Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af overenskomst af 18. september 2000 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om tillæg til den nordiske paskontroloverenskomst af 12. juli 1957, som ændret ved overenskomst af 27. juli 1979, og med tillægsoverenskomst af 2. april 1973

BKI nr 14 af 26/04/2001Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet9. maj 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse

af

overenskomst af 18. september 2000

mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige

om tillæg til den nordiske paskontroloverenskomst af 12. juli 1957,

som ændret ved overenskomst af 27. juli 1979,

og med tillægsoverenskomst af 2. april 1973

Den 18. september 2000 blev der i København

undertegnet en overenskomst mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige

om tillæg til overenskomsten af 12. juli 1957 mellem de samme stater om

ophævelse af paskontrollen ved de fællesnordiske grænser,

jfr. Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 29 af 12. maj 1958, nr.

14 af 27. februar 1961, nr. 79 af 1. oktober 1973 samt nr. 124 af 9. november

1979, Lovtidende C.

Overenskomsten har følgende ordlyd:

Overenskomst

af 18. september 2000 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om

tillæg til den nordiske paskontroloverenskomst af 12. juli 1957, som

ændret ved overenskomst af 27. juli 1979, og med

tillægsoverenskomst af 2. april 1973

De kontraherende stater,

som ved overenskomst af 12. juli 1957 mellem Danmark,

Finland, Norge og Sverige har ophævet paskontrollen ved de

fællesnordiske grænser (nedenfor benævnt

paskontroloverenskomsten), som Island har tilsluttet sig den 24. september

1965, og som er ændret ved overenskomst af 27. juli 1979, samt

overenskomst af 2. april 1973 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og

Sverige om tillæg til paskontroloverenskomsten af 12. juli 1957,

som i henhold til Protokol om Integration af

Schengen-reglerne i Den Europæiske Union til Amsterdam-traktaten

Læs alt

undertegnet den 2. oktober 1997 skal gennemføre et nærmere

samarbejde inden for rammerne af Den Europæiske Union eller som den 18.

maj 1999 undertegnede en aftale om tilknytning til gennemførelsen,

anvendelsen og videreudviklingen af Schengen-reglerne med Den

Europæiske Union,

som tager i betragtning, at der er behov for at

præcisere anvendelsen af enkelte bestemmelser i

paskontroloverenskomsten under hensyn til de nordiske landes deltagelse i

Schengen-samarbejdet,

er blevet enige om følgende tillæg til

paskontroloverenskomsten:

Artikel 1

Til paskontroloverenskomsten skal yderligere

følgende definitioner være gældende:

Definitioner:

En Schengen-stat

en stat, der i henhold til Protokol om Integration af Schengen-reglerne

i Den Europæiske Union skal gennemføre et nærmere

samarbejde inden for Den Europæiske Union eller som er tilsluttende

part til aftalen om Schengen-samarbejde, som undertegnedes den 18. maj 1999

med Den Europæiske Union, og som er deltager i det praktiske samarbejde

inden for Schengen.

En ikke nordisk Schengen-stat

en anden Schengen-stat end Danmark, Finland, Island, Norge og

Sverige.

Schengen-informationssystemet (SIS)

det fælles informationssystem, som er etableret i henhold til

konventionen af 19. juni 1990 om gennemførelse af Schengen-aftalen af

14. juni 1985.

En udlænding

en person, som ikke er statsborger i en af De Europæiske

Fællesskabers medlemsstater eller i Island eller i Norge.

Artikel 2

I det omfang, det er nødvendigt til opfyldelse af

forpligtelser, som påhviler de kontraherende stater i henhold til

Schengen-konventionen, gælder følgende afvigelser fra

paskontroloverenskomsten:

a) Bestemmelserne i paskontroloverenskomsten vedrørende

paskontrol finder ikke anvendelse, hvis en nordisk ydergrænse er en

grænse til en ikke nordisk Schengen-stat.

b) Uanset bestemmelserne i artikel 2, stk. 2 (stk. 3 i den

norske tekst), og artikel 3 kan en kontraherende stat undlade at anvende

indrejsekort.

c) Uanset bestemmelserne i artikel 5 kan en kontraherende stat tillade

en udlænding, som har opholdstilladelse i eller visum til en anden

kontraherende stat eller en ikke nordisk Schengen-stat, at indrejse på

den kontraherende stats område uden særlig tilladelse med henblik

på gennemrejse til det udstedende land.

d) Uanset bestemmelserne i artikel 5 kan en kontraherende stat ved

beregningen af det tidsrum, i hvilket der ikke kræves

opholdstilladelse, regne det som et ophold, hvor hverken varigheden af et

sammenhængende ophold eller den samlede varighed af flere på

hinanden følgende ophold må overstige tre måneder i

løbet af en 6-måneders periode regnet fra den første

indrejsedato i en kontraherende stat eller i en ikke nordisk

Schengen-stat.

e) Uanset bestemmelsen i artikel 5, stk. 2, kan en

udlænding, som har opholdstilladelse i en kontraherende stat eller i en

ikke nordisk Schengen-stat, inden for tidsrummet af denne opholdstilladelse

tillades ophold på de øvrige kontraherende staters område

i indtil 3 måneder.

f) Uanset bestemmelsen i artikel 6, stk. 1, litra f, kan en

kontraherende stat alene afvise en udlænding, der er opført i en

anden kontraherende stats fortegnelse over udviste udlændinge,

såfremt udlændingen samtidig er indberettet som uønsket i

Schengen-informationssystemet.

g) Uanset bestemmelsen i artikel 6, stk. 3, skal der ikke ske

afvisning efter artikel 6, stk. 1, litra a.

h) Uanset bestemmelsen i artikel 6, stk. 3, kan en kontraherende

stat dog afvise en udlænding, såfremt udlændingen

står opført på den kontraherende stats fortegnelse over

udviste udlændinge.

i) Uanset bestemmelsen i artikel 8, stk. 1, kan en kontraherende

stat alene i et begrænset tidsrum foretage paskontrol ved en indre

nordisk grænse, når hensyn til den offentlige orden eller den

nationale sikkerhed kræver det, som det fremgår af

Schengen-konventionens artikel 2, stk. 2.

j) Uanset bestemmelsen i artikel 9, stk. 1, kan en kontraherende

stat alene nægte en udlænding, som er udvist af en anden

kontraherende stat, at indrejse uden særlig tilladelse, såfremt

udlændingen er indberettet som uønsket i

Schengen-informationssystemet.

k) Artikel 11 ophæves.

l) Paskontroloverenskomstens bestemmelser fortolkes i overensstemmelse

med relevante regler udstedt i medfør af Schengen-konventionen og en

videreudvikling heraf.

Artikel 3

Er der inden for rammerne af de kontraherende staters

deltagelse i Schengen-samarbejdet fremsat forslag til bestemmelser, som er

uforenelige med paskontroloverenskomsten, skal der på begæring af

én kontraherende stat finde forhandlinger sted mellem de kontraherende

stater. Forhandlinger skal finde sted, inden beslutning træffes

vedrørende forslaget, medmindre tvingende grunde gør det

nødvendigt straks at træffe sådan beslutning. I

sidstnævnte tilfælde skal forhandlingerne finde sted snarest

muligt, efter at beslutningen er truffet.

Ved forhandlingerne skal de kontraherende stater

søge at klargøre virkningerne af de nye bestemmelser for det

nordiske paskontrolsamarbejde samt overveje, hvilke ændringer i

paskontroloverenskomsten der kan blive nødvendige.

Artikel 4

Denne overenskomst træder i kraft 30 dage efter den

dag, da samtlige kontraherende stater har givet det danske

udenrigsministerium meddelelse om deres godkendelse af overenskomsten.

Overenskomsten kan dog tidligst træde i kraft fra den dato, Rådet

i Den Europæiske Union har truffet afgørelse om den praktiske

iværksættelse af Schengen-samarbejdet i de nordiske lande.

Det danske udenrigsministerium underretter de

øvrige kontraherende stater om modtagelsen af disse meddelelser og om

tidspunktet for overenskomstens ikrafttrædelse.

Artikel 5

Overenskomsten forbliver i kraft for en kontraherende

stat, så længe paskontroloverenskomsten er i kraft for den

pågældende stat.

Artikel 6

Overenskomsten skal deponeres i det danske

udenrigsministerium, og bekræftede afskrifter af den skal tilstilles de

øvrige kontraherende staters regeringer.

Til bekræftelse heraf har de kontraherende staters

befuldmægtigede undertegnet denne overenskomst.

Udfærdiget i København den 18. september 2000

i et eksemplar på dansk, finsk, islandsk, norsk og svensk, hvilke

tekster alle har samme gyldighed.

Overenskomsten trådte i medfør af artikel 4 i

kraft den 22. april 2001.

Udenrigsministeriet, den 26. april

2001

Mogens Lykketoft

Lignende dokumenter