Spring til indhold

Retsinformation

Cirkulære om gennemførelse af statslige byggearbejder

Gældende CIR nr 9833 af 15/12/2003CirkulæreSocial- og Boligministeriet5. januar 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Cirkulære om gennemførelse af statslige byggearbejder

I medfør af § 2 i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om

statens byggevirksomhed mv. fastsættes:

Kapitel 1

Indledning

§ 1.

Dette

cirkulære fastsætter nærmere retningslinier for den økonomiske og

regnskabsmæssige behandling af statens byggesager samt for Slots- og

Ejendomsstyrelsens bistand til styrelser uden særlig byggeadministration.

Formålet med disse retningslinier er, i overensstemmelse med § 1 i lov

om

statens byggevirksomhed mv., at sikre, at statsligt byggeri sker på den for

staten økonomisk mest fordelagtige måde under hensyn til den påtænkte

anvendelse og fremtidige drift. Dette søges opnået bl.a. ved en nøje planlagt

økonomisk styring og ved, at der foretages en hensigtsmæssig regnskabsmæssig

behandling af statens byggesager.

Stk. 2.

Cirkulæret

omfatter statsligt nybyggeri og tilbygning, ombygning, vedligehold og

hovedistandsættelse

af statens bygninger og de af staten lejede ejendomme og lokaler.

Stk. 3.

Ved

statsligt byggeri forstås i dette cirkulære byggeri, som har en statslig

myndighed som bygherre, og som derfor finansieres fuldt ud over finansloven,

herunder den statslige

genudlånsordning

.

Stk. 4.

Læs alt

Cirkulæret

gælder både for styrelser, under hvilke der i henhold til lovens § 4,

stk. 1 findes særlige byggeadministrationer, og for styrelser uden

særlig

byggeadministration.

Stk. 5.

Selvejende

institutioner, der ved lov vil kunne tildeles ejerskab til tidligere

statslige

ejendomme, og som opnår statsligt driftstilskud til byggeri, skal følge

bestemmelserne i cirkulæret, såfremt det fremgår af den pågældende

lovgivning.

Stk. 6.

Vedkommende

minister kan efter aftale med finansministeren fastsætte, at cirkulæret skal

finde anvendelse på andre institutioner, som modtager statstilskud til

bygningsmæssig drift. Der kan i den forbindelse lægges vægt på tilskuddets

størrelse.

§ 2.

En

nærmere vejledning i

byggesagsadministration

er givet

i Erhvervs- og Boligstyrelsens

Bygherrevejledning

2003 af december 2003. Om

byggesagsadministrative

spørgsmål henvises til

bygherrevejledningen

.

Stk. 2.

De enkelte

styrelser har ansvaret for, at der foreligger fornøden bevilling til

byggeriets

gennemførelse. Om bevillingsmæssige spørgsmål, herunder i hvilket omfang

udgifter til planlægning og projektering kan afholdes som driftsudgift,

henvises til budgetvejledningen.

Kapitel 2

Styrelser med særlig byggeadministration

§ 3.

I

henhold til lovens § 4, stk. 1, kan der oprettes særlige

byggeadministrationer. Styrelser med særlig byggeadministration forestår selv

gennemførelse af en byggeopgave uden bistand fra Slots- og Ejendomsstyrelsen.

Stk. 2

. Statens

Forsknings- og Uddannelsesbygninger, Forsvarets Bygningstjeneste samt Slots-

og

Ejendomsstyrelsen er særlige byggeadministrationer.

Kapitel 3

Styrelser uden særlig byggeadministration

§ 4.

Efter

lovens § 4, stk. 2, skal styrelser uden særlig byggeadministration

søge Slots- og Ejendomsstyrelsens bistand med det forberedende arbejde i

forbindelse med de enkelte byggeopgaver. Styrelsen skal derfor rette

henvendelse til Slots- og Ejendomsstyrelsen, så snart et

lokalebehov

,

der ikke omfattes af § 6, er blevet aktuelt, for at få aftalt formen for

Slots- og Ejendomsstyrelsens bistand under sagens forberedelse.

Stk. 2.

Styrelserne

kan selv forestå tilrettelæggelsen af mindre byggerier, dvs. sager, hvor den

samlede udgift - ekskl. moms og grundkøbesum og

grundkøbsomkostninger

- anslås til mindre end 3,5 mio. kr. Disse sager kan, hvis styrelsen ønsker

det, forelægges for Slots- og Ejendomsstyrelsen.

Stk. 3.

Slots- og

Ejendomsstyrelsens bistand kan bestå i belysning af mulighederne for at dække

behovet ved flytning til anden statsbygning, leje af lokaler, køb af en

bestående ejendom, ombygning af en statsbygning eller nybyggeri. Endvidere

kan

Slots- og Ejendomsstyrelsen rådgive om tilrettelæggelse af rådgivning ved

udarbejdelse og bedømmelse af programoplæg og byggeprogram, bistand ved valg

af

tekniske rådgivere også efter EU’s udbudsregler, overvejelse om eventuel

bistand

fra en

bygherrerådgiver

, samt rådgivning af, om

byggeopgaven bør løses ved traditionel organisering eller ved indgåelse af

nye

samarbejdsformer, herunder også om opgaven

fordelagtigst

bør løses i offentlig privat partnerskab (OPP).

§ 5.

Ud

over den bistand, som er omtalt i § 4, stk. 3, bistår Slots- og

Ejendomsstyrelsen med at vurdere, hvilket materiale det vil være nødvendigt

at

udarbejde, herunder behovet for gennemførelse af alle de tekniske

rådgivningsfaser frem til projektforslag, eller om noget af dette materiale

kan

undværes eller udformes mere summarisk. Hvis der i de indledende faser

nedsættes en styregruppe eller lignende, f.eks. en arbejdsgruppe til

udarbejdelse af byggeprogram, skal det drøftes med Slots- og

Ejendomsstyrelsen,

hvem der bør indtræde som medlemmer af en sådan gruppe, herunder om Slots- og

Ejendomsstyrelsen bør indtræde.

Stk. 2.

I

projektforslaget skal tages stilling til bebyggelsens hovedtræk og udformning

og til alle de forhold med hensyn til kvalitetsniveau og udstyr mv., som har

væsentlig betydning for den endelige pris.

Stk. 3.

Det videre

projektarbejde må først påbegyndes, når Slots- og Ejendomsstyrelsens

bemærkninger

til projektforslaget foreligger, og når der foreligger den fornødne

bevillingsmæssige hjemmel. Hvis sagen efter afholdt licitation på ny skal

forelægges de bevilgende myndigheder, skal licitationsresultatet forinden

forelægges Slots- og Ejendomsstyrelsen.

Stk. 4.

Styrelserne skal forelægge aftaler om

teknisk rådgivning og bistand vedrørende byggearbejder for Slots- og

Ejendomsstyrelsen til godkendelse, hvis den samlede byggeudgift er på 3,5

mio. kr.

eller derover.

Stk. 5.

Forelæggelse

af aftaler i medfør af stk. 4 skal ske, inden rådgivningen påbegyndes,

og

inden aftalen indgås, dvs., at der til Slots- og Ejendomsstyrelsen skal

indsendes et udkast, udarbejdet efter oplæg fra eller efter forhandling med

den

pågældende rådgiver. Slots- og Ejendomsstyrelsens eventuelle bemærkninger til

aftaleudkastet skal herefter indarbejdes i aftalen, som derefter skal

underskrives

af såvel rådgiveren som den pågældende styrelse. Den endelige, underskrevne

aftale indsendes i kopi til Slots- og Ejendomsstyrelsen til orientering. Sker

indgåelse af aftale om

rådgiverbistand

ved udbud,

forelægges udkast til

rådgiveraftalen

, der ofte

indgår som en del af udbudsmaterialet, forinden udsendelse, Slots- og

Ejendomsstyrelsen til udtalelse.

Stk. 6.

Byggesagsrapporten

,

jf. § 7, skal indsendes til Slots- og Ejendomsstyrelsen enten til

udtalelse

eller til orientering, jf. nedenfor, når den samlede udgift - ekskl. moms og

eventuel grundkøbesum samt

grundkøbsomkostninger

-

overstiger 3,5 mio. kr. Fremsendelsen sker som led i Slots- og

Ejendomsstyrelsens behandling af byggesagens indledende faser.

Stk. 7.

Medmindre

andet er aftalt med Slots- og Ejendomsstyrelsen, skal

byggesagsrapporten

indsendes til Slots- og Ejendomsstyrelsen på følgende tidspunkter:

1)

Byggesagsrapportens

tidsplan, investeringsbudget samt budgetoversigt med eventuelle bilag skal

indsendes til Slots- og Ejendomsstyrelsen til

udtalelse

efter

udarbejdelsen af byggeprogrammet.

2)

Byggesagsrapportens

tidsplan, investeringsbudget samt budgetoversigt med bilag 1 og eventuelt

også

bilag 2 skal indsendes til Slots- og Ejendomsstyrelsen til

udtalelse

efter udarbejdelsen af projektforslaget.

3)

Byggesagsrapportens

tidsplan, investeringsbudget samt budget- og licitationsoversigt med bilag 1

og

eventuelt også bilag 2 samt regnskabsoversigten med bilag til Slots- og

Ejendomsstyrelsen til

orientering

efter afholdelse af licitation.

Kapitel 4

Lokaler omfattet af den statslige

huslejeordning

(

SEA-ordningen

)

§ 6.

Såfremt

centraladministrationen i hovedstadsområdet får behov for lokaler til

administrativt formål og lignende, skal institutionen rette henvendelse til

Slots- og Ejendomsstyrelsen, der har til opgave at stille kontorlokaler til

rådighed for ministerier, styrelser og andre centrale statskontorer i

hovedstadsområdet. Ved behov for lokaler uden for hovedstadsområdet afgør den

pågældende institution selv, om den vil leje hos Slots- og Ejendomsstyrelsen

eller hos private. Ved hovedstadsområdet forstås i denne forbindelse

Københavns

og Frederiksberg Kommuner og Københavns, Frederiksborg og Roskilde

Amtskommuner.

Stk. 2.

Erhvervelse

af administrationsbyggeri og lignende til statsligt kontorformål i og uden

for

hovedstadsområdet tilkommer alene Slots- og Ejendomsstyrelsen. Statens

Forsknings-

og Uddannelsesbygninger under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og

Udvikling

har, med undtagelse af institutioner omfattet af universitetsloven,

ejerskabet

til universitetsbygninger og lignende. Institutioner med

lokalebehov

for universitetsbyggeri og lignende har frit

leverandørvalg

af lokaler enten hos Statens Forskning og Uddannelsesbygninger eller hos

private udlejere. Lokalisering af institutioner inden for ministerområdet,

som

ikke varetages af Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger, vil alene

kunne

ske ved hjælp af lejemål. Gennemføres lokalisering af et lejemål via en

OPP-model

, hvor forudsætningen er, at staten efter en

årrække erhverver byggeriet, vil dette alene kunne foretages af Statens

Forsknings- og Uddannelsesbygninger som kontraktpart. Selvejende

institutioner

omfattet af universitetsloven og lignende lovgivning, der vil kunne opnå

ejerskab til bygningerne, vil ligeledes kunne indgå

OPP-aftaler

.

Stk. 3.

Lejemål

vedrørende kontorlokaler og lignende uden for hovedstadsområdet, der

etableres

via en

OPP-model

med endeligt ejerskab til staten,

kan alene indgås af Slots- og Ejendomsstyrelsen.

Stk. 4.

Slots- og

Ejendomsstyrelsen og Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger er som

bygningsejere

forpligtet til at varetage

bygherrerollen

på

byggeopgaver, som relaterer sig til rollen som udlejer og bygningsejer, samt

på

brugerdefinerede om-, tilbygninger og hovedistandsættelser, hvor

byggeudgifter

kan modsvares af en

huslejeforhøjelse

. De statslige

lejere i disse ejendomme vil alene råde over driftsbevillinger til indvendige

lejerrelaterede

vedligeholdsopgaver. Den statslige lejer

varetager i henhold til cirkulæret

bygherrerollen

på

disse vedligeholdsopgaver.

Kapitel 5

Budget- og regnskabsoplysninger

§ 7.

I

tilknytning til dette cirkulære er udsendt en

byggesagsrapport

vedrørende statslige byggearbejder med tilhørende vejledning.

Byggesagsrapporten

består af et skema med tidsplan og

investeringsbudget, budget og licitationsoversigt med to bilag samt en

regnskabsoversigt og dispositionsregnskab med bilag. Om anvendelse og

udfyldelse af

byggesagsrapportens

skemaer henvises

til vejledningen.

Stk. 2.

Ved

gennemførelse af byggeopgaver skal styrelser uden særlig byggeadministration

benytte

byggesagsrapportens

skema. Skemaerne er

elektronisk tilgængelige hos Slots- og Ejendomsstyrelsen (www.ses.dk).

Styrelser med særlig byggeadministration er ikke pligtige at benytte

byggesagsrapportens

skema, men

afrapporteringen

skal indeholde tilsvarende oplysninger som indeholdt i

byggesagsrapporten

.

Stk. 3.

Byggesagsrapporten

skal udarbejdes for samtlige

byggearbejder af såvel styrelser med som uden særlig byggeadministration,

hvor

den samlede udgift - ekskl. moms og evt. grundkøbesum samt

grundkøbsomkostninger

- overstiger 3,5 mio. kr.

Byggesagsrapporten

skal til

enhver tid kunne forelægges for Rigsrevisionen med tilhørende dokumentation,

men skal ikke løbende indsendes til Rigsrevisionen.

Kapitel 6

Ikrafttræden

§ 8.

Cirkulæret

træder i kraft den 1. januar 2004.

Stk. 2.

Samtidig

hermed ophæves cirkulære nr. 165 af 1. november 1986 om gennemførelse af

statslige byggearbejder. Cirkulæret gælder dog fortsat for statsbyggerier

igangsat før 1. januar 2004.

Finansministeriet, den 15. december

2003

Thor Pedersen

/Carsten Jarlov

Lignende dokumenter