Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 76/1999
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
76/1999
En mand [K] har ved advokat Birthe Valentin klaget til
Pressenævnet over et indslag bragt i TvDanmark den 12. april 1999, idet
han mener, at god presseskik er tilsidesat. Der er endvidere klaget over, at
TvDanmark har afvist at bringe et genmæle.
Indslaget var et af flere indslag i udsendelsen Banzai,
der er et forbrugerprogram. I indslaget hed det bl.a.:
"Speak: Rottweileren Bufach har avlet mange hvalpe
med den arvelige sygdom hofteledsdysplaci. Alligevel lader dens ejer, [K],
gladelig hunden avle videre. Der er nemlig ingen regler på
området.
Speak:
Det her er så Bufach. Bufach er otte
år gammel. Et pragt eksemplar af en rottweiler, og det er [K]s
avlshund. Inden for de sidste tre år har Bufach, der i øvrigt er
72 cm høj og vejer 75 kg, avlet næsten 120 hvalpe. Men flere af
Bufach's hvalpe lider af sygdommen hofteledsdysplaci. Det er en ubehagelig
sygdom, som ofte er genetisk betinget. Flere af Bufach's hvalpe er allerede
blevet aflivet p.g.a. sygdommen, men alligevel bliver Bufach's ejer, [K], ved
med at avle på hunden og sælge hvalpene til intetanende kunder
P. G. Rasmussen, dyrlæge, lektor ved KVL:
Jamen øh, den bedste måde, man egentlig kan kontrollere
på, om der er anlæg fra forældrene, på
hofteledsdysplaci, det er jo afkommet. Og avler forældreparret mange
hvalpe med hofteledsdysplaci, jamen så er der jo en overordentlig stor
sandsynlighed for at så de har.. at det er dem, der har overført
anlægget til afkommet.
Kvindelig speak:
Alene i området omkring
Læs alt
Herning og Ikast har Banzai fundet frem til seks unger af Bufach som alle
lider af hofteledsdysplaci. En sygdom, der i 70% af tilfældene, skyldes
forkert opvækst eller dårligt foder. Men i 30% af
tilfældene er hofteledsdysplaci arvet direkte fra forældrene. I
løbet af de sidste tre år er Bufach blevet parret med omkring
seks forskellige tæver og har avlet godt 120 hvalpe.
Speak:
Bufach, lider den af hofteledsdysplaci?
[K]:
Nej, Bufach han lider ikke af
hofteledsdysplaci, og han er otte år. Hvis han har haft det, så
har han nægtet, når vi er på vagt og sådan noget, og
han skal op på fjerde sal, og det gør han og mange gange i
løbet af en nat, og der er ingen problemer.
Speak:
Det vil sige [K], du kan sige til mig med
100% sikkerhed, at Bufach ikke lider af hofteledsdysplaci?
F.N.:
Der er intet, der er 100%.
Kvindelig speak:
Men selvom Bufach virker frisk,
kan han godt have en mild grad af hofteledsdysplaci eller have anlæg
for sygdommen, som han giver videre til sine hvalpe. Vi fremlagde sagen for
landets førende ekspert inden for hofteledsdysplaci eller HD, som
sygdommen kaldes.
P.G.R.:
I det tilfælde, som du nævner
her, jeg kender det ikke konkret, men der er det overordentlig sandsynligt
altså, at avls hannen her har hofteledsdysplaci. Hvis det er så
mange af dens afkom, der får det, så har den også
hofteledsdysplaci selv.
Kvindelig speak:
Og skal man så blive ved at
avle på sådan en hund?
P.G.R.:
Det det er et
samvittighedsspørgsmål. Altså hvis det er, som du siger,
at en hel del af afkommet, de har været så forkrymplet efter et
halvt år, eller et eller to år, så er det ikke moralsk
rigtigt og sætte nye hvalpe til verden og så sælge dem.
Speak:
Dyrlægen siger til os, at når de
der seks hunde, vi er bekendt med, når de har forskellige mødre,
men har samme far, så må faren have det enten recessivt i
generne, eller hundene har fået, hos deres nye køber, en forkert
ernæring.
F.N.:
Ja.
Speak:
Der er meget, der peger på, at Bufach
måske har det liggende i generne.
F.N.:
Det vil jeg nok modstride lidt det der, fordi
godt nok har jeg fundet dem der nu, som I siger, men I skal stadigvæk
det er mange, hvis det kun var to kuld hvalpe på seks-syv hvalpe i
kuldet ikke, så er det mange. Så er det en stor procentdel,
så ville jeg også selv have sagt, så er det avlshunden, der
er noget galt med. Men det er ud af mange hunde.
Kvindelig speak:
Et simpelt røntgenbillede
til under 1.000 kroner kan afsløre, om Bufach lider af
hofteledsdysplaci, men [K] nægter at lade Bufach undersøge.
Speak:
Hvorfor får du ikke tjekket
Bufach?
F.N.:
Fordi jeg synes at det er uden grund.
Speak:
Jamen, det ville jo ikke koste dig noget
særligt?
F.N.:
Nej, det ville koste fotograferingen og det
hele.
Speak:
Og det er 1.100 kroner.
F.N.:
Ja, det er korrekt.
Speak:
Du har solgt 120 hvalpe næsten, og de
koster 3.000 eller 3.500 stykket, det må du have råd til.
F.N.:
Jamen, det er da rigtigt. Fuldstændig
rigtigt.
Speak:
Er du bange for, at hvis du tog Bufach til
en dyrlæge, at resultatet ville vise, at den led af
hofteledsdysplaci?
F.N.:
Nej, det ville jeg ikke. Det er jeg ikke
bange for.
Speak:
Hvorfor gør du det så ikke?
F.N.:
Jamen, det er jo mine principper ikke. Dem
har vi jo alle sammen. De er jo så forskellige ikke. Der er jo ikke to
opdrættere.. Der er forskel på en opdrætter og så en
hundehandler. Og alle opdrættere har ikke samme mening om det her,
overhovedet ikke.
Kvindelig speak:
I loven er der ingen regler for
avl med hunde, som ikke er røntgenfotograferede for hofteledsdysplaci.
Det er alene de to store foreninger for hundeavlere i Danmark, der beslutter
hvilke regler der er for avl med hunde. I den ene, Dansk Kennel Klub, er det
forbudt at avl på hunde, som ikke er røntgenfotograferet for HD.
I den anden, Dansk Racehunde Union, hvor [K] er medlem, er det kun unge
hunde, født efter januar 1998, der skal være undersøgt
for at man må avle på dem. Men foreningen opfordrer deres
medlemmer til frivilligt at lade alle avlshunde
røntgenfotografere.
"
Klageren har anført, at han, inden programmet blev
udsendt, ikke havde kendskab til de konklusioner, der ville blive draget i
udsendelsen, og han havde således ikke mulighed for på
forhånd at imødegå disse.
Klageren har videre anført, at han er medlem af
Dansk Racehundeunion, som ikke stiller krav om røntgenfotografering af
avlshunde, og at der således ikke er noget mistænkeligt i, at han
afviste at få hunden røntgenfotograferet.
Klageren har yderligere anført, at det kun er 5% af
de hvalpe, der er avlet af klagerens hund, der har fået konstateret
hofteledsdysplaci, og at der er betydelig større sandsynlighed for, at
de har fået denne sygdom på grund af forkert opvækst end
på grund af arvelige forhold.
Klageren har den 10. maj 1999 over for TvDanmark oplyst,
at klageren på baggrund af udsendelsen har følt sig tvunget til
at få hunden røntgenfotograferet, og at hunden er
hofteledsdysplacifri i begge hofteled. Klageren har under sagens behandling i
Pressenævnet fremlagt kopi af røntgenfotografering af hunden, og
har anført, at bedømmelsesresultatet A2 på både
højre og venstre ben betyder, at hunden ikke lider af
hofteledsdysplaci.
Klageren har endelig krævet et genmæle i form
af et indslag, hvor han kan fremkomme med en redegørelse i sagen.
TvDanmark har i en udtalelse om sagen anført, at
det er TvDanmark Kanal 60 A/S, der er sendetilladelsesindehaver for de
programmer, der udsendes i TvDanmark nedværket, og at det derfor er
dette selskab, der er ansvarlig for udsendelsen.
TvDanmark har videre anført, at klageren har haft
mulighed for at komme til orde i udsendelsen. Klageren var bekendt med
baggrunden for interviewet og fik foreholdt problemstillingen.
TvDanmark har yderligere anført, at klageren havde
afvist at lade sin hund røntgenfotografere, efter at han var blevet
konfronteret med de foreliggende oplysninger.
TvDamark har vedrørende kravet om genmæle
anført, at klageren ikke har krav på udsendelse af et
genmæle, da der ikke fremsættes indsigelser mod de faktiske
oplysninger, der blev givet i udsendelsen.
TvDanmark har herudover anført, at det i
udsendelsen ikke fremgik som en faktisk oplysning, at klagerens hund lider af
hofteledsdysplaci.
TvDanmark har afvist at optage et indslag med
klageren.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Per Sørensen, Finn Rowold, Ulrik
Holmstrup og Preben Sørensen.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet har lagt TvDanmarks oplysning til grund
om, at klageren forud for interviewet var bekendt med baggrunden for
interviewet. Da klageren endvidere i fornødent omfang er kommet til
orde i udsendelsen, er god presseskik ikke tilsidesat i forbindelse med
udsendelsen.
Pressenævnet bemærker, at det ikke er muligt
via genmælereglerne at kræve, at mediet bringer et interview med
den, der tidligere er blevet omtalt i mediet.
Da klageren ikke har påvist, at der i udsendelsen
blev bragt forkerte faktiske oplysninger, er klageren ikke berettiget til et
genmæle.
Pressenævnet finder anledning til at bemærke,
at klagerens advokats oplysninger i brev af 10. maj 1999 til TvDanmark kunne
have givet tv-stationen anledning til at følge sagen op i en senere
udgave af magasinprogrammet.
Afsagt den 1. september 1999.
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-479 Retsinformation · 22. juni 2007
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 88/1999 Retsinformation · 3. september 1999
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 25/1999 Retsinformation · 26. april 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0817 Retsinformation · 30. juni 2009
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 141/1999 Retsinformation · 20. januar 2000
- Skattepligtigt resultat af uregistreret virksomhed Landsskatteretten · 26. april 2022