Cirkulære om rådighedsløn og ventepenge (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Cirkulære om rådighedsløn og ventepenge (* 1)
INDHOLD
1. Indledning
2. Generelle regler
3. Ophør af retten til rådighedsløn
4. Midlertidig standsning af udbetalingen af
rådighedsløn
5. Pensionsalderoptjening i rådighedslånsperioden
6. Finansiering
BILAG
1. TL § 32
TL § 59, stk. 2
TPL § 4, stk. 1
Lønnings- og Pensionsloven af 1958 § 59, stk. 1
Dette cirkulære udsendes i tilknytning til Finansministeriets
bekendtgørelse af 28. juni 1994 om midlertidig standsning af udbetaling af
rådighedsløn og ventepenge. (* 2)
1. Indledning
Reglerne i tjenestemandslovens (TL) om rådighedsløn og ventepenge blev i
1991 ændret med virkning fra 1. juli 1994, så udbetaling af
rådighedsløn/ventepenge begrænses i visse tilfælde.
Det drejer sig om
* ophør af udbetalingen af rådighedsløn/ventepenge fra det fyldte
67. år, og
* midlertidig standsning af udbetalingen af rådighedsløn, hvis den
pågældende får offentlig ansættelse mv.
I dette cirkulære omhandles dels de situationer, hvor udbetalingen
af rådighedsløn/ventepeng ophører , jf. nedenfor pkt. 3, dels
de situationer, hvor udbetalingen af rådighedsløn/ventepenge standses helt
eller delvis, jf. nedenfor pkt. 4.
Læs alt
Tjenestemænd, der er afskediget til fratræden før 30. juni 1994, er ikke
omfattet af de nye regler om ophør og standsning af rådighedsløn/ventepenge.
Desuden beskrives de administrative regler og reglerne for
pensionsalderoptjening i rådighedsløns-/ventepengeperioden samt de
bevillingsmæssige forudsætninger om fordeling af udgiften til
rådighedsløn/ventepenge.
Tjenestemandens ret til pension efter rådighedslånsperiodens udløb berøres
ikke af de nye regler om rådighedsløn/ventepenge.
2. Generelle regler
2.1. Ret til rådighedsløn og ventepenge
En tjenestemand får ret til rådighedsløn i 3 år/ventepenge i 5 år, hvis
den pågældende
* afskediges, fordi ændringer i forvaltningens organisation eller
arbejdsform medfører, at stillingen nedlægges, og
* ikke anvises en anden passende stilling.
Hvis tjenestemanden er blevet ansat i den nedlagte stilling den 1. juli
1969 eller senere , har den pågældende ret til rådighedsløn i 3 år
, jf. TL § 32, stk. 1.
Rådighedslønnen svarer til den pensionsgivende løn tillige med fast
påregnelige tillæg, som tjenestemanden hidtil har fået udbetalt.
Hvis tjenestemanden er blevet ansat i den nedlagte stilling før 1. juli
1969 , har den pågældende ret til ventepenge i 5 år , jf. TL § 59,
stk. 2, jf. Lønnings- og Pensionsloven af 1958, § 59, stk. 1.
Ventepenge svarer i de første 3 måneder til tjenestemandens hidtidige
pensionsgivende løn og i resten af ventepengeperioden til 2/3 heraf.
Da bestemmelserne i øvrigt er ens for modtagerne af rådighedsløn og
ventepenge, og da meget få tjenestemænd får tillagt ventepenge, anføres i de
efterfølgende afsnit i dette cirkulære »rådighedsløn« som dækkende
begge ydelsesformer.
2.2. Ingen ret til rådighedsløn
En tjenestemand, der afskediges på grund af
stillingsnedlæggelse/opgavebortfald, har dog ikke ret til rådighedsløn, hvis
den pågældende på afskedstidspunktet
* har opnået den for stillingen fastsatte afgangsalder,
* er fyldt 67 år og er afskediget til fratræden fra sin
tjenestemandsstilling den 30. juni 1994 eller senere, eller
* på grund af sygdom eller uegnethed ikke er i stand til at overtage en
passende stilling, dvs. en stilling, som den pågældende efter
tjenestemandslovens §§ 12 og 13 ville have pligt til at overtage.
3. Ophør af retten til rådighedsløn
Retten til rådighedsløn ophører , hvis den afskedigede tjenestemand
i rådighedslønsperioden
* opnår den for stillingen fastsatte afgangsalder,
* fylder 67 år og er afskediget til fratræden fra sin
tjenestemandsstilling den 30. juni 1994 eller senere, eller
* ansættes i eller får anvist en anden stilling, som den pågældende har
pligt til at overtage efter tjenestemandslovens §§ 12 og 13.
Udbetalingen af rådighedslønnen ophører fra den 1. i måneden efter den
opnåede alder, henholdsvis fra genansættelsestidspunktet.
4. Midlertidig standsning af udbetalingen af
rådighedsløn
4.1. Situationer, hvor standsning af rådighedsløn bliver aktuel
Udbetalingen af rådighedsløn til en tjenestemand, der er afskediget til
fratræden den 30. juni 1994 eller senere, standses helt eller delvis,
hvis den pågældende i rådighedslønsperioden selv opnår
1) Ansættelse med tilknyttet tjenestemandspensionsret, som
medregnes i pensionsalderen i henhold til tjeneste- mandspensionslovens § 4,
men som den pågældende ikke efter tjenestemandslovens §§ 12 og 13 har pligt
til at overtage,
2) Offentlig ansættelse på andre vilkår end tjenestemandsvilkår
dvs. ansættelse inden for staten, folkeskolen, folkekirken, Folketinget,
under Københavns kommunes skolevæsen, Færøernes Landsstyre, Grønlands
Hjemmestyre, i en (amts)kommune, et koncessioneret selskab eller en stats-
eller kommunegaranteret virksomhed - evt. med forsikringsmæssig
pensionsordning, eller
3) ansættelse i et aktieselskab, som efter en opgaveomlægning
varetager de arbejdsopgaver, inden for hvilke den pågældende var beskæftiget
som ansat i staten eller folkekirken, og hvor staten ejer mere end 50 pct. af
aktierne.
Rådighedslønsmodtageren har pligt til at overtage en passende
tjenestemandsstilling, jf. tjenestemandslovens §§ 12 og 13. Hvis der anvises
rådighedslønsmodtageren en sådan tjenestemandsstilling, har den pågældende
pligt til at møde på det af styrelsen anviste tidspunkt og sted. Der bør
gives den pågældende et rimeligt varsel. Varslet bør minimum være 1 måned til
tiltrædelse til den 1.
Hvis den pågældende skulle være forhindret på grund af længerevarende
sygdom, anmoder styrelsen den pågældende om lægeerklæring til vurdering af,
om den pågældende kan forventes at kunne overtage stillingen med varighed,
jf. § 3, stk. 2, i cirkulære af 2. juni 1994 om pensionering af tjenestemænd
i staten, folkekirken og folkeskolen m.fl. på grund af sygdom eller alder.
Herudover har den pågældende ikke pligt til at lade sig anvise
beskæftigelse, men kan frivilligt vælge at tage beskæftigelse i det
offentlige mv. med de foran beskrevne virkninger.
4.2. Iværksættelse af en standsning af rådighedslønnen
Hvor den månedlige faste løn (ekskl. pensionsbidrag) i den nye ansættelse
er højere end eller lig med rådighedslønnen, standses rådighedslønnen,
standses rådighedslønsudbetalingen fra den 1. i måneden, efter at den
pågældende har fået udbetalt læøn for en fuld måned i den nye ansættelse.
Hvor den faste månedlige løn (ekskl. pensionsbidrag) i den nye ansættelse
er lavere end rådighedslønnen, nedsættes den månedlige
rådighedslønudbetaling med et beløb svarende til den faste nånedlige løn i
den nye ansættelse fra den 1. i måneden efter, at den pågældende har fået
udbetalt løn for en fuld måned i den nye ansættelse.
Afbrydes det nye ansættelsesforhold inden udløbet af rådighedsperioden,
genoptages udbetalingen af rådighedsløn for den resterende del af
rådighedslønsperioden med virkning fra den 1. i måneden efter den
midlertidige ansættelses ophør. Hvor den midlertidige ansættelse ophører midt
i en måned, genoptages rådighedslønsudbetalingen fra den 15. i denne måned.
Hvis rådighedslønsmodtageren senere på ny opnår offentlig ansættelse, jf.
bekendtgørelsens § 1, stk. 1, sker der på ny midlertidig standsning af
rådighedslønsudbetalingen.
Ved afskedigelse af en tjenestemand med rådighedsløn skal styrelsen
meddele tjenestemanden, at den pågældende, i tilfælde af opnåelse af
offentlig ansættelse mv. som nævnt i pkt. 4.1., skal meddele dette til
Finansministeriet, Statens Regnskabsdirektorat, og samtidig give oplysning om
ansættelsesvilkår, herunder løn- og pensionsvilkår, under den nye offentlige
beskæftigelse.
Når tjenestemanden har givet en sådan meddelelse forudsættes det, at de
offentlige lønudbetalende myndigheder indbyrdes afklarer, hvilke beløb der
skal udbetales til den pågældende og evt. iværksætter en foreløbig fordeling
af de beløb, der skal udbetales.
Ved kalenderårets afslutning skal den tidligere tjenestemand, hvis den
pågældende i årets løb har haft arbejdsindtægter fra de af § 1, stk. 1,
omfattede ansættelser, indsende een af skattevæsenet underskrevet erklæring
om arbejdsindtægtens størrelse for disse ansættelser. Hvis den pågældende
ikke har haft sådanne arbejdsindtægter i det forløbne år, indsendes en tro og
love erklæring herom til Statens Regnskabsdirektorat.
Ved afskedigelse af en tjenestemand med rådighedsløn skal styrelsen
meddele den pågældende, at rådighedsløn, som er udbetalt samtidig med, at den
pågældende har haft ansættelser som ovenfor beskrevet, vil blive krævet
tilbagebetalt og om nødvendigt blive modregnet i en eventuel efterfølgende
rådighedsløn og/eller tjenestemandspension.
5. Pensionsalderoptjening i rådighedslønsperioden
Perioder, hvor en afskediget tjenestemand modtager rådighedsløn, indgår i
pensionsalderen.
5.1. Pensionsalderoptjening ved ophør
Når rådighedslønsudbetalingen er ophørt, optjenes pensionsalder bortset
fra det tilfælde, hvor rådighedslønsudbetaling er ophørt ved det fyldte 67.
år. Ved pensionsberegningen for en 67-årig indregnes pensionsalder for
perioden fra det for perioden fra det 67. år og indtil 3 år fra
afskedstidspunktet, jf. TPL § 4, stk. 1.
5.2. Pensionsalderoptjening ved afbrydelse
For en tjenestemand, hvis rådighedslønsudbetaling afbrydes på grund af
offentlig ansættelse mv., jf. pkt. 4.1., indgår rådighedslønsperioden på 3 år
i pensionsalderen.
Hvis den pågældende har haft tjenestemandspensionsberettigende ansættelse
uden for det statslige tjenestemandspensionsområde afklares fordelingen af
pensionsudgiften efter reglerne om beløbsoverførsel ved individuelle
overgange mellem stat og kommuner mv.
6. Finansiering
Udgifterne til rådighedsløn og ventepenge fordeles med 1/3 på ministeriets
finanslovskonto og med 2/3 på Finanslovens § 36. Pensionsvæsenet.
Ministeriet/styrelsen udbetaler sin 1/3 direkte til den fratrådte
tjenestemand, medmindre anden udbetalingsmåde aftales med Statens
Regnskabsdirektorat.
I tilfælde, hvor udbetalingen af rådighedslønnen er afbrudt delvist,
fordeles den resterende del af rådighedslønnen i samme forhold.
I tilfælde, hvor tjenestemænd udlånes bl.a. i forbindelse med
udlicitering, hvilket finansministeren kan tillade, jf. tekstanmærkning nr.
70 til FL § 36, vil eventuelle udgifter til rådighedsløn til tjenestemænd,
hvis udlån måtte ophøre, og som ikke kan omplaceres til anden stilling fuldt
skulle afholdes af dette ministerium. Dette foreslås på FFL 1995 at gælde for
rådighedsløn, der aktualiseres ved fratræden efter 1. januar 1995. Der vil
senere blive udsendt særskilt meddelelse herom.
Finansministeriet
Den 10. juli 1994
P.M.V.
E.B.
Lene Larsen
Officielle noter
(* 1) Udsendt som Fmst. 69/94.
(* 2) Bekendtgørelsen har været offentliggjort i Lovtidende A som nr. 604,
samt forefindes i Retsinformation, jf. F BEK 604 19940628.
Lignende dokumenter
- Cirkulære om omlægning af administrationen af rådighedsløn til tjenestemænd, der er omfattet af finansieringsomlægningen i 1999 Retsinformation · 30. januar 2002
- Højesteret stadfæstede landsrettens kendelse om hjemvisning i sag om, hvorvidt fordring sikret ved lønforskrivning skulle gældssaneres. Domsdatabasen · 28. oktober 2025
- Bekendtgørelse om midlertidig standsning af udbetaling af rådighedsløn og ventepenge Retsinformation · 12. juli 1994
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat J. Kokott fremsat den 7. februar 2013. — Dansk Jurist- og Økonomforbund mod Indenrigs- og Sundhedsministeriet. EU-domme · 7. februar 2013
- 1990 LSF 200 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM TJENESTEMÆND I STATEN, FOLKESKOLEN OG FOLKEKIRKEN Retsinformation · 11. juni 1991
- 1992 LSF 312 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM TJENESTEMANDSPENSION, LOV OM PENSIONER EFTER TIDLIGERE TJENESTEMANDSLOVE M.V., LOV OM VEDERLAG OG PENSION M.V. FOR MINISTRE OG LOV OM PENSIONER EFTER TIDLIGERE LOVE OM VEDERLAG OG PENSION M.V. FOR MINISTRE (OPHÆVELSE AF REGLER OM SAMORDNINGSFRADRAG OG TILPASNING TIL SKATTEREFORM OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG) Retsinformation · 2. juli 1993