1990 LSF 200 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM TJENESTEMÆND I STATEN, FOLKESKOLEN OG FOLKEKIRKEN
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, jf.
lovbekendtgørelse nr. 671 af 2. oktober 1986, som ændret ved lov nr. 885 af
23. december 1987 og lov nr. 384 af 13. juni 1990, foretages følgende
ændringer:
1. § 32 affattes således:
» § 32. En tjenestemand, der afskediges, fordi ændringer i
forvaltningens organisation eller arbejdsform medfører, at stillingen
nedlægges, bevarer sin hidtidige løn i 3 år, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 2. Den, der modtager rådighedsløn efter stk. 1, er omfattet
af reglerne i §§ 12 og 13.
Stk. 3. Der ydes ikke rådighedsløn til den, der
1) ansættes i eller får anvist en anden stilling, som den pågældende har
pligt til at overtage efter §§ 12 og 13,
2) er fyldt 67 år,
3) har opnået den for stillingen fastsatte afgangsalder eller
4) på afskedstidspunktet på grund af sygdom eller uegnethed ikke er i
stand til at overtage en stilling, som den pågældende efter §§ 12 og 13 ville
have pligt til at overtage.
Stk. 4. Finansministeren fastsætter bestemmelser om, at udbetaling
af rådighedsløn midlertidigt standses helt eller delvis til den, der
1) opnår ansættelse, som efter tjenestemandspensionslovens § 4 medregnes i
pensionsalderen som tjenestemand, og som ikke er omfattet af stk. 3, nr. 1,
2) opnår anden ansættelse på andre vilkår end tjenestemandsvilkår inden
for det i tjenestemandspensionslovens § 4 a, stk. 1, nævnte område eller
3) opnår ansættelse i et aktieselskab, som efter en opgaveomlægning
varetager de arbejdsopgaver, inden for hvilke den pågældende var beskæftiget
som ansat i staten, folkeskolen eller folkekirken, og hvori staten ejer mere
end 50 pct. af aktierne.
Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse
Læs alt
for ventepenge, der tillægges i henhold til de før 1. juli 1969 gældende
regler.«
2. Overskriften til kapitel 15 a affattes således:
»Nordiske statsborgere og EF-statsborgere«.
3. I § 58 c indsættes som nyt stk. 1:
»Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet
bestemme, at statsborgere i de øvrige nordiske lande, der ansættes i staten,
folkeskolen eller folkekirken, ansættes på tilsvarende vilkår som
tjenestemænd.«
Stk. 1 bliver herefter stk. 2.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. § 32, stk. 3, nr. 2, og stk. 4, som affattet i § 1, nr. 1,
har virkning for rådighedsløn og ventepenge til tjenestemænd, der afskediges
til fratræden 30. juni 1994 eller senere.
Stk. 3. Der ydes ikke rådighedsløn eller ventepenge til
tjenestemænd, der er afskediget eller afskediges til fratræden før 30. juni
1994, og som opnår ansættelse, der efter tjenestemandspensionslovens § 4
medregnes i pensionsalderen som tjenestemand.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, jf.
lovbekendtgørelse nr. 671 af 2. oktober 1986, som ændret ved lov nr. 885 af
23. december 1987 og lov nr. 384 af 13. juni 1990, foretages følgende
ændringer:
1. § 32 affattes således:
» § 32. En tjenestemand, der afskediges, fordi ændringer i
forvaltningens organisation eller arbejdsform medfører, at stillingen
nedlægges, bevarer sin hidtidige løn i 3 år, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 2. Den, der modtager rådighedsløn efter stk. 1, er omfattet
af reglerne i §§ 12 og 13.
Stk. 3. Der ydes ikke rådighedsløn til den, der
1) ansættes i eller får anvist en anden stilling, som den pågældende har
pligt til at overtage efter §§ 12 og 13,
2) er fyldt 67 år,
3) har opnået den for stillingen fastsatte afgangsalder, eller
4) på afskedstidspunktet på grund af sygdom eller uegnethed ikke er i
stand til at overtage en stilling, som den pågældende efter §§ 12 og 13 ville
have pligt til at overtage.
Stk. 4. Finansministeren fastsætter bestemmelser om, at udbetaling
af rådighedsløn midlertidigt standses helt eller delvis til den, der
1) opnår ansættelse, som efter tjenestemandspensionslovens § 4 medregnes i
pensionsalderen som tjenestemand, og som ikke er omfattet af stk. 3, nr. 1,
2) opnår anden ansættelse på andre vilkår end tjenestemandsvilkår inden
for det i tjenestemandspensionslovens § 4 a, stk. 1, nævnte område, eller
3) opnår ansættelse i et aktieselskab, som efter en opgaveomlægning
varetager de arbejdsopgaver, inden for hvilke den pågældende var beskæftiget
som ansat i staten, folkeskolen eller folkekirken, og hvori staten ejer mere
end 50 pct. af aktierne.
Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse
for ventepenge, der tillægges i henhold til de før 1. juli 1969 gældende
regler.«
2. Overskriften til kapitel 15 a affattes således:
»Nordiske statsborgere og EF-statsborgere«
3. I § 58 c indsættes som nyt stk. 1:
»Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet
bestemme, at statsborgere i de øvrige nordiske lande, der ansættes i staten,
folkeskolen eller folkekirken, ansættes på tilsvarende vilkår som
tjenestemænd.«
Stk. 1 bliver herefter stk. 2.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. § 32, stk. 3, nr. 2, og stk. 4, som affattet i § 1, nr. 1,
har virkning for rådighedsløn og ventepenge til tjenestemænd, der afskediges
til fratræden 30. juni 1994 eller senere.
Stk. 3. Der ydes ikke rådighedsløn eller ventepenge til
tjenestemænd, der er afskediget eller afskediges til fratræden før 30. juni
1994, og som opnår ansættelse, som efter tjenestemandspensionslovens § 4
medregnes i pensionsalderen som tjenestemand.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
I § 1, nr. 1, indeholdes forslag til ændringer i bestemmelsen om
rådighedsløn og ventepenge.
Udgangspunktet for tjenestemandskommissionen af 1965, hvis betænkning lå
til grund for lovændringen på tjenestemandsområdet i 1969, var bl.a., at
tjenestemandssystemet skulle gøres mere fleksibelt samtidig med, at
tjenestemændene fortsat skulle have tryghed i ansættelsen.
Det blev derfor ved lovgivningen pålagt tjenestemænd inden for visse
grænser at tåle forandringer i deres stilling, uden at dette gav dem krav på
pension. Endvidere fandt kommissionen, at opretholdelse af
ventepengeinstituttet i sin eksisterende form ikke var nødvendigt, men at der
ville være taget fornødent hensyn til tjenestemænds krav på tryghed med en
regel om ret til rådighedsløn i tre år, såfremt ændringer i forvaltningens
organisation eller arbejdsform nødvendiggjorde nedlæggelse af tjenestemandens
stilling, og der ikke inden for eller uden for pågældendes ansættelsesområde
kunne anvises den pågældende en passende stilling.
Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår det, at kommissionen er gået ud
fra, at ansættelsesområderne for tjenestemænd blev så vide, og at der blev
fastsat sådanne hensigtsmæssige regler for behandling af spørgsmål om
overgang til andet ansættelsesområde, at det kun i sjældne
undtagelsestilfælde ville være påkrævet at anvende bestemmelsen om
rådighedsløn.
Forudsætningen om, at der alene ville blive tale om sjældne
undtagelsestilfælde, har vist sig ikke at holde, og samtidig er
overenskomstansættelse blevet mere almindelig i det offentlige, således at
det ikke er ualmindeligt, at en tjenestemand, der er afskediget med
rådighedsløn, har mulighed for at få ansættelse på andre vilkår i det
offentlige.
For at undgå at de pågældende på denne måde får udbetalt dobbelt løn
(rådighedsløn + løn i den nye stilling), har staten og nogle kommuner indført
en praksis, der betyder, at den pågældende tjenestemand kun får en løn i
stillingen, der svarer til det beløb, der udgør forskellen mellem lønnen i
stillingen og den pågældendes rådighedsløn. Denne konstruktion har været
nødvendig, da der ikke hidtil har været hjemmel til at inddrage
rådighedslønnen, medmindre den pågældende på ny fik ansættelse, som efter
tjenestemandspensionslovens § 4 blev medregnet i pensionsalderen.
Lovforslaget tilsigter at skabe en sådan hjemmel, således at det bliver
muligt midlertidigt at afbryde udbetalingen af rådighedsløn helt eller
delvis, hvis den tidligere tjenestemand bliver ansat i staten, folkeskolen,
folkekirken, Folketinget, under Københavns kommunale skolevæsen, Grønlands
hjemmestyre, Færøernes landsstyre, en kommune, et koncessioneret selskab
eller en stats- eller kommunegaranteret virksomhed på andre vilkår end
tjenestemandsvilkår.
En tilsvarende mulighed for midlertidigt at afbryde udbetalingen af
rådighedsløn helt eller delvis foreslås indført i de tilfælde, hvor en
tjenestemand i forbindelse med en opgaveomlægning følger med over i den nye
virksomhed, som efter opgaveomlægningen varetager de arbejdsopgaver, som den
pågældende var beskæftiget med som ansat i staten, folkeskolen eller
folkekirken.
Det foreslås endvidere, at rådighedsløn falder væk, når personen fylder 67
år.
Baggrunden herfor er, at det generelt må antages, at tjenestemænd, der har
nået den alder, ikke vil kunne omplaceres til en passende stilling og derfor
ikke opfylder de generelle betingelser for at kunne få rådighedsløn.
Endvidere er der i § 1, nr. 3, stillet forslag om, at nordiske
statsborgere i visse tilfælde kan ansættes på tilsvarende vilkår som
tjenestemænd.
Forslaget om ændring af bestemmelserne om rådighedsløn kan medføre mindre
besparelser. Forslaget om nordiske statsborgere kan medføre udgifter til
rådighedsløn ved nedlæggelse af stillinger.
Lovforslaget har været forhandlet med de kommunale lønorganer. Endvidere
har lovforslaget i medfør af tjenestemandslovens § 48 været forhandlet med de
forhandlingsberettigede centralorganisationer.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det er en forudsætning for at få rådighedsløn, at tjenestemanden er i
stand til at overtage en anden passende stilling.
I en situation, hvor tjenestemanden er sidst i 60'erne, er det normalt
ikke sandsynligt, at den pågældende findes egnet til at udfylde og omstille
sig til en anden passende stilling, og den pågældende har nået en alder, hvor
pensionering er naturlig. Arbejdsgiveren vil derfor være utilbøjelig til at
søge at pålægge den pågældende at overtage en anden stilling, og ovennævnte
forudsætning vil således ikke reelt være opfyldt.
Det foreslås derfor som stk. 3, nr. 2, at indføje en bestemmelse om, at
tjenestemænd ikke kan få rådighedsløn ud over det 67. år. Pensionen vil
derfor komme til udbetaling fra den 1. i måneden efter det fyldte 67. år.
I det samtidig forelagte forslag til lov om ændring af lov om
tjenestemandspension foreslås det, at hele den periode, hvor tjenestemanden
ville have været berettiget til rådighedsløn/ventepenge, hvis pågældende ikke
var fyldt 67 år, medregnes ved opgørelse af pensionsalderen.
Bestemmelsen får først virkning for tjenestemænd, der fratræder så længe
efter lovens ikrafttræden, at den ikke kommer til at berøre tjenestemænd, der
med vished har kunnet forudse, at afsked med rådighedsløn ville blive aktuel.
På denne baggrund kan forslaget ikke antages at stride imod grundlovens §
73, jf. at Bent Christensen i responsum af 14. august 1962 antager, at
afskaffelse af en potentiel ret til ventepenge ikke kan anses som
ekspropriation i henhold til grundlovens § 73. (Se 2. betænkning fra
Administrationsudvalget af 1960, bet. 320/62, s. 104).
Det foreslås endvidere som stk. 3, nr. 4, at indsætte en bestemmelse om,
at en tjenestemand ikke har krav på rådighedsløn, selv om pågældende
afskediges på grund af stillingsnedlæggelse, hvis den pågældende på grund af
sygdom eller uegnethed ikke på afskedstidspunktet er i stand til at overtage
en anden stilling, som pågældende efter §§ 12 og 13 har pligt til at
overtage. Tjenestemanden vil i denne situation være berettiget til pension
efter de almindelige regler herom.
Bestemmelsen præciserer den hidtil fulgte praksis på området.
Bestemmelsen adskiller sig fra stk. 3, nr. 1, ved at det på
afskedstidspunktet ikke kræves, at der konkret tilbydes den pågældende en
passende stilling. Det er tilstrækkeligt, at styrelsen kan godtgøre
sygdommen/uegnetheden.
I stk. 4, nr. 1, foreslås det, at finansministeren bemyndiges til at
fastsætte bestemmelser om, at udbetalingen af rådighedsløn midlertidigt
ophører helt eller delvis ved opnåelse af offentlig ansættelse, som efter
tjenestemandspensionslovens § 4 medregnes i pensionsalderen.
I stk. 4, nr. 2, foreslås en tilsvarende bemyndigelse for finansministeren
til at fastsætte regler, i tilfælde hvor den pågældende opnår offentlig
ansættelse på andre vilkår end tjenestemandsvilkår.
Hidtil har enhver ansættelse, der efter tjenestemandspensionslovens § 4
kan medregnes i pensionsalderen som tjenestemand, bevirket, at
rådighedslønnen bortfaldt. Det vil sige, at f.eks. også ansættelse, hvortil
er knyttet medlemskab af en statsgaranteret pensionsordning, har bevirket, at
rådighedslønnen bortfalder, uanset at den nye beskæftigelse ikke er forbundet
med ret til rådighedsløn eller aktuel pension.
Anden offentlig ansættelse end ansættelse med
tjenestemandspensionsrettigheder har ikke betydet bortfald af rådighedsløn,
men staten og nogle kommuner har udbetalt forskelsløn for at hindre, at
pågældende fik både løn og rådighedsløn. Herom henvises til de almindelige
bemærkninger.
Rådighedslønnen vil som hidtil altid bortfalde, hvis den pågældende bliver
anvist eller selv opnår ansættelse i en stilling, som pågældende er pligtig
at overtage i henhold til tjenestemandslovens §§ 12 og 13.
Efter den nu foreslåede bestemmelse vil finansministeren skulle fastsætte
regler om, i hvilket omfang udbetaling af rådighedsløn skal standses helt
eller delvis, når den pågældende søger og får anden offentlig ansættelse.
Ved udarbejdelsen af disse regler, som vil blive forhandlet med de
forhandlingsberettigede centralorganisationer, vil der bl.a. blive foretaget
en samlet vurdering af, hvilke vilkår der skal gælde, når tidligere
tjenestemænd i rådighedslønsperioden får offentlig ansættelse, herunder en
afklaring af de pensionsmæssige konsekvenser af en ny
tjenestemandsansættelse.
Reglerne vil muliggøre, at udbetaling af rådighedsløn midlertidigt vil
kunne ophøre ved ansættelse i staten, folkeskolen, folkekirken, Folketinget,
under Københavns kommunale skolevæsen, Færøernes landsstyre, Grønlands
hjemmestyre, i en (amts)kommune, et koncessioneret selskab eller en stats-
eller kommunegaranteret virksomhed.
Sådanne regler skal som nævnt sikre, at en tjenestemand, der er berettiget
til rådighedsløn og får ansættelse som nævnt, ikke kan få dobbelt løn. Det er
dog forudsat, at rådighedslønnen ikke kan beskæres med et større beløb, end
lønnen i den nye ansættelse udgør.
Midlertidigt ophør af udbetaling af rådighedslønnen betyder, at hvis den
pågældendes beskæftigelse ophører inden for 3-års-perioden, vil
rådighedslønnen blive udbetalt for den resterende periode, indtil der er gået
3 år fra afskedstidspunktet, eller indtil den pågældende fylder 67 år, eller
indtil den pågældende skulle være fratrådt på grund af alder, hvorefter
pågældende overgår til pension.
Tilsvarende foreslås det i stk. 4, nr. 3, at udbetalingen af rådighedsløn
midlertidigt kan ophøre, hvis en tjenestemand, der er afskediget med
rådighedsløn, ansættes i et aktieselskab, der ved en opgaveomlægning har
overtaget de opgaveområder, hvor tjenestemanden tidligere var ansat. Det er
ikke en forudsætning for anvendelse af bestemmelsen, at den tidligere
tjenestemand beskæftiges med præcis de samme arbejdsopgaver eller i præcis de
samme funktioner som under tjenestemandsansættelsen. Det forudsættes dog, at
der er tale om beslægtede arbejdsopgaver, som tjenestemanden ville være
forpligtet til at varetage i henhold til tjenestemandslovens §§ 12 og 13.
Tjenestemænd, der er udnævnt i deres stilling inden 1. juli 1969, er
omfattet af reglerne i lønnings- og pensionsloven fra 1958, hvilket betyder,
at de pågældende, hvis de afskediges, fordi deres stillinger nedlægges, er
berettiget til ventepenge i stedet for rådighedsløn.
For at sidestille personer, der får ventepenge, med personer, der får
rådighedsløn, foreslås det, at de foreslåede bestemmelser i stk. 3 og 4 skal
finde tilsvarende anvendelse for udbetaling af ventepenge.
Bestemmelsen viderefører det princip, der er indeholdt i det gældende stk.
2.
Øvrige ændringer i bestemmelsen er af redaktionel karakter.
Til nr. 2
Forslaget er en følge af forslaget i nr. 3.
Til nr. 3
Det foreslås, at der indføres bestemmelser i tjenestemandsloven om
ansættelse af nordiske statsborgere på tilsvarende vilkår som tjenestemænd.
Efter tjenestemandslovens § 58 c, der blev indsat ved lov nr. 384 af 13.
juni 1990, kan finansministeren efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet
bestemme, at personer, der ansættes i staten, folkeskolen eller folkekirken i
henhold til De Europæiske Fællesskabers regler om arbejdskraftens frie
bevægelighed, ansættes på tilsvarende vilkår som tjenestemænd.
Endvidere kan finansministeren efter tjenestemandspensionslovens § 19,
stk. 2, der blev indsat ved lov nr. 383 af 13. juni 1990, efter indhentet
udtalelse fra Lønningsrådet bestemme, at de pågældende EF-statsborgere i
pensionsmæssig henseende behandles efter reglerne i
tjenestemandspensionsloven.
Tjenestemandsloven indeholder ikke en bestemmelse om ansættelse af
nordiske statsborgere svarende til § 58 c. Derimod kan finansministeren efter
tjenestemandspensionslovens § 19, stk. 1, efter indhentet udtalelse fra
Lønningsrådet bestemme, at statsborgere i de øvrige nordiske lande, der har
ansættelse i staten, folkeskolen og folkekirken på tilsvarende vilkår som
tjenestemænd, i pensionsmæssig henseende behandles efter reglerne i
tjenestemandspensionsloven.
De nordiske statsborgere, der er omfattet af tjenestemandspensionslovens §
19, stk. 1, er ikke undergivet tjenestemandslovens bestemmelser om
disciplinærforfølgning, og de har ikke krav på rådighedsløn ved nedlæggelse
af stillingen. Efter Finansministeriets opfattelse bør nordiske statsborgere
imidlertid på disse områder sidestilles med tjenestemænd og med
EF-statsborgere, der er omfattet af tjenestemandslovens § 58 c.
Forslaget indebærer, at finansministeren efter indhentet udtalelse fra
Lønningsrådet kan bestemme, at statsborgere i de øvrige nordiske lande, der
ansættes i staten, folkeskolen eller folkekirken, ansættes på tilsvarende
vilkår som tjenestemænd, herunder tjenestemandslovens kapitel 4 om
suspension, disciplinærforfølgning og injuriesøgsmål, § 32 om rådighedsløn
ved nedlæggelse af stillingen samt kapitel 12 om Tjenestemandsretten.
De pågældende forudsættes udnævnt af vedkommende minister eller den,
ministeren ved bekendtgørelse i henhold til tjenestemandslovens § 3 har
overladt udnævnelseskompetencen til, eller af den myndighed, som i øvrigt
udnævner tjenestemænd. Kapitel I i lov nr. 173 af 28. april 1971 om kongelig
udnævnelse af visse tjenestemænd finder dog ikke anvendelse i disse tilfælde.
Bestemmelsen vil ikke blive anvendt ved ansættelse i stillinger, som efter
danske regler besættes på andre vilkår end tjenestemandsvilkår, f.eks.
ansættelse i henhold til overenskomst.
Forholdet mellem tjenestemandslovens § 58 c, tjenestemandspensionslovens §
19, stk. 2, og grundlovens § 27 er behandlet i Folketingets
Arbejdsmarkedsudvalgs betænkning af 16. maj 1990 (Folketingstidende 1989-90,
Tillæg B, spalte 1359).
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende. § 1, nr. 1, om rådighedsløn og ventepenge får dog først fuldt ud
virkning for tjenestemænd, der afskediges til fratræden den 30. juni 1994
eller senere.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, jf.
lovbekendtgørelse nr. 671 af 2. oktober 1986, som ændret ved lov nr. 885 af
23. december 1987 og lov nr. 384 af 13. juni 1990, foretages følgende
ændringer:
1. § 32 affattes således:
»§ 32. En tjenestemand, der afskediges, fordi ændringer i
forvaltningens organisation eller arbejdsform medfører, at stillingen
nedlægges, bevarer sin hidtidige løn i 3 år, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 2. Den, der modtager rådighedsløn efter stk. 1, er omfattet
af reglerne i §§ 12 og 13.
Stk. 3. Der ydes ikke rådighedsløn til den, der
1) ansættes i eller får anvist en anden stilling, som den pågældende har
pligt til at overtage efter §§ 12 og 13,
2) er fyldt 67 år,
3) har opnået den for stillingen fastsatte afgangsalder, eller
4) på afskedstidspunktet på grund af sygdom eller uegnethed ikke er i
stand til at overtage en stilling, som den pågældende efter §§ 12 og 13 ville
have pligt til at overtage.
Stk. 4. Finansministeren fastsætter bestemmelser om, at udbetaling
af rådighedsløn midlertidigt standses helt eller delvis til den, der
1) opnår ansættelse, som efter tjenestemandspensionslovens § 4 medregnes i
pensionsalderen som tjenestemand, og som ikke er omfattet af stk. 3, nr. 1,
2) opnår anden ansættelse på andre vilkår end tjenestemandsvilkår inden
for det i tjenestemandspensionslovens § 4 a, stk. 1, nævnte område, eller
3) opnår ansættelse i et aktieselskab, som efter en opgaveomlægning
varetager de arbejdsopgaver, inden for hvilke den pågældende var beskæftiget
som ansat i staten, folkeskolen eller folkekirken, og hvori staten ejer mere
end 50 pct. af aktierne.
Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse
for ventepenge, der tillægges i henhold til de før 1. juli 1969 gældende
regler.«
§ 32. Hvis en tjenestemand afskediges, fordi ændringer i
forvaltningens organisation eller arbejdsform medfører, at hans stilling
nedlægges, og det ikke er muligt at anvise ham en anden stilling, som han
efter §§ 12 -13 har pligt til at overtage, bevarer han sin hidtidige lønning
i 3 år, dog ikke længere end til den for stillingen fastsatte afgangsalder. I
denne periode er han omfattet af reglerne i §§ 12-13.
Stk. 2. Såfremt den pågældende opnår ansættelse, som efter
tjenestemandspensionslovens § 4 medregnes i pensionsalderen som tjenestemand,
inddrages den i stk. 1 omtalte rådighedsløn. Tilsvarende gælder for
ventepente, der måtte være tillagt tjenestemænd i medfør af den forud for 1.
juli 1969 gældende tjenestemandslovgivning.
2. Overskriften til kapitel 15 a affattes således:
»Nordiske statsborgere og EF-statsborgere«
Kapitel 15 a
EF-statsborgere
3. I § 58 c indsættes som nyt stk. 1:
»Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet
bestemme, at statsborgere i de øvrige nordiske lande, der ansættes i staten,
folkeskolen eller folkekirken, ansættes på tilsvarende vilkår som
tjenestemænd.«
Stk. 1 bliver herefter stk. 2.
§ 58 c. Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra
Lønningsrådet bestemme, at personer, der ansættes i staten, folkeskolen eller
folkekirken i henhold til De Europæiske Fællesskabers regler om
arbejdskraftens frie bevægelighed, ansættes på tilsvarende vilkår som
tjenestemænd.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Domstolens dom (Anden Afdeling) af 26. september 2013. — Dansk Jurist- og Økonomforbund mod Indenrigs- og Sundhedsministeriet. EU-domme · 26. september 2013
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat J. Kokott fremsat den 7. februar 2013. — Dansk Jurist- og Økonomforbund mod Indenrigs- og Sundhedsministeriet. EU-domme · 7. februar 2013
- 1990 LSF 202 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATENS TJENESTEMÆND I GRØNLAND Retsinformation · 10. juni 1991
- Cirkulære om rådighedsløn og ventepenge (* 1) Retsinformation · 4. august 1994
- Skrivelse med redegørelse for den retsstilling, som tjenestemænd ved statens gymnasieskoler og kursus vil få som følge af loven om (amts)kommuners overtagelse af skolerne og kurserne Retsinformation · 1. oktober 1997
- Genberegning af benchmarking krav Klagenævn (Nævnenes Hus) · 17. november 2008