Bekendtgørelse angaaende Notering af Massegældsbreve.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse angaaende Notering af
Massegældsbreve.
I Henhold til § 42 i Lov Nr. 146 af 13. April 1938 om Gældsbreve
fastsætter Justitsministeriet herved efter Forhandling med Ministeriet for
Handel, Industri og Søfart følgende Regler om Fremgangsmaaden ved Notering af
Massegældsbreve i Henhold til Lovens Kapitel 5 og om de i Lovens § 41
omhandlede Forhold: § 1.
Noteringsbog og Noteringsdagbøger.
Stk. 1. Skyldneren eller det Pengeinstitut, til hvilket
Skyldneren har overdraget helt eller delvis at bestyre Noteringen, (den
noterende), skal føre en NOTERINGSBOG samt en eller flere DAGBØGER over
indgaaede Noteringsbegæringer.
Stk. 2. I Noteringsbogen indføres alle Noteringer for
hvert Gældsbrev i en særlig Rubrik eller paa et særligt Blad eller Kort.
Stk. 3. I Dagbogen indføres Navn og Adresse for den,
der indleverer Gældsbrevet til Notering, medmindre de nævnte Oplysninger er
anført i den skriftlige Noteringsbegæring, endvidere det fornødne om
Noteringsbegæringen, jfr. § 2, Stk. 3 og 4, samt Noteringsdagen, hvis
Notering ikke sker samme Dag. Dagbøgerne skal opbevaret i et brandfrit rum
eller Pengeskab. § 2.
Noteringsbegæringen.
Stk. 1. Ved Begæring om Notering maa Gældsbrevet med
tilhørende Kuponark indeleveres til Skyldneren eller det noterende
Pengeinstitut. Kuponarket behøver dog ikke at følge med, naar et unoteret
Ihændehavergældsbrev eller et paa Ihændehaveren noteret Gældsbrev begæres
noteret paa Navn, og Gældsbrevet ikke bærer andre unoterede
Navnepaategninger.
Stk. 2. Begæringen kan fremsættes mundtlig i følgende
Tilfælde:
1) Naar et unoteret Ihændehavergældsbrev eller et paa Ihændehaveren
Læs alt
noteret Gældsbrev er forsynet med Paaskrift om en navngiven Persons Ret, og
denne Paaskrift nu begæres noteret;
2) Naar et paa Navn noteret Gældsbrev, jfr. Lov om Gældsbreve § 37, Stk.
1, fremkommer til Notering af Gældsbrevet paategnede Transporter eller andre
Dispositioner, der fremtræder som underskrevet af den, som ifølge Gældsbrevet
med Paategninger og mulige tidligere Noteringer maa anses for berettiget til
at foretage saadanne Dispositioner. Mundtlig Begæring er dog ikke
tilstrækkelig, hvis nogen Paategning er underskrevet ifølge en Fuldmagt, som
ifølge § 3, Stk. 5, skal dokumenteres skriftligt.
Stk. 3. Hvor Notering sker uden skriftlig Begæring,
skal den Paategning, der skal noteres, indføres ordret i Dagbogen.
Stk. 4. I alle andre Tilfælde - derunder naar
Gældsbrevet ønskes noteret paa hemmelig Navn - sker Notering kun efter
skriftlige Begæring. Den noterende kan kræve, at Begæringen ledsages af en
Genpart og afgives paa Blanketter, som har stiller til Raadighed.
Blanketterne skal indeholde de Punkter, der er optaget i vedføjede Formular.
Indleveres Begæringen af en Trediemand, skal dennes Navn og Adresse anføres
enten i Begæringen eller i Dagbogen.
Stk. 5. Begæringen kan omfatte flere Gældsbreve udstedt
af samme Skyldner.
Stk. 6. Naar Indførelse i Noteringsbogen er sket og
Gældsbrevet er forsynet med Noteringspaategning, tilbageleveres Genparten af
Begæringen - hvis Genpart er indleveret, jfr. Stk. 4 - med Paategning om, at
Notering er sket. Originalerne ordnes for hver Skyldners Gældsbreve efter
Noteringsdatoerne og opbevares i et brandfrit Rum eller Pengeskab. § 3.
Indførelsen i Noteringsbogen.
Stk. 1. I Noteringsbogen indføres det, der skal
noteres, samt den Dato, da Indførelse sker. Indførsel om Navnenotering skal
klart angive Arten af den noterede Ret, hvis den ikke er en almindelig
Ejendomsret (f. Eks. »Haandpantsat til N. N..«, »Disp. kun med
Samtykke af N. N.«), samt oplyse, om Navnet er paaført Gældsbrevet,
eller Noteringen er hemmelig. Indførslerne kan ske i forkortet Form eller
begrænses til Henvisninger til Dagbøgerne.
Stk. 2. Har den, paa hvis Navn et Gældsbrev er noteret,
anmeldt for Skyldneren, at Gældsbrevet er frakommet ham, maa Gældsbrevet ikke
paa Tredjemands Begæring noteres paany, medmindre Anmeldelsen er afvist paa
Grund af, at Anmelderens Bopæl ikke er meddelt Skyldneren og heller ikke
kendtes af ham, eller Virkningen af Anmeldelsen er bortfaldet som Følge af,
at en Ihændehaver af Gældsbrevet har faaet sin Ret til at raade over
Gældsbrevet fastslaaet ved Erkendelse fra Anmelderen eller enlig Dom over
ham, jfr. Gældsbrevslovens § 40. En foretagen Afvisning bogføres med
Angivelse af Grunden.
Stk. 3. Indførelse i Noteringsbogen maa ikke ske,
medmindre det, der forud var indført i den, i Forbindelse med mulige senere
Dispositioner, som fremgaar af Paategninger paa Gældsbrevet eller særlige
skriftlige Dokumenter, afgiver det fornødne Grundlag for det, der ønskes
noteret.
Stk. 4. Naar intet særligt foreligger, foretages
Notering uden Bevis for den begærendes Ret i alle Tilfælde, hvor Notering
sker eller kunde være sket efter mundtlig Begæring, jfr. § 2, Stk. 2. Ved
unoterede Ihændehavergældsbreve og Gældsbreve, der er noteret paa
Ihændehaveren, paahviler det saaledes ikke den noterende at kræve Bevis for
Retten, selv om Gældsbrevet bærer unoterede Navnepaategninger, medmindre
disse er af en saadan Art, at de vækker grundet Formodning om Misligheder.
Stk. 5. I alle andre Tilfælde maa der forelægges
skriftlige Bevisligheder, der tilvejebringer den fornødne Legitimation for
den Notering, der begæres, f. Eks. Transport, Pantsætningserklæring,
Skifteudskrift, Eksekutorbevilling eller Arveudlæg. Dertil hører først og
fremmest en sammenhængende Adkomstrække, der udgaar fra det Navn, hvorpaa
Gældsbrevet var noteret. Hvis Noteringsbegæringen eller nogen af de unoterede
Dispositioner, der begrunder Adkomsten, er undertegnet ifølge Fuldmagt,
kræves skriftligt Bevis for Fuldmagten. Bevis for Fuldmagter, løse
Overdragelseserklæringer og lignende maa opbevares, medmindre det kan antages
sikret paa anden Maade. Signaturbeføjelse eller lignende, der kan konstateres
af Vejviser eller tilsvarende Hjælpemidler, behøver i Almindelighed ikke at
godtgøres ved skriftligt Dokument. Hvis de afgørende Erklæringer ikke er
paaført enten Gældsbrevet eller Noteringsbegæringen, maa det nøjagtigt
anføres i denne, hvilke Bevisligheder der medfølger. Det maa nøje paases, at
Erklæringer, der ikke er tegnet paa Gældsbrevet, særlig angaar det
paagældende Gældsbrev eller dog omfatter det. For saa vidt angaar Begæringer
fra offentlige Myndigheder, udkræves ingen Dokumentation for, at Begæringens
Udfærdigelse falder inden for Myndighedens Forretningsomraade. § 4.
Noteringspaategningen.
Stk. 1 Noteringspaategningen lyder enten »Noteret
paa Navn« eller »Ihændehaver noteret« og skal endvidere
indeholde en - eventuelt forkortet - Angivelse af den noterende.
Stk. 2. Noteringspaategningen bevidner, at der paa
Gældsbrevets Rubrik i Skyldnerens Noteringsbog er indført henholdsvis den
berettigedes Navn eller Bemærkning om, at Gældsbrevet er overdraget til
Ihændehaveren.
Stk. 3. De ovennævnte Ord af Paategningen samt af
Kendingsmærke for den noterende paaføres med et Stempel af en af
Justitsministeriet godkendt Type. Dette Stempel behøver dog ikke at anvendes,
naar et Gældsbrev, der er noteret paa Navn med Brug af Stempelet, atter
noteres paa Navn. Paategningen kan da lyde: »Paany noteret.«
Stk. 4. Findes der en unoteret Navnepaategning paa et
Gældsbrev, som begæres noteret paa Navn, skal der, hvis den skriftlige
Noteringsbegæring indeholder Anmodning derom, eller hvis Gældsbrevet begæres
noteret paa et andet Navn end det paategnede, umiddelbart foran
Noteringspaategningen paaføres Stempel: »Foranstaaende Navnepaategninger
er bortfaldet«.
Stk. 5. Noteringspaategningen dateres og underskrives
af den noterende. § 5.
Stk. 1. Massegældsbreve, der er udstedt efter Udgangen
af Juni 1938, maa kun forsynes med den i § 4 nævnte Noteringspaategning, naar
de er Omsætningsgældsbreve, jfr. Lov om Gældsbreve § 11 og § 12, Stk. 2, og
selv udtaler, at de kan noteres paa Navn, jfr. Lov om Gældsbreve § 36.
Stk. 2. Hvis Gældsbrevet er stilet til en navngiven
Fordringshaver, betragtes Underskriften paa GÆldsbrevet som
Noteringspaategning, Den bevidner, at Fordringshaverens Navn er indført i
Noteringsbogen. § 6.
Meddelelser i Henhold til Gældsbrevslovens § 41.
Stk. 1. Snarest efter Noteringen udsendes i det
nedenfor angivne Omfang skriftlig Meddelelse til den, paa hvis Navn
Gældsbrevet forud var noteret, og hvis Adresse var paaført Gældsbrevet eller
iøvrigt let kan udfindes. Er det noteret, at der til Dispositioner over
Gældsbrevet kræves Samtykke fra en vis Person eller Myndighed, betragtes
Gældsbrevet som noteret ogsaa paa dennes Navn.
Stk. 2. Meddelelse udsendes ved mindst 1/10 af de
Ekspeditioner, hvor Notering sker efter forudgaaende Notering paa Navn.
Udsendelsen skal ske efter et System, der udelukker Forudberegning fra de
Personer, der besørger Noteringsforretningerne.
Stk. 3. Meddelelse udsendes endvidere i alle Tilfælde,
hvor særlige Omstændigheder giver Anledning dertil, f.Eks. naar
Fremgangsmaaden ved Begæringens Indgivelse ikke er den sædvanlige, eller naar
den noterende bemærker, at den noterede Disposition efter den noterede
Rethavers Forhold synes usædvanlig. I saadanne Tilfælde usendes Meddelelserne
paa den Maade, som bedst tjener til at modvirke Misligeheder, f. Eks. hvis
Gældsbrevet forud var noteret paa et Selskabs Navn, til Selskabets Revisorer
eller til Bestyrelsesmedlemmer, som ikke har underskrevet Begæringen eller
den Disposition som danner Grundlag for den nye Notering.
Stk. 4. Hvis Gældsbrevet noteres paa Navn, og den
berettigedes Adresse er tilføjet paa Gældsbrevet, skal den noterende optegne
Adressen - hvis han ikke tør tage Ansvaret for altid at kende den - enten i
Noteringsbogen eller paa anden Maade. Disse Optegnelser saavel som Adresser,
der er anført i Dagbogen eller paa Noteringsbegæringen ved det noterede Navn,
skal den noterende efterse, naar Meddelelse skal udsendes i Henhold til
foranstaaende Bestemmelser.
Stk. 5. Begæring om Meddelelse ved anbefalet Brev i
Overensstemmelse med Gældsbrevslovens § 41, Stk. 2, maa fremsætte skriftlig,
f. Eks. i Noteringsbegæringen. Begæringen kan gaa ud paa, at Meddelelsen skal
sendes til en anden f. Eks. den begærendes Revisor. Gebyret, der fastsættes
af Skyldneren og højst maa udgøre 1 Kr. for hvert Gældsbrev, betales ved
Begæringen. Er der sendt Meddelelse een Gang, og der kan blive Tale om ny
Meddelelse til samme Person, kan Skyldneren kræve nyt Gebyr betalt. Hvis
Betaling da ikke sker inden 14 Dage efter Paakravet herom, bortfalder
Meddelelsespligten.
Stk. 6. Om Antallet af udsendte Meddelelser og modtagne
Indsigelser afgives Beretning til Justitsministeriet for hvert af Skyldnerens
Regnskabsaar inden 6 Maaneder efter dettes Afslutning. § 7.
Ikræfttræden.
Stk. 1. Denne Bekendtgørelse træder i Kraft den 1. Juli
1938.
Stk. 2. Indtil Udgangen af Oktober 1938 kan
Noteringspaategningen i Stedet for som nævnt i § 4, Stk. 1 og 3,gives paa
samme Maade som hidtil. Hvis det, der skal noteres, ikke er paaført
Gældsbrevet, maa det fornødne (f. Eks.: »paa Navn« eller »paa
Ihændehaveren«) tilføjes Noteringspaategningen.
Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab.
Justitsministeriet, den 24. Juni 1938.
Steincke.
/Bilfeldt.
Formular til Noteringsbegæring.
A. ANMELDERS NAVN OG ADRESSE:
B. FULDSTÆNDIG BETEGNELSE AF DE PAPIRER, SOM ØNSKES NOTERET, f. Eks.:
Papirets Navn, Rentefod, Afdeling, Serie, Nr ......... (Plads til
Nummerfortegnelse), samlet Beløb.
Anm.: Paa een Begæring maa flere Gældsbreve kun optages, naar alt, hvad,
der anføres nedenfor, angaar alle Gældsbreve under et.
C. FORTEGNELSE OVER BEVISLIGHEDER, SOM INDLEVERES MED BEGÆRINGEN:
D. NOTERINGENS INDHOLD: 1. Noteres paa Ihændehaveren. 2. Noteres paa Navn
i Overensstemmelse med følgende Paategning paa Gældsbrevet: ...... 3. Noteres
paa Navn saaledes: ................................ Det skal ikke fremgaa af
Gældsbrevet, paa hvilket Navn Noteringen lyder. Bærer Gældsbrevet
Navnepaategninger, annulleres disse.
E. FOR SAA VIDT ANGAAR NOTERING PAA NAVN: 1) DEN NOTEREDE RETHAVERS
ADRESSE (hvis eventuelle Meddelelser om fremtidig Notering af Dispositioner
over Gældsbrevet ønskes tilstillet en anden end Rethaveren, f. Eks. hans
Revisor, angives dennes Adresse): 2) ØNSKER DEN NOTEDEDE RETHAVER MEDDELELSE
I ANBEFALET BREV mod Gebyr ........ om fremtidig Notering af Overdragelse
eller Ophævelse af hans Ret?
F. DEN BEGÆRENDES UNDERSKRIFT, BOPÆL, DATERING.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse angaaende Ændring i Justitsministeriets Bekendtgørelse Nr. 223 af 24. Juni 1938 om Notering af Massegældsbreve. Retsinformation · 22. august 1942
- Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om notering af massegældsbreve. Retsinformation · 4. november 1959
- Bekendtgørelse af lov om gældsbreve Retsinformation · 2. april 2014
- Bekendtgørelse angaaende Danmarks Ratifikation af den i København den 7. November 1933 indgaaede Konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om Konkurs. Retsinformation · 10. september 1934
- Bekendtgørelse angaaende Indberetninger til Justitsministeriets Kartotek over mortificerede og forældede Massegældsbreve og Aktier. Retsinformation · 30. juni 1938
- Bekendtgørelse om Notering og Deponering af Massegældsbreve tilhørende Legater, Pengefideikommisser, Stiftelser og andre Institutioner, hvis Midler er undergivet offentligt Tilsyn. Retsinformation · 10. februar 1940