Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse om orientering om beskyttelsesrum
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse om
orientering om beskyttelsesrum
I denne meddelelse ajourføres og udbygges cirkulærskrivelse herfra af 13.
december 1983 om beskyttelsesrum, der hervd ophæves. Det tilstræbes stadig på
landsplan, at den størst mulige del af befolkningen skal have adgang til
beskyttelsesrum.
Ved tilvejebringelsen af beskyttelsesrummene skal der lægges vægt på, at
de er placeret i de områder, hvor civilbefolkningen henholdsvis bor og
arbejder, og at afstanden (adgangsvejen) til det nærmeste rum ikke overstiger
200-300 m.
Rummene skal kunne tages i anvendelse inden for 24 timer.
Til beskyttelse af civilbefolkningen i en beredskabssituation (krise- og
krigssituation) arbejder civilforsvaret nu med følgende former for
beskyttelsesrum:
BESKYTTELSESRUM
OFFENTLIGE BESKYTTELSESRUM
Betondæk- Kombinerede Supplerende
ningsgrave offentlige offentlige
og andre beskyttel- beskyttel-
fritlig- sesrum, der sesrum
gende be- også omfat-
skyttelses- ter er-
rum statnings-
rum for ned-
lagte be-
tondæknings-
grave samt
offentlige
beskyttel-
sesrum i kæl-
Læs alt
dre i nybyg-
geri
BESKYTTELSESRUM
PRIVATE BESKYTTELSESRUM
Sikringsrum Suppleren- Nødbe-
(lovlig- de sik- skyttel-
tige) ringsrum sesrum
ad 1) OFFENTLIGE BESKYTTELSESRUM
Målsætningen er på landsplan at tilvejebringe beskyttelsesrumspladser i de
offentlige beskyttelsesrum svarende til en dækningsprocent på 25 af alle
kommunens indbyggere. Denne dækningsprocent skal anvendes ved udarbejdelse af
civilforsvarsplan for det kommunale civilforsvar for så vidt angår offentlige
beskyttelsesrum.
For at opnå rimelig dækning bør det tilstræbes, at der indenfor en
ganglinieafstand af højst 200 - 300 m findes en beskyttelsesrumsplads til 25
% af den største befolkning, der opholder sig der i løbet af døgnet, enten
dag- eller natbefolkningen, der langt fra er identiske.
For at finde frem til det omtrentlige nødvendige samlede antal offentlige
beskyttelsesrumspladser kan kommunen f.eks. opdeles i mindre områder som
angivet i kapitel 3 i »Retningslinier for civilforsvarsmæssig
byanalyse«, dog ikke at størrelse over ca. 300 X 300 m, svarende til ca.
ganglinieafstanden.
De EKSISTERENDE offentlige beskyttelsesrum opdeles i a) BETONDÆKNINGSGRAVE
og andre fritliggende beskyttelsesrum og b) KOMBINEREDE OFFENTLIGE
BESKYTTELSESRUM.
AD A) Betondækningsgravene er fritliggende kuppel- eller rørformede
beskyttelsesrum opført i perioden 1944-45 og 1950-51 for offentlige midler.
Antallet af pladser i betondækningsgrave udgør i dag ca. 186.500.
Andre fritliggende beskyttelsesrum kan være erstatningsrum for nedlagte
betondækningsgrave, helt nedgravede betondækningsgrave eller nye fritliggende
offentlige beskyttelsesrum.
AD B). Kombinerede offentlige beskyttelsesrum er fortrinsvis forstærkede
rum indrettet i perioden 1952-72 i kældre i nybygninger. De med
forstærkningen af rummene forbundne udgifter er betalt af staten i form af
tilskud til den pågældende bygherre. Antallet af pladser i kombinerede
offentlige beskyttelsesrum udgør i dag ca. 60.000. Hertil kommer foreløbig
ca. 3.065 pladser i beskyttelsesrum i kældre i nybygninger opført under
CF-forliget samt et mindre antal erstatningsrum for betondækningsgrave, der
er tilladt fjernet mod opførelse af et tilsvarende antal pladser i egnet
nybyggeri.
Antallet af pladser i eksisterende offentlige beskyttelsesrum udgør
således i alt ca. 250.000.
Klargøringen i en beredskabssituation af betondækningsgrave, andre
fritliggende beskyttelsesrum samt kombinerede offentlige beskyttelsesrum
påhviler kommunalbestyrelsen og udføres i overensstemmelse med kommunens
beredskabsplan. Da ikke alt inventar for tiden er indkøbt til de offentlige
beskyttelsesrum skal fremskaffelse af sådant i en beredskabssituation indgå i
kommunens beredskabsplan. Denne skal også omfatte expropriation af de
kombinerede offentlige beskyttelsesrum i en beredskabssituation, jfr.
CF-lovens § 29.
Civilforsvarsstyrelsen er bekendt med, at ikke alle kombinerede offentlige
beskyttelsesrum er fuldt færdige og styrelsen har derfor påbegyndt en
gennemgang af alle disse rum for at få en oversigt over manglerne. Styrelsen
vil undersøge de bevillingsmæssige muligheder for at kunne færdiggøre
rummene.
Alle udgifter ved disse typer rum, herunder projektering og klargøring,
afholdes af staten.
AD C. SUPPLERENDE OFFENTLIGE BESKYTTELSESRUM
Da der ikke findes tilstrækkeligt mange pladser i de eksisterende
offentlige beskyttelsesrum, søges antallet øget ved at finde frem til egnede
kælderrum i eksisterende bygninger (supplerende offentlige beskyttelsesrum)
for på denne måde at nå målsætningen, en dækningsprocent på 25.
De supplerende offentlige beskyttelsesrum er kælderlokaliteter, herunder
underjordiske garageanlæg m.v., i bestående bygninger, der udpeges med
henblik på indretning i en beredskabssituation som offentlige
beskyttelsesrum.
Udpegningen, der foretages af de kommunale civilforsvarsmyndigheder, er
påbegyndt i 1977 og endnu ikke afsluttet i alle kommuner.
Der er i dag udpeget ca. 692.000 pladser i hele landet.
For hvert enkelt rum må der efter udpegningen foretages en
detailprojektering af, hvilke arbejder der i en beredskabssituation skal
udføres i rummet for at gøre dette egnet som beskyttelsesrum.
Detailprojekteringer er påbegyndt.
Indretningen i en beredskabssituation af de supplerende offentlige
beskyttelsesrum påhviler kommunalbestyrelsen og skal udføres efter de af de
kommunale civilforsvarsmyndigheder i fredstid udarbejdede planer og i
overensstemmelse med ovennævnte detailprojektering.
Disse rum er omfattet af § 12 i lov om bygningsmæssige
civilforsvarsforanstaltninger (sikringsrumsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
536 af 3. november 1981. Loven er senest ændret ved lov nr. 649 af 19.
december 1984. Bygningsmyndigheden varetager i en beredskabssituation
bygherrefunktionen ved indretningen af rummene.
Efterhånden som detailprojekteringen skrider frem, vil kommunerne til det
kommunale civilforsvar få tilsendt materialet i 2 sæt. Et sæt udleveres i en
beredskabssituation til bygningsmyndigheden. Da det er en stor opgave at
klargøre et supplerende offentligt beskyttelsesrum med egentlige
byggearbejder bør der allerede nu i fredstid lægges beredskabsplaner for,
hvorledes klargøringen skal gennemføres i en beredskabssituation ved
samarbejde mellem civilforsvaret, bygningsmyndigheden og lokale
entreprenører. Beredskabsplanerne skal også omfatte expropriation af rummene
i en beredskabssituation, jf. CF-lovens § 29.
Det er civilforsvarsstyrelsens tanke i takt med de udarbejdede
detailprojekter, at forsøge at få midler til at indkøbe de nødvendige
materialer, f.eks. stålstøttepiller/bjælker, sandsække, ståldøre og lemme
m.v. i fredstid for at lette klargøringen af rummene i en krigssituation. Men
indtil dette er sket, må den lokale beredskabsplanlægning også omfatte
materialer til den foreløbige klargøring (1. fase) af de supplerende
offentlige beskyttelsesrum, jævnfør f.eks. den alternative løsning med
afstivning af træ i de udarbejdede detailprojekter.
Alle udgifter til detailprojektering og indretning af disse rum afholdes
af staten.
Det henstilles, at ejeren af et anlæg, hvor der detailprojekteres et
supplerende offentligt beskyttelsesrum, underrettes om udpegningen.
Ved cirkulærskrivelse af 1. juni 1983 har civilforsvarsstyrelsen bedt
samtlige kommunalbestyrelser om at foretage reservation af arealer til
civilforsvarsmæssige formål (beskyttelsesrum) i forbindelse med gennemførelse
af bl.a. lokalplaner. Der er allerede nu af mange kommuner indberettet om
sådanne reservationer af arealer, der vil gøre det muligt senere at opføre
fritliggende beskyttelsesrum i områder, der ellers ikke ville kunne dækkes
med beskyttelsesrum. Men der er brug for mange flere reservationer.
AD 2 PRIVATE BESKYTTELSESRUM
De private beskyttelsesrum opdeles i a) sikringsrum, b) supplerende
sikringsrum og c) nødbeskyttelsesrum. Målsætningen er på landsplan i disse
typer rum at tilvejebringe beskyttelsesrumspladser, således at der i ethvert
bolig- og erhvervsområde inden for en ganglinieafstand af højst 200 m findes
mindst 1 sikringsrumsplads til hver person af den største befolkning, der
opholder sig i løbet af døgnet, enten dag- eller natbefolkningen.
Ad A) SIKRINGSRUM
Disse rum er lovpligtige private kælderrum i forstærket konstruktion, der
er udført i visse nybygninger siden 1. juli 1950 i henhold til
sikringsrumsloven. Kælderrummene er forberedt til i en beredskabssituation at
kunne klargøres til brug som beskyttelsesrum for personerne i bygningen.
Sikringsrummene er indtil 1985 indrettet i visse bygninger i landets
tidligere sikringsrumspligtige kommuner. Fra 1985 er alle områder i alle
kommuner sikringsrumspligtige.
Antallet af sikringsrumspladser udgør pr. 1. januar 1986 ca. 3.124 mio.
Det er ejeren af den ejendom, hvor sikringsrummet er beliggende, der i en
beredskabssituation er ansvarlig for, at klargøring til beskyttelsesrum
finder sted, samt at det nødvendige materiel og inventar er til stede. De med
ovennævnte foranstaltningers gennemførelse forbundne udgifter påhviler
ejeren.
For at lette klargøringen udsender civilforsvarsstyrelsen i 1986/87
informationsmateriale herom. Det anbefales heri alle sikringsrumsejere at
planlægge klargøringen allerede i fredstid. Vejledning i fredstid om
planlægningen gives af det kommunale civilforsvar.
Tilsynet med klargøringen af sikringsrummene i beredskabsfasen påhviler
bygningsmyndigheden, jf. § 22 i sikringsrumsloven. Bygningsmyndigheden vil
bestå ejerne af ejendommene med råd og vejledning.
Når klargøringen af det enkelte sikringsrum i en beredskabssituation har
fundet sted, meddeles dette af bygningsmyndigheden til den kommunale
civilforsvarsmyndighed.
For at klargøringen også af de nedenfor nævnte supplerende sikringsrum kan
gennemføres, vil civilforsvarsstyrelsen i fredstid, under forudsætning af
fornødne bevillinger, indkøbe og oplægge sandsække på lokale depoter.
Sikringsrumsejere kan så i en given situation afhente disse sække.
AD B. SUPPLERENDE SIKRINGSRUM
Som led i byanalysen, jævnfør »Retningslinier for civilforsvarsmæssig
byanalyse«, kap. 6 - kælderanalyse, skal der i bygninger, virksomheder
og anlæg opført før 1950, eller efter 1950 i områder, hvor der på
opførelsestidspunktet ikke var sikringsrumspligt og derfor uden sikringsrum
eller uden tilstrækkelig sikringsrumskapacitet i muligt omfang udpeges
kælderrum, der i påkommende tilfælde kan indrettes til beskyttelsesrum. I
cirkulære herfra af 12. september 1985 er der givet retningslinier for
udpegningen, som forventes færdiggjort inden udgangen af 1987. Der vil inden
udgangen af 1986 blive udsendt en meddelelse om de erfaringer, der er gjort
under den igangværende udpegning.
De supplerende sikringsrum skal efter klargøringen i en
beredskabssituation være nedstyrtningssikre, sprængstyksikre, yde en rimelig
beskyttelse med brand og mod stråling fra radioaktivt nedfald og have
rimelige flugtmuligheder.
Det er ejeren af den ejendom, hvor det udpegede rum er beliggende, der er
ansvarlig for, at klargøring og indretning til beskyttelsesrum finder sted i
en beredskabssituation, samt at det nødvendige materiel og inventar er til
stede. De med ovennævnte foranstaltningers gennemførelse forbundne udgifter
påhviler ejeren.
Tilsynet med klargøringen og indretningen i en beredskabssituation af de
supplerende sikringsrum påhviler bygningsmyndigheden, jf. § 22 i
sikringsrumsloven, der bistår ejerne af ejendommene med råd og vejledning.
Når klargøringen af det enkelte rum i en beredskabssituation har fundet
sted, meddeles dette af bygningsmyndigheden til den kommunale
civilforsvarsmyndighed.
Der vil herfra sandsynligvis i 1988 blive udsendt informationsmateriale om
disse rums klargøring.
Det tilstræbes, at der skal findes en sikringsrumsplads eller supplerende
sikringsrumsplads til hver indbygger både i den bygning, hvor han bor, og
hvor han arbejder, og hvor han i øvrigt måtte opholde sig.
For at opnå dette tilstræbes det, at der inden for en ganglinieafstand af
højst 200 m findes mindst 1 sikringsrumsplads til hver person af den største
befolkning, der opholder sig der i løbet af døgnet, enten dag- eller
natbefolkningen. Det er dette tal, der skal anvendes ved udarbejdelse af
civilforsvarsplan for det kommunale civilforsvar for så vidt angår private
beskyttelsesrum.
For at finde frem til det omtrentlige nødvendige samlede antal
sikringsrumspladser kan kommunen f.eks. opdeles i mindre områder som angivet
i kapitel 3.1 i »Retningslinier for civilforsvarsmæssig byanalyse«,
dog ikke af størrelse over ca. 300 x 300 m. Inden for hvert af disse mindre
områder opgøres det nødvendige antal sikringsrumspladser efter det største
befolkningsantal i området i løbet af døgnet. På basis af det eksisterende
antal sikringsrumspladser i det enkelte område kan manglen på
sikringsrumspladser da opgøres for hele området.
AD C. NØDBESKYTTELSESRUM
Der er store områder med parcel- og rækkehuse som det vil være vanskeligt
at dække med ovennævnte beskyttelsesrumstyper. I dag er der ikke pligt til at
bygge sikringsrum i disse hustyper. Derfor må de enkelte husejere selv
planlægge, hvorledes de kan indrette beskyttelsesrum. For tiden kan hjælp
hertil hentes i civilforsvarsstyrelsens pjece »Vejledning om, hvorledes
private beskyttelsesrum kan indrettes i og uden for bygninger, 1962«.
Civilforsvarsstyrelsen er ved at udarbejde en moderniseret udgave af
vejledningen, og denne forventes udsendt i 1987. Det må meget anbefales ejere
af parcel- og rækkehuse at forberede klargøring af beskyttelsesrum enten i
kælderrum eller i haverne. I en beredskabssituation er der hjemmel til at
indføre pligt til indretning af disse beskyttelsesrum jf. § 12 i
sikringsrumsloven.
Det er styrelsens opfattelse, at der er interesse og behov for uddannelse
i beskyttelsesrumsplanlægning. Det viser også interessen for deltagelse i
kurser for bygningsinspektører på civilforsvarets højskole i Snekkersten,
hvor kurser af 2 dage afholdes 2-4 gange årligt.
For at endnu flere kan fa orientering om beredskabsplanlægning m.v. for
beskyttelsesrum er man derfor for tiden ved at udarbejde program for et
kursus udelukkende om beskyttelsesrum. Kurset et beregnet for alle fra
kommunerne, der skal inddrages i beredskabsarbejdet med beskyttelsesrum, det
være sig personale fra det kommunale civilforsvar eller andre af kommunens
afdelinger.
Med venlig hilsen
L. Hvidt
vicedirektør
/Lahn Høyer
kontorchef
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Vejledende retningslinier for kommunernes civilforsvarsplanlægning Til samtlige kommunalbestyrelser og Civilforsvarskommissionen for Storkøbenhavn. Samtlige CF-regioner Retsinformation · 25. september 1997
- Regler om rekognoscering efter egnede rum til supplerende sikringsrum (SSR) og offentlige nødbeskyttelsesrum (NOB) Retsinformation · 25. september 1997
- Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse om rekognoscering efter egnede rum til supplerende sikringsrum (SSR) (Til samtlige kommunalbestyrelser og Civilforsvarskommissionen for Storkøbenhavn) Retsinformation · 25. september 1997
- Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse om rekognoscering efter egnede rum til supplerende offentlige beskyttelsesrum (Til samtlige kommunalbestyrelser i kommuner uden udvidet hjælpetjeneste) Retsinformation · 25. september 1997
- Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse om rekognoscering efter egnede rum til supplerende offentlige beskyttelsesrum (Til samtlige civilforsvarskommissioner) Retsinformation · 25. september 1997
- 1992 LSF 132 FORSLAG TIL BEREDSKABSLOVEN Retsinformation · 23. december 1992