Cirkulæreskrivelse om bemyndigelse til at tillade afholdelse af motorløb på vej. (* 1).
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Cirkulæreskrivelse om bemyndigelse til at
tillade afholdelse af motorløb på vej. (* 1).
Justitsministeriet bemyndiger herved politiet til at meddele tilladelse
til at afholde de i færdselslovens § 37, stk. 3, omhandlede internationale
motorløb, orienteringsløb og præcisionsløb samt hastighedskonkurrencer med
motorkøretøjer og knallerter.
I. Internationale motorløb og motorløb over 300 km.
Tilladelse til afholdelse af internationale motorløb og nationale motorløb
over 300 km kan kun meddeles af rigspolitichefen. Sådanne tilladelser kan kun
gives til foreninger, der gennem deres union er tilsluttet Dansk Motorsports
Råd (DMR).
II. Andre motorløb.
Tilladelse til afholdelse af andre motorløb på vej gives af politimesteren
i den kreds, hvorfra løbet udgår, efter forhandling med politimesteren i de
kredse, som løbet skal passere. Hver politimester fastsætter betingelser og
vilkår for afviklingen af løbet gennem den pågældende kreds.
Tilladelsen kan alene meddeles foreninger, af hvis vedtægter det fremgår,
at løbsledelsen under løbet skal skride effektivt ind mod medlemmer, der
overtræder færdselslovgivningen eller vilkår og betingelser for tilladelsen.
Endvidere skal det af vedtægterne fremgå, at foreningens ledelse har
beføjelse til at iværksætte de fornødne sanktioner - herunder eksklusion -
over for deltagere, der har gjort sig skyldige i sådanne overtrædelser.
Foreninger, der er tilknyttet DMR, opfylder disse betingelser.
III. Ansøgning.
Det kan kræves, at ansøgning indgives på en af DMR udarbejdet og af
rigspolitichefen godkendt blanket eller på en blanket, som er ganske
tilsvarende.
Politiet kan afvise at behandle en ansøgning om motorløb, hvis nedennvænte
ansøgningsfrister er overskredet:
For ansøgninger, som skal indgives til rigspolitichefen, 2 måneder, og for
Læs alt
andre ansøgninger 1 måned.
Til brug for behandlingen skal foreligge:
1. Skriftlig ansøgning med angivelse af de personer,
der er ansvarlige for, at der i givet fald skrides ind over for
løbsdeltagerne.
2. Oplysning om det maksimale deltagerantal, rutens
længde, løbets varighed og gennemsnitshastigheden for hele løbet og de
enkelte etaper.
3. Kort, hvorpå ruten er indtegnet.
4. Rutebeskrivelse med angivelse af tidskontroller,
samt angivelse af områder til brug for eventuelle hastighedskonkurrencer
(manøvre- og specialprøver).
5. Oplysning om navn og opholdssted under løbet for en
eller flere personer, der på politiet begæring kan standse løbet.
6. For ansøgninger, som skal indgives til
rigspolitichefen: Samtykke til løbets afholdelse fra politimestrene i de
kredse, løbet skal passere.
IV. Almindelige vilkår for tilladelsen.
1. Der må ikke samtidig afholdes flere løb, der helt
eller delvis følger samme rute, eller hvis ruter skærer hinanden, hvis
gennemførelsen må antages at volde problemer eller give anledning til ulempe.
2. Ved meddelelse af tilladelse skal der tages hensyn
til de miljømæssige konsekvenser for de omkringboende. En ansøgning bør
afslås, hvis det må påregnes, at gennemførelse af løbet i og ved bebyggelse
vil virke forstyrrende, jfr. færdselslovens § 38.
Der skal endvidere tages hensyn til konsekvenserne for det naturgivne
miljø. Til brug ved vurderingen af disse hensyn kan politiet indhente en
udtalelse fra den pågældende amtskommune.
3. Såfremt afviklingen af løbet kan medføre
reguleringsmæssige eller sikkerhedsmæssige problemer, kan politiet kræve, at
der midlertidigt for arrangørens regning opsættes særlig afmærkning med
forbud mod parkering og standsning. Sådanne vilkår bør navnlig fastsættes,
såfremt der skønnes at være risiko for, at vejen ikke kan holdes åben for
udrykningskøretøjer. Der bør på offentlig vej ikke tillades opsat afmærkning,
der giver løbsdeltagerne en fortrinsstilling frem for andre trafikanter. Det
skal sikres, at der er et tilstrækkeligt antal parkeringspladser uden for
kørebane ved start og mål.
4. Tilladelsen gives med angivelse af løbets rute,
løbets længde og køretøjernes gennemsnitshastighed samt særlige vilkår og
følgende generelle bestemmelser:
a. Deltagende køretøjer skal under hele løbet være i overensstemmelse med
udstyrskravene i registreringslandet. Dog må udstødningssystemets støjniveau
ikke på noget udenlandsk køretøj overstige det for danske køretøjers
fastsatte niveau.
b. Løbsledelsen skal inden løbets start sikre sig, at førerne lovligt kan
føre køretøjerne, herunder kontrollere, om de er i besiddelse af gyldigt
kørekort.
c. Deltagerne skal overholde den for hvert enkelt etape anførte
gennemsnitshastighed, og løbet skal være planlagt således, at dette er
muligt.
d. Hastighedsbegrænsninger skal nøje overholdes, og færdselslovens § 41,
stk. 1, hvorefter et køretøjs hastighed til enhver skal være afpasset efter
forholdene med særligt hensyn til andres sikkerhed, skal indskærpes
deltagerne af løbsledelsen, inden løbet påbegyndes. Overtrædelse af
færdselsloven skal medføre strafpoint og i gentagelsestilfælde altid
eksklusion for løbet. Politiet skal ved færdselslovsovertrædelser have
mulighed for at skride ind med anmærkninger, som medfører strafpoint. En
deltager, på hvis køretøj statens bilinspektion konstaterer mangler eller
fejl af betydning for sikkerheden eller fejl vedrørende støj- og
røgafgivelser, skal udelukkes fra at fortsætte løbet.
e. Passage af en kontrolpost før den foreskrevne tid skal altid medføre
strafpoint.
f. Der må ikke foretages private færdselsregulerende foranstaltninger over
for trafikanter, der ikke deltager i løbet.
5. De ovennævnte almindelige vilkår m.v. finder kun
anvendelse på tilladelser til afholdelse af hastighedskonkurrencer i det
omfang, det er foreneligt med løbets karakter.
V. Særlige vilkår for tilladelsen.
Politiet kan udover de nedennævnte vilkår fastsætte yderligere vilkår.
A. Orienteringsløb.
Orienteringsløb må kun krydse hovedlandeveje eller befare hovedlandeveje
på kortere strækninger, hvor det skønnes rimeligt af hensyn til løbets
tilrettelæggelse.
Idealkøretiden må ikke overskride 8 timer.
Hele løbslængden må højst være 240 km, for knallertløb dog højst 120 km.
Gennemsnitshastigheden må ikke overskride 30 km i timen, for knallertløb
dog kun 15 km i timen.
Udover hemmelige tidskontroller skal der være mindst 1 bemandet
tidskontrol for hver påbegyndt 20 km.
Start skal ske med mindst 2 minutters interval.
I løb over 200 km's længde skal der midt i løbet være et obligatorisk
ophold af mindst 1 times varighed.
B. Præcisionsløb.
1. Pålideligheds- og økonomiløb.
Pålideligheds- og økonomiløb skal være tilrettelagt således, at
løbsdeltagerne kan falde ind i den naturlige trafikrytme.
Idealkøretiden må ikke overskride 8 timer.
Løbets længde må højst være 400 km, for knallerter dog 120 km.
Gennemsnitshastigheden for biler og motorcykler må ikke overstige 80 km i
timen på motorvej, 50 km i timen på landevej uden for tættere bebygget område
og 40 km i timen på det øvrige vejnet.
Gennemsnitshastigheden for knallerter må ikke overstige 15 km i timen.
Der skal være mindst 1 hemmelig tidskontrol for hver påbegyndt 60 km.
Kontrolposterne skal være placeret således, at gennemsnitshastigheden for
hver enkelt vejkategori kan overvåges.
Start skal ske med mindst 1 minuts interval.
I løb over 200 km's længde skal der midt i løbet være et obligatorisk
ophold af mindst 1 times varighed.
2. Rallyer.
Rallyer skal være tilrettelagt således, at løbsdeltagerne kan falde ind i
den naturlige trafikrytme.
Anvendelsen af mindre veje bør undgås.
Gennemsnitshastigheden må ikke overskride 80 km i timen på motorveje, 50
km i timen på veje uden for tættere bebygget område og 40 km i timen på de
øvrige veje.
Der skal for hver påbegyndt 100 km være anbragt en bemandet tidskontrol.
Kontrolposterne skal være anbragt således, at gennemsnitshastigheden for
hver enkelt vejkategori kan overvåges.
Start skal ske med mindst 1 minuts interval.
I løb over 200 km's længde skal der midt i løbet være et obligatorisk
ophold af mindst 1 times varighed.
Der må ikke deltage over 125 køretøjer i løbet.
C. Hastighedskonkurrencer.
Ved hastighedskonkurrencer forstås motorløb (manøvre- og specialprøver)
med enkeltstart, hvorunder de kørende får point efter, hvor hurtigt de kan
gennemkøre en bestemt strækning.
Efter færdselslovens § 37, stk. 3, nr. 3, kan der undtagelsesvis afholdes
hastighedskonkurrencer på mindre betydende og mindre befærdede veje. Der
sigtes herved navnlig til mark- og skovveje samt mindre kommuneveje.
Herudover kan sådanne prøver tillades afholdt på militære øvelsesområder,
flyvepladser, fabriks- og udstillingsarealer, grusgrave eller tilsvarende
arealer.
Det er en betingelse for tilladelsen, at prøvestrækningen på betryggende
vis er afspærret fra al anden færdsel, jfr. færdselslovens § 37, stk. 3, nr.
3.
Politiet kan stille krav om, at der etableres sikkerhedsforanstaltninger
til beskyttelse af publikum og løbsdeltagere. Opmærksomheden henledes på, at
sikkerhedsforanstaltninger navnlig kan være påkrævede ved start og mål samt i
sving og kurver.
Det skal endvidere fastsættes som vilkår, at hele prøvestrækningen
overvåges af løbsledelsens repræsentanter, der har pligt til omgående at
standse løbet, såfremt uvedkommende skaffer sig adgang til prøvestrækningen,
eller hvis der er livsvigtig trafik til eller fra de berørte ejendomme. Ved
alle indkørselsveje til prøvestrækningen skal der placeres mandskab med
radio- eller telefonkontakt til prøvelederen.
Inden tilladelsen gives, skal det godtgøres, at ejeren, vejmyndigheden og
beboerne med direkte adgang til prøvestrækningen har givet samtykke til det
påtænkte arrangement.
Ved meddelelse af tilladelse til hastighedskonkurrencer skal der ud over
de i pkt. IV 2, nævnte hensyn til de omkringboende og til konsekvenserne for
det naturgivne miljø navnlig tages hensyn til vejens trafiktæthed og de heraf
følgende ulemper ved afspærringen.
D. Ræveløb (radiopejleløb).
Der kan ikke gives tilladelse til afholdelse af ræveløb, hvis det fremgår
af bestemmelserne for løbet, at konkurrencen drejer sig om på kortest mulig
tid at komme frem til den placerede radiosender.
Opmærksomheden henledes på ministeriet for offentlige arbejders
bekendtgørelse nr. 100 af 21. marts 1985 om privatradioanlæg og
Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenets bestemmelser om
amatørradiostationer.
VI. § 77-eftersyn.
Eventuelle § 77-landevejseftersyn af deltagende biler bør så vidt muligt
foretages før løbets begyndelse, i fastsatte pauser eller umiddelbart efter
de enkelte køretøjers gennemførelse af løbet. Undersøgelsen bør være
tilrettelagt således, at der kan foretages støjmåling efter standmålemetoden.
VII. Afmærkning.
Justitsministeriet har intet at indvende imod, at politiet i forbindelse
med afvikling af et motorløb tillader privat afmærkning med skilte og flag,
der opfylder følgende betingelser:
1. Skiltet (flaget) skal være udformet som en
ligebenet trekant med benlængde på højst 35 cm og en grundlinie på højst 25
cm.
2. Skiltet (flaget) skal ved grundlinien være
fastgjort til en stander, der opstillet ikke må være højere end 75 cm.
3. Skiltet og standeren må ikke være af rød eller
rødlig farve.
4. Der må ikke anvendes reflekterende eller spejlende
materiale.
5. Skilt (flag og stander) må kun være forsynet med et
stempel (til afstempling af kontrolkort) eller et enkelt bogstav, men ikke
med tal.
6. Skiltene (flagene) skal opsættes umiddelbart før
løbets afholdelse og skal nedtages umiddelbart efter. De skal anbringes i en
sådan afstand fra kørebanen, at de ikke kan være til fare eller ulempe for
færdselen.
7. Anden afmærkning må ikke anvendes på offentlig vej,
jfr. dog pkt. 8.
8. Uanset reglerne i pkt. 1, 2 og 3 kan der ved
rallyer anvendes den internationale afmærkning for åben tidskontrol som
anført i DASU's rally-sportsreglement.
Afmærkningen skal være anbragt på en firkantet stofdug udspændt mellem to
standere. Dugens overkant må højst være 1 m over jordoverfladen.
VIII. Afsluttende bestemmelser.
I et kalenderår skal der til foreninger, der er tilsluttet DMR, højst
gives tilladelse til 16 præcisionsløb (rallyer) (12 for biler og 4 for
motorcykler) som omtalt ovenfor under pkt. V B, 2. DMR har påtaget sig at
påse, at antallet ikke overskrides. Politimestrene indsender løbende
oplysninger til rigspolitichefen om afholdte hastighedskonkurrencer, samt om
løb, der har givet anledning til klager, ulempe m.v.
Rigspolitichefen sender hvert år i okotber måned indberetning til
justitsministeriet om stedfundne løb.
Klager over politiets behandling af løbsansøgninger afgøres af
justitsministeriet.
Politiet forelægger i tvivlstilfælde sager om løbsansøgninger for
justitsministeriet.
IX. Ikrafttrædelse.
Cirkulæret træder i kraft den 1. juli 1985 og finder anvendelse på
ansøgninger, der modtages af politiet efter denne dato. Samtidig ophæves
justitsministeriets cirkulære nr. 67 af 19. april 1983.
Erik Ninn-Hansen
/B.O. Jespersen
Til poltiet
Lignende dokumenter
- 1994 LSF 111 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FÆRDSELSLOVEN Retsinformation · 19. maj 1995
- Forslag til Lov om ændring af færdselsloven og pasloven (Knallerter, køre- og hviletid og nedsættelse af gebyret for børnepas mv.) Retsinformation · 13. april 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af færdselsloven, lov om private fællesveje og lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje Retsinformation · 10. april 2000
- Støj fra motorsportsbaner Retsinformation · 9. november 1998
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat H. Saugmandsgaard Øe fremsat den 24. november 2016. — Costin Popescu mod Guvernul României m.fl. EU-domme · 24. november 2016
- I.A.5.3 Typer af registreringspligtige køretøjer og køretøjer, der er fritaget for registrering Den juridiske vejledning · 1. juli 2026