Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om udenrigstjenesten samt ændring af lov om internationalt udviklingssamarbejde

2001/2 LSF 98Lovforslag som fremsatUdenrigsministeriet7. februar 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 7. februar 2002 af

udenrigsministeren (Per Stig Møller)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om

udenrigstjenesten samt ændring af

lov om internationalt udviklingssamarbejde

(Nedlæggelse af Udetillægsnævnet,

Udenrigsministeriets Ejendomsnævn samt Samarbejdsudvalget til

Samordning af Bistandsarbejdet og det kulturelle Samarbejde med

Udviklingslandene)

§ 1

I lov nr. 150 af 13. april 1983 om udenrigstjenesten, som ændret ved

lov nr. 331 af 14. maj 1997, foretages følgende ændringer:

1.

§ 7 affattes således:

»§ 7.

Under tjeneste ved repræsentationerne i udlandet

oppebærer de udsendte medarbejdere omkostningsdækkende

udetillæg, hvis størrelse fastsættes af udenrigsministeren

efter forhandling med finansministeren.«

2.

§ 11 ophæves.

§ 2

I lov nr. 297 af 10. juni 1971 om internationalt udviklingssamarbejde,

jævnfør lovbekendtgørelse nr. 541 af 10. juli 1998,

foretages følgende ændring:

1.

§ 11, stk. 2, ophæves.

§ 3

Læs alt

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Baggrunden for lovforslaget er regeringens beslutning om

sanering af råd, nævn, udvalg og centre.

Forslaget vedrører nedlæggelse af

Udetillægsnævnet, Udenrigsministeriets Ejendomsnævn samt

Samarbejdsudvalget til Samordning af Bistandsarbejdet og det kulturelle

Samarbejde med Udviklingslandene (Det lange Udvalg).

Lovforslaget forventes som helhed at medføre en

forenkling af sagsgangen i forvaltningen af de tre berørte

sagsområder men ikke i øvrigt at have væsentlige

økonomiske eller administrative konsekvenser for staten,

jævnfør omtalen i nedenstående skema samt i

bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser.

Forslaget har ingen miljømæssige

konsekvenser.

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

§ 1.1: Ca. 400.000 kr. årligt til

rejseudgifter

§ 1.2: Ca. 200.000 kr. årligt til rejseudgifter

§ 2: Ingen

§ 1.1: Ingen

§ 1.2: Bortfald af rådgivningsydelse på 350 timer

årligt stillet til rådighed for Udenrigsministeriet. (værdi

ca. 210.000 kr. årligt)

§ 2: Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

§ 1.1: Forenkling af sagsgangen ved fastsættelsen

af udetillæg.

§ 1.2: Forenkling af sagsgangen i forvaltningen af udenrigstjenestens

ejendomme i udlandet.

§ 2: Mere hensigtsmæssig og effektiv forvaltning af

kultursamarbejdet med udviklingslandene.

Generelt: Omfanget af det administrative personale

uændret

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Ingen EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets

enkelte bestemmelser

Til § 1.1 om nedlæggelse af Udetillægsnævnet

1. Indledning

Baggrunden for lovforslagets § 1.1 er regeringens

beslutning om at nedlægge Udetillægsnævnet. Dette

kræver dels en administrativ ophævelse af en

bekendtgørelsesbestemmelse vedrørende normerings- og

klassificeringsloven af 1958 med den konsekvens, at normeringslovens

bestemmelser om udetillæg ikke længere er gældende, dels en

ændring af § 7 i lov nr. 150 af 13. april 1983 om

udenrigstjenesten som ændret ved lov nr. 331 af 14. maj 1997.

Med forslaget vil størrelsen af udetillæg og

andre nødvendige omkostningsdækkende ydelser til udsendte

medarbejdere, der gør tjeneste ved repræsentationerne i

udlandet, blive fastsat af udenrigsministeren efter forhandling med

finansministeren.

2. Historisk baggrund for oprettelse af Udetillægsnævnet og

dets sammensætning.

Udetillægsnævnet stammer fra 1921 og blev til

på forslag af den første Udenrigskommission af 1919. Det

nuværende Udetillægsnævn er nedsat i henhold til § 9 i

lov nr. 5 (B) af 7. juni 1958 om normering og klassificering af

statstjenestemandsstillinger, hvortil der også henvises i lov om

udenrigstjenesten (§ 7). Normerings- og klassificeringsloven herunder

bestemmelserne om Udetillægsnævnet er ophævet ved

tjenestemandsloven. Imidlertid har finansministeren efter bemyndigelse

i tjenestemandslovens § 60, stk. 7, bekendtgjort, at bestemmelsen

om Udetillægsnævnet i normeringsloven fortsat skal være

gældende.

Udetillægsnævnet består af fem medlemmer

af Folketinget (p.t. et medlem fra hvert af følgende partier:

Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og

Det Radikale Venstre), samt 3 embedsmænd. Udetillægsnævnets

formand udpeges af finansministeren.

Udetillægsnævnets opgave er at foretage

indstillinger til de årlige finanslove om udetillæg til ca. 700

udsendte medarbejdere, at godkende en årlig pris- og kursregulering

samt at godkende rammerne for repræsentationsudgifter,

medhjælpsudgifter samt skoleudgifter på de ca. 100 danske

repræsentationer med udsendte medarbejdere. I den forbindelse foretager

Udetillægsnævnet en årlig inspektionsrejse af ca. 1 uges

varighed til 2-3 udsendte repræsentationer.

3. Konsekvenser af den foreslåede ændring af lov om

udenrigstjenesten

Regeringen finder, at forslaget forenkler sagsgangen ved

fastsættelsen af den nødvendige omkostningskompensation for

udsendte medarbejdere. De opgaver, som Udetillægsnævnet har

været pålagt, vil kunne løses administrativt.

Udarbejdelse af indstillinger om udetillæg og andre

omkostningsdækkende ydelser vil kunne ske som hidtil efter de

gældende retningslinier, der blandt andet er baseret på objektive

internationale løn- og prisundersøgelser i de

pågældende lande, og endelig fastsættelse vil på

basis heraf kunne foretages af udenrigsministeren efter forhandling med

finansministeren. Behovet for inspektion kan dækkes løbende ved

Udenrigsministeriets foranstaltning.

Medlemmerne af nævnet har ikke oppebåret

særskilt honorar for deres virksomhed i Udetillægsnævnet,

der gennemsnitligt har omfattet en besigtigelsesrejse og to møder om

året. Udgiften hertil har Udenrigsministeriet afholdt med ca. 400.000

kr. pr. år.

Til § 1.2 om nedlæggelse af Udenrigsministeriets

Ejendomsnævn

1. Indledning

Baggrunden for lovforslagets § 1.2 er regeringens

beslutning om at nedlægge Udenrigsministeriets Ejendomsnævn.

Med lovforslaget vil den kompetence, nævnet har

haft, overgå til udenrigsministeren. De opgaver, nævnet har

været pålagt, vil blive løst administrativt med fortsat

inddragelse af relevant byggefaglig bistand. Ved afholdelse af større

investeringer eller engangsudgifter afgiver ministeren indstilling til

Finansministeriet og Finansudvalget i henhold til gældende

bevillingsregler.

2. Historisk baggrund for oprettelse af Udenrigsministeriets

Ejendomsnævn og dets sammensætning.

Baggrunden for Ejendomsnævnets oprettelse ved lov

nr. 109 af 26. april 1961 om udenrigstjenesten, jævnfør nu lov

nr. 150 af 13. april 1983 som ændret ved lov nr. 331 af 14. maj 1997,

var forventningen om en udstrakt erhvervelse af fast ejendom til

udenrigsrepræsentationerne, hvor dette måtte være

økonomisk og på anden måde fordelagtigt.

Det har i henhold til lovens § 11, stk. 2,

påhvilet Ejendomsnævnet »at undersøge og fremsætte

forslag om løsning af spørgsmålet om tilvejebringelse af

kontorer og boliger til repræsentationerne i udlandet«.

Ejendomsnævnets 4 medlemmer er udpeget af den

daværende boligminister (formand), finansministeren (1 medlem) og

udenrigsministeren (2 medlemmer). Herudover har boligministeren til bistand

for Ejendomsnævnets sekretariat udpeget en bygningssagkyndig

rådgiver. Slots- og Ejendomsstyrelsen yder p.t. 350 timer

konsulentrådgivning pr. år til nævnssekretariatet i

Udenrigsministeriet.

3. Konsekvenser af den foreslåede ændring af lov om

udenrigstjenesten

Regeringen finder, at forslaget om nedlæggelse

forenkler sagsgangen i forvaltningen af udenrigstjenestens ejendomme i

udlandet og bedre afspejler de nuværende begrænsede behov for

erhvervelse af fast ejendom til udenrigsrepræsentationerne. Den nu

fremherskende tendens er en stærk begrænsning af nyerhvervelser,

mens der sker regelmæssigt frasalg af ejendomme.

De opgaver, nævnet har været pålagt, vil

fortsat kunne løses administrativt. Handel med fast ejendom og

byggevirksomhed vil - efter sædvanlig sagsforberedelse, herunder

inddragelse af relevant byggefaglig bistand - kunne forelægges af

Udenrigsministeriet for Finansministeriet og Finansudvalget efter de

gældende retningslinier/dispositionsregler.

De fire nævnsmedlemmer har som embedsmænd i

staten ikke været særskilt honoreret for deres virksomhed i

Ejendomsnævnet, der gennemsnitligt har omfattet en besigtigelsesrejse

og to møder om året. Udgiften hertil har Udenrigsministeriet

afholdt med ca. 200.000 kr. pr. år.

Den rådgivningsydelse (350 timer årligt), som

Slots- og Ejendomsstyrelsen i henhold til lovens § 11, stk. 1 in

fine, har stillet til rådighed for nævnssekretariatet, har en

værdi af ca. 210.000 kr. på årsbasis.

Udenrigsministeriet vil fortsat kunne søge

bygningssagkyndig rådgivning hos Slots- og Ejendomsstyrelsen i sager

vedrørende handel, byggeri og vedligeholdelse af statsejendom. Samme

rådgivning vil selvsagt kunne indhentes fra anden side af

erhvervslivet, hvilket medfører et element af øget konkurrence

i køb af de pågældende tjenesteydelser.

Til § 2 om nedlæggelse af Samarbejdsudvalget til Samordning

af Bistandsarbejdet og det kulturelle Samarbejde med Udviklingslandene (Det

lange Udvalg)

1. Indledning

Baggrunden for lovforslagets § 2 er regeringens

beslutning om at nedlægge Samarbejdsudvalget til Samordning af

Bistandsarbejdet og det kulturelle Samarbejde med Udviklingslandene (herefter

benævnt Det lange Udvalg).

Med forslaget vil den kompetence, Det lange Udvalg har

haft, overgå til udenrigsministeren, herunder ansvaret for anvendelsen

af bevillingen til Center for Kultursamarbejde med Udviklingslandene (CKU)

på 14 mio. kr. i hvert af årene 2001, 2002 og 2003 og i relation

til udpegelse af henholdsvis centrets forretningsudvalg og centrets

formand.

2. Historisk baggrund for oprettelse af Det lange Udvalg og dets

sammensætning.

Baggrunden for oprettelsen af Det lange Udvalg ved lov nr.

297 af 10. juni 1971 om internationalt udviklingssamarbejde,

jævnfør lovbekendtgørelse nr. 541 af 10. juli 1998, var

at sigte mod et kultursamarbejde med udviklingslandene efter det

gensidighedsprincip, som Danmark følger i sine bilaterale kulturelle

forbindelser med andre lande.

Det har i henhold til lovens § 11, stk. 2,

påhvilet Det lange Udvalg »at samordne bistandsarbejdet og det

kulturelle samarbejde med udviklingslandene«.

Udvalgets tre medlemmer består af

repræsentanter fra henholdsvis Udenrigsministeriet (formand),

Kulturministeriet og Undervisningsministeriet.

3. Konsekvenser af den foreslåede ændring af lov om

internationalt udviklingssamarbejde

Regeringen finder, at forslaget - i lyset af etableringen

af Center for Kultursamarbejde med Udviklingslandene (CKU) - vil sikre en

mere hensigtsmæssig og effektiv forvaltning af kultursamarbejdet med

udviklingslandene. Dette center blev oprettet med henblik på at styrke

Danmarks kulturelle samarbejde med udviklingslandene og den kulturelle

dimension i bistandssamarbejdet.

CKU har formelt status af forretningsudvalg under Det

lange Udvalg, der udpeger medlemmerne af CKU s forretningsudvalg og

vælger blandt de seks medlemmer centrets formand.

De tre udvalgsmedlemmer har som embedsmænd i staten

ikke været særskilt honoreret for deres virksomhed i Det lange

Udvalg.

Til § 3 om ikrafttrædelse

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen

efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

(lov om udenrigstjenesten)

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 7.

Under tjeneste ved repræsentationerne i udlandet

oppebærer de udsendte medarbejdere udetillæg efter reglerne i § 9

i lov nr. 5 (B) af 7. juni 1958 om normering og klassificering af

statstjenestemandsstillinger.

§ 7.

Under tjeneste ved repræsentationerne i udlandet

oppebærer de udsendte medarbejdere omkostningsdækkende

udetillæg, hvis størrelse fastsættes af udenrigsministeren

efter forhandling med finansministeren.

§ 11.

Der nedsættes under udenrigsministeriet et

ejendomsnævn, hvis formand udpeges af boligministeren. Finansministeren

udpeger 1 medlem, og udenrigsministeren udnævner 2 medlemmer. Til

bistand for nævnets sekretariat udpeger boligministeren en

bygningssagkyndig rådgiver.

§ 11

ophæves

Stk. 2. Det påhviler nævnet at

undersøge og fremsætte forslag om løsning af

spørgsmålet om tilvejebringelse af kontorer og boliger til

repræsentationerne i udlandet. Indebærer gennemførelsen af

et forslag, at der skal afholdes større investeringer eller

engangsudgifter, afgiver udvalget indstilling til udenrigsministeren om de

bevillinger, der kræves til forslagets gennemførelse.

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

(lov om internationalt udviklingssamarbejde)

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 11

, stk. 2. Der nedsættes et samarbejdsudvalg til at

samordne bistandsarbejdet og det kulturelle samarbejde med udviklingslandene.

Udvalgets medlemmer udpeges af kulturministeriet, undervisningsministeriet og

udenrigsministeriet.

§ 11

, stk. 2 ophæves

Lignende dokumenter