Spring til indhold

Retsinformation

1995 LSF 199 FORSLAG TIL LOV OM ANPARTSSELSKABER

1995/1 LSF 199Lovforslag som fremsatFolketinget23. maj 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kapitel 1

Indledende bestemmelser

§ 1. Denne lov finder anvendelse på alle erhvervsdrivende

anpartsselskaber.

Stk. 2. Anpartshaverne i et anpartsselskab hæfter ikke personligt

for selskabets forpligtelser.

Stk. 3. Et anpartsselskab skal have en anpartskapital

(indskudskapital) på mindst 125.000 kr.

Stk. 4. Loven finder ikke anvendelse på selskaber med

andelskarakter, jf. aktieselskabslovens § 1, stk. 4.

Anpartsselskabers navn

§ 2. Anpartsselskaber er pligtige og eneberettigede til i deres

navn at benytte ordet »anpartsselskab« eller forkortelsen

»ApS«.

Stk. 2. Et anpartsselskabs navn skal tydeligt adskille sig fra

navnet på andre virksomheder, der er registrerede i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen. I navnet må ikke optages slægtsnavn, firma, særegent navn

på fast ejendom, varemærke, forretningskendetegn og lignende, der ikke

tilkommer selskabet, eller noget, som kan forveksles hermed.

Stk. 3. Et anpartsselskabs navn må ikke være egnet til at

vildlede. Det må ikke indeholde angivelse af foretagender, der ikke står i

forbindelse med selskabets formål. Angiver navnet en bestemt virksomhed, må

det ikke opretholdes uforandret, når virksomhedens art væsentligt forandres.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på

anpartsselskabers binavne. Ved benyttelse af binavnet skal selskabets

hovednavn tilføjes binavnet i parentes. For anmeldelse af mere end i alt 5

binavne pr. selskab betales 1.000 kr. pr. binavn. Dette gælder dog ikke navne

eller binavne, som videreføres i forbindelse med omdannelse eller fusion.

Stk. 5. Anpartsselskaber skal på breve og andre forretningspapirer

angive navn, hjemsted (hovedkontor) og registreringsnummer.

Læs alt

Koncern

§ 3. Et moderselskab udgør sammen med datterselskaberne en

koncern.

Stk. 2. Et anpartsselskab er et moderselskab, hvis det

1) besidder flertallet af stemmerettighederne i et anparts- eller

aktieselskab,

2) er anpartshaver eller aktionær i et selskab og har ret til at udnævne

eller afsætte et flertal af medlemmerne i selskabets bestyrelse eller, hvor

et anpartsselskab ikke har nogen bestyrelse, direktion,

3) er anpartshaver eller aktionær i et selskab og har ret til at udøve en

bestemmende indflydelse over selskabet på grundlag af vedtægterne eller

aftale med dette i øvrigt,

4) er anpartshaver eller aktionær i et selskab og på grundlag af aftale

med andre anpartshavere eller aktionærer råder over flertallet af

stemmerettighederne i selskabet eller

5) besidder anparter eller aktier i et selskab og udøver en bestemmende

indflydelse over dette.

Stk. 3. Et anpartsselskab eller et aktieselskab, med hvilket et

moderselskab har en af de i stk. 2 nævnte forbindelser, er et datterselskab.

Stk. 4. Ved opgørelsen af stemmerettigheder og rettigheder til at

udnævne eller afsætte medlemmer af ledelsesorganer medregnes rettigheder, der

besiddes af moderselskabet og dets datterselskaber.

Stk. 5. Ved opgørelsen af stemmerettigheder i et datterselskab ses

der bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til anparter eller aktier,

der besiddes af datterselskabet selv eller dets datterselskaber.

Kapitel 2

Anpartsselskabers stiftelse

Stiftere

§ 4. Et anpartsselskab kan oprettes af en eller flere stiftere, og

anpartskapitalen skal tegnes af en eller flere af stifterne. Kapitalen skal

indbetales fuldt ud. Selskabet kan kun afholde omkostninger ved stiftelsen, i

det omfang omkostningerne kan dækkes af det beløb, som selskabet ved

anpartstegningen har modtaget ud over anparternes pålydende. Stifterne skal

underskrive et stiftelsesdokument, der skal indeholde selskabets vedtægter og

bestemmelser om de forhold, der er nævnt i § 6.

Stk. 2. En stifter må ikke have anmeldt betalingsstandsning eller

være under konkurs, og en fysisk person skal være myndig og må ikke være

under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter

værgemålslovens § 7.

Vedtægter

§ 5. Vedtægterne skal mindst indeholde bestemmelser om

1) selskabets navn og eventuelle binavne,

2) den kommune her i landet, hvor selskabet skal have hjemsted

(hovedkontor),

3) selskabets formål,

4) anpartskapitalens størrelse,

5) anpartshavernes stemmeret,

6) selskabets ledelse, jf. § 19,

7) selskabets regnskabsår og

8) valg af revisor.

Stiftelsesdokument

§ 6. Stiftelsesdokumentet skal indeholde bestemmelser om

1) navn og bopæl for selskabets stiftere, ledelse og revisor,

2) anparternes fordeling på stifterne,

3) tegningskursen for anparterne og

4) de omkostninger ved stiftelsen, som selskabet skal betale.

§ 7. Stiftelsesdokumentet skal indeholde oplysning om de

bestemmelser, der måtte være truffet om, at anparter kan tegnes mod indskud

af andre formueværdier end kontanter (apportindskud), eller at selskabet på

anden måde skal overtage sådanne værdier. Apportindskud skal kunne vurderes

økonomisk. Apportindskud kan ikke bestå i pligt til at udføre et arbejde

eller levere en tjenesteydelse. Fordringer på stiftere kan ikke indskydes,

uanset om fordringerne er sikret ved pant.

Stk. 2. En statsautoriseret eller registreret revisor skal efter

reglerne i aktieselskabslovens §§ 6 a og 6 b udarbejde en vurderingsberetning

om overtagelse af værdier efter stk. 1, der vedhæftes stiftelsesdokumentet.

Beretningen kan dog også udarbejdes af en anden vurderingsmand efter

aktieselskabslovens § 6 b. Vurderingen skal være foretaget umiddelbart inden

underskrivelsen af stiftelsesdokumentet.

§ 8. Stiftelsesdokumentet skal indeholde oplysning om de

bestemmelser, der måtte være truffet om, at stiftere eller andre skal have

særlige rettigheder eller fordele, samt at der med stiftere eller andre skal

indgås aftale af væsentlig økonomisk betydning for selskabet. Til brug for

vurderingen af sådanne forhold skal der gives oplysning om de nærmere

omstændigheder, herunder om de pågældendes navn og bopæl.

Stk. 2. Dokumenter, hvis hovedindhold ikke er gengivet i

stiftelsesdokumentet, men hvortil der henvises i stiftelsesdokumentet, skal

vedhæftes dette.

Stk. 3. Aftaler vedrørende stiftelsen forpligter ikke selskabet,

medmindre de fremgår af stiftelsesdokumentet.

Senere erhvervelse fra en stifter eller anpartshaver

§ 9. Hvis selskabet efter oprettelsen af stiftelsesdokumentet og

indtil 24 måneder efter registreringen indgår aftale om erhvervelser fra en

stifter eller en anpartshaver, der er selskabet bekendt, skal erhvervelsen

godkendes af anpartshaverne, hvis

1) vederlaget svarer til mindst 10 pct. af anpartskapitalen og mindst

udgør 50.000 kr. og

2) der ikke er tale om en sædvanlig forretningsmæssig disposition.

Stk. 2. Ledelsen skal udarbejde en redegørelse om de nærmere

omstændigheder ved erhvervelsen. Endvidere skal en statsautoriseret eller

registreret revisor efter reglerne i aktieselskabslovens §§ 6 a, 6 b og 6 c

udarbejde en vurderingsberetning. Beretningen kan dog også udarbejdes af en

anden vurderingsmand efter aktieselskabslovens § 6 b. Anpartshaverne skal

gøres bekendt med redegørelsen og vurderingsberetningen, inden de godkender

erhvervelsen.

Stk. 3. Senest 4 uger efter, at anpartshaverne har godkendt

erhvervelsen, skal vurderingsberetningen med oplysninger om, hvornår

godkendelsen er sket, være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Ugyldighed

§ 10. Tegning af anparter under forbehold er ugyldig. Tegningen er

dog bindende og forbeholdet bortfaldet, hvis der ikke inden selskabets

registrering er gjort indsigelse over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Registrering

§ 11. Det øverste ledelsesorgan skal anmelde selskabet til

registrering senest 8 uger efter, at stiftelsesdokumentet er underskrevet. Er

anmeldelse ikke modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inden for denne

frist, kan registrering ikke finde sted.

Stk. 2. Selskabet kan ikke registreres, medmindre anmeldelsen

ledsages af dokumentation for den fulde indbetaling af anpartskapitalen med

tillæg af en eventuel overkurs.

§ 12. Et selskab, der ikke er registreret, kan ikke som sådant

erhverve rettigheder eller indgå forpligtelser. Det kan heller ikke være part

i retssager bortset fra søgsmål til indkrævning af tegnet anpartsbeløb og

andre søgsmål vedrørende anpartstegningen.

Stk. 2. For en forpligtelse, der før registreringen indgås på

selskabets vegne, hæfter de, som har indgået forpligtelsen eller har

medansvar herfor, solidarisk. Ved registreringen overtager selskabet de

forpligtelser, som følger af stiftelsesdokumentet eller er pådraget selskabet

efter underskrivelsen af stiftelsesdokumentet.

Stk. 3. Er der før selskabets registrering truffet en aftale, og

vidste den anden aftalepart, at selskabet ikke var registreret, kan denne

hæve aftalen, hvis anmeldelse ikke er modtaget i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen senest ved udløbet af fristen i § 11 eller registrering

nægtes. Dette gælder dog ikke, hvis andet er aftalt. Var aftaleparten

uvidende om, at selskabet ikke var registreret, kan denne hæve aftalen, så

længe selskabet ikke er registreret.

Stk. 4. Et selskab, der ikke er registreret, skal til sit navn

føje ordene »under stiftelse«.

Kapitel 3

Indbetaling af anpartskapital

§ 13. Det beløb, som skal betales for en anpart, må ikke være

lavere end anpartens pålydende.

Stk. 2. Fordringer på selskabet kan ikke modregnes i forpligtelsen

ifølge anpartstegningen.

Stk. 3. Selskabets fordringer på indbetaling af anparter kan ikke

afhændes eller pantsættes.

Stk. 4. Overdrages en ikke fuldt indbetalt anpart, hæfter

erhververen, når denne har anmeldt sin erhvervelse til selskabet, for

restindbetalingen sammen med overdrageren.

Kapitel 4

Anparter og fortegnelsen over anpartshaverne

§ 14. Alle anparter giver lige ret i selskabet i forhold til deres

størrelse, medmindre andet er bestemt i vedtægterne.

§ 15. Anparterne er frit omsættelige og ikke indløselige,

medmindre andet følger af lov eller vedtægter.

§ 16. Det øverste ledelsesorgan skal straks efter selskabets

stiftelse oprette en fortegnelse over anpartshaverne.

Stk. 2. Fortegnelsen skal indeholde oplysning om navn og bopæl for

alle anpartshavere samt om størrelsen af deres anparter. Underretning om

ejerskifte eller pantsætning indføres i fortegnelsen med oplysning om den nye

anpartshavers eller panthaverens navn og bopæl samt størrelsen af anparten,

hvis der ikke efter vedtægterne er noget til hinder for erhvervelsen.

Underretning skal være modtaget i selskabet senest 4 uger efter, at

ejerskifte eller pantsætning er sket. Indførelsen i fortegnelsen skal

dateres.

Stk. 3. Selskabet udsteder bekræftelse på indførelsen i

fortegnelsen over anpartshaverne.

§ 17. Fortegnelsen over anpartshaverne er ikke offentligt

tilgængelig, medmindre vedtægterne bestemmer andet eller anpartskapitalen er

500.000 kr. eller mere.

Stk. 2. Fortegnelsen over anpartshaverne skal under alle

omstændigheder være tilgængelig for enhver anpartshaver og for offentlige

myndigheder. I selskaber, hvor medarbejderne ikke har valgt

bestyrelsesmedlemmer efter § 22, stk. 1, skal fortegnelsen tillige være

tilgængelig for en repræsentant for medarbejderne. I en koncern, hvor

koncernens medarbejdere ikke har valgt bestyrelsesmedlemmer efter § 22, stk.

2, skal moderselskabets fortegnelse over anpartshavere eller aktiebog

ligeledes være tilgængelig for en repræsentant for medarbejderne i de øvrige

koncernselskaber.

Stk. 3. Hvis alle anparter forenes på en hånd eller ikke længere

er forenet på en hånd, skal der senest 4 uger efter være givet meddelelse

herom til selskabet samt om eneanpartshaverens fulde navn og bopæl eller for

virksomheders vedkommende hjemsted. Oplysningerne skal være offentligt

tilgængelige.

§ 18. Overdragelse af en anpart til eje eller pant har ikke

gyldighed mod overdragerens kreditorer, medmindre selskabet fra overdrageren

eller erhververen har modtaget underretning om overdragelsen.

Stk. 2. Har en anpartshaver overdraget samme anpart til flere

erhververe, går en senere erhverver forud, når selskabet først har modtaget

underretning om overdragelsen til denne og den senere erhverver var i god

tro, da underretningen kom frem til selskabet.

Kapitel 5

Selskabets ledelse

§ 19. Et anpartsselskab ledes af en direktion eller af en

bestyrelse eller af såvel en direktion som en bestyrelse. Har selskabet kun

et ledelsesorgan (direktion eller bestyrelse), udøver dette de samlede

ledelsesopgaver, der tilkommer bestyrelse og direktion. Har selskabet begge

organer, er bestyrelsen det øverste ledelsesorgan, der træffer beslutninger

om dispositioner af usædvanlig art eller stor betydning, mens direktionen

udøver den daglige ledelse. De personer, der udgør selskabets ledelse, skal

være myndige og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller

under samværgemål efter værgemålslovens § 7.

Stk. 2. Anpartsselskaber skal have en bestyrelse, når de er

omfattet af § 22, stk. 1 eller 2, om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 3. Lovens bestemmelser om bestyrelsesmedlemmer finder

tilsvarende anvendelse på suppleanter for disse.

Ledelsens opgaver

§ 20. Direktionen skal sørge for, at selskabets bogføring sker

under iagttagelse af lovgivningens regler herom, og at formueforvaltningen

foregår på betryggende måde. Bestyrelsen skal påse, at bogføringen og

formueforvaltningen kontrolleres på en efter selskabets forhold

tilfredsstillende måde.

Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmer og direktører må ikke udføre eller

deltage i spekulationsforretninger vedrørende anparter i selskabet eller

vedrørende anparter og aktier i selskaber inden for samme koncern.

§ 21. Hvis det øverste ledelsesorgan består af flere medlemmer,

føres der en protokol over forhandlingerne, der underskrives af samtlige

tilstedeværende medlemmer. Et ledelsesmedlem, der ikke er enig i

beslutningen, har ret til at få sin mening indført i protokollen.

Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer

§ 22. I selskaber, der i de sidste tre år har beskæftiget

gennemsnitligt mindst 35 medarbejdere, har selskabets medarbejdere ret til

blandt disse at vælge et antal medlemmer af bestyrelsen og suppleanter for

disse svarende til halvdelen af de øvrige bestyrelsesmedlemmer, dog mindst 2

medlemmer. Såfremt det antal bestyrelsesmedlemmer, der skal vælges, ikke

udgør et helt tal, skal der afrundes opad.

Stk. 2. Medarbejderne i et moderselskab og dets her i landet

registrerede datterselskaber har ret til blandt medarbejderne at vælge et

antal medlemmer af bestyrelsen i moderselskabet og suppleanter herfor, hvis

de nævnte datterselskaber er anparts- eller aktieselskaber, hvori

moderselskabet besidder flertallet af stemmerettighederne, jf. § 3, stk. 4 og

5, og moderselskabet og de nævnte datterselskaber i de tre sidste år

tilsammen gennemsnitligt har beskæftiget i alt mindst 35 medarbejdere.

Omfattes moderselskabet af stk. 1, har medarbejderne i moderselskabet efter

denne bestemmelse ret til at vælge 2 medlemmer og suppleanter for disse. Det

samlede antal medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i moderselskabets

bestyrelse skal svare til halvdelen af de øvrige bestyrelsesmedlemmer, dog

mindst 3 medlemmer. Bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 3. I koncerner, hvor der i moderselskabet er

medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, afholdes valg i henhold til stk. 2

første gang i forbindelse med udløbet af de af moderselskabets medarbejdere

valgte bestyrelsesmedlemmers og suppleanters valgperiode.

Stk. 4. I selskaber, der ikke omfattes af stk. 1 og 2, kan

vedtægterne tillægge selskabets henholdsvis koncernens medarbejdere ret til

at vælge 2 eller flere bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 5. De bestyrelsesmedlemmer, der vælges af medarbejderne i

medfør af stk. 1 og 2, udpeges for 4 år ad gangen blandt de medarbejdere, der

i hele sidste år før valget har været ansat i selskabet eller, for koncerners

vedkommende, inden for samme koncern. Valgperioden skal ophøre ved

afslutningen af en ordinær generalforsamling, jf. § 29, senest 4 år efter

valget.

Stk. 6. Aktieselskabslovens §§ 177 og 178 finder med de nødvendige

tilpasninger anvendelse på anpartsselskaber.

Bestyrelsesmedlemmers udtræden

§ 23. Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid udtræde af

bestyrelsen. Meddelelse herom skal gives selskabets bestyrelse og den eller

de, som har udpeget eller valgt den pågældende. Et bestyrelsesmedlem kan til

enhver tid afsættes af den eller de, som har udpeget eller valgt den

pågældende.

Stk. 2. Er der ingen suppleant til at indtræde i

bestyrelsesmedlemmets sted, påhviler det de øvrige bestyrelsesmedlemmer at

foranledige valg af nyt medlem for det afgående medlems resterende

valgperiode. Det samme gælder, dersom et bestyrelsesmedlem, der er valgt af

medarbejderne efter § 22, stk. 1 eller 2, ikke længere er ansat i selskabet

eller koncernen.

Tegningsret m.v.

§ 24. Medlemmer af bestyrelsen og af direktionen repræsenterer

selskabet udadtil.

Stk. 2. Selskabet forpligtes ved aftaler, som på selskabets vegne

indgås af den samlede bestyrelse eller af et medlem af bestyrelsen eller af

en direktør. Tilsvarende gælder for afgivelse af tilsagn.

Stk. 3. Den tegningsret, som efter stk. 2 tilkommer det enkelte

medlem af bestyrelsen og af direktionen, kan i vedtægterne begrænses således,

at tegningsretten kun kan udøves af flere medlemmer i forening eller af et

eller flere bestemte medlemmer hver for sig eller i forening. Anden

begrænsning i tegningsretten kan ikke registreres.

§ 25. Hvis nogen, der efter § 24 har tegningsret, har indgået

aftale eller afgivet tilsagn på selskabets vegne, forpligter dette selskabet,

medmindre

1) de tegningsberettigede har handlet i strid med de begrænsninger i deres

beføjelser, som er fastsat i denne lov, eller

2) dette falder uden for selskabets formål og selskabet godtgør, at

tredjemand vidste det, eller at det ikke kunne være den pågældende ubekendt.

Stk. 2. Bekendtgørelsen af formålsbestemmelsen i selskabets

vedtægter i overensstemmelse med § 75 er ikke i sig selv tilstrækkeligt bevis

efter stk. 1, nr. 2.

§ 26. Er valg eller udnævnelse af medlemmer af bestyrelse eller

direktion bekendtgjort i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens

edb-informationssystem i overensstemmelse med § 75, kan mangler ved valget

eller udnævnelsen ikke påberåbes over for tredjemand, medmindre selskabet

godtgør, at denne kendte mangelen.

§ 27. De, der efter reglerne i §§ 24-26 er bemyndiget til at

repræsentere selskabet, må ikke disponere således, at dispositionen er

åbenbart egnet til at skaffe visse anpartshavere eller andre en utilbørlig

fordel på andre anpartshaveres eller selskabets bekostning. De må ikke

efterkomme generalforsamlingsbeslutninger eller beslutninger af andre

selskabsorganer, hvis beslutningen måtte være ugyldig som stridende mod denne

lov eller selskabets vedtægter.

Stk. 2. Aftaler, som indgås mellem en eneanpartshaver og

selskabet, er kun gyldige, hvis de affattes skriftligt, medmindre der er tale

om aftaler på sædvanlige vilkår som led i et løbende mellemværende.

Kapitel 6

Anpartshavernes beslutningsret

§ 28. Anpartshavernes ret til at træffe beslutninger i selskabet

udøves på generalforsamlingen, medmindre anpartshaverne er enige om at træffe

beslutninger på anden måde. Regler herom kan optages i vedtægterne, der

ligeledes kan indeholde regler om fravigelser i overensstemmelse med § 31,

stk. 1, 1. pkt, § 32 og § 33, stk. 1.

Stk. 2. Alle beslutninger indføres i selskabets

forhandlingsprotokol. Protokollen eller en bekræftet udskrift af denne skal

være tilgængelig for anpartshaverne på selskabets kontor.

§ 29. Senest 5 måneder efter udløbet af hvert regnskabsår skal der

afholdes ordinær generalforsamling, jf. dog § 28, stk. 1. På denne skal

fremlægges revideret årsregnskab. I et moderselskab fremlægges desuden et

koncernregnskab.

Stk. 2. Anpartshaverne skal træffe afgørelse om

1) godkendelse af årsregnskabet,

2) anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til det godkendte

regnskab og

3) andre spørgsmål, som efter selskabets vedtægter er henlagt til

generalforsamlingen.

§ 30. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest 2 uger

efter, at det øverste ledelsesorgan, revisor eller en anpartshaver har

forlangt det.

§ 31. Selskabets øverste ledelsesorgan indkalder til

generalforsamling med angivelse af endelig dagsorden senest 8 dage før

generalforsamlingen, medmindre vedtægterne tillader en kortere frist.

Meddelelse om indkaldelse skal gives medarbejderne, hvis disse har meddelt

bestyrelsen, at de har besluttet at vælge medarbejdervalgte

bestyrelsesmedlemmer, jf. § 22, stk. 1 og 6. Tilsvarende skal meddelelse

gives koncernmedarbejderne, hvis datterselskabernes medarbejdere har givet

meddelelse til bestyrelsen efter § 22, stk. 2 og 6.

Stk. 2. Enhver anpartshaver har ret til at få et bestemt emne

optaget på dagsordenen. Anpartshaverne kan ikke træffe beslutning i sager,

der ikke er sat på dagsordenen.

§ 32. Alle anliggender afgøres ved simpelt stemmeflertal, hvis

ikke denne lov eller vedtægterne stiller større krav. Står stemmerne lige,

skal valg afgøres ved lodtrækning, medmindre vedtægterne bestemmer andet.

§ 33. Beslutning om ændring af vedtægterne er kun gyldig, såfremt

den tiltrædes af mindst to tredjedele af de afgivne stemmer, medmindre andet

er bestemt i vedtægterne.

Stk. 2. Dersom et anpartsselskab ikke har en bestyrelse, men efter

§ 19, stk. 2, skal have en sådan, skal forslag om at ændre vedtægterne

således, at selskabet skal have en bestyrelse, anses som gyldigt vedtaget,

når blot en anpartshaver har stemt for forslaget.

§ 34. Beslutning om vedtægtsændringer, hvorved

1) anpartshavernes ret til udbytte eller til udlodning af selskabets

midler formindskes til fordel for andre end anpartshaverne i selskabet eller

medarbejderne i selskabet eller dettes datterselskab,

2) anpartshavernes forpligtelser over for selskabet forøges,

3) anparternes omsættelighed begrænses,

4) anpartshaverne forpligtes til at lade deres anparter indløse uden for

tilfælde af selskabets opløsning eller

5) der fastsættes bestemmelser om anpartshavernes ret til at træffe

beslutning uden afholdelse af generalforsamling,

er kun gyldig, såfremt den tiltrædes af samtlige anpartshavere.

Stk. 2. Beslutning om vedtægtsændringer, hvorved retsforholdet

mellem anpartshavere forrykkes, er kun gyldig, såfremt beslutningen tiltrædes

af de anpartshavere, hvis retsstilling forringes.

§ 35. Der må ikke træffes beslutning, som åbenbart er egnet til at

skaffe visse anpartshavere eller andre en utilbørlig fordel på andre

anpartshaveres eller selskabets bekostning.

§ 36. En anpartshaver eller et medlem af ledelsen kan anlægge sag

vedrørende en beslutning, som ikke er blevet til på lovlig måde, eller som er

i strid med denne lov eller selskabets vedtægter.

Stk. 2. Sag skal være anlagt senest 3 måneder efter beslutningen.

Ellers anses beslutningen for gyldig.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 2 finder ikke anvendelse,

1) når beslutningen ikke lovligt kunne tages selv med samtlige

anpartshaveres samtykke,

2) når der ifølge denne lov eller selskabets vedtægter kræves samtykke til

beslutningen af alle eller visse anpartshavere og sådant samtykke ikke er

givet,

3) når de for selskabet gældende regler for indkaldelse væsentligt er

tilsidesat, eller

4) når den anpartshaver, der har rejst sagen efter udløbet af den i stk. 2

angivne tid, men dog senest 24 måneder efter beslutningen, har haft rimelig

grund til forsinkelsen og retten på grund heraf og under hensyntagen til

omstændighederne i øvrigt finder, at det ville være åbenbart urimeligt at

anvende bestemmelserne i stk. 2.

Stk. 4. Finder retten, at beslutningen omfattes af bestemmelsen i

stk. 1, skal den ved dom kendes ugyldig eller ændres. En ændring af

beslutningen kan dog kun ske, såfremt der nedlægges påstand derom og retten

er i stand til at fastslå, hvilket indhold beslutningen rettelig skulle have

haft. Rettens afgørelse har også gyldighed for de anpartshavere, der ikke har

anlagt sagen.

Kapitel 7

Kapitaltilførsel

§ 37. Beslutning om forhøjelse af anpartskapitalen ved tegning af

nye anparter eller ved overførsel af selskabets reserver til anpartskapital

(fondsanparter) træffes af anpartshaverne med den stemmeflerhed, der kræves

til vedtægtsændring.

Tegning af nye anparter

§ 38. Beslutning om forhøjelse af anpartskapitalen ved tegning af

nye anparter skal angive

1) det beløb, hvormed anpartskapitalen forhøjes,

2) hvem der tegner de nye anparter,

3) anparternes pålydende beløb og tegningskursen,

4) hvornår de nye anparter giver ret til udbytte og andre rettigheder i

selskabet, og

5) de omkostninger ved forhøjelsen, som selskabet skal betale.

§ 39. Kan nye anparter indbetales i andre værdier end kontanter,

eller skal selskabet i forbindelse med kapitalforhøjelsen uden vederlag i

anparter overtage sådanne værdier, skal bestemmelserne herom angives i

forhøjelsesbeslutningen. Reglerne i aktieselskabslovens §§ 6, 6 a og 6 b

finder tilsvarende anvendelse, dog skal redegørelsen efter

aktieselskabslovens § 6 afgives af det øverste ledelsesorgan og balancen

efter § 6 a udarbejdes som en overtagelsesbalance for den overtagne

virksomhed.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på

kapitalforhøjelser i forbindelse med fusion.

§ 40. Kan nye anparter indbetales ved konvertering af gæld, skal

bestemmelserne herom angives i forhøjelsesbeslutningen. Det øverste

ledelsesorgan skal redegøre for årsagen til og tidspunktet for

gældsstiftelsen og for grundene til forslaget om konvertering.

§ 41. Tegning af nye anparter sker ved tilførsler i selskabets

forhandlingsprotokol.

Stk. 2. Er tegning sket under forbehold, finder bestemmelserne i §

10 tilsvarende anvendelse.

§ 42. Anmeldelse om kapitalforhøjelse kan ikke registreres, før

den nytegnede anpartskapitals pålydende og en eventuel overkurs er fuldt

indbetalt. Er anmeldelse ikke modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

senest 12 måneder efter beslutningen, eller nægtes registrering, er

beslutningen om kapitalforhøjelsen bortfaldet. Allerede indbetalte beløb

tilbagebetales straks til tegnerne.

Udstedelse af fondsanparter

§ 43. Forhøjelse af anpartskapitalen ved fondsanparter kan ske ved

beslutning om overførsel til anpartskapitalen af beløb, som

1) kan uddeles som udbytte,

2) er henlagt til opskrivningshenlæggelser efter årsregnskabslovens § 30,

stk. 4, eller

3) er henlagt til reserverne i forbindelse med anvendelse af den indre

værdis metode, jf. årsregnskabslovens § 40.

Stk. 2. Beslutningen skal angive det beløb, anpartskapitalen skal

forhøjes med.

Stk. 3. Beslutningen skal anmeldes efter reglerne i kapitel 12.

Beslutningen mister sin gyldighed, hvis anmeldelsen ikke er modtaget i

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter, at beslutningen er

truffet.

Kapitel 8

Kapitalafgang m.v.

§ 44. Uddeling af selskabets midler til anpartshaverne må kun

finde sted som udbytte på grundlag af det senest godkendte årsregnskab eller

som udlodning i forbindelse med nedsættelse af anpartskapitalen eller i

forbindelse med selskabets opløsning.

Udbytte

§ 45. Anpartshaverne træffer beslutning om fordeling af det

overskudsbeløb, der er til rådighed efter årsregnskabet (udbytte).

Stk. 2. Som udbytte kan alene uddeles overskuddet efter seneste

godkendte årsregnskab, overført overskud fra tidligere år og reserver, der

ikke er bundet efter lov eller selskabets vedtægter. Herfra skal fradrages

overført underskud fra tidligere år og beløb, der efter årsregnskabet skal

fratrækkes egenkapitalen, samt beløb, der skal henlægges efter lov eller

selskabets vedtægter.

Kapitalnedsættelse

§ 46. Beslutning om nedsættelse af anpartskapitalen træffes af

anpartshaverne med den stemmeflerhed, der kræves til vedtægtsændring.

Stk. 2. Beslutningen om kapitalnedsættelse skal angive det beløb,

hvormed anpartskapitalen nedsættes (nedsættelsesbeløbet), samt til hvilket af

følgende formål beløbet skal anvendes:

1) Dækning af underskud,

2) udbetaling til anpartshaverne eller

3) henlæggelse til en særlig fond, der kun kan anvendes efter beslutning

af anpartshaverne.

Stk. 3. Anpartshaverne kan kun træffe beslutning om anvendelse af

nedsættelsesbeløbet til de i stk. 2, nr. 2 og 3, angivne formål, hvis der

efter nedsættelsen er fuld dækning for anpartskapitalen samt de henlæggelser

og reserver, der er bundne i henhold til lov og selskabets vedtægter.

Stk. 4. Skal udbetaling af selskabets midler ske med et højere

beløb end nedsættelsesbeløbet, skal dette oplyses i beslutningen såvel som i

bekendtgørelsen (proklamaet) efter § 47 med angivelse af det overskydende

beløb.

Stk. 5. Beslutningen om kapitalnedsættelsen skal anmeldes efter

reglerne i kapitel 12. Beslutningen mister sin gyldighed, hvis anmeldelsen

ikke er modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter, at

beslutningen er truffet.

§ 47. Skal nedsættelsesbeløbet helt eller delvis anvendes til de

formål, der er nævnt i § 46, stk. 2, nr. 2 og 3, skal selskabets kreditorer,

ved en bekendtgørelse (proklama) i Statstidende med et varsel af mindst tre

måneder opfordres til at anmelde deres krav. Dette gælder ikke, hvis

anpartskapitalen samtidig forhøjes ved tegning af et tilsvarende beløb.

Kapitalnedsættelsen må ikke gennemføres, så længe anmeldte, forfaldne krav

ikke er fyldestgjort og der ikke på forlangende er stillet betryggende

sikkerhed for uforfaldne eller omtvistede krav. Hvis en af parterne forlanger

det, afgør Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, om en tilbudt sikkerhed må anses

for betryggende.

Stk. 2. Er anmeldelse om gennemførelse af anpartskapitalens

nedsættelse ikke modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 12 måneder

efter beslutningens registrering, mister beslutningen sin gyldighed, og den i

henhold til § 46, stk. 5, skete anmeldelse slettes af registeret for

anpartsselskaber.

Tilbagebetaling

§ 48. Er der sket udbetaling til anpartshaverne i strid med

bestemmelserne i denne lov, skal anpartshaverne tilbagebetale beløbet tillige

med en årlig rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat efter §

5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v., med et tillæg af

2 pct. For tilbagebetaling af udbytte gælder dette dog kun, hvis

anpartshaveren indså eller burde have indset, at udbetalingen var ulovlig.

Stk. 2. Kan beløbet ikke inddrives, eller har anpartshaveren ikke

tilbagebetalingspligt, er de, som har medvirket til beslutningen om

udbetalingen eller gennemførelsen af denne eller til opstillingen eller

godkendelsen af den urigtige regnskabsopgørelse, ansvarlige efter de

almindelige erstatningsregler.

Lån, egne anparter m.v.

§ 49. Et selskab må ikke yde lån til eller stille sikkerhed for

anpartshavere, aktionærer, bestyrelsesmedlemmer eller direktører i selskabet

eller et moderselskab til dette. Et selskab må heller ikke yde lån til eller

stille sikkerhed for den, der er knyttet til en person, som er omfattet af 1.

pkt., ved ægteskab eller ved slægtskab i ret op- eller nedstigende linje,

eller som på anden måde står den pågældende særlig nær.

Stk. 2. Et selskab må ikke yde lån til finansiering af erhvervelse

af anparter i selskabet eller anparter eller aktier i dets moderselskab. Et

selskab må heller ikke stille midler til rådighed eller sikkerhed i

forbindelse med sådan erhvervelse.

Stk. 3. Sikkerhedsstillelse i strid med stk. 1 og 2 er dog

bindende, hvis medkontrahenten ikke havde kendskab til, at sikkerheden var

stillet i strid med disse bestemmelser.

Stk. 4. Udbetalinger fra selskabet, der er foretaget i forbindelse

med dispositioner i strid med stk. 1 og 2, skal tilbageføres tillige med en

årlig rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat efter § 5, stk.

1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v., med et tillæg af 2 pct.,

medmindre højere rente er aftalt.

Stk. 5. Kan tilbagebetaling og ophør af sikkerhedsstillelse ikke

finde sted, indestår de, der har truffet eller opretholdt dispositionerne

efter stk. 1 og 2, for selskabets tab.

§ 50. § 49, stk. 1, 1. pkt., finder ikke anvendelse på lån til et

moderselskab og sikkerhedsstillelse for et moderselskabs forpligtelser.

Stk. 2. § 49, stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse på dispositioner

foretaget med henblik på erhvervelse af anparter af eller til medarbejderne i

selskabet eller i et datterselskab. Selskabet må kun anvende beløb hertil i

det omfang, hvori selskabets egenkapital overstiger det beløb, der ikke kan

anvendes til uddeling af udbytte.

Stk. 3. I ledelsesprotokollen, jf. § 21, skal der gøres bemærkning

om enhver disposition efter stk. 2. På dispositioner foretaget i strid med

stk. 2 finder § 49, stk. 3-5, tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. § 49, stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse på de selskaber,

der er omfattet af lov om visse kreditinstitutter.

§ 51. Et anpartsselskab må ikke tegne, erhverve eller besidde

anparter i selskabet selv (egne anparter) eller anparter eller aktier i et

moderselskab til dette.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at anparter

erhverves til opfyldelse af en lovbestemt indløsningspligt, som påhviler

selskabet. Anparter, som er erhvervet på denne måde, skal afhændes, så snart

det kan ske uden tab for selskabet og senest 3 år efter erhvervelsen.

Stk. 3. Hvis anparter ikke er afhændet rettidigt efter stk. 2,

skal det øverste ledelsesorgan annullere disse i forbindelse med en

tilsvarende nedsættelse af anpartskapitalen, jf. §§ 46 og 47.

Kapitaltab

§ 52. Efter reglerne i § 28 skal selskabets øverste ledelsesorgan

senest 6 måneder efter, at selskabet har tabt 40 pct. af sin anpartskapital,

redegøre for selskabets økonomiske stilling over for anpartshaverne.

Ledelsesorganet skal endvidere stille forslag til beslutning, der fører til

fuld dækning af anpartskapitalen, eller stille forslag til beslutning om

opløsning af selskabet. Vil anpartskapitalen efter en nedsættelse være mindre

end 125.000 kr., skal ledelsesorganet stille forslag til beslutning om, at

anpartskapitalen forhøjes til mindst dette beløb, eller om, at selskabet

opløses. Senest 7 dage efter, at anpartshaverne har behandlet

ledelsesorganets forslag, skal udskrift af forhandlingsprotokollen være

modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan give selskabet en frist

til retablering af anpartskapitalen ved selskabets egen indtjening. Dette

forudsætter, at selskabet indsender dokumentation i form af

konsolideringsplaner m.v. til brug for vurderingen af

retableringsmulighederne.

Stk. 3. Træffes der ikke beslutning efter stk. 1 eller 2 om at

berigtige selskabets kapitalforhold, og sker dette ikke inden for en frist

fastsat af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan styrelsen foranledige

selskabet opløst, om nødvendigt efter reglerne i § 60 om tvangsopløsning.

Kapitel 9

Anpartsselskabers opløsning

Likvidation

§ 53. Såfremt ikke andet er fastsat i lovgivningen, træffes

beslutning om opløsning af et anpartsselskab af anpartshaverne og gennemføres

ved likvidation. Opløsning kan endvidere ske efter § 59.

Stk. 2. Anpartshavernes beslutning træffes i tilfælde, hvor

opløsning er påbudt i lovgivningen eller selskabets vedtægter eller af

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter denne lov, med simpelt flertal, jf. §

32. I andre tilfælde træffes beslutning med den stemmeflerhed, der kræves til

vedtægtsændringer, jf. § 33.

Stk. 3. Anmeldelse af beslutningen skal være modtaget i Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter, at beslutningen er truffet.

Stk. 4. Et anpartsselskab, der er under likvidation, skal beholde

sit navn med tilføjelsen »i likvidation«.

§ 54. Til at foretage likvidationen af et anpartsselskab vælger

anpartshaverne en eller flere likvidatorer. Anpartshavere, der ejer en

fjerdedel af anpartskapitalen, har ret til at vælge yderligere en likvidator.

Likvidatorerne udgør herefter ledelsen.

§ 55. Likvidatorerne skal udarbejde en resultatopgørelse for tiden

fra udløbet af det sidste år, for hvilket regnskab er aflagt, til

likvidationens indtræden og en balance på sidstnævnte tidspunkt i

overensstemmelse med årsregnskabsloven. Regnskabet skal i revideret stand

snarest muligt fremlægges til eftersyn for anpartshaverne og kreditorerne på

selskabets kontor og indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

§ 56. Meddelelse om likvidationen skal sendes til alle kendte

kreditorer. Likvidatorerne skal endvidere snarest ved en bekendtgørelse

(proklama) i Statstidende med et varsel af tre måneder opfordre selskabets

kreditorer til at anmelde deres krav. Fordringer, der anmeldes efter udløbet

af dette varsel, dækkes ved midler, der endnu ikke er udloddet til

anpartshaverne.

Stk. 2. Kan en fordring ikke anerkendes som anmeldt, skal der

gives kreditor underretning herom ved anbefalet brev med tilkendegivelse af,

at kreditor, såfremt denne ønsker at anfægte afgørelsen, må indbringe

spørgsmålet for skifteretten senest 3 måneder fra brevets afsendelse at

regne.

Udlodning

§ 57. Udlodning til anpartshaverne kan først foretages, når den

frist, der er fastsat i den i § 56, stk. 1, nævnte bekendtgørelse, er udløbet

og kendte kreditorer betalt. Bobehandlingen må ikke afsluttes, før mulige

tvister i henhold til § 56, stk. 2, er afgjort.

Stk. 2. Senest 2 uger efter, at det endelige, reviderede

likvidationsregnskab er godkendt af anpartshaverne, skal likvidatorernes

anmeldelse om selskabets udslettelse af registeret for anpartsselskaber være

modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Som bilag til denne anmeldelse

skal følge likvidationsregnskabet.

§ 58. Såfremt der efter selskabets udslettelse af registeret for

anpartsselskaber fremkommer yderligere midler eller der i øvrigt måtte være

anledning dertil, kan bobehandlingen efter skifterettens bestemmelse

genoptages. Dette sker ved de tidligere likvidatorer eller, hvis disse ikke

kan genoptage bobehandlingen, ved skifteretten. Anmeldelse om genoptagelse af

bobehandlingen og dens afslutning skal være modtaget i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter skifterettens bestemmelse herom eller

efter afslutningen.

Opløsning på grundlag af betalingserklæring

§ 59. I selskaber, der har betalt alle kreditorer, kan

anpartshaverne over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen afgive en erklæring

om, at al gæld, forfalden som uforfalden, er betalt, og at selskabet er

opløst. Anpartshavernes navne og adresser skal være angivet i erklæringen.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan kun registrere

opløsningen, hvis erklæringen er modtaget i styrelsen senest 2 uger efter

underskrivelsen. Erklæringen skal vedlægges en erklæring fra told- og

skattemyndighederne om, at der ikke foreligger skatte- og afgiftskrav

vedrørende selskabet.

Stk. 3. Anpartshaverne hæfter personligt, solidarisk og ubegrænset

for gæld, forfalden som uforfalden eller omtvistet, som bestod på tidspunktet

for erklæringens afgivelse. I det omfang der er overskydende midler, fordeles

disse til anpartshaverne.

Tvangsopløsning

§ 60. Bliver opløsning ikke vedtaget i tilfælde, som er omfattet

af § 53, stk. 2, 1. pkt., eller bliver likvidator ikke valgt, tvangsopløses

selskabet på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens anmodning af skifteretten på

selskabets hjemsted.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens beslutning om at kræve

selskabet opløst offentliggøres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens

edb-informationssystem.

Stk. 3. Selskabet skal beholde sit navn med tilføjelsen

»under tvangsopløsning«.

Stk. 4. Skifteretten kan udnævne en eller flere likvidatorer. For

opløsningen gælder i øvrigt bestemmelserne om likvidation i dette kapitel med

de fornødne lempelser. Omkostningerne ved opløsningen betales om fornødent af

statskassen.

Stk. 5. Når bobehandlingen er afsluttet, meddeler skifteretten

dette til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som sletter selskabet i registeret.

§ 61. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan beslutte, at et selskab

skal opløses, om fornødent efter § 60, hvis styrelsen ikke rettidigt har

modtaget årsregnskab m.v. i behørig stand efter årsregnskabsloven, eller hvis

selskabet ikke har den i loven eller vedtægterne foreskrevne ledelse eller

revisor og mangelen ikke afhjælpes senest ved udløbet af en frist, der

fastsættes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Genoptagelse af virksomheden

§ 62. Hvis udlodning ikke er påbegyndt, kan anpartshaverne under

iagttagelse af § 33, stk. 1, beslutte at genoptage selskabets virksomhed.

Dette kræver, at der vælges ledelse, jf. § 19, og revisor. Anpartskapitalen

skal nedskrives til det beløb, der er i behold. Er den beholdne

anpartskapital mindre end 125.000 kr., skal den bringes op til mindst dette

beløb.

Stk. 2. Anmeldelse om likvidationens ophævelse og om selskabets

genoptagelse af virksomheden skal være modtaget i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter beslutningen. Anmeldelsen skal være

ledsaget af dokumentation for, at betingelserne i stk. 1 er opfyldt.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, når et selskab,

der er under tvangsopløsning ved skifteretten, indgiver anmeldelse om, at

skifteretsbehandlingen skal afbrydes, og at selskabets virksomhed skal

genoptages. Er anmeldelse ikke modtaget senest 3 måneder efter, at Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen har anmodet skifteretten om at tvangsopløse selskabet,

eller har selskabet inden for de sidste 5 år tidligere været under

tvangsopløsning, kan registrering ikke finde sted.

Udpegning af selskabs- eller regnskabskyndige

§ 63. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan for et selskab, som

opfylder betingelserne for tvangsopløsning efter §§ 60 eller 61, udpege en

selskabs- eller regnskabskyndig, der har til opgave at udarbejde et regnskab

for selskabet og herunder foretage en kritisk gennemgang af selskabets

regnskabsmateriale, bøger, fortegnelser og protokoller og dets forhold i

øvrigt. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter arten og omfanget af den

selskabs- eller regnskabskyndiges hverv, der kan omfatte de i stk. 2 og 3

nævnte opgaver.

Stk. 2. Regnskabet omfatter, i det omfang det er muligt,

resultatopgørelse og balance og udarbejdes for tiden fra udløbet af det

sidste år, for hvilket regnskab er aflagt efter lovgivningens regler, til

udgangen af den måned, der ligger umiddelbart før udpegelsestidspunktet.

Regnskabet udarbejdes i henhold til årsregnskabsloven med de fornødne

afvigelser.

Stk. 3. Den selskabs- eller regnskabskyndige udarbejder en

redegørelse, der omfatter de vigtigste årsager, der har ført til, at

betingelserne for tvangsopløsning er opfyldt. Redegørelsen skal ledsages af

en erklæring om det udførte arbejde, herunder at regnskabet er opstillet på

baggrund af bogføringen, og hvorvidt den selskabs- eller regnskabskyndige har

modtaget de oplysninger, der er anmodet om, samt hvorvidt der efter den

selskabs- eller regnskabskyndiges skøn foreligger omstændigheder, der giver

anledning til at foretage nærmere undersøgelse af, om der er sket

overtrædelse af straffe-, selskabs-, regnskabs-, bogførings-, skatte- og

afgiftslovgivningen.

Stk. 4. Omkostninger m.v. i forbindelse med den selskabs- eller

regnskabskyndiges hverv afholdes af statskassen, men dækkes, i det omfang der

er midler hertil, endeligt af selskabet.

Stk. 5. Den selskabs- eller regnskabskyndige kan i selskabet

foretage de undersøgelser og anmode bestyrelse, direktion samt medarbejdere i

selskabet om de oplysninger, der er nødvendige til varetagelsen af sine

opgaver. Endvidere kan den selskabs- eller regnskabskyndige anmode selskabets

medkontrahenter, pengeinstitutforbindelser, revisorer og lignende om de

oplysninger, som selskabets ledelse kunne forlange.

Stk. 6. Den personkreds, der er nævnt i stk. 5, har efter

anmodning fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen pligt til at udlevere selskabets

regnskabsmateriale m.v., i det omfang det er påkrævet for den selskabs- eller

regnskabskyndiges varetagelse af sine opgaver. Selv om vedkommende har

tilbageholdelsesret, skal vedkommende udlevere materialet, som efter

benyttelsen tilbageleveres til den pågældende. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

har uden retskendelse mod behørig legitimation til enhver tid adgang til at

skaffe sig regnskabsmaterialet m.v. hos den i stk. 5 angivne personkreds.

Politiet yder om fornødent bistand hertil. Nærmere regler om bistanden kan

fastsættes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter forhandling med

justitsministeren.

Overgang til konkurs

§ 64. På selskabets vegne kan konkursbegæring kun indgives af det

øverste ledelsesorgan.

Stk. 2. Såfremt likvidatorerne finder, at likvidationen ikke vil

give fuld dækning til kreditorerne, skal de indgive konkursbegæring.

Stk. 3. Opløses et selskab i medfør af § 60, indgives

konkursbegæringen af likvidator. Er ingen likvidator udnævnt, kan

skifteretten af egen drift træffe afgørelse om konkurs.

Stk. 4. Et anpartsselskab, der er under konkurs, skal beholde sit

navn med tilføjelsen »under konkurs«.

Stk. 5. I forbindelse med registrering af konkursens slutning

slettes selskabet af registeret for anpartsselskaber, medmindre andet fremgår

af skifterettens meddelelse.

Kapitel 10

Fusion og omdannelse til aktieselskab

Fusion

§ 65. Et anpartsselskab kan opløses uden likvidation ved

overdragelse af selskabets aktiver og gæld som helhed til et andet

anpartsselskab eller et aktieselskab. Det samme gælder, når to eller flere

anparts- eller aktieselskaber sammensmeltes til et nyt anparts- eller

aktieselskab. Bestemmelserne om fusion i aktieselskabslovens kapitel 15

finder anvendelse. Beslutning om fusion træffes i et anpartsselskab med den

stemmeflerhed, der kræves til vedtægtsændring, jf. § 33.

Omdannelse til aktieselskab

§ 66. Anpartshaverne kan med det flertal, der kræves til

vedtægtsændring, vedtage at omdanne selskabet til et aktieselskab.

Anpartshaverne skal, forinden beslutning træffes, gøres bekendt med en

vurderingsberetning, der udarbejdes efter aktieselskabslovens §§ 6 a og 6 b.

Endvidere finder aktieselskabslovens § 6 c tilsvarende anvendelse på

erhvervelser efter beslutningen om omdannelsen.

Stk. 2. Meddelelse om vedtagelsen sendes senest 2 uger efter

vedtagelsen til alle anpartshavere, som ikke har deltaget i beslutningen.

§ 67. Omdannelsen til aktieselskab anses som sket, når vedtægterne

er ændret således, at de opfylder kravene i lov om aktieselskaber, og

vedtægterne er registreret samt bekendtgjort i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.

Stk. 2. Aktiebreve må ikke udleveres, før omdannelsen er

registreret, jf. herved aktieselskabslovens § 21.

Stk. 3. Er der forløbet 5 år efter omdannelsen, uden at alle

dertil berettigede har fremsat anmodning om udlevering af deres aktiebreve,

kan bestyrelsen ved en bekendtgørelse i Statstidende opfordre den eller de

pågældende til inden for 6 måneder at afhente aktiebrevene. Når fristen er

udløbet, uden at henvendelse er sket, kan bestyrelsen for aktionærens regning

afhænde aktierne. I salgsprovenuet kan selskabet fradrage omkostningerne ved

bekendtgørelsen og afhændelsen. Er salgsprovenuet ikke afhentet senest 5 år

efter afhændelsen, tilfalder beløbet selskabet.

Kapitel 11

Filialer af udenlandske anpartsselskaber

§ 68. Aktieselskabslovens kapitel 17 om filialer af udenlandske

aktieselskaber finder tilsvarende anvendelse på udenlandske anpartsselskaber

og udenlandske selskaber med en tilsvarende retsform. Dog skal filialen

anmeldes efter kapitel 12 i nærværende lov.

Stk. 2. En filial skal i sit navn optage selskabets navn med

tilføjelse af ordet »filial« og med tydelig angivelse af selskabets

nationalitet. Filialer skal på breve og andre forretningspapirer angive navn,

hjemsted (hovedkontor) og registreringsnummer samt et eventuelt register og

registreringsnummer for selskabet i hjemlandet. Anføres anpartskapitalens

størrelse på disse dokumenter, skal såvel den tegnede som den indbetalte

anpartskapital anføres.

Kapitel 12

Anmeldelse og registrering m.m.

§ 69. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter regler om

anmeldelse og registrering. Styrelsen kan fastsætte regler om, at anmeldelse

samt dokumenter i forbindelse hermed kan udveksles elektronisk, herunder

indsendes til styrelsen, i en af styrelsen foreskrevet standardiseret form.

Sådanne elektroniske dokumenter sidestilles med papirbaserede dokumenter i

retlig henseende. Styrelsen kan fastsætte regler om, hvilke forhold anmeldere

eller andre selv kan registrere i styrelsens edb-system, og for brugen af

dette system.

Stk. 2. Registreringer foretaget i henhold til regler udstedt i

medfør af stk. 1, 4. pkt., træder i stedet for indsendelse af anmeldelse. §

71 gælder også for sådanne registreringer.

Stk. 3. Styrelsen kan fastsætte regler om gebyrer for anmeldelse.

Endvidere kan styrelsen fastsætte regler om gebyrer for udskrifter m.v., for

bekendtgørelse og for brugen af styrelsens edb-system. Styrelsen kan

fastsætte gebyr for rykkerskrivelser m.v. ved for sen betaling.

Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter regler om

betaling af et årligt gebyr for administration af de selskabsretlige regler

vedrørende kapitaltab, anpartshaverlån m.v. samt for ikke særligt prissatte

ydelser.

§ 70. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov,

begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som

udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dage- som

uge-, måneds- og årsfrister.

Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på

ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1,

på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt

sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er

den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som

ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens

længde.

Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på

årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag,

grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den

førstkommende hverdag.

§ 71. Sker der ændring i selskabets vedtægter eller noget andet

forhold, hvorom anmeldelse er sket, skal anmeldelse herom, for så vidt ikke

andet er bestemt i denne lov, være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

senest 4 uger efter ændringens vedtagelse.

Stk. 2. Sker der ændringer i selskabets vedtægter, for så vidt

angår hjemsted, eller sker der ændringer i selskabets bestyrelse eller

direktion, eller vælges ny revisor, skal anmeldelse være modtaget i Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter, at der er truffet beslutning herom.

§ 72. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan forlange de oplysninger,

som er nødvendige for, at der kan tages stilling til, om loven og selskabets

vedtægter er overholdt.

§ 73. Dersom anmeldelsen eller den anmeldte ordning ikke

fyldestgør lovens forskrifter eller bestemmelser fastsat i henhold til loven

eller ikke stemmer med selskabets vedtægter, eller dersom den beslutning, i

henhold til hvilken den anmeldte ordning er truffet, ikke er blevet til på

den måde, som loven eller vedtægterne foreskriver, skal registrering nægtes.

Stk. 2. Finder Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at en fejl eller

mangel kan afhjælpes ved beslutning truffet af anpartshaverne eller af det

øverste ledelsesorgan, fastsættes der en frist til forholdets berigtigelse.

Sker berigtigelse ikke senest ved udløbet af den fastsatte frist, nægtes

registrering.

Stk. 3. Anmelderen skal have skriftlig meddelelse om nægtelsen og

om grundene til denne.

§ 74. Ved registrering efter regler fastsat i medfør af § 69, stk.

1, 2. og 4. pkt., kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i indtil 5 år fra

registreringstidspunktet stille krav om indsendelse af bevis for, at

anmeldelsen eller registreringen er lovligt foretaget, jf. § 73, stk. 1.

Godtgøres dette ikke, fastsætter styrelsen en frist til forholdets

berigtigelse. Sker berigtigelse ikke senest ved udløbet af den fastsatte

frist, kan styrelsen om fornødent foranledige selskabet opløst efter reglerne

i § 60.

§ 75. Registreringer, modtagelse af vurderingsberetninger i

henhold til § 9, fusionsplaner og vurderingsmændenes erklæring efter § 65,

jf. aktieselskabslovens § 134 c, stk. 4, skal straks bekendtgøres i Erhvervs-

og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem. Registreringer samt modtagne

anmeldelser med bilag, fusionsplaner, vurderingsberetninger og erklæringer

efter § 65, jf. aktieselskabslovens § 134 c, stk. 4, er offentligt

tilgængelige. De oplysninger m.v., der meddeles til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen efter § 63, er undtaget fra lov om offentlighed i

forvaltningen.

Stk. 2. Det, som er blevet bekendtgjort i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens edb-informationssystem, anses for at være kommet til

tredjemands kundskab. Bestemmelsen i 1. pkt. finder dog ikke anvendelse på

dispositioner, der er foretaget senest den 16. dag efter bekendtgørelsen,

dersom det bevises, at tredjemand ikke har haft mulighed for at få kendskab

til det bekendtgjorte forhold.

Stk. 3. Så længe bekendtgørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens

edb-informationssystem ikke har fundet sted, kan forhold, der skal anmeldes

og bekendtgøres, ikke gøres gældende imod tredjemand, medmindre det bevises,

at denne har haft kundskab herom. Den omstændighed, at et sådant forhold

endnu ikke er bekendtgjort, hindrer ikke tredjemand i at gøre forholdet

gældende.

§ 76. Skifteretten på selskabets hjemsted udøver de beføjelser,

der efter denne lov er henlagt til skifteretten. I de områder, der nævnes i

konkurslovens § 4, udøves beføjelserne af Sø- og Handelsrettens

skifteretsafdeling.

Klageadgang

§ 77. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om klageadgang,

herunder at klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 78. Afgørelser truffet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i

henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør af loven kan indbringes

for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger efter, at afgørelsen

er meddelt den pågældende.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelser som følge af

overskridelse af de frister, der er fastsat i § 11, stk. 1, § 42, 2. pkt., §

46, stk. 5, og § 47, stk. 2, om fastsættelse af frist efter § 73, stk. 2, og

§ 74, samt afgørelser efter § 52, stk. 3, § 60, stk. 1, § 61, § 62, § 63, §

68, jf. aktieselskabslovens § 152, og § 75, stk. 1, 3. pkt., kan dog ikke

indbringes for højere administrativ myndighed.

Stk. 3. Mener nogen, at en stedfunden registrering er den

pågældende til skade, hører spørgsmålet om registreringens udslettelse under

domstolenes afgørelse. Dette gælder dog ikke tilfælde, der omfattes af § 36.

Sag om registreringens udslettelse skal anlægges mod selskabet senest 6

måneder efter registreringens bekendtgørelse i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens edb-informationssystem. Retten sender Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen udskrift af dommen. Om sagens udfald skal der uden betaling

optages bemærkning i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register og ske

bekendtgørelse i styrelsens edb-informationssystem.

Kapitel 13

Straffebestemmelser m.m.

§ 79. Er strengere straf ikke forskyldt efter straffeloven,

straffes overtrædelse af lovens forskrifter om indsendelse af anmeldelser og

meddelelser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med bøde. På samme måde

straffes bestyrelsesmedlemmer, direktører, vurderingsmænd, revisorer og

granskningsmænd eller suppleanter for disse, dersom de ubeføjet røber, hvad

de under udøvelsen af deres hverv har fået kundskab om.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af § 22, stk. 6, jf.

aktieselskabslovens § 178, eller § 69, stk. 1, kan der fastsættes straf af

bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Undlader et anpartsselskabs bestyrelse, direktion eller

likvidator eller bestyreren af et udenlandsk anpartsselskabs filial i rette

tid at efterkomme de pligter, der ifølge loven eller bestemmelser fastsat i

henhold til loven påhviler dem i forhold til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,

kan styrelsen som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige

bøder.

§ 80. Overtrædelse af § 2, § 9, § 12, stk. 4, § 13, stk. 1, § 16,

§ 17, stk. 3, § 20, § 28, stk. 2, § 44, § 49, stk. 1 og 2, § 50, stk. 2, 2.

pkt., § 51, § 52, § 53, stk. 4, § 60, stk. 3, § 63, stk. 6, 1. pkt., § 64,

stk. 4, og § 68, stk. 2, straffes med bøde.

Stk. 2. Et selskabs opretholdelse af dispositioner, der er truffet

i strid med § 49, stk. 1 og 2, straffes med bøde.

Stk. 3. Hvor et anpartsselskab eller anden juridisk person

optræder som stifter eller revisor, kan der pålægges det pågældende selskab

som sådant bødeansvar for overtrædelse af lovens bestemmelser.

Kapitel 14

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.m.

§ 81. Loven træder i kraft den 1. juni 1996, dog træder § 59 først

i kraft den 1. januar 1997.

Stk. 2. Lov om anpartsselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 573 af

24. juni 1994, ophæves den 1. juni 1996.

Stk. 3. De selskaber, der senest den 6. december 1991 er anmeldt

eller registreret, og som ikke er under likvidation, konkurs og lign., skal

inden den 1. januar 1997 bringe deres anpartskapital op på det mindstebeløb,

der er fastsat i § 1, stk. 3. Berigtiges kapitalforholdene ikke inden for en

frist, der fastsættes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, foranlediger

styrelsen selskabet opløst om fornødent efter reglerne i § 60. Styrelsens

afgørelse kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

Stk. 4. Indtil 1. januar 1997 affattes § 4, stk. 2 ,

således:

»Stk. 2. En stifter må ikke have anmeldt betalingsstandsning

eller være under konkurs, og en fysisk person skal være myndig.«

Stk. 5. Indtil 1. januar 1997 affattes § 19, stk. 1, 4.

pkt. , således:

»De personer, der udgør selskabets ledelse, skal være myndige.«

§ 82. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved

kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som

landsdelenes særlige forhold tilsiger.

§ 83. I love, der er vedtaget før 1. januar 1974, anses

»aktieselskaber« tillige at omfatte anpartsselskaber efter denne

lov.

Oprindeligt fremsat forslag

Kapitel 1

Indledende bestemmelser

§ 1. Denne lov finder anvendelse på alle erhvervsdrivende

anpartsselskaber.

Stk. 2. Anpartshaverne i et anpartsselskab hæfter ikke personligt

for selskabets forpligtelser.

Stk. 3. Et anpartsselskab skal have en anpartskapital

(indskudskapital) på mindst 125.000 kr.

Stk. 4. Loven finder ikke anvendelse på selskaber med

andelskarakter, jf. aktieselskabslovens § 1, stk. 4.

Anpartsselskabers navn

§ 2. Anpartsselskaber er pligtige og eneberettigede til i deres

navn at benytte ordet »anpartsselskab« eller forkortelsen

»ApS«.

Stk. 2. Et anpartsselskabs navn skal tydeligt adskille sig fra

navnet på andre virksomheder, der er registrerede i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen. I navnet må ikke optages slægtsnavn, firma, særegent navn

på fast ejendom, varemærke, forretningskendetegn og lignende, der ikke

tilkommer selskabet, eller noget, som kan forveksles hermed.

Stk. 3. Et anpartsselskabs navn må ikke være egnet til at

vildlede. Det må ikke indeholde angivelse af foretagender, der ikke står i

forbindelse med selskabets formål. Angiver navnet en bestemt virksomhed, må

det ikke opretholdes uforandret, når virksomhedens art væsentligt forandres.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1 - 3 finder tilsvarende anvendelse

på anpartsselskabers binavne. Ved benyttelse af binavnet skal selskabets

hovednavn tilføjes binavnet i parentes. For anmeldelse af mere end i alt 5

binavne pr. selskab betales 1.000 kr. pr. binavn. Dette gælder dog ikke navne

eller binavne, som videreføres i forbindelse med omdannelse eller fusion.

Stk. 5. Anpartsselskaber skal på breve og andre forretningspapirer

angive navn, hjemsted (hovedkontor) og registreringsnummer.

Koncern

§ 3. Et moderselskab udgør sammen med datterselskaberne en

koncern.

Stk. 2. Et anpartsselskab er et moderselskab, hvis det:

1) besidder flertallet af stemmerettighederne i et anparts- eller

aktieselskab,

2) er anpartshaver eller aktionær i et selskab og har ret til at udnævne

eller afsætte et flertal af medlemmerne i selskabets bestyrelse eller, hvor

et anpartsselskab ikke har nogen bestyrelse, direktion,

3) er anpartshaver eller aktionær i et selskab og har ret til at udøve en

bestemmende indflydelse over selskabet på grundlag af vedtægterne eller

aftale med dette i øvrigt,

4) er anpartshaver eller aktionær i et selskab og på grundlag af aftale

med andre anpartshavere eller aktionærer råder over flertallet af

stemmerettighederne i selskabet, eller

5) besidder anparter eller aktier i et selskab og udøver en bestemmende

indflydelse over dette.

Stk. 3. Et anpartsselskab eller et aktieselskab, med hvilket et

moderselskab har en af de i stk. 2 nævnte forbindelser, er et datterselskab.

Stk. 4. Ved opgørelsen af stemmerettigheder og rettigheder til at

udnævne eller afsætte medlemmer af ledelsesorganer medregnes rettigheder, der

besiddes af moderselskabet og dets datterselskaber.

Stk. 5. Ved opgørelsen af stemmerettigheder i et datterselskab ses

der bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til anparter eller aktier,

der besiddes af datterselskabet selv eller dets datterselskaber.

Kapitel 2

Anpartsselskabers stiftelse

Stiftere

§ 4. Et anpartsselskab kan oprettes af en eller flere stiftere, og

anpartskapitalen skal tegnes af en eller flere af stifterne. Kapitalen skal

indbetales fuldt ud. Selskabet kan ikke afholde omkostninger ved stiftelsen.

Stifterne skal underskrive et stiftelsesdokument, der skal indeholde

selskabets vedtægter og bestemmelser om de forhold, der er nævnt i § 6.

Stk. 2. En stifter må ikke have anmeldt betalingsstandsning eller

være under konkurs, og en fysisk person skal være myndig og må ikke være

under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter

værgemålslovens § 7.

Vedtægter

§ 5. Vedtægterne skal mindst indeholde bestemmelser om:

1) selskabets navn og eventuelle binavne,

2) den kommune her i landet, hvor selskabet skal have hjemsted

(hovedkontor),

3) selskabets formål,

4) anpartskapitalens størrelse,

5) anpartshavernes stemmeret,

6) selskabets ledelse, jf. § 19,

7) selskabets regnskabsår, og

8) valg af revisor.

Stiftelsesdokument

§ 6. Stiftelsesdokumentet skal indeholde bestemmelser om:

1) navn og bopæl for selskabets stiftere, ledelse og revisor,

2) anparternes fordeling på stifterne, og

3) tegningskursen for anparterne.

§ 7. Stiftelsesdokumentet skal indeholde oplysning om de

bestemmelser, der måtte være truffet om, at anparter kan tegnes mod indskud

af andre formueværdier end kontanter (apportindskud), eller at selskabet på

anden måde skal overtage sådanne værdier. Apportindskud skal kunne vurderes

økonomisk. Apportindskud kan ikke bestå i pligt til at udføre et arbejde

eller levere en tjenesteydelse. Fordringer på stiftere kan ikke indskydes,

uanset om fordringerne er sikret ved pant.

Stk. 2. En statsautoriseret eller registreret revisor skal efter

reglerne i aktieselskabslovens §§ 6 a og 6 b udarbejde en vurderingsberetning

om overtagelse af værdier efter stk. 1, der vedhæftes stiftelsesdokumentet.

Beretningen kan dog også udarbejdes af en anden vurderingsmand efter

aktieselskabslovens § 6 b. Vurderingen skal være foretaget umiddelbart inden

underskrivelsen af stiftelsesdokumentet.

§ 8. Stiftelsesdokumentet skal indeholde oplysning om de

bestemmelser, der måtte være truffet om, at stiftere eller andre skal have

særlige rettigheder eller fordele, samt at der med stiftere eller andre skal

indgås aftale af væsentlig økonomisk betydning for selskabet. Til brug for

vurderingen af sådanne forhold skal der gives oplysning om de nærmere

omstændigheder, herunder om de pågældendes navn og bopæl.

Stk. 2. Dokumenter, hvis hovedindhold ikke er gengivet i

stiftelsesdokumentet, men hvortil der henvises i stiftelsesdokumentet, skal

vedhæftes dette.

Stk. 3. Aftaler vedrørende stiftelsen forpligter ikke selskabet,

medmindre de fremgår af stiftelsesdokumentet.

Senere erhvervelse fra en stifter eller anpartshaver

§ 9. Hvis selskabet efter oprettelsen af stiftelsesdokumentet og

indtil 24 måneder efter registreringen indgår aftale om erhvervelser fra en

stifter eller en anpartshaver, der er selskabet bekendt, skal erhvervelsen

godkendes af anpartshaverne, hvis:

1) vederlaget svarer til mindst 10 pct. af anpartskapitalen og mindst

udgør 50.000 kr., og

2) der ikke er tale om en sædvanlig forretningsmæssig disposition.

Stk. 2. Ledelsen skal udarbejde en redegørelse om de nærmere

omstændigheder ved erhvervelsen. Endvidere skal en statsautoriseret eller

registreret revisor efter reglerne i aktieselskabslovens §§ 6 a, 6 b og 6 c

udarbejde en vurderingsberetning. Beretningen kan dog også udarbejdes af en

anden vurderingsmand efter aktieselskabslovens § 6 b. Anpartshaverne skal

gøres bekendt med redegørelsen og vurderingsberetningen, inden de godkender

erhvervelsen.

Stk. 3. Senest 4 uger efter, at anpartshaverne har godkendt

erhvervelsen, skal vurderingsberetningen med oplysninger om, hvornår

godkendelsen er sket, være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Ugyldighed

§ 10. Tegning af anparter under forbehold er ugyldig. Tegningen er

dog bindende, og forbeholdet bortfaldet, hvis der ikke inden selskabets

registrering er gjort indsigelse over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Registrering

§ 11. Det øverste ledelsesorgan skal anmelde selskabet til

registrering senest 8 uger efter, at stiftelsesdokumentet er underskrevet. Er

anmeldelse ikke modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inden for denne

frist, kan registrering ikke finde sted.

Stk. 2. Selskabet kan ikke registreres, medmindre anmeldelsen

ledsages af dokumentation for den fulde indbetaling af anpartskapitalen med

tillæg af en eventuel overkurs.

§ 12. Et selskab, der ikke er registreret, kan ikke som sådant

erhverve rettigheder eller indgå forpligtelser. Det kan heller ikke være part

i retssager, bortset fra søgsmål til indkrævning af tegnet anpartsbeløb og

andre søgsmål vedrørende anpartstegningen.

Stk. 2. For en forpligtelse, der før registreringen indgås på

selskabets vegne, hæfter de, som har indgået forpligtelsen eller har

medansvar herfor, solidarisk. Ved registreringen overtager selskabet de

forpligtelser, som følger af stiftelsesdokumentet eller er pådraget selskabet

efter underskrivelsen af stiftelsesdokumentet.

Stk. 3. Er der før selskabets registrering truffet en aftale, og

vidste den anden aftalepart, at selskabet ikke var registreret, kan denne

hæve aftalen, hvis anmeldelse ikke er modtaget i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen senest ved udløbet af fristen i § 11 eller registrering

nægtes. Dette gælder dog ikke, hvis andet er aftalt. Var aftaleparten

uvidende om, at selskabet ikke var registreret, kan denne hæve aftalen, så

længe selskabet ikke er registreret.

Stk. 4. Et selskab, der ikke er registreret, skal til sit navn

føje ordene »under stiftelse«.

Kapitel 3

Indbetaling af anpartskapital

§ 13. Det beløb, som skal betales for en anpart, må ikke være

lavere end anpartens pålydende.

Stk. 2. Fordringer på selskabet kan ikke modregnes i forpligtelsen

ifølge anpartstegningen.

Stk. 3. Selskabets fordringer på indbetaling af anparter kan ikke

afhændes eller pantsættes.

Stk. 4. Overdrages en ikke fuldt indbetalt anpart, hæfter

erhververen, når denne har anmeldt sin erhvervelse til selskabet, for

restindbetalingen sammen med overdrageren.

Kapitel 4

Anparter og fortegnelsen over anpartshaverne

§ 14. Alle anparter giver lige ret i selskabet i forhold til deres

størrelse, medmindre andet er bestemt i vedtægterne.

§ 15. Anparterne er frit omsættelige og ikke indløselige,

medmindre andet følger af lov eller vedtægter.

§ 16. Det øverste ledelsesorgan skal straks efter selskabets

stiftelse oprette en fortegnelse over anpartshaverne.

Stk. 2. Fortegnelsen skal indeholde oplysning om navn og bopæl for

alle anpartshavere samt om størrelsen af deres anparter. Underretning om

ejerskifte eller pantsætning indføres i fortegnelsen med oplysning om den nye

anpartshavers eller panthaverens navn og bopæl samt størrelsen af anparten,

hvis der ikke efter vedtægterne er noget til hinder for erhvervelsen.

Underretning skal være modtaget i selskabet senest 4 uger efter, at

ejerskifte eller pantsætning er sket. Indførelsen i fortegnelsen skal

dateres.

Stk. 3. Selskabet udsteder bekræftelse på indførelsen i

fortegnelsen over anpartshaverne.

§ 17. Fortegnelsen over anpartshaverne er ikke offentlig

tilgængelig, medmindre vedtægterne bestemmer andet, eller anpartskapitalen er

500.000 kr. eller mere.

Stk. 2. Fortegnelsen over anpartshaverne skal under alle

omstændigheder være tilgængelig for enhver anpartshaver og for offentlige

myndigheder. I selskaber, hvor medarbejderne ikke har valgt

bestyrelsesmedlemmer efter § 22, stk. 1, skal fortegnelsen tillige være

tilgængelig for en repræsentant for medarbejderne. I en koncern, hvor

koncernens medarbejdere ikke har valgt bestyrelsesmedlemmer efter § 22, stk.

2, skal moderselskabets fortegnelse over anpartshavere eller aktiebog

ligeledes være tilgængelig for en repræsentant for medarbejderne i de øvrige

koncernselskaber.

Stk. 3. Hvis alle anparter forenes på en hånd eller ikke længere

er forenet på en hånd, skal der senest 4 uger efter være givet meddelelse

herom til selskabet samt om eneanpartshaverens fulde navn og bopæl eller for

virksomheders vedkommende hjemsted. Oplysningerne skal være offentligt

tilgængelige.

§ 18. Overdragelse af en anpart til eje eller pant har ikke

gyldighed mod overdragerens kreditorer, medmindre selskabet fra overdrageren

eller erhververen har modtaget underretning om overdragelsen.

Stk. 2. Har en anpartshaver overdraget samme anpart til flere

erhververe, går en senere erhverver forud, når selskabet først har modtaget

underretning om overdragelsen til denne, og den senere erhverver var i god

tro, da underretningen kom frem til selskabet.

Kapitel 5

Selskabets ledelse

§ 19. Et anpartsselskab ledes af en direktion eller af en

bestyrelse eller af såvel en direktion som en bestyrelse. Har selskabet kun

et ledelsesorgan (direktion eller bestyrelse), udøver dette de samlede

ledelsesopgaver, der tilkommer bestyrelse og direktion. Har selskabet begge

organer, er bestyrelsen det øverste ledelsesorgan, der træffer beslutninger

om dispositioner af usædvanlig art eller stor betydning, mens direktionen

udøver den daglige ledelse. De personer, der udgør selskabets ledelse, skal

være myndige og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller

under samværgemål efter værgemålslovens § 7.

Stk. 2. Anpartsselskaber skal have en bestyrelse, når de er

omfattet af § 22, stk. 1 eller 2, om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 3. Lovens bestemmelser om bestyrelsesmedlemmer finder

tilsvarende anvendelse på suppleanter for disse.

Ledelsens opgaver

§ 20. Direktionen skal sørge for, at selskabets bogføring sker

under iagttagelse af lovgivningens regler herom, og at formueforvaltningen

foregår på betryggende måde. Bestyrelsen skal påse, at bogføringen og

formueforvaltningen kontrolleres på en efter selskabets forhold

tilfredsstillende måde.

Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmer og direktører må ikke udføre eller

deltage i spekulationsforretninger vedrørende anparter i selskabet eller

vedrørende anparter og aktier i selskaber inden for samme koncern.

§ 21. Hvis det øverste ledelsesorgan består af flere medlemmer,

føres der en protokol over forhandlingerne, der underskrives af samtlige

tilstedeværende medlemmer. Et ledelsesmedlem, der ikke er enig i

beslutningen, har ret til at få sin mening indført i protokollen.

Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer

§ 22. I selskaber, der i de sidste tre år har beskæftiget

gennemsnitligt mindst 35 medarbejdere, har selskabets medarbejdere ret til

blandt disse at vælge et antal medlemmer af bestyrelsen og suppleanter for

disse svarende til halvdelen af de øvrige bestyrelsesmedlemmer, dog mindst 2

medlemmer. Såfremt det antal bestyrelsesmedlemmer, der skal vælges, ikke

udgør et helt tal, skal der afrundes opad.

Stk. 2. Medarbejderne i et moderselskab og dets her i landet

registrerede datterselskaber har ret til blandt medarbejderne at vælge et

antal medlemmer af bestyrelsen i moderselskabet og suppleanter herfor, hvis

de nævnte datterselskaber er anparts- eller aktieselskaber, hvori

moderselskabet besidder flertallet af stemmerettighederne, jf. § 3, stk. 4 og

5, og moderselskabet og de nævnte datterselskaber i de tre sidste år

tilsammen gennemsnitligt har beskæftiget i alt mindst 35 medarbejdere.

Omfattes moderselskabet af stk. 1, har medarbejderne i moderselskabet efter

denne bestemmelse ret til at vælge 2 medlemmer og suppleanter for disse. Det

samlede antal medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i moderselskabets

bestyrelse skal svare til halvdelen af de øvrige bestyrelsesmedlemmer, dog

mindst 3 medlemmer. Bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 3. I koncerner, hvor der i moderselskabet er

medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, afholdes valg i henhold til stk. 2

første gang i forbindelse med udløbet af de af moderselskabets medarbejdere

valgte bestyrelsesmedlemmers og suppleanters valgperiode.

Stk. 4. I selskaber, der ikke omfattes af stk. 1 og 2, kan

vedtægterne tillægge selskabets henholdsvis koncernens medarbejdere ret til

at vælge 2 eller flere bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 5. De bestyrelsesmedlemmer, der vælges af medarbejderne i

medfør af stk. 1 og 2, udpeges for 4 år ad gangen blandt de medarbejdere, der

i hele sidste år før valget har været ansat i selskabet eller, for koncernens

vedkommende, inden for samme koncern. Valgperioden skal ophøre ved

afslutningen af en ordinær generalforsamling, jf. § 29, senest 4 år efter

valget.

Stk. 6. Aktieselskabslovens §§ 177 og 178 finder med de nødvendige

tilpasninger anvendelse på anpartsselskaber.

Bestyrelsesmedlemmers udtræden

§ 23. Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid udtræde af

bestyrelsen. Meddelelse herom skal gives selskabets bestyrelse og den eller

de, som har udpeget eller valgt den pågældende. Et bestyrelsesmedlem kan til

enhver tid afsættes af den eller de, som har udpeget eller valgt den

pågældende.

Stk. 2 Er der ingen suppleant til at indtræde i

bestyrelsesmedlemmets sted, påhviler det de øvrige bestyrelsesmedlemmer at

foranledige valg af nyt medlem for det afgående medlems resterende

valgperiode. Det samme gælder, dersom et bestyrelsesmedlem, der er valgt af

medarbejderne efter § 22, stk. 1 eller 2, ikke længere er ansat i selskabet

eller koncernen.

Tegningsret m.v.

§ 24. Medlemmer af bestyrelsen og af direktionen repræsenterer

selskabet udadtil.

Stk. 2. Selskabet forpligtes ved aftaler, som på selskabets vegne

indgås af den samlede bestyrelse eller af et medlem af bestyrelsen eller af

en direktør. Tilsvarende gælder for afgivelse af tilsagn.

Stk. 3. Den tegningsret, som efter stk. 2 tilkommer det enkelte

medlem af bestyrelsen og af direktionen, kan i vedtægterne begrænses således,

at tegningsretten kun kan udøves af flere medlemmer i forening eller af et

eller flere bestemte medlemmer hver for sig eller i forening. Anden

begrænsning i tegningsretten kan ikke registreres.

§ 25. Hvis nogen, der efter § 24 har tegningsret, har indgået

aftale eller afgivet tilsagn på selskabets vegne, forpligter dette selskabet,

medmindre:

1) de tegningsberettigede har handlet i strid med de begrænsninger i deres

beføjelser, som er fastsat i denne lov, eller

2) dette falder uden for selskabets formål, og selskabet godtgør, at

tredjemand vidste det, eller at det ikke kunne være den pågældende ubekendt.

Stk. 2. Bekendtgørelsen af formålsbestemmelsen i selskabets

vedtægter i overensstemmelse med § 75 er ikke i sig selv tilstrækkeligt bevis

efter stk. 1, nr. 2.

§ 26. Er valg eller udnævnelse af medlemmer af bestyrelse eller

direktion bekendtgjort i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens

edb-informationssystem i overensstemmelse med § 75, kan mangler ved valget

eller udnævnelsen ikke påberåbes over for tredjemand, medmindre selskabet

godtgør, at denne kendte manglen.

§ 27. De, der efter reglerne i §§ 24 - 26 er bemyndiget til at

repræsentere selskabet, må ikke disponere således, at dispositionen er

åbenbart egnet til at skaffe visse anpartshavere eller andre en utilbørlig

fordel på andre anpartshaveres eller selskabets bekostning. De må ikke

efterkomme generalforsamlingsbeslutninger eller beslutninger af andre

selskabsorganer, hvis beslutningen måtte være ugyldig som stridende mod denne

lov eller selskabets vedtægter.

Stk. 2. Aftaler, som indgås mellem en eneanpartshaver og

selskabet, er kun gyldige, hvis de affattes skriftligt, medmindre der er tale

om aftaler på sædvanlige vilkår som led i et løbende mellemværende.

Kapitel 6

Anpartshavernes beslutningsret

§ 28. Anpartshavernes ret til at træffe beslutninger i selskabet

udøves på generalforsamlingen, medmindre anpartshaverne er enige om at træffe

beslutninger på anden måde. Regler herom kan optages i vedtægterne, der

ligeledes kan indeholde regler om fravigelser i overensstemmelse med § 31,

stk. 1, 1. pkt, § 32 og § 33, stk. 1.

Stk. 2. Alle beslutninger indføres i selskabets

forhandlingsprotokol. Protokollen eller en bekræftet udskrift af denne skal

være tilgængelig for anpartshaverne på selskabets kontor.

§ 29. Senest 5 måneder efter udløbet af hvert regnskabsår skal der

afholdes ordinær generalforsamling, jf. dog § 28, stk. 1. På denne skal

fremlægges revideret årsregnskab. I et moderselskab fremlægges desuden et

koncernregnskab.

Stk. 2. Anpartshaverne skal træffe afgørelse om

1) godkendelse af årsregnskabet,

2) anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til det godkendte

regnskab, og

3) andre spørgsmål, som efter selskabets vedtægter er henlagt til

generalforsamlingen.

§ 30. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest 2 uger

efter, at det øverste ledelsesorgan, revisor eller en anpartshaver har

forlangt det.

§ 31. Selskabets øverste ledelsesorgan indkalder til

generalforsamling med angivelse af endelig dagsorden senest 8 dage før

generalforsamlingen, medmindre vedtægterne tillader en kortere frist.

Meddelelse om indkaldelse skal gives medarbejderne, hvis disse har meddelt

bestyrelsen, at de har besluttet at vælge medarbejdervalgte

bestyrelsesmedlemmer, jf. § 22, stk. 1 og 6. Tilsvarende skal meddelelse

gives koncernmedarbejderne, hvis datterselskabernes medarbejdere har givet

meddelelse til bestyrelsen efter § 22, stk. 2 og 6.

Stk. 2. Enhver anpartshaver har ret til at få et bestemt emne

optaget på dagsordenen. Anpartshaverne kan ikke træffe beslutning i sager,

der ikke er sat på dagsordenen.

§ 32. Alle anliggender afgøres ved simpelt stemmeflertal, hvis

ikke denne lov eller vedtægterne stiller større krav. Står stemmerne lige,

skal valg afgøres ved lodtrækning, medmindre vedtægterne bestemmer andet.

§ 33. Beslutning om ændring af vedtægterne er kun gyldig, såfremt

den tiltrædes af mindst to tredjedele af de afgivne stemmer, medmindre andet

er bestemt i vedtægterne.

Stk. 2. Dersom et anpartsselskab ikke har en bestyrelse, men efter

§ 19, stk. 2, skal have en sådan, skal forslag om at ændre vedtægterne

således, at selskabet skal have en bestyrelse, anses som gyldigt vedtaget,

når blot en anpartshaver har stemt for forslaget.

§ 34. Beslutning om vedtægtsændringer, hvorved:

1) anpartshavernes ret til udbytte eller til udlodning af selskabets

midler formindskes til fordel for andre end anpartshaverne i selskabet eller

medarbejderne i selskabet eller dettes datterselskab,

2) anpartshavernes forpligtelser over for selskabet forøges,

3) anparternes omsættelighed begrænses,

4) anpartshaverne forpligtes til at lade deres anparter indløse uden for

tilfælde af selskabets opløsning, eller

5) der fastsættes bestemmelser om anpartshavernes ret til at træffe

beslutning uden afholdelse af generalforsamling,

er kun gyldig, såfremt den tiltrædes af samtlige anpartshavere.

Stk. 2. Beslutning om vedtægtsændringer, hvorved retsforholdet

mellem anpartshavere forrykkes, er kun gyldig, såfremt beslutningen tiltrædes

af de anpartshavere, hvis retsstilling forringes.

§ 35. Der må ikke træffes beslutning, som åbenbart er egnet til at

skaffe visse anpartshavere eller andre en utilbørlig fordel på andre

anpartshaveres eller selskabets bekostning.

§ 36. En anpartshaver eller et medlem af ledelsen kan anlægge sag

vedrørende en beslutning, som ikke er blevet til på lovlig måde, eller som er

i strid med denne lov eller selskabets vedtægter.

Stk. 2. Sag skal være anlagt senest 3 måneder efter beslutningen.

Ellers anses beslutningen for gyldig.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 2 finder ikke anvendelse,

1) når beslutningen ikke lovligt kunne tages selv med samtlige

anpartshaveres samtykke,

2) når der ifølge denne lov eller selskabets vedtægter kræves samtykke til

beslutningen af alle eller visse anpartshavere, og sådant samtykke ikke er

givet,

3) når de for selskabet gældende regler for indkaldelse væsentligt er

tilsidesat, eller

4) når den anpartshaver, der har rejst sagen efter udløbet af den i stk. 2

angivne tid, men dog senest 24 måneder efter beslutningen, har haft rimelig

grund til forsinkelsen, og retten på grund heraf og under hensyntagen til

omstændighederne i øvrigt finder, at det ville være åbenbart urimeligt at

anvende bestemmelserne i stk. 2.

Stk. 4. Finder retten, at beslutningen omfattes af bestemmelsen i

stk. 1, skal den ved dom kendes ugyldig eller ændres. En ændring af

beslutningen kan dog kun ske, såfremt der nedlægges påstand derom, og retten

er i stand til at fastslå, hvilket indhold beslutningen rettelig skulle have

haft. Rettens afgørelse har også gyldighed for de anpartshavere, der ikke har

anlagt sagen.

Kapitel 7

Kapitaltilførsel

§ 37. Beslutning om forhøjelse af anpartskapitalen ved tegning af

nye anparter eller ved overførsel af selskabets reserver til anpartskapital

(fondsanparter) træffes af anpartshaverne med den stemmeflerhed, der kræves

til vedtægtsændring.

Tegning af nye anparter

§ 38. Beslutning om forhøjelse af anpartskapitalen ved tegning af

nye anparter skal angive:

1) det beløb, hvormed anpartskapitalen forhøjes,

2) hvem der tegner de nye anparter,

3) anparternes pålydende beløb og tegningskursen,

4) hvornår de nye anparter giver ret til udbytte og andre rettigheder i

selskabet, og

5) de omkostninger ved forhøjelsen, som selskabet skal betale.

§ 39. Kan nye anparter indbetales i andre værdier end kontanter,

eller skal selskabet i forbindelse med kapitalforhøjelsen uden vederlag i

anparter overtage sådanne værdier, skal bestemmelserne herom angives i

forhøjelsesbeslutningen. Reglerne i aktieselskabslovens §§ 6, 6 a og 6 b

finder tilsvarende anvendelse, dog skal redegørelsen efter

aktieselskabslovens § 6 afgives af det øverste ledelsesorgan, og balancen

efter § 6 a udarbejdes som en overtagelsesbalance for den overtagne

virksomhed.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på

kapitalforhøjelser i forbindelse med fusion.

§ 40. Kan nye anparter indbetales ved konvertering af gæld, skal

bestemmelserne herom angives i forhøjelsesbeslutningen. Det øverste

ledelsesorgan skal redegøre for årsagen til og tidspunktet for

gældsstiftelsen og for grundene til forslaget om konvertering.

§ 41. Tegning af nye anparter sker ved tilførsler i selskabets

forhandlingsprotokol.

Stk. 2. Er tegning sket under forbehold, finder bestemmelserne i §

10 tilsvarende anvendelse.

§ 42. Anmeldelse om kapitalforhøjelse kan ikke registreres, før

den nytegnede anpartskapitals pålydende og en eventuel overkurs er fuldt

indbetalt. Er anmeldelse ikke modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

senest 12 måneder efter beslutningen, eller nægtes registrering, er

beslutningen om kapitalforhøjelsen bortfaldet. Allerede indbetalte beløb

tilbagebetales straks til tegnerne.

Udstedelse af fondsanparter

§ 43. Forhøjelse af anpartskapitalen ved fondsanparter kan ske ved

beslutning om overførsel til anpartskapitalen af beløb, som

1) kan uddeles som udbytte,

2) er henlagt til opskrivningshenlæggelser efter årsregnskabslovens § 30,

stk. 4, eller

3) er henlagt til reserverne i forbindelse med anvendelse af den indre

værdis metode, jf. årsregnskabslovens § 40.

Stk. 2. Beslutningen skal angive det beløb, anpartskapitalen skal

forhøjes med.

Stk. 3. Beslutningen skal anmeldes efter reglerne i kapitel 12.

Beslutningen mister sin gyldighed, hvis anmeldelsen ikke er modtaget i

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter, at beslutningen er

truffet.

Kapitel 8

Kapitalafgang m.v.

§ 44. Uddeling af selskabets midler til anpartshaverne må kun

finde sted som udbytte på grundlag af det senest godkendte årsregnskab eller

som udlodning i forbindelse med nedsættelse af anpartskapitalen eller i

forbindelse med selskabets opløsning.

Udbytte

§ 45. Anpartshaverne træffer beslutning om fordeling af det

overskudsbeløb, der er til rådighed efter årsregnskabet (udbytte).

Stk. 2. Som udbytte kan alene uddeles overskuddet efter seneste

godkendte årsregnskab, overført overskud fra tidligere år og reserver, der

ikke er bundet efter lov eller selskabets vedtægter. Herfra skal fradrages

overført underskud fra tidligere år, og beløb der efter årsregnskabet skal

fratrækkes egenkapitalen, samt beløb der skal henlægges efter lov eller

selskabets vedtægter.

Kapitalnedsættelse

§ 46. Beslutning om nedsættelse af anpartskapitalen træffes af

anpartshaverne med den stemmeflerhed, der kræves til vedtægtsændring.

Stk. 2. Beslutningen om kapitalnedsættelse skal angive det beløb,

hvormed anpartskapitalen nedsættes (nedsættelsesbeløbet), samt til hvilket af

følgende formål beløbet skal anvendes:

1) dækning af underskud,

2) udbetaling til anpartshaverne, eller

3) henlæggelse til en særlig fond, der kun kan anvendes efter beslutning

af anpartshaverne.

Stk. 3. Anpartshaverne kan kun træffe beslutning om anvendelse af

nedsættelsesbeløbet til de i stk. 2, nr. 2 og 3, angivne formål, hvis der

efter nedsættelsen er fuld dækning for anpartskapitalen samt de henlæggelser

og reserver, der er bundne i henhold til lov og selskabets vedtægter.

Stk. 4. Skal udbetaling af selskabets midler ske med et højere

beløb end nedsættelsesbeløbet, skal dette oplyses i beslutningen såvel som i

bekendtgørelsen (proklamaet) efter § 47 med angivelse af det overskydende

beløb.

Stk. 5. Beslutningen om kapitalnedsættelsen skal anmeldes efter

reglerne i kapitel 12. Beslutningen mister sin gyldighed, hvis anmeldelsen

ikke er modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter, at

beslutningen er truffet.

§ 47. Skal nedsættelsesbeløbet helt eller delvist anvendes til de

formål, der er nævnt i § 46, stk. 2, nr. 2 og 3, skal selskabets kreditorer,

ved en bekendtgørelse (proklama) i Statstidende med et varsel af mindst tre

måneder opfordres til at anmelde deres krav. Dette gælder ikke, hvis

anpartskapitalen samtidig forhøjes ved tegning af et tilsvarende beløb.

Kapitalnedsættelsen må ikke gennemføres, så længe anmeldte, forfaldne krav

ikke er fyldestgjort, og der ikke på forlangende er stillet betryggende

sikkerhed for uforfaldne eller omtvistede krav. Hvis en af parterne forlanger

det, afgør Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, om en tilbudt sikkerhed må anses

for betryggende.

Stk. 2. Er anmeldelse om gennemførelse af anpartskapitalens

nedsættelse ikke modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 12 måneder

efter beslutningens registrering, mister beslutningen sin gyldighed, og den i

henhold til § 46, stk. 5, skete anmeldelse slettes af registeret for

anpartsselskaber.

Tilbagebetaling

§ 48. Er der sket udbetaling til anpartshaverne i strid med

bestemmelserne i denne lov, skal anpartshaverne tilbagebetale beløbet tillige

med en årlig rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat efter §

5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v., med et tillæg af

2 pct. For tilbagebetaling af udbytte gælder dette dog kun, hvis

anpartshaveren indså eller burde have indset, at udbetalingen var ulovlig.

Stk. 2. Kan beløbet ikke inddrives, eller har anpartshaveren ikke

tilbagebetalingspligt, er de, som har medvirket til beslutningen om

udbetalingen eller gennemførelsen af denne eller til opstillingen eller

godkendelsen af den urigtige regnskabsopgørelse, ansvarlige efter de

almindelige erstatningsregler.

Lån, egne anparter m.v.

§ 49. Et selskab må ikke yde lån til eller stille sikkerhed for

anpartshavere, aktionærer, bestyrelsesmedlemmer eller direktører i selskabet

eller et moderselskab til dette. Et selskab må heller ikke yde lån til eller

stille sikkerhed for den, der er knyttet til en person, som er omfattet af 1.

pkt., ved ægteskab eller ved slægtskab i ret op- eller nedstigende linie,

eller som på anden måde står den pågældende særligt nær.

Stk. 2. Et selskab må ikke yde lån til finansiering af erhvervelse

af anparter i selskabet eller anparter eller aktier i dets moderselskab. Et

selskab må heller ikke stille midler til rådighed eller sikkerhed i

forbindelse med sådan erhvervelse.

Stk. 3. Sikkerhedsstillelse i strid med stk. 1 og 2, er dog

bindende, hvis medkontrahenten ikke havde kendskab til, at sikkerheden var

stillet i strid med disse bestemmelser.

Stk. 4. Udbetalinger fra selskabet, der er foretaget i forbindelse

med dispositioner i strid med stk. 1 og 2, skal tilbageføres tillige med en

årlig rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat efter § 5, stk.

1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v., med et tillæg af 2 pct.,

medmindre højere rente er aftalt.

Stk. 5. Kan tilbagebetaling og ophør af sikkerhedsstillelse ikke

finde sted, indestår de, der har truffet eller opretholdt dispositionerne

efter stk. 1 og 2, for selskabets tab.

§ 50. § 49, stk. 1, 1. pkt., finder ikke anvendelse på lån til et

moderselskab og sikkerhedsstillelse for et moderselskabs forpligtelser.

Stk. 2. § 49, stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse på dispositioner

foretaget med henblik på erhvervelse af anparter af eller til medarbejderne i

selskabet eller i et datterselskab. Selskabet må kun anvende beløb hertil i

det omfang, hvori selskabets egenkapital overstiger det beløb, der ikke kan

anvendes til uddeling af udbytte.

Stk. 3. I ledelsesprotokollen, jf. § 21, skal der gøres bemærkning

om enhver disposition efter stk. 2. På dispositioner foretaget i strid med

stk. 2 finder § 49, stk. 3 - 5, tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. § 49, stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse på de selskaber,

der er omfattet af lov om visse kreditinstitutter.

§ 51. Et anpartsselskab må ikke tegne, erhverve eller besidde

anparter i selskabet selv (egne anparter) eller anparter eller aktier i et

moderselskab til dette.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at anparter

erhverves til opfyldelse af en lovbestemt indløsningspligt, som påhviler

selskabet. Anparter, som er erhvervet på denne måde, skal afhændes, så snart

det kan ske uden tab for selskabet og senest 3 år efter erhvervelsen.

Stk. 3. Hvis anparter ikke er afhændet rettidigt efter stk. 2,

skal det øverste ledelsesorgan annullere disse i forbindelse med en

tilsvarende nedsættelse af anpartskapitalen, jf. §§ 46 og 47.

Kapitaltab

§ 52. Efter reglerne i § 28 skal selskabets øverste ledelsesorgan

senest 6 måneder efter, at selskabet har tabt 40 pct. af sin anpartskapital,

redegøre for selskabets økonomiske stilling overfor anpartshaverne.

Ledelsesorganet skal endvidere stille forslag til beslutning, der fører til

fuld dækning af anpartskapitalen, eller stille forslag til beslutning om

opløsning af selskabet. Vil anpartskapitalen efter en nedsættelse være mindre

end 125.000 kr., skal ledelsesorganet stille forslag til beslutning om, at

anpartskapitalen forhøjes til mindst dette beløb eller om, at selskabet

opløses. Senest 7 dage efter, at anpartshaverne har behandlet

ledelsesorganets forslag, skal udskrift af forhandlingsprotokollen være

modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan give selskabet en frist

til retablering af anpartskapitalen ved selskabets egen indtjening. Dette

forudsætter, at selskabet indsender dokumentation i form af

konsolideringsplaner m.v. til brug for vurderingen af

retableringsmulighederne.

Stk. 3. Træffes der ikke beslutning efter stk. 1 eller stk. 2, om

at berigtige selskabets kapitalforhold, og sker dette ikke inden for en frist

fastsat af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan styrelsen foranledige

selskabet opløst, om nødvendigt efter reglerne i § 60 om tvangsopløsning.

Kapitel 9

Anpartsselskabers opløsning

Likvidation

§ 53. Såfremt ikke andet er fastsat i lovgivningen, træffes

beslutning om opløsning af et anpartsselskab af anpartshaverne og gennemføres

ved likvidation. Opløsning kan endvidere ske efter § 59.

Stk. 2. Anpartshavernes beslutning træffes i tilfælde, hvor

opløsning er påbudt i lovgivningen eller selskabets vedtægter eller af

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter denne lov, med simpelt flertal, jf. §

32. I andre tilfælde træffes beslutning med den stemmeflerhed, der kræves til

vedtægtsændringer, jf. § 33.

Stk. 3. Anmeldelse af beslutningen skal være modtaget i Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter, at beslutningen er truffet.

Stk. 4. Et anpartsselskab, der er under likvidation, skal beholde

sit navn med tilføjelsen »i likvidation«.

§ 54. Til at foretage likvidationen af et anpartsselskab vælger

anpartshaverne en eller flere likvidatorer. Anpartshavere, der ejer en

fjerdedel af anpartskapitalen, har ret til at vælge yderligere en likvidator.

Likvidatorerne udgør herefter ledelsen.

§ 55. Likvidatorerne skal udarbejde en resultatopgørelse for tiden

fra udløbet af det sidste år, for hvilket regnskab er aflagt, til

likvidationens indtræden og en balance på sidstnævnte tidspunkt i

overensstemmelse med årsregnskabsloven. Regnskabet skal i revideret stand

snarest muligt fremlægges til eftersyn for anpartshaverne og kreditorerne på

selskabets kontor og indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

§ 56. Meddelelse om likvidationen skal sendes til alle kendte

kreditorer. Likvidatorerne skal endvidere snarest ved en bekendtgørelse

(proklama) i Statstidende med et varsel af tre måneder opfordre selskabets

kreditorer til at anmelde deres krav. Fordringer, der anmeldes efter udløbet

af dette varsel, dækkes ved midler, der endnu ikke er udloddet til

anpartshaverne.

Stk. 2. Kan en fordring ikke anerkendes som anmeldt, skal der

gives kreditor underretning herom ved anbefalet brev med tilkendegivelse af,

at kreditor, såfremt denne ønsker at anfægte afgørelsen, må indbringe

spørgsmålet for skifteretten senest 3 måneder fra brevets afsendelse at

regne.

Udlodning

§ 57. Udlodning til anpartshaverne kan først foretages, når den

frist, der er fastsat i den i § 56, stk. 1, nævnte bekendtgørelse, er udløbet

og kendte kreditorer betalt. Bobehandlingen må ikke afsluttes, før mulige

tvister i henhold til § 56, stk. 2, er afgjort.

Stk. 2. Senest 2 uger efter, at det endelige, reviderede

likvidationsregnskab er godkendt af anpartshaverne, skal likvidatorernes

anmeldelse om selskabets udslettelse af registeret for anpartsselskaber være

modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Som bilag til denne anmeldelse

skal følge likvidationsregnskabet.

§ 58. Såfremt der efter selskabets udslettelse af registeret for

anpartsselskaber fremkommer yderligere midler, eller der i øvrigt måtte være

anledning dertil, kan bobehandlingen efter skifterettens bestemmelse

genoptages. Dette sker ved de tidligere likvidatorer eller, hvis disse ikke

kan genoptage bobehandlingen, ved skifteretten. Anmeldelse om genoptagelse af

bobehandlingen og dens afslutning skal være modtaget i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter skifterettens bestemmelse herom eller

efter afslutningen.

Opløsning på grundlag af betalingserklæring

§ 59. I selskaber, der har betalt alle kreditorer, kan

anpartshaverne over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen afgive en erklæring

om, at al gæld, forfalden som uforfalden, er betalt, og at selskabet er

opløst. Anpartshavernes navne og adresser skal være angivet i erklæringen.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan kun registrere

opløsningen, hvis erklæringen er modtaget i styrelsen senest 2 uger efter

underskrivelsen. Erklæringen skal vedlægges en erklæring fra Told- og

Skattemyndighederne om, at der ikke foreligger skatte- og afgiftskrav

vedrørende selskabet.

Stk. 3. Anpartshaverne hæfter personligt, solidarisk og ubegrænset

for gæld, forfalden som uforfalden eller omtvistet, som bestod på tidspunktet

for erklæringens afgivelse. I det omfang der er overskydende midler, fordeles

disse til anpartshaverne.

Tvangsopløsning

§ 60. Bliver opløsning ikke vedtaget i tilfælde, som er omfattet

af § 53, stk. 2, 1. pkt., eller bliver likvidator ikke valgt, tvangsopløses

selskabet på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens anmodning af skifteretten på

selskabets hjemsted.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens beslutning om at kræve

selskabet opløst offentliggøres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens

edb-informationssystem.

Stk. 3. Selskabet skal beholde sit navn med tilføjelsen

»under tvangsopløsning«.

Stk. 4. Skifteretten kan udnævne en eller flere likvidatorer. For

opløsningen gælder i øvrigt bestemmelserne om likvidation i dette kapitel med

de fornødne lempelser. Omkostningerne ved opløsningen betales om fornødent af

statskassen.

Stk. 5. Når bobehandlingen er afsluttet, meddeler skifteretten

dette til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som sletter selskabet i registeret.

§ 61. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan beslutte, at et selskab

skal opløses, om fornødent efter § 60, hvis styrelsen ikke rettidigt har

modtaget årsregnskab m.v. i behørig stand efter årsregnskabsloven, eller hvis

selskabet ikke har den i loven eller vedtægterne foreskrevne ledelse eller

revisor, og manglen ikke afhjælpes senest ved udløbet af en frist, der

fastsættes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Genoptagelse af virksomheden

§ 62. Hvis udlodning ikke er påbegyndt, kan anpartshaverne, under

iagttagelse af § 33, stk. 1, beslutte at genoptage selskabets virksomhed.

Dette kræver, at der vælges ledelse, jf. § 19, og revisor. Anpartskapitalen

skal nedskrives til det beløb, der er i behold. Er den beholdne

anpartskapital mindre end 125.000 kr., skal den bringes op til mindst dette

beløb.

Stk. 2. Anmeldelse om likvidationens ophævelse og om selskabets

genoptagelse af virksomheden skal være modtaget i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter beslutningen. Anmeldelsen skal være

ledsaget af dokumentation for, at betingelserne i stk. 1 er opfyldt.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, når et selskab,

der er under tvangsopløsning ved skifteretten, indgiver anmeldelse om, at

skifteretsbehandlingen skal afbrydes, og at selskabets virksomhed skal

genoptages. Er anmeldelse ikke modtaget senest 3 måneder efter, at Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen har anmodet skifteretten om at tvangsopløse selskabet,

eller har selskabet inden for de sidste 5 år tidligere været under

tvangsopløsning, kan registrering ikke finde sted.

Udpegning af selskabs- eller regnskabskyndige

§ 63. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan for et selskab, som

opfylder betingelserne for tvangsopløsning efter §§ 60 eller 61, udpege en

selskabs- eller regnskabskyndig, der har til opgave at udarbejde et regnskab

for selskabet og herunder foretage en kritisk gennemgang af selskabets

regnskabsmateriale, bøger, fortegnelser og protokoller og dets forhold i

øvrigt. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter arten og omfanget af den

selskabs- eller regnskabskyndiges hverv, der kan omfatte de i stk. 2 og 3

nævnte opgaver.

Stk. 2. Regnskabet omfatter, i det omfang det er muligt,

resultatopgørelse og balance, og udarbejdes for tiden fra udløbet af det

sidste år, for hvilket regnskab er aflagt efter lovgivningens regler, til

udgangen af den måned, der ligger umiddelbart før udpegelsestidspunktet.

Regnskabet udarbejdes i henhold til årsregnskabsloven med de fornødne

afvigelser.

Stk. 3. Den selskabs- eller regnskabskyndige udarbejder en

redegørelse, der omfatter de vigtigste årsager, der har ført til, at

betingelserne for tvangsopløsning er opfyldt. Redegørelsen skal ledsages af

en erklæring om det udførte arbejde, herunder at regnskabet er opstillet på

baggrund af bogføringen, og hvorvidt den selskabs- eller regnskabskyndige har

modtaget de oplysninger, der er anmodet om, samt hvorvidt der efter den

selskabs- eller regnskabskyndiges skøn foreligger omstændigheder, der giver

anledning til at foretage nærmere undersøgelse af, om der er sket

overtrædelse af straffe-, selskabs-, regnskabs-, bogførings-, skatte- og

afgiftslovgivningen.

Stk. 4. Omkostninger m.v. i forbindelse med den selskabs- eller

regnskabskyndiges hverv afholdes af statskassen, men dækkes i det omfang, der

er midler hertil, endeligt af selskabet.

Stk. 5. Den selskabs- eller regnskabskyndige kan i selskabet

foretage de undersøgelser og anmode bestyrelse, direktion samt medarbejdere i

selskabet om de oplysninger, der er nødvendige til varetagelsen af sine

opgaver. Endvidere kan den selskabs- eller regnskabskyndige anmode selskabets

medkontrahenter, pengeinstitutforbindelser, revisorer og lignende om de

oplysninger, som selskabets ledelse kunne forlange.

Stk. 6. Den personkreds, der er nævnt i stk. 5, har efter

anmodning fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen pligt til at udlevere selskabets

regnskabsmateriale m.v. i det omfang, det er påkrævet for den selskabs- eller

regnskabskyndiges varetagelse af sine opgaver. Selv om vedkommende har

tilbageholdelsesret, skal vedkommende udlevere materialet, som efter

benyttelsen tilbageleveres til den pågældende. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

har uden retskendelse mod behørig legitimation til enhver tid adgang til at

skaffe sig regnskabsmaterialet m.v. hos den i stk. 5 angivne personkreds.

Politiet yder om fornødent bistand hertil. Nærmere regler om bistanden kan

fastsættes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter forhandling med

justitsministeren.

Overgang til konkurs

§ 64. På selskabets vegne kan konkursbegæring kun indgives af det

øverste ledelsesorgan.

Stk. 2. Såfremt likvidatorerne finder, at likvidationen ikke vil

give fuld dækning til kreditorerne, skal de indgive konkursbegæring.

Stk. 3. Opløses et selskab i medfør af § 60, indgives

konkursbegæringen af likvidator. Er ingen likvidator udnævnt, kan

skifteretten af egen drift træffe afgørelse om konkurs.

Stk. 4. Et anpartsselskab, der er under konkurs, skal beholde sit

navn med tilføjelsen »under konkurs«.

Stk. 5. I forbindelse med registrering af konkursens slutning

slettes selskabet af registeret for anpartsselskaber, medmindre andet fremgår

af skifterettens meddelelse.

Kapitel 10

Fusion og omdannelse til aktieselskab

Fusion

§ 65. Et anpartsselskab kan opløses uden likvidation ved

overdragelse af selskabets aktiver og gæld som helhed til et andet

anpartsselskab eller et aktieselskab. Det samme gælder, når to eller flere

anparts- eller aktieselskaber sammensmeltes til et nyt anparts- eller

aktieselskab. Bestemmelserne om fusion i aktieselskabslovens kapitel 15

finder anvendelse. Beslutning om fusion træffes i et anpartsselskab med den

stemmeflerhed, der kræves til vedtægtsændring, jf. § 33.

Omdannelse til aktieselskab

§ 66. Anpartshaverne kan med det flertal, der kræves til

vedtægtsændring, vedtage at omdanne selskabet til et aktieselskab.

Anpartshaverne skal, forinden beslutning træffes, gøres bekendt med en

vurderingsberetning, der udarbejdes efter aktieselskabslovens §§ 6 a og 6 b.

Endvidere finder aktieselskabslovens § 6 c tilsvarende anvendelse på

erhvervelser efter beslutningen om omdannelsen.

Stk. 2. Meddelelse om vedtagelsen sendes senest 2 uger efter

vedtagelsen til alle anpartshavere, som ikke har deltaget i beslutningen.

§ 67. Omdannelsen til aktieselskab anses som sket, når vedtægterne

er ændret således, at de opfylder kravene i lov om aktieselskaber, og

vedtægterne er registreret samt bekendtgjort i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.

Stk. 2. Aktiebreve må ikke udleveres, før omdannelsen er

registreret, jf. herved aktieselskabslovens § 21.

Stk. 3. Er der forløbet 5 år efter omdannelsen, uden at alle

dertil berettigede har fremsat anmodning om udlevering af deres aktiebreve,

kan bestyrelsen ved en bekendtgørelse i Statstidende opfordre den eller de

pågældende til inden for 6 måneder at afhente aktiebrevene. Når fristen er

udløbet, uden at henvendelse er sket, kan bestyrelsen for aktionærens regning

afhænde aktierne. I salgsprovenuet kan selskabet fradrage omkostningerne ved

bekendtgørelsen og afhændelsen. Er salgsprovenuet ikke afhentet senest 5 år

efter afhændelsen, tilfalder beløbet selskabet.

Kapitel 11

Filialer af udenlandske anpartsselskaber

§ 68. Aktieselskabslovens kapitel 17 om filialer af udenlandske

aktieselskaber finder tilsvarende anvendelse på udenlandske anpartsselskaber

og udenlandske selskaber med en tilsvarende retsform. Dog skal filialen

anmeldes efter kapitel 12 i nærværende lov.

Stk. 2. En filial skal i sit navn optage selskabets navn med

tilføjelse af ordet »filial« og med tydelig angivelse af selskabets

nationalitet. Filialer skal på breve og andre forretningspapirer angive navn,

hjemsted (hovedkontor) og registreringsnummer samt et eventuelt register og

registreringsnummer for selskabet i hjemlandet. Anføres anpartskapitalens

størrelse på disse dokumenter, skal såvel den tegnede som den indbetalte

anpartskapital anføres.

Kapitel 12

Anmeldelse og registrering m.m.

§ 69. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter regler om

anmeldelse og registrering. Styrelsen kan fastsætte regler om, at anmeldelse

samt dokumenter i forbindelse hermed kan udveksles elektronisk, herunder

indsendes til styrelsen, i en af styrelsen foreskrevet standardiseret form.

Sådanne elektroniske dokumenter sidestilles med papirbaserede dokumenter i

retlig henseende. Styrelsen kan fastsætte regler om, hvilke forhold anmeldere

eller andre selv kan registrere i styrelsens edb-system, og for brugen af

dette system.

Stk. 2. Registreringer foretaget i henhold til regler udstedt i

medfør af stk. 1, 4. pkt., træder i stedet for indsendelse af anmeldelse. §

71 gælder også for sådanne registreringer.

Stk. 3. Styrelsen kan fastsætte regler om gebyrer for anmeldelse.

Endvidere kan styrelsen fastsætte regler om gebyrer for udskrifter m.v.,

bekendtgørelse, og for brugen af styrelsens edb-system. Styrelsen kan

fastsætte gebyr for rykkerskrivelser m.v. ved for sen betaling.

Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter regler om

betaling af et årligt gebyr for administration af de selskabsretlige regler

vedrørende kapitaltab, anpartshaverlån m.v. samt for ikke særligt prissatte

ydelser.

§ 70. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov,

regnes fra dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen,

finder sted.

Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen på ugedagen for

den dag, fristen udløses.

Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen på

månedsdagen for den dag, fristen udløses. Hvis den dag, fristen udløses, er

den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som

ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens

længde.

Stk. 4. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag,

grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den

førstkommende hverdag.

§ 71. Sker der ændring i selskabets vedtægter eller noget andet

forhold, hvorom anmeldelse er sket, skal anmeldelse herom, for så vidt ikke

andet er bestemt i denne lov, være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

senest 4 uger efter ændringens vedtagelse.

Stk. 2. Sker der ændringer i selskabets vedtægter, for så vidt

angår hjemsted, eller sker der ændringer i selskabets bestyrelse eller

direktion, eller vælges ny revisor, skal anmeldelse være modtaget i Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter, at der er truffet beslutning herom.

§ 72. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan forlange de oplysninger,

som er nødvendige for, at der kan tages stilling til, om loven og selskabets

vedtægter er overholdt.

§ 73. Dersom anmeldelsen eller den anmeldte ordning ikke

fyldestgør lovens forskrifter eller bestemmelser fastsat i henhold til loven

eller ikke stemmer med selskabets vedtægter, eller dersom den beslutning, i

henhold til hvilken den anmeldte ordning er truffet, ikke er blevet til på

den måde, som loven eller vedtægterne foreskriver, skal registrering nægtes.

Stk. 2. Finder Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at en fejl eller

mangel kan afhjælpes ved beslutning truffet af anpartshaverne eller af det

øverste ledelsesorgan, fastsættes der en frist til forholdets berigtigelse.

Sker berigtigelse ikke senest ved udløbet af den fastsatte frist, nægtes

registrering.

Stk. 3. Anmelderen skal have skriftlig meddelelse om nægtelsen og

om grundene til denne.

§ 74. Ved registrering efter regler fastsat i medfør af § 69, stk.

1, 2. og 4. pkt., kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i indtil 5 år fra

registreringstidspunktet stille krav om indsendelse af bevis for, at

anmeldelsen eller registreringen er lovligt foretaget, jf. § 73, stk. 1.

Godtgøres dette ikke, fastsætter styrelsen en frist til forholdets

berigtigelse. Sker berigtigelse ikke senest ved udløbet af den fastsatte

frist, kan styrelsen om fornødent foranledige selskabet opløst efter reglerne

i § 60.

§ 75. Registreringer, modtagelse af vurderingsberetninger i

henhold til § 9, fusionsplaner og vurderingsmændenes erklæring efter § 65,

jf. aktieselskabslovens § 134 c, stk. 4, skal straks bekendtgøres i Erhvervs-

og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem. Registreringer samt modtagne

anmeldelser med bilag, fusionsplaner, vurderingsberetninger og erklæringer

efter § 65, jf. aktieselskabslovens § 134 c, stk. 4, er offentligt

tilgængelige. De oplysninger m.v., der meddeles til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen efter § 63, er undtaget fra lov om offentlighed i

forvaltningen.

Stk. 2. Det, som er blevet bekendtgjort i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens edb-informationssystem, anses for at være kommet til

tredjemands kundskab. Bestemmelsen i 1. pkt. finder dog ikke anvendelse på

dispositioner, der er foretaget senest den 16. dag efter bekendtgørelsen,

dersom det bevises, at tredjemand ikke har haft mulighed for at få kendskab

til det bekendtgjorte forhold.

Stk. 3. Så længe bekendtgørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens

edb-informationssystem ikke har fundet sted, kan forhold, der skal anmeldes

og bekendtgøres, ikke gøres gældende imod tredjemand, medmindre det bevises,

at denne har haft kundskab herom. Den omstændighed, at et sådant forhold

endnu ikke er bekendtgjort, hindrer ikke tredjemand i at gøre forholdet

gældende.

§ 76. Skifteretten på selskabets hjemsted udøver de beføjelser,

der efter denne lov er henlagt til skifteretten. I de områder, der nævnes i

konkurslovens § 4, udøves beføjelserne af Sø- og Handelsrettens

skifteretsafdeling.

Klageadgang

§ 77. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om klageadgang,

herunder at klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 78. Afgørelser truffet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i

henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør af loven kan indbringes

for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger efter, at afgørelsen

er meddelt den pågældende.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelser som følge af

overskridelse af de frister, der er fastsat i § 11, stk. 1, § 42, 2. pkt., §

46, stk. 5, og § 47, stk. 2, om fastsættelse af frist efter § 73, stk. 2, og

§ 74, samt afgørelser efter § 52, stk. 3, § 60, stk. 1, § 61, § 62, § 63, §

68, jf. aktieselskabslovens § 152, og § 75, stk. 1, 3. pkt., kan dog ikke

indbringes for højere administrativ myndighed.

Stk. 3. Mener nogen, at en stedfunden registrering er den

pågældende til skade, hører spørgsmålet om registreringens udslettelse under

domstolenes afgørelse. Dette gælder dog ikke tilfælde, der omfattes af § 36.

Sag om registreringens udslettelse skal anlægges mod selskabet senest 6

måneder efter registreringens bekendtgørelse i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens edb-informationssystem. Retten sender Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen udskrift af dommen. Om sagens udfald skal der uden betaling

optages bemærkning i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register og ske

bekendtgørelse i styrelsens edb-informationssystem.

Kapitel 13

Straffebestemmelser m.m.

§ 79. Er strengere straf ikke forskyldt efter straffeloven,

straffes overtrædelse af lovens forskrifter om indsendelse af anmeldelser og

meddelelser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med bøde. På samme måde

straffes bestyrelsesmedlemmer, direktører, vurderingsmænd, revisorer og

granskningsmænd eller suppleanter for disse, dersom de ubeføjet røber, hvad

de under udøvelsen af deres hverv har fået kundskab om.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af § 22, stk. 6, jf.

aktieselskabslovens § 178, eller § 69, stk. 1, kan der fastsættes straf af

bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Undlader et anpartsselskabs bestyrelse, direktion eller

likvidator eller bestyreren af et udenlandsk anpartsselskabs filial i rette

tid at efterkomme de pligter, der ifølge loven eller bestemmelser fastsat i

henhold til loven påhviler dem i forhold til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,

kan styrelsen som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige

bøder.

§ 80. Overtrædelse af § 2, § 9, § 12, stk. 4, § 13, stk. 1, § 16,

§ 17, stk. 3, § 20, § 28, stk. 2, § 44, § 49, stk. 1 og 2, § 50, stk. 2, 2.

pkt., § 51, § 52, § 53, stk. 4, § 60, stk. 3, § 63, stk. 6, 1. pkt., § 64,

stk. 4, og § 68, stk. 2, straffes med bøde.

Stk. 2. Et selskabs opretholdelse af dispositioner, der er truffet

i strid med § 49, stk. 1 og 2, straffes med bøde.

Stk. 3. Hvor et anpartsselskab eller anden juridisk person

optræder som stifter eller revisor, kan der pålægges det pågældende selskab

som sådant bødeansvar for overtrædelse af lovens bestemmelser.

Kapitel 14

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.m.

§ 81. Loven træder i kraft den 1. april 1996, dog træder § 59

først i kraft den 1. januar 1997.

Stk. 2. Lov nr. 371 af 13. juni 1973 om anpartsselskaber med

senere ændringer ophæves den 1. april 1996.

Stk. 3. De selskaber, der senest den 6. december 1991 er anmeldt

eller registreret, og som ikke er under likvidation, konkurs og lign., skal

inden den 1. januar 1997 bringe deres anpartskapital op på det mindstebeløb,

der er fastsat i § 1, stk. 3. Berigtiges kapitalforholdene ikke inden for en

frist, der fastsættes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, foranlediger

styrelsen selskabet opløst om fornødent efter reglerne i § 60. Styrelsens

afgørelse kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

Stk. 4. Indtil 1. januar 1997 affattes § 4, stk. 2 ,

således:

»Stk. 2. En stifter må ikke have anmeldt betalingsstandsning

eller være under konkurs, og en fysisk person skal være myndig.«

Stk. 5. Indtil 1. januar 1997 affattes § 19, stk. 1, 4.

pkt. , således:

»De personer, der udgør selskabets ledelse, skal være myndige.«

§ 82. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved

kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som

landsdelenes særlige forhold tilsiger.

§ 83. I love udstedt før 1. januar 1974 anses

»aktieselskaber« tillige at omfatte anpartsselskaber efter denne

lov.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Allerede med Industriministeriets Fremtidssikringsudvalgs rapport fra 1988

var man opmærksom på, at anpartsselskabsloven var unødigt kompliceret og

regulerende henset til, at anpartsselskabsformen typisk finder anvendelse

blandt håndværksvirksomheder, mindre produktionsvirksomheder, mindre

rådgivningsvirksomheder o. lign.

En betydelig forenkling af anpartsselskabsloven blev fundet

hensigtsmæssig, således at loven - ud over nogle tvingende regler, der er

virkeligt nødvendige - blev en art service, dels gennem registreringen, dels

gennem materielle regler, som parterne kan bruge, hvis de ikke har aftalt

andet.

Industriministeriets Selskabsretspanel blev derfor i foråret 1990 anmodet

om at gennemgå bl.a. anpartsselskabsloven med udgangspunkt i disse

overvejelser for derpå at fremkomme med forslag til en væsentlig forenkling

af loven således, at den kun omfatter få nødvendige, præceptive regler samt

et begrænset, deklaratorisk regelsæt. Resultatet af panelets arbejde fremgår

af betænkning nr. 1251/1993 om Forenkling af anpartsselskabsloven.

Senest påpegedes i Rapport fra udvalget om lettelse af administrative

byrder for nye, små og mellemstore virksomheder fra juni 1995, at

anpartsselskabsloven bør forenkles.

For mindre virksomheder er et af de væsentlige motiver for at drive

virksomhed i selskabsform ønsket om at undgå personlig hæftelse. Til gengæld

herfor stiller lovgivningen krav til selskabets kapital- og regnskabsforhold,

ligesom der gælder offentlighed om visse af selskabets forhold.

Den nuværende anpartsselskabslov bygger i vidt omfang på

aktieselskabsloven og indeholder en række bestemmelser, der forekommer

unødvendige for mindre selskaber, hvor ejer og ledelse ofte udgøres af samme

person. Der er derfor grundlag for at foretage en gennemgribende revision af

loven med henblik på i højere grad at målrette den efter behovene i de mindre

selskaber. Bestemmelser, der ikke er nødvendige for at sikre aftaleparter,

kreditorer og offentlige myndigheder, bør så vidt muligt udgå.

Endvidere er det som led i arbejdet med forenkling af lovgivningen for små

og mellemstore virksomheder fundet hensigtsmæssigt at foretage en generel

revision og tilpasning af fristbestemmelserne i en række love rettet mod

erhvervslivet inden for de regelsæt, som administreres af Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen. Visse fristbestemmelser i disse gældende love har skabt

forståelsesmæssige problemer.

Hovedsigtet med fristændringerne er derfor at præcisere de enkelte frister

og samtidig at sikre, at fristformuleringer i de omhandlede love er

enslydende for dermed at gøre lovgivningens fristbestemmelser lettere

tilgængelige for erhvervslivet.

De ændringer, der vedrører fristbestemmelserne i anpartsselskabsloven, er

indarbejdet i dette lovforslag. Ændringerne i de øvrige fristbestemmelser i

den lovgivning, der administreres af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, er

indarbejdet i det samtidig fremsatte forslag til ændring af årsregnskabsloven

m.v.

Som ovenfor nævnt har Industriministeriets Selskabsretspanel i betænkning

nr. 1251/1993 behandlet spørgsmål om forenkling af anpartsselskabsloven og er

i forbindelse hermed fremkommet med forslag til forenklinger. Panelets

anbefalinger er i vidt omfang fulgt. Dog går lovforslaget på en række punkter

videre end panelets forslag, ligesom lovforslaget indeholder forslag, som

ikke er indeholdt i panelets betænkning.

Der er bl.a. tale om:

- Kapitalkravet foreslås nedsat til 125.000 kr. samtidig med en generel

skærpelse af de regler, som skal sikre kapitalens tilstedeværelse.

- Koncerndefinitionen, hvor panelet foreslog en henvisning til

aktieselskabsloven, men som i lovforslaget foreslås videreført.

- Forenklede vedtægter, hvor lovforslaget går videre end panelets

anbefalinger.

- Indløsningsbestemmelserne, hvor den gældende regulering foreslås

ophævet.

- Egne anparter, hvor panelet anbefalede en lempelse, foreslås, i

sammenhæng med nedsættelsen af kapitalkravet, en skærpelse af det gældende

forbud.

Af flere grunde er det besluttet at stille forslag om en helt ny

anpartsselskabslov. Dette valg giver en lettere tilgængelig lov og giver

visse frihedsgrader i forhold til et forslag om en ændringslov. Det er herved

muligt i videre omfang at redigere loven, således at lovens indhold kan

fremstå i en mere logisk rækkefølge, og således at der opnås friere adgang

til at forenkle sprogbrugen i loven. Der åbnes herved yderligere mulighed for

forenklinger.

2. Forslagets indhold

a. Generelt

Forenklingen udmønter sig nu i forslag til en ny anpartsselskabslov til

afløsning af den gældende. Hermed ønsker man at markere et brud med den

udvikling, der har været gennem årene, hvorefter anpartsselskabsloven og

aktieselskabsloven har udviklet sig parallelt. En udvikling som har været

medvirkende til, at reguleringsomfanget for anpartsselskaber nu væsentligt

overstiger det behov, som selskabsformen nødvendiggør.

På denne baggrund er der nu udarbejdet forslag til en ny

anpartsselskabslov med et væsentligt forenklet indhold. Retningsgivende for

de foretagne forenklinger har været, at det regelsæt, der bør opretholdes,

skal bidrage til at sikre, at der blandt selskabsdeltagerne, over for

samhandelspartnere, kreditorer og offentlige myndigheder ikke hersker tvivl

om ansvar og retstilling. På øvrige områder overlades det til ejerkredsen

selv at aftale sig til rette.

Lovforslaget er formuleret på en måde som gør, at dette lovforslag ikke

tvinger eksisterende anpartsselskaber til at ændre deres vedtægter.

Hovedpunkterne i forenklingen er:

- en betydelig større aftalefrihed på alle områder anpartshaverne imellem,

- en forenklet beslutningsprocedure i forbindelse med anpartsselskabets

ledelse,

- nedsættelse af kapitalkravet til 125.000 kr.,

- øget beskyttelse af, at anpartskapitalen ikke udhules,

- indførelse af en forenklet opløsningsmulighed,

- en tydeliggørelse af fristbestemmelserne i anpartselskabsloven, således

at der umiddelbart af lovens ordlyd opnås klarhed om, på hvilket tidspunkt

disse udløber eller kan afbrydes,

- forberedelse af mulighed for elektronisk anmeldelse,

- en ændring i opbygningen, således at rækkefølgen af de enkelte

bestemmelser bliver mere logisk,

- øget anvendelse af overskrifter på enkeltområder i lovforslaget, således

at det bliver lettere at orientere sig i loven,

- en vis modernisering af sprogbrugen i loven, og

- en henvisning til de tilsvarende regler i aktieselskabsloven på områder,

der ikke i det daglige har stor betydning, og hvor selskaberne typisk vil

betjene sig af professionel rådgivning.

Aftalefriheden for anpartshaverne vedrører især selskabets

ledelsesopbygning og anpartshavernes beslutningsprocedurer. Den foreslåede

forenkling kan sammenfattes således, at reguleringen af selskabets interne

forhold og formalitetsforskrifter er begrænset mest muligt, mens

bestemmelser, der tilsigter at betrygge selskabets kapitalforhold, er

opretholdt og på nogle punkter styrket. Endvidere er det fundet

hensigtsmæssigt at opretholde bestemmelserne om selskabets stiftelse og ophør

i anpartsselskabsloven, dog i en forenklet og moderniseret form.

b. Ledelsesforhold

Da anpartsselskabsformen typisk finder anvendelse blandt

håndværksvirksomheder, mindre produktionsvirksomheder, mindre

rådgivningsvirksomheder o.lign., og da ejerkredsen ofte er snæver og helt

eller delvist tager aktivt del i den daglige drift, er det fundet oplagt at

foreslå betydelige frihedsgrader for, hvordan ledelsen af selskabet

organiseres og for, hvordan beslutninger i selskabet træffes.

Med forslaget vil det være muligt, at selskabet ledes alene af en

direktion, alene af en bestyrelse eller af både en direktion og en

bestyrelse. Hvor der er ret til medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, skal

selskabet dog have en bestyrelse.

Med hensyn til anpartshavernes beslutningsret indebærer forslaget, at

disse enten konkret for den enkelte beslutning eller generelt i vedtægterne

kan træffe beslutning på anden måde end ved afholdelse af generalforsamling.

Eksisterende anpartsselskaber kan vælge at fastholde den ledelses- og

beslutningsstruktur, de har i dag, hvad enten disse følger direkte af den

gældende lov eller udelukkende af selskabets vedtægter. Selskaberne kan også

vælge at indrette deres vedtægter efter det foreslåede mere fleksible

ledelses- og beslutningssystem.

c. Kapitalforhold

Som en afbalanceret løsning på de tilkendegivelser, som er fremkommet

under høringsrunden, og de undersøgelser, som er foretaget inden for det

sidste halve år, foreslås kapitalkravet til anpartsselskaber fastsat til

125.000 kr. Samtidig med nedsættelsen af kapitalkravet gennemføres en generel

skærpelse af de regler, som skal sikre kapitalens tilstedeværelse.

Lovforslagets bestemmelse om egne anparter følger ikke panelets

anbefaling. Panelet fandt, at der kan foreligge forhold, som berettiger til

erhvervelse af op til 10 % egne anparter mod vederlag.

Det er vurderingen, at de hensyn, som panelet har lagt til grund for at

anbefale en mindre lempelse af de gældende bestemmelser om forbud mod

erhvervelse af egne anparter, kan tilgodeses på anden måde, uden at medføre

urimelige belastninger af selskabet.

Henset til den foreslåede nedsættelse af kapitalkravet i anpartsselskaber,

til den foreslåede friere aftalefrihed for anpartshaverne på en række

centrale områder, og til betydningen af at sikre kapitalens tilstedeværelse i

selskabet, foreslås det derfor nu at stramme det gældende forbud op. Et

anpartsselskab må efter forslaget som hovedregel således hverken erhverve

eller besidde anparter i selskabet selv eller i et moderselskab til dette.

I overstemmelse med flertallets indstilling i Industriministeriets

Selskabsretspanels betænkning nr. 1251 foreslås det for aktieselskaber

(aktieselskabslovens § 6 c) gældende krav om vurdering af visse erhvervelser

fra stiftere og anpartshavere indført også for anpartsselskaber. Bestemmelsen

er en kreditorbeskyttelsesregel, der har til formål at sikre offentlighed

omkring større transaktioner mellem selskabet og dets stiftere og

anpartshavere i en 2-årig periode efter selskabets registrering. Herved

foreslås en yderligere sikring mod udhuling af selskabskapitalen.

Bestemmelser om konvertible og udbyttegivende gældsbreve er i

overensstemmelse med selskabsretspanelets anbefalinger i betænkning nr. 1251

udgået, idet der ikke findes grundlag for en nærmere regulering af området.

Det bør overlades til anpartshaverne, i de situationer hvor dette måtte blive

aktuelt, selv at afgøre hvilke finansielle instrumenter, selskabet vil

anvende. Vejledning på området kan hentes i aktieselskabslovens regler.

Der er foreslået to ændringer i den gældende § 85 a (forslagets § 52) om

kapitaltab. På baggrund af den foreslåede nedsættelse af kapitalkravet

foreslås grænsen for kapitaltab ændret fra 50 pct. til 40 pct. For det andet

foreslås det præciseret, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan give selskabet

frist til at retablere anpartskapitalen ved selskabets egen indtjening, hvis

styrelsen vurderer, at der er realistisk grundlag herfor. Samtidig skærpes

fristernes længde.

d. Frister

I den gældende lov er tidsfristerne formuleret som

»inden«-frister. Ved »inden« forstås den sidste rettidige

dag i den angivne periode samt, at fristen regnes fra og med den dag,

hvor handlingen, der udløser fristens forløb, foretages. Det har vist sig, at

»inden«-fristformuleringen og fortolkningen af denne i mange

tilfælde har skabt store forståelsesmæssige problemer.

Det er fortsat nødvendigt at bevare klart fikserede frister, idet

eksempelvis virksomheders beslutninger og årsregnskaber, samt datoen for og

offentliggørelsen af disse kan have en stor betydning for tredjemand

(kapitaltegnere, kreditorer m.v.).

Det er derfor vigtigt at angive utvetydige frister, der ikke giver

forståelsesproblemer i de enkelte virksomheder. Ved lovforslaget er den

gældende »inden«-frist derfor erstattet af en

»senest«-frist, ligesom det er præciseret, at det er modtagelsen i

styrelsen, der er afgørende for, om fristen er overholdt. Tilsvarende ændring

foreslås gennemført i det samtidigt fremsatte forslag til ændring af

årsregnskabsloven m.v. vedrørende den øvrige selskabs- og næringsretlige

lovgivning, som administreres af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Lovforslagets fristbestemmelser er formuleret på en måde, så fristen

udløber på det tidspunkt, som umiddelbart virker mest logisk for læseren.

Vedtages en vedtægtsændring f.eks. en tirsdag, udløber en 4-ugers-frist også

på en tirsdag. Det samme gør sig gældende med månedsfristen. Foretages den

fristudløsende handling f.eks. den 15. i måneden, så udløber også fristen den

15. i den pågældende måned.

Samtidig udløber fristen efter lovforslaget ved døgnets udløb - og ikke

som idag ved kontortids ophør. Udløber fristen i en weekend eller på en

helligdag, er det efter lovforslaget tids nok at foretage det krævede på den

efterfølgende hverdag - og ikke som idag på den sidste hverdag

før weekenden eller helligdagen.

Træffer et selskab beslutning om ændring af vedtægterne tirsdag den 5.

marts 1996, skal anmeldelsen efter lovforslagets bestemmelser være modtaget i

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest tirsdag den 2. april 1996

(tirsdagen 4 uger efter) ved døgnets udløb og ikke som idag mandag den 1.

april inden kontortids ophør.

Træffer et selskab beslutning om ændring af vedtægterne søndag den 3.

marts 1996, skal anmeldelsen efter lovforslagets bestemmelser være modtaget i

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest mandag den 1. april 1996 - og ikke som

idag fredag den 29. marts 1996.

For at lette virksomhedernes administration af fristbestemmelserne vil

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter lovforslagets vedtagelse udsende en

vejledning med forklarende eksempler på fristberegningen.

e. Øvrige ændringer

De gældende erstatningsansvarsregler stammer fra den oprindelige

anpartsselskabslov og indeholder i realiteten kun en henvisning til dansk

rets almindelige erstatningsregler. Endvidere har en nedsættelse af

erstatningen efter den gældende lovs § 113 ikke længere samme reelle

betydning, idet en tilsvarende bestemmelse nu er optaget i

erstatningsansvarsloven.

Efter erstatningsbestemmelserne i den gældende anpartsselskabslov er en

anpartshaver pligtig at erstatte tab, som denne har tilføjet selskabet, andre

anpartshavere eller tredjemand. Efter bestemmelsen forudsætter

erstatningsansvar dog, at tabet er en følge af, at anpartshaveren forsætligt

eller groft uagtsomt har overtrådt anpartsselskabsloven eller selskabets

vedtægter.

Det har i årene siden anpartsselskabslovens indførelse vist sig, at denne

selskabsform typisk finder anvendelse, hvor ejerkredsen er snæver, og hvor

denne personkreds tager aktivt del i den daglige drift eller har tætte

relationer hertil. I disse situationer bedømmes erstatningsansvaret efter

reglerne om ledelsens ansvar, som ikke indeholder ovennævnte begrænsninger.

Man har derfor ikke fundet det nødvendigt at opretholde udtrykkelige

erstatningsbestemmelser i anpartsselskabsloven.

For så vidt angår spørgsmålet om anparters indløselighed, går lovforslaget

videre end selskabsretspanelets anbefalinger, idet det findes ufornødent at

fastsætte regler på området. Det overlades fuldt ud til anpartshaverne at

aftale sig til rette herom, evt. vedtægtsmæssigt.

Endvidere foreslås anpartshaverfortegnelsen gjort offentligt tilgængelig i

selskaber med en anpartskapital på 500.000 kr. eller mere. På denne baggrund

er det fundet unødvendigt at videreføre det gældende krav om en særlig

fortegnelse over større anpartsbesiddelser.

Som en nyskabelse i forbindelse med anpartsselskabers afvikling foreslås

en forenklet afviklingsmåde som supplement til de øvrige

afviklingsmuligheder. I selskaber, hvor driften ønskes indstillet, kan

anpartshaverne vælge selv at forestå afviklingen og indfri alle selskabets

kreditorer. Anpartshaverne afgiver herefter erklæring over for Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen om, at al gæld, forfalden som uforfalden, er betalt, og at

selskabet er opløst. Med denne erklæring skal medsendes en erklæring fra

Told- og Skattemyndighederne om, at der ikke foreligger skatte- og

afgiftskrav mod selskabet. Anpartshaverne hæfter på grundlag af erklæringen

til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen personligt, solidarisk og ubegrænset for

gæld, forfalden, uforfalden eller omtvistet, som bestod på tidspunktet for

erklæringens afgivelse. På grundlag af denne hæftelse findes det forsvarligt

at foreslå en forenklet afviklingsmåde.

Endelig foreslås som led i regeringens IT-politiske handlingsplan og som

konsekvens af ændringen af bl.a. anpartsselskabsloven ved lov nr. 105 af 15.

februar 1989 om elektronisk registrering, at offentliggørelser af styrelsens

registreringer alene sker i styrelsens edb-informationssystem, ligesom der

forslås en betydelig udvidelse af mulighederne for elektronisk registrering.

3. Høring

Lovforslaget har taget udgangspunkt i selskabsretspanelets konkrete

anbefalinger indeholdt i betænkning nr. 1251. I arbejdet i panelet deltog en

bred vifte af erhvervslivets organisationer. Det drejer sig om Advokatrådet,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension,

Assurandør-Societetet, Danmarks Rederiforening, Danske Andelsselskaber,

Detailhandelens Fællesråd, Finansrådet, Foreningen af Firmapensionskasser,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Det Danske Handelskammer,

Håndværksrådet, Industrirådet, Lønmodtagernes Dyrtidsfond og

Pensionskasserådet. Fra ministeriets side deltog Erhversministeriets

(Industriministeriets) departement, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og

Finanstilsynet.

Forenklingsovervejelserne er blevet yderligere tilskyndet af de

synspunkter og forslag, som er kommet til udtryk i rapporten om lettelse af

de administrative byrder for nye, små og mellemstore virksomheder. I dette

arbejde deltog repræsentanter fra foreningen af Registrerede Revisorer, Dansk

Iværksætter Forening, Dansk Håndværks Kvinder, Finansministeriet,

Skatteministeriet samt Erhvervsministeriet.

Lovforslaget har været sendt i høring hos Advokatrådet, AMP-samarbejdet,

Amtsrådsforeningen i Danmark, Andelskasseforeningen i Danmark,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension,

Arbejdsmarkedspensionsrådet, Arbejdsministeriet, Assurandør-Societetet,

Boligministeriet, Byggeriets Arbejdsgivere, Centralorganisationen af

Industriansatte i Danmark, Danmarks Skibskreditfond, Danmarks

Skibsmæglerforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Nationalbank, Dansk

Ejendomsmæglerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Handel og Service,

Dansk Industri, Dansk Ingeniørforening, Dansk Standard, Danske

Andelsselskaber, Danske Investeringsforeningers Fællesrepræsentation, De

Danske Landboforeninger, Den Danske Finansanalytikerforening, Den Danske

Børsmæglerforening, Det Økonomiske Råds Sekretariat, Det Danske

Handelskammer, Det Kooperative Fællesforbund, Entreprenørforeningen,

Erhvervenes Eksportfremmesekretariat, Finansministeriet, Finansrådet,

Forbrugerrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af

JAK-Andelskasser, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Lokale

Pengeinstitutter, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen for

Danmarks Brugsforeninger, Forskningsministeriet, Forsvarsministeriet,

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Færøernes Landsstyre,

Garantifonden for Danske Optioner og Futures, Grønlands Hjemmestyre,

Håndværksrådet, Indenrigsministeriet, Ingeniør-Sammenslutningen,

Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Kommunernes Landsforening,

Kulturministeriet, Københavns Fondsbørs, Landbrugs- og Fiskeriministeriet,

Landbrugsrådet, Landsorganisationen i Danmark, Liberale Erhvervs Råd,

Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Miljø- og Energiministeriet, Ministeriet for

Udviklingsbistand, Realkreditrådet, Revisorkommissionen, Rigsrevisionen,

Sammenslutningen af Danske Andelskasser, Skatteministeriet,

Skibsværftsforeningen, Socialministeriet, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk

Kriminalitet, Statsministeriet, Sundhedsministeriet, Trafikministeriet,

Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, Værdipapircentralen og

Økonomiministeriet.

4. Statsfinansielle og administrative konsekvenser

Forslaget forventes ikke at medføre statsfinansielle eller administrative

konsekvenser. Afhængig af udnyttelsen af den foreslåede forenklede

opløsningsadgang kan forslaget medføre en økonomisk og administrativ lettelse

i relation til skifteretterne.

5. Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget tilsigter at lette de administrative byrder i anpartsselskaber.

En række formkrav, som nu belaster selskaberne administrativt og økonomisk,

foreslås afskaffet eller overladt til parternes individuelle aftalefrihed.

Der er således tale om en lettelse i forhold til de krav, der stilles fra

offentlige myndigheder.

Forslaget vil gøre det muligt, at anpartsselskabernes interne struktur

fremover kan indrettes helt efter det enkelte selskabs behov. Samtidig vil

den foreslåede nedsættelse af kapitalkravet betyde en væsentlig lempelse for

såvel bestående som nye selskaber.

Samtidig medfører skærpelsen af kravene til kapitalens tilstedeværelse at

anpartsselskaber sikres en bedre kreditværdighed og dermed bedre samhandels-

og finansieringsbetingelser.

6. Forholdet til EU-retten

Gældende bestemmelser, der har EU-retlig oprindelse, videreføres i

lovforslaget. Herudover indeholder lovforslaget ikke EU-retlige aspekter.

7. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Kapitel 1

Indledende bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen svarer til den gældende § 1, dog er betegnelsen

indskudskapital i forslagets stk. 3 ændret til anpartskapital, hvilket

er overensstemmende med den oftest i praksis anvendte betegnelse. Ændringen

er alene af sproglig karakter, hvorfor den nuværende betegnelse

indskudskapital er tilføjet i parentes. Det er derfor ikke nødvendigt at

ændre vedtægternes betegnelse for anpartskapitalen. Betegnelsen

anpartskapital anvendes herefter over alt i forslaget.

Det gældende kapitalkrav på 200.000 kr. foreslås nedsat til 125.000 kr.

Dette vil tilgodese ca. 17.800 anpartsselskaber, som efter foretagne

undersøgelser ikke har egenkapital til at gennemføre en kapitalforhøjelse til

200.000 kr. Samtidig vil det reducerede kapitalkrav sikre, at mindre

virksomheder og iværksættere fortsat kan drive virksomhed i

anpartsselskabsform med den risikobegrænsning og klarhed i selskabs- og

regnskabsforhold dette indebærer.

I forslagets stk. 4 er formuleringen ændret i forhold til den

gældende § 1, stk. 4, for at tydeliggøre, hvilke selskaber, der er omfattet

af aktieselskabslovens § 1, stk. 4.

Til § 2

Regler om selskabets navn er af væsentlig betydning, især ved stiftelse af

et anpartsselskab. Dette tilsiger, at bestemmelserne om anpartsselskabers

navne får en så fremtrædende placering som muligt, og bestemmelsen er derfor

placeret i forslagets § 2.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 123, stk. 1 - 4 og stk.

6, dog således, at regler om filialers navne foreslås flyttet til forslagets

§ 68. I stk. 2 bestemmes, at et anpartsselskabs navn tydeligt skal

adskille sig fra navnet på andre virksomheder, der er registeret i Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen. Dette er en ændring i forhold til den gældende § 123,

stk. 2, som konsekvens af, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har registreret

virksomheder omfattet af Lov om erhvervsdrivende virksomheder siden denne

lovs ikrafttræden den 1. januar 1995. Ved registrering af anpartsselskabers

navne sker der således en prøvelse af navnet i henseende til identitet med

andre anpartsselskabers og aktieselskabers navne samt anmeldte navne på

virksomheder, omfattet af lov om erhvervsdrivende virksomheder.

Forslagets stk. 4, 3. pkt. , er nyt. Anmeldelse og registrering af

binavne er efter den gældende takstbekendtgørelse omfattet af årsgebyret,

hvilket har medført, at enkelte anpartsselskaber har anmeldt helt op til 394

binavne, f.eks. med henblik på videresalg. Formålet med bestemmelsen er at

begrænse dette misbrug. Selskaber, som har et legitimt grundlag for at

anvende binavne, er tilgodeset ved, at betaling pr. binavn først indtræder,

når selskabet allerede har anmeldt eller fået registreret 5 binavne. Ved

fusion og ved omdannelse, efter dette lovforslag eller aktieselskabslovens

kapitel 15, vil det nye eller fortsættende selskab kunne få de tidligere

selskabers navne og binavne registreret som binavne, uden at det udløser et

gebyr pr. binavn, selvom antallet overstiger 5 binavne.

Til § 3

Bestemmelsen svarer til den gældende § 2.

Kapitel 2

Anpartsselskabers stiftelse

Til § 4

Med det formål at sikre den fulde anpartskapitals tilstedeværelse ved

selskabets stiftelse er der ikke længere mulighed for, at

stiftelsesomkostningerne kan afholdes af selskabet. Bestemmelsen svarer i

øvrigt med redaktionelle og sproglige ændringer til den gældende § 3, dog er

den gældende § 3, stk. 2, ophævet.

Bopælskravet i den gældende § 3, stk. 2, 1. pkt., er for det typiske

anpartsselskab ikke en bestemmelse af væsentlig betydning. Endvidere er

statsborgere i et af EU's andre medlemslande og statsborgere omfattet af

EØS-aftalen generelt undtaget fra kravet i henhold til bekendtgørelse nr. 621

af 21. juli 1993 om fravigelse af bopælskrav m.v. i aktieselskabsloven og

anpartsselskabsloven. Bopælskravet er derfor ikke medtaget i forslaget.

Den gældende § 3, stk. 2, 2. pkt., indeholder en udtømmende opremsning af

juridiske personer, som sidestilles med fysiske personer. Med ophævelsen af

dette punktum kan enhver person, fysisk som juridisk, eller offentlig enhed,

der har den fornødne retsevne, være stifter.

Til § 5

Bestemmelsen indeholder væsentligt forenklede forskrifter om vedtægternes

lovpligtige mindsteindhold. I vedtægterne kan der således optages yderligere

bestemmelser, som anpartshaverne måtte beslutte, og i enkelte tilfælde skal

vedtægterne indeholde yderligere bestemmelser, hvis man ønsker at fravige

lovens deklaratoriske (frivillige) regler, eksempelvis forslagets §§ 14 og

15.

Bestemmelsens nr. 1-4 svarer til den gældende § 4, stk.1, nr. 1- 4.

Ved fastlæggelse af et selskabs nationalitet er det selskabets registrerede

hjemsted (hovedkontor), der er afgørende. Det forudsættes, at registreringen

har et reelt indhold, således at selskabet faktisk ledes herfra. Der er ikke

tale om nogen ændring i den hidtil gældende retstilstand.

Anpartshavernes stemmeret skal anføres. Derimod er der ikke længere pligt

til at anføre, om anpartskapitalen er opdelt i flere anparter og i

bekræftende fald anparternes størrelse.

Vedtægterne skal indeholde bestemmelser om selskabets ledelse. Dette krav

vil være opfyldt ved en bestemmelse om, at selskabet ikke har nogen

bestyrelse eller, at selskabet udelukkende ledes af en bestyrelse, jf. herved

bemærkningerne til § 19.

Bestemmelsens nr. 7 svarer til den gældende § 4, stk. 1, nr. 10.

Til § 6

Bestemmelsen svarer til den gældende § 5; dog er bestemmelsen om

angivelsen af fristerne for indbetaling udgået, da den må anses for

overflødig som følge af, at den fulde kapital med tillæg af eventuel overkurs

skal være indbetalt senest på anmeldelsestidspunktet, jf. forslagets § 11,

stk. 2.

Til § 7

Bestemmelsen medfører, at aktieselskabslovens vurderingsregler finder

anvendelse ved indskud af andre værdier end kontanter, eller hvor selskabet

skal overtage sådanne værdier mod andet vederlag end anparter. Der er ikke

tilsigtet nogen realitetsændring i forhold til indholdet af

aktieselskabslovens vurderingsregler, omend en mere tidssvarende sproglig

formulering er anvendt. Som konsekvens af, at der ikke i forbindelse med

stiftelse af et anpartsselskab afholdes konstituerende generalforsamling,

fastslås det udtrykkeligt i forslagets stk. 2 , at vurderingen skal

være foretaget umiddelbart forinden underskrivelsen af stiftelsesdokumentet.

Dette indebærer, at vurderingen skal være foretaget så kort tid som praktisk

muligt før underskrivelsen.

De detaljerede regler om udarbejdelsen af vurderingsberetning har

hovedsagelig betydning for den pågældende vurderingsmand, hvorfor det på

dette punkt er fundet hensigtsmæssigt at henvise til aktieselskabsloven.

Bestemmelsens stk. 1, 2.-4. pkt. , svarer til den gældende § 5 a,

stk. 2. Ændringerne er alene af sproglig karakter.

Til § 8

Bestemmelsen svarer til den gældende § 5 a, stk. 1, nr. 3 og 4, dog skal

der i stiftelsesdokumentet oplyses om de bestemmelser, som måtte være truffet

om aftaler af væsentlig økonomisk betydning for selskabet, og ikke kun om

aftaler, hvorved selskabet påføres en væsentlig økonomisk forpligtelse.

Det er tillige præciseret, at bestemmelsen indebærer, at der skal afgives

oplysning om de nærmere omstændigheder. Der er herved ikke tilsigtet nogen

realitetsændring, idet et tilsvarende krav følger af den gældende § 5 a, stk.

3.

Stk. 2 og 3 svarer til den gældende § 5 a, stk. 4 og 5.

Ændringerne er af sproglig karakter, og der er ikke tilsigtet nogen

realitetsændring.

Til § 9

Bestemmelsen er ny i forhold til anpartsselskaber, men svarer til den for

aktieselskaber gældende § 6 c, hvorfor forslagets stk. 2 henviser til

aktieselskabslovens bestemmelser, som finder tilsvarende anvendelse. I

henhold til aktieselskabslovens § 6 c skal vederlaget svare til mindst en

tiendedel af aktiekapitalen. Da et aktieselskab skal have en aktiekapital på

500.000 kr., jf. aktieselskabslovens § 1, stk. 3, vil alene erhvervelser,

hvor vederlaget udgør mindst 50.000 kr., blive omfattet af bestemmelsen i

aktieselskabsloven. Ligesom for aktieselskaber er udgangspunktet en 10

%»s grænse. Der indsættes endvidere en minimumsgrænse på 50.000 kr.,

hvilket har til formål at sidestille, hvilke erhvervelser, der bliver

omfattet af bestemmelsen såvel i anpartsselskaber som i aktieselskaber med

minimumskapital.

Vurderingsberetningen skal efter forslagets stk. 3 sendes til

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som offentliggør modtagelsen.

Til § 10

Bestemmelsen svarer til den gældende § 7.

Til § 11

Bestemmelsen svarer til den gældende § 6. Ændringerne er alene af sproglig

karakter, og der er ikke tilsigtet nogen realitetsændring. Pligten til at

foretage anmeldelse er pålagt det øverste ledelsesorgan. Den sproglige

ændring fra bestyrelse til det øverste ledelsesorgan er en følge af

forslagets § 19 om selskabets ledelse. Der henvises til bemærkningerne herom.

Til § 12

Bestemmelsen svarer til den gældende § 8 og er en af selskabsrettens helt

centrale regler, idet den fastslår, at selskabet først har retsevne, når det

er blevet registreret.

Kapitel 3

Indbetaling af anpartskapital

Til § 13

Bestemmelsen svarer til den gældende § 9, dog er der indsat et absolut

forbud mod at bringe fordringer på selskabet i modregning mod forpligtelsen

ifølge anpartstegning. Bestyrelsen kan således ikke længere give samtykke til

modregning. Adgangen til at give samtykke er ikke medtaget i forslaget, da

bestyrelsen, eller direktionen i selskaber uden en bestyrelse, ikke i forhold

til selskabet er et uvildigt organ. En mulighed for at give samtykke til

modregning vil derfor ikke udgøre nogen effektiv hindring mod misbrug, og vil

for selskabets kreditorer og andre interessenter ikke være særligt

betryggende.

Kapitel 4

Anparter og fortegnelsen over anpartshaverne

Til §§ 14 og 15

Bestemmelserne svarer til de gældende §§ 13 og 14. Bestemmelserne er

deklaratoriske. Anpartshaverne kan derfor i vedtægterne indsætte bestemmelser

med et andet indhold, medmindre de derved krænker andre bestemmelser eller

selskabsretlige grundsætninger, f.eks. forslagets § 35 eller retsplejelovens

§ 124 (advokatselskaber).

Til § 16

Bestemmelsen svarer til den gældende § 15.

Til dokumentation for indførelsen udstedes en bekræftelse. Ordet

»bekræftelse« er anvendt for at un-derstrege, at der fortsat ikke

kan udstedes dokumenter for anparterne bærende rettighederne i sig selv. Et

anpartsselskab kan således ikke udstede værdipapirer, der svarer til et

aktieselskabs aktiebreve.

Til § 17

Fortegnelsen er som udgangspunkt ikke offentlig tilgængelig, men skal dog

være tilgængelig for en nærmere afgrænset personkreds, jf. forslagets stk.

2 , hvilket er i overensstemmelse med den gældende § 15, stk. 3. Nyt er

dog, at fortegnelsen ved bestemmelse herom i vedtægterne kan gøres offentlig

tilgængelig, samt at fortegnelsen skal være offentlig tilgængelig, hvor

anpartskapitalen udgør mindst 500.000 kr. Denne offentlighed om

ejerforholdene for store anpartsselskaber skal ses i sammenhæng med de

forenklede formkrav og den større aftalefrihed, som foreslås for

anpartsselskaber. I praksis er der ofte sammenfald mellem

anpartshaverfortegnelsen og fortegnelsen over besiddelse af større anparter,

idet et anpartsselskab typisk har en begrænset ejerkreds.

Den foreslåede bestemmelse gør det unødvendigt at opretholde den gældende

§§ 17 a og 17 b om en særlig fortegnelse over større anpartshavere og

ændringer i disses anpartsbesiddelser.

Forslagets stk. 3 svarer til den gældende § 17 a, stk. 1, nr. 3.

Til § 18

Bestemmelsen svarer til den gældende § 16.

Kapitel 5

Selskabets ledelse

Til § 19

Det gældende krav i § 31, stk. 1 og 2, hvorefter der i anpartsselskaber

med en indskudskapital på mindst 300.000 kr. skal være både en bestyrelse og

en direktion, foreslås ændret således, at anpartshaverne får frihed til at

vælge den for dem mest hensigtsmæssige organisation af selskabets ledelse

uafhængig af anpartskapitalens (indskudskapitalens) størrelse. Dermed kan

anpartshaverne efter lovforslaget have en direktion, en bestyrelse eller både

en direktion og en bestyrelse som ledelse. Valgfriheden gælder dog ikke, når

et anpartsselskab skal have medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer efter

forslagets § 22, stk. 1 eller 2, idet selskabet i et sådant tilfælde skal

have en bestyrelse.

Der er ikke i forslaget fastsat regler om, hvem der vælger eller udpeger

bestyrelse og direktion, i modsætning til de gældende bestemmelser i § 31,

stk. 1, og § 32, stk. 1, 1. pkt. Der er således frihed for anpartshaverne til

i vedtægterne at træffe bestemmelse om, at også bestyrelsens flertal eller

direktion skal vælges af andre end anpartshaverne.

Forslaget indeholder ikke regler om forbud mod visse personsammenfald

bestyrelse og direktion imellem, ligesom forslaget ikke stiller bopælskrav

til ledelsen, jf. bemærkningerne til forslagets § 4.

Kompetencefordelingen mellem direktion og bestyrelse svarer til den

gældende fordeling efter § 36, stk. 1.

Til § 20

Bestemmelsen svarer til de gældende §§ 35, stk. 2, og 36, stk. 2. Har

selskabet kun et ledelsesorgan, udøver dette de samlede ledelsesopgaver, jf.

forslagets § 19, stk. 1.

Til § 21

Bestemmelsen svarer til den gældende § 38, stk. 3, dog med en afvigelse i

forhold til den gældende bestemmelse, jf. forslagets § 19 om det øverste

ledelsesorgan.

Til § 22

Bestemmelsen svarer til den gældende § 32. Stk. 1, 1. og 2. pkt., i den

gældende bestemmelse er udgået som en konsekvens af anpartshavernes frihed

ved valg af bestyrelse og direktion, jf. forslagets § 19. Fristen for udløbet

af valgperioden i stk. 5 , der i den gældende lov er knyttet til

afholdelse af generalforsamling, vil i stedet være knyttet til afholdelse af

det besluttende møde, hvor selskabets årsregnskab godkendes. Stk. 6

indeholder en henvisning til aktieselskabslovens §§ 177 og 178, som svarer

til den gældende anpartsselskabslovs §§ 136 og 137, der af samme grund

foreslås ophævet.

Til § 23

Bestemmelsen viderefører med sproglige ændringer den gældende § 33. Der er

endvidere foretaget visse tilpasninger som en konsekvens af forslagets § 19

om selskabets ledelse, således at valg af nyt bestyrelsesmedlem efter

forslaget vil afhænge af, hvad anpartshaverne har aftalt herom. Har de intet

aftalt, kan et valg ikke henskydes til den førstkommende generalforsamling.

Til §§ 24-26

Bestemmelserne svarer til de gældende §§ 41-43, dog med de redaktionelle

ændringer, der følger af den foreslåede § 75 om anmeldelse.

Begrebet »retshandel« er afløst af »aftaler og

tilsagn«. Ændringen er en sproglig forbedring og indebærer ingen

realitetsændring.

Til § 27

Bestemmelsen svarer til den gældende § 44, dog med en præcisering af, at

skriftlighed er en gyldighedsbetingelse for aftaler mellem en eneanpartshaver

og selskabet, medmindre der er tale om aftaler på sædvanlige vilkår som led i

et løbende mellemværende.

Kapitel 6

Anpartshavernes beslutningsret

Til § 28

Bestemmelsens stk. 1 medfører en tydeliggørelse af, at

anpartshaverne ved enighed kan træffe en beslutning uden afholdelse af

generalforsamling. Som noget nyt kan anpartshaverne fastsætte generelle

regler i vedtægterne, hvorefter anpartshavernes beslutningsret kan udøves på

anden måde end på generalforsamling herunder således, at anpartshaverne

f.eks. kan overlade det til bestyrelsen eller direktionen at træffe

beslutninger. Naturligvis kan anpartshaverne senere ændre vedtægterne. Dette

sker med vedtægtsændringsmajoritet, jf. forslagets § 33.

Det er endvidere præciseret, at vedtægterne kan indeholde regler om

fravigelser på de punkter, hvor de foreslåede bestemmelser om anpartshavernes

beslutningsret tillader dette. Derimod kan de foreslåede bestemmelser i §§

28, stk. 2, 29, 30, 31, stk. 1, 2. og 3. pkt., 31, stk. 2, og 3, 33, stk. 2

og 34-36 ikke fraviges.

Bestemmelsens stk. 2 svarer til den gældende § 56, stk. 2 og 3. Da

det forudsættes, at alle beslutninger indføres i selskabets

forhandlingsprotokol umiddelbart efter, at disse er truffet, er det ikke

fundet nødvendigt at opretholde den gældende frist.

Til § 29

Bestemmelsen svarer til den gældende § 50. Det er en forudsætning for

anpartshavernes godkendelse af årsregnskabet, at det er udarbejdet i

overensstemmelse med årsregnskabslovgivningen. Det er derfor fundet

unødvendigt at henvise til årsregnskabslovgivningens specifikke bestemmelser

om revisionspåtegning og årsberetning.

Til § 30

Bestemmelsen svarer til den gældende § 51, dog med den ændring, at en

anpartshaver, uanset størrelsen af anpartskapital, kan forlange

generalforsamling afholdt, og at generalforsamling skal afholdes senest 2

uger efter.

Til § 31

Bestemmelsen medfører en forenkling af proceduren ved indkaldelse til

generalforsamling, idet forslaget blot fastsætter et mindstevarsel i

forbindelse med indkaldelsen. Som noget nyt kan anpartshaverne i vedtægterne

både fastsætte et længere og et kortere varsel end de i forslaget angivne 8

dage. Efter den gældende lov skal generalforsamlingen indkaldes inden for et

tidsinterval på tidligst 4 uger og senest 8 dage før afholdelse af

generalforsamlingen.

Forslagets stk. 1, 2. og 3. pkt ., svarer til den nuværende § 54,

stk. 2, 2. og 3. pkt. Der er ikke i bestemmelsens stk. 2 fastsat en

frist for anpartshaverne til at fremsætte krav om at få et bestemt emne

optaget på dagsordenen. Hvis der skal træffes beslutning, skal forslag

fremsættes i så god tid, at emnet kan optages på den endelige dagsorden.

Til § 32

Der er alene tale om en redaktionel ændring i forhold til den gældende §

58.

Til § 33

Bestemmelsen tager udgangspunkt i den gældende § 59, bl.a. med den

ændring, at blot en anpartshaver kan vedtage et forslag om, at selskabet skal

have en bestyrelse, når selskabet efter forslagets § 22 skal have

medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer og dermed efter forslagets § 19, stk.

2, skal have en bestyrelse. Hertil kommer, at det foreslås at forenkle

majoritetskravet til vedtægtsændringer, således at de afgivne stemmer er

afgørende. Denne ændring antages ikke at få væsentlig betydning i praksis, da

anpartskapitalen typisk er fordelt på få anpartshavere med lige stemmeret.

Undlader anpartshaverne at træffe foranstaltninger med henblik på at udpege

en bestyrelse, kan selskabet begæres tvangsopløst i medfør af forslagets §

61.

Til § 34

Bestemmelsens stk. 1, nr. 5 , er ny, og skal ses i sammenhæng med

forslagets § 28, hvorefter anpartshaverne kan beslutte at lade

generalforsamlingen erstatte af andet beslutningsforum. Bestemmelsen svarer i

øvrigt til den gældende § 60, dog med den ændring, at det gældende stk. 2 er

udgået. Den gældende bestemmelse i § 60, stk. 2, blev indført som et værn mod

undladelse af at fastsætte et rimeligt udbytte (»udsultning«).

Denne bestemmelse er imidlertid uden praktisk betydning, idet en mulig

beslutning herom må antages at blive vedtaget ved simpel majoritet ved

godkendelse af årsregnskabet. Anpartshaverne er beskyttede mod

»udsultning« med forslagets § 35.

Til § 35

Bestemmelsen svarer til den gældende § 61 med en konsekvensændring, der

følger af forslagets § 28, stk. 1, om beslutninger i selskabet.

Til § 36

Bestemmelsen svarer til den gældende § 62 med en konsekvensændring, der

følger af lovforslagets § 28, stk. 1, om beslutninger i selskabet.

Kapitel 7

Kapitaltilførsel

Til § 37

Bestemmelsen svarer til den gældende § 18, dog er de interne

procedureregler vedrørende generalforsamling m.v. slettet. Det er endvidere i

overensstemmelse med forslagets § 28 præciseret, at anpartshaverne kan træffe

beslutning uden afholdelse af generalforsamling. Der henvises til

bemærkningerne til forslagets § 28.

Til § 38

Den gældende § 20 er forenklet ved nærværende bestemmelse således, at der

alene stilles krav om oplysning om de økonomiske forhold omkring

anpartstegningen. Det er således nu op til anpartshaverne at aftale nærmere,

hvis der skal gælde særlige rettigheder for de nye anparter og deres

omsættelighed.

Til § 39

Bestemmelsen har ligesom den gældende § 21 til formål at sikre

anpartskapitalens tilstedeværelse. Når der i forbindelse med en

anpartstegning indbetales andre værdier end kontanter foreslås, at disse

værdier underkastes en vurdering af en uafhængig vurderingsmand. Tilsvarende

gælder i stiftelsessituationen, hvorfor der også her er henvist til de

tekniske bestemmelser herom i aktieselskabslovens §§ 6, 6 a og 6 b.

Til § 40

Den gældende § 21 a, stk. 1, er videreført med en mindre teknisk ændring,

jf. ændringen af ledelsesstrukturen i forslagets § 19. Det gældende stk. 2 er

ikke medtaget, idet en erklæring fra revisor om de balancemæssige posteringer

ikke vurderes at have væsentlig informationsværdi, idet det blot kan

konstateres, at kontoen for gæld er reduceret og egenkapitalkontoen forøget.

De nøjagtige betingelser for konverteringen skal fremgå af beslutningen.

Til § 41

Dette er en videreførelse af den gældende § 22 i uændret form.

Til § 42

Den gældende § 23 er her foreslået videreført med mindre sproglige

ændringer. Fristen er ændret i overensstemmelse med de generelle principper

omkring frister i lovforslaget. Der henvises til lovforslagets almindelige

bemærkninger samt til bemærkningerne til § 70.

Til § 43

Der er her tale om en videreførsel af den gældende § 24, der dog er ændret

således, at henvisningen til den gældende § 20 er slettet, jf. bemærkningerne

til § 38. Henvisningen til den gældende § 80, stk. 1, om udbytte, er slettet,

idet denne bestemmelse ikke foreslås videreført.

Kapitel 8

Kapitalafgang m.v.

Til § 44

Bestemmelsen svarer til den gældende § 79.

Til § 45

Bestemmelsen i stk. 1 svarer til den gældende § 81. Dog er det i

overensstemmelse med forslagets § 28 præciseret, at anpartshaverne kan træffe

beslutning uden afholdelse af generalforsamling. Der henvises til

bemærkningerne til lovforslagets § 28.

Stk. 2 , som svarer til den gældende § 80, stk. 1, er medtaget for

at tydeliggøre, hvornår der er grundlag for at betale udbytte. Ud fra et

forenklingssynspunkt er det fundet overflødigt at medtage den gældende § 80,

stk. 2. Udbyttebetalinger af uforsvarligt omfang kan medføre krav om

tilbagebetaling og omfattes af de almindelige erstatningsregler. Det

bemærkes, at anpartshavernes erstatningsansvar med lovforslaget udvides til

også at omfatte simpel uagtsomhed.

Til § 46

Bestemmelsen er en sammenskrivning af de gældende §§ 26 og 26 a, dog er

interne procedureregler m.v. udgået. Det er i overensstemmelse med forslagets

§ 28 præciseret, at beslutning om nedsættelse af kapitalen under nærmere

omstændigheder kan træffes uden afholdelse af generalforsamling. Der henvises

til bemærkningerne til forslagets § 28.

Fristen for anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er ændret som en

konsekvens af den generelle præcisering af fristbestemmelserne i loven. Der

henvises til bemærkningerne til forslagets § 70.

Til § 47

Bestemmelsen svarer til den gældende § 28.

Fristen for anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er ændret som en

konsekvens af den generelle præcisering af fristbestemmelserne i loven. Der

henvises til bemærkningerne til forslagets § 70.

Til § 48

Bestemmelsen svarer til den gældende § 82, dog således at bestemmelsen er

tydeliggjort, og at der i stk. 2 henvises til dansk rets almindelige

erstatningsregler som en konsekvens af den foreslåede ophævelse af de særlige

erstatningsregler i §§ 110-113. Der henvises til de almindelige bemærkninger,

pkt. e.

Til § 49

Bestemmelsen svarer til den gældende § 84.

Til § 50

Bestemmelsen svarer til den gældende § 84 a.

Til § 51

Det er efter den gældende § 30 lovligt at erhverve egne anparter i

begrænset omfang, bl. a. når dette ikke sker mod vederlag, eller når

erhvervelsen sker gennem fusion.

Under hensyntagen til at anpartsselskaber karakteriseres ved, at

ejerkredsen er lille og kapitalgrundlaget typisk er forholdsvis småt, er det

fundet vigtigt at sikre kapitalens tilstedeværelse. Anpartsselskaber har ikke

samme behov som aktieselskaber for midlertidigt at besidde egne aktier.

Erhvervelse af egne anparter betyder reelt, at det ansvarlige kapitalgrundlag

udhules. Da minimumskapitalen samtidig foreslås nedsat til 125.000 kr.,

foreslås det at begrænse muligheden for, at et anpartsselskab kan erhverve og

besidde egne anparter.

Forbudet mod at erhverve egne anparter gælder også i fusionstilfælde.

Fusionerer et anpartsselskab (som det fortsættende selskab) med et

aktieselskab, som ejer anparter i anpartsselskabet, skal disse anparter

afhændes eller annulleres og kapitalen nedsættes tilsvarende efter de

almindelige regler herom.

Samtidig er de detaljerede regler om retsvirkningen ved erhvervelse i

strid med loven slettet. Et anpartsselskabs erhvervelse af en post egne

anparter vil fortsat være ugyldig. Det er dog fundet ufornødent udtrykkeligt

at lovgive herom.

Der foreslås dog den undtagelse i stk. 2 , at selskabet kan

erhverve egne anparter, hvor det sker til opfyldelse af en lovbestemt

indløsningspligt, der påhviler selskabet.

En sådan lovbestemt indløsningspligt kan eksempelvis påhvile et selskab,

som har fået meddelt tilladelse til sambeskatning med et moderselskab på

trods af, at selskabet har udstedt anparter til medarbejderne, jf.

selskabsskattelovens § 31, stk. 2. Et fuldstændigt forbud mod at erhverve

egne anparter vil vanskeliggøre muligheden for at opnå tilladelse til

sambeskatning for et selskab med en medarbejderanpartsordning.

Anparter, erhvervet som følge af en indløsningspligt, skal afhændes, så

snart det kan ske uden tab for selskabet, dog senest 3 år efter erhvervelsen.

I modsat fald skal det øverste ledelsesorgan foranledige anparterne

annulleret i forbindelse med en tilsvarende nedsættelse af anpartskapitalen.

Til § 52

Der er tale om videreførelse af den gældende § 85 a med visse ændringer. I

stk. 1 er grænsen for kapitaltab ændret fra 50 pct. til 40 pct. Dette

skal ses på baggrund af den foreslåede nedsættelse af kapitalkravet til

125.000 kr. Ændringen betyder, at hvis kapitalgrundlaget i et anpartsselskab

kommer under 75.000 kr., skal selskabet træffe foranstaltning til retablering

af kapitalgrundlaget enten ved indtjening over selskabets drift eller ved

kapitaltilførsel. Endvidere foreslås der redaktionelle ændringer som følge af

forslagets § 1 om anpartskapitalens størrelse, § 19 om selskabets ledelse og

§ 28 om beslutninger i selskabet.

Når selskabet har vedtaget en retableringsplan, som dog ikke umiddelbart

har ført til fuld dækning af kapitalen, kan selskabet i en begrundet

henvendelse til Erhvervs- Selskabsstyrelsen søge om frist med henblik på

retablering af kapitalen over driften.

Med stk. 2 foreslås en tydeliggørelse af Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens praksis, hvorefter styrelsen kan tillade, at

kapitaltabsramte selskaber inden for en kortere tidsramme retablerer

anpartskapitalen ved selskabets egen drift. Tilladelsen forudsætter, at der

er realistiske forventninger til, at dette vil kunne ske.

Hensigten med den beføjelse, der er tillagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

til at fastsætte en frist for berigtigelse af kapitalforholdene, er at

hindre, at levedygtige virksomheder med forbigående vanskeligheder bliver

opløst.

Det er Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som foretager en vurdering af

enkeltsagerne og træffer afgørelse om fristgivning, herunder dennes længde.

Fristen vil blive vurderet ud fra de konkrete forhold og har efter styrelsens

hidtidige praksis været op til ca. 3 år for bestående selskaber og op til ca.

5 år for nye selskaber. På baggrund af den foreslåede nedsættelse af

kapitalkravet til anpartsselskaber er det vigtigt at sikre, at kapitalen til

gengæld er til stede i selskabet. Det forudsættes derfor, at Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen skærper sin hidtidige praksis, således at der fremover

alene kan gives en frist for retablering af kapitalen på højst 2 år for

bestående selskaber og højst 4 år for nye selskaber.

Styrelsens bemyndigelse til fastsættelse af frister for retablering af

kapital skal administreres fleksibelt. Dette medfører, at styrelsen i

forbindelse med administration af kapitaltabssager skal indkræve de

dokumenter, planer m.v., der kan danne grundlag for fristgivning. Frister

skal gives til selskaber, som kan fremvise rimelige konsolideringsplaner.

Dokumenterne vil typisk bestå i revisorunderskrevne og ledelsesgodkendte

budgetter, der skal indeholde budgetforudsætninger eller hovedtal med

forudsætninger. Budgetterne skal ledsages af en beskrivelse af de forhold,

der har medført, at selskabet har kapitaltab, samt hvorledes man vil imødegå

disse forhold fremover.

I vurderingen vil endvidere normalt indgå, om revisionspåtegningen på

selskabets sidst offentliggjorte årsregnskab er uden forbehold for væsentlige

overtrædelser af bogføringslovgivningen.

Når der blandt anpartshaverne er kreditorer i selskabet, lægges der vægt

på, om disse anpartshavere viser selskabets planer den tillid, at de afgiver

tilbagetrædelseserklæringer i forhold til selskabets øvrige kreditorer,

indtil der er fuld dækning for indskudskapitalen.

Strækker retableringen sig over flere år, har styrelsen som led i sin

opfølgning ofte givet en foreløbig frist til udløbet af det løbende

regnskabsår med tillæg af to måneder til indsendelse af regnskabet. Samtidig

får selskabet at vide, at retableringsfristen kan forventes forlænget,

såfremt budgetternes forventninger realiseres.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil give meddelelse til Told- og

Skattestyrelsen om anpartsselskaber, hvor der er konstateret en

kapitaltabssituation omfattet af den foreslåede § 52.

Kapitel 9

Anpartsselskabers opløsning

Til § 53

Bestemmelsen svarer til den gældende § 85. Afvigelser i forhold til den

gældende bestemmelse indeholder for det første en tilpasning som konsekvens

af forslagets § 28 om anpartshavernes beslutningsret, hvorefter

generalforsamlingen kan erstattes af anden vedtægtsfastsat beslutningsmåde.

Endvidere introduceres i stk. 1 den forenklede opløsningsadgang, som

foreslås indført i § 59. Der henvises til bemærkningerne til denne

bestemmelse.

Til § 54

Bestemmelsen svarer til de gældende §§ 89 og 90, stk. 1. Der er tale om en

forenkling som konsekvens af forslagets § 28 om beslutninger i selskabet. Den

ændrede bestemmelse tillægger dog anpartshavere, der ejer en fjerdedel af

anpartskapitalen, en umiddelbar ret til at vælge en yderligere likvidator.

Det fremgår af bestemmelsen, at likvidatorerne udgør ledelsen, hvorfor lovens

almindelige bestemmelser om ledelsen finder anvendelse på likvidatorer.

Til § 55

Bestemmelsen svarer til den gældende § 91.

Til § 56

Der er alene tale om redaktionelle ændringer i forhold til den gældende §

92.

Til § 57

Bestemmelsen svarer til den gældende § 93, dog er der tale om en

præcisering af bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., således at det fremgår klart,

at udlodning til anpartshaverne kan foretages, når proklamafristen er

udløbet, og de kreditorer, som man på dette tidspunkt har kendskab til, er

betalt. Det skal i den forbindelse understreges, at proklamaet ikke er

præklusivt, jf. forslagets § 56, stk. 1. Det vil sige, at yderligere

kreditorer ikke er afskåret fra at melde sig, så længe udlodning ikke er

afsluttet.

Til § 58

Bestemmelsen svarer til den gældende § 94.

Til § 59

Med den foreslåede bestemmelse er der tale om en nyskabelse i forbindelse

med anpartsselskabers afvikling, men samtidig en lovfæstelse af en

afviklingsmåde, som i praksis forekommer. Anpartshaverne eller, som det ofte

forekommer, anpartshaveren beslutter af en eller anden grund at indstille

driften. Der foretages herefter en realisation af selskabets aktiver og

selskabets gæld indfries med provenuet. I en sådan situation forekommer det

unødig bureaukratisk at stille krav om, at selskabets opløsning sker ved en

egentlig likvidation. Kravet om opløsning ved likvidation har utvivlsomt

været medvirkende til, at en række selskaber har været opretholdt uden, at

der forekommer egentlig erhvervsdrift i disse og ofte med den udgang, at

disse selskaber tvangsopløses på grund af manglende ledelse, revisor eller

regnskabsindsendelse. Dette medfører besvær for anpartshaveren, en unødvendig

belastning af skifteretterne og ikke ubetydelige omkostninger for staten i

forbindelse med tvangsopløsningen, jf. forslagets § 60, stk. 4, 3. pkt. Der

er typisk ingen midler tilbage i selskaberne, men kreditorerne er betalt.

Hvis der er overskydende midler, fordeles disse til anpartshaverne.

Der knyttes den afgørende betingelse til at anvende dette

opløsningstilbud, at samtlige anpartshavere erklærer over for Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen, at al gæld er betalt. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal

oplyse anpartshaverne om, at afgivelse af urigtige oplysninger kan straffes

med bøde, hæfte eller fængsel indtil 1 år, jf. straffelovens § 296, stk. 1,

nr. 2.

Anpartshavernes erklæring skal desuden vedlægges en erklæring fra Told- og

Skattemyndighederne om, at der ikke foreligger skatte- og afgiftskrav mod

selskabet. Det forudsættes i den forbindelse, at selskabet vælger en

skæringsdato for opløsning således, at der kan ske en ansættelse af

selskabets indkomst for det afsluttende indkomstår, dvs. frem til den valgte

skæringsdato, og at skatter og afgifter er betalt. Told- og

Skattemyndighedernes afgivelse af en sådan erklæring vil ske med tilsvarende

forbehold for senere revision, som gælder ved likvidation af selskabet.

Den nærmere udformning af en sådan ordning samt nærmere overvejelser om

behovet for eventuelle ændringer af selskabsskatteloven m.v. er årsagen til,

at den foreslåede bestemmelse først foreslås sat i kraft pr. 1. januar 1997.

Endelig hæfter anpartshaverne personligt, solidarisk og ubegrænset for kendt

gæld eller eventuelle gældskrav på tidspunktet for erklæringens afgivelse.

Den personlige hæftelse gælder således også for f.eks. skatte- og

afgiftskrav, der konstateres efter erklæringens afgivelse, bl.a. som følge af

ændring i skatteansættelsen. Efter straffelovens § 296, stk. 1, nr. 2, kan

afgivelse af en urigtig erklæring over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 1 år.

Man vil fortsat på baggrund af erfaringer ved opløsning af

anpartsselskaber overveje, om der er behov for yderligere effektivisering af

regelsættet.

Til § 60

Bestemmelsen svarer i store træk til den gældende § 86. Som følge af, at

den gældende § 88 ikke foreslås opretholdt, er henvisningen til denne

bestemmelse udgået. Med forslagets stk. 2 foretages en tilpasning af

ordlyden, således at denne afspejler den teknologiske udvikling.

Til § 61

Bestemmelsen svarer til den gældende § 87.

Til § 62

Bortset fra en konsekvensændring som følge af forslagets § 1, stk. 3, om

anpartskapitalens størrelse er der alene tale om redaktionelle ændringer af

den gældende § 95.

Til § 63

Bestemmelsen svarer til den gældende § 87 a, dog er adgangen til - efter

forhandling med justitsministeren - at fastsætte regler for politiets bistand

uddelegeret fra erhvervsministeren til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil give meddelelse til Told- og

Skattestyrelsen, når der er udpeget en selskabs- eller regnskabskyndig til at

foretage en nærmere undersøgelse af et selskabs forhold.

Til § 64

Bestemmelsen svarer til de gældende §§ 96 og 97. Den gældende bestemmelse

i § 96, stk. 2, er ikke videreført. Det er fundet unødvendigt at opretholde

kravet om, at anpartshaverne skal indkaldes for at træffe beslutning om

indgivelse af konkursbegæring. Er der ikke midler til fuld dækning af

kreditorernes krav ved afvikling gennem likvidation, er det sjældent

forekommende, at anpartshaverne tilbyder at skyde yderligere midler ind i

boet for at sikre afvikling ved likvidation. Måtte situationen forekomme, kan

anpartshaverne over for skifteretten fremkomme med dette tilbud. Selskabet

vil i givet fald i medfør af konkurslovens § 144 kunne udleveres til videre

drift eller likvidation.

I øvrigt er der tale om redaktionelle ændringer i forbindelse med

sammenskrivningen af de to bestemmelser.

Kapitel 10

Fusion og omdannelse til aktieselskab

Til § 65

Reguleringen af anpartsselskabers fusion foreslås ændret til en henvisning

til aktieselskabslovens bestemmelser herom. Der foreslås derfor en

konsekvensændring i aktieselskabsloven i det samtidig fremsatte forslag til

ændring af årsregnskabsloven m.v. Beslutning om fusion skal dog for

anpartsselskabers vedkommende efter den foreslåede bestemmelse træffes i

overensstemmelse med lovforslagets § 33. Det vil sige, at beslutningen om

fusion efter forslaget træffes af generalforsamlingen, medmindre

anpartshaverne har været enige om anden fremgangsmåde.

Ved fusion forstås opløsning af et anpartsselskab, således at samtlige

selskabets rettigheder og forpligtelser overtages af et fortsættende selskab.

Fusion kan ske mellem flere anpartsselskaber eller mellem et eller flere

anpartsselskaber og et eller flere aktieselskaber. Ved fusionen kan det

fortsættende selskab være enten et af de allerede eksisterende selskaber

eller et ved fusionen nystiftet selskab.

Lovforslaget indebærer i store træk ingen ændringer i forhold til de

gældende regler om anpartsselskabers fusion. Dog skal udtalelsen om

fusionsplanen fremover udarbejdes af en eller flere uvildige, sagkyndige

vurderingsmænd, jf. aktieselskabslovens § 134 c, stk. 1. Disse vurderingsmænd

udpeges efter reglen i aktieselskabslovens § 6 b, stk. 1. Efter den gældende

bestemmelse kan udtalelsen alene udarbejdes af selskabets revisor. Dette vil

i praksis formentlig fortsat være tilfældet.

Til § 66

Bestemmelsen svarer til den gældende § 109, dog således at det er

præciseret, at aktieselskabslovens § 6 c finder anvendelse på selskabers

erhvervelser fra en stifter eller en kendt aktionær fra

omdannelsesbeslutningens vedtagelse.

Det er i overensstemmelse med forslagets § 28 præciseret, at

anpartshaverne kan beslutte en omdannelse til aktieselskab uden afholdelse af

generalforsamling. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 28.

Til § 67

Bestemmelsen svarer til den gældende § 109 a. Dog er stk. 1 ændret

således, at omdannelsens retsvirkninger indtræder ved offentliggørelsen i

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen edb-informationssystem, og ikke som tidligere

efter bekendtgørelse i Statstidende. Der henvises til bemærkningerne til

forslagets § 75.

Endvidere er stk. 2 ændret i overensstemmelse med ændringen af

aktieselskabsloven ved lov nr. 1060 af 23. december 1992, hvorefter et

aktieselskab ikke nødvendigvis skal udstede aktiebreve.

Kapitel 11

Filialer af udenlandske anpartsselskaber

Til § 68

Regler om filialer findes idag i den gældende lovs kapitel 17. Der sker

ikke med dette forslag nogen ændring i den gældende retstilstand for filialer

af udenlandske selskaber. Den foreslåede bestemmelse konstaterer, at det er

muligt for udenlandske anpartsselskaber eller selskaber med en tilsvarende

retsform at etablere sig i filialform i Danmark. Da regler om filialer ikke i

det daglige er relevante for hovedparten af anpartsselskaberne, henvises der

for så vidt angår de mere tekniske betingelser for etablering af filialer til

reglerne i aktieselskabslovens kapitel 17. Disse svarer i det hele til de

gældende regler for anpartsselskaber. Det er dog pointeret, at anmeldelse af

filialer af udenlandske anpartsselskaber til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

skal ske efter anpartsselskabslovens kapitel 12.

Det er endvidere fundet hensigtsmæssigt, at foreslå de gældende § 123,

stk. 5 og stk. 6, om filialers navne og pligt til at anføre visse oplysninger

på forretningspapirer til filialbestemmelsens stk. 2.

Kapitel 12

Anmeldelse og registrering m.m.

Til § 69

Bestemmelsen svarer til den gældende § 124.

Som led i gennemførelsen af regeringens IT-politiske handlingsplan 1995

foreslås det, at der åbnes mulighed for, at registreringspligtige

virksomheder samt advokater og revisorer m.v., som er bemyndiget hertil af

virksomhederne, kan kommunikere elektronisk med Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen.

Herved understøttes virksomhedernes egen brug af informationsteknologi, og

der vil være en øget rationaliseringsgevinst i forbindelse med Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens overgang til elektronisk sagsbehandling og arkivering.

I første omgang er det tanken, at styrelsen vil udlevere et elektronisk

anmeldelsesprogram til interesserede anmeldere på diskette. Når anmelderen

har indtastet de for anmeldelsen relevante oplysninger i programmet, kan

anmeldelsen sendes til styrelsen via Elektronisk Post eller kopieres over på

en diskette, som indsendes til styrelsen med almindelig post.

Dokumenter, som ifølge lovgivningen skal ledsage anmeldelsen såsom

generalforsamlingsudskrift m.v., kan vedhæftes elektronisk eller indsendes i

papirform med posten.

I fem år fra registreringstidspunktet skal anmelderen på Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens forlangende kunne fremlægge bevis for anmeldelsens

lovlighed, herunder bevis for at have fornøden fuldmagt til at foretage

anmeldelsen samt for gyldigheden af dokumenter, som er indsendt elektronisk

sammen med anmeldelsen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fører stikprøvekontrol

hermed.

På længere sigt er det tanken, at anmeldelser skal kunne indsendes til

styrelsen som EDI-meddelelser (Electronic Document Interchange, elektronisk

dokumentudveksling), når der foreligger en international standard for

indsendelse af anmeldelser m.v. fra virksomhederne til det offentlige.

Stk. 4 er nyt. I dag findes hjemmel til fastsættelse af regler om

årsgebyr alene i årsregnskabslovens § 64, stk. 1. Det findes naturligt, at

hjemlen vedrørende administration af de selskabsretlige regler også tydeligt

fremgår af denne lov.

Til § 70

Det foreslås at affatte lovens fristbestemmelser ensartet, samtidig med at

fristerne præciseres. Det er ønsket herved at undgå enhver fortolkningstvivl.

Lovens frister foreslås angivet, således at den pågældende handling skal være

foretaget senest på dagen for fristens udløb, så fristbestemmelserne herved

følger den mest logiske forståelse ved læsning af bestemmelserne.

F.eks. skal anmeldelse om stiftelse af et selskab, jf. lovforslagets § 11,

være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 8 uger efter, at

stiftelsesdokumentet er underskrevet. Er stiftelsesdokumentet underskrevet

onsdag den 10. januar 1996, skal anmeldelsen være modtaget i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen onsdag den 6. marts 1996.

For så vidt angår frister for indsendelse/indlevering af materiale til

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, f.eks. anmeldelse, foreslås fristerne

angivet, således at det præciseres, at materialet skal være »modtaget i

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen« senest ved fristens udløb. Herved undgås

de eksisterende problemer omkring, hvad der skal være foretaget ved fristens

udløb.

Ved »senest« forstås, at den sidste rettidige dag er den sidste

dag i den angivne periode. Fristen beregnes fra dagen efter den dag, der

udløser fristen.

Angives fristen i uger, udløber fristen på ugedagen for den dag, der

udløste fristen. For eksempel vil udløbsdagen for fristen, hvis denne er

angivet som »senest 4 uger efter«, være den sidste dag i den 4. uge

efter dagen for handlingen/beslutningen, der udløser fristen. Træffes

beslutningen således på en tirsdag, vil fristen udløbe om tirsdagen 4 uger

senere.

Angives fristen i måneder, udløber fristen på månedsdatoen for den dag,

der udløser fristen. Hvis eksempelvis fristen er 3 måneder, og den

fristudløsende handling foretages den 15. januar, udløber fristen den 15.

april.

Er den fristudløsende handling foretaget den sidste dag i en måned,

udløber fristen altid den sidste dag i den pågældende måned uanset om der er

28, 29, 30 eller 31 dage i den pågældende måned. Hvis fristen

beregningsmæssigt udløber på en månedsdato, der ikke findes, eksempelvis den

30. februar, udløber fristen altid den sidste dag i den pågældende måned - i

dette tilfælde den 28. eller i skudår den 29. februar.

Materiale, der skal modtages i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan sendes

til eller afleveres i styrelsen, men skal dog senest kl. 24.00 på fristdagen

(fristdagens udløb) ligge i styrelsens postkasse.

Udløber fristen på en helligdag, i en weekend eller på grundlovsdag,

juleaftensdag eller nytårsaftensdag vil det fremover være tilstrækkeligt, at

materialet er modtaget i styrelsen den efterfølgende hverdag. Også her

udstrækkes fristen således i forhold til den gældende lovgivning. Selv om

fristen beregningsmæssigt er udløbet, betragtes materialet som modtaget

rettidigt den førstkommende hverdag.

Eksempelvis kan fristen i forslagets § 9, stk. 3, om vurderingsberetning

ved senere erhvervelse fra en stifter eller anpartshaver beregnes således:

På et møde mellem anpartshaverne, der afholdes mandag den 4. marts 1996,

godkendes erhvervelsen af et formuegode fra en af anpartshaverne.

Vurderingsberetningen vedrørende dette formuegode skal være modtaget i

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter anpartshavernes

godkendelse. Det vil sige, at den sidste rettidige dag for modtagelsen i

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er mandag den 1. april 1996.

Godkendes erhvervelsen af formuegodet først torsdag den 7. marts 1996,

udløber fristen torsdag den 4. april 1996. Da dette imidlertid er

skærtorsdag, vil anmeldelsen af selskabet blive betragtet som rettidigt

modtaget, når blot anmeldelsen er modtages i styrelsen på den førstkommende

hverdag, det vil sige tirsdag den 9. april 1996 ved døgnets udgang.

Den ændrede fristformulering er kommet til udtryk i følgende af

lovforslagets bestemmelser:

§ 9, stk. 3, § 11, stk. 1, § 12, stk. 3, § 16, stk. 2, § 17, stk. 3, § 29,

stk. 1, § 30, § 36, stk. 2 og 3, § 42, § 43, stk. 3, § 46, stk. 5, § 47, stk.

2, § 52, stk. 1, § 53, stk. 3, § 56, stk. 2, § 57, stk. 2, § 58, § 61, § 62,

stk. 2 og 3, § 66, stk. 2, § 67, stk. 3, § 71, § 73, stk. 2, § 74, § 75, stk.

2, § 78, stk. 1 og 3.

Til § 71

Bestemmelsen svarer til den gældende § 126.

Til § 72

Bestemmelsen svarer til den gældende § 126 a.

Til § 73

Bestemmelsen svarer til den gældende § 127 med de ændringer, der følger af

§ 28 om beslutning i selskabet og § 70 om fristfastsættelse.

Til § 74

Bestemmelsen svarer til den gældende § 127 a. Dog er bestemmelsen ændret

som følge af, at der åbnes mulighed for at anvende elektronisk anmeldelse.

Der er endvidere foretaget ændring i forbindelse med de generelle

fristændringer. Der henvises i øvrigt til bemærkninger til §§ 69 og 70.

Til § 75

Bestemmelsen svarer til den gældende § 128. Bestemmelsens formulering er

dog blevet tilpasset det forhold, at bekendtgørelse ikke længere vil ske i

Statstidende, men i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.

Som konsekvens er den gældende § 128, stk. 4, udgået, idet denne bestemmelse

regulerede det forhold, at der er uoverensstemmelse mellem den bekendtgjorte

tekst i Statstidende og Erhvervs- og Selskabsstyrelsens

edb-informationssystem.

Til § 76

Bestemmelsen svarer til den gældende § 129, stk. 2.

Til § 77

Bestemmelsen svarer til den gældende § 129 a. Bestemmelsen indeholder ikke

længere en mulighed for delegation fra Erhvervsministeren til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen, idet loven generelt tillægger Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen den umiddelbare kompetence til at træffe afgørelse.

Til § 78

Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer til den gældende § 129 b.

De redaktionelle ændringer i bestemmelsens stk. 1 og 3 er udløst af

den generelle ændring af bestemmelser om frister i loven, jf. § 70.

Kapitel 13

Straffebestemmelser m.m.

Til § 79

Bestemmelsen svarer til den gældende § 130. Der er dog tale om

konsekvensrettelser som følge af forslagets § 22, stk. 6.

Til § 80

Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer af henvisningerne til den

gældende § 131, dog henvises der tillige til forslagets § 9, som er ny i

forhold til den gældende anpartsselskabslov. Den tilsvarende bestemmelse i

aktieselskabslovens § 6c er også strafsanktioneret, jf. aktieselskabslovens §

161, stk. 1.

Kapitel 14

Ikraftrædelsesbestemmelser m.m.

Til § 81

Med formuleringen af stk. 3 fastholdes den gældende

overgangsperiode for de anpartsselskaber, der har været omfattet af denne.

Nyt er imidlertid, at kapitalkravet er ændret til 125.000 kr. Dette skal ses

på baggrund af, at undersøgelser har vist, at ca. 17.800 anpartsselskaber

ikke har egenkapital til at finansiere en kapitalforhøjelse til 200.000 kr.

For allerede nu at tilpasse loven til de myndighedsbegreber, der er

vedtaget ved værgemålsloven, lov nr. 388 af 14. juni 1995, og som træder i

kraft den 1. januar 1997, foreslås forslagets §§ 4, stk. 2, og 19, stk. 1, 4.

pkt., affattet i overensstemmelse med værgemålslovens myndighedsbegreb. I den

mellemliggende periode, fra det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt i

forslagets stk. 1 og til værgemålslovens ikrafttædelsestidspunkt,

foreslås de berørte bestemmelser affattet i overensstemmelse med det gældende

myndighedsbegreb.

Til § 82

Det er hensigten snarest at søge de færøske og grønlandske myndigheders

tilslutning til, at loven sættes i kraft for disse landsdele, således at den

selskabsretlige retsenhed kan bevares og udbygges.

Efter 2. behandling den 7. maj 1996

Kapitel 1

Indledende bestemmelser

§ 1. Denne lov finder anvendelse på alle erhvervsdrivende

anpartsselskaber.

Stk. 2. Anpartshaverne i et anpartsselskab hæfter ikke personligt

for selskabets forpligtelser.

Stk. 3. Et anpartsselskab skal have en anpartskapital

(indskudskapital) på mindst 125.000 kr.

Stk. 4. Loven finder ikke anvendelse på selskaber med

andelskarakter, jf. aktieselskabslovens § 1, stk. 4.

Anpartsselskabers navn

§ 2. Anpartsselskaber er pligtige og eneberettigede til i deres

navn at benytte ordet »anpartsselskab« eller forkortelsen

»ApS«.

Stk. 2. Et anpartsselskabs navn skal tydeligt adskille sig fra

navnet på andre virksomheder, der er registrerede i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen. I navnet må ikke optages slægtsnavn, firma, særegent navn

på fast ejendom, varemærke, forretningskendetegn og lignende, der ikke

tilkommer selskabet, eller noget, som kan forveksles hermed.

Stk. 3. Et anpartsselskabs navn må ikke være egnet til at

vildlede. Det må ikke indeholde angivelse af foretagender, der ikke står i

forbindelse med selskabets formål. Angiver navnet en bestemt virksomhed, må

det ikke opretholdes uforandret, når virksomhedens art væsentligt forandres.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på

anpartsselskabers binavne. Ved benyttelse af binavnet skal selskabets

hovednavn tilføjes binavnet i parentes. For anmeldelse af mere end i alt 5

binavne pr. selskab betales 1.000 kr. pr. binavn. Dette gælder dog ikke navne

eller binavne, som videreføres i forbindelse med omdannelse eller fusion.

Stk. 5. Anpartsselskaber skal på breve og andre forretningspapirer

angive navn, hjemsted (hovedkontor) og registreringsnummer.

Koncern

§ 3. Et moderselskab udgør sammen med datterselskaberne en

koncern.

Stk. 2. Et anpartsselskab er et moderselskab, hvis det

1) besidder flertallet af stemmerettighederne i et anparts- eller

aktieselskab,

2) er anpartshaver eller aktionær i et selskab og har ret til at udnævne

eller afsætte et flertal af medlemmerne i selskabets bestyrelse eller, hvor

et anpartsselskab ikke har nogen bestyrelse, direktion,

3) er anpartshaver eller aktionær i et selskab og har ret til at udøve en

bestemmende indflydelse over selskabet på grundlag af vedtægterne eller

aftale med dette i øvrigt,

4) er anpartshaver eller aktionær i et selskab og på grundlag af aftale

med andre anpartshavere eller aktionærer råder over flertallet af

stemmerettighederne i selskabet eller

5) besidder anparter eller aktier i et selskab og udøver en bestemmende

indflydelse over dette.

Stk. 3. Et anpartsselskab eller et aktieselskab, med hvilket et

moderselskab har en af de i stk. 2 nævnte forbindelser, er et datterselskab.

Stk. 4. Ved opgørelsen af stemmerettigheder og rettigheder til at

udnævne eller afsætte medlemmer af ledelsesorganer medregnes rettigheder, der

besiddes af moderselskabet og dets datterselskaber.

Stk. 5. Ved opgørelsen af stemmerettigheder i et datterselskab ses

der bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til anparter eller aktier,

der besiddes af datterselskabet selv eller dets datterselskaber.

Kapitel 2

Anpartsselskabers stiftelse

Stiftere

§ 4. Et anpartsselskab kan oprettes af en eller flere stiftere, og

anpartskapitalen skal tegnes af en eller flere af stifterne. Kapitalen skal

indbetales fuldt ud. Selskabet kan kun afholde omkostninger ved stiftelsen, i

det omfang omkostningerne kan dækkes af det beløb, som selskabet ved

anpartstegningen har modtaget ud over anparternes pålydende. Stifterne skal

underskrive et stiftelsesdokument, der skal indeholde selskabets vedtægter og

bestemmelser om de forhold, der er nævnt i § 6.

Stk. 2. En stifter må ikke have anmeldt betalingsstandsning eller

være under konkurs, og en fysisk person skal være myndig og må ikke være

under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter

værgemålslovens § 7.

Vedtægter

§ 5. Vedtægterne skal mindst indeholde bestemmelser om

1) selskabets navn og eventuelle binavne,

2) den kommune her i landet, hvor selskabet skal have hjemsted

(hovedkontor),

3) selskabets formål,

4) anpartskapitalens størrelse,

5) anpartshavernes stemmeret,

6) selskabets ledelse, jf. § 19,

7) selskabets regnskabsår og

8) valg af revisor.

Stiftelsesdokument

§ 6. Stiftelsesdokumentet skal indeholde bestemmelser om

1) navn og bopæl for selskabets stiftere, ledelse og revisor,

2) anparternes fordeling på stifterne,

3) tegningskursen for anparterne og

4) de omkostninger ved stiftelsen, som selskabet skal betale.

§ 7. Stiftelsesdokumentet skal indeholde oplysning om de

bestemmelser, der måtte være truffet om, at anparter kan tegnes mod indskud

af andre formueværdier end kontanter (apportindskud), eller at selskabet på

anden måde skal overtage sådanne værdier. Apportindskud skal kunne vurderes

økonomisk. Apportindskud kan ikke bestå i pligt til at udføre et arbejde

eller levere en tjenesteydelse. Fordringer på stiftere kan ikke indskydes,

uanset om fordringerne er sikret ved pant.

Stk. 2. En statsautoriseret eller registreret revisor skal efter

reglerne i aktieselskabslovens §§ 6 a og 6 b udarbejde en vurderingsberetning

om overtagelse af værdier efter stk. 1, der vedhæftes stiftelsesdokumentet.

Beretningen kan dog også udarbejdes af en anden vurderingsmand efter

aktieselskabslovens § 6 b. Vurderingen skal være foretaget umiddelbart inden

underskrivelsen af stiftelsesdokumentet.

§ 8. Stiftelsesdokumentet skal indeholde oplysning om de

bestemmelser, der måtte være truffet om, at stiftere eller andre skal have

særlige rettigheder eller fordele, samt at der med stiftere eller andre skal

indgås aftale af væsentlig økonomisk betydning for selskabet. Til brug for

vurderingen af sådanne forhold skal der gives oplysning om de nærmere

omstændigheder, herunder om de pågældendes navn og bopæl.

Stk. 2. Dokumenter, hvis hovedindhold ikke er gengivet i

stiftelsesdokumentet, men hvortil der henvises i stiftelsesdokumentet, skal

vedhæftes dette.

Stk. 3. Aftaler vedrørende stiftelsen forpligter ikke selskabet,

medmindre de fremgår af stiftelsesdokumentet.

Senere erhvervelse fra en stifter eller anpartshaver

§ 9. Hvis selskabet efter oprettelsen af stiftelsesdokumentet og

indtil 24 måneder efter registreringen indgår aftale om erhvervelser fra en

stifter eller en anpartshaver, der er selskabet bekendt, skal erhvervelsen

godkendes af anpartshaverne, hvis

1) vederlaget svarer til mindst 10 pct. af anpartskapitalen og mindst

udgør 50.000 kr. og

2) der ikke er tale om en sædvanlig forretningsmæssig disposition.

Stk. 2. Ledelsen skal udarbejde en redegørelse om de nærmere

omstændigheder ved erhvervelsen. Endvidere skal en statsautoriseret eller

registreret revisor efter reglerne i aktieselskabslovens §§ 6 a, 6 b og 6 c

udarbejde en vurderingsberetning. Beretningen kan dog også udarbejdes af en

anden vurderingsmand efter aktieselskabslovens § 6 b. Anpartshaverne skal

gøres bekendt med redegørelsen og vurderingsberetningen, inden de godkender

erhvervelsen.

Stk. 3. Senest 4 uger efter, at anpartshaverne har godkendt

erhvervelsen, skal vurderingsberetningen med oplysninger om, hvornår

godkendelsen er sket, være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Ugyldighed

§ 10. Tegning af anparter under forbehold er ugyldig. Tegningen er

dog bindende og forbeholdet bortfaldet, hvis der ikke inden selskabets

registrering er gjort indsigelse over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Registrering

§ 11. Det øverste ledelsesorgan skal anmelde selskabet til

registrering senest 8 uger efter, at stiftelsesdokumentet er underskrevet. Er

anmeldelse ikke modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inden for denne

frist, kan registrering ikke finde sted.

Stk. 2. Selskabet kan ikke registreres, medmindre anmeldelsen

ledsages af dokumentation for den fulde indbetaling af anpartskapitalen med

tillæg af en eventuel overkurs.

§ 12. Et selskab, der ikke er registreret, kan ikke som sådant

erhverve rettigheder eller indgå forpligtelser. Det kan heller ikke være part

i retssager bortset fra søgsmål til indkrævning af tegnet anpartsbeløb og

andre søgsmål vedrørende anpartstegningen.

Stk. 2. For en forpligtelse, der før registreringen indgås på

selskabets vegne, hæfter de, som har indgået forpligtelsen eller har

medansvar herfor, solidarisk. Ved registreringen overtager selskabet de

forpligtelser, som følger af stiftelsesdokumentet eller er pådraget selskabet

efter underskrivelsen af stiftelsesdokumentet.

Stk. 3. Er der før selskabets registrering truffet en aftale, og

vidste den anden aftalepart, at selskabet ikke var registreret, kan denne

hæve aftalen, hvis anmeldelse ikke er modtaget i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen senest ved udløbet af fristen i § 11 eller registrering

nægtes. Dette gælder dog ikke, hvis andet er aftalt. Var aftaleparten

uvidende om, at selskabet ikke var registreret, kan denne hæve aftalen, så

længe selskabet ikke er registreret.

Stk. 4. Et selskab, der ikke er registreret, skal til sit navn

føje ordene »under stiftelse«.

Kapitel 3

Indbetaling af anpartskapital

§ 13. Det beløb, som skal betales for en anpart, må ikke være

lavere end anpartens pålydende.

Stk. 2. Fordringer på selskabet kan ikke modregnes i forpligtelsen

ifølge anpartstegningen.

Stk. 3. Selskabets fordringer på indbetaling af anparter kan ikke

afhændes eller pantsættes.

Stk. 4. Overdrages en ikke fuldt indbetalt anpart, hæfter

erhververen, når denne har anmeldt sin erhvervelse til selskabet, for

restindbetalingen sammen med overdrageren.

Kapitel 4

Anparter og fortegnelsen over anpartshaverne

§ 14. Alle anparter giver lige ret i selskabet i forhold til deres

størrelse, medmindre andet er bestemt i vedtægterne.

§ 15. Anparterne er frit omsættelige og ikke indløselige,

medmindre andet følger af lov eller vedtægter.

§ 16. Det øverste ledelsesorgan skal straks efter selskabets

stiftelse oprette en fortegnelse over anpartshaverne.

Stk. 2. Fortegnelsen skal indeholde oplysning om navn og bopæl for

alle anpartshavere samt om størrelsen af deres anparter. Underretning om

ejerskifte eller pantsætning indføres i fortegnelsen med oplysning om den nye

anpartshavers eller panthaverens navn og bopæl samt størrelsen af anparten,

hvis der ikke efter vedtægterne er noget til hinder for erhvervelsen.

Underretning skal være modtaget i selskabet senest 4 uger efter, at

ejerskifte eller pantsætning er sket. Indførelsen i fortegnelsen skal

dateres.

Stk. 3. Selskabet udsteder bekræftelse på indførelsen i

fortegnelsen over anpartshaverne.

§ 17. Fortegnelsen over anpartshaverne er ikke offentligt

tilgængelig, medmindre vedtægterne bestemmer andet eller anpartskapitalen er

500.000 kr. eller mere.

Stk. 2. Fortegnelsen over anpartshaverne skal under alle

omstændigheder være tilgængelig for enhver anpartshaver og for offentlige

myndigheder. I selskaber, hvor medarbejderne ikke har valgt

bestyrelsesmedlemmer efter § 22, stk. 1, skal fortegnelsen tillige være

tilgængelig for en repræsentant for medarbejderne. I en koncern, hvor

koncernens medarbejdere ikke har valgt bestyrelsesmedlemmer efter § 22, stk.

2, skal moderselskabets fortegnelse over anpartshavere eller aktiebog

ligeledes være tilgængelig for en repræsentant for medarbejderne i de øvrige

koncernselskaber.

Stk. 3. Hvis alle anparter forenes på en hånd eller ikke længere

er forenet på en hånd, skal der senest 4 uger efter være givet meddelelse

herom til selskabet samt om eneanpartshaverens fulde navn og bopæl eller for

virksomheders vedkommende hjemsted. Oplysningerne skal være offentligt

tilgængelige.

§ 18. Overdragelse af en anpart til eje eller pant har ikke

gyldighed mod overdragerens kreditorer, medmindre selskabet fra overdrageren

eller erhververen har modtaget underretning om overdragelsen.

Stk. 2. Har en anpartshaver overdraget samme anpart til flere

erhververe, går en senere erhverver forud, når selskabet først har modtaget

underretning om overdragelsen til denne og den senere erhverver var i god

tro, da underretningen kom frem til selskabet.

Kapitel 5

Selskabets ledelse

§ 19. Et anpartsselskab ledes af en direktion eller af en

bestyrelse eller af såvel en direktion som en bestyrelse. Har selskabet kun

et ledelsesorgan (direktion eller bestyrelse), udøver dette de samlede

ledelsesopgaver, der tilkommer bestyrelse og direktion. Har selskabet begge

organer, er bestyrelsen det øverste ledelsesorgan, der træffer beslutninger

om dispositioner af usædvanlig art eller stor betydning, mens direktionen

udøver den daglige ledelse. De personer, der udgør selskabets ledelse, skal

være myndige og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller

under samværgemål efter værgemålslovens § 7.

Stk. 2. Anpartsselskaber skal have en bestyrelse, når de er

omfattet af § 22, stk. 1 eller 2, om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 3. Lovens bestemmelser om bestyrelsesmedlemmer finder

tilsvarende anvendelse på suppleanter for disse.

Ledelsens opgaver

§ 20. Direktionen skal sørge for, at selskabets bogføring sker

under iagttagelse af lovgivningens regler herom, og at formueforvaltningen

foregår på betryggende måde. Bestyrelsen skal påse, at bogføringen og

formueforvaltningen kontrolleres på en efter selskabets forhold

tilfredsstillende måde.

Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmer og direktører må ikke udføre eller

deltage i spekulationsforretninger vedrørende anparter i selskabet eller

vedrørende anparter og aktier i selskaber inden for samme koncern.

§ 21. Hvis det øverste ledelsesorgan består af flere medlemmer,

føres der en protokol over forhandlingerne, der underskrives af samtlige

tilstedeværende medlemmer. Et ledelsesmedlem, der ikke er enig i

beslutningen, har ret til at få sin mening indført i protokollen.

Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer

§ 22. I selskaber, der i de sidste tre år har beskæftiget

gennemsnitligt mindst 35 medarbejdere, har selskabets medarbejdere ret til

blandt disse at vælge et antal medlemmer af bestyrelsen og suppleanter for

disse svarende til halvdelen af de øvrige bestyrelsesmedlemmer, dog mindst 2

medlemmer. Såfremt det antal bestyrelsesmedlemmer, der skal vælges, ikke

udgør et helt tal, skal der afrundes opad.

Stk. 2. Medarbejderne i et moderselskab og dets her i landet

registrerede datterselskaber har ret til blandt medarbejderne at vælge et

antal medlemmer af bestyrelsen i moderselskabet og suppleanter herfor, hvis

de nævnte datterselskaber er anparts- eller aktieselskaber, hvori

moderselskabet besidder flertallet af stemmerettighederne, jf. § 3, stk. 4 og

5, og moderselskabet og de nævnte datterselskaber i de tre sidste år

tilsammen gennemsnitligt har beskæftiget i alt mindst 35 medarbejdere.

Omfattes moderselskabet af stk. 1, har medarbejderne i moderselskabet efter

denne bestemmelse ret til at vælge 2 medlemmer og suppleanter for disse. Det

samlede antal medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i moderselskabets

bestyrelse skal svare til halvdelen af de øvrige bestyrelsesmedlemmer, dog

mindst 3 medlemmer. Bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 3. I koncerner, hvor der i moderselskabet er

medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, afholdes valg i henhold til stk. 2

første gang i forbindelse med udløbet af de af moderselskabets medarbejdere

valgte bestyrelsesmedlemmers og suppleanters valgperiode.

Stk. 4. I selskaber, der ikke omfattes af stk. 1 og 2, kan

vedtægterne tillægge selskabets henholdsvis koncernens medarbejdere ret til

at vælge 2 eller flere bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 5. De bestyrelsesmedlemmer, der vælges af medarbejderne i

medfør af stk. 1 og 2, udpeges for 4 år ad gangen blandt de medarbejdere, der

i hele sidste år før valget har været ansat i selskabet eller, for koncerners

vedkommende, inden for samme koncern. Valgperioden skal ophøre ved

afslutningen af en ordinær generalforsamling, jf. § 29, senest 4 år efter

valget.

Stk. 6. Aktieselskabslovens §§ 177 og 178 finder med de nødvendige

tilpasninger anvendelse på anpartsselskaber.

Bestyrelsesmedlemmers udtræden

§ 23. Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid udtræde af

bestyrelsen. Meddelelse herom skal gives selskabets bestyrelse og den eller

de, som har udpeget eller valgt den pågældende. Et bestyrelsesmedlem kan til

enhver tid afsættes af den eller de, som har udpeget eller valgt den

pågældende.

Stk. 2. Er der ingen suppleant til at indtræde i

bestyrelsesmedlemmets sted, påhviler det de øvrige bestyrelsesmedlemmer at

foranledige valg af nyt medlem for det afgående medlems resterende

valgperiode. Det samme gælder, dersom et bestyrelsesmedlem, der er valgt af

medarbejderne efter § 22, stk. 1 eller 2, ikke længere er ansat i selskabet

eller koncernen.

Tegningsret m.v.

§ 24. Medlemmer af bestyrelsen og af direktionen repræsenterer

selskabet udadtil.

Stk. 2. Selskabet forpligtes ved aftaler, som på selskabets vegne

indgås af den samlede bestyrelse eller af et medlem af bestyrelsen eller af

en direktør. Tilsvarende gælder for afgivelse af tilsagn.

Stk. 3. Den tegningsret, som efter stk. 2 tilkommer det enkelte

medlem af bestyrelsen og af direktionen, kan i vedtægterne begrænses således,

at tegningsretten kun kan udøves af flere medlemmer i forening eller af et

eller flere bestemte medlemmer hver for sig eller i forening. Anden

begrænsning i tegningsretten kan ikke registreres.

§ 25. Hvis nogen, der efter § 24 har tegningsret, har indgået

aftale eller afgivet tilsagn på selskabets vegne, forpligter dette selskabet,

medmindre

1) de tegningsberettigede har handlet i strid med de begrænsninger i deres

beføjelser, som er fastsat i denne lov, eller

2) dette falder uden for selskabets formål og selskabet godtgør, at

tredjemand vidste det, eller at det ikke kunne være den pågældende ubekendt.

Stk. 2. Bekendtgørelsen af formålsbestemmelsen i selskabets

vedtægter i overensstemmelse med § 75 er ikke i sig selv tilstrækkeligt bevis

efter stk. 1, nr. 2.

§ 26. Er valg eller udnævnelse af medlemmer af bestyrelse eller

direktion bekendtgjort i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens

edb-informationssystem i overensstemmelse med § 75, kan mangler ved valget

eller udnævnelsen ikke påberåbes over for tredjemand, medmindre selskabet

godtgør, at denne kendte mangelen.

§ 27. De, der efter reglerne i §§ 24-26 er bemyndiget til at

repræsentere selskabet, må ikke disponere således, at dispositionen er

åbenbart egnet til at skaffe visse anpartshavere eller andre en utilbørlig

fordel på andre anpartshaveres eller selskabets bekostning. De må ikke

efterkomme generalforsamlingsbeslutninger eller beslutninger af andre

selskabsorganer, hvis beslutningen måtte være ugyldig som stridende mod denne

lov eller selskabets vedtægter.

Stk. 2. Aftaler, som indgås mellem en eneanpartshaver og

selskabet, er kun gyldige, hvis de affattes skriftligt, medmindre der er tale

om aftaler på sædvanlige vilkår som led i et løbende mellemværende.

Kapitel 6

Anpartshavernes beslutningsret

§ 28. Anpartshavernes ret til at træffe beslutninger i selskabet

udøves på generalforsamlingen, medmindre anpartshaverne er enige om at træffe

beslutninger på anden måde. Regler herom kan optages i vedtægterne, der

ligeledes kan indeholde regler om fravigelser i overensstemmelse med § 31,

stk. 1, 1. pkt, § 32 og § 33, stk. 1.

Stk. 2. Alle beslutninger indføres i selskabets

forhandlingsprotokol. Protokollen eller en bekræftet udskrift af denne skal

være tilgængelig for anpartshaverne på selskabets kontor.

§ 29. Senest 5 måneder efter udløbet af hvert regnskabsår skal der

afholdes ordinær generalforsamling, jf. dog § 28, stk. 1. På denne skal

fremlægges revideret årsregnskab. I et moderselskab fremlægges desuden et

koncernregnskab.

Stk. 2. Anpartshaverne skal træffe afgørelse om

1) godkendelse af årsregnskabet,

2) anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til det godkendte

regnskab og

3) andre spørgsmål, som efter selskabets vedtægter er henlagt til

generalforsamlingen.

§ 30. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest 2 uger

efter, at det øverste ledelsesorgan, revisor eller en anpartshaver har

forlangt det.

§ 31. Selskabets øverste ledelsesorgan indkalder til

generalforsamling med angivelse af endelig dagsorden senest 8 dage før

generalforsamlingen, medmindre vedtægterne tillader en kortere frist.

Meddelelse om indkaldelse skal gives medarbejderne, hvis disse har meddelt

bestyrelsen, at de har besluttet at vælge medarbejdervalgte

bestyrelsesmedlemmer, jf. § 22, stk. 1 og 6. Tilsvarende skal meddelelse

gives koncernmedarbejderne, hvis datterselskabernes medarbejdere har givet

meddelelse til bestyrelsen efter § 22, stk. 2 og 6.

Stk. 2. Enhver anpartshaver har ret til at få et bestemt emne

optaget på dagsordenen. Anpartshaverne kan ikke træffe beslutning i sager,

der ikke er sat på dagsordenen.

§ 32. Alle anliggender afgøres ved simpelt stemmeflertal, hvis

ikke denne lov eller vedtægterne stiller større krav. Står stemmerne lige,

skal valg afgøres ved lodtrækning, medmindre vedtægterne bestemmer andet.

§ 33. Beslutning om ændring af vedtægterne er kun gyldig, såfremt

den tiltrædes af mindst to tredjedele af de afgivne stemmer, medmindre andet

er bestemt i vedtægterne.

Stk. 2. Dersom et anpartsselskab ikke har en bestyrelse, men efter

§ 19, stk. 2, skal have en sådan, skal forslag om at ændre vedtægterne

således, at selskabet skal have en bestyrelse, anses som gyldigt vedtaget,

når blot en anpartshaver har stemt for forslaget.

§ 34. Beslutning om vedtægtsændringer, hvorved

1) anpartshavernes ret til udbytte eller til udlodning af selskabets

midler formindskes til fordel for andre end anpartshaverne i selskabet eller

medarbejderne i selskabet eller dettes datterselskab,

2) anpartshavernes forpligtelser over for selskabet forøges,

3) anparternes omsættelighed begrænses,

4) anpartshaverne forpligtes til at lade deres anparter indløse uden for

tilfælde af selskabets opløsning eller

5) der fastsættes bestemmelser om anpartshavernes ret til at træffe

beslutning uden afholdelse af generalforsamling,

er kun gyldig, såfremt den tiltrædes af samtlige anpartshavere.

Stk. 2. Beslutning om vedtægtsændringer, hvorved retsforholdet

mellem anpartshavere forrykkes, er kun gyldig, såfremt beslutningen tiltrædes

af de anpartshavere, hvis retsstilling forringes.

§ 35. Der må ikke træffes beslutning, som åbenbart er egnet til at

skaffe visse anpartshavere eller andre en utilbørlig fordel på andre

anpartshaveres eller selskabets bekostning.

§ 36. En anpartshaver eller et medlem af ledelsen kan anlægge sag

vedrørende en beslutning, som ikke er blevet til på lovlig måde, eller som er

i strid med denne lov eller selskabets vedtægter.

Stk. 2. Sag skal være anlagt senest 3 måneder efter beslutningen.

Ellers anses beslutningen for gyldig.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 2 finder ikke anvendelse,

1) når beslutningen ikke lovligt kunne tages selv med samtlige

anpartshaveres samtykke,

2) når der ifølge denne lov eller selskabets vedtægter kræves samtykke til

beslutningen af alle eller visse anpartshavere og sådant samtykke ikke er

givet,

3) når de for selskabet gældende regler for indkaldelse væsentligt er

tilsidesat, eller

4) når den anpartshaver, der har rejst sagen efter udløbet af den i stk. 2

angivne tid, men dog senest 24 måneder efter beslutningen, har haft rimelig

grund til forsinkelsen og retten på grund heraf og under hensyntagen til

omstændighederne i øvrigt finder, at det ville være åbenbart urimeligt at

anvende bestemmelserne i stk. 2.

Stk. 4. Finder retten, at beslutningen omfattes af bestemmelsen i

stk. 1, skal den ved dom kendes ugyldig eller ændres. En ændring af

beslutningen kan dog kun ske, såfremt der nedlægges påstand derom og retten

er i stand til at fastslå, hvilket indhold beslutningen rettelig skulle have

haft. Rettens afgørelse har også gyldighed for de anpartshavere, der ikke har

anlagt sagen.

Kapitel 7

Kapitaltilførsel

§ 37. Beslutning om forhøjelse af anpartskapitalen ved tegning af

nye anparter eller ved overførsel af selskabets reserver til anpartskapital

(fondsanparter) træffes af anpartshaverne med den stemmeflerhed, der kræves

til vedtægtsændring.

Tegning af nye anparter

§ 38. Beslutning om forhøjelse af anpartskapitalen ved tegning af

nye anparter skal angive

1) det beløb, hvormed anpartskapitalen forhøjes,

2) hvem der tegner de nye anparter,

3) anparternes pålydende beløb og tegningskursen,

4) hvornår de nye anparter giver ret til udbytte og andre rettigheder i

selskabet, og

5) de omkostninger ved forhøjelsen, som selskabet skal betale.

§ 39. Kan nye anparter indbetales i andre værdier end kontanter,

eller skal selskabet i forbindelse med kapitalforhøjelsen uden vederlag i

anparter overtage sådanne værdier, skal bestemmelserne herom angives i

forhøjelsesbeslutningen. Reglerne i aktieselskabslovens §§ 6, 6 a og 6 b

finder tilsvarende anvendelse, dog skal redegørelsen efter

aktieselskabslovens § 6 afgives af det øverste ledelsesorgan og balancen

efter § 6 a udarbejdes som en overtagelsesbalance for den overtagne

virksomhed.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på

kapitalforhøjelser i forbindelse med fusion.

§ 40. Kan nye anparter indbetales ved konvertering af gæld, skal

bestemmelserne herom angives i forhøjelsesbeslutningen. Det øverste

ledelsesorgan skal redegøre for årsagen til og tidspunktet for

gældsstiftelsen og for grundene til forslaget om konvertering.

§ 41. Tegning af nye anparter sker ved tilførsler i selskabets

forhandlingsprotokol.

Stk. 2. Er tegning sket under forbehold, finder bestemmelserne i §

10 tilsvarende anvendelse.

§ 42. Anmeldelse om kapitalforhøjelse kan ikke registreres, før

den nytegnede anpartskapitals pålydende og en eventuel overkurs er fuldt

indbetalt. Er anmeldelse ikke modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

senest 12 måneder efter beslutningen, eller nægtes registrering, er

beslutningen om kapitalforhøjelsen bortfaldet. Allerede indbetalte beløb

tilbagebetales straks til tegnerne.

Udstedelse af fondsanparter

§ 43. Forhøjelse af anpartskapitalen ved fondsanparter kan ske ved

beslutning om overførsel til anpartskapitalen af beløb, som

1) kan uddeles som udbytte,

2) er henlagt til opskrivningshenlæggelser efter årsregnskabslovens § 30,

stk. 4, eller

3) er henlagt til reserverne i forbindelse med anvendelse af den indre

værdis metode, jf. årsregnskabslovens § 40.

Stk. 2. Beslutningen skal angive det beløb, anpartskapitalen skal

forhøjes med.

Stk. 3. Beslutningen skal anmeldes efter reglerne i kapitel 12.

Beslutningen mister sin gyldighed, hvis anmeldelsen ikke er modtaget i

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter, at beslutningen er

truffet.

Kapitel 8

Kapitalafgang m.v.

§ 44. Uddeling af selskabets midler til anpartshaverne må kun

finde sted som udbytte på grundlag af det senest godkendte årsregnskab eller

som udlodning i forbindelse med nedsættelse af anpartskapitalen eller i

forbindelse med selskabets opløsning.

Udbytte

§ 45. Anpartshaverne træffer beslutning om fordeling af det

overskudsbeløb, der er til rådighed efter årsregnskabet (udbytte).

Stk. 2. Som udbytte kan alene uddeles overskuddet efter seneste

godkendte årsregnskab, overført overskud fra tidligere år og reserver, der

ikke er bundet efter lov eller selskabets vedtægter. Herfra skal fradrages

overført underskud fra tidligere år og beløb, der efter årsregnskabet skal

fratrækkes egenkapitalen, samt beløb, der skal henlægges efter lov eller

selskabets vedtægter.

Kapitalnedsættelse

§ 46. Beslutning om nedsættelse af anpartskapitalen træffes af

anpartshaverne med den stemmeflerhed, der kræves til vedtægtsændring.

Stk. 2. Beslutningen om kapitalnedsættelse skal angive det beløb,

hvormed anpartskapitalen nedsættes (nedsættelsesbeløbet), samt til hvilket af

følgende formål beløbet skal anvendes:

1) Dækning af underskud,

2) udbetaling til anpartshaverne eller

3) henlæggelse til en særlig fond, der kun kan anvendes efter beslutning

af anpartshaverne.

Stk. 3. Anpartshaverne kan kun træffe beslutning om anvendelse af

nedsættelsesbeløbet til de i stk. 2, nr. 2 og 3, angivne formål, hvis der

efter nedsættelsen er fuld dækning for anpartskapitalen samt de henlæggelser

og reserver, der er bundne i henhold til lov og selskabets vedtægter.

Stk. 4. Skal udbetaling af selskabets midler ske med et højere

beløb end nedsættelsesbeløbet, skal dette oplyses i beslutningen såvel som i

bekendtgørelsen (proklamaet) efter § 47 med angivelse af det overskydende

beløb.

Stk. 5. Beslutningen om kapitalnedsættelsen skal anmeldes efter

reglerne i kapitel 12. Beslutningen mister sin gyldighed, hvis anmeldelsen

ikke er modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter, at

beslutningen er truffet.

§ 47. Skal nedsættelsesbeløbet helt eller delvis anvendes til de

formål, der er nævnt i § 46, stk. 2, nr. 2 og 3, skal selskabets kreditorer,

ved en bekendtgørelse (proklama) i Statstidende med et varsel af mindst tre

måneder opfordres til at anmelde deres krav. Dette gælder ikke, hvis

anpartskapitalen samtidig forhøjes ved tegning af et tilsvarende beløb.

Kapitalnedsættelsen må ikke gennemføres, så længe anmeldte, forfaldne krav

ikke er fyldestgjort og der ikke på forlangende er stillet betryggende

sikkerhed for uforfaldne eller omtvistede krav. Hvis en af parterne forlanger

det, afgør Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, om en tilbudt sikkerhed må anses

for betryggende.

Stk. 2. Er anmeldelse om gennemførelse af anpartskapitalens

nedsættelse ikke modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 12 måneder

efter beslutningens registrering, mister beslutningen sin gyldighed, og den i

henhold til § 46, stk. 5, skete anmeldelse slettes af registeret for

anpartsselskaber.

Tilbagebetaling

§ 48. Er der sket udbetaling til anpartshaverne i strid med

bestemmelserne i denne lov, skal anpartshaverne tilbagebetale beløbet tillige

med en årlig rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat efter §

5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v., med et tillæg af

2 pct. For tilbagebetaling af udbytte gælder dette dog kun, hvis

anpartshaveren indså eller burde have indset, at udbetalingen var ulovlig.

Stk. 2. Kan beløbet ikke inddrives, eller har anpartshaveren ikke

tilbagebetalingspligt, er de, som har medvirket til beslutningen om

udbetalingen eller gennemførelsen af denne eller til opstillingen eller

godkendelsen af den urigtige regnskabsopgørelse, ansvarlige efter de

almindelige erstatningsregler.

Lån, egne anparter m.v.

§ 49. Et selskab må ikke yde lån til eller stille sikkerhed for

anpartshavere, aktionærer, bestyrelsesmedlemmer eller direktører i selskabet

eller et moderselskab til dette. Et selskab må heller ikke yde lån til eller

stille sikkerhed for den, der er knyttet til en person, som er omfattet af 1.

pkt., ved ægteskab eller ved slægtskab i ret op- eller nedstigende linje,

eller som på anden måde står den pågældende særlig nær.

Stk. 2. Et selskab må ikke yde lån til finansiering af erhvervelse

af anparter i selskabet eller anparter eller aktier i dets moderselskab. Et

selskab må heller ikke stille midler til rådighed eller sikkerhed i

forbindelse med sådan erhvervelse.

Stk. 3. Sikkerhedsstillelse i strid med stk. 1 og 2 er dog

bindende, hvis medkontrahenten ikke havde kendskab til, at sikkerheden var

stillet i strid med disse bestemmelser.

Stk. 4. Udbetalinger fra selskabet, der er foretaget i forbindelse

med dispositioner i strid med stk. 1 og 2, skal tilbageføres tillige med en

årlig rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat efter § 5, stk.

1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v., med et tillæg af 2 pct.,

medmindre højere rente er aftalt.

Stk. 5. Kan tilbagebetaling og ophør af sikkerhedsstillelse ikke

finde sted, indestår de, der har truffet eller opretholdt dispositionerne

efter stk. 1 og 2, for selskabets tab.

§ 50. § 49, stk. 1, 1. pkt., finder ikke anvendelse på lån til et

moderselskab og sikkerhedsstillelse for et moderselskabs forpligtelser.

Stk. 2. § 49, stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse på dispositioner

foretaget med henblik på erhvervelse af anparter af eller til medarbejderne i

selskabet eller i et datterselskab. Selskabet må kun anvende beløb hertil i

det omfang, hvori selskabets egenkapital overstiger det beløb, der ikke kan

anvendes til uddeling af udbytte.

Stk. 3. I ledelsesprotokollen, jf. § 21, skal der gøres bemærkning

om enhver disposition efter stk. 2. På dispositioner foretaget i strid med

stk. 2 finder § 49, stk. 3-5, tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. § 49, stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse på de selskaber,

der er omfattet af lov om visse kreditinstitutter.

§ 51. Et anpartsselskab må ikke tegne, erhverve eller besidde

anparter i selskabet selv (egne anparter) eller anparter eller aktier i et

moderselskab til dette.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at anparter

erhverves til opfyldelse af en lovbestemt indløsningspligt, som påhviler

selskabet. Anparter, som er erhvervet på denne måde, skal afhændes, så snart

det kan ske uden tab for selskabet og senest 3 år efter erhvervelsen.

Stk. 3. Hvis anparter ikke er afhændet rettidigt efter stk. 2,

skal det øverste ledelsesorgan annullere disse i forbindelse med en

tilsvarende nedsættelse af anpartskapitalen, jf. §§ 46 og 47.

Kapitaltab

§ 52. Efter reglerne i § 28 skal selskabets øverste ledelsesorgan

senest 6 måneder efter, at selskabet har tabt 40 pct. af sin anpartskapital,

redegøre for selskabets økonomiske stilling over for anpartshaverne.

Ledelsesorganet skal endvidere stille forslag til beslutning, der fører til

fuld dækning af anpartskapitalen, eller stille forslag til beslutning om

opløsning af selskabet. Vil anpartskapitalen efter en nedsættelse være mindre

end 125.000 kr., skal ledelsesorganet stille forslag til beslutning om, at

anpartskapitalen forhøjes til mindst dette beløb, eller om, at selskabet

opløses. Senest 7 dage efter, at anpartshaverne har behandlet

ledelsesorganets forslag, skal udskrift af forhandlingsprotokollen være

modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan give selskabet en frist

til retablering af anpartskapitalen ved selskabets egen indtjening. Dette

forudsætter, at selskabet indsender dokumentation i form af

konsolideringsplaner m.v. til brug for vurderingen af

retableringsmulighederne.

Stk. 3. Træffes der ikke beslutning efter stk. 1 eller 2 om at

berigtige selskabets kapitalforhold, og sker dette ikke inden for en frist

fastsat af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan styrelsen foranledige

selskabet opløst, om nødvendigt efter reglerne i § 60 om tvangsopløsning.

Kapitel 9

Anpartsselskabers opløsning

Likvidation

§ 53. Såfremt ikke andet er fastsat i lovgivningen, træffes

beslutning om opløsning af et anpartsselskab af anpartshaverne og gennemføres

ved likvidation. Opløsning kan endvidere ske efter § 59.

Stk. 2. Anpartshavernes beslutning træffes i tilfælde, hvor

opløsning er påbudt i lovgivningen eller selskabets vedtægter eller af

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter denne lov, med simpelt flertal, jf. §

32. I andre tilfælde træffes beslutning med den stemmeflerhed, der kræves til

vedtægtsændringer, jf. § 33.

Stk. 3. Anmeldelse af beslutningen skal være modtaget i Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter, at beslutningen er truffet.

Stk. 4. Et anpartsselskab, der er under likvidation, skal beholde

sit navn med tilføjelsen »i likvidation«.

§ 54. Til at foretage likvidationen af et anpartsselskab vælger

anpartshaverne en eller flere likvidatorer. Anpartshavere, der ejer en

fjerdedel af anpartskapitalen, har ret til at vælge yderligere en likvidator.

Likvidatorerne udgør herefter ledelsen.

§ 55. Likvidatorerne skal udarbejde en resultatopgørelse for tiden

fra udløbet af det sidste år, for hvilket regnskab er aflagt, til

likvidationens indtræden og en balance på sidstnævnte tidspunkt i

overensstemmelse med årsregnskabsloven. Regnskabet skal i revideret stand

snarest muligt fremlægges til eftersyn for anpartshaverne og kreditorerne på

selskabets kontor og indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

§ 56. Meddelelse om likvidationen skal sendes til alle kendte

kreditorer. Likvidatorerne skal endvidere snarest ved en bekendtgørelse

(proklama) i Statstidende med et varsel af tre måneder opfordre selskabets

kreditorer til at anmelde deres krav. Fordringer, der anmeldes efter udløbet

af dette varsel, dækkes ved midler, der endnu ikke er udloddet til

anpartshaverne.

Stk. 2. Kan en fordring ikke anerkendes som anmeldt, skal der

gives kreditor underretning herom ved anbefalet brev med tilkendegivelse af,

at kreditor, såfremt denne ønsker at anfægte afgørelsen, må indbringe

spørgsmålet for skifteretten senest 3 måneder fra brevets afsendelse at

regne.

Udlodning

§ 57. Udlodning til anpartshaverne kan først foretages, når den

frist, der er fastsat i den i § 56, stk. 1, nævnte bekendtgørelse, er udløbet

og kendte kreditorer betalt. Bobehandlingen må ikke afsluttes, før mulige

tvister i henhold til § 56, stk. 2, er afgjort.

Stk. 2. Senest 2 uger efter, at det endelige, reviderede

likvidationsregnskab er godkendt af anpartshaverne, skal likvidatorernes

anmeldelse om selskabets udslettelse af registeret for anpartsselskaber være

modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Som bilag til denne anmeldelse

skal følge likvidationsregnskabet.

§ 58. Såfremt der efter selskabets udslettelse af registeret for

anpartsselskaber fremkommer yderligere midler eller der i øvrigt måtte være

anledning dertil, kan bobehandlingen efter skifterettens bestemmelse

genoptages. Dette sker ved de tidligere likvidatorer eller, hvis disse ikke

kan genoptage bobehandlingen, ved skifteretten. Anmeldelse om genoptagelse af

bobehandlingen og dens afslutning skal være modtaget i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter skifterettens bestemmelse herom eller

efter afslutningen.

Opløsning på grundlag af betalingserklæring

§ 59. I selskaber, der har betalt alle kreditorer, kan

anpartshaverne over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen afgive en erklæring

om, at al gæld, forfalden som uforfalden, er betalt, og at selskabet er

opløst. Anpartshavernes navne og adresser skal være angivet i erklæringen.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan kun registrere

opløsningen, hvis erklæringen er modtaget i styrelsen senest 2 uger efter

underskrivelsen. Erklæringen skal vedlægges en erklæring fra told- og

skattemyndighederne om, at der ikke foreligger skatte- og afgiftskrav

vedrørende selskabet.

Stk. 3. Anpartshaverne hæfter personligt, solidarisk og ubegrænset

for gæld, forfalden som uforfalden eller omtvistet, som bestod på tidspunktet

for erklæringens afgivelse. I det omfang der er overskydende midler, fordeles

disse til anpartshaverne.

Tvangsopløsning

§ 60. Bliver opløsning ikke vedtaget i tilfælde, som er omfattet

af § 53, stk. 2, 1. pkt., eller bliver likvidator ikke valgt, tvangsopløses

selskabet på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens anmodning af skifteretten på

selskabets hjemsted.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens beslutning om at kræve

selskabet opløst offentliggøres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens

edb-informationssystem.

Stk. 3. Selskabet skal beholde sit navn med tilføjelsen

»under tvangsopløsning«.

Stk. 4. Skifteretten kan udnævne en eller flere likvidatorer. For

opløsningen gælder i øvrigt bestemmelserne om likvidation i dette kapitel med

de fornødne lempelser. Omkostningerne ved opløsningen betales om fornødent af

statskassen.

Stk. 5. Når bobehandlingen er afsluttet, meddeler skifteretten

dette til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som sletter selskabet i registeret.

§ 61. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan beslutte, at et selskab

skal opløses, om fornødent efter § 60, hvis styrelsen ikke rettidigt har

modtaget årsregnskab m.v. i behørig stand efter årsregnskabsloven, eller hvis

selskabet ikke har den i loven eller vedtægterne foreskrevne ledelse eller

revisor og mangelen ikke afhjælpes senest ved udløbet af en frist, der

fastsættes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Genoptagelse af virksomheden

§ 62. Hvis udlodning ikke er påbegyndt, kan anpartshaverne under

iagttagelse af § 33, stk. 1, beslutte at genoptage selskabets virksomhed.

Dette kræver, at der vælges ledelse, jf. § 19, og revisor. Anpartskapitalen

skal nedskrives til det beløb, der er i behold. Er den beholdne

anpartskapital mindre end 125.000 kr., skal den bringes op til mindst dette

beløb.

Stk. 2. Anmeldelse om likvidationens ophævelse og om selskabets

genoptagelse af virksomheden skal være modtaget i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter beslutningen. Anmeldelsen skal være

ledsaget af dokumentation for, at betingelserne i stk. 1 er opfyldt.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, når et selskab,

der er under tvangsopløsning ved skifteretten, indgiver anmeldelse om, at

skifteretsbehandlingen skal afbrydes, og at selskabets virksomhed skal

genoptages. Er anmeldelse ikke modtaget senest 3 måneder efter, at Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen har anmodet skifteretten om at tvangsopløse selskabet,

eller har selskabet inden for de sidste 5 år tidligere været under

tvangsopløsning, kan registrering ikke finde sted.

Udpegning af selskabs- eller regnskabskyndige

§ 63. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan for et selskab, som

opfylder betingelserne for tvangsopløsning efter §§ 60 eller 61, udpege en

selskabs- eller regnskabskyndig, der har til opgave at udarbejde et regnskab

for selskabet og herunder foretage en kritisk gennemgang af selskabets

regnskabsmateriale, bøger, fortegnelser og protokoller og dets forhold i

øvrigt. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter arten og omfanget af den

selskabs- eller regnskabskyndiges hverv, der kan omfatte de i stk. 2 og 3

nævnte opgaver.

Stk. 2. Regnskabet omfatter, i det omfang det er muligt,

resultatopgørelse og balance og udarbejdes for tiden fra udløbet af det

sidste år, for hvilket regnskab er aflagt efter lovgivningens regler, til

udgangen af den måned, der ligger umiddelbart før udpegelsestidspunktet.

Regnskabet udarbejdes i henhold til årsregnskabsloven med de fornødne

afvigelser.

Stk. 3. Den selskabs- eller regnskabskyndige udarbejder en

redegørelse, der omfatter de vigtigste årsager, der har ført til, at

betingelserne for tvangsopløsning er opfyldt. Redegørelsen skal ledsages af

en erklæring om det udførte arbejde, herunder at regnskabet er opstillet på

baggrund af bogføringen, og hvorvidt den selskabs- eller regnskabskyndige har

modtaget de oplysninger, der er anmodet om, samt hvorvidt der efter den

selskabs- eller regnskabskyndiges skøn foreligger omstændigheder, der giver

anledning til at foretage nærmere undersøgelse af, om der er sket

overtrædelse af straffe-, selskabs-, regnskabs-, bogførings-, skatte- og

afgiftslovgivningen.

Stk. 4. Omkostninger m.v. i forbindelse med den selskabs- eller

regnskabskyndiges hverv afholdes af statskassen, men dækkes, i det omfang der

er midler hertil, endeligt af selskabet.

Stk. 5. Den selskabs- eller regnskabskyndige kan i selskabet

foretage de undersøgelser og anmode bestyrelse, direktion samt medarbejdere i

selskabet om de oplysninger, der er nødvendige til varetagelsen af sine

opgaver. Endvidere kan den selskabs- eller regnskabskyndige anmode selskabets

medkontrahenter, pengeinstitutforbindelser, revisorer og lignende om de

oplysninger, som selskabets ledelse kunne forlange.

Stk. 6. Den personkreds, der er nævnt i stk. 5, har efter

anmodning fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen pligt til at udlevere selskabets

regnskabsmateriale m.v., i det omfang det er påkrævet for den selskabs- eller

regnskabskyndiges varetagelse af sine opgaver. Selv om vedkommende har

tilbageholdelsesret, skal vedkommende udlevere materialet, som efter

benyttelsen tilbageleveres til den pågældende. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

har uden retskendelse mod behørig legitimation til enhver tid adgang til at

skaffe sig regnskabsmaterialet m.v. hos den i stk. 5 angivne personkreds.

Politiet yder om fornødent bistand hertil. Nærmere regler om bistanden kan

fastsættes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter forhandling med

justitsministeren.

Overgang til konkurs

§ 64. På selskabets vegne kan konkursbegæring kun indgives af det

øverste ledelsesorgan.

Stk. 2. Såfremt likvidatorerne finder, at likvidationen ikke vil

give fuld dækning til kreditorerne, skal de indgive konkursbegæring.

Stk. 3. Opløses et selskab i medfør af § 60, indgives

konkursbegæringen af likvidator. Er ingen likvidator udnævnt, kan

skifteretten af egen drift træffe afgørelse om konkurs.

Stk. 4. Et anpartsselskab, der er under konkurs, skal beholde sit

navn med tilføjelsen »under konkurs«.

Stk. 5. I forbindelse med registrering af konkursens slutning

slettes selskabet af registeret for anpartsselskaber, medmindre andet fremgår

af skifterettens meddelelse.

Kapitel 10

Fusion og omdannelse til aktieselskab

Fusion

§ 65. Et anpartsselskab kan opløses uden likvidation ved

overdragelse af selskabets aktiver og gæld som helhed til et andet

anpartsselskab eller et aktieselskab. Det samme gælder, når to eller flere

anparts- eller aktieselskaber sammensmeltes til et nyt anparts- eller

aktieselskab. Bestemmelserne om fusion i aktieselskabslovens kapitel 15

finder anvendelse. Beslutning om fusion træffes i et anpartsselskab med den

stemmeflerhed, der kræves til vedtægtsændring, jf. § 33.

Omdannelse til aktieselskab

§ 66. Anpartshaverne kan med det flertal, der kræves til

vedtægtsændring, vedtage at omdanne selskabet til et aktieselskab.

Anpartshaverne skal, forinden beslutning træffes, gøres bekendt med en

vurderingsberetning, der udarbejdes efter aktieselskabslovens §§ 6 a og 6 b.

Endvidere finder aktieselskabslovens § 6 c tilsvarende anvendelse på

erhvervelser efter beslutningen om omdannelsen.

Stk. 2. Meddelelse om vedtagelsen sendes senest 2 uger efter

vedtagelsen til alle anpartshavere, som ikke har deltaget i beslutningen.

§ 67. Omdannelsen til aktieselskab anses som sket, når vedtægterne

er ændret således, at de opfylder kravene i lov om aktieselskaber, og

vedtægterne er registreret samt bekendtgjort i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.

Stk. 2. Aktiebreve må ikke udleveres, før omdannelsen er

registreret, jf. herved aktieselskabslovens § 21.

Stk. 3. Er der forløbet 5 år efter omdannelsen, uden at alle

dertil berettigede har fremsat anmodning om udlevering af deres aktiebreve,

kan bestyrelsen ved en bekendtgørelse i Statstidende opfordre den eller de

pågældende til inden for 6 måneder at afhente aktiebrevene. Når fristen er

udløbet, uden at henvendelse er sket, kan bestyrelsen for aktionærens regning

afhænde aktierne. I salgsprovenuet kan selskabet fradrage omkostningerne ved

bekendtgørelsen og afhændelsen. Er salgsprovenuet ikke afhentet senest 5 år

efter afhændelsen, tilfalder beløbet selskabet.

Kapitel 11

Filialer af udenlandske anpartsselskaber

§ 68. Aktieselskabslovens kapitel 17 om filialer af udenlandske

aktieselskaber finder tilsvarende anvendelse på udenlandske anpartsselskaber

og udenlandske selskaber med en tilsvarende retsform. Dog skal filialen

anmeldes efter kapitel 12 i nærværende lov.

Stk. 2. En filial skal i sit navn optage selskabets navn med

tilføjelse af ordet »filial« og med tydelig angivelse af selskabets

nationalitet. Filialer skal på breve og andre forretningspapirer angive navn,

hjemsted (hovedkontor) og registreringsnummer samt et eventuelt register og

registreringsnummer for selskabet i hjemlandet. Anføres anpartskapitalens

størrelse på disse dokumenter, skal såvel den tegnede som den indbetalte

anpartskapital anføres.

Kapitel 12

Anmeldelse og registrering m.m.

§ 69. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter regler om

anmeldelse og registrering. Styrelsen kan fastsætte regler om, at anmeldelse

samt dokumenter i forbindelse hermed kan udveksles elektronisk, herunder

indsendes til styrelsen, i en af styrelsen foreskrevet standardiseret form.

Sådanne elektroniske dokumenter sidestilles med papirbaserede dokumenter i

retlig henseende. Styrelsen kan fastsætte regler om, hvilke forhold anmeldere

eller andre selv kan registrere i styrelsens edb-system, og for brugen af

dette system.

Stk. 2. Registreringer foretaget i henhold til regler udstedt i

medfør af stk. 1, 4. pkt., træder i stedet for indsendelse af anmeldelse. §

71 gælder også for sådanne registreringer.

Stk. 3. Styrelsen kan fastsætte regler om gebyrer for anmeldelse.

Endvidere kan styrelsen fastsætte regler om gebyrer for udskrifter m.v., for

bekendtgørelse og for brugen af styrelsens edb-system. Styrelsen kan

fastsætte gebyr for rykkerskrivelser m.v. ved for sen betaling.

Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter regler om

betaling af et årligt gebyr for administration af de selskabsretlige regler

vedrørende kapitaltab, anpartshaverlån m.v. samt for ikke særligt prissatte

ydelser.

§ 70. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov,

begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som

udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dage- som

uge-, måneds- og årsfrister.

Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på

ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1,

på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt

sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er

den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som

ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens

længde.

Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på

årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag,

grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den

førstkommende hverdag.

§ 71. Sker der ændring i selskabets vedtægter eller noget andet

forhold, hvorom anmeldelse er sket, skal anmeldelse herom, for så vidt ikke

andet er bestemt i denne lov, være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

senest 4 uger efter ændringens vedtagelse.

Stk. 2. Sker der ændringer i selskabets vedtægter, for så vidt

angår hjemsted, eller sker der ændringer i selskabets bestyrelse eller

direktion, eller vælges ny revisor, skal anmeldelse være modtaget i Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter, at der er truffet beslutning herom.

§ 72. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan forlange de oplysninger,

som er nødvendige for, at der kan tages stilling til, om loven og selskabets

vedtægter er overholdt.

§ 73. Dersom anmeldelsen eller den anmeldte ordning ikke

fyldestgør lovens forskrifter eller bestemmelser fastsat i henhold til loven

eller ikke stemmer med selskabets vedtægter, eller dersom den beslutning, i

henhold til hvilken den anmeldte ordning er truffet, ikke er blevet til på

den måde, som loven eller vedtægterne foreskriver, skal registrering nægtes.

Stk. 2. Finder Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at en fejl eller

mangel kan afhjælpes ved beslutning truffet af anpartshaverne eller af det

øverste ledelsesorgan, fastsættes der en frist til forholdets berigtigelse.

Sker berigtigelse ikke senest ved udløbet af den fastsatte frist, nægtes

registrering.

Stk. 3. Anmelderen skal have skriftlig meddelelse om nægtelsen og

om grundene til denne.

§ 74. Ved registrering efter regler fastsat i medfør af § 69, stk.

1, 2. og 4. pkt., kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i indtil 5 år fra

registreringstidspunktet stille krav om indsendelse af bevis for, at

anmeldelsen eller registreringen er lovligt foretaget, jf. § 73, stk. 1.

Godtgøres dette ikke, fastsætter styrelsen en frist til forholdets

berigtigelse. Sker berigtigelse ikke senest ved udløbet af den fastsatte

frist, kan styrelsen om fornødent foranledige selskabet opløst efter reglerne

i § 60.

§ 75. Registreringer, modtagelse af vurderingsberetninger i

henhold til § 9, fusionsplaner og vurderingsmændenes erklæring efter § 65,

jf. aktieselskabslovens § 134 c, stk. 4, skal straks bekendtgøres i Erhvervs-

og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem. Registreringer samt modtagne

anmeldelser med bilag, fusionsplaner, vurderingsberetninger og erklæringer

efter § 65, jf. aktieselskabslovens § 134 c, stk. 4, er offentligt

tilgængelige. De oplysninger m.v., der meddeles til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen efter § 63, er undtaget fra lov om offentlighed i

forvaltningen.

Stk. 2. Det, som er blevet bekendtgjort i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens edb-informationssystem, anses for at være kommet til

tredjemands kundskab. Bestemmelsen i 1. pkt. finder dog ikke anvendelse på

dispositioner, der er foretaget senest den 16. dag efter bekendtgørelsen,

dersom det bevises, at tredjemand ikke har haft mulighed for at få kendskab

til det bekendtgjorte forhold.

Stk. 3. Så længe bekendtgørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens

edb-informationssystem ikke har fundet sted, kan forhold, der skal anmeldes

og bekendtgøres, ikke gøres gældende imod tredjemand, medmindre det bevises,

at denne har haft kundskab herom. Den omstændighed, at et sådant forhold

endnu ikke er bekendtgjort, hindrer ikke tredjemand i at gøre forholdet

gældende.

§ 76. Skifteretten på selskabets hjemsted udøver de beføjelser,

der efter denne lov er henlagt til skifteretten. I de områder, der nævnes i

konkurslovens § 4, udøves beføjelserne af Sø- og Handelsrettens

skifteretsafdeling.

Klageadgang

§ 77. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om klageadgang,

herunder at klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 78. Afgørelser truffet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i

henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør af loven kan indbringes

for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger efter, at afgørelsen

er meddelt den pågældende.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelser som følge af

overskridelse af de frister, der er fastsat i § 11, stk. 1, § 42, 2. pkt., §

46, stk. 5, og § 47, stk. 2, om fastsættelse af frist efter § 73, stk. 2, og

§ 74, samt afgørelser efter § 52, stk. 3, § 60, stk. 1, § 61, § 62, § 63, §

68, jf. aktieselskabslovens § 152, og § 75, stk. 1, 3. pkt., kan dog ikke

indbringes for højere administrativ myndighed.

Stk. 3. Mener nogen, at en stedfunden registrering er den

pågældende til skade, hører spørgsmålet om registreringens udslettelse under

domstolenes afgørelse. Dette gælder dog ikke tilfælde, der omfattes af § 36.

Sag om registreringens udslettelse skal anlægges mod selskabet senest 6

måneder efter registreringens bekendtgørelse i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens edb-informationssystem. Retten sender Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen udskrift af dommen. Om sagens udfald skal der uden betaling

optages bemærkning i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register og ske

bekendtgørelse i styrelsens edb-informationssystem.

Kapitel 13

Straffebestemmelser m.m.

§ 79. Er strengere straf ikke forskyldt efter straffeloven,

straffes overtrædelse af lovens forskrifter om indsendelse af anmeldelser og

meddelelser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med bøde. På samme måde

straffes bestyrelsesmedlemmer, direktører, vurderingsmænd, revisorer og

granskningsmænd eller suppleanter for disse, dersom de ubeføjet røber, hvad

de under udøvelsen af deres hverv har fået kundskab om.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af § 22, stk. 6, jf.

aktieselskabslovens § 178, eller § 69, stk. 1, kan der fastsættes straf af

bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Undlader et anpartsselskabs bestyrelse, direktion eller

likvidator eller bestyreren af et udenlandsk anpartsselskabs filial i rette

tid at efterkomme de pligter, der ifølge loven eller bestemmelser fastsat i

henhold til loven påhviler dem i forhold til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,

kan styrelsen som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige

bøder.

§ 80. Overtrædelse af § 2, § 9, § 12, stk. 4, § 13, stk. 1, § 16,

§ 17, stk. 3, § 20, § 28, stk. 2, § 44, § 49, stk. 1 og 2, § 50, stk. 2, 2.

pkt., § 51, § 52, § 53, stk. 4, § 60, stk. 3, § 63, stk. 6, 1. pkt., § 64,

stk. 4, og § 68, stk. 2, straffes med bøde.

Stk. 2. Et selskabs opretholdelse af dispositioner, der er truffet

i strid med § 49, stk. 1 og 2, straffes med bøde.

Stk. 3. Hvor et anpartsselskab eller anden juridisk person

optræder som stifter eller revisor, kan der pålægges det pågældende selskab

som sådant bødeansvar for overtrædelse af lovens bestemmelser.

Kapitel 14

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.m.

§ 81. Loven træder i kraft den 1. juni 1996, dog træder § 59 først

i kraft den 1. januar 1997.

Stk. 2. Lov om anpartsselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 573 af

24. juni 1994, ophæves den 1. juni 1996.

Stk. 3. De selskaber, der senest den 6. december 1991 er anmeldt

eller registreret, og som ikke er under likvidation, konkurs og lign., skal

inden den 1. januar 1997 bringe deres anpartskapital op på det mindstebeløb,

der er fastsat i § 1, stk. 3. Berigtiges kapitalforholdene ikke inden for en

frist, der fastsættes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, foranlediger

styrelsen selskabet opløst om fornødent efter reglerne i § 60. Styrelsens

afgørelse kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

Stk. 4. Indtil 1. januar 1997 affattes § 4, stk. 2 ,

således:

»Stk. 2. En stifter må ikke have anmeldt betalingsstandsning

eller være under konkurs, og en fysisk person skal være myndig.«

Stk. 5. Indtil 1. januar 1997 affattes § 19, stk. 1, 4.

pkt. , således:

»De personer, der udgør selskabets ledelse, skal være myndige.«

§ 82. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved

kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som

landsdelenes særlige forhold tilsiger.

§ 83. I love, der er vedtaget før 1. januar 1974, anses

»aktieselskaber« tillige at omfatte anpartsselskaber efter denne

lov.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter