Cirkulære om gennemførelse af statslige byggearbejder
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Cirkulære om gennemførelse af statslige byggearbejder
I medfør af § 2 i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om
statens byggevirksomhed mv. fastsættes:
Kapitel 1
Indledning
§ 1.
Dette
cirkulære fastsætter nærmere retningslinier for den økonomiske og
regnskabsmæssige behandling af statens byggesager samt for Slots- og
Ejendomsstyrelsens bistand til styrelser uden særlig byggeadministration.
Formålet med disse retningslinier er, i overensstemmelse med § 1 i lov
om
statens byggevirksomhed mv., at sikre, at statsligt byggeri sker på den for
staten økonomisk mest fordelagtige måde under hensyn til den påtænkte
anvendelse og fremtidige drift. Dette søges opnået bl.a. ved en nøje planlagt
økonomisk styring og ved, at der foretages en hensigtsmæssig regnskabsmæssig
behandling af statens byggesager.
Stk. 2.
Cirkulæret
omfatter statsligt nybyggeri og tilbygning, ombygning, vedligehold og
hovedistandsættelse
af statens bygninger og de af staten lejede ejendomme og lokaler.
Stk. 3.
Ved
statsligt byggeri forstås i dette cirkulære byggeri, som har en statslig
myndighed som bygherre, og som derfor finansieres fuldt ud over finansloven,
herunder den statslige
genudlånsordning
.
Stk. 4.
Læs alt
Cirkulæret
gælder både for styrelser, under hvilke der i henhold til lovens § 4,
stk. 1 findes særlige byggeadministrationer, og for styrelser uden
særlig
byggeadministration.
Stk. 5.
Selvejende
institutioner, der ved lov vil kunne tildeles ejerskab til tidligere
statslige
ejendomme, og som opnår statsligt driftstilskud til byggeri, skal følge
bestemmelserne i cirkulæret, såfremt det fremgår af den pågældende
lovgivning.
Stk. 6.
Vedkommende
minister kan efter aftale med finansministeren fastsætte, at cirkulæret skal
finde anvendelse på andre institutioner, som modtager statstilskud til
bygningsmæssig drift. Der kan i den forbindelse lægges vægt på tilskuddets
størrelse.
§ 2.
En
nærmere vejledning i
byggesagsadministration
er givet
i Erhvervs- og Boligstyrelsens
Bygherrevejledning
2003 af december 2003. Om
byggesagsadministrative
spørgsmål henvises til
bygherrevejledningen
.
Stk. 2.
De enkelte
styrelser har ansvaret for, at der foreligger fornøden bevilling til
byggeriets
gennemførelse. Om bevillingsmæssige spørgsmål, herunder i hvilket omfang
udgifter til planlægning og projektering kan afholdes som driftsudgift,
henvises til budgetvejledningen.
Kapitel 2
Styrelser med særlig byggeadministration
§ 3.
I
henhold til lovens § 4, stk. 1, kan der oprettes særlige
byggeadministrationer. Styrelser med særlig byggeadministration forestår selv
gennemførelse af en byggeopgave uden bistand fra Slots- og Ejendomsstyrelsen.
Stk. 2
. Statens
Forsknings- og Uddannelsesbygninger, Forsvarets Bygningstjeneste samt Slots-
og
Ejendomsstyrelsen er særlige byggeadministrationer.
Kapitel 3
Styrelser uden særlig byggeadministration
§ 4.
Efter
lovens § 4, stk. 2, skal styrelser uden særlig byggeadministration
søge Slots- og Ejendomsstyrelsens bistand med det forberedende arbejde i
forbindelse med de enkelte byggeopgaver. Styrelsen skal derfor rette
henvendelse til Slots- og Ejendomsstyrelsen, så snart et
lokalebehov
,
der ikke omfattes af § 6, er blevet aktuelt, for at få aftalt formen for
Slots- og Ejendomsstyrelsens bistand under sagens forberedelse.
Stk. 2.
Styrelserne
kan selv forestå tilrettelæggelsen af mindre byggerier, dvs. sager, hvor den
samlede udgift - ekskl. moms og grundkøbesum og
grundkøbsomkostninger
- anslås til mindre end 3,5 mio. kr. Disse sager kan, hvis styrelsen ønsker
det, forelægges for Slots- og Ejendomsstyrelsen.
Stk. 3.
Slots- og
Ejendomsstyrelsens bistand kan bestå i belysning af mulighederne for at dække
behovet ved flytning til anden statsbygning, leje af lokaler, køb af en
bestående ejendom, ombygning af en statsbygning eller nybyggeri. Endvidere
kan
Slots- og Ejendomsstyrelsen rådgive om tilrettelæggelse af rådgivning ved
udarbejdelse og bedømmelse af programoplæg og byggeprogram, bistand ved valg
af
tekniske rådgivere også efter EU’s udbudsregler, overvejelse om eventuel
bistand
fra en
bygherrerådgiver
, samt rådgivning af, om
byggeopgaven bør løses ved traditionel organisering eller ved indgåelse af
nye
samarbejdsformer, herunder også om opgaven
fordelagtigst
bør løses i offentlig privat partnerskab (OPP).
§ 5.
Ud
over den bistand, som er omtalt i § 4, stk. 3, bistår Slots- og
Ejendomsstyrelsen med at vurdere, hvilket materiale det vil være nødvendigt
at
udarbejde, herunder behovet for gennemførelse af alle de tekniske
rådgivningsfaser frem til projektforslag, eller om noget af dette materiale
kan
undværes eller udformes mere summarisk. Hvis der i de indledende faser
nedsættes en styregruppe eller lignende, f.eks. en arbejdsgruppe til
udarbejdelse af byggeprogram, skal det drøftes med Slots- og
Ejendomsstyrelsen,
hvem der bør indtræde som medlemmer af en sådan gruppe, herunder om Slots- og
Ejendomsstyrelsen bør indtræde.
Stk. 2.
I
projektforslaget skal tages stilling til bebyggelsens hovedtræk og udformning
og til alle de forhold med hensyn til kvalitetsniveau og udstyr mv., som har
væsentlig betydning for den endelige pris.
Stk. 3.
Det videre
projektarbejde må først påbegyndes, når Slots- og Ejendomsstyrelsens
bemærkninger
til projektforslaget foreligger, og når der foreligger den fornødne
bevillingsmæssige hjemmel. Hvis sagen efter afholdt licitation på ny skal
forelægges de bevilgende myndigheder, skal licitationsresultatet forinden
forelægges Slots- og Ejendomsstyrelsen.
Stk. 4.
Styrelserne skal forelægge aftaler om
teknisk rådgivning og bistand vedrørende byggearbejder for Slots- og
Ejendomsstyrelsen til godkendelse, hvis den samlede byggeudgift er på 3,5
mio. kr.
eller derover.
Stk. 5.
Forelæggelse
af aftaler i medfør af stk. 4 skal ske, inden rådgivningen påbegyndes,
og
inden aftalen indgås, dvs., at der til Slots- og Ejendomsstyrelsen skal
indsendes et udkast, udarbejdet efter oplæg fra eller efter forhandling med
den
pågældende rådgiver. Slots- og Ejendomsstyrelsens eventuelle bemærkninger til
aftaleudkastet skal herefter indarbejdes i aftalen, som derefter skal
underskrives
af såvel rådgiveren som den pågældende styrelse. Den endelige, underskrevne
aftale indsendes i kopi til Slots- og Ejendomsstyrelsen til orientering. Sker
indgåelse af aftale om
rådgiverbistand
ved udbud,
forelægges udkast til
rådgiveraftalen
, der ofte
indgår som en del af udbudsmaterialet, forinden udsendelse, Slots- og
Ejendomsstyrelsen til udtalelse.
Stk. 6.
Byggesagsrapporten
,
jf. § 7, skal indsendes til Slots- og Ejendomsstyrelsen enten til
udtalelse
eller til orientering, jf. nedenfor, når den samlede udgift - ekskl. moms og
eventuel grundkøbesum samt
grundkøbsomkostninger
-
overstiger 3,5 mio. kr. Fremsendelsen sker som led i Slots- og
Ejendomsstyrelsens behandling af byggesagens indledende faser.
Stk. 7.
Medmindre
andet er aftalt med Slots- og Ejendomsstyrelsen, skal
byggesagsrapporten
indsendes til Slots- og Ejendomsstyrelsen på følgende tidspunkter:
1)
Byggesagsrapportens
tidsplan, investeringsbudget samt budgetoversigt med eventuelle bilag skal
indsendes til Slots- og Ejendomsstyrelsen til
udtalelse
efter
udarbejdelsen af byggeprogrammet.
2)
Byggesagsrapportens
tidsplan, investeringsbudget samt budgetoversigt med bilag 1 og eventuelt
også
bilag 2 skal indsendes til Slots- og Ejendomsstyrelsen til
udtalelse
efter udarbejdelsen af projektforslaget.
3)
Byggesagsrapportens
tidsplan, investeringsbudget samt budget- og licitationsoversigt med bilag 1
og
eventuelt også bilag 2 samt regnskabsoversigten med bilag til Slots- og
Ejendomsstyrelsen til
orientering
efter afholdelse af licitation.
Kapitel 4
Lokaler omfattet af den statslige
huslejeordning
(
SEA-ordningen
)
§ 6.
Såfremt
centraladministrationen i hovedstadsområdet får behov for lokaler til
administrativt formål og lignende, skal institutionen rette henvendelse til
Slots- og Ejendomsstyrelsen, der har til opgave at stille kontorlokaler til
rådighed for ministerier, styrelser og andre centrale statskontorer i
hovedstadsområdet. Ved behov for lokaler uden for hovedstadsområdet afgør den
pågældende institution selv, om den vil leje hos Slots- og Ejendomsstyrelsen
eller hos private. Ved hovedstadsområdet forstås i denne forbindelse
Københavns
og Frederiksberg Kommuner og Københavns, Frederiksborg og Roskilde
Amtskommuner.
Stk. 2.
Erhvervelse
af administrationsbyggeri og lignende til statsligt kontorformål i og uden
for
hovedstadsområdet tilkommer alene Slots- og Ejendomsstyrelsen. Statens
Forsknings-
og Uddannelsesbygninger under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og
Udvikling
har, med undtagelse af institutioner omfattet af universitetsloven,
ejerskabet
til universitetsbygninger og lignende. Institutioner med
lokalebehov
for universitetsbyggeri og lignende har frit
leverandørvalg
af lokaler enten hos Statens Forskning og Uddannelsesbygninger eller hos
private udlejere. Lokalisering af institutioner inden for ministerområdet,
som
ikke varetages af Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger, vil alene
kunne
ske ved hjælp af lejemål. Gennemføres lokalisering af et lejemål via en
OPP-model
, hvor forudsætningen er, at staten efter en
årrække erhverver byggeriet, vil dette alene kunne foretages af Statens
Forsknings- og Uddannelsesbygninger som kontraktpart. Selvejende
institutioner
omfattet af universitetsloven og lignende lovgivning, der vil kunne opnå
ejerskab til bygningerne, vil ligeledes kunne indgå
OPP-aftaler
.
Stk. 3.
Lejemål
vedrørende kontorlokaler og lignende uden for hovedstadsområdet, der
etableres
via en
OPP-model
med endeligt ejerskab til staten,
kan alene indgås af Slots- og Ejendomsstyrelsen.
Stk. 4.
Slots- og
Ejendomsstyrelsen og Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger er som
bygningsejere
forpligtet til at varetage
bygherrerollen
på
byggeopgaver, som relaterer sig til rollen som udlejer og bygningsejer, samt
på
brugerdefinerede om-, tilbygninger og hovedistandsættelser, hvor
byggeudgifter
kan modsvares af en
huslejeforhøjelse
. De statslige
lejere i disse ejendomme vil alene råde over driftsbevillinger til indvendige
lejerrelaterede
vedligeholdsopgaver. Den statslige lejer
varetager i henhold til cirkulæret
bygherrerollen
på
disse vedligeholdsopgaver.
Kapitel 5
Budget- og regnskabsoplysninger
§ 7.
I
tilknytning til dette cirkulære er udsendt en
byggesagsrapport
vedrørende statslige byggearbejder med tilhørende vejledning.
Byggesagsrapporten
består af et skema med tidsplan og
investeringsbudget, budget og licitationsoversigt med to bilag samt en
regnskabsoversigt og dispositionsregnskab med bilag. Om anvendelse og
udfyldelse af
byggesagsrapportens
skemaer henvises
til vejledningen.
Stk. 2.
Ved
gennemførelse af byggeopgaver skal styrelser uden særlig byggeadministration
benytte
byggesagsrapportens
skema. Skemaerne er
elektronisk tilgængelige hos Slots- og Ejendomsstyrelsen (www.ses.dk).
Styrelser med særlig byggeadministration er ikke pligtige at benytte
byggesagsrapportens
skema, men
afrapporteringen
skal indeholde tilsvarende oplysninger som indeholdt i
byggesagsrapporten
.
Stk. 3.
Byggesagsrapporten
skal udarbejdes for samtlige
byggearbejder af såvel styrelser med som uden særlig byggeadministration,
hvor
den samlede udgift - ekskl. moms og evt. grundkøbesum samt
grundkøbsomkostninger
- overstiger 3,5 mio. kr.
Byggesagsrapporten
skal til
enhver tid kunne forelægges for Rigsrevisionen med tilhørende dokumentation,
men skal ikke løbende indsendes til Rigsrevisionen.
Kapitel 6
Ikrafttræden
§ 8.
Cirkulæret
træder i kraft den 1. januar 2004.
Stk. 2.
Samtidig
hermed ophæves cirkulære nr. 165 af 1. november 1986 om gennemførelse af
statslige byggearbejder. Cirkulæret gælder dog fortsat for statsbyggerier
igangsat før 1. januar 2004.
Finansministeriet, den 15. december
2003
Thor Pedersen
/Carsten Jarlov
Lignende dokumenter
- Vejledning for bygherre Forskrifter og generelle retningslinjer for offentlig byggevirksomhed Retsinformation · 4. december 2008
- Cirkulære om vedligeholdstilsyn af statens bygninger Retsinformation · 7. januar 2009
- Bekendtgørelse af lov om statens byggevirksomhed m.v. Retsinformation · 4. januar 2011
- Cirkulære om byggestyrelsens bygherrevejledning Retsinformation · 18. januar 1984
- Forslag til Lov om ændring af lov om statens byggevirksomhed m.v. (Indførelse af mulighed for, at de statslige bygherrer indbetaler bidrag til en selvstændig juridisk person, der har til formål at styrke indsatsen for innovation samt bedre udnyttelse af viden i byggeriet, og indførelse af bemyndigelse til at fastsætte regler for tilrettelæggelse og gennemførelse af byggerier opført til brug for staten) Retsinformation · 24. maj 2005
- Forslag til Lov om ændring af lov om udenrigstjenesten samt ændring af lov om internationalt udviklingssamarbejde Retsinformation · 7. februar 2002