Bekendtgørelse af lov om rigsretten
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af lov om rigsretten
Herved bekendtgøres lov nr. 100 af 31. marts 1954 om
rigsretten med de ændringer, der følger af lov nr. 385 af 4. december 1963.
§ 1. Rigsretten påkender de af kongen eller
folketinget mod ministrene anlagte sager.
Stk. 2. For rigsretten kan kongen med folketingets
samtykke lade også andre tiltale for forbrydelser, som han finder særdeles
farlige for staten.
§ 2. Rigsretten består af de ordentlige medlemmer af
Højesteret og et tilsvarende antal af folketinget efter forholdstal for 6 år
valgte medlemmer. Folketingets medlemmer kan ikke vælges til eller virke som
medlemmer af rigsretten.
Stk. 2. For hver af de valgte vælges der efter
forholdstal straks to stedfortrædere.
Stk. 3. Hvis nogen af de af folketinget valgte dommere
udtræder af rigsretten inden valgperiodens udløb, tager den for vedkommende
først valgte stedfortræder sæde i rigsretten i hans sted for den
tilbageværende del af perioden. Er den først valgte stedfortræder ude af
stand dertil, eller udtræder også han af rigsretten, indtræder den anden
stedfortræder.
Stk. 4. Der foretages ikke supplerende valg af
stedfortrædere.
Stk. 5. Er sag rejst ved rigsretten, beholder de af
folketinget valgte medlemmer deres sæde i retten for denne sags vedkommende,
selvom det tidsrum, for hvilket de er valgt, udløber.
§ 3. Når valg af dommere og stedfortrædere er
foretaget af folketinget, sender dettes formand meddelelse herom til
Højesterets præsident, der derefter sammenkalder retten.
§ 4. I sit første møde vælger retten af sin midte en
formand og en næstformand. Valget gælder i almindelighed kun, indtil nyt valg
Læs alt
til retten foretages, jfr. dog det i § 2, stk. 5, omhandlede tilfælde;
ophører en af de valgte inden udløbet af valgperioden at være medlem af
rigsretten, vælger denne en anden i hans sted for den tilbageværende tid.
Stk. 2. Bliver formanden eller næstformanden forhindret
i at overvære de mundtlige forhandlinger i deres helhed eller deltage i
dommens forberedelse og vedtagelse i en enkelt sag, vælges en anden i hans
sted for den pågældende sag.
Stk. 3. Så længe en ny formand i de anførte tilfælde
ikke er valgt, såvel som når formanden iøvrigt har forfald, udfører
næstformanden hans hverv.
§ 5. Kan i et enkelt tilfælde nogle af Højesterets
dommere ikke deltage i sagens behandling og påkendelse, fratræder et
tilsvarende antal af de af folketinget efter forholdstal sidst valgte
medlemmer.
Stk. 2. Er en af de valgte dommere forhindret i at
deltage i den enkelte sags behandling, tiltrædes retten af den for
vedkommende først valgte stedfortræder; er også han forhindret, indtræder den
anden stedfortræder. Er også denne forhindret, fratræder den efter
embedsalder yngste Højesteretsdommer.
§ 6. Rigsretten kan i intet tilfælde beklædes af
mindre end 18 dommere.
§ 7. Formanden fører forsædet i retten.
Stk. 2. Højesterets dommere tager sæde i samme
rækkefølge som i Højesteret.
Stk. 3. De af folketinget valgte dommere tager sæde i
den rækkefølge, hvori de er valgt; en stedfortræder indtager vedkommende
medlems plads.
§ 8. Hver af rigsrettens dommere afgiver skriftlig en
højtidelig forsikring på ære og samvittighed om opmærksomt at ville følge
forhandlingerne i retten og dømme således, som han finder ret og sandt at
være efter loven og sagens bevisligheder.
§ 9. Retsskriverforretningerne ved rigsretten udføres
efter formandens nærmere bestemmelse af Højesterets justitssekretær,
protokolsekretærer og de ved Højesterets justitskontor ansatte tjenestemænd.
§ 10. Rigsrettens retsbøger autoriseres af
folketingets formand og forsynes med tingets segl.
§ 11. Rettens almindelige sæde er i København, men
retten kan, når omstændighederne taler derfor, også sættes et andet sted i
riget.
§ 12. Forhandlingerne i rigsretten med undtagelse af
dommernes indbyrdes forhandlinger og afstemninger er offentlige, medmindre
retten undtagelsesvis, når særlige grunde foreligger, finder det påkrævet, at
dørene lukkes.
§ 13. Beslutter folketinget at rejse tiltale mod en
minister, vælger det samtidig en anklager.
Stk. 2. I andre under rigsretten hørende sager udføres
hvervet som anklager af rigsadvokaten, medmindre folketinget vælger en anden
anklager.
Stk. 3. Meddelelse om tiltalen samt om valget af
anklager tilstilles uopholdelig rigsrettens formand, der herom underretter
tiltalte.
§ 14. I sager om strafansvar beskikker rigsrettens
formand en forsvarer, medmindre tiltalte inden 8 dage efter at være blevet
bekendt med tiltalen erklærer selv at ville drage omsorg for forsvaret.
Stk. 2. Som forsvarer for rigsretten kan anvendes
enhver mand eller kvinde, der er valgbar til folketinget. Beskikker
rigsrettens formand en forsvarer, vælges denne blandt de til udførelsen af
offentlige og beneficerede sager ved Højesteret antagne advokater medmindre
der fremkommer begæring om beskikkelse af en anden, der kan anvendes som
forsvarer for rigsretten.
Stk. 3. Om antagelse af forsvarer sendes der
uopholdelig meddelelse til rettens formand og til anklageren. Sidstnævnte
bliver at underrette om beskikkelse af forsvarer.
§ 15. Forsvareren er berettiget til at overvære
samtlige retsmøder, selvom møderne holdes for lukkede døre. Fra møder under
de foreløbige undersøgelseshandlinger kan den valgte forsvarer dog udelukkes
ved rettens kendelse, når der er grund til at antage, at han vil modvirke
undersøgelsen ved at påvirke andre sigtede eller vidner til at afgive urigtig
forklaring, ved at forvanske gerningens spor eller på lignende måde.
§ 16. Så snart formanden har modtaget den i § 13
omhandlede meddelelse, træder retten efter hans foranstaltning uden ophold i
virksomhed. Han leder forhandlingerne, våger over, at orden iagttages, og
påser, at sagerne fremmes med tilbørlig hurtighed.
§ 17. Det kommer rigsretten under iagttagelse af
retsplejelovens bestemmelser om fængsling at afgøre, om tiltalte bør være
fængslet under sagen, uanset om fængsling måtte være iværksat, forinden sagen
henvistes til rigsretten.
§ 18. Finder anklageren, at en tiltalt, som er på fri
fod, bør underkastes varetægtsfængsel, kan han derom gøre indstilling til
rigsretten.
§ 19. Er tiltalte fængslet, foranlediger rigsrettens
formand ham fremstillet i retten under dennes møder.
§ 20. Det påhviler anklageren uden ophold at påstævne
sagen. Han tilvejebringer så vidt gørligt de fornødne bevisligheder,
forbereder den bevisførelse, der skal finde sted under domsforhandlingen, og
gør indstilling til rigsretten om de foreløbige undersøgelseshandlinger, han
anser for nødvendige.
§ 21. Stævningen udfærdiges efter anklagerens udkast
i rettens navn, forsynes med dennes segl og underskrives på rettens vegne af
justitssekretæren.
§ 22. Rigsrettens formand fastsætter efter
forhandling med anklageren og forsvareren, hvilken dag og tid og hvilket sted
for rettens møde der skal opgives i stævningen.
§ 23. Indstævningen sker med 14 dages varsel.
Opholder tiltalte sig på Færøerne eller i Grønland eller uden for riget,
fastsætter dog retten efter forhandling med anklageren og forsvareren et
sådant varsel, som efter omstændighederne må anses for tilstrækkeligt.
§ 24. Kendes tiltaltes opholdssted ikke, udstedes
offentlig stævning, der indrykkes to gange i statstidende. Stævnevarslet
fastsættes af rigsretten.
§ 25. Genpart af stævningen bliver ved formandens
foranstaltning at tilstille forsvareren.
§ 26. Efter indstilling af anklageren eller tiltalte
kan rigsretten træffe bestemmelse om foretagelse af foreløbige
undersøgelseshandlinger og om, hvad disse skal omfatte; det bliver herved at
iagttage, at kun sådanne beviser tilstedes ført, som det må anses for umuligt
eller dog forbundet med særlig ulempe at tilvejebringe under
domsforhandlingen.
§ 27. Foreløbige undersøgelseshandlinger foretages af
vedkommende underretsdommer, jfr. retsplejelovens § 694.
Stk. 2. Finder undersøgelsesretten, at det til opnåelse
af undersøgelsens formål er påkrævet at foranstalte husundersøgelse,
undersøgelse eller beslaglæggelse af breve eller andre papirer, kan den ved
kendelse træffe bestemmelse derom.
Stk. 3. Kære over undersøgelsesdommerens virksomhed
sker til rigsretten.
§ 28. Under en foreløbig undersøgelse skal vidner
ikke tages i ed, medmindre dette er bestemt af rigsretten.
§ 29. På den dag og tid, da sagen ifølge stævningen
skal foretages, møder anklageren og fremlægger stævningen, et anklageskrift,
udskrift af de i sagen foretagne retslige undersøgelseshandlinger og andre
dokumenter, som han måtte have erhvervet, samt en fortegnelse over de vidner
og andre personer, som han agter at lade afhøre i retten, med kort angivelse
af, hvad dermed agtes godtgjort, hvilken fortegnelse dog også kan optages i
anklageskriftet.
§ 30. Anklageskriftet skal indeholde en nøjagtig
betegnelse af tiltalte og en angivelse af de handlinger, for hvilke han
drages til ansvar, samt af de omstændigheder, som vil have indflydelse på
straffen. Nedlægges der påstand på erstatning, skal den udformes således, at
tiltalte kan forberede sit forsvar. Endelig anføres de lovbestemmelser,
hvorpå anklageren støtter sin påstand.
§ 31. Af de i § 29 omhandlede dokumenter bliver
genpart at overlevere tiltalte eller hans forsvarer, og disse er da
berettigede til en passende udsættelse til at gøre sig bekendt dermed.
§ 32. Er ingen forsvarer for tiltalte beskikket, og
møder tiltalte hverken personlig eller ved fuldmægtig den dag, da stævningen
fremlægges, eller udebliver han en senere tægtedag, beskikker rigsrettens
formand en forsvarer for ham.
§ 33. Udebliver tiltalte uden lovligt forfald fra det
i § 29 omhandlede eller noget senere retsmøde, kan rigsretten træffe de
foranstaltninger, som måtte kræves til at sikre hans tilstedeværelse,
derunder i fornødent fald lade ham afhente ved magt.
§ 34. I det i § 29 omhandlede retsmøde opfordrer
formanden parterne til at fremsætte deres mulige indsigelser mod noget af
rettens medlemmer, og retten tager derefter beslutning i anledning af sådanne
indsigelser.
§ 35. Inden den af rigsretten fastsatte frist skal
tiltalte fremlægge de dokumenter, han agter at påberåbe sig under sagen, og
en fortegnelse over de personer, han ønsker afhørt, forsåvidt de ikke
allerede findes opført på anklagerens bevisfortegnelse.
Stk. 2. Af det fremlagte leveres der anklageren
genpart, og anklageren er berettiget til en passende udsættelse til at gøre
sig bekendt med modpartens dokumenter. Fremlægger han derefter nye
dokumenter, finder tilsvarende regler anvendelse.
§ 36. Ønsker nogen af parterne under
domsforhandlingen at gøre brug af andre beviser end de i hans
bevisfortegnelse opførte, eller ønsker han noget bevis optaget på anden måde
end deri opgivet, kan dette kun ske med modpartens samtykke eller rettens
tilladelse.
§ 37. Finder anklageren, at et af de af tiltalte
opgivne vidner ikke kan give oplysning om sagen, kan han opfordre tiltalte
til at angive, hvad han med dette vidne vil bevise. Efterkommer tiltalte ikke
opfordringen, kan anklageren undlade at indkalde vidnet. Tvist mellem
parterne om indkaldelse af et vidne afgøres ved rettens kendelse.
§ 38. Efter forslag af anklageren og forsvareren
berammer retten dagen for domsforhandling af sagen.
§ 39. Vidnestævning udfærdiges efter anklagerens
udkast på den i § 21 fastsatte måde og forkyndes for vidnet med samme varsel
som i § 23 for tiltaltes vedkommende bestemt. Af vidnestævningen leveres der
samtidig modparten genpart.
§ 40. Alle personer, som er indstævnet for at afgive
forklaring, er pligtige at møde på det sted, hvor rigsretten holdes.
§ 41. Når retten på den til domsforhandling berammede
dag er sat, møder anklageren, tiltalte og hans forsvarer, og rigsrettens
formand meddeler, hvilken sag der kommer til forhandling.
§ 42. Udebliver tiltalte, og kan han ikke straks
bringes til stede, afgør retten, efter at anklageren og forsvareren har ytret
sig, om sagen desuagtet skal fremmes, eller om udsættelse skal finde sted.
§ 43. Fremmes sagen, lader formanden de til at afgive
forklaring indkaldte personer påråbe.
Stk. 2. Er nogen af dem udeblevet, træffer retten
foranstaltning til, at han om muligt straks bringes til stede. Kan dette ikke
ske, afgør retten, efter at der er givet parterne lejlighed til at ytre sig
derover, om vidnets forklaring må anses så vigtig for sagen, at denne bør
udsættes, indtil vidnet kan komme tilstede eller dets forklaring på anden
måde kan erhverves (§ 26). Udsættes sagen, pålægges det vidnerne at møde på
ny den fastsatte dag.
§ 44. Udebliver et lovmæssig indkaldt vidne uden
lovligt forfald eller uden betimeligt at have anmeldt sit forfald, kan retten
idømme det bøder eller hæfte indtil 6 måneder og tilpligte det at erstatte de
udgifter, som måtte være forårsagede ved udeblivelsen.
Stk. 2. Kendelse, hvorved straf eller erstatning er
idømt et fraværende vidne, kan omgøres, når begæring derom fremsættes i det
første retsmøde, i hvilket vidnet derefter giver møde eller fremstilles,
eller, hvis det ikke senere møder eller fremstilles, inden en uge, efter at
kendelsen er forkyndt for det.
§ 45. Er vidnerne til stede, eller bestemmer retten,
at sagen skal fremmes uanset et eller flere vidners udeblivelse, begiver de
mødte vidner sig ind i det for dem bestemte værelse.
Stk. 2. Rigsrettens formand kan, når han finder det
fornødent, træffe foranstaltning til at forhindre, at vidnerne samtaler
angående deres udsagn.
§ 46. Efter at tiltalte er afhørt af rettens formand
om navn, alder, stilling og andre personlige forhold, som kan være af
betydning for sagen, opfordres han til at fremkomme med mulige indsigelser
mod den form, hvorunder sagen er anlagt eller fremmet. Angående sådanne
indsigelser tager retten, efter at anklageren og forsvareren har ytret sig,
beslutning, førend forhandlingerne fortsættes.
§ 47. Anklageskriftet oplæses af retsskriveren, og
anklageren giver derefter en kort fremstilling af sagens nærmere
omstændigheder.
§ 48. Formanden gør tiltalte bekendt med, at han ikke
er pligtig at afgive forklaring; derpå udspørger først anklageren og derefter
forsvareren ham, hvorhos formanden og rigsrettens øvrige dommere kan stille
yderligere spørgsmål. Er tiltalen rettet mod flere personer, bestemmer
formanden, i hvilken orden de skal afhøres, om nogen af dem skal aftræde,
medens andre afhøres, og om de skal stilles mod hinanden.
Stk. 2. Så ofte vidners udsagn, oplæste dokumenter
eller andre omstændigheder giver anledning dertil, bliver tiltalte påny at
afhøre.
Stk. 3. Ingen tvang kan anvendes mod tiltalte for at
bringe ham til at svare i det hele eller på enkelte spørgsmål.
§ 49. Afgiver tiltalte i rigsretten en fuldstændig
tilståelse, afgør retten, om og i hvilken udstrækning yderligere bevisførelse
skal finde sted.
§ 50. Er der sket foreløbig afhøring af tiltalte,
bliver udskriften heraf kun at oplæse i rigsretten, forsåvidt tiltalte
udebliver, vægrer sig ved at give svar angående forhold, hvorom han har
afgivet forklaring under den foreløbige afhøring, eller benægter, hvad han
under denne har tilstået.
§ 51. Om et vidne skal bekræfte sin forklaring med
ed, afgøres af rigsretten.
§ 52. Rigsrettens formand bestemmer, i hvilken orden
vidnerne skal afhøres. Anklageren afhører de af ham fremstillede vidner.
Vidner, som fremstilles fra forsvarets side, afhøres af forsvareren eller af
tiltalte. Yderligere spørgsmål kan derpå fremsættes såvel af modparten som af
formanden og de øvrige dommere.
Stk. 2. Det tilkommer ligeledes formanden at afgøre, om
vidner skal stilles imod hinanden, og om et vidne, efter at være afhørt, kan
blive tilstede i retssalen, foreløbig skal aftræde eller kan forlade retten.
Stk. 3. Afhørte vidner kan senere påny afhøres.
§ 53. Vægrer et vidne sig uden lovlig grund ved at
svare, kan retten idømme det samme straf som i § 44 bestemt. Har vidnet selv
eller nogen af parterne fremsat indsigelse mod dets forpligtelse til at
udtale sig, skal spørgsmålet herom dog først, efter at alle vedkommende har
haft lejlighed til at ytre sig, være afgjort ved rettens kendelse.
§ 54. På syns- og skønsmænd finder reglerne om vidner
tilsvarende anvendelse.
§ 55. Parterne fremlægger de bevisførelsen
vedkommende genstande og lader ved retsskriveren oplæse af sagens dokumenter,
hvad de finder fornødent. Vidneforklaringer, som er afgivet under en
foreløbig undersøgelse, oplæses ikke, medmindre vidnets udsagn i rigsretten
står i modstrid dermed, eller dets indstævning for rigsretten er undladt
efter dennes bestemmelse eller ikke har kunnet iværksættes, eller vidnet er
udeblevet, og der ikke af den grund er fundet anledning til at udsætte sagen,
indtil vidnet personlig kan møde.
§ 56. Viser det sig under forhandlingerne, at der ved
vidner eller på anden måde kan fås nye oplysninger, som på grund af
omstændighederne ikke tidligere har været kendt, afgør rigsretten, efter at
parterne har haft lejlighed til at ytre sig derover, om sådanne nye
oplysninger bør tilvejebringes eller ej. Bestemmes det, at de bør søges
tilvejebragt, bør dette om muligt ske straks, uden at retten hæves. I modsat
fald udsættes sagen.
Stk. 2. Vidner, som efter sådan bestemmelse skal føres,
er pligtige at møde efter tilsigelse med det varsel, som retten i det enkelte
tilfælde finder tilstrækkeligt.
§ 57. Bliver det i noget tilfælde, efter at
bevisførelsen i retten er begyndt, nødvendigt at udsætte sagen, bestemmer
retten, hvorvidt og i hvilket omfang det allerede foretagne skal gentages,
når sagen atter kommer for.
§ 58. Efter bevisførelsens slutning får først
anklageren, dernæst forsvareren og, såfremt tiltalte begærer det, denne ordet
for at udtale sig om bevisførelsens resultat samt om retsspørgsmålene i sagen
og nedlægge endelig påstand.
§ 59. Anklageren kan atter tage ordet, men tiltalte
eller hans forsvarer har stedse det sidste ord, og tiltalte er, efter at hans
forsvarer har talt, berettiget til selv at tilføje, hvad han finder påkrævet.
§ 60. Af de udsagn, der afgives under afhøringen,
optages det væsentligste i retsbogen. Såfremt udsagn gengives i stenografisk
referat eller optages på bånd eller lignende, afgør formanden, hvorvidt der
yderligere skal ske tilførsel til retsbogen.
Stk. 2. Parternes påstande, begæringer og indsigelser
samt indsigelser, som fremsættes af vidner eller syns- eller skønsmænd, skal
ordret tilføres retsbogen, hvorimod udviklinger og foredrag til begrundelse
heraf ikke nedskrives, medmindre formanden træffer særlig bestemmelse derom.
§ 61. Når forhandlingerne er sluttet, går retten i
almindelighed straks over til at forberede dommens afsigelse.
§ 62. Ophævet.
§ 63. Den senest udnævnte Højesteretsdommer stemmer
først, derefter det af folketinget valgte medlem, som har det nederste sæde,
og senere således afvekslende mellem Højesterets dommere og de af folketinget
valgte medlemmer. Formanden stemmer sidst.
Stk. 2. De afgivne stemmer indføres i en særlig
stemmegivningsbog.
§ 64. Bedømmelsen af bevisernes vægt er ikke bundet
af lovregler.
§ 65. Tiltalte kan kun dømmes for de i
anklageskriftet nævnte forhold. Derimod er retten, forsåvidt angår idømmelse
af straf, ikke bundet ved anklagerens påstand.
§ 66. Findes der ikke grund til at idømme tiltalte
straf, afsiger retten for så vidt frifindelsesdom.
Stk. 2. Erstatningskrav, der er fremsat under sagen,
afgøres ved samme dom. Ved denne bestemmes tillige, om tiltalte skal udrede
sagens omkostninger, jfr. herved kapitel 91 i lov om rettens pleje.
§ 67. Afgives stemmer for forskellige meninger,
udfindes stemmeflerheden efter retsplejelovens almindelige regler, og dommen
affattes efter de fleste stemmer. Af to meninger, for hvilke der er lige
mange stemmer, foretrækkes med hensyn til strafansvar og forpligtelser mod
staten, derunder idømmelse af omkostninger, den for tiltalte gunstigste
mening; iøvrigt gør formandens, eventuelt den efter stemmeordenen ældste i
afgørelsen deltagende dommers stemme udslaget.
§ 68. Dommen skal indeholde angivelse af de grunde,
hvorpå domsslutningen støtter sig, samt oplysning om de forskellige meninger
under afstemningen, såvel vedrørende resultatet som vedrørende begrundelsen,
med oplysning om stemmetal, men uden angivelse af dommernes navne.
§ 69. Dommen indføres i en særlig dombog.
§ 70. Ophævet.
§ 71. Dommen udfærdiges i rettens navn, forsynes med
dens segl, underskrives af formanden og paraferes af retsskriveren. Udskrift
af dommen bliver ved formandens foranstaltning at tilstille folketingets
formand og justitsministeren.
Stk. 2. Finder retten anledning til at indstille til
formildelse eller eftergivelse af idømt straf, fremsender den til
justitsministeren sammen med domsudskriften beretning om sagen med
indstilling om benådning. Enhver af dommerne kan forlange, at retten efter
afstemningens slutning tager standpunkt til spørgsmål herom.
§ 72. Justitsministeren gør forestilling angående
sagen til kongen og drager omsorg for dommens fuldbyrdelse.
§ 73. Sagens omkostninger afholdes, forsåvidt ingen
tilpligtes at tilsvare dem, såvel som når den, hvem de pålægges, ikke er i
stand til at udrede dem, af statskassen.
§ 74. Den valgte anklager og den beskikkede forsvarer
har ret til erstatning for nødvendige udgifter og til godtgørelse for deres
arbejde. Størrelsen af denne godtgørelse bestemmes ved dommen. En lignende
godtgørelse kan tillægges den valgte forsvarer, når det findes rimeligt, at
den pågældende er valgt til forsvarer af tiltalte.
§ 75. Der tilkommer vidner og syns- og skønsmænd
godtgørelse efter de almindelige regler herom i lov om rettens pleje.
§ 76. Der tilkommer enhver af rigsretsdommerne og
retsskriverne dagpenge og godtgørelse af udgifter til befordring
overensstemmende med tjenestemandslovens regler om vederlag til medlemmer af
kommissioner, nævn m.m.
Stk. 2. Udgifterne hertil kan tiltalte ikke tilpligtes
at tilsvare.
§ 77. Iøvrigt finder, hvor ikke denne lov hjemler
andet, lov om rettens pleje anvendelse på rettergangsmåden ved rigsretten.
§ 78. Lov om rigsretten af 3. marts 1852 ophæves.
Lov nr. 100 af 31. marts 1954 om rigsretten blev bekendtgjort i Lovtidende
den 8. april 1954 og trådte således i henhold til § 3 i Lovtidendeloven i
kraft den 15. april 1954.
Lov nr. 385 af 4. december 1963 om ændringer i lov om rigsretten blev
bekendtgjort i Lovtidende den 5. december 1963 og trådte således i henhold
til § 3 i Lovtidendeloven i kraft den 12. december 1963.
Justitsministeriet, den 17. september
1986
Erik Ninn-Hansen
/Bo Vestendorf
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Danmarks Riges Grundlov (Grundloven) (* 1) Retsinformation · 5. juni 1953
- Forslag til Danmarks Riges Grundlov Retsinformation · 30. oktober 2003
- Betænkning og indstilling om Instrukskommissionens beretning Retsinformation · 28. januar 2021
- Betænkning og indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse (Vedrørende Inger Støjberg) Retsinformation · 18. december 2021
- 1994 BSF 63 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM NEDSÆTTELSE AF EN FORFATNINGSKOMMISSION Retsinformation · 10. februar 1995
- 1991 BSF 86 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM RIGSRETSTILTALE MOD ØKONOMIMINISTER OG SKATTEMINISTER ANDERS FOGH RASMUSSEN I ANLEDNING AF AMBISAGEN Retsinformation · 22. april 1992