Spring til indhold

Retsinformation

Vejledning om asbestholdige materialer anvendt til loft- og vægbeklædninger (Grå asbestvejledning)

Gældende VEJ nr 4005 af 25/03/1986VejledningSocial- og Boligministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vejledning om asbestholdige materialer anvendt

til loft- og vægbeklædninger

(Grå asbestvejledning)

1. Indledning

Denne vejlednding om loft- og vægbeklædninger af asbestholdige materialer

er udarbejdet af boligministeriet/byggestyrelsen efter drøftekse ned

arbejdsministeriet, arbejdstilsynet, indenrigsministeriet, sundhedsstyrelsen,

miljøministeriet og miljøstyrelsen inden for rammerne af de enkelte

ministeriers og styrelsers ansvarsområder.

Vejledningen er udarbejdet på baggrund af den viden, der i dag eksisterer

omkring asbest, herunder det inde og ydre miljø, afhjælpningsmetoder over for

asbestfiberdrys og den sundhedsmæssige vurdering af risikoen for udsættelse

for asbest i indeklimaet.

Baggrunden for dennevejledning er ikke, at der ved videnskabelige

undersøgelser er fundet en øget hyppighed af sygdomme, der skyldes asbest,

blandt personer, der opholder sig i lokaler med asbestholdige loft- og

vægbeklædninger. Baggrunden er alene et ønske om at undgå, at befolkningen

unødigt udsættes for et erkendt kræftfremkaldende stof.

Vejledningen indeholder retningslinjer for, hvordan der på baggrund af den

eksisterende viden mest hensigtsmæssigt bør reageres over for asbestholdige

loft- og vægbeklædninger anvendt i det eksisterende byggeri. Vejledningen

indeholder ingen retningslinjer for eksempelvis valg af malingstype, tekniske

løsninger på indkapsling m.m. Den nødvendige rådgivning herom må søges andre

steder.

Myndighedssamarbejdet om asbest vil blive fortsat og intensiveret.

2. Den sundhedsmæssige vurdering af asbest

Der er international enighed om, at asbestfibre, når de indåndes, kan give

anledning til 3 forskellige sygdomme

- asbestose

- lungekræft

Læs alt

- lungehindekræft

Mens lungekræft også forsårsages af mange andre forhold fx tobaksrygning,

så er asbestose og langt de fleste tilfælde af lungehindekræft en konsekvens

af asbestpåvirkning.

der findes ikke megen erfaring omkring, hvordan asbest i de lave

koncentrationer, der kan findes i indeklimaet eller udeluften, påvirker

risikoen for at udvikle sygdomme.

Erfaringerne omkring asbestrisikoen har man fra arbejdsmiljøområdet, dvs.

fra de personer, der gennem lang tid har arbejdet med asbest og har været

udsat for indånding af asbestfibre i meget store mængder.

Arbejdsmiljølovgivningens grænseværdi for asbestfibre, der kan indåndes

(respirable), ligger på 0,5 fibre pr. kubikcentimeter luft. Denne grænseværdi

er den strengeste i verden.

I indeklimaet er der ikke fastsat nogen grænseværdi, men risikoen for

udsættelse for asbestfibre anses for meget ringe på grund af de lave

koncentrationer. Derfor antages det også, at risikoen for at udvikle sygdomme

er meget ringe ved udsættelse for fibre i indeklimaet, når de indendørs

anvendte materialer ikke er defekte.

Asbestfibre er ikke farlige, sålænge de sidder fastbundne i et materiale,

så de ikke kan indåndes. Asbest findes mange steder i samfundet, herunder i

udeluften, fx fra bremsebelægninger i biler. Målet for en forebyggende

indsats i indeklimaet er mest muligt at mindske antallet af asbestfibre i den

luft, der indåndes. 3. Asbestholdige materialer til loft- og vægbeklædninger

Indtil 1. oktober 1980 har asbestholdige materialer lovligt kunnet

anvendes indendørs som loft- og vægbeklædninger. Asbestholdige loft- og

vægbeklædninger findes derfor i en række bygninger hyppigt som følge af krav

fra brandmyndighederne, men der findes ingen centralt registreret opgørelse

over hvor, i hvilket omfang og i hvor mange bygninger asbestholdige loft- og

vægbeklædninger har været anvendt. Ejere og brugere af bygninger vil dog - i

den udstrækning det ikke direkte kan konstateres, om der er brugt

asbestholdige materialer i bygningen - normalt kunne få oplysning herom ved

at se i de beskrivelser og tegninger, der findes fra byggeriets opførelse

eller ombygning.

Om asbestholdige loft- og vægbeklædninger kan oplyses følgende:

De asbestholdige loft- og vægbeklædninger kan opdeles i 2 hovedgrupper

efter deres procentvise andel af asbestfibre, de benyttede bindemidler og den

heraf afledede porøsitet og hårdhed af pladerne. Herudover kan findes enkelte

sjældent forekommende pladetyper, som består af næsten ren sammenpresset

asbest.

Den 1. gruppe plader kan bestå af forskellige typer asbestfibre i en andel

op til 28%. Bindemidlerne er udelukkende uorganiske i form af silikater.

Pladerne er noget porøse og kan let knække.

Af handelsnavne kendes:

Asbestolux

Perforit (perforerede asbestoluxplader)

Navilite

Dæmpa-Deck

Dæmpa-Z

Dæmpasbest

Inkasbest

Den 2. gruppe plader består af asbestfibre i en andel op til 10%. Enkelte

fabrikater indeholder desuden organiske cellulosefibre. Bindemidlerne er

cement og andre uorganiske bindemidler. Pladerne er hårdpresset, fibrene er

godt sammenbundet og pladerne har gode styrkemæssige egenskaber.

Af handelsnavne kendes:

Internit

Perforit (perforerede internitplader)

Eternit

Eternit Glasal

Dæmpasbest

Inkasbest

Man skal være opmærksom på, at i de senere år er Naviliti, Internit,

Perforit (perforerede internitplader), Etermit og Eternit Glasal produkter

blevet forhandlet uden indhold af asbest, men med bibeholdelse af de

oprindelige navne.

4. Målinger i rumluft

Der findes ikke i dag praktisk anvendelige målemetoder for måling af

asbestfibre i indeklimaet. De anerkendte og beskrevne målemetoder for

asbestfibre i arbejdsmiljøet er helt uegnet til måling af asbestfibre i

rumluften i indeklimaet. Dette hænger sammen med, at på arbejdspladser med

forventelige høje asbestfiberkoncentrationer kan analysen af luftprøverne ske

ved lysoptisk mikroskopi, mens anvendelse af denne metode i indeklimaet vil

medføre, at det faktiske indhold af asbestfibre bliver overvurderet, idet

metoden ikke kan skelne andre fibre, fx tekstilfibre, som der er mange af i

indeklimaet, fra asbestfibre. Der er også i indeklimaet en vedvarende

baggrundsforurening med asbestfibre fra udeluften, fx fra asbestanvendelsen i

bremsebelægninger i biler. Hvor stor koncentrationen af asbest i udeluften er

i Danmark, vides ikke med sikkerhed.

Under henvisning til ovennævnte forhold må det frarådes at lade

vurderingen af omfanget af et asbestproblem i et konkret lokale bero på en

faktisk måling af fiberkoncentrationen.

5. Handlingen og afhjælpning af asbestproblemet ved loft- og

vægbeklædninger

De tekniske løsninger, der er anvendt i udlandet i bestræbelserne på at

formindske risikoen for afgivelse af asbestfibre til indeklimaet, omfatter

- forsegling af materialet ved overfladebehandling som eksempelvis maling,

- indkapsling af det asbestholdige materiale eller

- fjernelse af det asbestholdige materiale.

Hvor asbestfiberrisikoen er anset for minimal, tilrådes materialet

bibeholdt.

Hvilken af metoderne, der bør anvendes, må afhænge af en konkret vurdering

i det enkelte tilfælde. Ved planlægningen af indsatsen bør der prioriteres

med udgangspunkt i:

- Pladernes fysiske tilstand,

- hvilke væg- eller loftspladetyper der er anvendt,

- aktiviteten i lokalerne,

- hvor ofte lokalerne benyttes og

- hvem der benytter lokalerne.

Ved prioriteringen af indsatsen bør der altid startes med plader, der ikke

har intakte overflader, og plader nævnt i gruppe 1 i punkt 3 bør prioriteres

først. Der bør endvidere lægges vægt på, at lokaler, der benyttes konstant,

fx døgninstitutioner og lokaler, hvor aktiviteten kan være af en sådan

karakter, at vægge og lofter udsættes for en kraftig belastning, som fx fra

boldspil i en børneinstitution eller gymnastiksal, bør prioriteres højt.

Lokaler, hvor der hovedsageligt opholder sig børn, bør prioriteres højt,

fordi børn gennemsnitlig lever længere end voksne, og udviklingen af af

asbestfiberbetingede sygdomme tager mange år fra udsættelsen til udbrud. I

den konkrete vurdering af forholdene i den enkelte bygning bør endelig indgå,

om der skal ske reparationer eller ændringer af lokalerne af anden årsag.

Forud for enhver form for afhjælpning må foretages en omhyggelig planlægning

samlet for hver enkelt bygning.

Intakte plader

Overfladebehandlede intakte plader bør udfra den eksisterende viden ikke

nedtages, men normalt bibeholdes.

Ubehandlede plader bør normalt have en overfladebehandling eller anden

form for forsegling.

Ikke-intakte plader

Ved beskadigede plader, fx hvor der er brud, ødelagte hjørner eller

egentlige huller i pladerne, bør der iværksættes en afhjælpning. Det samme

gælder plader, der er vandskadet hidrørende fra utætte tage eller brud i

vand- og varmeinstallationer, hvis pladerne indeholder organiske bestanddele

om cellulose-fibre eller organiske bindemidler.

Hvilken form for afhjælpning, der bør anvendes, må afhænge af en vurdering

i det enkelte tilfælde, dels af skadens omfang, dels om et eventuelt hulrum

bag pladerne skal være tilgængeligt for reparation og eftersyn af

installationer.

Ved vurderingen af hvilken afhjælpning, der bør benyttes, kan følgende

retningslinjer lægges til grund:

Forsegling

Ved enkelte beskadigelser af mindre omfang kan udbedringen ske ved

en forsegling fx med maling eller lak af revnen eller brudkanten.

Forseglingen bør følges op af løbende eftersyn af, om nye brud

opstår. Løsningen er dog utilstrækkelig, hvis tilsvarende skader,

som følge af rummets anvendelse, vil forekomme hyppigt.

Indkapsling

Er der tale skader af større omfang anses den bedste afhjælpning

med den eksisterende viden at være en indkapsling af de

asbestholdige materiale, fx ved inddækning af pladerne bag folie

med efterfølgende opsætning af ny tætsluttende loft- og/eller

vægbeklædning. Efter indkapslingen foretages omhyggelig rengøring.

Ved nedhængte loftsystemer skal man være opmærksom på, om

bæreevnen i ophængningssystemet konstruktivt kan bære

indkapslingen.

Af hensyn til eventuelle senere reparationer af loftet eller

væggen bør der på den udvendige side af indkapslingen anføres en

advarsel om, at der bag det nyopsatte materiale findes

asbestholdigt byggemateriale.

Indkapslingsmetoden kan ikke anvendes i tilfælde, hvor

installationer, hvortil der skal være adgang, i givet fald vil

blive spærret inde. I sådannetilfælde bør de defekte asbestholdige

plader nedtages, se nedenfor.

Nedtagning

Det kan kun undtagelsesvis anses for at være en hensigtsmæssig

løsning at nedtage asbestholdige byggematerialer, selv i ringe

mængde. Det hænger sammen med, at der er stor risiko for, at

materialet i forbindelse med nedtagningen brækker eller smuldrer,

og at mange fibre spredes i lokalet. Er lokalet forsynet med

mekanisk ventilation, anbefales det, at ventilationen stoppes i

forbindelse med nedtagningen. Da asbestfibrene er meget tynde, vil

de holde sig svævende i lang tid. Efter nedtagning er en

omfattende og meget omhyggelig rengøring derfor nødvendig, se

nærmere under pkt. 6.

Hvis nedtagning af asbestholdige loft- og vægbeklædninger

undtagelsesvis besluttes, anbefales det, at renoveringen af hensyn

til den efterfølgende rengøring gennemføres e eet forløb og ikke

opdeles i etaper med ibrugtagning af bygningen mellem etaperne. En

nedtagning af plader må således forudsætte en meget indgående

samlet planlægning inden starten.

Opmærksomheden henledes på, at Arbejdstilsynets vejledning om

asbest 88/1980 indeholder en række punkter, der skal overholdes

ved arbejde med asbest, herunder forholdsregler ved nedtagning af

asbestholdigt byggemateriale.

Specielle loftkonstruktioner

En særlig loftskonstruktion består af asbest, der er påsprøjtet loftet.

Denne metode er kun anvendt i få bygninger i Danmark. Da sprøjteasbest er et

overordentligt løst bundet materiale, skal asbesten fjernes efter nærmere

aftale med Arbejdstilsynet i det enkelte tilfælde.

Ved andre typer af loftkonstruktioner med asbestholdige byggematerialer

som fx pudset asbest anbefales det, at de videre foranstaltninger nærmere

aftales med Arbejdstilsynet i det enkelte tilfælde.

Brand og støj

Uanset hvilken foranstaltning, der vælges, skal man være opmærksom på, at

de brandtekniske krav fortsat skal overholdes, ligesom den nødvendige

støjdæmpning skal sikres.

6. Rengøring

I forbindelse med nedtagning af asbestholdige loft- og vægplader, selv i

små mængder, er det væsentligt, at der gennemføres en særdeles grundig

rengøring. Rengøring af overflader bør foretages både under selve

nedtagningen og bagefter og gentages flere gange med dages mellemrum. Den

bedste rengøring er på baggrund af nuværende viden vådrengøring og

støvsugning. Støvsugere skal forsynes med specielle udblæsningsfiltre

(mikrofiltre). Vådrengøring er ikke altid praktisk mulig, hvor der er

tekstile gulvbelægninger. I sådanne tilfælde må støvsugning eller en

specialvask benyttes, men det kan - afhængig af den tekstile gulvbelægnings

karakter - blive nødvendig at udskifte belægningen. Foruden rengøring af

overflader kan det være nødvendigt at rense luften for svævestøv ved hjælp af

en særlig ventilator forsynet med specialfilter og afkast til det fri. Denne

ventilator skaber samtidigt et undertryk i den del af bygningen, der arbejdes

i, og forhindrer derved spredning af fibre til den øvrige del af bygningen.

7. Bortskaffelse mv. af asbestholdigt materiale

Et særligt forhold ved asbestfjernelse er spørgsmålet om deponering af det

nedtagne asbestholdige materiale, herunder asbestholdigt materiale opsamlet i

forbindelse med rengøringsprocedurerne.

Efter de gældende regler betragtes asbeststøv, herunder asbestholdigt

materiale, der opsamles i forbindelse med rengøring, som kemikalieaffald, jf.

bekendtgørelse nr. 121 af 17. marts 1976 om kemikalieaffald og § 34 i

bekendtgørelse nr. 468 af 13. november 1979 om anvendelse mv. af asbest (med

senere ændringer).

Det samme gælder for plader, fx loft- og vægplader, som kan afgive

asbestfibre til luften.

Ifølge kemikalieaffaldsbekendtgørelsens §§ 5 og 6 skal kemikalieaffald

anmeldes til kommunalbestyrelsen og afleveres på et af kommunalbestyrelsen

anvist sted, medmindre kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation fra

afleveringspligten.

Disse regler indebærer, at asbeststøv skal afleveres på de kommunale

modtagestationer for kemikalieaffald og bortskaffes til Kommunekemi.

For plader, fx loft- og vægplader, der skal bortskaffes som

kemikalieaffald, må udgangspunktet være, at der skal ske deponering i et

specialdepot, som er særligt indrettet til formålet. Efter Miljøstyrelsens

opfattelse må dette indebære, at en eventuel nedtagning af loft- og vægplader

skal ske efter en samlet planlægning, hvor der også er taget stilling til

mulighederne for en miljømæssigt forsvarlig deponering.

De akutte problemer, der er opstået med hensyn til deponering af allerede

nedtagne loft- og vægplader, vil indtil videre og afhængigt af de lokale

forhold kunne løses på den måde, at afgrænsede områder af kontrollerede

lossepladser indrettes som specieldepoter. Amtsrådet må i givet fald efter

bestemmelserne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 tage stilling til, om der

skal fastsættes særlige vilkår for lossepladsens anvendelse til dette formål.

Efter miljøstyrelsens opfattelse må en permanent deponering af

asbestholdigt materiale på kontrollerede lossepladser i den nuværende akutte

situation dog forudsætte, at amtsrådet efter drøftelse med

kommunalbestyrelserne har vurderet, på hvilke lossepladser der mest

hensigtsmæssigt kan ske deponering. I første række må deponering ske på

lossepladser, hvor beskyttelsen af grundvandet er særligt sikret, fx kystnære

lossepladser, hvor grundvandet strømmer mod kysten.

8. Finansiering.

Indenrigsministeriet overvejer finansieringen af denne vejlednings

anvisninger i forhold til kommunerne og vil efter forhandling med de

kommunale organisationer nærmere redegørefor resultatet. Der gøres dog

allerede ny opmærksom på, at en eventuel statslig medfinansiering kun vil

kunne vedrøre aktiviteter, der er i overensstemmelse med nærværende

vejledning for asbestholdige loft og vægbeklædninger.

Det er af afgørende betydning, at de begrænsede ressourcer anvendes på den

mest hensigtsmæssige måde og i nøje overensstemmelse med de anførte

prioriteringer og retningslinjer.

9. Andre asbestanvendelsesområder.

Arbejdsministeriets bekendtgørelse om asbest ændres nu således, at der pr.

15. april 1986 indføres et forbud mod fremstilling og anvendelse af

ventilationsrør af asbestcement. Fra samme dato gennemføres i

byggelovgivningen et forbud mod anvendelse af asbest i indeklimaet.

Asbestholdige materialer i forskellig udformning har været anvendt til

mange forskilligartede formål siden 1920'erne, fx

asbestvinyl-gulvbelægninger, ventilationskanaler og -anlæg, rørisoleringer,

tag- og facadebeklædninger.

Boligministeriet har et katalog over asbestholdige materialer under

udarbejdelse. Kataloget vil indeholde en opgørelse af, hvad asbestholdige

materialer i byggeriet har været anvendt til, i hvilke perioder de pågældende

materialer har været anvendt, samt hvorledes materialerne kan kendes ved en

beskrivelse gennem fotografier eller tegninger. Kataloget forventes

færdigtrykt ca. 1. maj 1986.

Myndighedssamarbejdet mellem de forskellige involverede ministerier og

styrelser om asbestanvendelsen fortsættes og intensiveres.

Der nedsættes derfor et permanent embedsmandsudvalg i arbejdsministeriets

regi til koordinering af asbestspørgsmålet mellem de involverede myndigheder.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter