Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af den internationale konvention af 6. december 1951 om plantebeskyttelse. (* 1)

BKI nr 31 af 25/06/1962Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet15. august 1962

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af den internationale konvention

af 6. december 1951 om plantebeskyttelse. (* 1)

Ved kgl.resolution af 2.december 1952 har Danmark ratificeret den under

6.december 1951 i Rom undertegnede internationale konvention om

plantebeskyttelse.

Konventionens ordlyd er som følger (den spanske tekst udelades):

INTERNATIONAL PLANTEBESKYTTELSESKONVENTION.

Præambel.

I erkendelse af betydningen af et internationalt samarbejde til kontrol

med skadedyr og sygdomme hos planter og planteprodukter samt til forebyggelse

af deres indslæbning og udbredelse over landegrænserne er de kontraherende

regeringer, der ønsker at sikre en snæver koordination af de herpå sigtende

foranstaltninger, enedes om følgende:

Artikel I.

Formål og forpligtelser.

1.Med henblik på at sikre en fælles og effektiv indsats mod indslæbning og

udbredelse af skadedyr og sygdomme hos planter og planteprodukter samt for at

fremme de herpå sigtende kontrolforanstaltninger forpligter de kontraherende

regeringer sig til at træffe de i nærværende konvention og i

tillægsoverenskomster i henhold til artikel III angivne lovmæssige, tekniske

og administrative foranstaltninger.

2.Hver af de kontraherende regeringer påtager sig ansvaret for

gennemførelsen på sit territorium af alle foranstaltninger i henhold til

nærværende konvention.

Artikel II.

Omfang.

1.I nærværende konvention omfatter udtrykket »planter« såvel

levende planter som dele heraf, herunder frø, for så vidt kontrol med

indførslen heraf i henhold til konventionens artikel VI eller udstedelse af

phytosanitære certifikater for disse i henhold til konventionens artikel IV

Læs alt

(1), (a), (iv) og V anses for nødvendig af de kontraherende regeringer;

udtrykket »planteprodukter« omfatter uforarbejdede og tilvirkede

produkter af vegetabilsk oprindelse, herunder frø, for så vidt de ikke er

omfattet af udtrykket »planter«.

2.Bestemmelserne i nærværende konvention kan efter de kontraherende

regeringers skøn udstrækkes til at omfatte lagerrum, beholdere,

transportmidler, indpakningsmateriale og andre stoffer af enhver art,

herunder jord, som ledsager planter og planteprodukter under internationale

transporter.

3.Nærværende konvention tager særlig sigte på skadedyr og sygdomme, der er

af betydning for den internationale handel.

Artikel III.

Tillægsoverenskomster.

1.For at imødekomme specielle plantebeskyttelsesproblemer, som kræver

særlig opmærksomhed eller særlige forholdsregler, kan De Forenede Nationers

fødevare.og landbrugsorganisation (herefter betegnet som FAO) efter

henstilling fra en af de kontraherende regeringer eller på eget initiativ

foreslå, at der afsluttes tillægsoverenskomster til anvendelse i bestemte

områder, mod bestemte skadedyr eller sygdomme, på bestemte planter og

planteprodukter, på bestemte former for international transport af planter og

planteprodukter, eller som på anden måde supplerer bestemmelserne i

nærværende konvention.

2.Enhver sådan tillægsoverenskomst træder i kraft for hver af de

kontraherende regeringer efter at være blevet vedtaget i overensstemmelse med

bestemmelserne i FAO's statutter og forretningsorden.

Artikel IV.

Nationale plantebeskyttelsesorganisationer.

I.Hver af de kontraherende regeringer skal så hurtigt som muligt og efter

bedste evne tage de nødvendige skridt til

(a) oprettelse af en officiel plantebeskyttelsesorganisation med følgende

hovedopgaver.:

(i) tilsyn med levende planter og dyrkede arealer (herunder marker,

plantager, planteskoler, haver og drivhuse) og med planter og planteprodukter

på lager og under transport, særlig med henblik på at indberette om

tilstedeværelsen, fremkomsten og udbredelsen af skadedyr og plantesygdomme og

at bekæmpe disse skadedyr og sygdomme,

(ii) tilsyn med internationale forsendelser af planter og planteprodukter

og såvidt muligt tilsyn med internationale forsendelser af andre produkter

eller varer, der finder sted under sådanne betingelser, at de lejlighedsvis

vil kunne optræde som smittebærere; tilsyn og opsyn med lagerpladser og

transportmidler af enhver art, som benyttes ved internationale forsendelser

af planter og planteprodukter eller andre varer, i særdeleshed med henblik på

at forhindre udbredelsen over landegrænser af skadedyr og sygdomme hos

planter og planteprodukter,

(iii) rensning eller desinficering af internationale forsendelser af

planter eller planteprodukter såvel som af de dertil benyttede beholdere,

opbevaringsanlæg og transportmidler af enhver art,

(iv) udstedelse af certifikater vedrørende planters og planteprodukters

phytosanitære tilstand og oprindelse (herefter betegnet som

»phytosanitære certifikater«),

(b) udbredelse i det pågældende land af oplysninger vedrørende skadedyr

og sygdomme hos planter og planteprodukter samt vedrørende midler til

forebyggelse og kontrol,

(c) studie- og forskningsarbejde i forbindelse med

plantebeskyttelsesspørgsmål.

2.Hver kontraherende regering skal afgive beretning til FAO's

generaldirektør om indretningen af den nationale

plantebeskyttelsesorganisation samt om de ændringer, som foretages i denne

organisation; generaldirektøren skal viderebringe disse oplysninger til alle

kontraherende regeringer.

Artikel V.

Phytosanitære certifikater.

1.Hver af de kontraherende regeringer skal skabe muligheder for udstedelse

af phytosanitære certifikater, der svarer til de øvrige medlemsregeringers

bestemmelser om plantebeskyttelse og er i overensstemmelse med de nedenfor

anførte bestemmelser:

(a) Inspektion må kun udføres og certifikater kun udstedes af ..eller

efter bemyndigelse af ..teknisk kvalificerede og behørigt beskikkede

embedsmænd, der optræder på en sådan måde og råder over sådanne oplysninger,

at myndighederne i de importerende lande kan acceptere de pågældende

certifikater som troværdige dokumenter.

(b) Certifikater, som udstedes for planter bestemt til udplantning eller

reproduktion, skal udformes i overensstemmelse med det til nærværende

overenskomst knyttede annex og skal indeholde alle ekstra oplysninger, som

måtte kræves af indførselslandets myndigheder.Hvis det skønnes

hensigtsmæssigt, og det ikke er i modstrid med indførselslandets

bestemmelser, vil formularen også kunne benyttes for andre planter eller

planteprodukter.

(c) Der må ikke foretages rettelser i certifikaterne.

2.Hver medlemsregering forpligter sig til ved indførsel på sit territorium

af planter bestemt til udplantning eller reproduktion ikke at kræve

forsendelserne ledsaget af phytosanitære certifikater, som ikke er i

overensstemmelse med den i annexet til nærværende overenskomst gengivne

formular.

Artikel VI.

Bestemmelser vedrørende indførslen.

1.Med henblik på at forhindre indslæbning af plantesygdomme og skadedyr på

deres territorier skal medlemsregeringerne være bemyndiget til at regulere

indførslen af planter og planteprodukter og kan med dette formål for øje

(a) foreskrive begrænsninger eller særlige betingelser vedrørende

indførslen af planter og planteprodukter,

(b) forbyde indførslen af bestemte planter eller planteprodukter eller af

bestemte forsendelser af planter eller planteprodukter,

(c) undersøge eller tilbageholde bestemte frosendelser af planter eller

planteprodukter,

(d) desinficere, tilintetgøre eller nægte indførsel af bestemte

forsendelser af planter eller planteprodukter eller forlange sådanne

forsendelser desinficeret eller tilintetgjort.

2. For i mindst muligt omfang at forstyrre den

internationale handel forpligter hver medlemsregering sig til at gennemføre

den i nærværende artikels stykke 1 omhandlede kontrol i overensstemmelse med

nedenstående bestemmelser:

(a) De kontraherende regeringer må ikke i henhold til deres

plantebeskyttelseslovgivning træffe nogen af de i nærværende artikels stykke

1 omhandlede foranstaltninger, medmindre de nødvendiggøres af phytosanitære

hensyn.

(b) En kontraherende regering, som fastsætter begrænsninger eller særlige

betingelser vedrørende indførslen af planter eller planteprodukter på sit

territorium, skal bekendtgøre disse begrænsninger eller betingelser og uden

ophør meddele dem til de andre medlemsregeringers

plantebeskyttelsesmyndigheder og til FAO.

(c) En kontraherende regering, som i medfør af sin

plantebeskyttelseslovgivning forbyder indførslen af planter eller

planteprodukter, skal bekendtgøre sin beslutning herom ledsaget af en

begrundelse og skal uden ophør underrette de andre medlemsregeringers

plantebeskyttelsesmyndigheder og FAO.

(d) En kontraherende regering, som kræver, at forsendelser af bestemte

planter eller plantedele kun må indføres over bestemte grænsestationer, skal

udvælge disse på en sådan måde, at det ikke er til unødig hindring for den

internationale handel.Den kontraherende regering skal bekendtgøre en

fortegnelse over disse grænsestationer og fremsende den til de andre

kontraherende regeringers plantebeskyttelsesmyndigheder og til

FAO.Begrænsninger til bestemte grænsestationer må kun indføres for planter

eller planteprodukter, som kræves ledsaget af phytosanitære certifikater

eller underkastet inspektion eller desinficering.

(e) Enhver inspektion, som en kontraherende regerings

plantebeskyttelsesmyndigheder foretager af planteforsendelser bestemt til

indførsel, skal finde sted så hurtigt som muligt og under skyldig hensyntagen

til de pågældende planters letfordærvelige karakter.Hvis en forsendelse ikke

findes at være i overensstemmelse med importlandets

plantebeskyttelseslovgivning, skal eksportlandets

plantebeskyttelsesmyndigheder underrettes herom. Hvis forsendelsen helt eller

delvis tilintetgøres, skal en officiel rapport uden ophør overgives til

eksportlandets plantebeskyttelsesmyndigheder.

(f) De kontraherende regeringer skal uden at udsætte deres egen

planteproduktion for fare tage de nødvendige skridt til at nedbringe det

antal tilfælde til det mindst mulige, i hvilke der udkræves phytosanitære

certifikater ved indførslen af planter eller planteprodukter, som ikke er

bestemt for udplantning, såsom korn, frugter, grøntsager og afskårne

blomster.

(g) De kontraherende regeringer kan træffe bestemmelse om indførsel i

videnskabeligt forskningsøjemed af planter og planteprodukter samt prøver på

skadedyr og sygdomsforårsagende organismer under iagttagelse af betingelser,

som yder særlig sikkerhed mod risikoen for udbredelse af plantesygdomme og

skadedyr.

3.De i denne artikel omhandlede bestemmelser finder ikke anvendelse på

varer, som føres i transit gennem de kontraherende regeringers territorier,

medmindre de er nødvendige for beskyttelsen af de pågældende landes egne

planter.

Artikel VII.

Internationalt samarbejde.

De kontraherende regeringer skal i videst muligt omfang samarbejde for at

nå de i nærværende overenskomst fastsatte mål, særlig på følgende måder:

(a) Foruden fuldtud at benytte allerede eksisterende organisationers

hjælpemidler og tjenester er medlemsregeringerne enige om at samarbejde med

FAO med henblik på oprettelsen af en verdensomspændende informationstjeneste

for plantesygdomme og skadedyr og, såsnart den er oprettet, regelmæssigt at

forsyne FAO med følgende oplysninger:

(i) Rapporter vedrørende forekomster, udbrud og udbredelsen af økonomisk

vigtige skadedyr og plantesygdomme, som måtte frembyde umiddelbar eller

potentiel fare;

(ii) oplysninger om metoder, der med held er blevet benyttet i

bekæmpelsen af skadedyr og sygdomme på planter og planteprodukter.

(b) Hver medlemsregering skal i videst muligt omfang deltage i særlig

anlagte kampagner til bekæmpelse af særlig ødelæggende skadedyr og

plantesygdomme, som frembyder alvorlig fare for afgrøder, og hvis bekæmpelse

kræver en international indsats.

Artikel VIII.

Regionale plantebeskyttelsesorganisationer.

1.De kontraherende regeringer forpligter sig til at samarbejde med henblik

på oprettelsen af regionale plantebeskyttelsesorganisatio ner i områder, hvor

det må anses for hensigtsmæssigt.

2.Inden for de pågældende områder skal de regionale

plantebeskyttelsesorganisationer fungere som koordinerende organer og deltage

i forskellig virksomhed med det formål at realisere nærværende konventions

mål.

Artikel IX.

Bilæggelse af tvistigheder.

1.Opstår der tvistigheder om fortolkningen eller anvendelsen af nærværende

konvention, eller anser en af de kontraherende regeringer en andens

handlemåde for at være i strid med dennes forpligtelser i henhold til

nærværende konventions artikler V og VI, særlig med hensyn til grundlaget for

at forbyde eller begrænse indførslen af planter eller planteprodukter, som

stammer fra førstnævntes territorium, kan vedkommende regering eller

regeringer anmode FAO's generaldirektør om at udpege en komite til at

undersøge tvistigheden.

2.FAO's generaldirektør skal dernæst efter at have rådført sig med de

pågældende regeringer udpege en ekspertkomite , som skal omfatte

repræsentanter fra disse regeringer.Komiteen skal undersøge tvistigheden

under hensyntagen til alle dokumenter og andet bevismateriale, som fremlægges

af de pågældende regeringer. Komiteen skal fremlægge en rapport for FAO's

generaldirektør, som skal videregive den til de pågældende regeringer samt

til de andre kontraherende regeringer.

3.Selvom en sådan komites henstillinger ikke er af bindende karakter, er

de kontraherende regeringer enige om at lægge dem til grund for fornyede

overvejelser, som de pågældende stater foretager af det til grund for

uoverensstemmelsen liggende spørgsmål.

4.De pågældende regeringer skal på lige fod dele de med eksperternes

virksomhed forbundne udgifter.

Artikel X.

Afløsning af ældre overenskomster.

I forholdet mellem de kontraherende regeringer bringes den internationale

Phylloxera-overenskomst af 3.november 1881, den i Bern den 15. april 1889

undertegnede tillægsoverenskomst samt den under 16.april 1929 i Rom

undertegnede internationale plantebeskyttelsesoverenskomst til ophør og

erstattes af nærværende konvention.

Artikel XI.

Anvendelse på territorier.

1.Enhver regering kan på tidspunktet for ratifikationen eller tiltrædelsen

eller på ethvert senere tidspunkt afgive en erklæring til FAO's

generaldirektør om, at nærværende konvention skal udstrækkes til alle eller

nogle af de territorier, for hvis internationale forbindelser den er

ansvarlig.Nærværende konvention skal finde anvendelse på alle de i

erklæringen angivne områder fra tredivtedagen efter, at generaldirektøren har

modtaget den.

2.Enhver regering, som har afgivet en erklæring til FAO's generaldirektør

i henhold til nærværende artikels stykke 1, kan på ethvert tidspunkt afgive

en supplerende erklæring, der ændrer omfanget af en tidligere erklæring eller

bringer anvendelsen af bestemmelserne i nærværende overenskomst til ophør for

et hvilketsomhelst område. Sådanne ændringer eller ophør træder i kraft fra

tredivtedagen efter, at generaldirektøren har modtaget erklæringen.

3.FAO's generaldirektør skal gøre alle de regeringer, som har undertegnet

eller tiltrådt nærværende konvention, bekendt med enhver erklæring, som han

har modtaget i henhold til nærværende artikel.

Artikel XII.

Ratifikation og tiltrædelse.

1.Nærværende konvention står åben for undertegnelse af alle regeringer

indtil den 1. maj 1952 og skal ratificeres tidligst

muligt.Ratifikationsinstrumenterne skal deponeres hos FAO's generaldirektør,

som skal give alle de regeringer, der har undertegnet overenskomsten,

meddelelse om tidspunktet for deponeringerne.

2.Såsnart konventionen er trådt i kraft i henhold til artikel XIV, står

den åben for tiltrædelse af regeringer, som ikke har undertegnet den.

Tiltrædelse finder sted ved deponering af et tiltrædelsesinstrument hos FAO's

generaldirektør, som skal give meddelelse herom til alle de regeringer, der

har undertegnet eller tiltrådt konventionen.

Artikel XIII.

Ændringer.

I.Ethvert forslag om ændring af nærværende konvention, som fremsættes af

en kontraherende regering, skal forelægges FAO's generaldirektør.

2.Ethvert forslag om ændring af nærværende konvention, som er modtaget af

FAO's generaldirektør fra en kontraherende regering, skal forelægges til

vedtagelse på en ordinær eller ekstraordinær samling af FAO-konferencen, og

såfremt ændringen vil medføre betydelige tekniske forandringer eller pålægge

de kontraherende regeringer yderligere forpligtelser, skal den forelægges for

en af FAO forud for konferencen sammenkaldt rådgivende ekspertkomite.

3.FAO's generaldirektør skal give medlemslandene meddelelse om ethvert

forslag til ændring i nærværende konvention senest på tidspunktet for

afsendelsen af dagsordenen for den af konferencens samlinger, på hvilken

sagen skal gøres til genstand for drøftelse.

4.Ethvert forslag til ændring af nærværende konvention kræver FAO-

konferencens godkendelse og skal træde i kraft tredivtedagen efter, at det er

blevet vedtaget af 2/3 af de kontraherende regeringer. Ændringer, som

medfører nye forpligtelser for de kontraherende regeringer, skal dog først

træde i kraft for den enkelte regerings vedkommende, når denne har godkendt

ændringen og da først fra tredivtedagen efter denne godkendelse.

5.Erklæringer om godkendelse af ændringer, som medfører nye forpligtelser,

skal deponeres hos FAO's generaldirektør, som skal underrette alle

kontraherende regeringer om modtagelsen af erklæringerne og ændringernes

ikrafttræden.

Artikel XIV.

Ikrafttræden.

Såsnart nærværende konvention er blevet ratificeret af tre

signatarregeringer, træder den i kraft i forholdet mellem disse.For de

regeringer, som derefter ratificerer eller tiltræder konventionen, træder den

i kraft på tidspunktet for deponeringen af deres ratifikations- eller

tiltrædelsesinstrument.

Artikel XV.

Opsigelse.

1.Enhver af de kontraherende regeringer kan på et hvilketsomhelst

tidspunkt opsige nærværende konvention ved en til FAO's generaldirektør

stilet meddelelse.Generaldirektøren skal uden ophør underrette alle de

regeringer, som har undertegnet eller tiltrådt konventionen.

2.Opsigelsen træder i kraft et år efter den dato, på hvilken FAO's

generaldirektør har modtaget meddelelsen.

Udfærdiget i Rom, Italien, den sjette december nitten hundrede og

en og halvtreds, i eet eksemplar på engelsk, fransk og spansk, idet hver af

teksterne har samme gyldighed.Nærværende dokument skal deponeres i De

Forenede Nationers fødevare- og landbrugsorganisations

arkiv.Generaldirektøren for De Forenede Nationers fødevare- og

landbrugsorganisation skal fremsende bekræftede kopier til hver af de

regeringer, som har undertegnet eller tiltrådt konventionen.

Til bekræftelse heraf har undertegnede, som er behørigt

bemyndigede dertil, underskrevet nærværende konvention på deres regeringers

vegne på den ud for deres underskrifter anførte dato.

For Amerikas Forenede Stater: Ph.V.Cardon. ad ref.6.12.1951.

For Australien: C.V. Kellway. 30.4.1952.

For Belgien: Albert Van Houtte. ad ref.6.12.1951.

For Brasilien: Josuee de Castro. ad ref.6.12.1951.

For Canada: Dr.G.S.Barton. ad ref.6.12.1951.

For Ceylon: G.C.S.Corea. 7.12.1951.

For Chile: G. Campo R. 3.4.1952.

For Colombia: Eduardo Zuleta Angel. 29.4.1952.

For Costa Rica: Teodoro B.Castro. ad ref.28.4.1952.

For Cuba: Carlos Martinez. ad ref.6.12.1951.

For Danmark: A.P.Jacobsen. ad ref.6.12.1951.

For Ecuador: ad ref. Jacome. 12.3.1952.

For Frankrig: Andree Mayer. ad ref.6.12.1951.

For Guatemala: Cosenza G. ad ref.23.4.1952.

For Indien: J.N.Khosla. 30.4.1952.

For Indonesien: S.Suryo-Di-Puro. 6.12.1951.

For Irland: Thomas Walsh. ad ref.6.12.1951.

For Israel: Dr.Moshe Ishay. 6.12.1951.

For Italien: Amintore Fanfani. ad ref.2.2.1952.

For Japan: R.Yamazoe. ad ref.6.12.1951.

For Jugoslavien: Delibor Solatic. ad ref.6.12.1951.

For Libanon:

For Luxembourg: Bruck. ad ref.16.1.1952.

For Nederlandene: S.L.Louwes. ad ref.6.12.1951.

For New Zealand: C.Hopkirk. 6.12.1951.

For Pakistan:

For Philippinerne: Josee S.Camus. Under forbehold af

bekræftelse.12.6.1951.

For Portugal: Antonio de Sousa de Camara. 6.12.1951.

For El Salvador: Rod Berg Schønenberg. ad ref.6.12.1951.

For Schweiz: L.Maire. 6.12.1951.

For Spanien: Carlos Segura. 10.12.1951.

For Storbritannien og Nordirland: Carrington. ad ref.6.12.1951.

For Sverige: Johan Beck-Fmis. II.12.1951

For Sydafrikanske Union: S.J.de Swardt. 6.12.1951.

For Thailand: Phra Chuang Kashetra. 6.12.1951.

For Forbundsrepublikken Tyskland: Clemens v.Brentano. (ad ref.)

30.4.1952.

For Uruguay: C. Giambruno. (ad ref.) 30.4.1952.

For Viet-Nam:

For Ægypten: Mohamed Ali El Kilany Bey. ad ref.6.12.1951.

I betragtning af, at den kgl.ægyptiske regering ikke anerkender og indtil

nu ikke har anerkendt Israel, binder min undertegnelse af denne konvention

ikke min regering på nogen måde over for Israel og er meddelt med forbehold

af alle rettigheder i denne forbindelse.

For Østrig: Dr.B.Philipp. 6.12.1951

ANNEX.

Formular til plantesundhedscertifikat.

Planteinspektionen

i......................................................

Nr................

Herved bekræftes,

at de nedenfor beskrevne planter, plantedele eller planteprodukter eller

en repræsentativ del af disse er blevet omhyggeligt undersøgt den

(dato)............................... af

(navn)..............,................. en hertil bemyndiget tjenestemand i

(plantebeskyttelsesmyndighed) ................ og efter hans bedste

overbevisning er fundet i alt væsentligt fri for farlige plantesygdomme og

skadedyr, og at sendingen skønnes at være i overensstemmelse med de gældende

phytosanitære bestemmelser i indførselslandet som nærmere anført i den

ledsagende erklæring eller andetsteds.

Gasning eller desinfektion (hvis krævet af indførselslandet):.

Dato ..............................

Behandlingens varighed.......

Behandling........................

Bekæmpelsesmiddel og dosis.........

Tillægserklæring

................... 19...

(underskrift)

(stilling)

(planteinspektionens stempel)

-Beskrivelse af forsendelsen.

- Afsenderens navn og adresse:.............

Modtagerens navn og adresse: ...............

Kollienes antal og art:............

Kollienes mærkning: ........

Oprindelsessted (hvis krævet af indførselslandet): .........

Forsendelsesmåde: ..............

Indførselssted: ...............

Mængde og varens navn:...............

Botanisk navn (hvis krævet af indførselslandet): ..........

Danmarks ratifikationsinstrument blev under 13.februar 1953 deponeret hos

FAO's generaldirektør i Rom, hvorefter konventionen trådte i kraft for

Danmarks vedkommende.

Den 1.juni 1962 havde følgende lande deponeret ratifikations- eller

tiltrædelsesinstrumenter:

Argentina, Australien, Belgien, Bolivia, Brasilien, Cambodia, Canada,

Ceylon, Chile, Danmark, Dominikanske Republik, Ecuador, Finland, Frankrig,

Grækenland, Guatemala, Indien, Irak, Irland, Israel, Italien, Japan,

Jugoslavien, Republikken korea, Laos, Luxembourg, Nederlandene (Kongeriget i

Europa, Surinam og Nederlandsk New Guinea), New Zealand med Vest Samoa og

Cookøerne, Nicaragua, Norge, Pakistan, Philippinerne, Portugal,

Sovjetunionen, Spanien, Storbritannien og Nordirland, Sverige, Sydafrikanske

Union, Forbundsrepublikken Tyskland med Land Berlin, Ungarn, Ægypten og

Østrig.

Udenrigsministeriet, den 25.juni 1962.

J.O. K r a g.

Lignende dokumenter