Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-479
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Pressenævnets
kendelse i sag 2007-6-479
[K] v/[A] har klaget til
Pressenævnet over to udsendelser på TV 2 den 11. januar 2007, idet hun mener,
at god presseskik er tilsidesat.
1. Sagsfremstilling
TV 2 bragte den 11. januar
2007 forbrugerprogrammet ”
Basta”.
I
et af indslagene i udsendelsen omtales hundeopdræt og i den forbindelse [K].
I
udsendelsen vises optagelser fra kennelen, både af hunde i bokse og
hundehvalpe
i en indhegning inde i stuen. Af udsendelsen fremgår bl.a. følgende:
”
Ole Münster, direktør, Dyrenes Beskyttelse:
Jeg oplever det som en
hundefabrik, og det er helt klart, at vi synes jo ikke, at det er den måde,
man
skal opdrætte hunde på.
Anette Bak Frederiksen, direktør, Dansk Kennel Klub (fremviser en stak
papirer):
Det her er ca. 2/3 af de sagsakter som Dansk Kennel Klub på
nuværende tidspunkt har for [B], [K] og [C]. Tre kennelnavne, der alle tre
dækker over de samme personer [[A] og hendes forældre].”
Udsendelsen fortsætter med
beretninger fra to hundeejere, der klager over problemer med deres hunde. I
den
forbindelse observerer en hundepsykolog den ene af hundene. Af udsendelsen
Læs alt
fremgår bl.a. følgende:
”
Hundepsykolog:
At den er gået galt med prægningen. Og det vil sige,
hunden ikke har modtaget fornøden prægning på mennesker. Da vi ved, at
prægningsfasen er optimal fra 3. til 5. leveuge, så er det kennelens ansvar
at
præge hvalpen ordentligt på mennesker. Det er altså ikke noget, familien selv
kunne have gjort. Det er ikke således, at man kan bebrejde familien, at de
har
fået en sådan hund. Det er noget, der er sket helt tilbage på kennelen det
her.
Speak:
Ifølge [K] selv så producerer de ca. 100 hvalpe om året og
har omkring 40 hunde til avl.
Ole Münster, direktør, Dyrenes Beskyttelse:
Det er slået op i en
meget, meget stor produktion. Man kan næsten snakke om, at vi sidder og
snakker
om svinefabrikker. Altså, vi er ved at have nu, at vi har hundefabrikker på
samme måde. Og det er efter vores mening en helt forkert ”
I udsendelsen fortælles, at
politiet greb ind i juli 2006 og lukkede kennelen. Fra den 18. maj 2004 til
9.
februar 2006 har der været 15 kontrolbesøg på kennelen. Udsendelsen
fortsætter
med et interview i studiet med [A], der ejer [K]. Af udsendelsen fremgår
bl.a.
følgende:
”
Studievært:
Velkommen til [A]. Det er dig, som ejer denne hunde[K].
Politiet har taget din tilladelse til at handle med hunde. Hvordan kan det
være, at I fortsætter med at gøre det alligevel?
[A] ([A])
: Det gør vi på baggrund af, at vi har klaget til
Justitsministeriet, og der har den haft opsættende virkning.
Studievært
: Men Justitsministeren har også besluttet, at
politimesteren, som i sin tid gik ind og ville tage den her tilladelse fra
jer,
har ret. Så fra julimåned sidste år der har I ikke haft ret til at sælge
hunde,
og alligevel så fortsætter I med at gøre det. Hvordan kan det være?
[A]:
Det er, fordi man ikke kan afhænde 45 hunde. Det gør man jo
ikke.
Studievært
: Men hvorfor stopper I så ikke med at avle?
[A]:
Fordi vi skal fortsætte. Jeg mener ikke, det er rimeligt, at
de tager den polititilladelse, fordi forholdene er i orden. Og de var derude
i
september måned. Politiet var derude i september måned. Kredsdyrlægen var
derude i september måned. Og vi har intet hørt fra dem.
Studievært
: Men politiet lukker.
[A]:
Vi har kun hørt fra dem, fordi vi bad om aktindsigt i sagen.
Ellers har vi ikke hørt fra dem.
Studievært
: Men politiet fratager jer tilladelsen til at handle med
hunde tilbage i juli måned 2006, fordi forholdene ikke er i orden.
[A]:
Forholdene var i orden.
Studievært
: Vi har fået aktindsigt i Justitsministeriets papirer og
der, der kan man læse, at de stopper handelen af hensyn til hundenes velfærd
og
sundhed. Fra 2004 til 2006 der har I haft ca. 15 kontrolbesøg, hvor
forholdene
ikke har været i orden.
[A]:
Vi har ikke haft 15 kontrolbesøg.
Studievært
: Hvordan kan det være, I bliver ved med at sælge, selvom
I ikke har tilladelse?
[A]:
Fordi vi mener ikke, at det er rimeligt, at man tager den
tilladelse. Det mener jeg ikke, fordi hundenes tilstand og velfærd er i
orden.
Studievært:
Det er jo ikke det, politiet mener.
[A]:
Hvis de mente, det ikke var i orden, så tror jeg nok, at de
ville have fjernet hundene noget før. Og det har de ikke. De har ikke været
derude siden september.
Studievært:
Synes du, det er rimeligt over for de kunder, som
kommer til kennelen for at købe hunde, at du sælger dem uden at fortælle dem,
at du faktisk ikke har nogen tilladelse?
[A]:
Nej, det er så beklageligt.
Studievært:
I købskontrakten står der, at du har en
polititilladelse.
[A]:
Det er så beklageligt, at de så bliver solgt.
Studievært:
Så det er en fejl, at det også står på jeres
købskontrakt?
[A]:
Det er en fejl.
Studievært:
Har du det ikke dårligt over for de familier, som har
købt hund under de falske betingelser?
[A]:
Det kan jeg godt have det dårligt over. Nu er der gået fire
måneder. Det er jo ikke sådan noget, der har stået på i flere år, vel? Der er
gået fire måneder.
Studievært:
Men I har stadigvæk kunder, der kommer og køber hvalpe
hos jer, og I har en internetside, hvor I har hvalpe til salg.
[A]:
Det har vi ikke, nej.
Studievært:
Og annoncerer i Den Blå Avis?
[A]:
Det gør vi ikke. Den annonce, der står i Den Blå Avis, den har
kørt i et år, og det er ikke en, der er opdateret, og vores hjemmeside er
heller ikke opdateret.
Studievært:
Nej, men den er der stadigvæk.
[A]:
Ja, det er den da.
Studievært:
Hvis vi lige går videre, så hører vi i indslaget kritik
af, at I simpelthen avler for mange hunde. Så mange hunde, at I ikke kan give
dem den nødvendige og meget, meget vigtige omsorg i de første leveår. Hvad
siger du til det?
[A]:
Nu lagde jeg også mærke til, at Ole Münster, som sidder inde i
København, han siger, det er som at drive en svinefabrik. Jeg vil nødig have
svin inde i huset, for hvalpene de bor faktisk inde i huset. Det gør de. Og
han
har selv sendt to repræsentanter ud i 2002. Og i 2006 var der en i april
måned,
der så forholdene, og hun sagde, at det var i orden.
Studievært (tænder for sin pc):
Netop lige dette besøg. Der vil jeg
gerne vise dig noget
.
Ole Münster, direktør for Dyrenes Beskyttelse:
Jeg er udmærket klar
over, hvad der foregår. Vores lokale kredsformænd har været ude og besigtige
forholdene. Der er tale om en hundefabrik, hvor der er alt for mange hunde
til,
at man kan tage sig ordentligt af dem, til at de kan blive socialiseret til
at
kunne fungere til en familie.
Studievært:
Så formanden for Dyrenes Beskyttelse er altså enig med
kredsformanden, om at forholdene ude hos jer ikke er i orden. Og derudover er
der også løbende klager til Dansk Kennel Klub og til Dyrenes Beskyttelse.
[A]:
Nu lagde jeg altså mærke til, at de sagde [B] også, dvs. denne
her klage, det er måske over 10 år.
Studievært:
Men den er også opdateret frem til nu.
[A]:
Okay. Og vi har ikke kunnet få navnene på, hvem det var?
Studievært:
Jamen, to af navnene har du her i vores indslag.
[A]:
Og jeg kan fortælle dig, at [D] [hundekøber] har henvendt sig
til os, da hunden var et år gammel med, at vi skulle sende visitkort ind til
hende, så hun kunne gå og fortæller om vores kennel, og hvor glad hun var for
denne hund. Og [E]
[hundekøber] har
vi ikke hørt fra siden september måned. Vi har intet hørt fra de to.
Studievært:
Jeg har også set på de mails, som [D] hun har sendt til
jer. Allerede på de første mails beskriver hun jo over for jer, hvordan
hunden
begynder at snappe meget tidligt og er utilregnelig, så det kan jo ikke
rigtigt
passe, at I ikke hører noget fra folk.
[A]:
Det passer ikke. Det passer ikke. Så skulle du tage de sidste
mails, hun sendte, da hunden var et år gammel. Og nu snakker vi om, hun har
jo
ikke bidt, så der kommer hul i nogen mennesker.
Studievært:
Så du mener, det er uberettiget, at hendes hund er
blevet aflivet?
[A]:
Det har jeg ikke sagt, for jeg har jo ikke fået lov at se
hunden. Hun siger jo selv, hun vil ikke henvende sig til os. Hvordan. Hvis
folk
ikke henvender sig til mig som kennel og siger, hvad der er galt med deres
hund, hvordan skal jeg så kunne gøre det bedre?
Studievært:
Det har hun også løbende gjort. Hun har fortalt om
problemstillingen.
[A]:
Det har hun ikke. Det har hun ikke.
Studievært:
Og [E] har også ringet til jer og fortalt, hvad der var
galt med hendes hund.
[A]:
Nej, hun har ikke. Hun var derude i september måned. Og der
bad vi hende komme igen efter 14 dage til noget gratis hvalpetræning.
Studievært:
Men hun siger så, vi hører i indslaget, at hun ikke har
tillid til jer. Må jeg lige spørge dig her til allersidst: Har du tænkt dig
at
fortsætte med at sælge hunde ulovligt, som du gør lige nu?
[A]:
Ja, det har jeg tænkt mig, fordi jeg laver nogle gode hunde.
Der bliver aflivet 15.000 hunde om året, dvs. hvis mine hunde skulle være
imellem, ville det være hver 4. af mine hunde, der skulle aflives, fordi der
var noget galt med dem, og det er der ikke. Jeg har fem reklamationer om
året.
Studievært:
Også selvom politiet siger, at det, du gør, er ulovligt
og har påpeget det over for dig.
[A]:
Jeg må tage den bøde, der kommer for det.
Studievært:
Du tager bare bøderne.
[A]:
Det må jeg gøre.
Studievært:
Godt, tak skal du have.”
Udsendelsen fortsætter med
fokus på politiets arbejde i disse sager.
Programmet blev genudsendt
den 13. januar 2007.
TV 2 bragte den 11. januar
2007 programmet ”
Go’ Aften Danmark”
,
hvor studieværten gennemgår aktuelle emner og har besøgende i studiet.
Programmet blev bragt forud for den anden påklagede udsendelse
”Basta”, og ét
af indslagene i udsendelsen var en optakt til ”Basta”. I indslaget
havde
studieværten besøg af to hundeejere, der fortalte om deres oplevelser med
[K].
Det viste sig, at der havde været problemer med begge hundene. Den ene hund
havde måttet aflives, mens den anden havde fysiske problemer, angiveligt på
grund af indavl. Af introduktionen til udsendelsen fremgår bl.a. følgende:
”Studievært:
En kennelejer på Sjælland bliver anklaget for ulovlig
hundehandel og for at sælge syge hunde.
Studievært:
Man skal se sig rigtig godt for, før man går ud og
investerer i en ny hund. Det har en lang række danskere måttet sande efter,
at
de har købt en hund, der senere har vist sig at være syg.
Speak:
TV 2’s forbrugerprogram Basta kan i aften fortælle om en
hundekennel i [bynavn] på Sjælland, der gang på gang har solgt syge hunde til
intetanende danskere.”
Inden studieværten interviewer
de to hundeejere, fortsætter indslaget med at vise klip fra Basta. Af
interviewet
fra Basta vises følgende:
”
Basta-studievært:
Hvordan kan det være I bliver ved med at sælge,
selvom I ikke har tilladelse.
[A]:
Fordi vi mener ikke, det er rimeligt, at man tager den
tilladelse. Det mener jeg ikke, fordi hundenes tilstand og velfærd er i
orden.”
Af de foreliggende
oplysninger fremgår, at justitsministeriet ved brev af 21. juli 2006
stadfæster
Politimesteren i Ringsteds tilbagekaldelse af klagers tilladelse til
erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde. I henhold til
justitsministeriets
brev har der været fem kontrolbesøg med deltagelse af Politimesteren og en
dyrlæge. Endvidere har der været ti besøg fra den tilsynsførende dyrlæge. Af
brevet
fremgår det videre, at kennelen har tilladelse til 45 hunde, men i 14 ud af
de
i alt 15 besøg var der mellem 52 og 59 hunde på kennelen. Under ét besøg var
tilladelsen overholdt, idet der var 44 hunde. Justitsministeriet har i sin
afgørelse navnlig lagt vægt på, at klager i væsentlig omfang og gentagne
gange
har overtrådt væsentlige vilkår i tilladelsen, og at klager har modtaget
adskillige pålæg med frister til lovliggørelse af forholdene i
kennelvirksomheden, uden at dette er sket i tilstrækkeligt omfang. Endelig er
der lagt vægt på hensyn til dyrenes velfærd og sundhed.
2. Parternes synspunkter
[K] v/[A] har anført, at
udsendelsen er en forfølgelse af kennelen, idet Dansk Hovawart Klub og Dansk
Kennel Klub ikke ønsker andre end deres medlemmer på markedet. Udsendelsen er
arrangeret for at chikanere kennelen. Såfremt TV 2 er utilfreds med den form
for opdræt, burde udsendelsen i stedet være rettet mod Veterinærstyrelsen,
ikke
klagers kennel. Det er ikke noget generelt problem og derfor ikke et emne til
debat.
[A] har oplyst, at politiet i
forbindelse med et uanmeldt besøg ikke fandt anledning til at fjerne hundene.
Politiet ville indstille kennelen til en midlertidig tilladelse, indtil den
fornyede ansøgning blev behandlet. TV 2 var til stede under politiets besøg,
men har ikke omtalt besøget i indslaget. Det fremstår som om, TV 2 kun
ønskede
at bringe negative historier vedrørende kennelen.
[A] har oplyst, at hun som
betingelse for at stille op til interview havde bedt TV 2 kontakte den
tilsynsførende dyrlæge for at få hans kommentar, men TV 2 undlod at tage hans
kommentar med i udsendelsen.
[A] har derudover anført, at
der ensidigt er fokuseret på et par utilfredse hvalpekøbere, hvorimod
kennelen
har flere hundrede tilfredse kunder. Dette burde være oplyst. Udsendelsen
efterlader imidlertid det indtryk, at en meget stor procentdel af hvalpene er
eller bliver syge. Dette er ikke tilfældet.
[A] har anført, at
studieværten under interviewet ikke giver klager behørig tid til at besvare
spørgsmålene. Studieværten udtaler blandt andet, at der har været 15
kontrolbesøg på kennelen, hvorimod der kun har været 3-4 kontrolbesøg. De
obligatoriske dyrlægebesøg, der i henhold til polititilladelsen finder sted
hver 14. dag, er talt med. Studieværten afbrød ligeledes klager i forbindelse
med oplysninger om, at en ejer med en syg hund havde kontaktet kennelen flere
gange. Klager bliver afbrudt flere gange og når kun at oplyse, at det ikke
passer, og at klager havde tilbudt hvalpetræning.
[A] har videre anført, at
studieværten fortier iagttagelser i forbindelse med udtalelser fra direktøren
for Dyrenes Beskyttelse samt hundepsykologen. Direktøren for Dyrenes
Beskyttelse får lov at udtale, at opdrættet minder om svineopdræt. Opdrættet
finder sted i beboelsesbygningen, hvilket studieværten selv har set og burde
have orienteret om. Endvidere udtaler direktøren, at der er tale om
uacceptable
forhold og, at der er ”alt for mange hunde, til at man kan tage sig
ordentligt
af dem”. Bemærkningen må af seerne opfattes som en antydning om misrøgt.
Kredsdyrlægen har imidlertid godkendt kennelen til 45 hunde, der er således
ikke hold i påstanden, og TV 2 burde være bekendt hermed. Bemærkningen burde
have været klippet ud. Dyrepsykologen udtaler, at hundene ikke er præget godt
nok til trods for, at han aldrig har været på kennelen.
I udsendelsen oplyses det, at
en stak papirer indeholder klager over [K]. Klager har afvist at have
modtaget
den mængde klager.
[A] har til programmet
Go’ Aften Danmark
anført, at de to
hundeejere får lov til at fremføre udokumenterede og vildledende bemærkninger
uden, at hun fik mulighed for at forklare sammenhængen.
TV 2 har indledningsvis
oplyst, at indslaget i
Basta
primært
koncentrerede sig om, hvordan hundehvalpe opfostres og trives i store
hundekenneler, og hvordan politiet agerer. [K] er Danmarks største
hundekennel,
der sælger hundehvalpe uden at have den fornødne politimæssige tilladelse
hertil, og det oplyses på kennelens hjemmeside og i købskontrakterne, at
kennelen har de lovpligtige tilladelser. Forud for offentliggørelsen modtog
TV
2 henvendelser fra hundeejere, der havde købt syge dyr fra denne kennel.
TV 2 har anført, at politiet
var på uanmeldt besøg på baggrund af en anmeldelse for vanrøgt. Programmet
handlede ikke om vanrøgt, men derimod manglende tilladelse og uhensigtsmæssig
avling. Politiets besøg havde derfor ingen forbindelse til oplysningerne i
programmet, og den omtalte tilladelse er stadig inddraget. TV 2 var ikke
forpligtet til at bringe historien om det uanmeldte besøg, idet det til
enhver
tid tilkommer mediet at beslutte, hvorledes et program skal tilrettelægges.
TV 2 har anført, at [A] har
fået forelagt og haft mulighed for at kommentere samtlige kritikpunkter i
udsendelsen, dels i forbindelse med optagelserne, dels i forbindelse med
klagers medvirken i studiet. TV 2 har gjort opmærksom på, at klager erkender,
at hun i mere end seks måneder fortsat har handlet med hunde, selvom hun ikke
har haft tilladelse hertil, samt at det er en fejl, at det fremgår af
købskontrakter og hjemmeside, at kennelen er i besiddelse af en tilladelse.
TV
2 har afvist, at der forties oplysninger i indslaget.
TV 2 har anført, at der er
inddraget en række forskellige aktører med forskellige interesser og
indfaldsvinkler
til sagen, herunder utilfredse købere, [A], interesseorganisationer, en
hundepsykolog,
juridisk ekspertise samt politiet.
TV 2 har anført, at man har
fået aktindsigt i relevante sager og dokumenter vedrørende myndighedskontrol,
og at det er disse oplysninger, der fremgår af udsendelsen, eksempelvis de 15
kontrolbesøg.
Vedrørende programmet
Go’ Aften Danmark
har TV 2 anført, at to
hundeejere gav udtryk for deres subjektive vurdering af [K]s
forretningsmetoder. Studieværten har forholdt sig kritisk til de to
medvirkendes oplysninger.
3. Pressenævnets begrundelse og afgørelse
:
I sagens behandling har
følgende nævnsmedlemmer deltaget:
Axel Kierkegaard, Finn
Rowold, Lene Sarup og Marianne Druedahl.
Det fremgår af
medieansvarsloven § 34, stk. 3, at klager som den foreliggende skal indgives
til mediet senest 4 uger efter
offentliggørelsen.
Klagebrevet er modtaget i Pressenævnet den 20. februar 2007. Klager har
korresponderet med TV 2
før
offentliggørelse af udsendelsen, og i den forbindelse klagevejledte TV 2
klager
ved brev af 9. januar 2007. Klager rettede henvendelse til TV 2
efter
offentliggørelsen, og TV 2
realitetsbehandlede denne henvendelse og klagevejledte klager ved brev af 24.
januar 2007. Pressenævnet finder på denne baggrund, at klagen er inden for
klagefristen, og at klagen skal realitetsbehandles af nævnet.
Vedrørende udsendelsen
Basta
finder Pressenævnet, at der er en
samfundsmæssig interesse i, at medierne sammenholder omtalen af
stordriftsproblemer med forholdene på [K]. Nævnet finder, at TV 2 er
berettiget
til at omtale samme.
På grund af de begrænsede
muligheder for at føre bevis for Pressenævnet kan nævnet ikke tage stilling
til, hvorvidt TV 2 har henvendt sig til den tilsynsførende dyrlæge, eller om
de
foreviste sagsakter fra Dansk Kennel Klub alene vedrører [B], [K] og [C].
I overensstemmelse med det
almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet, er TV 2
berettiget til at beslutte hvilke oplysninger, man vil bringe i mediet.
Pressenævnet finder, at TV 2 har handlet inden for redaktørens redigeringsret
ved at udelade oplysninger om politiets uanmeldte besøg og om antallet af
solgte, raske hunde. Nævnet finder videre, at det ligger inden for
redaktørens
formuleringsfrihed at omtale fem kontrolbesøg og ti rutinebesøg som ”15
kontrolbesøg”. Nævnet udtaler ikke sin kritik.
Nogle af udsagnene i den
påklagede udsendelse kan være skadelige, krænkende eller virke
agtelsesforringende
for [A], men da hun er blevet forelagt udsagnene i interviewet i studiet,
finder Pressenævnet herefter, at TV 2 ikke har tilsidesat god presseskik.
Vedrørende udsendelsen
Go’ Aften Danmark
finder Pressenævnet,
at oplysningen om, at klager skulle have solgt syge hunde ”gang på
gang” kan
være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for klager. Nævnet
finder imidlertid, at klagers kommentar fremgår af udsagnet ”fordi
hundenes
tilstand og velfærd er i orden”. Nævnet udtaler ikke kritik af det
bragte.
Pressenævnet finder, at TV 2
heller ikke i øvrigt har tilsidesat god presseskik.
Afgjort den 23. maj 2007.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om, hvorvidt TV2 ved at sende et dokumentarprogram og senere - efter der var indgivet en klage til Pressenævnet - at genudsende programmet, hvor en 16-årige piges selvmord blev omtalt uden samtykke fra hendes forældre og søskende, har krænket de pårørende på en så grov måde, at de er berettiget til en godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens § 26. Domsdatabasen · 10. december 2018
- Om en advokats udtalelser i en tv-udsendelse Advokatnævnet · 28. november 2014
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-00967 Retsinformation · 27. maj 2016
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00277 Retsinformation · 18. august 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00703 Retsinformation · 14. oktober 2014
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00160 Retsinformation · 11. november 2011
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-424 Retsinformation · 12. februar 2007
- Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-551 Retsinformation · 4. oktober 2007
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0817 Retsinformation · 30. juni 2009
- Afslag på ansøgning om udvidelse af hundeopdræt fastholdes Klagenævn (Nævnenes Hus) · 26. juni 2012
- Pressenævnets kendelse i sag 2008-6-765 Retsinformation · 18. december 2008
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 76/1999 Retsinformation · 3. september 1999