BEKENDTGØRELSE AF FÆRDSELSLOV
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 1.432 afgørelser
Domsdatabasen 682, Vejdirektoratet 406, Retsinformation 187, Parkeringsklagenævnet 69, Landsskatteretten 57, Klagenævn (Nævnenes Hus) 27
- § 118 372
- § 92 247
- § 117 179
- § 126 168
- § 125 144
- § 92 c 124
- § 42 119
- § 117 d 113
- § 92 a 111
- § 117 a 101
- § 133 a 92
- § 53 81
- § 4 80
- § 100 74
- § 2 68
De nyeste afgørelser
- Kort redegørelse for reglerne om nedlæggelse af private fællesveje på landet og om færdselsregulering Vejdirektoratet · 16. november 2026
- Højesteret stadfæster landsrettens dom, således at arbejdstager ikke er erstatningsansvarlig over for sin tidligere arbejdsgiver for skader, jf. erstatningsansvarslovens § 19, stk. 3 Domsdatabasen · 6. november 2026
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-09668 Retsinformation · 4. november 2026
- Tiltale for brandstiftelse efter straffelovens § 180, subsidiært brandstiftelse efter straffelovens § 181, stk. 1, jf. stk. 3. Påstand om udvisning og erstatning Domsdatabasen · 1. november 2026
- Lovligt påbud om at fjerne uautoriserede skilte, der henledte trafikanternes opmærksomhed på højrevigepligt. Foreningen oplyser, at det er sket for at undgå vejvrede og højne sikkerheden i krydset. Politiet gør kommunen opmærksom på de uautoriserede skilte, som politiet ikke ville kunne samtykke til. Kommunen meddeler efter partshøring påbud efter privatvejslovens § 57, stk. 5, om at skiltene skal fjernes. Vejdirektoratet · 23. oktober 2026
- Klage over kommunens afslag under henvisning til manglende hjemmel Vejdirektoratet · 21. oktober 2026
- Udtalelse om skiltning og placering af genstande på privat fællesvej Vejdirektoratet · 20. oktober 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - chikane - ej medhold Retsinformation · 16. oktober 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - retlig interesse - afvisning Retsinformation · 16. oktober 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - retlig interesse - afvisning Retsinformation · 16. oktober 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
BEKENDTGØRELSE AF FÆRDSELSLOV
Herved bekendtgøres færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 765 af 16. november 1990, med de ændringer, der følger af lov nr. 278 af
8. maj 1991, lov nr. 279 af 8. maj 1991, lov nr. 351 af 6. juni 1991, lov nr.
942 af 27. december 1991, lov nr. 283 af 29. april 1992, lov nr. 385 af 20.
maj 1992 og lov nr. 386 af 20. maj 1992.
Kapitel 1
Lovens område m.v.
Lovens område
§ 1. Loven gælder, hvor andet ikke er bestemt, for
færdsel på vej, som benyttes til almindelig færdsel af en eller flere
færdselsarter.
Definitioner m.v.
§ 2. I denne lov forstås ved:
1. Akseltryk:
det tryk, der overføres til vejen fra hjulene på en aksel.
2. Bil:
motorkøretøj, der er forsynet med 4 eller flere hjul eller med bælter,
valser, meder eller lignende, samt motorkøretøj på 3 hjul, hvis egenvægt
overstiger 400 kg.
3. Blokvogn:
motordrevet køretøj eller dertil koblet køretøj, hvis vægt, akseltryk,
dimensioner eller øvrige konstruktion udelukker køretøjet fra registrering,
og som er beregnet til transport af særlig tungt eller omfangsrigt gods.
4. Egenvægt:
vægten af køretøj med tilbehør, som køretøjet normalt medfører. Vægten af
driftsmidler, herunder brændstof, smøreolie og kølevand, samt fører medregnes
ikke til egenvægten.
5. Fodgængerfelt:
den del af vejen, som er bestemt for gående ved passage over kørebane
Læs alt
eller cykelsti, og som er særlig afmærket.
6. Knallert:
motordrevet to- eller trehjulet køretøj med en motor, hvis slagvolumen
ikke overstiger 50 cm3, eller med elmotor, og hvis motor ikke kan fremdrive
køretøjet med større hastighed end 30 km i timen ad vandret vej.
Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om yderligere betingelser, som
et motordrevet køretøj skal opfylde for at kunne anses som knallert.
7. Krybespor:
særlig vognbane, som med færdselstavle anvises for langsomtkørende
færdsel.
8. Kørebane:
den del af vejen, der er bestemt for kørende, herunder dog ikke cykelsti
eller ridesti. Reglerne om færdsel på kørebane gælder også for færdsel på
cykelsti og ridesti.
9. Køretøj:
indretning på hjul, bælter, valser, meder eller andet, som er indrettet
til kørsel på vej, og som ikke løber på skinner. Færdselsreglerne for kørende
gælder, i den udstrækning de kan anvendes, også for ridende samt dem, der
fører heste eller driver kreaturer.
10. Lygtetændingstiden:
tiden fra solnedgang til solopgang eller i øvrigt, når anvendelse af
køretøjets lygter på grund af mørke, tåge, dis, regn eller lignende dårlige
sigt- eller lysforhold er påkrævet enten for at gøre køretøjet synligt for
andre trafikanter eller for at give føreren tilstrækkelig synsvidde.
11. Motorcykel:
motorkøretøj på 2 hjul, med eller uden sidevogn, og motorkøretøj på 3
hjul, hvis egenvægt ikke overstiger 400 kg.
12. Motordrevet køretøj:
køretøj, der er forsynet med motor som drivkraft. For kørestol, som er
konstrueret til en hastighed af højst 15 km i timen og kun med væsentlig
konstruktiv forandring kan ændres til større hastighed, gælder bestemmelserne
om cykel, hvor intet andet er bestemt. Motordrevne køretøjer inddeles i
motorkøretøj, traktor, motorredskab og knallert.
13. Motorkøretøj:
motordrevet køretøj, der hovedsagelig er indrettet til selvstændigt at
benyttes til person- eller godsbefordring. Motordrevet køretøj, som er
indrettet til andet formål, men som er konstrueret til eller uden væsentlig
konstruktiv forandring kan ændres til en hastighed af over 30 km i timen,
anses ligeledes for motorkøretøj. Motorkøretøjer inddeles i bil og
motorcykel.
14. Motorredskab:
motordrevet køretøj, som hovedsagelig er indrettet som arbejdsredskab, og
som er konstrueret til en hastighed af højst 30 km i timen og kun med en
væsentlig konstruktiv forandring kan ændres til større hastighed. Motordrevet
køretøj, der er bestemt til at føres af en gående, anses som motorredskab.
15. Motorvej og motortrafikvej:
vej, som er forbeholdt færdsel med motorkøretøjer, og som med
færdselstavler er afmærket som henholdsvis motorvej og motortrafikvej.
16. Parkering:
enhver hensætning af et køretøj med eller uden fører. Standsning kortere
end 3 minutter, standsning for af- eller påstigning samt af- eller pålæsning
af gods anses dog ikke for parkering.
17. Påhængskøretøj:
køretøj, der efter sin indretning er bestemt til at blive trukket af andet
køretøj. Påhængskøretøjer inddeles i påhængsvogn, sættevogn og
påhængsredskab.
18. Påhængsredskab:
andet påhængskøretøj end påhængsvogn og sættevogn. Campingvogn anses som
påhængsredskab.
19. Påhængsvogn:
påhængskøretøj, der hovedsagelig er indrettet til befordring af personer
eller gods, sættevogn dog undtaget.
20. Sidevogn:
et-hjulet køretøj, der kobles til siden af et to-hjulet køretøj, og som
hovedsagelig er indrettet til befordring af personer eller gods.
21. Sættevogn:
påhængskøretøj, der hovedsagelig er indrettet til befordring af personer
eller gods, og som kobles til det trækkende køretøj således, at køretøjet
eller dets last delvis hviler på det trækkende køretøj.
22. Totalvægt:
køretøjets øjeblikkelige vægt med driftsmidler, fører og last (faktiske
totalvægt) eller den ved registrering eller godkendelse tilladte største vægt
af køretøjet med driftsmidler, fører og last (tilladte totalvægt).
23. Trafikant:
enhver, der færdes eller i øvrigt opholder sig på vej eller i køretøj på
vej.
24. Traktor:
motordrevet køretøj, som hovedsagelig er indrettet til at trække andet
køretøj eller arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af højst
30 km i timen og kun med væsentlig konstruktiv forandring kan ændres til
større hastighed.
25. Tættere bebygget område:
område, hvis grænser tilkendegives ved særlig afmærkning.
26. Vej:
vej, gade, cykelsti, fortov, plads, bro, tunnel, passage, sti eller
lignende, hvad enten den er offentlig eller privat.
27. Vejkryds:
vejkryds, vejforgrening og vejudmunding.
28. Vognbane:
enhver af de baner, i hvilke kørebanen kan deles, og som hver er
tilstrækkelig bred til at kunne benyttes af en række køretøjer med 4 hjul.
Kapitel 2
Regler for al færdsel
Grundregler m.v.
§ 3. Trafikanter skal optræde hensynsfuldt og udvise
agtpågivenhed, så at der ikke opstår fare eller forvoldes skade eller ulempe
for andre, og således at færdslen ikke unødigt hindres eller forstyrres. Der
skal også vises hensyn over for dem, der bor eller opholder sig ved vejen.
Stk. 2. Særligt hensyn skal vises over for børn,
skolepatruljer, ældre mennesker samt personer, der ifølge særligt af
justitsministeren fastsat kendetegn eller i øvrigt, efter hvad der fremgår af
omstændighederne, lider af svækket syn eller hørelse eller anden legemlig
mangel eller sygdom, som er til ulempe for dem i færdslen.
Stk. 3. Det påhviler politi og vejmyndigheder efter
samråd med skolerne at træffe foranstaltninger til at beskytte børnene mod
farerne fra den kørende færdsel på deres vej til og fra skolen.
Anvisninger for færdslen
§ 4. Trafikanter skal efterkomme de anvisninger for
færdslen, som gives ved færdselstavler, afmærkning på kørebane eller
cykelsti, signalanlæg eller på anden måde, jfr. § 95.
Stk. 2. Trafikanter skal efterkomme de anvisninger for
færdslen, som gives af politiet eller andre, som justitsministeren har
bemyndiget til at regulere færdslen, jfr. § 89. Disse anvisninger skal
efterkommes forud for anvisninger i stk. 1.
Stk. 3. Anvisningerne i stk. 1 og 2 skal efterkommes
forud for færdselsreglerne.
Stk. 4. Trafikanter skal uanset afmærkning, der
tilkendegiver ubetinget vigepligt, rette sig efter signalanlæg, der regulerer
færdslen i det pågældende vejkryds.
Færdsel over jernbanespor m.v.
§ 5. Trafikanter, der skal passere
jernbaneoverkørsel, skal udvise særlig forsigtighed. Færdsel over
jernbaneoverkørsel må ikke finde sted, når det kan ses eller høres, at tog
nærmer sig. Kørende skal afpasse hastigheden således, at standsning om
nødvendigt kan ske før sporene. Når sporene passeres, skal dette ske uden
unødigt ophold.
Stk. 2. Trafikanter må ikke passere jernbaneoverkørsel,
når:
1) pligt til standsning er tilkendegivet ved signalanlæg,
2) bomme er lukkede, eller medens bomme lukkes eller åbnes, eller
3) jernbanens personale tilkendegiver, at tog nærmer sig.
Stk. 3. Standsning skal ske i betryggende afstand fra
sporene og før signal eller bom. I lygtetændingstiden må på køretøj, der har
særligt positionslys (parkeringslys), kun positionslygterne være tændt under
standsningen.
Stk. 4. Stk. 1-3 gælder også for passage af andre
overkørsler samt for kørsel på eller over spor, der ligger i vej, havneplads
eller lignende uden at være afgrænset derfra.
Stk. 5. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser
om, hvilke sikkerhedsforanstaltninger der skal iagttages ved passage af
jernbaneoverkørsler med:
1) transporter, der er særlig langsomme eller tunge,
2) transporter, der overskrider de almindelige bestemmelser for bredde,
længde eller højde, der er fastsat i medfør af § 84, eller
3) dyr, der trækkes eller drives.
Leg m.v.
§ 6. Ingen må springe af eller på et køretøj, der er
i bevægelse, eller opholde sig på et køretøjs trinbræt eller lignende,
medmindre det er særligt godkendt hertil.
Stk. 2. Slæde, trækvogn eller lignende må ikke hænges
efter køretøj. Den, der løber på ski, skøjter, rulleskøjter eller lignende,
må ikke trækkes af køretøj.
Stk. 3. Der må ikke på vej køres på rullebræt eller
laves glide- eller kælkebaner. På vej bortset fra legegader må der ikke leges
eller spilles bold til ulempe for færdslen.
Udrykningskørsel m.v.
§ 7. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om
udrykningskørsel og kan herunder fravige regler i denne lov.
Stk. 2. Når der ved kørsel med udrykningskøretøj
anvendes særlige af justitsministeren fastsatte lyd- eller lyssignaler, skal
andre trafikanter i god tid holde vejen åben for køretøjet. Kørende skal om
nødvendigt standse.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte nærmere
bestemmelser til sikring af ambulancers og brandslukningskøretøjers uhindrede
kørsel til og fra uheldsstedet eller brandstedet.
Stk. 4. Motorkøretøj, der i et enkelt tilfælde benyttes
til kørsel med alvorligt syge eller tilskadekomne eller i et andet lignende
øjemed, som ikke tåler opsættelse, og som foran på køretøjet på iøjnefaldende
måde har anbragt en hvid dug, er under denne kørsel ligestillet med
udrykningskøretøj. Føreren af motorkøretøjet skal snarest muligt, efter at
sådan kørsel har fundet sted, give politiet meddelelse herom. Uberettiget
anvendelse af hvid dug er forbudt.
Stk. 5. Uvedkommende må ikke komme så nær til et
uheldssted eller brandsted, at redningsarbejdet eller slukningsarbejdet,
herunder kørsel til eller fra stedet, derved hæmmes.
Stk. 6. Trafikanter skal give fri passage for
forsvarets og civilforsvarets kolonner, grupper af børn under opsyn af leder,
ligtog eller andet sluttet optog.
Beskadigelse af færdselstavler m.v.
§ 8. Den, der med eller uden egen skyld beskadiger
færdselstavler, afmærkning på kørebane eller cykelsti, signalanlæg eller
andre færdselsanordninger, skal straks bringe afmærkningen i orden igen, hvis
det er muligt. Kan dette ikke ske, skal den pågældende snarest underrette
politiet og i øvrigt foretage, hvad der er nødvendigt for at advare andre
trafikanter.
Forpligtelser ved færdselsuheld
§ 9. Trafikant, der med eller uden egen skyld bliver
indblandet i et færdselsuheld, skal straks standse og i muligt omfang yde
hjælp til tilskadekomne. Den pågældende skal endvidere til sikring af
færdslen deltage i de foranstaltninger, som uheldet giver anledning til. Hvis
en anden, der er indblandet i uheldet, anmoder herom, skal vedkommende opgive
navn og bopæl. Tilsvarende oplysninger skal efter anmodning gives den, på
hvis ejendom eller ting, der er sket skade.
Stk. 2. Er der sket skade på en anden person, og er
skaden ikke ubetydelig, skal den, der har forvoldt skaden, snarest muligt
underrette politiet. Er der sket skade på ejendom eller ting, og er der ingen
til stede, som kan modtage de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, skal den,
der har forvoldt skaden, snarest muligt underrette skadelidte eller politiet.
Stk. 3. Er nogen dræbt eller kommet alvorligt til skade
ved færdselsuheldet, må der ikke ændres ved forholdene på uheldsstedet eller
fjernes spor, som kan være af betydning for opklaringen af uheldet. Køretøj,
der har været indblandet i uheldet, skal dog flyttes, hvis dets placering er
til fare for færdslen.
Kapitel 3
Færdselsregler for gående
§ 10. Gående skal benytte fortov, gangsti eller
rabat, dog ikke midterrabat. Cykelsti eller kørebane må kun benyttes, såfremt
der ikke findes fortov, gangsti eller egnet rabat.
Stk. 2. Gående, som benytter kørebanen, skal gå yderst
i venstre side i færdselsretningen eller, hvis vedkommende trækker cykel
eller knallert, yderst i højre side. Den gående kan dog gå i den modsatte
side, hvis den pågældende ellers ville blive udsat for fare, eller hvis
særlige omstændigheder tilsiger det.
Stk. 3. På fortov, gangsti, cykelsti eller rabat må
gående ikke trække cykel eller knallert eller medføre omfangsrige genstande,
såfremt dette vil være til væsentlig ulempe for andre gående. Gående, som
benytter cykelsti, må ikke være til ulempe for kørende på cykelstien.
Stk. 4. Gående, der vil passere kørebane eller
cykelsti, skal, når kørebanen eller cykelstien betrædes, udvise den
forsigtighed, der er nødvendig under hensyn til afstanden til og hastigheden
af kørende, der nærmer sig stedet. Passagen skal ske uden unødigt ophold.
Stk. 5. Ved passage over kørebane eller cykelsti skal
fodgængerfelt benyttes, såfremt et sådant findes i nærheden. Findes
fodgængerbro eller -tunnel i nærheden, skal broen eller tunnelen om muligt
benyttes.
Stk. 6. I andre tilfælde end nævnt i stk. 5 skal
passagen ske lige over kørebane eller cykelsti og fortrinsvis i tilslutning
til vejkryds.
Stk. 7. På steder, hvor færdslen reguleres af politi
eller ved signalanlæg, må kørebane og cykelsti kun betrædes, når signal, der
gælder for den gående, viser grønt lys, eller når det ved politiets
tegngivning tilkendegives, at færdslen er fri i den gåendes færdselsretning.
§ 11. Som gående anses også den, der løber på ski,
skøjter, rulleskøjter eller lignende, og den, der fører barnevogn eller
legevogn. Den, der skubber kørestol, trækker cykel eller knallert, anses
ligeledes som gående.
§ 12. Sluttet optog skal så vidt muligt færdes på
rabat, dog ikke midterrabat, eller i kørebanens højre side i
færdselsretningen. Børn i gruppe med højst to ved siden af hinanden skal om
muligt benytte fortov, gangsti, rabat, dog ikke midterrabat, eller cykelsti.
Optog, som i lygtetændingstiden benytter rabat, kørebane eller cykelsti, skal
foran mod vejens midte medføre mindst een lygte, der viser hvidt eller gult
lys fremad, og bagtil mindst een lygte, der viser rødt lys bagud.
§ 13. Invalid, der selv fører kørestol, må, hvis der
køres med almindelig ganghastighed, benytte fortov, gangsti eller rabat samt
fodgængerfelt og anses i så fald som gående.
Kapitel 4
Færdselsregler for kørende
Anvendelsen af vejens forskellige baner
§ 14. Er der på vej anlagt særlige baner for
forskellige færdselsarter, skal kørende benytte den bane, som er bestemt for
færdsel med køretøj af den pågældende art.
Stk. 2. Knallert skal føres på cykelsti, medmindre
andet er tilkendegivet ved afmærkning. Hastigheden skal på cykelsti afpasses
således, at der ikke fremkaldes fare eller ulempe for den øvrige færdsel på
denne. Cyklist og knallertkører må kun anvende cykelsti i højre side af vejen
i færdselsretningen, medmindre andet er tilkendegivet ved afmærkning.
Stk. 3. Cykel eller knallert må ikke føres på cykelsti,
såfremt køretøjet på grund af dets bredde i belæsset eller ubelæsset stand
kan være til væsentlig ulempe for andre kørende på cykelstien.
Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om
cyklisters anvendelse af fortov og gangsti. Der skal i sådanne tilfælde være
klar adskillelse mellem den del af fortovet eller gangstien, hvorpå cyklister
må færdes, og den del, der er forbeholdt for gående.
Stk. 5. Hvor der findes et krybespor, skal dette
anvendes af køretøjer, der fremføres med en lavere hastighed end den, som er
angivet på færdselstavlen ved krybesporet. Andet køretøj må ikke føres i
krybespor. Ved udkørsel fra krybespor skal den kørende sikre sig, at manøvren
kan udføres uden fare eller unødig ulempe for andre.
Stk. 6. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om
hyrevognes adgang til at benytte de for busser særligt anlagte baner.
Placeringen på vejen
§ 15. Kørende skal under hensyntagen til anden
færdsel og forholdene i øvrigt holde så langt til højre som muligt.
Stk. 2. Har kørebanen tre vognbaner, må et køretøj ikke
benytte den vognbane, som er beliggende yderst til venstre i
færdselsretningen, medmindre færdslen på kørebanen er ensrettet.
Stk. 3. Afstanden til foran kørende skal afpasses på en
sådan måde, at der ikke er fare for påkørsel, hvis køretøjet foran standser,
eller dets hastighed nedsættes. Køretøjer, for hvilke der gælder en særlig
hastighedsbegrænsning, jfr. § 43, skal uden for tættere bebygget område
tillige holde en sådan afstand til foran kørende, at overhalende køretøjer
uden fare kan føres ind imellem et sådant køretøj og køretøjet foran.
Stk. 4. Kørende skal holde til højre for helleanlæg,
færdselsfyr og lignende, der er anlagt eller anbragt på kørebanen. Kørende
kan dog også køre venstre om, hvis dette er tilkendegivet ved afmærkning,
eller indretningen er beliggende på kørebaner med ensrettet færdsel.
Stk. 5. Køretøj, der anvendes ved vejarbejde, kan med
fornøden forsigtighed føres således, som det er nødvendigt af hensyn til
arbejdet.
Svingning m.v.
§ 16. I god tid før vejkryds skal kørende i de
tilfælde, hvor kørebanen har to eller flere vognbaner, der er forbeholdt
færdslen i samme retning, anbringe sig i vognbanen længst til højre, hvis der
skal svinges til højre, og i vognbanen længst til venstre, hvis der skal
svinges til venstre. Den, der skal lige ud, kan anbringe sig i den vognbane,
som under hensyn til den øvrige færdsel og den fortsatte kørsel er den mest
hensigtsmæssige.
Stk. 2. Kørende, som i vejkryds ønsker at ændre
færdselsretning, skal før forberedelsen og udførelsen af manøvren sikre sig,
at denne kan foretages uden fare eller unødig ulempe for andre, som færdes i
samme retning.
Stk. 3. Ved svingning til højre skal køretøjet føres så
langt ud mod kørebanens højre kant som muligt. Svinget skal gøres så lille
som muligt. Ved svingning til venstre skal køretøjet føres så langt som
muligt ind mod kørebanens midte eller, hvis kørebanen har ensrettet færdsel,
mod kørebanens venstre kant. Svingningen skal foretages på en sådan måde, at
køretøjet, når det forlader krydset, befinder sig til højre på den kørebane,
det svinger ind på.
Stk. 4. Har den kørebane, som køretøjet efter
svingningen føres ind på, to eller flere vognbaner, der er forbeholdt
færdslen i samme retning, skal svingningen uanset bestemmelserne i stk. 3
udføres på den måde, der under hensyn til den øvrige færdsel og den fortsatte
kørsel er mest hensigtsmæssig.
Stk. 5. Modkørende køretøjer, der fra hver sin side
føres ind i et vejkryds, hvor de begge skal svinge til venstre, kan køre
forbi hinanden til venstre, hvis dette kan ske uden fare eller ulempe.
§ 17. § 16, stk. 1-3, gælder også ved kørsel over
eller bort fra kørebanen uden for vejkryds.
Stk. 2. Køretøj, der anvendes ved vejarbejde, kan med
fornøden forsigtighed føres således, som det er nødvendigt af hensyn til
arbejdet.
Vending, bakning og vognbaneskift m.v.
§ 18. Kørende skal før vending eller bakning sikre
sig, at manøvren kan udføres uden fare eller ulempe for andre. Vending skal
ske forlæns til venstre, medmindre forholdene ikke tillader dette.
Stk. 2. Kørende skal før igangsætning fra kanten af
vejen, ved vognbaneskift eller anden ændring af køretøjets placering til
siden sikre sig, at manøvren kan udføres uden fare eller unødig ulempe for
andre. Det samme gælder, når den kørende vil standse eller hurtigt nedsætter
hastigheden.
Stk. 3. Kørende i tilkørselsbane (accelerationsbane)
skal tilpasse sin hastighed til færdslen i den vognbane, som skal benyttes
under den fortsatte kørsel, og forlade tilkørselsbanen, når det kan ske uden
fare eller unødig ulempe. Kørende i den vognbane, som færdslen i
tilkørselsbanen skal køre ud i, skal, om nødvendigt ved at nedsætte
hastigheden, lette udkørslen fra tilkørselsbanen.
Stk. 4. Hvor antallet af vognbaner, der er forbeholdt
færdslen i samme retning, formindskes, skal de kørende under gensidig
hensyntagen tilpasse deres kørsel efter de ændrede forhold, herunder ved
eventuelt at ændre hastigheden. Det samme gælder ved sammenløb af to
kørebaner.
Stk. 5. Frakørselsbane (decelerationsbane) skal
benyttes straks ved banens begyndelse. Det samme gælder baner, der er
forbeholdt en vis art færdsel, samt baner, der skal benyttes ved svingning.
Kørsel ved busstoppested m.v.
§ 19. Kørende, som i tættere bebygget område nærmer
sig et stoppested, hvor en bus er standset, skal, hvis føreren af bussen
giver tegn til igangsætning, nedsætte hastigheden og om nødvendigt standse,
således at bussen kan forlade stoppestedet. Føreren af bussen fritages dog
ikke herved for at udvise særlig forsigtighed for at undgå fare.
Stk. 2. Kørende, som nærmer sig en skolebus, der er
standset for at optage eller afsætte passagerer, skal udvise særlig
agtpågivenhed. Det samme gælder, når en skolebus forlader et sådant sted.
Føreren skal specielt være opmærksom på, om børn befinder sig på kørebanen
eller er på vej ud på denne.
Møde
§ 20. Kørende, som møder hinanden, skal holde til
højre. De skal holde tilstrækkelig afstand til siden mellem køretøjerne og
samtidig udvise særlig agtpågivenhed over for trafikanter, der færdes i
kørebanens højre side. Er vejen delvis spærret, skal det køretøj, i hvis side
af kørebanen spærringen er, om nødvendigt standse og lade det mødende køretøj
passere.
Stk. 2. Ved møde med køretøjer, som anvendes ved
vejarbejde, kan der med fornøden forsigtighed køres på den måde, som er mest
hensigtsmæssig.
Overhaling
§ 21. Overhaling skal ske til venstre. Dog skal
overhaling ske højre om et køretøj, hvis fører svinger til venstre eller
tydeligt forbereder et sådant sving. Cyklist og knallertkører kan overhale
køretøjer af andre arter til højre.
Stk. 2. Kørende, der vil overhale, skal sikre sig, at
dette kan ske uden fare, herunder særlig:
1) at den vognbane, hvor overhalingen skal foregå, på en tilstrækkelig
lang strækning er fri for modkørende færdsel, og at der ikke er anden
hindring for overhalingen,
2) at den foran kørende ikke giver tegn til overhaling af et andet
køretøj,
3) at bagfra kommende køretøjer ikke har påbegyndt overhaling, og
4) at det, bortset fra tilfælde, hvor overhaling sker i en vognbane, hvor
modkørende færdsel ikke må forekomme, efter overhalingen utvivlsomt er muligt
atter at føre køretøjet ind i trafikstrømmen uden at være til ulempe for
denne.
Stk. 3. Den overhalende skal holde tilstrækkelig
afstand til siden mellem sit køretøj og det køretøj, der overhales. Sker
overhaling til venstre, skal den overhalende holde til højre, så snart dette
kan ske uden fare eller ulempe. Køretøjet behøver dog ikke at blive ført
tilbage i vognbanen til højre, hvis den overhalende efter overhalingen har
til hensigt straks at overhale endnu et køretøj, og betingelserne for at
foretage overhaling i øvrigt er opfyldt.
Stk. 4. Køretøj, som anvendes ved vejarbejde, kan med
fornøden forsigtighed overhales på den måde, der er mest hensigtsmæssig.
§ 22. Når en foran kørende bliver opmærksom på, at en
bagfra kommende vil overhale til venstre, skal den pågældende holde så langt
til højre som muligt og må ikke øge hastigheden.
Stk. 2. Hvis et køretøj føres med lav hastighed eller
optager megen plads, og kørebanen er smal eller bugtet, eller der er
modkørende færdsel, skal føreren være særlig opmærksom på bagfra kommende
færdsel. Såfremt det kan gøre overhalingen lettere, skal føreren nedsætte
hastigheden og om nødvendigt føre køretøjet ud til siden, så snart dette er
muligt, og eventuelt helt standse.
Forbud mod overhaling
§ 23. Overhaling må ikke foretages:
1) umiddelbart foran eller i vejkryds, medmindre:
a) køretøjerne er placeret i vognbaner, der er forbeholdt færdslen i
samme retning, jfr. § 16, stk. 1,
b) overhaling skal ske til højre af hensyn til køretøj, der svinger til
venstre,
c) færdslen i krydset reguleres af politi eller ved signalanlæg, eller
d) færdslen på den krydsende vej har ubetinget vigepligt i medfør af §
26,
2) umiddelbart foran eller på en jernbaneoverkørsel, eller
3) når oversigten foran eller på uoverskuelig bakke eller i vejkurve er
begrænset, medmindre kørebanen i kørselsretningen har mindst to vognbaner,
hvor modkørende færdsel ikke må forekomme.
Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke ved overhaling af tohjulet
cykel og tohjulet knallert.
Forbikørsel og vognbaneskift i tæt færdsel
§ 24. Er færdslen tæt, og fremføres den i flere
rækker med en hastighed, der bestemmes af de foran kørende, skal det ikke
anses som overhaling, hvis et køretøj i en vognbane føres forbi et køretøj i
en anden vognbane. I sådanne tilfælde må der ikke skiftes vognbane, medmindre
det er påkrævet efter § 16, stk. 1, § 17, stk. 1, § 18, stk. 3-5, eller det
sker for at parkere eller standse.
Stk. 2. Føres et køretøj i en vognbane, der ved
afmærkning er forbeholdt en vis art af færdsel, forbi et køretøj i en anden
vognbane, som ikke er forbeholdt en sådan art af færdsel, eller bliver det
forbikørt, anses dette ikke som overhaling.
Overhaling og forbikørsel
ved fodgængerfelt
§ 25. Kørende, som nærmer sig et fodgængerfelt, må
ikke foretage overhaling eller forbikørsel af et andet køretøj, såfremt dette
køretøj hindrer fuldt udsyn over fodgængerfeltet.
Vigepligt m.v.
§ 26. Kørende skal iagttage særlig forsigtighed ved
vejkryds.
Stk. 2. Ved kørsel ind på eller over en vej har den
kørende vigepligt for den kørende færdsel fra begge sider (ubetinget
vigepligt), såfremt dette er tilkendegivet ved afmærkning i medfør af § 95.
Stk. 3. Ubetinget vigepligt gælder endvidere ved
udkørsel fra parkeringsplads, ejendom eller grundstykke, tankstation eller
andet lignende område uden for vej, fra sti, gågade, markvej eller lignende
og ved enhver udkørsel fra vej, der sker over fortov,cykelsti eller rabat,
som er hævet over kørebanen på den vej, der køres ind på. Cyklist eller
knallertkører, som fra en cykelsti, der ikke er anlagt i forbindelse med en
vej, kører ind på eller over en vej, samt cyklist eller knallertkører, der
svinger fra en cykelsti ud på kørebanen, har ligeledes ubetinget vigepligt.
Stk. 4. Når kørende i andre tilfælde færdes på en sådan
måde, at deres færdselsretninger skærer hinanden, har føreren af det køretøj,
der har det andet køretøj på sin højre side, vigepligt (højre-vigepligt),
medmindre andet følger af § 18.
Stk. 5. Kørende, som har vigepligt, skal på tydelig
måde ved i god tid at nedsætte hastigheden eller standse, tilkendegive, at de
vil opfylde vigepligten. Kørslen må kun fortsættes, når det under hensyn til
andre køretøjers placering på vejen, afstanden til dem og deres hastighed kan
ske uden fare eller ulempe.
Stk. 6. Kørende må ikke svinge til venstre, før det kan
ske uden ulempe for modkørende færdsel. Ved svingning til højre må den
kørende ikke være til ulempe for cyklister og knallertkørere, der kører lige
ud. Er der i forbindelse med vejen anlagt cykelsti, hvor færdsel i begge
retninger er tilladt (dobbeltrettet cykelsti), må kørende ikke svinge til
venstre, før det kan ske uden ulempe for cyklister og knallertkørere, der
kører lige ud. Det samme gælder ved svingning til højre over for modkørende
cyklister og knallertkørere. Tilsvarende regler gælder ved kørsel over eller
bort fra kørebanen uden for vejkryds.
Stk. 7. Kørende, som nærmer sig eller kører ind i
vejkryds, skal køre således, at der ikke opstår unødig ulempe for færdslen på
den krydsende vej, såfremt vedkommende tvinges til at standse i krydset. I
kryds, hvor færdslen reguleres ved signalanlæg, må den kørende, selv om
signalet viser grønt lys, ikke køre ind i krydset, hvis den pågældende på
grund af færdselsforholdene på stedet må indse, at krydset ikke vil kunne
forlades, inden signalet har skiftet til grønt lys for krydsende færdsel.
Forpligtelser over for gående
§ 27. Kørende, som møder eller kører forbi gående,
skal give den gående tid til at vige til side samt i øvrigt give den gående
fornøden plads på vejen.
Stk. 2. Kørende, som kører over fortov eller gangsti,
eller i øvrigt fører køretøj ind på kørebanen fra udkørsel fra ejendom ved
vejen, skal holde tilbage for gående. Det samme gælder ved kørsel ind på
eller over gågade.
Stk. 3. Ved kørsel på gågade skal de kørende udvise
særlig agtpågivenhed og hensynsfuldhed over for gående.
Stk. 4. Ved busstoppested, beliggende ved kanten af
cykelsti, hvor passagererne ikke optages fra eller afsættes på et areal, der
er særligt indrettet for dem, skal de kørende på cykelstien holde tilbage og
om fornødent standse for på- eller afstigende passagerer.
Stk. 5. Ved svingning i vejkryds må kørende ikke være
til fare for gående, der passerer den kørebane, som skal benyttes under den
fortsatte kørsel. Tilsvarende gælder ved kørsel over eller bort fra kørebanen
uden for vejkryds.
Stk. 6. Ved fodgængerfelt på steder, hvor færdslen
reguleres af politi eller ved signalanlæg, skal den kørende, selv om han i
øvrigt ifølge signalet eller politiets tegngivning kan passere
fodgængerfeltet, holde tilbage for gående, som befinder sig i feltet på vej
over kørebanen. Er et sådant fodgængerfelt beliggende ved vejkryds, skal den
kørende, som efter svingning i krydset skal passere feltet, køre med passende
lav hastighed og om nødvendigt standse for at lade de gående passere, som
befinder sig i fodgængerfeltet eller er på vej ud i dette.
Stk. 7. Kørende, som nærmer sig et fodgængerfelt, der
ikke er reguleret, skal afpasse hastigheden således, at der ikke opstår fare
eller ulempe for gående, som befinder sig i feltet eller er på vej ud i
dette. Den kørende skal om nødvendigt standse for at lade de gående passere.
Stk. 8. Kørende skal så vidt muligt undgå, at køretøjet
standses i fodgængerfeltet.
Standsning og parkering
§ 28. Standsning eller parkering må ikke ske på et
sådant sted eller på en sådan måde, at der opstår fare eller ulempe for
færdslen.
Stk. 2. Standsning eller parkering må kun ske i højre
side af vejen i færdselsretningen. På mindre befærdet vej og vej med
ensrettet færdsel kan standsning eller parkering dog ske i venstre side. Ved
standsning eller parkering skal køretøjet anbringes i vejens længderetning
ved kørebanens yderkant eller om muligt uden for denne. Ved standsning eller
parkering på parkeringsplads, som uden for tættere bebygget område er anlagt
i umiddelbar tilslutning til vejen, skal føreren så vidt muligt benytte
parkeringsplads, der er beliggende til højre i færdselsretningen.
Stk. 3. Standsning eller parkering må ikke ske på
cykelsti, gangsti eller fortov. Tilsvarende gælder for midterrabat,
helleanlæg og lignende. Køretøj, hvis tilladte totalvægt ikke overstiger 3,5
t, kan dog, medmindre andet bestemmes i en lokal bekendtgørelse, standses
eller parkeres med en del af køretøjet på fortov, såfremt dette ikke er til
fare eller ulempe for færdslen på fortovet. 1. pkt. gælder ikke cykler og
knallerter.
Stk. 4. Når føreren af et køretøj forlader dette, skal
det sikres, at køretøjet ikke kan sætte i gang af sig selv. Føreren skal
endvidere træffe foranstaltninger for at sikre, at køretøjet ikke uberettiget
kan benyttes af andre. Påbudt anordning til tyverisikring skal være sat i
funktion. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om, hvilke typer
låseanordninger der skal anvendes.
Stk. 5. Åbning af vogndøre, på- eller afstigning og på-
eller aflæsning skal finde sted på en sådan måde, at der ikke opstår fare
eller unødig ulempe.
§ 29. Standsning eller parkering må ikke ske:
1) på fodgængerfelt eller ud for udkørsel fra cykelsti eller inden for en
afstand af 5 m foran fodgængerfeltet eller udkørslen,
2) i vejkryds eller inden for en afstand af 5 m fra den tværgående
kørebanes eller cykelstis nærmeste kant,
3) på jernbaneoverkørsel eller anden overkørsel,
4) på en sådan måde, at færdselstavle eller -signal dækkes,
5) i viadukt eller tunnel,
6) på eller i nærheden af bakketop eller i eller ved uoverskueligt
vejsving,
7) på strækning, hvor kørebanen før vejkryds ved hjælp af spærrelinier er
inddelt i vognbaner, eller inden for en afstand af 5 m før begyndelsen af en
sådan strækning,
8) ved siden af spærrelinie, hvis afstanden mellem køretøjet og linien er
mindre end 3 m, og der ikke mellem køretøjet og spærrelinien findes en
punkteret linie,
9) i krybespor eller
10) på afmærket holdeplads for hyrevogne.
Stk. 2. Ved busstoppested er det ikke tilladt at
standse eller parkere på den afmærkede strækning på hver side af
stoppestedsskiltet. Findes en sådan afmærkning ikke, gælder forbudet inden
for en afstand af 12 m på hver side af skiltet.
Stk. 3. Parkering må ikke ske:
1) nærmere end 30 m fra jernbaneoverkørsel,
2) ud for ind- og udkørsel til og fra ejendom eller i øvrigt således, at
kørsel til eller fra ejendom væsentlig vanskeliggøres,
3) på kørebanen på hovedveje uden for tættere bebygget område,
4) ved siden af andet køretøj, som holder ved kørebanens kant, bortset
fra to-hjulet cykel, to-hjulet knallert eller to-hjulet motorcykel uden
sidevogn, eller
5) på en sådan måde, at adgangen til andet køretøj herved hindres, eller
at dette ikke kan føres fra stedet.
Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte yderligere
forbud mod standsning og parkering, herunder gældende for enkelte typer af
køretøjer.
§ 30. §§ 28 og 29 gælder ikke for køretøj, der
anvendes ved vejarbejde, såfremt standsning eller parkering er nødvendig af
hensyn til arbejdet, og der træffes fornødne sikkerhedsforanstaltninger. Det
samme gælder standsning eller parkering, der foretages af politi, brandvæsen
eller redningskorps.
Forpligtelser ved standsning og parkering
på særlige områder og i særlige tilfælde
§ 31. Er køretøj standset eller parkeret på spor, der
ligger i vej, havneplads eller lignende, eller inden for 2 m fra nærmeste
skinne, må føreren ikke fjerne sig længere fra køretøjet, end at vedkommende
til enhver tid kan være opmærksom på eventuel trafik ad sporet. Når det kan
ses eller høres, at tog eller andet skinnekøretøj nærmer sig, skal føreren
uopfordret fjerne køretøjet.
Stk. 2. Køretøj, som på grund af færdselsuheld,
motorfejl eller af anden årsag er standset på et sted, hvor det er forbudt at
standse eller parkere, skal snarest muligt flyttes til et passende sted,
medmindre andet følger af bestemmelserne i § 9. Er køretøjet standset på et
sådant sted eller på en sådan måde, at der opstår fare eller ulempe for
færdslen, skal føreren, såfremt køretøjet ikke straks fjernes, træffe
foranstaltninger for at advare andre trafikanter. Motordrevet køretøj,
bortset fra knallert og to-hjulet motorcykel uden sidevogn, samt
påhængskøretøj skal afmærkes med en trekantet advarselsanordning. Denne skal
anbringes, så kørende, der nærmer sig, advares i god tid. Justitsministeren
fastsætter nærmere regler om advarselsanordningen og dens anbringelse.
Stk. 3. Er køretøjet standset på jernbaneoverkørsel
eller anden overkørsel, skal føreren, hvis køretøjet ikke straks kan flyttes,
også træffe sådanne foranstaltninger, der er nødvendige for at advare førere
af tog eller andet skinnekøretøj.
Signaler og tegn
§ 32. Kørende skal, når det er nødvendigt for at
forebygge eller afværge fare, ved lyd- eller lyssignal eller på anden
hensigtsmæssig måde henlede andre trafikanters opmærksomhed på faren. I
lygtetændingstiden skal fører af motorkøretøj anvende lyssignal i stedet for
lydsignal, medmindre faren er overhængende. Lydsignal må ikke anvendes uden
for de tilfælde, der er nævnt i 1. og 2. pkt., og må ikke vare længere end
nødvendigt. Lyssignal gives ved blink med køretøjets fjern- eller nærlys.
Stk. 2. Kørende skal give tegn før igangsætning fra
kanten af vejen og før vending og svingning. Ved vognbaneskift eller anden
ikke ubetydelig ændring af køretøjets placering til siden skal kørende give
tegn, når det er påkrævet til vejledning for den øvrige færdsel. Tegnet skal
gives ved hjælp af blinklys, hvor anbringelse heraf på køretøjet er påbudt
eller tilladt, og i øvrigt ved, at en arm rækkes vandret ud til siden. Brug
af blinklys fritager ikke fører af knallert for selv at give tegn.
Stk. 3. Kørende, der standser eller hurtigt nedsætter
hastigheden, skal give tegn, når det er påkrævet til vejledning for andre.
Tegnet skal gives ved brug af stoplygte, hvor anbringelse heraf på køretøjet
er påbudt eller tilladt, og i øvrigt ved, at en arm rækkes i vejret. Brug af
stoplygte fritager ikke fører af knallert for selv at give tegn.
Stk. 4. De tegn, der nævnes i stk. 2 og 3, skal gives i
god tid før den påtænkte manøvre og på en tydeligt synlig og utvetydig måde.
Tegngivningen skal senest være ophørt, når den pågældende manøvre er
afsluttet.
Lygteføring
§ 33. Ved kørsel i lygtetændingstiden skal de påbudte
lygter holdes tændt. På flere sammenkoblede køretøjer er det kun nødvendigt
at holde baglygter tændt bagest på vogntoget og nummerpladebelysningen tændt
ved vogntogets bageste nummerplade.
Stk. 2. Fjernlys (langt lys) skal anvendes, når
førerens synsvidde under hensyn til køretøjets hastighed ellers er
utilstrækkelig til sikker kørsel.
Stk. 3. Fjernlys (langt lys) må ikke anvendes:
1) på strækning, hvor vejen er tilstrækkeligt oplyst,
2) ved møde med andet køretøj i sådan afstand fra dette, at føreren kan
blændes,
3) ved møde med tog, som fremføres langs med vejen, hvis der kan opstå
risiko for blænding ved anvendelse af fjernlys, eller
4) ved kørsel bag efter et andet køretøj, såfremt den forankørende kan
blændes af fjernlyset og anvendelse af nærlys under hensyn til køretøjets
hastighed og lysforholdene i øvrigt giver føreren tilstrækkelig synsvidde til
sikker kørsel.
Stk. 4. Såfremt fjernlys (langt lys) efter stk. 2 ikke
findes påkrævet, kan nærlys (kort lys) anvendes. Hvis fjernlys (langt lys) i
medfør af stk. 3 ikke må anvendes, skal nærlys (kort lys) anvendes.
Stk. 5. Tågelygter må kun anvendes i tåge og under
kraftig nedbør og kan i så fald anvendes i stedet for de foreskrevne lygter.
Hjælpelygter må ikke anvendes til andet formål end det, hvortil lygten er
bestemt.
Stk. 6. Lygter må ikke anvendes således, at andre
førere kan blændes.
Stk. 7. Anvendelse af andre lygter og andre
refleksanordninger end påbudt eller tilladt i denne lov eller de
bestemmelser, der er udfærdiget i medfør af loven, er forbudt.
§ 33 a. Ved kørsel uden for lygtetændingstiden skal
nærlys (kort lys) anvendes på motordrevne køretøjer. Ved kørsel med
motorredskab gælder dette dog kun, såfremt motorredskabet er forsynet med
nærlyslygter. I stedet for nærlys kan anvendes tågeforlygter eller særligt
kørelys.
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om
fritagelse for pligten til at anvende nærlys m.v. ved lejlighedsvis kørsel
med veterankøretøjer og ved kørsel med køretøjer under opbygning eller
reparation.
Stk. 3. § 33, stk. 7, gælder også ved kørsel uden for
lygtetændingstiden.
§ 34. Køretøjer, der ikke skal være udstyret med
lygter, skal i lygtetændingstiden være afmærket efter bestemmelser, der
fastsættes af justitsministeren.
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om
afmærkning af ridende.
§ 35. Er køretøj i lygtetændingstiden standset eller
parkeret på vej, skal køretøjets positionslys (parkeringslys), baglygter og
nummerpladebelysning holdes tændt. Justitsministeren kan fastsætte
bestemmelser om, at også andre lygter end dem, der er nævnt i 1. pkt., skal
eller kan holdes tændt.
Stk. 2. Køretøj, der ikke skal være udstyret med
lygter, skal, når det i lygtetændingstiden er standset eller parkeret på vej,
være afmærket efter bestemmelser, der fastsættes af justitsministeren.
Stk. 3. Andre lygter end dem, der er omfattet af stk. 1
og 2, må ikke holdes tændt.
Stk. 4. Er et motordrevet køretøj, hvis længde og
bredde ikke overstiger henholdsvis 6 m og 2 m, parkeret langs vejens kant i
tættere bebygget område behøver kun positionslys (parkeringslys) og baglygte
mod vejens midte at være tændt, medmindre køretøjet er tilkoblet andet
køretøj. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at der i stedet kan
anvendes særlig sidelygte.
Stk. 5. Ved standsning eller parkering af sammenkoblede
køretøjer gælder bestemmelsen i § 33, stk. 1, 2. pkt.
§ 36. § 35 gælder ikke, såfremt vejen er så godt
oplyst, at køretøjet tydeligt kan iagttages på tilstrækkelig afstand, eller
såfremt det er standset eller parkeret på parkeringsplads eller andet
afmærket område for parkering.
Stk. 2. Belysningen behøver heller ikke at være tændt
på to-hjulet cykel, to-hjulet knallert eller to-hjulet motorcykel uden
sidevogn, såfremt køretøjet henstilles langs vejens yderste kant.
Cykel- og motorløb
§ 37. Cykelløb må kun finde sted med politiets
tilladelse. Denne skal bl.a. betinges af, at der ikke køres på cykelsti, og
at start og opløb foregår uden ulempe for den øvrige færdsel. Politiet kan
forbyde træningskørsel på visse veje og visse tider.
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om
gennemførelse af motionsløb for cyklister.
Stk. 3. Justitsministeren kan tillade, at:
1) internationalt motorløb passerer dansk område,
2) der afholdes orienteringsløb og præcisionsløb med motorkøretøjer og
knallerter, og at
3) der undtagelsesvis afholdes hastighedskonkurrencer på mindre betydende
og mindre befærdede veje, der på betryggende vis er afspærret fra al anden
færdsel.
Stk. 4. Al anden kap- og væddekørsel på vej må ikke
finde sted.
Stk. 5. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om
betaling for eventuel politimæssig assistance, der efter politiets skøn er
påkrævet under afviklingen af de i stk. 1-3 nævnte løb.
Stk. 6. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om
sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af publikum og løbsdeltagere ved
kap- eller væddekørsel uden for vej.
Unødig støj m.v.
§ 38. Fører af motordrevet køretøj skal betjene
køretøjet således, at det ikke afgiver unødig støj eller unødigt udvikler røg
eller gasarter.
Stk. 2. I og ved bebyggelse må kørsel, der er
unødvendig og forstyrrende, ikke finde sted. Hastighed og køremåde i øvrigt
skal på sådanne steder afpasses således, at andre ikke unødigt forstyrres.
Forsvarets og civilforsvarets køretøjer
§ 39. For forsvarets og civilforsvarets køretøjer
gælder færdselsreglerne i den udstrækning, de kan anvendes. Hvor reglerne
fraviges, skal der træffes foranstaltninger til at undgå fare eller unødig
ulempe for andre trafikanter.
Lokale trafiksaneringer
§ 40. Justitsministeren kan i samråd med
miljøministeren, efter indstilling fra de kommunale myndigheder, fravige
reglerne i kapitlerne 2, 3 og 4 i det omfang, det er nødvendigt for i
lokalområder at fremme en hensigtsmæssig trafiksanering.
Kapitel 5
Hastighed
Almindelige regler
§ 41. Et køretøjs hastighed skal til enhver tid være
afpasset efter forholdene med særligt hensyn til andres sikkerhed. Den
kørende skal herved tage vej-, vejr- og sigtforholdene, køretøjets tilstand
og belæsning samt færdselsforholdene i øvrigt i betragtning. Hastigheden må
aldrig blive større, end at føreren bevarer fuldt herredømme over køretøjet.
Der skal kunne standses på den strækning af kørebanen foran køretøjet, som
føreren har udsyn over, og foran enhver hindring, der kan påregnes. Ved
nedblænding fra fjernlys (langt lys) til nærlys (kort lys) skal hastigheden
før nedblændingen tilpasses de nye sigtforhold.
Stk. 2. Kørende skal holde en efter forholdene passende
lav hastighed:
1) i tættere bebygget område,
2) når sigtbarheden er nedsat på grund af lys- eller vejrforholdene,
3) ved vejkryds og i vejsving,
4) foran fodgængerfelt,
5) foran bakketop eller på andre steder, hvor oversigten er begrænset,
6) ved risiko for blænding,
7) ved møde med andet køretøj på smal vej,
8) i vådt, glat eller fedtet føre,
9) hvor køretøjet nærmer sig bus, der holder for at optage eller afsætte
passagerer,
10) hvor køretøjet nærmer sig børn på eller ved vejen,
11) hvor køretøjet nærmer sig heste eller kreaturer på vejen,
12) hvor der foretages arbejde på vejen, og
13) forbi uheldssted på vejen.
Stk. 3. Kørende må ikke hindre andre kørendes normale
kørsel ved uden rimelig grund at køre med overdreven lav hastighed eller
pludseligt at bremse.
Stk. 4. I dårligt føre skal den kørende afpasse
hastigheden således, at andre så vidt muligt ikke tilstænkes.
Generelle hastighedsbegrænsninger
§ 42. På andre veje end motorveje og motortrafikveje
må køretøjers hastighed ikke overstige følgende grænser:
1) i tættere bebygget område: 50 km i timen,
2) uden for tættere bebygget område: 80 km i timen.
Stk. 2. På motorveje må hastigheden ikke overstige 110
km i timen.
Stk. 3. På motortrafikveje må hastigheden ikke
overstige 80 km i timen.
Stk. 4. For en vejstrækning kan der fastsættes en
højere hastighedsgrænse end den generelle hastighedsgrænse, såfremt
omstændighederne, herunder trafikafviklingen, tilsiger det, og afgørende
færdselssikkerhedsmæssige hensyn ikke taler derimod. På motortrafikveje må
hastigheden dog ikke overstige 90 km i timen.
Stk. 5. For en vejstrækning, hvor det ikke vil være
forsvarligt eller ønskeligt at tillade kørsel med hastigheder svarende til
den generelle hastighedsgrænse, kan der fastsættes en lavere grænse. I
tættere bebygget område kan der på tilsvarende måde fastsættes en lavere
hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset område.
Hastighed for særlige typer af køretøjer
§ 43. For busser, hvis tilladte totalvægt overstiger
3.500 kg, og for ledbusser må hastigheden uanset § 42 aldrig overstige 80 km
i timen.
Stk. 2. For andre biler, hvis tilladte totalvægt
overstiger 3.500 kg (lastbiler), og for vogntog bestående af en lastbil eller
en bus, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg, dog bortset fra de i
stk. 1 nævnte ledbusser, og et registreringspligtigt påhængskøretøj må
hastigheden uanset § 42 aldrig overstige 70 km i timen. I tættere bebygget
område må hastigheden ikke overstige 50 km i timen, uanset om der er fastsat
en højere lokal hastighedsgrænse.
Stk. 3. For biler med en tilladt totalvægt på ikke over
3.500 kg må hastigheden uanset § 42 aldrig overstige 70 km i timen, hvis der
er tilkoblet påhængsvogn, sættevogn eller registreringspligtigt
påhængsredskab, herunder campingvogn.
Stk. 4. For biler, hvortil der er tilkoblet et
ikke-registreringspligtigt påhængsredskab, og for traktorer og motorredskaber
må hastigheden uanset § 42 aldrig overstige 30 km i timen.
Stk. 5. For motordrevet køretøj eller vogntog, på
hvilket et eller flere hjulpar har massiv hjulbeklædning, må hastigheden
uanset § 42 aldrig overstige 15 km i timen.
Stk. 6. Ved registrering eller godkendelse af et
motordrevet køretøj kan der fastsættes en særlig, lavere hastighedsgrænse,
såfremt køretøjets konstruktion nødvendiggør det.
Stk. 7. Justitsministeren kan, hvor forholdene taler
herfor, fastsætte en højere hastighedsgrænse end de i stk. 1-5 nævnte,
gældende for særlige køretøjstyper, såfremt færdselssikkerhedsmæssige eller
køretøjstekniske grunde ikke taler derimod.
Kapitel 6
Særlige regler for færdsel på motorvej
og motortrafikvej
Motorvej
§ 44. Færdsel på motorvej samt på tilkørsels- og
frakørselsvej til en sådan vej må kun ske med motorkøretøjer, som på vandret
vej kan og må fremføres med en hastighed af mindst 40 km i timen.
Stk. 2. Uanset stk. 1 kan politiet tillade kørsel med
blokvogn, hvis en transport ikke med rimelighed kan gennemføres på anden
måde.
§ 45. Indkørsel på motorvej må kun ske ved dennes
begyndelse eller ad særligt anlagt tilkørselsvej.
Stk. 2. Bortkørsel fra motorvej må kun ske ved dennes
endepunkt eller ad særligt anlagt frakørselsvej.
§ 46. Kørsel over midterrabat eller gennem åbninger i
denne er ikke tilladt.
Stk. 2. På motorvej og på tilkørsels- eller
frakørselsvej til sådan vej er det ikke tilladt at foretage vending eller
bakning. Der må ikke standses eller parkeres uden for de anviste parkerings-
eller rastepladser. Standsning ved nødtelefon er dog tilladt med henblik på
anvendelse af nødtelefonen.
Stk. 3. Såfremt der i samme færdselsretning findes tre
eller flere vognbaner, må biler med en tilladt totalvægt på over 3,5 t og
vogntog, hvis længde overstiger 7 m, kun benytte en af de to vognbaner længst
til højre, medmindre andet følger af § 16, stk. 1.
Stk. 4. Vejarbejde på motorvej samt på tilkørsels- og
frakørselsvej til sådan vej skal foretages under udvisning af særlig
forsigtighed. Køretøjer, der anvendes ved vejarbejde, skal anvende en eller
flere lygter, der tydeligt synligt fra alle retninger viser gult blinkende
lys. Hvis de ikke omfattes af § 44, stk. 1, skal de køre til og fra
arbejdsstedet ad nærmeste tilkørsels- og frakørselsvej.
§ 47. Tvinges et køretøj til standsning på grund af
færdselsuheld, motorfejl eller af anden årsag, skal køretøjet så vidt muligt
placeres uden for kørebanen og derefter snarest muligt fjernes fra
motorvejen, medmindre andet følger af bestemmelserne i § 9. Såfremt køretøjet
ikke straks fjernes fra kørebanen, skal føreren træffe foranstaltninger for
at advare andre trafikanter, jfr. § 31, stk. 2, 3.-5. pkt. Under brug af
nødtelefon skal køretøjet så vidt muligt placeres uden for kørebanen.
Motortrafikvej
§ 48. §§ 44-47 finder tilsvarende anvendelse på
motortrafikvej samt på tilkørsels- og frakørselsvej til en sådan vej.
Kapitel 7
Særlige regler for cykler
§ 49. Cykel må ikke føres ved siden af andet køretøj.
Hvor der er tilstrækkelig plads hertil, må to cyklister dog køre ved siden af
hinanden, hvis det kan ske uden fare eller ulempe. Gives der signal til
overhaling, må cyklister ikke køre ved siden af hinanden, medmindre
færdselsforholdene tillader eller nødvendiggør dette. Cykel med tre eller
flere hjul må dog aldrig føres ved siden af anden cykel.
Stk. 2. Cyklist skal altid holde til højre på den
vognbane, der er beliggende yderst til højre i færdselsretningen. Vognbanen
ved siden af kan dog om nødvendigt anvendes under overhaling, såfremt denne
ikke kan ske til højre.
Stk. 3. Før vejkryds skal cyklist, der skal lige ud
eller svinge til venstre, uanset § 16, stk. 1 og 3, fortsat holde til højre
på vejen. Såfremt en eller flere vognbaner ved afmærkning er forbeholdt de
kørende, der skal svinge til højre, er det dog tilladt cyklisten at placere
sig ved linjen mellem den nærmeste vognbane, som ikke er forbeholdt de
højresvingende, og højresvingsbanen. Cyklist, der ønsker at svinge til
venstre, skal fortsætte gennem krydset til dets modsatte side og må først
foretage svingningen, når det kan ske uden ulempe for den øvrige færdsel.
Dette gælder uanset afmærkning, medmindre det fremgår af denne, at den gælder
for cyklister. 1.-4. pkt. gælder også ved kørsel over eller bort fra
kørebanen uden for vejkryds.
Stk. 4. Cyklist skal under kørslen have begge fødder på
pedalerne og mindst den ene hånd på styret.
Stk. 5. Det er forbudt at cykle på fortov eller
gangsti, medmindre andet følger af de regler, der fastsættes af
justitsministeren efter § 14, stk. 4. Cykel skal trækkes over fortov eller
gangsti. Cyklist kan dog køre over fortov eller gangsti, når overkørslen sker
fra en sidevej.
Stk. 6. Cyklist må ikke under kørslen holde fast i
andet køretøj eller i fører af eller passager på andet køretøj.
Stk. 7. Cykel, der henstilles, skal holdes aflåst,
medmindre henstillingen er ganske kortvarig.
§ 50. Barn under 6 år må ikke cykle uden at være
under ledsagelse og kontrol af en person, der er fyldt 15 år.
Stk. 2. På en cykel må ikke befordres flere personer,
end den er beregnet til. Dog må to børn under 6 år medtages på cyklen, når
der er indrettet særlig siddeplads med beskyttelse mod hjulegerne, og
cyklisten er fyldt 15 år.
Stk. 3. På cykel må ikke medføres genstande, der er
mere end 3 m lange eller 1 m brede. Genstande, der medføres, må ikke hindre
cyklisten i at have fuldt herredømme over cyklen eller i behørig tegngivning.
Cyklister må heller ikke medføre genstande, der i øvrigt er til ulempe for
den øvrige færdsel. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om største
længde, bredde, højde og vægt for genstande, som befordres på cykler, der er
særligt indrettet til varetransport, samt på påhængskøretøj og sidevogn til
cykel.
Kapitel 8
Særlige regler for knallerter
§ 51. Knallert må ikke føres ved siden af andet
køretøj.
Stk. 2. § 49, stk. 2 og 3, om placering på vej og
kørsel i vejkryds gælder også for knallerter.
Stk. 3. Knallert skal trækkes over fortov eller
gangsti. Knallert kan dog køres over fortov eller gangsti, når overkørslen
sker fra en sidevej.
Stk. 4. Knallertkører skal under kørslen have begge
fødder på pedalerne eller fodhvilerne og mindst den ene hånd på styret.
Stk. 5. Knallertkører må ikke under kørslen holde fast
i andet køretøj eller i fører af eller passager på andet køretøj.
Stk. 6. På knallert må ikke befordres andre personer
end føreren.
Stk. 7. På knallert må ikke medføres genstande, der er
mere end 2 m lange eller 70 cm brede. Genstande, der medføres, må ikke hindre
knallertkøreren i at have fuldt herredømme over knallerten eller i behørig
tegngivning. Knallertkørere må heller ikke medføre genstande, der i øvrigt er
til ulempe for den øvrige færdsel. Justitsministeren kan fastsætte
bestemmelser om største længde, bredde, højde og vægt for genstande, som
befordres på knallerter, der er særligt indrettet til varetransport eller som
invalidekøretøj.
Kapitel 9
Særlige regler for motorcykler
§ 52. Motorcykel må ikke føres ved siden af andet
køretøj.
Stk. 2. Motorcyklist må kun anvende fortov eller
gangsti i de tilfælde, der er nævnt i § 27, stk. 2.
Stk. 3. En passager på en motorcykels bagsæde skal
sidde med et ben på hver side af motorcyklen.
Stk. 4. På motorcykel og i sidevogn hertil må ikke
befordres flere personer, end den er beregnet til. Dog må der derudover i
sidevogn medbringes et barn under 10 år.
Kapitel 10
Førere af køretøjer m.v.
Spiritus- og promillekørsel
§ 53. For spirituskørsel straffes den, som fører
eller forsøger at føre et motordrevet køretøj efter at have indtaget spiritus
i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter
kørslen overstiger 1,20 promille.
Stk. 2. For spirituskørsel straffes endvidere den, som
i øvrigt fører eller forsøger at føre et motordrevet køretøj efter at have
indtaget spiritus i et sådant omfang, at han ikke kan føre køretøjet på
betryggende måde.
Stk. 3. For promillekørsel straffes den, som uden at
være skyldig i spirituskørsel fører eller forsøger at føre et motordrevet
køretøj efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at
alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen overstiger 0,80
promille.
Sygdom, spirituspåvirkning m.v.
§ 54. Et motordrevet køretøj må ikke føres eller
forsøges ført af nogen, som på grund af sygdom, svækkelse, overanstrengelse,
mangel på søvn, påvirkning af opstemmende eller bedøvende midler eller af
lignende årsager befinder sig i en sådan tilstand, at han er ude af stand til
at føre køretøjet på fuldt betryggende måde.
Stk. 2. Cykel, hestekøretøj eller hest må ikke føres
eller forsøges ført af nogen, der af de foran nævnte grunde eller som følge
af påvirkning af spiritus befinder sig i en sådan tilstand, at han er ude af
stand til at føre køretøjet eller hesten på betryggende måde.
Stk. 3. Det er forbudt at overlade føringen af et
køretøj eller en hest til en person, der af de i stk. 1 nævnte grunde eller
på grund af påvirkning af spiritus befinder sig i en sådan tilstand, at han
er ude af stand til at føre køretøjet eller hesten på betryggende måde.
Stk. 4. Har en person på en restauration eller andet
serveringssted, hvortil der er offentlig adgang, indtaget spiritus, og værten
eller dennes medhjælper ved eller har grund til at antage, at den pågældende
er fører af køretøj eller hest og på grund af spiritusindtagelse ikke er i
stand til at føre køretøjet eller hesten på betryggende måde, skal værten
eller medhjælperen, eventuelt ved tilkaldelse af politiet, søge at hindre den
pågældende i at føre køretøjet eller hesten.
Kontrol m.v.
§ 55. Politiet kan til enhver tid kræve, at føreren
af et køretøj eller en rytter foretager udåndingsprøve.
Stk. 2. Politiet kan fremstille en person til udtagelse
af blod- og urinprøve, hvis der er grund til at antage, at han har overtrådt
§ 53 eller § 54, stk. 1 eller 2, eller han nægter eller ikke er i stand til
at medvirke til en udåndingsprøve. Angår mistanken andre forhold end
spirituspåvirkning, kan politiet tillige fremstille den pågældende til
undersøgelse af en læge. Det samme gælder ved mistanke om spirituspåvirkning,
når særlige omstændigheder taler derfor.
Stk. 3. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om de
i stk. 1 og 2 nævnte prøver og undersøgelser.
Kørekort til motorkøretøj
§ 56. Motorkøretøj må kun føres af en person, der har
erhvervet kørekort. Føreren skal under kørslen have kørekortet hos sig og
skal på forlangende vise det til politiet.
Stk. 2. Kørekort kan udstedes til en person, der:
1) er fyldt 18 år, jfr. dog § 57, stk. 1,
2) er i besiddelse af tilstrækkelig syns- og høreevne samt i øvrigt af
den fornødne åndelige og legemlige førlighed, og
3) ved en prøve godtgør at have tilstrækkelig kørefærdighed og fornødent
kendskab til køretøjet og dets behandling samt til færdselsreglerne.
Stk. 3. Kørekort kan nægtes den, der er afhængig af
brug af euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer eller ikke er
ædruelig. Spørgsmålet herom kan forlanges indbragt for domstolene.
Indbringelsen sker efter reglerne i straffelovens § 78, stk. 3.
Stk. 4. Såfremt en ansøger ikke tidligere har haft
kørekort til et motorkøretøj af samme art, skal den pågældende have modtaget
undervisning i kørefærdighed hos en godkendt kørelærer. Den indledende
praktiske undervisning skal foregå på lukkede øvelsespladser. Undervisningen
skal endvidere omfatte udvidet øvelseskørsel på særlige køretekniske anlæg.
Stk. 5. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om
køreuddannelsen og kan herunder fastsætte bestemmelser om undervisning på
særlige lukkede øvelsespladser og anlæg. Justitsministeren fastsætter
endvidere bestemmelser om betingelserne for at få udstedt kørekort, herunder
om køreprøven, samt om kørekortets udseende og indhold.
§ 57. Justitsministeren kan tillade, at kørekort til
langsomtkørende invalidekøretøj udstedes til en person, der er fyldt 15 år.
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte yderligere
betingelser for erhvervelse af kørekort til motorkøretøj, der benyttes
erhvervsmæssigt til befordring af personer, og til visse motorcykler.
Justitsministeren kan endvidere fastsætte særlige bestemmelser om erhvervelse
af kørekort til motorkøretøj, der benyttes til buskørsel, godstransport,
transport af farligt gods eller til kørsel med personer eller gods i
international trafik.
§ 58. Kørekort til motorkøretøj, der benyttes
erhvervsmæssigt til befordring af personer, kan nægtes under den i
straffelovens § 78, stk. 2, nævnte betingelse.
§ 59. Kørekortet gælder, indtil den pågældende er
fyldt 70 år. For kørekort til de motorkøretøjer, der er nævnt i § 57, stk. 2,
kan justitsministeren fastsætte en kortere gyldighedstid.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om
gyldighedstiden for kørekort, der udstedes til personer, der er fyldt 70 år.
Justitsministeren kan endvidere bestemme, at et kørekort, når forholdene
taler derfor, skal gælde i kortere tidsrum end fastsat i stk. 1.
Stk. 3. Efter udløbet af gyldighedstiden kan kørekortet
fornys, såfremt den pågældende stadig opfylder betingelserne. Politiet
bestemmer, om der skal aflægges ny prøve. Justitsministeren kan fastsætte
bestemmelser om aflæggelse af ny prøve.
§ 59 a. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser
om, at allerede udstedte kørekort skal ombyttes.
Stk. 2. For ombytningen betales 100 kr.
Inddragelse og generhvervelse af førerretten
§ 60. Politiet kan inddrage førerretten, hvis den
pågældende ikke længere opfylder betingelserne for at få kørekort. Såfremt en
person nægter at medvirke til de undersøgelser eller prøver, der er
nødvendige til afgørelse heraf, kan politiet straks inddrage førerretten.
Spørgsmålet, om den pågældende er afhængig af brug af euforiserende eller
andre bevidsthedspåvirkende stoffer eller ikke er ædruelig, kan forlanges
indbragt for domstolene. Indbringelsen sker efter reglerne i straffelovens §
78, stk. 3.
Stk. 2. Har førerretten været frakendt ubetinget, kan
retten efter frakendelsestidens udløb kun generhverves, såfremt en
orienterende køreprøve bestås. Køreprøven kan aflægges før frakendelsestidens
udløb. Den praktiske prøve kan dog tidligst aflægges 1 måned før
frakendelsestidens udløb. Har domfældte bestået en køreprøve efter det
forhold, der gav anledning til tiltalen, skal orienterende prøve ikke
aflægges, såfremt prøven er bestået inden for det sidste år før
frakendelsestidens udløb og inden for det sidste år før ansøgningen om
generhvervelse af kørekort.
Stk. 3. Er førerretten blevet frakendt betinget, skal
føreren inden for en frist, der fastsættes af politiet, aflægge en
orienterende køreprøve. Førerretten inddrages, såfremt prøven ikke bestås,
eller vedkommende undlader at medvirke til den. Orienterende køreprøve skal
dog ikke aflægges, hvis frakendelsen er sket i medfør af § 125, stk. 2, 2.
pkt., eller § 126, stk. 1, nr. 2. Orienterende køreprøve skal heller ikke
aflægges, såfremt domfældte har bestået en køreprøve efter det forhold, der
gav anledning til frakendelsen.
Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om
orienterende køreprøve, herunder om inddragelse af førerretten i medfør af
stk. 3.
Stk. 5. Den, der midlertidigt eller endeligt har mistet
førerretten, skal aflevere sit kørekort til politiet.
Udenlandske førere
§ 61. Personer, der ikke har bopæl her i landet, kan,
uden at være i besiddelse af dansk kørekort, under ophold her i landet føre
motorkøretøj efter bestemmelser, der fastsættes af justitsministeren.
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser
om, under hvilke betingelser personer, der har ret til at føre motorkøretøj i
udlandet, kan få dansk kørekort.
Stk. 3. Justitsministeren kan bestemme, at kørekort,
der er udstedt i Finland, Island, Norge og Sverige, er gyldige her i landet,
også efter at indehaveren har taget bopæl her.
Kørekort til traktor og motorredskab
§ 62. Traktor og motorredskab må kun føres af
personer, der har erhvervet kørekort til bil eller særligt kørekort til
traktor (motorredskab).
Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for kørsel på vejområder,
der er begrænset på betryggende måde ved afspærring eller afmærkning, eller
for kørsel med motorredskab, der er bestemt til at føres af en gående. Sådan
kørsel kan foretages af personer, der er fyldt 16 år.
Stk. 3. §§ 56-60, bortset fra § 56, stk. 2, nr. 1, og
stk. 4, og § 57, stk. 1, gælder også med hensyn til kørekort til traktor
(motorredskab). Kørekortet kan udstedes til personer, der er fyldt 16 år.
Knallertkørere
§ 63. Knallert må kun føres af personer, som er fyldt
16 år.
Stk. 2. Personer under 18 år skal endvidere have
erhvervet bevis for med et tilfredsstillende resultat at have modtaget
undervisning i færdselsreglerne og kørsel med knallert. Dette gælder dog ikke
for personer, der har erhvervet kørekort til traktor.
Stk. 3. Det påhviler kommunen at sørge for
undervisningen i færdselsreglerne og kørsel med knallert.
Stk. 4. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om
undervisningen og om beviset for modtagelsen heraf. Justitsministeren kan
fravige reglerne i stk. 1 og 2 for øvelseskørsel på vej.
Stk. 5. Til personer under 18 år, der efter at have
erhvervet kørekort til traktor ikke længere er i besiddelse af dette, kan
politiet efter regler fastsat af justitsministeren udstede en erklæring om,
at vedkommende opfylder betingelserne for at føre knallert.
Stk. 6. Føreren af en knallert skal under kørslen
medbringe præmiekvittering, der viser, at ansvarsforsikring er tegnet og
holdt i kraft, jfr. § 105. Knallertkørere under 18 år skal endvidere
medbringe det i stk. 2 nævnte bevis eller kørekort eller den i stk. 5 nævnte
erklæring. Præmiekvittering samt bevis, kørekort eller erklæring skal på
forlangende forevises politiet.
Stk. 7. Stk. 2 gælder kun for personer, der har bopæl
her i landet.
Øvelseskørsel
§ 64. Øvelseskørsel for personer, der uddanner sig
til kørsel med bil, må kun finde sted, når der i køretøjet ved siden af
eleven findes en godkendt kørelærer, der da anses for at være fører af
køretøjet. Under køreprøven anses eleven dog for at være fører. Såfremt en
person, der allerede har kørekort, foretager øvelseskørsel i et dertil
godkendt køretøj med en godkendt kørelærer ved siden af sig, anses
kørelæreren for at være fører af køretøjet. I de tilfælde, hvor kørelæreren
må anses som fører, gælder bestemmelserne i §§ 53-55 også for eleven.
Stk. 2. Øvelseskørsel med motorcykel må kun finde sted
under vejledning og overvågen af en godkendt kørelærer, der har ansvaret for,
at øvelseskørslen foregår på sådanne steder og på en sådan måde, at det efter
elevens uddannelsestrin må antages at kunne ske uden fare for den øvrige
færdsel. Tilsvarende gælder øvelseskørsel med traktor.
Stk. 3. Øvelseskørsel på motorvej må kun foretages med
elever, der gennem forudgående uddannelse i såvel bykørsel som
landevejskørsel uden for motorveje har opnået en sådan kørefærdighed, at
øvelseskørslen på motorvej kan ske uden fare for færdselssikkerheden og uden
unødigt at sinke færdslens afvikling.
Stk. 4. Øvelseskørsel må ikke finde sted tidligere end
3 måneder før det tidspunkt, hvor eleven efter sin alder kan få udstedt
kørekort, og for personer, hvem førerretten er frakendt ubetinget, ikke
tidligere end 3 måneder før frakendelsestidens udløb.
Stk. 5. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om
øvelseskørsel og om indretning af særlige lukkede øvelsespladser og anlæg og
om kontrol med køretøjer, der anvendes til øvelseskørsel. Justitsministeren
kan endvidere fastsætte bestemmelser om sikkerhedsudstyr og forsikring for
køretøjer, der anvendes til øvelseskørsel på særlige lukkede pladser og
anlæg.
Oplysningspligt m.v.
§ 65. Ejeren (brugeren) af et køretøj skal efter
anmodning fra politiet oplyse, hvilke personer der som førere har benyttet
køretøjet.
Stk. 2. Ejeren (brugeren), føreren og den, der i øvrigt
har rådighed over et motordrevet køretøj, må ikke overlade føringen til en
person, der ikke lovligt kan føre køretøjet.
Kørelærere
§ 66. Ret til at opnå godkendelse som kørelærer har
enhver, der:
1) er fyldt 21 år,
2) i de sidste 3 år jævnligt har ført bil, henholdsvis motorcykel,
3) har gennemgået en godkendt kørelæreruddannelse,
4) har bestået en prøve for kørelærere og
5) ikke har udvist et forhold, der omfattes af straffelovens § 78, stk.
2.
Stk. 2. Godkendelsen gælder i 5 år, dog højst så længe
den pågældende har kørekort. Den kan fornys, såfremt indehaveren stadig
opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 2 og 5, og godtgør i den forløbne
periode jævnligt at have drevet undervisning som kørelærer og indstillet
elever til prøve.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om
supplerende efteruddannelse som betingelse for fornyelse af godkendelsen som
kørelærer.
Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om
kørelæreruddannelsen, om prøven, om meddelelse af godkendelsen og om
kørelærernes virksomhed.
Kapitel 11
Køretøjer m.v.
Køretøjers indretning og udstyr m.v.
§ 67. Et køretøj skal være således indrettet og
holdes i en sådan stand, at det kan benyttes uden fare og ulempe for andre
samt uden skade for vejene.
Stk. 2. Ejeren eller den person (brugeren), som har
varig rådighed over køretøjet, er ansvarlig for, at køretøjet er i lovlig
stand.
Stk. 3. Føreren af et køretøj skal til enhver tid være
opmærksom på, at køretøjet og eventuelt påhængskøretøj er i forsvarlig stand,
særlig at styre-, bremse-, signal- og tegngivningsapparater samt lygter
virker forskriftsmæssigt og sikkert, og at tilkoblingen til eventuelt
påhængskøretøj er forsvarlig.
§ 68. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om
køretøjers indretning, udstyr og tilbehør og om personlig sikkerhedsmæssig
udrustning til førere og passagerer samt fastsætte, hvilke påskrifter og
mærker køretøjer af kontrolmæssige grunde skal være forsynet med. For
forsvarets og civilforsvarets køretøjer kan justitsministeren fastsætte
fornødne lempelser.
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om
forbud mod forhandling af udstyrsdele og tilbehør til køretøjer og af
personlig sikkerhedsmæssig udrustning til førere og passagerer, såfremt de
pågældende dele ikke opfylder de bestemmelser, der fastsættes i medfør af
stk. 1, eller de ved deres anvendelse vil medføre, at føreren eller andre
trafikanter udsættes for fare eller væsentlig ulempe.
Stk. 3. Justitsministeren kan, såfremt
færdselssikkerhedsmæssige hensyn gør det påkrævet, forbyde brugen af et
køretøj, selv om det opfylder de bestemmelser, der fastsættes i medfør af
stk. 1.
Ændring af køretøjers klassificering
§ 69. Justitsministeren afgør i tvivlstilfælde, til
hvilken køretøjskategori et køretøj skal henføres.
Stk. 2. Justitsministeren kan, hvis særlige grunde
taler derfor, bestemme, at et køretøj eller køretøjer af en bestemt type skal
henføres under en anden køretøjskategori end den, der følger af
definitionerne i § 2.
Tilkobling og slæbning
§ 70. Til bil og cykel må kobles eet påhængskøretøj.
Til traktor og motorredskab må kobles to påhængsvogne eller een påhængsvogn
og eet påhængsredskab. Til motorcykel og knallert må ikke kobles
påhængskøretøj.
Stk. 2. Til motorcykel og cykel må kobles sidevogn, der
skal være anbragt til højre for motorcyklen eller cyklen. Til knallert må
ikke kobles sidevogn.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om
tilkobling af påhængskøretøj og sidevogn. Justitsministeren kan endvidere
fastsætte bestemmelser om, hvad der må medføres på sådanne køretøjer.
Justitsministeren kan for kørsel inden for særlige områder fravige
bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt.
Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om
slæbning af køretøjer.
Statens Bilinspektion/bilinspektørerne
§ 71. Bilinspektørerne foretager køretøjstekniske
undersøgelser og yder bistand ved andre myndigheders behandling af
færdselssager. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om bilinspektørernes
virksomhed.
Stk. 2. Forsvarsministeren fastsætter bestemmelser om
kontrol med forsvarets køretøjer.
Registrering
§ 72. Motorkøretøj og traktor skal, inden køretøjet
tages i brug, registreres her i landet og forsynes med nummerplader, jfr. dog
§§ 74-76. Det samme gælder påhængs- eller sættevogn til et
registreringspligtigt køretøj samt campingvogn. Justitsministeren kan
fastsætte bestemmelser om registreringspligt for andre påhængsredskaber og
for motorredskaber.
Stk. 2. Justitsministeren kan bestemme, at køretøj, som
ganske overvejende anvendes uden for offentlige veje, ikke skal registreres.
Ved registreringsfritagelsen fastsættes det område, på hvilket køretøjet må
anvendes, og der kan fastsættes yderligere vilkår om dets indretning, udstyr
og benyttelse.
§ 73. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om:
1) registrering,
2) nummerplader,
3) medbringelse af registreringspapirer under kørslen og
4) midlertidig eller lejlighedsvis kørsel med registreringspligtigt
køretøj, der ikke er registreret.
Stk. 2. Forsvarsministeren og indenrigsministeren
fastsætter bestemmelser om registrering af henholdsvis forsvarets og
civilforsvarets køretøjer.
§ 73 a. Justitsministeren kan fastsætte regler om
køretøjsejeres adgang til at vælge en bestemt kombination af tal og bogstaver
på køretøjets nummerplader (ønskenummerplader).
Stk. 2. Justitsministeren kan afholde offentlig auktion
over retten til bestemte ønskenummerplader, uanset om der foreligger
anmodninger om disse. De nærmere regler om tilrettelæggelsen af auktionen og
fremgangsmåden ved gennemførelsen af denne fastsættes af justitsminsteren.
Stk. 3. Justitsministeren kan bestemme, at den endelige
administrative afgørelse vedrørende anmodninger om ønskenummerplader træffes
af Rigspolitichefen.
Traktorer, der er fritaget for registrering
§ 74. Traktorer, der ganske overvejende anvendes uden
for vejene som træk- eller drivkraft for arbejdsredskaber, skal ikke
registreres, hvis de alene benyttes på vejene:
1) til egentransport til og fra arbejdssted og reparatør,
2) som trækkraft til og fra arbejdssted og reparatør for
arbejdsredskaber,
3) som trækkraft til og fra arbejdssted og reparatør for påhængsvogne,
der er tomme, eller som medfører arbejdsredskaber, som er knyttet til
traktorens funktion, og
4) til prøvekørsel eller lignende tidsbegrænset kørsel efter tilladelse
fra politiet.
Stk. 2. Traktorer, der på vejene ud over kørsel som
nævnt i stk. 1 alene benyttes til vejarbejde på vejområder, der er begrænset
på betryggende måde ved afspærring eller afmærkning, eller anvendes til
renholdelse, snerydning og lignende, skal ikke registreres.
Godkendte traktorer
§ 75. En traktor, der tilhører ejeren eller brugeren
af en landbrugs-, gartneri- eller skovbrugsejendom, kan endvidere uden
registrering anvendes til følgende transporter, når den er godkendt dertil:
1) transport af arbejdsredskaber mellem dele af en landbrugs-, gartneri-
eller skovbrugsejendom, selv om traktoren ikke ved arbejdsredskabernes
anvendelse benyttes som træk- eller drivkraft, og
2) transport af produkter, der hidrører fra eller skal benyttes i en
landbrugs-, gartneri- eller skovbrugsvirksomhed, til og fra en sådan ejendom
og mellem dele af den. Traktoren må dog ikke anvendes til samtidig transport
af produkter fra flere virksomheder, medmindre disses ejere eller brugere
alle er medejere af traktoren. Benzindrevne traktorer må ikke anvendes ud
over en afstand af 10 km fra den pågældende ejendom til transport til
industriel brug af produkter, der hidrører fra virksomheden. Sådan transport
kan dog altid ske til nærmeste jernbanestation.
Stk. 2. For traktorer i sameje mellem ejere eller
brugere af flere ejendomme kan godkendelse efter stk. 1 ikke meddeles, hvis
samejet omfatter mere end 2 traktorer, eller hvis en af ejerne eller brugerne
foruden de traktorer, der er i sameje, ejer en eller flere andre traktorer.
Stk. 3. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om
godkendelse efter stk. 1.
Udenlandske køretøjer
§ 76. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om
benyttelse af udenlandske køretøjer her i landet, herunder om, hvornår der
indtræder dansk registreringspligt.
Kontrol af køretøjer
§ 77. Politiet kan standse et køretøj og lade det
undersøge for fejl og mangler samt kontrollere, at føreren opfylder
betingelserne for lovligt at kunne føre køretøjet. Opfylder køretøjet ikke
bestemmelserne i loven eller de bestemmelser, der er udfærdiget i medfør af
loven, kan det indkaldes til senere kontrol. Såfremt køretøjet er til fare
for færdselssikkerheden, kan dets nummerplader inddrages.
Stk. 2. Ved broer og andre særlige vejstrækninger, f.
eks. dæmninger, kan der iværksættes fast kontrol med køretøjers vægt og
størrelse.
§ 78. Et registreret eller godkendt køretøj kan
kræves fremstillet til eftersyn af, om det opfylder bestemmelserne i loven
eller de bestemmelser, der er udfærdiget i medfør af loven. Justitsministeren
kan fastsætte bestemmelser om periodisk eftersyn af vare- og lastkøretøjer,
af personbiler med mere end 8 siddepladser foruden førerens, af
udrykningskøretøjer samt af motorkøretøjer, der benyttes erhvervsmæssigt til
befordring af personer, udlejes uden fører eller benyttes til øvelseskørsel.
Stk. 2. Fremstilles et køretøj ikke efter tilsigelse,
kan dets nummerplader inddrages.
Udlejning
§ 79. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om
udlejning af motorkøretøjer uden fører.
Kapitel 12
Sikkerhedsudstyr
Sikkerhedsseler
§ 80. Såfremt en siddeplads i bil eller trehjulet
motorcykel er forsynet med sikkerhedssele, skal denne under kørslen anvendes
af den person, der benytter siddepladsen.
Stk. 2. Pligten til at anvende sikkerhedssele gælder
ikke for børn under 3 år. Børn, der er fyldt 3 år, men ikke 7 år, kan i
stedet for sikkerhedssele anvende barnestol. Der kan i kombination med
sikkerhedssele anvendes selepude.
Stk. 3. Pligten til at anvende sikkerhedssele gælder
ikke ved bakning eller under kørsel på parkeringsplads, servicestation,
værkstedsområde eller under lignende forhold.
Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte regler,
hvorefter visse personer fritages for pligten til at anvende sikkerhedssele.
Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler, der fritager for pligten
til at anvende sikkerhedssele ved særlige former for kørsel.
Stk. 5. Justitsministeren kan fastsætte regler om
anvendelse af sikkerhedsudstyr for børn under 3 år.
Stk. 6. Føreren skal påse, at passagerer, der endnu
ikke er fyldt 15 år, anvender sikkerhedsudstyr i overensstemmelse med stk.
1-5.
Styrthjelme
§ 81. Føreren af en tohjulet motorcykel eller af en
motorcykel med sidevogn og enhver passager, som er fyldt 15 år, skal under
kørslen anvende fastspændt styrthjelm. Det samme gælder en knallertkører.
Stk. 2. Føreren skal påse, at passagerer, der er fyldt
12 år, men endnu ikke 15 år, anvender fastspændt styrthjelm.
Stk. 3. Pligten til at bære styrthjelm gælder ikke
under kørsel på parkeringsplads, servicestation, værkstedsområde eller under
lignende forhold.
Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om
fritagelse for pligten til at anvende styrthjelm.
Kapitel 13
Befordring, belæsning, vægt,
dimensioner m.v.
Køretøjers belæsning
§ 82. Personer eller gods må ikke være anbragt på en
sådan måde, at føreren ikke har frit udsyn og tilstrækkelig mulighed for at
manøvrere køretøjet. Gods skal anbringes således, at den tegngivning, der
nævnes i § 32, stk. 2 og 3, eller påbudt lygte eller nummerplade ikke
skjules.
Stk. 2. Passagerer må ikke medtages i et sådant antal
eller være anbragt på en sådan måde, at der kan opstå fare for dem selv eller
andre.
Stk. 3. Gods skal være anbragt således, at det ikke kan
frembyde fare for personer eller medføre skade på ejendom. Det må endvidere
ikke kunne slæbe eller falde af på vejbanen, forårsage forstyrrende
støvdannelse eller lignende ulempe, vanskeliggøre færdslen eller volde unødig
støj.
Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om
anbringelse af last og om fastgørelse af denne samt om afmærkning af langt
eller bredt gods.
Stk. 5. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om
transport af farligt gods, herunder om tvungen ansvarsforsikring til dækning
af erstatningsansvar, der opstår i forbindelse med transport af sådant gods.
Befordring af personer
§ 83. Justitsministeren kan fastsætte
sikkerhedsbestemmelser vedrørende befordring af personer.
§ 83 a. Campingvogn må ikke benyttes til befordring
af personer.
Køretøjers bredde, længde og højde
§ 84. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om
køretøjers og vogntogs største bredde, længde og højde i såvel belæsset som
ubelæsset stand, herunder om kørsel med særlig brede, lange eller høje
køretøjer eller vogntog.
Stk. 2. Uanset de bestemmelser om største tilladte
højde, som fastsættes i medfør af stk. 1, har føreren pligt til ved kørsel
under viadukter, ledninger og lignende at sikre sig, at passagen kan
foretages uden fare eller ulempe.
Stk. 3. Justitsministeren kan for transporter, der
efter de bestemmelser, der fastsættes i medfør af stk. 1, kun kan gennemføres
efter forud indhentet tilladelse fra politiet, fastsætte bestemmelser om
betaling af gebyr for politimæssig assistance, der efter politiets skøn er
påkrævet ved sådanne transporters gennemførelse.
Vægt og akseltryk
§ 85. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om
største tilladte akseltryk og totalvægt for køretøjer i såvel belæsset som
ubelæsset stand.
Stk. 2. Politiet kan efter forhandling med vedkommende
vej- eller brobestyrelse tillade fravigelse af bestemmelser fastsat i medfør
af stk. 1 om største tilladte totalvægt eller akseltryk, såfremt den
pågældende transport ikke med rimelighed vil kunne kræves gennemført på anden
måde. Politiets tilladelse skal medbringes under kørslen.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om
betaling af gebyr for politimæssig assistance, der efter politiets skøn er
påkrævet ved gennemførelse af transporter, der kræver tilladelse efter stk.
2.
Kørsel med blokvogne
§ 86. Kørsel med blokvogn i belæsset stand må kun ske
med politiets tilladelse, der meddeles efter forhandling med vedkommende
vejbestyrelse. Tilladelse gives til en enkelt kørsel eller til kørsel på en
bestemt strækning eller inden for et bestemt område. Blokvogn må kun anvendes
til transport, som ikke med rimelighed vil kunne gennemføres på anden måde.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om
blokvognskørsel og kan fastsætte bestemmelser om betaling af gebyr for
politimæssig assistance, der efter politiets skøn er påkrævet ved
gennemførelse af sådanne transporter.
§ 86 a. (Ophævet).
Kapitel 14
Hindringer på vej
Forurening af vej m.v.
§ 87. Der må ikke på vej henkastes eller efterlades
noget, der kan være til fare eller ulempe for færdslen.
Stk. 2. Såfremt der fra køretøj tabes eller spildes
noget på vej, der kan være til fare eller ulempe for færdslen, skal dette
straks fjernes. Kan dette ikke ske, skal andre, indtil faren eller ulempen er
fjernet, ved afmærkning eller på anden lignende måde gøres opmærksom på
forholdet.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om
anbringelse af beholdere og lignende genstande på vej. Justitsministeren kan
endvidere fastsætte bestemmelser om afmærkning af vejmaterialer på vej.
Stk. 4. Politiet kan forlange privat luftledning, der
føres over vej, fjernet, såfremt den er til fare eller ulempe for færdslen.
Dyr på vej
§ 88. Ingen må lade heste, kreaturer m.v. færdes på
vej, uden at de er forsvarligt bevogtet. De må ikke tøjres således, at de kan
nå ind på vejen. Såfremt de ikke er tøjret, skal de være adskilt fra vej ved
forsvarlig indhegning.
Kapitel 15
Færdselsregulering og afmærkning m.v.
Færdselsregulering
§ 89. Politiet kan regulere færdslen på steder, hvor
det skønnes nødvendigt.
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om
andre personers adgang til at regulere færdslen.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om
tegngivning til regulering af færdslen.
§ 90. Ved vej- og broarbejde samt i tilfælde, hvor
der pludselig opstår skade på vej eller bro til fare for færdslen, kan den
vejbestyrelse eller den kommunale myndighed, som forestår arbejdet eller
fører tilsyn med vejen, eller brobestyrelsen foretage den fornødne regulering
af færdslen, herunder anvisning af omkørsel.
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om
regulering af færdslen efter stk. 1.
Udlægning af hovedveje og motortrafikveje
§ 91. Politiet træffer med samtykke fra vedkommende
vejbestyrelse bestemmelse om udlægning af hovedveje. Tilsvarende gælder med
hensyn til motortrafikveje.
Stk. 2. Såfremt der opstår uenighed mellem politi og
vejbestyrelse, afgøres sagen af justitsministeren. Afgørelser efter stk. 1
kan påklages til justitsministeren.
Færdselsindskrænkninger
§ 92. Politiet kan med samtykke fra vejbestyrelsen
eller, for så vidt angår private veje, vedkommende kommunale myndighed træffe
færdselsmæssige bestemmelser, som indvirker på vejes udnyttelse eller
indretning. Der kan bl.a. træffes bestemmelse om:
1) parkering og standsning,
2) indførelse af ubetinget vigepligt,
3) påbud om ensrettet færdsel,
4) etablering af fodgængerfelter og
5) forbud mod visse færdselsarter, herunder med henblik på etablering af
gågader.
Stk. 2. Politiet kan endvidere efter stk. 1 træffe
bestemmelse om hel eller delvis afspærring af offentlig vej, såfremt
afspærringen gennemføres ved afmærkning, ved opsætning af bomme eller på
anden tilsvarende måde.
Stk. 3. Vedrører de i stk. 1 og 2 nævnte afgørelser
stationspladser eller adgangsveje til stationer og færgelejer, skal politiet
tillige forhandle med vedkommende jernbane- eller færgeselskab.
Stk. 4. Afgørelser efter § 42, stk. 4 og 5, om lokale
hastighedsbegrænsninger træffes for hovedvejes vedkommende af
justitsministeren og i øvrigt af politiet. Afgørelsen træffes efter
forhandling med vedkommende vejbestyrelse eller, for så vidt angår private
veje, vedkommende kommunale myndighed.
Stk. 5. Såfremt der opstår uenighed mellem de
myndigheder, der nævnes i stk. 1 og 4, afgøres sagen af justitsministeren.
Klager over bestemmelser, der træffes af politiet i medfør af stk. 1, 2 og 4,
afgøres tillige af justitsministeren.
Stk. 6. Foranstaltninger af den art, der nævnes i stk.
1, 2 og 4, skal tilkendegives ved afmærkning i overensstemmelse med de
bestemmelser, der fastsættes i medfør af § 95, stk. 1 og 3, medmindre
bestemmelserne håndhæves af politiet på stedet. Såfremt en foranstaltning
efter stk. 1, nr. 1 eller 5, ikke er begrænset til en bestemt vejstrækning,
kan den dog i stedet offentliggøres i en lokal bekendtgørelse.
Parkeringsskiver
§ 93. Justitsministeren kan bestemme, at parkering af
motorkøretøjer, hvor adgangen til parkering er tidsmæssigt begrænset, kun må
ske under benyttelse af parkeringsskive. Justitsministeren fastsætter
bestemmelser om parkeringsskiver og deres benyttelse.
Tøbrudsrestriktioner
§ 94. Trafikministeren kan i tøbrudsperioder eller
under lignende særlige forhold, hvor vejene skønnes særlig udsat for
beskadigelser, midlertidigt forbyde færdsel med køretøjer, hvis faktiske
totalvægt eller akseltryk overstiger en vis grænse, eller begrænse den
tilladte kørehastighed for sådanne køretøjer.
Almindelige bestemmelser om afmærkning
§ 95. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om
udformningen og betydningen af:
1) færdselstavler,
2) afmærkning på kørebanen,
3) signalanlæg og
4) anden afmærkning eller indretning på eller ved vej til regulering af
eller til vejledning for færdslen.
Stk. 2. Færdselsreglerne kan fraviges ved afmærkning
efter stk. 1.
Stk. 3. Justitsministeren fastsætter endvidere
bestemmelser om anvendelsen af afmærkningen i stk. 1, herunder om indhentelse
af samtykke fra politiet.
Stk. 4. Justitsministeren kan bestemme, at tekniske
regler og normer vedrørende afmærkning udarbejdes i forbindelse med de af
trafikministeren fastsatte vejregler.
§ 96. Afmærkningen i § 95 tilvejebringes og bekostes
for offentlige vejes vedkommende af vejbestyrelsen, medmindre andet følger af
vejlovgivningen.
Stk. 2. Såfremt der opstår uenighed mellem politiet og
vejbestyrelsen om afmærkningen, afgøres sagen af justitsministeren. Klager
over afmærkning afgøres ligeledes af justitsministeren. Afgørelserne i 1. og
2. pkt. træffes dog af trafikministeren, såfremt sagen vedrører bestemmelser
om afmærkning, der i medfør af § 95, stk. 4, er udarbejdet i forbindelse med
vejreglerne.
Afmærkning på private veje
§ 97. Anvendelse af den afmærkning, der er nævnt i §
95, på eller ved privat vej eller bro kræver politiets godkendelse. Politiet
kan, hvor det skønnes fornødent, forlange, at sådan afmærkning tilvejebringes
og bekostes af vej- eller broejeren.
Stk. 2. Politiet kan, hvor færdselsmæssige grunde taler
herfor, kræve, at afmærkning, der ikke er i overensstemmelse med de
forskrifter, der udfærdiges i medfør af § 95, stk. 1, fjernes.
Stk. 3. Såfremt en privatperson eller institution, der
som vej- eller broejer er berettiget til at forbyde visse arter af færdsel,
ønsker at gennemføre et sådant forbud ved opsætning af bomme eller på anden
tilsvarende måde, skal politiets godkendelse forinden indhentes. Politiet kan
påbyde særlig afmærkning eller belysning af afspærringen, hvis den kan være
til fare for færdslen.
Afmærkning af vejarbejder
§ 98. Når der foretages vejarbejde, er den, som
forestår arbejdet, ansvarlig for, at det til enhver tid er forsvarligt
afmærket.
Vildledende afmærkning m.v.
§ 99. Færdselstavler, signalanlæg eller indretninger
til regulering af eller til advarsel eller vejledning for færdslen må ikke
anbringes ved offentlige veje uden for de tilfælde, der er angivet i denne
lov eller de i medfør af denne fastsatte bestemmelser.
Stk. 2. Skilte, opslag, lysindretninger og lignende må
ikke anbringes på eller i forbindelse med afmærkning efter § 95, stk. 1.
Stk. 3. Genstande af den i stk. 2 nævnte art, der kan
ses fra vej, kan af politiet forlanges fjernet, hvis de har lighed med
afmærkning efter § 95, stk. 1, eller de i øvrigt kan virke vildledende eller
være til ulempe for færdslen.
Stk. 4. Reflekterende materiale på privat område må
ikke anbringes således, at det kan tilbagekaste lyset fra køretøj på vejen.
Vejanlæg
§ 100. Afgørelse om udførelse af vejanlæg, der kan
have væsentlig betydning for færdslens sikkerhed og afvikling, herunder om
anlæg af parkeringspladser og holdepladser for busser, træffes af
vejbestyrelsen med samtykke fra politiet.
Stk. 2. Såfremt der opstår uenighed mellem de
myndigheder, der er nævnt i stk. 1, afgøres sagen af trafikministeren. Klager
vedrørende de i stk. 1 nævnte vejarbejder og anlæg afgøres ligeledes af
trafikministeren.
Kapitel 16
Erstatning og forsikring
Ansvarsgrundlaget m.v.
§ 101. Den, der er ansvarlig for et motordrevet
køretøj, skal erstatte skader, som køretøjet volder ved færdselsuheld eller
ved eksplosion eller brand, der hidrører fra brændstofanlæg i køretøjet.
Stk. 2. Erstatningen for personskade eller tab af
forsørger kan nedsættes eller bortfalde, hvis skadelidte eller afdøde
forsætligt har medvirket til skaden. Erstatningen kan endvidere nedsættes og
i særlige tilfælde bortfalde, hvis skadelidte eller afdøde ved grov
uagtsomhed har medvirket til skaden.
Stk. 3. Erstatningen for tingsskade kan nedsættes eller
bortfalde, hvis skadelidte forsætligt eller uagtsomt har medvirket til
skaden.
§ 102. Hvis et motordrevet køretøj volder skade på
anden måde end nævnt i § 101, stk. 1, skal den, der er ansvarlig for
køretøjet, betale erstatning efter lovgivningens almindelige regler.
§ 103. Personskade eller tab af forsørger, der er en
følge af sammenstød mellem motordrevne køretøjer, erstattes efter reglerne i
§ 101, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Sker der tingsskade ved sammenstød mellem
motordrevne køretøjer, afgøres det under hensyn til de foreliggende
omstændigheder, om og med hvor stort et beløb erstatning bør ydes.
§ 104. Erstatningsansvaret efter §§ 101-103 påhviler
den ejer eller bruger, der benytter køretøjet eller lader det benytte.
Stk. 2. Føreren er erstatningsansvarlig efter
lovgivningens almindelige regler.
Forsikringspligt
§ 105. Krav om erstatning for skader forvoldt af
motordrevne køretøjer skal være dækket af en forsikring i et
ansvarsforsikringsselskab, der er anerkendt af justitsministeren, jfr. dog §
109.
Stk. 2. Forsikringen skal dække personskade eller tab
af forsørger på indtil 50 mill. kr. og tingsskade på indtil 10 mill. kr. for
den ved en enkelt begivenhed forårsagede skade.
Stk. 3. De i stk. 2 nævnte beløb reguleres årligt med
samme procent, som ugelønnen for april kvartal er steget eller faldet i
forhold til april kvartal 1985. Reguleringen har virkning fra den følgende 1.
april. Ugelønnen beregnes som den af Danmarks Statistik offentliggjorte
gennemsnitlige timefortjeneste (inkl. dyrtidstillæg, men bortset fra alle
andre tillæg) for alle arbejdere inden for håndværk og industri i hele landet
i april kvartal ganget med det ugentlige antal arbejdstimer ved fuld
sædvanlig arbejdstid. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 1
million delelige kronebeløb. Justitsministeriet bekendtgør hvert år, hvilke
reguleringer der skal finde sted.
Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser
om, i hvilket omfang forsikringen skal dække skader forvoldt i udlandet.
§ 106. For motordrevne køretøjer, der skal
registreres eller godkendes, påhviler forsikringspligten ejeren eller den
person (brugeren), der har varig rådighed over køretøjet.
Stk. 2. For andre motordrevne køretøjer påhviler
forsikringspligten den, der bruger køretøjet eller lader det bruge på vej.
§ 107. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om
forsikringspligtens gennemførelse. Stk. 2. Præmier for forsikringen er
tillagt udpantningsret. Er forsikring tegnet for et større beløb end efter §
105, stk. 2, gælder denne regel hele præmien.
Stk. 3. Ved registrering m.v. af forsikringsbevis for
et motordrevet køretøj betales 7 kr. af vedkommende forsikringsselskab.
Forsikringsselskabets hæftelse og regres
§ 108. Forsikringsselskabet hæfter umiddelbart over
for skadelidte for erstatning efter § 105, stk. 1.
Stk. 2. En aftale mellem forsikringsselskabet og
forsikringstageren om, at selskabet skal have regres mod den, der efter § 104
er ansvarlig for skaden, når forsikringsbegivenheden er fremkaldt af den
ansvarlige ved uagtsomhed, har kun retsvirkning, hvis forsikringsbegivenheden
er fremkaldt ved en uagtsomhed, der kan betegnes som grov hensynsløshed.
Selvforsikrede køretøjer
§ 109. Motordrevne køretøjer, der tilhører staten
eller en kommune, er undtaget fra forsikringspligt efter § 105.
Stk. 2. Justitsministeren kan træffe tilsvarende
bestemmelse med hensyn til motordrevne køretøjer, der tilhører fremmede
stater eller internationale organisationer.
Stk. 3. Er et køretøj efter stk. 1 og 2 ikke forsikret,
hæfter den danske stat eller den kommune, der ejer køretøjet, for erstatning
i samme omfang som et forsikringsselskab, i hvilket der er tegnet
ansvarsforsikring efter § 105.
Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om
betaling af erstatning for skader, som forvoldes i udlandet af de køretøjer,
der er nævnt i stk. 1 og 2.
Sagernes behandling
§ 110. Anlægger skadelidte sag mod
forsikringsselskabet, skal selskabet tilsige enhver, der er ansvarlig efter §
104, til ethvert retsmøde med det varsel, som efter retsplejelovens § 175
gælder for vidner i borgerlige sager. Tilsigelsen skal indeholde oplysning om
reglerne i stk. 2.
Stk. 2. Enhver, der tilsiges efter stk. 1, kan ved at
fremsætte begæring herom til retsbogen indtræde som part i sagen. Indtræder
han ikke, er afgørelsen af erstatningsspørgsmålet ved dom eller forlig
bindende for ham.
§ 111. Hvis der rejses tiltale for en
skadeforvoldende lovovertrædelse, der kan medføre erstatningsansvar efter
dette kapitel, skal der gives den eller de skadelidte lejlighed til at påstå
erstatning. Hvis der ikke opnås forlig om erstatningen, skal
erstatningspåstandene påkendes under sagen, selv om straf ikke pålægges
tiltalte.
Stk. 2. I særlige tilfælde, hvor erstatningskravet
angår materiel skade og er af indviklet beskaffenhed, kan retten dog, efter
at forlig forgæves er prøvet, nægte kravets forfølgning under straffesagen.
§ 112. Påkendelse af erstatningsspørgsmålet kan ske
før eller efter afgørelsen af spørgsmålet om straf.
Stk. 2. Det forsikringsselskab, i hvilket der er tegnet
ansvarsforsikring for det køretøj, som tiltalte benyttede, eller den, der
efter § 109, stk. 3, hæfter for den skete skade, anses for
erstatningsspørgsmålets vedkommende som part i sagen og skal tilsiges til
ethvert retsmøde med det varsel, som efter retsplejelovens § 175 gælder for
vidner i straffesager.
Stk. 3. Påhviler der efter § 104 andre end tiltalte
erstatningsansvar, skal tillige disse tilsiges til ethvert retsmøde med det i
stk. 2 nævnte varsel. Bestemmelserne i § 110, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2,
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Når erstatningsspørgsmålet påkendes under
sagen, kan retten i overensstemmelse med reglerne i retsplejelovens kapitel
30 pålægge rettergangsbøder og sagsomkostninger.
§ 113. Ankes en straffesag, under hvilken
erstatningsspørgsmålet er blevet påkendt, anses enhver, der for
erstatningsspørgsmålets vedkommende har været part i den indankede sag,
tillige som part under anken, hvis erstatningsspørgsmålet tages under
påkendelse.
Stk. 2. Den i retsplejelovens § 996 nævnte adgang til
at anke i den borgerlige retsplejes former står åben for enhver, der, for så
vidt angår erstatningsspørgsmålet, har været part i sagen.
Stk. 3. Med hensyn til anke betragtes en særskilt
påkendelse af straffe- eller erstatningspåstanden som en selvstændig dom.
Stk. 4. Retsplejelovens § 995, stk. 4, finder ikke
anvendelse i de sager, der er nævnt i § 111.
§ 114. (Ophævet).
§ 115. Hvis spørgsmålet om straf for en
skadeforvoldende lovovertrædelse, der kan medføre erstatningsansvar efter
dette kapitel, er afgjort ved udenretligt bødeforelæg, skal politiet efter
anmodning fra en skadelidt indbringe erstatningsspørgsmålet for den ret, for
hvilken der ellers ville være blevet rejst tiltale. Erstatningsspørgsmålet
behandles herefter, som om der var rejst tiltale i sagen. § 111, stk. 2, §
112, stk. 2-4, og § 113, stk. 2 og 4, finder tilsvarende anvendelse. Politiet
skal underrette de skadelidte om deres adgang til at forlange
erstatningsspørgsmålet indbragt for retten.
Ansvar efter lov om fragtaftaler ved
international vejtransport
§ 116. Reglerne i dette kapitel finder ikke
anvendelse på en fragtførers ansvar, hvis dette er omfattet af lov om
fragtaftaler ved international vejtransport.
Kapitel 17
Straf, afgifter m.v.
Straf
§ 117. Spirituskørsel med motorkøretøj, traktor eller
motorredskab straffes med bøde. Har alkoholkoncentrationen i blodet under
eller efter kørslen oversteget 2,00 promille, er straffen hæfte eller fængsel
indtil 1 år.
Stk. 2. Straffen efter stk. 1, 1. pkt., kan stige til
hæfte eller fængsel indtil 1 år, hvis føreren
1) tidligere er dømt for spiritus- eller promillekørsel,
2) findes skyldig i flere tilfælde af spiritus- eller promillekørsel
eller
3) under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden har
voldt skade på person eller ting eller fremkaldt fare herfor.
Stk. 3. Promillekørsel straffes med bøde. Det samme
gælder spirituskørsel med knallert. Er den skyldige tidligere dømt for
spiritus- eller promillekørsel, kan straffen dog stige til hæfte eller
fængsel indtil 1 år.
Stk. 4. Overtrædelse af § 9, stk. 1, § 54, stk. 1, §
56, stk. 1, og § 62, stk. 1, straffes med bøde eller under skærpende
omstændigheder med hæfte eller fængsel indtil 1 år.
Stk. 5. Den, som fører motordrevet køretøj, hvortil der
kræves kørekort, til trods for at retten til at være eller blive fører af
sådant køretøj er frakendt den pågældende ubetinget, straffes med bøde. I
gentagelsestilfælde kan straffen stige til hæfte eller fængsel indtil 1 år.
§ 118. Med bøde straffes den, der:
1) overtræder § 3, stk. 1 og 2, §§ 4-8, § 9, stk. 2, § 10, § 12, §§
14-52, § 54, stk. 2-4, § 60, stk. 5, § 62, stk. 2 og 3, §§ 63-65, § 67, § 70,
stk. 1 og 2, § 72, §§ 74-75, §§ 80-82, § 83 a, § 84, stk. 2, §§ 86-88, §§
97-99 og § 105,
2) tilsidesætter vilkår for en tilladelse i henhold til loven eller i
henhold til forskrifter udstedt i medfør af loven eller
3) undlader at efterkomme forbud eller påbud, der er meddelt i henhold
til loven eller i henhold til forskrifter udstedt i medfør af loven.
Stk. 2. Ved fastsættelsen af bøder for overtrædelse af
§ 4, stk. 1, § 5, § 14, stk. 1 og 2, § 15, stk. 1-4, § 16, § 17, stk. 1, §§
18-29, §§ 31-36, § 37, stk. 4, § 41, §§ 44-49, § 50, stk. 2 og 3, §§ 51 og
52, § 54, stk. 2-4, § 62, stk. 3, § 63, stk. 1 og 2, § 64, § 67, § 70, stk. 1
og 2, §§ 80-82, § 83 a, § 84, stk. 2, og §§ 87 og 88 udmåles en skærpet bøde.
Stk. 3. Ved fastsættelsen af bøder for overtrædelse af
§§ 42 og 43 skal der tages hensyn til den generelle risikoforøgelse, som den
pågældende hastighedsovertrædelse medfører. Ved hastighedsovertrædelser på
motorveje med en hastighedsgrænse på 100 km i timen eller derover udmåles en
skærpet bøde. Ved hastighedsovertrædelser begået ved kørsel med lastbiler,
hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg, eller vogntog bestående af
sådanne lastbiler og registreringspligtige påhængskøretøjer udmåles ligeledes
en skærpet bøde.
Stk. 4. Overtrædelse af de i § 121, stk. 1, nr. 1-8,
nævnte bestemmelser og forbud straffes dog kun, såfremt standsningen eller
parkeringen har været til fare for andre eller unødigt voldt ulempe for
færdslen.
Stk. 5. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven,
kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifterne.
Stk. 6. For overtrædelse af forskrifter, der er udstedt
efter § 85, stk. 1, kan der pålægges ejeren eller brugeren af køretøjet
bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller
uagtsom. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.
Stk. 7. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab,
andelsselskab eller lignende, kan bødeansvar pålægges selskabet som sådant.
Sagernes behandling
§ 119. Sager, hvor der bliver spørgsmål om højere
straf end bøde eller hæfte eller om anvendelse af straffelovens §§ 68, 69, 70
eller 73, behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 80. Endvidere
behandles sager, hvor der bliver spørgsmål om ubetinget frakendelse af
førerretten, efter reglerne i retsplejelovens kapitel 80, medmindre sagen kan
afgøres med vedtagelse efter § 119 a. Andre sager behandles efter reglerne i
retsplejelovens kapitel 81 eller § 119 a. Såfremt sagen behandles efter
reglerne i retsplejelovens kapitel 81, og der bliver spørgsmål om betinget
frakendelse af førerretten, finder retsplejelovens § 934, stk. 1, ikke
anvendelse.
Stk. 2. Domsmænd medvirker, jf. dog stk. 3, i sager,
1) hvor der bliver spørgsmål om højere straf end bøde,
2) hvor der bliver spørgsmål om ubetinget frakendelse af førerretten, og
3) i sager, som i øvrigt skønnes at være af særlig indgribende betydning
for tiltalte eller af særlig offentlig interesse.
Stk. 3. Domsmænd medvirker ikke i sager, der
1) fremmes efter retsplejelovens § 925 eller § 935, stk. 1,
2) vedrører overtrædelse af § 117, stk. 5, eller
3) vedrører overtrædelse af § 53, medmindre der er spørgsmål både om
højere straf end bøde og om anvendelse af færdselslovens § 117, stk. 2, nr.
3, og i ankesager at anken omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes
skyld.
Stk. 4. Offentlig forsvarer beskikkes efter reglerne i
retsplejelovens §§ 731 og 732. Såfremt tiltalte fremsætter begæring herom,
beskikkes i byretten tillige offentlig forsvarer
1) i sager, hvor der bliver spørgsmål om betinget frakendelse af
førerretten og
2) i sager om overtrædelse af § 53, hvor der ikke bliver spørgsmål om
højere straf end bøde.
Tiltalte skal vejledes om adgangen til forsvarerbeskikkelse.
§ 119 a. Såfremt en sag om spiritus- eller
promillekørsel ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, kan
anklagemyndigheden i stedet for at indlevere anklageskrift til retten
tilkendegive sigtede, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt
han erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for
en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i
tilkendegivelsen angivet bøde samt vedtager betinget eller ubetinget
frakendelse af førerretten i et i tilkendegivelsen nærmere angivet tidsrum.
Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte
tilkendegivelse finder bestemmelsen i retsplejelovens § 831, stk. 1, nr. 2 og
3, om indholdet af anklageskrift tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Sager om spiritus- og promillekørsel, hvori der
ikke opstår spørgsmål om anvendelse af højere straf end bøde, kan, når retten
ikke finder grund til at betvivle tiltaltes skyld, afgøres ved, at den
tiltalte i retten vedtager at erlægge en nærmere bestemt bøde og vedtager
frakendelse af førerretten i et nærmere angivet tidsrum.
Stk. 4. Vedtagelser efter stk. 1 og 3 har med hensyn
til fuldbyrdelse og gentagelsesvirkning samme virkning som en dom.
§ 119 b. I forbindelse med tilkendegivelser efter §
119 a, stk. 1, skal politiet vejlede den sigtede om, at han, inden han tager
stilling til spørgsmålet om vedtagelse, kan få bistand af en offentlig
forsvarer, jfr. § 733, stk. 1, i lov om rettens pleje. Justitsministeren
fastsætter efter forhandling med Advokatrådet takster for forsvarerens
vederlag i de pågældende sager.
Tilbageholdelse af køretøjer
§ 120. Er såvel føreren som det motordrevne køretøj,
med hvilket overtrædelsen er begået, hjemmehørende i udlandet, kan køretøjet
tilbageholdes af politiet, indtil forskyldte bøder, standsnings- og
parkeringsafgifter, sagsomkostninger, erstatningsbeløb eller præmier for
lovpligtig ansvarsforsikring er betalt, eller der er stillet sikkerhed for
betalingen. Er beløbet ikke betalt inden 2 måneder efter sagens endelige
afgørelse, kan der søges fyldestgørelse i køretøjet.
Stk. 2. Med hensyn til iværksættelse af
tilbageholdelsen efter stk. 1 finder reglerne i retsplejelovens §§ 782 og 783
om beslaglæggelse af ting, der findes at burde konfiskeres, tilsvarende
anvendelse. Tilbageholdelsen kan kun ske, for så vidt den findes påkrævet for
at sikre betaling af de nævnte beløb. Var føreren uberettiget i besiddelse af
køretøjet, kan tilbageholdelse ikke ske.
Stk. 3. Reglen i stk. 1 finder bortset fra forskyldte
standsnings- og parkeringsafgifter ikke anvendelse med hensyn til førere, der
er hjemmehørende i Finland, Island, Norge eller Sverige.
Standsnings- og parkeringsafgifter
§ 121. Politiet kan pålægge en afgift for
overtrædelse af:
1) § 28, stk. 2, 1. pkt.,
2) § 28, stk. 3, for så vidt angår standsning eller parkering på
cykelsti, gangsti, midterrabat og helleanlæg samt standsning eller parkering
med hele køretøjet på fortov,
3) § 29, stk. 1, nr. 1, 2, 3, 5, 7, 8, 9 og 10, og stk. 2,
4) § 29, stk. 3, nr. 1, nr. 2 for så vidt angår parkering ud for ind- og
udkørsel til og fra ejendom og nr. 3,
5) standsnings- eller parkeringsforbud, der angives ved afmærkning,
6) de bestemmelser om parkering i opholds- og legeområder, der udfærdiges
i medfør af § 40,
7) standsnings- eller parkeringsforbud, der fastsættes efter § 92, selv
om forbuddet ikke angives ved afmærkning,
8) andre bestemmelser om standsning eller parkering, der fastsættes i
medfør af §§ 92 og 93, og
9) de bestemmelser om benyttelse af parkometre, parkeringsautomater eller
lignende, der udfærdiges i medfør af § 107, stk. 2, i lov om offentlige veje.
Stk. 2. Afgørelse om pålæggelse af afgift kan ikke
indbringes for højere administrativ myndighed. Afgiften tilfalder
statskassen.
Stk. 3. Afgiften pålægges ved en skriftlig meddelelse,
der anbringes på køretøjet eller overgives til føreren.
Stk. 4. Afgiften påhviler den, der har foretaget den
uretmæssige standsning eller parkering. Betales afgiften ikke inden den
fastsatte frist, hæfter tillige ejeren (brugeren) for betalingen, medmindre
det godtgøres, at føreren uberettiget var i besiddelse af køretøjet. Afgiften
kan inddrives ved udpantning.
Stk. 5. Afgiften udgør 400 kr.
Parkeringskontrollører
§ 122. Justitsministeren kan bestemme, at det inden
for bestemte områder overdrages særlige parkeringskontrollører, der ansættes
under politiet, helt eller delvis at varetage kontrollen med overholdelse af
de bestemmelser, der nævnes i § 121, stk. 1. Justitsministeren fastsætter
nærmere regler om parkeringskontrollørernes virksomhed.
§ 122 a. Justitsministeren kan bestemme, at
kontrollen med overholdelsen af de bestemmelser, der nævnes i § 121, stk. 1,
helt eller delvis overlades til kommunalbestyrelsen. Justitsministeren
fastsætter nærmere regler om den kommunale parkeringskontrols virksomhed.
Stk. 2. Parkeringsafgift pålagt i medfør af stk. 1 for
en overtrædelse, der i den pågældende kommune alene kontrolleres af
kommunalbestyrelsen, tilfalder kommunen. Anden parkeringsafgift tilfalder
statskassen. Reglerne i § 121, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3-5, finder
tilsvarende anvendelse.
Politiets fjernelse og salg af køretøjer
§ 123. Politiet kan foranledige de nedenfor under nr.
1-3 nævnte køretøjer fjernet, såfremt de henstår på et af færdselsloven
omfattet område:
1) køretøj, der er henstillet i strid med gældende bestemmelser om
standsning eller parkering,
2) havareret eller i øvrigt defekt køretøj og
3) registreringspligtigt køretøj, der henstår uden nummerplader.
Stk. 2. Køretøjet bringes til den af politiet anviste
opbevaringsplads, medmindre føreren eller ejeren (brugeren) er til stede og
straks fjerner køretøjet eller anviser anden opbevaringsplads. De af politiet
afholdte udgifter til transport og opbevaring påhviler føreren. Er føreren
ukendt, eller betaler han ikke efter påkrav, hæfter tillige ejeren (brugeren)
for betalingen, medmindre det godtgøres, at føreren uberettiget var i
besiddelse af køretøjet. Beløbet kan inddrives ved udpantning.
Stk. 3. Det påhviler politiet at underrette ejeren af
et køretøj, der er fjernet og anbragt efter politiets anvisning, om, hvornår
køretøjet er fjernet, og hvor det opbevares. Underretningen skal tillige
indeholde en tilkendegivelse om, at køretøjet, såfremt det ikke afhentes
inden udløbet af en fastsat frist, vil blive bortsolgt i overensstemmelse med
stk. 4. Kan underretning af ejeren ikke finde sted, fordi han er ukendt, kan
bortsalg ske 14 dage efter, at køretøjet er blevet fjernet af politiet.
Stk. 4. Politiet er efter udløbet af den i henhold til
stk. 3 fastsatte frist berettiget til at sælge køretøjet ved offentlig
auktion eller, hvis dette skønnes at ville indbringe et større beløb, til
ophugning. Et eventuelt overskud tilfalder statskassen, dog at ejeren i 1 år
fra salgsdatoen har krav på udbetaling af dette med fradrag af de med
transporten, opbevaringen og salget forbundne udgifter.
Stk. 5. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler
om fremgangsmåden ved indbringelse af køretøjer, forkyndelse af den i stk. 3
nævnte meddelelse til ejeren, betaling for opbevaring af køretøjer og om salg
af disse.
§ 124. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser
om, at køretøjer, der uden at være omfattet af § 123, stk. 1, er i politiets
eller bilinspektionens varetægt, kan sælges i overensstemmelse med
bestemmelserne i § 123, stk. 3 og 4.
Kapitel 17a
Betalingsbestemmelser
Køreprøver, kørekort m.v.
§ 124 a. For afholdelse af køreprøve betales 450 kr.
Afholdes teoriprøve til erhvervsmæssig personbefordring samtidig med
teoriprøve til stor lastbil og bus, betales 450 kr. for hver af prøverne.
Stk. 2. For køreprøver til motorcykel med sidevogn og
almindelig bil med stort påhængskøretøj betales 200 kr.
Stk. 3. For orienterende køreprøver betales 450 kr. For
første orienterende køreprøve betales dog ikke, medmindre prøven aflægges i
medfør af § 60, stk. 2 eller stk. 3.
§ 124 b. Udebliver en ansøger fra en berammet
teoretisk eller praktisk køreprøve uden at have meddelt forfald senest kl.
12.00 tre hverdage før prøven, eller bestås en del af prøven ikke, skal der,
før ny prøve berammes, ske fornyet betaling, medmindre forfaldet skyldes
ansøgerens eller kørelærerens dokumenterede sygdom.
§ 124 c. I følgende tilfælde betales 200 kr.:
1) for ombytning af udenlandsk kørekort til dansk kørekort,
2) for udstedelse af duplikatkørekort i anledning af, at det oprindelige
kørekort er bortkommet eller beskadiget,
3) for udstedelse af duplikatkørekort i anledning af, at
kørekortindehaveren ønsker ændringer anført i kørekortet,
4) for fornyelse af kørekort med kørelærergodkendelse og
5) for fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring, jf. dog
stk. 5.
Stk. 2. For udstedelse af midlertidigt
erstatningskørekort til kørsel i udlandet betales 150 kr.
Stk. 3. For fornyelse af kørekort for ansøgere, der er
fyldt 70 år, betales 30 kr.
Stk. 4. Fornyelse af kørekort, der er tidsbegrænset som
følge af helbredsmæssige forhold, sker uden betaling for ansøgere, der ikke
er fyldt 70 år.
Stk. 5. For fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig
personbefordring, der på grund af helbredsmæssige forhold er tidsbegrænset,
betales 100 kr.
Stk. 6. For udstedelse af internationalt kørekort
betales 25 kr.
§ 124 d. For udstedelse af knallertbevis betales 100
kr.
§ 124 e. For afholdelse af kørelærerprøve betales 250
kr. for hver kategori. Såfremt der aflægges prøve til almindelig bil samtidig
med prøve til motorcykel, betales dog 400 kr.
Stk. 2. Betalingen omfatter både den skriftlige og den
mundtlige prøve. Udebliver en ansøger fra en berammet prøve uden at have
meddelt forfald senest kl. 12.00 dagen før, eller bestås en del af prøven
ikke, skal der, før ny prøve afholdes, ske fornyet betaling. Dette gælder,
både når den skriftlige prøve ikke bestås, og når den er bestået, samt når
ansøgeren udebliver fra en af disse prøver.
Godkendelse af køretøjers indretning og udstyr
§ 124 f. For standardtypegodkendelse af biler betales
2.000 kr. For standardtypegodkendelse af andre køretøjer betales 1.500 kr.,
for knallerter og motorcykler dog henholdsvis 900 kr. og 1.000 kr.
Stk. 2. For typegodkendelse af biler med flere end 2
aksler betales 2.500 kr. For typegodkendelse af biler med 2 aksler,
påhængsvogne med tilladt totalvægt over 3.500 kg og sættevogne betales 2.000
kr. For typegodkendelse af påhængsvogne med tilladt totalvægt indtil 3.500 kg
betales 1.500 kr.
Stk. 3. For udstedelse af godkendelseserklæring for bil
med flere end 2 aksler betales 500 kr. For udstedelse af
godkendelseserklæring for bil med 2 aksler samt andet køretøj betales 400
kr., for påhængsvogn med tilladt totalvægt indtil 3.500 kg samt campingvogn
dog 300 kr.
Stk. 4. For udstedelse af indtil 10
godkendelseserklæringer for ens køretøjer, hvorom ansøgning indgives
samtidig, betales dog for biler med flere end 2 aksler samlet 2.500 kr. For
biler med 2 aksler, påhængsvogne med tilladt totalvægt over 3.500 kg og
sættevogne betales samlet 2.000 kr. For påhængsvogne med tilladt totalvægt
indtil 3.500 kg og campingvogne betales samlet 1.500 kr.
Stk. 5. For tillæg til standardtypegodkendelse eller
typegodkendelse betales der ikke.
§ 124 g. Kontrolsyn af køretøjer, der er registreret
uden syn på grundlag af typeattest, foretages uden betaling. For andre syn,
herunder periodiske syn, syn i medfør af § 78, stk. 1, 1. pkt., syn af
køretøjer til øvelseskørsel og frivillige syn, betales.
1) 500 kr. for biler, påhængsvogne og sættevogne hertil med en
typegodkendt totalvægt på over 3.500 kg, for motorredskaber, for personbiler
til mere end 9 personer, føreren medregnet, samt for blokvogne,
2) 350 kr. for traktorer og påhængsredskaber samt for andre biler,
påhængsvogne og sættevogne end de under nr. 1 nævnte og
3) 200 kr. for motorcykler.
Stk. 2. I det tilfælde, hvor det enten under et
periodisk syn eller under et syn i medfør af § 78, stk. 1, 1.pkt.,
konstateres, at der er foretaget syns- og registreringspligtige ændringer,
som ikke er anmeldt til registrering, og køretøjet derfor henvises til syn og
registrering, skal der ikke betales for det syn, som køretøjet henvises til.
§ 124 h. For udstedelse af et internationalt
kørecertifikat betales 100 kr.
§ 124 i. For udstedelse af godkendelse af køretøjers
indretning og udstyr i henhold til ECE-regulativer eller EF-direktiver (E-
eller e-godkendelse) betales 2.500 kr. For samtidig udstedelse af E- og
e-godkendelse betales 3.500 kr. For udstedelse af tillæg til E- eller
e-godkendelse betales 1.000 kr.
Nummerplader m.v.
§ 124 j. For nummerplader, herunder
grænsenummerplader, ønskenummerplader samt prøveskilte, betales 800 kr. for
et sæt og 400 kr. for en enkelt plade. Nummerplader udleveres dog uden
betaling til politiets køretøjer.
Stk. 2. For nordiske grænsenummerplader betales 150 kr.
for et sæt og 75 kr. for en enkelt plade.
Stk. 3. For CD-skilte betales 25 kr. pr. stk.
§ 124 k. For retten til ønskenummerplader betales ud
over det i § 124 j anførte beløb 6.200 kr., jf. dog § 73 a, stk. 2.
Stk. 2. For registrering af overførsel af
ønskenummerplader fra et køretøj til et andet i medfør af de i henhold til §
73 a fastsatte forskrifter betales 300 kr.
§ 124 l. For tilladelse til kørsel på danske
grænsenummerplader betales ud over det i § 124 j anførte beløb 250 kr.
§ 124 m. For registrering af anmeldelse om ejerskifte
(brugerskifte), der finder sted uden afmelding af køretøjet, betales 300 kr.
Stk. 2. Der skal ikke ske betaling i følgende tilfælde:
1) når der sker ejerskifte (brugerskifte) mellem ægtefæller,
2) når en ægtefælle efter den anden ægtefælles død eller i tilfælde af
skilsmisse eller separation overtager et køretøj, der er registreret i den
anden ægtefælles navn,
3) når en person overtager et køretøj, der er registreret i en samboendes
navn, såfremt den fælles bopæl har bestået de sidste fem år,
4) når en person ved dødsfald overtager et køretøj, der er registreret i
afdødes navn, såfremt vedkommende har haft fælles bopæl med afdøde de sidste
to år før dødsfaldet, eller
5) når en person ved ophævelse af fælles bopæl overtager et køretøj, der
er registreret i en samboendes navn, såfremt den fælles bopæl har bestået de
sidste fem år før samlivsophævelsen.
§ 124 n. For udstedelse af genpart af
registreringsattest, koblingsattest og supplerende attest betales 50 kr.
Genparter til offentlig brug udstedes uden betaling.
§ 124 o. For benyttelsen af faste prøveskilte betales
750 kr. årligt for et sæt prøveskilte til bil og 125 kr. årligt for et
prøveskilt til motorcykel.
Stk. 2. Reglerne om fritagelse for og tilbagebetaling
af vægtafgift af motorkøretøjer finder tilsvarende anvendelse på betaling for
prøveskilte.
§ 124 p. For benyttelse af løse prøveskilte betales
15 kr. pr. døgn for et sæt prøveskilte eller et prøveskilt til motorcykel.
For overskydende tid ud over 1 time betales som for 1 døgn.
Opkrævning m.v. af betaling
§ 124 q. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser
om betalinger efter denne lov.
Kapitel 18
Frakendelse af førerret
Spirituskørsel
§ 125. Retten til at føre motordrevet køretøj,
hvortil der kræves kørekort, skal frakendes føreren af et sådant køretøj,
hvis han har gjort sig skyldig i spirituskørsel.
Stk. 2. Frakendelsen sker ubetinget. Under særlig
formildende omstændigheder kan frakendelse dog ske betinget.
Andre overtrædelser
§ 126. Retten til at føre de i § 125 nævnte køretøjer
skal endvidere frakendes føreren af et sådant køretøj, såfremt han:
1) under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden har
voldt skade på person eller ting eller fremkaldt fare herfor,
2) har gjort sig skyldig i promillekørsel, eller
3) frakendelse findes begrundet ved beskaffenheden af den begåede
forseelse, og hvad der i øvrigt foreligger oplyst om tiltaltes forhold som
fører af motordrevet køretøj.
Stk. 2. Frakendelsen sker betinget, medmindre føreren:
1) forsætlig har voldt skade på andres person eller ting, forsætlig har
fremkaldt nærliggende fare herfor eller i øvrigt har ført motordrevet køretøj
på særlig hensynsløs måde,
2) ved forskellige lejligheder har gjort sig skyldig i forhold, der hver
for sig er omfattet af stk. 1, nr. 1 eller 2,
3) tidligere er frakendt førerretten betinget, og det nye forhold er
begået i prøvetiden, eller
4) tidligere er frakendt førerretten ubetinget, og det nye forhold er
begået inden 5 år efter udløbet af frakendelsestiden.
Stk. 3. Under særlig formildende omstændigheder kan der
ske betinget frakendelse i tilfælde, hvor frakendelse efter stk. 2 ellers
skulle ske ubetinget.
Frakendelsestiden
§ 127. Ubetinget frakendelse sker for et tidsrum af
mellem 6 måneder og 10 år eller for bestandig. Ubetinget frakendelse for
spirituskørsel, hvor alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter
kørslen har oversteget 2,00 promille, sker dog for et tidsrum af mindst 2 år
og 6 måneder.
Betinget frakendelse
§ 128. Betinget frakendelse sker på vilkår, at den
pågældende i en prøvetid på 3 år fra endelig dom ikke fører motordrevet
køretøj under sådanne omstændigheder, at førerretten skal frakendes ham. Ved
betinget frakendelse udsættes fastsættelsen af frakendelsestiden. Under
særlige omstændigheder kan der fastsættes en prøvetid på indtil 5 år for den
betingede frakendelse.
§ 129. Begår den dømte i prøvetiden et nyt forhold,
der medfører frakendelse af førerretten, fastsætter retten en fælles
frakendelse for dette forhold og den tidligere pådømte lovovertrædelse.
Inddragelse af førerretten under sagen
§ 130. Skønner politiet, at betingelserne for
ubetinget frakendelse af førerretten foreligger, kan det midlertidigt
inddrage førerretten. Politiet skal i forbindelse hermed vejlede føreren om
prøvelsesretten, jfr. stk. 2.
Stk. 2. Den, hvis førerret er midlertidigt inddraget,
kan forlange inddragelsen prøvet af retten. Retten træffer ved kendelse
afgørelse om inddragelsen.
Stk. 3. Det tidsrum, hvori førerretten har været
inddraget, fradrages i frakendelsestiden.
Virkningen af anke m.v.
§ 131. Anke af en dom, hvorved der er sket ubetinget
frakendelse, efter at førerretten har været inddraget i medfør af § 130, har
ikke opsættende virkning for dommens bestemmelse om frakendelse, medmindre
andet bestemmes af underretten ved kendelse. I andre tilfælde kan underretten
på begæring af anklagemyndigheden ved kendelse bestemme, at anke ikke skal
have opsættende virkning.
Stk. 2. Afsiges der i en sag, hvori førerretten er
inddraget efter § 130, frifindende dom med hensyn til spørgsmålet om
frakendelse, eller sker frakendelsen betinget, skal kørekortet udleveres,
selv om dommen ankes.
Generhvervelse af førerret inden
frakendelsestidens udløb
§ 132. Er retten til at føre motordrevet køretøj i
henhold til denne eller nogen tidligere lov frakendt nogen for længere tid
end 3 år, kan spørgsmålet om generhvervelse af retten inden
frakendelsestidens udløb indbringes for domstolene. Indbringelsen sker efter
reglerne i straffelovens § 78, stk. 3, og kan tidligst finde sted, når der er
forløbet 3 år af frakendelsestiden. Retten kan kun gengives, når ganske
særlige omstændigheder foreligger. Har retten til at være fører tidligere
været frakendt vedkommende ubetinget, kan gengivelse af førerretten inden
frakendelsestidens udløb kun ske rent undtagelsesvis og tidligst, når der er
forløbet 6 år af frakendelsestiden.
Stk. 2. Er førerretten som følge af spiritus- eller
promillekørsel frakendt for 3 år eller derover, kan spørgsmålet om
generhvervelse dog indbringes for domstolene, når halvdelen af
frakendelsestiden er forløbet. I disse tilfælde kan førerretten gengives,
såfremt den pågældende i mindst 1 1/2 år forud for sagens indbringelse for
retten har overholdt en kontrolleret behandling mod misbrug af alkohol.
Erstatning for inddragelse eller
frakendelse af førerret
§ 133. Reglerne i kapitel 93a i lov om rettens pleje
finder anvendelse på krav om erstatning for frakendelse eller inddragelse af
førerretten i anledning af strafforfølgning.
Kapitel 18 a
Konfiskation
§ 133 a. Ved særlig grove eller gentagne
overtrædelser af færdselsloven kan der ske konfiskation af det ved
overtrædelsen anvendte motorkøretøj, såfremt det må anses for påkrævet for at
forebygge yderligere overtrædelser af færdselsloven, og såfremt
konfiskationen ikke er urimelig.
Stk. 2. I øvrigt gælder borgerlig straffelovs regler om
konfiskation.
Kapitel 19
Handlinger foretaget i udlandet
§ 134. Lovens bestemmelser om straf og frakendelse af
førerretten finder med de begrænsninger, der følger af straffelovens §§ 7,
10, 10 a og 10 b, også anvendelse på handlinger foretaget i udlandet.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende
anvendelse over for den, der uden at overtræde nogen dansk forskrift, i
Finland, Island, Norge eller Sverige handler i strid med de der gældende
regler vedrørende:
1) kørsel med motordrevet køretøj, uden at der som foreskrevet er tegnet
ansvarsforsikring til dækning af erstatningskrav for skade forvoldt ved brug
af køretøjet,
2) pligt for trafikanter til at efterkomme færdselsanvisninger givet af
politiet,
3) køretøjers hastighed,
4) køretøjers plads på vejen, færdselsretning, møde med eller overhaling
af andre køretøjer, svingning, vending samt kørsel over jernbaneoverkørsler,
5) vigepligt,
6) pligt til at give fri passage for udrykningskøretøjer,
7) pligt til at efterkomme anvisninger, der gives ved færdselstavler,
signaler eller afmærkning på kørebane eller cykelsti,
8) køretøjers standsning og parkering,
9) forbud mod benyttelse af køretøjer eller kategorier af køretøjer på
visse veje, f. eks. på grund af køretøjernes vægt og dimensioner,
10) sikkerhedsanordninger for køretøjer og last,
11) afmærkning af køretøjer og last,
12) køretøjers lysanordninger og brugen af lys,
13) køretøjers last og lasteevne,
14) køretøjers registrering og deres forsyning med nummerplade og
nationalitetsmærke eller
15) kørsel uden kørekort.
Stk. 3. Justitsministeren kan bestemme, at stk. 2 skal
finde anvendelse med hensyn til overtrædelser begået i andre stater end de
nævnte.
Stk. 4. § 118, stk. 2, gælder ikke for de i stk. 1-3
nævnte sager.
Kapitel 20
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
for lovens regler om spirituspåvirkning m.v.
og om frakendelse af førerretten
Ikrafttræden
§ 135. §§ 53-55, § 60, stk. 2-5, § 64, stk. 1 og 4, §
117, stk. 1, 2 og 4, § 119, kapitel 18 og §§ 135-138 træder i kraft den 1.
juli 1976.
Stk. 2. Det samme gælder følgende bestemmelser i det
omfang, de kan anvendes i forbindelse med de i stk. 1 nævnte regler: § 1, §
2, nr. 2, 6, 12, 13, 14 og 24, § 117, stk. 3, § 118, stk. 1, nr. 1, og stk.
3, § 134, stk. 1-3, og § 143.
Stk. 3. Fra samme tidspunkt ophæves §§ 15, 16 og 18 a,
§ 20, stk. 1 og 3, § 54, stk. 2, § 69, stk. 2, 4 og 5, og §§ 70-70 h i
færdselsloven af 1955, jfr. lovbekendtgørelse nr. 123 af 9. marts 1973, som
ændret senest ved lov nr. 270 af 26. juni 1975.
Regler, som også gælder i forbindelse med
overtrædelser af færdselsloven af 1955
§ 136. § 64, stk. 1, § 119 og kapitel 18 i denne lov
gælder også i forbindelse med overtrædelser af færdselsloven af 1955, jfr.
lovbekendtgørelse nr. 123 af 9. marts 1973, som ændret senest ved § 135, stk.
3, og i forbindelse med overtrædelser af de i medfør af færdselsloven af 1955
givne bestemmelser.
Overgangsregler
§ 137. Spørgsmål om frakendelse af førerretten i
anledning af forhold, som er begået, men ikke endeligt påkendt den 1. juli
1976, afgøres alene efter reglerne i denne lov.
Stk. 2. Skal førerretten i anledning af et sådant
forhold frakendes efter § 126, stk. 1, nr. 1 eller 3, gælder § 126, stk. 2,
nr. 4, dog ikke for så vidt angår tidligere frakendelser, der er sket i
forbindelse med overtrædelse af færdselslovens § 16, stk. 1.
Stk. 3. Sager om frakendelse af førerretten i anledning
af forhold, som er begået inden lovens ikrafttræden, behandles efter § 119,
såfremt sagen ikke er domsforhandlet i første instans inden dette tidspunkt.
§ 138. Betingede og ubetingede frakendelser af
førerretten efter de hidtil gældende regler bevarer deres gyldighed og har
retsvirkninger efter denne lov, jfr. dog stk. 2-5.
Stk. 2. For personer, som efter de hidtil gældende
regler om frakendelse i forbindelse med overtrædelse af færdselslovens § 16,
stk. 1, er frakendt førerretten for et kortere tidsrum end 2 år, og som ved
dommen kun blev straffet med bøde, bortfalder fuldbyrdelsen af dommens
bestemmelse om frakendelse eller den resterende del af denne fuldbyrdelse ved
lovens ikrafttræden. § 60, stk. 2, finder kun anvendelse, hvis den dømte ved
lovens ikrafttræden har fuldbyrdet mindst 6 måneder af dommens bestemmelse om
frakendelse.
Stk. 3. For alle personer, som efter de hidtil gældende
regler om frakendelse i forbindelse med overtrædelse af færdselslovens § 16,
stk. 1, er frakendt førerretten for et kortere tidsrum end 2 år, og som ved
dommen kun blev straffet med bøde, forkortes endvidere fristen i § 126, stk.
2, nr. 4, til 3 år. Hvis dommens bestemmelse om frakendelse ikke var
fuldbyrdet den 1. juli 1976, regnes den nævnte frist fra den 1. juli 1976.
Stk. 4. Politimesteren kan efter ansøgning bestemme, at
en person, som efter de hidtil gældende regler om frakendelse i forbindelse
med overtrædelse af færdselslovens § 16, stk. 1, er frakendt førerretten for
et kortere tidsrum end 2 år, og som ved dommen blev idømt straf af hæfte
eller fængsel også efter andre regler end § 69, stk. 1, i færdselsloven af
1955, skal være omfattet af stk. 2 og 3. Sådan bestemmelse kan dog kun
træffes, hvis det forhold, der gav anledning til frakendelsen, må antages kun
at ville have medført betinget frakendelse efter denne lov. Politimesterens
afgørelse kan af den dømte forlanges indbragt for den ret, der har påkendt
sagen i første instans. Afgørelsen træffes ved kendelse.
Stk. 5. For alle personer, som er frakendt førerretten
i mindre end 1 år efter de regler, der gjaldt før den 1. juli 1975, forkortes
fristen i § 126, stk. 2, nr. 4, til 3 år. Hvis dommens bestemmelse om
frakendelse ikke var fuldbyrdet den 1. juli 1975, regnes den nævnte frist fra
den 1. juli 1975.
Kapitel 21
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
m.v. for lovens øvrige regler
§ 139. De bestemmelser i loven, som ikke er sat i
kraft ved § 135, stk. 1 og 2, træder i kraft den 1. maj 1977.
Stk. 2. Justitsministeren kan dog bestemme, at lovens
regler om vægt og akseltryk træder i kraft på et tidligere tidspunkt, og at
de tilsvarende regler i færdselsloven af 1955, jfr. lovbekendtgørelse nr. 123
af 9. marts 1973, samtidig ophæves.
§ 140. Den 1. maj 1977 ophæves færdselsloven af 1955,
jfr. lovbekendtgørelse nr. 123 af 9. marts 1973, bortset fra §§ 73-73 e, som
affattet ved lov nr. 363 af 13. juni 1973 og lov nr. 310 af 19. juni 1974, og
§ 69, stk. 1, sammenholdt med de nævnte bestemmelser.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter, hvilke
bekendtgørelser udstedt i henhold til den tidligere lov der forbliver i kraft
efter den 1. maj 1977. Overtrædelse af disse bestemmelser straffes med bøde.
§ 118, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 5, samt § 119 finder tilsvarende
anvendelse.
§ 141. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser
om, under hvilke betingelser personer, der regelmæssigt har kørt traktor,
uden at aflægge køreprøve kan erhverve kørekort til traktor med adgang til at
foretage den kørsel, der omhandles i § 74.
§ 142. § 105, stk. 2, har virkning for skader, der er
forvoldt efter lovens ikrafttræden. Ansvarsforsikringer, der er tegnet inden
den 1. maj 1977, og som ikke opfylder kravene i § 105, stk. 2, ændres i
overensstemmelse med denne bestemmelse. De ældre policer behøver ikke at
forsynes med påtegning herom. Forsikringstagerne kan ikke opsige
forsikringsaftalen på grund af en forhøjelse af præmierne, som alene er
begrundet med den ændring af forsikringen, der følger af 2. pkt.
§ 143. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
§ 144. (Ophævet).
§ 2 i lov nr. 302 af 8. juni 1977 om ændring af
færdselsloven (obligatorisk knallertundervisning) indeholder følgende
bestemmelse:
§ 2
Tidspunktet for lovens ikrafttræden bestemmes af justitsministeren. Loven
har alene virkning for de personer, der fylder 15 år efter et tidspunkt
fastsat af justitsministeren.
Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 493 af 27. november 1979 om
ikrafttræden af lov om ændring af færdselsloven (obligatorisk
knallertundervisning) indeholder følgende bestemmelser:
§ 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1980, jfr.
dog §§ 2 og 3.
§ 2. Loven har alene virkning for personer, der
fylder 15 år i 1980 eller senere.(* 1)
§ 3. Kommunen skal senest påbegynde den obligatoriske
knallertundervisning den 1. september 1980.
§ 2 i lov nr. 158 af 24. april 1985 om ændring af
færdselsloven (hastighedsgrænser, køreudannelse m.v.) indeholder følgende
bestemmelse:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Den ved § 1, nr. 2, ændrede affattelse af § 42,
stk. 1, nr. 1, og det ved § 1, nr. 3, indsatte 2. pkt. i § 43, stk. 2, træder
først i kraft den 1. oktober 1985.
Stk. 3. § 1, nr. 5, 10 og 11, træder i kraft efter
justitsministerens nærmere bestemmelse, dog således, at det ved § 1, nr. 5,
indsatte 3. pkt. i § 56, stk. 4, træder i kraft senest den 1. januar 1990 for
så vidt angår køreuddannelsen til almindelig bil (kategori B).(* 2)
Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 604 af 12. september 1986 om
ikrafttræden af lov om ændring af færdselsloven (hastighedsgrænser,
køreuddannelse m.v.) indeholder følgende bestemmelse:
§ 1. Lovens § 1, nr. 5, om indledende praktisk
undervisning på lukkede øvelsespladser træder i kraft den 1. oktober 1986.
§ 2 i lov nr. 278 af 8. maj 1991 om ændring af
færdselsloven (generhvervelse af førerret og konfiskation af motorkøretøjer)
indeholder følgende bestemmelse:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1991. § 1, nr.
1, gælder også for tilfælde, hvor førerretten er frakendt før lovens
ikrafttræden.
Stk. 2. Justitsministeren fremsætter forslag om
revision af bestemmelsen i § 1, nr. 1, i folketingsåret 1996-97.
§ 2 i lov nr. 283 af 29. april 1992 om ændring af
færdselsloven (motorvejshastighed og skærpelse af bødeniveauet) indeholder
følgende bestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. maj 1992. § 1, nr. 2, gælder for
overtrædelser, der er begået den 1. maj 1992 eller senere.
§ 5 i lov nr. 385 af 20. maj 1992 om ændringaf
retsplejeloven, straffeloven, færdselsloven og udlændingeloven
(anklagemyndighedens struktur) indeholder følgende bestemmelse:
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 1992.
Stk. 2. Bestemmelserne i lovens § 1, nr. 2 om
behandlingen af klager over afgørelser truffet af anklagemyndigheden har
virkning for afgørelser, der er truffet efter lovens ikrafttræden.
Stk. 3. Lovens § 1, nr. 1 og 3-37 og §§ 2-4(* 3) har
virkning for sager, hvori der ved lovens ikrafttræden ikke er rejst tiltale i
1. instans.
§ 12 i lov nr. 386 af 20. maj 1992 om ændring af
visse love inden for Justitsministeriets område (betalingsbestemmelser)
indeholder følgende bestemmelse:
§ 12
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 24. april 1992.
Justitsministeriet, den 24. august 1992
Hans Engell
/ Henrik Waaben
REGISTER
Kapitel 1. Lovens område m.v. .................... §§ 1-2.
Lovens område ...................................... § 1.
Definitioner m.v. .................................. § 2.
Kapitel 2. Regler for al færdsel ................. §§ 3-9.
Grundregler m.v. .................................. § 3.
Anvisninger for færdslen .......................... § 4.
Færdsel over jernbanespor m.v. .................... § 5.
Leg m.v. .......................................... § 6.
Udrykningskørsel m.v. ............................. § 7.
Beskadigelse af færdselstavler m.v. ............... § 8.
Forpligtelser ved færdselsuheld ................... § 9.
Kapitel 3. Færdselsregler for gående ............. §§ 10-13.
Kapitel 4. Færdselsregler for kørende ............ §§ 14-40.
Anvendelsen af vejens forskellige baner ........... § 14.
Placeringen på vejen .............................. § 15.
Svingning m.v. .................................... §§ 16-17.
Vending, bakning og vognbaneskift m.v. ............ § 18.
Kørsel ved busstoppested m.v. ..................... § 19.
Møde .............................................. § 20.
Overhaling ........................................ §§ 21-22.
Forbud mod overhaling ............................. § 23.
Forbikørsel og vognbaneskift i tæt færdsel ........ § 24.
Overhaling og forbikørsel ved fodgængerfelt ....... § 25.
Vigepligt m.v. .................................... § 26.
Forpligtelser over for gående ..................... § 27.
Standsning og parkering ........................... §§ 28-30.
Forpligtelser ved standsning og parkering
på særlige områder og i særlige tilfælde .......... § 31.
Signaler og tegn .................................. § 32.
Lygteføring ....................................... §§ 33-36.
Cykel- og motorløb ................................ § 37.
Unødig støj m.v. .................................. § 38.
Forsvarets og civilforsvarets køretøjer ........... § 39.
Lokale trafiksaneringer ........................... § 40.
Kapitel 5. Hastighed ............................. §§ 41-43.
Almindelige regler ................................ § 41.
Generelle hastighedsbegrænsninger ................. § 42.
Hastighed for særlige typer af køretøjer .......... § 43.
Kapitel 6. Særlige regler for færdsel på
motorvej og motortrafikvej ........................ §§ 44-48.
Motorvej .......................................... §§ 44-47.
Motortrafikvej .................................... § 48.
Kapitel 7. Særlige regler for cykler ............. §§ 49-50.
Kapitel 8. Særlige regler for knallerter ......... § 51.
Kapitel 9. Særlige regler for motorcykler ........ § 52.
Kapitel 10. Førere af køretøjer m.v. ............. §§ 53-66.
Spiritus- og promillekørsel ....................... § 53.
Sygdom, spirituspåvirkning m.v. .................... § 54.
Kontrol m.v. ....................................... § 55.
Kørekort til motorkøretøj ......................... §§ 56-59 a.
Inddragelse og generhvervelse af førerretten ...... § 60.
Udenlandske førere ................................ § 61.
Kørekort til traktor og motorredskab ............... § 62.
Knallertkørere ..................................... § 63.
Øvelseskørsel ...................................... § 64.
Oplysningspligt m.v. ............................... § 65.
Kørelærere ......................................... § 66.
Kapitel 11. Køretøjer m.v. ....................... §§ 67-79.
Køretøjers indretning og udstyr m.v................. §§ 67-68.
Ændring af køretøjers klassificering ............... § 69.
Tilkobling og slæbning ............................. § 70.
Statens Bilinspektion/bilinspektørerne ............. § 71.
Registrering ....................................... §§ 72-73 a.
Traktorer, der er fritaget for registrering......... § 74.
Godkendte traktorer ................................ § 75.
Udenlandske køretøjer .............................. § 76.
Kontrol af køretøjer ............................... §§ 77-78.
Udlejning .......................................... § 79.
Kapitel 12. Sikkerhedsudstyr ..................... §§ 80-81.
Sikkerhedsseler .................................... § 80.
Styrthjelme ........................................ § 81.
Kapitel 13. Befordring, belæsning, vægt,
dimensioner m.v. .................................. §§ 82-86.
Køretøjers belæsning ............................... § 82.
Befordring af personer ............................. §§ 83-83 a.
Køretøjers bredde, længde og højde ................. § 84.
Vægt og akseltryk .................................. § 85.
Kørsel med blokvogne ............................... § 86.
Kapitel 14. Hindringer på vej .................... §§ 87-88.
Forurening af vej m.v. ............................. § 87.
Dyr på vej ......................................... § 88.
Kapitel 15. Færdselsregulering og
afmærkning m.v. ................................... §§ 89-100.
Færdselsregulering ................................. §§ 89-90.
Udlægning af hovedveje og motortrafikveje .......... § 91.
Færdselsindskrænkninger ............................ § 92.
Parkeringsskiver ................................... § 93.
Tøbrudsrestriktioner ............................... § 94.
Almindelige bestemmelser om afmærkning ............. §§ 95-96.
Afmærkning på private veje ......................... § 97.
Afmærkning af vejarbejder .......................... § 98.
Vildledende afmærkning m.v. ........................ § 99.
Vejanlæg ........................................... § 100.
Kapitel 16. Erstatning og forsikring ............. §§ 101-116.
Ansvarsgrundlaget m.v. ............................. §§ 101-104.
Forsikringspligt ................................... §§ 105-107.
Forsikringsselskabets hæftelse og regres ........... § 108.
Selvforsikrede køretøjer ........................... § 109.
Sagernes behandling ................................ §§ 110-115.
Ansvar efter lov om fragtaftaler ved
international vejtransport ......................... § 116.
Kapitel 17. Straf, afgifter m.v. ................. §§ 117-124.
Straf .............................................. §§ 117-118.
Sagernes behandling ................................ §§ 119-119 b.
Tilbageholdelse af køretøjer ....................... § 120.
Standsnings- og parkeringsafgifter ................. §§ 121.
Parkeringskontrollører ............................. §§ 122-122 a.
Politiets fjernelse og salg af køretøjer ........... §§ 123-124.
Kapitel 17 a. Betalingsbestemmelser .............. §§ 124 a-124 q.
Køreprøver, kørekort m.v. .......................... §§ 124 a-124 e.
Godkendelse af køretøjers indretning og udstyr ..... §§ 124 f-124 i.
Nummerplader m.v. .................................. §§ 124 j-124 p.
Opkrævning m.v. af betaling ........................ § 124 q.
Kapitel 18. Frakendelse af førerret .............. §§ 125-133 a.
Spirituskørsel ..................................... § 125.
Andre overtrædelser ................................ § 126.
Frakendelsestiden .................................. § 127.
Betinget frakendelse ............................... §§ 128-129.
Inddragelse af førerretten under sagen ............. § 130.
Virkningen af anke m.v. ............................ § 131.
Generhvervelse af førerret inden
frakendelsestidens udløb ........................... § 132.
Erstatning for inddragelse eller
frakendelse af førerret ............................ § 133.
Kapitel 18 a. Konfiskation ....................... § 133 a.
Kapitel 19. Handlinger foretaget i udlandet ...... § 134.
Kapitel 20. Ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser for lovens regler om
spirituspåvirkning m.v. og om frakendelse af
førerretten ....................................... §§ 135-138.
Ikrafttræden ....................................... § 135.
Regler, som også gælder i forbindelse med
overtrædelse af færdselsloven af 1955 .............. § 136.
Overgangsregler .................................... §§ 137-138.
Kapitel 21. Ikrafttrædelses- og overgangs-
bestemmelser m.v. for lovens øvrige regler ........ §§ 139-143.
Officielle noter
(* 1) For personer, der er fyldt 15 år før den 1. januar 1980, gælder §
63, stk. 2, i færdselslov nr. 287 af 10. juni 1976. Denne bestemmelse har
følgende ordlyd: »Føreren af en knallert skal under kørslen medbringe
præmiekvittering, der viser, at ansvarsforsikring er tegnet og holdt i kraft,
jfr. § 105, og på forlangende vise den til politiet.«
(* 2) Lovens § 1, nr. 5, vedrører færdselslovens § 56, stk. 4, 2. og 3.
pkt., og § 1, nr. 10 og 11, som således endnu ikke er sat i kraft, vedrører
færdselslovens § 66, stk. 1, nr. 3.
(* 3) Lovens § 3 vedrører ændringer af færdselslovens § 119 og § 119 a.
Lignende dokumenter
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Y. Bot fremsat den 19. september 2018. — Europa-Kommissionen mod Republikken Polen. EU-domme · 19. september 2018
- Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 21. marts 2019. — Europa-Kommissionen mod Republikken Polen. EU-domme · 21. marts 2019
- Bekendtgørelse om køretøjers største bredde, længde, højde, vægt og akseltryk Retsinformation · 3. december 2025
- Bestemmelser om flyvepladsreglement for flyvepladser drevet af Grønlands Lufthavnsvæsen (BL 11-40, Udgave 1, 15. august 2003) Retsinformation · 5. september 2003
- Bekendtgørelse vedrørende ordensreglement for flyvepladser Retsinformation · 10. juli 1985
- Bestemmelser om flyvepladsreglement for Københavns Lufthavn, Roskilde Retsinformation · 1. oktober 1997