Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - arbejdsvilkår - er handicap - repressalier - medhold
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - arbejdsvilkår - er handicap - repressalier - medhold
J.nr. 24-46886
En mand (klager), der var diagnosticeret med svær hyperfunktionel dysfoni, som medførte talevanskeligheder i forbindelse med længerevarende samtaler og tale med øget stemmestyrke, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med, at klager ikke blev forfremmet til specialkonsulent eller fagansvarlig og ikke blev tildelt et løntillæg i 2023 og 2024. Klagen angik desuden påståede repressalier i forbindelse med, at klager blev omplaceret.
Nævnet vurderede, at klager havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.
Klager havde ikke påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han blev udsat for forskelsbehandling i forbindelse med, at han ikke blev forfremmet til specialkonsulent og i forbindelse med, at han ikke blev tildelt løntillæg i 2023 og 2024. Klager fik derfor ikke medhold i disse dele af klagen.
Klager havde tillige ikke godtgjort, at der var en sammenhæng mellem, at han blev omplaceret og det forhold, at han havde indbragt sagen for nævnet. Klager havde derfor ikke godtgjort, at omplaceringen var udtryk for repressalier. Klager fik derfor heller ikke medhold i denne del af klagen.
Klager havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han blev udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at han ikke blev fagansvarlig, da det fremgik af en mail fra klagers leder, at lederen ikke kunne have en fagansvarlig, der ikke kunne tage vagter. Klager kunne ikke tage vagter på grund af sit handicap, da vagterne indebar samtaler.
Indklagede havde ikke dokumenteret eller nærmere redegjort for kravet om, at forfremmelse til fagansvarlig krævede, at man havde vagter. Det var herefter nævnets vurdering, at indklagede ikke i tilstrækkelig grad havde iagttaget tilpasningsforpligtelsen i forhold til vurderingen af muligheden for at udnævne klager til fagansvarlig.
Klager fik derfor medhold i denne del af klagen og en godtgørelse på 25.000 kr.
Sagen blev behandlet principielt.
Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager ikke blev forfremmet til specialkonsulent eller fagansvarlig.
Klagen angår også påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager ikke blev tildelt et løntillæg i 2023 og 2024.
Klagen angår desuden påståede repressalier i forbindelse med, at klager blev omplaceret.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Indklagede har ikke udsat klager for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager ikke blev forfremmet til specialkonsulent.
Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at indklagede ikke tog klager i betragtning til en stilling som fagansvarlig.
Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 25.000 kr. med procesrente fra den 16. april 2024, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.
Indklagede har ikke udsat klager for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager ikke blev tildelt et løntillæg i 2023 og 2024.
Indklagede har ikke udsat klager for repressalier i forbindelse med, at klager blev forflyttet til et andet arbejdssted.
Sagsfremstilling
Klager har oplyst, at han blev ansat hos indklagede i 1984. Den 1. marts 2018 blev klager flyttet til den kreds, som klagen vedrører.
Klager har oplyst, at han på grund af sin erfaring og sine kompetencer skulle overtage en række opgaver, som tidligere havde været varetaget af ledelsespersonale.
Klager har videre oplyst, at han i 2019 blev syg og gennemgik fire operationer for en tumor i halsen. Operationerne medførte, at klager fik reduceret stemmekraft og stemmeføring. Klagers stemme kan særligt i stressede situationer pludselig lyde hæs og helt forsvinde. Klagers udfordringer med stemmen har medført, at han blev friholdt fra bestemte arbejdsopgaver. Klager fokuserede i stedet på opgaver, som ikke belastede klagers stemme. Det var ikke kendt i organisationen, bortset fra hos ledelsen, at klager varigt ikke kunne deltage i bestemte typer vagter.
Klager har fremlagt en udtalelse af 15. november 2021 fra en stemmelogopæd. Af udtalelsen fremgår bl.a.:
”[Klager] er p.t. i stemmeforløb på [institut] mhp at rehabilitere stemmen efter halsoperation.
[Klager] er kendt med svær hyperfunktionel dysfoni, og hans stemme er således meget funktionelt begrænset. [Klager] kan for nuværende ikke honorere stemmekrav, der omhandler længerevarende samtaler, tale med øget stemmestyrke samt længerevarende og/eller på hinanden følgende telefonsamtaler.
Der har ikke været nogen mærkbar effekt af den logopædiske intervention, og det er for nuværende ikke muligt at give et bud på, hvornår [klager] vil være i stand til at honorere ovenstående stemmekrav. ”
Den 21. december 2021 afsluttede klager sit stemmeforløb. Af udtalelse af samme dato fra stemmelogopæden fremgår bl.a.:
”[klager] har d.d. afsluttet sit stemmeforløb på [institut] [klager] blev henvist til [institut] mhp rehabilitering af stemmen efter halsoperation.
[Klagers] stemme er stadig funktionelt begrænset. ¬…
Læs alt
[Klager] har således vanskeligt ved at honorere stemmekrav, der omhandler længere varende samtaler eller tale med øget stemmestyrke.
Det er for nuværende ikke muligt at give et bud på, hvornår [klager] vil være i stand til at honorere ovenstående stemmekrav. ”
Indklagede har oplyst, at klager blev tildelt engangsvederlag i forbindelse med lokallønsforhandlingerne i 2018/2019, 2019/2020, 2020/2021 og 2021/2022 på henholdsvis 15.000 kr., 17.000 kr., 13.000 kr. og 12.000 kr.
Klager modtog den 15. august 2022 en mail fra indklagedes HR-afdeling. Af mailen fremgår bl.a.:
”Så er tiden kommet til den årlige ordinære stillingsbesættelse.
…
For dig gør det sig gældende, at du efter ansøgning på landsopslag er blevet indplaceret i din nuværende stilling. Det forventes – som udgangspunkt – at du forbliver i den indplacerede stilling, hvorfor du i forbindelse med den ordinære stillingsbesættelse ikke behøver at gøre yderligere. Du er dog selvfølgelig – ligesom [indklagedes] øvrige ansatte – velkommen til at søge en af de ledige stillinger, som er opslået på E-rekruttering i dag …
Har du spørgsmål eller andet, er du velkommen til at kontakte din nærmeste leder eller HR. ”
I perioden 15. august 2022 til 9. september 2022 havde klager og klagers leder en mailkorrespondance, hvoraf fremgår bl.a.:
”Fra: [Klager]
Sendt: 15. august 2022 11:42
Til: [Klagers leder]
Emne: VS: Orientering vedr. ordinær stillingsbesættelse 2022, [klager]
Hej [leder]
I fortsættelse af nedenstående skal jeg spørge om du har gjort noget omkring oprettelsen af stillingen som fagansvarlig for mit arbejdsområde og samtidig ansøgningen om ændringen til konsulent?
…
Fra: [Klagers leder]
Sendt: 24. august 2022 06:14
Til: [Klager]
Emne: VS: Orientering vedr. ordinær stillingsbesættelse 2022, [klager]
Hej [klager]
Jeg har ikke gjort noget endnu! Men jeg vil rigtig gerne arbejde for, at du bliver fagansvarlig. Denne del skal jeg dog have [tillidsrepræsentanten] med på, da lokallønnen også er ”hans” penge. Det tænker jeg dog, at jeg nok skal få igennem.
Mht. konsulent, som jeg ved du helst vil, så er det ude af mine hænder. Jeg vil gerne indstille dig, næste gang det drøftes (1 gang årligt ca), men det er noget sværere.
…
Fra: [Klager]
Sendt: 29. august 2022 09:50
Til: [Klagers leder]
Emne: VS: Orientering vedr. ordinær stillingsbesættelse 2022, [klager]
Jeg talte med foreningen v/[navn] om hvornår det var bedst at oprette en fagansvarlig stilling, og han mente, at det rent faktisk var nu, således at det var på plads til stillingsbesættelserne.
Han forklarede mig også nærmere omkring sagsgangen vedr. konsulent/specialist stillinger og mente også her, at tidspunktet for indgivelse af en ansøgning derom også var nu. Jeg har derfor vedhæftet min ansøgning derom for dit videre.
…
From: [Klagers leder]
Sent: Friday, September 9, 2022 11:03 AM
To: [Klager]
Subject: SV: Orientering vedr. ordinær stillingsbesættelse 2022, [klager]
Hej [klager]
Jeg planlægger fagansvarlig stillingen uden for stillingsbesættelsen, men i forbindelse med lokalløn, hvilket er det jeg plejer at gøre, da det er her vi har overblikket over økonomien i de enkelte afdelinger. Der skal oprettes en i [afdeling], og det er på samme tidspunkt.
Vedr. specialiststillinger så kommer det en gang om året, og så er det uvist hvor mange stillinger der slås op. Den del forhandles mellem forening og [uvist]. Jeg smider gerne dit navn i puljen, men tror ikke selv på at det lykkes, hvorfor jeg stadig vil gå efter en fagansvarlig stilling.
Fagansvarligstillingen kobles op på en stillingsbeskrivelse, og den kommer ret meget til at spejle sig op imod det du laver i dag, men jeg kan ikke lave en fagansvarlig i [afdeling] som ikke har vagter i [afdelingen] – og her kan jeg godt se ind i nogle udfordringer! Det behøver ikke være mange vagter, men fx 10 [afdeling] weekender om året. Er du indstillet på det? Hvis jeg ikke tager den del med, så får jeg ikke stillingsbeskrivelsen igennem hverken hos [tillidsrepræsentanten] eller opadtil i systemet.
Ovenstående skal læses med det sæt øjne, at jeg virkelig værdsætter det du laver og at hvis ikke du sad i den stol ville jeg være voldsomt udfordret! Det er jeg klar over, men har bare en hel afdeling som jeg også er nødt til at være fair over for. ”
I 2022 ansøgte klager om personlig klassificering til konsulent eller specialkonsulent.
Ved lønforhandlingerne i december 2022 blev klager tildelt et varigt kvalifikationstillæg på 15.700 kr.
Klager har fremlagt en lokallønsaftale forhandlet mellem indklagede og klagers faglige organisation, der trådte i kraft 1. april 2023. Af lokallønaftalen fremgår bl.a.:
”5 Anvendelse
For at skabe bedre overblik og forståelse for anvendelsen af lokallønsmidlerne inddeles disse i tre puljer. Pulje 1 og 2 vil blive administreret af Lokallønsudvalget med støtte fra HR. Indstillingskompetencen vil for pulje 3 være uddelegeret til [ledende stilling hos indklagede] og tillidsrepræsentanterne, hvor kendskabet til de enkelte medarbejdere foreligger. For at opnå bedst mulig proces vil pulje 1 og 2 blive forhandlet, inden midlerne i pulje 3 uddeles.
…
7 Pulje 2:
7.1 Anvendelse
Pulje 2 anvendes hovedsageligt til honorering af medarbejder, der udviser en særlig grad af ansvar, har særlige kompetencer, udfører særlige opgaver eller funktioner, der kan være af kredsdækkende art eller opfattes som særlig betydningsfulde for organisationen.
…
7.3 Personlig omklassificering
Personlig omklassificering anvendes til at oprette specialiststillinger, konsulent og specialkonsulent, når varetagelsen af en funktion kræver særlige specialiserede kompetencer. …
7.3.1.1 Kriterier for tildeling
For at foretage en omklassificering til specialist forudsættes der følgende kriterier.
• Arbejdsfunktionen skal kræve specialviden og/eller kompetencer, der ligger ud over hvad der følger
af den almindelige […]faglige uddannelse.
• Der skal foreligge en beskrivelse af de personlige og faglige kvalifikationer, der ligger til grund for
stillingen. ”
• Der skal være udarbejdet en plan for vedligeholdelse og udvidelse af den specialviden og de kompetencer, der kræves til at varetage funktionen.
• Der skal være dokumentation for ekstern uddannelse.
8 Pulje 3:
8.1. Anvendelse
Denne pulje indeholder midler, der kan forhandles lokalt, hvorfor der mellem [direktør hos indklagede] og [klagers faglige organisation] er indgået aftale om at uddelegere indstillingskompetencen for denne pulje til [ledende stilling hos indklagede] og tillidsrepræsentanterne, som i fællesskab skal udarbejde et oplæg for tildeling af lokalløn for egne medarbejdere. Vurderingsgrundlaget for tildeling bliver herved fastlagt tættere på den enkelte medarbejder, hvor kendskabet til dennes kompetencer og arbejdsindsats er størst.
…
8.4.2 Kvalifikationstillæg
Kvalifikationstillæg er varige tillæg, som kan tildeles den enkelte medarbejder for særlige faglige, personlige eller sociale kvalifikationer og kompetencer, der kan gøres brug af i organisationen. Beløbet for kvalifikationstillæg følger de centralt aftalte funktionstillæg på 7.900kr. og 15.700kr. (grundbeløb marts 2021 niveau).
8.4.2.1 Kriterier for tildeling
Såfremt medarbejderen opfylder et eller flere af følgende kriterier, kan vedkommende få tildelt et kvalifikationstillæg.
• Når medarbejdere besidder en særlig faglig viden.
• Når medarbejderen har tilegnet sig ekstern uddannelse.
• Ekstraordinære sociale og samarbejdsmæssige kvalifikationer.
…
8.4.3 Engangsvederlag
Engangsvederlag tildeles i intervallet fra 6.000kr. – 23.000kr. (aktuelt niveau), stigende i hele tusinde. Det er muligt at tildele engangsvederlag i løbet af året. Kriterier for tildeling af engangsvederlag ses i nedenstående.
8.4.3.1 Kriterier for tildeling
Såfremt medarbejderen opfylder et eller flere af følgende kriterier, kan vedkommende få tildelt et engangsvederlag.
• Når medarbejderen har ydet en ekstraordinær indsats eller præstation over en kortere periode, der har medvirket til at fremme lokale mål og strategier.
• Når medarbejdere har ydet en ekstraordinær personlig og social indsats.
• Når medarbejderen i en periode har udført en eller flere opgaver under særlige forhold:
– Belastende opgaver.
– Mindre attraktive opgaver.
– Opgaver udført under ekstraordinært tidspres.
– Indgår i et særligt kompetenceforløb. ”
I august 2023 ansøgte klager igen om at blive personligt omklassificeret til enten konsulent eller specialkonsulent. Af ansøgningen af 22. august 2023 fremgår bl.a.:
”…
Sags porteføljen på overtagelsestidspunktet var meget ustruktureret og der var lange sagsbehandlingstider.
Jeg har vedhæftet en oversigt over sags antallet fra 2018 til nu og som det fremgår at der sket en væsentlig reduktion inden for alle sagsområder.
…
Afdelingen har i perioden haft konstant ca. 700 verserende sager med skiftende kategori … Der er en udskiftning på ca. 50 sager om ugen og den generelle sagsbehandlingstid er faldet væsentligt. Slut 2022 var antallet af [sagstype] over 650, men ved årskiftet var tallet nede på 3 sager.
Jeg visiterer samtlige sager og på dele deraf laver jeg oplæg således personaler med ledig tid … kan tildeles quick-sager. Efterfølgende kvalitetskontrolleres sagerne forinden de bliver sendt videre.
…
I 2023 er der blevet lavet en manual/beskrivelse af sagsarbejdet med [sagstype] herunder oversigt over selve området, kameraer og skilte placeringer mm, således [initialer] har grundlag at arbejde ud fra i indsigelser.
Samtidigt er der udfærdiget en manual og paradigmer for sagsarbejdet med [sagstype], således at studentermedhjælpere kan lave de – i de fleste sager – afsluttende bødesager, således [sagstype] kan blive lukket. Der er på 22. august 2023 blevet kort undervist/vejledt 2 medhjælpere, som herpå er startet op på dette.
….
Samtidig forestår jeg også undervisning hos [afdeling] og [klagers afdeling] i relevante emner i forbindelse med vores opgave portefølje.
…”
Klager har oplyst, at han under et møde i 2023 fik oplyst, at han var den eneste i Danmark, uden en højere stillingsbetegnelse, som var ansvarlig for de sagstyper, klager behandlede.
Klager har fremlagt en række mails mellem klager og klagers leder, hvori klager oplyser om status for sine opgaver.
Ved mail af 13. november 2023 besvarede klagers leder klagers mail med statusoversigt for uge 43. Af mailen fremgår bl.a.:
”Det er virkelig godt [klager] og har tilladt mig at sende din mail videre til [linjechef] så han har den når de skal drøfte konsulentstillinger senere denne måned. ¬Virkelig godt. ”
Klager fik ikke tildelt midler fra lokallønpuljen i 2024.
Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 16. april 2024.
Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 12 måneders løn, svarende til den lønstigning klager kunne have fået, hvis indklagede havde forfremmet klager.
Klager har oplyst, at han siden juli 2024 har været sygemeldt på grund af arbejdspresset.
Klager har videre oplyst, at han modtog et opkald den 19. november 2024 fra indklagede, som oplyste, at han var blevet flyttet til en anden afdeling.
Den 18. november 2025 modtog klager et høringsbrev fra indklagede om påtænkt indstilling til afskedigelse. Af brevet af 18. november 2025 fremgår bl.a.:
”[Indklagede] påtænker at indstille til [ministerium], at du afskediges på grund af dine helbredsmæssige forhold. Du får nu mulighed for at komme med en udtalelse inden der træffes afgørelse, jf. tjenestemandslovens § 31, stk. 1 og forvaltningslovens § 19, stk. 1.
…
Omfang af sygefravær
Det fremgår af sygefraværsoversigten (som er vedlagt), at du har været fuldtidssygemeldt siden den 29. juli 2024, og at du fortsat er fuldtidssygemeldt.
Sygefraværs- og fastholdelsestiltag
…
Den 19. august blev der afholdt en sygefraværssamtale. …
Under samtalen oplyste du, at du konsulterede en psykolog, og at du havde fået det en smule bedre, men at du forventede, at der fortsat var lang vej til raskmelding.
Den 26. september 2024 blev der afholdt en sygefraværssamtale via teams …
Under samtalen oplyste du, at du frem til din sygemelding var blevet overbebyrdet med administrativt arbejde, og at du havde påtalte dette …
Du oplyste ligeledes, at din stresssygemelding skyldtes et langt og opslidende forløb, hvor du bl.a. følte dig forbigået i forbindelse med de årlige lønforhandlinger, og at det var endt med, at du havde indbragt en klagesag for Ankestyrelsen (Ligebehandlingsnævnet), hvor der endnu ikke var truffet afgørelse. Adspurgt oplyste du, at du gerne ville tilbage til en stilling i [by] med samme ressortområde, som du havde siddet med tidligere, forudsat at du kunne få administrativ hjælp. Du tilkendegav, at du var indstillet på at genoptage arbejdet i henhold til optrapningsplan i en mulighedserklæring, men at du gerne ville drøfte dette med din psykolog.
Der blev afholdt en sygefraværssamtale den 28. oktober 2024 …
Under samtalen oplyste du, at du på nuværende tidspunkt ikke var klar til at genoptage arbejdet. Der blev i fællesskab udarbejdet en mulighedserklæring med en genoptrapningsplan, som du skulle medbringe til egen læge med henblik på dennes vurdering af, om arbejdsforholdene, som de fremgik af mulighedserklæringen, var forsvarlige i forhold til dit helbred.
Ved mulighedserklæringen dateret den 15. november 2024 havde din læge afkrydset rubrikken, hvor det var anført, at arbejdsholdene skønnedes forsvarlige i forhold til helbredet, og at der var behov for fravær på fuld tid. Din læge oplyste ydermere, at ”[Klager] er stadig massivt belastningssyg/stresset. Der er behov for yderligere 3 mdrs. sygemelding. Bliver løbende fulgt her. Hvis alt går vel kan han starte på 25% arbejdstid, med gradvis optrapning efter evne. Tilbagevenden til tidligere jobfunktion/afdeling er urealistisk, men anden jobfunktion skønnes ok. Om han vil kunne komme op på fuld tid ved vi ikke endnu. ” Det var din læges vurdering af varigheden af perioden med fravær, at din fuldtidssygemelding skulle forlænges med yderligere tre måneder, hvorefter du kunne genoptage arbejdet delvist.
Den 6. januar 2025 blev der afholdt en opfølgningssamtale … Under samtalen oplyste du, at du stadig havde dårlige dage, og at du fortsat følte ubehag ved at møde ind på [arbejdspladsen]. I drøftede ligeledes genoptrapningsplanen … og du oplyste i den forbindelse, at du skulle til egen læge for at drøfte genoptrapningen nærmere. [HR-medarbejder] supplerede med, at såfremt din læge vurderede, at det ikke var muligt for dig at vende tilbage på fuld tid over en genoptrapningsperiode, ville kredsen indstille, at din sag blev forelagt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Helbredsnævnet, med henblik på vurdering af din tjenstdygtighed.
I den efterfølgende periode var det ikke muligt for dig at genoptage arbejdet.
Den 23. maj 2025 blev der afholdt en sygefraværssamtale … Du indledte samtalen med at udtrykke din frustration over at være blevet forflyttet til [by], og at ledelsen i [indklagede] og [fagforbund] havde truffet beslutninger, der påvirkede dit arbejds- og privatliv, samt at du havde svært ved at se dig selv komme tilbage til [indklagede], inden der var truffet afgørelse i din sag, som du havde indbragt for Ankestyrelsen (Ligebehandlingsnævnet). [HR-medarbejder] oplyste, at hun var bekymret for dit helbred og spurgte, om svagelighedspension kunne være en mulighed. …
[Indklagede] indstillede den 2. juli 2025 til [indklagede], at din sag blev forelagt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Helbredsnævnet, med henblik på vurdering af din tjenstdygtighed.
Den 11. juli 2025 anmodede [indklagede] dig om at henvende dig til din læge med henblik på at få udarbejdet en udførlig lægeerklæring vedrørende din helbredstilstand til brug for forelæggelse for Helbredsnævnet.
…
Helbredsnævnet anmodede ved brev af 11. august 2025 om, at der blev indhentet en speciallægeerklæring fra en psykiater.
Den 9. september 2025 modtog du en indkaldelse til speciallægeundersøgelse ved en psykiater den 26. september 2025.
Helbredsnævnets vurdering og udtalelse
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har i brev af 28. oktober 2025 meddelt, at Helbredsnævnet har vurderet, at du er helbredsmæssigt utjenstdygtig i din stilling som […].
…
Vores foreløbige vurdering
Det er vores foreløbige vurdering, at dit sygefravær har et omfang, som er uforeneligt med driften i [indklagede], og at der ikke er udsigt til, at du vil kunne vende tilbage til dit arbejde i [indklagede] på hensigtsmæssige vilkår inden for en rimelig fremtid.
Vi påtænker derfor at indstille til [ministerium], at du skal afskediges med tre måneders varsel …. på grund af svagelighed og sygefravær samt § 28 i tjenestemandsloven.
…”
Den 3. december 2025 modtog klager en indstilling om afskedigelse.
Den 15. december 2025 modtog klager et afskedigelsesbrev. Af brevet fremgår bl.a.:
”[Ministerium] afskediger dig hermed med tre måneders varsel fra din stilling som […] på grund af helbredsbetinget utjenstdygtighed, således at du ophører i stillingen ved udgangen af marts 2026.
[Ministerium] har ved afgørelsen lagt vægt på, at Helbredsnævnet har vurderet dig som helbredsmæssigt utjenstdygtig i stillingen som […], og at du har været fuldtidssygemeldt siden den 29. juli 2024, og at du fortsat er fuldtidssygemeldt.
Der henvises til § 28, stk. 1, 1. pkt., i tjenestemandsloven (lovbekendtgørelse nr. 511 af 18. maj 2017).
…”
Den 17. december 2025 modtog klager et brev fra indklagede vedrørende klagers klage over indklagedes afgørelse af 31. oktober samt klage over en sagsbehandler hos indklagede. Af brevet af 17. december 2025 fremgår bl.a.:
”Det er derfor [indklagedes] vurdering, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, og at etablering af kontakt til de personer, som du nævner i dine bemærkninger, konkret ikke vil være relevant.
Klage over sagsbehandler …
I forhold til din klage over sagsbehandler [navn] er det [indklagedes] opfattelse, at denne er grundløs, og at afgørelsen i klagesagen opfylder kravene til offentlig forvaltningsvirksomhed.
[Indklagede] har dog noteret, at du begrunder din klage med, at [sagsbehandleren] efter din opfattelse ikke har undersøgt, om der forelå en aftale om en stilling i en anden afdeling. [Indklagede] bemærker, at der ikke foreligger oplysninger i sagen, som underbygger, at der forelå en aftale herom…”
Parternes bemærkninger
Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at han ikke blev forfremmet til specialkonsulent eller fagansvarlig.
Klager gør også gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager ikke blev tildelt et løntillæg i 2023 og 2024.
Klager har desuden påstået, at han er blevet udsat for repressalier i forbindelse med, at klager blev omplaceret.
Forfremmelse til specialkonsulent eller fagansvarlig
Klager skulle hver uge give skriftlige rapporter over sagsfremdriften til sin leder, som løbende gav klager ros for arbejdet og resultaterne arbejdet medførte. På baggrund af resultaterne fik klager øget fleksibilitet til at tilrettelægge sin arbejdstid, og han kunne arbejde hjemme når han ville.
Klager formoder, at han i 2022 og 2023 var den person hos indklagede, der behandlede flest sager inden for mere end ni sagsområder.
Klager har i forbindelse med sine ansøgningerne til at blive omklassificeret til specialkonsulent i 2022 og 2023 modtaget modstridende forklaringer på, hvorfor han ikke kom i betragtning til omklassificeringen.
Opfordringen fra indklagede i 2022 til, at klager skulle ansøge om omklassificering året efter, var egnet til at give klager indtryk af, at ledelsen ville imødekomme ønsket om omklassificering. Dette bekræftes yderligere af, at klager fik tildelt et kvalifikationstillæg.
Der var en stor tilgang af sager i 2022, som alle indgik i organisationen hos indklagedes måltal. Sagerne havde den øverste ledelses bevågenhed og medførte, at klager på to måneder havde ca. 90 timers overarbejde. Klager modtog i den forbindelse stor ros fra den øverste ledelse.
I 2023 modtog klager ikke lokalløn med begrundelsen, at han var blevet ”glemt” ved årets lønforhandlinger. Klagers personaleleder hos indklagede oplyste, at han havde sendt en indstilling til afdelingslederen, som benægtede dette. Ledelsen forklarede, at de ville gøre alt for, at klager senere på året kunne blive omklassificeret.
Klager er opmærksom på, at han ikke har retskrav på at blive omklassificeret. Ledelsen havde dog givet klager indtrykket af, at han med stor sikkerhed kunne forvente at blive udnævnt.
Klager kan ikke deltage i visse vagttyper på grund af sit handicap. Af lønpolitikken fremgår det ikke, at deltagelse i vagterne er et krav for at modtage lokalløn og/eller blive omklassificeret til fx specialkonsulent.
Klager kom i 2017 dårligt ind på tillidsrepræsentanten i kredsen, idet klager udfordrede, at det var tillidsrepræsentanten, og en anden medarbejder, der alene bestemte hvem og hvornår folk skulle have ferie. Klager har siden konfrontationen ikke fået sine ferieønsker opfyldt. Klager var desuden den eneste i 2023, som ikke fik tre ugers sammenhængende ferie.
Tillidsrepræsentanten ville have, at klager skulle deltage i ferievagter i 2022, hvor klager skulle snakke i telefon for at lette de øvrige ansattes arbejdsbyrde. Efter ordre fra sin leder kom klager til at stå på enkelte vagter. Klager blev dog friholdt for at tale i telefon på vagten. Klager frygtede, at han ville miste stemmen under en samtale vedrørende en livstruende situation.
Tillidsrepræsentanten har udtrykt, at sagstyperne, klager behandler burde flyttes til en anden afdeling. Klager oplyste dette over for sin faglige organisation, som indkaldte til møde med klager og tillidsrepræsentanten. Tillidsrepræsentanten ønskede ikke at anerkende eller acceptere, at ledelsen havde besluttet, at sagsområdet var en del af afdelingen. Under henvisning til, at klager ikke kunne tage telefonvagter, og at dette var til gene for det øvrige personale i afdelingen. Den faglige organisation tilkendegav under mødet, at tillidsrepræsentanten også skulle agere repræsentant for klager og varetage klagers interesser.
Klager har tidligere bedt tillidsrepræsentanten oplyse klagers kolleger om, hvorfor klager ikke kan deltage i vagterne. Dette er ikke sket.
Klager yder en solid, faglig og stabil indsats. Klagers handicap hindrer klager i en karrieremæssig udvikling.
Klager har siden sagens indbringelse for nævnet fået ny leder. Ved klagers sygemelding i juli 2024 meddelte klager, at han ville bryde sammen som følge af arbejdspresset. Klager blev tilbudt fridage, og blev spurgt om han kunne møde ind senere på ugen. Klager sygemeldte sig ugen efter.
Klager havde et møde med sin faglige organisation den 1. juni 2024, der meddelte, at klager skulle sygemelde sig straks på grund af arbejdspresset. Klager blev samtidig spurgt ind til, hvorvidt klager ikke snart havde en alder, der gjorde, at han kunne lade sig pensionere.
Da klager havde 40 årsjubilæum, bød klager både ledelsen og personalet til morgenbord. Flere fra ledelsen var på arbejde men deltog ikke.
Afdelingens gavekasse bestyres af tillidsrepræsentanten. Det blev besluttet, at jubilæumsgaver ikke længere skulle gives, selvom dette har været sædvanligt tidligere. Klager modtog heller ikke en erkendtlighed i forbindelse med sin sygemelding. Der er siden 2018 blevet givet gaver til 40-års jubilæum, og i forbindelse med sygefravær.
Sagen har kostet klager sit ægteskab, idet klager har været dybt påvirket af sit arbejde og taget frustrationerne med hjem.
Indklagede har ikke overfor nævnet oplyst, at klager er den eneste med kompetencerne til at håndtere de mange sagsområder, og at han har fået tildelt ekstra afgørelsesrettigheder, som andre i hans stilling ikke har.
Forhandlingerne i pulje 2 har intet med forhandlingerne under pulje 3 at gøre. Tildeling af pulje 2-midler udelukker ikke en tildeling af pulje 3-midler under samme år.
Forhandlingerne i forhold til pulje 3-midlerne foregår senere end forhandlingerne med pulje 2-midlerne. Indklagede var derfor bekendt med, at klager havde pådraget sig en permanent skade på tidspunktet for pulje 3-forhandlingerne.
Indklagedes bemærkninger om, at det ved forhandlingerne blev besluttet, at der som udgangspunkt skulle tildeles midler ud fra vagtbelastning synes ikke at være korrekt. Hvis en medarbejder fejlagtigt glemmes er det ikke plausibelt, at det ønskes at samme medarbejder forbigås ved næste tildeling. Det var desuden et udgangspunkt, og der var derfor mulighed for at tildele uden om dette.
Klagers leder har ringet til klager privat og forklaret, at tillidsrepræsentanten ikke ville acceptere tildeling af lokallønsmidler, idet klager ikke hørte til i afdelingen, når han ikke tog telefonvagter. Det samme skete året forinden, og klager var blevet glemt ved forhandlingerne for ikke at skabe uro på afdelingen. Klagers hustru overhørte samtalen.
Indklagede tilbød ikke klager en MUS-samtale i 2023 og 2024.
Tillidsrepræsentanten har fået engangsvederlag alle år. Det samme har medarbejderen, der planlægger ferie og fridage sammen med tillidsrepræsentanten. Det er således ikke usædvanligt, at klager fik engangsvederlag som klagers faglige organisation hævder.
Klagers faglige organisation er bekendt med klagers ansøgning om omklassificering. Klager har været i dialog med næstformanden for den faglige organisation herom. Næstformanden har endda anmodet om en kopi af ansøgningen, og bedt om en kopi af mailen, hvori klagers leder skrev, at han ville sørge for, at klager fik en fagansvarlig stilling.
Næstformanden blev løbende, under samtaler med klager, orienteret om tillidsrepræsentantens holdning til klager. Klager nævnte, at han anså det som personlig forfølgelse, og nævnte ligestillingslovene. Næstformanden afviste dette og slog det hen i en spøg.
Et betydeligt antal medarbejdere i forskellige afdelinger har overtaget klagers arbejdsområde, hvorfor klagers faglige organisations oplysning om, at klager ikke opfylder rammerne for omklassificering er tvivlsomme.
Tillidsrepræsentanten har ikke forhandlet lokalløn til klager fire gange, idet indstillingerne til lokallønspuljen kom fra ledelsesgruppen.
Repressalier
Klager modtog et opkald den 19. november 2024 fra en anden kreds med meddelelse om, at han skulle starte et andet sted, end han havde aftalt med sin personaleleder den 28. oktober 2024. Arbejdsstedet er 56 km fra det sted, som klager troede han skulle forflyttes til.
Forflytningen kunne være udtryk for, at indklagede forsøger at gøre klagers tilværelse besværlig fordi han har indbragt en sag for nævnet.
Klagers faglige organisation har ikke oplyst årsagen til, at klager ikke får tildelt lokalløn i 2023 og 2024.
Den faglige organisation har formentlig været med til at forflytte klager, henset til deres bemærkning om, at indflydelse på forflyttelser forudsætter, at medarbejderne aktivt ansøger stillinger. Klager blev ikke orienteret om, at stillingen ophørte eller oplyst om, at han nu aktivt skulle søge en anden stilling. HR og personalechefen vidste intet om omplaceringen, og var ved at planlægge en anden stilling i en anden sektion. Klager kunne derfor ikke opnå den omtalte indflydelse på sin stilling.
Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet forskelsbehandlet på grund af handicap i forbindelse med, at klager ikke blev omklassificeret til specialkonsulent ved lokallønsforhandlingerne i 2022/2023 og 2023/2024, og ikke fik tildelt lokalløn i forbindelse med forhandlingerne i 2023/2024.
Lokallønsaftalen er inddelt i tre puljer, hvoraf pulje 1 og 2 er kredsmidler, som administreres af Lokallønsudvalget bestående af HR-chefen (formanden), næstformanden i den faglige organisation, samt de øverste ledere i området og en medarbejder fra HR-afdelingen. Pulje 3 er afdelingsmidler, som administreres af tillidsrepræsentanterne i de enkelte afdelinger og lederen for den pågældende afdeling.
Pulje 1-midlerne er ikke relevante for nærværende klage, idet klager ikke varetager de særlige funktioner, som pulje 1-midlerne vedrører.
Pulje 2-midlerne anvendes hovedsageligt til honorering af medarbejdere, der udviser en særlig grad af ansvar, har særlige kompetencer, udfører særlige opgaver eller funktioner, der kan være af kredsdækkende art eller opfattes som særligt betydningsfulde for organisationen. I samme pulje er der midler til bl.a. personlig omklassificering.
Pulje 3-midlerne anvendes til honorering af fagansvarlige, ekstraordinære indsatser, særlige funktioner og kvalifikationer, samt fremtidige projekter og indsatser.
Klager blev ved lokallønsforhandlingerne fra 2018-2022 tildelt engangsvederlag fra pulje 3 på hhv. 15.000 kr. (2018/2019), 17.000 kr. (2019/2020), 13.000 kr. (2020/2021) og 12.000 kr. (2021/2022).
Klager blev ved lokallønsforhandlingerne i 2022/2023 tildelt et kvalifikationstillæg fra pulje 2 på 15.700 kr., som den eneste af afdelingens ca. 45 medarbejdere. Klager blev ved samme forhandlinger ikke indstillet af sin nærmeste leder til pulje 3-midlerne grundet en beklagelig, menneskelig forglemmelse. Klager blev efterfølgende oplyst herom.
Ved forhandlingerne i 2022/2023 og 2023/2024 blev ca. halvdelen af medarbejderne i afdelingen, klager indgik i, tildelt midler fra pulje 3.
Klager er i øvrigt den eneste medarbejder i afdelingen, som i en længere årrække har fået tildelt lokalløn med midler fra pulje 2.
Ledelsen indstillede i alt 15 medarbejdere på tværs af alle kredsens afdelinger ved lokallønsforhandlingerne til pulje 2-midlerne. Den faglige organisation havde ligeledes indstillet et yderligere antal medarbejdere. Ud af disse blev fem medarbejdere omklassificeret til specialkonsulenter, hvor kun én var en personlig omklassificering, mens de resterende var stillingsmæssige omklassificeringer.
Indklagede bestrider klagers påstand om, at han ikke kan komme i betragtning til omklassificering til specialkonsulent og den udokumenterede påstand om, at klager ikke kan modtage lokalløn. Klager har ikke påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at klager er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sit handicap i forbindelse med lokallønsforhandlingerne.
Klager har siden han blev ansat i 2018 fået tildelt engangsvederlag (pulje 3-midler) ved fire ud af seks lokallønforhandlinger og et kvalifikationstillæg (pulje 2-midler).
Ved lokallønsforhandlingerne i 2023/2024 besluttede indklagede og klagers faglige organisation, at lokalløn for medarbejdere i klagers afdeling, som udgangspunkt skulle gives til medarbejdere, som i særlig grad havde påtaget sig belastende vagter (aften, natte- og weekendvagter) og derigennem ydet en særlig indsats for at få afdelingen til at hænge sammen. Kriteriet blev fastsat fordi der i 2023, og begyndelsen af 2024, havde været en stor belastning af ubesatte aften-, natte- og weekendvagter. Disse kriterier for tildeling er ikke udtryk for direkte diskrimination af klager.
Hvis Ligebehandlingsnævnet finder, at der ved tildelingen af midlerne er sket indirekte diskrimination af klager, jf. handicapdiskriminationsloven § 5, stk. 3, vurderer indklagede, at dette ikke strider med forbuddet i § 5, stk. 1. Indklagede bemærker i så fald, at kriterierne er konkret begrundet i de særlige forhold, der var i afdelingen det pågældende år. Forskelsbehandlingen var objektivt begrundet i et sagligt formål, der var nødvendig for at opnå formålet, og der var et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen var for klager, jf. handicapdiskriminationslovens § 7.
Indklagede har ikke forskelsbehandlet klager på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede ikke fandt grundlag for at tildele klager en stilling som fagansvarlig ved lønforhandlingerne i foråret 2023. Indholdet af begrundelsen for, at klager modtog kvalifikationstillægget var dækkende for de opgaver, som klager varetog, hvorfor kredsen ikke fandt, at yderligere kvalifikationstillæg/fagansvarligtillæg skulle gives i de efterfølgende forhandlinger (pulje 3). Klager var således blevet tildelt et kvalifikationstillæg i forbindelse med lønforhandlingerne (pulje 2-midler).
Indklagede har ikke ud over erklæringen af 15. november 2021, fra stemmeortopæden, fået yderligere lægelige eller sundhedsmæssig dokumentation, som nærmere beskriver klagers begrænsninger og varigheden heraf.
Det følger af Højesterets afgørelse i U 2015.3301 H, at det er medarbejderen, som skal godtgøre at der foreligger et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Det er uden betydning for vurderingen af om der foreligger et handicap, om arbejdsgiveren vidste eller burde vide, at der forelå et handicap, men det er en forudsætning for arbejdsgivers forpligtelse til at iværksætte hensigtsmæssige foranstaltninger, at arbejdsgiver vidste eller burde vide, at medarbejderen havde et handicap. Det er som følge heraf indklagedes vurdering, at det på det foreliggende grundlag ikke er muligt for at forholde sig til klagers påstand om, at der skulle have været en eventuel sammenhæng mellem resultaterne af lønforhandlingerne i 2022/2023 og klagers handicap.
Klager har anført, at kvalifikationstillægget blev tildelt klager, før det blev kendt, at klager havde en permanent skade. Som anført ovenfor, er det heller ikke her muligt for indklagede at redegøre for den tidsmæssige sammenhæng mellem forhandlingerne og anerkendelsen af klagers begrænsning som et handicap. Forhandlingerne om klagers kvalifikationstillæg blev dog gennemført i december 2022.
Klagers geografiske omplacering til et andet sted i kredsen hører ikke under Ligebehandlingsnævnets kompetence, men kan påklages til indklagedes øverste ledelse. Det er indklagedes vurdering, at Ligebehandlingsnævnet på baggrund af dette bør afvise denne del af klagen.
Indklagedes afgørelse af 31. oktober 2025 eller afskedigelsen har ikke tilknytning til nærværende sag. Klager ikke blevet udsat for forskelsbehandling hverken i forbindelse med klagesagsbehandlingen af indklagede eller i forbindelse med afskedigelsen.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).
Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.
Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med et bestemt handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.
Handicap
Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.
Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere. Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.
Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.
Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U. 2018.830H og U. 2018.853H.
Klager skal godtgøre, at han på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.
Klager har oplyst, at han i 2019 blev syg og gennemgik fire operationer for en tumor i halsen, som medførte, at han fik reduceret stemmekraft og stemmeføring. Af de fremlagte oplysninger fremgår desuden, at klager er diagnosticeret med svær hyperfunktionel dysfoni, som medfører, at klager har vanskeligt ved at honorere stemmekrav, der omhandler længerevarende samtaler eller tale med øget stemmestyrke.
På den baggrund vurderer nævnet, at klager har sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrer ham i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at han har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.
Forfremmelse til specialkonsulent
Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Det fremgår af den fremlagte mail fra klagers leder af 9. september 2022, at lederen gerne ville indstille klager til specialkonsulent, men at han ikke troede, det ville lykkes at blive udpeget, hvorfor han anbefalede klager at gå efter en stilling som fagansvarlig.
Efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen, vurderer nævnet, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager ikke blev forfremmet til specialkonsulent.
Klager får derfor ikke medhold i denne del af klagen.
Forfremmelse til fagansvarlig
Det fremgår desuden af den fremlagte mail fra klagers leder af 9. september 2022, at lederen oplyste, at stillingen som fagansvarlig blev ”koblet op på en stillingsbeskrivelse, som spejlede sig meget op imod det, klager lavede”. Klagers leder oplyste dog, at han ikke kunne have en fagansvarlig, som ikke havde vagter i afdeling a.
Klager har oplyst, at han på grund af sit handicap ikke kunne tage vagter i afdeling a, da vagterne indebar samtaler. Klager har også oplyst, at indklagede friholdt klager for vagter i afdelingen, fordi klager ikke kunne varetage vagterne.
Klager har desuden oplyst, at klager under et møde i 2023 fik oplyst, at han var den eneste uden en højere stillingsbetegnelse, der var ansvarlig for de sagstyper, som han varetog. Indklagede har ikke bestridt disse oplysninger.
Nævnet vurderer på den baggrund, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.
Det er herefter indklagede, der skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket, herunder at indklagede har opfyldt sin tilpasningsforpligtelse efter forskelsbehandlingslovens § 2 a.
Arbejdsgivers pligt til at foretage tilpasninger
Arbejdsgiveren skal træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til at udøve beskæftigelse. Det gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde, som ikke i tilstrækkeligt omfang lettes gennem offentlige foranstaltninger.
Det er en forudsætning for indklagedes tilpasningsforpligtelse, at indklagede vidste eller burde vide, at klager havde et handicap i lovens forstand. Klager har bevisbyrden herfor.
Indklagede blev gjort bekendt med klagers handicap ved erklæring af 15. november 2021 fra stemmelogopæden. Det fremgår af erklæringen fra stemmelogopæden, at klager var kendt med svær hyperfunktionel dysfoni, der gør, at hans stemme er meget funktionelt begrænset. Det fremgår videre, at der ikke har været en mærkbar effekt af den logopædiske intervention, og at det ikke er muligt at give et bud på, hvornår klager vil være i stand til at honorere stemmekrav.
På den baggrund vurderer nævnet, at indklagede på tidspunktet for lønforhandlingerne i 2022 og 2023 vidste eller burde vide, at klager havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.
Hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger kan eksempelvis være tilpasning af arbejdspladsen, arbejdsmønstre eller opgavefordelingen eller nedsættelse af arbejdstiden. Ved vurderingen af, om relevante tilpasningsforanstaltninger vil indebære en uforholdsmæssig stor byrde, tages der navnlig hensyn til de omkostninger, der vil være forbundet hermed, virksomhedens størrelse og finansielle midler samt muligheden for at opnå offentligt tilskud eller anden støtte.
Indklagede har bevisbyrden for, at forpligtelsen til at foretage rimelig tilpasning er opfyldt.
Klager har selv oplyst, at indklagede friholdt klager for arbejdet, som klager ikke kunne varetage, når han blev pålagt at tage vagter, hvor han skulle honorere stemmekrav.
Indklagede har ikke dokumenteret eller nærmere redegjort for kravet om, at forfremmelse til fagansvarlig krævede, at man havde vagter i afdeling a. Indklagede har desuden ikke fremlagt oplysninger om, at indklagede forsøgte at foretage tilpasninger i stillingen som fagansvarlig ud fra klagers behov.
Det er herefter nævnets vurdering, at indklagede ikke i tilstrækkelig grad har iagttaget tilpasningsforpligtelsen i forhold til vurderingen af muligheden for at udnævne klager til fagansvarlig.
Klager får derfor medhold i denne del af klagen.
Tildeling af lokallønsmidler i 2023 og 2024
Klager har gjort gældende, at han blev udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at han ikke blev tildelt lokalløn i 2023 og 2024. Klager har oplyst, at klagers faglige organisation havde modsat sig, at klager skulle have lokalløn, fordi klager ikke kunne deltage i en bestemt type vagter.
Efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen, vurderer nævnet, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at indklagede har udsat klager for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at han ikke fik tildelt lokalløn under lokallønsforhandlingerne i 2023 og 2024.
Klager får derfor ikke medhold i denne del af klagen.
Repressalier
Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en person, der udsættes for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, fordi denne har fremsat krav om ligebehandling, kan tilkendes en godtgørelse, jf. § 7, stk. 2.
Klager indbragte den 16. april 2024 klagen for nævnet. Efter at klager indbragte sagen, blev klager omplaceret fra en by til en anden by.
Indklagede har gjort gældende, at Ligebehandlingsnævnet bør afvise klagen, idet omplaceringen kan påklages.
Klager har oplyst, at han, efter han havde indbragt klagen for nævnet, blev omplaceret til en anden stilling. Klager gjort gældende, at omplaceringen var indklagedes forsøg på at gøre klagers tilværelse mere besværlig.
Ligebehandlingsnævnet forstår den del af klagen, der angår omplaceringen, som en klage over repressalier. Det er nævnets vurdering, at nævnet har kompetence til at behandle denne del af klagen.
Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.
Klager har bevisbyrden for, at han har været udsat for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, og at dette skyldes det fremsatte krav om ligebehandling.
Nævnet vurderer, at klager ikke har godtgjort, at der var en sammenhæng mellem omplaceringen og det forhold, at klager havde indbragt sagen for nævnet.
Ligebehandlingsnævnet har lagt vægt på, at klager ikke med påstanden alene har godtgjort, at omplaceringen var udtryk for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger på grund af klagers krav om ligebehandling.
Klager får derfor ikke medhold i denne del af klagen.
Godtgørelse
Der gælder ikke på Ligebehandlingsnævnets område en klagefrist, som kan afskære en klager fra at få behandlet en klage over ulovlig forskelsbehandling som følge af den tid, der er forløbet fra den påståede forskelsbehandling og indtil klagens indgivelse.
Hvis en klager har udvist retsfortabende passivitet, fortaber klager retten til at gøre et eventuelt krav på godtgørelse gældende som følge af ulovlig forskelsbehandling.
Det er nævnets vurdering, at klager ved at indbringe klagen den 16. april 2024 over forskelsbehandling, der er sket i december 2022, ikke har udvist retsfortabende passivitet.
Nævnet vurderer, at klager skal tilkendes en godtgørelse for den udviste forskelsbehandling, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 25.000 kr.
Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete overtrædelse.
Indklagede skal herefter betale 25.000 kr. til klager med procesrente fra den 16. april 2024, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:
Lov om Ligebehandlingsnævnet
• § 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence
• § 6, stk. 2, om principiel behandling
• § 9, stk. 1, om klagebehandling
• § 12, stk. 1, om klagebehandling
Forskelsbehandlingsloven
• § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde
• § 2 om forbud mod forskelsbehandling
• § 7, stk. 1, om godtgørelse
• § 7, stk. 2, om repressalier
• § 7 a om delt bevisbyrde
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - er handicap - medhold Retsinformation · 14. december 2023
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - chikane - er handicap - kommuner - ej medhold - parts- og vidneforklaringer Retsinformation · 25. november 2025
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - ej handicap - fagretlig - ej medhold Retsinformation · 9. februar 2022
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - chikane - genoptagelse - afvisning Retsinformation · 14. januar 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - ej handicap - kommuner - ej medhold Retsinformation · 17. september 2026
Lignende dokumenter
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - arbejdsvilkår - kompetence - uanset handicap - ej medhold Retsinformation · 5. september 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - genoptagelse - uddannelse - ej medhold Retsinformation · 5. september 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - repressalier - afvisning Retsinformation · 5. september 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - handicap - arbejdsvilkår - ej handicap - forsikring - ligeløn - repressalier - afvisning - ej medhold Retsinformation · 29. januar 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - repressalier - afskedigelse - kommuner - ej medhold Retsinformation · 9. juli 2015
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - kommuner - ej handicap - ej medhold Retsinformation · 19. juli 2023