Spring til indhold

Retsinformation

1990 LSF 200 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM TJENESTEMÆND I STATEN, FOLKESKOLEN OG FOLKEKIRKEN

1990/2 LSF 200Lovforslag som fremsatFolketinget11. juni 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, jf.

lovbekendtgørelse nr. 671 af 2. oktober 1986, som ændret ved lov nr. 885 af

23. december 1987 og lov nr. 384 af 13. juni 1990, foretages følgende

ændringer:

1. § 32 affattes således:

» § 32. En tjenestemand, der afskediges, fordi ændringer i

forvaltningens organisation eller arbejdsform medfører, at stillingen

nedlægges, bevarer sin hidtidige løn i 3 år, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2. Den, der modtager rådighedsløn efter stk. 1, er omfattet

af reglerne i §§ 12 og 13.

Stk. 3. Der ydes ikke rådighedsløn til den, der

1) ansættes i eller får anvist en anden stilling, som den pågældende har

pligt til at overtage efter §§ 12 og 13,

2) er fyldt 67 år,

3) har opnået den for stillingen fastsatte afgangsalder eller

4) på afskedstidspunktet på grund af sygdom eller uegnethed ikke er i

stand til at overtage en stilling, som den pågældende efter §§ 12 og 13 ville

have pligt til at overtage.

Stk. 4. Finansministeren fastsætter bestemmelser om, at udbetaling

af rådighedsløn midlertidigt standses helt eller delvis til den, der

1) opnår ansættelse, som efter tjenestemandspensionslovens § 4 medregnes i

pensionsalderen som tjenestemand, og som ikke er omfattet af stk. 3, nr. 1,

2) opnår anden ansættelse på andre vilkår end tjenestemandsvilkår inden

for det i tjenestemandspensionslovens § 4 a, stk. 1, nævnte område eller

3) opnår ansættelse i et aktieselskab, som efter en opgaveomlægning

varetager de arbejdsopgaver, inden for hvilke den pågældende var beskæftiget

som ansat i staten, folkeskolen eller folkekirken, og hvori staten ejer mere

end 50 pct. af aktierne.

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse

Læs alt

for ventepenge, der tillægges i henhold til de før 1. juli 1969 gældende

regler.«

2. Overskriften til kapitel 15 a affattes således:

»Nordiske statsborgere og EF-statsborgere«.

3. I § 58 c indsættes som nyt stk. 1:

»Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet

bestemme, at statsborgere i de øvrige nordiske lande, der ansættes i staten,

folkeskolen eller folkekirken, ansættes på tilsvarende vilkår som

tjenestemænd.«

Stk. 1 bliver herefter stk. 2.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. § 32, stk. 3, nr. 2, og stk. 4, som affattet i § 1, nr. 1,

har virkning for rådighedsløn og ventepenge til tjenestemænd, der afskediges

til fratræden 30. juni 1994 eller senere.

Stk. 3. Der ydes ikke rådighedsløn eller ventepenge til

tjenestemænd, der er afskediget eller afskediges til fratræden før 30. juni

1994, og som opnår ansættelse, der efter tjenestemandspensionslovens § 4

medregnes i pensionsalderen som tjenestemand.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, jf.

lovbekendtgørelse nr. 671 af 2. oktober 1986, som ændret ved lov nr. 885 af

23. december 1987 og lov nr. 384 af 13. juni 1990, foretages følgende

ændringer:

1. § 32 affattes således:

» § 32. En tjenestemand, der afskediges, fordi ændringer i

forvaltningens organisation eller arbejdsform medfører, at stillingen

nedlægges, bevarer sin hidtidige løn i 3 år, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2. Den, der modtager rådighedsløn efter stk. 1, er omfattet

af reglerne i §§ 12 og 13.

Stk. 3. Der ydes ikke rådighedsløn til den, der

1) ansættes i eller får anvist en anden stilling, som den pågældende har

pligt til at overtage efter §§ 12 og 13,

2) er fyldt 67 år,

3) har opnået den for stillingen fastsatte afgangsalder, eller

4) på afskedstidspunktet på grund af sygdom eller uegnethed ikke er i

stand til at overtage en stilling, som den pågældende efter §§ 12 og 13 ville

have pligt til at overtage.

Stk. 4. Finansministeren fastsætter bestemmelser om, at udbetaling

af rådighedsløn midlertidigt standses helt eller delvis til den, der

1) opnår ansættelse, som efter tjenestemandspensionslovens § 4 medregnes i

pensionsalderen som tjenestemand, og som ikke er omfattet af stk. 3, nr. 1,

2) opnår anden ansættelse på andre vilkår end tjenestemandsvilkår inden

for det i tjenestemandspensionslovens § 4 a, stk. 1, nævnte område, eller

3) opnår ansættelse i et aktieselskab, som efter en opgaveomlægning

varetager de arbejdsopgaver, inden for hvilke den pågældende var beskæftiget

som ansat i staten, folkeskolen eller folkekirken, og hvori staten ejer mere

end 50 pct. af aktierne.

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse

for ventepenge, der tillægges i henhold til de før 1. juli 1969 gældende

regler.«

2. Overskriften til kapitel 15 a affattes således:

»Nordiske statsborgere og EF-statsborgere«

3. I § 58 c indsættes som nyt stk. 1:

»Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet

bestemme, at statsborgere i de øvrige nordiske lande, der ansættes i staten,

folkeskolen eller folkekirken, ansættes på tilsvarende vilkår som

tjenestemænd.«

Stk. 1 bliver herefter stk. 2.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. § 32, stk. 3, nr. 2, og stk. 4, som affattet i § 1, nr. 1,

har virkning for rådighedsløn og ventepenge til tjenestemænd, der afskediges

til fratræden 30. juni 1994 eller senere.

Stk. 3. Der ydes ikke rådighedsløn eller ventepenge til

tjenestemænd, der er afskediget eller afskediges til fratræden før 30. juni

1994, og som opnår ansættelse, som efter tjenestemandspensionslovens § 4

medregnes i pensionsalderen som tjenestemand.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

I § 1, nr. 1, indeholdes forslag til ændringer i bestemmelsen om

rådighedsløn og ventepenge.

Udgangspunktet for tjenestemandskommissionen af 1965, hvis betænkning lå

til grund for lovændringen på tjenestemandsområdet i 1969, var bl.a., at

tjenestemandssystemet skulle gøres mere fleksibelt samtidig med, at

tjenestemændene fortsat skulle have tryghed i ansættelsen.

Det blev derfor ved lovgivningen pålagt tjenestemænd inden for visse

grænser at tåle forandringer i deres stilling, uden at dette gav dem krav på

pension. Endvidere fandt kommissionen, at opretholdelse af

ventepengeinstituttet i sin eksisterende form ikke var nødvendigt, men at der

ville være taget fornødent hensyn til tjenestemænds krav på tryghed med en

regel om ret til rådighedsløn i tre år, såfremt ændringer i forvaltningens

organisation eller arbejdsform nødvendiggjorde nedlæggelse af tjenestemandens

stilling, og der ikke inden for eller uden for pågældendes ansættelsesområde

kunne anvises den pågældende en passende stilling.

Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår det, at kommissionen er gået ud

fra, at ansættelsesområderne for tjenestemænd blev så vide, og at der blev

fastsat sådanne hensigtsmæssige regler for behandling af spørgsmål om

overgang til andet ansættelsesområde, at det kun i sjældne

undtagelsestilfælde ville være påkrævet at anvende bestemmelsen om

rådighedsløn.

Forudsætningen om, at der alene ville blive tale om sjældne

undtagelsestilfælde, har vist sig ikke at holde, og samtidig er

overenskomstansættelse blevet mere almindelig i det offentlige, således at

det ikke er ualmindeligt, at en tjenestemand, der er afskediget med

rådighedsløn, har mulighed for at få ansættelse på andre vilkår i det

offentlige.

For at undgå at de pågældende på denne måde får udbetalt dobbelt løn

(rådighedsløn + løn i den nye stilling), har staten og nogle kommuner indført

en praksis, der betyder, at den pågældende tjenestemand kun får en løn i

stillingen, der svarer til det beløb, der udgør forskellen mellem lønnen i

stillingen og den pågældendes rådighedsløn. Denne konstruktion har været

nødvendig, da der ikke hidtil har været hjemmel til at inddrage

rådighedslønnen, medmindre den pågældende på ny fik ansættelse, som efter

tjenestemandspensionslovens § 4 blev medregnet i pensionsalderen.

Lovforslaget tilsigter at skabe en sådan hjemmel, således at det bliver

muligt midlertidigt at afbryde udbetalingen af rådighedsløn helt eller

delvis, hvis den tidligere tjenestemand bliver ansat i staten, folkeskolen,

folkekirken, Folketinget, under Københavns kommunale skolevæsen, Grønlands

hjemmestyre, Færøernes landsstyre, en kommune, et koncessioneret selskab

eller en stats- eller kommunegaranteret virksomhed på andre vilkår end

tjenestemandsvilkår.

En tilsvarende mulighed for midlertidigt at afbryde udbetalingen af

rådighedsløn helt eller delvis foreslås indført i de tilfælde, hvor en

tjenestemand i forbindelse med en opgaveomlægning følger med over i den nye

virksomhed, som efter opgaveomlægningen varetager de arbejdsopgaver, som den

pågældende var beskæftiget med som ansat i staten, folkeskolen eller

folkekirken.

Det foreslås endvidere, at rådighedsløn falder væk, når personen fylder 67

år.

Baggrunden herfor er, at det generelt må antages, at tjenestemænd, der har

nået den alder, ikke vil kunne omplaceres til en passende stilling og derfor

ikke opfylder de generelle betingelser for at kunne få rådighedsløn.

Endvidere er der i § 1, nr. 3, stillet forslag om, at nordiske

statsborgere i visse tilfælde kan ansættes på tilsvarende vilkår som

tjenestemænd.

Forslaget om ændring af bestemmelserne om rådighedsløn kan medføre mindre

besparelser. Forslaget om nordiske statsborgere kan medføre udgifter til

rådighedsløn ved nedlæggelse af stillinger.

Lovforslaget har været forhandlet med de kommunale lønorganer. Endvidere

har lovforslaget i medfør af tjenestemandslovens § 48 været forhandlet med de

forhandlingsberettigede centralorganisationer.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det er en forudsætning for at få rådighedsløn, at tjenestemanden er i

stand til at overtage en anden passende stilling.

I en situation, hvor tjenestemanden er sidst i 60'erne, er det normalt

ikke sandsynligt, at den pågældende findes egnet til at udfylde og omstille

sig til en anden passende stilling, og den pågældende har nået en alder, hvor

pensionering er naturlig. Arbejdsgiveren vil derfor være utilbøjelig til at

søge at pålægge den pågældende at overtage en anden stilling, og ovennævnte

forudsætning vil således ikke reelt være opfyldt.

Det foreslås derfor som stk. 3, nr. 2, at indføje en bestemmelse om, at

tjenestemænd ikke kan få rådighedsløn ud over det 67. år. Pensionen vil

derfor komme til udbetaling fra den 1. i måneden efter det fyldte 67. år.

I det samtidig forelagte forslag til lov om ændring af lov om

tjenestemandspension foreslås det, at hele den periode, hvor tjenestemanden

ville have været berettiget til rådighedsløn/ventepenge, hvis pågældende ikke

var fyldt 67 år, medregnes ved opgørelse af pensionsalderen.

Bestemmelsen får først virkning for tjenestemænd, der fratræder så længe

efter lovens ikrafttræden, at den ikke kommer til at berøre tjenestemænd, der

med vished har kunnet forudse, at afsked med rådighedsløn ville blive aktuel.

På denne baggrund kan forslaget ikke antages at stride imod grundlovens §

73, jf. at Bent Christensen i responsum af 14. august 1962 antager, at

afskaffelse af en potentiel ret til ventepenge ikke kan anses som

ekspropriation i henhold til grundlovens § 73. (Se 2. betænkning fra

Administrationsudvalget af 1960, bet. 320/62, s. 104).

Det foreslås endvidere som stk. 3, nr. 4, at indsætte en bestemmelse om,

at en tjenestemand ikke har krav på rådighedsløn, selv om pågældende

afskediges på grund af stillingsnedlæggelse, hvis den pågældende på grund af

sygdom eller uegnethed ikke på afskedstidspunktet er i stand til at overtage

en anden stilling, som pågældende efter §§ 12 og 13 har pligt til at

overtage. Tjenestemanden vil i denne situation være berettiget til pension

efter de almindelige regler herom.

