Vejledning om asbestholdige materialer anvendt til loft- og vægbeklædninger (Grå asbestvejledning)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vejledning om asbestholdige materialer anvendt
til loft- og vægbeklædninger
(Grå asbestvejledning)
1. Indledning
Denne vejlednding om loft- og vægbeklædninger af asbestholdige materialer
er udarbejdet af boligministeriet/byggestyrelsen efter drøftekse ned
arbejdsministeriet, arbejdstilsynet, indenrigsministeriet, sundhedsstyrelsen,
miljøministeriet og miljøstyrelsen inden for rammerne af de enkelte
ministeriers og styrelsers ansvarsområder.
Vejledningen er udarbejdet på baggrund af den viden, der i dag eksisterer
omkring asbest, herunder det inde og ydre miljø, afhjælpningsmetoder over for
asbestfiberdrys og den sundhedsmæssige vurdering af risikoen for udsættelse
for asbest i indeklimaet.
Baggrunden for dennevejledning er ikke, at der ved videnskabelige
undersøgelser er fundet en øget hyppighed af sygdomme, der skyldes asbest,
blandt personer, der opholder sig i lokaler med asbestholdige loft- og
vægbeklædninger. Baggrunden er alene et ønske om at undgå, at befolkningen
unødigt udsættes for et erkendt kræftfremkaldende stof.
Vejledningen indeholder retningslinjer for, hvordan der på baggrund af den
eksisterende viden mest hensigtsmæssigt bør reageres over for asbestholdige
loft- og vægbeklædninger anvendt i det eksisterende byggeri. Vejledningen
indeholder ingen retningslinjer for eksempelvis valg af malingstype, tekniske
løsninger på indkapsling m.m. Den nødvendige rådgivning herom må søges andre
steder.
Myndighedssamarbejdet om asbest vil blive fortsat og intensiveret.
2. Den sundhedsmæssige vurdering af asbest
Der er international enighed om, at asbestfibre, når de indåndes, kan give
anledning til 3 forskellige sygdomme
- asbestose
- lungekræft
Læs alt
- lungehindekræft
Mens lungekræft også forsårsages af mange andre forhold fx tobaksrygning,
så er asbestose og langt de fleste tilfælde af lungehindekræft en konsekvens
af asbestpåvirkning.
der findes ikke megen erfaring omkring, hvordan asbest i de lave
koncentrationer, der kan findes i indeklimaet eller udeluften, påvirker
risikoen for at udvikle sygdomme.
Erfaringerne omkring asbestrisikoen har man fra arbejdsmiljøområdet, dvs.
fra de personer, der gennem lang tid har arbejdet med asbest og har været
udsat for indånding af asbestfibre i meget store mængder.
Arbejdsmiljølovgivningens grænseværdi for asbestfibre, der kan indåndes
(respirable), ligger på 0,5 fibre pr. kubikcentimeter luft. Denne grænseværdi
er den strengeste i verden.
I indeklimaet er der ikke fastsat nogen grænseværdi, men risikoen for
udsættelse for asbestfibre anses for meget ringe på grund af de lave
koncentrationer. Derfor antages det også, at risikoen for at udvikle sygdomme
er meget ringe ved udsættelse for fibre i indeklimaet, når de indendørs
anvendte materialer ikke er defekte.
Asbestfibre er ikke farlige, sålænge de sidder fastbundne i et materiale,
så de ikke kan indåndes. Asbest findes mange steder i samfundet, herunder i
udeluften, fx fra bremsebelægninger i biler. Målet for en forebyggende
indsats i indeklimaet er mest muligt at mindske antallet af asbestfibre i den
luft, der indåndes. 3. Asbestholdige materialer til loft- og vægbeklædninger
Indtil 1. oktober 1980 har asbestholdige materialer lovligt kunnet
anvendes indendørs som loft- og vægbeklædninger. Asbestholdige loft- og
vægbeklædninger findes derfor i en række bygninger hyppigt som følge af krav
fra brandmyndighederne, men der findes ingen centralt registreret opgørelse
over hvor, i hvilket omfang og i hvor mange bygninger asbestholdige loft- og
vægbeklædninger har været anvendt. Ejere og brugere af bygninger vil dog - i
den udstrækning det ikke direkte kan konstateres, om der er brugt
asbestholdige materialer i bygningen - normalt kunne få oplysning herom ved
at se i de beskrivelser og tegninger, der findes fra byggeriets opførelse
eller ombygning.
Om asbestholdige loft- og vægbeklædninger kan oplyses følgende:
De asbestholdige loft- og vægbeklædninger kan opdeles i 2 hovedgrupper
efter deres procentvise andel af asbestfibre, de benyttede bindemidler og den
heraf afledede porøsitet og hårdhed af pladerne. Herudover kan findes enkelte
sjældent forekommende pladetyper, som består af næsten ren sammenpresset
asbest.
Den 1. gruppe plader kan bestå af forskellige typer asbestfibre i en andel
op til 28%. Bindemidlerne er udelukkende uorganiske i form af silikater.
Pladerne er noget porøse og kan let knække.
Af handelsnavne kendes:
Asbestolux
Perforit (perforerede asbestoluxplader)
Navilite
Dæmpa-Deck
Dæmpa-Z
Dæmpasbest
Inkasbest
Den 2. gruppe plader består af asbestfibre i en andel op til 10%. Enkelte
fabrikater indeholder desuden organiske cellulosefibre. Bindemidlerne er
cement og andre uorganiske bindemidler. Pladerne er hårdpresset, fibrene er
godt sammenbundet og pladerne har gode styrkemæssige egenskaber.
Af handelsnavne kendes:
Internit
Perforit (perforerede internitplader)
Eternit
Eternit Glasal
Dæmpasbest
Inkasbest
Man skal være opmærksom på, at i de senere år er Naviliti, Internit,
Perforit (perforerede internitplader), Etermit og Eternit Glasal produkter
blevet forhandlet uden indhold af asbest, men med bibeholdelse af de
oprindelige navne.
4. Målinger i rumluft
Der findes ikke i dag praktisk anvendelige målemetoder for måling af
asbestfibre i indeklimaet. De anerkendte og beskrevne målemetoder for
asbestfibre i arbejdsmiljøet er helt uegnet til måling af asbestfibre i
rumluften i indeklimaet. Dette hænger sammen med, at på arbejdspladser med
forventelige høje asbestfiberkoncentrationer kan analysen af luftprøverne ske
ved lysoptisk mikroskopi, mens anvendelse af denne metode i indeklimaet vil
medføre, at det faktiske indhold af asbestfibre bliver overvurderet, idet
metoden ikke kan skelne andre fibre, fx tekstilfibre, som der er mange af i
indeklimaet, fra asbestfibre. Der er også i indeklimaet en vedvarende
baggrundsforurening med asbestfibre fra udeluften, fx fra asbestanvendelsen i
bremsebelægninger i biler. Hvor stor koncentrationen af asbest i udeluften er
i Danmark, vides ikke med sikkerhed.
Under henvisning til ovennævnte forhold må det frarådes at lade
vurderingen af omfanget af et asbestproblem i et konkret lokale bero på en
faktisk måling af fiberkoncentrationen.
5. Handlingen og afhjælpning af asbestproblemet ved loft- og
vægbeklædninger
De tekniske løsninger, der er anvendt i udlandet i bestræbelserne på at
formindske risikoen for afgivelse af asbestfibre til indeklimaet, omfatter
- forsegling af materialet ved overfladebehandling som eksempelvis maling,
- indkapsling af det asbestholdige materiale eller
- fjernelse af det asbestholdige materiale.
Hvor asbestfiberrisikoen er anset for minimal, tilrådes materialet
bibeholdt.
Hvilken af metoderne, der bør anvendes, må afhænge af en konkret vurdering
i det enkelte tilfælde. Ved planlægningen af indsatsen bør der prioriteres
med udgangspunkt i:
- Pladernes fysiske tilstand,
- hvilke væg- eller loftspladetyper der er anvendt,
- aktiviteten i lokalerne,
- hvor ofte lokalerne benyttes og
- hvem der benytter lokalerne.
Ved prioriteringen af indsatsen bør der altid startes med plader, der ikke
har intakte overflader, og plader nævnt i gruppe 1 i punkt 3 bør prioriteres
først. Der bør endvidere lægges vægt på, at lokaler, der benyttes konstant,
fx døgninstitutioner og lokaler, hvor aktiviteten kan være af en sådan
karakter, at vægge og lofter udsættes for en kraftig belastning, som fx fra
boldspil i en børneinstitution eller gymnastiksal, bør prioriteres højt.
Lokaler, hvor der hovedsageligt opholder sig børn, bør prioriteres højt,
fordi børn gennemsnitlig lever længere end voksne, og udviklingen af af
asbestfiberbetingede sygdomme tager mange år fra udsættelsen til udbrud. I
den konkrete vurdering af forholdene i den enkelte bygning bør endelig indgå,
om der skal ske reparationer eller ændringer af lokalerne af anden årsag.
Forud for enhver form for afhjælpning må foretages en omhyggelig planlægning
samlet for hver enkelt bygning.
Intakte plader
Overfladebehandlede intakte plader bør udfra den eksisterende viden ikke
nedtages, men normalt bibeholdes.
Ubehandlede plader bør normalt have en overfladebehandling eller anden
form for forsegling.
Ikke-intakte plader
Ved beskadigede plader, fx hvor der er brud, ødelagte hjørner eller
egentlige huller i pladerne, bør der iværksættes en afhjælpning. Det samme
gælder plader, der er vandskadet hidrørende fra utætte tage eller brud i
vand- og varmeinstallationer, hvis pladerne indeholder organiske bestanddele
om cellulose-fibre eller organiske bindemidler.
Hvilken form for afhjælpning, der bør anvendes, må afhænge af en vurdering
i det enkelte tilfælde, dels af skadens omfang, dels om et eventuelt hulrum
bag pladerne skal være tilgængeligt for reparation og eftersyn af
installationer.
Ved vurderingen af hvilken afhjælpning, der bør benyttes, kan følgende
retningslinjer lægges til grund:
Forsegling
Ved enkelte beskadigelser af mindre omfang kan udbedringen ske ved
en forsegling fx med maling eller lak af revnen eller brudkanten.
Forseglingen bør følges op af løbende eftersyn af, om nye brud
opstår. Løsningen er dog utilstrækkelig, hvis tilsvarende skader,
som følge af rummets anvendelse, vil forekomme hyppigt.
Indkapsling
Er der tale skader af større omfang anses den bedste afhjælpning
med den eksisterende viden at være en indkapsling af de
asbestholdige materiale, fx ved inddækning af pladerne bag folie
med efterfølgende opsætning af ny tætsluttende loft- og/eller
vægbeklædning. Efter indkapslingen foretages omhyggelig rengøring.
Ved nedhængte loftsystemer skal man være opmærksom på, om
bæreevnen i ophængningssystemet konstruktivt kan bære
indkapslingen.
Af hensyn til eventuelle senere reparationer af loftet eller
væggen bør der på den udvendige side af indkapslingen anføres en
advarsel om, at der bag det nyopsatte materiale findes
asbestholdigt byggemateriale.
Indkapslingsmetoden kan ikke anvendes i tilfælde, hvor
installationer, hvortil der skal være adgang, i givet fald vil
blive spærret inde. I sådannetilfælde bør de defekte asbestholdige
plader nedtages, se nedenfor.
Nedtagning
Det kan kun undtagelsesvis anses for at være en hensigtsmæssig
løsning at nedtage asbestholdige byggematerialer, selv i ringe
mængde. Det hænger sammen med, at der er stor risiko for, at
materialet i forbindelse med nedtagningen brækker eller smuldrer,
og at mange fibre spredes i lokalet. Er lokalet forsynet med
mekanisk ventilation, anbefales det, at ventilationen stoppes i
forbindelse med nedtagningen. Da asbestfibrene er meget tynde, vil
de holde sig svævende i lang tid. Efter nedtagning er en
omfattende og meget omhyggelig rengøring derfor nødvendig, se
nærmere under pkt. 6.
Hvis nedtagning af asbestholdige loft- og vægbeklædninger
undtagelsesvis besluttes, anbefales det, at renoveringen af hensyn
til den efterfølgende rengøring gennemføres e eet forløb og ikke
opdeles i etaper med ibrugtagning af bygningen mellem etaperne. En
nedtagning af plader må således forudsætte en meget indgående
samlet planlægning inden starten.
Opmærksomheden henledes på, at Arbejdstilsynets vejledning om
asbest 88/1980 indeholder en række punkter, der skal overholdes
ved arbejde med asbest, herunder forholdsregler ved nedtagning af
asbestholdigt byggemateriale.
Specielle loftkonstruktioner
En særlig loftskonstruktion består af asbest, der er påsprøjtet loftet.
Denne metode er kun anvendt i få bygninger i Danmark. Da sprøjteasbest er et
overordentligt løst bundet materiale, skal asbesten fjernes efter nærmere
aftale med Arbejdstilsynet i det enkelte tilfælde.
Ved andre typer af loftkonstruktioner med asbestholdige byggematerialer
som fx pudset asbest anbefales det, at de videre foranstaltninger nærmere
aftales med Arbejdstilsynet i det enkelte tilfælde.
Brand og støj
Uanset hvilken foranstaltning, der vælges, skal man være opmærksom på, at
de brandtekniske krav fortsat skal overholdes, ligesom den nødvendige
støjdæmpning skal sikres.
6. Rengøring
I forbindelse med nedtagning af asbestholdige loft- og vægplader, selv i
små mængder, er det væsentligt, at der gennemføres en særdeles grundig
rengøring. Rengøring af overflader bør foretages både under selve
nedtagningen og bagefter og gentages flere gange med dages mellemrum. Den
bedste rengøring er på baggrund af nuværende viden vådrengøring og
støvsugning. Støvsugere skal forsynes med specielle udblæsningsfiltre
(mikrofiltre). Vådrengøring er ikke altid praktisk mulig, hvor der er
tekstile gulvbelægninger. I sådanne tilfælde må støvsugning eller en
specialvask benyttes, men det kan - afhængig af den tekstile gulvbelægnings
karakter - blive nødvendig at udskifte belægningen. Foruden rengøring af
overflader kan det være nødvendigt at rense luften for svævestøv ved hjælp af
en særlig ventilator forsynet med specialfilter og afkast til det fri. Denne
ventilator skaber samtidigt et undertryk i den del af bygningen, der arbejdes
i, og forhindrer derved spredning af fibre til den øvrige del af bygningen.
7. Bortskaffelse mv. af asbestholdigt materiale
Et særligt forhold ved asbestfjernelse er spørgsmålet om deponering af det
nedtagne asbestholdige materiale, herunder asbestholdigt materiale opsamlet i
forbindelse med rengøringsprocedurerne.
Efter de gældende regler betragtes asbeststøv, herunder asbestholdigt
materiale, der opsamles i forbindelse med rengøring, som kemikalieaffald, jf.
bekendtgørelse nr. 121 af 17. marts 1976 om kemikalieaffald og § 34 i
bekendtgørelse nr. 468 af 13. november 1979 om anvendelse mv. af asbest (med
senere ændringer).
Det samme gælder for plader, fx loft- og vægplader, som kan afgive
asbestfibre til luften.
Ifølge kemikalieaffaldsbekendtgørelsens §§ 5 og 6 skal kemikalieaffald
anmeldes til kommunalbestyrelsen og afleveres på et af kommunalbestyrelsen
anvist sted, medmindre kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation fra
afleveringspligten.
Disse regler indebærer, at asbeststøv skal afleveres på de kommunale
modtagestationer for kemikalieaffald og bortskaffes til Kommunekemi.
For plader, fx loft- og vægplader, der skal bortskaffes som
kemikalieaffald, må udgangspunktet være, at der skal ske deponering i et
specialdepot, som er særligt indrettet til formålet. Efter Miljøstyrelsens
opfattelse må dette indebære, at en eventuel nedtagning af loft- og vægplader
skal ske efter en samlet planlægning, hvor der også er taget stilling til
mulighederne for en miljømæssigt forsvarlig deponering.
De akutte problemer, der er opstået med hensyn til deponering af allerede
nedtagne loft- og vægplader, vil indtil videre og afhængigt af de lokale
forhold kunne løses på den måde, at afgrænsede områder af kontrollerede
lossepladser indrettes som specieldepoter. Amtsrådet må i givet fald efter
bestemmelserne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 tage stilling til, om der
skal fastsættes særlige vilkår for lossepladsens anvendelse til dette formål.
Efter miljøstyrelsens opfattelse må en permanent deponering af
asbestholdigt materiale på kontrollerede lossepladser i den nuværende akutte
situation dog forudsætte, at amtsrådet efter drøftelse med
kommunalbestyrelserne har vurderet, på hvilke lossepladser der mest
hensigtsmæssigt kan ske deponering. I første række må deponering ske på
lossepladser, hvor beskyttelsen af grundvandet er særligt sikret, fx kystnære
lossepladser, hvor grundvandet strømmer mod kysten.
8. Finansiering.
Indenrigsministeriet overvejer finansieringen af denne vejlednings
anvisninger i forhold til kommunerne og vil efter forhandling med de
kommunale organisationer nærmere redegørefor resultatet. Der gøres dog
allerede ny opmærksom på, at en eventuel statslig medfinansiering kun vil
kunne vedrøre aktiviteter, der er i overensstemmelse med nærværende
vejledning for asbestholdige loft og vægbeklædninger.
Det er af afgørende betydning, at de begrænsede ressourcer anvendes på den
mest hensigtsmæssige måde og i nøje overensstemmelse med de anførte
prioriteringer og retningslinjer.
9. Andre asbestanvendelsesområder.
Arbejdsministeriets bekendtgørelse om asbest ændres nu således, at der pr.
15. april 1986 indføres et forbud mod fremstilling og anvendelse af
ventilationsrør af asbestcement. Fra samme dato gennemføres i
byggelovgivningen et forbud mod anvendelse af asbest i indeklimaet.
Asbestholdige materialer i forskellig udformning har været anvendt til
mange forskilligartede formål siden 1920'erne, fx
asbestvinyl-gulvbelægninger, ventilationskanaler og -anlæg, rørisoleringer,
tag- og facadebeklædninger.
Boligministeriet har et katalog over asbestholdige materialer under
udarbejdelse. Kataloget vil indeholde en opgørelse af, hvad asbestholdige
materialer i byggeriet har været anvendt til, i hvilke perioder de pågældende
materialer har været anvendt, samt hvorledes materialerne kan kendes ved en
beskrivelse gennem fotografier eller tegninger. Kataloget forventes
færdigtrykt ca. 1. maj 1986.
Myndighedssamarbejdet mellem de forskellige involverede ministerier og
styrelser om asbestanvendelsen fortsættes og intensiveres.
Der nedsættes derfor et permanent embedsmandsudvalg i arbejdsministeriets
regi til koordinering af asbestspørgsmålet mellem de involverede myndigheder.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Vejledning om asbestholdige magnesitgulve Retsinformation · 24. september 1997
- 1985 BTB 136 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN HANDLINGSPLAN FOR ET ASBESTFRIT DANMARK NR B 136 1985-86, 1. SAMLING Retsinformation · 21. maj 1988
- Prøvelse af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse, der ophævede en kommunes påbud til en grundejer om fjernelse af asbestholdigt affald efter en brand, herunder om kommunen har haft hjemmel til at udstede påbuddet i miljøbeskyttelseslovens § 46, jf. § 43 Domsdatabasen · 26. august 2025
- 1985 BSF 133 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM TILBAGETRÆKNING AF DISPENSATIONER VEDRØRENDE BRUG AF ASBEST OG FORBUD MOD IMPORT AF ASBESTHOLDIGE PRODUKTER Retsinformation · 21. maj 1988
- Forslag til folketingsbeslutning om miljøregulering af asbest Retsinformation · 16. november 2024
- Afgørelse i sag om Tårnby Kommunes tilladelse til at opføre et enfamiliehus på ejendommen [adresse1] i Tårnby Klagenævn (Nævnenes Hus) · 17. juni 2014