NYT OM ARBEJDSSKADER - besættelsestidens ofre - stadig nye anmeldelser - flere kan få hædersgaver (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
NYT OM ARBEJDSSKADER - besættelsestidens ofre -
stadig nye anmeldelser - flere kan få hædersgaver (* 1)
Arbejdsskadestyrelsen behandler også sager om
ERSTATNING TIL BESÆTTELSESTIDENS OFRE.
STADIG NYE ANMELDELSER OG FLERE KAN FÅ HÆDERSGAVEN.
Loven om erstatning til besættelsestidens ofre giver mulighed for at yde
kompensation til mennesker, der under den tyske besættelse 1940 - 1945 fik
forringet deres helbred som følge af krigshandlinger, internering,
deportation, deltagelse i organiseret modstandsarbejde eller lignende. Loven,
der er ændret flere gange senere, blev oprindelig vedtaget i oktober 1945.
Senere blev man opmærksom på, at bl.a. aktivt modstandsarbejde og
deportering også kunne give psykiske men - det såkaldte KZ- syndrom. Loven
blev derfor ved en ændring i 1969 udvidet til at gælde disse skader.
Næsten 50 år efter besættelsestidens ophør og sidste verdenskrigs
afslutning får Arbejdsskadestyrelsen stadig nye ansøgninger om erstatning fra
danske modstandsfolk og andre.
Der kommer også ansøgninger om forhøjelse af allerede fastsatte
erstatninger under henvisning til, at de pågældendes helbred er blevet
dårligere.
I dag er der ca. 6000 personer, der modtager erstatning efter denne
specielle lov. Det samlede erstatningsbeløb udgør ca. 600 millioner kr
årligt.
Det er Arbejdsskadestyrelsen der vurderer, om erstatning skal ydes, og det
er styrelsen der står for udbetaling af erstatningerne, som udbetales hver
måned som en løbende ydelse.
PERSONKREDS
Efter lovens hovedbestemmelse i § 1, der går helt tilbage til 1945, har
danske statsborgere, der under besættelsen har pådraget sig skade eller
sygdom som følge af krigshandlinger eller krigslignende handlinger her i
landet, ret til erstatning. Der henvises til bilaget.
Læs alt
Loven nævner som eksempler følger efter eftersøgninger, fængslinger,
interneringer og deportationer, som blev foretaget af besættelsesmagten, men
også følger efter tilfældige krigslignende handlinger giver ret til
erstatning.
Invaliditetserstatningen ydes under forudsætning af, at den pågældendes
erhvervsevne er nedsat med mindst 5 %.
Ved en ændring af loven i 1969 blev loven udvidet til at omfatte danske
statsborgere, som
- har været deporteret til fængsel eller KZ-lejr i udlandet eller
- har sejlet i mindst 6 måneder i krigsfarvand under allieret kontrol
eller
- har været aktivt engageret uden afbrydelse i mindst 1 år i organiseret
modstandsarbejde i Danmark, der har medført særlig hård fysisk eller psykisk
belastning, fortrinsvis personer, der har været eftersøgt, eller
- efter mindst 6 måneders aktiv deltagelse i organiseret modstandsarbejde
i Danmark har været interneret i tyske fængsler eller lejre i Danmark og
herunder været udsat for usædvanlig hårde psykiske belastninger.
Ved en ændring af loven i 1987 blev kredsen udvidet til søfarende, som har
været tilbageholdt eller interneret i mindst 12 måneder i udenlandsk havn.
Der var først og fremmest tale om internering i Shanghai og i Nordafrika.
Ved en ændring af loven i 1992 blev kredsen yderligere udvidet til færøske
fiskere, der i krigsårene sejlede forsyninger til allierede havne.
Personer, der er omfattet af lovændringerne i 1969, 1987 og 1992 har ret
til erstatning, når erhvervsevnen er nedsat med mindst 25 %, medmindre det er
åbenbart, at der ikke er sammenhæng mellem den nedsatte erhvervsevne og de
forhold i besættelsesårene, der er nærmere beskrevet i loven.
Der er tale om en bevisregel, der klart er til gunst for den, der søger om
erstatning.
EFTERLADTE
Da loven bygger på et forsørgelsesprincip har efterladte også ret til
erstatning, medmindre det er åbenbart, at dødsfaldet ikke kan tilskrives
oplevelserne under krigen.
Efterladte er enker og enkemænd, når ægteskabet er indgået senest 5 år før
dødsfaldet, og børn eller andre nærstående, som afdøde forsørgede.
UDDYBNING AF NOGLE AF BEGREBERNE
Som eksempler på belastende modstandsarbejde kan nævnes
- deltagelse i stikkerlikvideringer
- deltagelse i sabotageaktioner forbundet med betydelig risiko
- modtagning og transport af allierede agenter, våben og andet
krigsmateriel fra det allierede udland eller Sverige
- radiosendetjeneste
- efterretningstjeneste af særlig farlig karakter i Danmark eller i det
fjendtlige udland.
Kravet om psykisk belastning er opfyldt, hvis den pågældende var udsat for
fysisk eller psykisk tortur i form af
- direkte tortur
- trusler om anvendelse af tortur
- deltagelse i transporter, hvor der ikke blev givet oplysning om, hvor
rejsen gik hen
- natlige forhør.
HÆDERSGAVEN
Udover erstatning kan der blive tale om udbetaling af en hædersgave.
Hædersgaven er et skattefrit beløb, der fra 1.januar 1994 vil udgøre 5.800
kr. Hædersgaven ydes på livstid og overgår ved modtagerens død til en
eventuel ægtefælle, når ægteskabet er indgået senest 5 år før dødsfaldet.
Hædersgaven ydes til persongrupper, der er nærmere afgrænset i lovens §
37. Personkredsen er beskrevet i bilaget.
Disse personer får hædersgaven, hvis de som følge af den indsats eller de
begivenheder, der er beskrevet i § 37, har fået en skade eller sygdom, som
har nedsat deres erhvervsevne med mindst halvdelen.
I anledning af 50 året for besættelsesmagtens indførelse af
undtagelsestilstanden den 29. august 1943, er der for nylig vedtaget en
ændring af loven, der bevirker, at flere nu kan få hædersgaven.
Fra den 1. januar 1994 er den personkreds, der er omfattet af
lovændringerne i 1969 og 1992, nemlig berettiget til at få hædersgaven, selv
om deres erhvervsevne ikke er nedsat. Der henvises til bilaget.
Det betyder, at dem, som ikke har søgt erstatning, f.eks. fordi de ikke
ønsker det, eller fordi de ikke er syge, nu har mulighed for at få
hædersgaven.
De personer, der allerede får erstatning, men ikke hædersgave, vil i løbet
af efteråret 1993 af Arbejdsskadestyrelsen blive orienteret om, at de får
hædersgaven fra 1. januar 1994.
Personer, der ikke har søgt om erstatning, f.eks. fordi de ikke ønsker
det, eller fordi de mener, at de ikke er syge, kender vi ikke i
Arbejdsskadestyrelsen. Vi har derfor ikke mulighed for at orientere dem om,
at de måske kan få hædersgaven under henvisning til deres indsats i
besættelsesårene.
Arbejdsskadestyrelsen er parat til hurtigt at behandle nye ansøgninger om
hædersgave.
Yderligere oplysninger om loven om erstatning til besættelsestidens ofre
kan fås ved henvendelse til kontorchef Kirsten Ørnø.
-------------------------------------------------------------------
LOV OM ERSTATNING TIL BESÆTTELSESTIDENS OFRE
§ 1, stk. 1. Berettiget til invaliditetserstatning m.v. efter reglerne i
nærværende afsnit er danske statsborgere, der i tiden fra 9. april 1940
indtil krigstilstandens ophør, jf. herved § 14 i lovbekendtgørelse nr. 508 af
14. december 1942 om krigsulykkesforsikring, har pådraget sig skade eller
sygdom, hvorved deres erhvervsevne er midlertidigt eller vedvarende forringet
som følge af krigshandlinger eller krigslignende handlinger her i landet,
herunder som følge af de af besættelsesmagten foretagne eftersøgninger,
fængslinger, interneringer og deportationer.
§ 1a, stk. 1. Danske statsborgere, som under den tyske besættelse
1) har været deporteret til fængsel eller koncentrationslejr i udlandet
eller
2) har været tjenstgørende i mindst 6 måneder på danske eller udenlandske
skibe under allieret kontrol i krigsfarvand, og som ikke allerede har opnået
erstatning for den nedsatte erhvervsevne i henhold til lov nr. 262 af 19.
december 1936 om krigsulykkesforsikring for søfarende, jf. lov nr. 473 af 1.
oktober 1945, eller
3) har været aktivt engageret her i landet uden afbrydelse i mindst 1 år i
organiseret modstandsarbejde, der har medført særlig hård fysisk eller
psykisk belastning, fortrinsvis personer, der har været eftersøgt eller
4) efter mindst 6 måneders aktiv deltagelse i organiseret modstandsarbejde
her i landet har været interneret i tyske fængsler eller lejre i Danmark og
herunder været udsat for usædvanlig hårde psykiske belastninger,
er berettiget til ydelser efter bestemmelserne i nærværende afsnit, når
erhvervsevnen er nedsat med mindst 25 pct., medmindre det er åbenbart, at der
ikke kan være sammenhæng mellem den nedsatte erhvervsevne og de foran nævnte
forhold.
Hædersgaver
§ 37, stk. 1. Til danske statsborgere, der i tidsrummet efter 9. april
1940 og indtil krigstilstandens ophør, jf. herved § 14 i lovbekendtgørelse
nr. 508 af 14. december 1942 om krigsulykkesforsikring,
1) som følge af virksomhed her i landet til fordel for frihedsbevægelsen
og ved tjeneste for denne, for så vidt pågældende har haft tilknytning til
frihedsbevægelsen inden 5. maj 1945, eller
2) som følge af eftersøgning, fængsling, internering eller deportation på
grund af deltagelse i frihedsbevægelsen her i landet eller medlemskab i eller
tilknytning til Det Kommunistiske Parti, jf. lov nr. 349 af 22. august 1941,
eller
3) som følge af tjenesteforhold til det danske politi eller
grænsegendarmeri under eller som følge af kamphandlinger mod den tyske
besættelsesmagt eller dermed samarbejdende korps, organisationer eller
enkeltpersoner eller på grund af eftersøgning, fængsling, internering eller
deportation begrundet i nævnte tjenesteforhold, eller
4) som følge af gengældelsesaktioner udført af den tyske besættelsesmagt
eller dermed samarbejdende korps, organisationer eller enkeltpersoner her i
landet og rettet direkte mod de pågældende på grund af nationale eller
politiske indstilling eller på grund af deres stilling som repræsentanter for
bestemte befolkningsgrupper, eller
5) som følge af deportation på grund af afstamning,
har pådraget sig skade eller sygdom, hvorved erhvervsevnen er blevet
forringet med halvdelen eller derover, yder den danske stat fra tidspunktet
for den invaliderende beskadigelse at regne hædersgaver efter reglerne i stk.
3-4.
§ 37a, stk. 1. Til personer, der er omfattet af denne lovs § 1a, stk. 1,
nr. 1-4, og § 1c, ydes der hædersgaver efter reglerne i § 37, stk. 3, uanset
at den pågældendes erhvervsevne ikke er nedsat.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af lov om erstatning til besættelsestidens ofre Retsinformation · 21. marts 2013
- 1996 LSF 3 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ERSTATNING TIL BESÆTTELSESTIDENS OFRE (NEDLÆGGELSE AF ERSTATNINGSRÅDET OG ERSTATNINGSMÆSSIG LIGESTILLING AF ENKER OG ENKEMÆND M.V.) Retsinformation · 5. december 1996
- 1991 LSF 271 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ERSTATNING TIL BESÆTTELSESTIDENS OFRE (FÆRØSKE FISKERE) Retsinformation · 25. juni 1992
- 1986 BTL 69 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ERSTATNING TIL BESÆTTELSESTIDENS OFRE NR L 69 1986-87, 1. SAMLING Retsinformation · 21. maj 1988
- C.A.2.5.2.1 LL § 7 - Skattefrihed for en række forskellige indtægter Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- 1986 LSF 69 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ERSTATNING TIL BESÆTTELSESTIDENS OFRE Retsinformation · 21. maj 1988