Bestemmelsen præciserer den hidtil fulgte praksis på området.

Bestemmelsen adskiller sig fra stk. 3, nr. 1, ved at det på

afskedstidspunktet ikke kræves, at der konkret tilbydes den pågældende en

passende stilling. Det er tilstrækkeligt, at styrelsen kan godtgøre

sygdommen/uegnetheden.

I stk. 4, nr. 1, foreslås det, at finansministeren bemyndiges til at

fastsætte bestemmelser om, at udbetalingen af rådighedsløn midlertidigt

ophører helt eller delvis ved opnåelse af offentlig ansættelse, som efter

tjenestemandspensionslovens § 4 medregnes i pensionsalderen.

I stk. 4, nr. 2, foreslås en tilsvarende bemyndigelse for finansministeren

til at fastsætte regler, i tilfælde hvor den pågældende opnår offentlig

ansættelse på andre vilkår end tjenestemandsvilkår.

Hidtil har enhver ansættelse, der efter tjenestemandspensionslovens § 4

kan medregnes i pensionsalderen som tjenestemand, bevirket, at

rådighedslønnen bortfaldt. Det vil sige, at f.eks. også ansættelse, hvortil

er knyttet medlemskab af en statsgaranteret pensionsordning, har bevirket, at

rådighedslønnen bortfalder, uanset at den nye beskæftigelse ikke er forbundet

med ret til rådighedsløn eller aktuel pension.

Anden offentlig ansættelse end ansættelse med

tjenestemandspensionsrettigheder har ikke betydet bortfald af rådighedsløn,

men staten og nogle kommuner har udbetalt forskelsløn for at hindre, at

pågældende fik både løn og rådighedsløn. Herom henvises til de almindelige

bemærkninger.

Rådighedslønnen vil som hidtil altid bortfalde, hvis den pågældende bliver

anvist eller selv opnår ansættelse i en stilling, som pågældende er pligtig

at overtage i henhold til tjenestemandslovens §§ 12 og 13.

Efter den nu foreslåede bestemmelse vil finansministeren skulle fastsætte

regler om, i hvilket omfang udbetaling af rådighedsløn skal standses helt

eller delvis, når den pågældende søger og får anden offentlig ansættelse.

Ved udarbejdelsen af disse regler, som vil blive forhandlet med de

forhandlingsberettigede centralorganisationer, vil der bl.a. blive foretaget

en samlet vurdering af, hvilke vilkår der skal gælde, når tidligere

tjenestemænd i rådighedslønsperioden får offentlig ansættelse, herunder en

afklaring af de pensionsmæssige konsekvenser af en ny

tjenestemandsansættelse.

Reglerne vil muliggøre, at udbetaling af rådighedsløn midlertidigt vil

kunne ophøre ved ansættelse i staten, folkeskolen, folkekirken, Folketinget,

under Københavns kommunale skolevæsen, Færøernes landsstyre, Grønlands

hjemmestyre, i en (amts)kommune, et koncessioneret selskab eller en stats-

eller kommunegaranteret virksomhed.

Sådanne regler skal som nævnt sikre, at en tjenestemand, der er berettiget

til rådighedsløn og får ansættelse som nævnt, ikke kan få dobbelt løn. Det er

dog forudsat, at rådighedslønnen ikke kan beskæres med et større beløb, end

lønnen i den nye ansættelse udgør.

Midlertidigt ophør af udbetaling af rådighedslønnen betyder, at hvis den

pågældendes beskæftigelse ophører inden for 3-års-perioden, vil

rådighedslønnen blive udbetalt for den resterende periode, indtil der er gået

3 år fra afskedstidspunktet, eller indtil den pågældende fylder 67 år, eller

indtil den pågældende skulle være fratrådt på grund af alder, hvorefter

pågældende overgår til pension.

Tilsvarende foreslås det i stk. 4, nr. 3, at udbetalingen af rådighedsløn

midlertidigt kan ophøre, hvis en tjenestemand, der er afskediget med

rådighedsløn, ansættes i et aktieselskab, der ved en opgaveomlægning har

overtaget de opgaveområder, hvor tjenestemanden tidligere var ansat. Det er

ikke en forudsætning for anvendelse af bestemmelsen, at den tidligere

tjenestemand beskæftiges med præcis de samme arbejdsopgaver eller i præcis de

samme funktioner som under tjenestemandsansættelsen. Det forudsættes dog, at

der er tale om beslægtede arbejdsopgaver, som tjenestemanden ville være

forpligtet til at varetage i henhold til tjenestemandslovens §§ 12 og 13.

Tjenestemænd, der er udnævnt i deres stilling inden 1. juli 1969, er

omfattet af reglerne i lønnings- og pensionsloven fra 1958, hvilket betyder,

at de pågældende, hvis de afskediges, fordi deres stillinger nedlægges, er

berettiget til ventepenge i stedet for rådighedsløn.

For at sidestille personer, der får ventepenge, med personer, der får

rådighedsløn, foreslås det, at de foreslåede bestemmelser i stk. 3 og 4 skal

finde tilsvarende anvendelse for udbetaling af ventepenge.

Bestemmelsen viderefører det princip, der er indeholdt i det gældende stk.

2.

Øvrige ændringer i bestemmelsen er af redaktionel karakter.

Til nr. 2

Forslaget er en følge af forslaget i nr. 3.

Til nr. 3

Det foreslås, at der indføres bestemmelser i tjenestemandsloven om

ansættelse af nordiske statsborgere på tilsvarende vilkår som tjenestemænd.

Efter tjenestemandslovens § 58 c, der blev indsat ved lov nr. 384 af 13.

juni 1990, kan finansministeren efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet

bestemme, at personer, der ansættes i staten, folkeskolen eller folkekirken i

henhold til De Europæiske Fællesskabers regler om arbejdskraftens frie

bevægelighed, ansættes på tilsvarende vilkår som tjenestemænd.

Endvidere kan finansministeren efter tjenestemandspensionslovens § 19,

stk. 2, der blev indsat ved lov nr. 383 af 13. juni 1990, efter indhentet

udtalelse fra Lønningsrådet bestemme, at de pågældende EF-statsborgere i

pensionsmæssig henseende behandles efter reglerne i

tjenestemandspensionsloven.

Tjenestemandsloven indeholder ikke en bestemmelse om ansættelse af

nordiske statsborgere svarende til § 58 c. Derimod kan finansministeren efter

tjenestemandspensionslovens § 19, stk. 1, efter indhentet udtalelse fra

Lønningsrådet bestemme, at statsborgere i de øvrige nordiske lande, der har

ansættelse i staten, folkeskolen og folkekirken på tilsvarende vilkår som

tjenestemænd, i pensionsmæssig henseende behandles efter reglerne i

tjenestemandspensionsloven.

De nordiske statsborgere, der er omfattet af tjenestemandspensionslovens §

19, stk. 1, er ikke undergivet tjenestemandslovens bestemmelser om

disciplinærforfølgning, og de har ikke krav på rådighedsløn ved nedlæggelse

af stillingen. Efter Finansministeriets opfattelse bør nordiske statsborgere

imidlertid på disse områder sidestilles med tjenestemænd og med

EF-statsborgere, der er omfattet af tjenestemandslovens § 58 c.

Forslaget indebærer, at finansministeren efter indhentet udtalelse fra

Lønningsrådet kan bestemme, at statsborgere i de øvrige nordiske lande, der

ansættes i staten, folkeskolen eller folkekirken, ansættes på tilsvarende

vilkår som tjenestemænd, herunder tjenestemandslovens kapitel 4 om

suspension, disciplinærforfølgning og injuriesøgsmål, § 32 om rådighedsløn

ved nedlæggelse af stillingen samt kapitel 12 om Tjenestemandsretten.

De pågældende forudsættes udnævnt af vedkommende minister eller den,

ministeren ved bekendtgørelse i henhold til tjenestemandslovens § 3 har

overladt udnævnelseskompetencen til, eller af den myndighed, som i øvrigt

udnævner tjenestemænd. Kapitel I i lov nr. 173 af 28. april 1971 om kongelig

udnævnelse af visse tjenestemænd finder dog ikke anvendelse i disse tilfælde.

