Bekendtgørelse af lov om erstatning til besættelsestidens ofre
Gældende udgave: LBK nr 279 af 14/03/2013
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 65 afgørelser
Domsdatabasen 49, Retsinformation 9, Landsskatteretten 7
- § 26 18
- § 20 12
- § 19 9
- § 16 8
- § 26 a 7
- § 22 4
- § 60 b 3
- § 59 3
- § 37 2
- § 33 2
- § 24 2
- § 46 2
- § 23 2
- § 13 2
- § 58 1
De nyeste afgørelser
- Sag om, hvorvidt sagsøgte skal betale erstatning for immateriel skade i henhold til databeskyttelsesforordningen som følge af uberettiget behandling af helbredsoplysninger om sagsøger Domsdatabasen · 15. oktober 2026
- Byrettens dom i sag om forsøg på manddrab og besiddelse af kniv under skærpende omstændigheder, ændres i landsretten. Påstand om erstatning Domsdatabasen · 25. februar 2026
- Tiltale for vold efter straffelovens § 244, stk. 1 og overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 70. Påstand om erstatning Domsdatabasen · 10. december 2025
- Landsretten ændrer byrettens dom, således at tiltalte straffes med 10 års fængsel for bl.a. manddrab, og alene meddeles en advarsel om udvisning i medfør af udlændingelovens nugældende § 24 b, stk. 2. Byrettens afgørelsen om tort og erstatning stadfæstes Domsdatabasen · 9. oktober 2025
- Højesteret har ændret landsrettens afgørelse, således at appelindstævnte skal anerkende, at appellanten er påført en patientskade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 20, stk. 1, nr. 4, jf. § 19, stk. 1. Domsdatabasen · 19. september 2025
- Sag om erstatning ved uberettiget udlevering af personfølsomme helbredsmæssige og økonomiske oplysninger, krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions og godtgørelse jfr. erstatningsansvarslovens § 26 Domsdatabasen · 21. august 2025
- Byrettens dom i sag om tilbagebetaling af erstatning, der ved en fejl blev udbetalt og som var i strid med beløbsgrænsen på 5 mio. kr., ændres, således at appellanten frifindes Domsdatabasen · 1. juli 2025
- Byrettens dom stadfæstes med ændringer, således at foranstaltningen som tiltalte er idømt i 2014 ophæves, samt erstatningsbeløb nedsættes, i sag om tiltale for bl.a. manddrab Domsdatabasen · 26. juni 2025
- Landsretten ændrer byrettens dom om anerkendelse af behandlingsskade Domsdatabasen · 4. marts 2025
- Tiltale for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 235 stk. 2, blufærdighedskrænkelse over for barn under 15 år efter straffelovens § 232, stk. 1, 2. led og voldtægt efter straffelovens § 216, stk. 1, nr. 1, til dels jf. § 225. Påstand om forvaring, kontaktforbud og konfiskation Domsdatabasen · 18. december 2024
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af lov om erstatning til
besættelsestidens ofre
Herved bekendtgøres lov om erstatning til
besættelsestidens ofre, jf. lovbekendtgørelse nr. 244 af 1. april 1992 med de
ændringer, der følger af lov nr. 502 af 24. juni 1992, lov nr. 278 af 6. maj
1993, lov nr. 449 af 30. juni 1993 og lov nr. 1125 af 21. december 1994.
Socialministeriets bekendtgørelse nr. 136 af 23. februar 1995
Afsnit I
Erstatning i anledning af invaliditet og død
Kapitel 1
Område
§ 1. Berettiget til invaliditetserstatning m.v. efter
reglerne i nærværende afsnit er danske statsborgere, der i tiden fra 9. april
1940 indtil krigstilstandens ophør, jf. herved § 14 i lovbekendtgørelse nr.
508 af 14. december 1942 om krigsulykkesforsikring, har pådraget sig skade
eller sygdom, hvorved deres erhvervsevne er midlertidigt eller vedvarende
forringet som følge af krigshandlinger eller krigslignende handlinger her i
landet, herunder som følge af de af besættelsesmagten foretagne
eftersøgninger, fængslinger, interneringer og deportationer.
Stk. 2. Berettiget til at oppebære dødserstatning efter
reglerne i nærværende afsnit er efterladte efter danske statsborgere, der har
mistet livet under de i stk. 1 nævnte omstændigheder.
Stk. 3. Erstatning i henhold til nærværende afsnit kan
ikke ydes, for så vidt skades- eller sygdomstilfældet eller dødsfaldet er
indtrådt som følge af tjeneste eller arbejde for den tyske besættelsesmagt.
Stk. 4. De under kampene den 9. april 1940 og 29.
august 1943 sårede eller faldne militærpersoner, jf. lov nr. 378 af 10. juli
1940 om udbetaling af hædersgaver til efterladte efter faldne og til sårede
den 9. april 1940, samt de af lov nr. 262 af 19. december 1936 om
krigs-ulykkesforsikring for søfarende, jf. lov nr. 473 af 1. oktober 1945,
Læs alt
omfattede personer, omfattes ikke af bestemmelserne i nærværende afsnit.
§ 1 a. Danske statsborgere, som under den tyske
besættelse
1) har været deporteret til fængsel eller koncentrationslejr i udlandet
eller
2) har været tjenstgørende i mindst 6 måneder på danske eller udenlandske
skibe under allieret kontrol i krigsfarvand, og som ikke allerede har opnået
erstatning for den nedsatte erhvervsevne i henhold til lov nr. 262 af 19.
december 1936 om krigsulykkesforsikring for søfarende, jf. lov nr. 473 af 1.
oktober 1945, eller
3) har været aktivt engageret her i landet uden afbrydelse i mindst 1 år
i organiseret modstandsarbejde, der har medført særlig hård fysisk eller
psykisk belastning, fortrinsvis personer, der har været eftersøgt eller
4) efter mindst 6 måneders aktiv deltagelse i organiseret
modstandsarbejde her i landet har været interneret i tyske fængsler eller
lejre i Danmark og herunder været udsat for usædvanlig hårde psykiske
belastninger, er berettiget til ydelser efter bestemmelserne i nærværende
afsnit, når erhvervsevnen er nedsat med mindst 25 pct., medmindre det er
åbenbart, at der ikke kan være sammenhæng mellem den nedsatte erhvervsevne og
de foran nævnte forhold.
Stk. 2. Når særlige forhold taler derfor, kan
Arbejdsskadestyrelsen, jf. § 4, dispensere fra kravet om den i stk. 1
omhandlede varighed af tjenesten eller frihedsberøvelsen.
Stk. 3. Afgår en person, som omfattes af stk. 1, ved
døden, tilkommer der de efterladte erstatning efter bestemmelserne i § 22,
medmindre det er åbenbart, at der ikke kan være sammenhæng mellem dødsfaldet
og frihedsberøvelsen eller tjenesten som nævnt i stk. 1.
§ 1 b. Danske statsborgere, som under den tyske
besættelse som søfarende har været interneret eller tilbageholdt i mindst 12
måneder i udenlandsk havn, og deres efterladte er berettigede til ydelse
efter bestemmelserne i dette afsnit på samme måde som fastsat i § 1 a.(*1)
§ 1 c. Danske statsborgere, som i mindst 6 måneder
inden for perioden 9. april 1940 til 5. maj 1945 har sejlet med færøske
fiskeskibe eller fisketransportskibe, og deres efterladte er berettigede til
ydelser efter dette afsnit på samme måde som fastsat i § 1 a. Det er en
forudsætning, at der ikke allerede er ydet erstatning for den nedsatte
erhvervsevne efter lov om krigsulykkesforsikring for søfarende jf. § 1 a,
stk. 1, nr. 2. Det er en betingelse, at sejladsen har fundet sted i
krigsfarvand med henblik på tilførelse af krigsforsyninger til allieret havn
uden for Færøerne.(*2)
§ 2. Har pågældende ved forsæt, grov uagtsomhed eller
beruselse selv hidført eller dog væsentlig bidraget til skadens eller
sygdommens indtræden, kan erstatningen nedsættes eller bortfalde. I så fald
skal Arbejdsskadestyrelsen udtrykkelig udtale dette i sin kendelse.
§ 3. Har den tilskadekomne eller dennes efterladte,
der har anmeldt krav på erstatning efter reglerne i nærværende afsnit,
retskrav i henhold til andre regler om erstatning ved skadetilføjelse,
tilkommer dette krav statskassen. Arbejdsskadestyrelsen træffer bestemmelse
om, hvorvidt statskassen skal gøre kravet gældende. Sker dette, og opnås
derved et erstatningsbeløb, som overstiger den erstatningsydelse, der
tilfalder den erstatningsberettigede i henhold til bestemmelserne i
nærværende afsnit, udbetales det overskydende beløb til den
erstatningsberettigede.
Stk. 2. Har den erstatningsberettigede i det i stk. 1
omhandlede tilfælde allerede gjort sit retskrav gældende og modtaget dækning
herfor, kommer det modtagne beløb til fradrag i erstatningsydelserne i
henhold til nærværende afsnit. Er det forannævnte erstatningsbeløb modtaget,
inden anmeldelse om erstatning i henhold til nærværende afsnit indgives til
Arbejdsskadestyrelsen, kan Arbejdsskadestyrelsen dog under hensyn til
samtlige foreliggende omstændigheder bestemme, at der vil være at fradrage et
lavere beløb.
Kapitel 2
Administrationen
§ 4. Behandlingen af sager vedrørende ydelser i
henhold til nærværende afsnit henlægges til Arbejdsskadestyrelsen.
§ 5. Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse af
følgende spørgsmål:
1) om en person omfattes af nærværende afsnit, jf. herved også § 1 a, § 1
b, § 1 c og § 65,
2) om der foreligger en skade eller en sygdom, der er forvoldt ved de i §
1 omhandlede forhold,
3) om der foreligger en ved sådan skade forvoldt lidelse,
4) om der skal gøres retskrav gældende efter § 3, stk. 1,
5) om der skal foretages fradrag i erstatningsydelserne i henhold til §
3, stk. 2, og § 34, stk. 3,
6) om størrelsen af den årsløn, som skal lægges til grund ved
erstatningsberegningen, jf. § 31,
7) om der findes personer, der kan gøre krav på dødserstatning,
8) om en skade eller en sygdom har medført følger, der begrunder krav på
ydelser efter nærværende afsnit, og om størrelsen og arten af de ydelser, der
tilkommer pågældende eller hans efterladte, jf. §§ 20 og 22,
9) om anvendelsen af bestemmelserne i lovens §§ 2 og 11,
10) om anvendelsen af bestemmelserne i lovens § 30,
11) om tvivl vedrørende dagpenge,
12) om tvivl vedrørende takst for lægeattester.
Stk. 2. Forinden Arbejdsskadestyrelsen træffer
afgørelse af de i stk. 1 omhandlede spørgsmål, skal den give pågældende eller
hans efterladte samt andre vedkommende lejlighed til at gøre sig bekendt med
de foreliggende oplysninger og til at udtale sig om sagen.
Stk. 3. Arbejdsskadestyrelsen er berettiget til, inden
der træffes afgørelse om det i § 5, stk. 1, nr. 1, nævnte spørgsmål, at
forelægge sagen for Erstatningsrådet og er forpligtet hertil, for så vidt den
i det enkelte tilfælde er i tvivl om, hvilken afgørelse der bør træffes.
§ 6. Arbejdsskadestyrelsens afgørelser i medfør af §
5, stk. 1, nr. 1, kan bortset fra afgørelser vedrørende § 1 c indbringes for
Erstatningsrådet. Erstatningsrådets afgørelser kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
Stk. 2. Alle øvrige af Arbejdsskadestyrelsen i medfør
af dette afsnit trufne afgørelser kan indbringes for Ankestyrelsen.
Stk. 3. Klage efter stk. 1 og 2 skal indgives inden 4
uger efter, at klageren har modtaget afgørelsen. Opholder klageren sig på
afgørelsestidspunktet på Færøerne eller i det øvrige Europa uden for Danmark,
er fristen 6 uger. Opholder klageren sig uden for Europa, er fristen 3
måneder.
Stk. 4. Erstatningsrådet og Ankestyrelsen kan se bort
fra overskridelse af klagefristen, når der er særlig grund hertil.
Ankestyrelsens afgørelse herom træffes af chefen for Ankestyrelsen.
Kapitel 3
Anmeldelse m.v.
§ 7. Ethvert tilfælde, som antages at ville medføre
krav efter nærværende afsnit, skal snarest muligt anmeldes for
Arbejdsskadestyrelsen. Er tilfældet indtruffet inden nærværende lovs
ikrafttræden, må anmeldelse indgives til Arbejdsskadestyrelsen senest inden
de i § 66 fastsatte frister for begæringer eller ansøgninger om ydelser i
henhold til lovens afsnit III, IV, V og VII; i andre tilfælde må anmeldelse
indgives til Arbejdsskadestyrelsen senest 1 år efter tilfældets indtræden.
Medfører tilfældet døden efter lovens ikrafttræden, skal - selvom tilfældet
forinden er anmeldt for Arbejdsskadestyrelsen - underretning om dødsfaldet
tilstilles Arbejdsskadestyrelsen inden 48 timer efter dødens indtræden.
Stk. 2. Anmeldelsespligten påhviler den eller de
erstatningsberettigede. De nærmere regler om anmeldelsen, herunder om
anmeldelsens indhold, fastsættes af socialministeren.
Stk. 3. Arbejdsskadestyrelsen kan dispensere fra
fristerne i stk. 1, såfremt Arbejdsskadestyrelsen efter nærmere af
socialministeren fastsatte retningslinier skønner, at omstændighederne taler
derfor.
§ 8. Når Arbejdsskadestyrelsen med hensyn til et for
denne anmeldt skades- eller sygdomstilfælde har tilkendegivet parterne, at
tilfældet ikke kan anses at have medført følger, der berettiger til
erstatning efter § 20, eller at pågældende ikke kan antages at have efterladt
sig nogen efter § 22 erstatningsberettiget person, kan krav i anledning af
tilfældet ikke rejses senere end 1 år efter tilkendegivelsens dato.
Stk. 2. Såfremt afgørelse af et for
Arbejdsskadestyrelsen anmeldt skades- eller sygdomstilfælde ikke kan træffes
af grunde, der skyldes den erstatningsberettigedes forhold, bortfalder
kravet, når 3 år er forløbet, efter at anmeldelsen er sket.
§ 9. Socialministeren fastsætter efter forhandling
med Arbejdsskadestyrelsen en takst for de under sagernes behandling
almindeligt forekommende lægeattester.
Stk. 2. Udgiften til lægeattester og
obduktionsforretninger, som er fornødne til oplysning af en for
Arbejdsskadestyrelsen indbragt sag, og som forlanges af denne, afholdes af
Arbejdsskadestyrelsen.
§ 10. Arbejdsskadestyrelsen er berettiget til af de i
§§ 1, 1 a, 1 b og 1 c omhandlede personer, frihedsbevægelsens organisationer,
kommunalbestyrelser og andre vedkommende, herunder klinikker, sygehuse,
behandlende læger m.v., at begære og få meddelt enhver oplysning, der er af
betydning, herunder hospitalsjournaler, og hvad dertil hører, eller
afskrifter af samme, samt til at forlange optaget retsligt forhør i
overensstemmelse med retsplejelovens § 1018 og få udskrift deraf. Endvidere
er Arbejdsskadestyrelsen berettiget til at forlange obduktion foretaget efter
reglerne om lovmæssige obduktioner.
§ 11. Når pågældende vil gøre fordring på ydelser
efter nærværende afsnit, må han snarest muligt efter lidelsens opståen, for
så vidt lidelsens første påviselige optræden har fundet sted eller tilfældet
er opstået efter denne lovs ikrafttræden, lade sig undersøge af en læge.
Enhver, der vil gøre fordring på ydelse efter nærværende afsnit, må
underkaste sig fornøden lægebehandling og er forpligtet til efter
Arbejdsskadestyrelsens bestemmelse at underkaste sig lægeundersøgelse,
eventuelt af Arbejdsskadestyrelsens læger, samt om fornødent indlæggelse til
observation, ligesom han er forpligtet til efter tilsigelse at give møde for
Arbejdsskadestyrelsen for at afgive forklaring. Eventuelle hermed forbundne
nødvendige rejseudgifter betales af Arbejdsskadestyrelsen. Efterkommer han
ikke foranstående krav, eller modarbejder han sin helbredelse ved
tilsidesættelse af de givne forskrifter, fortaber han efter omstændighederne
helt eller delvis sin ret til erstatning.
Stk. 2. På samme måde kan de efterladte fortabe deres
krav, såfremt de modsætter sig foretagelsen af en af Arbejdsskadestyrelsen
begæret obduktionsforretning.
§ 11 a. Når anmeldelse er indgivet, kan
Arbejdsskadestyrelsen yde forskud på erstatningen, hvis det skønnes
overvejende sandsynligt, at afgørelsen vil falde ud til, at der tillægges
pågældende erstatning.
Stk. 2. Forskud kan ikke kræves tilbagebetalt,
medmindre pågældende har fremført åbenbart urigtige oplysninger om sine
forhold.
Kapitel 4
Erstatningsydelserne
§ 12. Ydelserne efter nærværende afsnit består i:
1) sygebehandling,
2) dagpenge,
3) invaliditetserstatning,
4) erstatning til efterladte og
5) begravelseshjælp.
Sygebehandling
§ 13. Der ydes pågældende bandager, kunstige lemmer,
briller, sygevogne og andre hjælpemidler, som af Arbejdsskadestyrelsen
skønnes fornødne for at sikre sygebehandlingens resultater og formindske
skadens eller sygdommens følger eller nøjere bestemme invaliditetens grad.
Stk. 2. Der ydes af Arbejdsskadestyrelsen sådan
sygebehandling, som Arbejdsskadestyrelsen skønner nødvendig for at opnå den
bedst mulige helbredelse, for så vidt denne sygebehandling ikke ydes af
social- og sundhedsforvaltningen.
Dagpenge(*3)
§ 14. Retten til dagpenge er betinget af
erhvervsevnens forringelse.
Stk. 2. Sådan forringelse anses at være til stede, så
længe pågældende på grund af den pådragne invaliditet ikke er i stand til at
genoptage sit arbejde i væsentlig samme omfang som tidligere.
§ 15. Dagpengene udgør 4/5 af pågældendes dagløn,
beregnet efter nærværende lovs § 31. For hver uge betales dagpenge for 6
dage.
Stk. 2. Arbejdsskadestyrelsen kan, hvor forholdene
taler derfor, nedsætte dagpengene med indtil halvdelen.
Stk. 3. Socialministeren kan efter forhandling med
finansministeren fastsætte nærmere regler for, i hvilket omfang dagpengene
kan udbetales til tilskadekomne, der er ansat i tjeneste hos staten,
folkekirken, folkeskolen, en kommune eller en af de i tjenestemandslovens §
91, stk. 7, omhandlede offentlige institutioner eller et af de sammesteds
omhandlede koncessionerede selskaber.
§ 16. For så vidt angår skades- eller
sygdomstilfælde, der er indtruffet forinden nærværende lovs ikrafttræden,
begynder dagpengene tidligst at løbe fra skades- eller sygdomstilfældets
indtræden. Er tilfældet afløbet uden erstatningsberettigende følger inden
nærværende lovs ikrafttræden, begynder dagpengene dog tidligst at løbe 8 uger
efter tilfældets indtræden. For så vidt angår skades- eller sygdomstilfælde,
der er indtruffet efter nærværende lovs ikrafttræden, begynder dagpengene
tidligst at løbe fra dagen for indgivelse af anmeldelse til
Arbejdsskadestyrelsen om skaden eller sygdommen.
Stk. 2. Såfremt pågældende er medlem af en
statsanerkendt sygekasse (statskontrolleret sygeforening), og der af denne er
ydet dagpenge for et tidsrum, for hvilket der tilkommer pågældende dagpenge i
henhold til nærværende afsnit, refunderes der sygekassen (sygeforeningen) et
beløb, svarende til det dagpengebeløb, hvortil han er berettiget efter
nærværende afsnit. Såfremt sidstnævnte beløb måtte være højere end det af
sygekassen ydede dagpengebeløb, udbetales det overskydende til pågældende.
§ 17. Medfører skaden eller sygdommen ikke krav på
invaliditetserstatning, ophører dagpengene at løbe, så snart betingelserne
for samme efter § 14 bortfalder.
Stk. 2. Medfører tilfældet krav på
invaliditetserstatning, vedbliver dagpengene under de i § 14 foreskrevne
betingelser af løbe indtil den dag, da Arbejdsskadestyrelsen træffer
afgørelse af invaliditetsspørgsmålet.
Stk. 3. Medfører tilfældet døden, løber dagpengene
under samme betingelser til dødsdagen.
§ 18. Dagpengene skal så vidt muligt betales til
pågældende bagud hver fredag med det ham for den forløbne uge tilkommende
beløb, første gang den første fredag efter den dag, retten til dagpenge er
indtrådt.
Invaliditetserstatning
§ 19. For så vidt angår sådanne skades- eller
sygdomstilfælde, der er indtrådt forinden nærværende lovs ikrafttræden,
træffer Arbejdsskadestyrelsen snarest muligt efter modtagelse af anmeldelsen
og så vidt muligt senest 1 år efter skades- eller sygdomstilfældets indtræden
afgørelse af, om der tilkommer pågældende invaliditetserstatning. I andre
tilfælde træffer Arbejdsskadestyrelsen afgørelsen så vidt muligt 1 år efter
tilfældets indtræden.
Stk. 2. Når omstændighederne taler derfor, kan
Arbejdsskadestyrelsen udsætte afgørelsen, for så vidt angår sådanne skades-
eller sygdomstilfælde, der er indtrådt inden nærværende lovs ikrafttræden,
dog ikke ud over 3 år fra lovens ikrafttræden, i andre tilfælde ikke ud over
3 år efter skades- eller sygdomstilfældets indtræden.
§ 20. Invaliditetserstatning ydes i form af en årlig
rente, der, for så vidt den ikke kapitaliseres, jf. § 28, løber, så længe
pågældendes erhvervsevne er forringet med 5 pct. eller derover som følge af
skaden eller sygdommen.
Stk. 2. Renten udgør ved fuldstændigt tab af
erhvervsevnen 4/5 af årslønnen, jf. § 31, og ved nedsættelse af erhvervsevnen
en til nedsættelsen svarende del af den rente, der ville være at yde ved
fuldstændigt tab af erhvervsevnen.
Stk. 3. Ved fastsættelsen af invaliditetsgraden skal
Arbejdsskadestyrelsen i det omfang det skønnes rimeligt, tage hensyn til
særlige færdigheder, der kræves i vedkommendes sædvanlige erhverv, samt til
sådan forudbestående forringelse af erhvervsevnen, som må antages at forværre
skadens eller sygdommens følger, derunder men af tidligere skade eller
sygdom.
§ 21. Har pågældende været berettiget til dagpenge,
løber renten fra det tidspunkt, da dagpengene ophører.
Stk. 2. Har han ikke været berettiget til dagpenge,
løber renten fra det tidspunkt, da han efter reglerne i § 16 ville have været
berettiget til dagpenge, såfremt betingelserne efter § 14 havde været til
stede.
Erstatning til efterladte
§ 22. Erstatning til efterladte, jf. § 1, stk. 2, § 1
a, stk. 3, § 1 b og § 1 c, ydes efter nedenstående regler:
1) Der tilkommer en enke, hvis ægteskab er indgået senest 5 år før
tidspunktet for dødens indtræden, en årlig rente af 50 pct. af afdødes
årsløn, beregnet efter § 31. Denne erstatning tilkommer enken, selv om
ægtefællerne på tidspunktet for dødens indtræden var separeret eller levede
adskilt, når hustruen dog havde retskrav på underholdsbidrag fra manden. Har
hun ikke gjort sit retskrav gældende over for manden de sidste 3 år før
tidspunktet for dødens indtræden, kan Arbejdsskadestyrelsen bestemme,
hvorvidt og i hvilket omfang der skal udbetales enken rente.
2) For en enkemand gælder tilsvarende regel som under nr. 1), hvis hans
afdøde hustru regelmæssigt og i væsentligt omfang deltog i familiens
erhvervsarbejde.
3) Efterlades der børn, over for hvilke der i henhold til lov om
offentlig forsorg(*4), påhviler afdøde forsørgelses- eller bidragspligt,
tilkommer der børnene en årlig rente, der for det første barn udgør 15 pct.
og for hvert af de efterfølgende børn 10 pct. af afdødes årsløn indtil
børnenes fyldte 18 år. Efterlades der ingen ægtefælle, kan den årlige rente
for hvert barn forhøjes til indtil 20 pct. Hvor særlige omstændigheder taler
derfor, kan renten udstrækkes ud over barnets fyldte 18 år.
4) Efterlader den afdøde sig ingen efter ovenstående bestemmelser
erstatningsberettiget, eller kommer de samlede erstatninger til udbetaling
med et mindre beløb end nævnt under nr. 5, kan Arbejdsskadestyrelsen under
særlige omstændigheder bestemme, hvorvidt og i hvilket omfang erstatning bør
tillægges andre nærstående, hvem afdøde forsørgede, eller til hvis
forsørgelse han ydede væsentligt bidrag i de sidste 5 år før dødsfaldets
indtræden.
5) Erstatningen efter nærværende paragraf kan i intet tilfælde overstige
75 pct. af den afdødes årsløn, beregnet efter § 31.
Stk. 2. Hvis renterne, hvor der er flere
erstatningsberettigede, tilsammen ville overstige det i stk. 1, nr. 5 nævnte
maksimumsbeløb, vil alle rentebeløbene eller enkelte af disse efter
Arbejdsskadestyrelsens nærmere bestemmelse være at nedsætte, således at det
samlede rentebeløb ikke overstiger nævnte grænse.
Stk. 3. Såfremt der er udbetalt den afdøde en
kapitalerstatning, jf. § 28, vil der i den enken tilkommende rente være at
fradrage et beløb, svarende til halvdelen af den rente, der er lagt til grund
ved beregningen af kapitalerstatningen. Ved fradragets fastsættelse bortses
der fra den til en invaliditetsgrad af indtil 25 pct. svarende
invaliditetserstatning, og Arbejdsskadestyrelsen kan derhos, når
omstændighederne taler derfor, fradrage et mindre beløb i enkens rente end
efter foranstående regler.
Stk. 4. Den rente, der tilkommer de efterladte, løber
fra det tidspunkt, da pågældende afgik ved døden. Tilkommer der de efterladte
efterindtægt fra staten, folkekirken, folkeskolen, en kommune eller en af de
i tjenestemandslovens § 91 stk. 7, omhandlede offentlige institutioner eller
et af de sammesteds omhandlede koncessionerede selskaber, løber renten dog
først fra det tidspunkt, da efterindtægtsperioden udløber.
§ 22 a. Til personer og efterladte efter personer,
som har været deporteret, og som er afskåret fra ydelse efter afsnit II,
alene fordi den deporterede ikke er henført til en af de i § 37 nævnte
persongrupper, udbetales et tillæg til renten af samme størrelse som ydelsen.
Stk. 2. Tillægget medregnes ikke ved beregningen af
pension efter lov om social pension.
Begravelseshjælp
§ 23. I tilfælde af dødsfald tilkommer der de
efterladte eller andre private personer, som har bekostet afdødes begravelse
(ligbrænding), en hjælp af 7.590 kr. Hjælpen ydes dog ikke, såfremt
begravelsesudgiften på anden måde er afholdt af offentlige midler.
Stk. 2. Beløbet i stk. 1 reguleres en gang årligt den
1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Beløbet, der reguleres efter 1. pkt., afrundes til nærmeste hele beløb, der
kan deles med 10. Reguleringen efter 1. pkt. får virkning for de dødsfald,
der indtræder 1. januar eller senere.
Forskellige bestemmelser
§ 24. (*5) Hvis renten efter §§ 20 eller 22
sammenlagt med modtagerens øvrige faktiske indtægt, jf. stk.INDHOLD
2 og 3, overstiger det dobbelte af det maksimale rentebeløb, nedsættes
renten med det overskydende beløb. Det maksimale rentebeløb beregnes på
grundlag af den højeste årsløn efter § 31, stk. 2, og, for så vidt angår
invaliditetserstatninger, på grundlag af fuldstændigt tab af erhvervsevnen.
Stk. 2. Indtægtsgrundlaget opgøres således:
1) Personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes
til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri
nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb, samt aktieindkomst, der
beskattes efter personskattelovens § 8a, stk. 2.
2) Ved opgørelsen ses der bort fra det særlige pensionstillæg, der er
fastsat i § 4, stk. 2, i lov nr. 497 af 30. juni 1993, om ændring af lov om
social pension m.v. (Ændringer som følge af skatteomlægning, ændret
satsregulering m.v.).
3) Ved opgørelsen ses der bort fra andre ydelser i henhold til nærværende
lov.
4) Ved reguleringen af renten pr. 1. april, jf. stk 4, benyttes
indtægtsgrundlaget i kalenderåret 2 år før reguleringstidspunktet.
5) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1-4 reguleres den
personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget, med
satsreguleringsprocenten gældende pr. 1. januar i kalenderåret efter
indkomståret, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Stk. 3. Indtægter, der ikke er skattepligtige her i
landet, opgøres på samme måde som indtægter og fradrag i stk. 2 og indgår i
indtægtsgrundlaget efter stk. 2.
Stk. 4. Regulering af renterne og anvendelse af et nyt
indtægtsgrundlag sker hvert år pr. 1. april.
Stk. 5. Renten omregnes i løbet af året, hvis
indtægtsgrundlaget mere end rent midlertidigt ændres betydeligt.
Stk. 6. Den første beregning af renten sker på grundlag
af den forventede fremtidige indtægt opgjort efter stk. 2, nr. 1-3, og stk.
3.
Stk. 7. Udbetales der en tilskadekommen eller de
efterladte erstatning fra en fremmed stat i anledning af skaden eller
dødsfaldet, nedsættes erstatningen i henhold til nærværende afsnit med et
beløb svarende til den fra udlandet udbetalte erstatningsydelse.
§ 24 a. (*6) Bestemmelserne i § 24 omfatter også
rentemodtagere bosat på Færøerne og i udlandet.
§ 25. Når en enke, der oppebærer rente i henhold til
nærværende afsnit, indgår nyt ægteskab, bortfalder den hende tillagte rente.
Arbejdsskadestyrelsen kan dog bestemme, at renten helt eller delvis bevares
eller på ny tillægges hende, når det godtgøres, at hendes økonomiske forhold
efter det nye ægteskabs indgåelse eller eventuelt efter dettes opløsning er
således, at hensynet til hendes forsvarlige forsørgelse gør udbetalingen af
renten eller en del af denne påkrævet. Renterne efter nærværende lov
inddrages i øvrigt,
1) når rentenyderen uden dertil af Arbejdsskadestyrelsen meddelt særlig
tilladelse ansættes i fremmed statstjeneste,
2) når rentenyderen uden Arbejdsskadestyrelsens tilladelse tager ophold i
udlandet,
3) når rentenyderen i 3 år ikke har hævet renten uden senere at kunne
bevise lovlig forhindring.
Stk. 2. Har en rentenyder ikke hævet renten i et helt
år eller længere, hjemfalder det uhævede beløb til statskassen, medmindre
lovlig forhindring senere bevises.
§ 26. Det påhviler en rentenyder at meddele
Arbejdsskadestyrelsen underretning om enhver forandring i hans forhold, som
kan formodes at medføre nedsættelse eller bortfald af renten, ligesom
Arbejdsskadestyrelsen så vidt muligt skal være opmærksom på, om sådan
forandring indtræder.
Stk. 2. Arbejdsskadestyrelsen er bemyndiget til at
udsende en eller flere sagkyndige til at udøve kontrol på stedet med hensyn
til rentenyderes erhvervsevne eller indkalde rentenydere til kontrol. For så
vidt rentenyderen vanskeliggør Arbejdsskadestyrelsens undersøgelse, kan
Arbejdsskadestyrelsen, når den anser det for sandsynligt, at afgørelsen vil
komme til at gå ud på, at renten skal inddrages eller nedsættes, midlertidigt
standse udbetalingen af renten helt eller delvis. Udgifterne til kontrol
afholdes af Arbejdsskadestyrelsen.
Stk. 3. Hvis en rentenyder mod bedre vidende
uberettiget har oppebåret rente i henhold til nærværende afsnit, vil det
beløb der med urette er oppebåret, efter nærmere bestemmelse af
socialministeren være at erstatte af pågældende, eventuelt hans dødsbo.
Stk. 4. Skønner Arbejdsskadestyrelsen, at de
omstændigheder, der har været bestemmende for fastsættelsen af renten, har
forandret sig i væsentlig grad, bliver renten at forhøje, nedsætte eller
inddrage under hensyn til de indtrufne forandringer. Sådanne forandringer i
renten, som skyldes ændringer af pågældendes erhvervsevne, kan dog ikke finde
sted, når der er forløbet 5 år efter rentens første fastsættelse.
(*7)
§ 27. Bliver Arbejdsskadestyrelsen, f.eks. gennem
meddelelser fra andre myndigheder, rentenyderens pårørende eller andre
private opmærksom på, at en rentenyder ikke bør have dispositionsret over den
ham tilkendte rente, træffer Arbejdsskadestyrelsen efter en undersøgelse af
forholdet bestemmelse om, på hvilken måde renten skal komme pågældende til
gode, idet den om nødvendigt drager omsorg for, at rentenyderen umyndiggøres,
jf. herved reglerne i lov om umyndighed og værgemål (*8) af 30. juni 1922 §§
2-3, 38 og 46, eller at der på anden måde gribes ind efter lovgivningens
regler, jf. forsorgslovens §§ 251 ff. (*4)
Stk. 2. De i nærværende paragraf indeholdte regler
finder tilsvarende anvendelse på dagpenge efter nærværende afsnit.
§ 28. Såfremt Arbejdsskadestyrelsen skønner det
formålstjenligt, og den renteberettigede samtykker heri, kan den årlige rente
til en tilskadekommen efter nærværende afsnit omsættes til et kapitalbeløb.
Såfremt renten, der kommer til udbetaling, er beregnet efter en
invaliditetsgrad af mindre end 25 pct., kan Arbejdsskadestyrelsen uden
rentenyderens samtykke træffe bestemmelse om, at renten skal omsættes til et
kapitalbeløb.
Stk. 2. De nærmere regler for omsætningen af rente til
kapital fastsættes af socialministeren efter indstilling af
Arbejdsskadestyrelsen.(*9)
Stk. 3. Kapitalbeløbet kan i det enkelte tilfælde ikke
fastsættes til et lavere beløb end svarende til den kapitalerstatning, der i
et tilsvarende tilfælde ville kunne udbetales til en søfarende, som er
berettiget til erstatning såvel i henhold til bestemmelserne i
lovbekendtgørelse nr. 508 af 14. december 1942 om krigsulykkesforsikring som
i henhold til bestemmelserne i lov nr. 262 af 19. december 1936 om
krigs-ulykkesforsikring for søfarende, jf. lov nr. 473 af 1. oktober 1945 om
ændringer i og tilføjelser til lov nr. 262 af 19. december 1936 om
krigs-ulykkesforsikring for søfarende.
§ 29. Godtgøres det, at tilskadekomnes erhvervsevne
er væsentlig ringere end forudsat på det tidspunkt, da omsætningen af rente
til kapitalbeløb har fundet sted, kan Arbejdsskadestyrelsen, jf. dog § 26,
stk. 4, næstsidste punktum, når omstændighederne i øvrigt taler derfor,
tillægge pågældende en årlig rente, der udgør forskellen mellem den rente,
efter hvilken omsætningen til kapitalbeløb er foretaget, og den til den
senere konstaterede højere invaliditet svarende rente. Den således tilkendte
rente kan under de i § 28 nævnte betingelser omsættes til et kapitalbeløb,
hvorved tages hensyn til den samlede invaliditets størrelse.
Stk. 2. Hvis invaliditetsgraden ved sagens genoptagelse
fastsættes til mindst 50 pct., ses der ved rentens fastsættelse bort fra en
kapitaliseret erstatning, der tidligere er ydet efter § 28, stk. 1, 2. pkt.
§ 30. Det kapitalbeløb, der tilkendes umyndige
personer, kommer dem til gode på den måde, som Arbejdsskadestyrelsen
bestemmer. Det samme gælder, når Arbejdsskadestyrelsen efter forhandling med
pågældende og efter at have indhentet kommunalbestyrelsens erklæring anser
udbetaling af summen for utilrådelig.
Stk. 2. Det påhviler kommunalbestyrelsen at yde
Arbejdsskadestyrelsen bistand ved erstatningsbeløbenes udbetaling og
anbringelse.
§ 31. Årslønnen, hvorefter dagpengene og de årlige
renter beregnes, fastsættes af Arbejdsskadestyrelsen efter skøn under
hensyntagen til pågældendes arbejdsfortjeneste i tiden før skaden eller
sygdommen, eventuelt før anholdelsen, flugten el. lign., og til den
fortjeneste, som han ville have kunnet opnå, såfremt han ikke havde fået men
af skaden eller sygdommen. Ved fastsættelsen af årslønnen skal der tages alle
i det enkelte tilfælde berettigede hensyn, således foruden til den eventuelt
før opnåede fortjeneste tillige til den fortjeneste, som pågældende - alle
forhold taget i betragtning - ville have haft udsigt til at opnå, eventuelt i
selvstændigt erhverv, hvis han havde været uden men af skaden eller
sygdommen.
Stk. 2. Årslønnen kan i intet tilfælde sættes højere
end 8.000 kr. og ved beregning af invaliditets- og dødserstatning ikke lavere
end 5.000 kr. indtil den 1. april 1974 og 5.500 kr. fra denne dato.
Stk. 3. Daglønnen, der lægges til grund ved
dagpengeberegningen, udfindes ved at dele den i forhold til ovennævnte regler
fastsatte årsløn med 300.
§ 32. Udgør renterne efter nærværende afsnit beløb,
som ikke kan udbetales med lige store månedlige beløb, forhøjes renten til
den nærmeste højere sum, der er delelig med 12.
§ 33. De i §§ 20 og 22 nævnte løbende
erstatningsydelser og de i § 31 nævnte beløb for årslønnen, således som disse
er reguleret senest pr. 1. oktober 1968, forhøjes med virkning fra 1. juli
1969 med 2 pct. For tiden efter 1. juli 1969 forhøjes eller nedsættes de i 1.
pkt. nævnte ydelser m.v. i samme forhold som lønnen for en tjenestemand på 1.
løntrin i lønramme 7, jf. § 36 i lov nr. 13 (Lovt. B) af 18. juni 1969 om
tjenestemandslønninger m.m. og klassificering af tjenestemandsstillinger i
staten, folkeskolen og folkekirken. De beløb for årslønnen, der fremkommer
ved regulering efter 1. og 2. pkt., afrundes til det nærmeste kronebeløb, der
kan deles med 3.
Stk. 2. Reguleringer i henhold til stk. 1, 2. pkt., har
virkning fra samme tidspunkt som reguleringen af tjenestemandslønningerne.
§ 34. Ingen kan samtidig oppebære erstatning i
henhold til reglerne i nærværende afsnit og i henhold til reglerne i
lovbekendtgørelse nr. 508 af 14. december 1942 om krigsulykkesforsikring
eller i henhold til lov nr. 183 af 20. maj 1933 om forsikring mod følger af
ulykkestilfælde med senere ændringer, herunder lov nr. 281 af 30. maj 1940.
Stk. 2. Ønsker pågældende erstatning i henhold til
reglerne i nærværende afsnit, indtræder statskassen i pågældendes ret til
ydelser i henhold til krigsulykkesforsikringsloven eller
ulykkesforsikringsloven.
Stk. 3. Er erstatning i henhold til
krigsulykkesforsikringsloven eller ulykkesforsikringsloven udbetalt helt
eller delvis til en person, der ønsker sig tillagt erstatning i henhold til
reglerne i nærværende afsnit, kommer det udbetalte beløb efter
Arbejdsskadestyrelsens nærmere bestemmelse til fradrag i erstatningen efter
nærværende afsnit. Det samme gælder beløb, der måtte være ydet som hjælp af
offentlige midler fra det tidspunkt, fra hvilket den tilskadekomne eller
dennes efterladte er berettiget til ydelser i henhold til nærværende afsnit,
jf. herved §§ 16, 21 og 22, indtil erstatningsydelserne kommer til
udbetaling.
§ 35. Erstatningsydelserne i henhold til nærværende
afsnit udredes af statskassen.
§ 36. Reglerne for udbetaling af erstatningsydelserne
i henhold til nærværende afsnit fastsættes af socialministeren.
Afsnit II (*10)
Hædersgaver
§ 37. Til danske statsborgere, der i tidsrummet efter
9. april 1940 og indtil krigstilstandens ophør, jf. herved § 14 i
lovbekendtgørelse nr. 508 af 14. december 1942 om krigsulykkesforsikring,
1) som følge af virksomhed her i landet til fordel for frihedsbevægelsen
og ved tjeneste for denne, for så vidt pågældende har haft tilknytning til
frihedsbevægelsen inden 5. maj 1945, eller
2) som følge af eftersøgning, fængsling, internering eller deportation på
grund af deltagelse i frihedsbevægelsen her i landet eller medlemskab i eller
tilknytning til Det Kommunistiske Parti, jf. lov nr. 349 af 22. august 1941,
eller
3) som følge af tjenesteforhold til det danske politi eller
grænsegendarmeri under eller som følge af kamphandlinger mod den tyske
besættelsesmagt eller dermed samarbejdende korps, organisationer eller
enkeltpersoner eller på grund af eftersøgning, fængsling, internering eller
deportation begrundet i nævnte tjenesteforhold, eller
4) som følge af gengældelsesaktioner udført af den tyske besættelsesmagt
eller dermed samarbejdende korps, organisationer eller enkeltpersoner her i
landet og rettet direkte mod de pågældende på grund af nationale eller
politiske indstilling eller på grund af deres stilling som repræsentanter for
bestemte befolkningsgrupper, eller
5) som følge af deportation på grund af afstamning, eller
6) som følge af sejlads for de allierede, jf. § 1 c, har pådraget sig
skade eller sygdom, hvorved erhvervsevnen er blevet forringet med halvdelen
eller derover, yder den danske stat fra tidspunktet for den invaliderende
beskadigelse at regne hædersgaver efter reglerne i stk. 3-4.
Stk. 2. Når omstændighederne taler derfor, kan
hædersgave efter reglerne i stk. 1, 3 og 4 tillægges danske statsborgere, der
først har tilsluttet sig frihedsbevægelsen 5. maj 1945 eller senere.
Stk. 3. (*11) Til den invaliderede ydes et beløb af 800
kr. årligt livsvarigt. Retten til at oppebære en tillagt hædersgave påvirkes
ikke af, at invaliditetens indvirkning på den pågældendes erhvervsevne senere
formindskes således, at erhvervsevnen ikke længere er forringet med mindst
halvdelen.
Stk. 4. (*3) Til hvert barn af en til hædersgave efter
nærværende paragrafs stk. 1 og 2 berettiget person ydes et beløb af 200 kr.
årlig indtil barnets fyldte 18. år, for så vidt barnet er avlet inden den
invaliderende begivenheds indtræden. Ved barn forstås - foruden ægtebarn -
adoptivbarn og sådant stedbarn, over for hvilket der påhviler den
invaliderede forsørgelsespligt, samt sådant uden for ægteskab født barn, for
hvilket faderskabet er anerkendt eller retsligt fastslået.
Stk. 5. Dør en person, der har ret til hædersgave efter
stk. 3, overgår retten til hædersgaven til hans enke, såfremt ægteskabet er
indgået senest 5 år før tidspunktet for dødens indtræden. Når særlige
omstændigheder taler derfor, kan der tillægges andre efterladte, som afdøde
faktisk forsørgede helt eller delvis, hædersgaver. Størrelsen af sådanne
hædersgaver, der enten ydes som årlige beløb eller som beløb en gang for
alle, fastsættes efter et skøn i det enkelte tilfælde, men kan, hvis
hædersgaverne fastsættes som årlige beløb, ikke overstige 800 kr. årlig og,
hvis de fastsættes som beløb en gang for alle, ikke overstige 1.000 kr.
§ 37 a. (*12) Til personer, der er omfattet af denne
lovs § 1 a, stk. 1, nr. 1-4, og § 1 c, ydes der hædersgaver efter reglerne i
§ 37, stk. 3, uanset at den pågældendes erhvervsevne ikke er nedsat.
Stk. 2. § 1 a, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
§ 38. Til de efterladte efter de i § 37 omhandlede
grupper af personer, der er henrettet eller myrdet af den tyske
besættelsesmagt eller dermed samarbejdende korps, organisationer eller
enkeltpersoner, eller som i øvrigt har mistet livet som følge af skade eller
sygdom pådraget under de i § 37 under 1-6 nævnte omstændigheder, yder den
danske stat fra tidspunktet for dødsfaldet at regne hædersgaver efter
reglerne i stk. 2-4.
Stk. 2. Til enken ydes et livsvarigt beløb på 1.800 kr.
årlig, såfremt ægteskabet er indgået senest 5 år før tidspunktet for dødens
indtræden.
Stk. 3. Til hvert barn, jf. herved § 37, stk. 4, ydes
et beløb af 200 kr. årlig indtil dets fyldte 18. år.(*3)
Stk. 4. Til andre efterladte, som afdøde faktisk
forsørgede helt eller delvis, kan der, når særlige omstændigheder taler
derfor, ydes hædersgaver. Størrelsen af sådanne hædersgaver, der enten kan
ydes som årlige beløb eller som beløb een gang for alle, fastsættes efter et
skøn i det enkelte tilfælde, men kan, hvis hædersgaverne fastsættes som
årlige beløb, ikke overstige 800 kr. årlig og, hvis de fastsættes som beløb
en gang for alle, ikke overstige 1.000 kr.
§ 39. For så vidt en til en hædersgave efter § 38
berettiget person måtte være afgået ved døden på det tidspunkt, hvor gaven
første gang kan komme til udbetaling, vil dette beløb være at indbetale i
»Frihedsfonden«.
§ 40. Retten til at oppebære en een gang tillagt
hædersgave forbrydes, såfremt den pågældende foretager handlinger, som efter
folkeforsikringslovens § 38, stk. 2, nr. 2 og 3, jf. samme lovs § 55, ville
udelukke ham fra at oppebære invalide- eller aldersrente.
§ 41. Ingen kan oppebære mere end een hædersgave i
henhold til denne lov. Hædersgaver efter nærværende lov tilkommer ej heller
personer, der i forvejen måtte oppebære faste hædersgaver fra staten i
henhold til lov nr. 93 af 20. marts 1940 om udbetaling af hædersgaver til
danske sømænd og fiskere og deres efterladte, jf. lov nr. 384 af 9. august
1945, lov nr. 378 af 10. juli 1940 om udbetaling af hædersgaver til
efterladte efter faldne og til sårede den 9. april 1940 eller lov nr. 383 af
9. august 1945 om visse hædersgaver til danske søfarende og fiskere og deres
efterladte.
§ 42. (*13) Behandlingen af sager vedrørende
hædersgaver henlægges til Arbejdsskadesty-relsen. Arbejdsskadestyrelsens
afgørelse af spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for at opnå hædersgave er
til stede, kan efter de i § 6 nævnte regler indbringes for Erstatningsrådet.
Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af spørgsmålet om, hvorvidt en persons
erhvervsevne, jf. § 37, stk. 1, er forringet med halvdelen eller derover, kan
indbringes for Ankestyrelsen efter de i § 6 nævnte regler.
Stk. 2. Ansøgning om ydelse af hædersgave indgives til
Arbejdsskadestyrelsen.
Stk. 3. Socialministeren afgør, hvorvidt retten til at
oppebære en hædersgave måtte være forbrudt i henhold til bestemmelserne i §
40.
§ 43. Hædersgaver efter nærværende lov medregnes ikke
ved fastsættelse af renter i henhold til folkeforsikringsloven (*14) eller
ved fastsættelse af bidrag i henhold til forsorgslovens kapitel XV og XVI
(*3).
Afsnit III (*3)
Godtgørelse for lidelse og tort i anledning af frihedsberøvelse m.v.
§ 44. Til danske statsborgere, som efter deres fyldte
18. år
1) under den tyske besættelse enten i medfør af lov nr. 349 af 22. august
1941 om forbud mod kommunistiske foreninger og mod kommunistisk virksomhed
eller som følge af deres virksomhed til fordel for frihedsbevægelsen har
været underkastet frihedsberøvelse af danske myndigheder af politiske hensyn
til tyske eller dermed ligestillede interesser, eller
2) på grund af virksomhed her i landet til fordel for frihedsbevægelsen,
på grund af medlemsskab i eller tilknytning til Det Kommunistiske Parti, jf.
lov nr. 349 af 22. august 1941, eller i øvrigt af nationale eller politiske
grunde eller på grund af deres afstamning eller på grund af tjenesteforhold
til det danske politi eller grænsegendarmeri af den tyske besættelsesmagt har
været underkastet frihedsberøvelse i Danmark eller er blevet deporteret til
fængsel, koncentrations- eller arbejdslejr i udlandet, for så vidt
pågældende, da frihedsberøvelsen blev iværksat, opholdt sig her i landet,
yder statskassen en godtgørelse for den med frihedsberøvelsen forbundne
lidelse og tort efter de i stk. 2, 3 og 4 fastsatte regler.
Stk. 2. Har deportation til udlandet fundet sted,
fastsættes godtgørelsen til 50 kr. for hver påbegyndt uge, deportationen har
varet. For frihedsberøvelse i Danmark fastsættes godtgørelsen til 25 kr. for
hver påbegyndt uge, frihedsberøvelsen har varet, dog at godtgørelsen ikke
ydes for frihedsberøvelse, der ikke har varet 2 måneder. Denne grænse gælder
dog ikke, såfremt der i tilknytning til frihedsberøvelsen i Danmark er
foretaget deportation til udlandet. I tilfælde af gentagne frihedsberøvelser
i Danmark ydes godtgørelse, såfremt frihedsberøvelserne sammenlagt har varet
2 måneder eller derover.
Stk. 3. Deportationen betragtes som afsluttet ved
tidspunktet for hjemkomsten til Danmark eller for overførelse til Sverige.
For så vidt hjemkomsten er blevet forsinket på grund af forhold, der alene må
tilregnes den pågældende selv, regnes der dog med det tidspunkt, på hvilket
den pågældende tidligst kunne være vendt tilbage til Danmark.
Stk. 4. Har de pågældende i forbindelse med
frihedsberøvelse i Danmark været udsat for mishandling eller tortur af
alvorligere karakter, kan godtgørelsen fastsættes efter de for godtgørelse
for deportation gældende regler.
§ 45. Når særlige omstændigheder måtte tale derfor,
vil der uden for de i § 44 nævnte tilfælde kunne ydes godtgørelse for den
lidelse og tort, der har været forbundet med en af danske myndigheder eller
den tyske besættelsesmagt eller af de med denne samarbejdende korps,
organisationer eller enkeltpersoner af hensyn til tyske eller dermed
ligestillede interesser iværksat frihedsberøvelse. Godtgørelsen kan højst
ydes efter de i § 44 fastsatte satser.
§ 46. Behandlingen af sager vedrørende tort- og
lidelsesgodtgørelser henlægges til Erstatningsrådet. Rådets afgørelse af
spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for at opnå de nævnte godtgørelser er
til stede, kan under iagttagelse af reglerne i § 6, stk. 3, indankes for
socialministeren, hvis afgørelse er endelig.
§ 47. De i nærværende afsnit omhandlede godtgørelser
medregnes ikke ved fastsættelse af renter i henhold til folkeforsikringsloven
eller ved fastsættelse af bidrag i henhold til forsorgslovens kapitel XV og
XVI.
§ 48. Begæring om godtgørelse for lidelse og tort i
henhold til nærværende afsnit kan kun fremsættes af den, hvem den pågældende
lidelse og tort er overgået. For så vidt en til godtgørelse efter § 44, stk.
2, jf. stk. 1, berettiget person måtte være afgået ved døden efter at have
fremsat begæring om godtgørelse i henhold til den nævnte bestemmelse, men
inden godtgørelsen er kommet til udbetaling, vil den være at indbetale til
dødsboet. Det samme gælder i tilfælde, hvor der er fremsat begæring om
godtgørelse i henhold til § 44, stk. 4, jf. stk. 1, eller i henhold til § 45,
såfremt godtgørelsen er endelig fastsat af Erstatningsrådet, inden pågældende
er afgået ved døden.
Afsnit IV (*3)
Erstatning for tingsskade
§ 49. Er skade på fast ejendom eller skade på eller
tab af privat indbo eller andet løsøre (herunder skibe) siden 9. april 1940
påført danske statsborgere
1) ved deres deltagelse i frihedsbevægelsen her i landet, eller
2) ved gengældelsesaktioner foretaget af den tyske besættelsesmagt eller
af de med denne samarbejdende korps, organisationer eller enkeltpersoner her
i landet som følge af de pågældendes deltagelse i frihedsbevægelsen, eller
3) under eller som følge af eftersøgning, fængsling, internering eller
deportation iværksat på grund af de pågældendes deltagelse i
frihedsbevægelsen her i landet eller på grund af deres medlemskab i eller
tilknytning til Det Kommunistiske Parti, jf. lov nr. 349 af 22. august 1941,
yder statskassen på grundlag af en i overensstemmelse med
krigsforsikringslovgivningens regler foretagen skadesopgørelse med de i stk.
3-6 fastsatte begrænsninger en tillægserstatning for det tab, som på grund af
underforsikring eller som følge af reglerne om selvrisiko ikke måtte blive
dækket i henhold til krigsforsikringslovgivningen. Ved tillægserstatningens
beregning lægges den af den pågældende til forvaltningsorganet for
vedkommende krigsforsikringsforbund eller -institut indgivne skadesanmeldelse
og den af forvaltningsorganet godkendte skadesopgørelse til grund.
Stk. 2. Har de i stk. 1 nævnte personer lidt tab
derved, at der ikke har været tegnet nogen til krigsforsikring berettigende
privat forsikring for de beskadigede eller mistede værdier, eller vedrører
skaden eller tabet fast ejendom eller løsøre (herunder skibe), som efter sin
art falder uden for de områder, der er dækket af
krigsforsikringslovgivningen, yder statskassen en særerstatning for det lidte
tab - med de nedenfor i stk. 3-6 angivne begrænsninger - på grundlag af en i
overensstemmelse med krigsforsikringslovgivningens regler foretagen
skadesopgørelse.
Stk. 3. For skade på eller tab af skydevåben ydes kun
erstatning af statskassen, for så vidt angår jagtvåben. For ammunition ydes
ingen erstatning.
Stk. 4. For tab af rede penge, værdipapirer, smykker o.
lign. ydes ingen erstatning af statskassen.
Stk. 5. For tab af gangtøj, ure, fyldepenne og andre
personlige effekter mistet under fængsling eller transport til eller fra
eller ophold i koncentrations- eller arbejdslejr ydes alene erstatning af
statskassen i et sådant omfang, at den samlede erstatning for disse tab fra
krigsforsikringen og staten ikke kommer til at overstige 1.000 kr. i det
enkelte tilfælde.
Stk. 6. Har skadelidte fra det offentlige, fra fonds
eller legater eller midler tilvejebragt ved offentlig indsamling her i landet
eller i udlandet modtaget hjælp eller tilskud til dækning af tabet, vil der i
erstatningen fra staten være at foretage tilsvarende fradrag. Hidrører tabet
fra underforsikring eller manglende forsikring, vil der derhos i erstatningen
fra staten være at fradrage et beløb svarende til den for lidt erlagte
forsikringspræmie.
§ 50. Er skade på fast ejendom eller skade på eller
tab af privat indbo eller andet løsøre (herunder skibe) siden 9. april 1940
påført danske institutioner, selskaber eller foreninger som følge af deres
virksomhed her i landet til fordel for frihedsbevægelsen, yder staten
erstatning efter reglerne i § 49 for det tab, som på grund af manglende
forsikring eller underforsikring ikke måtte blive dækket gennem
krigsforsikringslovgivningen under forudsætning af, at undladelsen af at
tegne forsikring eller forhøje en løbende forsikring har haft sin årsag i
deltagelsen i frihedsbevægelsen.
§ 51. For tab af personlige effekter (gangtøj, ure,
fyldepenne m.v.), der er påført danske statsborgere efter 9. april 1940 og
indtil krigens ophør under fængsling her i landet eller senere deportation
her fra landet, som - uden at skyldes vedkommendes deltagelse i
frihedsbevægelsen eller medlemskab i eller tilknytning til Det Kommunistiske
Parti - har haft sin årsag i nationale eller politiske hensyn eller i
vedkommendes afstamning, yder staten erstatning efter reglerne i § 49.
§ 52. Erstatningerne i henhold til §§ 49 og 50 kan
sammenlagt med erstatninger i henhold til krigsforsikringslovgivningen ikke
overstige de maksimalbeløb, der er fastsat for krigsforsikringserstatninger i
vedkommende krigsforsikringslove. Erstatning i henhold til §§ 49 og 50 for
mistet eller beskadiget privat indbo vil derhos i intet tilfælde kunne
overstige et beløb af 20.000 kr.
§ 53. Administrationen af de i nærværende afsnit
omhandlede erstatningssager, som efter deres art henhører under
krigsforsikringslovgivningen, udøves i overensstemmelse med denne og
henlægges til forvaltningsorganerne for vedkommende krigsforsikringsforbund
eller -institutter.
Stk. 2. Afgørelse af, hvorvidt de i § 49, stk. 1, under
nr. 1, 2 og 3, jf. § 50, fastsatte betingelser samt betingelserne for at
oppebære erstatning i henhold til § 51 er opfyldt, henlægges til
Erstatningsrådet, der ligeledes afgør spørgsmål om, hvorvidt en person har
udvist en nationalt uværdig optræden, jf. § 65. Erstatningsrådets afgørelse
af disse spørgsmål kan under iagttagelse af reglerne i § 6, stk. 3, indankes
for socialministeren, hvis afgørelse er endelig.
Stk. 3. Til udbetaling af erstatninger i henhold til §§
49, 50 og 51 stiller staten de fornødne midler til rådighed for
forvaltningsorganerne for vedkommende krigsforsikringsforbund eller
-institutter.
Stk. 4. Omkostningerne ved forvaltningsorganernes
administration af de i nærværende afsnit omhandlede erstatningssager
refunderes forvaltningsorganerne efter nærmere af socialministeren efter
forhandling med finansministeren, handelsministeren og indenrigsministeren
fastsatte regler.
§ 54. Administrationen af erstatningssager, som efter
deres art falder uden for krigsforsikringslovgivningen, henlægges til
Erstatningsrådet. Rådets afgørelse af spørgsmålet om, hvorvidt en person er
omfattet af bestemmelserne i nærværende afsnit, jf. herved § 53, stk. 2, kan
under iagttagelse af reglerne i § 6, stk. 3, indankes for socialministeren,
hvis afgørelse er endelig.
§ 55. Krigsforsikringslovgivningens særlige
bestemmelser om anvendelsen og udbetalingen af erstatningssummer gælder også
for anvendelsen af de i henhold til nærværende afsnit udbetalte
erstatningssummer.
Stk. 2. For så vidt særerstatningen vedrører skade på
fast ejendom eller skade på eller tab af løsøre (herunder skibe), der efter
sin art falder uden for krigsforsikringslovgivningen, fastsætter
Erstatningsrådet tidspunktet for udbetalingen samt i overensstemmelse med
krigsforsikringslovgivningens principper de nærmere vilkår for denne.
Afsnit V (*3)
Støtte til påbegyndelse eller fortsættelse af virksomhed eller uddannelse
samt til genoprettelse af særlige tab
§ 56. Til danske statsborgere, der siden 9. april
1940 på grund af deres deltagelse i frihedsbevægelsen her i landet eller
deres medlemskab i eller tilknytning til Det Kommunistiske Parti, jf. lov nr.
349 af 22. august 1941, eller i øvrigt som følge af overgreb eller
forfølgelser foretaget af den tyske besættelsesmagt eller dermed
samarbejdende korps, organisationer eller enkeltpersoner her i landet har
mistet eller har måttet forlade deres erhverv eller har måttet afbryde eller
udsætte deres uddannelse uden selv at være i stand til at bære den herved
forvoldte skade og uden at have adgang til at få skaden genoprettet i henhold
til de øvrige i nærværende lov fastsatte bestemmelser, kan der, når
omstændighederne taler derfor, ydes støtte til påbegyndelse eller
fortsættelse af en virksomhed eller en uddannelse.
Stk. 2. Under tilsvarende omstændigheder kan der ydes
støtte for at afhjælpe følger af følelige økonomiske tab, der er lidt ved de
i stk. 1 omhandlede forhold.
Stk. 3. Den i stk. 1 og 2 omhandlede støtte, der kan
ydes i form af tilskud eller rentefrit lån, kan ikke overstige 5.000 kr.
§ 57. Behandlingen af sager vedrørende de i § 56
omhandlede særlige støtteforanstaltninger henlægges til Erstatningsrådet.
Rådets afgørelse af spørgsmålet om, hvorvidt en person er omfattet af
bestemmelserne i § 56, jf. § 65, kan under iagttagelse af reglerne i § 6,
stk. 3, indankes for socialministeren, hvis afgørelse er endelig.
Afsnit VI
Erstatningsrådet
§ 58. Der nedsættes et erstatningsråd bestående af en
formand og 6 andre medlemmer.
Stk. 2. Formanden, der skal opfylde betingelserne for
at kunne beskikkes til landsdommer, udnævnes af Kongen efter indstilling af
socialministeren. 4 medlemmer beskikkes af socialministeren efter indstilling
af henholdsvis socialministeren, finansministeren, industriministeren og
justitsministeren; 2 medlemmer beskikkes efter indstilling af
Frihedsbevægelsens Samråd. For hvert af de nævnte 6 medlemmer beskikker
socialministeren en suppleant efter de for beskikkelsen af medlemmer
fastsatte regler. Socialministeren kan træffe bestemmelse om, at
formandsskabet i tilfælde af formandens forfald skal kunne udøves af en
stedfortræder, der skal opfylde betingelserne for at kunne beskikkes som
formand.
Stk. 3. Såfremt Frihedsbevægelsens Samråd måtte ophøre
at bestå, træffer socialministeren forinden samrådets ophævelse og efter
forhandling med dette bestemmelse om, hvorledes der vil være at forholde med
hensyn til valget af frihedsbevægelsens repræsentanter i Erstatningsrådet.
Stk. 4. De med Erstatningsrådets virksomhed forbundne
omkostninger, herunder honorarer til rådets medlemmer samt udgifter til
medhjælp, kontorhold m.v., bevilges på finansloven.
§ 59. Erstatningsrådet er beslutningsdygtigt, når
formanden og 3 andre medlemmer er til stede.
Stk. 2. Erstatningsrådets afgørelser træffes ved
stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Stk. 3. Erstatningsrådets forretningsorden fastsættes
af socialministeren.
§ 60. Enhver er pligtig at give Erstatningsrådet de
oplysninger, som er nødvendige for rådet ved afgørelsen af de til dette
henlagte sager. Oplysningerne kan kræves skriftligt eller mundtligt inden for
en af rådet fastsat frist.
Stk. 2. Rådet skal være berettiget til at begære
politiets bistand til tilvejebringelse af oplysninger, ligesom rådet, hvis
det skønnes nødvendigt, kan forlange optaget retsligt forhør i
overensstemmelse med retsplejelovens § 1018.
§ 61. Erstatningsrådet afgiver beretning om sin
virksomhed til socialministeren efter nærmere af ministeren fastsat
bestemmelse.
§ 62. Når Erstatningsrådet har afsluttet behandlingen
af samtlige de under rådet henhørende sager, der er rejst af pågældende inden
for den i § 66 fastsatte frist, bestemmes det ved kongelig anordning, hvilken
statsmyndighed der skal træde i stedet for Erstatningsrådet ved behandlingen
af de sager, der fremtidig måtte rejses angående ydelser i henhold til denne
lov, og som ellers måtte henhøre under Erstatningsrådet.
Afsnit VII
Almindelige bestemmelser. Lovens
ikrafttræden
§ 63. For så vidt Erstatningsrådet måtte finde det
ønskeligt og stemmende med billighed, at der undtagelsesvis gives erstatning
eller godtgørelse for skader eller tab, for hvilke erstatning eller
godtgørelse ikke vil kunne ydes efter de i nærværende lov indeholdte
bestemmelser, eller at der undtagelsesvis i det enkelte tilfælde gives en
højere erstatning eller godtgørelse end hjemlet ved nærværende lov, kan rådet
herom afgive indstilling til socialministeren, der efter indhentet
tilslutning fra finansministeren og Folketingets Finansudvalg kan træffe
bestemmelse om, at erstatning eller godtgørelse skal ydes.
Stk. 2. Finder Erstatningsrådet, at der undtagelsesvis
bør tillægges en person en hædersgave uden for de i afsnit II omhandlede
tilfælde, kan dette ske under anvendelse af den i stk. 1 foreskrevne
fremgangsmåde.
§ 64. Er retten til en ydelse i henhold til
nærværende lov betinget af, at den begivenhed, hvorpå retten støttes, er sket
her i landet eller har været en følge af en her i landet foretagen handling,
kan Erstatningsrådet, når omstændighederne taler derfor, dispensere fra
kravet om denne betingelses opfyldelse.
Stk. 2. Erstatningsrådet skal derhos i sådanne
tilfælde, hvor ganske særlige omstændigheder måtte tale derfor, være
berettiget til at ligestille udlændinge med danske statsborgere i henseende
til rettigheder i henhold til nærværende lov.
Stk. 3. Erstatningsrådets afgørelser i henhold til stk.
1 og 2 kan under iagttagelse af reglerne i § 6, stk. 3, indankes for Den
Sociale Ankestyrelse.
§ 65. Personer, der under den tyske besættelse har
udvist en nationalt uværdig optræden, og efterladte efter sådanne personer er
afskåret fra at modtage erstatninger eller ydelser i henhold til nærværende
lov.
§ 66. (*3) Begæring eller ansøgning om ydelser i
henhold til nærværende lovs afsnit III, IV, V og VII skal fremsættes snarest
muligt og inden 3 måneder efter lovens ikrafttræden, for så vidt pågældende
ved lovens ikrafttræden havde ophold i udlandet dog inden 6 måneder efter
dette tidspunkt.
Stk. 2. Under særlige omstændigheder kan vedkommende
myndighed bortse fra de i stk. 1 nævnte frister, dog at ingen begæring eller
ansøgning kan fremsættes senere end 2 år efter lovens ikrafttræden.
§ 67. Retten til erstatninger eller ydelser i henhold
til nærværende lov kan ikke overdrages, pantsættes eller gøres til genstand
for retsforfølgning, jf. dog § 55.
§ 68. Erklæringer angående forhold, der omfattes af
denne lov, kan kræves afgivet på tro og love.
§ 69. Den, der i de i nærværende lov omhandlede sager
meddeler urigtige eller vildledende oplysninger, eller som i en sag, i
hvilken der er afkrævet ham oplysninger, fortier forhold, der måtte være af
betydning for afgørelsen af den pågældende sag, straffes, for så vidt
forholdet ikke medfører højere straf efter den øvrige lovgivning, med bøde,
hæfte eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 2. Begås overtrædelsen uagtsomt, er straffen bøde
eller hæfte.
Stk. 3. De heromhandlede sager behandles som
politisager. Bøder tilfalder statskassen.
§ 70. De nærmere regler til gennemførelsen af
nærværende lov fastsættes af socialministeren.
§ 71. Denne lov, der ikke gælder for Færøerne, træder
i kraft den 1. november 1945.
Stk. 2. For personer, der er omfattet af § 1 c, gælder
bestemmelserne i afsnit I, II og VII.(*2) Lov nr. 502 af 24. juni 1992
indeholder i § 2 følgende bestemmelse:
Loven træder i kraft den 1. juni 1992. Lov nr. 278 af 6. maj 1993
indeholder i § 3 følgende bestemmelse:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1994.
Stk. 2. Hædersgaven ydes fra ansøgningstidspunktet dog
tidligst fra 1. januar 1994. Lov nr. 449 af 30. juni 1993 indeholder i § 14
følgende bestemmelse:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1994.
Stk. 2-5 udelades. Lov nr. 1125 af 21. december 1994 indeholder i § 2
følgende bestemmelse:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1995.
Stk. 2. § 24, stk. 2, nr. 2, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 2, har virkning fra den 1. januar 1994.
Socialministeriet, den 23. februar 1995
Karen Jespersen
/ Anne Mette Lolk
Officielle noter
(* 1) Jf. lov nr. 277 af 13. maj 1987 som trådte i kraft den 27. maj 1987.
(* 2) Jf. lov nr. 502 af 24. juni 1992 som trådt i kraft den 1. juni 1992.
(* 3) Bestemmelsen(erne) anvendes ikke længere.
(* 4) Nu lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13.
december 1994.
(* 5) Bestemmelsen er bl.a. ændret som følge af skatte- og
pensionsomlægningen pr. 1. januar 1994, jf. lov nr. 1125 af 21. december
1994.
(* 6) Jf. lov nr. 1125 af 21. december 1994.
(* 7) § 26, stk. 4, 3. pkt., er ophævet ved lov nr. 1125 af 21. december
1994.
(* 8) Jf. lovbekendtgørelse nr. 443 af 3. oktober 1985, som senest ændret
ved lov nr. 793 af 27. november 1990.
(* 9) Socialministeriets bekendtgørelse nr. 411 af 28. juli 1977 om regler
for omsætning af rente til kapitalbeløb h.t. lov om erstatning til
besættelsestidens ofre.
(* 10) Jf. lov nr. 376 af 12. juli 1946.
(* 11) Fra 1. januar 1994 at regne er de beløb, der udbetales som
hædersgaver, forhøjet med 625 pct., jf. lov nr. 277 af 6. maj 1993
(* 12) Jf. lov nr. 278 af 6. maj 1993.
(* 13) Bestemmelsen er ændret ved lov nr. 278 af 6. maj 1993 - Tidligere
havde Erstatningsrådet tilkendelseskompetencen.
(* 14) Nu lov om social pension, jf. lov bkg. nr. 521 af 16. juni 1994,
som senest ændret ved lov nr. 1128 af 21. december 1994.
Lignende dokumenter
- NYT OM ARBEJDSSKADER - besættelsestidens ofre - stadig nye anmeldelser - flere kan få hædersgaver (* 1) Retsinformation · 1. oktober 1997
- 1991 LSF 271 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ERSTATNING TIL BESÆTTELSESTIDENS OFRE (FÆRØSKE FISKERE) Retsinformation · 25. juni 1992
- Bekendtgørelse af lov om tillæg til lov om erstatning til besættelsestidens ofre Retsinformation · 21. marts 2013
- 1992 LSF 233 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ERSTATNING TIL BESÆTTELSESTIDENS OFRE OG TILLÆGSLOV HERTIL (OPHÆVELSE AF KRAVET OM ET ERHVERVSEVNETAB PÅ HALVDELEN ELLER DEROVER FOR AT MODTAGE HÆDERSGAVE) Retsinformation · 6. maj 1993
- 1986 LSF 69 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ERSTATNING TIL BESÆTTELSESTIDENS OFRE Retsinformation · 21. maj 1988
- 1992 LSF 232 FORSLAG TIL LOV OM FORHØJELSE AF HÆDERSGAVER Retsinformation · 6. maj 1993