Forslag til Lov om ændring af lov om udenrigstjenesten samt ændring af lov om internationalt udviklingssamarbejde
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 7. februar 2002 af
udenrigsministeren (Per Stig Møller)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
udenrigstjenesten samt ændring af
lov om internationalt udviklingssamarbejde
(Nedlæggelse af Udetillægsnævnet,
Udenrigsministeriets Ejendomsnævn samt Samarbejdsudvalget til
Samordning af Bistandsarbejdet og det kulturelle Samarbejde med
Udviklingslandene)
§ 1
I lov nr. 150 af 13. april 1983 om udenrigstjenesten, som ændret ved
lov nr. 331 af 14. maj 1997, foretages følgende ændringer:
1.
§ 7 affattes således:
»§ 7.
Under tjeneste ved repræsentationerne i udlandet
oppebærer de udsendte medarbejdere omkostningsdækkende
udetillæg, hvis størrelse fastsættes af udenrigsministeren
efter forhandling med finansministeren.«
2.
§ 11 ophæves.
§ 2
I lov nr. 297 af 10. juni 1971 om internationalt udviklingssamarbejde,
jævnfør lovbekendtgørelse nr. 541 af 10. juli 1998,
foretages følgende ændring:
1.
§ 11, stk. 2, ophæves.
§ 3
Læs alt
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Baggrunden for lovforslaget er regeringens beslutning om
sanering af råd, nævn, udvalg og centre.
Forslaget vedrører nedlæggelse af
Udetillægsnævnet, Udenrigsministeriets Ejendomsnævn samt
Samarbejdsudvalget til Samordning af Bistandsarbejdet og det kulturelle
Samarbejde med Udviklingslandene (Det lange Udvalg).
Lovforslaget forventes som helhed at medføre en
forenkling af sagsgangen i forvaltningen af de tre berørte
sagsområder men ikke i øvrigt at have væsentlige
økonomiske eller administrative konsekvenser for staten,
jævnfør omtalen i nedenstående skema samt i
bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser.
Forslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
§ 1.1: Ca. 400.000 kr. årligt til
rejseudgifter
§ 1.2: Ca. 200.000 kr. årligt til rejseudgifter
§ 2: Ingen
§ 1.1: Ingen
§ 1.2: Bortfald af rådgivningsydelse på 350 timer
årligt stillet til rådighed for Udenrigsministeriet. (værdi
ca. 210.000 kr. årligt)
§ 2: Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
§ 1.1: Forenkling af sagsgangen ved fastsættelsen
af udetillæg.
§ 1.2: Forenkling af sagsgangen i forvaltningen af udenrigstjenestens
ejendomme i udlandet.
§ 2: Mere hensigtsmæssig og effektiv forvaltning af
kultursamarbejdet med udviklingslandene.
Generelt: Omfanget af det administrative personale
uændret
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Ingen EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1.1 om nedlæggelse af Udetillægsnævnet
1. Indledning
Baggrunden for lovforslagets § 1.1 er regeringens
beslutning om at nedlægge Udetillægsnævnet. Dette
kræver dels en administrativ ophævelse af en
bekendtgørelsesbestemmelse vedrørende normerings- og
klassificeringsloven af 1958 med den konsekvens, at normeringslovens
bestemmelser om udetillæg ikke længere er gældende, dels en
ændring af § 7 i lov nr. 150 af 13. april 1983 om
udenrigstjenesten som ændret ved lov nr. 331 af 14. maj 1997.
Med forslaget vil størrelsen af udetillæg og
andre nødvendige omkostningsdækkende ydelser til udsendte
medarbejdere, der gør tjeneste ved repræsentationerne i
udlandet, blive fastsat af udenrigsministeren efter forhandling med
finansministeren.
2. Historisk baggrund for oprettelse af Udetillægsnævnet og
dets sammensætning.
Udetillægsnævnet stammer fra 1921 og blev til
på forslag af den første Udenrigskommission af 1919. Det
nuværende Udetillægsnævn er nedsat i henhold til § 9 i
lov nr. 5 (B) af 7. juni 1958 om normering og klassificering af
statstjenestemandsstillinger, hvortil der også henvises i lov om
udenrigstjenesten (§ 7). Normerings- og klassificeringsloven herunder
bestemmelserne om Udetillægsnævnet er ophævet ved
tjenestemandsloven. Imidlertid har finansministeren efter bemyndigelse
i tjenestemandslovens § 60, stk. 7, bekendtgjort, at bestemmelsen
om Udetillægsnævnet i normeringsloven fortsat skal være
gældende.
Udetillægsnævnet består af fem medlemmer
af Folketinget (p.t. et medlem fra hvert af følgende partier:
Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og
Det Radikale Venstre), samt 3 embedsmænd. Udetillægsnævnets
formand udpeges af finansministeren.
Udetillægsnævnets opgave er at foretage
indstillinger til de årlige finanslove om udetillæg til ca. 700
udsendte medarbejdere, at godkende en årlig pris- og kursregulering
samt at godkende rammerne for repræsentationsudgifter,
medhjælpsudgifter samt skoleudgifter på de ca. 100 danske
repræsentationer med udsendte medarbejdere. I den forbindelse foretager
Udetillægsnævnet en årlig inspektionsrejse af ca. 1 uges
varighed til 2-3 udsendte repræsentationer.
3. Konsekvenser af den foreslåede ændring af lov om
udenrigstjenesten
Regeringen finder, at forslaget forenkler sagsgangen ved
fastsættelsen af den nødvendige omkostningskompensation for
udsendte medarbejdere. De opgaver, som Udetillægsnævnet har
været pålagt, vil kunne løses administrativt.
Udarbejdelse af indstillinger om udetillæg og andre
omkostningsdækkende ydelser vil kunne ske som hidtil efter de
gældende retningslinier, der blandt andet er baseret på objektive
internationale løn- og prisundersøgelser i de
pågældende lande, og endelig fastsættelse vil på
basis heraf kunne foretages af udenrigsministeren efter forhandling med
finansministeren. Behovet for inspektion kan dækkes løbende ved
Udenrigsministeriets foranstaltning.
Medlemmerne af nævnet har ikke oppebåret
særskilt honorar for deres virksomhed i Udetillægsnævnet,
der gennemsnitligt har omfattet en besigtigelsesrejse og to møder om
året. Udgiften hertil har Udenrigsministeriet afholdt med ca. 400.000
kr. pr. år.
Til § 1.2 om nedlæggelse af Udenrigsministeriets
Ejendomsnævn
1. Indledning
Baggrunden for lovforslagets § 1.2 er regeringens
beslutning om at nedlægge Udenrigsministeriets Ejendomsnævn.
Med lovforslaget vil den kompetence, nævnet har
haft, overgå til udenrigsministeren. De opgaver, nævnet har
været pålagt, vil blive løst administrativt med fortsat
inddragelse af relevant byggefaglig bistand. Ved afholdelse af større
investeringer eller engangsudgifter afgiver ministeren indstilling til
Finansministeriet og Finansudvalget i henhold til gældende
bevillingsregler.
2. Historisk baggrund for oprettelse af Udenrigsministeriets
Ejendomsnævn og dets sammensætning.
Baggrunden for Ejendomsnævnets oprettelse ved lov
nr. 109 af 26. april 1961 om udenrigstjenesten, jævnfør nu lov
nr. 150 af 13. april 1983 som ændret ved lov nr. 331 af 14. maj 1997,
var forventningen om en udstrakt erhvervelse af fast ejendom til
udenrigsrepræsentationerne, hvor dette måtte være
økonomisk og på anden måde fordelagtigt.
Det har i henhold til lovens § 11, stk. 2,
påhvilet Ejendomsnævnet »at undersøge og fremsætte
forslag om løsning af spørgsmålet om tilvejebringelse af
kontorer og boliger til repræsentationerne i udlandet«.
Ejendomsnævnets 4 medlemmer er udpeget af den
daværende boligminister (formand), finansministeren (1 medlem) og
udenrigsministeren (2 medlemmer). Herudover har boligministeren til bistand
for Ejendomsnævnets sekretariat udpeget en bygningssagkyndig
rådgiver. Slots- og Ejendomsstyrelsen yder p.t. 350 timer
konsulentrådgivning pr. år til nævnssekretariatet i
Udenrigsministeriet.
3. Konsekvenser af den foreslåede ændring af lov om
udenrigstjenesten
Regeringen finder, at forslaget om nedlæggelse
forenkler sagsgangen i forvaltningen af udenrigstjenestens ejendomme i
udlandet og bedre afspejler de nuværende begrænsede behov for
erhvervelse af fast ejendom til udenrigsrepræsentationerne. Den nu
fremherskende tendens er en stærk begrænsning af nyerhvervelser,
mens der sker regelmæssigt frasalg af ejendomme.
De opgaver, nævnet har været pålagt, vil
fortsat kunne løses administrativt. Handel med fast ejendom og
byggevirksomhed vil - efter sædvanlig sagsforberedelse, herunder
inddragelse af relevant byggefaglig bistand - kunne forelægges af
Udenrigsministeriet for Finansministeriet og Finansudvalget efter de
gældende retningslinier/dispositionsregler.
De fire nævnsmedlemmer har som embedsmænd i
staten ikke været særskilt honoreret for deres virksomhed i
Ejendomsnævnet, der gennemsnitligt har omfattet en besigtigelsesrejse
og to møder om året. Udgiften hertil har Udenrigsministeriet
afholdt med ca. 200.000 kr. pr. år.
Den rådgivningsydelse (350 timer årligt), som
Slots- og Ejendomsstyrelsen i henhold til lovens § 11, stk. 1 in
fine, har stillet til rådighed for nævnssekretariatet, har en
værdi af ca. 210.000 kr. på årsbasis.
Udenrigsministeriet vil fortsat kunne søge
bygningssagkyndig rådgivning hos Slots- og Ejendomsstyrelsen i sager
vedrørende handel, byggeri og vedligeholdelse af statsejendom. Samme
rådgivning vil selvsagt kunne indhentes fra anden side af
erhvervslivet, hvilket medfører et element af øget konkurrence
i køb af de pågældende tjenesteydelser.
Til § 2 om nedlæggelse af Samarbejdsudvalget til Samordning
af Bistandsarbejdet og det kulturelle Samarbejde med Udviklingslandene (Det
lange Udvalg)
1. Indledning
Baggrunden for lovforslagets § 2 er regeringens
beslutning om at nedlægge Samarbejdsudvalget til Samordning af
Bistandsarbejdet og det kulturelle Samarbejde med Udviklingslandene (herefter
benævnt Det lange Udvalg).
Med forslaget vil den kompetence, Det lange Udvalg har
haft, overgå til udenrigsministeren, herunder ansvaret for anvendelsen
af bevillingen til Center for Kultursamarbejde med Udviklingslandene (CKU)
på 14 mio. kr. i hvert af årene 2001, 2002 og 2003 og i relation
til udpegelse af henholdsvis centrets forretningsudvalg og centrets
formand.
2. Historisk baggrund for oprettelse af Det lange Udvalg og dets
sammensætning.
Baggrunden for oprettelsen af Det lange Udvalg ved lov nr.
297 af 10. juni 1971 om internationalt udviklingssamarbejde,
jævnfør lovbekendtgørelse nr. 541 af 10. juli 1998, var
at sigte mod et kultursamarbejde med udviklingslandene efter det
gensidighedsprincip, som Danmark følger i sine bilaterale kulturelle
forbindelser med andre lande.
Det har i henhold til lovens § 11, stk. 2,
påhvilet Det lange Udvalg »at samordne bistandsarbejdet og det
kulturelle samarbejde med udviklingslandene«.
Udvalgets tre medlemmer består af
repræsentanter fra henholdsvis Udenrigsministeriet (formand),
Kulturministeriet og Undervisningsministeriet.
3. Konsekvenser af den foreslåede ændring af lov om
internationalt udviklingssamarbejde
Regeringen finder, at forslaget - i lyset af etableringen
af Center for Kultursamarbejde med Udviklingslandene (CKU) - vil sikre en
mere hensigtsmæssig og effektiv forvaltning af kultursamarbejdet med
udviklingslandene. Dette center blev oprettet med henblik på at styrke
Danmarks kulturelle samarbejde med udviklingslandene og den kulturelle
dimension i bistandssamarbejdet.
CKU har formelt status af forretningsudvalg under Det
lange Udvalg, der udpeger medlemmerne af CKU s forretningsudvalg og
vælger blandt de seks medlemmer centrets formand.
De tre udvalgsmedlemmer har som embedsmænd i staten
ikke været særskilt honoreret for deres virksomhed i Det lange
Udvalg.
Til § 3 om ikrafttrædelse
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen
efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
(lov om udenrigstjenesten)
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 7.
Under tjeneste ved repræsentationerne i udlandet
oppebærer de udsendte medarbejdere udetillæg efter reglerne i § 9
i lov nr. 5 (B) af 7. juni 1958 om normering og klassificering af
statstjenestemandsstillinger.
§ 7.
Under tjeneste ved repræsentationerne i udlandet
oppebærer de udsendte medarbejdere omkostningsdækkende
udetillæg, hvis størrelse fastsættes af udenrigsministeren
efter forhandling med finansministeren.
§ 11.
Der nedsættes under udenrigsministeriet et
ejendomsnævn, hvis formand udpeges af boligministeren. Finansministeren
udpeger 1 medlem, og udenrigsministeren udnævner 2 medlemmer. Til
bistand for nævnets sekretariat udpeger boligministeren en
bygningssagkyndig rådgiver.
§ 11
ophæves
Stk. 2. Det påhviler nævnet at
undersøge og fremsætte forslag om løsning af
spørgsmålet om tilvejebringelse af kontorer og boliger til
repræsentationerne i udlandet. Indebærer gennemførelsen af
et forslag, at der skal afholdes større investeringer eller
engangsudgifter, afgiver udvalget indstilling til udenrigsministeren om de
bevillinger, der kræves til forslagets gennemførelse.
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
(lov om internationalt udviklingssamarbejde)
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 11
, stk. 2. Der nedsættes et samarbejdsudvalg til at
samordne bistandsarbejdet og det kulturelle samarbejde med udviklingslandene.
Udvalgets medlemmer udpeges af kulturministeriet, undervisningsministeriet og
udenrigsministeriet.
§ 11
, stk. 2 ophæves
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (7. februar 2002) - L 98 Retsinformation · 7. februar 2002
- Forslag til Lov om ændring af lov om udenrigstjenesten og lov om internationalt udviklingssamarbejde (Nedlæggelse af Udetillægsnævnet, Udenrigsministeriets Ejendomsnævn samt Samarbejdsudvalget til Samordning af Bistandsarbejdet og Det Kulturelle Samarbejde med Udviklingslandene) Retsinformation · 23. maj 2002
- Lov om ændring af lov om udenrigstjenesten og lov om internationalt udviklingssamarbejde (Nedlæggelse af Udetillægsnævnet, Udenrigsministeriets Ejendomsnævn samt Samarbejdsudvalget til Samordning af Bistandsarbejdet og Det Kulturelle Samarbejde med Udviklingslandene) Retsinformation · 7. juni 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om udenrigstjenesten og lov om internationalt udviklingssamarbejde (Nedlæggelse af Udetillægsnævnet, Udenrigsministeriets Ejendomsnævn samt Samarbejdsudvalget til Samordning af Bistandsarbejdet og Det Kulturelle Samarbejde med Udviklingslandene) Retsinformation · 30. april 2002
- SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelserne for indkomstårene 2013 og 2014 Landsskatteretten · 19. juli 2017
- SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen for indkomståret 2014 Landsskatteretten · 21. juni 2017