Bestemmelsen vil ikke blive anvendt ved ansættelse i stillinger, som efter

danske regler besættes på andre vilkår end tjenestemandsvilkår, f.eks.

ansættelse i henhold til overenskomst.

Forholdet mellem tjenestemandslovens § 58 c, tjenestemandspensionslovens §

19, stk. 2, og grundlovens § 27 er behandlet i Folketingets

Arbejdsmarkedsudvalgs betænkning af 16. maj 1990 (Folketingstidende 1989-90,

Tillæg B, spalte 1359).

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende. § 1, nr. 1, om rådighedsløn og ventepenge får dog først fuldt ud

virkning for tjenestemænd, der afskediges til fratræden den 30. juni 1994

eller senere.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, jf.

lovbekendtgørelse nr. 671 af 2. oktober 1986, som ændret ved lov nr. 885 af

23. december 1987 og lov nr. 384 af 13. juni 1990, foretages følgende

ændringer:

1. § 32 affattes således:

»§ 32. En tjenestemand, der afskediges, fordi ændringer i

forvaltningens organisation eller arbejdsform medfører, at stillingen

nedlægges, bevarer sin hidtidige løn i 3 år, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2. Den, der modtager rådighedsløn efter stk. 1, er omfattet

af reglerne i §§ 12 og 13.

Stk. 3. Der ydes ikke rådighedsløn til den, der

1) ansættes i eller får anvist en anden stilling, som den pågældende har

pligt til at overtage efter §§ 12 og 13,

2) er fyldt 67 år,

3) har opnået den for stillingen fastsatte afgangsalder, eller

4) på afskedstidspunktet på grund af sygdom eller uegnethed ikke er i

stand til at overtage en stilling, som den pågældende efter §§ 12 og 13 ville

have pligt til at overtage.

Stk. 4. Finansministeren fastsætter bestemmelser om, at udbetaling

af rådighedsløn midlertidigt standses helt eller delvis til den, der

1) opnår ansættelse, som efter tjenestemandspensionslovens § 4 medregnes i

pensionsalderen som tjenestemand, og som ikke er omfattet af stk. 3, nr. 1,

2) opnår anden ansættelse på andre vilkår end tjenestemandsvilkår inden

for det i tjenestemandspensionslovens § 4 a, stk. 1, nævnte område, eller

3) opnår ansættelse i et aktieselskab, som efter en opgaveomlægning

varetager de arbejdsopgaver, inden for hvilke den pågældende var beskæftiget

som ansat i staten, folkeskolen eller folkekirken, og hvori staten ejer mere

end 50 pct. af aktierne.

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse

for ventepenge, der tillægges i henhold til de før 1. juli 1969 gældende

regler.«

§ 32. Hvis en tjenestemand afskediges, fordi ændringer i

forvaltningens organisation eller arbejdsform medfører, at hans stilling

nedlægges, og det ikke er muligt at anvise ham en anden stilling, som han

efter §§ 12 -13 har pligt til at overtage, bevarer han sin hidtidige lønning

i 3 år, dog ikke længere end til den for stillingen fastsatte afgangsalder. I

denne periode er han omfattet af reglerne i §§ 12-13.

Stk. 2. Såfremt den pågældende opnår ansættelse, som efter

tjenestemandspensionslovens § 4 medregnes i pensionsalderen som tjenestemand,

inddrages den i stk. 1 omtalte rådighedsløn. Tilsvarende gælder for

ventepente, der måtte være tillagt tjenestemænd i medfør af den forud for 1.

juli 1969 gældende tjenestemandslovgivning.

2. Overskriften til kapitel 15 a affattes således:

»Nordiske statsborgere og EF-statsborgere«

Kapitel 15 a

EF-statsborgere

3. I § 58 c indsættes som nyt stk. 1:

»Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet

bestemme, at statsborgere i de øvrige nordiske lande, der ansættes i staten,

folkeskolen eller folkekirken, ansættes på tilsvarende vilkår som

tjenestemænd.«

Stk. 1 bliver herefter stk. 2.

§ 58 c. Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra

Lønningsrådet bestemme, at personer, der ansættes i staten, folkeskolen eller

folkekirken i henhold til De Europæiske Fællesskabers regler om

arbejdskraftens frie bevægelighed, ansættes på tilsvarende vilkår som

tjenestemænd.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter