Spring til indhold

Retsinformation

Cirkulære om hel eller delvis afspærring af veje og etablering af gågader. (Til politiet og vejbestyrelserne). (* 1)

Gældende CIR nr 77 af 29/03/1977CirkulæreBy-, Land- og Transportministeriet27. maj 1977

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Cirkulære om hel eller delvis afspærring af veje

og etablering af gågader. (Til politiet og vejbestyrelserne). (* 1)

1. Hel eller delvis afspærring af veje.

Af en række sager, der har været forelagt justitsministeriet og

ministeriet for offentlige arbejder vedrørende hel eller delvis afspærring af

veje, fremgår det, at der følges en uensartet praksis i politikredsene for så

vidt angår spørgsmålet, om sådanne dispositioner bør træffes af politiet i

medfør af færdselsloven eller af vejbestyrelsen eller vejmyndigheden i medfør

af vejlovgivningen.

Ved forhandling mellem justitsministeriet og ministeriet for offentlige

arbejder er der opnået enighed om at fastsætte følgende retningslinier for

politiets, vejbestyrelsernes og vejmyndighedernes behandling af sager om hel

eller delvis afspærring af veje:

1.1. Offentligt bestyrede veje.

1.1.1. Færdselslov - lov om offentlige veje.

Bestemmelse om hel eller delvis afspærring af offentligt bestyrede veje

for gennemgående færdsel kan træffes af politiet med samtykke fra vedkommende

vejbestyrelse i medfør af færdselslovens § 57, stk. 3. (Færdselslov 1976, §

92, stk. 1-3).

Bestemmelse om afspærring kan endvidere træffes af vejbestyrelsen i medfør

af lov om offentlige veje, jfr. lovbekendtgørelse nr. 585 af 20. november

1975, § 10, stk. 2.

Ved afgørelse af, om en hel eller delvis afspærring af en offentligt

bestyret vej skal træffes af politiet eller vejbestyrelsen, er det afgørende,

hvilket eller hvilke hovedformål det er hensigten at varetage gennem

vejlukningen.

1.1.2. Politiet med samtykke fra vejbestyrelsen.

Såfremt der ved afspærringen udelukkende varetages færdselsmæssige hensyn,

herunder færdselsregulerende og færdselssikkerhedsmæssige hensyn, træffes

afgørelsen af politiet med samtykke fra vejbestyrelsen i medfør af

Læs alt

færdselslovens § 57, stk. 3. (Færdselslov 1976, § 92, stk. 1-3).

1.1.3. Vejbestyrelsen med samtykke fra politiet.

Såfremt der med afspærringen tilsigtes gennemførelse af kommunal

planlægning af f.eks. byplanmæssig, miljømæssig eller trafikplanmæssig

karakter, træffes afgørelsen af vejbestyrelsen i medfør af lov om offentlige

veje, § 10, stk. 2.

Vejbestyrelsen skal, forinden der træffes beslutning om afspærring,

indhente politiets samtykke til vejlukningen. Politiet skal kun modsætte sig

en lukning, hvis der er særlige færdselsmæssige grunde eller politimæssige

hensyn, der taler imod afspærringen. Herved må også den øgede belastning af

det tilstødende vejnet tages i betragtning. Vedrører beslutningen en

kommunevej, der skærer eller har forbindelse med en hovedlandevej eller

landevej, skal vejbestyrelsen for hovedlandevejen eller landevejen have

lejlighed til at udtale sig, inden afspærringen gennemføres, jfr. lov om

offentlige veje, § 24. Vedrører beslutningen en landevej, skal

vejdirektoratet og de kommunale vejbestyrelser, i hvis område vejen forløber,

ligeledes have lejlighed til at udtale sig, jfr. lovens § 22.

Afspærringen kan gennemføres ved egentlige anlægsmæssige foranstaltninger,

herunder faste afspærringer, eller ved anbringelse af oplukkelige bomme eller

færdselstavler.

De foranstaltninger, hvormed afspærringen gennemføres, samt eventuel

etablering af supplerende afmærkning skal godkendes af politiet.

1.2. Private fællesveje i byer og bymæssige områder.

Bestemmelse om hel eller delvis afspærring af private fællesveje i byer og

bymæssige områder træffes af vejmyndigheden (kommunen) med politiets samtykke

i medfør af lov om private fællesveje, jfr. lovbekendtgørelse nr. 587 af 20.

november 1975, § 44, stk. 1.

Politiet skal kun modsætte sig en lukning, hvis der er særlige

færdselsmæssige grunde eller politimæssige hensyn, der taler imod

afspærringen. Herved må også den øgede belastning af det tilstødende vejnet

tages i betragtning.

De foranstaltninger, hvormed afspærringen gennemføres, samt eventuel

etablering af supplerende afmærkning skal godkendes af politiet.

1.3. Private fællesveje på landet.

Bestemmelse om hel eller delvis afspærring af private fælllesveje på

landet træffes af den eller de vejberettigede, medmindre der i medfør af §

13, stk. 2, i lov om private fællesveje er truffet bestemmelse, hvorefter de

foranstående regler under pkt. 1.2. skal anvendes.

Afmærkning med færdselstavler eller opsætning af bomme eller lignende kan

kun ske med politiets godkendelse, og politiet kan påbyde særlig afmærkning

eller belysning af afspærringer, hvis de kan være til fare for færdslen, jfr.

færdselslovens § 58, stk. 5. (Færdselslov 1976, § 97).

1.4. Afspærring af veje over en kort strækning.

Afspærring over en kort strækning af offentligt bestyrede veje og private

fællesveje i byer og bymæssige områder kan gennemføres efter de

retningslinier, der er angivet foran under pkt. 1.1. og 1.2., hvis

afspærringen ikke afskærer nogen ejendom fra fornøden vejadgang.

Såfremt en ejendom afskæres fra fornøden vejadgang, f.eks. fordi vejen på

en strækning nedlægges for kørende trafik, kan afspærringen kun gennemføres

af vejbestyrelsen eller vejmyndigheden efter reglerne om nedlæggelse af vej i

kapitel 9 i lov om offentlige veje eller reglerne i kapitel 9 i lov om

private fællesveje.

2. Etablering af gågader.

I de sager om etablering af gågader, der har været forelagt

justitsministeriet og ministeriet for offentlige arbejder, har hovedformålet

med etableringen været varetagelse af kommunale planlægningshensyn af

byplanmæssig, miljømæssig, trafikplanmæssig eller erhvervspolitisk karakter.

Justitsministeriet og ministeriet for offentlige arbejder finder på denne

baggrund, at den beslutningsproces, der leder frem til forsøgsvis eller

permanent etablering af en gågadeordning, bør afspejle denne realitet.

Justitsministeriet og ministeriet for offentlige arbejder fastsætter

derfor, at etablering af gågader for fremtiden skal gennemføres efter

følgende retningslinier:

Beslutning om etablering af en gågadeordning træffes af vejbestyrelsen

eller vejmyndigheden i medfør af vejlovgivningen og med samtykke af politiet,

jfr. lov om offentlige veje § 13, lov om private fællesveje § 44, stk. 1,

samt færdselslovens § 57, stk. 3. (Færdselslov 1976, § 92, stk. 1-3).

Beslutning træffes som en principiel beslutning om at ombygge en

eksisterende vej til sti. En sådan beslutning har hjemmel i lov om offentlige

veje §§ 10, stk. 2, og 13, jfr. § 100 for så vidt angår offentlige veje, og i

lov om private fællesveje § 44, stk. 1, jfr. § 5 for så vidt angår private

fællesveje.

Samtidig tager vejbestyrelsen (vejmyndigheden) stilling til, hvorvidt og i

bekræftende fald i hvilket omfang hidtidige adgange til vejen fortsat vil

kunne benyttes som adgang til gågaden, jfr. lov om offentlige veje § 69, jfr.

§ 100 og lov om private fællesveje § 48.

Det påhviler vejbestyrelsen (vejmyndigheden) herved så vidt muligt at

sikre, at der fortsat er fornøden adgang fra ejendommene langs gågaden til

offentlig vej.

Ejendomme, hvis behov for kørende adgang ikke i tilstrækkeligt omfang

tilgodeses ved eventuelle generelle ordninger om kørsel på gågaden, og som

ikke kan opnå fornøden dispensation fra politiet, jfr. nedenfor, kan få

tillagt anden fornøden vejadgang gennem ekspropriation, jfr. lov om

offentlige veje § 43, stk. 1.

Såfremt det ikke er muligt at etablere fornøden adgang fra enkelte

ejendomme til offentlig vej, har ejendommens ejer krav på erstatning og i

særlige tilfælde krav på, at ejendommen overtages, jfr. nærmere

bestemmelserne i lov om offentlige veje § 69.

Såfremt en vej agtes forbeholdt for gående, uden at der foreligger planer

om en senere ombygning af vejen, vil status som gågade kunne gennemføres

efter lov om offentlige veje, kapitel 9, eller privatvejslovens kapitel 9,

således at vejen nedlægges som vej, men bibeholdes som sti.

Ejendomme, der herefter ikke har fornøden adgang til offentlig vej, kan få

sådan adgang tillagt ved ekspropriation efter lov om offentlige veje § 43,

stk. 1, og lov om private fællesveje § 55, stk. 2.

Politiet skal ved afgørelsen af, om samtykke bør meddeles, udelukkende

lægge vægt på, hvilke færdselsmæssige konsekvenser etableringen må antages at

få for såvel færdslen i gågaden som for færdslen på det tilstødende vejnet.

Det skal tillægges afgørende betydning, at generelle og konkrete

undtagelser fra kørselsforbudet kun får et omfang, som er foreneligt med

karakteren af den gågadeordning, der ønskes etableret.

Politiet fastsætter med samtykke fra vejbestyrelse eller vejmyndighed

omfanget af generelle undtagelser fra kørselsforbudet, bl.a. vedrørende

varedistribution, udrykningskørsel, sygetransport etc.

Politiet meddeler konkrete, permanente og lejlighedsvise dispensationer

til kørsel på gågaden for f.eks. gågadens beboere eller reparatører og

lignende.

Afmærkningen i anledning af gågadens etablering skal godkendes af

politiet.

3. Forholdet til den sammenfattende fysiske

planlægning.

Såvel afspærringer af veje som etablering af gågader medfører hyppigt, at

tilkørselsforholdene m.v. ændres for den bebyggelse, som er beliggende langs

de berørte færdselsarealer, samt eventuelt at der i øvrigt sker væsentlige

ændringer i trafiksystemet af betydning for området.

Det vil derfor ofte være hensigtsmæssigt, at den påtænkte trafikale

foranstaltning ses i sammenhæng med den sammenfattende fysiske planlægning

for det berørte område, og at offentligheden får lejlighed til at blive

orienteret og fremkomme med eventuelle bemærkninger.

Det bør derfor i hvert enkelt tilfælde overvejes, hvorvidt der i

forbindelse med planlægningen af en foranstaltning af den omhandlede karakter

skal udarbejdes en lokalplan, der omfatter det pågældende område, eller om

projektet eventuelt skal forelægges offentligheden på anden formålstjenlig

måde.

Forholdet til den fysiske planlægning er taget op til drøftelse med

henblik på færdselsloven, vejlovgivningen og kommuneplanloven.

Justitsministeriet, den 29. marts 1977.

Orla Møller.

/P.Wiese.

Lignende dokumenter