Spring til indhold

Retsinformation

Cirkulære om rådighedsløn og ventepenge (* 1)

Gældende CIR nr 138 af 10/07/1994CirkulæreFinansministeriet4. august 1994

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Cirkulære om rådighedsløn og ventepenge (* 1)

INDHOLD

1. Indledning

2. Generelle regler

3. Ophør af retten til rådighedsløn

4. Midlertidig standsning af udbetalingen af

rådighedsløn

5. Pensionsalderoptjening i rådighedslånsperioden

6. Finansiering

BILAG

1. TL § 32

TL § 59, stk. 2

TPL § 4, stk. 1

Lønnings- og Pensionsloven af 1958 § 59, stk. 1

Dette cirkulære udsendes i tilknytning til Finansministeriets

bekendtgørelse af 28. juni 1994 om midlertidig standsning af udbetaling af

rådighedsløn og ventepenge. (* 2)

1. Indledning

Reglerne i tjenestemandslovens (TL) om rådighedsløn og ventepenge blev i

1991 ændret med virkning fra 1. juli 1994, så udbetaling af

rådighedsløn/ventepenge begrænses i visse tilfælde.

Det drejer sig om

* ophør af udbetalingen af rådighedsløn/ventepenge fra det fyldte

67. år, og

* midlertidig standsning af udbetalingen af rådighedsløn, hvis den

pågældende får offentlig ansættelse mv.

I dette cirkulære omhandles dels de situationer, hvor udbetalingen

af rådighedsløn/ventepeng ophører , jf. nedenfor pkt. 3, dels

de situationer, hvor udbetalingen af rådighedsløn/ventepenge standses helt

eller delvis, jf. nedenfor pkt. 4.

Læs alt

Tjenestemænd, der er afskediget til fratræden før 30. juni 1994, er ikke

omfattet af de nye regler om ophør og standsning af rådighedsløn/ventepenge.

Desuden beskrives de administrative regler og reglerne for

pensionsalderoptjening i rådighedsløns-/ventepengeperioden samt de

bevillingsmæssige forudsætninger om fordeling af udgiften til

rådighedsløn/ventepenge.

Tjenestemandens ret til pension efter rådighedslånsperiodens udløb berøres

ikke af de nye regler om rådighedsløn/ventepenge.

2. Generelle regler

2.1. Ret til rådighedsløn og ventepenge

En tjenestemand får ret til rådighedsløn i 3 år/ventepenge i 5 år, hvis

den pågældende

* afskediges, fordi ændringer i forvaltningens organisation eller

arbejdsform medfører, at stillingen nedlægges, og

* ikke anvises en anden passende stilling.

Hvis tjenestemanden er blevet ansat i den nedlagte stilling den 1. juli

1969 eller senere , har den pågældende ret til rådighedsløn i 3 år

, jf. TL § 32, stk. 1.

Rådighedslønnen svarer til den pensionsgivende løn tillige med fast

påregnelige tillæg, som tjenestemanden hidtil har fået udbetalt.

Hvis tjenestemanden er blevet ansat i den nedlagte stilling før 1. juli

1969 , har den pågældende ret til ventepenge i 5 år , jf. TL § 59,

stk. 2, jf. Lønnings- og Pensionsloven af 1958, § 59, stk. 1.

Ventepenge svarer i de første 3 måneder til tjenestemandens hidtidige

pensionsgivende løn og i resten af ventepengeperioden til 2/3 heraf.

Da bestemmelserne i øvrigt er ens for modtagerne af rådighedsløn og

ventepenge, og da meget få tjenestemænd får tillagt ventepenge, anføres i de

efterfølgende afsnit i dette cirkulære »rådighedsløn« som dækkende

begge ydelsesformer.

2.2. Ingen ret til rådighedsløn

En tjenestemand, der afskediges på grund af

stillingsnedlæggelse/opgavebortfald, har dog ikke ret til rådighedsløn, hvis

den pågældende på afskedstidspunktet

* har opnået den for stillingen fastsatte afgangsalder,

* er fyldt 67 år og er afskediget til fratræden fra sin

tjenestemandsstilling den 30. juni 1994 eller senere, eller

* på grund af sygdom eller uegnethed ikke er i stand til at overtage en

passende stilling, dvs. en stilling, som den pågældende efter

tjenestemandslovens §§ 12 og 13 ville have pligt til at overtage.

3. Ophør af retten til rådighedsløn

Retten til rådighedsløn ophører , hvis den afskedigede tjenestemand

i rådighedslønsperioden

* opnår den for stillingen fastsatte afgangsalder,

* fylder 67 år og er afskediget til fratræden fra sin

tjenestemandsstilling den 30. juni 1994 eller senere, eller

* ansættes i eller får anvist en anden stilling, som den pågældende har

pligt til at overtage efter tjenestemandslovens §§ 12 og 13.

Udbetalingen af rådighedslønnen ophører fra den 1. i måneden efter den

opnåede alder, henholdsvis fra genansættelsestidspunktet.

4. Midlertidig standsning af udbetalingen af

rådighedsløn

4.1. Situationer, hvor standsning af rådighedsløn bliver aktuel

Udbetalingen af rådighedsløn til en tjenestemand, der er afskediget til

fratræden den 30. juni 1994 eller senere, standses helt eller delvis,

hvis den pågældende i rådighedslønsperioden selv opnår

1) Ansættelse med tilknyttet tjenestemandspensionsret, som

medregnes i pensionsalderen i henhold til tjeneste- mandspensionslovens § 4,

men som den pågældende ikke efter tjenestemandslovens §§ 12 og 13 har pligt

til at overtage,

2) Offentlig ansættelse på andre vilkår end tjenestemandsvilkår

dvs. ansættelse inden for staten, folkeskolen, folkekirken, Folketinget,

under Københavns kommunes skolevæsen, Færøernes Landsstyre, Grønlands

Hjemmestyre, i en (amts)kommune, et koncessioneret selskab eller en stats-

eller kommunegaranteret virksomhed - evt. med forsikringsmæssig

pensionsordning, eller

3) ansættelse i et aktieselskab, som efter en opgaveomlægning

varetager de arbejdsopgaver, inden for hvilke den pågældende var beskæftiget

som ansat i staten eller folkekirken, og hvor staten ejer mere end 50 pct. af

aktierne.

Rådighedslønsmodtageren har pligt til at overtage en passende

tjenestemandsstilling, jf. tjenestemandslovens §§ 12 og 13. Hvis der anvises

rådighedslønsmodtageren en sådan tjenestemandsstilling, har den pågældende

pligt til at møde på det af styrelsen anviste tidspunkt og sted. Der bør

gives den pågældende et rimeligt varsel. Varslet bør minimum være 1 måned til

tiltrædelse til den 1.

Hvis den pågældende skulle være forhindret på grund af længerevarende

sygdom, anmoder styrelsen den pågældende om lægeerklæring til vurdering af,

om den pågældende kan forventes at kunne overtage stillingen med varighed,

jf. § 3, stk. 2, i cirkulære af 2. juni 1994 om pensionering af tjenestemænd

i staten, folkekirken og folkeskolen m.fl. på grund af sygdom eller alder.

Herudover har den pågældende ikke pligt til at lade sig anvise

beskæftigelse, men kan frivilligt vælge at tage beskæftigelse i det

offentlige mv. med de foran beskrevne virkninger.

4.2. Iværksættelse af en standsning af rådighedslønnen

Hvor den månedlige faste løn (ekskl. pensionsbidrag) i den nye ansættelse

er højere end eller lig med rådighedslønnen, standses rådighedslønnen,

standses rådighedslønsudbetalingen fra den 1. i måneden, efter at den

pågældende har fået udbetalt læøn for en fuld måned i den nye ansættelse.

Hvor den faste månedlige løn (ekskl. pensionsbidrag) i den nye ansættelse

er lavere end rådighedslønnen, nedsættes den månedlige

rådighedslønudbetaling med et beløb svarende til den faste nånedlige løn i

den nye ansættelse fra den 1. i måneden efter, at den pågældende har fået

udbetalt løn for en fuld måned i den nye ansættelse.

Afbrydes det nye ansættelsesforhold inden udløbet af rådighedsperioden,

genoptages udbetalingen af rådighedsløn for den resterende del af

rådighedslønsperioden med virkning fra den 1. i måneden efter den

midlertidige ansættelses ophør. Hvor den midlertidige ansættelse ophører midt

i en måned, genoptages rådighedslønsudbetalingen fra den 15. i denne måned.

Hvis rådighedslønsmodtageren senere på ny opnår offentlig ansættelse, jf.

bekendtgørelsens § 1, stk. 1, sker der på ny midlertidig standsning af

rådighedslønsudbetalingen.

Ved afskedigelse af en tjenestemand med rådighedsløn skal styrelsen

meddele tjenestemanden, at den pågældende, i tilfælde af opnåelse af

offentlig ansættelse mv. som nævnt i pkt. 4.1., skal meddele dette til

Finansministeriet, Statens Regnskabsdirektorat, og samtidig give oplysning om

ansættelsesvilkår, herunder løn- og pensionsvilkår, under den nye offentlige

beskæftigelse.

Når tjenestemanden har givet en sådan meddelelse forudsættes det, at de

offentlige lønudbetalende myndigheder indbyrdes afklarer, hvilke beløb der

skal udbetales til den pågældende og evt. iværksætter en foreløbig fordeling

af de beløb, der skal udbetales.

Ved kalenderårets afslutning skal den tidligere tjenestemand, hvis den

pågældende i årets løb har haft arbejdsindtægter fra de af § 1, stk. 1,

omfattede ansættelser, indsende een af skattevæsenet underskrevet erklæring

om arbejdsindtægtens størrelse for disse ansættelser. Hvis den pågældende

ikke har haft sådanne arbejdsindtægter i det forløbne år, indsendes en tro og

love erklæring herom til Statens Regnskabsdirektorat.

Ved afskedigelse af en tjenestemand med rådighedsløn skal styrelsen

meddele den pågældende, at rådighedsløn, som er udbetalt samtidig med, at den

pågældende har haft ansættelser som ovenfor beskrevet, vil blive krævet

tilbagebetalt og om nødvendigt blive modregnet i en eventuel efterfølgende

rådighedsløn og/eller tjenestemandspension.

5. Pensionsalderoptjening i rådighedslønsperioden

Perioder, hvor en afskediget tjenestemand modtager rådighedsløn, indgår i

pensionsalderen.

5.1. Pensionsalderoptjening ved ophør

Når rådighedslønsudbetalingen er ophørt, optjenes pensionsalder bortset

fra det tilfælde, hvor rådighedslønsudbetaling er ophørt ved det fyldte 67.

år. Ved pensionsberegningen for en 67-årig indregnes pensionsalder for

perioden fra det for perioden fra det 67. år og indtil 3 år fra

afskedstidspunktet, jf. TPL § 4, stk. 1.

5.2. Pensionsalderoptjening ved afbrydelse

For en tjenestemand, hvis rådighedslønsudbetaling afbrydes på grund af

offentlig ansættelse mv., jf. pkt. 4.1., indgår rådighedslønsperioden på 3 år

i pensionsalderen.

Hvis den pågældende har haft tjenestemandspensionsberettigende ansættelse

uden for det statslige tjenestemandspensionsområde afklares fordelingen af

pensionsudgiften efter reglerne om beløbsoverførsel ved individuelle

overgange mellem stat og kommuner mv.

6. Finansiering

Udgifterne til rådighedsløn og ventepenge fordeles med 1/3 på ministeriets

finanslovskonto og med 2/3 på Finanslovens § 36. Pensionsvæsenet.

Ministeriet/styrelsen udbetaler sin 1/3 direkte til den fratrådte

tjenestemand, medmindre anden udbetalingsmåde aftales med Statens

Regnskabsdirektorat.

I tilfælde, hvor udbetalingen af rådighedslønnen er afbrudt delvist,

fordeles den resterende del af rådighedslønnen i samme forhold.

I tilfælde, hvor tjenestemænd udlånes bl.a. i forbindelse med

udlicitering, hvilket finansministeren kan tillade, jf. tekstanmærkning nr.

70 til FL § 36, vil eventuelle udgifter til rådighedsløn til tjenestemænd,

hvis udlån måtte ophøre, og som ikke kan omplaceres til anden stilling fuldt

skulle afholdes af dette ministerium. Dette foreslås på FFL 1995 at gælde for

rådighedsløn, der aktualiseres ved fratræden efter 1. januar 1995. Der vil

senere blive udsendt særskilt meddelelse herom.

Finansministeriet

Den 10. juli 1994

P.M.V.

E.B.

Lene Larsen

Officielle noter

(* 1) Udsendt som Fmst. 69/94.

(* 2) Bekendtgørelsen har været offentliggjort i Lovtidende A som nr. 604,

samt forefindes i Retsinformation, jf. F BEK 604 19940628.

Lignende dokumenter