Spring til indhold

Retsinformation

Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse om orientering om beskyttelsesrum

Gældende CIS nr 9506 af 19/11/1986CirkulæreskrivelseMinisteriet for Samfundssikkerhed og Beredskab25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse om

orientering om beskyttelsesrum

I denne meddelelse ajourføres og udbygges cirkulærskrivelse herfra af 13.

december 1983 om beskyttelsesrum, der hervd ophæves. Det tilstræbes stadig på

landsplan, at den størst mulige del af befolkningen skal have adgang til

beskyttelsesrum.

Ved tilvejebringelsen af beskyttelsesrummene skal der lægges vægt på, at

de er placeret i de områder, hvor civilbefolkningen henholdsvis bor og

arbejder, og at afstanden (adgangsvejen) til det nærmeste rum ikke overstiger

200-300 m.

Rummene skal kunne tages i anvendelse inden for 24 timer.

Til beskyttelse af civilbefolkningen i en beredskabssituation (krise- og

krigssituation) arbejder civilforsvaret nu med følgende former for

beskyttelsesrum:

BESKYTTELSESRUM

OFFENTLIGE BESKYTTELSESRUM

Betondæk- Kombinerede Supplerende

ningsgrave offentlige offentlige

og andre beskyttel- beskyttel-

fritlig- sesrum, der sesrum

gende be- også omfat-

skyttelses- ter er-

rum statnings-

rum for ned-

lagte be-

tondæknings-

grave samt

offentlige

beskyttel-

sesrum i kæl-

Læs alt

dre i nybyg-

geri

BESKYTTELSESRUM

PRIVATE BESKYTTELSESRUM

Sikringsrum Suppleren- Nødbe-

(lovlig- de sik- skyttel-

tige) ringsrum sesrum

ad 1) OFFENTLIGE BESKYTTELSESRUM

Målsætningen er på landsplan at tilvejebringe beskyttelsesrumspladser i de

offentlige beskyttelsesrum svarende til en dækningsprocent på 25 af alle

kommunens indbyggere. Denne dækningsprocent skal anvendes ved udarbejdelse af

civilforsvarsplan for det kommunale civilforsvar for så vidt angår offentlige

beskyttelsesrum.

For at opnå rimelig dækning bør det tilstræbes, at der indenfor en

ganglinieafstand af højst 200 - 300 m findes en beskyttelsesrumsplads til 25

% af den største befolkning, der opholder sig der i løbet af døgnet, enten

dag- eller natbefolkningen, der langt fra er identiske.

For at finde frem til det omtrentlige nødvendige samlede antal offentlige

beskyttelsesrumspladser kan kommunen f.eks. opdeles i mindre områder som

angivet i kapitel 3 i »Retningslinier for civilforsvarsmæssig

byanalyse«, dog ikke at størrelse over ca. 300 X 300 m, svarende til ca.

ganglinieafstanden.

De EKSISTERENDE offentlige beskyttelsesrum opdeles i a) BETONDÆKNINGSGRAVE

og andre fritliggende beskyttelsesrum og b) KOMBINEREDE OFFENTLIGE

BESKYTTELSESRUM.

AD A) Betondækningsgravene er fritliggende kuppel- eller rørformede

beskyttelsesrum opført i perioden 1944-45 og 1950-51 for offentlige midler.

Antallet af pladser i betondækningsgrave udgør i dag ca. 186.500.

Andre fritliggende beskyttelsesrum kan være erstatningsrum for nedlagte

betondækningsgrave, helt nedgravede betondækningsgrave eller nye fritliggende

offentlige beskyttelsesrum.

AD B). Kombinerede offentlige beskyttelsesrum er fortrinsvis forstærkede

rum indrettet i perioden 1952-72 i kældre i nybygninger. De med

forstærkningen af rummene forbundne udgifter er betalt af staten i form af

tilskud til den pågældende bygherre. Antallet af pladser i kombinerede

offentlige beskyttelsesrum udgør i dag ca. 60.000. Hertil kommer foreløbig

ca. 3.065 pladser i beskyttelsesrum i kældre i nybygninger opført under

CF-forliget samt et mindre antal erstatningsrum for betondækningsgrave, der

er tilladt fjernet mod opførelse af et tilsvarende antal pladser i egnet

nybyggeri.

Antallet af pladser i eksisterende offentlige beskyttelsesrum udgør

således i alt ca. 250.000.

Klargøringen i en beredskabssituation af betondækningsgrave, andre

fritliggende beskyttelsesrum samt kombinerede offentlige beskyttelsesrum

påhviler kommunalbestyrelsen og udføres i overensstemmelse med kommunens

beredskabsplan. Da ikke alt inventar for tiden er indkøbt til de offentlige

beskyttelsesrum skal fremskaffelse af sådant i en beredskabssituation indgå i

kommunens beredskabsplan. Denne skal også omfatte expropriation af de

kombinerede offentlige beskyttelsesrum i en beredskabssituation, jfr.

CF-lovens § 29.

Civilforsvarsstyrelsen er bekendt med, at ikke alle kombinerede offentlige

beskyttelsesrum er fuldt færdige og styrelsen har derfor påbegyndt en

gennemgang af alle disse rum for at få en oversigt over manglerne. Styrelsen

vil undersøge de bevillingsmæssige muligheder for at kunne færdiggøre

rummene.

Alle udgifter ved disse typer rum, herunder projektering og klargøring,

afholdes af staten.

AD C. SUPPLERENDE OFFENTLIGE BESKYTTELSESRUM

Da der ikke findes tilstrækkeligt mange pladser i de eksisterende

offentlige beskyttelsesrum, søges antallet øget ved at finde frem til egnede

kælderrum i eksisterende bygninger (supplerende offentlige beskyttelsesrum)

for på denne måde at nå målsætningen, en dækningsprocent på 25.

De supplerende offentlige beskyttelsesrum er kælderlokaliteter, herunder

underjordiske garageanlæg m.v., i bestående bygninger, der udpeges med

henblik på indretning i en beredskabssituation som offentlige

beskyttelsesrum.

Udpegningen, der foretages af de kommunale civilforsvarsmyndigheder, er

påbegyndt i 1977 og endnu ikke afsluttet i alle kommuner.

Der er i dag udpeget ca. 692.000 pladser i hele landet.

For hvert enkelt rum må der efter udpegningen foretages en

detailprojektering af, hvilke arbejder der i en beredskabssituation skal

udføres i rummet for at gøre dette egnet som beskyttelsesrum.

Detailprojekteringer er påbegyndt.

Indretningen i en beredskabssituation af de supplerende offentlige

beskyttelsesrum påhviler kommunalbestyrelsen og skal udføres efter de af de

kommunale civilforsvarsmyndigheder i fredstid udarbejdede planer og i

overensstemmelse med ovennævnte detailprojektering.

Disse rum er omfattet af § 12 i lov om bygningsmæssige

civilforsvarsforanstaltninger (sikringsrumsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.

536 af 3. november 1981. Loven er senest ændret ved lov nr. 649 af 19.

december 1984. Bygningsmyndigheden varetager i en beredskabssituation

bygherrefunktionen ved indretningen af rummene.

Efterhånden som detailprojekteringen skrider frem, vil kommunerne til det

kommunale civilforsvar få tilsendt materialet i 2 sæt. Et sæt udleveres i en

beredskabssituation til bygningsmyndigheden. Da det er en stor opgave at

klargøre et supplerende offentligt beskyttelsesrum med egentlige

byggearbejder bør der allerede nu i fredstid lægges beredskabsplaner for,

hvorledes klargøringen skal gennemføres i en beredskabssituation ved

samarbejde mellem civilforsvaret, bygningsmyndigheden og lokale

entreprenører. Beredskabsplanerne skal også omfatte expropriation af rummene

i en beredskabssituation, jf. CF-lovens § 29.

Det er civilforsvarsstyrelsens tanke i takt med de udarbejdede

detailprojekter, at forsøge at få midler til at indkøbe de nødvendige

materialer, f.eks. stålstøttepiller/bjælker, sandsække, ståldøre og lemme

m.v. i fredstid for at lette klargøringen af rummene i en krigssituation. Men

indtil dette er sket, må den lokale beredskabsplanlægning også omfatte

materialer til den foreløbige klargøring (1. fase) af de supplerende

offentlige beskyttelsesrum, jævnfør f.eks. den alternative løsning med

afstivning af træ i de udarbejdede detailprojekter.

Alle udgifter til detailprojektering og indretning af disse rum afholdes

af staten.

Det henstilles, at ejeren af et anlæg, hvor der detailprojekteres et

supplerende offentligt beskyttelsesrum, underrettes om udpegningen.

Ved cirkulærskrivelse af 1. juni 1983 har civilforsvarsstyrelsen bedt

samtlige kommunalbestyrelser om at foretage reservation af arealer til

civilforsvarsmæssige formål (beskyttelsesrum) i forbindelse med gennemførelse

af bl.a. lokalplaner. Der er allerede nu af mange kommuner indberettet om

sådanne reservationer af arealer, der vil gøre det muligt senere at opføre

fritliggende beskyttelsesrum i områder, der ellers ikke ville kunne dækkes

med beskyttelsesrum. Men der er brug for mange flere reservationer.

AD 2 PRIVATE BESKYTTELSESRUM

De private beskyttelsesrum opdeles i a) sikringsrum, b) supplerende

sikringsrum og c) nødbeskyttelsesrum. Målsætningen er på landsplan i disse

typer rum at tilvejebringe beskyttelsesrumspladser, således at der i ethvert

bolig- og erhvervsområde inden for en ganglinieafstand af højst 200 m findes

mindst 1 sikringsrumsplads til hver person af den største befolkning, der

opholder sig i løbet af døgnet, enten dag- eller natbefolkningen.

Ad A) SIKRINGSRUM

Disse rum er lovpligtige private kælderrum i forstærket konstruktion, der

er udført i visse nybygninger siden 1. juli 1950 i henhold til

sikringsrumsloven. Kælderrummene er forberedt til i en beredskabssituation at

kunne klargøres til brug som beskyttelsesrum for personerne i bygningen.

Sikringsrummene er indtil 1985 indrettet i visse bygninger i landets

tidligere sikringsrumspligtige kommuner. Fra 1985 er alle områder i alle

kommuner sikringsrumspligtige.

Antallet af sikringsrumspladser udgør pr. 1. januar 1986 ca. 3.124 mio.

Det er ejeren af den ejendom, hvor sikringsrummet er beliggende, der i en

beredskabssituation er ansvarlig for, at klargøring til beskyttelsesrum

finder sted, samt at det nødvendige materiel og inventar er til stede. De med

ovennævnte foranstaltningers gennemførelse forbundne udgifter påhviler

ejeren.

For at lette klargøringen udsender civilforsvarsstyrelsen i 1986/87

informationsmateriale herom. Det anbefales heri alle sikringsrumsejere at

planlægge klargøringen allerede i fredstid. Vejledning i fredstid om

planlægningen gives af det kommunale civilforsvar.

Tilsynet med klargøringen af sikringsrummene i beredskabsfasen påhviler

bygningsmyndigheden, jf. § 22 i sikringsrumsloven. Bygningsmyndigheden vil

bestå ejerne af ejendommene med råd og vejledning.

Når klargøringen af det enkelte sikringsrum i en beredskabssituation har

fundet sted, meddeles dette af bygningsmyndigheden til den kommunale

civilforsvarsmyndighed.

For at klargøringen også af de nedenfor nævnte supplerende sikringsrum kan

gennemføres, vil civilforsvarsstyrelsen i fredstid, under forudsætning af

fornødne bevillinger, indkøbe og oplægge sandsække på lokale depoter.

Sikringsrumsejere kan så i en given situation afhente disse sække.

AD B. SUPPLERENDE SIKRINGSRUM

Som led i byanalysen, jævnfør »Retningslinier for civilforsvarsmæssig

byanalyse«, kap. 6 - kælderanalyse, skal der i bygninger, virksomheder

og anlæg opført før 1950, eller efter 1950 i områder, hvor der på

opførelsestidspunktet ikke var sikringsrumspligt og derfor uden sikringsrum

eller uden tilstrækkelig sikringsrumskapacitet i muligt omfang udpeges

kælderrum, der i påkommende tilfælde kan indrettes til beskyttelsesrum. I

cirkulære herfra af 12. september 1985 er der givet retningslinier for

udpegningen, som forventes færdiggjort inden udgangen af 1987. Der vil inden

udgangen af 1986 blive udsendt en meddelelse om de erfaringer, der er gjort

under den igangværende udpegning.

De supplerende sikringsrum skal efter klargøringen i en

beredskabssituation være nedstyrtningssikre, sprængstyksikre, yde en rimelig

beskyttelse med brand og mod stråling fra radioaktivt nedfald og have

rimelige flugtmuligheder.

Det er ejeren af den ejendom, hvor det udpegede rum er beliggende, der er

ansvarlig for, at klargøring og indretning til beskyttelsesrum finder sted i

en beredskabssituation, samt at det nødvendige materiel og inventar er til

stede. De med ovennævnte foranstaltningers gennemførelse forbundne udgifter

påhviler ejeren.

Tilsynet med klargøringen og indretningen i en beredskabssituation af de

supplerende sikringsrum påhviler bygningsmyndigheden, jf. § 22 i

sikringsrumsloven, der bistår ejerne af ejendommene med råd og vejledning.

Når klargøringen af det enkelte rum i en beredskabssituation har fundet

sted, meddeles dette af bygningsmyndigheden til den kommunale

civilforsvarsmyndighed.

Der vil herfra sandsynligvis i 1988 blive udsendt informationsmateriale om

disse rums klargøring.

Det tilstræbes, at der skal findes en sikringsrumsplads eller supplerende

sikringsrumsplads til hver indbygger både i den bygning, hvor han bor, og

hvor han arbejder, og hvor han i øvrigt måtte opholde sig.

For at opnå dette tilstræbes det, at der inden for en ganglinieafstand af

højst 200 m findes mindst 1 sikringsrumsplads til hver person af den største

befolkning, der opholder sig der i løbet af døgnet, enten dag- eller

natbefolkningen. Det er dette tal, der skal anvendes ved udarbejdelse af

civilforsvarsplan for det kommunale civilforsvar for så vidt angår private

beskyttelsesrum.

For at finde frem til det omtrentlige nødvendige samlede antal

sikringsrumspladser kan kommunen f.eks. opdeles i mindre områder som angivet

i kapitel 3.1 i »Retningslinier for civilforsvarsmæssig byanalyse«,

dog ikke af størrelse over ca. 300 x 300 m. Inden for hvert af disse mindre

områder opgøres det nødvendige antal sikringsrumspladser efter det største

befolkningsantal i området i løbet af døgnet. På basis af det eksisterende

antal sikringsrumspladser i det enkelte område kan manglen på

sikringsrumspladser da opgøres for hele området.

AD C. NØDBESKYTTELSESRUM

Der er store områder med parcel- og rækkehuse som det vil være vanskeligt

at dække med ovennævnte beskyttelsesrumstyper. I dag er der ikke pligt til at

bygge sikringsrum i disse hustyper. Derfor må de enkelte husejere selv

planlægge, hvorledes de kan indrette beskyttelsesrum. For tiden kan hjælp

hertil hentes i civilforsvarsstyrelsens pjece »Vejledning om, hvorledes

private beskyttelsesrum kan indrettes i og uden for bygninger, 1962«.

Civilforsvarsstyrelsen er ved at udarbejde en moderniseret udgave af

vejledningen, og denne forventes udsendt i 1987. Det må meget anbefales ejere

af parcel- og rækkehuse at forberede klargøring af beskyttelsesrum enten i

kælderrum eller i haverne. I en beredskabssituation er der hjemmel til at

indføre pligt til indretning af disse beskyttelsesrum jf. § 12 i

sikringsrumsloven.

Det er styrelsens opfattelse, at der er interesse og behov for uddannelse

i beskyttelsesrumsplanlægning. Det viser også interessen for deltagelse i

kurser for bygningsinspektører på civilforsvarets højskole i Snekkersten,

hvor kurser af 2 dage afholdes 2-4 gange årligt.

For at endnu flere kan fa orientering om beredskabsplanlægning m.v. for

beskyttelsesrum er man derfor for tiden ved at udarbejde program for et

kursus udelukkende om beskyttelsesrum. Kurset et beregnet for alle fra

kommunerne, der skal inddrages i beredskabsarbejdet med beskyttelsesrum, det

være sig personale fra det kommunale civilforsvar eller andre af kommunens

afdelinger.

Med venlig hilsen

L. Hvidt

vicedirektør

/Lahn Høyer

kontorchef

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter