Spring til indhold

Retsinformation

1992 LSF 262 FORSLAG TIL LOV OM MASSEMEDIERS INFORMATIONSDATABASER

1992/1 LSF 262Lovforslag som fremsatFolketinget31. marts 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kapitel 1

Almindelige bestemmelser

§ 1. Loven gælder for informationsdatabaser, der er massemedier,

eller som drives i tilknytning til en eller flere virksomheder, der udgiver

massemedier.

Stk. 2. Loven gælder dog ikke for informationsdatabaser, hvori der

udelukkende er indlagt allerede offentliggjorte periodiske skrifter eller

lyd- og billedprogrammer, der er omfattet af medieansvarslovens § 1, nr. 1

eller 2, eller dele heraf, når indlæggelsen i informationsdatabasen er sket

uændret i forhold til offentliggørelsen.

§ 2. Ved massemedier forstås de af medieansvarslovens § 1

omfattede massemedier.

Stk. 2. Ved informationsdatabaser forstås informationssystemer,

hvor der gøres brug af elektronisk databehandling i forbindelse med

formidling af nyheder og andre informationer.

Stk. 3. Ved redaktionelle informationsdatabaser forstås

informationsdatabaser eller klart adskilte dele heraf, der alene drives som

led i journalistisk eller redaktionelt arbejde med henblik på

offentliggørelse i et massemedie.

Kapitel 2

Redaktionelle informationsdatabaser

§ 3. En redaktionel informationsdatabase skal for at blive

omfattet af loven være anmeldt til Pressenævnet og Registertilsynet.

Stk. 2. Et massemedie kan indgive en anmeldelse omfattende

samtlige massemediets redaktionelle informationsdatabaser.

Stk. 3. Registertilsynet offentliggør hvert år en fortegnelse over

anmeldte redaktionelle informationsdatabaser.

§ 4. En redaktionel informationsdatabase må ikke være tilgængelig

for andre end massemediets journalister og redaktionsmedarbejdere.

Stk. 2. Journalister og redaktionsmedarbejdere må ikke få adgang

Læs alt

til eller benytte informationsdatabasen til andet end journalistisk eller

redaktionelt arbejde, der udføres med henblik på offentliggørelse i

massemediet.

Stk. 3. Informationer om enkeltpersoners rent private forhold,

herunder oplysninger om race, religion og hudfarve, om politiske,

foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold samt oplysninger om

helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler og

lignende, må ikke opbevares i informationsdatabasen, når der er forløbet 3 år

efter, at den begivenhed, der har givet anledning til optagelsen i databasen,

fandt sted, eller, hvis et sådant tidspunkt ikke kan fastsættes, 3 år efter,

at informationerne er optaget i informationsdatabasen.

Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 3 finder dog ikke anvendelse, hvis

informationerne lovligt har været offentliggjort i et massemedie, eller hvis

informationerne opfylder betingelserne for at være i en offentligt

tilgængelig informationsdatabase, jf. § 9, stk. 3 og 4.

§ 5. Der skal træffes de fornødne sikkerhedsforanstaltninger mod,

at uvedkommende får adgang til en redaktionel informationsdatabase, og mod,

at informationsdatabasen benyttes til uvedkommende formål.

Kapitel 3

Offentligt tilgængelige informationsdatabaser

§ 6. Andre informationsdatabaser end redaktionelle skal for at

være omfattet af loven være tilgængelige for enhver på almindelige

forretningsvilkår.

§ 7. En offentligt tilgængelig informationsdatabase skal for at

blive omfattet af loven være anmeldt til Pressenævnet og Registertilsynet med

angivelse af, hvem der er ansvarlig for informationsdatabasen.

Stk. 2. Sker der anmeldelse efter stk. 1, er informationsdatabasen

ikke samtidig omfattet af medieansvarsloven.

§ 8. Den, der driver en offentligt tilgængelig

informationsdatabase, skal efter anmodning oplyse, hvem der er ansvarlig for

informationsdatabasen.

§ 9. En offentligt tilgængelig informationsdatabase må ikke

indeholde informationer, der ikke lovligt kan offentliggøres i et massemedie.

Stk. 2. Informationsdatabasen må ikke indeholde informationer,

hvis offentliggørelse ville være i strid med god presseskik.

Stk. 3. Informationer om enkeltpersoners rent private forhold,

herunder oplysninger om race, religion og hudfarve, om politiske,

foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold samt oplysninger om

helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler og

lignende, må ikke opbevares i informationsdatabasen, når der er forløbet 3 år

efter, at den begivenhed, der har givet anledning til optagelsen i databasen,

fandt sted, eller, hvis et sådant tidspunkt ikke kan fastsættes, 3 år efter,

at informationerne er optaget i databasen.

Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 3 finder dog ikke anvendelse, hvis der

består en sådan interesse i, at de pågældende informationer er offentligt

tilgængelige, at hensynet til den enkeltes interesse i, at informationerne

slettes, findes at burde vige for hensynet til informationsfriheden.

§ 10. I informationsdatabaser, der er offentligt tilgængelige,

skal der efter anmodning fra den, informationerne angår, foretages sletning,

rettelse eller ajourføring, når

1) informationerne er urigtige eller vildledende, eller

2) en tidligere omtalt retsafgørelse eller administrativ afgørelse er

blevet ændret, eller

3) strafforfølgning i en tidligere omtalt sag opgives, eller når der i en

sådan sag sker frifindelse.

§ 11. Den, oplysningerne vedrører, eller efter dennes død de

nærmeste pårørende, kan i stedet for at fremsætte anmodning om sletning,

rettelse eller ajourføring tage til genmæle. Bestemmelserne i

medieansvarslovens kapitel 6 om genmæle finder tilsvarende anvendelse, jf.

dog stk. 2-4 og § 13, stk. 2.

Stk. 2. De pligter, der efter medieansvarslovens bestemmelser om

genmæle påhviler redaktøren, påhviler efter denne lov den ansvarlige for

informationsdatabasen.

Stk. 3. Anmodning om genmæle kan fremsættes, sålænge de

oplysninger, der ønskes imødegået, befinder sig i informationsdatabasen.

Stk. 4. Genmæle offentliggøres i den informationsdatabase, hvori

de oplysninger, der begrunder genmælet, er bragt. Er de oplysninger, der

begrunder genmælet, forinden slettet, berigtiget eller ajourført, bortfalder

pligten til at offentliggøre genmælet.

§ 12. Fra en offentligt tilgængelig informationsdatabase skal der

til enhver, der fremsætter anmodning herom, gives skriftlig meddelelse om de

informationer, der er optaget i databasen om vedkommende selv, medmindre det

er forbundet med uforholdsmæssigt store vanskeligheder at finde frem til

informationerne.

Stk. 2. Den, der har fået meddelelse efter stk. 1, har ikke krav

på ny meddelelse før 1 år efter sidste meddelelse.

Stk. 3. Den, der er ansvarlig for informationsdatabasen, skal

inden 4 uger besvare anmodninger som nævnt i stk. 1.

Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte regler om betaling for

skriftlige meddelelser om indholdet af offentligt tilgængelige

informationsdatabaser.

Kapitel 4

Klager, straf m.v.

§ 13. Undlader den, der er ansvarlig for en offentligt tilgængelig

informationsdatabase, efter anmodning at slette informationer, der strider

mod god presseskik, eller som befinder sig i databasen i strid med

tidsfristen i § 9, stk. 3, jf. stk. 4, eller nægter den ansvarlige at optage

et genmæle, eller har vedkommende ikke inden 4 uger besvaret en henvendelse

herom, kan den, informationerne angår, eller efter dennes død de nærmeste

pårørende, indbringe spørgsmålet for pressenævnet.

Stk. 2. Sagen skal indbringes for pressenævnet senest 4 uger

efter, at afslaget er kommet frem, eller 4 uger efter udløbet af den i stk.

1, 2. led omhandlede tidsfrist.

§ 14. Pressenævnet kan give påbud om, at der foretages sletning af

informationer, der strider mod bestemmelserne i § 4, stk. 3 og 4, og § 9,

stk. 2-4.

Stk. 2. Pressenævnet kan efter anmodning give påbud om, at der

optages et genmæle i en offentligt tilgængelig informationsdatabase, herunder

fastsætte genmælets indhold, form og placering.

Stk. 3. Bestemmelserne i medieansvarslovens § 42, § 43, stk. 2 og

3, § 44, stk. 1, §§ 45-48 og § 52, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 15. Pressenævnet kan af enhver kræve alle oplysninger, der er af

betydning for nævnets virksomhed efter denne lov.

§ 16. Pressenævnets afgørelser efter denne lov kan ikke indbringes

for anden administrativ myndighed.

§ 17. Med bøde eller hæfte straffes den, der

1) overtræder § 4, stk. 1 og 2, § 5, § 8, § 9, stk. 1, § 10, nr. 2 og 3,

og § 12, stk. 1 og 3,

2) undlader at efterkomme et påbud, der er givet af Pressenævnet i medfør

af § 14, stk. 1 og 2,

3) undlader at efterkomme krav fra Pressenævnet efter § 15.

Stk. 2. Den, der uberettiget udnytter eller videregiver

oplysninger, som den pågældende har fået kendskab til gennem benyttelse af en

redaktionel informationsdatabase, straffes med bøde eller hæfte, medmindre

højere straf er forskyldt i medfør af anden lovgivning.

§ 18. Lovgivningens almindelige straf- og erstatningsregler finder

anvendelse på sager omfattet af denne lov.

Stk. 2. Er en overtrædelse begået af et selskab, en forening, en

selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den

juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en

kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes

styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab

bødeansvar.

Kapitel 5

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 19. I lov om private registre, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af

2. oktober 1987, som ændret ved lov nr. 386 af 20. maj 1992, foretages

følgende ændringer:

1. I § 2 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

» Stk. 4. Loven finder ikke anvendelse på edb-registre, der er

omfattet af lov om massemediers informationsdatabaser.

Stk. 5. Loven finder ikke anvendelse på edb-registre, hvori der

udelukkende er indlagt allerede offentliggjorte periodiske skrifter eller

lyd- og billedprogrammer, der er omfattet af medieansvarslovens § 1, nr. 1

eller 2, eller dele heraf, når indlæggelsen i informationsdatabasen er sket

uændret i forhold til offentliggørelsen.

Stk. 6. Loven finder ikke anvendelse på manuelle arkiver over

udklip fra offentliggjorte, trykte publikationer.«

Stk. 4-5 bliver herefter stk. 7-8.

2. Kapitel 2 c ophæves.

3. I § 27, stk. 1, nr. 1, udgår: »§ 7 g, stk. 1

og 2, § 7 h, § 7 i,».

§ 20. I lov om offentlige myndigheders registre, jf.

lovbekendtgørelse nr. 654 af 20. september 1991, foretages følgende

ændringer:

1. I § 1 indsættes som stk. 6-7:

» Stk. 6. Loven finder ikke anvendelse på edb-registre, der er

omfattet af lov om massemediers informationsdatabaser.

Stk. 7. Loven finder ikke anvendelse på edb-registre, hvori der

udelukkende er indlagt allerede offentliggjorte periodiske skrifter eller

lyd- og billedprogrammer, der er omfattet af medieansvarslovens § 1, nr. 1

eller 2, eller dele heraf, når indlæggelsen i informationsdatabasen er sket

uændret i forhold til offentliggørelsen«.

§ 21. Loven træder i kraft den 1. januar 1994.

§ 22. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets formål m.v.

Lovforslaget har til formål at gennemføre en samlet regulering af de

informationsdatabaser, som i disse år vinder frem inden for medieverdenen i

takt med den teknologiske udvikling (»pressens

informationsregistre«).

Lovforslaget, der bygger på betænkning nr. 1233/1992 om pressens

informationsregistre, indebærer, at såvel de trykte som de elektroniske

mediers informationsdatabaser undtages fra registerlovgivningens regler og i

stedet undergives en ny regulering, som på den ene side vil gøre det lettere

for massemedierne, ikke mindst dagspressen, at tage ny teknik i brug i det

journalistiske og redaktionelle arbejde, men på den anden side dog

opretholder visse regler, som har til formål at sikre privatlivets fred.

Folketingsbehandlingen af de gældende regler i kapitel 2 c i lov om

private registre findes i Folketingstidende 1986-87, tillæg A, sp. 479 ff,

tillæg B, sp. 2437 ff, og 2573 ff, og forhandlingerne, sp. 99 f, 1484 ff,

12904 ff, og 13254 ff.

2. Baggrunden for lovforslaget.

Inden for de senere år har en række bladhuse og nyhedsbureauer oprettet

eller planlagt at oprette elektroniske informationssøgesystemer til afløsning

eller supplering af de traditionelle udklips- og billedarkiver.

Hovedparten af de informationssøgesystemer, der er eller påtænkes

oprettet, har til formål at tjene mediets eget behov for ajourførte

informationer. Som eksempel på en sådan intern informationsdatabase kan

nævnes Danmarks Radios avismikrotek, som er et fritekstsøgnings edb-system,

hvori indlægges resumeer af alle de artikler i danske og et par udenlandske

dagblade, som skønnes at have eller kunne få redaktionel interesse for

Danmarks Radio.

Et andet eksempel er Berlingske Avisdata, som er et elektronisk

redaktionsarkiv, der har til formål at udvikle researchmulighederne for Det

Berlingske Hus' medarbejdere. Redaktionsarkivet består af løbende opdaterede

redaktionelle artikler fra Berlingske Tidende, B.T. og Weekendavisen.

Inden for den nærmeste fremtid ventes A/S A-Pressen at realisere projekt

»Arbejderbevægelsens Mediearkiv« i samarbejde med en række

organisationer og medier inden for Arbejderbevægelsen, herunder et meget

stort antal fagblade og suppleret med A-Pressens elektroniske nyhedstjeneste

NET-redaktionen, der leverer nyheder til et stort antal lokale radio- og

TV-stationer.

Mediearkivet vil indeholde forskellige databaser, herunder en

fulltext-base omfattende A-Pressens 3 dagblade Det Fri Aktuelt, Ny Dag og

Bornholmeren.

Andre informationssøgesystemer bliver, ved siden af at tjene mediets egne

redaktionelle og researchmæssige formål, tillige stillet til rådighed for

abonnenter, både i og uden for medieverdenen. A/S Dagbladet Politiken driver

det i dag største og mest udviklede informationssystem, POLTXT. Systemet er

via telefonnettet tilgængeligt for enhver, som har tegnet abonnement.

POLTXT har over 2.000 brugere. En række offentlige myndigheder, herunder

Folketinget, og private virksomheder har tegnet abonnement.

POLTXT er et fritekstsøgesystem, hvor det er muligt at søge på samtlige

ord, herunder personnavne. I systemet er indlagt dels hele, tidligere

offentliggjorte (trykte) artikler, referater og resumeer af trykte artikler,

dels artikler, som ikke har været trykt, men som er skrevet direkte til

POLTXT.

Registertilsynet finder, som nærmere omtalt i betænkningen side 38, at

POLTXT ikke virker i overensstemmelse med de gældende bestemmelser for

pressens informationsregistre i kap. 2 c i lov om private registre og har

derfor indgivet politianmeldelse mod POLTXT. Sagen er stillet i bero på

overvejelserne om at søge lovgrundlaget for pressens informationsregistre

ændret.

På baggrund af den skitserede udvikling inden for anvendelsen af

edb-baserede informationssystemer, herunder politianmeldelsen mod POLTXT, som

viste, at pressen har vanskeligt ved at arbejde inden for rammerne af den

gældende lovgivning, besluttede justitsministeren i april 1991 at nedsætte et

udvalg, som skulle vurdere behovet for en ændring af de retsregler, der i dag

gælder for pressens informationssystemer, jf. nedenfor pkt. 3.

Udvalget skulle ifølge kommissoriet foretage en afvejning af de modstående

hensyn mellem på den ene side enkeltpersoners interesse i beskyttelse af

privatlivets fred og på den anden side hensynet til presse- og

informationsfriheden.

Udvalget skulle i den forbindelse give en nærmere beskrivelse af, i

hvilket omfang de omhandlede informationssystemer må indeholde hidtil ikke

offentliggjort stof og nyredigeret stof m.v., og i hvilket omfang der fra de

omhandlede registre må videregives oplysninger. Udvalget skulle endvidere

overveje, om der for informationssystemerne (»pressens

informationsregistre«) bør udarbejdes regler, der bygger på samme

principper som registerlovgivningens regler om registerindsigt og

berigtigelse.

Udvalget, der bestod af medlemmer udpeget efter indstilling fra Danske

Dagblades Forening og Dansk Journalistforbund og medlemmer med særlig presse-

og registerretlig indsigt udpeget af Justitsministeriet, afgav sin betænkning

i foråret 1992 (betænkning nr. 1233/1992 om pressens informationsregistre).

Ved afgivelsen af betænkningen delte udvalget sig i et flertal bestående

af formanden og samtlige medlemmer på nær eet og et mindretal bestående af

eet medlem. Udvalgsflertallets hovedsynspunkter findes i betænkningens kap.

5.

Flertallet har udarbejdet et udkast til lov om massemediers

informationsdatabaser. Lovudkastet med bemærkninger findes i betænkningens

kap. 6.

Udvalgsmindretallets synspunkter findes i betænkningens kap. 7.

3. Gældende regler.

3.1. Lov om private registres særlige bestemmelser om pressens

informationsregistre.

Lov om private registre, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 2. oktober 1987,

som ændret ved lov nr. 386 af 20. maj 1992, indeholder i kap. 2 c særlige

bestemmelser om pressens informationsregistre.

Den oprindelige lov om private registre, lov nr. 293 af 8. juli 1978,

indeholdt ingen særlige regler om pressens informationsregistre. I det

omfang, pressens informationsregistre blev ført under anvendelse af edb, var

de således omfattet af registerlovens almindelige regler.

I forbindelse med behandlingen af det forslag til ændring af lov om

private registre, som justitsministeren fremsatte den 8. oktober 1986,

rettede Danske Dagblades Forening henvendelse til Folketingets Retsudvalg med

henblik på at få pressens edb-informationssøgesystemer undtaget fra

registerloven, jf. Retsudvalgets bilag 51 til lovforslag 32/1986.

I besvarelsen af et spørgsmål fra Retsudvalget angående henvendelsen fra

Danske Dagblades Forening redegjorde Justitsministeriet for en række

modeller, som kunne overvejes, såfremt der ønskedes en anden regulering af

pressens edb-registre end den, der fulgte af registerloven, jf. F.T. 1986/87,

tillæg B, sp. 2621 ff.

Efter behandlingen i Retsudvalget, jf. F.T. 1986/87, tillæg B, sp. 2458

ff, blev resultatet indsættelse i lov om private registre af et særligt kap.

2 c om pressens informationsregistre, jf. lov nr. 383 af 10. juni 1987 om

ændring af lov om private registre m.v. og lov om offentlige myndigheders

registre.

Efter § 7 g, stk. 1, omfatter registerlovens almindelige regler ikke

registre, hvor der gøres brug af elektronisk databehandling, og som alene

indeholder oplysninger, der er offentliggjort i et periodisk skrift. Sådanne

registre er i stedet omfattet af bestemmelserne i § 7 g, stk. 2 - § 7 i.

Omfatter et register imidlertid andet end allerede offentliggjort stof, er

det omfattet af registerlovens almindelige regler, og vil ikke kunne

inddrages under de mere lempelige bestemmelser i § 7 g, stk. 2 - § 7 i.

Pressens informationsregistre kan kun oprettes efter forudgående

anmeldelse til Registertilsynet, som kan fastsætte nærmere vilkår for

registrene til beskyttelse af de registreredes privatliv, herunder om

samtykke fra den registrerede, sletning, ajourføring og

sikkerhedsforanstaltninger mod, at registret misbruges eller kommer til

uvedkommendes kendskab, jf. § 7 g, stk. 2 og 3.

Af videregivelsesreglerne i § 7 h følger, at en videregivelse kun kan ske

til offentliggørelse i et periodisk skrift, medens anden videregivelse ikke

må ske uden den registreredes samtykke, medmindre det følger af anden

lovgivning. Det afgørende er således, hvad modtageren skal anvende

oplysningerne til.

Disse videregivelsesregler er på den ene side lempeligere, end hvad der

følger af lovens almindelige regler. Der skelnes således ikke mellem

oplysninger om rent private forhold og andre oplysninger, ligesom

videregivelse af oplysningerne som udgangspunkt forudsættes at finde sted. På

den anden side er adgangen begrænset til en bestemt brugerkreds.

Videregivelse kan således ikke ske uden samtykke fra den, oplysningerne

angår, til anden anvendelse end offentliggørelse i et periodisk skrift.

Efter § 7 i, stk. 1, skal der snarest gives meddelelse om, hvad der er

registreret om en person, når den pågældende fremsætter begæring herom. De

almindelige regler om registerindsigt i lovens kap. 2 a finder som

udgangspunkt tilsvarende anvendelse.

Bestemmelserne indebærer, at de informationssystemer (registre), som er

omfattet af bestemmelserne, undergives en regulering, der væsentligt afviger

fra de regler om registrering og videregivelse af registrerede oplysninger,

som findes i registerlovens almindelige bestemmelser.

3.2. Lov om offentlige myndigheders registre.

Drives et informationssøgesystem af en offentlig myndighed, f.eks.

Danmarks Radio eller TV 2, vil informationssystemet hverken være undergivet

de særlige regler i kap. 2 c eller de almindelige regler i kap. 2 i lov om

private registre. Informationssystemerne er i stedet omfattet af lov om

offentlige myndigheders registre.

3.3. Manuelle udklipsarkiver.

Manuelle udklipsarkiver indeholder ikke materiale, der ikke allerede har

været offentliggjort.

Efter Registertilsynets praksis er der på den baggrund ikke tale om

registrering af oplysninger om personlige forhold, der med rimelighed kan

forlanges unddraget offentligheden, jf. lovens § 1, stk. 1. Pressens manuelle

udklipsarkiver er derfor af Registertilsynets blevet anset for at falde uden

for lov om private registre, jf. Registertilsynets årsberetning 1981, side

91-92.

3.4. CD-ROM.

CD-ROM, der betyder Compact Disc Read Only Memory, er et lagrings- og

distributionsmedie for digitaliserede data. Der kan læses data på en CD- ROM,

men brugeren kan ikke indlægge data, og indlagte data kan ikke slettes.

I de senere år er det blevet almindeligt at distribuere data på CD-ROM.

Typisk distribueres information, hvor løbende opdatering ikke er en kritisk

faktor. F.eks. distribueres megen medicinsk, kemisk og patent information på

CD-ROM. I de senere år også vejvisere, produktkataloger og statistiske

oplysninger. Der er udgivet 3 leksika på CD-ROM og enkelte håndbøger. Inden

for de sidste 2 år er der udgivet aviser på CD-ROM. I U.S.A. findes nu 8

aviser på CD-ROM, i England 4 (Financial Times, The Times, The Independent og

Northern Echo).

I disse tilfælde fungerer CD-ROM som distributionsmedie for avisens tekst.

Teksten hentes fra avisens produktionssystem og lagres på CD-ROM sammen med

et søgeprogram. Søgeprogrammet gør det normalt muligt at søge på alle de ord,

der forekommer i artiklerne og på alle kombinationer af ord. Artiklerne kan

læses på en skærm eller printes.

I de eksempler på udgivelse af aviser på CD-ROM, der findes i dag, er der

i alle tilfælde tale om den samlede redaktionelle tekst fra avisen. Der

udgives typisk en CD-ROM hvert kvartal. For hvert nyt kvartal sker der en

opdatering, således at det nye kvartal lægges på CD-ROM skiven sammen med de

tidligere kvartaler. Ved årets slutning er kunden herefter i besiddelse af en

hel årgang af avisen på CD- ROM.

Udvalgsflertallet har anset en CD-ROM for direkte omfattet af

medieansvarsloven, jf. betænkningen, side 54, jf. side 28. Dette bevirker dog

ikke, at en CD-ROM ikke tillige kan være omfattet af registerloven, jf.

betænkningen, side 46.

3.5. Medieansvarsloven.

Den 1. januar 1992 trådte medieansvarsloven, lov nr. 348 af 6. juni 1991,

i kraft. Samtidig ophævedes lov nr. 147 af 13. april 1938 om pressens brug.

Medieansvarsloven bygger på betænkning nr. 1205/1990.

Ifølge lovens § 1, nr. 1 og 2, gælder medieansvarsloven for indenlandske

periodiske skrifter, herunder billeder og lignende fremstillinger, der

trykkes eller på anden måde mangfoldiggøres, og for lyd- og billedprogrammer,

der spredes eller fordeles af Danmarks Radio, TV 2, TV 2's regionale

virksomheder og foretagender, der har tilladelse til lokal radio- eller

fjernsynsvirksomhed.

Medieansvarsloven gælder ifølge § 1, nr. 3, endvidere for tekster,

billeder og lydprogrammer, der periodisk udbredes til offentligheden, såfremt

de har karakter af en nyhedsformidling, som kan ligestilles med den

formidling, der er omfattet af lovens § 1, nr. 1 eller 2, jf. dog § 8, stk.

1, der foreskriver anmeldelse til Pressenævnet som betingelse for, at et

foretagende, der udgiver de i § 1, nr. 3, nævnte massemedier, kan være

omfattet af medieansvarsloven.

Udvalgsflertallet har, blandt andet på baggrund af medieansvarslovens

ordlyd og forarbejder, lagt til grund, at informationsdatabaser ikke i

almindelighed på nuværende tidspunkt vil være omfattet af medieansvarsloven,

jf. betænkningen, side 47.

Informationsdatabaser, der alene indeholder allerede offentliggjorte

massemedier i uændret form (f.eks. en CD-ROM) anses dog af udvalgsflertallet,

jf. betænkningen, side 46, for omfattet af medieansvarsloven. Det er efter

flertallets opfattelse endvidere sandsynligt, at POLTXT vil kunne blive

omfattet af medieansvarsloven ved en anmeldelse efter medieansvarslovens § 8.

POLTXT vil dog fortsat være omfattet af registerloven, jf. betænkningen, side

46.

Justitsministeriet deler udvalgsflertallets vurderinger.

3.6. Forholdet til menneskerettighederne.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention indeholder såvel en

bestemmelse om beskyttelse af privatlivets fred, art. 8, som en bestemmelse

om beskyttelse af ytringsfriheden (herunder presse- og informationsfriheden)

art. 10.

Det samme gælder FN's menneskerettighedskonvention, jf. denne konventions

art. 17 og art. 19.

Som det fremgår af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FN's

Menneskerettighedskonvention er pressefriheden og informationsfriheden ikke

absolut. Den kan undergives visse begrænsninger under hensyn til andres

friheder og ret. Reglerne afspejler også den afvejning, som må finde sted af

på den ene side hensynet til den enkelte og på den anden side hensynet til

principperne om retten til fri meningsudvekslinger og tilkendegivelser, der

kan anføres til støtte for generelt at undtage pressens informationsregistre

fra reguleringen i registerlovgivningen.

Udvalget anfører, at de internationale forpligtelser, som Danmark har

påtaget sig, på den baggrund ikke kan antages at være til hinder for, at der

ved lov gennemføres regler for pressens informationsregistre, som søger at

afveje hensynet til den personlige frihed over for hensynet til

informationsfriheden.

Justitsministeriet deler denne vurdering.

4. Lovforslagets opbygning og indhold.

4.1. Sondring mellem redaktionelle informationsdatabaser og offentligt

tilgængelige informationsdatabaser.

Lovforslaget bygger på en sondring mellem på den ene side redaktionelle

informationsdatabaser, der ikke må være tilgængelige for andre end

massemediets journalister og redaktionsmedarbejdere, og på den anden side

offentligt tilgængelige informationsdatabaser, der for at være omfattet af

loven skal være tilgængelige for enhver på almindelige forretningsvilkår.

Informationsdatabaser, hvori der udelukkende er indlagt allerede

offentliggjort stof uændret i forhold til offentliggørelsen, er ikke omfattet

af lovforslaget og foreslås undtaget fra registerlovgivningen.

4.2. Redaktionelle informationsdatabaser.

4.2.1. Udvalgsflertallets synspunkter.

Særreglerne i kap. 2 c i lov om private registre gælder alene for

edb-registre, der kun indeholder oplysninger, der er offentliggjort i et

periodisk skrift. Reglerne gælder således f.eks. ikke for edb-lagring af

oplysninger, der er indsamlet som led i forberedelsen af avisartikler. I det

omfang, den enkelte journalist eller massemediets redaktion opbevarer

indsamlede personoplysninger på et edb-baseret medium, foreligger der

herefter fortsat et forhold, der er omfattet af de almindelige regler i lov

om private registre, så længe oplysningerne ikke er offentliggjort i et

periodisk skrift.

Det er flertallets opfattelse, at dette indebærer en uhensigtsmæssig

begrænsning i massemediernes muligheder for at anvende ny teknologi i

nyhedsformidlingen m.v., og at lovens forskellige regler om begrænsninger i

adgangen til at registrere særligt følsomme oplysninger, om berigtigelse og

sletning af registrerede oplysninger, om registrerede personers adgang til

oplysning om sig selv osv. ikke er forenelige med det behov, som pressen har

for at kunne anvende edb-teknikken, herunder informationsdatabaser til

internt redaktionelt brug.

Selv om pressens redaktionelle brug af oplysninger, der opbevares på et

edb-baseret medium, ikke efter flertallets opfattelse ses at have givet

anledning til særlige problemer under den nugældende retstilstand, finder

flertallet det principielt rigtigst, at det formelt fastslås, at

journalisters og andre redaktionelle medarbejderes drift og brug af

informationsdatabaser til interne, redaktionelle formål ikke skal være

undergivet retlig regulering. Dette vil også være bedst stemmende med

princippet i grundlovens § 77 om ytringsfrihed og om forbud mod censur og

andre forebyggende foranstaltninger og reglerne i

menneskerettighedskonventionerne om informationsfrihed.

Flertallet finder ikke, at der bør fastsættes krav om, at indlæggelse af

oplysninger i en redaktionel informationsdatabase skal være nødvendig for at

varetage det redaktionelle arbejde.

Da der ikke i de gældende bestemmelser i lov om private registre findes

nogen generel anmeldelsespligt, finder flertallet det heller ikke nødvendigt

at der indføres en pligt til anmeldelse af redaktionelle

informationsdatabaser.

4.2.2. Mindretallets synspunkter.

Udvalgets mindretal tager afstand fra flertallets forslag om, at

redaktionelle informationsdatabaser, bortset fra et krav om, at der træffes

sikkerhedsforanstaltninger mod, at uvedkommende får adgang til

informationsdatabasen, skal være fritaget for retlig regulering.

Efter mindretallets opfattelse er den største risiko på dette område

omgåelsesmuligheden af lov om private registre, idet medieansvarslovens § 1,

nr. 1, dækker et meget stort område lige fra de største dagblade til

foreningsblade, der eventuelt kun udkommer 2 gange årligt. Derfor forekommer

det efter mindretallets opfattelse væsentligt, at det dog i selve lovteksten

gøres til en betingelse, at registreringen i den redaktionelle database med

henblik på offentliggørelse er nødvendig for at varetage det redaktionelle

arbejde.

Mindretallet anfører, at når der ses bort fra, at det kan være umuligt at

få samtykke til registrering netop med henblik på senere offentliggørelse, og

at restriktioner på dette område kan opfattes som en uberettiget

indskrænkning i muligheden for at kunne ytre sig frit - og ikke i

selve ytringsfriheden, for den kan fortsat og har siden vedtagelsen af

grundlovens § 77 kunnet udøves uden edb - findes det ikke begrundet, at

journalister eller redaktionen skal undtages fra en forpligtelse til at

overholde andre grundlæggende regler i forbindelse med anvendelsen af edb.

Disse grundlæggende regler er fastsat i lov om private registre, § 6, stk.

1-3. Det gælder blandt andet kravet om sletning af oplysninger på grund af

alder, ajourføring og kontrol til sikring af, at der ikke indføres urigtige

eller vildledende oplysninger, og om at oplysninger, der siden viser sig

urigtige eller vildledende, snarest muligt skal slettes eller berigtiges.

Disse bestemmelser er rammebestemmelser, som udfyldes i praksis af den

registeransvarlige selv, og som vil forpligte vedkommende massemedies

ansvarlige til at fastsætte nogle sikkerhedsregler for journalisterne og de

redaktionelle databaser. Derved sikres det også, at der sker fornøden

berigtigelse, såfremt oplysninger er blevet berigtiget efter reglerne i

medieansvarsloven eller efter domstolsprøvelse.

I den sammenhæng ville det efter mindretallets opfattelse være værdifuldt,

om journalisterne selv kunne opstille visse retningslinier for brugen af egen

PC'er til researcharbejde og for eventuelt andre former for systematisk

registrering af oplysninger til brug for det redaktionelle arbejde.

Mindretallet udtrykker tvivl om, hvorvidt det er betryggende at opgive

kravet om registerindsigt. Man må herved være opmærksom på, at

medieansvarsloven netop ikke omfatter interne informationssystemer, og

journalister heller ikke i researchfasen er fritaget for sædvanlig

vidnepligt. Hvis man imidlertid af hensyn til pressefriheden finder det

nødvendigt ikke at fastsætte regler om registerindsigt, bør man efter

mindretallets opfattelse på anden måde søge at imødegå fejlagtige

registreringer. I den forbindelse peger mindretallet på, at en uafhængig

instans kan gives beføjelser til at kræve enhver oplysning til brug for

vurderingen af, om sikkerhedsforanstaltningerne, herunder

berigtigelsesreglerne, er overholdt. Desuden finder mindretallet, at risikoen

for omgåelse af registerlovgivningen kan afhjælpes ved at indføre en

anmeldelsesordning for redaktionelle informationsdatabaser, således at de

registre, der ikke anmeldes, vil være omfattet af reglerne i lov om private

registre.

Sammenfattende anbefaler mindretallet på den baggrund, at der i forhold

til flertallets lovudkast indføres en generel anmeldelsesordning for

redaktionelle informationsdatabaser, at der indføres regler om sletning,

ajourføring, berigtigelse og kontrol svarende til lov om private registre, §

6, stk. 1-3, at der gives adgang til indsigt i redaktionelle

informationsdatabaser, at der indføjes en betingelse om, at registreringen i

en redaktionel informationsdatabase med henblik på offentliggørelse skal være

nødvendig for at varetage det redaktionelle arbejde, at der gives

Pressenævnet beføjelse til at afkræve enhver nødvendig oplysning til brug for

dets afgørelser samt efter indhentet udtalelse fra Registertilsynet beføjelse

til at tage stilling til, om de fornødne sikkerhedsforanstaltninger er

overholdt.

4.2.3. Justitsministeriets vurdering.

Hvorvidt redaktionelle informationsdatabaser bør være undergivet retlig

regulering, og i givet fald hvor intens denne regulering bør være, beror på

en politisk præget afvejning af på den ene side hensynet til presse- og

informationsfriheden og på den anden side hensynet til beskyttelsen af

privatlivets fred.

En fri og aktiv presse er af afgørende betydning i et demokratisk samfund.

Hensynet til, at pressen kan udføre sine opgaver så godt som muligt, taler

for, at pressen sikres mulighed for, også ved inddragelse af ny teknik, at

arbejde frit og effektivt uden i unødigt omfang at være undergivet

lovbestemte begrænsninger og statslige kontrolforanstaltninger, navnlig i

research- og produktionsfasen.

Dette hensyn til presse- og informationsfriheden må imidlertidig afvejes

mod hensynet til privatlivets fred. Inddragelsen af edb-teknologi i

massemediernes hverdag har nemlig gjort det muligt elektronisk at opbevare og

behandle meget store mængder information, herunder oplysninger om

enkeltpersoners rent private forhold. Edb-teknologien indbærer, at

oplysningerne kan opbevares systematisk og langt mere tilgængelige end ved

tilsvarende manuelle arkiver, og at det bliver muligt at gå på tværs af den

opsamlede informationsmængde ved at søge på bestemte ord (fulltext-søgning).

Risikoen for krænkelser af privatlivets fred øges derved.

Justitsministeriet har på den baggrund foretaget en opstramning i forhold

til flertallets lovudkast med henblik på at styrke beskyttelsen af

privatlivets fred.

Den foretagne opstramning består navnlig i en pligt til at anmelde en

redaktionel informationsdatabase som betingelse for, at databasen kan blive

omfattet af loven, jf. lovforslagets § 3, stk. 1, og en tidsmæssig

begrænsning i adgangen til at opbevare oplysninger om enkeltpersoners rent

private forhold i en redaktionel informationsdatabase, jf. lovforslagets § 4,

stk. 3 og 4.

Med hensyn til anmeldelsespligten foreslås det i § 3, stk. 1, at en

redaktionel informationsdatabase for at blive omfattet af loven skal være

anmeldt til Pressenævnet og Registertilsynet. Undladelse af at anmelde en

redaktionel informationsdatabase indebærer, at basen ikke bliver omfattet af

de foreslåede regler, men i stedet i hidtidigt omfang vil være undergivet

registerlovgivningens almindelige bestemmelser.

Sigtet med anmeldelsesordningen er at skabe klarhed over, hvilke

redaktionelle informationsdatabaser der er omfattet af lovforslaget, og

hvilke informationsdatabaser der er omfattet af registerlovgivningen. Behovet

for en sådan klarhed skyldes ikke mindst, at den brede forståelse af

massemediebegrebet indebærer, at det ikke alene vil være pressen i sædvanlig

forstand, dvs. dagblade, ugeblade osv., men også små foreningsblade etc., der

vil kunne drive en redaktionel informationsdatabase i lovforslagets forstand.

Efter lovforslagets § 7, stk. 1, om offentligt tilgængelige

informationsdatabaser skal det i forbindelse med anmeldelsen angives, hvem

der er ansvarlig for informationsdatabasen.

Justitsministeriet har ikke fundet grundlag for på tilsvarende måde at

stille krav om, at der i forbindelse med anmeldelsen af en redaktionel

informationsdatabase skal udpeges en ansvarlig. Antallet af sådanne baser og

udskiftningen blandt de personer, der har adgang til dem, må antages at være

for omfattende til, at en sådan ordning ville være hensigtsmæssig.

Et eventuelt strafansvar (for overtrædelse af navnlig lovforslagets § 4,

stk. 1 og 2, og § 5) må derfor i almindelighed ventes at ville blive pålagt

den virksomhed, der driver informationsdatabasen, jf. lovforslagets § 18,

stk. 2, medmindre der i den konkrete situation kan føres bevis for den

fornødne tilregnelse hos en enkeltperson, jf. lovforslagets § 18, stk. 1.

For at sikre en smidig og ubureaukratisk anmeldelsesordning foreslås det,

at et massemedie kan indgive en anmeldelse omfattende samtlige massemediets

redaktionelle informationsdatabaser. Et massemedie, der driver flere

redaktionelle informationsdatabaser, kan således nøjes med een gang for alle

at indgive en anmeldelse omfattende samtlige de redaktionelle

informationsdatabaser, det pågældende massemedier til enhver tid måtte have.

Med hensyn til bestemmelsen i lovforslagets § 4, stk. 3, er sigtet - på

samme måde som den enslydende bestemmelse i § 9, stk. 3, gældende for

offentligt tilgængelige informationsdatabaser - at sætte en tidsmæssig grænse

for adgangen til at opbevare informationer om enkeltpersoners rent private

forhold i en redaktionel informationsdatabase. Sådanne informationer må efter

forslaget som udgangspunkt ikke opbevares i informationsdatabasen, når der er

forløbet 3 år efter, at den begivenhed, der har givet anledning til

optagelsen i databasen, fandt sted, eller, hvis et sådant tidspunkt ikke kan

fastsættes, 3 år efter, at informationerne er optaget i

informationsdatabasen.

Efter forslagets § 4, stk. 4, kan informationerne dog fortsat opbevares i

informationsdatabasen, hvis informationerne lovligt har været offentliggjort

i et massemedie, eller hvis informationerne opfylder betingelserne for at

være i en offentligt tilgængelig informationsdatabase, jf. § 9, stk. 3 og 4.

Ved at knytte disse undtagelser til forbudet mod et opbevare informationer om

enkeltpersoners rent private forhold i en redaktionel informationsdatabaser

er der efter Justitsministeriets opfattelse skabt en rimelig balance i

afvejningen af hensynet til den enkelte over for hensynet til pressens

arbejdsmuligheder.

Justitsministeriet har nøje overvejet, hvorledes det mest hensigtsmæssigt

sikres, at bestemmelsen i lovforslagets § 4, stk. 3 og 4, om redaktionelle

informationsdatabasers indhold bliver efterlevet.

Justitsministeriet har på den ene side ikke fundet at kunne overlade det

til pressen i det hele selv at påse bestemmelsens overholdelse. På den anden

side har Justitsministeriet heller ikke fundet at burde lade for eksempel

Registertilsynet føre almindeligt tilsyn med bestemmelsens overholdelse, idet

Registertilsynet derved - i hvert fald stikprøvevis - ville skulle gennemse

og vurdere pressens oplysninger på et tidspunkt, hvor oplysningerne endnu

ikke har været anvendt til offentliggørelse i et massemedie.

Justitsministeriet foreslår derfor, at Pressenævnet efter § 14, stk. 1,

kan give påbud om, at der foretages sletning af informationer, der strider

mod bestemmelsen i § 4, stk. 3 og 4. Samtidig foreslås i § 15 en bestemmelse,

hvorefter Pressenævnet af enhver kan kræve alle oplysninger, der er af

betydning for nævnets virksomhed efter denne lov.

Pressenævnet får derved mulighed for, for eksempel på baggrund af en

henvendelse fra en privat person, at rette henvendelse til vedkommende

massemedie for at få oplysning om, hvilke informationer massemediet opbevarer

i dets redaktionelle informationsdatabaser om en bestemt person eller et

bestemt emne m.v. På baggrund af disse oplysninger vil Pressenævnet kunne

tage stilling til, om der foreligger en overtrædelse af lovforslagets § 4,

stk. 3 og 4, og i givet fald meddele påbud om sletning af informationerne.

Undladelse af at efterkomme påbudet straffes efter lovforslagets § 17,

stk. 1, nr. 2.

Undladelse af at efterkomme Pressenævnets krav om oplysninger straffes

efter lovforslagets § 17, stk. 1, nr. 3.

Afgivelse af urigtige oplysninger til Pressenævnet kan straffes efter

straffelovens § 162 om afgivelse af urigtige erklæringer. Hvis Pressenævnet

har en formodning om, at der er givet urigtige oplysniger, kan Pressenævnet

indgive anmeldelse til politiet. Politiet vil derefter i overensstemmelse med

retsplejelovens almindelige regler kunne efterforske forholdet og i givet

fald med fornøden retskendelse kunne skaffe sig adgang til massemediets

redaktionelle informationsdatabaser.

4.3. Offentligt tilgængelige informationsdatabaser.

4.3.1. Udvalgsflertallets opfattelse.

Det er flertallets udgangspunkt, at der ikke bør være andre begrænsninger

i adgangen til at lade offentligt tilgængelige informationsdatabaser

indeholde personoplysninger end dem, der gælder for offentliggørelse i et

massemedie. Hvis informationsdatabaser ikke må indeholde personoplysninger i

samme omfang som massemedier, vil deres værdi blive væsentligt reduceret, og

der vil efter flertallets opfattelse foreligge en ubegrundet indskrænkning af

informationsfriheden.

Det er flertallets opfattelse, at de risici for krænkelser af privatlivets

fred, der er forbundet med offentligt tilgængelige informationsdatabaser, i

videst muligt omfang må imødegås på samme måde, som når det drejer sig om

massemedier, d.v.s. gennem et ansvarssystem svarende til straffeloven og

medieansvarsloven. Skadevirkningen af krænkelser af privatlivets fred i

massemedier beror først og fremmest på massemediernes udbredelse. På den

anden side bevirker den omstændighed, at massemedier er offentligt

tilgængelige, at den, der med rette eller urette føler sig krænket, selv har

adgang til at blive bekendt med krænkelsen, således at den pågældende kan

søge krænkelsen imødegået gennem anvendelse af straffelovens og

medieansvarslovens ansvarssystem. Det er herefter flertallets opfattelse, at

der ikke er behov for beskyttelsesforanstaltninger, der er væsentlig

anderledes end de beskyttelsesforanstaltninger, der er indeholdt i

straffeloven og medieansvarsloven, hvis en informationsdatabase er offentligt

tilgængelig.

Flertallet foreslår derfor, at sådanne informationsdatabaser skal være

tilgængelige for enhver på almindelige forretningsvilkår, og at der skal

gælde regler om genmæle, der svarer til medieansvarslovens bestemmelser.

Flertallet foreslår endvidere, at det udtrykkeligt forbydes at indlægge

personoplysninger i en offentligt tilgængelig informationsdatabase, når

oplysningen ikke lovligt ville kunne offentliggøres i et massemedie, f. eks.

fordi offentliggørelse af oplysningen ville være en overtrædelse af

straffelovens § 264 d eller en strafbar injurie efter § 267.

Gennemføres sådanne regler, vil der efter flertallets opfattelse ikke være

behov for, at en offentlig myndighed fastsætter særlige vilkår for optagelse

af personoplysninger som fastsat i det gældende kapitel 2 c i lov om private

registre. Da flertallet endvidere principielt finder det betænkeligt, at en

offentlig myndighed kan fastsætte vilkår for pressens virksomhed eller dele

heraf, foreslås de gældende regler herom ophævet.

Det findes heller ikke nødvendigt at opretholde bestemmelserne om, at en

informationsdatabase kun må indeholde allerede offentliggjort stof som

betingelse for at undtage den fra registerlovens almindelige bestemmelser.

Hvis en informationsdatabase er åben for enhver, må den omstændighed, at en

oplysning er optaget i informationsdatabasen, i denne henseende sidestilles

med offentliggørelse i et massemedie.

Under hensyn til, at der er tale om en form for massemedie, foreslår

flertallet tillige, at Pressenævnet og ikke Registertilsynet bliver tilsyns-

og klagemyndighed på området. Offentligt tilgængelige informationsdatabaser

skal dog efter flertallets lovudkast for at være omfattet af loven være

anmeldt til Pressenævnet og Registertilsynet. Så længe anmeldelse ikke er

sket, vil informationsdatabasen være omfattet af registerlovgivningen.

At der som en betingelse for at være omfattet af loven skal ske anmeldelse

til Pressenævnet skyldes, at afgørelseskompetencen efter udkastet foreslås

tillagt Pressenævnet. Når der tillige skal ske anmeldelse til

Registertilsynet, der efter udkastet ingen beføjelser skal have over for

anmeldte offentligt tilgængelige informationsdatabaser, skyldes det, at

Registertilsynet bør gøres bekendt med, at der findes et edb-system, som

efter almindelige regler ville være underlagt Registertilsynets

tilsynsbeføjelser, men som på grund af edbsystemets særlige karakter af

offentligt tilgængelig informationsdatabase falder uden for Registertilsynets

kompetence.

Den afgørende forskel på en offentligt tilgængelig informationsdatabase og

et traditionelt massemedie er, at en oplysning i en informationsdatabase kan

stå i informationsdatabasen til stadighed og være meget let at finde frem.

Der er derfor efter flertallets opfattelse et særligt behov for, at

informationsdatabaser kan pålægges at berigtige og ajourføre oplysninger. En

personoplysning, der er offentliggjort i et massemedie, vil i reglen være

glemt efter kortere eller længere tids forløb, medens dette ikke gælder

registrering i en informationsdatabase. Dette kan udtrykkes således, at

»retten til at blive glemt« trues. Flertallet finder, at der på

dette punkt bør ske en regulering til beskyttelse af privatlivets fred ud

over de generelle regler, der findes i straffeloven. Der foreslås derfor

gennemført særlige regler om sletning, rettelse eller ajourføring af

oplysninger, der opbevares i en informationsdatabase, som løbende bliver

eller kan blive ajourført.

Det foreslås endvidere, at oplysninger, der kan virke krænkende for en

eller flere enkeltpersoner, skal slettes i offentligt tilgængelige

informationsdatabaser inden udløbet af en fastsat frist. Slettelse skal dog

efter flertallets opfattelse ikke ske, såfremt det skønnes, at der består en

sådan interesse i, at oplysningen er offentligt tilgængelig, at hensynet til

den enkeltes interesse i, at oplysningen slettes, findes at burde vige for

hensynet til informationsfriheden.

4.3.2. Mindretallets opfattelse.

Mindretallet kan i det store og hele tilslutte sig flertallets forslag til

regulering af offentligt tilgængelige informationsdatabaser.

Mindretallet peger dog på, at der er behov for en uddybning af, hvilke

forhold den ansvarlige for informationsdatabasen skal iagttage for at kunne

overholde det foreslåede forbud mod, at en offentligt tilgængelig

informationsdatabase ikke må indeholde information, der ikke lovligt kan

offentliggøres i et massemedie. Det er i flertallets hovedsynspunkt kort

omtalt, at en offentliggørelse vil kunne indebære overtrædelse af

straffelovens § 264 d eller en straf for injurier efter § 267, men i øvrigt

er der ikke angivet nærmere retningslinier for, hvilke hensyn den ansvarlige

skal tage ved indlæggelsen af oplysningerne i informationsdatabasen. En

nærmere omtale af de 2 straffebestemmelser og disses fortolkning med

eksempler fra domstolspraksis ville efter mindretallets opfattelse være en

støtte for forståelsen af forbudsreglen.

For så vidt angår spørgsmålet om opbevaring af oplysninger om

enkeltpersoners rent private forhold er mindretallet af den opfattelse, at

reglen bør være, at sådanne oplysninger ikke opbevares i en offentlig

tilgængelig informationsdatabase i mere end 3 år. Efter et sådant tidsrum må

det efter mindretallets opfattelse antages, at den eventuelle nyheds- eller

informationsværdi er aftaget så meget, at hensynet til informationsfriheden

må vige for hensynet til den enkelte. Der bør dog efter mindretallets

opfattelse være en adgang til at overføre disse oplysninger til en eventuel

intern database til brug for massemediet med henblik på eventuel senere

fornyet offentliggørelse.

For offentligt tilgængelige informationsdatabaser bør der desuden

fastsættes regler om sikkerhedsforanstaltninger svarende til lov om private

registre m.v., § 6.

4.3.3. Justitsministeriets vurdering.

Justitsministeriet kan i princippet tilslutte sig flertallets forslag til

regulering af offentligt tilgængelige informationsdatabaser.

Justitsministeriet har dog, blandt på baggrund af de høringssvar man har

modtaget om betænkningen, fundet at burde foretage forskellige ændringer og

justeringer i udvalgsflertallets lovudkast.

Justitsministeriet kan tiltræde, at det er Pressenævnet og ikke

Registertilsynet, som tillægges beføjelse til at træffe afgørelser om

indholdet m.v. af informationsdatabaserne.

Justitsministeriet har dog ikke fundet at burde medtage en bestemmelse

svarende til flertalsudkastets § 13, nr. 1, hvorefter Pressenævnet (af egen

drift eller efter anmodning) kan påbyde, at der foretages sletning, rettelse

eller ajourføring af oplysninger, der ikke lovligt kan offentliggøres i et

massemedie. Der er, som påpeget i Pressenævnets høringssvar, tale om en

typisk domstolsopgave, som ligger uden for nævnets opgaver efter

medieansvarsloven.

Også afgørelsen af, om en oplysning i en informationsdatabase skal

slettes, rettes eller ajourføres, fordi den er urigtig eller vildledende, bør

efter Justitsministeriets opfattelse træffes af domstolene og ikke af

Pressenævnet.

Pressenævnet vil derimod, ligesom det er tilfældet efter

medieansvarslovens genmæleregler, efter reglerne i forslagets § 14, stk. 2,

jf. § 11, kunne tage stilling til spørgsmålet, om der skal optages et

genmæle.

Med hensyn til genmæle foreslår udvalgsflertallet en bestemmelse,

hvorefter »medieansvarslovens kapitel 6 om genmæle finder tilsvarende

anvendelse«, jf. udkastets § 9, stk. 2.

Informationsdatabaserne adskiller sig i deres tekniske form og i den måde,

hvorpå de i dag anvendes, på en række punkter væsentligt fra de medier, der

er omfattet af medieansvarslovens § 1, nr. 1 og 2. Justitsministeriet har som

følge heraf og på baggrund af lovtekniske overvejelser fundet det rigtigst,

at der i loven medtages bestemmelser, som tilpasser medieansvarslovens

genmælebestemmelser til offentligt tilgængelige informationsdatabaser.

Efter medieansvarslovens § 36, stk. 3, skal anmodning om genmæle

fremsendes til redaktøren senest 4 uger efter offentliggørelsen af de

faktiske oplysninger, der ønskes imødegået. Ved oplysninger i en offentlig

tilgængelig informationsdatabase er der imidlertid et behov for at fastslå,

hvad der skal forstås ved offentliggørelsestidspunktet, idet det vil bero på

tilfældigheder, hvornår den, der vil søge genmæle optaget, bliver bekendt med

de indlagte oplysninger. 4 ugers fristen kan således navnlig ikke regnes fra

tidspunktet for indlæggelsen, idet der er tale om en vedvarende krænkelse,

sålænge oplysningerne findes i den offentligt tilgængelige

informationsdatabase. Justitsministeriet har på den baggrund foreslået en

bestemmelse, § 11, stk. 3, hvorefter anmodning om genmæle kan fremsættes,

sålænge de oplysninger, der ønskes imødegået, befinder sig i

informationsdatabasen. Anmodning om genmæle kan således ikke fremsættes, når

de oplysninger, der ønskes imødegået, er slettet, berigtiget eller ajourført.

Justitsministeriet har samtidig foreslået en bestemmelse i § 11, stk. 4,

hvorefter pligten til at optage et genmæle bortfalder, såfremt de

oplysninger, der begrunder genmælet, forinden er slettet, berigtiget eller

ajourført. Efter Justitsministeriets opfattelse giver det ingen mening i

informationsdatabasen at optage et genmæle, når de oplysninger, der begrunder

genmælet, ikke længere er offentligt tilgængelige i informationsdatabasen.

Ud over afgørelser om genmæle vil Pressenævnet efter Justitsministeriets

forslag skulle træffe afgørelse om, hvorvidt informationsdatabasen indeholder

oplysninger, hvis offentliggørelse ville være i strid med god presseskik, jf.

forslagets § 14, stk. 1, jf. § 9, stk. 2, og om opbevaring af oplysninger om

rent private forhold, jf. forslagets § 14, stk. 1, jf. § 9, stk. 3 og 4.

Pressenævnets afgørelser vil i overensstemmelse med almindelige regler

kunne indbringes for domstolene, jf. grundlovens § 63.

Pressenævnet vil efter forslaget ikke skulle træffe afgørelse om, hvorvidt

en oplysning lovligt kan offentliggøres i et massemedie, jf. forslagets § 9,

stk. 1. Overtrædelse af bestemmelsen straffes efter § 17, stk. 1, nr. 1, og

det vil derfor være domstolene, der efter almindelige regler vil skulle tage

stilling til, om bestemmelsen er overtrådt. Det samme gælder bestemmelsen i

forslagets § 10, nr. 2 og 3, hvorefter der efter anmodning skal foretages

sletning, rettelse eller ajourføring, når en tidligere omtalt retsafgørelse

eller administrativ afgørelse er blevet ændret, eller når strafforfølgning i

en tidligere omtalt sag opgives, eller når der i en sådan sag sker

frifindelse.

Efter forslagets § 10, nr. 1, skal der efter anmodning foretages sletning,

rettelse eller ajourføring, når informationerne er urigtige eller

vildledende. Efter forslaget er der ikke knyttet straf til overtrædelse af

denne bestemmelse. Det vil derfor være domstolene, som under et civilt

anerkendelsessøgsmål i givet fald vil skulle tage stilling til, om

bestemmelsen er overtrådt. Den, oplysningerne angår, kan dog i stedet for at

anlægge civilt søgsmål med påstand om sletning, rettelse eller ajourføring

fremsætte anmodning om genmæle. Afslår den ansvarlige for

informationsdatabasen at optage genmælet, kan Pressenævnet efter forslagets §

14, stk. 2, give påbud om genmælets optagelse i informationsdatabasen.

Efter bestemmelsen i lovforslagets § 10 skal der som nævnt ske sletning,

rettelse eller ajourføring, når der fremsættes anmodning herom, og

betingelserne herfor i nr. 1-3 er opfyldt.

Justitsministeriet har overvejet at indsætte en bestemmelse om, at

informationsdatabasen også af egen drift skal foretage rettelse m.v., når man

bliver opmærksom på fejl. Justitsministeriet har dog ikke fundet det

nødvendigt at medtage en bestemmelse af denne karakter, idet det må

forventes, at udbyderne af informationer selv har en væsentlig

forretningsmæssig interesse i at opdatere basen med korrekte oplysninger.

Med hensyn til spørgsmålet om adgangen til efter begæring at få meddelelse

om de informationer, der er optaget i en informationsdatabase om vedkommende

selv, er Justitsministeriet enig med udvalget i, at en undladelse af at

efterkomme en begæring herom alene skal være strafsanktioneret, og at der

ikke skal være en adgang til at klage herover til Registertilsynet eller

Pressenævnet. Når Justitsministeriet ikke her foreslår indført en adgang til

at klage over egenaccess-spørgsmål skyldes det, at offentligt tilgængelige

informationsdatabaser netop er offentlige. Nægtelse af egenaccess kan derfor

ikke kan skyldes et ønske om at holde oplysninger skjult, sådan at man i

givet fald skulle søge en myndigheds hjælp til at finde dem frem.

4.4. CD-ROM.

4.4.1. Udvalgsflertallets synspunkter.

Som nævnt under pkt. 4.1. er informationsdatabaser, hvori der udelukkende

er indlagt allerede offentliggjort stof uændret i forhold til

offentliggørelsen, ikke omfattet af udvalgsflertallets lovudkast og

udvalgsflertallet foreslår, at sådanne informationsdatabaser skal undtages

fra registerlovgivningen.

En informationsdatabase der alene indeholder allerede offentliggjort stof

uændret i forhold til offentliggørelsen kan have form af transportable

datalagre, herunder navnlig de såkaldte CD-ROM, jf. oven for under pkt. 3.4.

Udvalgsflertallet finder ikke, at de forholdsregler til sikring af den

enkeltes integritet, der foreslås for så vidt angår andre offentligt

tilgængelige informationsdatabaser, kan komme på tale for så vidt angår de

her omhandlede informationsdatabaser.

For det første henviser udvalget til, at enhver restriktion i adgangen til

at lagre f. eks. avisartikler på en database vil stride mod selve den ide at

fremstille eller markedsføre en komplet eller begrænset edb-baseret samling

af et tidsskrift, dagblad, tv-avis eller lignende.

Udvalgsflertallet henviser for det andet til, at ethvert krav om, at den

virksomhed, der vil fremstille og markedsføre samlinger af allerede

offentliggjorte mediefrembringelser, skal foretage en nærmere gennemgang af

den uoverskuelige stofmængde, der vil være tale om, med henblik på en

vurdering af, om det opfylder det ene eller andet krav til offentliggørelse,

vil være så omkostningskrævende, at mediet ikke vil kunne svare sig

økonomisk.

For det tredje henviser flertallet til, at medieansvarslovens bestemmelser

om genmæle vil bevirke, at en informationsdatabase, hvori der løbende

indlægges nye udgaver af de publikationer, som vedkommende massemedie består

af, herigennem også vil komme til at indeholde den offentliggørelse af et

genmæle, som en uberettiget eller urigtig oplysning måtte give anledning til.

Flertallet erkender, at det gennem de tekniske muligheder for

fritekstsøgning m.v. vil kunne være muligt ved hjælp af et sådant medie at

skaffe sig et hurtigt og dækkende billede af en enkeltperson, der ofte

optræder i mediet, og at der herved kan åbnes for en eventuel krænkelse af

dennes integritet, som det for så vidt er registerlovgivningens målsætning at

hindre. Flertallet kan imidlertid ikke pege på forholdsregler til imødegåelse

heraf, der ikke samtidig i realiteten vil indebære et forbud mod et sådant

medie.

Flertallet finder dog samtidig anledning til at pege på, at der i de

nævnte tilfælde, under de gældende presseetiske regler, typisk vil være tale

om pressevante »offentlige« personer.

4.4.2 Mindretallets synspunkter.

Mindretallet erkender, at en ændring af den gældende retstilstand

forekommer nødvendig, men finder flertallets forslag om helt at opgive at

foretage en retlig regulering for vidtgående.

Mindretallet finder, at en mulighed ville være allerede ved indlæggelsen

af de uredigerede offentliggjorte artikler med henblik på produktion af CD-

ROM at indsætte blokeringer på visse personnavne, hvortil der knytter sig

oplysninger af særlig følsom karakter. Mindretallet anfører, at dette ikke

betyder, at man er afskåret fra at søge på emner og lignende, og artiklen,

hvoraf navnet kan fremgå, bliver fundet frem, men er dog en hindring for den

umiddelbart tværgående og brede profilering af personen. Sådanne blokeringer

kan af praktiske grunde efter mindretallets opfattelse mest hensigtsmæssigt

indsættes samtidig med indlæggelsen af artiklen.

Mindretallet anfører, at der i hvert fald fortsat bør være et ansvar for,

at oplysningerne berigtiges i behørigt omfang, og herudover krav om at

iagttage rimelige sikkerhedsforanstaltninger (svarende til lov om private

registre § 6) ved indlæggelse af artiklerne m.v. og senere ved

videregivelse/distribution.

Der bør efter mindretallets opfattelse være en pligt til at sørge for, at

de i medieansvarsloven fastsatte genmæleregler eller senere afsagte domme om

berigtigelse sikres gennemført på fornøden hensigtsmæssig måde og i

overensstemmelse med foreskrevne pålæg/domme etc. Det må i denne sammenhæng

forudsættes, at distribution af CD-ROM er baseret på abonnementsordninger,

således af eventuelle berigtigelser kommer ud til rette modtager. Detaljerne

i en sådan ordning kan efter mindretallets opfattelse ikke beskrives på det

foreliggende grundlag, men forudsætter en dyberegående undersøgelse.

Informationsdatabaser, som alene indeholder tidligere uredigerede

offentliggjorte artikler, skal dog efter mindretallets opfattelse ikke

opfylde samtlige de i flertalsudkastets kapitel 3 foreslåede regler om

offentligt tilgængelige informationsdatabaser. Dette hænger sammen med, at

indlæggelsen af stoffet svarer til det offentliggjorte stof. Der skal derfor

ikke foretages en selvstændig vurdering af det lovlige i indholdet eller af,

om offentliggørelsen vil være i strid med god presseskik, idet dette er

afklaret i reglerne i medieansvarsloven. Der bør dog efter mindretallets

opfattelse ske anmeldelse af en sådan informationsdatabase. Desuden er der

behov for at åbne adgang for registerindsigt i det register, som antages at

danne grundlag for produktionen af CD-ROM, og sædvanlig klageadgang, hvis en

sådan indsigt ikke imødekommes.

4.4.3. Justitsministeriets vurdering.

Justitsministeriet kan tiltræde flertallets synspunkter. CD-ROM

indeholdende f.eks. en årgang af en avis bevæger sig allerede i dag på tværs

af landegrænserne. Udover de praktiske vanskeligheder som en lovregulering,

som beskrevet af udvalgsflertallet, ville medføre, vil det efter

Justitsministeriets opfattelse ikke være rimeligt at stille krav om, at

danske CD-ROM skal undergives forskellige begrænsninger med hensyn til

indholdet eller muligheden for let af finde frem til indholdet, når sådanne

krav ikke kan stilles til udenlandske CD-ROM, som frit kan indføres til

Danmark. Det foreslås derfor, at denne form for informationsformidling helt

undtages fra retlig regulering i registerlovgivningen, og at den ikke

omfattes af det foreliggende lovforslags bestemmelser om offentligt

tilgængelige informationsdatabaser.

5. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser.

Lovforslaget vil kunne indebære en vis udvidelse af Pressenævnets

arbejdsbyrde. Det er imidlertid ikke på nuværende tidspunkt muligt at tage

stilling til spørgsmålet om en eventuel ressourcetilførsel, idet dette bl.a.

vil bero på antallet af klagesager. Dette spørgsmål vil indgå i den årlige

vurdering af nævnets ressourcebehov, der i medfør af medieansvarslovens § 52,

stk. 3, finansieres af massemedierne.

Forslaget skønnes i øvrigt ikke at indebære økonomiske eller

administrative konsekvenser af væsentlig betydning for det offentlige.

6. Hørte myndigheder.

Betænkning nr. 1233/1992 om pressens informationsregistre har været sendt

til høring hos:

Pressenævnet, Statsministeriet, Registertilsynet, Generaldirektoratet for

Post- og Telegrafvæsenet, Danmarks Radio, TV 2, Dansk Journalistforbund,

Danske Dagblades Forening, Dansk Fagpresseforening, Dansk Magasinpresses

Udgiverforening, Udvalget vedrørende Lokal Radio og TV, Sammenslutningen af

Lokale Radio- og TV-stationer, Præsidenterne for Østre Landsret, Vestre

Landsret, Københavns Byret, Retten i Århus, Retten i Odense, Retten i

Aalborg, Den Danske Dommerforening, Foreningen af Dommerfuldmægtige i

Danmark, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Politidirektøren i København,

Foreningen af Politimestre i Danmark, Politifuldmægtigforeningen,

Advokatrådet, Foreningen for Undersøgende Journalistik, Prosa,

Forbrugerstyrelsen og Forbrugerrådet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til kapitel 1

Til § 1

Bestemmelsen i stk. 1 fastslår, at loven gælder for

informationsdatabaser, der er massemedier, eller som drives i tilknytning til

en eller flere virksomheder, der udgiver massemedier.

Bestemmelsen svarer til § 2, stk. 1, i udvalgsflertallets lovudkast. Ordet

»indenlandske« er dog udgået. Det skyldes, at lovens

anvendelsesområde er knyttet til begrebet »massemedie«, sådan som

dette er fastlagt i medieansvarsloven, jf. forslagets § 2, stk. 1.

En informationsdatabase vil herefter for det første være omfattet

af lovforslaget, hvis den drives i tilknytning til en eller flere

virksomheder, der udgiver massemedier.

En informationsdatabase vil for det andet være omfattet af

forslaget, hvis den opfylder betingelserne for at være omfattet af

medieansvarslovens § 1, nr. 3. Informationsdatabasen er i så fald selv et

massemedie. Med hensyn til, hvilken lov der gælder for informationsdatabasen,

henvises til bemærkningerne til § 7, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til flertalsudkastets § 2, stk.

1.

Bestemmelsen i stk. 2 svarer med redaktionelle ændringer til

flertalsudkastets § 2, stk. 2. Der henvises til flertallets bemærkninger til

denne bestemmelse.

Henvisninger i indlagte artikler til stof, der ikke er indlagt, f. eks.

billedhenvisninger, samt andre meningsforstyrrende henvisninger, forudsættes

at kunne udelades, uden at databasens indhold derved mister sin karakter af

at være indlagt »uændret i forhold til offentliggørelsen«.

Til § 2

Bestemmelsen svarer med visse redaktionelle ændringer til

flertalsudkastets § 1.

Ved forslagets § 2, stk. 3, er der i forhold til flertalsudkastets § 1,

stk. 3, foretaget den præcisering, at der ved redaktionelle

informationasadatabaser forstås informationsdatabaser eller klart adskilte

dele heraf, der alene drives som led i journalistisk eller redaktionelt

arbejde med henblik på offentliggørelse i et massemedie.

Til kapitel 2

Til § 3

Forslagets § 3 er nyt i forhold til udvalgsflertallets lovudkast.

Bestemmelsen er medtaget for at skabe klarhed over, hvilke databaser der er

omfattet af lovforslagets bestemmelser om redaktionelle

informationsdatabaser, og hvilke databaser der falder uden for lovforslaget

og dermed i hvert fald som udgangspunkt vil være omfattet af

registerlovgivningens almindelige regler. Anmeldelsesordningen vil således

for Registertilsynet indebærer en klar afgrænsning af tilsynets

kompetenceområde.

At der efter forslaget også skal ske anmeldelse til Pressenævnet skyldes

den kompetence, som nævnet efter bestemmelserne i §§ 14 og 15 foreslås

tillagt i forhold til redaktionelle informationsdatabaser.

Efter stk. 2 kan et massemedie indgive anmeldelse omfattende

samtlige redaktionelle informationsdatabaser. Et massemedie behøver således

ikke at indgive en ny anmeldelse, hver gang man får en ny

informationsdatabase. Massemediet kan een gang for alle anmelde samtlige

massemediets redaktionelle informationsdatabaser, det vil sige alle de baser,

massemediet til enhver tid måtte have.

Efter stk. 3 offentliggør Registertilsynet hvert år en fortegnelse

over anmeldte redaktionelle informationsdatabaser. Offentliggørelsen kan ske

i Registertilsynets Årsberetning. Fortegnelsen gør det muligt for pressen,

Folketinget og interesserede i almindelighed at få overblik over, hvilke

massemedier der driver redaktionelle informationsdatabaser.

Til § 4

Stk. 1 fastlægger den personkreds, der må få adgang til en

redaktionel informationsdatabase. Bestemmelsen svarer med redaktionelle

ændringer til flertalsudkastets § 3, 1. led.

På moderne redaktioner arbejder journalister side om side med

administrativt ansatte medarbejdere i for eksempel arkivfunktioner og

redaktionssekretariater. Formuleringen »massemediets journalister og

redaktionsmedarbejdere« forudsættes på den baggrund også at omfatte

andre medarbejdere, der som led i deres almindelige arbejde, for eksempel med

indlægning af oplysninger eller hjælp til research, har til opgave at betjene

den redaktionelle informationsdatabase.

Bestemmelsen i stk. 2 fastlægger det formål, til hvis opfyldelse

massemediets journalister og redaktionsmedarbejdere må få adgang til en

redaktionel informationsdatabase. I forhold til flertalsudkastets § 3, 2.

led, er valgt den formulering, at journalister og redaktionsmedarbejdere ikke

må få adgang til eller benytte informationsdatabasen til andet end

journalistisk eller redaktionelt arbejde, der udføres med henblik på

offentliggørelse i massemediet. Med denne formulering tilsigtes det

præciseret, at ingen, heller ikke journalister eller redaktionsmedarbejdere,

må få adgang til eller benytte en redaktionel informationsdatabase til at

søge oplysninger til private eller i øvrigt uvedkommende formål.

Efter stk. 3 må oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold

ikke opbevares i en redaktionel informationsdatabase, når der er forløbet 3

år efter, at den begivenhed, der har givet anledning til optagelsen i

databasen, fandt sted, eller, hvis et sådant tidspunkt ikke kan fastsættes, 3

år efter, at informationerne er optaget i informationsdatabasen. Bestemmelsen

svarer til lovforslagets § 9, stk. 3, og med redaktionelle ændringer til

flertalsudkastets § 8, stk. 3, om offentligt tilgængelige

informationsdatabaser.

I stk. 4 er der angivet to undtagelser fra forbudet i stk. 3 mod

efter udløbet af 3 års-fristen at opbevare informationer om enkeltpersoners

rent private forhold i en redaktionel informationsdatabase.

Efter den første undtagelse må informationer om enkeltpersoners rent

private forhold opbevares i en redaktionel informationsdatabase også efter

udløbet af 3 års-fristen, hvis informationerne lovligt har været

offentliggjort i et massemedie.

Denne undtagelse skal ses i sammenhæng med bestemmelsen i forslagets § 1,

stk. 2, sammenholdt med §§ 19 og 20. Efter disse bestemmelser falder

informationsdatabaser, hvori der udelukkende er indlagt allerede

offentliggjorte periodiske skrifter eller lyd- og billedprogrammer, der er

omfattet af medieansvarslovens § 1, nr. 1 eller 2, eller dele heraf, helt

uden for såvel lovforslaget som registerlovgivningen, når indlæggelsen i

disse baser er sket uændret i forhold til offentliggørelsen.

Da det således vil være muligt for pressen at oprette baser, der alene

består af allerede offentliggjort stof, herunder informationer om

enkeltpersoners rent private forhold, har Justitsministeriet ikke fundet at

burde forbyde, at dette offentliggjorte stof må være i en redaktionel

informationsdatabase.

Det er en forudsætning, at informationerne lovligt har været

offentliggjort i et massemedie. Undtagelsen gælder således ikke, hvis

offentliggørelsen ved dom er fundet ulovlig. I forbindelse med anvendelsen af

dette stof til ny offentliggørelse vil det i øvrigt påhvile pressen efter

medieansvarslovens og straffelovens almindelige regler at påse, at der ikke

efter den oprindelige lovlige offentliggørelse er indtrådt omstændigheder,

for eksempel afsigelse af en dom, der bevirker, at fornyet, uændret

offentliggørelse ikke vil være lovlig.

Efter den anden undtagelse fra reglen i stk. 3 må informationer om

enkeltpersoners rent private forhold opbevares i en redaktionel

informationsdatabase også efter udløbet af 3 års-fristen, hvis

informationerne opfylder betingelserne for at være i en offentligt

tilgængelig informationsdatabase, jf. § 9, stk. 3 og 4. De informationer, der

lovligt vil kunne være i en offentligt tilgængelig informationsdatabase, vil

således altid lovligt kunne være i en redaktionel informationsdatabase.

Til § 5

Efter § 5, 1. led, skal der træffes de fornødne

sikkerhedsforanstaltninger mod, at uvedkommende får adgang til en redaktionel

informationsdatabase. Bestemmelsen svarer til flertalsudkastets § 4.

Efter forslagets § 5, 2. led, skal der endvidere træffes de

fornødne sikkerhedsforanstaltninger mod, at informationsdatabasen benyttes

til uvedkommende formål. Efter forslagets § 4, stk. 2, må journalister og

redaktionsmedarbejdere ikke få adgang til eller benytte en redaktionel

informationsdatabase til andet end journalistisk eller redaktionelt arbejde,

der udføres med henblik på offentliggørelse i massemediet. Andre formål vil i

almindelighed være »uvedkommende« efter § 5, 2. led.

Til kapitel 3

Til § 6

Bestemmelsen svarer til flertalsudkastets § 5.

Til § 7

Bestemmelsen svarer til flertalsudkastets § 6, men med den tilføjelse, at

det i forbindelse med anmeldelsen skal angives, hvem der er ansvarlig for

informationsdatabasen.

Efter flertalsudkastets § 6, stk. 2, er der en pligt til straks at

anmelde, hvem der er ansvarlig for informationsdatabasen, medmindre

informationsdatabasen er et massemedie. Undladelse heraf skal efter

flertalsudkastet kunne straffes, men skal ikke indebære, at

informationsdatabasen falder uden for loven.

Efter Justitsministeriets forslag vil undladelse af at angive, hvem der er

ansvarlig for informationsdatabasen, ikke kunne straffes. Konsekvensen af

undladelsen er i stedet, at informationsdatabasen, selv om den anmeldes, ikke

bliver omfattet af forslaget.

Med hensyn til den ansvarliges pligter m.v. henvises til bemærkningerne

til flertalsudkastets § 6, stk. 2.

Stk. 2 er nyt i forhold til udvalgsflertallets lovudkast. Udvalget

lagde i betænkningen til grund, at en informationsdatabase efter

omstændighederne selv vil kunne være et massemedie, jf. medieansvarslovens §

1, nr. 3. Det gælder f. eks. POLTXT. Hvis en sådan informationsdatabase

anmeldes efter medieansvarslovens § 8, stk. 2, vil den efter

udvalgsflertallets udkast være omfattet af såvel medieansvarslovens som

flertalsudkastets bestemmelser, medmindre informationsdatabasen i

flertalsudkastets enkelte bestemmelser er undtaget fra udkastet, jf. f. eks.

udkastets § 6.

Justitsministeriet har fundet det mindre hensigtsmæssigt, at en offentligt

tilgængelig informationsdatabase kan være omfattet af såvel

medieansvarslovens som forslagets bestemmelser. Det vil kunne skabe

unødvendige tvivls- og fortolkningsspørgsmål.

Justitsministeriet foreslår på den baggrund i stedet, at en offentligt

tilgængelig informationsdatabase ikke samtidig kan være omfattet af

medieansvarslovens og forslagets bestemmelser.

Til § 8

Bestemmelsen svarer til flertalsudkastets § 7.

Til § 9

Bestemmelsen svarer med enkelte redaktionelle ændringer til

flertalsudkastets § 8.

Til § 10

Bestemmelsen svarer til flertalsudkastets § 9, stk. 1, dog at ordene

»eller frafaldes« er udgået af § 10, nr. 3 for at bringe

terminologien i overensstemmelse med den, der nu anvendes i retsplejeloven.

Til § 11

Efter flertalsudkastets § 9, stk. 2, finder medieansvarslovens kapitel 6

om genmæle tilsvarende anvendelse.

Informationsdatabaserne adskiller sig i deres tekniske form og i den måde,

hvorpå de i dag anvendes, på en række punkter væsentligt fra de medier, der

er omfattet af medieansvarslovens § 1, nr. 1 og 2. Justitsministeriet har som

følge heraf og på baggrund af nogle lovtekniske overvejelser fundet det

rigtigst, at der i loven medtages bestemmelser, som tilpasser

medieansvarslovens genmælebestemmelser til offentligt tilgængelige

informationsdatabaser.

Efter stk. 1 finder bestemmelserne i medieansvarslovens kapitel 6

om genmæle derfor tilsvarende anvendelse, jf. dog stk. 2-4 og § 13, stk. 2.

Efter stk. 2 påhviler de pligter, der efter medieansvarslovens

bestemmelser om genmæle påhviler redaktøren, efter forslaget den ansvarlige

for informationsdatabasen

Efter medieansvarslovens § 36, stk. 3, skal anmodning om genmæle

fremsendes til redaktøren senest 4 uger efter offentliggørelsen af de

faktiske oplysninger, der ønskes imødegået. Ved oplysninger i en offentlig

tilgængelig informationsdatabase er der imidlertid et behov for at fastslå,

hvad der skal forstås ved offentliggørelsestidspunktet, idet det vil bero på

tilfældigheder, hvornår den, der vil søge genmæle optaget, bliver bekendt med

de indlagte oplysninger. 4 ugers fristen kan således navnlig ikke regnes fra

tidspunktet for indlæggelsen, idet der er tale om en vedvarende krænkelse,

sålænge oplysningerne findes i den offentligt tilgængelige

informationsdatabase. Justitsministeriet foreslår på den baggrund i stk.

3, at anmodning om genmæle kan fremsættes, sålænge de oplysninger, der

ønskes imødegået, befinder sig i informationsdatabasen. Anmodning om genmæle

kan således ikke fremsættes, når de oplysninger, der ønskes imødegået, er

slettet, berigtiget eller ajourført.

Det foreslås endvidere i stk. 4, at pligten til at optage et

genmæle bortfalder, såfremt de oplysninger, der begrunder genmælet, forinden

er slettet, berigtiget eller ajourført. Efter Justitsministeriets opfattelse

giver det ingen mening i informationsdatabasen at optage et genmæle, når de

oplysninger, der begrunder genmælet, ikke længere er offentligt tilgængelige

i informationsdatabasen.

Til § 12

Bestemmelsen svarer til flertalsudkastets § 11.

Til kapitel 4

Til § 13

Bestemmelsen i stk. 1 fastlægger, hvilke spørgsmål der kan

indbringes for Pressenævnet. Det drejer sig om overtrædelse af § 9, stk. 2-4.

Det er efter bestemmelsen en forudsætning for at kunne indbringe spørgsmålet

for Pressenævnet, at man først har fremsat sin anmodning om sletning eller

optagelse af et genmæle over for den ansvarlige. Nægter den ansvarlige at

imødekomme anmodningen, kan sagen straks indbringes for Pressenævnet. Sagen

skal efter stk. 2 indbringes for Pressenævnet senest 4 uger efter, at

afslaget er kommet frem. Har den ansvarlige ikke besvaret anmodningen inden 4

uger, kan den pågældende herefter klage til Pressenævnet. Klagen skal efter

stk. 2 i denne situation indbringes for Pressenævnet senest 4 uger

efter, at klagen efter stk. 1 kunne indgives.

Pressenævnet vil efter forslaget ikke skulle træffe afgørelse om, hvorvidt

en oplysning lovligt kan offentliggøres i et massemedie, jf. forslagets § 9,

stk. 1. Overtrædelse af bestemmelsen straffes efter § 17, stk. 1, nr. 1, og

det vil derfor være politiet og domstolene, der efter almindelige regler vil

skulle tage stilling til, om bestemmelsen er overtrådt. Det samme gælder

bestemmelsen i forslagets § 10, nr. 2 og 3, hvorefter der efter anmodning

skal foretages sletning, rettelse eller ajourføring, når en tidligere omtalt

retsafgørelse eller administrativ afgørelse er blevet ændret, eller når

strafforfølgning i en tidligere omtalt sag opgives, eller når der i en sådan

sag sker frifindelse.

Efter forslagets § 10, nr. 1, skal der efter anmodning foretages sletning,

rettelse eller ajourføring, når informationerne er urigtige eller

vildledende. Efter forslaget er der ikke knyttet straf til overtrædelse af

denne bestemmelse. Det vil derfor være domstolene, som under et civilt

anerkendelsessøgsmål i givet fald vil skulle tage stilling til, om

bestemmelsen er overtrådt. Den, oplysningerne angår, kan dog i stedet for at

at anlægge civilt søgsmål med påstand om sletning, rettelse eller ajourføring

fremsætte anmodning om genmæle. Afslår den ansvarlige for

informationsdatabasen at optage genmælet, kan Pressenævnet efter forslagets §

14, stk. 2, give påbud om genmælets optagelse i informationsdatabasen.

Efter lovforslagets § 14, stk. 1, kan Pressenævnet give påbud om, at der

foretages sletning af informationer, der strider mod bestemmelserne i § 4,

stk. 3 og 4. Den, der har en formodning om, at der opbevares sådanne

oplysninger i en redaktionel informationsdatabase, vil således kunne rette

henvendelse til Pressenævnet.

Til § 14

Efter stk. 1 kan Pressenævnet give påbud om, at der foretages

sletning af informationer, der strider mod bestemmelserne i § 4, stk. 3 og 4,

og § 9, stk. 2-4.

Efter stk. 2 kan Pressenævnet give påbud om, at der optages et

genmæle i en offentligt tilgængelig informationsdatabase, herunder fastsætte

genmælets indhold, form og placering. Denne bestemmelse svarer med

redaktionelle ændringer til medieansvarslovens § 43, stk. 1, nr. 2. Påbud om

genmæle forudsætter en anmodning fra en, som er klageberettiget efter § 13,

stk. 1. I forbindelse med en klage til Pressenævnet må oplyses, om der ønskes

sletning eller optagelse af genmæle.

Stk. 3 fastsætter, at en række bestemmelser i medieansvarslovens

kapitel 7 om Pressenævnet finder tilsvarende anvendelse. Der er navnlig tale

om bestemmelser om Pressenævnets sagsbehandling. Henvisning til

medieansvarslovens § 52, stk. 3, indebærer, at justitsministeren kan

bestemme, at udgifterne til Pressenævnets virksomhed efter denne lov -

ligesom efter medieansvarsloven - skal afholdes af massemedierne efter en

fordeling, som fastsættes i nævnets forretningsorden.

Til § 15

Efter bestemmelsen kan Pressenævnet af enhver kræve alle oplysninger, der

er af betydning for nævnets virksomhed efter denne lov.

Efter bestemmelsen i § 14, stk. 1, kan Pressenævnet give påbud om, at der

foretages sletning af informationer, der strider mod bestemmelserne i § 4,

stk. 3 og 4, og § 9, stk. 2-4.

Påbudsbestemmelsen i § 14, stk. 1, sammenholdt med

oplysningspligtsbestemmelsen i § 15, giver Pressenævnet mulighed for at påse

overholdelsen af bestemmelsen i forslagets § 4, stk. 3 og 4 om, hvilke

oplysninger, der må være i en redaktionel informationsdatabase.

Pressenævnet har således efter bestemmelsen i § 15 mulighed for, for

eksempel på baggrund af en henvendelse fra en privat person, at rette

henvendelse til vedkommende massemedie for at få oplysninger om, hvilke

oplysninger massemediet opbevarer i dets redaktionelle informationsdatabaser

om en bestemt person eller et bestemt emne m.v. På baggrund af disse

oplysninger vil Pressenævnet kunne tage stilling til, om der foreligger en

overtrædelse af lovforslagets § 4, stk. 3 og 4, og i givet fald meddele påbud

om sletning af informationerne. I forbindelse med Pressenævnets afgørelse af,

om der skal meddeles påbud om sletning af informationerne, vil der i

overensstemmelse med forvaltningslovens § 19 og medieansvarslovens § 45, stk.

1, jf. herved lovforslagets § 14, stk. 3, skulle ske partshøring, hvorved den

pågældende vil kunne blive gjort bekendt med de oplysninger, der opbevares om

personen i databasen.

Undladelse af at efterkomme påbudet straffes efter lovforslagets § 17,

stk. 1, nr. 2.

Undladelse af at efterkomme Pressenævnets krav om oplysninger straffes

efter lovforslagets § 17, stk. 1, nr. 3.

Afgivelse af urigtige oplysninger til Pressenævnet kan straffes efter

straffelovens § 162 om straf af bøde, hæfte eller fængsel indtil 4 måneder

for afgivelse af urigtige erklæring om forhold, man er pligtige at afgive

forklaring om, jf. lovforslagets § 15. Hvis Pressenævnet har en formodning

om, at der er givet urigtige oplysninger, kan Pressenævnet indgive anmeldelse

til politiet. Politiet vil derefter i overensstemmelse med retsplejelovens

almindelige regler kunne efterforske forholdet og i givet fald med fornøden

retskendelse om rangsagning og beslaglæggelse kunne skaffe sig adgang til

massemediets redaktionelle informationsdatabaser.

Til § 16

Bestemmelsen svarer til medieansvarslovens § 50

Til § 17

Stk. 1 angiver de bestemmelser, hvis overtrædelse kan straffes.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 13.

Stk. 2 svarer til flertalsudkastets § 15, stk. 2. I

Justitsministeriets forslag er dog valgt formuleringen »uberettiget

udnytter eller videregiver«, jf. herved formuleringen i straffelovens §

152 b, for dermed at angive, at den, som på retmæssig måde er kommet i

besiddelse af oplysninger gennem benyttelse af en redaktionel

informationsdatabase, kan gøre sig skyldig i strafbart forhold dels ved selv

at udnytte oplysningerne på retsstridig måde, dels ved uberettiget at

videregive oplysningerne.

Personer, som uberettiget skaffer sig adgang til en redaktionel

informationsdatabase, kan straffes efter straffelovens § 263, stk. 2 eller 3.

Til § 18

Stk. 1 svarer til flertalsudkastets § 16, stk. 1.

Bestemmelsen i stk. 2 svarer til medieansvarslovens § 53, stk. 3.

Til kapitel 5

Til §§ 19-22

Bestemmelserne svarer med redaktionelle ændringer til flertalsudkastets §§

17-20.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter