Vejledning om asbestholdige magnesitgulve
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vejledning om asbestholdige magnesitgulve
1. Indledning
Denne vejledning om asbestholdige magnesitgulve er udarbejdet på baggrund
af resultaterne fra den nedennævnte undersøgelse og på baggrund af den viden,
der i dag eksisterer om asbest, herunder afhjælpningsmetoder over afgivelse
af asbestfibre fra byggematerialer.
Vejledningen indeholder i punkt 2 en beskrivelse af asbestholdige
magnesitgulve, i punkt 3 et resume af den gennemførte undersøgelse af
forekomst af asbestfibre i indeklimaet i lokaler med asbestholdige
magnesitgulve og i punkt 4 en række anbefalinger om, hvordan der på baggrund
af den eksisterende viden mest hensigtsmæssigt bør reageres over for
asbestholdige magnesitgulve anvendt i det eksisterende byggeri.
Baggrunden for denne vejledning er ikke, at der ved videnskabelige
undersøgelser er fundet en øget hyppighed af sygdomme, der skyldes asbest,
blandt personer, der opholder sig i lokaler med asbestholdige magnesitgulve.
Baggrunden er alene et ønske om at undgå, at befolkningen unødigt udsættes
for et erkendt kræftfremkaldende stof. Vedrørende den sundhedsmæssige
vurdering af asbest i øvrigt henvises til punkt 2 i Byggestyrelsens
vejledning "Asbestholdige materialer anvendt til loft- og
vægbeklædninger" marts 1986.
2. Asbestholdige magnesitgulve
2.1. Anvendelse
Magnesitgulve har været anvendt i Danmark siden slutningen af forrige
århundrede. Indtil 1. oktober 1980 har det været lovligt at iblande asbest
som fyldstof i magnesitgulve. Magnesitgulve fra før år 1930 antages kun
sjældent at indeholde asbest. Hovedparten af magnesitgulve fra senere end ca.
1970 indeholder cellulosefibre som fyldstof i stedet for asbestfibre.
Magnesitgulve er anvendt i boliger, skoler, kontorer, butikker og
industrilokaler. Magnesitgulve i industrilokaler indeholder normalt ikke
asbest, idet der er anvendt andre fyldstoffer fx træmel i stedet for asbest,
Læs alt
hvorved der har kunnet anvendes en større andel magnesit med et stærkere gulv
til følge.
2.2. Udførelse
Magnesitgulve er en fællesbetegnelse for udstøbte gulvbelægninger med
bindemidlerne magnesit og klormagnesium. De er udført med et slidlag, der
består af bindemidlerne tilsat bl.a. organiske og/eller uorganiske
fyldstoffer, fx asbest. Blandingen er udstøbt enten direkte på et undergulv
eller på et mellemlag, som kan bestå af en blanding som slidlaget, men med
forholdsvis større mængder fyldstoffer og med en grovere art fyldstoffer end
slidlaget.
Tørstofferne blev normalt blandet på fabrik og bagefter transporteret ud
til byggeriet i sække. I tilfælde hvor gulvet skulle have flere farver, blev
de forskellige farver tørstoffer transporteret i seperate sække. Umiddelbart
før udlægningen blev tørstofferne opblandet med en vanding opløsning af
klormagnesium. Denne vandige opløsning kunne enten være lavet på stedet ved
at blande flager af klormagnesium med vand, eller den kunne være
fabriksfremstillet.
Udlægningen af magnesitgulve har krævet specialviden og har stillet en
række krav til materialerne, forarbejdet, udførelsen, hærdningen og
efterbehandlingen.
Magnesitten har skullet lagres tørt og ikke for længe, og såvel dens
brænding som den finhed, hvortilden brændte magnesit er blevet malet, har
haft indflydelse på det færdige gulv.
De organiske fyldstoffer forøger gulvbelægningens elasticitet og
varmeisolationsevne og forøger porøsiteten. En mere porøs overflade er mindre
glat, hvorved glidfaren reduceres, men til gengæld besværliggøres rengøringen
og gulvet er gjort mindre vandtæt. De uorganiske fyldstoffer (fx. asbest) har
forøget gulvbelægningens hårdhed og vandtæthed. Overfladen er gjort tættere
og mere glat, hvorved rengøring lettes, men til gengæld forøges glidfaren.
Desuden har de uorganiske fyldstoffer kunnet gøre gulvbelægningen skør
(knusning og revnedannelse).
Den optimale blanding af organiske og uorganiske fyldstoffer har været
helt afhængig af gulvets anvendelse. Også en række krav til undergulvets
eller mellemgulvets beskaffenhed, fx styrke, tæthed, vandindhold og renhed,
krav til en korrekt fortløbende hærdning og til en efterbehandling har
skullet overholdes.
2.3 Udseende
Magnesitgulve er udført ensfarvet, marmoreret samt med diverse mønstre i
farverne hvid, grå, gul, grøn, blå, rød og brun. De ensfarvede, mørke
magnesitgulve kan let forveksles med asfaltgulve. Selv for en specialist kan
det være svært at se forskel. En brugbar, hurtig undersøgelse, der kan
udføres på stedet, er at holde en lille stump af gulvet i åben ild. Et
asfaltgulv vil give sig til kende med en tydelig lugt af brændt asfalt.
Desuden kan en lille materialeprøve undersøges ved røntgendiffraktometri for
indhold af asbest.
2.4. Vedligeholdelse og rengøring
Magnesitgulve er ikke i sig selv vandstandsende og tåler ikke stadig og
vedvarende vandpåvirkning. For at bevare en blank, tæt og vandafvisende
overflade, har det været nødvendigt at behandle gulvene regelmæssigt med
egnede vedligeholdelsesmidler, fx. linolie eller fortyndet voksopløsning hver
14. dag indtil 3 måneder efter udlægningen, og derpå 2-4 gange årligt,
afhængig af brugen.
Også ved den normale rengøring skal der tages et specielt hensyn til
magnesitgulve, idet de ikke kan tåle selv svage organiske og uorganiske
syrer, alkalier etc. Og i hvert fald svage alkalier kan indgå i normale
rengøringsmidler. Der må heller ikke benyttes affedtende rengøringsmidler, så
som soda og sulfoopløsninger, idet det beskyttende overfladefedtlag så
fjernes med resultat, at gulvet begynder at støve. Til gulvvask er i
brugsanvisninger anbefalet at benytte varmt vand iblandet sæbespåner.
Vådrengøring bør dog ikke anvendes, hvor gulve er meget porøse og
udtørrede, idet der ved vandpåføring kan være risiko for, at gulvene, som på
grund heraf er særligt vandsugende, kan forvitre.
3. Resume af den gennemførte undersøgelse af forekomst af
asbestfibre i indeklimaet i lokaler med asbestholdige
magnesitgulve
Byggestyrelsen igangsatte i december 1986 en undersøgelse af forekomst af
asbestfibre i indeklimaet i lokaler med asbestholdige magnesitgulve. Det
skyldes, at Arbejdsmiljøinstituttet og Statens Byggeforskningsinstitut i et
samarbejdsprojekt omhandlende drys af mineraluldsfibre fra forskellige
loftskonstruktioner havde konstateret et stort indhold af asbestfibre i
rumluften i et fagklasserum med magnesitgulv. Der blev i rummet målt 150.000
fibre pr. m3 i indeluften under normal aktivitet i lokalet.
Undersøgelsen er afsluttet og en teknisk prøverapport er samtidig hermed
offentliggjort af Byggestyrelsen.
I alt har 12 lokaler indgået i undersøgelsen(inklusive det omtalte
fagklasserum). Det drejer sig om gange og trapper på skoler og i et
etagebolighus, normalklasserum, fagklasserum samt baderum, køkkener og i en
stue i boliger. Alderen af de undersøgte gulve er fra 30 år til ca. 50 år.
Om måleomstændighederne i undersøgelsen kan oplyses følgende:
- Der har været normal personaktivitet i de undersøgte lokaler under
målingerne, så personbelastningen falder i intervallet få personer i boliger
til mange personer i skoler.
- Gulvoverfladernes tilstand er vurderet af samme person ved samtlige
målesteder.
- Ingen af gulvene var med en blank, tæt og ensartet overflade. Desuden
kan gulvene beskrives således:
- uden glans
- udtørrede og støvede,
- nedslidte,
- et enkelt gulv var delvist nedslidt til undergulvet,
- revner på 1-2 mm bredde og op til flere m lange og
- især trappetrin og hulkehle beskadiget.
- Lokalernes ventilation var i alle tilfælde naturlig ventilation. Enkelte
målinger blev foretaget på gange og trapper i nærheden af dør til det fri,
hvor der formodes at have været til tider stor ventilation. På de øvrige
målesteder skønnes ventilationen at have været lav til moderat.
- Materielsprøver fra et af de 12 målesteder viste, at magnesitgulvet ikke
indeholdt asbest.
I 2 lokaler (det tidligere nævnte fagklasserum og et normalt-klasserum)
blev der fundet store koncentrationer af asbestfibre i indeklimaet. Der blev
i de 2 lokaler målt henholdsvis 150.000 fiber pr. m3 og 30.000 fiber pr. m3.
Et målested, trappen i et etagehus, har på grund af meget andet støv i
luften, ikke umiddelbart kunnet analyseres. En specialanalyse af denne prøve
er iværksat.
I de 9 øvrige undersøgte lokaler (2 trapperum i skoler, 1 diskotek, 2
badeværelser, 1 kælderrum, 1 stue, og 2 køkkener blev der ikke målt
asbestfibre i rumluften over den af måletekniske grunde indlagte nedre grænse
(10.000 fibre pr. m3).
Der findes ikke i dag praktisk anvendlige målemetoder for måling af
asbestfibre i lave koncentrationer. Byggestyrelsen har i 1986 igangsat et
forskningsprojekt på Arbejdsmiljøinstituttet med det formål at få udviklet en
egnet målemetode til måling af asbestfibre i indeklimaet. Resultatet af dette
arbejde forventes senere i 1987.
I den gennemførte undersøgelse er derfor benyttet en særlig målemetode,
som Arbejdsmiljøinstituttet beskrev til dette formål (anført i den
offentliggjorte tekniske prøverapport). Målemetoden kan ikke konstatere de
lave koncentrationer af asbestfibre, som normalt antages at være i
indeklimaet. Den kan alene konstatere, om koncentrationen af asbestfibre er
højere end den af måletekniske grunde indlagte nedre grænse.
Resultatet af undersøgelsen viser, at der tilsyneladende ingen sammenhæng
er mellem væsentlig afgivelse af asbestfibre fra gulvet til rumluften og
- procentindholdet af asbest i gulvmaterialet
- gulvenes overfladetilstand
- personbelastningen på gulvet samt
- ventilationen i lokalerne.
Årsagen til, at nogle asbestholdige magnesitgulve afgiver flere
asbestfibre til rumluften end andre, formodes derfor at være et spørgsmål om
gulvenes råmaterialers aktuelle sammensætning på udlægningstidspunktet, den
benyttede udførelsesmåde, den benyttede løbende vedligeholdelse og den
anvendte rengøringsmetode.
4. Anbefalinger
Hovedparten af magnesitgulve udlagt efter ca. 1970 er uden asbestindhold.
Asbestholdige magnesitgulve er derfor i dag i de fleste tilfælde mere end 17
år gamle. De gulve, der tilfældigt blev udvalgt til Byggestyrelsens
undersøgelse, er alle ældre end ca. 30 år og nogle af dem er 50 år gamle. Der
er altså generelt tale om så gamle gulvbelægninger, at de efter almindelige
afskrivningsbetragtninger må antages, alt andet lige, at stå foran en
renovering/udskiftning.
I det følgende er anført en række forskellige løsningsmetoder, som kan
anvendes ved en renovering/udskiftning. Hvilken af metoderne, der bør
anvendes, afhænger af en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.
Ud fra resultatet af den ovennævnte undersøgelse anbefales det, at
magnesitgulvenes renovering/udskiftning prioriteres først i det løbende
vedligeholdelsesprogram. Ved denne anbefaling er gulvenes alder taget i
betragtning.
I undersøgelsen indgik ikke magnesitgulve med blank, tæt og ensartet
overflade. Der er derfor ikke nogen erfaring om, hvorvidt sådanne gulve
afgiver asbestfibre til indeklimaet i store mængder. For at reducere risikoen
for afgivelse af asbestfibre til indeklimaet bør den fortsatte
vedligeholdelse og rengøring ske på en korrekt måde som beskrevet foran,
indtil der foretages en egentlig renovering af det pågældende gulv.
Det asbestholdige magnesitgulv kan overdækkes med en ny tæt gulvbelægning.
I de fleste tilfælde vil det betyde de færreste tilslutningsproblemer ved
døre, tilgrænsede lokaler mv. at benytte en ny tynd belægning, som fx en pvc-
eller linoleumsbelægning. Eventuelle løse partier på magnesitgulvet bør
fjernes. Eventuelle lunker spartles ud. Gulvet bør forinden pålægning
rengøres med et egnet rengøringsmiddel, fx sæbevand. Hulkehle kan give
særlige problemer og bør eventuelt fjernes.
Hvis det asbestholdige magnesitgulv generelt er i en dårlig forfatning med
mange løse partier, ødelagte hulkehle ol., vil det normalt være en bedre
løsning at fjerne det asbestholdige magnesitgulv og lægge en ny egnet
gulvbelægning.
Endelig kan løsningen med en overfladebehandling af magnesitgulvet efter
en konkret vurdering anvendes. Af egnede overfladebehandlinger kan nævnes fx
maling eller voksbehandling. Effektiviteten heraf med hensyn til at binde
asbestfibre til gulver, både på kort og lang sigt, er ikke nærmere undersøgt.
Anvendes metoden, er det vigtigt med en god vedhæftning overalt på det
oprindelige gulv. Da magnesitgulve kan være porøse og derfor gennem årerne
kan have opsuget snavs, sæbe og polish, skal der for at opnå en god
vedhæftning udføres en omhyggelig rengøring af gulvet før påsmøring.
De ovennævnte 3 tekniske løsninger kan omfatte arbejdsoperationer, der
kræver, at arbejdet udføres i overensstemmelse med reglerne i
"Bekendtgørelsen om asbest", Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr.
660 af 24. september 1986.
5. Yderligere oplysninger om asbest
For yderligere oplysninger om asbest henvises til:
1) - Handlingsplan for »Et asbestfrit Danmark«,
Arbejdsministeriet, 28.10.1986.
2) - Asbestholdige materialer anvendt til lofts- og vægbeklædninger,
vejledning, marts 1986, Byggestyrelsen
3) - Asbestholdige materialer i bygninger, SBI-anvisning 153, 1986.
4) - Forsegling og indkapsling af asbestholdige lofts- og
vægbeklædninger, pjece, SBI, 1986.
5) - Tillæg 6 til 1982-bygningsreglementet og tillæg 1 til
bygningsreglement for småhuse om forbud mod anvendelse af alle asbestholdige
materialer indendørs i byggeriet.
6) - Bekendtgørelse om asbest, Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 660
af 24. september 1986.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Vejledning om asbestholdige materialer anvendt til loft- og vægbeklædninger (Grå asbestvejledning) Retsinformation · 24. september 1997
- Skrivelse vedrørende asbestholdige magnesitgulve Retsinformation · 24. september 1997
- Forslag til folketingsbeslutning om miljøregulering af asbest Retsinformation · 16. november 2024
- Prøvelse af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse, der ophævede en kommunes påbud til en grundejer om fjernelse af asbestholdigt affald efter en brand, herunder om kommunen har haft hjemmel til at udstede påbuddet i miljøbeskyttelseslovens § 46, jf. § 43 Domsdatabasen · 26. august 2025
- 1985 BTB 136 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN HANDLINGSPLAN FOR ET ASBESTFRIT DANMARK NR B 136 1985-86, 1. SAMLING Retsinformation · 21. maj 1988
- 1985 BSF 133 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM TILBAGETRÆKNING AF DISPENSATIONER VEDRØRENDE BRUG AF ASBEST OG FORBUD MOD IMPORT AF ASBESTHOLDIGE PRODUKTER Retsinformation · 21. maj 1988