Spring til indhold

Retsinformation

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-09668

KEN nr 10267 af 20/10/2026Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet4. november 2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-09668

DR får ikke kritik for artikler, der omtalte privat parkeringsselskab

DR bragte i august 2025 to artikler, som handlede om, at kommunalpolitikere i flere store kommuner var utilfredse med den parkeringskontrol, som bliver udøvet af private parkeringsselskaber på kommunale parkeringspladser. Udover udtalelser fra forskellige kommunalpolitikere, indeholdt artiklerne tre personers kritiske beretninger om deres egne oplevelser med parkeringskontrollen på en specifik kommunal parkeringsplads, hvor et navngivet privat parkeringsselskab var ansvarlig for kontrollen. Det omtalte private parkeringsselskab klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt en række ukorrekte oplysninger, herunder i relation til de tre personers beretninger, og at DRs vinkling var i strid med god presseskik. Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering ikke grundlag for at udtale kritik og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at klager var blevet forelagt kritikken i artiklerne forud for offentliggørelsen, og at klagers svar i det væsentlige var gengivet i umiddelbar sammenhæng med kildernes kritiske udtalelser.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklerne ”[Person A] fik en bøde, selvom hun holdt lovligt parkeret” og ”Byråd overvejer at skille sig af med private p-selskaber: 'Man har jagtet bilister'” bragt den 9. august 2025 på dr.dk, idet [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har blandt andet klaget over, at DRs efterprøvelse af artiklens oplysninger har været utilstrækkelig, og at artiklen derfor indeholder ukorrekte og agtelsesforringende oplysninger.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

Det fremgår af sagens oplysninger, at DR fredag den 27. juni 2025 sendte følgende mail til [Klager] via deres kontaktformular på [Klager]s hjemmeside med forelæggelse af kritik samt tilbud om interview, hvor der ligeledes var vedhæftet tre billeder af en kassevogn på en parkeringsplads samt et billede af en kontrolafgift:

”Kære [Del af klagers virksomhed] og [Klager]

DR sætter fokus på, at kommuner i stigende grad bruger private p-selskaber til at kontrollere ved kommunens ejendomme som fx p-pladser ved plejehjem, skoler og daginstitutioner mm.

I [Bynavn A] Kommune har der dog været debat om kvaliteten af kontrollen, hvor flere politikere mener, at de private selskaber går for vidt i forhold til at inddrive bøder.

[Politiker A] ([Parti A]) mener, at de private selskaber jagter forseelser, og han ønsker sammen med den [Parti C] rådmand et udbud i byen, hvor der efterfølgende kun skal være aftale med en-to selskaber, der er mere servicemindede.

[Parti D] mener omvendt, at de private slet ikke bør kontrollere på kommunens arealer, fordi de har været for aggressive – og det var bedre, hvis kommunen selv stod for kontrollen.

Samme holdning har FDM, der mener, at det går ud over retssikkerheden, når private selskaber kontrollerer offentlige p-pladser, fordi klageadgangen er ringe og lang – samtidig er gebyret højere end, hvis det var en offentlig p-afgift. FDM mener derfor, at kommunerne burde stå for opgaven.

I [Bynavn B] er der ligeledes debat om private parkeringsselskaber i byrådet, hvor [Politiker B] (fmd. teknisk udvalg) og [Politiker C] ([Parti B]) mener, at kommunen selv bør stå for p-kontrollen på kommunens grunde – ikke private p-selskaber. [Politiker C] siger:

Jeg er er ikke vild med privat parkeringsindustri. Kommunen må også kunne få parkeringskontrollen til at løbe rundt (med egne p-vagter) uden at være så skrappe. De kommunale p-vagter viser mere konduite end private, som har fokus på profitoptimering.

DR er ved at kontakte politikere i [Bynavn C] også om aftalerne med private selskaber.

DR vil gerne høre, hvad [Klager] / [Del af klagers virksomhed] siger til kritikken fra byrådspolitikerne:

• Altså: at der gives bøder på for løst grundlag for at profitoptimere.

• Og kritikken fra FDM der går på, at retssikkerheden er for ringe.

• DR vil også gerne vide, hvordan det kan være en fordel for kommunen at bruge private p-selskaber i stedet for deres egne?

Derudover har DR spørgsmål til en specifik case. Det drejer sig om en kvinde i en handicapbil, der får en afgift for at parkere uden for båsen. Men bilen er så stor, at den ikke kan være der. Hun klager til [Del af klagers virksomhed] uden resultatet, men først efter kontakt til [Bynavn A] Kommune og rådmand annulleres bøden.

I kan se dokumentation og hvordan hun holdt herunder.

DR vil gerne spørge til forløbet herunder, hvorfor hun fik bøden. Hvorfor [Klager] i første omgang fastholdt, at den var rimelig. Og hvorfor den først blev annulleret efter, at kvinden tog kontakt til [Bynavn A] Kommune.

Muligvis kommer der en case mere, som også har et handicapskilt. Hun har fået en bøde på 1700, fordi skiltet ikke var synligt. Hun mener, at flappen på handicapskiltet må have drejet sig, da hun lukkede bildøren, men kilden kan ikke fremsende dokumentation.

[Klager] / [Del af klagers virksomhed] har fastholdt bøden, selvom kvinden har et handicapskilt med begrundelsen, at den ikke var synlig.

Deadline: DR ønsker et interview til TV-avisen, der kan bruges til dr´s øvrige platforme. Deadline for at sige, om I kan være med er tirsdag den 1. juli. Selve interviewet kan være den 2. – eller 3. juli.

På forhånd tak for hjælpen

Mvh [Journalist A]

Det fremgår videre af sagens oplysninger, at DRs journalist tirsdag den 1. juli 2025 genfremsendte ovenfor gengivne henvendelse til [Klager] via kontaktformularen på virksomhedens hjemmeside.

Læs alt

[Klager] fremsendte den 3. juli 2025 svar til DRs journalist [Journalist A] [Mailadresse]:

”Kære [Journalist A]

Tak for din henvendelse.

Grundet travlhed og afholdelse af sommerferie har det desværre ikke været muligt at vende tilbage for nu. Som det fremgår af den svar-mail du/I har modtaget, kan det tage op til et par dage at vende tilbage på henvendelser.

Da I beskriver at sidste dag for evt. interview er d.d., da ønsker vi at vide om jeres henvendelse fortsat er relevant.

Hvis ja, så vil vi overveje, hvorvidt det er muligt for os at deltage i et skriftligt interview. Du/I er velkommen til at fremsende spørgsmålene til nærværende e-mailadresse. Vi ser frem til at høre fra dig.

Du ønskes en god dag. ”

Det fremgår videre af sagens oplysninger, at DRs journalist [Journalist B] den 4. august 2025 kl. 13.20 sendte den ovenfor citerede mail af 27. juni 2025 med forelæggelse og interviewforespørgsel til [Klager] [mailadresse: [Mailadresse]]. Af mailen fremgik endvidere følgende:

”Hej igen, så lykkedes det at finde frem til vores henvendelse som er sendt for over en måned siden. Det er disse spørgsmål vi gerne vil have svar på.

Og historien kører som sagt i morgen. Vh [Journalist B]”

[Klager] svarede den 4. august 2025 kl. 13.29 til DRs journalist [Journalist B]:

”Kære [Journalist B]

Tak for hurtig afklaring.

Vi har noteret os at henvendelsen ikke er fremsendt af [Journalist C] men [Journalist A] (andet sted oplyst til os som [Journalist A]).

Vi vendte den 03.07.2025 tilbage på den fremsendte henvendelse. Se venligst vedhæftede.

Vi forespurgte, hvorvidt henvendelsen fortsat var relevant. Da der ikke blev modtaget svar herpå, noterede vi os at I ikke ønskede svar.

Vi vil naturligvis gerne svare på henvendelsen og den rejste kritik, men på baggrund af henvendelsens omfang og indhold – samt den rejste kritik – da anser vi det ikke for muligt at fremkomme med svar inden for den givne deadline.

Vi vil forsøge at fremkomme med svar inden for fristen, men skal oplyse at det forventeligt vil tage op til 24 timer at fremkomme med svar. ”

DRs journalist besvarede samme dag kl. 13.43 [Klager]s mail:

”Hej – tak for at opklare.

Det er en ærlig fejl fra vores side – jeres mail er blevet overset. Vi vil meget gerne have [Del af klagers virksomhed]s svar med, og vi har selvfølgelig forståelse for at I skal bruge en dag til det. Så historien kører ikke i morgen.

Hvordan kan vi forvente jeres svar? Vil I stille op til et interview eller bliver det et skriftligt svar? Vh [Journalist B]. ”

Den 5. august 2025 kl. 15.02 sendte DRs journalist endvidere følgende mail til [Klager]:

”Hej med jer – jeg prøver lige igen, nu hvor der er gået et døgn siden i sidst skrev. Hvornår kan vi forvente jeres svar? Vh [Journalist B]”

[Klager] svarede den 6. august 2025 kl. 08.51 på DRs forelæggelsesmail:

”Kære [Journalist B]

Tak for jeres henvendelse og forståelse for, at svar ikke kunne fremsendes inden for den meddelte deadline. Vores forståelse af henvendelsen og dens baggrund er, at I ønsker nuanceret at oplyse borgere om hhv. offentlig og privat parkering, samt de tilfælde hvor det er muligt for kommunerne at overlade parkeringskontrollen til private selskaber. Derfor antager vi, at vores perspektiv fremsættes i en kontekst, hvor I også inddrager kommunernes perspektiv – herunder de positive sider og historier.

Ligeledes antager vi, at borgerne i denne forbindelse oplyses om lovgrundlaget for kommunernes aftalemulighed med private parkeringsselskaber, herunder hvordan beslutningsprocessen herom er og hvem der har indflydelse herpå.

Er disse antagelser forkerte, bedes I give meddelelse herom, så vi kan fremsende svar og oplysninger i den rigtige kontekst, således at borgerne og læserne oplyses fuldt ud – også om kommunalpolitikkernes position i beslutningsprocessen.

Vi forstår kritikken således at de navngivne politikere giver udtryk for en holdning om, at [Klager] går for vidt i kontrollen af de parkeringspladser, hvor [Klager] er på pladsen efter aftale med kommunerne og at disse politikeres opfattelse er at kommunale p-vagter bedre vil kunne varetage opgaven. Vi lægger til grund, at DR er i besiddelse af de statistikker og oplysninger som politikerne baserer disse holdninger på. Ved næst kommende lejlighed modtager [Klager] meget gerne disse, således at vi har mulighed for indgående at forholde os til denne kritik. Vi forestiller os ikke, at påstandene er fremsat uden reelt grundlag

[Klager] er medlem af DPPB (Danske Private Parkeringsselskabers Brancheforening. Vi overholder og iagttager derfor naturligvis branchekodekset og foreningens standardregler.

Da henvendelsens, og kritikkens, udgangspunkt er private parkeringsoperatørers kontrol på kommunale områder, og da vi naturligvis kun kan forholde os til kritik på baggrund af vores ageren, da anmoder vi om at få anvist, hvilke parkeringspladser der kontrolleres af [Klager] i hhv. [Bynavn A], [Bynavn B], [Bynavn C] mv. som skulle danne baggrund for kritikken.

Vi skal afvise at kunne stå på mål for generelt udtalt kritik. Vi modtager og forholder os gerne til den kritik, der måtte være rejst overfor [Klager], men når der bl.a. henvises til at ”de private selskaber går for vidt i forhold til at inddrive bøder”, er det ikke muligt for os at forholde os hertil. Vi oplever at der i henvendelsen, og de fremsendte citater, er en forudindtagethed, bl.a. om hvordan parkeringskontrol udføres, hvem der udfører dem, hvorfor den er til stede og endeligt på hvilken baggrund den udføres.

Det er i forståelsen af parkering vigtigt at forstå de forskelle der er mellem offentlig og privat parkering.

Offentlig parkering reguleres i Færdselslovens §§ 28-30 og 121. Det er kun offentlige instanser, herunder politiet, der kan håndhæve de parkeringsregler, der gælder på disse områder. Dertil kommer, at det udelukkende er offentlige instanser, der kan udstede bøder.

Privat parkering derimod er i medfør af Færdselslovens § 122 c nøje reguleret af Transportministerens BEK nr. 202 af 28/02/2014 og BEK nr. 970 af 27/06/2025 (”Parkeringsbekendtgørelsen”). Her kan ikke udstedes bøder, men der kan opkræves en leje for brugen af arealet, eller det kan stilles gratis til rådighed i visse tidsintervaller af f.eks. butikker, og der opkræves så en kontrolafgift, hvis tidsbegrænsningen/lejeaftalens vilkår ikke overholdes. Denne type parkeringspladser er kendetegnet ved sort skiltning med hvid skrift.

Vi, [Klager] (med registreret binavn [Del af klagers virksomhed]), har været i branchen i 30 år (til december) og er således et af Danmarks ældste private parkeringsselskaber. Vi har fulgt og drevet udviklingen, under forudsætning af at parkering skal være nemt, forståeligt og ligetil. Netop derfor har det også været muligt at fastholde og udvikle medarbejdere, der har været med os fra start og derfor også kan fejre 30-års jubilæum til december.

Vi er en del af en international koncern, med ekspertise fra 12 lande. En indsigt og

parkeringsforståelse der kommer parkanterne, pladsejerne – kommunale som private - i Danmark til gode hver dag.

Vi er et privat parkeringsselskab der udfører kontrol på private parkeringsarealer og -områder efter aftale med området ejer. Den klare hovedregel er, at parkeringskontrollen udføres ud fra de instrukser som udtrykkes i relation til de pågældende områder. De aftalte parkeringsregler fremgår af skiltningen på parkeringsområdet. Uanset om der parkeres på privat eller offentlige parkeringspladser er det parkantens ansvar at orientere sig om skiltningen.

Vi er tilstede på pladsejerens præmisser, uanset om ejeren er privat eller det er en Kommune, og i henhold til deres ønsker. [Klager] oplever faktisk, at på de parkeringspladser som er kommunalt ejet og hvor [Klager] er tilstede, at kommunerne er glade for den service [Klager] udøver og det samarbejde samt dialog der er mellem kommunen og [Klager].

Parkeringskontrol er nødvendigt for et tilgængeligt og anvendeligt bymiljø. Parkeringskontrol udføres for at sikre, at parkeringspladser bliver brugt korrekt og effektivt, og at der er orden og sikkerhed på parkeringsområderne. Det hjælper også med at forebygge uhensigtsmæssig parkering og sikrer, at de, der har ret til at parkere, kan finde plads. Derudover har parkeringskontrol også en sikkerhedsøgende effekt, ved at reducere risikoen for hærværk og uønsket adfærd. Vi uddyber gerne disse positive aspekter og præsenterer yderligere, såfremt dette måtte have interesse.

Vi genkender ikke den rejste kritik, ej heller at skulle have modtaget henvendelse fra kommuner eller politikerne, omkring utilfredshed med den måde hvorpå kontrollen udføres.

[Klager] byder enhver mulighed for konstruktiv dialog velkommen. Modtager vi en invitation hertil, deltager vi naturligvis gerne for at bidrage med et relevant perspektiv i forhold til privat parkering og indretningen af parkeringsarealer.

Vi har fuld forståelse for, at det sjældent (læs aldrig) er en rar oplevelse af modtage en kontrolafgift. Vi har ikke til hensigt at chikanere parkanter, men derimod at bidrage til færdselssikkerhed og - bekvemmelighed. Parkering skal være nemt og lige til.

Vi kan ej heller ikke genkende den generelle kritik der rejses af Forbrugerorganisationen FDM. Vi har ikke noteret os at have modtaget henvendelse herfra med kritik af, at klageadgangen til os er ringe og lang. Vi har ligeledes ej heller mulighed for eller anledning til, at kontroller påstanden om, at en kommunal klageadgang skulle være bedre.

FDM er en del af, og var med til at oprette, det private Parkeringsklagenævn som har behandlet klager fra forbrugere over private kontrolafgifter siden 2018. Her kan forbrugere klage over kontrolafgifter og få deres sag vurderet af et nævn bestående af hhv. forbruger- og brancherepræsentanter samt endeligt en (udslagsgivende) juridisk dommer. Denne proces koster forbrugeren kr. 175 i klagegebyr.

Et gebyr der modtages retur i tilfælde af at forbrugeren får medhold. Parkeringsklagenævnet er netop oprettet med afsæt i en arbejdsgruppe der var nedsat for at forbedre forbrugerbeskyttelsen. Vi henviser her til https://www.parkeringsklagenaevnet.dk/.

En sådan klageadgang findes ikke når forbrugere modtager en offentlig parkeringsbøde. Kommunen har mulighed for at inddrive gælden via Gældsstyrelsen, der har mulighed for at trække penge fra forbrugerens indkomst til at betale gælden eller ved at modregne i udbetalinger fra det offentlige, fx forbrugerens overskydende skat.

Det er korrekt at et privat kontrolgebyr ofte er takseret højere end offentlige p-bøder. Det juridiske grundlag og forudsætning er da også forskellig. Eksempelvis er det pålagt private parkeringsselskaber at være medlem af nævnet Parkeringsklagenævn og ligeledes at finansiere dettes drift.

Et andet eksempel er, at når politikere vælger at forringe og tilbagesætte digitalisering og påtvinge private selskaber at udføre manuel kontrol, i stedet for digital, som det er sket ved Transportministerens BEK nr. 970 af 27/06/2025, der trådte i kraft den 1. juli 2025, så påtvinges forbrugeren yderligere (og unødvendige) omkostninger.

Endeligt kan vi i forhold til den konkrete case oplyse, at det er vores klare hovedregel, at vi ikke kommenterer på enkeltsager. Det er vores opfattelse at sagsbehandling ikke skal se gennem medierne. Dette af hensyn til alle parter.

Det har ikke været muligt for os at bekræfte de fremsatte oplysninger, herunder at der vedrørende kontrolgebyret skulle være fremsendt en fastholdelse. Vi har allerede den 12. april – 4 dage efter modtagelse af henvendelse – fremsendt meddelelse om at kontrolgebyret ikke fastholdes.

Vi håber at ovenstående er med til at bringe oplysning til borgerne om parkering og parkeringskontrol. Vi håber at artiklerne vil være med til at bidrage til en god og ordentlig omtale at privat parkering (og de mennesker der til daglig arbejder hermed), sådan at vi fremadrettet ikke skal forholde os til episoder så som:

[Der er i mailen indsat links til fire forskellige artikler, der beskriver overfald på p-vagter, Pressenævnet. ]

Vi ser frem til at høre fra jer, bl.a. at modtage adspurgte statistikker og oplysninger.

Vi kan kontaktes skriftligt på nærværende e-mailadresse. ”

Den 6. august 2025 kl. 12.54 sendte DRs journalist en mail til [Klager] med opfølgning på deres svar på forelæggelsen:

¬”Hej [Del af klagers virksomhed] og [Klager]

Tak for jeres skriftlige svar, hvor vi kan forstå, at I efterspørger mere præcist, hvad I skal forholde jer til.

Den generelle kritik fra politikere, tænker vi, at jeres brancheorganisation fint svarer på.

Men DR har fået flere henvendelser, som peger på jeres praksis og hvor der er kritik. Det vil vi gerne have svar på.

De cases som DR har talt med, har alle fået kontrolafgifter ved [Gade A] i [Bynavn A].

Den ene case er [Person A], som fik en kontrolafgift 96737719 ved [Gade A] for at have parkeret uden for afmærket bås. Men hun kunne ikke forstå, hvordan hun parkerede ulovligt. Tiden var registreret korrekt. Hun gik rundt om kassebilen og tog billeder, der viste, at den store bil ikke kunne være i båsen, uden bagenden stak ud. Efter først at have klaget forgæves til [Del af klagers virksomhed], klagede hun til [Bynavn A] Kommune, som nåede frem til, at hun holdt lovligt - og bøden blev annulleret. Beskrivelsen af, at hun har klaget til jer, har vi fra hende og vi har også korrespondancen med [Bynavn A] Kommune.

De andre cases, talte DR med ved blot at være på [Gade A] en lille time. Beskrivelserne følger her:

[Person B] fik en bøde, fordi hun glemte at skrive et 'J' på nummerpladen, da hun tastede ind på en skærm i [Lokation] for at få to timers gratis parkering. Hun havde kvittering for at have bestilt gratis parkering, men [Del af klagers virksomhed] fastholdt bøden.

- Jamen, det er da fuldstændig åndssvagt. Alle folk kan jo komme til at glemme et bogstav. Det er jo ikke noget, man gør med vilje, vel? , udbryder hun.

[Person C] fik også en bøde for ikke at indtaste sin nummerplade korrekt, hvor han ved en fejl indtastede et ekstra P.

- Det er jo bare en pengemaskine. Hammeren falder, hvis de kan se sit snit til at få penge i kassen, siger han, som mener, at det var bedre, at kommunen stod for kontrollen på deres egne pladser. De ville være mere fair.

Kritikken fra pensionisterne flugter i øvrigt med kritikken fra FDM, der generelt siger om branchen:

- Vores erfaring gennem mange år viser, at private selskaber går mere til stålet og kanten, når de kontrollerer. Det er simpelthen mere nidkært og handler i højere udstrækning om at pålægge flest mulige afgifter og ikke nødvendigvis de mest rigtige afgifter. Selv små ligegyldige og bagatelagtige forseelser, bliver der gang på gang pålagt afgifter for, mener [Person D], der er chefkonsulent i FDM.

DR vil gerne have jer til at svare præcist på følgende spørgsmål.

– Hvorfor fastholder [Del af klagers virksomhed] kontrolafgifter til ældre, der laver slåfejl, når de taster nummerpladen ind?

– Hvad er baggrunden for at give til en kontrolafgift til en kvinde for at holde uden for båsen, men fire dage efter finde ud af, at den skulle hun ikke have, men først efter, at hun har kontaktet [Bynavn A] Kommune?

– De ældre og FDM vil mene, at disse eksempler drejer sig om bagateller og ikke om at sikre fremkommelighed. Hvad vil [Del af klagers virksomhed] sige til den kritik?

– Kritikken går også på at [Del af klagers virksomhed] og [Klager] har et økonomisk incitament til at udskrive så mange kontrolafgifter som muligt - både rigtige / og forkerte / og for bagateller, for jo flere afgifter, der udskrives des højere indtægt. Hvad siger I til den kritik?

– Den anden del af kritikken går på, at [Del af klagers virksomhed] og [Klager] også har et økonomisk incitament til systematisk at afvise klager. Jo flere klager der afvises eller folk der opgiver og bare betaler, des mere tjener selskaberne - også selvom borgere kan have ret. Hvad siger I til den kritik?

– En af vores cases mener at jeres kontrollører tjener mere, jo flere kontrolafgifter de udskriver. Kan i oplyse om en del af kontrollørernes løn/bonus afhænger af hvor mange kontrolafgifter de udskriver?

DR bemærker, at I siger, at politikere og FDM udtaler sig på et for løst grundlag - og ikke har dokumentation for deres kritik. Som bekendt kan DR ikke søge aktindsigt i klager hos private selskaber. Hvis [Klager] / [Del af klagers virksomhed] vil oplyse, hvor mange borgere der i løbet af i år og sidste år har henvendt sig til jer med kritik for kontrolafgifter på kommunale pladser - og også hvor mange sager, som [Klager] / [Del af klagers virksomhed] har afvist, så vil DR selvfølgelig gerne belyse det også. Så kan folk selv tage stilling til, om det er mange eller få sager.

Endnu engang tak for jeres hjælp. ”

[Klager] sendte dagen efter den 7. august 2025 kl. 14.56 følgende mail til DRs journalist:

”Kære [Journalist B]

Tak for din opfølgning. Vi henviser til tidligere svar.

Vi kan forstå, at I skulle have modtaget flere henvendelser som peger på at vores praksis og hvor der udtales kritik samt at I ønsker svar herpå. I er meget velkomne til at videreformidle disse henvendelser således at vi har mulighed for at forholde os til den nævnte kritik.

I relation til kontrolgebyret med løbenummer 96737719, da henviser vi til tidligere svar. Vi understreger igen, at de fremsatte oplysninger ikke er korrekt. Det pågældende kontrolgebyr er ikke fastholdt overfor parkanten. Vi henviser til, at god presseskik foreskriver at der skal udvises kritik over for nyhedskilderne, især når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.

I relation til de 2 øvrige cases, så skal vi indledningsvist understrege at vi aldrig har og ikke vil udstede bøder. Vi henviser til tidligere fremsendte svar. Det har været muligt for os, at identificere kontrolgebyret med løbenummer 96766652 af den 10. juni 2025. Som I antages at være bekendt med, da har [Person C] indklaget dette kontrolgebyr til Parkeringsklagenævnet. Da der er tale om en igangværende og verserende sag, der efter parkantens ønske behandles af det private tvistløsningsorgan. Det er vores opfattelse af sagsbehandling af sagen bør ske ved nævnet, ikke medierne. Vi har derfor ikke yderligere kommentarer til sagen. Vi afventer sagsbehandlingen og i sidste ende Parkeringsklagenævnets afgørelse på lige fod med klageren.

I relation til [Person B], da har det ikke været muligt for os at identificere et kontrolgebyr på baggrund af manglende indtastning af alene ”J”. Vi skal derfor bede jer fremsende løbenummeret og/eller dato for kontrolafgiften/parkeringen, således at vi har mulighed for at identificere sagen. Vi imødeser modtagelse af disse oplysninger.

Yderligere kan vi henvise til Parkeringsklagenævnets og domstolenes praksis i sager hvor der sker fejlindtastninger. [Klager] agerer i overensstemmelse hermed.

Vi lægger til grund at I – på baggrund af temaet for henvendelserne – har undersøgt/undersøger den/om der er forskel på Domstolenes praksis og lovgrundlaget i relation til kontrolgebyrer og p-bøder på baggrund af fejlindtastninger. Enslydende forhold og praksis berettiger ikke til kritik.

Vi har ikke mulighed for, at forholde os til det fremsendte citat fra FDM, da vi ikke har indblik i hvilken erfaring de har med andre private selskaber og kommuner. [Klager] har ikke interesse i at pålægge og opkræve kontrolgebyrer i strid med lovgivning, parkeringsaftalen og retspraksis. Vi understreger ligeledes igen, at det pågældende citat ses at omhandle FDM’s holdning til private selskaber generelt og kan således ikke tages til indtægt for at omhandle [Klager]. Vi har ikke kendskab til forhold, som kan lægge til grund for at [Klager] skulle have en anden eller ”mere til stålet og kanten”- kontroludførelse end kommunalt ansatte p-vagter. I det tilfælde at FDM har eller måtte udtale sig direkte om [Klager], da forholder vi os gerne til en sådan kritik i forbindelse med forelæggelse heraf.

Vi kan ikke i det fremsendte citat fra FDM læse, at udtalelserne omkring borgernes retssikkerhed.

Skal dette forstås således at den tidligere anviste kritik ikke længere udtales eller skal vi forvente at oplysninger herom modtages senere, således at vi kan forholde os til denne del? Vi modtager naturligvis yderligere eksempel på et kontrolgebyr, der i

[Person D]s optik, er pålagt og opkrævet af [Klager] for ligegyldig og bagatelagtig forseelse. Således at vi kan forholde os til den overfor [Klager] udtalte kritik. Modtages det ikke, lægger vi til grund at udtalelserne ikke omhandler [Klager] men andre aktører inden for branchen.

Vedrørende de fremsatte spørgsmål, da skal vi understrege at den indlagte præmis, om at [Klager] skulle forholde sig andet end neutralt i relation til parkanters alder, er udokumenteret og ukorrekt.

– [Klager] henholder sig til Parkeringsklagenævnspraksis og Domstolspraksis. Også i relation til fejlindtastninger af registreringsnumre.

– Vi henviser til vores tidligere fremsendte svar, der oplyser om kontrol- og aftalegrundlaget. Kræver dette svar uddybning er I velkommen til at rette henvendelse herom.

– ”De ældre og FDM vil mene, at disse eksempler drejer sig om bagateller og ikke om at sikre fremkommelighed. Hvad vil [Del af klagers virksomhed] sige til den kritik? ” Indholdet af spørgsmålet er ikke klart for os. Hvem er ”De ældre”? Og hvordan skal det forstås at de og FDM ”vil mene”. Er det DRs/din opfattelse af dette er deres mening eller har de tilkendegivet at dette er deres mening?

– Vi skal her, igen, henvise til oplysningerne i tidligere svar. [Klager] tager afstand fra denne kritik. Den bunder i misforståelser og falske antagelser om [Klager] og forretningsgrundlaget. [Klager] har ingen interesse i at pålægge kontrolgebyrer der ikke er berettiget. Som allerede beskrevet, udføres kontrol på private parkeringsarealer og -områder efter aftale med områdets ejer. Den klare hovedregel er, at parkeringskontrollen udføres ud fra de instrukser som udtrykkes i relation til de pågældende områder. De aftalte parkeringsregler fremgår af skiltningen på parkeringsområdet. Vi er til stede på pladsejerens præmisser, uanset om ejeren er privat eller det er en Kommune, og i henhold til deres ønsker.

– I bedes afvise hvori et sådant økonomisk incitament skulle bestå. Pålæggelse og opkrævning af uberettigede kontrolgebyrer er i strid med god erhvervsskik. [Klager] har ingen interesse i at handle eller agere på en måde der er i strid med god erhvervsskik.

– Pågældende spørgsmål er et godt eksempel på de misforståelser og forkerte antagelser. Vi har allerede tilvejebragt information herom i vores tidligere svar, men skal igen for god ordens skyld henvise til, at vi er medlem af DPPB og iagttager og følger branchekodekset og standardreglerne. Brancheforeningens standardregler og branchekodeks kan ses på www.dppb.dk. Alle vores parkeringsvagter er fast aflønnet og modtager på ingen måde provision eller lignende aflønning, der er egnet til at sætte spørgsmålstegn ved vagternes

objektive udøvelse af kontrollen.

Vi har anmodet om den dokumentation som FDM og politikerne udtaler sig på baggrund af og som antages at danne grundlag for (som minimum) en del af henvendelserne. Vi imødeser fortsat modtagelse heraf. Vi henviser igen til, at den rejste kritik ses at være generel, herunder da der henvises i jeres henvendelser til at [Klager] skulle være genstand for kritik på baggrund af kontroludførelse på kommunalt ejede parkeringspladser i hhv. [Bynavn B] og [Bynavn C]. Grundlaget herfor imødeses. Vi anviser, at den kritik der måtte være udtalt eller opstå på baggrund af andre private parkeringsselskaber ikke berettiget kan overføres på [Klager] og at det ligeledes ikke kan forventes at vi kan eller skal forholde os hertil.

På baggrund af jeres seneste henvendelse forstår vi, at I har modtaget én henvendelse vedrørende [Klager] i relation til spørgsmålet omkring private parkeringsselskabers kontrol på kommunalt ejede parkeringspladser og at I yderligere efter opsøgende arbejde på parkeringspladsen v. [Gade A] er kommet i kontakt med 2 andre cases, hvor af vi på nuværende tidspunkt kun har været i stand til at identificere den ene. Vi imødeser modtagelse af adspurgte og takker på forhånd for jeres hjælp i opklaringen af de ovenstående anførte uklarheder. ”

DRs journalist svarede samme dag kl. 15.34 [Klager] med følgende mail:

”Mange tak for svar.

Ift. [Person A] har vi dokumentation for at I først annullerer hendes kontrolafgift efter kommunen 11/4 gav hende medhold i at hun havde parkeret korrekt. Hvis I kan dokumentere, at I har meddelt at afgiften er annulleret inden denne dato, så vil vi gerne vide det.

Som tidligere skrevet handler historien om en generel kritik af private parkeringsselskabers ageren i kontrollen med offentlige pladser – og brancheforeningen svarer på denne.

[Del af klagers virksomhed]/[Klager] bliver nævnt i forbindelse med tre konkrete sager – og det er i den forbindelse vi beder om en kommentar.

I sender nogle meget lange og grundige svar, som jeg ikke kan referere i fuld længde – det håber jeg, at I har forståelse for. Men jeg vil gerne medbringe følgende pointer:

– Ansatte i [Del af klagers virksomhed]/[Klager] får ikke mere i løn/bonus jo flere kontrolafgifter de udskriver

– Fejlindtastning er ifølge Parkeringsklagenævnets og domstolenes praksis ikke grund til at få annulleret en kontrolafgift. Denne praksis følger [Klager]/[Del af klagers virksomhed]

– [Klager]/[Del af klagers virksomhed] kan ikke genkende, at der skulle være utilfredshed fra de kommuner de samarbejde med

– Man har mulighed for at klage til private Parkeringsklagenævn, hvis man mener man har fået en kontrolafgift uberettiget – en mulighed som ikke findes når det er en kommunal parkeringskontrol.

Er det korrekt fanget, at det er jeres kerneargumenter?

Desuden vil vi gerne citere nedenstående:

”Uanset om der parkeres på privat eller offentlige parkeringspladser er det parkantens ansvar at orientere sig om skiltningen. Vi er tilstede på pladsejerens præmisser, uanset om ejeren er privat eller det er en Kommune, og i henhold til deres ønsker. ”

DR har ikke mulighed for at gengive mange siders tekst, men vi vil gerne fange de vigtigste pointer kortfattet fra jer, som relaterer sig til de nyheder, som DR bringer.

Vi har behov for at få jeres endelige svar senest i morgen fredag kl. 12.

Vh [Journalist B]. ”

Påklagede artikler

DR bragte den 9. august 2025 artiklen ”[Person A] fik en bøde, selvom hun holdt lovligt parkeret” under sektionen Indland på dr.dk. Artiklen har følgende underrubrik:

”Kommuner laver flere aftaler med p-selskaber, som tjener mere, jo flere bøder de udskriver. FDM frygter bøder for ligegyldige bagateller. ”

Øverst i artiklen er indsat en video af 9 sekunders varighed, hvor en blå kassevogn kører ind på en parkeringsplads. Af den tilhørende tekst til videoen fremgår:

”Ved [Lokation] [Gade A] har flere fået p-bøder, som de finder urimelige. [Bynavn A] Kommune ejer parkeringspladsen, hvor der kommer mange pensionister, men har udliciteret p-kontrollen til [Del af klagers virksomhed]. ”

Af artiklen fremgår:

”Den gule parkeringsbøde fra [Del af klagers virksomhed] gjorde [Person A] gal.

”Parkering uden for afmærket bås,” stod der på bøden, som hun fik på en kommunal parkeringsplads ved [Gade A] i [Bynavn A]. Den gule seddel med kontrolgebyr sad i forruden på den store handicapbil, efter at hun lige havde været til svømning i det varme vand. Men hun kunne ikke forstå, hvordan hun parkerede ulovligt. Tiden var registreret korrekt. Hun gik rundt om kassebilen og tog billeder, der viste, at den store bil ikke kunne være i båsen, uden bagenden stak ud. [Person A] fortæller, at hun først klagede til [Del af klagers virksomhed], men det hjalp ikke.

- Du kan ikke komme i kontakt med dem ([Del af klagers virksomhed], red.). Og så skriver de jo bare: 'Jamen, du parkerer ulovligt, og du har fået en bøde, og den skal du betale. Og hvis du ikke betaler den, så går den til inkasso', siger [Person A]. Hun klagede også til [Bynavn A] Kommune, som ejer parkeringspladsen. Kommunen nåede frem til, at hun holdt lovligt - og så blev bøden annulleret. ”

Der er i artiklen indsat tre billeder af [Person A]s bil, der holder parkeret på den omtalte parkeringsplads ved [Gade A] i [Bynavn A]. Der er billedtekster til hvert enkelt billede. Af billedteksten til det første billede fremgår:

”[Person A] tror, at hun fik parkeringsbøden, fordi bagenden af bilen stak ud over kanten på båsen”

Af billedteksten til det andet billede fremgår:

”[Person A] har et handicap og har derfor fået en kassebil af kommunen, hvor der er plads til lift, rollator mm, så hun kan bevæge sig rundt. Hun mener ikke, bilen kan være i båsen. ”

Endelig fremgår følgende af billedteksten til det tredje billede:

”Som mange andre ældre svømmer [Person A] i varmtvandsbassin i [Lokation] [Gade A] for at pleje kroppen. Hun er bekymret for, at p-bøder skulle afholde hende fra svømning. Derfor klagede hun til [Bynavn A] Kommune, der bad [Del af klagers virksomhed] annullere bøden. ”

Af artiklen fremgår videre:

”FDM: Parkeringsbøder for bagateller

De større kommuner bruger i stigende grad private parkeringsselskaber til at kontrollere kommunale p-pladser. Således har [Bynavn C] og [Bynavn B] Kommune lavet flere aftaler med private p-selskaber de seneste fire år, som også kontrollerer kommunale p-pladser i for eksempel [Bynavn A], [Bynavn D], [Bynavn E] og et enkelt sted i København. På den måde slipper kommunerne for at kontrollere, samtidig med at de sikrer, at der ikke holdes ulovligt på deres pladser, mens selskaberne tjener penge.

I alle de nævnte kommuner er der nemlig indgået aftaler, hvor de private p-selskaber får hele gevinsten, når de tjekker parkeringen foran eksempelvis plejehjem, skoler og ved rådhuset. Men der findes også aftaler, hvor gevinsten deles i porten mellem kommuner og selskaber. Bilisternes organisation, FDM, mener, at det er et skråplan, at kommuner lader de private parkeringsselskaber stå for parkeringskontrollen.

[Der er i artiklen indsat en tekstboks med følgende indhold: ”Tip os. Har du oplevet at få en parkeringsbøde, selvom du havde parkeret lovligt? Skriv til os” [Den sidste sætning udgør et link til en mailadresse. ], Pressenævnet. ]

- Vores erfaring gennem mange år viser, at private selskaber går mere til stålet og kanten, når de kontrollerer. Det er simpelthen mere nidkært og handler i højere udstrækning om at pålægge flest mulige afgifter og ikke nødvendigvis de mest rigtige afgifter. Selv små ligegyldige og bagatelagtige forseelser, bliver der gang på gang pålagt afgifter for, mener [Person D], der er chefkonsulent i FDM.

FDM peger på, at retssikkerheden bliver ringere, når kommuner overdrager kontrollen af deres egne parkeringspladser til private selskaber. Der er ikke længere aktindsigt i sagerne, og mens den kommunale afgift på offentlige veje er 510 kroner, så stiger bøden pludselig til typisk 875 kroner, når et privat selskab står for kontrollen.

- Bilister oplever, at klager over et privat parkeringsselskab ikke bliver taget alvorligt eller behandlet reelt. De bliver bare afvist, siger [Person D], som oplever, at kommunernes parkeringskorps er mere lydhøre overfor fejl og ikke går efter at score profit på samme måde som private selskaber. Derfor mener FDM, at kommunerne selv burde stå for p-kontrollen. ”

Der er i artiklen indsat en video af 34 sekunders varighed, som indeholder en kortere sekvens med [Person A] foran sin blå kassevogn. Af teksten til videoen fremgår følgende: ”[Person A] var gal, da hun fik p-bøden. Hun er efterfølgende blevet forsigtig og tjekker bilens placering grundigt, når hun parkerer. ”

Af videoen fremgår:

”[Person A]: Jeg blev gal, og jeg blev frustreret og tænkte ’Det kan simpelthen ikke være rigtigt’. Jeg havde lige fået en tre måneder før. Der holdt jeg syv centimeter med forhjulet derovre, herinde på en brosten, syv centimeter, og det er fordi, at den bil, der holdt ved siden af, var også en invalidebil. Og vi havde svært ved det. Og jeg kunne kun komme ud af bagenden den dag. Men den holdt også langt ovre, men den var væk, da jeg kom ud. Men syv centimeter, og det stod der, og det var ved forhjulet. Sidste gang stod der ikke, der stod der bare, at jeg holdt ulovligt. Så… det er jo vanvittigt. ”

Af artiklen fremgår videre:

Glemt ’J’ betød en bøde

På [Lokation] [Gade A] i [Bynavn A], hvor [Person A] fik bøden, kommer mange ældre. DR møder hurtigt andre pensionister, der har fået bøder, de ikke mener er rimelige. [Person B] fik en bøde, fordi hun glemte at skrive et 'J', da hun tastede ind på en skærm i [Lokation] for at få to timers gratis parkering. Hun havde kvittering for at have bestilt gratis parkering, men [Del af klagers virksomhed] fastholdt bøden.

- Jamen, det er da fuldstændig åndssvagt. Alle folk kan jo komme til at glemme et bogstav. Det er jo ikke noget, man gør med vilje, vel? , siger hun.

[Person C] fik også en bøde for ikke at indtaste sin nummerplade korrekt, hvor han ved en fejl indtastede et ekstra P.

- Det er jo bare en pengemaskine. Hammeren falder, hvis de kan se sit snit til at få penge i kassen, siger han, som mener, at det var bedre, at kommunen stod for kontrollen på deres egne pladser. De ville være mere fair, lyder det.

DR har kontaktet [Del af klagers virksomhed], som er en del af [Klager] for at få et interview. I et skriftligt svar skriver selskabet, at det er korrekt at give en kontrolafgift, hvis folk taster nummerpladen forkert ind. Sådan er praksis ifølge Parkeringsklagenævnet og domstolene. [Klager] understreger, at de annullerede [Person A]s bøde. Samtidig afviser selskabet, at de skulle være interesseret i at udskrive så mange bøder som muligt for at tjene flere penge.

- Det bunder i misforståelser og falske antagelser om [Klager]´s forretningsgrundlag. [Klager] har ingen interesse i at pålægge kontrolgebyr, der ikke er berettiget. Pålæggelse og opkrævning af uberettigede kontrolgebyrer er i strid med god erhvervsskik. [Klager] har ingen interesse i at handle eller agere på en måde, der er i strid med god erhvervsskik, skriver [Klager] og henviser til, at de udfører kontrollen for kommuner ud fra, hvad de har aftalt. [Klager] tilføjer, at man som billist altid har mulighed for at klage over en bøde ved Parkeringsklagenævnet - en mulighed der ikke findes, når man får en bøde af en kommunal p-vagt. ”

Der er i artiklen indsat to billeder af henholdsvis [Person C] og [Person B]. Af billedteksten fremgår:

”[Person C] og [Person B] har begge fået bøder på parkeringsstedet ved Folkestedet [Gade A], som de mener er urimelige. Begge så hellere, at kommunen end private p-selskaber stod for kontrollen foran kommunens ejendomme i [Bynavn A]. ”

Af artiklen fremgår videre:

”Politikere: Parkeringsselskaber skulle tænke mere på service

I netop [Bynavn A] ønsker byrådet at stramme op på aftalerne med de private selskaber. I dag har kommunen over 50 forskellige aftaler med p-selskaber, men partier i byrådet ønsker et udbud, så der kommer mere ens og fair kontrol.

- Vi har jo set masser af eksempler på, at selskaber faktisk har jagtet bilister og ikke været vejledende eller serviceminded. Det skal ikke være pengemaskiner, hvor nogle selskaber målrettet går efter en lille chance for, at der er begået en forseelse, siger [Parti A]s gruppeformand, [Politiker A].

Rådmand [Politiker D] ([Parti C]) mener, det er uacceptabelt, at parkeringsselskaber er for ufleksible, og det er for besværligt for borgere at klage. Det skulle et udbud gerne rette op på.

De private parkeringsselskabers brancheorganisation (DPPB) har takket nej til et interview. I stedet skriver formand [Person E] i en mail, "at de private selskaber aftaler med kommunen, hvordan kontrollen skal være, og bryder kommunen sig ikke om, hvordan selskaberne løser opgaven, kan de kontakte selskaberne."

Det fremgår af den nuværende version af artiklen, at der er foretaget en rettelse den 1. september 2025. Således fremgår der nu foran brødteksten følgende tekst i kursiv:

”Rettelse 1. september: Efter udkomme har DR fundet ud af, at [Person B] glemte to bogstaver i stedet for et. Det er rettet. ”

Afsnittet i den påklagede artikel om gengivelsen af [Person B]s oplevelse med opkrævning af p-afgift har herefter følgende ordlyd:

”Ekstra 'P' betød en bøde

På [Lokation] [Gade A] i [Bynavn A], hvor [Person A] fik bøden, kommer mange ældre. DR møder hurtigt andre pensionister, der har fået bøder, de ikke mener er rimelige.

[Person B] fik en bøde, fordi hun glemte at skrive et 'J' og et bogstav mere på nummerpladen, da hun tastede ind på en skærm i [Lokation] for at få to timers gratis parkering. Hun havde kvittering for at have bestilt gratis parkering, men [Del af klagers virksomhed] fastholdt bøden.

- Jamen, det er da fuldstændig åndssvagt. Alle folk kan jo komme til at glemme et bogstav. Det er jo ikke noget, man gør med vilje, vel? , siger hun.

[Person C] fik også en bøde for ikke at indtaste sin nummerplade korrekt, hvor han ved en fejl indtastede et ekstra P.

- Det er jo bare en pengemaskine. Hammeren falder, hvis de kan se sit snit til at få penge i kassen, siger han, som mener, at det var bedre, at kommunen stod for kontrollen på deres egne pladser. De ville være mere fair, lyder det.

DR har kontaktet [Del af klagers virksomhed], som er en del af [Klager] for at få et interview. I et skriftligt svar skriver selskabet, at det er korrekt at give en kontrolafgift, hvis folk taster nummerpladen forkert ind. Sådan er praksis ifølge Parkeringsklagenævnet og domstolene.

[Klager] understreger, at de annullerede bøden [Person A]s bøde. Samtidig afviser selskabet, at de skulle være interesseret i at udskrive så mange bøder som muligt for at tjene flere penge.

- Det bunder i misforståelser og falske antagelser om [Klager]´s forretningsgrundlag. [Klager] har ingen interesse i at pålægge kontrolgebyr, der ikke er berettiget. Pålæggelse og opkrævning af uberettigede kontrolgebyrer er i strid med god erhvervsskik. [Klager] har ingen interesse i at handle eller agere på en måde, der er i strid med god erhvervsskik, skriver [Klager] og henviser til, at de udfører kontrollen for kommuner ud fra, hvad de har aftalt.

[Klager] tilføjer, at man som billist altid har mulighed for at klage over en bøde ved Parkeringsklagenævnet - en mulighed der ikke findes, når man får en bøde af en kommunal p-vagt. ”

DR bragte den 9. august 2025 artiklen ”Byråd overvejer at skille sig af med private p-selskaber: 'Man har jagtet bilister'” i sektionen Indland på dr.dk. Artiklen har følgende underrubrik:

”Flere byråd er utilfredse med, hvordan private p-selskaber kontrollerer kommunens parkeringspladser. Politikere mener, at kommuner selv bør stå for kontrollen. ”

Der er i artiklen indsat et billede en kvinde, der stiller en P-skive. Af billedteksten fremgår:

”Byrådspolitikere i [Bynavn A] og [Bynavn B] mener, at der skal strammes op overfor private parkeringsselskaber. Til efteråret overvejer [Bynavn D] Kommune at droppe de private selskaber og i stedet bruge kommunens egne p-vagter til at kontrollere kommunens parkeringspladser. ”

Af artiklen fremgår:

”Der er ikke mange pæne ord fra byrådspolitikere i [Bynavn A], når det drejer sig om private parkeringsselskaber.

