Spring til indhold

Retsinformation

NYT OM ARBEJDSSKADER - besættelsestidens ofre - stadig nye anmeldelser - flere kan få hædersgaver (* 1)

AFG nr 19350 af 30/09/1993AfgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet1. oktober 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

NYT OM ARBEJDSSKADER - besættelsestidens ofre -

stadig nye anmeldelser - flere kan få hædersgaver (* 1)

Arbejdsskadestyrelsen behandler også sager om

ERSTATNING TIL BESÆTTELSESTIDENS OFRE.

STADIG NYE ANMELDELSER OG FLERE KAN FÅ HÆDERSGAVEN.

Loven om erstatning til besættelsestidens ofre giver mulighed for at yde

kompensation til mennesker, der under den tyske besættelse 1940 - 1945 fik

forringet deres helbred som følge af krigshandlinger, internering,

deportation, deltagelse i organiseret modstandsarbejde eller lignende. Loven,

der er ændret flere gange senere, blev oprindelig vedtaget i oktober 1945.

Senere blev man opmærksom på, at bl.a. aktivt modstandsarbejde og

deportering også kunne give psykiske men - det såkaldte KZ- syndrom. Loven

blev derfor ved en ændring i 1969 udvidet til at gælde disse skader.

Næsten 50 år efter besættelsestidens ophør og sidste verdenskrigs

afslutning får Arbejdsskadestyrelsen stadig nye ansøgninger om erstatning fra

danske modstandsfolk og andre.

Der kommer også ansøgninger om forhøjelse af allerede fastsatte

erstatninger under henvisning til, at de pågældendes helbred er blevet

dårligere.

I dag er der ca. 6000 personer, der modtager erstatning efter denne

specielle lov. Det samlede erstatningsbeløb udgør ca. 600 millioner kr

årligt.

Det er Arbejdsskadestyrelsen der vurderer, om erstatning skal ydes, og det

er styrelsen der står for udbetaling af erstatningerne, som udbetales hver

måned som en løbende ydelse.

PERSONKREDS

Efter lovens hovedbestemmelse i § 1, der går helt tilbage til 1945, har

danske statsborgere, der under besættelsen har pådraget sig skade eller

sygdom som følge af krigshandlinger eller krigslignende handlinger her i

landet, ret til erstatning. Der henvises til bilaget.

Læs alt

Loven nævner som eksempler følger efter eftersøgninger, fængslinger,

interneringer og deportationer, som blev foretaget af besættelsesmagten, men

også følger efter tilfældige krigslignende handlinger giver ret til

erstatning.

Invaliditetserstatningen ydes under forudsætning af, at den pågældendes

erhvervsevne er nedsat med mindst 5 %.

Ved en ændring af loven i 1969 blev loven udvidet til at omfatte danske

statsborgere, som

- har været deporteret til fængsel eller KZ-lejr i udlandet eller

- har sejlet i mindst 6 måneder i krigsfarvand under allieret kontrol

eller

- har været aktivt engageret uden afbrydelse i mindst 1 år i organiseret

modstandsarbejde i Danmark, der har medført særlig hård fysisk eller psykisk

belastning, fortrinsvis personer, der har været eftersøgt, eller

- efter mindst 6 måneders aktiv deltagelse i organiseret modstandsarbejde

i Danmark har været interneret i tyske fængsler eller lejre i Danmark og

herunder været udsat for usædvanlig hårde psykiske belastninger.

Ved en ændring af loven i 1987 blev kredsen udvidet til søfarende, som har

været tilbageholdt eller interneret i mindst 12 måneder i udenlandsk havn.

Der var først og fremmest tale om internering i Shanghai og i Nordafrika.

Ved en ændring af loven i 1992 blev kredsen yderligere udvidet til færøske

fiskere, der i krigsårene sejlede forsyninger til allierede havne.

Personer, der er omfattet af lovændringerne i 1969, 1987 og 1992 har ret

til erstatning, når erhvervsevnen er nedsat med mindst 25 %, medmindre det er

åbenbart, at der ikke er sammenhæng mellem den nedsatte erhvervsevne og de

forhold i besættelsesårene, der er nærmere beskrevet i loven.

Der er tale om en bevisregel, der klart er til gunst for den, der søger om

erstatning.

EFTERLADTE

Da loven bygger på et forsørgelsesprincip har efterladte også ret til

erstatning, medmindre det er åbenbart, at dødsfaldet ikke kan tilskrives

oplevelserne under krigen.

Efterladte er enker og enkemænd, når ægteskabet er indgået senest 5 år før

dødsfaldet, og børn eller andre nærstående, som afdøde forsørgede.

UDDYBNING AF NOGLE AF BEGREBERNE

Som eksempler på belastende modstandsarbejde kan nævnes

- deltagelse i stikkerlikvideringer

- deltagelse i sabotageaktioner forbundet med betydelig risiko

- modtagning og transport af allierede agenter, våben og andet

krigsmateriel fra det allierede udland eller Sverige

- radiosendetjeneste

- efterretningstjeneste af særlig farlig karakter i Danmark eller i det

fjendtlige udland.

Kravet om psykisk belastning er opfyldt, hvis den pågældende var udsat for

fysisk eller psykisk tortur i form af

- direkte tortur

- trusler om anvendelse af tortur

- deltagelse i transporter, hvor der ikke blev givet oplysning om, hvor

rejsen gik hen

- natlige forhør.

HÆDERSGAVEN

Udover erstatning kan der blive tale om udbetaling af en hædersgave.

Hædersgaven er et skattefrit beløb, der fra 1.januar 1994 vil udgøre 5.800

kr. Hædersgaven ydes på livstid og overgår ved modtagerens død til en

eventuel ægtefælle, når ægteskabet er indgået senest 5 år før dødsfaldet.

Hædersgaven ydes til persongrupper, der er nærmere afgrænset i lovens §

37. Personkredsen er beskrevet i bilaget.

Disse personer får hædersgaven, hvis de som følge af den indsats eller de

begivenheder, der er beskrevet i § 37, har fået en skade eller sygdom, som

har nedsat deres erhvervsevne med mindst halvdelen.

I anledning af 50 året for besættelsesmagtens indførelse af

undtagelsestilstanden den 29. august 1943, er der for nylig vedtaget en

ændring af loven, der bevirker, at flere nu kan få hædersgaven.

Fra den 1. januar 1994 er den personkreds, der er omfattet af

lovændringerne i 1969 og 1992, nemlig berettiget til at få hædersgaven, selv

om deres erhvervsevne ikke er nedsat. Der henvises til bilaget.

Det betyder, at dem, som ikke har søgt erstatning, f.eks. fordi de ikke

ønsker det, eller fordi de ikke er syge, nu har mulighed for at få

hædersgaven.

De personer, der allerede får erstatning, men ikke hædersgave, vil i løbet

af efteråret 1993 af Arbejdsskadestyrelsen blive orienteret om, at de får

hædersgaven fra 1. januar 1994.

Personer, der ikke har søgt om erstatning, f.eks. fordi de ikke ønsker

det, eller fordi de mener, at de ikke er syge, kender vi ikke i

Arbejdsskadestyrelsen. Vi har derfor ikke mulighed for at orientere dem om,

at de måske kan få hædersgaven under henvisning til deres indsats i

besættelsesårene.

Arbejdsskadestyrelsen er parat til hurtigt at behandle nye ansøgninger om

hædersgave.

Yderligere oplysninger om loven om erstatning til besættelsestidens ofre

kan fås ved henvendelse til kontorchef Kirsten Ørnø.

-------------------------------------------------------------------

LOV OM ERSTATNING TIL BESÆTTELSESTIDENS OFRE

§ 1, stk. 1. Berettiget til invaliditetserstatning m.v. efter reglerne i

nærværende afsnit er danske statsborgere, der i tiden fra 9. april 1940

indtil krigstilstandens ophør, jf. herved § 14 i lovbekendtgørelse nr. 508 af

14. december 1942 om krigsulykkesforsikring, har pådraget sig skade eller

sygdom, hvorved deres erhvervsevne er midlertidigt eller vedvarende forringet

som følge af krigshandlinger eller krigslignende handlinger her i landet,

herunder som følge af de af besættelsesmagten foretagne eftersøgninger,

fængslinger, interneringer og deportationer.

§ 1a, stk. 1. Danske statsborgere, som under den tyske besættelse

1) har været deporteret til fængsel eller koncentrationslejr i udlandet

eller

2) har været tjenstgørende i mindst 6 måneder på danske eller udenlandske

skibe under allieret kontrol i krigsfarvand, og som ikke allerede har opnået

erstatning for den nedsatte erhvervsevne i henhold til lov nr. 262 af 19.

december 1936 om krigsulykkesforsikring for søfarende, jf. lov nr. 473 af 1.

oktober 1945, eller

3) har været aktivt engageret her i landet uden afbrydelse i mindst 1 år i

organiseret modstandsarbejde, der har medført særlig hård fysisk eller

psykisk belastning, fortrinsvis personer, der har været eftersøgt eller

4) efter mindst 6 måneders aktiv deltagelse i organiseret modstandsarbejde

her i landet har været interneret i tyske fængsler eller lejre i Danmark og

herunder været udsat for usædvanlig hårde psykiske belastninger,

er berettiget til ydelser efter bestemmelserne i nærværende afsnit, når

erhvervsevnen er nedsat med mindst 25 pct., medmindre det er åbenbart, at der

ikke kan være sammenhæng mellem den nedsatte erhvervsevne og de foran nævnte

forhold.

Hædersgaver

§ 37, stk. 1. Til danske statsborgere, der i tidsrummet efter 9. april

1940 og indtil krigstilstandens ophør, jf. herved § 14 i lovbekendtgørelse

nr. 508 af 14. december 1942 om krigsulykkesforsikring,

1) som følge af virksomhed her i landet til fordel for frihedsbevægelsen

og ved tjeneste for denne, for så vidt pågældende har haft tilknytning til

frihedsbevægelsen inden 5. maj 1945, eller

2) som følge af eftersøgning, fængsling, internering eller deportation på

grund af deltagelse i frihedsbevægelsen her i landet eller medlemskab i eller

tilknytning til Det Kommunistiske Parti, jf. lov nr. 349 af 22. august 1941,

eller

3) som følge af tjenesteforhold til det danske politi eller

grænsegendarmeri under eller som følge af kamphandlinger mod den tyske

besættelsesmagt eller dermed samarbejdende korps, organisationer eller

enkeltpersoner eller på grund af eftersøgning, fængsling, internering eller

deportation begrundet i nævnte tjenesteforhold, eller

4) som følge af gengældelsesaktioner udført af den tyske besættelsesmagt

eller dermed samarbejdende korps, organisationer eller enkeltpersoner her i

landet og rettet direkte mod de pågældende på grund af nationale eller

politiske indstilling eller på grund af deres stilling som repræsentanter for

bestemte befolkningsgrupper, eller

5) som følge af deportation på grund af afstamning,

har pådraget sig skade eller sygdom, hvorved erhvervsevnen er blevet

forringet med halvdelen eller derover, yder den danske stat fra tidspunktet

for den invaliderende beskadigelse at regne hædersgaver efter reglerne i stk.

3-4.

§ 37a, stk. 1. Til personer, der er omfattet af denne lovs § 1a, stk. 1,

nr. 1-4, og § 1c, ydes der hædersgaver efter reglerne i § 37, stk. 3, uanset

at den pågældendes erhvervsevne ikke er nedsat.

Lignende dokumenter