret og alle andre tvistigheder om,
hvorledes boet skal udloddes. Skifteretten drager omsorg for, at boets tarv i
slige tilfælde varetages enten ved kurator eller, om fornødent, ved en
antagen sagfører.
§ 40. De afsagte kendelser kan ikke, medmindre de
pågældende parter frafalder påanke, eller vedkommende kendelse ifølge sin
genstand er upåankelig, lægges til grund for boets videre behandling, førend
påankefristen er udløben, uden at påanke er iværksat, jfr. § 88.
Stk. 2. Skulle kendelsen blive forandret eller
annulleret ifølge en senere iværksat påanke, tages behørigt hensyn hertil ved
boets videre behandling og i fornødent fald ved omgørelse af det foretagne,
hvor skiftet ikke endnu er sluttet, men efter den tid må enhver forandring
søges iværksat ved påanke af udlodningen.
Stk. 3. Lignende regler gælder om de i anledning af
påanken afsagte overretsdomme.
§ 41. Vil en eller flere af boets vedkommende påanke
en i en tvist, hvori de ikke er boets modparter, afsagt skiftekendelse eller
dom, ved hvilken boet vil lade det bero, da har de hertil adgang, for så vidt
der ikke mellem boet og vedkommende er sluttet overenskomst om tvistens
genstand, og sagens påanke ikke udsætter boet for tab af rettigheder, som ved
kendelsen eller dommen måtte være det tilkendt.
§ 42. Boets vedkommende, som ved påanke i henhold til
foregående paragraf har forøget boets masse, er berettigede til at forlange
de herpå anvendte bekostninger erstattede af boet, for så vidt de ikke
overstiger den forøgelse, som boet derved vinder. Er boet sluttet, når den
endelige dom falder, tilfalder det ved påanken vundne den eller dem, som har
iværksat den, indtil deres bekostninger er dækkede; med overskuddet forholdes
der efter de i tredje underafdeling givne regler.
Tredje underafdeling
OM DØDSBOETS SLUTNING OG OPGØRELSE
§ 43. Viser det sig, at der i et dødsbo ikke findes
midler til at dække andre udgifter end begravelsesudgifterne, kan
skifteretten straks slutte et sådant bo ved at udbetale eller udlægge til
den, som har bekostet begravelsen, hvad der findes i boet. Er det
overskydende ikke mere, end at det skønnes at ville medgå til dækning af
privilegerede fordringer, kan skifteretten udlægge boets beholdning til disse
efter deres orden og beskaffenhed og dermed slutte behandlingen.
§ 44. Så snart de i § 38 nævnte 4 uger efter listens
fremlæggelse er gået, iværksætter skifteretten udlodningen til kreditorerne i
overensstemmelse med reglerne i konkurslovens 18. kapitel.
Stk. 2. Kravene fyldestgøres efter reglerne i
konkurslovens §§ 82 og 85-99.
Stk. 3. Bestemmelserne i konkurslovens §§ 1, 2, 31 og
38-63 anvendes med de ændringer, som følger af forholdets natur, og således
at der i stedet for tidspunktet for konkursdekretets afsigelse regnes med
tiden for dødsfaldet.
§ 45. Befindes der at være overskud at arve, efter at
kreditorerne er fyldestgjorte, har skifteretten at skride til udlodningen af
boet til arvinger og legatarer, så snart i øvrigt boets formue er samlet og
indkommet.
Stk. 2. Skifteretten kan bestemme, at der ved opgørelse
og udlodning i boet skal bortses fra arvelodder, hvis udbetaling vil medføre
uforholdsmæssige ulemper eller omkostninger, eller at sådanne arvelodder skal
indbetales til statskassen.
§ 46. Et dødsbo behøver ikke at henstå usluttet på
grund af forpligtelser, der er afhængige af betingelser, om hvis indtrædelse
der først længere hen i tiden kan fås vished, hvorimod der, når boet i øvrigt
er færdigt til udlodning, afsættes det fornødne til sådanne fordringer. Det,
som senere måtte vise sig at være ufornødent til fordringens fyldestgørelse,
udlægges da ved en efterlodning til vedkommende.
Stk. 2. Heller ikke skal det være til hinder for et
dødsbos slutning, at den afdøde har arv henstående i uskiftet bo eller anden
sådan i henseende til størrelsen uberegnelig fordring, som må henstå i
ubestemt tid, hvorimod en senere genoptagelse af skiftet også for så vidt
forbeholdes.
§ 47. Enhver arving er berettiget til for sin arvelod
at fordre udlæg efter vurdering, dog ikke i fast ejendom; værgens påstand
herom på en umyndigs vegne godkendes af skifteretten, når det skønnes at være
til den umyndiges gavn. Forlanger flere arvinger udlæg i den samme ting,
bliver det ved lodtrækning at afgøre, hvem der skal have fortrinet. Ting, der
har særlig erindringsværdi for familien, skal den arving, fra hvis slægt
eller slægtsgren tingen stammer, dog være fortrinsberettiget til at få
udlagt. Om den efterlevende ægtefælles rettigheder på skifte henvises til §
61 a, 1. punktum, samt §§ 62 a-62 e og § 63.
§ 48. Vil vedkommende lodtagere i boet, når udlæg
efter vurdering af hele boet eller enkelte dertil hørende genstande skal
finde sted, ikke erkende den under registreringen stedfundne vurdering for
regel, står det enhver af dem åbent at forlange en formelig vurdering af de
ting, som formenes at være urigtig ansatte. Denne vurdering iværksættes af
mænd, som skifteretten efter forudgående meddelelse til alle vedkommende
udmelder hertil.
§ 49. Hvis beløb, der tilfalder nogen på skifte, skal
bestyres efter § 3 i lov om anbringelse og bestyrelse af umyndiges midler
m.v., kan sådanne beløb kun med justitsministerens samtykke udlægges i
udenlandske pengeeffekter, som ikke kan noteres her i landet, eller som kan
opsiges til udbetaling under sådanne former, at der kun med vanskelighed kan
opnås kundskab om forfaldstiden, eller hvis renter skal indkasseres i
udlandet.
§ 50. Boets slutning kan foregå i en skiftesamling
ved opgørelse til skifteprotokollen, og når da alle vedkommende erklærer sig
tilfredse med opgørelsen, sker udtællingerne med det samme.
Stk. 2. Hvor denne fremgangsmåde efter boets
beskaffenhed ikke kan benyttes, bør skifteretten, så snart boet er modent
dertil, optage det til slutning og forfatte et udkast til opgørelse, hvortil
den har en frist af i det højeste 6 - eller, når den består af flere
medlemmer, 12 - uger fra optagelsesdagen. Udkastet bør, dersom ikke alle
vedkommende erklærer, at de antager det, efter foregående offentlig
bekendtgørelse, henlægges hos skifteretten til eftersyn og overvejelse i 14
dage, inden hvilken frists udløb enhver heri interesseret kan henlede
skifterettens opmærksomhed på mulige fejl og mangler i det. Finder
skifteretten den fremsatte bemærkning grundet, berigtiger den udkastet i
overensstemmelse hermed; men i modsat fald, såvel som når ingen indvending
fremkommer inden fristens udløb, affattes den endelige opgørelse i
overensstemmelse med udkastet, og skiftet sluttes, således at forandring deri
kun kan ske ved påanke.
Stk. 3. Udtællinger i henhold til opgørelsen foregår
først, når påankefristen (§ 88) er udløben, uden at påanke af den er sket,
eller alle vedkommende frafalder påanke.
IV. Om behandlingen af dødsboer, i hvilke arv og gæld vedgås
§ 51. Når arv og gæld vedgås, bliver der at forholde
således med boets behandling, som de myndige arvinger og de umyndiges eller
fraværendes værger er enige om at begære, dog at skifteretten kan nægte sin
godkendelse af en værges erklæring, når den skønner, at den tagne beslutning
vil skade myndlingens tarv.
Stk. 2. Er der uenighed mellem arvingerne, eller
udebliver de alle, når beslutning på skiftesamling skal tages, tilfalder det
skifteretten at tage fornøden bestemmelse. Retten har herved at tage det
størst mulige hensyn til de fremsatte meninger, men den er ikke bunden ved
dem, hvorimod den har at handle efter sit skøn om, hvad der bedst tjener
samtliges og især de fraværendes og umyndiges tarv.
§ 52. I de heromhandlede boer behøver indkaldelse til
kreditorer ikke at udstedes, med mindre nogen arving forlanger det. Når ikke
alle arvinger er myndige og tilstede, bør indkaldelse dog udstedes, med
mindre skifteretten efter de foreliggende omstændigheder anser det for
unødvendigt.
Stk. 2. Boet må ikke deles mellem arvingerne, med
mindre de anmeldte kreditorer samtykker, hvis de ikke fyldestgøres, eller
sikkerhed stilles dem for, at de vil blive fyldestgjorte til forfaldstid, og,
for så vidt indkaldelse udstedes, først efter udløb af den ved samme givne
frist.
§ 53. Efter boets deling og skiftets slutning hæfter
arvingerne en for alle og alle for en for den gæld, som har været anmeldt og
krævet betalt i boet forinden dets deling; for anden gæld, for så vidt den
ikke er bortfalden som uanmeldt, hæfter arvingerne kun i det forhold, hvori
de er berettigede til at tage arv, med mindre de ifølge overenskomstens
indhold er en for alle og alle for en forpligtede, eller den afdøde har været
regnskabspligtig for kongens penge, børnepenge, fattiges penge eller
kirkepenge, og arvingerne har delt boet uden først at aflægge sådant
regnskab.
§ 54. Når arv og gæld er vedgået, kan der gøres
arrest i de til boet hørende formuegenstande, ligesom der i dem kan søges
fyldestgørelse ved exekution og tvangsauktion, når et behørigt
exekutionsgrundlag er tilstede. Arrest, som forud for boets overtagelse måtte
være gjort i de til det hørende formuegenstande, træder atter i kraft, som om
den ikke var bleven afbrudt.
§ 55. Den, der vil gøre nogen fordring på den afdøde
gældende for derefter at søge exekution i boet, kan anlægge retssag mod
arvingerne ved retten på det sted, hvor boet behandles.
Stk. 2. Arvingerne er pligtige at give møde efter
stævning, forkyndt for skifteretten med varsel beregnet efter dens
embedskontor, forøget med et tillæg af 14 dage; det er skifterettens pligt at
meddele dem underretning om stævningen.
§ 56. Ved de heromhandlede boer bliver der i øvrigt
at forholde efter de i forgående kapitel givne regler, for så vidt ikke denne
lovs bestemmelser medfører andet.
V. Om behandling af dødsboer, når der er en efterlevende ægtefælle
§ 57. Såfremt skifteretten skønner, at der under
hensyn til den efterlevende ægtefælles særlige rettigheder intet bliver at
udlodde til arvingerne, og ægtefællen erklærer at ville overtage ansvaret for
afdødes gæld, kan såvel fællesboet som afdødes særeje uden skiftebehandling
udlægges til ægtefællen.
Stk. 2. I øvrigt bliver afdødes bodel og særeje at
skifte efter lovens almindelige regler med de afvigelser, der følger af
reglerne i § 61 a, §§ 62 a-62 e og § 63, medens den efterlevende ægtefælles
bodel skiftes efter nedenstående regler. Hans særeje kan inddrages under
skiftet i den udstrækning, det er nødvendigt til fyldestgørelse af de krav,
der omhandles i § 23 i lov nr. 56 af 18. marts 1925 om ægteskabets
retsvirkninger og i arvelovens § 21.
Stk. 3. Har den efterlevende ægtefælle hensiddet i
uskiftet bo, behandles hele boet efter nedenstående regler.
§ 58. Under skiftet beholder den efterlevende
ægtefælle rådigheden over sin bodel. Er der særlig grund at at befrygte, at
han utilbørligt vil forrykke bodelens stilling, kan skifteretten dog helt
eller delvis fratage ham rådigheden over bodelen under skiftet.
Rådighedsfratagelsen tinglyses efter de i lov om tinglysning nr. 111 af 31.
marts 1926 § 48, stk. 1, indeholdte regler.
§ 59. De af den længstlevende opgivne arvinger bliver
af skifteretten at underrette om skiftet i overensstemmelse med reglerne i §§
14 og 23. For fraværende arvinger eller legatarer, hvis opholdssted ikke
kendes, eller som er så langt borte, at boets behandling ikke findes at burde
udsættes af hensyn til dem, bliver der, for så vidt ingen fuldmægtig møder
for dem, efter skifterettens foranstaltning at beskikke værger, der har at
varetage deres tarv på skiftet.
§ 60. Skiftet bør grundes på den længstlevendes egen
opgørelse af indgæld og udgæld, for så vidt denne erkendes af de
tilstedeværende arvinger eller disses værger, og skifteretten ikke på de
umyndiges eller fraværendes vegne finder nogen særdeles anledning til at
betvivle dens rigtighed. Men selv når opgørelsen ikke fra alle sider erkendes
for rigtig, bør dog ingen afhændelse af ejendelene finde sted, men disses
værdi alene under anvendelse af reglerne i § 48 ansættes af uvildige mænd,
ligesom der med hensyn til de anmeldte fordringers rigtighed i reglen kun
bliver at anstille sådan undersøgelse, som af skifteretten skønnes efter
omstændighederne at være tilstrækkelig, såsom ved at adspørge kreditorerne.
§ 61. Arvingerne efter den førstafdøde bliver ikke
ved at modtage arv eller vederlag herfor ansvarlige for den gæld, der
påhviler den længstlevende. Om det dem således udlagte eller udbetalte af
kreditorerne kan forlanges tilbagegivet, afgøres efter konkurslovens
forskrifter om retshandlers afkræftelse på grund af konkurs.
§ 61 a. Har den efterlevende ægtefælle anvendt midler
af sit særeje til bedste for sin bodel, kan han forlods udtage vederlag
herfor af sin bodel. Under samme betingelse kan den førstafdøde ægtefælles
arvinger forlods udtage vederlag af førstafdødes beholdne bodel.
§ 62. Den omstændighed, at den længstlevende på den
heromhandlede måde skifter med den førstafdødes arvinger, indskrænker ikke
den længstlevendes kreditorer i at forfølge deres ret mod ham ganske på samme
måde, som om ingen skiftebehandling fandt sted.
§ 62 a. Den efterlevende ægtefælle har ret til
forlods at udtage genstande, som udelukkende tjener til hans personlige brug,
for så vidt deres værdi ikke står i misforhold til ægtefællernes
formueforhold.
Stk. 2. Den efterlevende ægtefælle har endvidere ret
til forlods at udtage genstande, der er erhvervet til børnenes brug.
§ 62 b. Er boet af ringe værdi, kan den efterlevende
ægtefælle udtage bohave, arbejdsredskaber og andet løsøre i det omfang, hvori
det skønnes nødvendigt, for at han kan opretholde hjemmet eller sit erhverv,
selv om der derved tilfalder ham mere end hans boslod og arvelod.
Stk. 2. Den efterlevende ægtefælle har altid ret til af
boet at udtage så meget, at værdien heraf sammenlagt med hans boslod og
arvelod og hans særeje udgør indtil 50.000 kr.
§ 62 c. Den efterlevende ægtefælle er berettiget til
af fællesboet at fordre udlæg efter vurdering for sin boslod og arvelod også
i fast ejendom. Ønsker ægtefællen og arvinger udlæg i samme ting, har
ægtefællen fortrinnet.
Stk. 2. Overstiger værdien af de ejendele, som den
efterlevende ægtefælle ønsker udlagt, hans boslod og arvelod, skal han
desuagtet være berettiget til at få dem udlagt mod at udbetale det
overskydende beløb kontant til de øvrige arvinger.
§ 62 d. I afdødes særeje kan den efterlevende
ægtefælle fordre udlæg efter vurdering, for så vidt angår hans arv af
særejet. Udlæg kan også forlanges i fast ejendom. Ægtefællen har fortrin
fremfor andre arvinger, der ønsker udlæg i samme ting.
§ 62 e. Bestemmelserne i §§ 62 c og d finder ikke
anvendelse på ting, hvorover den førstafdøde ægtefælle har rådet ved
testamente i medfør af arvelovens § 66.
§ 63. I det omfang, arven til afdødes umyndige
livsarvinger ikke kan udredes uden afhændelse af fast ejendom eller løsøre,
som er nødvendige, for at den længstlevende kan opretholde hjemmet eller sit
erhverv, eller uden at den længstlevende berøves andre midler, som er
nødvendige herfor, kan skifteretten mod en efter forholdene passende
sikkerhed give ægtefællen henstand med udbetalingen af arven, indtil børnene
bliver myndige. Nærmere regler herom fatsættes af justitsministeren.
VI. Om skifte ved separation og skilsmisse m.v.
§ 64. Når et ægteskab er opløst ved skilsmisse eller
omstødelse, samt når ægtefæller er blevet separeret, eller der er afsagt
dekret om bosondring, finder offentligt skifte af fællesbo sted, såfremt en
af ægtefællerne begærer det.
§ 64 a. Begæring om skifte indgives til skifteretten
på det sted, hvor ægtefællerne har bopæl. Har de ikke bopæl i samme
retskreds, foretages skiftet af skifteretten på det sted, hvor de sidste har
haft fælles bopæl, såfremt en af dem fortsat har bopæl i retskredsen.
Medmindre der af ægtefællerne træffes anden aftale, foretages skiftet i
øvrigt af skifteretten i den retskreds, hvor den af ægtefællerne, mod hvem
kravet om skifte er rettet, har bopæl.
Stk. 2. Dersom ingen skifteret efter reglerne i stk. 1
kan tage boet under behandling, kan justitsministeren, såfremt mindst en af
ægtefællerne har tilknytning til Danmark, efter begæring bestemme, at skifte
skal finde sted her i landet. Justitsministeren bestemmer i så fald tillige,
hvilken skifteret der skal foretage skiftet.
§ 65. Efter registrering og vurdering foretages
opgørelse over hver ægtefælles bodel. Har en ægtefælle tillige særeje, bliver
også dette at inddrage under skiftet i den udstrækning, det er nødvendigt til
fyldestgørelse af de krav, der omhandles i § 23 i lov nr. 56 af 18. marts
1925 om ægteskabets retsvirkninger.
Stk. 2. Grundlaget for de i stk. 1 nævnte opgørelser er
de aktiver og passiver, der hører til bodelene på tidspunktet for
formuefællesskabets ophør, for bosondring dog tidspunktet for
bosondringsbegæringens indgivelse. Hvis rigtigheden af den af en ægtefælle
opgivne gæld bestrides af den anden ægtefælle, afgør skifteretten, om
gældsposten kan tages i betragtning ved opgørelsen.
Stk. 3. Ved opgørelsen af bodelene medregnes ikke de
krav mellem ægtefæller, som nævnes i §§ 26 og 56 i lov om ægteskabs indgåelse
og opløsning. Krav på forfaldne underholdsbidrag medregnes ikke som aktiv i
den berettigede ægtefælles bodel.
§ 65 a. Findes der gæld, for hvilken begge ægtefæller
hæfter, har enhver af dem ret til at forlange, at den anden betaler den del
af gælden, som endeligt skal bæres af ham, eller at der stilles ham sikkerhed
for, at gælden betales.
Stk. 2. I tilfælde af uenighed mellem ægtefæller om,
hvilken del af en dem begge påhvilende gæld, der endeligt skal bæres af hver
af dem, afgøres spørgsmålet af skifteretten.
§ 66. Under skiftet beholder hver af ægtefællerne
rådigheden over sin bodel. Er der særlig grund til at befrygte, at en
ægtefælle vil forrykke sin bodels stilling, kan skifteretten dog helt eller
delvis fratage ham rådigheden over bodelen under skiftet.
Rådighedsfratagelsen tinglyses efter de i lov om tinglysning nr. 111 af 31.
marts 1926 § 48, stk. 1, indeholdte regler.
§ 66 a. Har en ægtefælle efter separation eller
skilsmisse, efter dom til omstødelse eller efter indgivelse af begæring om
bosondring disponeret over ejendele eller indkasseret fordringer, som hører
til hans bodel, skal han aflægge regnskab til skifteretten.
§ 67. Et skifte mellem ægtefæller indskrænker ikke
kreditorernes adgang til at forfølge deres ret på samme måde, som om intet
skifte fandt sted.
§ 67 a. Har en ægtefælle et krav mod den anden
ægtefælle af den i § 65, stk. 3, nævnte art, kan han under skiftet forlange
det dækket af den anden ægtefælles lod i boet.
§ 68. Udviser den i henhold til § 65 foretagne
opgørelse af en ægtefælles bodel overskud, deles dette ligeligt mellem
ægtefællerne, medmindre andet følger af nedenstående bestemmelser eller af
ægteskabslovgivningens regler.
Stk. 2. En ægtefælle bliver ikke ved at modtage udlæg
for sin lod i den anden ægtefælles bodel ansvarlig for dennes gæld. Om
ægtefællen er pligtig at tilbagegive det modtagne til kreditorernes
fyldestgørelse, afgøres efter konkurslovens regler om retshandlers
afkræftelse.
§ 68 a. Hver af ægtefællerne har ret til forlods at
udtage genstande, som udelukkende tjener til hans personlige brug, for så
vidt deres værdi ikke står i misforhold til ægtefællernes formueforhold.
Stk. 2. Genstande, der er erhvervet til børnenes brug,
kan udtages forlods af den ægtefælle, der har forældremyndigheden over
børnene.
§ 69. Ved skifte i anledning af ægteskabs omstødelse
udtager hver ægtefælle forlods så meget af fællesboet, som svarer til, hvad
han har indbragt i boet ved ægteskabets indgåelse eller gennem senere
erhvervelse ved arv eller gave, eller hvad han har overført til fællesboet
fra eget særeje. Strækker den fælles formue ikke til, sker der forholdsvis
afkortning.
§ 69 a. Har en ægtefælle indbragt den væsentligste
del af fællesboet på den i § 69 angivne måde, og vil en ligedeling være
åbenbart urimelig, navnlig fordi ægteskabet har været kortvarigt og uden
økonomisk fællesskab af betydning, kan det ved skifte i anledning af
separation, skilsmisse eller bosondring efter begæring bestemmes, at boets
deling skal finde sted således, at bestemmelserne i § 69 bringes til
anvendelse i det omfang, dette findes begrundet.
§ 69 b. Har en ægtefælle anvendt midler af sit særeje
til bedste for sin bodel, kan han forlods udtage vederlag herfor af sin
bodel.
§ 70. Kan en ægtefælle ikke inden for den del af
boet, som tilfalder ham, udtage bohave og andet løsøre, der er nødvendigt til
opretholdelse af hjemmet, og har han ikke udsigt til på anden måde at kunne
skaffe det fornødne, kan det efter begæring bestemmes, at en større del af
boet skal tilfalde ham.
§ 70 a. Ved bodelingen er hver af ægtefællerne
berettiget til at kræve boets ejendele udlagt efter vurdering.
Stk. 2. Kræver ægtefællerne udlagt samme ejendel, skal
den ægtefælle, til hvis bodel den hører, have fortrinsret. Der gælder dog
herfra følgende undtagelser:
1) Fast ejendom, der udelukkende eller hovedsagelig er beregnet til
familiens bolig, kan udlægges til den anden ægtefælle, såfremt boligen
skønnes at være af den væsentligste betydning for denne ægtefælle af hensyn
til hjemmets opretholdelse.
2) Fast ejendom, der har tjent til sommerbolig for familien, kan udlægges
til den anden ægtefælle, såfremt sommerboligen skønnes at være af den
væsentligste betydning for denne.
3) Erhvervsvirksomhed kan udlægges til den anden ægtefælle, såfremt
virksomheden udelukkende eller dog i det væsentlige er blevet drevet af
denne.
4) Arbejdsredskaber og andet erhvervsløsøre kan udlægges til den anden
ægtefælle i det omfang, dette skønnes rimeligt af hensyn til fortsættelsen af
erhvervet.
5) Bohave og andet løsøre, der har hørt til det fælles hjem, kan udlægges
til den anden ægtefælle i det omfang, dette skønnes rimeligt af hensyn til
opretholdelsen af hjemmet, eller i øvrigt fordi genstandene særligt har tjent
den pågældende ægtefælles behov.
Stk. 3. Finder udlæg ikke sted efter de i stk. 1 og 2
indeholdte regler, afhændes ejendelene på den i §§ 27 og 28 angivne måde.
§ 70 b. Udlæg efter vurdering kan finde sted, selv om
værdien af det udlagte overstiger ægtefællens lod i boet. Det overskydende
beløb må betales til den anden ægtefælle. Efter skifterettens nærmere
bestemmelse kan der i særlige tilfælde tilstås afdragsvis betaling af beløbet
mod en af skifteretten fastsat rente og mod en sikkerhed, som efter
ægtefællernes formueforhold skønnes passende.
3. afsnit
Om privat skifte
VII
§ 71. Vil arvingerne i de tilfælde, hvor dette efter
det foregående er tilladt, selv overtage boet uden skifterettens mellemkomst,
har de for denne at tilkendegive deres vilje i så henseende samt forelægge
den de oplysninger, som den måtte anse fornødne. Dog vil der i reglen ikke
være at affordre de sig meldende arvinger efter loven bevis for deres
opgivende om slægtskabsforholdene, medmindre skifteretten måtte finde grund
til at betvivle rigtigheden deraf, i hvilket tilfælde retten kan forlange, at
arvingerne skal fremskaffe oplysninger, der bestyrker rigtigheden af deres
opgivende. Påstås det, at de i § 5 nævnte betingelser for ved skiftet at
forbigå en person, der ville være arving, hvis han havde overlevet
arveladeren, er tilstede, har skifteretten at prøve de i så henseende
fremførte oplysninger, og derefter træffe afgørelse, samt, hvis det tillades
arvingerne at behandle boet privat, at pålægge dem snarest mulig at udstede
arveproklama (§ 22) med sådant varsel, som skifteretten bestemmer. Dersom
arvingerne fremstiller personer, som kan give oplysning om de omstændigheder,
som skal oplyses, for at det kan tillades arvingerne at skifte privat, skal
skifteretten være berettiget til at afhøre disse samt, dersom det skønnes
fornødent, lade dem bekræfte deres forklaring med ed.
§ 72. Når arvingerne ikke fremkommer med begæring om
selv at overtage boet eller ikke forskaffer de af skifteretten i så henseende
forlangte oplysninger, eller de ikke i det i § 71, næstsidste punktum,
omtalte tilfælde udsteder behørig indkaldelse til arvingerne inden den
fastsatte frist, bliver boets behandling at fremme i overensstemmelse med
reglerne om offentligt skifte. Finder skifteretten derimod, at der er
fremkommet de efter omstændighederne fornødne oplysninger for at kunne
tillade arvingerne selv at overtage boet, afholder den sig fra at påbegynde
skiftebehandling. Arvinger, der senere måtte melde sig, er beføjede til at
fordre boet overtaget til offentligt skifte, men kun efter, at de har ført
fuldstændigt bevis for deres arveberettigelse, hvis denne ikke anerkendes af
de andre arvinger.
§ 73. Skifteretten kan på begæring af mødende
arvinger opfordre ikke mødte myndige arvinger, der har bekendt opholdssted,
til at erklære, om de begærer offentligt skifte, med den virkning, som ved
opfordringen udtrykkelig bør betydes dem, at de, hvis ingen erklæring
afgives, anses for at ville overtage boet til privat deling med de øvrige
arvinger. Når pågældende i dette tilfælde undlader at indfinde sig på skiftet
eller at sende fuldmægtig for sig, har skifteretten at beskikke en god mand
til at varetage deres tarv ved det private skifte. Arvingen underrettes om
den trufne foranstaltning. Når han møder eller lader møde, ophører den
beskikkede mands hverv.
§ 74. I det i § 71, næstsidste punktum, omtalte
tilfælde må boet ikke deles, forinden indkaldelsesfristen er udløben, eller
den pågældende arving har ladet møde på skiftet. Sker det desuagtet, bliver
de delende arvinger overfor den forbigåede arving solidarisk ansvarlige for
det tab og den skade, han derved måtte komme til at lide.
§ 75. Når samtlige myndige arvinger såvel som de
umyndiges eller fraværendes værger, efter at boet behørig er registreret og
vurderet, eller efter at den længstlevendes opgørelse af dets indgæld og
udgæld ifølge § 60 er befundet rigtig, fremsætter begæring om at erholde boet
udleveret til videre behandling og deling, kan skifteretten uden hensyn til
boets størrelse tilstå dette, når der ikke i særlige love eller i
arveladerens gyldige viljebestemmelse er noget til hinder derfor, og
skifteretten efter boets beskaffenhed, arvingernes personlige forhold og de
øvrige forhåndenværende omstændigheder finder, at de umyndiges eller
fraværendes interesse ikke herved udsættes for fare; når dertil findes
anledning, kan skifteretten til yderligere oplysning herom indhente nærmere
erklæring fra vedkommende kommunale myndighed eller troværdige mænd, som er
bekendt med forholdene. Udleveringen kan dog kun finde sted med de anmeldte
kreditorers samtykke, hvis disse ikke fyldestgøres, eller sikkerhed stilles
dem for, at de vil blive det til forfaldstid, og for så vidt kreditorerne er
blevet indkaldte, først efter udløbet af den dem satte frist.
Stk. 2. De myndige arvinger overtager i de i foregående
stykke ommeldte tilfælde overfor de umyndige eller fraværende et solidarisk
ansvar for efterlevelsen af bestemmelserne i § 78, samt for den behørige
tilbagebetaling af udbetalte beløb i tilfælde af, at skifteretten anordner
dette i henhold til § 80.
Stk. 3. De i denne paragraf omhandlede regler kommer i
det hele ikke til anvendelse, når der kun er umyndige eller fraværende
arvinger.
§ 76. Opstår der imellem arvinger, der selv skifter
og deler, strid desangående, kan sagen, når parterne er enige derom,
indbringes for den skifteret, som i tilfælde af offentlig skiftebehandling
skulle have behandlet boet, til afgørelse efter de almindelige for
skifteretssager gældende procesregler. Skifteretten mægler da forlig mellem
parterne.
§ 77. Ethvert bo, der deles uden skifterettens
mellemkomst, uagtet ikke samtlige arvinger er myndige og, personlig eller ved
fuldmægtig, tilstede i riget (jfr. §§ 5 b, 7 og 75), bør så vidt muligt være
sluttet inden 1 år fra dødsfaldet. Medens det derhos i øvrigt ved privat
skifte beror på de pågældende arvinger, hvorvidt de vil udstede indkaldelse
til kreditorerne, bør dette i de her omhandlede tilfælde kun undlades, når
den afdøde efter hans livsforhold ikke kan formodes at have stået i nogen
ualmindelig forbindelse formedelst handel eller deslige.
§ 78. I de i foregående paragraf omhandlede boer
forfattes et dokument, som bør indeholde fortegnelse over boets indgæld og
udgæld, beregning af arvelodderne og forklaring om, hvorledes enhver for
samme erholder udlæg, hvorved bliver at bemærke, at der udenfor det i § 63
omhandlede tilfælde ikke uden skifterettens samtykke kan gives umyndige eller
fraværende udlæg for deres arvelod på anden måde end i rede penge. Dette
dokument, ledsaget af bevis for, at de beløb, som efter § 3 i lov om
anbringelse og bestyrelse af umyndiges midler m.v. skal bestyres i en
forvaltningsafdeling, er afgivne til samme, bliver, efter at være
underskrevet af samtlige arvinger eller værger, snarest muligt at indsende
til skifteretten, som har at gennemgå det. Hvis retten ikke i de umyndiges
eller fraværendes interesse finder noget at erindre derved, påtegner den
dokumentet sin godkendelse og lader afskrift af det indføre i
skifteprotokollen eller lader det vedlægge denne. I modsat tilfælde har
retten på den i § 17 bestemte måde at kalde samtlige arvinger eller værger
for sig og opfordre dem til at erklære sig nærmere over opgørelsen samt
eventuelt berigtige dens udsættelser. Befindes de hertil uvillige, kan
skifteretten ved kendelse erklære den stedfundne opgørelse og deling for
ugyldig samt straks overtage boet til behandling og deling i overensstemmelse
med reglerne for behandlingen af dødsboer, i hvilke arv og gæld vedgås.
§ 79. Ligeledes kan skifteretten, dersom arvingerne
ikke har sluttet boet inden 1 års forløb, uden at herfor af dem anføres nogen
tilstrækkelig grund, overtage boet til opgørelse og deling på den i
foregående paragraf angivne måde.
§ 80. Når skifteretten i henhold til bestemmelserne i
de foregående paragraffer overtager og deler boet, er arvingerne forpligtede
til at tilbageføre, hvad der måtte være udloddet til dem, for så vidt
skifteretten anser sådan tilbageførsel for nødvendig til berigtigelse af
skiftet.
§ 81. Med hensyn til arvingers retsforhold indbyrdes
samt til legatarer og kreditorer ved privat skifte, såvel som med hensyn til
retsforholdet mellem den længstlevende ægtefælle og den førstafdødes arvinger
og mellem ægtefæller indbyrdes ved privat skifte har det i øvrigt sit
forblivende ved den gældende rets regler i forbindelse med de af nærværende
lovs bestemmelser, som efter deres beskaffenhed er anvendelige derpå.
4. afsnit
Tillægsbestemmelser
VIII
§ 82. De om offentlig skiftebehandling af dødsboer
givne regler bliver med de lempelser, som følger af forholdets natur, at
anvende i andre boer, såsom interessentskabsboer, der kommer under
skiftebehandling, uden at indbringes under konkursbehandling.
§ 83. Dødsboers behandling ved skiftekommissarier og
testamentseksekutorer med dømmende myndighed bortfalder, for så vidt angår de
boer, der først tages under behandling, efter at denne lov er trådt i kraft.
Stk. 2. Ved kgl. bevilling kan en eller flere myndige,
pålidelige og vederhæftige personer beskikkes til som eksekutorer uden
dømmende myndighed at behandle et dødsbo. Bevillingen meddeles af
justitsministeren eller af den, han bemyndiger dertil. Boet udleveres til
eksekutorerne af skifteretten og bliver at behandle efter reglerne i denne
lov. De i den øvrige lovgivning indeholdte bestemmelser angående eksekutorers
forhold forbliver i kraft.
§ 84. Søgsmål, som går ud på at gøre arverettigheder
eller fordringer på legater og dødsgaver gældende, såvel som søgsmål, hvorved
fordringer på arveladeren gøres gældende mod arvingerne som sådanne, kan
anlægges ved den ret, som i dødsøjeblikket var den afdødes hjemting.
§ 85. Søgsmål til tilbagebetaling af, hvad nogen som
arving eller kreditor i et under offentlig skiftebehandling stående bo ifølge
foreløbigt udlæg eller endelig udlodning, som senere i det hele eller for en
del er funden urigtig, har modtaget, kan anlægges ved retten på det sted,
hvor skiftet holdes.
§ 86. I de tilfælde, hvor arvinger eller kreditorer i
medfør af §§ 55 og 85 kan søges for retten på det sted, hvor boet behandles,
eller hvor sag i medfør af § 84 kan anlægges ved den afdødes hjemting, står
det sagsøgeren frit for at indkalde modparten til forligsmægling for
forligskommissionen sammesteds, dog at indkaldelsen for de personers
vedkommende, der bor udenfor kredsen, sker med mindst 14 dages varsel.
§ 87. Det bestemmes efter de hidtil gældende regler,
hvilken skifteret det tilfalder at behandle et bo. Dog skal det, når en
dansk, som ikke har bopæl her i landet, er afgået ved døden i udlandet, og
der ikke der foretages skifte efter ham, være justitsministeriet tilladt at
henvise sådant bos behandling til den indenlandske skifteret, som findes
hensigtsmæssigst at kunne behandle det.
§ 88. (* 1) Påanke af den tilendebragte
skiftebehandling må iværksættes inden 12 uger, efter at skiftet i henhold til
reglen i § 50 anses som sluttet.
Stk. 2. Kendelser eller beslutninger, der forefalde
under behandlingen, kunne gøres til genstand for særskilt påanke, som må
iværksættes inden 12 uger efter afsigelsen. Boets behandling bliver dog ikke
desto mindre at fortsætte, men skifteretten har i så fald at drage omsorg
for, at den påankendes ret ikke foregribes ved boets behandling medens
påanken står på.
Stk. 3. Oprejsning bevilges aldrig, efter at der er
hengået år og dag efter påankefristens udløb.
§ 89. Når skifteretten ikke efter foregående
erindring tilbørlig fremmer et bo, kan justitsministeren beskikke en anden
til at behandle samme; det skal da uværgerlig, under tvangsmiddel af
suspension og tiltale til embedsfortabelse, overleveres til den således
beskikkede, hvem den pågældende skifteforvalter vil have at tilsvare vederlag
for hans arbejde efter justitsministerens bestemmelse, foruden at være
tiltale undergiven til straf og erstatning efter plakat 21. april 1824 § 1.
Stk. 2. Med hensyn til boer, som behandles af
testamentseksekutorer, kan justitsministeren, når der fra nogen af de
interesserede i boet fremkommer klage over boets utilbørlige forhaling, og
klagen, efter at der er givet testamentseksekutorerne lejlighed til at ytre
sig over samme, findes begrundet, bestemme, at boets behandling skal gå over
til den ordentlige skifteret.
§ 90. Skifteretterne er fremdeles, for så vidt de
indesidder med boernes midler, undergivne de hidtil gældende regler angående
regnskabsvæsenet i dødsboer og konkursboer, ligesom det har sit forblivende
ved de gældende bestemmelser i henseende til tilsynet med skifternes fremme,
revisionen af skiftebehandlingen og de dermed forbundne oppebørsler, samt
tilsynet med, at de midler, som efter § 3 i lov om anbringelse og bestyrelse
af umyndiges midler m.v. skal bestyres i en forvaltningsafdeling, virkelig
indkommer. Nærmere forskrifter i de anførte henseender samt de med hensyn
hertil fornødne tvangsmidler kan fastsættes ved kongelig anordning.
§ 91. (Ophævet).
§ 92. For så vidt embedsmænd, hvem nogen del af
skifteforvaltningen eller tilsyn med samme er betroet, måtte findes pligtige
at udrede erstatning til private i anledning af deres embedsførelse i så
henseende, være sig i døds-, konkurs- eller andre boer, er statskassen
ansvarlig for sådan erstatnings udredelse, dersom den ikke kan fås hos
vedkommende embedsmænd eller i deres bo.
§ 93. Denne lov træder i kraft den 1. april 1875
samtidig med lov om betalingen for de til skiftevæsenet henhørende
forretninger. Den er anvendelig ikke blot på de boer, der fra den dag tages
under behandling, men også på de retshandlinger, der efter den dag måtte
forefalde i de under behandling værende boer, for så vidt ikke forholdets
beskaffenhed måtte udelukke sådan anvendelse.
Stk. 2. Regeringen bemyndiges til ved kongelig
anordning at sætte loven i kraft på Færøerne med de lempelser, som ifølge
disse øers særegne forhold måtte findes hensigtsmæssige.
----
Lov nr. 412 af 18. december 1963 indeholder følgende bestemmelse:
§ 5. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men
kan ved kgl. anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de
særlige færøske forhold tilsiger. (* 2)
----
Lov nr. 207 af 21. maj 1969 indeholder følgende bestemmelse:
§ 12. Loven gælder ikke for Færøerne. Bestemmelsen i
§ 2, nr. 2 (* 3), kan ved kgl. anordning sættes i kraft for Færøerne.
----
Lov nr. 259 af 4. juni 1969 indeholder følgende bestemmelse:
§ 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men
kan ved kgl. anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de
særlige færøske forhold tilsiger.
----
Lov nr. 346 af 26. juni 1975 indeholder følgende bestemmelse:
§ 18. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men
kan ved kgl. anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser,
som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
----
Lov nr. 299 af 8. juni 1977 indeholder følgende bestemmelse:
§ 21. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men
kan ved kgl. anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser,
som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
----
Lov nr. 170 af 14. maj 1980 indeholder følgende bestemmelse:
§ 5. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men
kan ved kgl. anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de
særlige færøske forhold tilsiger.
----
Lov nr. 212 af 13. maj 1981 indeholder følgende bestemmelse:
§ 11. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men
ved kgl. anordning kan § 1 og § 3 sættes i kraft for Færøerne og § 1 og § 6
for Grønland med de afvigelser, som de særlige henholdsvis færøske og
grønlandske forhold tilsiger.
Justitsministeriet, den 23. oktober 1986
Erik Ninn-Hansen
/Ida Heide-Jørgensen
Officielle noter
(* 1) Ved §§ 662 og 665 i retsplejeloven, jfr. justitsministeriets
lovbekendtgørelse nr. 567 af 1. september 1986 er § 88 i skifteloven ophævet.
(* 2) Se anordning nr. 469 af 24/ 9 1984.
(* 3) Ændring af skiftelovens § 62 b, stk. 2.
Lignende dokumenter
- 1995 LSF 122 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF RETSPLEJELOVEN, KONKURSLOVEN, TINGLYSNINGSLOVEN, LOV OM ÆGTESKABETS RETSVIRKNINGER SAMT FORSKELLIGE ANDRE LOVE (ÆNDRINGER SOM FØLGE AF LOV OM SKIFTE AF DØDSBOER) Retsinformation · 23. maj 1996
- 1995 LSF 120 FORSLAG TIL LOV OM SKIFTE AF DØDSBOER Retsinformation · 24. maj 1996
- Lov om ændring af forskellige lovbestemmelser vedrørende konkurs m.v. Retsinformation · 24. juni 1977
- Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, tinglysningsloven, lov om ægteskabets retsvirkninger samt forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om skifte af dødsboer) Retsinformation · 23. maj 1996
- Bekendtgørelse af lov om begravelse og ligbrænding Retsinformation · 16. juni 2023
- INDDRIVELSESVEJLEDNING 2003 K DØDSBOER OG DØDSBOSKIFTE Retsinformation · 5. februar 2008