- Vi har set masser af eksempler på, at man faktisk jagter bilister og ikke har været vejledende eller serviceminded, siger [Parti A]s gruppeformand, [Politiker A]. [Bynavn A] Kommune har aftalt med private selskaber, at de står for at kontrollere parkeringspladser foran eksempelvis plejehjem, skoler og idrætshaller. Men [Parti D]'s spidskandidat til borgmesterposten, [Politiker E], mener, at selskaberne har opført sig så nidkært, at de ikke længere skal kontrollere foran kommunens ejendomme.

- Der er ingen tvivl om, at der er eksempler på, at selskaberne har været for hårde. De har først givet sig, når lokale medier tager sagen op. Ellers har de spekuleret i, at folk ikke kan overskue at klage. Der er borgere, der bare har givet op og betalt, selvom det er åbenlyst, at de faktisk ikke har overtrådt reglerne. Det er ikke rimeligt at se på. ”

”Politikere vil sige farvel til private p-selskaber

Flere af de største kommuner bruger i stigende grad private firmaer til at kontrollere kommunens p-pladser. [Bynavn A], [Bynavn C], [Bynavn B], [Bynavn D] og [Bynavn E] Kommune har alle aftaler med selskaber, der stiller med p-vagter. [Politiker E] mener, at kommunen selv burde kontrollere. –

Det er ærgerligt, at nogle parkeringsselskaber virker til at være kyniske i deres metoder. Jeg håber, at vi får det politiske flertal til, at vi nu kan sige, at nu er det kommunen, der selv står for kontrollen.

Der er i artiklen indsat tre billeder, som man kan se ved at taste på en rød piletast i nederste højre hjørne af billederne. Det første billede er af [Person B], der står på en parkeringsplads. Af billedteksten fremgår:

”[Person B] fik en parkeringsbøde ved [Lokation] [Gade A], fordi hun glemte et 'J' i sin nummerplade. Der er to timers gratis parkering på [Lokation], hvor der kommer mange ældre, men man skal taste sin nummerplade ind, før det registreres. [Del af klagers virksomhed] fastholdt bøden, selvom hun kunne vise, at hun bestilte gratis parkering, men tastede forkert. [Person B] kalder deres praksis fuldstændig åndsvag. Alle kan glemme et bogstav, mener hun. [Del af klagers virksomhed] oplyser, at de følger praksis og reglerne for domstole og Parkeringsankenævnet. Her er det slået fast, at kontrolafgifter fastholdes, hvis folk tager nummerpladen ind forkert. ”

Det andet billede er af [Person A] på en parkeringsplads. Af billedteksten fremgår:

”[Person A] fik også en bøde ved [Lokation] [Gade A]. Hun fik at vide, at den store blå kassebil var parkeret uden for den afmærkede parkeringsbås. [Person A] har et handicap og kører derfor i kassebil. Hun tog billeder, der dokumenterer, at bilen ikke kunne være i båsen. Ifølge [Person A] blev bøden først annulleret efter, at hun klagede til [Bynavn A] Kommune, der ejer parkeringspladsen. De mente, at hun havde parkeret helt lovligt. [Del af klagers virksomhed] skriver til DR, at parkeringsafgiften blev annulleret, men forklarer ikke, hvordan hun fik en forkert afgift. ”

Det tredje og sidste billede er af [Person C], der står på en parkeringsplads. Af billedteksten til dette billede fremgår:

”[Person C] kom til at indtaste et ekstra P i sin nummerplade, da han tastede ind, at han skulle have to timers gratis parkering ved [Lokation] [Gade A]. Det udløste også en bøde. Han kontaktede [Del af klagers virksomhed] for at få den afvist, for han havde ikke forsøgt at snyde. [Del af klagers virksomhed] insisterede på, at han skulle betale. [Person C] har nu klaget til Parkeringsklagenævnet og mener, at de private parkeringsselskaber er en pengemaskine. Det ville være bedre, hvis kommunen stod for kontrollen på kommunens p-pladser, siger han. [Del af klagers virksomhed] oplyser, at de følger praksis og reglerne for domstole og Parkeringsankenævnet. Her er det slået fast, at kontrolafgifter fastholdes, hvis folk taster nummerpladen ind forkert. ”

Af artiklen fremgår videre:

Længere mod nord i [Bynavn B] synes [Politiker B] ([Parti E]), der er formand for Teknik og Miljøudvalget, at det er en dårlig idé at udlicitere parkeringskontrol. Han bliver bakket op af [Politiker C] fra [Parti B].

- Jeg er ikke vild med den private parkeringsindustri. Når kommunen ejer grunden, bør kommunen også administrere kontrollen. Kommunen må kunne få det til at løbe rundt uden at være så skrappe som private selskaber, som har fokus på at profitoptimere, siger han.

Et helt andet sted, i [Bynavn D] Kommune, er man nu så langt, at man til efteråret vil se på, om kommunen selv skal kontrollere al parkering. Og [Parti B] i Region Midtjylland overvejer ligeledes at droppe private parkeringsselskaber. Partiet mener, det bør være gratis at parkere ved regionens hospitaler. ”

Politiker: Parkeringsselskaber bør være mere serviceminded

Tilbage i [Bynavn A] ønsker [Parti A] og [Parti C], at kravene til selskaberne skal være strammere. Kommunen har i dag over 50 aftaler med p-selskaber, og ønsket er at rydde op og få et udbud, hvor det er få firmaer, der kontrollerer for kommunen. Det forklarer [Politiker A], gruppeformand for [Parti A].

- For mig at se handler det om konkurrence, og det får vi ved et samlet udbud. Og så tror jeg, kommunen får det, som vi efterspørger: service og en ensartet pris.

Men er de private selskaber interesseret i service? Er de ikke interesseret i at tjene penge?

- Udbuddet skal have meget klare kriterier. For os handler det om, at en større del af den her pakke indeholder service overfor borgerne. Og så er der selvfølgelig en kontrolafgift, der sikrer fremkommelighed.

De private parkeringsselskabers brancheorganisation (DPPB) har afvist et interview. Formand [Person E] skriver i en mail, at det er en politisk beslutning, om kommunen vil bruge private p-selskaber eller ej. Det har branchen ingen holdning til. Hvis kommunen er utilfreds med, hvordan opgaven bliver løst, opfordrer han dem til at kontakte selskaberne. Fordelen ved at bruge private parkeringsselskaber er ifølge [Person E], at de typisk er mere effektive og billigere end de offentlige.

[Klager] skriver til DR, at de udfører parkeringskontrol på den måde, som de har aftalt med kommuner - og de ikke de ikke [”og at de ikke”, Pressenævnet] oplever utilfredshed fra kommunerne. Selskabet afviser, at de blot er interesseret i at give så mange p-bøder som muligt for at tjene mere.

- Det bunder i misforståelser og falske antagelser om [Klager]s forretningsgrundlag. [Klager] har ingen interesse i at pålægge kontrolgebyr, der ikke er berettiget. Pålæggelse og opkrævning af uberettigede kontrolgebyrer er i strid med god erhvervsskik. [Klager] har ingen interesse i at handle eller agere på en måde, der er i strid med god erhvervsskik, skriver [Klager]. ”

Det fremgår af den nuværende version af artiklen på dr.dk, at der er foretaget en rettelse den 4. september 2025. Således fremgår der nu foran brødteksten følgende tekst i kursiv:

”Rettelse billedtekst den 4.9.2025: DR havde ved en fejl i en billedtekst nævnt, at [Person B] fik en parkeringsbøde efter at have glemt et J. Det viser sig, at hun havde glemt to bogstaver. Det er hermed rettet. Samtidig havde DR ved en fejl skrevet parkeringsanke- i stedet for klagenævnet, som er det korrekte, i billedtekster. ”

[Klager] rettede den 11. august 2025 henvendelse til DR, som den 14. august 2025 afviste virksomhedens klage.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 19. august 2025.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] (herefter [Klager]) har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet følgende:

”Undertegnede skal hermed på vegne af [Klager], CVR: 19055108, (med registreret binavn [Del af klagers virksomhed] og i det følgende benævnt [Klager]) indgive klage over DR.

DR opfordres til at fremlægge artiklerne i original udgave, sådan som de blev offentliggjort den 9. august 2025 og ligeledes artiklerne i deres redigerede udgave, således at Pressenævnet kan opnå fuldt indblik i det offentliggjorte og senere rettelser.

[Klager] og DR var i en sammenhængende periode mellem den 4. august og i dialog omkring oplysninger vedrørende parkeringsforhold når privat aktør udfører kontrol på område ejet af kommuner.

Korrespondancen er vedlagt som bilag 1.

Af bilag 1 fremgår at [Klager] har anmodet om artiklerne i deres originale form jf. bilag 1, side 1, 3. afsnit. Dette er fortsat ikke modtaget.

Parterne er enige om, at der er foretaget rettelser i artiklen jf. bilag 1, side 3, bl.a. nederst under overskriften ”punkt 3”. DR har ikke angivet, hverken i artiklen eller andre steder, at denne er tilrettet.

Grundlæggende finder [Klager], at DR ikke har udvist tilstrækkelig kritisk tilgang overfor de kilder og cases som DR lægger til grund for artiklens oplysninger. Dette er i strid med god presseskik.

Yderligere findes DR’s undladelse af oplysninger at være en utilbørlig vinkling af de faktiske forhold. Dette er i strid med god presseskik.

Endeligt er det forhold, at DR undlader at oplyse at tidligere fremsatte påstande og oplysninger var forkerte og derfor rettet i artiklerne, uden at rette alle forhold og uden at meddele læserne og [Klager], at forholdene er berigtiget.

Det forhold, at DR har berigtiget nogle (ikke alle) anviste forhold, taler for at DR har været bekendt med at god presseskik er overtrådt i relation til offentliggørelsen af de nævnte artikler.

[Klager] har, jf. bilag 1, ad flere omgange adspurgt dokumentation for påstande og belæg for fremsatte postulater. Som det ligeledes fremgår af bilag 1, er intet modtaget. [Klager] har særligt udbedt sig dokumentation for, at politikerne og FDM udtalelser er rettet mod [Klager].

Allerede på denne baggrund bør der udtales kritik af DR.

Det forhold at DR undlader at oplyse læserne korrekt om forskellen på bøder og kontrolafgifter, hhv. det offentlig og privatretlige grundlag for sanktioner, trods direkte opfordring om det modsatte findes ligeledes at være i strid med god presseskik.

DR’s interesse er ikke at oplyse borgerne om de faktiske forhold, der danner grundlag for udførelse af privat parkeringskontrol, herunder oplyse borgerne om hvad de skal være opmærksomme på, og hvordan gældende lovgivning samt retspraksis er.

Det er [Klager]s opfattelse, at DR måske oprindeligt havde til hensigt at bringe en oplysende artikelserie om samspillet mellem kommunal (/offentlig) og privat parkering, men at DR efterfølgende har fundet smag for den bruger- trafik det altid generer, at forholde sig kritisk til parkeringsselskaber – det er ingen hemmelighed, at ingen finder det morsomt at modtage et kontrolgebyr. DR er allerede (senest i august 2023) gjort bekendt med de mange positive forhold som parkeringskontrol bidrager med. Denne påstand og antagelse baseres på DR’s valg om, at indsætte ”tip os” boksen. [Der er i udtalelsen indsat et skærmbillede af en tekstboks, som har følgende indhold: ”Tip os. Har du oplevet at få en parkeringsbøde, selvom du havde parkeret ulovligt. Skriv til os. [Den sidste sætning er understreget og udgør (formentlig) et link til en mailadresse, hvor man kan kontakte DR. ], Pressenævnet. ]

Både begrebet parkeringsbøde og ”ulovlig” parkering er uforeneligt at bruge i relation til privat parkeringskontrol.

Privat parkering er aftaleretligt reguleret (privat ret). Private aktører kan af helt åbenlyse årsager ikke anklage og dømme noget som ulovligt.

1. Artikel: ”Byråd overvejer at skille sig af med private p-selskaber: 'Man har jagtet bilister'”

Forhold 1: Case 1 – [Person A] [Der er i klagen indsat et skærmbillede fra artiklen af [Person B] og den tilhørende billedtekst, som er gengivet ovenfor, Pressenævnet. ]

[Klager] har ad flere omgange oplyst DR, se bilag 1, side 8, sidste afsnit og bilag 1, side 6, afsnit 2, at de fremsendte oplysninger ikke er korrekte og forsøgt at opklare forholdene samt at invitere DR til at undersøge forholdene og forholde sig kritisk til deres kilder.

”I relation til [Person B], da har det ikke været muligt for os at identificere et kontrolgebyr på baggrund af manglende indtastning af alene ”J”. Vi skal derfor bede jer fremsende løbenummeret og/eller dato for kontrolafgiften/parkeringen, således at vi har mulighed for at identificere sagen. Vi imødeser modtagelse

af disse oplysninger. ”

Og ”I har ligeledes fremlagt casen om [Person B], som værende et spørgsmål at manglende indtastning af ”J”. Disse oplysninger er misvisende og fejlagtige. ”

[Person B]s parkering er foretaget den 1. juli 2024, altså mere end et år før DR vælger at tage casen op. Allerede af denne grund bør DR have efterprøvet kildens oplysninger og forholdt sig til oplysningernes nyhedsværdi samt samfundsrelevans.

DR forholder sig heller ikke til, at [Person B] gennemfører fuld betaling og afslutter sagen den 04.07.2024. Igen. Et helt år før DR tager historien op.

Som det fremgår af bilag 1, side 6. 2.afsnit, da er DR gjort bekendt med at de bør kontrollere den SMS som [Person B] modtog i forbindelse med sin registrering.

Den modtagne sms indeholdt følgende: [Der er i klagen indsat et skærmbillede med følgende indhold: ”Besked via SMS. Til: [Angivelse af telefonnummer]. Tidspunkt: 01. Jul 2024 10:45.

Beskrivelse: Tilladelse via kiosk. P-tilladelsen er gyldig for reg.nr. 96983 fra 01. 07

2024 10:45 til 01.07 2024 12:45 på plads: 2 timers parkering til [Gade B] 10, plads 2066. ”, Pressenævnet. ]

Det er altså tydeligt, at der ikke kun er tale om et manglende J, men at [Person B], 1 år inden DR opsøger hende, slet ikke tastede nummerpladens bogstaver ind i forbindelse med registrering. DR’s valg om at ”nedtone” fejlregisteringen, er et udtryk for en journalistisk vinkling, der er agtelsesforringende for [Klager].

Der er ikke udvist nødvendig kritik af kilden og dennes påstande og oplysninger, ej heller er der forsøgt at beskrive objektive forhold korrekt, hvilket er i strid med god presseskik.

Ovenstående forhold gøres ligeledes gældende i relation til artiklen ”[Person A] fik en bøde, selvom hun holdt lovligt parkeret”.

Forhold 2: Case 3

[Klager] skal i denne forbindelse blot angive, at det havde været klædeligt for DR at oplyse sagens forhold i deres helhed. Herunder hvad parkeringsaftalen indeholdte, det fremgik af skiltningen at registreringsnummer skal indtastes korrekt og ligeledes, at [Person C] straks efter registreringen modtog en sms, hvor indtastningen kunne kontrolleres, sådan at i tilfælde af fejlregistrering kunne [Person C] – gratis – gennemføre ny og korrekt registrering. DR har valgt ikke at fremlægge den SMS som [Person C] modtog og ligeledes ej heller at referere her til.

[Der er i klagen indsat et skærmbillede af en sms. Af skærmbilledet fremgår, at sms-beskeden er modtaget ”i dag 14.24”, mens følgende tekst fremgår af beskeden: ”P-tilladelsen er gyldig for reg.nr. [Registeringsnummer indtastet med et ekstra bogstav] fra 10.06 2025 14:23 til 16:23 på plads: 2 timers parkering til [Gade B] 10, plads 2066”, Pressenævnet. ]

DR har ageret i strid med god presseskik og der bør udtales kritik heraf, ligesom at DR skal pålægges at berigtige forholdende samt bringe notits om, at der var frembragt og -provokeret forkerte oplysninger.

2. ”[Person A] fik en bøde, selvom hun holdt lovligt parkeret”

Forhold 3: Case 2 samt artikel ”[Person A] fik en bøde, selvom hun holdt lovligt parkeret”

Som det fremgår af korrespondancen, har DR overfor [Klager] oplyst at indholdet i og grundlaget for artikel er en generel kritik af private parkeringsselskaber, der udfører kontrol på kommunalt ejede områder efter aftale.

Artiklen om [Person A] er udtryk for at dette ikke er sket. Det forhold, at DR ændrer præmissen for den sammenhæng [Klager]s udtalelser og navn bliver bragt i, er i strid med god presseskik.

Forhold 3.1: Case 2: [Der er i klagen indsat et skærmbillede fra artiklen af [Person A] og den tilhørende billedtekst, som er gengivet ovenfor, Pressenævnet. ]

DR har aldrig forelagt Kommunens udtalelser i relation til kontrolgebyr med løbenummer 96737719.

[Klager] har ad flere omgange gjort DR bekendt med, at deres udlægning af faktiske forhold ikke er korrekt. Se bl.a. bilag 1, side 15, 3. afsnit, side 7, 3. sidste afsnit og side 5, sidste afsnit.

DR har efter [Klager]s henvendelse af den 11. august, ændret i case beskrivelsen, men har hverken overfor [Klager] eller læserne i øvrigt tilkende givet dette.

DR påstår i artiklerne, at Kommunen skulle have vurderet at parkeringen der udløste kontrolgebyr med løbenummer 96737719 var ”lovlig”. Der er ikke belæg for denne udtalelse og vinkling. DR’s udtalelser insinuerer at [Klager] har pålagt en ulovlig kontrolafgift. Det fremgår yderligere af casebeskrivelsen, at [Klager] skulle have oplyst at kontrolgebyret var forkert.

Som det fremgår af bilag 1, er der ikke belæg for denne udtalelse.

Det gøres gældende, at sådanne agtelsesforringende udtalelser uden belæg er i strid med god presseskik.

[Klager] har fuld forståelse for, at Pressenævnet ikke skal foretage en bevismæssig vurdering af kontrolgebyret, men det findes alligevel nødvendigt at frembringe faktiske omstændigheder omkring parkeringen.

DR oplyser, at henvendelsen omhandler kontrolgebyr med løbenummer 96737719. Kontrolgebyret er pålagt den 8. april 2025, for parkering uden for bås. Parkeringen er ikke foretaget i den særligt reserveret handicap-bås. Parkeringen er foretaget til højre herfor. Se nedenstående foto af parkeringsstedet, hvor rødt X markerer stedet hvor parkeringen er foretaget. [Der er i klagen indsat et billede af den pågældende parkeringsplads, og det er markeret med et rødt kryds, hvor [Person A] parkerede, Pressenævnet. ]

Den 8. april 2025 kl. 20:36 henvender [Person B] sig til [Klager]. Den 12. april 2025 kl. 05.51 meddeles [Person B] at kontrolgebyret er annulleret. Der er aldrig fremsendt en fastholdelse til [Person B] i relation til kontrolgebyr med løbenummer 96737719. Alligevel påstår artiklerne, at [Klager] ikke er til at komme i kontakt med.

[Klager] har flere gange specifikt spurgt DR, hvorvidt der henvises til pågældende løbenummer og fået dette bekræftet.

Da DR vælger at udgive artikler, hvoraf det fremgår af kontrolgebyret er fastholdt og først efter at kommunen indblandes, da annulleres kontrolgebyret, så er DR bekendt med at dette ikke er korrekt.

Offentliggørelsen er i strid med god presseskik.

Havde DR forholdt sig kritisk til de udtalelser deres kilder fremkom med, da kunne DR med lethed have gjort sig bekendt med, at pågældende case, 9 måneder før DRs henvendelse, havde parkeret på samme område og måde, og her modtaget et kontrolgebyr som blev fastholdt som korrekt pålagt. Hvilket parkanten anerkendte og betalte.

[Klager] har ingen oplysninger om, at kommunen skulle have oplyst at kontrolgebyret 96737719 var ulovligt eller ej korrekt pålagt. Det forhold at DR har undladt at undersøge forholdene, herunder at tage kontakt med Kommunen, særligt efter at [Klager] gentagne gange gør opmærksom på, at kildens udlægning af forholdende ikke er faktisk korrekt, er i strid med god presseskik.

Undladelse af specifikke oplysninger og at holde sig i bevidst uvidenhed omkring forhold, er i strid med god presseskik på samme måde som at udgive urigtige oplysninger.

Forhold 3.2. : ”[Person A] fik en bøde, selvom hun holdt lovligt parkeret”

[Person A] har aldrig og vil aldrig få en bøde fra [Klager].

DR er ad flere omgang anvist, at [Klager] ikke kontrollere på kommunale parkeringspladser i hhv. [Bynavn C], [Bynavn B] mv. Se bilag 1, side 13, afsnit 5 og side 10, 1. afsnit efter sidste bullet.

Alligevel er kun [Klager] nævnt. Dette til trods for, at [Klager] alene står for parkeringskontrollen i ca. 12% af de 50 parkeringsaftaler som artiklen angiver at [Bynavn A] Kommune indgår i.

DR har udgivet 2 artikler, under påskud af at der generelt udtales kritik af Private parkeringsselskabers kontrol efter aftale på kommunalt ejerede parkeringsområder, men har kun fundet anledning til at omtale [Klager] og kun at befinde sig på én parkeringsplads hvor DR selv har opdyrket 3 cases, uden at fremstille de faktiske omstændigheder på parkeringspladsen.

[Klager] bliver således straffet for overhovedet at indgå i dialog og at bidrage til korrekt og fyldestgørende oplysning af borgerne.

Havde DR ønsket at oplyse og skabe dialog og debat, kunne dette med lethed gøres uden at nævne [Klager]s navn, men stadig behandle de 3 cases og parkeringsarealet. DR har ikke haft denne hensigt.

Opsummerende er det [Klager]s opfattelse at forholdene, hver især og samlet, udgør tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af DR’s overtrædelse af god presseskik.

DR bør pålægges at fjerne artiklerne i alle udgivne medier og fremkomme med notits om, at der var bragt urigtige og misforståelige oplysninger i relation til [Klager].

Såfremt artiklerne ikke fjernes, bør alle forhold berigtiges og artiklernes indhold i øvrigt, klart afspejle hvilke forhold der relaterer sig til [Klager] og hvilke der ikke gør, samtidig med at der bringes notits om, at der var bragt urigtige og misforståelige oplysninger i relation til [Klager].

Retten til at fremkomme med yderligere forbeholdes. ”

2.2 DRs synspunkter

DR har i udtalelsen til Pressenævnet anført følgende:

”[Klager] ved [Person F] (herefter Klager) har den 19. august 2025 klaget til Pressenævnet over to artikler publiceret på dr.dk den 9. august 2025:

"[Person A] fik en bøde, selvom hun holdt lovligt parkeret" (herefter Artikel 1) og "Byråd overvejer at skille sig af med private p-selskaber: 'Man har jagtet bilister"' (Herefter Artikel 2 - samlet Artiklerne).

DR har fremfundet kopier af Artiklerne i den form som efter DR's bedste overbevisning er de originale udgaver som publiceret den 9. august 2025. De vedlægges som henholdsvis bilag A og bilag B. Forbeholdet skyldes, at de originale billedtekster ved en fejl ikke var gemt i DR's eget arkiv, men i stedet er fremfundet via et andet system. Artiklerne i den nuværende form med rettelser foretaget henholdsvis den 1. september 2025 og den 4. september 2025 vedlægges som Bilag C (Artikel 1) og Bilag D (Artikel 2).

I det følgende beskrives først Artiklerne og sagens forløb. Derefter svarer DR på de

enkelte klagepunkter som angivet i klagen.

DR's besvarelse af klagen er delt op i følgende punkter, som tager udgangspunkt i

strukturen i klagen:

– Angivelse af rettelser

– Kritik af vinkel, herunder brug af "Tip os"-boks i Artikel 1

– Brug af ordet "bøde"

– Klagens pkt. 1. Artikel: "Byråd overvejer at skille sig af med private p-selskaber:

'Man har jagtet bilister"' (Artikel 2):

– Forhold 1: [Person B]

– Forhold 2: [Person C]

– Klagens pkt. 2. Artikel: "[Person A] fik en bøde, selvom hun holdt lovligt parkeret"

(Artikel 1):

– Forhold 3.1 [Person A]

– Forhold 3.2 - øvrige forhold vedrørende Artikel 1.

Beskrivelse af Artiklerne

DR udgav Artiklerne den 9. august 2025. Artikel 1 blev udgivet først, den 9. august 2025 kl. 07.00, og historien blev fulgt op med Artikel 2 samme dag kl. 14:47.

Temaet for Artiklerne er, at kommunalpolitikere i flere af landets store kommuner er utilfredse med den parkeringskontrol, som udøves af private parkeringsselskaber på kommunale parkeringspladser. I Artiklerne indgår således udtalelser fra primært kommunalpolitikere i [Bynavn A] Kommune og fra [Bynavn B] Kommune, ligesom der refereres til overvejelser i [Bynavn D] Kommune og hos [Parti B] i Region Midtjylland.

Til illustration af problemstillingen indgår tre borgere som erfaringskilder, som fortæller om egne oplevelser med parkeringskontrollen på en kommunal parkeringsplads i [Bynavn A], hvor Klager står for parkeringskontrollen efter aftale med [Bynavn A] Kommune.

De tre erfaringskilder fortæller, at de parkerer på parkeringspladsen, når de benytter

sig af de kommunale tilbud til ældre i [Lokation]. På parkeringspladsen er der gratis parkering i to timer, hvis man registrerer bilens registreringsnummer på en skærm på stedet. De retter alle en kritik mod Klagers parkeringskontrol og klagebehandling, og svaret fra Klager på den konkrete kritik indgår derfor i Artiklerne.

Til perspektivering af kildernes oplevelser og den generelle kritik, som fremsættes af

kommunalpolitikere flere steder i landet, indgår en udtalelse fra bilisternes organisation FDM, som forholder sig kritisk til dels de private parkeringsselskabers håndtering af kontrollen og klagebehandling, dels til den dårligere retssikkerhed for borgene ved, at parkeringskontrol varetages af private aktører.

De private parkeringsselskabers brancheorganisation (DPPB) får mulighed for at svare på kritikken, og deres formand [Person E] er refereret for at udtale, at parkeringskontrollen foretages på baggrund af aftaler mellem parkeringsselskabet og kommunerne, og at kommunerne har mulighed for at kontakte selskaberne, hvis der er utilfredshed med selskabernes måde at løse opgaven.

Parkeringskontrol på kommunale arealer er efter DR's opfattelse en relevant journalistisk historie i et kommunalvalgsår. Det er en politisk sag, hvor kommunernes prioriteringer og beslutninger diskuteres, og som det fremgår af Artiklerne er der i flere kommuner politikere, der mener, at det er kommunerne, der fremover selv skal stå for parkeringskontrollen, efter at der i en række kommuner er blevet indgået aftaler med private parkeringsselskaber.

For eksempel indgår en udtalelse fra [Parti A]s gruppeformand i [Bynavn A] [Politiker A] om, at de har set masser af eksempler på, at man faktisk jagter bilister og ikke

har været vejledende eller serviceminded, og [Parti D]'s spidskandidat til borgmesterposten, [Politiker E], mener, at selskaberne har opført sig så nidkært, at de ikke længere skal kontrollere foran kommunens ejendomme. Han peger konkret på, at selskaberne efter hans opfattelse spekulerer i, at folk ikke kan overskue at klage

Det har derfor en klar samfundsmæssig relevans at bringe historien, herunder at gengive de tre borgeres oplevelser ved at benytte en kommunal parkeringsplads, hvor parkeringskontrollen administreres af et privat parkeringsselskab.

Sagens forløb

DR kontakter første gang Klager den 27. juni 2025 med forelæggelse af kritikken og

en forespørgsel om et interview med forslag om datoerne den 2. eller 3. juli 2025. Mail af 27. juni 2025 vedlægges som Bilag E. Fotos som var vedhæftet samme mail vedlægges som Bilag F.

DR modtager ikke svar på mailen af 27. juni 2025 og sender derfor den 1. juli 2025

endnu en mail til Klager. Klager svarer først på denne henvendelse efter deadline den 3. juli 2025. DR's mail af 1. juli 2025 og Klagers svar af 3. juli 2025 vedlægges som Bilag G.

DR vælger at udskyde historien til efter sommerferien og kontakter igen Klager den 4. august 2025 med en genfremsendelse af mailen af 1. juli 2025, jf. Klagers Bilag 1, s. 17. DR angiver en deadline for svar til dagen efter, den 5. august 2025. Klager svarer den 4. august 2025 udbeder sig længere svartid, hvilket DR imødekommer.

Klager svarer derefter skriftligt på forelæggelsen den 6. august 2025, jf. Klagers bilag 1, s. 12-15. Herefter følger yderligere tre mails mellem DR og Klager den 6. og 7. august 2025, jf. Klagers bilag 1, s. 7-12, hvor DR blandt andet konkretiserer faktiske forhold og også forsøger at spore sig ind på de argumenter, som Klager måtte finde mest væsentlige i deres lange svar på forelæggelse. Dette sker for at sikre, at Klagers synspunkter bedst muligt kommer til orde.

Klager svarer imidlertid ikke på den sidste mail af 7. august 2025, hvor DR i punktform fremsender opsummering af Klagers svar på kritikken. Artiklerne udkommer derefter den 9. august 2025.

Klagepunkter

Angivelse af rettelser

Klager anfører, at DR burde have gjort opmærksom på, at der var foretaget rettelser i Artiklerne i forbindelse med redaktionsklagen.

DR kan oplyse, at der helt rigtigt er foretaget mindre sproglige rettelser i billedteksten i Artikel 2. Det skete i forbindelse med redaktionsklagen, som også tilkendegivet i svaret til Klager den 14. august 2025.

Den sidste sætning i billedteksten til billede 1/3 (om [Person B]) og billede 3/3 (om [Person C]) blev rettet på følgende måde:

Originaltekst: "[Del af klagers virksomhed] oplyser, at de følger praksis og reglerne for domstole og Parkeringsankenævnet. Her er det slået fast, at kontrolafgifter fastholdes, hvis folk taster nummerpladen ind forkert." (jf. Bilag B, s. 3)

Rettet tekst: "[Del af klagers virksomhed] oplyser, at de følger praksis og reglerne for domstole og Parkeringsklagenævnet. Praksis er ifølge [Del af klagers virksomhed], at kontrolafgifter fastholdes, hvis folk taster nummerpladen ind forkert." (jf. Bilag D, billedteksten til billede 1/3 og 3/3)

Der er efter DR's opfattelse alene tale om sproglige rettelser og præciseringer, som

ikke har en karakter, der kræver, at der gøres selvstændigt opmærksom på rettelserne.

Rettelsen af "Parkeringsankenævnet" har efter DR's opfattelse karakter af en bagatel. DR har lagt vægt på, at der ikke findes et klageorgan med den betegnelse, hvorfor der ikke består en forvekslingsrisiko, og at den korrekte betegnelse "Parkeringsklagenævnet" fremgik andre steder i begge Artikler. I Artikel l i brødteksten og i Artikel 2 et andet sted i billedteksten til billede 3/3 om [Person C]. Tilsvarende gælder præciseringen af, at oplysningerne om praksis stammer fra Klager. Her er der tale om en sproglig præcisering, så det er mere tydeligt for læserne, at oplysningen

er en del af Klagers svar på kritikken.

DR gør for en god ordens skyld opmærksom på, at der er foretaget rettelser af faktuelle forhold i omtalen af den ene af tre cases i Artiklerne i forbindelse med klagen til Pressenævnet. I den ene case gengiver DR kilden [Person B]s beskrivelse af forløbet, da hun fik måtte betale en parkeringsafgift efter at have indtastet sin nummerplade forkert. På den pågældende parkeringsplads er der gratis parkering i to timer, dog med krav om, at man registrerer sin nummerplade på en skærm. Af Artiklerne fremgik det, at hun havde indtastet et J forkert, og dermed havde indtastet et enkelt bogstav forkert. Rettelig var det dog begge bogstaver i nummerpladen, som ikke var indtastet korrekt, og det blev rettet i Artiklerne henholdsvis den 1. september 2025, jf. Bilag C og 4. september 2025, jf. Bilag D. I den forbindelse blev omtalen af rettelsen af "Parkeringsankenævnet" for en god ordens skyld også tilføjet i Artikel 2.

Klager anfører i klagen s. 5, at DR efter den 11. august 2025 skulle have rettet i casebeskrivelse om [Person A]. Det kan DR ikke genkende.

Det er DR's opfattelse af de foretagne rettelser og markering heraf er i overensstemmelse med god presseskik.

Kritik af vinkel, herunder brug af "Tip os"-boks i Artikel l

Klager anfører, at DR's vinkel i Artiklerne er kritisabel, fordi DR ikke har til hensigt at oplyse borgerne om de faktiske forhold, der danner grundlag for udførelse af privat parkeringskontrol, herunder oplyse om gældende lovgivning og retspraksis.

DR bemærker hertil, at det er DR's ret som medie at vælge og fravælge oplysninger i sin dækning af en historie, herunder vinklen og vægtning af oplysninger og kilder, også selvom en part i sagen ikke er enig. Det kræver naturligvis, at udlægningen er retvisende, hvilket efter DR's opfattelse klart er tilfældet her.

Som tidligere beskrevet er private parkeringsselskabers ageren et emne, som optager lokalpolitikere fra flere partier og i flere kommuner. Det er et aktuelt debatemne, om kommunerne fremover selv skal stå for parkeringskontrol på kommunale arealer fremfor at fortsætte med aftaler med private parkeringsselskaber og en problematik, som er relevant og væsentlig.

I den journalistiske dækning har DR efterprøvet oplysninger og efterstræbt en afbalanceret dækning af problematikken ved at tale med både borgere, politikere, bilisternes interesseorganisation FDM, De private parkeringsselskabers brancheorganisation og naturligvis også Klager selv i forbindelse med den konkrete kritik rettet mod Klager fra borgerne. Det er derfor DR's opfattelse, at der er fuldt ud belæg for dækningen og den valgte vinkel, og at Klagers kritik på dette punkt må afvises.

Klager kritiserer, at DR har en "Tip os"-boks i Artikel l og anfører, at det vidner om, at DR har til hensigt at bringe en kritisk historie om parkeringsselskaber. DR bemærker, at det er en gængs metode inden for alle journalistiske genrer at spørge efter tip for på den måde at interagere med brugerne i en aktuel historie eller begivenhed for at illustrere med konkrete eksempler. Det kan ske ved at efterspørge erfaringer, lignende oplevelser eller billeder og bruges på alt fra voldsomt vejr over oplevelser med ejendomsvurderinger til "sådan fejrede vi kongens indsættelse". Metoden er således ikke begrænset til kritiske historier, sådan som Klager anfører.

Under alle omstændigheder ligger det inden for DR's ret som medie til selv at udvælge og fravælge oplysninger at beslutte, om en given artikel skal forsynes med en "Tip os”-boks.

DR må derfor klart afvise, at en "Tip os"-boks på nogen måder er i strid med de presseetiske retningslinjer.

Brug af ordet "bøde"

Klager anfører, at det er ukorrekt, når DR bruger betegnelsen "bøde", "parkeringsbøde" mv. om den kontrolafgift, som pålægges ved parkering i strid med reglerne.

DR bemærker hertil, at DR til stadighed praktiserer at afspejle den herskende sprogforståelse, og at det er helt almindelig og udbredt at bruge ordet parkeringsbøde i stedet for afgifter.

I Den Danske Ordbog er bøde angivet, som en "sum penge der skal betales som straf

for overtrædelse af en lov eller et sæt (uskrevne) regler", og som eksempel indgår "jeg har fået en bøde fra foreningen på 100 kr. for for sent indbetalt kontingent." [Der er i udtalelsen indsat link til ordet ”bøde” på ordnet.dk, Pressenævnet. ]

Brug af betegnelsen "bøde" eller "parkeringsbøde" er også bekræftet i Pressenævnets

egen praksis, jf. sag nr. 2020-80-0576, hvor Pressenævnet ikke fandt det i strid med

god presseskik at anvende betegnelsen "bøde" fremfor "afgift" og lagde vægt på, at konsekvensen for modtageren af henholdsvis en parkeringsbøde eller en parkeringsafgift er den samme, nemlig at skulle betale et beløb for at have parkeret i strid med reglerne på den pågældende parkeringsplads. Tilsvarende i Pressenævnets sag nr. 2019-80-0378.

Klagens pkt. 1. Artikel: "Byråd overvejer at skille sig af med private p-selskaber:

'Man har jagtet bilister"' (Artikel 2}:

Forhold 1: [Person B]

For en god ordens skyld bemærker DR, at dette forhold må vedrøre kilden [Person B], ikke [Person A] som det nogle steder fremgår af klagen. Kilden [Person A] behandles under Forhold 3.

DR opfatter formuleringen af klagen sådan, at dette klagepunkt alene vedrører Artikel 2. Klager anfører, at der i omtalen af casen indgår ukorrekte faktuelle oplysninger og kritiserer desuden, at DR omtaler et forhold fra 1. juli 2024.

[Person B] indgår som kilde i begge artikler, hvor hun fortæller om at have fået en

parkeringsafgift efter at have tastet forkert ved registrering af sin nummerplade.

Som det fremgår af Artikel 1, kom DR i kontakt med [Person B], da DR var til stede på parkeringspladsen ved [Lokation] [Gade A] i [Bynavn A]. Forespurgt om hun havde oplevet at få parkeringsafgifter, beskrev [Person B] selv forløbet, hvor hun havde tastet sin nummerplade ind i automaten for derved at få to timers gratis parkering, men at hun efterfølgende havde fået en parkeringsafgift, fordi hun havde tastet forkert.

DR blev således opmærksom på casen, fordi hun tilfældigvis var til stede på den

pågældende parkeringsplads og selv fortalte om sin oplevelse.

I Artikel 2 er [Person B] alene omtalt med et foto og en tilhørende billedtekst.

I den oprindelige Artikel 2 fremgik det, at hun fik en kontrolafgift for at have glemt et "J". Som nævnt ovenfor blev DR forbindelse med klagen til Pressenævnet opmærksom på, at hun faktisk havde lavet fejl ved indtastning af begge bogstaver, ikke kun et. Fejlen er som bekendt blevet rettet.

Det er DR's opfattelse, at den faktuelle fejl ikke ændrer på kritikken fra kilden eller historiens berettigelse. Det fremgår tydeligt af Artiklen, at [Person B] mener, at fejlindtastningen viser hendes klare intention om at parkere efter reglerne, og at det er frustrerende, at en fejltastning alligevel koster hende en afgift for at parkere et sted, hvor det ellers er gratis at parkere. Den kritik består, uanset om fejlen bestod i forkert indtastning af et eller to bogstaver.

Klager gør i den forbindelse gældende, at DR burde have gengivet, at Klager i svaret

på forelæggelse har oplyst, at parkanter modtager en sms med bekræftelse på parkeringen, og at man der bør kontrollere, at registreringen er korrekt.

Hertil bemærker DR, at det ligger inden for DR's redigeringsret som medie at udvælge og fravælge oplysninger, også selvom de kan synes relevant for en part i sagen, så længe det samlede indtryk er retvisende.

Det er efter DR's opfattelse tilfældet her. Kilden erkender fuldt ud, at det er hendes

fejl, at indtastningen ikke er korrekt. Hendes kritik handler om, at Klager burde have taget i betragtning, at registreringen i sig selv viser, at hun ikke har villet snyde.

Den omstændighed, at oplevelsen ligger et år tilbage i tid, ændrer efter DR's opfattelse heller ikke på relevansen i forhold t il Artiklernes fokus, nemlig en oplevet ufleksibel tilgang til parkeringskontrol.

Forhold 2: [Person C]

DR opfatter formuleringen af klagen sådan, at dette klagepunkt alene vedrører Artikel 2. Klager anfører, at DR burde have omtalt, at det fremgik af skilte på pladsen, at registreringsnummer skal indtastes korrekt, og at parkanter modtager en bekræftelsessms, som gør det muligt at sikre, at det er sket.

Hertil bemærker DR, at det ligger inden for DR's redigeringsret som medie at udvælge og fravælge oplysninger, også selvom de kan synes relevant for en part i sagen, så længe det samlede indtryk er retvisende.

Det er efter DR's opfattelse tilfældet her. Omtalen af [Person C] i Artikel 2 fremgår af en billedtekst, og det er åbenbart i sammenhængen, at der var tale om en indtastningsfejl, som ubestridt er parkantens eget ansvar. Ligesom i [Person B]s tilfælde er [Person C]s kritik imidlertid, at Klagers system fremstår urimeligt, fordi der ikke bliver taget højde for, at han beviseligt havde forsøgt at registrere sin parkering, som krævet.

Klagens pkt. 2. Artikel: "[Person A] fik en bøde, selvom hun holdt lovligt parkeret" (Artikel 1):

Forhold 3.1 [Person A]

DR opfatter formuleringen af klagen sådan, at dette klagepunkt alene vedrører Artikel 1. Klager anfører, at DR ikke har oplyst, at Artikel 1 omhandler [Person A], og at det er en ændring af præmissen for artiklen, som efter Klagers opfattelse var en generel kritik af private parkeringsselskaber, som udøver kontrol på kommunalt ejede områder. DR forstår det sådan, at Klager enten mener, at et medie ikke i omtalen af en generel kritik kan bruge konkrete cases og erfaringskilder, eller at DR's forelæggelse for Klager ikke har været klar.

DR må afvise kritikken på begge punkter.

Det ligger inden for DR's redigeringsret som medie at udvælge og fravælge oplysninger, så længe det samlede indtryk er retvisende.

[Person A]s historie er et eksempel på en borgers erfaringer med at få parkeringsafgifter, som for borgeren synes uforståelige og urimelige. Det er almindelig journalistisk praksis at illustrere en generel kritik med konkrete eksempler. Det tjener både det formål at give læserne et konkret indtryk af problematikken og til at dokumentere, at kritikken bunder i faktiske forhold.

DR har fra starten været åbne over for Klager om, at casen ville indgå i DR's dækning, og som det fremgår af Klagers Bilag 1, var casen en klar del af forelæggelsen. Den er omtalt allerede i DR's første henvendelse til Klager på mail af 27. juni 2025, jf. bilag E, hvor DR ud over det af Klager fremlagte også har fremsendt [Person A]s egne fotos af den gule kontrolafgift og af bilens placering i parkeringsbåsen, jf. Bilag F. Kritikken er yderligere udfoldet i mail fra DR til Klager den 6. august 2025, jf. Bilag 1 s. 11, og yderligere i mail fra DR til Klager den 7. august 2025.

På samme måde fremgår den generelle og bagvedliggende kritik af private parkeringsselskabers håndtering af parkeringskontrol på kommunalt ejede områder også af både forelæggelsen og af Artikel 1.

DR kan derfor på ingen måde genkende, at præmissen skulle have ændret sig, eller at Klager ikke har været oplyst om sammenhængen eller den konkrete kritik.

Klager anfører også, at DR ikke har forelagt [Bynavn A] Kommunes udtalelser i relation til [Person A]s parkeringssag.

Det må DR afvise og henvise til, at forløbet, hvorefter kontrolafgiften blev annulleret

efter at [Person A] havde talt med [Bynavn A] Kommune, også har været en del af forelæggelsen fra starten, jf. henvisningerne ovenfor. De konkrete oplysninger om kommunens vurdering af, at parkeringen var i orden, fremgår af DR's mail af 6. august 2025, Bilag 1 s. 11:

"Efter først at have klaget forgæves til [Del af klagers virksomhed], klagede hun til [Bynavn A] Kommune, som nåede frem til, at hun holdt lovligt - og bøden blev annulleret. Beskrivelsen af, at hun har klaget til jer, har vi fra hende, og vi har også korrespondancen med [Bynavn A] Kommune".

Det er yderligere omtalt i mail fra DR af 7. august 2025 (Bilag l s. 7):

"lft [Person A] har vi dokumentation for, at I først annullerer hendes kontrolafgift efter kommunen ll/4 gav hende medhold i, at hun havde parkeret korrekt. Hvis I kan dokumentere, at I har meddelt at afgiften er annulleret inden denne dato, så vil vi gerne vide det."

Som også oplyst til Klager i forelæggelsen, har DR efterprøvet oplysningerne og [Person A]s udlægning hos [Bynavn A] Kommune. De bekræfter forløbet over for DR.

DR kan ikke genkende Klagers angivelse af, at DR skulle have ændret i case-beskrivelsen efter Klagers henvendelse af 11. august 2025. DR har redegjort for rettelserne i Artiklerne ovenfor. Der er ikke foretaget rettelser i beskrivelsen af [Person A]s oplevelser.

Klager anfører endvidere, at DR's brug af ordet "lovlig" om kommunens vurdering af

[Person A]s parkering, insinuerer, at Klager har pålagt en ulovlig kontrolafgift.

DR er ikke enig i den tolkning og henviser her til gennemgangen af brugen af ordet

"bøde" ovenfor. Det er DR's opfattelse, at på samme måde som at bruge af ordet

"bøde" om en kontrolafgift for parkering i strid med reglerne, er brugen af ordet "lovlig" om en parkering, som ikke er i strid med parkeringsreglerne, et gængs udtryk i hverdagssproget.

Klager bestrider også at have oplyst, at kontrolafgiften skulle være forkert.

Formuleringen fremgår ikke af Artikel 1, men derimod alene af billedteksten til foto

2/3 i Artikel 2. Her fremgår det, at Klager har skrevet til DR, at parkeringsafgiften blev annulleret, men forklarer ikke, hvordan hun fik en forkert afgift.

Det er efter DR's opfattelse tydeligt, at det er DR's gengivelse af svaret og dermed

DR's egen formulering, at der er tale om en "forkert" afgift. Det er også DR's opfattelse, at der er belæg for at kalde den det, fordi Klager fire dage efter udstedelsen af parkeringsafgiften og efter kommunens henvendelse annullerer den. Altså må man kunne konkludere, at kontrolafgiften ikke var korrekt og dermed forkert.

Klager anfører, at udlægningen af de faktiske forhold ikke er korrekt og henviser til to steder i svaret på forelæggelsen og til en mail sendt efter publicering af Artiklerne (Bilag 1). DR forstår det sådan, at det vedrører en oplysning om, at Klager skulle have fastholdt kontrolafgiften over for [Person A].

Det fremgår af Artikel 1, at [Person A] fortæller, at hun først klagede til [Del af klagers virksomhed], men at det ikke hjalp. Denne oplysning har DR fra [Person A] selv.

Klager bekræfter selv forløbet i klagen øverst side 6, hvor det fremgår, at [Person A] har henvendt sig til Klager den 8. april 2025 kl. 20:36. (For en god ordens skyld gør DR opmærksom på, at der må være tale om [Person A] og ikke [Person B], som det fremgår af klagen s. 6.)

Det fremgår videre af Artikel 1, at [Person A] derefter kontaktede [Bynavn A] Kommune, og at kontrolafgiften derefter blev annulleret.

DR efterprøvede oplysningerne forud for publicering, og som det også fremgår af forelæggelsen over for Klager, har [Bynavn A] Kommune til DR oplyst, at de den 11. april 2025 bekræftede over for [Person A], at de havde kontaktet Klager og bedt dem annullere kontrolafgiften.

Som det fremgår af Artikel l annullerede Klager derefter kontrolafgiften over for [Person A] den 12. april 2025.

Det er på den baggrund DR's opfattelse, at der er tilstrækkeligt faktuelt belæg for DR's beskrivelse af forløbet, herunder at [Person A]s telefoniske klage til Klager den 8. april 2025 ikke ændrede på status i sagen, men at kontrolafgiften først blev annulleret med kommunens mellemkomst.

Klager anfører endvidere, at DR ikke har forholdt sig kritisk til kilden, og henviser til at hun fik og betalte en opkrævning for at have parkeret på samme område og måde 9 måneder tidligere.

DR gør i den forbindelse opmærksom på, at kilden [Person A] netop fortæller om det tidligere tilfælde i den indlejrede video i Artikel l. I den tidligere sag var forholdet dog ikke, at bagenden stak for langt ud, men i stedet at hendes bil var parkeret 7 centimeter inde på den brosten, som markerede afgrænsning af båsen.

Overfor DR har [Person A] forklaret, at hun også dengang klagede til Klager, men opgav, da kontrolafgiften blev fastholdt, og at hun endte med at betale den. Sagen var ifølge [Person A] en af grundene til, at hun i den seneste sag valgte selv at fotografere sin parkering og henvende sig til kommunen.

DR må derfor afvise ikke at have forholdt sig til kildens tidligere parkeringssager hos

Klager, ligesom det er klart for læserne, at det ikke er første gang, at [Person A]

har fået en kontrolafgift for at parkere på den konkrete parkeringsplads.

Forhold 3.2 - øvrige forhold vedrørende Artikel 1 "[Person A] fik en bøde, selvom hun holdt lovligt parkeret"

Klager anfører, at det er i strid med god presseskik, at Klager er omtalt som det eneste selskab, når Klager ikke kontrollerer på kommunale parkeringspladser i [Bynavn C] og [Bynavn B], og når Klager kun står for en mindre del af parkeringsaftalerne i [Bynavn A] Kommune.

Hertil må DR bemærke, at omtalen af Klager alene relaterer sig til de konkrete sager på den angivne parkeringsplads i [Bynavn A].

Det fremgår tydeligt af artiklerne, at der er tale om en generel kritik på tværs af kommuner, hvor FDB og også kommunalpolitikere flere steder i landet mener, at den parkeringskontrol, der fortages af private parkeringsselskaber, ikke er hensigtsmæssig.

Det fremgår endvidere klart af Artikel 1, at [Bynavn A] Kommune har aftaler med over 50 forskellige private parkeringsselskaber.

Det fremgår ligeledes tydeligt af Artiklerne, at Klager alene omtales i relation til den konkrete parkeringsplads i [Bynavn A] Kommune, og at der er tale om eksempler på de udfordringer, som både parkanter og kommunalpolitikere giver udtryk for. Som nævnt tidligere er det DR's ret som medie at udvælge og fravælge oplysninger, herunder at bruge konkrete cases til at illustrere en generel problemstilling.

Klager anfører videre, at Klager "bliver straffet for overhovedet at indgå i dialog". Hertil bemærker DR, at DR fra starten har været åbne om, at der er tale om forelæggelse af kritik, og at det står Klager frit for, om de vil svare på den fremsatte kritik.

Det er DR's opfattelse, at de relevante oplysninger fra Klagers meget lange svar på forelæggelse er gengivet loyalt i Artiklerne. Som refereret ovenfor har DR endda udvist stor imødekommenhed i forhold t il Klager ved at forsøge at indgå i dialog om den konkrete gengivelse af Klagers svar på kritikken i mails af 6. og 7. august 2025, jf. Klagers bilag 1, s. 7-12.

I forhold til Klagers betragtninger om, at de tre cases kunne omtales uden at nævne parkeringsområde eller Klager, er det DR's klare opfattelse, at det både er DR's redaktionelle ret og pligt at bringe oplysningerne om de konkrete omstændigheder, sådan at DR kan iagttage sin forpligtelse til at give Klager mulighed for at svare på kritikken i overensstemmelse med kravene om forelæggelse, og at læserne har mulighed for selv at tage stilling til de konkrete forhold.

Klager anfører, at DR bør pålægges enten at fjerne artiklerne eller at artiklerne redigeres som anført af Klager. DR bemærker hertil, at det ikke ligger inden for Pressenævnets kompetence at pålægge DR hverken at fjerne artikler eller redigere indholdet, og at punktet af samme grund ikke kan behandles af nævnet.

DR bemærker yderligere i den forbindelse, at pkt. D. 1 i de presseetiske retningslinjer ikke er tiltænkt at skulle anvendes i en sag, hvor der inden for 12-ugers fristen klages over manglende overholdelse af retningslinjerne for god presseskik, men derimod alene tager sigte på kunne foretage en vurdering af rimeligheden i, at private eller følsomme oplysninger fortsat er tilgængelige i en årrække efter publicering.

Det er samlet DR's opfattelse, at Artiklerne er i overensstemmelse med god presseskik. ”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Martin Lavesen, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og Peter Munk Povlsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til spørgsmålet om sletning efter punkt D. 1 i retningslinjer for god presseskik, da [Klager] ikke har fremsendt en anmodning til DR, som DR har afvist at imødekomme.

God presseskik

Korrekt information, efterprøvelse, kildekritik og redigering

[Klager] har klaget over, at DR har bragt ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke er efterprøvet tilstrækkeligt.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Der skal udvises kritik over for nyhedskilderne, især når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Angreb og svar skal, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde. Dette gælder i særlig grad ved krænkende eller skadelige udsagn. Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer eller vurderinger. Præsentation af redaktionelt indhold i tekst, lyd eller billede skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. retningslinjer jf. punkt A. 1, A. 2, A. 3, A. 4, A. 5 og A. 6.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede. Det bemærkes dog generelt, at et medie (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale.

- Brug af ordet "bøde"

[Klager] har klaget over, at DR i artiklerne ukorrekt har anvendt ordet ”bøde” mv. om de tilfælde, hvor et privat parkeringsselskab har udskrevet en kontrolafgift, fordi der er parkeret i strid med reglerne. [Klager] har i den forbindelse navnlig henvist til, at DRs ukorrekte anvendelse af ordet ”bøde” er egnet til at skabe tvivl om retstillingen mellem offentligt- og privatregulerede parkeringspladser, hvilket er skadeligt for [Klager].

Pressenævnet finder, at den ukorrekte benævnelse ”bøde” i stedet for den korrekte ”afgift”,

ikke kan anses for at være tilstrækkeligt væsentlig i sammenhængen. Nævnet har i den forbindelse navnlig lagt vægt på, at konsekvensen for modtageren af henholdsvis en parkeringsbøde eller en parkeringsafgift/kontrolafgift er den samme, nemlig at skulle betale et beløb for at have parkeret i strid med reglerne på den pågældende parkeringsplads. Nævnet udtaler herefter ikke kritik af DR for at have anvendt benævnelsen i de påklagede artikler.

- [Person B]

[Klager] har klaget over, at de påklagede artikler indeholder en ukorrekt gengivelse af de faktiske forhold vedrørende den kontrolafgift, som [Person B] i artiklerne beretter om at have modtaget på p-pladsen [Gade A] i [Bynavn A], og at DR ikke – på trods af opfordringer fra [Klager] – har foretaget en tilstrækkelig efterprøvelse af [Person B]s oplysninger. Endelig har [Klager] klaget over, at DR har valgt at anvende et eksempel, som er mere end et år gammelt.

Nævnet lægger på baggrund af sagens oplysninger til grund, at DR ved mail af 6. august 2025 forelagde følgende beretning for [Klager]:

”De andre cases, talte DR med ved blot at være på [Gade A] en lille time. Beskrivelserne følger her:

[Person B] fik en bøde, fordi hun glemte at skrive et 'J' på nummerpladen, da hun tastede ind på en skærm i [Lokation] for at få to timers gratis parkering. Hun havde kvittering for at have bestilt gratis parkering, men [Del af klagers virksomhed] fastholdt bøden.

- Jamen, det er da fuldstændig åndssvagt. Alle folk kan jo komme til at glemme et bogstav. Det er jo ikke noget, man gør med vilje, vel? , udbryder hun. ”

Af sagens oplysninger fremgår videre, at [Klager] den 7. august 2025 sendte blandt andet følgende svar til DR:

”I relation til [Person B], da har det ikke været muligt for os at identificere et kontrolgebyr på baggrund af manglende indtastning af alene ”J”. Vi skal derfor bede jer fremsende løbenummeret og/eller dato for kontrolafgiften/parkeringen, således at vi har mulighed for at identificere sagen. Vi imødeser modtagelse af disse oplysninger. ”

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at DR ikke fremsendte de adspurgte oplysninger til [Klager] i den efterfølgende mail fra DR samme dag. Nævnet lægger samtidig til grund, at [Klager] i en mail af 6. august 2025 til DR – i relation til en anden kildes beretning – oplyste, at det er [Klager]s klare hovedregel, at de ikke kommenterer på enkeltsager, da det er virksomhedens opfattelse, at sagsbehandling – af hensyn til alle parter – ikke skal ske gennem medierne.

Af den første påklagede artikel ”[Person A] fik en bøde, selvom hun holdt lovligt parkeret” fremgår:

Glemt ’J’ betød en bøde

På [Lokation] [Gade A] i [Bynavn A], hvor [Person A] fik bøden, kommer mange ældre. DR møder hurtigt andre pensionister, der har fået bøder, de ikke mener er rimelige. [Person B] fik en bøde, fordi hun glemte at skrive et 'J', da hun tastede ind på en skærm i [Lokation] for at få to timers gratis parkering. Hun havde kvittering for at have bestilt gratis parkering, men [Del af klagers virksomhed] fastholdt bøden.

- Jamen, det er da fuldstændig åndssvagt. Alle folk kan jo komme til at glemme et bogstav. Det er jo ikke noget, man gør med vilje, vel? , siger hun.

[Person C] fik også en bøde for ikke at indtaste sin nummerplade korrekt, hvor han ved en fejl indtastede et ekstra P.

- Det er jo bare en pengemaskine. Hammeren falder, hvis de kan se sit snit til at få penge i kassen, siger han, som mener, at det var bedre, at kommunen stod for kontrollen på deres egne pladser. De ville være mere fair, lyder det.

DR har kontaktet [Del af klagers virksomhed], som er en del af [Klager] for at få et interview. I et skriftligt svar skriver selskabet, at det er korrekt at give en kontrolafgift, hvis folk taster nummerpladen forkert ind. Sådan er praksis ifølge Parkeringsklagenævnet og domstolene. ”

Af den anden påklagede artikel ”Byråd overvejer at skille sig af med private p-selskaber: 'Man har jagtet bilister'” fremgår af billedteksten til billedet af [Person B]:

”[Person B] fik en parkeringsbøde ved [Lokation] [Gade A], fordi hun glemte et 'J' i sin nummerplade. Der er to timers gratis parkering på [Lokation], hvor der kommer mange ældre, men man skal taste sin nummerplade ind, før det registreres. [Del af klagers virksomhed] fastholdt bøden, selvom hun kunne vise, at hun bestilte gratis parkering, men tastede forkert. [Person B] kalder deres praksis fuldstændig åndsvag. Alle kan glemme et bogstav, mener hun. [Del af klagers virksomhed] oplyser, at de følger praksis og reglerne for domstole og Parkeringsankenævnet. Her er det slået fast, at kontrolafgifter fastholdes, hvis folk taster nummerpladen ind forkert. ”

Det er i sagen for Pressenævnet ubestridt, at [Person B] havde glemt at indtaste de to bogstaver i sit registreringsnummer, da hun indtastede det på en skærm på [Gade A] i [Bynavn A] for at opnå gratis parkering, og at det dermed var ukorrekt, at det af artiklerne fremgik, at hun alene havde glemt et ”J” og på denne baggrund havde modtaget en kontrolafgift.

Pressenævnet finder, at det havde været hensigtsmæssigt, at DR havde besvaret [Klager]s supplerende spørgsmål til forelæggelsen om at sende løbenummeret vedrørende [Person B]s kontrolafgift, og at DR – på baggrund af [Klager]s oplysninger vedrørende den manglende identificering af kontrolafgiften i mailen – havde undersøgt de faktiske forhold vedrørende [Person B]s beretning nærmere.

Henset til, at [Klager] tidligere i korrespondancen imidlertid også havde svaret, at deres klare hovedregel var ikke at kommentere på enkeltsager, finder Pressenævnet efter en samlet vurdering ikke grundlag for at kritisere DRs efterprøvelse og omtale af [Person B]s oplevelse. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det – trods den faktuelle fejl – klart fremgår, at [Person B] havde foretaget en ukorrekt indtastning, og at det, som kilden [Person B] i denne sammenhæng fandt urimeligt, var, at en fejlindtastning på en kommunal parkeringsplads kan berettige en parkeringsafgift/kontrolafgift. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at [Klager]s svar om, at de følger praksis og reglerne for domstole og Parkeringsankenævnet, herunder at kontrolafgifter fastholdes, hvis folk taster nummerpladen ind forkert, fremgår i sammenhæng med [Person B]s beretning. Pressenævnet finder det heller ikke kritisabelt, at [Person B]s oplevelse på tidspunktet for artiklens udgivelse var sket cirka et år tidligere. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der – som sagen er oplyst – ikke var sket væsentlige ændringer af parkeringsbetingelserne eller parkeringsselskabernes praksis i forhold til kontrolafgifter i tilfælde af parkanters fejlindtastninger. Nævnet udtaler ikke kritik.

- [Person C]

[Klager] har i relation til DRs gengivelse af [Person C]s beskrivelse af at have modtaget en parkeringsafgift/kontrolafgift på baggrund af, at han havde indtastet et ekstra bogstav i registreringsnummeret, klaget over, at DR ikke i artiklen har oplyst, at det fremgår af skilte på den omtalte parkeringsplads, at et registreringsnummer skal indtastes korrekt, og at parkanter modtager en bekræftelse på sms, hvor de indtastede oplysninger fremgår, hvormed parkanten selv kan påse, at der er sket en korrekt indtastning.

Af den påklagede artikel ”Byråd overvejer at skille sig af med private p-selskaber: 'Man har jagtet bilister'” fremgår blandt andet:

”[Person C] kom til at indtaste et ekstra P i sin nummerplade, da han tastede ind, at han skulle have to timers gratis parkering ved [Lokation] [Gade A]. Det udløste også en bøde. Han kontaktede [Del af klagers virksomhed] for at få den afvist, for han havde ikke forsøgt at snyde. [Del af klagers virksomhed] insisterede på, at han skulle betale. [Person C] har nu klaget til Parkeringsklagenævnet og mener, at de private parkeringsselskaber er en pengemaskine. Det ville være bedre, hvis kommunen stod for kontrollen på kommunens p-pladser, siger han. [Del af klagers virksomhed] oplyser, at de følger praksis og reglerne for domstole og Parkeringsankenævnet. Her er det slået fast, at kontrolafgifter fastholdes, hvis folk taster nummerpladen ind forkert. ”

Pressenævnet finder, at DRs udeladelse af ovennævnte oplysninger ikke overskrider rammerne for redigering. Nævnet har lagt vægt på, at det i artiklen korrekt er gengivet, at [Person C] har indtastet et forkert registreringsnummer, samt at [Klager] har haft mulighed for at forholde sig til [Person C]s udtalelser, og at [Klager]s ([Del af klagers virksomhed]) svar er gengivet i sammenhæng med [Person C]s beretning. Udeladelsen af oplysningen om parkanters modtagelse af sms-bekræftelser kan efter nævnets opfattelse derfor ikke kan anses for at efterlade læseren med et ikke-retvisende indtryk. Nævnet udtaler ikke kritik.

- [Person A]

[Klager] har klaget over, at DR har valgt at bringe en ukorrekt gengivelse af [Person A]s oplevelse med en kontrolafgift, som hun blev pålagt efter parkering på [Gade A] i [Bynavn A]. [Klager] har i den forbindelse anført, at selskabet forud for offentliggørelsen havde oplyst DR om, at [Person A]s udlægning af de faktiske forhold var fejlagtig. [Klager] har i den forbindelse henvist til, at det ikke er korrekt, at man ikke kan komme i kontakt med dem ([Del af klagers virksomhed]), og at det ligeledes er ukorrekt, at selskabet først annullerede kontrolafgiften, efter at [Person A] henvendte sig til [Bynavn A] Kommune, der vurderede, at hun holdt lovligt.

Af den påklagede artikel ”[Person A] fik en bøde, selvom hun holdt lovligt parkeret” fremgår:

”Den gule parkeringsbøde fra [Del af klagers virksomhed] gjorde [Person A] gal.

”Parkering uden for afmærket bås,” stod der på bøden, som hun fik på en kommunal parkeringsplads ved [Gade A] i [Bynavn A]. Den gule seddel med kontrolgebyr sad i forruden på den store handicapbil, efter at hun lige havde været til svømning i det varme vand. Men hun kunne ikke forstå, hvordan hun parkerede ulovligt. Tiden var registreret korrekt. Hun gik rundt om kassebilen og tog billeder, der viste, at den store bil ikke kunne være i båsen, uden bagenden stak ud. [Person A] fortæller, at hun først klagede til [Del af klagers virksomhed], men det hjalp ikke.

- Du kan ikke komme i kontakt med dem ([Del af klagers virksomhed], red.). Og så skriver de jo bare: 'Jamen, du parkerer ulovligt, og du har fået en bøde, og den skal du betale. Og hvis du ikke betaler den, så går den til inkasso', siger [Person A]. Hun klagede også til [Bynavn A] Kommune, som ejer parkeringspladsen. Kommunen nåede frem til, at hun holdt lovligt - og så blev bøden annulleret. ”

Af billedteksten til billedet af [Person A] i den påklagede artikel ”Byråd overvejer at skille sig af med private p-selskaber: 'Man har jagtet bilister'” fremgår:

”[Person A] fik også en bøde ved [Lokation] [Gade A]. Hun fik at vide, at den store blå kassebil var parkeret uden for den afmærkede parkeringsbås. [Person A] har et handicap og kører derfor i kassebil. Hun tog billeder, der dokumenterer, at bilen ikke kunne være i båsen. Ifølge [Person A] blev bøden først annulleret efter, at hun klagede til [Bynavn A] Kommune, der ejer parkeringspladsen. De mente, at hun havde parkeret helt lovligt. [Del af klagers virksomhed] skriver til DR, at parkeringsafgiften blev annulleret, men forklarer ikke, hvordan hun fik en forkert afgift. ”

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at DR ved mail af 4. august 2025 til [Klager] blandt andet anførte følgende:

”Derudover har DR spørgsmål til en specifik case. Det drejer sig om en kvinde i en handicapbil, der får en afgift for at parkere uden for båsen. Men bilen er så stor, at den ikke kan være der. Hun klager til [Del af klagers virksomhed] uden resultatet, men først efter kontakt til [Bynavn A] Kommune og rådmand annulleres bøden.

I kan se dokumentation og hvordan hun holdt herunder. [Vedhæftet var tre billeder af bilen på parkeringspladsen samt et billede af den kontrolafgift, som [Person A] havde modtaget, Pressenævnet. ]”

[Klager] besvarede DR ved mail af 6. august 2025 følgende vedrørende [Person A]s beretning:

”Endeligt kan vi i forhold til den konkrete case oplyse, at det er vores klare hovedregel, at vi ikke kommenterer på enkeltsager. Det er vores opfattelse at sagsbehandling ikke skal se gennem medierne. Dette af hensyn til alle parter.

Det har ikke været muligt for os at bekræfte de fremsatte oplysninger, herunder at der vedrørende kontrolgebyret skulle være fremsendt en fastholdelse. Vi har allerede den 12. april – 4 dage efter modtagelse af henvendelse – fremsendt meddelelse om at kontrolgebyret ikke fastholdes. ”

Af sagens oplysninger fremgår det videre, at DR den 6. august 2025 i en mail til [Klager] anførte:

Den ene case er [Person A], som fik en kontrolafgift 96737719 ved [Gade A] for at have parkeret uden for afmærket bås. Men hun kunne ikke forstå, hvordan hun parkerede ulovligt. Tiden var registreret korrekt. Hun gik rundt om kassebilen og tog billeder, der viste, at den store bil ikke kunne være i båsen, uden bagenden stak ud. Efter først at have klaget forgæves til [Del af klagers virksomhed], klagede hun til [Bynavn A] Kommune, som nåede frem til, at hun holdt lovligt - og bøden blev annulleret. Beskrivelsen af,

at hun har klaget til jer, har vi fra hende og vi har også korrespondancen med [Bynavn A] Kommune. ”

[Klager] sendte herefter samme dag følgende til DR om historien vedrørende [Person A]s parkering:

”I relation til kontrolgebyret med løbenummer 96737719, da henviser vi til tidligere svar. Vi understreger igen, at de fremsatte oplysninger ikke er korrekt. Det pågældende kontrolgebyr er ikke fastholdt overfor parkanten. Vi henviser til, at god presseskik foreskriver at der skal udvises kritik over for nyhedskilderne, især når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. ”

DR besvarede i mail af 7. august 2025 [Klager] følgende vedrørende [Person A]s parkering:

"Ift. [Person A] har vi dokumentation for, at I først annullerer hendes kontrolafgift efter kommunen 11/4 gav hende medhold i, at hun havde parkeret korrekt. Hvis I kan dokumentere, at I har meddelt at afgiften er annulleret inden denne dato, så vil vi gerne vide det."

[Klager] har endvidere i klagen gjort gældende, at der efter selskabets klage over artiklen til DRs redaktion den 11. august 2025 er ændret i beskrivelsen af [Person A]s oplevelse. DR har over for Pressenævnet afvist, at der er foretaget rettelser i beskrivelsen af [Person A]s oplevelser. Nævnet har på baggrund af sagens oplysninger ikke grundlag for at antage, at DR har ændret i artiklens gengivelse af [Person A]s oplevelse, efter at [Klager] den 11. august 2025 klagede til DRs redaktion.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Del af klagers virksomhed] ([Klager]) den 12. april 2025 meddelte [Person A], at kontrolgebyret ikke blev fastholdt, men annulleret. DR har oplyst, at mediet har dokumentation for, at [Bynavn A] Kommune den 11. april 2025 gav [Person A] medhold i, at hun havde parkeret korrekt, og DR har ved mail af 7. august 2025 opfordret [Klager] til at sende dokumentation for, at annullation af afgiften skete inden kommunens tilkendegivelse den 11. april 2025, såfremt dette var tilfældet. Nævnet lægger herefter til grund, at [Klager] ([Del af klagers virksomhed]) annullerede afgiften efter kommunens tilkendegivelse om, at [Person A]s parkering var korrekt.

[Klager] har henvist til, at DR ikke har forholdt sig kildekritisk til [Person A]s udlægning af det beskrevne, idet mediet kunne have gjort sig bekendt med, at [Person A] cirka 9 måneder før DRs henvendelse havde parkeret på samme område og måde og her modtaget et kontrolgebyr, som blev fastholdt som korrekt pålagt, og at [Person A] anerkendte og betalte den pålagte kontrolafgift.

Pressenævnet finder efter en samlet vurdering ikke grundlag for at kritisere artiklernes omtale af [Person A]s beretning vedrørende modtagelsen af en kontrolafgift på [Gade A] i [Bynavn A], uanset at [Person A] tidligere måtte have modtaget og betalt en kontrolafgift for samme parkeringsforseelse. Nævnet har lagt vægt på, at gengivelsen af [Person A]s oplevelse må anses for at have tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold, idet [Klager] ([Del af klagers virksomhed]) annullerede kontrolafgiften, efter at kommunen havde tilkendegivet over for [Person A], at hendes parkering var korrekt/lovlig, ligesom nævnet har tillagt det betydning, at omtalen vedrørende [Person A] har været forelagt for [Klager], og at deres svar om, at de har understreget, at de annullerede [Person A]s bøde er gengivet i artiklerne. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det klart fremgår af sammenhængen, at [Person A] – uanset at hun udtaler, at man ikke kan komme i kontakt med [Del af klagers virksomhed] – faktisk opnår kontakt med [Del af klagers virksomhed].

Det ændrer desuden ikke nævnets vurdering, at ordene ”lovligt” og ”ulovligt” anvendes i tilknytning til omtalen, uanset at det ikke måtte være den korrekte fagterminologi i sammenhængen, idet det må anses for at være kildens opfattelse samt almindelig sprogbrug, som ikke efterlader læseren med et misvisende indtryk af de samlede omstændigheder. For så vidt angår brugen af ordet ”bøde” henvises til nævnets begrundelse ovenfor. Nævnet udtaler ikke kritik.

Vinkling og redigering

[Klager] har klaget over, at DRs vinkling er i strid med god presseskik, idet DR ikke har haft til hensigt at oplyse borgere om de faktiske forhold, der danner grundlag for udførelse af privat parkeringskontrol, men i stedet har haft til hensigt at bringe en kritisk historie om parkeringsselskaber. [Klager] har i den forbindelse blandt andet henvist til, at DR i artiklen ”[Person A] fik en bøde, selvom hun holdt lovligt parkeret” har indsat et ”Tip os”-boks.

Endvidere har [Klager] anført, at det er kritisabelt, at [Klager]/[Del af klagers virksomhed] er det eneste selskab, der er omtalt ved navn i artiklerne, selv om [Klager] ikke kontrollerer på kommunale parkeringspladser i [Bynavn C] og [Bynavn B], og på trods af, at selskabet kun står for en mindre del af parkeringsaftalerne i [Bynavn A]. [Klager] har i den forbindelse henvist til, at beretningerne fra de navngivne borgere kunne være omtalt uden at nævne [Klager]/[Del af klagers virksomhed] eller det konkrete parkeringsområde.

Pressenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at DRs valg og fravalg af informationer i omtalen af [Klager]/[Del af klagers virksomhed]s udstedelse af kontrolafgifter i relation til tre personers konkrete beretninger på den kommunale p-plads [Gade A] i [Bynavn A], overskrider rammerne for redigering. Nævnet har lagt vægt på, at [Klager] er blevet forelagt tre konkrete sager på en parkeringsplads i [Bynavn A], hvor [Klager]/[Del af klagers virksomhed] udfører kontrol, og at virksomheden i den forbindelse blev oplyst, at disse ville blive omtalt i forbindelse med en generel kritik af private parkeringsselskabers ageren i kontrollen med offentlige pladser, og at [Klager]s svar hertil i det væsentlige er gengivet i artiklen i umiddelbar sammenhæng med kildernes udtalelser. Af dette svar fremgår, at [Klager] afviser at have interesse i at pålægge kontrolgebyrer, der ikke er berettigede, og at de i forhold til fejlindtastninger ved registrering af parkering følger praksis fra Parkeringsklagenævnet og domstolene. Nævnet har desuden lagt vægt på, at det klart fremgår af artiklen, at artiklernes hovedemne omhandler en generel kritik fra flere forskellige kommuner, og at det i artiklen også omtales, at en række kommuner har aftaler med forskellige private parkeringsselskaber, herunder at [Bynavn A] Kommune har over 50 forskellige aftaler med p-selskaber, og at det således klart fremgår af sammenhængen, at de konkrete beretninger med [Klager]s kontrol med parkeringspladsen ved [Gade A] udgør et eksempel med relation til den generelle kritik. Nævnet udtaler ikke kritik.

Berigtigelse

- Angivelse af rettelser

[Klager] har klaget over, at DR ikke har gjort opmærksom på, at der er rettet i den påklagede artikel ”Byråd overvejer at skille sig af med private p-selskaber: ’Man har jagtet bilister’. ” Klager har i den forbindelse henvist til, at der i en billedtekst fremgik, at [Klager] havde henvist til Parkeringsankenævnet på trods af, at [Klager] gentagne gange i korrespondancen havde henvist til Parkeringsklagenævnet som rette organ, og at der ikke er gjort tilstrækkeligt opmærksom på den efterfølgende rettelse.

Af to billedtekster i den påklagede artikel fremgik således inden DRs rettelse følgende:

”[…] [Del af klagers virksomhed] oplyser, at de følger praksis og reglerne for domstole og Parkeringsankenævnet. Her er det slået fast, at kontrolafgifter fastholdes, hvis folk taster nummerpladen ind forkert. ”

Nævnet lægger til grund, at DR i forbindelse med [Klager]s klage til DRs redaktion den 11. august 2025 tilrettede den påklagede billedtekst, således at det i den nuværende version af artiklen fremgår, at ”[Del af klagers virksomhed] siger, at de følger praksis og reglerne for domstole og Parkeringsklagenævnet. Praksis er ifølge [Del af klagers virksomhed], at kontrolafgifter fastholdes, hvis folk taster nummerpladen ind forkert. ”

Endvidere lægger Pressenævnet til grund, at DR efter at have modtaget [Klager]s klage til Pressenævnet tilføjede følgende tekst den 4. september 2025 øverst i artiklen: ”Rettelse billedtekst den 4.9.2025: DR havde ved en fejl i en billedtekst nævnt, at [Person B] fik en parkeringsbøde efter at have glemt et J. Det viser sig, at hun havde glemt to bogstaver. Det er hermed rettet. Samtidig havde DR ved en fejl skrevet parkeringsanke- i stedet for klagenævnet, som er det korrekte, i billedtekster. ”

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på mediets eget initiativ, så snart man får kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser. Berigtigelsen skal foretages så læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksomme på fejl, jf. punkt A. 7.

Pressenævnet bemærker, at medier som udgangspunkt bør bringe en særskilt nyhed om en rettelse, så læsere af en oprindelig artikel med fejl bliver gjort opmærksom på en rettelse, da oprindelige læsere ikke kan forventes på ny at klikke ind på en artikel og på den måde blive gjort bekendt med en rettelse.

Under hensyn til, at den ukorrekte benævnelse af Parkeringsklagenævnet som Parkeringsankenævnet må anses for mindre væsentlig i sammenhængen, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere, at DR ikke bragte en særskilt nyhed på dr.dk om, at artiklen var blevet rettet. Dette gælder ligeledes DRs rettelse vedrørende beskrivelsen af [Person B]s manglende indtastning af to bogstaver i registreringsnummeret.

Pressenævnet finder endvidere, at den pågældende rettelse af benævnelsen af Parkeringsklagenævnet har en sådan karakter, at DR ikke var forpligtet til at gengive i artiklen, at der var foretaget denne rettelse. Nævnet udtaler ikke kritik.

Pressenævnet finder ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik af DR.

Afgjort den 20. oktober 2026

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter