1995 LSF 199 FORSLAG TIL LOV OM ANPARTSSELSKABER
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kapitel 1
Indledende bestemmelser
§ 1. Denne lov finder anvendelse på alle erhvervsdrivende
anpartsselskaber.
Stk. 2. Anpartshaverne i et anpartsselskab hæfter ikke personligt
for selskabets forpligtelser.
Stk. 3. Et anpartsselskab skal have en anpartskapital
(indskudskapital) på mindst 125.000 kr.
Stk. 4. Loven finder ikke anvendelse på selskaber med
andelskarakter, jf. aktieselskabslovens § 1, stk. 4.
Anpartsselskabers navn
§ 2. Anpartsselskaber er pligtige og eneberettigede til i deres
navn at benytte ordet »anpartsselskab« eller forkortelsen
»ApS«.
Stk. 2. Et anpartsselskabs navn skal tydeligt adskille sig fra
navnet på andre virksomheder, der er registrerede i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen. I navnet må ikke optages slægtsnavn, firma, særegent navn
på fast ejendom, varemærke, forretningskendetegn og lignende, der ikke
tilkommer selskabet, eller noget, som kan forveksles hermed.
Stk. 3. Et anpartsselskabs navn må ikke være egnet til at
vildlede. Det må ikke indeholde angivelse af foretagender, der ikke står i
forbindelse med selskabets formål. Angiver navnet en bestemt virksomhed, må
det ikke opretholdes uforandret, når virksomhedens art væsentligt forandres.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på
anpartsselskabers binavne. Ved benyttelse af binavnet skal selskabets
hovednavn tilføjes binavnet i parentes. For anmeldelse af mere end i alt 5
binavne pr. selskab betales 1.000 kr. pr. binavn. Dette gælder dog ikke navne
eller binavne, som videreføres i forbindelse med omdannelse eller fusion.
Stk. 5. Anpartsselskaber skal på breve og andre forretningspapirer
angive navn, hjemsted (hovedkontor) og registreringsnummer.
Læs alt
Koncern
§ 3. Et moderselskab udgør sammen med datterselskaberne en
koncern.
Stk. 2. Et anpartsselskab er et moderselskab, hvis det
1) besidder flertallet af stemmerettighederne i et anparts- eller
aktieselskab,
2) er anpartshaver eller aktionær i et selskab og har ret til at udnævne
eller afsætte et flertal af medlemmerne i selskabets bestyrelse eller, hvor
et anpartsselskab ikke har nogen bestyrelse, direktion,
3) er anpartshaver eller aktionær i et selskab og har ret til at udøve en
bestemmende indflydelse over selskabet på grundlag af vedtægterne eller
aftale med dette i øvrigt,
4) er anpartshaver eller aktionær i et selskab og på grundlag af aftale
med andre anpartshavere eller aktionærer råder over flertallet af
stemmerettighederne i selskabet eller
5) besidder anparter eller aktier i et selskab og udøver en bestemmende
indflydelse over dette.
Stk. 3. Et anpartsselskab eller et aktieselskab, med hvilket et
moderselskab har en af de i stk. 2 nævnte forbindelser, er et datterselskab.
Stk. 4. Ved opgørelsen af stemmerettigheder og rettigheder til at
udnævne eller afsætte medlemmer af ledelsesorganer medregnes rettigheder, der
besiddes af moderselskabet og dets datterselskaber.
Stk. 5. Ved opgørelsen af stemmerettigheder i et datterselskab ses
der bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til anparter eller aktier,
der besiddes af datterselskabet selv eller dets datterselskaber.
Kapitel 2
Anpartsselskabers stiftelse
Stiftere
§ 4. Et anpartsselskab kan oprettes af en eller flere stiftere, og
anpartskapitalen skal tegnes af en eller flere af stifterne. Kapitalen skal
indbetales fuldt ud. Selskabet kan kun afholde omkostninger ved stiftelsen, i
det omfang omkostningerne kan dækkes af det beløb, som selskabet ved
anpartstegningen har modtaget ud over anparternes pålydende. Stifterne skal
underskrive et stiftelsesdokument, der skal indeholde selskabets vedtægter og
bestemmelser om de forhold, der er nævnt i § 6.
Stk. 2. En stifter må ikke have anmeldt betalingsstandsning eller
være under konkurs, og en fysisk person skal være myndig og må ikke være
under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter
værgemålslovens § 7.
Vedtægter
§ 5. Vedtægterne skal mindst indeholde bestemmelser om
1) selskabets navn og eventuelle binavne,
2) den kommune her i landet, hvor selskabet skal have hjemsted
(hovedkontor),
3) selskabets formål,
4) anpartskapitalens størrelse,
5) anpartshavernes stemmeret,
6) selskabets ledelse, jf. § 19,
7) selskabets regnskabsår og
8) valg af revisor.
Stiftelsesdokument
§ 6. Stiftelsesdokumentet skal indeholde bestemmelser om
1) navn og bopæl for selskabets stiftere, ledelse og revisor,
2) anparternes fordeling på stifterne,
3) tegningskursen for anparterne og
4) de omkostninger ved stiftelsen, som selskabet skal betale.
§ 7. Stiftelsesdokumentet skal indeholde oplysning om de
bestemmelser, der måtte være truffet om, at anparter kan tegnes mod indskud
af andre formueværdier end kontanter (apportindskud), eller at selskabet på
anden måde skal overtage sådanne værdier. Apportindskud skal kunne vurderes
økonomisk. Apportindskud kan ikke bestå i pligt til at udføre et arbejde
eller levere en tjenesteydelse. Fordringer på stiftere kan ikke indskydes,
uanset om fordringerne er sikret ved pant.
Stk. 2. En statsautoriseret eller registreret revisor skal efter
reglerne i aktieselskabslovens §§ 6 a og 6 b udarbejde en vurderingsberetning
om overtagelse af værdier efter stk. 1, der vedhæftes stiftelsesdokumentet.
Beretningen kan dog også udarbejdes af en anden vurderingsmand efter
aktieselskabslovens § 6 b. Vurderingen skal være foretaget umiddelbart inden
underskrivelsen af stiftelsesdokumentet.
§ 8. Stiftelsesdokumentet skal indeholde oplysning om de
bestemmelser, der måtte være truffet om, at stiftere eller andre skal have
særlige rettigheder eller fordele, samt at der med stiftere eller andre skal
indgås aftale af væsentlig økonomisk betydning for selskabet. Til brug for
vurderingen af sådanne forhold skal der gives oplysning om de nærmere
omstændigheder, herunder om de pågældendes navn og bopæl.
Stk. 2. Dokumenter, hvis hovedindhold ikke er gengivet i
stiftelsesdokumentet, men hvortil der henvises i stiftelsesdokumentet, skal
vedhæftes dette.
Stk. 3. Aftaler vedrørende stiftelsen forpligter ikke selskabet,
medmindre de fremgår af stiftelsesdokumentet.
Senere erhvervelse fra en stifter eller anpartshaver
§ 9. Hvis selskabet efter oprettelsen af stiftelsesdokumentet og
indtil 24 måneder efter registreringen indgår aftale om erhvervelser fra en
stifter eller en anpartshaver, der er selskabet bekendt, skal erhvervelsen
godkendes af anpartshaverne, hvis
1) vederlaget svarer til mindst 10 pct. af anpartskapitalen og mindst
udgør 50.000 kr. og
2) der ikke er tale om en sædvanlig forretningsmæssig disposition.
Stk. 2. Ledelsen skal udarbejde en redegørelse om de nærmere
omstændigheder ved erhvervelsen. Endvidere skal en statsautoriseret eller
registreret revisor efter reglerne i aktieselskabslovens §§ 6 a, 6 b og 6 c
udarbejde en vurderingsberetning. Beretningen kan dog også udarbejdes af en
anden vurderingsmand efter aktieselskabslovens § 6 b. Anpartshaverne skal
gøres bekendt med redegørelsen og vurderingsberetningen, inden de godkender
erhvervelsen.
Stk. 3. Senest 4 uger efter, at anpartshaverne har godkendt
erhvervelsen, skal vurderingsberetningen med oplysninger om, hvornår
godkendelsen er sket, være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Ugyldighed
§ 10. Tegning af anparter under forbehold er ugyldig. Tegningen er
dog bindende og forbeholdet bortfaldet, hvis der ikke inden selskabets
registrering er gjort indsigelse over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Registrering
§ 11. Det øverste ledelsesorgan skal anmelde selskabet til
registrering senest 8 uger efter, at stiftelsesdokumentet er underskrevet. Er
anmeldelse ikke modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inden for denne
frist, kan registrering ikke finde sted.
Stk. 2. Selskabet kan ikke registreres, medmindre anmeldelsen
ledsages af dokumentation for den fulde indbetaling af anpartskapitalen med
tillæg af en eventuel overkurs.
§ 12. Et selskab, der ikke er registreret, kan ikke som sådant
erhverve rettigheder eller indgå forpligtelser. Det kan heller ikke være part
i retssager bortset fra søgsmål til indkrævning af tegnet anpartsbeløb og
andre søgsmål vedrørende anpartstegningen.
Stk. 2. For en forpligtelse, der før registreringen indgås på
selskabets vegne, hæfter de, som har indgået forpligtelsen eller har
medansvar herfor, solidarisk. Ved registreringen overtager selskabet de
forpligtelser, som følger af stiftelsesdokumentet eller er pådraget selskabet
efter underskrivelsen af stiftelsesdokumentet.
Stk. 3. Er der før selskabets registrering truffet en aftale, og
vidste den anden aftalepart, at selskabet ikke var registreret, kan denne
hæve aftalen, hvis anmeldelse ikke er modtaget i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen senest ved udløbet af fristen i § 11 eller registrering
nægtes. Dette gælder dog ikke, hvis andet er aftalt. Var aftaleparten
uvidende om, at selskabet ikke var registreret, kan denne hæve aftalen, så
længe selskabet ikke er registreret.
Stk. 4. Et selskab, der ikke er registreret, skal til sit navn
føje ordene »under stiftelse«.
Kapitel 3
Indbetaling af anpartskapital
§ 13. Det beløb, som skal betales for en anpart, må ikke være
lavere end anpartens pålydende.
Stk. 2. Fordringer på selskabet kan ikke modregnes i forpligtelsen
ifølge anpartstegningen.
Stk. 3. Selskabets fordringer på indbetaling af anparter kan ikke
afhændes eller pantsættes.
Stk. 4. Overdrages en ikke fuldt indbetalt anpart, hæfter
erhververen, når denne har anmeldt sin erhvervelse til selskabet, for
restindbetalingen sammen med overdrageren.
Kapitel 4
Anparter og fortegnelsen over anpartshaverne
§ 14. Alle anparter giver lige ret i selskabet i forhold til deres
størrelse, medmindre andet er bestemt i vedtægterne.
§ 15. Anparterne er frit omsættelige og ikke indløselige,
medmindre andet følger af lov eller vedtægter.
§ 16. Det øverste ledelsesorgan skal straks efter selskabets
stiftelse oprette en fortegnelse over anpartshaverne.
Stk. 2. Fortegnelsen skal indeholde oplysning om navn og bopæl for
alle anpartshavere samt om størrelsen af deres anparter. Underretning om
ejerskifte eller pantsætning indføres i fortegnelsen med oplysning om den nye
anpartshavers eller panthaverens navn og bopæl samt størrelsen af anparten,
hvis der ikke efter vedtægterne er noget til hinder for erhvervelsen.
Underretning skal være modtaget i selskabet senest 4 uger efter, at
ejerskifte eller pantsætning er sket. Indførelsen i fortegnelsen skal
dateres.
Stk. 3. Selskabet udsteder bekræftelse på indførelsen i
fortegnelsen over anpartshaverne.
§ 17. Fortegnelsen over anpartshaverne er ikke offentligt
tilgængelig, medmindre vedtægterne bestemmer andet eller anpartskapitalen er
500.000 kr. eller mere.
Stk. 2. Fortegnelsen over anpartshaverne skal under alle
omstændigheder være tilgængelig for enhver anpartshaver og for offentlige
myndigheder. I selskaber, hvor medarbejderne ikke har valgt
bestyrelsesmedlemmer efter § 22, stk. 1, skal fortegnelsen tillige være
tilgængelig for en repræsentant for medarbejderne. I en koncern, hvor
koncernens medarbejdere ikke har valgt bestyrelsesmedlemmer efter § 22, stk.
2, skal moderselskabets fortegnelse over anpartshavere eller aktiebog
ligeledes være tilgængelig for en repræsentant for medarbejderne i de øvrige
koncernselskaber.
Stk. 3. Hvis alle anparter forenes på en hånd eller ikke længere
er forenet på en hånd, skal der senest 4 uger efter være givet meddelelse
herom til selskabet samt om eneanpartshaverens fulde navn og bopæl eller for
virksomheders vedkommende hjemsted. Oplysningerne skal være offentligt
tilgængelige.
§ 18. Overdragelse af en anpart til eje eller pant har ikke
gyldighed mod overdragerens kreditorer, medmindre selskabet fra overdrageren
eller erhververen har modtaget underretning om overdragelsen.
Stk. 2. Har en anpartshaver overdraget samme anpart til flere
erhververe, går en senere erhverver forud, når selskabet først har modtaget
underretning om overdragelsen til denne og den senere erhverver var i god
tro, da underretningen kom frem til selskabet.
Kapitel 5
Selskabets ledelse
§ 19. Et anpartsselskab ledes af en direktion eller af en
bestyrelse eller af såvel en direktion som en bestyrelse. Har selskabet kun
et ledelsesorgan (direktion eller bestyrelse), udøver dette de samlede
ledelsesopgaver, der tilkommer bestyrelse og direktion. Har selskabet begge
organer, er bestyrelsen det øverste ledelsesorgan, der træffer beslutninger
om dispositioner af usædvanlig art eller stor betydning, mens direktionen
udøver den daglige ledelse. De personer, der udgør selskabets ledelse, skal
være myndige og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller
under samværgemål efter værgemålslovens § 7.
Stk. 2. Anpartsselskaber skal have en bestyrelse, når de er
omfattet af § 22, stk. 1 eller 2, om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.
Stk. 3. Lovens bestemmelser om bestyrelsesmedlemmer finder
tilsvarende anvendelse på suppleanter for disse.
Ledelsens opgaver
§ 20. Direktionen skal sørge for, at selskabets bogføring sker
under iagttagelse af lovgivningens regler herom, og at formueforvaltningen
foregår på betryggende måde. Bestyrelsen skal påse, at bogføringen og
formueforvaltningen kontrolleres på en efter selskabets forhold
tilfredsstillende måde.
Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmer og direktører må ikke udføre eller
deltage i spekulationsforretninger vedrørende anparter i selskabet eller
vedrørende anparter og aktier i selskaber inden for samme koncern.
§ 21. Hvis det øverste ledelsesorgan består af flere medlemmer,
føres der en protokol over forhandlingerne, der underskrives af samtlige
tilstedeværende medlemmer. Et ledelsesmedlem, der ikke er enig i
beslutningen, har ret til at få sin mening indført i protokollen.
Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer
§ 22. I selskaber, der i de sidste tre år har beskæftiget
gennemsnitligt mindst 35 medarbejdere, har selskabets medarbejdere ret til
blandt disse at vælge et antal medlemmer af bestyrelsen og suppleanter for
disse svarende til halvdelen af de øvrige bestyrelsesmedlemmer, dog mindst 2
medlemmer. Såfremt det antal bestyrelsesmedlemmer, der skal vælges, ikke
udgør et helt tal, skal der afrundes opad.
Stk. 2. Medarbejderne i et moderselskab og dets her i landet
registrerede datterselskaber har ret til blandt medarbejderne at vælge et
antal medlemmer af bestyrelsen i moderselskabet og suppleanter herfor, hvis
de nævnte datterselskaber er anparts- eller aktieselskaber, hvori
moderselskabet besidder flertallet af stemmerettighederne, jf. § 3, stk. 4 og
5, og moderselskabet og de nævnte datterselskaber i de tre sidste år
tilsammen gennemsnitligt har beskæftiget i alt mindst 35 medarbejdere.
Omfattes moderselskabet af stk. 1, har medarbejderne i moderselskabet efter
denne bestemmelse ret til at vælge 2 medlemmer og suppleanter for disse. Det
samlede antal medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i moderselskabets
bestyrelse skal svare til halvdelen af de øvrige bestyrelsesmedlemmer, dog
mindst 3 medlemmer. Bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3. I koncerner, hvor der i moderselskabet er
medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, afholdes valg i henhold til stk. 2
første gang i forbindelse med udløbet af de af moderselskabets medarbejdere
valgte bestyrelsesmedlemmers og suppleanters valgperiode.
Stk. 4. I selskaber, der ikke omfattes af stk. 1 og 2, kan
vedtægterne tillægge selskabets henholdsvis koncernens medarbejdere ret til
at vælge 2 eller flere bestyrelsesmedlemmer.
Stk. 5. De bestyrelsesmedlemmer, der vælges af medarbejderne i
medfør af stk. 1 og 2, udpeges for 4 år ad gangen blandt de medarbejdere, der
i hele sidste år før valget har været ansat i selskabet eller, for koncerners
vedkommende, inden for samme koncern. Valgperioden skal ophøre ved
afslutningen af en ordinær generalforsamling, jf. § 29, senest 4 år efter
valget.
Stk. 6. Aktieselskabslovens §§ 177 og 178 finder med de nødvendige
tilpasninger anvendelse på anpartsselskaber.
Bestyrelsesmedlemmers udtræden
§ 23. Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid udtræde af
bestyrelsen. Meddelelse herom skal gives selskabets bestyrelse og den eller
de, som har udpeget eller valgt den pågældende. Et bestyrelsesmedlem kan til
enhver tid afsættes af den eller de, som har udpeget eller valgt den
pågældende.
Stk. 2. Er der ingen suppleant til at indtræde i
bestyrelsesmedlemmets sted, påhviler det de øvrige bestyrelsesmedlemmer at
foranledige valg af nyt medlem for det afgående medlems resterende
valgperiode. Det samme gælder, dersom et bestyrelsesmedlem, der er valgt af
medarbejderne efter § 22, stk. 1 eller 2, ikke længere er ansat i selskabet
eller koncernen.
Tegningsret m.v.
§ 24. Medlemmer af bestyrelsen og af direktionen repræsenterer
selskabet udadtil.
Stk. 2. Selskabet forpligtes ved aftaler, som på selskabets vegne
indgås af den samlede bestyrelse eller af et medlem af bestyrelsen eller af
en direktør. Tilsvarende gælder for afgivelse af tilsagn.
Stk. 3. Den tegningsret, som efter stk. 2 tilkommer det enkelte
medlem af bestyrelsen og af direktionen, kan i vedtægterne begrænses således,
at tegningsretten kun kan udøves af flere medlemmer i forening eller af et
eller flere bestemte medlemmer hver for sig eller i forening. Anden
begrænsning i tegningsretten kan ikke registreres.
§ 25. Hvis nogen, der efter § 24 har tegningsret, har indgået
aftale eller afgivet tilsagn på selskabets vegne, forpligter dette selskabet,
medmindre
1) de tegningsberettigede har handlet i strid med de begrænsninger i deres
beføjelser, som er fastsat i denne lov, eller
2) dette falder uden for selskabets formål og selskabet godtgør, at
tredjemand vidste det, eller at det ikke kunne være den pågældende ubekendt.
Stk. 2. Bekendtgørelsen af formålsbestemmelsen i selskabets
vedtægter i overensstemmelse med § 75 er ikke i sig selv tilstrækkeligt bevis
efter stk. 1, nr. 2.
§ 26. Er valg eller udnævnelse af medlemmer af bestyrelse eller
direktion bekendtgjort i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens
edb-informationssystem i overensstemmelse med § 75, kan mangler ved valget
eller udnævnelsen ikke påberåbes over for tredjemand, medmindre selskabet
godtgør, at denne kendte mangelen.
§ 27. De, der efter reglerne i §§ 24-26 er bemyndiget til at
repræsentere selskabet, må ikke disponere således, at dispositionen er
åbenbart egnet til at skaffe visse anpartshavere eller andre en utilbørlig
fordel på andre anpartshaveres eller selskabets bekostning. De må ikke
efterkomme generalforsamlingsbeslutninger eller beslutninger af andre
selskabsorganer, hvis beslutningen måtte være ugyldig som stridende mod denne
lov eller selskabets vedtægter.
Stk. 2. Aftaler, som indgås mellem en eneanpartshaver og
selskabet, er kun gyldige, hvis de affattes skriftligt, medmindre der er tale
om aftaler på sædvanlige vilkår som led i et løbende mellemværende.
Kapitel 6
Anpartshavernes beslutningsret
§ 28. Anpartshavernes ret til at træffe beslutninger i selskabet
udøves på generalforsamlingen, medmindre anpartshaverne er enige om at træffe
beslutninger på anden måde. Regler herom kan optages i vedtægterne, der
ligeledes kan indeholde regler om fravigelser i overensstemmelse med § 31,
stk. 1, 1. pkt, § 32 og § 33, stk. 1.
Stk. 2. Alle beslutninger indføres i selskabets
forhandlingsprotokol. Protokollen eller en bekræftet udskrift af denne skal
være tilgængelig for anpartshaverne på selskabets kontor.
§ 29. Senest 5 måneder efter udløbet af hvert regnskabsår skal der
afholdes ordinær generalforsamling, jf. dog § 28, stk. 1. På denne skal
fremlægges revideret årsregnskab. I et moderselskab fremlægges desuden et
koncernregnskab.
Stk. 2. Anpartshaverne skal træffe afgørelse om
1) godkendelse af årsregnskabet,
2) anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til det godkendte
regnskab og
3) andre spørgsmål, som efter selskabets vedtægter er henlagt til
generalforsamlingen.
§ 30. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest 2 uger
efter, at det øverste ledelsesorgan, revisor eller en anpartshaver har
forlangt det.
§ 31. Selskabets øverste ledelsesorgan indkalder til
generalforsamling med angivelse af endelig dagsorden senest 8 dage før
generalforsamlingen, medmindre vedtægterne tillader en kortere frist.
Meddelelse om indkaldelse skal gives medarbejderne, hvis disse har meddelt
bestyrelsen, at de har besluttet at vælge medarbejdervalgte
bestyrelsesmedlemmer, jf. § 22, stk. 1 og 6. Tilsvarende skal meddelelse
gives koncernmedarbejderne, hvis datterselskabernes medarbejdere har givet
meddelelse til bestyrelsen efter § 22, stk. 2 og 6.
Stk. 2. Enhver anpartshaver har ret til at få et bestemt emne
optaget på dagsordenen. Anpartshaverne kan ikke træffe beslutning i sager,
der ikke er sat på dagsordenen.
§ 32. Alle anliggender afgøres ved simpelt stemmeflertal, hvis
ikke denne lov eller vedtægterne stiller større krav. Står stemmerne lige,
skal valg afgøres ved lodtrækning, medmindre vedtægterne bestemmer andet.
§ 33. Beslutning om ændring af vedtægterne er kun gyldig, såfremt
den tiltrædes af mindst to tredjedele af de afgivne stemmer, medmindre andet
er bestemt i vedtægterne.
Stk. 2. Dersom et anpartsselskab ikke har en bestyrelse, men efter
§ 19, stk. 2, skal have en sådan, skal forslag om at ændre vedtægterne
således, at selskabet skal have en bestyrelse, anses som gyldigt vedtaget,
når blot en anpartshaver har stemt for forslaget.
§ 34. Beslutning om vedtægtsændringer, hvorved
1) anpartshavernes ret til udbytte eller til udlodning af selskabets
midler formindskes til fordel for andre end anpartshaverne i selskabet eller
medarbejderne i selskabet eller dettes datterselskab,
2) anpartshavernes forpligtelser over for selskabet forøges,
3) anparternes omsættelighed begrænses,
4) anpartshaverne forpligtes til at lade deres anparter indløse uden for
tilfælde af selskabets opløsning eller
5) der fastsættes bestemmelser om anpartshavernes ret til at træffe
beslutning uden afholdelse af generalforsamling,
er kun gyldig, såfremt den tiltrædes af samtlige anpartshavere.
Stk. 2. Beslutning om vedtægtsændringer, hvorved retsforholdet
mellem anpartshavere forrykkes, er kun gyldig, såfremt beslutningen tiltrædes
af de anpartshavere, hvis retsstilling forringes.
§ 35. Der må ikke træffes beslutning, som åbenbart er egnet til at
skaffe visse anpartshavere eller andre en utilbørlig fordel på andre
anpartshaveres eller selskabets bekostning.
§ 36. En anpartshaver eller et medlem af ledelsen kan anlægge sag
vedrørende en beslutning, som ikke er blevet til på lovlig måde, eller som er
i strid med denne lov eller selskabets vedtægter.
Stk. 2. Sag skal være anlagt senest 3 måneder efter beslutningen.
Ellers anses beslutningen for gyldig.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 2 finder ikke anvendelse,
1) når beslutningen ikke lovligt kunne tages selv med samtlige
anpartshaveres samtykke,
2) når der ifølge denne lov eller selskabets vedtægter kræves samtykke til
beslutningen af alle eller visse anpartshavere og sådant samtykke ikke er
givet,
3) når de for selskabet gældende regler for indkaldelse væsentligt er
tilsidesat, eller
4) når den anpartshaver, der har rejst sagen efter udløbet af den i stk. 2
angivne tid, men dog senest 24 måneder efter beslutningen, har haft rimelig
grund til forsinkelsen og retten på grund heraf og under hensyntagen til
omstændighederne i øvrigt finder, at det ville være åbenbart urimeligt at
anvende bestemmelserne i stk. 2.
Stk. 4. Finder retten, at beslutningen omfattes af bestemmelsen i
stk. 1, skal den ved dom kendes ugyldig eller ændres. En ændring af
beslutningen kan dog kun ske, såfremt der nedlægges påstand derom og retten
er i stand til at fastslå, hvilket indhold beslutningen rettelig skulle have
haft. Rettens afgørelse har også gyldighed for de anpartshavere, der ikke har
anlagt sagen.
Kapitel 7
Kapitaltilførsel
§ 37. Beslutning om forhøjelse af anpartskapitalen ved tegning af
nye anparter eller ved overførsel af selskabets reserver til anpartskapital
(fondsanparter) træffes af anpartshaverne med den stemmeflerhed, der kræves
til vedtægtsændring.
Tegning af nye anparter
§ 38. Beslutning om forhøjelse af anpartskapitalen ved tegning af
nye anparter skal angive
1) det beløb, hvormed anpartskapitalen forhøjes,
2) hvem der tegner de nye anparter,
3) anparternes pålydende beløb og tegningskursen,
4) hvornår de nye anparter giver ret til udbytte og andre rettigheder i
selskabet, og
5) de omkostninger ved forhøjelsen, som selskabet skal betale.
§ 39. Kan nye anparter indbetales i andre værdier end kontanter,
eller skal selskabet i forbindelse med kapitalforhøjelsen uden vederlag i
anparter overtage sådanne værdier, skal bestemmelserne herom angives i
forhøjelsesbeslutningen. Reglerne i aktieselskabslovens §§ 6, 6 a og 6 b
finder tilsvarende anvendelse, dog skal redegørelsen efter
aktieselskabslovens § 6 afgives af det øverste ledelsesorgan og balancen
efter § 6 a udarbejdes som en overtagelsesbalance for den overtagne
virksomhed.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på
kapitalforhøjelser i forbindelse med fusion.
§ 40. Kan nye anparter indbetales ved konvertering af gæld, skal
bestemmelserne herom angives i forhøjelsesbeslutningen. Det øverste
ledelsesorgan skal redegøre for årsagen til og tidspunktet for
gældsstiftelsen og for grundene til forslaget om konvertering.
§ 41. Tegning af nye anparter sker ved tilførsler i selskabets
forhandlingsprotokol.
Stk. 2. Er tegning sket under forbehold, finder bestemmelserne i §
10 tilsvarende anvendelse.
§ 42. Anmeldelse om kapitalforhøjelse kan ikke registreres, før
den nytegnede anpartskapitals pålydende og en eventuel overkurs er fuldt
indbetalt. Er anmeldelse ikke modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
senest 12 måneder efter beslutningen, eller nægtes registrering, er
beslutningen om kapitalforhøjelsen bortfaldet. Allerede indbetalte beløb
tilbagebetales straks til tegnerne.
Udstedelse af fondsanparter
§ 43. Forhøjelse af anpartskapitalen ved fondsanparter kan ske ved
beslutning om overførsel til anpartskapitalen af beløb, som
1) kan uddeles som udbytte,
2) er henlagt til opskrivningshenlæggelser efter årsregnskabslovens § 30,
stk. 4, eller
3) er henlagt til reserverne i forbindelse med anvendelse af den indre
værdis metode, jf. årsregnskabslovens § 40.
Stk. 2. Beslutningen skal angive det beløb, anpartskapitalen skal
forhøjes med.
Stk. 3. Beslutningen skal anmeldes efter reglerne i kapitel 12.
Beslutningen mister sin gyldighed, hvis anmeldelsen ikke er modtaget i
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter, at beslutningen er
truffet.
Kapitel 8
Kapitalafgang m.v.
§ 44. Uddeling af selskabets midler til anpartshaverne må kun
finde sted som udbytte på grundlag af det senest godkendte årsregnskab eller
som udlodning i forbindelse med nedsættelse af anpartskapitalen eller i
forbindelse med selskabets opløsning.
Udbytte
§ 45. Anpartshaverne træffer beslutning om fordeling af det
overskudsbeløb, der er til rådighed efter årsregnskabet (udbytte).
Stk. 2. Som udbytte kan alene uddeles overskuddet efter seneste
godkendte årsregnskab, overført overskud fra tidligere år og reserver, der
ikke er bundet efter lov eller selskabets vedtægter. Herfra skal fradrages
overført underskud fra tidligere år og beløb, der efter årsregnskabet skal
fratrækkes egenkapitalen, samt beløb, der skal henlægges efter lov eller
selskabets vedtægter.
Kapitalnedsættelse
§ 46. Beslutning om nedsættelse af anpartskapitalen træffes af
anpartshaverne med den stemmeflerhed, der kræves til vedtægtsændring.
Stk. 2. Beslutningen om kapitalnedsættelse skal angive det beløb,
hvormed anpartskapitalen nedsættes (nedsættelsesbeløbet), samt til hvilket af
følgende formål beløbet skal anvendes:
1) Dækning af underskud,
2) udbetaling til anpartshaverne eller
3) henlæggelse til en særlig fond, der kun kan anvendes efter beslutning
af anpartshaverne.
Stk. 3. Anpartshaverne kan kun træffe beslutning om anvendelse af
nedsættelsesbeløbet til de i stk. 2, nr. 2 og 3, angivne formål, hvis der
efter nedsættelsen er fuld dækning for anpartskapitalen samt de henlæggelser
og reserver, der er bundne i henhold til lov og selskabets vedtægter.
Stk. 4. Skal udbetaling af selskabets midler ske med et højere
beløb end nedsættelsesbeløbet, skal dette oplyses i beslutningen såvel som i
bekendtgørelsen (proklamaet) efter § 47 med angivelse af det overskydende
beløb.
Stk. 5. Beslutningen om kapitalnedsættelsen skal anmeldes efter
reglerne i kapitel 12. Beslutningen mister sin gyldighed, hvis anmeldelsen
ikke er modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter, at
beslutningen er truffet.
§ 47. Skal nedsættelsesbeløbet helt eller delvis anvendes til de
formål, der er nævnt i § 46, stk. 2, nr. 2 og 3, skal selskabets kreditorer,
ved en bekendtgørelse (proklama) i Statstidende med et varsel af mindst tre
måneder opfordres til at anmelde deres krav. Dette gælder ikke, hvis
anpartskapitalen samtidig forhøjes ved tegning af et tilsvarende beløb.
Kapitalnedsættelsen må ikke gennemføres, så længe anmeldte, forfaldne krav
ikke er fyldestgjort og der ikke på forlangende er stillet betryggende
sikkerhed for uforfaldne eller omtvistede krav. Hvis en af parterne forlanger
det, afgør Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, om en tilbudt sikkerhed må anses
for betryggende.
Stk. 2. Er anmeldelse om gennemførelse af anpartskapitalens
nedsættelse ikke modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 12 måneder
efter beslutningens registrering, mister beslutningen sin gyldighed, og den i
henhold til § 46, stk. 5, skete anmeldelse slettes af registeret for
anpartsselskaber.
Tilbagebetaling
§ 48. Er der sket udbetaling til anpartshaverne i strid med
bestemmelserne i denne lov, skal anpartshaverne tilbagebetale beløbet tillige
med en årlig rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat efter §
5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v., med et tillæg af
2 pct. For tilbagebetaling af udbytte gælder dette dog kun, hvis
anpartshaveren indså eller burde have indset, at udbetalingen var ulovlig.
Stk. 2. Kan beløbet ikke inddrives, eller har anpartshaveren ikke
tilbagebetalingspligt, er de, som har medvirket til beslutningen om
udbetalingen eller gennemførelsen af denne eller til opstillingen eller
godkendelsen af den urigtige regnskabsopgørelse, ansvarlige efter de
almindelige erstatningsregler.
Lån, egne anparter m.v.
§ 49. Et selskab må ikke yde lån til eller stille sikkerhed for
anpartshavere, aktionærer, bestyrelsesmedlemmer eller direktører i selskabet
eller et moderselskab til dette. Et selskab må heller ikke yde lån til eller
stille sikkerhed for den, der er knyttet til en person, som er omfattet af 1.
pkt., ved ægteskab eller ved slægtskab i ret op- eller nedstigende linje,
eller som på anden måde står den pågældende særlig nær.
Stk. 2. Et selskab må ikke yde lån til finansiering af erhvervelse
af anparter i selskabet eller anparter eller aktier i dets moderselskab. Et
selskab må heller ikke stille midler til rådighed eller sikkerhed i
forbindelse med sådan erhvervelse.
Stk. 3. Sikkerhedsstillelse i strid med stk. 1 og 2 er dog
bindende, hvis medkontrahenten ikke havde kendskab til, at sikkerheden var
stillet i strid med disse bestemmelser.
Stk. 4. Udbetalinger fra selskabet, der er foretaget i forbindelse
med dispositioner i strid med stk. 1 og 2, skal tilbageføres tillige med en
årlig rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat efter § 5, stk.
1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v., med et tillæg af 2 pct.,
medmindre højere rente er aftalt.
Stk. 5. Kan tilbagebetaling og ophør af sikkerhedsstillelse ikke
finde sted, indestår de, der har truffet eller opretholdt dispositionerne
efter stk. 1 og 2, for selskabets tab.
§ 50. § 49, stk. 1, 1. pkt., finder ikke anvendelse på lån til et
moderselskab og sikkerhedsstillelse for et moderselskabs forpligtelser.
Stk. 2. § 49, stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse på dispositioner
foretaget med henblik på erhvervelse af anparter af eller til medarbejderne i
selskabet eller i et datterselskab. Selskabet må kun anvende beløb hertil i
det omfang, hvori selskabets egenkapital overstiger det beløb, der ikke kan
anvendes til uddeling af udbytte.
Stk. 3. I ledelsesprotokollen, jf. § 21, skal der gøres bemærkning
om enhver disposition efter stk. 2. På dispositioner foretaget i strid med
stk. 2 finder § 49, stk. 3-5, tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. § 49, stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse på de selskaber,
der er omfattet af lov om visse kreditinstitutter.
§ 51. Et anpartsselskab må ikke tegne, erhverve eller besidde
anparter i selskabet selv (egne anparter) eller anparter eller aktier i et
moderselskab til dette.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at anparter
erhverves til opfyldelse af en lovbestemt indløsningspligt, som påhviler
selskabet. Anparter, som er erhvervet på denne måde, skal afhændes, så snart
det kan ske uden tab for selskabet og senest 3 år efter erhvervelsen.
Stk. 3. Hvis anparter ikke er afhændet rettidigt efter stk. 2,
skal det øverste ledelsesorgan annullere disse i forbindelse med en
tilsvarende nedsættelse af anpartskapitalen, jf. §§ 46 og 47.
Kapitaltab
§ 52. Efter reglerne i § 28 skal selskabets øverste ledelsesorgan
senest 6 måneder efter, at selskabet har tabt 40 pct. af sin anpartskapital,
redegøre for selskabets økonomiske stilling over for anpartshaverne.
Ledelsesorganet skal endvidere stille forslag til beslutning, der fører til
fuld dækning af anpartskapitalen, eller stille forslag til beslutning om
opløsning af selskabet. Vil anpartskapitalen efter en nedsættelse være mindre
end 125.000 kr., skal ledelsesorganet stille forslag til beslutning om, at
anpartskapitalen forhøjes til mindst dette beløb, eller om, at selskabet
opløses. Senest 7 dage efter, at anpartshaverne har behandlet
ledelsesorganets forslag, skal udskrift af forhandlingsprotokollen være
modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan give selskabet en frist
til retablering af anpartskapitalen ved selskabets egen indtjening. Dette
forudsætter, at selskabet indsender dokumentation i form af
konsolideringsplaner m.v. til brug for vurderingen af
retableringsmulighederne.
Stk. 3. Træffes der ikke beslutning efter stk. 1 eller 2 om at
berigtige selskabets kapitalforhold, og sker dette ikke inden for en frist
fastsat af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan styrelsen foranledige
selskabet opløst, om nødvendigt efter reglerne i § 60 om tvangsopløsning.
Kapitel 9
Anpartsselskabers opløsning
Likvidation
§ 53. Såfremt ikke andet er fastsat i lovgivningen, træffes
beslutning om opløsning af et anpartsselskab af anpartshaverne og gennemføres
ved likvidation. Opløsning kan endvidere ske efter § 59.
Stk. 2. Anpartshavernes beslutning træffes i tilfælde, hvor
opløsning er påbudt i lovgivningen eller selskabets vedtægter eller af
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter denne lov, med simpelt flertal, jf. §
32. I andre tilfælde træffes beslutning med den stemmeflerhed, der kræves til
vedtægtsændringer, jf. § 33.
Stk. 3. Anmeldelse af beslutningen skal være modtaget i Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter, at beslutningen er truffet.
Stk. 4. Et anpartsselskab, der er under likvidation, skal beholde
sit navn med tilføjelsen »i likvidation«.
§ 54. Til at foretage likvidationen af et anpartsselskab vælger
anpartshaverne en eller flere likvidatorer. Anpartshavere, der ejer en
fjerdedel af anpartskapitalen, har ret til at vælge yderligere en likvidator.
Likvidatorerne udgør herefter ledelsen.
§ 55. Likvidatorerne skal udarbejde en resultatopgørelse for tiden
fra udløbet af det sidste år, for hvilket regnskab er aflagt, til
likvidationens indtræden og en balance på sidstnævnte tidspunkt i
overensstemmelse med årsregnskabsloven. Regnskabet skal i revideret stand
snarest muligt fremlægges til eftersyn for anpartshaverne og kreditorerne på
selskabets kontor og indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
§ 56. Meddelelse om likvidationen skal sendes til alle kendte
kreditorer. Likvidatorerne skal endvidere snarest ved en bekendtgørelse
(proklama) i Statstidende med et varsel af tre måneder opfordre selskabets
kreditorer til at anmelde deres krav. Fordringer, der anmeldes efter udløbet
af dette varsel, dækkes ved midler, der endnu ikke er udloddet til
anpartshaverne.
Stk. 2. Kan en fordring ikke anerkendes som anmeldt, skal der
gives kreditor underretning herom ved anbefalet brev med tilkendegivelse af,
at kreditor, såfremt denne ønsker at anfægte afgørelsen, må indbringe
spørgsmålet for skifteretten senest 3 måneder fra brevets afsendelse at
regne.
Udlodning
§ 57. Udlodning til anpartshaverne kan først foretages, når den
frist, der er fastsat i den i § 56, stk. 1, nævnte bekendtgørelse, er udløbet
og kendte kreditorer betalt. Bobehandlingen må ikke afsluttes, før mulige
tvister i henhold til § 56, stk. 2, er afgjort.
Stk. 2. Senest 2 uger efter, at det endelige, reviderede
likvidationsregnskab er godkendt af anpartshaverne, skal likvidatorernes
anmeldelse om selskabets udslettelse af registeret for anpartsselskaber være
modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Som bilag til denne anmeldelse
skal følge likvidationsregnskabet.
§ 58. Såfremt der efter selskabets udslettelse af registeret for
anpartsselskaber fremkommer yderligere midler eller der i øvrigt måtte være
anledning dertil, kan bobehandlingen efter skifterettens bestemmelse
genoptages. Dette sker ved de tidligere likvidatorer eller, hvis disse ikke
kan genoptage bobehandlingen, ved skifteretten. Anmeldelse om genoptagelse af
bobehandlingen og dens afslutning skal være modtaget i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter skifterettens bestemmelse herom eller
efter afslutningen.
Opløsning på grundlag af betalingserklæring
§ 59. I selskaber, der har betalt alle kreditorer, kan
anpartshaverne over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen afgive en erklæring
om, at al gæld, forfalden som uforfalden, er betalt, og at selskabet er
opløst. Anpartshavernes navne og adresser skal være angivet i erklæringen.
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan kun registrere
opløsningen, hvis erklæringen er modtaget i styrelsen senest 2 uger efter
underskrivelsen. Erklæringen skal vedlægges en erklæring fra told- og
skattemyndighederne om, at der ikke foreligger skatte- og afgiftskrav
vedrørende selskabet.
Stk. 3. Anpartshaverne hæfter personligt, solidarisk og ubegrænset
for gæld, forfalden som uforfalden eller omtvistet, som bestod på tidspunktet
for erklæringens afgivelse. I det omfang der er overskydende midler, fordeles
disse til anpartshaverne.
Tvangsopløsning
§ 60. Bliver opløsning ikke vedtaget i tilfælde, som er omfattet
af § 53, stk. 2, 1. pkt., eller bliver likvidator ikke valgt, tvangsopløses
selskabet på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens anmodning af skifteretten på
selskabets hjemsted.
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens beslutning om at kræve
selskabet opløst offentliggøres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens
edb-informationssystem.
Stk. 3. Selskabet skal beholde sit navn med tilføjelsen
»under tvangsopløsning«.
Stk. 4. Skifteretten kan udnævne en eller flere likvidatorer. For
opløsningen gælder i øvrigt bestemmelserne om likvidation i dette kapitel med
de fornødne lempelser. Omkostningerne ved opløsningen betales om fornødent af
statskassen.
Stk. 5. Når bobehandlingen er afsluttet, meddeler skifteretten
dette til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som sletter selskabet i registeret.
§ 61. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan beslutte, at et selskab
skal opløses, om fornødent efter § 60, hvis styrelsen ikke rettidigt har
modtaget årsregnskab m.v. i behørig stand efter årsregnskabsloven, eller hvis
selskabet ikke har den i loven eller vedtægterne foreskrevne ledelse eller
revisor og mangelen ikke afhjælpes senest ved udløbet af en frist, der
fastsættes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Genoptagelse af virksomheden
§ 62. Hvis udlodning ikke er påbegyndt, kan anpartshaverne under
iagttagelse af § 33, stk. 1, beslutte at genoptage selskabets virksomhed.
Dette kræver, at der vælges ledelse, jf. § 19, og revisor. Anpartskapitalen
skal nedskrives til det beløb, der er i behold. Er den beholdne
anpartskapital mindre end 125.000 kr., skal den bringes op til mindst dette
beløb.
Stk. 2. Anmeldelse om likvidationens ophævelse og om selskabets
genoptagelse af virksomheden skal være modtaget i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter beslutningen. Anmeldelsen skal være
ledsaget af dokumentation for, at betingelserne i stk. 1 er opfyldt.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, når et selskab,
der er under tvangsopløsning ved skifteretten, indgiver anmeldelse om, at
skifteretsbehandlingen skal afbrydes, og at selskabets virksomhed skal
genoptages. Er anmeldelse ikke modtaget senest 3 måneder efter, at Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen har anmodet skifteretten om at tvangsopløse selskabet,
eller har selskabet inden for de sidste 5 år tidligere været under
tvangsopløsning, kan registrering ikke finde sted.
Udpegning af selskabs- eller regnskabskyndige
§ 63. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan for et selskab, som
opfylder betingelserne for tvangsopløsning efter §§ 60 eller 61, udpege en
selskabs- eller regnskabskyndig, der har til opgave at udarbejde et regnskab
for selskabet og herunder foretage en kritisk gennemgang af selskabets
regnskabsmateriale, bøger, fortegnelser og protokoller og dets forhold i
øvrigt. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter arten og omfanget af den
selskabs- eller regnskabskyndiges hverv, der kan omfatte de i stk. 2 og 3
nævnte opgaver.
Stk. 2. Regnskabet omfatter, i det omfang det er muligt,
resultatopgørelse og balance og udarbejdes for tiden fra udløbet af det
sidste år, for hvilket regnskab er aflagt efter lovgivningens regler, til
udgangen af den måned, der ligger umiddelbart før udpegelsestidspunktet.
Regnskabet udarbejdes i henhold til årsregnskabsloven med de fornødne
afvigelser.
Stk. 3. Den selskabs- eller regnskabskyndige udarbejder en
redegørelse, der omfatter de vigtigste årsager, der har ført til, at
betingelserne for tvangsopløsning er opfyldt. Redegørelsen skal ledsages af
en erklæring om det udførte arbejde, herunder at regnskabet er opstillet på
baggrund af bogføringen, og hvorvidt den selskabs- eller regnskabskyndige har
modtaget de oplysninger, der er anmodet om, samt hvorvidt der efter den
selskabs- eller regnskabskyndiges skøn foreligger omstændigheder, der giver
anledning til at foretage nærmere undersøgelse af, om der er sket
overtrædelse af straffe-, selskabs-, regnskabs-, bogførings-, skatte- og
afgiftslovgivningen.
Stk. 4. Omkostninger m.v. i forbindelse med den selskabs- eller
regnskabskyndiges hverv afholdes af statskassen, men dækkes, i det omfang der
er midler hertil, endeligt af selskabet.
Stk. 5. Den selskabs- eller regnskabskyndige kan i selskabet
foretage de undersøgelser og anmode bestyrelse, direktion samt medarbejdere i
selskabet om de oplysninger, der er nødvendige til varetagelsen af sine
opgaver. Endvidere kan den selskabs- eller regnskabskyndige anmode selskabets
medkontrahenter, pengeinstitutforbindelser, revisorer og lignende om de
oplysninger, som selskabets ledelse kunne forlange.
Stk. 6. Den personkreds, der er nævnt i stk. 5, har efter
anmodning fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen pligt til at udlevere selskabets
regnskabsmateriale m.v., i det omfang det er påkrævet for den selskabs- eller
regnskabskyndiges varetagelse af sine opgaver. Selv om vedkommende har
tilbageholdelsesret, skal vedkommende udlevere materialet, som efter
benyttelsen tilbageleveres til den pågældende. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
har uden retskendelse mod behørig legitimation til enhver tid adgang til at
skaffe sig regnskabsmaterialet m.v. hos den i stk. 5 angivne personkreds.
Politiet yder om fornødent bistand hertil. Nærmere regler om bistanden kan
fastsættes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter forhandling med
justitsministeren.
Overgang til konkurs
§ 64. På selskabets vegne kan konkursbegæring kun indgives af det
øverste ledelsesorgan.
Stk. 2. Såfremt likvidatorerne finder, at likvidationen ikke vil
give fuld dækning til kreditorerne, skal de indgive konkursbegæring.
Stk. 3. Opløses et selskab i medfør af § 60, indgives
konkursbegæringen af likvidator. Er ingen likvidator udnævnt, kan
skifteretten af egen drift træffe afgørelse om konkurs.
Stk. 4. Et anpartsselskab, der er under konkurs, skal beholde sit
navn med tilføjelsen »under konkurs«.
Stk. 5. I forbindelse med registrering af konkursens slutning
slettes selskabet af registeret for anpartsselskaber, medmindre andet fremgår
af skifterettens meddelelse.
Kapitel 10
Fusion og omdannelse til aktieselskab
Fusion
§ 65. Et anpartsselskab kan opløses uden likvidation ved
overdragelse af selskabets aktiver og gæld som helhed til et andet
anpartsselskab eller et aktieselskab. Det samme gælder, når to eller flere
anparts- eller aktieselskaber sammensmeltes til et nyt anparts- eller
aktieselskab. Bestemmelserne om fusion i aktieselskabslovens kapitel 15
finder anvendelse. Beslutning om fusion træffes i et anpartsselskab med den
stemmeflerhed, der kræves til vedtægtsændring, jf. § 33.
Omdannelse til aktieselskab
§ 66. Anpartshaverne kan med det flertal, der kræves til
vedtægtsændring, vedtage at omdanne selskabet til et aktieselskab.
Anpartshaverne skal, forinden beslutning træffes, gøres bekendt med en
vurderingsberetning, der udarbejdes efter aktieselskabslovens §§ 6 a og 6 b.
Endvidere finder aktieselskabslovens § 6 c tilsvarende anvendelse på
erhvervelser efter beslutningen om omdannelsen.
Stk. 2. Meddelelse om vedtagelsen sendes senest 2 uger efter
vedtagelsen til alle anpartshavere, som ikke har deltaget i beslutningen.
§ 67. Omdannelsen til aktieselskab anses som sket, når vedtægterne
er ændret således, at de opfylder kravene i lov om aktieselskaber, og
vedtægterne er registreret samt bekendtgjort i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.
Stk. 2. Aktiebreve må ikke udleveres, før omdannelsen er
registreret, jf. herved aktieselskabslovens § 21.
Stk. 3. Er der forløbet 5 år efter omdannelsen, uden at alle
dertil berettigede har fremsat anmodning om udlevering af deres aktiebreve,
kan bestyrelsen ved en bekendtgørelse i Statstidende opfordre den eller de
pågældende til inden for 6 måneder at afhente aktiebrevene. Når fristen er
udløbet, uden at henvendelse er sket, kan bestyrelsen for aktionærens regning
afhænde aktierne. I salgsprovenuet kan selskabet fradrage omkostningerne ved
bekendtgørelsen og afhændelsen. Er salgsprovenuet ikke afhentet senest 5 år
efter afhændelsen, tilfalder beløbet selskabet.
Kapitel 11
Filialer af udenlandske anpartsselskaber
§ 68. Aktieselskabslovens kapitel 17 om filialer af udenlandske
aktieselskaber finder tilsvarende anvendelse på udenlandske anpartsselskaber
og udenlandske selskaber med en tilsvarende retsform. Dog skal filialen
anmeldes efter kapitel 12 i nærværende lov.
Stk. 2. En filial skal i sit navn optage selskabets navn med
tilføjelse af ordet »filial« og med tydelig angivelse af selskabets
nationalitet. Filialer skal på breve og andre forretningspapirer angive navn,
hjemsted (hovedkontor) og registreringsnummer samt et eventuelt register og
registreringsnummer for selskabet i hjemlandet. Anføres anpartskapitalens
størrelse på disse dokumenter, skal såvel den tegnede som den indbetalte
anpartskapital anføres.
Kapitel 12
Anmeldelse og registrering m.m.
§ 69. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter regler om
anmeldelse og registrering. Styrelsen kan fastsætte regler om, at anmeldelse
samt dokumenter i forbindelse hermed kan udveksles elektronisk, herunder
indsendes til styrelsen, i en af styrelsen foreskrevet standardiseret form.
Sådanne elektroniske dokumenter sidestilles med papirbaserede dokumenter i
retlig henseende. Styrelsen kan fastsætte regler om, hvilke forhold anmeldere
eller andre selv kan registrere i styrelsens edb-system, og for brugen af
dette system.
Stk. 2. Registreringer foretaget i henhold til regler udstedt i
medfør af stk. 1, 4. pkt., træder i stedet for indsendelse af anmeldelse. §
71 gælder også for sådanne registreringer.
Stk. 3. Styrelsen kan fastsætte regler om gebyrer for anmeldelse.
Endvidere kan styrelsen fastsætte regler om gebyrer for udskrifter m.v., for
bekendtgørelse og for brugen af styrelsens edb-system. Styrelsen kan
fastsætte gebyr for rykkerskrivelser m.v. ved for sen betaling.
Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter regler om
betaling af et årligt gebyr for administration af de selskabsretlige regler
vedrørende kapitaltab, anpartshaverlån m.v. samt for ikke særligt prissatte
ydelser.
§ 70. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov,
begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som
udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dage- som
uge-, måneds- og årsfrister.
Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på
ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.
Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1,
på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt
sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er
den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som
ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens
længde.
Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på
årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.
Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag,
grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den
førstkommende hverdag.
§ 71. Sker der ændring i selskabets vedtægter eller noget andet
forhold, hvorom anmeldelse er sket, skal anmeldelse herom, for så vidt ikke
andet er bestemt i denne lov, være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
senest 4 uger efter ændringens vedtagelse.
Stk. 2. Sker der ændringer i selskabets vedtægter, for så vidt
angår hjemsted, eller sker der ændringer i selskabets bestyrelse eller
direktion, eller vælges ny revisor, skal anmeldelse være modtaget i Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter, at der er truffet beslutning herom.
§ 72. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan forlange de oplysninger,
som er nødvendige for, at der kan tages stilling til, om loven og selskabets
vedtægter er overholdt.
§ 73. Dersom anmeldelsen eller den anmeldte ordning ikke
fyldestgør lovens forskrifter eller bestemmelser fastsat i henhold til loven
eller ikke stemmer med selskabets vedtægter, eller dersom den beslutning, i
henhold til hvilken den anmeldte ordning er truffet, ikke er blevet til på
den måde, som loven eller vedtægterne foreskriver, skal registrering nægtes.
Stk. 2. Finder Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at en fejl eller
mangel kan afhjælpes ved beslutning truffet af anpartshaverne eller af det
øverste ledelsesorgan, fastsættes der en frist til forholdets berigtigelse.
Sker berigtigelse ikke senest ved udløbet af den fastsatte frist, nægtes
registrering.
Stk. 3. Anmelderen skal have skriftlig meddelelse om nægtelsen og
om grundene til denne.
§ 74. Ved registrering efter regler fastsat i medfør af § 69, stk.
1, 2. og 4. pkt., kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i indtil 5 år fra
registreringstidspunktet stille krav om indsendelse af bevis for, at
anmeldelsen eller registreringen er lovligt foretaget, jf. § 73, stk. 1.
Godtgøres dette ikke, fastsætter styrelsen en frist til forholdets
berigtigelse. Sker berigtigelse ikke senest ved udløbet af den fastsatte
frist, kan styrelsen om fornødent foranledige selskabet opløst efter reglerne
i § 60.
§ 75. Registreringer, modtagelse af vurderingsberetninger i
henhold til § 9, fusionsplaner og vurderingsmændenes erklæring efter § 65,
jf. aktieselskabslovens § 134 c, stk. 4, skal straks bekendtgøres i Erhvervs-
og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem. Registreringer samt modtagne
anmeldelser med bilag, fusionsplaner, vurderingsberetninger og erklæringer
efter § 65, jf. aktieselskabslovens § 134 c, stk. 4, er offentligt
tilgængelige. De oplysninger m.v., der meddeles til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen efter § 63, er undtaget fra lov om offentlighed i
forvaltningen.
Stk. 2. Det, som er blevet bekendtgjort i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens edb-informationssystem, anses for at være kommet til
tredjemands kundskab. Bestemmelsen i 1. pkt. finder dog ikke anvendelse på
dispositioner, der er foretaget senest den 16. dag efter bekendtgørelsen,
dersom det bevises, at tredjemand ikke har haft mulighed for at få kendskab
til det bekendtgjorte forhold.
Stk. 3. Så længe bekendtgørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens
edb-informationssystem ikke har fundet sted, kan forhold, der skal anmeldes
og bekendtgøres, ikke gøres gældende imod tredjemand, medmindre det bevises,
at denne har haft kundskab herom. Den omstændighed, at et sådant forhold
endnu ikke er bekendtgjort, hindrer ikke tredjemand i at gøre forholdet
gældende.
§ 76. Skifteretten på selskabets hjemsted udøver de beføjelser,
der efter denne lov er henlagt til skifteretten. I de områder, der nævnes i
konkurslovens § 4, udøves beføjelserne af Sø- og Handelsrettens
skifteretsafdeling.
Klageadgang
§ 77. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om klageadgang,
herunder at klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.
§ 78. Afgørelser truffet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i
henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør af loven kan indbringes
for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger efter, at afgørelsen
er meddelt den pågældende.
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelser som følge af
overskridelse af de frister, der er fastsat i § 11, stk. 1, § 42, 2. pkt., §
46, stk. 5, og § 47, stk. 2, om fastsættelse af frist efter § 73, stk. 2, og
§ 74, samt afgørelser efter § 52, stk. 3, § 60, stk. 1, § 61, § 62, § 63, §
68, jf. aktieselskabslovens § 152, og § 75, stk. 1, 3. pkt., kan dog ikke
indbringes for højere administrativ myndighed.
Stk. 3. Mener nogen, at en stedfunden registrering er den
pågældende til skade, hører spørgsmålet om registreringens udslettelse under
domstolenes afgørelse. Dette gælder dog ikke tilfælde, der omfattes af § 36.
Sag om registreringens udslettelse skal anlægges mod selskabet senest 6
måneder efter registreringens bekendtgørelse i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens edb-informationssystem. Retten sender Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen udskrift af dommen. Om sagens udfald skal der uden betaling
optages bemærkning i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register og ske
bekendtgørelse i styrelsens edb-informationssystem.
Kapitel 13
Straffebestemmelser m.m.
§ 79. Er strengere straf ikke forskyldt efter straffeloven,
straffes overtrædelse af lovens forskrifter om indsendelse af anmeldelser og
meddelelser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med bøde. På samme måde
straffes bestyrelsesmedlemmer, direktører, vurderingsmænd, revisorer og
granskningsmænd eller suppleanter for disse, dersom de ubeføjet røber, hvad
de under udøvelsen af deres hverv har fået kundskab om.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af § 22, stk. 6, jf.
aktieselskabslovens § 178, eller § 69, stk. 1, kan der fastsættes straf af
bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Undlader et anpartsselskabs bestyrelse, direktion eller
likvidator eller bestyreren af et udenlandsk anpartsselskabs filial i rette
tid at efterkomme de pligter, der ifølge loven eller bestemmelser fastsat i
henhold til loven påhviler dem i forhold til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,
kan styrelsen som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige
bøder.
§ 80. Overtrædelse af § 2, § 9, § 12, stk. 4, § 13, stk. 1, § 16,
§ 17, stk. 3, § 20, § 28, stk. 2, § 44, § 49, stk. 1 og 2, § 50, stk. 2, 2.
pkt., § 51, § 52, § 53, stk. 4, § 60, stk. 3, § 63, stk. 6, 1. pkt., § 64,
stk. 4, og § 68, stk. 2, straffes med bøde.
Stk. 2. Et selskabs opretholdelse af dispositioner, der er truffet
i strid med § 49, stk. 1 og 2, straffes med bøde.
Stk. 3. Hvor et anpartsselskab eller anden juridisk person
optræder som stifter eller revisor, kan der pålægges det pågældende selskab
som sådant bødeansvar for overtrædelse af lovens bestemmelser.
Kapitel 14
Ikrafttrædelsesbestemmelser m.m.
§ 81. Loven træder i kraft den 1. juni 1996, dog træder § 59 først
i kraft den 1. januar 1997.
Stk. 2. Lov om anpartsselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 573 af
24. juni 1994, ophæves den 1. juni 1996.
Stk. 3. De selskaber, der senest den 6. december 1991 er anmeldt
eller registreret, og som ikke er under likvidation, konkurs og lign., skal
inden den 1. januar 1997 bringe deres anpartskapital op på det mindstebeløb,
der er fastsat i § 1, stk. 3. Berigtiges kapitalforholdene ikke inden for en
frist, der fastsættes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, foranlediger
styrelsen selskabet opløst om fornødent efter reglerne i § 60. Styrelsens
afgørelse kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.
Stk. 4. Indtil 1. januar 1997 affattes § 4, stk. 2 ,
således:
»Stk. 2. En stifter må ikke have anmeldt betalingsstandsning
eller være under konkurs, og en fysisk person skal være myndig.«
Stk. 5. Indtil 1. januar 1997 affattes § 19, stk. 1, 4.
pkt. , således:
»De personer, der udgør selskabets ledelse, skal være myndige.«
§ 82. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som
landsdelenes særlige forhold tilsiger.
§ 83. I love, der er vedtaget før 1. januar 1974, anses
»aktieselskaber« tillige at omfatte anpartsselskaber efter denne
lov.
Oprindeligt fremsat forslag
Kapitel 1
Indledende bestemmelser
§ 1. Denne lov finder anvendelse på alle erhvervsdrivende
anpartsselskaber.
Stk. 2. Anpartshaverne i et anpartsselskab hæfter ikke personligt
for selskabets forpligtelser.
Stk. 3. Et anpartsselskab skal have en anpartskapital
(indskudskapital) på mindst 125.000 kr.
Stk. 4. Loven finder ikke anvendelse på selskaber med
andelskarakter, jf. aktieselskabslovens § 1, stk. 4.
Anpartsselskabers navn
§ 2. Anpartsselskaber er pligtige og eneberettigede til i deres
navn at benytte ordet »anpartsselskab« eller forkortelsen
»ApS«.
Stk. 2. Et anpartsselskabs navn skal tydeligt adskille sig fra
navnet på andre virksomheder, der er registrerede i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen. I navnet må ikke optages slægtsnavn, firma, særegent navn
på fast ejendom, varemærke, forretningskendetegn og lignende, der ikke
tilkommer selskabet, eller noget, som kan forveksles hermed.
Stk. 3. Et anpartsselskabs navn må ikke være egnet til at
vildlede. Det må ikke indeholde angivelse af foretagender, der ikke står i
forbindelse med selskabets formål. Angiver navnet en bestemt virksomhed, må
det ikke opretholdes uforandret, når virksomhedens art væsentligt forandres.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1 - 3 finder tilsvarende anvendelse
på anpartsselskabers binavne. Ved benyttelse af binavnet skal selskabets
hovednavn tilføjes binavnet i parentes. For anmeldelse af mere end i alt 5
binavne pr. selskab betales 1.000 kr. pr. binavn. Dette gælder dog ikke navne
eller binavne, som videreføres i forbindelse med omdannelse eller fusion.
Stk. 5. Anpartsselskaber skal på breve og andre forretningspapirer
angive navn, hjemsted (hovedkontor) og registreringsnummer.
Koncern
§ 3. Et moderselskab udgør sammen med datterselskaberne en
koncern.
Stk. 2. Et anpartsselskab er et moderselskab, hvis det:
1) besidder flertallet af stemmerettighederne i et anparts- eller
aktieselskab,
2) er anpartshaver eller aktionær i et selskab og har ret til at udnævne
eller afsætte et flertal af medlemmerne i selskabets bestyrelse eller, hvor
et anpartsselskab ikke har nogen bestyrelse, direktion,
3) er anpartshaver eller aktionær i et selskab og har ret til at udøve en
bestemmende indflydelse over selskabet på grundlag af vedtægterne eller
aftale med dette i øvrigt,
4) er anpartshaver eller aktionær i et selskab og på grundlag af aftale
med andre anpartshavere eller aktionærer råder over flertallet af
stemmerettighederne i selskabet, eller
5) besidder anparter eller aktier i et selskab og udøver en bestemmende
indflydelse over dette.
Stk. 3. Et anpartsselskab eller et aktieselskab, med hvilket et
moderselskab har en af de i stk. 2 nævnte forbindelser, er et datterselskab.
Stk. 4. Ved opgørelsen af stemmerettigheder og rettigheder til at
udnævne eller afsætte medlemmer af ledelsesorganer medregnes rettigheder, der
besiddes af moderselskabet og dets datterselskaber.
Stk. 5. Ved opgørelsen af stemmerettigheder i et datterselskab ses
der bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til anparter eller aktier,
der besiddes af datterselskabet selv eller dets datterselskaber.
Kapitel 2
Anpartsselskabers stiftelse
Stiftere
§ 4. Et anpartsselskab kan oprettes af en eller flere stiftere, og
anpartskapitalen skal tegnes af en eller flere af stifterne. Kapitalen skal
indbetales fuldt ud. Selskabet kan ikke afholde omkostninger ved stiftelsen.
Stifterne skal underskrive et stiftelsesdokument, der skal indeholde
selskabets vedtægter og bestemmelser om de forhold, der er nævnt i § 6.
Stk. 2. En stifter må ikke have anmeldt betalingsstandsning eller
være under konkurs, og en fysisk person skal være myndig og må ikke være
under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter
værgemålslovens § 7.
Vedtægter
§ 5. Vedtægterne skal mindst indeholde bestemmelser om:
1) selskabets navn og eventuelle binavne,
2) den kommune her i landet, hvor selskabet skal have hjemsted
(hovedkontor),
3) selskabets formål,
4) anpartskapitalens størrelse,
5) anpartshavernes stemmeret,
6) selskabets ledelse, jf. § 19,
7) selskabets regnskabsår, og
8) valg af revisor.
Stiftelsesdokument
§ 6. Stiftelsesdokumentet skal indeholde bestemmelser om:
1) navn og bopæl for selskabets stiftere, ledelse og revisor,
2) anparternes fordeling på stifterne, og
3) tegningskursen for anparterne.
§ 7. Stiftelsesdokumentet skal indeholde oplysning om de
bestemmelser, der måtte være truffet om, at anparter kan tegnes mod indskud
af andre formueværdier end kontanter (apportindskud), eller at selskabet på
anden måde skal overtage sådanne værdier. Apportindskud skal kunne vurderes
økonomisk. Apportindskud kan ikke bestå i pligt til at udføre et arbejde
eller levere en tjenesteydelse. Fordringer på stiftere kan ikke indskydes,
uanset om fordringerne er sikret ved pant.
Stk. 2. En statsautoriseret eller registreret revisor skal efter
reglerne i aktieselskabslovens §§ 6 a og 6 b udarbejde en vurderingsberetning
om overtagelse af værdier efter stk. 1, der vedhæftes stiftelsesdokumentet.
Beretningen kan dog også udarbejdes af en anden vurderingsmand efter
aktieselskabslovens § 6 b. Vurderingen skal være foretaget umiddelbart inden
underskrivelsen af stiftelsesdokumentet.
§ 8. Stiftelsesdokumentet skal indeholde oplysning om de
bestemmelser, der måtte være truffet om, at stiftere eller andre skal have
særlige rettigheder eller fordele, samt at der med stiftere eller andre skal
indgås aftale af væsentlig økonomisk betydning for selskabet. Til brug for
vurderingen af sådanne forhold skal der gives oplysning om de nærmere
omstændigheder, herunder om de pågældendes navn og bopæl.
Stk. 2. Dokumenter, hvis hovedindhold ikke er gengivet i
stiftelsesdokumentet, men hvortil der henvises i stiftelsesdokumentet, skal
vedhæftes dette.
Stk. 3. Aftaler vedrørende stiftelsen forpligter ikke selskabet,
medmindre de fremgår af stiftelsesdokumentet.
Senere erhvervelse fra en stifter eller anpartshaver
§ 9. Hvis selskabet efter oprettelsen af stiftelsesdokumentet og
indtil 24 måneder efter registreringen indgår aftale om erhvervelser fra en
stifter eller en anpartshaver, der er selskabet bekendt, skal erhvervelsen
godkendes af anpartshaverne, hvis:
1) vederlaget svarer til mindst 10 pct. af anpartskapitalen og mindst
udgør 50.000 kr., og
2) der ikke er tale om en sædvanlig forretningsmæssig disposition.
Stk. 2. Ledelsen skal udarbejde en redegørelse om de nærmere
omstændigheder ved erhvervelsen. Endvidere skal en statsautoriseret eller
registreret revisor efter reglerne i aktieselskabslovens §§ 6 a, 6 b og 6 c
udarbejde en vurderingsberetning. Beretningen kan dog også udarbejdes af en
anden vurderingsmand efter aktieselskabslovens § 6 b. Anpartshaverne skal
gøres bekendt med redegørelsen og vurderingsberetningen, inden de godkender
erhvervelsen.
Stk. 3. Senest 4 uger efter, at anpartshaverne har godkendt
erhvervelsen, skal vurderingsberetningen med oplysninger om, hvornår
godkendelsen er sket, være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Ugyldighed
§ 10. Tegning af anparter under forbehold er ugyldig. Tegningen er
dog bindende, og forbeholdet bortfaldet, hvis der ikke inden selskabets
registrering er gjort indsigelse over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Registrering
§ 11. Det øverste ledelsesorgan skal anmelde selskabet til
registrering senest 8 uger efter, at stiftelsesdokumentet er underskrevet. Er
anmeldelse ikke modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inden for denne
frist, kan registrering ikke finde sted.
Stk. 2. Selskabet kan ikke registreres, medmindre anmeldelsen
ledsages af dokumentation for den fulde indbetaling af anpartskapitalen med
tillæg af en eventuel overkurs.
§ 12. Et selskab, der ikke er registreret, kan ikke som sådant
erhverve rettigheder eller indgå forpligtelser. Det kan heller ikke være part
i retssager, bortset fra søgsmål til indkrævning af tegnet anpartsbeløb og
andre søgsmål vedrørende anpartstegningen.
Stk. 2. For en forpligtelse, der før registreringen indgås på
selskabets vegne, hæfter de, som har indgået forpligtelsen eller har
medansvar herfor, solidarisk. Ved registreringen overtager selskabet de
forpligtelser, som følger af stiftelsesdokumentet eller er pådraget selskabet
efter underskrivelsen af stiftelsesdokumentet.
Stk. 3. Er der før selskabets registrering truffet en aftale, og
vidste den anden aftalepart, at selskabet ikke var registreret, kan denne
hæve aftalen, hvis anmeldelse ikke er modtaget i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen senest ved udløbet af fristen i § 11 eller registrering
nægtes. Dette gælder dog ikke, hvis andet er aftalt. Var aftaleparten
uvidende om, at selskabet ikke var registreret, kan denne hæve aftalen, så
længe selskabet ikke er registreret.
Stk. 4. Et selskab, der ikke er registreret, skal til sit navn
føje ordene »under stiftelse«.
Kapitel 3
Indbetaling af anpartskapital
§ 13. Det beløb, som skal betales for en anpart, må ikke være
lavere end anpartens pålydende.
Stk. 2. Fordringer på selskabet kan ikke modregnes i forpligtelsen
ifølge anpartstegningen.
Stk. 3. Selskabets fordringer på indbetaling af anparter kan ikke
afhændes eller pantsættes.
Stk. 4. Overdrages en ikke fuldt indbetalt anpart, hæfter
erhververen, når denne har anmeldt sin erhvervelse til selskabet, for
restindbetalingen sammen med overdrageren.
Kapitel 4
Anparter og fortegnelsen over anpartshaverne
§ 14. Alle anparter giver lige ret i selskabet i forhold til deres
størrelse, medmindre andet er bestemt i vedtægterne.
§ 15. Anparterne er frit omsættelige og ikke indløselige,
medmindre andet følger af lov eller vedtægter.
§ 16. Det øverste ledelsesorgan skal straks efter selskabets
stiftelse oprette en fortegnelse over anpartshaverne.
Stk. 2. Fortegnelsen skal indeholde oplysning om navn og bopæl for
alle anpartshavere samt om størrelsen af deres anparter. Underretning om
ejerskifte eller pantsætning indføres i fortegnelsen med oplysning om den nye
anpartshavers eller panthaverens navn og bopæl samt størrelsen af anparten,
hvis der ikke efter vedtægterne er noget til hinder for erhvervelsen.
Underretning skal være modtaget i selskabet senest 4 uger efter, at
ejerskifte eller pantsætning er sket. Indførelsen i fortegnelsen skal
dateres.
Stk. 3. Selskabet udsteder bekræftelse på indførelsen i
fortegnelsen over anpartshaverne.
§ 17. Fortegnelsen over anpartshaverne er ikke offentlig
tilgængelig, medmindre vedtægterne bestemmer andet, eller anpartskapitalen er
500.000 kr. eller mere.
Stk. 2. Fortegnelsen over anpartshaverne skal under alle
omstændigheder være tilgængelig for enhver anpartshaver og for offentlige
myndigheder. I selskaber, hvor medarbejderne ikke har valgt
bestyrelsesmedlemmer efter § 22, stk. 1, skal fortegnelsen tillige være
tilgængelig for en repræsentant for medarbejderne. I en koncern, hvor
koncernens medarbejdere ikke har valgt bestyrelsesmedlemmer efter § 22, stk.
2, skal moderselskabets fortegnelse over anpartshavere eller aktiebog
ligeledes være tilgængelig for en repræsentant for medarbejderne i de øvrige
koncernselskaber.
Stk. 3. Hvis alle anparter forenes på en hånd eller ikke længere
er forenet på en hånd, skal der senest 4 uger efter være givet meddelelse
herom til selskabet samt om eneanpartshaverens fulde navn og bopæl eller for
virksomheders vedkommende hjemsted. Oplysningerne skal være offentligt
tilgængelige.
§ 18. Overdragelse af en anpart til eje eller pant har ikke
gyldighed mod overdragerens kreditorer, medmindre selskabet fra overdrageren
eller erhververen har modtaget underretning om overdragelsen.
Stk. 2. Har en anpartshaver overdraget samme anpart til flere
erhververe, går en senere erhverver forud, når selskabet først har modtaget
underretning om overdragelsen til denne, og den senere erhverver var i god
tro, da underretningen kom frem til selskabet.
Kapitel 5
Selskabets ledelse
§ 19. Et anpartsselskab ledes af en direktion eller af en
bestyrelse eller af såvel en direktion som en bestyrelse. Har selskabet kun
et ledelsesorgan (direktion eller bestyrelse), udøver dette de samlede
ledelsesopgaver, der tilkommer bestyrelse og direktion. Har selskabet begge
organer, er bestyrelsen det øverste ledelsesorgan, der træffer beslutninger
om dispositioner af usædvanlig art eller stor betydning, mens direktionen
udøver den daglige ledelse. De personer, der udgør selskabets ledelse, skal
være myndige og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller
under samværgemål efter værgemålslovens § 7.
Stk. 2. Anpartsselskaber skal have en bestyrelse, når de er
omfattet af § 22, stk. 1 eller 2, om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.
Stk. 3. Lovens bestemmelser om bestyrelsesmedlemmer finder
tilsvarende anvendelse på suppleanter for disse.
Ledelsens opgaver
§ 20. Direktionen skal sørge for, at selskabets bogføring sker
under iagttagelse af lovgivningens regler herom, og at formueforvaltningen
foregår på betryggende måde. Bestyrelsen skal påse, at bogføringen og
formueforvaltningen kontrolleres på en efter selskabets forhold
tilfredsstillende måde.
Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmer og direktører må ikke udføre eller
deltage i spekulationsforretninger vedrørende anparter i selskabet eller
vedrørende anparter og aktier i selskaber inden for samme koncern.
§ 21. Hvis det øverste ledelsesorgan består af flere medlemmer,
føres der en protokol over forhandlingerne, der underskrives af samtlige
tilstedeværende medlemmer. Et ledelsesmedlem, der ikke er enig i
beslutningen, har ret til at få sin mening indført i protokollen.
Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer
§ 22. I selskaber, der i de sidste tre år har beskæftiget
gennemsnitligt mindst 35 medarbejdere, har selskabets medarbejdere ret til
blandt disse at vælge et antal medlemmer af bestyrelsen og suppleanter for
disse svarende til halvdelen af de øvrige bestyrelsesmedlemmer, dog mindst 2
medlemmer. Såfremt det antal bestyrelsesmedlemmer, der skal vælges, ikke
udgør et helt tal, skal der afrundes opad.
Stk. 2. Medarbejderne i et moderselskab og dets her i landet
registrerede datterselskaber har ret til blandt medarbejderne at vælge et
antal medlemmer af bestyrelsen i moderselskabet og suppleanter herfor, hvis
de nævnte datterselskaber er anparts- eller aktieselskaber, hvori
moderselskabet besidder flertallet af stemmerettighederne, jf. § 3, stk. 4 og
5, og moderselskabet og de nævnte datterselskaber i de tre sidste år
tilsammen gennemsnitligt har beskæftiget i alt mindst 35 medarbejdere.
Omfattes moderselskabet af stk. 1, har medarbejderne i moderselskabet efter
denne bestemmelse ret til at vælge 2 medlemmer og suppleanter for disse. Det
samlede antal medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i moderselskabets
bestyrelse skal svare til halvdelen af de øvrige bestyrelsesmedlemmer, dog
mindst 3 medlemmer. Bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3. I koncerner, hvor der i moderselskabet er
medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, afholdes valg i henhold til stk. 2
første gang i forbindelse med udløbet af de af moderselskabets medarbejdere
valgte bestyrelsesmedlemmers og suppleanters valgperiode.
Stk. 4. I selskaber, der ikke omfattes af stk. 1 og 2, kan
vedtægterne tillægge selskabets henholdsvis koncernens medarbejdere ret til
at vælge 2 eller flere bestyrelsesmedlemmer.
Stk. 5. De bestyrelsesmedlemmer, der vælges af medarbejderne i
medfør af stk. 1 og 2, udpeges for 4 år ad gangen blandt de medarbejdere, der
i hele sidste år før valget har været ansat i selskabet eller, for koncernens
vedkommende, inden for samme koncern. Valgperioden skal ophøre ved
afslutningen af en ordinær generalforsamling, jf. § 29, senest 4 år efter
valget.
Stk. 6. Aktieselskabslovens §§ 177 og 178 finder med de nødvendige
tilpasninger anvendelse på anpartsselskaber.
Bestyrelsesmedlemmers udtræden
§ 23. Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid udtræde af
bestyrelsen. Meddelelse herom skal gives selskabets bestyrelse og den eller
de, som har udpeget eller valgt den pågældende. Et bestyrelsesmedlem kan til
enhver tid afsættes af den eller de, som har udpeget eller valgt den
pågældende.
Stk. 2 Er der ingen suppleant til at indtræde i
bestyrelsesmedlemmets sted, påhviler det de øvrige bestyrelsesmedlemmer at
foranledige valg af nyt medlem for det afgående medlems resterende
valgperiode. Det samme gælder, dersom et bestyrelsesmedlem, der er valgt af
medarbejderne efter § 22, stk. 1 eller 2, ikke længere er ansat i selskabet
eller koncernen.
Tegningsret m.v.
§ 24. Medlemmer af bestyrelsen og af direktionen repræsenterer
selskabet udadtil.
Stk. 2. Selskabet forpligtes ved aftaler, som på selskabets vegne
indgås af den samlede bestyrelse eller af et medlem af bestyrelsen eller af
en direktør. Tilsvarende gælder for afgivelse af tilsagn.
Stk. 3. Den tegningsret, som efter stk. 2 tilkommer det enkelte
medlem af bestyrelsen og af direktionen, kan i vedtægterne begrænses således,
at tegningsretten kun kan udøves af flere medlemmer i forening eller af et
eller flere bestemte medlemmer hver for sig eller i forening. Anden
begrænsning i tegningsretten kan ikke registreres.
§ 25. Hvis nogen, der efter § 24 har tegningsret, har indgået
aftale eller afgivet tilsagn på selskabets vegne, forpligter dette selskabet,
medmindre:
1) de tegningsberettigede har handlet i strid med de begrænsninger i deres
beføjelser, som er fastsat i denne lov, eller
2) dette falder uden for selskabets formål, og selskabet godtgør, at
tredjemand vidste det, eller at det ikke kunne være den pågældende ubekendt.
Stk. 2. Bekendtgørelsen af formålsbestemmelsen i selskabets
vedtægter i overensstemmelse med § 75 er ikke i sig selv tilstrækkeligt bevis
efter stk. 1, nr. 2.
§ 26. Er valg eller udnævnelse af medlemmer af bestyrelse eller
direktion bekendtgjort i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens
edb-informationssystem i overensstemmelse med § 75, kan mangler ved valget
eller udnævnelsen ikke påberåbes over for tredjemand, medmindre selskabet
godtgør, at denne kendte manglen.
§ 27. De, der efter reglerne i §§ 24 - 26 er bemyndiget til at
repræsentere selskabet, må ikke disponere således, at dispositionen er
åbenbart egnet til at skaffe visse anpartshavere eller andre en utilbørlig
fordel på andre anpartshaveres eller selskabets bekostning. De må ikke
efterkomme generalforsamlingsbeslutninger eller beslutninger af andre
selskabsorganer, hvis beslutningen måtte være ugyldig som stridende mod denne
lov eller selskabets vedtægter.
Stk. 2. Aftaler, som indgås mellem en eneanpartshaver og
selskabet, er kun gyldige, hvis de affattes skriftligt, medmindre der er tale
om aftaler på sædvanlige vilkår som led i et løbende mellemværende.
Kapitel 6
Anpartshavernes beslutningsret
§ 28. Anpartshavernes ret til at træffe beslutninger i selskabet
udøves på generalforsamlingen, medmindre anpartshaverne er enige om at træffe
beslutninger på anden måde. Regler herom kan optages i vedtægterne, der
ligeledes kan indeholde regler om fravigelser i overensstemmelse med § 31,
stk. 1, 1. pkt, § 32 og § 33, stk. 1.
Stk. 2. Alle beslutninger indføres i selskabets
forhandlingsprotokol. Protokollen eller en bekræftet udskrift af denne skal
være tilgængelig for anpartshaverne på selskabets kontor.
§ 29. Senest 5 måneder efter udløbet af hvert regnskabsår skal der
afholdes ordinær generalforsamling, jf. dog § 28, stk. 1. På denne skal
fremlægges revideret årsregnskab. I et moderselskab fremlægges desuden et
koncernregnskab.
Stk. 2. Anpartshaverne skal træffe afgørelse om
1) godkendelse af årsregnskabet,
2) anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til det godkendte
regnskab, og
3) andre spørgsmål, som efter selskabets vedtægter er henlagt til
generalforsamlingen.
§ 30. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest 2 uger
efter, at det øverste ledelsesorgan, revisor eller en anpartshaver har
forlangt det.
§ 31. Selskabets øverste ledelsesorgan indkalder til
generalforsamling med angivelse af endelig dagsorden senest 8 dage før
generalforsamlingen, medmindre vedtægterne tillader en kortere frist.
Meddelelse om indkaldelse skal gives medarbejderne, hvis disse har meddelt
bestyrelsen, at de har besluttet at vælge medarbejdervalgte
bestyrelsesmedlemmer, jf. § 22, stk. 1 og 6. Tilsvarende skal meddelelse
gives koncernmedarbejderne, hvis datterselskabernes medarbejdere har givet
meddelelse til bestyrelsen efter § 22, stk. 2 og 6.
Stk. 2. Enhver anpartshaver har ret til at få et bestemt emne
optaget på dagsordenen. Anpartshaverne kan ikke træffe beslutning i sager,
der ikke er sat på dagsordenen.
§ 32. Alle anliggender afgøres ved simpelt stemmeflertal, hvis
ikke denne lov eller vedtægterne stiller større krav. Står stemmerne lige,
skal valg afgøres ved lodtrækning, medmindre vedtægterne bestemmer andet.
§ 33. Beslutning om ændring af vedtægterne er kun gyldig, såfremt
den tiltrædes af mindst to tredjedele af de afgivne stemmer, medmindre andet
er bestemt i vedtægterne.
Stk. 2. Dersom et anpartsselskab ikke har en bestyrelse, men efter
§ 19, stk. 2, skal have en sådan, skal forslag om at ændre vedtægterne
således, at selskabet skal have en bestyrelse, anses som gyldigt vedtaget,
når blot en anpartshaver har stemt for forslaget.
§ 34. Beslutning om vedtægtsændringer, hvorved:
1) anpartshavernes ret til udbytte eller til udlodning af selskabets
midler formindskes til fordel for andre end anpartshaverne i selskabet eller
medarbejderne i selskabet eller dettes datterselskab,
2) anpartshavernes forpligtelser over for selskabet forøges,
3) anparternes omsættelighed begrænses,
4) anpartshaverne forpligtes til at lade deres anparter indløse uden for
tilfælde af selskabets opløsning, eller
5) der fastsættes bestemmelser om anpartshavernes ret til at træffe
beslutning uden afholdelse af generalforsamling,
er kun gyldig, såfremt den tiltrædes af samtlige anpartshavere.
Stk. 2. Beslutning om vedtægtsændringer, hvorved retsforholdet
mellem anpartshavere forrykkes, er kun gyldig, såfremt beslutningen tiltrædes
af de anpartshavere, hvis retsstilling forringes.
§ 35. Der må ikke træffes beslutning, som åbenbart er egnet til at
skaffe visse anpartshavere eller andre en utilbørlig fordel på andre
anpartshaveres eller selskabets bekostning.
§ 36. En anpartshaver eller et medlem af ledelsen kan anlægge sag
vedrørende en beslutning, som ikke er blevet til på lovlig måde, eller som er
i strid med denne lov eller selskabets vedtægter.
Stk. 2. Sag skal være anlagt senest 3 måneder efter beslutningen.
Ellers anses beslutningen for gyldig.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 2 finder ikke anvendelse,
1) når beslutningen ikke lovligt kunne tages selv med samtlige
anpartshaveres samtykke,
2) når der ifølge denne lov eller selskabets vedtægter kræves samtykke til
beslutningen af alle eller visse anpartshavere, og sådant samtykke ikke er
givet,
3) når de for selskabet gældende regler for indkaldelse væsentligt er
tilsidesat, eller
4) når den anpartshaver, der har rejst sagen efter udløbet af den i stk. 2
angivne tid, men dog senest 24 måneder efter beslutningen, har haft rimelig
grund til forsinkelsen, og retten på grund heraf og under hensyntagen til
omstændighederne i øvrigt finder, at det ville være åbenbart urimeligt at
anvende bestemmelserne i stk. 2.
Stk. 4. Finder retten, at beslutningen omfattes af bestemmelsen i
stk. 1, skal den ved dom kendes ugyldig eller ændres. En ændring af
beslutningen kan dog kun ske, såfremt der nedlægges påstand derom, og retten
er i stand til at fastslå, hvilket indhold beslutningen rettelig skulle have
haft. Rettens afgørelse har også gyldighed for de anpartshavere, der ikke har
anlagt sagen.
Kapitel 7
Kapitaltilførsel
§ 37. Beslutning om forhøjelse af anpartskapitalen ved tegning af
nye anparter eller ved overførsel af selskabets reserver til anpartskapital
(fondsanparter) træffes af anpartshaverne med den stemmeflerhed, der kræves
til vedtægtsændring.
Tegning af nye anparter
§ 38. Beslutning om forhøjelse af anpartskapitalen ved tegning af
nye anparter skal angive:
1) det beløb, hvormed anpartskapitalen forhøjes,
2) hvem der tegner de nye anparter,
3) anparternes pålydende beløb og tegningskursen,
4) hvornår de nye anparter giver ret til udbytte og andre rettigheder i
selskabet, og
5) de omkostninger ved forhøjelsen, som selskabet skal betale.
§ 39. Kan nye anparter indbetales i andre værdier end kontanter,
eller skal selskabet i forbindelse med kapitalforhøjelsen uden vederlag i
anparter overtage sådanne værdier, skal bestemmelserne herom angives i
forhøjelsesbeslutningen. Reglerne i aktieselskabslovens §§ 6, 6 a og 6 b
finder tilsvarende anvendelse, dog skal redegørelsen efter
aktieselskabslovens § 6 afgives af det øverste ledelsesorgan, og balancen
efter § 6 a udarbejdes som en overtagelsesbalance for den overtagne
virksomhed.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på
kapitalforhøjelser i forbindelse med fusion.
§ 40. Kan nye anparter indbetales ved konvertering af gæld, skal
bestemmelserne herom angives i forhøjelsesbeslutningen. Det øverste
ledelsesorgan skal redegøre for årsagen til og tidspunktet for
gældsstiftelsen og for grundene til forslaget om konvertering.
§ 41. Tegning af nye anparter sker ved tilførsler i selskabets
forhandlingsprotokol.
Stk. 2. Er tegning sket under forbehold, finder bestemmelserne i §
10 tilsvarende anvendelse.
§ 42. Anmeldelse om kapitalforhøjelse kan ikke registreres, før
den nytegnede anpartskapitals pålydende og en eventuel overkurs er fuldt
indbetalt. Er anmeldelse ikke modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
senest 12 måneder efter beslutningen, eller nægtes registrering, er
beslutningen om kapitalforhøjelsen bortfaldet. Allerede indbetalte beløb
tilbagebetales straks til tegnerne.
Udstedelse af fondsanparter
§ 43. Forhøjelse af anpartskapitalen ved fondsanparter kan ske ved
beslutning om overførsel til anpartskapitalen af beløb, som
1) kan uddeles som udbytte,
2) er henlagt til opskrivningshenlæggelser efter årsregnskabslovens § 30,
stk. 4, eller
3) er henlagt til reserverne i forbindelse med anvendelse af den indre
værdis metode, jf. årsregnskabslovens § 40.
Stk. 2. Beslutningen skal angive det beløb, anpartskapitalen skal
forhøjes med.
Stk. 3. Beslutningen skal anmeldes efter reglerne i kapitel 12.
Beslutningen mister sin gyldighed, hvis anmeldelsen ikke er modtaget i
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter, at beslutningen er
truffet.
Kapitel 8
Kapitalafgang m.v.
§ 44. Uddeling af selskabets midler til anpartshaverne må kun
finde sted som udbytte på grundlag af det senest godkendte årsregnskab eller
som udlodning i forbindelse med nedsættelse af anpartskapitalen eller i
forbindelse med selskabets opløsning.
Udbytte
§ 45. Anpartshaverne træffer beslutning om fordeling af det
overskudsbeløb, der er til rådighed efter årsregnskabet (udbytte).
Stk. 2. Som udbytte kan alene uddeles overskuddet efter seneste
godkendte årsregnskab, overført overskud fra tidligere år og reserver, der
ikke er bundet efter lov eller selskabets vedtægter. Herfra skal fradrages
overført underskud fra tidligere år, og beløb der efter årsregnskabet skal
fratrækkes egenkapitalen, samt beløb der skal henlægges efter lov eller
selskabets vedtægter.
Kapitalnedsættelse
§ 46. Beslutning om nedsættelse af anpartskapitalen træffes af
anpartshaverne med den stemmeflerhed, der kræves til vedtægtsændring.
Stk. 2. Beslutningen om kapitalnedsættelse skal angive det beløb,
hvormed anpartskapitalen nedsættes (nedsættelsesbeløbet), samt til hvilket af
følgende formål beløbet skal anvendes:
1) dækning af underskud,
2) udbetaling til anpartshaverne, eller
3) henlæggelse til en særlig fond, der kun kan anvendes efter beslutning
af anpartshaverne.
Stk. 3. Anpartshaverne kan kun træffe beslutning om anvendelse af
nedsættelsesbeløbet til de i stk. 2, nr. 2 og 3, angivne formål, hvis der
efter nedsættelsen er fuld dækning for anpartskapitalen samt de henlæggelser
og reserver, der er bundne i henhold til lov og selskabets vedtægter.
Stk. 4. Skal udbetaling af selskabets midler ske med et højere
beløb end nedsættelsesbeløbet, skal dette oplyses i beslutningen såvel som i
bekendtgørelsen (proklamaet) efter § 47 med angivelse af det overskydende
beløb.
Stk. 5. Beslutningen om kapitalnedsættelsen skal anmeldes efter
reglerne i kapitel 12. Beslutningen mister sin gyldighed, hvis anmeldelsen
ikke er modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter, at
beslutningen er truffet.
§ 47. Skal nedsættelsesbeløbet helt eller delvist anvendes til de
formål, der er nævnt i § 46, stk. 2, nr. 2 og 3, skal selskabets kreditorer,
ved en bekendtgørelse (proklama) i Statstidende med et varsel af mindst tre
måneder opfordres til at anmelde deres krav. Dette gælder ikke, hvis
anpartskapitalen samtidig forhøjes ved tegning af et tilsvarende beløb.
Kapitalnedsættelsen må ikke gennemføres, så længe anmeldte, forfaldne krav
ikke er fyldestgjort, og der ikke på forlangende er stillet betryggende
sikkerhed for uforfaldne eller omtvistede krav. Hvis en af parterne forlanger
det, afgør Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, om en tilbudt sikkerhed må anses
for betryggende.
Stk. 2. Er anmeldelse om gennemførelse af anpartskapitalens
nedsættelse ikke modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 12 måneder
efter beslutningens registrering, mister beslutningen sin gyldighed, og den i
henhold til § 46, stk. 5, skete anmeldelse slettes af registeret for
anpartsselskaber.
Tilbagebetaling
§ 48. Er der sket udbetaling til anpartshaverne i strid med
bestemmelserne i denne lov, skal anpartshaverne tilbagebetale beløbet tillige
med en årlig rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat efter §
5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v., med et tillæg af
2 pct. For tilbagebetaling af udbytte gælder dette dog kun, hvis
anpartshaveren indså eller burde have indset, at udbetalingen var ulovlig.
Stk. 2. Kan beløbet ikke inddrives, eller har anpartshaveren ikke
tilbagebetalingspligt, er de, som har medvirket til beslutningen om
udbetalingen eller gennemførelsen af denne eller til opstillingen eller
godkendelsen af den urigtige regnskabsopgørelse, ansvarlige efter de
almindelige erstatningsregler.
Lån, egne anparter m.v.
§ 49. Et selskab må ikke yde lån til eller stille sikkerhed for
anpartshavere, aktionærer, bestyrelsesmedlemmer eller direktører i selskabet
eller et moderselskab til dette. Et selskab må heller ikke yde lån til eller
stille sikkerhed for den, der er knyttet til en person, som er omfattet af 1.
pkt., ved ægteskab eller ved slægtskab i ret op- eller nedstigende linie,
eller som på anden måde står den pågældende særligt nær.
Stk. 2. Et selskab må ikke yde lån til finansiering af erhvervelse
af anparter i selskabet eller anparter eller aktier i dets moderselskab. Et
selskab må heller ikke stille midler til rådighed eller sikkerhed i
forbindelse med sådan erhvervelse.
Stk. 3. Sikkerhedsstillelse i strid med stk. 1 og 2, er dog
bindende, hvis medkontrahenten ikke havde kendskab til, at sikkerheden var
stillet i strid med disse bestemmelser.
Stk. 4. Udbetalinger fra selskabet, der er foretaget i forbindelse
med dispositioner i strid med stk. 1 og 2, skal tilbageføres tillige med en
årlig rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat efter § 5, stk.
1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v., med et tillæg af 2 pct.,
medmindre højere rente er aftalt.
Stk. 5. Kan tilbagebetaling og ophør af sikkerhedsstillelse ikke
finde sted, indestår de, der har truffet eller opretholdt dispositionerne
efter stk. 1 og 2, for selskabets tab.
§ 50. § 49, stk. 1, 1. pkt., finder ikke anvendelse på lån til et
moderselskab og sikkerhedsstillelse for et moderselskabs forpligtelser.
Stk. 2. § 49, stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse på dispositioner
foretaget med henblik på erhvervelse af anparter af eller til medarbejderne i
selskabet eller i et datterselskab. Selskabet må kun anvende beløb hertil i
det omfang, hvori selskabets egenkapital overstiger det beløb, der ikke kan
anvendes til uddeling af udbytte.
Stk. 3. I ledelsesprotokollen, jf. § 21, skal der gøres bemærkning
om enhver disposition efter stk. 2. På dispositioner foretaget i strid med
stk. 2 finder § 49, stk. 3 - 5, tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. § 49, stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse på de selskaber,
der er omfattet af lov om visse kreditinstitutter.
§ 51. Et anpartsselskab må ikke tegne, erhverve eller besidde
anparter i selskabet selv (egne anparter) eller anparter eller aktier i et
moderselskab til dette.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at anparter
erhverves til opfyldelse af en lovbestemt indløsningspligt, som påhviler
selskabet. Anparter, som er erhvervet på denne måde, skal afhændes, så snart
det kan ske uden tab for selskabet og senest 3 år efter erhvervelsen.
Stk. 3. Hvis anparter ikke er afhændet rettidigt efter stk. 2,
skal det øverste ledelsesorgan annullere disse i forbindelse med en
tilsvarende nedsættelse af anpartskapitalen, jf. §§ 46 og 47.
Kapitaltab
§ 52. Efter reglerne i § 28 skal selskabets øverste ledelsesorgan
senest 6 måneder efter, at selskabet har tabt 40 pct. af sin anpartskapital,
redegøre for selskabets økonomiske stilling overfor anpartshaverne.
Ledelsesorganet skal endvidere stille forslag til beslutning, der fører til
fuld dækning af anpartskapitalen, eller stille forslag til beslutning om
opløsning af selskabet. Vil anpartskapitalen efter en nedsættelse være mindre
end 125.000 kr., skal ledelsesorganet stille forslag til beslutning om, at
anpartskapitalen forhøjes til mindst dette beløb eller om, at selskabet
opløses. Senest 7 dage efter, at anpartshaverne har behandlet
ledelsesorganets forslag, skal udskrift af forhandlingsprotokollen være
modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan give selskabet en frist
til retablering af anpartskapitalen ved selskabets egen indtjening. Dette
forudsætter, at selskabet indsender dokumentation i form af
konsolideringsplaner m.v. til brug for vurderingen af
retableringsmulighederne.
Stk. 3. Træffes der ikke beslutning efter stk. 1 eller stk. 2, om
at berigtige selskabets kapitalforhold, og sker dette ikke inden for en frist
fastsat af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan styrelsen foranledige
selskabet opløst, om nødvendigt efter reglerne i § 60 om tvangsopløsning.
Kapitel 9
Anpartsselskabers opløsning
Likvidation
§ 53. Såfremt ikke andet er fastsat i lovgivningen, træffes
beslutning om opløsning af et anpartsselskab af anpartshaverne og gennemføres
ved likvidation. Opløsning kan endvidere ske efter § 59.
Stk. 2. Anpartshavernes beslutning træffes i tilfælde, hvor
opløsning er påbudt i lovgivningen eller selskabets vedtægter eller af
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter denne lov, med simpelt flertal, jf. §
32. I andre tilfælde træffes beslutning med den stemmeflerhed, der kræves til
vedtægtsændringer, jf. § 33.
Stk. 3. Anmeldelse af beslutningen skal være modtaget i Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter, at beslutningen er truffet.
Stk. 4. Et anpartsselskab, der er under likvidation, skal beholde
sit navn med tilføjelsen »i likvidation«.
§ 54. Til at foretage likvidationen af et anpartsselskab vælger
anpartshaverne en eller flere likvidatorer. Anpartshavere, der ejer en
fjerdedel af anpartskapitalen, har ret til at vælge yderligere en likvidator.
Likvidatorerne udgør herefter ledelsen.
§ 55. Likvidatorerne skal udarbejde en resultatopgørelse for tiden
fra udløbet af det sidste år, for hvilket regnskab er aflagt, til
likvidationens indtræden og en balance på sidstnævnte tidspunkt i
overensstemmelse med årsregnskabsloven. Regnskabet skal i revideret stand
snarest muligt fremlægges til eftersyn for anpartshaverne og kreditorerne på
selskabets kontor og indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
§ 56. Meddelelse om likvidationen skal sendes til alle kendte
kreditorer. Likvidatorerne skal endvidere snarest ved en bekendtgørelse
(proklama) i Statstidende med et varsel af tre måneder opfordre selskabets
kreditorer til at anmelde deres krav. Fordringer, der anmeldes efter udløbet
af dette varsel, dækkes ved midler, der endnu ikke er udloddet til
anpartshaverne.
Stk. 2. Kan en fordring ikke anerkendes som anmeldt, skal der
gives kreditor underretning herom ved anbefalet brev med tilkendegivelse af,
at kreditor, såfremt denne ønsker at anfægte afgørelsen, må indbringe
spørgsmålet for skifteretten senest 3 måneder fra brevets afsendelse at
regne.
Udlodning
§ 57. Udlodning til anpartshaverne kan først foretages, når den
frist, der er fastsat i den i § 56, stk. 1, nævnte bekendtgørelse, er udløbet
og kendte kreditorer betalt. Bobehandlingen må ikke afsluttes, før mulige
tvister i henhold til § 56, stk. 2, er afgjort.
Stk. 2. Senest 2 uger efter, at det endelige, reviderede
likvidationsregnskab er godkendt af anpartshaverne, skal likvidatorernes
anmeldelse om selskabets udslettelse af registeret for anpartsselskaber være
modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Som bilag til denne anmeldelse
skal følge likvidationsregnskabet.
§ 58. Såfremt der efter selskabets udslettelse af registeret for
anpartsselskaber fremkommer yderligere midler, eller der i øvrigt måtte være
anledning dertil, kan bobehandlingen efter skifterettens bestemmelse
genoptages. Dette sker ved de tidligere likvidatorer eller, hvis disse ikke
kan genoptage bobehandlingen, ved skifteretten. Anmeldelse om genoptagelse af
bobehandlingen og dens afslutning skal være modtaget i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter skifterettens bestemmelse herom eller
efter afslutningen.
Opløsning på grundlag af betalingserklæring
§ 59. I selskaber, der har betalt alle kreditorer, kan
anpartshaverne over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen afgive en erklæring
om, at al gæld, forfalden som uforfalden, er betalt, og at selskabet er
opløst. Anpartshavernes navne og adresser skal være angivet i erklæringen.
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan kun registrere
opløsningen, hvis erklæringen er modtaget i styrelsen senest 2 uger efter
underskrivelsen. Erklæringen skal vedlægges en erklæring fra Told- og
Skattemyndighederne om, at der ikke foreligger skatte- og afgiftskrav
vedrørende selskabet.
Stk. 3. Anpartshaverne hæfter personligt, solidarisk og ubegrænset
for gæld, forfalden som uforfalden eller omtvistet, som bestod på tidspunktet
for erklæringens afgivelse. I det omfang der er overskydende midler, fordeles
disse til anpartshaverne.
Tvangsopløsning
§ 60. Bliver opløsning ikke vedtaget i tilfælde, som er omfattet
af § 53, stk. 2, 1. pkt., eller bliver likvidator ikke valgt, tvangsopløses
selskabet på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens anmodning af skifteretten på
selskabets hjemsted.
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens beslutning om at kræve
selskabet opløst offentliggøres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens
edb-informationssystem.
Stk. 3. Selskabet skal beholde sit navn med tilføjelsen
»under tvangsopløsning«.
Stk. 4. Skifteretten kan udnævne en eller flere likvidatorer. For
opløsningen gælder i øvrigt bestemmelserne om likvidation i dette kapitel med
de fornødne lempelser. Omkostningerne ved opløsningen betales om fornødent af
statskassen.
Stk. 5. Når bobehandlingen er afsluttet, meddeler skifteretten
dette til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som sletter selskabet i registeret.
§ 61. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan beslutte, at et selskab
skal opløses, om fornødent efter § 60, hvis styrelsen ikke rettidigt har
modtaget årsregnskab m.v. i behørig stand efter årsregnskabsloven, eller hvis
selskabet ikke har den i loven eller vedtægterne foreskrevne ledelse eller
revisor, og manglen ikke afhjælpes senest ved udløbet af en frist, der
fastsættes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Genoptagelse af virksomheden
§ 62. Hvis udlodning ikke er påbegyndt, kan anpartshaverne, under
iagttagelse af § 33, stk. 1, beslutte at genoptage selskabets virksomhed.
Dette kræver, at der vælges ledelse, jf. § 19, og revisor. Anpartskapitalen
skal nedskrives til det beløb, der er i behold. Er den beholdne
anpartskapital mindre end 125.000 kr., skal den bringes op til mindst dette
beløb.
Stk. 2. Anmeldelse om likvidationens ophævelse og om selskabets
genoptagelse af virksomheden skal være modtaget i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter beslutningen. Anmeldelsen skal være
ledsaget af dokumentation for, at betingelserne i stk. 1 er opfyldt.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, når et selskab,
der er under tvangsopløsning ved skifteretten, indgiver anmeldelse om, at
skifteretsbehandlingen skal afbrydes, og at selskabets virksomhed skal
genoptages. Er anmeldelse ikke modtaget senest 3 måneder efter, at Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen har anmodet skifteretten om at tvangsopløse selskabet,
eller har selskabet inden for de sidste 5 år tidligere været under
tvangsopløsning, kan registrering ikke finde sted.
Udpegning af selskabs- eller regnskabskyndige
§ 63. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan for et selskab, som
opfylder betingelserne for tvangsopløsning efter §§ 60 eller 61, udpege en
selskabs- eller regnskabskyndig, der har til opgave at udarbejde et regnskab
for selskabet og herunder foretage en kritisk gennemgang af selskabets
regnskabsmateriale, bøger, fortegnelser og protokoller og dets forhold i
øvrigt. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter arten og omfanget af den
selskabs- eller regnskabskyndiges hverv, der kan omfatte de i stk. 2 og 3
nævnte opgaver.
Stk. 2. Regnskabet omfatter, i det omfang det er muligt,
resultatopgørelse og balance, og udarbejdes for tiden fra udløbet af det
sidste år, for hvilket regnskab er aflagt efter lovgivningens regler, til
udgangen af den måned, der ligger umiddelbart før udpegelsestidspunktet.
Regnskabet udarbejdes i henhold til årsregnskabsloven med de fornødne
afvigelser.
Stk. 3. Den selskabs- eller regnskabskyndige udarbejder en
redegørelse, der omfatter de vigtigste årsager, der har ført til, at
betingelserne for tvangsopløsning er opfyldt. Redegørelsen skal ledsages af
en erklæring om det udførte arbejde, herunder at regnskabet er opstillet på
baggrund af bogføringen, og hvorvidt den selskabs- eller regnskabskyndige har
modtaget de oplysninger, der er anmodet om, samt hvorvidt der efter den
selskabs- eller regnskabskyndiges skøn foreligger omstændigheder, der giver
anledning til at foretage nærmere undersøgelse af, om der er sket
overtrædelse af straffe-, selskabs-, regnskabs-, bogførings-, skatte- og
afgiftslovgivningen.
Stk. 4. Omkostninger m.v. i forbindelse med den selskabs- eller
regnskabskyndiges hverv afholdes af statskassen, men dækkes i det omfang, der
er midler hertil, endeligt af selskabet.
Stk. 5. Den selskabs- eller regnskabskyndige kan i selskabet
foretage de undersøgelser og anmode bestyrelse, direktion samt medarbejdere i
selskabet om de oplysninger, der er nødvendige til varetagelsen af sine
opgaver. Endvidere kan den selskabs- eller regnskabskyndige anmode selskabets
medkontrahenter, pengeinstitutforbindelser, revisorer og lignende om de
oplysninger, som selskabets ledelse kunne forlange.
Stk. 6. Den personkreds, der er nævnt i stk. 5, har efter
anmodning fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen pligt til at udlevere selskabets
regnskabsmateriale m.v. i det omfang, det er påkrævet for den selskabs- eller
regnskabskyndiges varetagelse af sine opgaver. Selv om vedkommende har
tilbageholdelsesret, skal vedkommende udlevere materialet, som efter
benyttelsen tilbageleveres til den pågældende. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
har uden retskendelse mod behørig legitimation til enhver tid adgang til at
skaffe sig regnskabsmaterialet m.v. hos den i stk. 5 angivne personkreds.
Politiet yder om fornødent bistand hertil. Nærmere regler om bistanden kan
fastsættes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter forhandling med
justitsministeren.
Overgang til konkurs
§ 64. På selskabets vegne kan konkursbegæring kun indgives af det
øverste ledelsesorgan.
Stk. 2. Såfremt likvidatorerne finder, at likvidationen ikke vil
give fuld dækning til kreditorerne, skal de indgive konkursbegæring.
Stk. 3. Opløses et selskab i medfør af § 60, indgives
konkursbegæringen af likvidator. Er ingen likvidator udnævnt, kan
skifteretten af egen drift træffe afgørelse om konkurs.
Stk. 4. Et anpartsselskab, der er under konkurs, skal beholde sit
navn med tilføjelsen »under konkurs«.
Stk. 5. I forbindelse med registrering af konkursens slutning
slettes selskabet af registeret for anpartsselskaber, medmindre andet fremgår
af skifterettens meddelelse.
Kapitel 10
Fusion og omdannelse til aktieselskab
Fusion
§ 65. Et anpartsselskab kan opløses uden likvidation ved
overdragelse af selskabets aktiver og gæld som helhed til et andet
anpartsselskab eller et aktieselskab. Det samme gælder, når to eller flere
anparts- eller aktieselskaber sammensmeltes til et nyt anparts- eller
aktieselskab. Bestemmelserne om fusion i aktieselskabslovens kapitel 15
finder anvendelse. Beslutning om fusion træffes i et anpartsselskab med den
stemmeflerhed, der kræves til vedtægtsændring, jf. § 33.
Omdannelse til aktieselskab
§ 66. Anpartshaverne kan med det flertal, der kræves til
vedtægtsændring, vedtage at omdanne selskabet til et aktieselskab.
Anpartshaverne skal, forinden beslutning træffes, gøres bekendt med en
vurderingsberetning, der udarbejdes efter aktieselskabslovens §§ 6 a og 6 b.
Endvidere finder aktieselskabslovens § 6 c tilsvarende anvendelse på
erhvervelser efter beslutningen om omdannelsen.
Stk. 2. Meddelelse om vedtagelsen sendes senest 2 uger efter
vedtagelsen til alle anpartshavere, som ikke har deltaget i beslutningen.
§ 67. Omdannelsen til aktieselskab anses som sket, når vedtægterne
er ændret således, at de opfylder kravene i lov om aktieselskaber, og
vedtægterne er registreret samt bekendtgjort i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.
Stk. 2. Aktiebreve må ikke udleveres, før omdannelsen er
registreret, jf. herved aktieselskabslovens § 21.
Stk. 3. Er der forløbet 5 år efter omdannelsen, uden at alle
dertil berettigede har fremsat anmodning om udlevering af deres aktiebreve,
kan bestyrelsen ved en bekendtgørelse i Statstidende opfordre den eller de
pågældende til inden for 6 måneder at afhente aktiebrevene. Når fristen er
udløbet, uden at henvendelse er sket, kan bestyrelsen for aktionærens regning
afhænde aktierne. I salgsprovenuet kan selskabet fradrage omkostningerne ved
bekendtgørelsen og afhændelsen. Er salgsprovenuet ikke afhentet senest 5 år
efter afhændelsen, tilfalder beløbet selskabet.
Kapitel 11
Filialer af udenlandske anpartsselskaber
§ 68. Aktieselskabslovens kapitel 17 om filialer af udenlandske
aktieselskaber finder tilsvarende anvendelse på udenlandske anpartsselskaber
og udenlandske selskaber med en tilsvarende retsform. Dog skal filialen
anmeldes efter kapitel 12 i nærværende lov.
Stk. 2. En filial skal i sit navn optage selskabets navn med
tilføjelse af ordet »filial« og med tydelig angivelse af selskabets
nationalitet. Filialer skal på breve og andre forretningspapirer angive navn,
hjemsted (hovedkontor) og registreringsnummer samt et eventuelt register og
registreringsnummer for selskabet i hjemlandet. Anføres anpartskapitalens
størrelse på disse dokumenter, skal såvel den tegnede som den indbetalte
anpartskapital anføres.
Kapitel 12
Anmeldelse og registrering m.m.
§ 69. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter regler om
anmeldelse og registrering. Styrelsen kan fastsætte regler om, at anmeldelse
samt dokumenter i forbindelse hermed kan udveksles elektronisk, herunder
indsendes til styrelsen, i en af styrelsen foreskrevet standardiseret form.
Sådanne elektroniske dokumenter sidestilles med papirbaserede dokumenter i
retlig henseende. Styrelsen kan fastsætte regler om, hvilke forhold anmeldere
eller andre selv kan registrere i styrelsens edb-system, og for brugen af
dette system.
Stk. 2. Registreringer foretaget i henhold til regler udstedt i
medfør af stk. 1, 4. pkt., træder i stedet for indsendelse af anmeldelse. §
71 gælder også for sådanne registreringer.
Stk. 3. Styrelsen kan fastsætte regler om gebyrer for anmeldelse.
Endvidere kan styrelsen fastsætte regler om gebyrer for udskrifter m.v.,
bekendtgørelse, og for brugen af styrelsens edb-system. Styrelsen kan
fastsætte gebyr for rykkerskrivelser m.v. ved for sen betaling.
Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter regler om
betaling af et årligt gebyr for administration af de selskabsretlige regler
vedrørende kapitaltab, anpartshaverlån m.v. samt for ikke særligt prissatte
ydelser.
§ 70. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov,
regnes fra dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen,
finder sted.
Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen på ugedagen for
den dag, fristen udløses.
Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen på
månedsdagen for den dag, fristen udløses. Hvis den dag, fristen udløses, er
den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som
ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens
længde.
Stk. 4. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag,
grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den
førstkommende hverdag.
§ 71. Sker der ændring i selskabets vedtægter eller noget andet
forhold, hvorom anmeldelse er sket, skal anmeldelse herom, for så vidt ikke
andet er bestemt i denne lov, være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
senest 4 uger efter ændringens vedtagelse.
Stk. 2. Sker der ændringer i selskabets vedtægter, for så vidt
angår hjemsted, eller sker der ændringer i selskabets bestyrelse eller
direktion, eller vælges ny revisor, skal anmeldelse være modtaget i Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter, at der er truffet beslutning herom.
§ 72. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan forlange de oplysninger,
som er nødvendige for, at der kan tages stilling til, om loven og selskabets
vedtægter er overholdt.
§ 73. Dersom anmeldelsen eller den anmeldte ordning ikke
fyldestgør lovens forskrifter eller bestemmelser fastsat i henhold til loven
eller ikke stemmer med selskabets vedtægter, eller dersom den beslutning, i
henhold til hvilken den anmeldte ordning er truffet, ikke er blevet til på
den måde, som loven eller vedtægterne foreskriver, skal registrering nægtes.
Stk. 2. Finder Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at en fejl eller
mangel kan afhjælpes ved beslutning truffet af anpartshaverne eller af det
øverste ledelsesorgan, fastsættes der en frist til forholdets berigtigelse.
Sker berigtigelse ikke senest ved udløbet af den fastsatte frist, nægtes
registrering.
Stk. 3. Anmelderen skal have skriftlig meddelelse om nægtelsen og
om grundene til denne.
§ 74. Ved registrering efter regler fastsat i medfør af § 69, stk.
1, 2. og 4. pkt., kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i indtil 5 år fra
registreringstidspunktet stille krav om indsendelse af bevis for, at
anmeldelsen eller registreringen er lovligt foretaget, jf. § 73, stk. 1.
Godtgøres dette ikke, fastsætter styrelsen en frist til forholdets
berigtigelse. Sker berigtigelse ikke senest ved udløbet af den fastsatte
frist, kan styrelsen om fornødent foranledige selskabet opløst efter reglerne
i § 60.
§ 75. Registreringer, modtagelse af vurderingsberetninger i
henhold til § 9, fusionsplaner og vurderingsmændenes erklæring efter § 65,
jf. aktieselskabslovens § 134 c, stk. 4, skal straks bekendtgøres i Erhvervs-
og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem. Registreringer samt modtagne
anmeldelser med bilag, fusionsplaner, vurderingsberetninger og erklæringer
efter § 65, jf. aktieselskabslovens § 134 c, stk. 4, er offentligt
tilgængelige. De oplysninger m.v., der meddeles til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen efter § 63, er undtaget fra lov om offentlighed i
forvaltningen.
Stk. 2. Det, som er blevet bekendtgjort i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens edb-informationssystem, anses for at være kommet til
tredjemands kundskab. Bestemmelsen i 1. pkt. finder dog ikke anvendelse på
dispositioner, der er foretaget senest den 16. dag efter bekendtgørelsen,
dersom det bevises, at tredjemand ikke har haft mulighed for at få kendskab
til det bekendtgjorte forhold.
Stk. 3. Så længe bekendtgørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens
edb-informationssystem ikke har fundet sted, kan forhold, der skal anmeldes
og bekendtgøres, ikke gøres gældende imod tredjemand, medmindre det bevises,
at denne har haft kundskab herom. Den omstændighed, at et sådant forhold
endnu ikke er bekendtgjort, hindrer ikke tredjemand i at gøre forholdet
gældende.
§ 76. Skifteretten på selskabets hjemsted udøver de beføjelser,
der efter denne lov er henlagt til skifteretten. I de områder, der nævnes i
konkurslovens § 4, udøves beføjelserne af Sø- og Handelsrettens
skifteretsafdeling.
Klageadgang
§ 77. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om klageadgang,
herunder at klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.
§ 78. Afgørelser truffet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i
henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør af loven kan indbringes
for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger efter, at afgørelsen
er meddelt den pågældende.
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelser som følge af
overskridelse af de frister, der er fastsat i § 11, stk. 1, § 42, 2. pkt., §
46, stk. 5, og § 47, stk. 2, om fastsættelse af frist efter § 73, stk. 2, og
§ 74, samt afgørelser efter § 52, stk. 3, § 60, stk. 1, § 61, § 62, § 63, §
68, jf. aktieselskabslovens § 152, og § 75, stk. 1, 3. pkt., kan dog ikke
indbringes for højere administrativ myndighed.
Stk. 3. Mener nogen, at en stedfunden registrering er den
pågældende til skade, hører spørgsmålet om registreringens udslettelse under
domstolenes afgørelse. Dette gælder dog ikke tilfælde, der omfattes af § 36.
Sag om registreringens udslettelse skal anlægges mod selskabet senest 6
måneder efter registreringens bekendtgørelse i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens edb-informationssystem. Retten sender Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen udskrift af dommen. Om sagens udfald skal der uden betaling
optages bemærkning i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register og ske
bekendtgørelse i styrelsens edb-informationssystem.
Kapitel 13
Straffebestemmelser m.m.
§ 79. Er strengere straf ikke forskyldt efter straffeloven,
straffes overtrædelse af lovens forskrifter om indsendelse af anmeldelser og
meddelelser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med bøde. På samme måde
straffes bestyrelsesmedlemmer, direktører, vurderingsmænd, revisorer og
granskningsmænd eller suppleanter for disse, dersom de ubeføjet røber, hvad
de under udøvelsen af deres hverv har fået kundskab om.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af § 22, stk. 6, jf.
aktieselskabslovens § 178, eller § 69, stk. 1, kan der fastsættes straf af
bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Undlader et anpartsselskabs bestyrelse, direktion eller
likvidator eller bestyreren af et udenlandsk anpartsselskabs filial i rette
tid at efterkomme de pligter, der ifølge loven eller bestemmelser fastsat i
henhold til loven påhviler dem i forhold til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,
kan styrelsen som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige
bøder.
§ 80. Overtrædelse af § 2, § 9, § 12, stk. 4, § 13, stk. 1, § 16,
§ 17, stk. 3, § 20, § 28, stk. 2, § 44, § 49, stk. 1 og 2, § 50, stk. 2, 2.
pkt., § 51, § 52, § 53, stk. 4, § 60, stk. 3, § 63, stk. 6, 1. pkt., § 64,
stk. 4, og § 68, stk. 2, straffes med bøde.
Stk. 2. Et selskabs opretholdelse af dispositioner, der er truffet
i strid med § 49, stk. 1 og 2, straffes med bøde.
Stk. 3. Hvor et anpartsselskab eller anden juridisk person
optræder som stifter eller revisor, kan der pålægges det pågældende selskab
som sådant bødeansvar for overtrædelse af lovens bestemmelser.
Kapitel 14
Ikrafttrædelsesbestemmelser m.m.
§ 81. Loven træder i kraft den 1. april 1996, dog træder § 59
først i kraft den 1. januar 1997.
Stk. 2. Lov nr. 371 af 13. juni 1973 om anpartsselskaber med
senere ændringer ophæves den 1. april 1996.
Stk. 3. De selskaber, der senest den 6. december 1991 er anmeldt
eller registreret, og som ikke er under likvidation, konkurs og lign., skal
inden den 1. januar 1997 bringe deres anpartskapital op på det mindstebeløb,
der er fastsat i § 1, stk. 3. Berigtiges kapitalforholdene ikke inden for en
frist, der fastsættes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, foranlediger
styrelsen selskabet opløst om fornødent efter reglerne i § 60. Styrelsens
afgørelse kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.
Stk. 4. Indtil 1. januar 1997 affattes § 4, stk. 2 ,
således:
»Stk. 2. En stifter må ikke have anmeldt betalingsstandsning
eller være under konkurs, og en fysisk person skal være myndig.«
Stk. 5. Indtil 1. januar 1997 affattes § 19, stk. 1, 4.
pkt. , således:
»De personer, der udgør selskabets ledelse, skal være myndige.«
§ 82. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som
landsdelenes særlige forhold tilsiger.
§ 83. I love udstedt før 1. januar 1974 anses
»aktieselskaber« tillige at omfatte anpartsselskaber efter denne
lov.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Allerede med Industriministeriets Fremtidssikringsudvalgs rapport fra 1988
var man opmærksom på, at anpartsselskabsloven var unødigt kompliceret og
regulerende henset til, at anpartsselskabsformen typisk finder anvendelse
blandt håndværksvirksomheder, mindre produktionsvirksomheder, mindre
rådgivningsvirksomheder o. lign.
En betydelig forenkling af anpartsselskabsloven blev fundet
hensigtsmæssig, således at loven - ud over nogle tvingende regler, der er
virkeligt nødvendige - blev en art service, dels gennem registreringen, dels
gennem materielle regler, som parterne kan bruge, hvis de ikke har aftalt
andet.
Industriministeriets Selskabsretspanel blev derfor i foråret 1990 anmodet
om at gennemgå bl.a. anpartsselskabsloven med udgangspunkt i disse
overvejelser for derpå at fremkomme med forslag til en væsentlig forenkling
af loven således, at den kun omfatter få nødvendige, præceptive regler samt
et begrænset, deklaratorisk regelsæt. Resultatet af panelets arbejde fremgår
af betænkning nr. 1251/1993 om Forenkling af anpartsselskabsloven.
Senest påpegedes i Rapport fra udvalget om lettelse af administrative
byrder for nye, små og mellemstore virksomheder fra juni 1995, at
anpartsselskabsloven bør forenkles.
For mindre virksomheder er et af de væsentlige motiver for at drive
virksomhed i selskabsform ønsket om at undgå personlig hæftelse. Til gengæld
herfor stiller lovgivningen krav til selskabets kapital- og regnskabsforhold,
ligesom der gælder offentlighed om visse af selskabets forhold.
Den nuværende anpartsselskabslov bygger i vidt omfang på
aktieselskabsloven og indeholder en række bestemmelser, der forekommer
unødvendige for mindre selskaber, hvor ejer og ledelse ofte udgøres af samme
person. Der er derfor grundlag for at foretage en gennemgribende revision af
loven med henblik på i højere grad at målrette den efter behovene i de mindre
selskaber. Bestemmelser, der ikke er nødvendige for at sikre aftaleparter,
kreditorer og offentlige myndigheder, bør så vidt muligt udgå.
Endvidere er det som led i arbejdet med forenkling af lovgivningen for små
og mellemstore virksomheder fundet hensigtsmæssigt at foretage en generel
revision og tilpasning af fristbestemmelserne i en række love rettet mod
erhvervslivet inden for de regelsæt, som administreres af Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen. Visse fristbestemmelser i disse gældende love har skabt
forståelsesmæssige problemer.
Hovedsigtet med fristændringerne er derfor at præcisere de enkelte frister
og samtidig at sikre, at fristformuleringer i de omhandlede love er
enslydende for dermed at gøre lovgivningens fristbestemmelser lettere
tilgængelige for erhvervslivet.
De ændringer, der vedrører fristbestemmelserne i anpartsselskabsloven, er
indarbejdet i dette lovforslag. Ændringerne i de øvrige fristbestemmelser i
den lovgivning, der administreres af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, er
indarbejdet i det samtidig fremsatte forslag til ændring af årsregnskabsloven
m.v.
Som ovenfor nævnt har Industriministeriets Selskabsretspanel i betænkning
nr. 1251/1993 behandlet spørgsmål om forenkling af anpartsselskabsloven og er
i forbindelse hermed fremkommet med forslag til forenklinger. Panelets
anbefalinger er i vidt omfang fulgt. Dog går lovforslaget på en række punkter
videre end panelets forslag, ligesom lovforslaget indeholder forslag, som
ikke er indeholdt i panelets betænkning.
Der er bl.a. tale om:
- Kapitalkravet foreslås nedsat til 125.000 kr. samtidig med en generel
skærpelse af de regler, som skal sikre kapitalens tilstedeværelse.
- Koncerndefinitionen, hvor panelet foreslog en henvisning til
aktieselskabsloven, men som i lovforslaget foreslås videreført.
- Forenklede vedtægter, hvor lovforslaget går videre end panelets
anbefalinger.
- Indløsningsbestemmelserne, hvor den gældende regulering foreslås
ophævet.
- Egne anparter, hvor panelet anbefalede en lempelse, foreslås, i
sammenhæng med nedsættelsen af kapitalkravet, en skærpelse af det gældende
forbud.
Af flere grunde er det besluttet at stille forslag om en helt ny
anpartsselskabslov. Dette valg giver en lettere tilgængelig lov og giver
visse frihedsgrader i forhold til et forslag om en ændringslov. Det er herved
muligt i videre omfang at redigere loven, således at lovens indhold kan
fremstå i en mere logisk rækkefølge, og således at der opnås friere adgang
til at forenkle sprogbrugen i loven. Der åbnes herved yderligere mulighed for
forenklinger.
2. Forslagets indhold
a. Generelt
Forenklingen udmønter sig nu i forslag til en ny anpartsselskabslov til
afløsning af den gældende. Hermed ønsker man at markere et brud med den
udvikling, der har været gennem årene, hvorefter anpartsselskabsloven og
aktieselskabsloven har udviklet sig parallelt. En udvikling som har været
medvirkende til, at reguleringsomfanget for anpartsselskaber nu væsentligt
overstiger det behov, som selskabsformen nødvendiggør.
På denne baggrund er der nu udarbejdet forslag til en ny
anpartsselskabslov med et væsentligt forenklet indhold. Retningsgivende for
de foretagne forenklinger har været, at det regelsæt, der bør opretholdes,
skal bidrage til at sikre, at der blandt selskabsdeltagerne, over for
samhandelspartnere, kreditorer og offentlige myndigheder ikke hersker tvivl
om ansvar og retstilling. På øvrige områder overlades det til ejerkredsen
selv at aftale sig til rette.
Lovforslaget er formuleret på en måde som gør, at dette lovforslag ikke
tvinger eksisterende anpartsselskaber til at ændre deres vedtægter.
Hovedpunkterne i forenklingen er:
- en betydelig større aftalefrihed på alle områder anpartshaverne imellem,
- en forenklet beslutningsprocedure i forbindelse med anpartsselskabets
ledelse,
- nedsættelse af kapitalkravet til 125.000 kr.,
- øget beskyttelse af, at anpartskapitalen ikke udhules,
- indførelse af en forenklet opløsningsmulighed,
- en tydeliggørelse af fristbestemmelserne i anpartselskabsloven, således
at der umiddelbart af lovens ordlyd opnås klarhed om, på hvilket tidspunkt
disse udløber eller kan afbrydes,
- forberedelse af mulighed for elektronisk anmeldelse,
- en ændring i opbygningen, således at rækkefølgen af de enkelte
bestemmelser bliver mere logisk,
- øget anvendelse af overskrifter på enkeltområder i lovforslaget, således
at det bliver lettere at orientere sig i loven,
- en vis modernisering af sprogbrugen i loven, og
- en henvisning til de tilsvarende regler i aktieselskabsloven på områder,
der ikke i det daglige har stor betydning, og hvor selskaberne typisk vil
betjene sig af professionel rådgivning.
Aftalefriheden for anpartshaverne vedrører især selskabets
ledelsesopbygning og anpartshavernes beslutningsprocedurer. Den foreslåede
forenkling kan sammenfattes således, at reguleringen af selskabets interne
forhold og formalitetsforskrifter er begrænset mest muligt, mens
bestemmelser, der tilsigter at betrygge selskabets kapitalforhold, er
opretholdt og på nogle punkter styrket. Endvidere er det fundet
hensigtsmæssigt at opretholde bestemmelserne om selskabets stiftelse og ophør
i anpartsselskabsloven, dog i en forenklet og moderniseret form.
b. Ledelsesforhold
Da anpartsselskabsformen typisk finder anvendelse blandt
håndværksvirksomheder, mindre produktionsvirksomheder, mindre
rådgivningsvirksomheder o.lign., og da ejerkredsen ofte er snæver og helt
eller delvist tager aktivt del i den daglige drift, er det fundet oplagt at
foreslå betydelige frihedsgrader for, hvordan ledelsen af selskabet
organiseres og for, hvordan beslutninger i selskabet træffes.
Med forslaget vil det være muligt, at selskabet ledes alene af en
direktion, alene af en bestyrelse eller af både en direktion og en
bestyrelse. Hvor der er ret til medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, skal
selskabet dog have en bestyrelse.
Med hensyn til anpartshavernes beslutningsret indebærer forslaget, at
disse enten konkret for den enkelte beslutning eller generelt i vedtægterne
kan træffe beslutning på anden måde end ved afholdelse af generalforsamling.
Eksisterende anpartsselskaber kan vælge at fastholde den ledelses- og
beslutningsstruktur, de har i dag, hvad enten disse følger direkte af den
gældende lov eller udelukkende af selskabets vedtægter. Selskaberne kan også
vælge at indrette deres vedtægter efter det foreslåede mere fleksible
ledelses- og beslutningssystem.
c. Kapitalforhold
Som en afbalanceret løsning på de tilkendegivelser, som er fremkommet
under høringsrunden, og de undersøgelser, som er foretaget inden for det
sidste halve år, foreslås kapitalkravet til anpartsselskaber fastsat til
125.000 kr. Samtidig med nedsættelsen af kapitalkravet gennemføres en generel
skærpelse af de regler, som skal sikre kapitalens tilstedeværelse.
Lovforslagets bestemmelse om egne anparter følger ikke panelets
anbefaling. Panelet fandt, at der kan foreligge forhold, som berettiger til
erhvervelse af op til 10 % egne anparter mod vederlag.
Det er vurderingen, at de hensyn, som panelet har lagt til grund for at
anbefale en mindre lempelse af de gældende bestemmelser om forbud mod
erhvervelse af egne anparter, kan tilgodeses på anden måde, uden at medføre
urimelige belastninger af selskabet.
Henset til den foreslåede nedsættelse af kapitalkravet i anpartsselskaber,
til den foreslåede friere aftalefrihed for anpartshaverne på en række
centrale områder, og til betydningen af at sikre kapitalens tilstedeværelse i
selskabet, foreslås det derfor nu at stramme det gældende forbud op. Et
anpartsselskab må efter forslaget som hovedregel således hverken erhverve
eller besidde anparter i selskabet selv eller i et moderselskab til dette.
I overstemmelse med flertallets indstilling i Industriministeriets
Selskabsretspanels betænkning nr. 1251 foreslås det for aktieselskaber
(aktieselskabslovens § 6 c) gældende krav om vurdering af visse erhvervelser
fra stiftere og anpartshavere indført også for anpartsselskaber. Bestemmelsen
er en kreditorbeskyttelsesregel, der har til formål at sikre offentlighed
omkring større transaktioner mellem selskabet og dets stiftere og
anpartshavere i en 2-årig periode efter selskabets registrering. Herved
foreslås en yderligere sikring mod udhuling af selskabskapitalen.
Bestemmelser om konvertible og udbyttegivende gældsbreve er i
overensstemmelse med selskabsretspanelets anbefalinger i betænkning nr. 1251
udgået, idet der ikke findes grundlag for en nærmere regulering af området.
Det bør overlades til anpartshaverne, i de situationer hvor dette måtte blive
aktuelt, selv at afgøre hvilke finansielle instrumenter, selskabet vil
anvende. Vejledning på området kan hentes i aktieselskabslovens regler.
Der er foreslået to ændringer i den gældende § 85 a (forslagets § 52) om
kapitaltab. På baggrund af den foreslåede nedsættelse af kapitalkravet
foreslås grænsen for kapitaltab ændret fra 50 pct. til 40 pct. For det andet
foreslås det præciseret, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan give selskabet
frist til at retablere anpartskapitalen ved selskabets egen indtjening, hvis
styrelsen vurderer, at der er realistisk grundlag herfor. Samtidig skærpes
fristernes længde.
d. Frister
I den gældende lov er tidsfristerne formuleret som
»inden«-frister. Ved »inden« forstås den sidste rettidige
dag i den angivne periode samt, at fristen regnes fra og med den dag,
hvor handlingen, der udløser fristens forløb, foretages. Det har vist sig, at
»inden«-fristformuleringen og fortolkningen af denne i mange
tilfælde har skabt store forståelsesmæssige problemer.
Det er fortsat nødvendigt at bevare klart fikserede frister, idet
eksempelvis virksomheders beslutninger og årsregnskaber, samt datoen for og
offentliggørelsen af disse kan have en stor betydning for tredjemand
(kapitaltegnere, kreditorer m.v.).
Det er derfor vigtigt at angive utvetydige frister, der ikke giver
forståelsesproblemer i de enkelte virksomheder. Ved lovforslaget er den
gældende »inden«-frist derfor erstattet af en
»senest«-frist, ligesom det er præciseret, at det er modtagelsen i
styrelsen, der er afgørende for, om fristen er overholdt. Tilsvarende ændring
foreslås gennemført i det samtidigt fremsatte forslag til ændring af
årsregnskabsloven m.v. vedrørende den øvrige selskabs- og næringsretlige
lovgivning, som administreres af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Lovforslagets fristbestemmelser er formuleret på en måde, så fristen
udløber på det tidspunkt, som umiddelbart virker mest logisk for læseren.
Vedtages en vedtægtsændring f.eks. en tirsdag, udløber en 4-ugers-frist også
på en tirsdag. Det samme gør sig gældende med månedsfristen. Foretages den
fristudløsende handling f.eks. den 15. i måneden, så udløber også fristen den
15. i den pågældende måned.
Samtidig udløber fristen efter lovforslaget ved døgnets udløb - og ikke
som idag ved kontortids ophør. Udløber fristen i en weekend eller på en
helligdag, er det efter lovforslaget tids nok at foretage det krævede på den
efterfølgende hverdag - og ikke som idag på den sidste hverdag
før weekenden eller helligdagen.
Træffer et selskab beslutning om ændring af vedtægterne tirsdag den 5.
marts 1996, skal anmeldelsen efter lovforslagets bestemmelser være modtaget i
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest tirsdag den 2. april 1996
(tirsdagen 4 uger efter) ved døgnets udløb og ikke som idag mandag den 1.
april inden kontortids ophør.
Træffer et selskab beslutning om ændring af vedtægterne søndag den 3.
marts 1996, skal anmeldelsen efter lovforslagets bestemmelser være modtaget i
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest mandag den 1. april 1996 - og ikke som
idag fredag den 29. marts 1996.
For at lette virksomhedernes administration af fristbestemmelserne vil
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter lovforslagets vedtagelse udsende en
vejledning med forklarende eksempler på fristberegningen.
e. Øvrige ændringer
De gældende erstatningsansvarsregler stammer fra den oprindelige
anpartsselskabslov og indeholder i realiteten kun en henvisning til dansk
rets almindelige erstatningsregler. Endvidere har en nedsættelse af
erstatningen efter den gældende lovs § 113 ikke længere samme reelle
betydning, idet en tilsvarende bestemmelse nu er optaget i
erstatningsansvarsloven.
Efter erstatningsbestemmelserne i den gældende anpartsselskabslov er en
anpartshaver pligtig at erstatte tab, som denne har tilføjet selskabet, andre
anpartshavere eller tredjemand. Efter bestemmelsen forudsætter
erstatningsansvar dog, at tabet er en følge af, at anpartshaveren forsætligt
eller groft uagtsomt har overtrådt anpartsselskabsloven eller selskabets
vedtægter.
Det har i årene siden anpartsselskabslovens indførelse vist sig, at denne
selskabsform typisk finder anvendelse, hvor ejerkredsen er snæver, og hvor
denne personkreds tager aktivt del i den daglige drift eller har tætte
relationer hertil. I disse situationer bedømmes erstatningsansvaret efter
reglerne om ledelsens ansvar, som ikke indeholder ovennævnte begrænsninger.
Man har derfor ikke fundet det nødvendigt at opretholde udtrykkelige
erstatningsbestemmelser i anpartsselskabsloven.
For så vidt angår spørgsmålet om anparters indløselighed, går lovforslaget
videre end selskabsretspanelets anbefalinger, idet det findes ufornødent at
fastsætte regler på området. Det overlades fuldt ud til anpartshaverne at
aftale sig til rette herom, evt. vedtægtsmæssigt.
Endvidere foreslås anpartshaverfortegnelsen gjort offentligt tilgængelig i
selskaber med en anpartskapital på 500.000 kr. eller mere. På denne baggrund
er det fundet unødvendigt at videreføre det gældende krav om en særlig
fortegnelse over større anpartsbesiddelser.
Som en nyskabelse i forbindelse med anpartsselskabers afvikling foreslås
en forenklet afviklingsmåde som supplement til de øvrige
afviklingsmuligheder. I selskaber, hvor driften ønskes indstillet, kan
anpartshaverne vælge selv at forestå afviklingen og indfri alle selskabets
kreditorer. Anpartshaverne afgiver herefter erklæring over for Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen om, at al gæld, forfalden som uforfalden, er betalt, og at
selskabet er opløst. Med denne erklæring skal medsendes en erklæring fra
Told- og Skattemyndighederne om, at der ikke foreligger skatte- og
afgiftskrav mod selskabet. Anpartshaverne hæfter på grundlag af erklæringen
til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen personligt, solidarisk og ubegrænset for
gæld, forfalden, uforfalden eller omtvistet, som bestod på tidspunktet for
erklæringens afgivelse. På grundlag af denne hæftelse findes det forsvarligt
at foreslå en forenklet afviklingsmåde.
Endelig foreslås som led i regeringens IT-politiske handlingsplan og som
konsekvens af ændringen af bl.a. anpartsselskabsloven ved lov nr. 105 af 15.
februar 1989 om elektronisk registrering, at offentliggørelser af styrelsens
registreringer alene sker i styrelsens edb-informationssystem, ligesom der
forslås en betydelig udvidelse af mulighederne for elektronisk registrering.
3. Høring
Lovforslaget har taget udgangspunkt i selskabsretspanelets konkrete
anbefalinger indeholdt i betænkning nr. 1251. I arbejdet i panelet deltog en
bred vifte af erhvervslivets organisationer. Det drejer sig om Advokatrådet,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension,
Assurandør-Societetet, Danmarks Rederiforening, Danske Andelsselskaber,
Detailhandelens Fællesråd, Finansrådet, Foreningen af Firmapensionskasser,
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Det Danske Handelskammer,
Håndværksrådet, Industrirådet, Lønmodtagernes Dyrtidsfond og
Pensionskasserådet. Fra ministeriets side deltog Erhversministeriets
(Industriministeriets) departement, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og
Finanstilsynet.
Forenklingsovervejelserne er blevet yderligere tilskyndet af de
synspunkter og forslag, som er kommet til udtryk i rapporten om lettelse af
de administrative byrder for nye, små og mellemstore virksomheder. I dette
arbejde deltog repræsentanter fra foreningen af Registrerede Revisorer, Dansk
Iværksætter Forening, Dansk Håndværks Kvinder, Finansministeriet,
Skatteministeriet samt Erhvervsministeriet.
Lovforslaget har været sendt i høring hos Advokatrådet, AMP-samarbejdet,
Amtsrådsforeningen i Danmark, Andelskasseforeningen i Danmark,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension,
Arbejdsmarkedspensionsrådet, Arbejdsministeriet, Assurandør-Societetet,
Boligministeriet, Byggeriets Arbejdsgivere, Centralorganisationen af
Industriansatte i Danmark, Danmarks Skibskreditfond, Danmarks
Skibsmæglerforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Nationalbank, Dansk
Ejendomsmæglerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Handel og Service,
Dansk Industri, Dansk Ingeniørforening, Dansk Standard, Danske
Andelsselskaber, Danske Investeringsforeningers Fællesrepræsentation, De
Danske Landboforeninger, Den Danske Finansanalytikerforening, Den Danske
Børsmæglerforening, Det Økonomiske Råds Sekretariat, Det Danske
Handelskammer, Det Kooperative Fællesforbund, Entreprenørforeningen,
Erhvervenes Eksportfremmesekretariat, Finansministeriet, Finansrådet,
Forbrugerrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af
JAK-Andelskasser, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Lokale
Pengeinstitutter, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen for
Danmarks Brugsforeninger, Forskningsministeriet, Forsvarsministeriet,
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Færøernes Landsstyre,
Garantifonden for Danske Optioner og Futures, Grønlands Hjemmestyre,
Håndværksrådet, Indenrigsministeriet, Ingeniør-Sammenslutningen,
Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Kommunernes Landsforening,
Kulturministeriet, Københavns Fondsbørs, Landbrugs- og Fiskeriministeriet,
Landbrugsrådet, Landsorganisationen i Danmark, Liberale Erhvervs Råd,
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Miljø- og Energiministeriet, Ministeriet for
Udviklingsbistand, Realkreditrådet, Revisorkommissionen, Rigsrevisionen,
Sammenslutningen af Danske Andelskasser, Skatteministeriet,
Skibsværftsforeningen, Socialministeriet, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk
Kriminalitet, Statsministeriet, Sundhedsministeriet, Trafikministeriet,
Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, Værdipapircentralen og
Økonomiministeriet.
4. Statsfinansielle og administrative konsekvenser
Forslaget forventes ikke at medføre statsfinansielle eller administrative
konsekvenser. Afhængig af udnyttelsen af den foreslåede forenklede
opløsningsadgang kan forslaget medføre en økonomisk og administrativ lettelse
i relation til skifteretterne.
5. Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget tilsigter at lette de administrative byrder i anpartsselskaber.
En række formkrav, som nu belaster selskaberne administrativt og økonomisk,
foreslås afskaffet eller overladt til parternes individuelle aftalefrihed.
Der er således tale om en lettelse i forhold til de krav, der stilles fra
offentlige myndigheder.
Forslaget vil gøre det muligt, at anpartsselskabernes interne struktur
fremover kan indrettes helt efter det enkelte selskabs behov. Samtidig vil
den foreslåede nedsættelse af kapitalkravet betyde en væsentlig lempelse for
såvel bestående som nye selskaber.
Samtidig medfører skærpelsen af kravene til kapitalens tilstedeværelse at
anpartsselskaber sikres en bedre kreditværdighed og dermed bedre samhandels-
og finansieringsbetingelser.
6. Forholdet til EU-retten
Gældende bestemmelser, der har EU-retlig oprindelse, videreføres i
lovforslaget. Herudover indeholder lovforslaget ikke EU-retlige aspekter.
7. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Kapitel 1
Indledende bestemmelser
Til § 1
Bestemmelsen svarer til den gældende § 1, dog er betegnelsen
indskudskapital i forslagets stk. 3 ændret til anpartskapital, hvilket
er overensstemmende med den oftest i praksis anvendte betegnelse. Ændringen
er alene af sproglig karakter, hvorfor den nuværende betegnelse
indskudskapital er tilføjet i parentes. Det er derfor ikke nødvendigt at
ændre vedtægternes betegnelse for anpartskapitalen. Betegnelsen
anpartskapital anvendes herefter over alt i forslaget.
Det gældende kapitalkrav på 200.000 kr. foreslås nedsat til 125.000 kr.
Dette vil tilgodese ca. 17.800 anpartsselskaber, som efter foretagne
undersøgelser ikke har egenkapital til at gennemføre en kapitalforhøjelse til
200.000 kr. Samtidig vil det reducerede kapitalkrav sikre, at mindre
virksomheder og iværksættere fortsat kan drive virksomhed i
anpartsselskabsform med den risikobegrænsning og klarhed i selskabs- og
regnskabsforhold dette indebærer.
I forslagets stk. 4 er formuleringen ændret i forhold til den
gældende § 1, stk. 4, for at tydeliggøre, hvilke selskaber, der er omfattet
af aktieselskabslovens § 1, stk. 4.
Til § 2
Regler om selskabets navn er af væsentlig betydning, især ved stiftelse af
et anpartsselskab. Dette tilsiger, at bestemmelserne om anpartsselskabers
navne får en så fremtrædende placering som muligt, og bestemmelsen er derfor
placeret i forslagets § 2.
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 123, stk. 1 - 4 og stk.
6, dog således, at regler om filialers navne foreslås flyttet til forslagets
§ 68. I stk. 2 bestemmes, at et anpartsselskabs navn tydeligt skal
adskille sig fra navnet på andre virksomheder, der er registeret i Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen. Dette er en ændring i forhold til den gældende § 123,
stk. 2, som konsekvens af, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har registreret
virksomheder omfattet af Lov om erhvervsdrivende virksomheder siden denne
lovs ikrafttræden den 1. januar 1995. Ved registrering af anpartsselskabers
navne sker der således en prøvelse af navnet i henseende til identitet med
andre anpartsselskabers og aktieselskabers navne samt anmeldte navne på
virksomheder, omfattet af lov om erhvervsdrivende virksomheder.
Forslagets stk. 4, 3. pkt. , er nyt. Anmeldelse og registrering af
binavne er efter den gældende takstbekendtgørelse omfattet af årsgebyret,
hvilket har medført, at enkelte anpartsselskaber har anmeldt helt op til 394
binavne, f.eks. med henblik på videresalg. Formålet med bestemmelsen er at
begrænse dette misbrug. Selskaber, som har et legitimt grundlag for at
anvende binavne, er tilgodeset ved, at betaling pr. binavn først indtræder,
når selskabet allerede har anmeldt eller fået registreret 5 binavne. Ved
fusion og ved omdannelse, efter dette lovforslag eller aktieselskabslovens
kapitel 15, vil det nye eller fortsættende selskab kunne få de tidligere
selskabers navne og binavne registreret som binavne, uden at det udløser et
gebyr pr. binavn, selvom antallet overstiger 5 binavne.
Til § 3
Bestemmelsen svarer til den gældende § 2.
Kapitel 2
Anpartsselskabers stiftelse
Til § 4
Med det formål at sikre den fulde anpartskapitals tilstedeværelse ved
selskabets stiftelse er der ikke længere mulighed for, at
stiftelsesomkostningerne kan afholdes af selskabet. Bestemmelsen svarer i
øvrigt med redaktionelle og sproglige ændringer til den gældende § 3, dog er
den gældende § 3, stk. 2, ophævet.
Bopælskravet i den gældende § 3, stk. 2, 1. pkt., er for det typiske
anpartsselskab ikke en bestemmelse af væsentlig betydning. Endvidere er
statsborgere i et af EU's andre medlemslande og statsborgere omfattet af
EØS-aftalen generelt undtaget fra kravet i henhold til bekendtgørelse nr. 621
af 21. juli 1993 om fravigelse af bopælskrav m.v. i aktieselskabsloven og
anpartsselskabsloven. Bopælskravet er derfor ikke medtaget i forslaget.
Den gældende § 3, stk. 2, 2. pkt., indeholder en udtømmende opremsning af
juridiske personer, som sidestilles med fysiske personer. Med ophævelsen af
dette punktum kan enhver person, fysisk som juridisk, eller offentlig enhed,
der har den fornødne retsevne, være stifter.
Til § 5
Bestemmelsen indeholder væsentligt forenklede forskrifter om vedtægternes
lovpligtige mindsteindhold. I vedtægterne kan der således optages yderligere
bestemmelser, som anpartshaverne måtte beslutte, og i enkelte tilfælde skal
vedtægterne indeholde yderligere bestemmelser, hvis man ønsker at fravige
lovens deklaratoriske (frivillige) regler, eksempelvis forslagets §§ 14 og
15.
Bestemmelsens nr. 1-4 svarer til den gældende § 4, stk.1, nr. 1- 4.
Ved fastlæggelse af et selskabs nationalitet er det selskabets registrerede
hjemsted (hovedkontor), der er afgørende. Det forudsættes, at registreringen
har et reelt indhold, således at selskabet faktisk ledes herfra. Der er ikke
tale om nogen ændring i den hidtil gældende retstilstand.
Anpartshavernes stemmeret skal anføres. Derimod er der ikke længere pligt
til at anføre, om anpartskapitalen er opdelt i flere anparter og i
bekræftende fald anparternes størrelse.
Vedtægterne skal indeholde bestemmelser om selskabets ledelse. Dette krav
vil være opfyldt ved en bestemmelse om, at selskabet ikke har nogen
bestyrelse eller, at selskabet udelukkende ledes af en bestyrelse, jf. herved
bemærkningerne til § 19.
Bestemmelsens nr. 7 svarer til den gældende § 4, stk. 1, nr. 10.
Til § 6
Bestemmelsen svarer til den gældende § 5; dog er bestemmelsen om
angivelsen af fristerne for indbetaling udgået, da den må anses for
overflødig som følge af, at den fulde kapital med tillæg af eventuel overkurs
skal være indbetalt senest på anmeldelsestidspunktet, jf. forslagets § 11,
stk. 2.
Til § 7
Bestemmelsen medfører, at aktieselskabslovens vurderingsregler finder
anvendelse ved indskud af andre værdier end kontanter, eller hvor selskabet
skal overtage sådanne værdier mod andet vederlag end anparter. Der er ikke
tilsigtet nogen realitetsændring i forhold til indholdet af
aktieselskabslovens vurderingsregler, omend en mere tidssvarende sproglig
formulering er anvendt. Som konsekvens af, at der ikke i forbindelse med
stiftelse af et anpartsselskab afholdes konstituerende generalforsamling,
fastslås det udtrykkeligt i forslagets stk. 2 , at vurderingen skal
være foretaget umiddelbart forinden underskrivelsen af stiftelsesdokumentet.
Dette indebærer, at vurderingen skal være foretaget så kort tid som praktisk
muligt før underskrivelsen.
De detaljerede regler om udarbejdelsen af vurderingsberetning har
hovedsagelig betydning for den pågældende vurderingsmand, hvorfor det på
dette punkt er fundet hensigtsmæssigt at henvise til aktieselskabsloven.
Bestemmelsens stk. 1, 2.-4. pkt. , svarer til den gældende § 5 a,
stk. 2. Ændringerne er alene af sproglig karakter.
Til § 8
Bestemmelsen svarer til den gældende § 5 a, stk. 1, nr. 3 og 4, dog skal
der i stiftelsesdokumentet oplyses om de bestemmelser, som måtte være truffet
om aftaler af væsentlig økonomisk betydning for selskabet, og ikke kun om
aftaler, hvorved selskabet påføres en væsentlig økonomisk forpligtelse.
Det er tillige præciseret, at bestemmelsen indebærer, at der skal afgives
oplysning om de nærmere omstændigheder. Der er herved ikke tilsigtet nogen
realitetsændring, idet et tilsvarende krav følger af den gældende § 5 a, stk.
3.
Stk. 2 og 3 svarer til den gældende § 5 a, stk. 4 og 5.
Ændringerne er af sproglig karakter, og der er ikke tilsigtet nogen
realitetsændring.
Til § 9
Bestemmelsen er ny i forhold til anpartsselskaber, men svarer til den for
aktieselskaber gældende § 6 c, hvorfor forslagets stk. 2 henviser til
aktieselskabslovens bestemmelser, som finder tilsvarende anvendelse. I
henhold til aktieselskabslovens § 6 c skal vederlaget svare til mindst en
tiendedel af aktiekapitalen. Da et aktieselskab skal have en aktiekapital på
500.000 kr., jf. aktieselskabslovens § 1, stk. 3, vil alene erhvervelser,
hvor vederlaget udgør mindst 50.000 kr., blive omfattet af bestemmelsen i
aktieselskabsloven. Ligesom for aktieselskaber er udgangspunktet en 10
%»s grænse. Der indsættes endvidere en minimumsgrænse på 50.000 kr.,
hvilket har til formål at sidestille, hvilke erhvervelser, der bliver
omfattet af bestemmelsen såvel i anpartsselskaber som i aktieselskaber med
minimumskapital.
Vurderingsberetningen skal efter forslagets stk. 3 sendes til
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som offentliggør modtagelsen.
Til § 10
Bestemmelsen svarer til den gældende § 7.
Til § 11
Bestemmelsen svarer til den gældende § 6. Ændringerne er alene af sproglig
karakter, og der er ikke tilsigtet nogen realitetsændring. Pligten til at
foretage anmeldelse er pålagt det øverste ledelsesorgan. Den sproglige
ændring fra bestyrelse til det øverste ledelsesorgan er en følge af
forslagets § 19 om selskabets ledelse. Der henvises til bemærkningerne herom.
Til § 12
Bestemmelsen svarer til den gældende § 8 og er en af selskabsrettens helt
centrale regler, idet den fastslår, at selskabet først har retsevne, når det
er blevet registreret.
Kapitel 3
Indbetaling af anpartskapital
Til § 13
Bestemmelsen svarer til den gældende § 9, dog er der indsat et absolut
forbud mod at bringe fordringer på selskabet i modregning mod forpligtelsen
ifølge anpartstegning. Bestyrelsen kan således ikke længere give samtykke til
modregning. Adgangen til at give samtykke er ikke medtaget i forslaget, da
bestyrelsen, eller direktionen i selskaber uden en bestyrelse, ikke i forhold
til selskabet er et uvildigt organ. En mulighed for at give samtykke til
modregning vil derfor ikke udgøre nogen effektiv hindring mod misbrug, og vil
for selskabets kreditorer og andre interessenter ikke være særligt
betryggende.
Kapitel 4
Anparter og fortegnelsen over anpartshaverne
Til §§ 14 og 15
Bestemmelserne svarer til de gældende §§ 13 og 14. Bestemmelserne er
deklaratoriske. Anpartshaverne kan derfor i vedtægterne indsætte bestemmelser
med et andet indhold, medmindre de derved krænker andre bestemmelser eller
selskabsretlige grundsætninger, f.eks. forslagets § 35 eller retsplejelovens
§ 124 (advokatselskaber).
Til § 16
Bestemmelsen svarer til den gældende § 15.
Til dokumentation for indførelsen udstedes en bekræftelse. Ordet
»bekræftelse« er anvendt for at un-derstrege, at der fortsat ikke
kan udstedes dokumenter for anparterne bærende rettighederne i sig selv. Et
anpartsselskab kan således ikke udstede værdipapirer, der svarer til et
aktieselskabs aktiebreve.
Til § 17
Fortegnelsen er som udgangspunkt ikke offentlig tilgængelig, men skal dog
være tilgængelig for en nærmere afgrænset personkreds, jf. forslagets stk.
2 , hvilket er i overensstemmelse med den gældende § 15, stk. 3. Nyt er
dog, at fortegnelsen ved bestemmelse herom i vedtægterne kan gøres offentlig
tilgængelig, samt at fortegnelsen skal være offentlig tilgængelig, hvor
anpartskapitalen udgør mindst 500.000 kr. Denne offentlighed om
ejerforholdene for store anpartsselskaber skal ses i sammenhæng med de
forenklede formkrav og den større aftalefrihed, som foreslås for
anpartsselskaber. I praksis er der ofte sammenfald mellem
anpartshaverfortegnelsen og fortegnelsen over besiddelse af større anparter,
idet et anpartsselskab typisk har en begrænset ejerkreds.
Den foreslåede bestemmelse gør det unødvendigt at opretholde den gældende
§§ 17 a og 17 b om en særlig fortegnelse over større anpartshavere og
ændringer i disses anpartsbesiddelser.
Forslagets stk. 3 svarer til den gældende § 17 a, stk. 1, nr. 3.
Til § 18
Bestemmelsen svarer til den gældende § 16.
Kapitel 5
Selskabets ledelse
Til § 19
Det gældende krav i § 31, stk. 1 og 2, hvorefter der i anpartsselskaber
med en indskudskapital på mindst 300.000 kr. skal være både en bestyrelse og
en direktion, foreslås ændret således, at anpartshaverne får frihed til at
vælge den for dem mest hensigtsmæssige organisation af selskabets ledelse
uafhængig af anpartskapitalens (indskudskapitalens) størrelse. Dermed kan
anpartshaverne efter lovforslaget have en direktion, en bestyrelse eller både
en direktion og en bestyrelse som ledelse. Valgfriheden gælder dog ikke, når
et anpartsselskab skal have medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer efter
forslagets § 22, stk. 1 eller 2, idet selskabet i et sådant tilfælde skal
have en bestyrelse.
Der er ikke i forslaget fastsat regler om, hvem der vælger eller udpeger
bestyrelse og direktion, i modsætning til de gældende bestemmelser i § 31,
stk. 1, og § 32, stk. 1, 1. pkt. Der er således frihed for anpartshaverne til
i vedtægterne at træffe bestemmelse om, at også bestyrelsens flertal eller
direktion skal vælges af andre end anpartshaverne.
Forslaget indeholder ikke regler om forbud mod visse personsammenfald
bestyrelse og direktion imellem, ligesom forslaget ikke stiller bopælskrav
til ledelsen, jf. bemærkningerne til forslagets § 4.
Kompetencefordelingen mellem direktion og bestyrelse svarer til den
gældende fordeling efter § 36, stk. 1.
Til § 20
Bestemmelsen svarer til de gældende §§ 35, stk. 2, og 36, stk. 2. Har
selskabet kun et ledelsesorgan, udøver dette de samlede ledelsesopgaver, jf.
forslagets § 19, stk. 1.
Til § 21
Bestemmelsen svarer til den gældende § 38, stk. 3, dog med en afvigelse i
forhold til den gældende bestemmelse, jf. forslagets § 19 om det øverste
ledelsesorgan.
Til § 22
Bestemmelsen svarer til den gældende § 32. Stk. 1, 1. og 2. pkt., i den
gældende bestemmelse er udgået som en konsekvens af anpartshavernes frihed
ved valg af bestyrelse og direktion, jf. forslagets § 19. Fristen for udløbet
af valgperioden i stk. 5 , der i den gældende lov er knyttet til
afholdelse af generalforsamling, vil i stedet være knyttet til afholdelse af
det besluttende møde, hvor selskabets årsregnskab godkendes. Stk. 6
indeholder en henvisning til aktieselskabslovens §§ 177 og 178, som svarer
til den gældende anpartsselskabslovs §§ 136 og 137, der af samme grund
foreslås ophævet.
Til § 23
Bestemmelsen viderefører med sproglige ændringer den gældende § 33. Der er
endvidere foretaget visse tilpasninger som en konsekvens af forslagets § 19
om selskabets ledelse, således at valg af nyt bestyrelsesmedlem efter
forslaget vil afhænge af, hvad anpartshaverne har aftalt herom. Har de intet
aftalt, kan et valg ikke henskydes til den førstkommende generalforsamling.
Til §§ 24-26
Bestemmelserne svarer til de gældende §§ 41-43, dog med de redaktionelle
ændringer, der følger af den foreslåede § 75 om anmeldelse.
Begrebet »retshandel« er afløst af »aftaler og
tilsagn«. Ændringen er en sproglig forbedring og indebærer ingen
realitetsændring.
Til § 27
Bestemmelsen svarer til den gældende § 44, dog med en præcisering af, at
skriftlighed er en gyldighedsbetingelse for aftaler mellem en eneanpartshaver
og selskabet, medmindre der er tale om aftaler på sædvanlige vilkår som led i
et løbende mellemværende.
Kapitel 6
Anpartshavernes beslutningsret
Til § 28
Bestemmelsens stk. 1 medfører en tydeliggørelse af, at
anpartshaverne ved enighed kan træffe en beslutning uden afholdelse af
generalforsamling. Som noget nyt kan anpartshaverne fastsætte generelle
regler i vedtægterne, hvorefter anpartshavernes beslutningsret kan udøves på
anden måde end på generalforsamling herunder således, at anpartshaverne
f.eks. kan overlade det til bestyrelsen eller direktionen at træffe
beslutninger. Naturligvis kan anpartshaverne senere ændre vedtægterne. Dette
sker med vedtægtsændringsmajoritet, jf. forslagets § 33.
Det er endvidere præciseret, at vedtægterne kan indeholde regler om
fravigelser på de punkter, hvor de foreslåede bestemmelser om anpartshavernes
beslutningsret tillader dette. Derimod kan de foreslåede bestemmelser i §§
28, stk. 2, 29, 30, 31, stk. 1, 2. og 3. pkt., 31, stk. 2, og 3, 33, stk. 2
og 34-36 ikke fraviges.
Bestemmelsens stk. 2 svarer til den gældende § 56, stk. 2 og 3. Da
det forudsættes, at alle beslutninger indføres i selskabets
forhandlingsprotokol umiddelbart efter, at disse er truffet, er det ikke
fundet nødvendigt at opretholde den gældende frist.
Til § 29
Bestemmelsen svarer til den gældende § 50. Det er en forudsætning for
anpartshavernes godkendelse af årsregnskabet, at det er udarbejdet i
overensstemmelse med årsregnskabslovgivningen. Det er derfor fundet
unødvendigt at henvise til årsregnskabslovgivningens specifikke bestemmelser
om revisionspåtegning og årsberetning.
Til § 30
Bestemmelsen svarer til den gældende § 51, dog med den ændring, at en
anpartshaver, uanset størrelsen af anpartskapital, kan forlange
generalforsamling afholdt, og at generalforsamling skal afholdes senest 2
uger efter.
Til § 31
Bestemmelsen medfører en forenkling af proceduren ved indkaldelse til
generalforsamling, idet forslaget blot fastsætter et mindstevarsel i
forbindelse med indkaldelsen. Som noget nyt kan anpartshaverne i vedtægterne
både fastsætte et længere og et kortere varsel end de i forslaget angivne 8
dage. Efter den gældende lov skal generalforsamlingen indkaldes inden for et
tidsinterval på tidligst 4 uger og senest 8 dage før afholdelse af
generalforsamlingen.
Forslagets stk. 1, 2. og 3. pkt ., svarer til den nuværende § 54,
stk. 2, 2. og 3. pkt. Der er ikke i bestemmelsens stk. 2 fastsat en
frist for anpartshaverne til at fremsætte krav om at få et bestemt emne
optaget på dagsordenen. Hvis der skal træffes beslutning, skal forslag
fremsættes i så god tid, at emnet kan optages på den endelige dagsorden.
Til § 32
Der er alene tale om en redaktionel ændring i forhold til den gældende §
58.
Til § 33
Bestemmelsen tager udgangspunkt i den gældende § 59, bl.a. med den
ændring, at blot en anpartshaver kan vedtage et forslag om, at selskabet skal
have en bestyrelse, når selskabet efter forslagets § 22 skal have
medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer og dermed efter forslagets § 19, stk.
2, skal have en bestyrelse. Hertil kommer, at det foreslås at forenkle
majoritetskravet til vedtægtsændringer, således at de afgivne stemmer er
afgørende. Denne ændring antages ikke at få væsentlig betydning i praksis, da
anpartskapitalen typisk er fordelt på få anpartshavere med lige stemmeret.
Undlader anpartshaverne at træffe foranstaltninger med henblik på at udpege
en bestyrelse, kan selskabet begæres tvangsopløst i medfør af forslagets §
61.
Til § 34
Bestemmelsens stk. 1, nr. 5 , er ny, og skal ses i sammenhæng med
forslagets § 28, hvorefter anpartshaverne kan beslutte at lade
generalforsamlingen erstatte af andet beslutningsforum. Bestemmelsen svarer i
øvrigt til den gældende § 60, dog med den ændring, at det gældende stk. 2 er
udgået. Den gældende bestemmelse i § 60, stk. 2, blev indført som et værn mod
undladelse af at fastsætte et rimeligt udbytte (»udsultning«).
Denne bestemmelse er imidlertid uden praktisk betydning, idet en mulig
beslutning herom må antages at blive vedtaget ved simpel majoritet ved
godkendelse af årsregnskabet. Anpartshaverne er beskyttede mod
»udsultning« med forslagets § 35.
Til § 35
Bestemmelsen svarer til den gældende § 61 med en konsekvensændring, der
følger af forslagets § 28, stk. 1, om beslutninger i selskabet.
Til § 36
Bestemmelsen svarer til den gældende § 62 med en konsekvensændring, der
følger af lovforslagets § 28, stk. 1, om beslutninger i selskabet.
Kapitel 7
Kapitaltilførsel
Til § 37
Bestemmelsen svarer til den gældende § 18, dog er de interne
procedureregler vedrørende generalforsamling m.v. slettet. Det er endvidere i
overensstemmelse med forslagets § 28 præciseret, at anpartshaverne kan træffe
beslutning uden afholdelse af generalforsamling. Der henvises til
bemærkningerne til forslagets § 28.
Til § 38
Den gældende § 20 er forenklet ved nærværende bestemmelse således, at der
alene stilles krav om oplysning om de økonomiske forhold omkring
anpartstegningen. Det er således nu op til anpartshaverne at aftale nærmere,
hvis der skal gælde særlige rettigheder for de nye anparter og deres
omsættelighed.
Til § 39
Bestemmelsen har ligesom den gældende § 21 til formål at sikre
anpartskapitalens tilstedeværelse. Når der i forbindelse med en
anpartstegning indbetales andre værdier end kontanter foreslås, at disse
værdier underkastes en vurdering af en uafhængig vurderingsmand. Tilsvarende
gælder i stiftelsessituationen, hvorfor der også her er henvist til de
tekniske bestemmelser herom i aktieselskabslovens §§ 6, 6 a og 6 b.
Til § 40
Den gældende § 21 a, stk. 1, er videreført med en mindre teknisk ændring,
jf. ændringen af ledelsesstrukturen i forslagets § 19. Det gældende stk. 2 er
ikke medtaget, idet en erklæring fra revisor om de balancemæssige posteringer
ikke vurderes at have væsentlig informationsværdi, idet det blot kan
konstateres, at kontoen for gæld er reduceret og egenkapitalkontoen forøget.
De nøjagtige betingelser for konverteringen skal fremgå af beslutningen.
Til § 41
Dette er en videreførelse af den gældende § 22 i uændret form.
Til § 42
Den gældende § 23 er her foreslået videreført med mindre sproglige
ændringer. Fristen er ændret i overensstemmelse med de generelle principper
omkring frister i lovforslaget. Der henvises til lovforslagets almindelige
bemærkninger samt til bemærkningerne til § 70.
Til § 43
Der er her tale om en videreførsel af den gældende § 24, der dog er ændret
således, at henvisningen til den gældende § 20 er slettet, jf. bemærkningerne
til § 38. Henvisningen til den gældende § 80, stk. 1, om udbytte, er slettet,
idet denne bestemmelse ikke foreslås videreført.
Kapitel 8
Kapitalafgang m.v.
Til § 44
Bestemmelsen svarer til den gældende § 79.
Til § 45
Bestemmelsen i stk. 1 svarer til den gældende § 81. Dog er det i
overensstemmelse med forslagets § 28 præciseret, at anpartshaverne kan træffe
beslutning uden afholdelse af generalforsamling. Der henvises til
bemærkningerne til lovforslagets § 28.
Stk. 2 , som svarer til den gældende § 80, stk. 1, er medtaget for
at tydeliggøre, hvornår der er grundlag for at betale udbytte. Ud fra et
forenklingssynspunkt er det fundet overflødigt at medtage den gældende § 80,
stk. 2. Udbyttebetalinger af uforsvarligt omfang kan medføre krav om
tilbagebetaling og omfattes af de almindelige erstatningsregler. Det
bemærkes, at anpartshavernes erstatningsansvar med lovforslaget udvides til
også at omfatte simpel uagtsomhed.
Til § 46
Bestemmelsen er en sammenskrivning af de gældende §§ 26 og 26 a, dog er
interne procedureregler m.v. udgået. Det er i overensstemmelse med forslagets
§ 28 præciseret, at beslutning om nedsættelse af kapitalen under nærmere
omstændigheder kan træffes uden afholdelse af generalforsamling. Der henvises
til bemærkningerne til forslagets § 28.
Fristen for anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er ændret som en
konsekvens af den generelle præcisering af fristbestemmelserne i loven. Der
henvises til bemærkningerne til forslagets § 70.
Til § 47
Bestemmelsen svarer til den gældende § 28.
Fristen for anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er ændret som en
konsekvens af den generelle præcisering af fristbestemmelserne i loven. Der
henvises til bemærkningerne til forslagets § 70.
Til § 48
Bestemmelsen svarer til den gældende § 82, dog således at bestemmelsen er
tydeliggjort, og at der i stk. 2 henvises til dansk rets almindelige
erstatningsregler som en konsekvens af den foreslåede ophævelse af de særlige
erstatningsregler i §§ 110-113. Der henvises til de almindelige bemærkninger,
pkt. e.
Til § 49
Bestemmelsen svarer til den gældende § 84.
Til § 50
Bestemmelsen svarer til den gældende § 84 a.
Til § 51
Det er efter den gældende § 30 lovligt at erhverve egne anparter i
begrænset omfang, bl. a. når dette ikke sker mod vederlag, eller når
erhvervelsen sker gennem fusion.
Under hensyntagen til at anpartsselskaber karakteriseres ved, at
ejerkredsen er lille og kapitalgrundlaget typisk er forholdsvis småt, er det
fundet vigtigt at sikre kapitalens tilstedeværelse. Anpartsselskaber har ikke
samme behov som aktieselskaber for midlertidigt at besidde egne aktier.
Erhvervelse af egne anparter betyder reelt, at det ansvarlige kapitalgrundlag
udhules. Da minimumskapitalen samtidig foreslås nedsat til 125.000 kr.,
foreslås det at begrænse muligheden for, at et anpartsselskab kan erhverve og
besidde egne anparter.
Forbudet mod at erhverve egne anparter gælder også i fusionstilfælde.
Fusionerer et anpartsselskab (som det fortsættende selskab) med et
aktieselskab, som ejer anparter i anpartsselskabet, skal disse anparter
afhændes eller annulleres og kapitalen nedsættes tilsvarende efter de
almindelige regler herom.
Samtidig er de detaljerede regler om retsvirkningen ved erhvervelse i
strid med loven slettet. Et anpartsselskabs erhvervelse af en post egne
anparter vil fortsat være ugyldig. Det er dog fundet ufornødent udtrykkeligt
at lovgive herom.
Der foreslås dog den undtagelse i stk. 2 , at selskabet kan
erhverve egne anparter, hvor det sker til opfyldelse af en lovbestemt
indløsningspligt, der påhviler selskabet.
En sådan lovbestemt indløsningspligt kan eksempelvis påhvile et selskab,
som har fået meddelt tilladelse til sambeskatning med et moderselskab på
trods af, at selskabet har udstedt anparter til medarbejderne, jf.
selskabsskattelovens § 31, stk. 2. Et fuldstændigt forbud mod at erhverve
egne anparter vil vanskeliggøre muligheden for at opnå tilladelse til
sambeskatning for et selskab med en medarbejderanpartsordning.
Anparter, erhvervet som følge af en indløsningspligt, skal afhændes, så
snart det kan ske uden tab for selskabet, dog senest 3 år efter erhvervelsen.
I modsat fald skal det øverste ledelsesorgan foranledige anparterne
annulleret i forbindelse med en tilsvarende nedsættelse af anpartskapitalen.
Til § 52
Der er tale om videreførelse af den gældende § 85 a med visse ændringer. I
stk. 1 er grænsen for kapitaltab ændret fra 50 pct. til 40 pct. Dette
skal ses på baggrund af den foreslåede nedsættelse af kapitalkravet til
125.000 kr. Ændringen betyder, at hvis kapitalgrundlaget i et anpartsselskab
kommer under 75.000 kr., skal selskabet træffe foranstaltning til retablering
af kapitalgrundlaget enten ved indtjening over selskabets drift eller ved
kapitaltilførsel. Endvidere foreslås der redaktionelle ændringer som følge af
forslagets § 1 om anpartskapitalens størrelse, § 19 om selskabets ledelse og
§ 28 om beslutninger i selskabet.
Når selskabet har vedtaget en retableringsplan, som dog ikke umiddelbart
har ført til fuld dækning af kapitalen, kan selskabet i en begrundet
henvendelse til Erhvervs- Selskabsstyrelsen søge om frist med henblik på
retablering af kapitalen over driften.
Med stk. 2 foreslås en tydeliggørelse af Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens praksis, hvorefter styrelsen kan tillade, at
kapitaltabsramte selskaber inden for en kortere tidsramme retablerer
anpartskapitalen ved selskabets egen drift. Tilladelsen forudsætter, at der
er realistiske forventninger til, at dette vil kunne ske.
Hensigten med den beføjelse, der er tillagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
til at fastsætte en frist for berigtigelse af kapitalforholdene, er at
hindre, at levedygtige virksomheder med forbigående vanskeligheder bliver
opløst.
Det er Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som foretager en vurdering af
enkeltsagerne og træffer afgørelse om fristgivning, herunder dennes længde.
Fristen vil blive vurderet ud fra de konkrete forhold og har efter styrelsens
hidtidige praksis været op til ca. 3 år for bestående selskaber og op til ca.
5 år for nye selskaber. På baggrund af den foreslåede nedsættelse af
kapitalkravet til anpartsselskaber er det vigtigt at sikre, at kapitalen til
gengæld er til stede i selskabet. Det forudsættes derfor, at Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen skærper sin hidtidige praksis, således at der fremover
alene kan gives en frist for retablering af kapitalen på højst 2 år for
bestående selskaber og højst 4 år for nye selskaber.
Styrelsens bemyndigelse til fastsættelse af frister for retablering af
kapital skal administreres fleksibelt. Dette medfører, at styrelsen i
forbindelse med administration af kapitaltabssager skal indkræve de
dokumenter, planer m.v., der kan danne grundlag for fristgivning. Frister
skal gives til selskaber, som kan fremvise rimelige konsolideringsplaner.
Dokumenterne vil typisk bestå i revisorunderskrevne og ledelsesgodkendte
budgetter, der skal indeholde budgetforudsætninger eller hovedtal med
forudsætninger. Budgetterne skal ledsages af en beskrivelse af de forhold,
der har medført, at selskabet har kapitaltab, samt hvorledes man vil imødegå
disse forhold fremover.
I vurderingen vil endvidere normalt indgå, om revisionspåtegningen på
selskabets sidst offentliggjorte årsregnskab er uden forbehold for væsentlige
overtrædelser af bogføringslovgivningen.
Når der blandt anpartshaverne er kreditorer i selskabet, lægges der vægt
på, om disse anpartshavere viser selskabets planer den tillid, at de afgiver
tilbagetrædelseserklæringer i forhold til selskabets øvrige kreditorer,
indtil der er fuld dækning for indskudskapitalen.
Strækker retableringen sig over flere år, har styrelsen som led i sin
opfølgning ofte givet en foreløbig frist til udløbet af det løbende
regnskabsår med tillæg af to måneder til indsendelse af regnskabet. Samtidig
får selskabet at vide, at retableringsfristen kan forventes forlænget,
såfremt budgetternes forventninger realiseres.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil give meddelelse til Told- og
Skattestyrelsen om anpartsselskaber, hvor der er konstateret en
kapitaltabssituation omfattet af den foreslåede § 52.
Kapitel 9
Anpartsselskabers opløsning
Til § 53
Bestemmelsen svarer til den gældende § 85. Afvigelser i forhold til den
gældende bestemmelse indeholder for det første en tilpasning som konsekvens
af forslagets § 28 om anpartshavernes beslutningsret, hvorefter
generalforsamlingen kan erstattes af anden vedtægtsfastsat beslutningsmåde.
Endvidere introduceres i stk. 1 den forenklede opløsningsadgang, som
foreslås indført i § 59. Der henvises til bemærkningerne til denne
bestemmelse.
Til § 54
Bestemmelsen svarer til de gældende §§ 89 og 90, stk. 1. Der er tale om en
forenkling som konsekvens af forslagets § 28 om beslutninger i selskabet. Den
ændrede bestemmelse tillægger dog anpartshavere, der ejer en fjerdedel af
anpartskapitalen, en umiddelbar ret til at vælge en yderligere likvidator.
Det fremgår af bestemmelsen, at likvidatorerne udgør ledelsen, hvorfor lovens
almindelige bestemmelser om ledelsen finder anvendelse på likvidatorer.
Til § 55
Bestemmelsen svarer til den gældende § 91.
Til § 56
Der er alene tale om redaktionelle ændringer i forhold til den gældende §
92.
Til § 57
Bestemmelsen svarer til den gældende § 93, dog er der tale om en
præcisering af bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., således at det fremgår klart,
at udlodning til anpartshaverne kan foretages, når proklamafristen er
udløbet, og de kreditorer, som man på dette tidspunkt har kendskab til, er
betalt. Det skal i den forbindelse understreges, at proklamaet ikke er
præklusivt, jf. forslagets § 56, stk. 1. Det vil sige, at yderligere
kreditorer ikke er afskåret fra at melde sig, så længe udlodning ikke er
afsluttet.
Til § 58
Bestemmelsen svarer til den gældende § 94.
Til § 59
Med den foreslåede bestemmelse er der tale om en nyskabelse i forbindelse
med anpartsselskabers afvikling, men samtidig en lovfæstelse af en
afviklingsmåde, som i praksis forekommer. Anpartshaverne eller, som det ofte
forekommer, anpartshaveren beslutter af en eller anden grund at indstille
driften. Der foretages herefter en realisation af selskabets aktiver og
selskabets gæld indfries med provenuet. I en sådan situation forekommer det
unødig bureaukratisk at stille krav om, at selskabets opløsning sker ved en
egentlig likvidation. Kravet om opløsning ved likvidation har utvivlsomt
været medvirkende til, at en række selskaber har været opretholdt uden, at
der forekommer egentlig erhvervsdrift i disse og ofte med den udgang, at
disse selskaber tvangsopløses på grund af manglende ledelse, revisor eller
regnskabsindsendelse. Dette medfører besvær for anpartshaveren, en unødvendig
belastning af skifteretterne og ikke ubetydelige omkostninger for staten i
forbindelse med tvangsopløsningen, jf. forslagets § 60, stk. 4, 3. pkt. Der
er typisk ingen midler tilbage i selskaberne, men kreditorerne er betalt.
Hvis der er overskydende midler, fordeles disse til anpartshaverne.
Der knyttes den afgørende betingelse til at anvende dette
opløsningstilbud, at samtlige anpartshavere erklærer over for Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, at al gæld er betalt. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal
oplyse anpartshaverne om, at afgivelse af urigtige oplysninger kan straffes
med bøde, hæfte eller fængsel indtil 1 år, jf. straffelovens § 296, stk. 1,
nr. 2.
Anpartshavernes erklæring skal desuden vedlægges en erklæring fra Told- og
Skattemyndighederne om, at der ikke foreligger skatte- og afgiftskrav mod
selskabet. Det forudsættes i den forbindelse, at selskabet vælger en
skæringsdato for opløsning således, at der kan ske en ansættelse af
selskabets indkomst for det afsluttende indkomstår, dvs. frem til den valgte
skæringsdato, og at skatter og afgifter er betalt. Told- og
Skattemyndighedernes afgivelse af en sådan erklæring vil ske med tilsvarende
forbehold for senere revision, som gælder ved likvidation af selskabet.
Den nærmere udformning af en sådan ordning samt nærmere overvejelser om
behovet for eventuelle ændringer af selskabsskatteloven m.v. er årsagen til,
at den foreslåede bestemmelse først foreslås sat i kraft pr. 1. januar 1997.
Endelig hæfter anpartshaverne personligt, solidarisk og ubegrænset for kendt
gæld eller eventuelle gældskrav på tidspunktet for erklæringens afgivelse.
Den personlige hæftelse gælder således også for f.eks. skatte- og
afgiftskrav, der konstateres efter erklæringens afgivelse, bl.a. som følge af
ændring i skatteansættelsen. Efter straffelovens § 296, stk. 1, nr. 2, kan
afgivelse af en urigtig erklæring over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 1 år.
Man vil fortsat på baggrund af erfaringer ved opløsning af
anpartsselskaber overveje, om der er behov for yderligere effektivisering af
regelsættet.
Til § 60
Bestemmelsen svarer i store træk til den gældende § 86. Som følge af, at
den gældende § 88 ikke foreslås opretholdt, er henvisningen til denne
bestemmelse udgået. Med forslagets stk. 2 foretages en tilpasning af
ordlyden, således at denne afspejler den teknologiske udvikling.
Til § 61
Bestemmelsen svarer til den gældende § 87.
Til § 62
Bortset fra en konsekvensændring som følge af forslagets § 1, stk. 3, om
anpartskapitalens størrelse er der alene tale om redaktionelle ændringer af
den gældende § 95.
Til § 63
Bestemmelsen svarer til den gældende § 87 a, dog er adgangen til - efter
forhandling med justitsministeren - at fastsætte regler for politiets bistand
uddelegeret fra erhvervsministeren til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil give meddelelse til Told- og
Skattestyrelsen, når der er udpeget en selskabs- eller regnskabskyndig til at
foretage en nærmere undersøgelse af et selskabs forhold.
Til § 64
Bestemmelsen svarer til de gældende §§ 96 og 97. Den gældende bestemmelse
i § 96, stk. 2, er ikke videreført. Det er fundet unødvendigt at opretholde
kravet om, at anpartshaverne skal indkaldes for at træffe beslutning om
indgivelse af konkursbegæring. Er der ikke midler til fuld dækning af
kreditorernes krav ved afvikling gennem likvidation, er det sjældent
forekommende, at anpartshaverne tilbyder at skyde yderligere midler ind i
boet for at sikre afvikling ved likvidation. Måtte situationen forekomme, kan
anpartshaverne over for skifteretten fremkomme med dette tilbud. Selskabet
vil i givet fald i medfør af konkurslovens § 144 kunne udleveres til videre
drift eller likvidation.
I øvrigt er der tale om redaktionelle ændringer i forbindelse med
sammenskrivningen af de to bestemmelser.
Kapitel 10
Fusion og omdannelse til aktieselskab
Til § 65
Reguleringen af anpartsselskabers fusion foreslås ændret til en henvisning
til aktieselskabslovens bestemmelser herom. Der foreslås derfor en
konsekvensændring i aktieselskabsloven i det samtidig fremsatte forslag til
ændring af årsregnskabsloven m.v. Beslutning om fusion skal dog for
anpartsselskabers vedkommende efter den foreslåede bestemmelse træffes i
overensstemmelse med lovforslagets § 33. Det vil sige, at beslutningen om
fusion efter forslaget træffes af generalforsamlingen, medmindre
anpartshaverne har været enige om anden fremgangsmåde.
Ved fusion forstås opløsning af et anpartsselskab, således at samtlige
selskabets rettigheder og forpligtelser overtages af et fortsættende selskab.
Fusion kan ske mellem flere anpartsselskaber eller mellem et eller flere
anpartsselskaber og et eller flere aktieselskaber. Ved fusionen kan det
fortsættende selskab være enten et af de allerede eksisterende selskaber
eller et ved fusionen nystiftet selskab.
Lovforslaget indebærer i store træk ingen ændringer i forhold til de
gældende regler om anpartsselskabers fusion. Dog skal udtalelsen om
fusionsplanen fremover udarbejdes af en eller flere uvildige, sagkyndige
vurderingsmænd, jf. aktieselskabslovens § 134 c, stk. 1. Disse vurderingsmænd
udpeges efter reglen i aktieselskabslovens § 6 b, stk. 1. Efter den gældende
bestemmelse kan udtalelsen alene udarbejdes af selskabets revisor. Dette vil
i praksis formentlig fortsat være tilfældet.
Til § 66
Bestemmelsen svarer til den gældende § 109, dog således at det er
præciseret, at aktieselskabslovens § 6 c finder anvendelse på selskabers
erhvervelser fra en stifter eller en kendt aktionær fra
omdannelsesbeslutningens vedtagelse.
Det er i overensstemmelse med forslagets § 28 præciseret, at
anpartshaverne kan beslutte en omdannelse til aktieselskab uden afholdelse af
generalforsamling. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 28.
Til § 67
Bestemmelsen svarer til den gældende § 109 a. Dog er stk. 1 ændret
således, at omdannelsens retsvirkninger indtræder ved offentliggørelsen i
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen edb-informationssystem, og ikke som tidligere
efter bekendtgørelse i Statstidende. Der henvises til bemærkningerne til
forslagets § 75.
Endvidere er stk. 2 ændret i overensstemmelse med ændringen af
aktieselskabsloven ved lov nr. 1060 af 23. december 1992, hvorefter et
aktieselskab ikke nødvendigvis skal udstede aktiebreve.
Kapitel 11
Filialer af udenlandske anpartsselskaber
Til § 68
Regler om filialer findes idag i den gældende lovs kapitel 17. Der sker
ikke med dette forslag nogen ændring i den gældende retstilstand for filialer
af udenlandske selskaber. Den foreslåede bestemmelse konstaterer, at det er
muligt for udenlandske anpartsselskaber eller selskaber med en tilsvarende
retsform at etablere sig i filialform i Danmark. Da regler om filialer ikke i
det daglige er relevante for hovedparten af anpartsselskaberne, henvises der
for så vidt angår de mere tekniske betingelser for etablering af filialer til
reglerne i aktieselskabslovens kapitel 17. Disse svarer i det hele til de
gældende regler for anpartsselskaber. Det er dog pointeret, at anmeldelse af
filialer af udenlandske anpartsselskaber til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
skal ske efter anpartsselskabslovens kapitel 12.
Det er endvidere fundet hensigtsmæssigt, at foreslå de gældende § 123,
stk. 5 og stk. 6, om filialers navne og pligt til at anføre visse oplysninger
på forretningspapirer til filialbestemmelsens stk. 2.
Kapitel 12
Anmeldelse og registrering m.m.
Til § 69
Bestemmelsen svarer til den gældende § 124.
Som led i gennemførelsen af regeringens IT-politiske handlingsplan 1995
foreslås det, at der åbnes mulighed for, at registreringspligtige
virksomheder samt advokater og revisorer m.v., som er bemyndiget hertil af
virksomhederne, kan kommunikere elektronisk med Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen.
Herved understøttes virksomhedernes egen brug af informationsteknologi, og
der vil være en øget rationaliseringsgevinst i forbindelse med Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens overgang til elektronisk sagsbehandling og arkivering.
I første omgang er det tanken, at styrelsen vil udlevere et elektronisk
anmeldelsesprogram til interesserede anmeldere på diskette. Når anmelderen
har indtastet de for anmeldelsen relevante oplysninger i programmet, kan
anmeldelsen sendes til styrelsen via Elektronisk Post eller kopieres over på
en diskette, som indsendes til styrelsen med almindelig post.
Dokumenter, som ifølge lovgivningen skal ledsage anmeldelsen såsom
generalforsamlingsudskrift m.v., kan vedhæftes elektronisk eller indsendes i
papirform med posten.
I fem år fra registreringstidspunktet skal anmelderen på Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens forlangende kunne fremlægge bevis for anmeldelsens
lovlighed, herunder bevis for at have fornøden fuldmagt til at foretage
anmeldelsen samt for gyldigheden af dokumenter, som er indsendt elektronisk
sammen med anmeldelsen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fører stikprøvekontrol
hermed.
På længere sigt er det tanken, at anmeldelser skal kunne indsendes til
styrelsen som EDI-meddelelser (Electronic Document Interchange, elektronisk
dokumentudveksling), når der foreligger en international standard for
indsendelse af anmeldelser m.v. fra virksomhederne til det offentlige.
Stk. 4 er nyt. I dag findes hjemmel til fastsættelse af regler om
årsgebyr alene i årsregnskabslovens § 64, stk. 1. Det findes naturligt, at
hjemlen vedrørende administration af de selskabsretlige regler også tydeligt
fremgår af denne lov.
Til § 70
Det foreslås at affatte lovens fristbestemmelser ensartet, samtidig med at
fristerne præciseres. Det er ønsket herved at undgå enhver fortolkningstvivl.
Lovens frister foreslås angivet, således at den pågældende handling skal være
foretaget senest på dagen for fristens udløb, så fristbestemmelserne herved
følger den mest logiske forståelse ved læsning af bestemmelserne.
F.eks. skal anmeldelse om stiftelse af et selskab, jf. lovforslagets § 11,
være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 8 uger efter, at
stiftelsesdokumentet er underskrevet. Er stiftelsesdokumentet underskrevet
onsdag den 10. januar 1996, skal anmeldelsen være modtaget i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen onsdag den 6. marts 1996.
For så vidt angår frister for indsendelse/indlevering af materiale til
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, f.eks. anmeldelse, foreslås fristerne
angivet, således at det præciseres, at materialet skal være »modtaget i
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen« senest ved fristens udløb. Herved undgås
de eksisterende problemer omkring, hvad der skal være foretaget ved fristens
udløb.
Ved »senest« forstås, at den sidste rettidige dag er den sidste
dag i den angivne periode. Fristen beregnes fra dagen efter den dag, der
udløser fristen.
Angives fristen i uger, udløber fristen på ugedagen for den dag, der
udløste fristen. For eksempel vil udløbsdagen for fristen, hvis denne er
angivet som »senest 4 uger efter«, være den sidste dag i den 4. uge
efter dagen for handlingen/beslutningen, der udløser fristen. Træffes
beslutningen således på en tirsdag, vil fristen udløbe om tirsdagen 4 uger
senere.
Angives fristen i måneder, udløber fristen på månedsdatoen for den dag,
der udløser fristen. Hvis eksempelvis fristen er 3 måneder, og den
fristudløsende handling foretages den 15. januar, udløber fristen den 15.
april.
Er den fristudløsende handling foretaget den sidste dag i en måned,
udløber fristen altid den sidste dag i den pågældende måned uanset om der er
28, 29, 30 eller 31 dage i den pågældende måned. Hvis fristen
beregningsmæssigt udløber på en månedsdato, der ikke findes, eksempelvis den
30. februar, udløber fristen altid den sidste dag i den pågældende måned - i
dette tilfælde den 28. eller i skudår den 29. februar.
Materiale, der skal modtages i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan sendes
til eller afleveres i styrelsen, men skal dog senest kl. 24.00 på fristdagen
(fristdagens udløb) ligge i styrelsens postkasse.
Udløber fristen på en helligdag, i en weekend eller på grundlovsdag,
juleaftensdag eller nytårsaftensdag vil det fremover være tilstrækkeligt, at
materialet er modtaget i styrelsen den efterfølgende hverdag. Også her
udstrækkes fristen således i forhold til den gældende lovgivning. Selv om
fristen beregningsmæssigt er udløbet, betragtes materialet som modtaget
rettidigt den førstkommende hverdag.
Eksempelvis kan fristen i forslagets § 9, stk. 3, om vurderingsberetning
ved senere erhvervelse fra en stifter eller anpartshaver beregnes således:
På et møde mellem anpartshaverne, der afholdes mandag den 4. marts 1996,
godkendes erhvervelsen af et formuegode fra en af anpartshaverne.
Vurderingsberetningen vedrørende dette formuegode skal være modtaget i
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter anpartshavernes
godkendelse. Det vil sige, at den sidste rettidige dag for modtagelsen i
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er mandag den 1. april 1996.
Godkendes erhvervelsen af formuegodet først torsdag den 7. marts 1996,
udløber fristen torsdag den 4. april 1996. Da dette imidlertid er
skærtorsdag, vil anmeldelsen af selskabet blive betragtet som rettidigt
modtaget, når blot anmeldelsen er modtages i styrelsen på den førstkommende
hverdag, det vil sige tirsdag den 9. april 1996 ved døgnets udgang.
Den ændrede fristformulering er kommet til udtryk i følgende af
lovforslagets bestemmelser:
§ 9, stk. 3, § 11, stk. 1, § 12, stk. 3, § 16, stk. 2, § 17, stk. 3, § 29,
stk. 1, § 30, § 36, stk. 2 og 3, § 42, § 43, stk. 3, § 46, stk. 5, § 47, stk.
2, § 52, stk. 1, § 53, stk. 3, § 56, stk. 2, § 57, stk. 2, § 58, § 61, § 62,
stk. 2 og 3, § 66, stk. 2, § 67, stk. 3, § 71, § 73, stk. 2, § 74, § 75, stk.
2, § 78, stk. 1 og 3.
Til § 71
Bestemmelsen svarer til den gældende § 126.
Til § 72
Bestemmelsen svarer til den gældende § 126 a.
Til § 73
Bestemmelsen svarer til den gældende § 127 med de ændringer, der følger af
§ 28 om beslutning i selskabet og § 70 om fristfastsættelse.
Til § 74
Bestemmelsen svarer til den gældende § 127 a. Dog er bestemmelsen ændret
som følge af, at der åbnes mulighed for at anvende elektronisk anmeldelse.
Der er endvidere foretaget ændring i forbindelse med de generelle
fristændringer. Der henvises i øvrigt til bemærkninger til §§ 69 og 70.
Til § 75
Bestemmelsen svarer til den gældende § 128. Bestemmelsens formulering er
dog blevet tilpasset det forhold, at bekendtgørelse ikke længere vil ske i
Statstidende, men i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.
Som konsekvens er den gældende § 128, stk. 4, udgået, idet denne bestemmelse
regulerede det forhold, at der er uoverensstemmelse mellem den bekendtgjorte
tekst i Statstidende og Erhvervs- og Selskabsstyrelsens
edb-informationssystem.
Til § 76
Bestemmelsen svarer til den gældende § 129, stk. 2.
Til § 77
Bestemmelsen svarer til den gældende § 129 a. Bestemmelsen indeholder ikke
længere en mulighed for delegation fra Erhvervsministeren til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, idet loven generelt tillægger Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen den umiddelbare kompetence til at træffe afgørelse.
Til § 78
Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer til den gældende § 129 b.
De redaktionelle ændringer i bestemmelsens stk. 1 og 3 er udløst af
den generelle ændring af bestemmelser om frister i loven, jf. § 70.
Kapitel 13
Straffebestemmelser m.m.
Til § 79
Bestemmelsen svarer til den gældende § 130. Der er dog tale om
konsekvensrettelser som følge af forslagets § 22, stk. 6.
Til § 80
Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer af henvisningerne til den
gældende § 131, dog henvises der tillige til forslagets § 9, som er ny i
forhold til den gældende anpartsselskabslov. Den tilsvarende bestemmelse i
aktieselskabslovens § 6c er også strafsanktioneret, jf. aktieselskabslovens §
161, stk. 1.
Kapitel 14
Ikraftrædelsesbestemmelser m.m.
Til § 81
Med formuleringen af stk. 3 fastholdes den gældende
overgangsperiode for de anpartsselskaber, der har været omfattet af denne.
Nyt er imidlertid, at kapitalkravet er ændret til 125.000 kr. Dette skal ses
på baggrund af, at undersøgelser har vist, at ca. 17.800 anpartsselskaber
ikke har egenkapital til at finansiere en kapitalforhøjelse til 200.000 kr.
For allerede nu at tilpasse loven til de myndighedsbegreber, der er
vedtaget ved værgemålsloven, lov nr. 388 af 14. juni 1995, og som træder i
kraft den 1. januar 1997, foreslås forslagets §§ 4, stk. 2, og 19, stk. 1, 4.
pkt., affattet i overensstemmelse med værgemålslovens myndighedsbegreb. I den
mellemliggende periode, fra det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt i
forslagets stk. 1 og til værgemålslovens ikrafttædelsestidspunkt,
foreslås de berørte bestemmelser affattet i overensstemmelse med det gældende
myndighedsbegreb.
Til § 82
Det er hensigten snarest at søge de færøske og grønlandske myndigheders
tilslutning til, at loven sættes i kraft for disse landsdele, således at den
selskabsretlige retsenhed kan bevares og udbygges.
Efter 2. behandling den 7. maj 1996
Kapitel 1
Indledende bestemmelser
§ 1. Denne lov finder anvendelse på alle erhvervsdrivende
anpartsselskaber.
Stk. 2. Anpartshaverne i et anpartsselskab hæfter ikke personligt
for selskabets forpligtelser.
Stk. 3. Et anpartsselskab skal have en anpartskapital
(indskudskapital) på mindst 125.000 kr.
Stk. 4. Loven finder ikke anvendelse på selskaber med
andelskarakter, jf. aktieselskabslovens § 1, stk. 4.
Anpartsselskabers navn
§ 2. Anpartsselskaber er pligtige og eneberettigede til i deres
navn at benytte ordet »anpartsselskab« eller forkortelsen
»ApS«.
Stk. 2. Et anpartsselskabs navn skal tydeligt adskille sig fra
navnet på andre virksomheder, der er registrerede i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen. I navnet må ikke optages slægtsnavn, firma, særegent navn
på fast ejendom, varemærke, forretningskendetegn og lignende, der ikke
tilkommer selskabet, eller noget, som kan forveksles hermed.
Stk. 3. Et anpartsselskabs navn må ikke være egnet til at
vildlede. Det må ikke indeholde angivelse af foretagender, der ikke står i
forbindelse med selskabets formål. Angiver navnet en bestemt virksomhed, må
det ikke opretholdes uforandret, når virksomhedens art væsentligt forandres.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på
anpartsselskabers binavne. Ved benyttelse af binavnet skal selskabets
hovednavn tilføjes binavnet i parentes. For anmeldelse af mere end i alt 5
binavne pr. selskab betales 1.000 kr. pr. binavn. Dette gælder dog ikke navne
eller binavne, som videreføres i forbindelse med omdannelse eller fusion.
Stk. 5. Anpartsselskaber skal på breve og andre forretningspapirer
angive navn, hjemsted (hovedkontor) og registreringsnummer.
Koncern
§ 3. Et moderselskab udgør sammen med datterselskaberne en
koncern.
Stk. 2. Et anpartsselskab er et moderselskab, hvis det
1) besidder flertallet af stemmerettighederne i et anparts- eller
aktieselskab,
2) er anpartshaver eller aktionær i et selskab og har ret til at udnævne
eller afsætte et flertal af medlemmerne i selskabets bestyrelse eller, hvor
et anpartsselskab ikke har nogen bestyrelse, direktion,
3) er anpartshaver eller aktionær i et selskab og har ret til at udøve en
bestemmende indflydelse over selskabet på grundlag af vedtægterne eller
aftale med dette i øvrigt,
4) er anpartshaver eller aktionær i et selskab og på grundlag af aftale
med andre anpartshavere eller aktionærer råder over flertallet af
stemmerettighederne i selskabet eller
5) besidder anparter eller aktier i et selskab og udøver en bestemmende
indflydelse over dette.
Stk. 3. Et anpartsselskab eller et aktieselskab, med hvilket et
moderselskab har en af de i stk. 2 nævnte forbindelser, er et datterselskab.
Stk. 4. Ved opgørelsen af stemmerettigheder og rettigheder til at
udnævne eller afsætte medlemmer af ledelsesorganer medregnes rettigheder, der
besiddes af moderselskabet og dets datterselskaber.
Stk. 5. Ved opgørelsen af stemmerettigheder i et datterselskab ses
der bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til anparter eller aktier,
der besiddes af datterselskabet selv eller dets datterselskaber.
Kapitel 2
Anpartsselskabers stiftelse
Stiftere
§ 4. Et anpartsselskab kan oprettes af en eller flere stiftere, og
anpartskapitalen skal tegnes af en eller flere af stifterne. Kapitalen skal
indbetales fuldt ud. Selskabet kan kun afholde omkostninger ved stiftelsen, i
det omfang omkostningerne kan dækkes af det beløb, som selskabet ved
anpartstegningen har modtaget ud over anparternes pålydende. Stifterne skal
underskrive et stiftelsesdokument, der skal indeholde selskabets vedtægter og
bestemmelser om de forhold, der er nævnt i § 6.
Stk. 2. En stifter må ikke have anmeldt betalingsstandsning eller
være under konkurs, og en fysisk person skal være myndig og må ikke være
under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter
værgemålslovens § 7.
Vedtægter
§ 5. Vedtægterne skal mindst indeholde bestemmelser om
1) selskabets navn og eventuelle binavne,
2) den kommune her i landet, hvor selskabet skal have hjemsted
(hovedkontor),
3) selskabets formål,
4) anpartskapitalens størrelse,
5) anpartshavernes stemmeret,
6) selskabets ledelse, jf. § 19,
7) selskabets regnskabsår og
8) valg af revisor.
Stiftelsesdokument
§ 6. Stiftelsesdokumentet skal indeholde bestemmelser om
1) navn og bopæl for selskabets stiftere, ledelse og revisor,
2) anparternes fordeling på stifterne,
3) tegningskursen for anparterne og
4) de omkostninger ved stiftelsen, som selskabet skal betale.
§ 7. Stiftelsesdokumentet skal indeholde oplysning om de
bestemmelser, der måtte være truffet om, at anparter kan tegnes mod indskud
af andre formueværdier end kontanter (apportindskud), eller at selskabet på
anden måde skal overtage sådanne værdier. Apportindskud skal kunne vurderes
økonomisk. Apportindskud kan ikke bestå i pligt til at udføre et arbejde
eller levere en tjenesteydelse. Fordringer på stiftere kan ikke indskydes,
uanset om fordringerne er sikret ved pant.
Stk. 2. En statsautoriseret eller registreret revisor skal efter
reglerne i aktieselskabslovens §§ 6 a og 6 b udarbejde en vurderingsberetning
om overtagelse af værdier efter stk. 1, der vedhæftes stiftelsesdokumentet.
Beretningen kan dog også udarbejdes af en anden vurderingsmand efter
aktieselskabslovens § 6 b. Vurderingen skal være foretaget umiddelbart inden
underskrivelsen af stiftelsesdokumentet.
§ 8. Stiftelsesdokumentet skal indeholde oplysning om de
bestemmelser, der måtte være truffet om, at stiftere eller andre skal have
særlige rettigheder eller fordele, samt at der med stiftere eller andre skal
indgås aftale af væsentlig økonomisk betydning for selskabet. Til brug for
vurderingen af sådanne forhold skal der gives oplysning om de nærmere
omstændigheder, herunder om de pågældendes navn og bopæl.
Stk. 2. Dokumenter, hvis hovedindhold ikke er gengivet i
stiftelsesdokumentet, men hvortil der henvises i stiftelsesdokumentet, skal
vedhæftes dette.
Stk. 3. Aftaler vedrørende stiftelsen forpligter ikke selskabet,
medmindre de fremgår af stiftelsesdokumentet.
Senere erhvervelse fra en stifter eller anpartshaver
§ 9. Hvis selskabet efter oprettelsen af stiftelsesdokumentet og
indtil 24 måneder efter registreringen indgår aftale om erhvervelser fra en
stifter eller en anpartshaver, der er selskabet bekendt, skal erhvervelsen
godkendes af anpartshaverne, hvis
1) vederlaget svarer til mindst 10 pct. af anpartskapitalen og mindst
udgør 50.000 kr. og
2) der ikke er tale om en sædvanlig forretningsmæssig disposition.
Stk. 2. Ledelsen skal udarbejde en redegørelse om de nærmere
omstændigheder ved erhvervelsen. Endvidere skal en statsautoriseret eller
registreret revisor efter reglerne i aktieselskabslovens §§ 6 a, 6 b og 6 c
udarbejde en vurderingsberetning. Beretningen kan dog også udarbejdes af en
anden vurderingsmand efter aktieselskabslovens § 6 b. Anpartshaverne skal
gøres bekendt med redegørelsen og vurderingsberetningen, inden de godkender
erhvervelsen.
Stk. 3. Senest 4 uger efter, at anpartshaverne har godkendt
erhvervelsen, skal vurderingsberetningen med oplysninger om, hvornår
godkendelsen er sket, være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Ugyldighed
§ 10. Tegning af anparter under forbehold er ugyldig. Tegningen er
dog bindende og forbeholdet bortfaldet, hvis der ikke inden selskabets
registrering er gjort indsigelse over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Registrering
§ 11. Det øverste ledelsesorgan skal anmelde selskabet til
registrering senest 8 uger efter, at stiftelsesdokumentet er underskrevet. Er
anmeldelse ikke modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inden for denne
frist, kan registrering ikke finde sted.
Stk. 2. Selskabet kan ikke registreres, medmindre anmeldelsen
ledsages af dokumentation for den fulde indbetaling af anpartskapitalen med
tillæg af en eventuel overkurs.
§ 12. Et selskab, der ikke er registreret, kan ikke som sådant
erhverve rettigheder eller indgå forpligtelser. Det kan heller ikke være part
i retssager bortset fra søgsmål til indkrævning af tegnet anpartsbeløb og
andre søgsmål vedrørende anpartstegningen.
Stk. 2. For en forpligtelse, der før registreringen indgås på
selskabets vegne, hæfter de, som har indgået forpligtelsen eller har
medansvar herfor, solidarisk. Ved registreringen overtager selskabet de
forpligtelser, som følger af stiftelsesdokumentet eller er pådraget selskabet
efter underskrivelsen af stiftelsesdokumentet.
Stk. 3. Er der før selskabets registrering truffet en aftale, og
vidste den anden aftalepart, at selskabet ikke var registreret, kan denne
hæve aftalen, hvis anmeldelse ikke er modtaget i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen senest ved udløbet af fristen i § 11 eller registrering
nægtes. Dette gælder dog ikke, hvis andet er aftalt. Var aftaleparten
uvidende om, at selskabet ikke var registreret, kan denne hæve aftalen, så
længe selskabet ikke er registreret.
Stk. 4. Et selskab, der ikke er registreret, skal til sit navn
føje ordene »under stiftelse«.
Kapitel 3
Indbetaling af anpartskapital
§ 13. Det beløb, som skal betales for en anpart, må ikke være
lavere end anpartens pålydende.
Stk. 2. Fordringer på selskabet kan ikke modregnes i forpligtelsen
ifølge anpartstegningen.
Stk. 3. Selskabets fordringer på indbetaling af anparter kan ikke
afhændes eller pantsættes.
Stk. 4. Overdrages en ikke fuldt indbetalt anpart, hæfter
erhververen, når denne har anmeldt sin erhvervelse til selskabet, for
restindbetalingen sammen med overdrageren.
Kapitel 4
Anparter og fortegnelsen over anpartshaverne
§ 14. Alle anparter giver lige ret i selskabet i forhold til deres
størrelse, medmindre andet er bestemt i vedtægterne.
§ 15. Anparterne er frit omsættelige og ikke indløselige,
medmindre andet følger af lov eller vedtægter.
§ 16. Det øverste ledelsesorgan skal straks efter selskabets
stiftelse oprette en fortegnelse over anpartshaverne.
Stk. 2. Fortegnelsen skal indeholde oplysning om navn og bopæl for
alle anpartshavere samt om størrelsen af deres anparter. Underretning om
ejerskifte eller pantsætning indføres i fortegnelsen med oplysning om den nye
anpartshavers eller panthaverens navn og bopæl samt størrelsen af anparten,
hvis der ikke efter vedtægterne er noget til hinder for erhvervelsen.
Underretning skal være modtaget i selskabet senest 4 uger efter, at
ejerskifte eller pantsætning er sket. Indførelsen i fortegnelsen skal
dateres.
Stk. 3. Selskabet udsteder bekræftelse på indførelsen i
fortegnelsen over anpartshaverne.
§ 17. Fortegnelsen over anpartshaverne er ikke offentligt
tilgængelig, medmindre vedtægterne bestemmer andet eller anpartskapitalen er
500.000 kr. eller mere.
Stk. 2. Fortegnelsen over anpartshaverne skal under alle
omstændigheder være tilgængelig for enhver anpartshaver og for offentlige
myndigheder. I selskaber, hvor medarbejderne ikke har valgt
bestyrelsesmedlemmer efter § 22, stk. 1, skal fortegnelsen tillige være
tilgængelig for en repræsentant for medarbejderne. I en koncern, hvor
koncernens medarbejdere ikke har valgt bestyrelsesmedlemmer efter § 22, stk.
2, skal moderselskabets fortegnelse over anpartshavere eller aktiebog
ligeledes være tilgængelig for en repræsentant for medarbejderne i de øvrige
koncernselskaber.
Stk. 3. Hvis alle anparter forenes på en hånd eller ikke længere
er forenet på en hånd, skal der senest 4 uger efter være givet meddelelse
herom til selskabet samt om eneanpartshaverens fulde navn og bopæl eller for
virksomheders vedkommende hjemsted. Oplysningerne skal være offentligt
tilgængelige.
§ 18. Overdragelse af en anpart til eje eller pant har ikke
gyldighed mod overdragerens kreditorer, medmindre selskabet fra overdrageren
eller erhververen har modtaget underretning om overdragelsen.
Stk. 2. Har en anpartshaver overdraget samme anpart til flere
erhververe, går en senere erhverver forud, når selskabet først har modtaget
underretning om overdragelsen til denne og den senere erhverver var i god
tro, da underretningen kom frem til selskabet.
Kapitel 5
Selskabets ledelse
§ 19. Et anpartsselskab ledes af en direktion eller af en
bestyrelse eller af såvel en direktion som en bestyrelse. Har selskabet kun
et ledelsesorgan (direktion eller bestyrelse), udøver dette de samlede
ledelsesopgaver, der tilkommer bestyrelse og direktion. Har selskabet begge
organer, er bestyrelsen det øverste ledelsesorgan, der træffer beslutninger
om dispositioner af usædvanlig art eller stor betydning, mens direktionen
udøver den daglige ledelse. De personer, der udgør selskabets ledelse, skal
være myndige og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller
under samværgemål efter værgemålslovens § 7.
Stk. 2. Anpartsselskaber skal have en bestyrelse, når de er
omfattet af § 22, stk. 1 eller 2, om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.
Stk. 3. Lovens bestemmelser om bestyrelsesmedlemmer finder
tilsvarende anvendelse på suppleanter for disse.
Ledelsens opgaver
§ 20. Direktionen skal sørge for, at selskabets bogføring sker
under iagttagelse af lovgivningens regler herom, og at formueforvaltningen
foregår på betryggende måde. Bestyrelsen skal påse, at bogføringen og
formueforvaltningen kontrolleres på en efter selskabets forhold
tilfredsstillende måde.
Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmer og direktører må ikke udføre eller
deltage i spekulationsforretninger vedrørende anparter i selskabet eller
vedrørende anparter og aktier i selskaber inden for samme koncern.
§ 21. Hvis det øverste ledelsesorgan består af flere medlemmer,
føres der en protokol over forhandlingerne, der underskrives af samtlige
tilstedeværende medlemmer. Et ledelsesmedlem, der ikke er enig i
beslutningen, har ret til at få sin mening indført i protokollen.
Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer
§ 22. I selskaber, der i de sidste tre år har beskæftiget
gennemsnitligt mindst 35 medarbejdere, har selskabets medarbejdere ret til
blandt disse at vælge et antal medlemmer af bestyrelsen og suppleanter for
disse svarende til halvdelen af de øvrige bestyrelsesmedlemmer, dog mindst 2
medlemmer. Såfremt det antal bestyrelsesmedlemmer, der skal vælges, ikke
udgør et helt tal, skal der afrundes opad.
Stk. 2. Medarbejderne i et moderselskab og dets her i landet
registrerede datterselskaber har ret til blandt medarbejderne at vælge et
antal medlemmer af bestyrelsen i moderselskabet og suppleanter herfor, hvis
de nævnte datterselskaber er anparts- eller aktieselskaber, hvori
moderselskabet besidder flertallet af stemmerettighederne, jf. § 3, stk. 4 og
5, og moderselskabet og de nævnte datterselskaber i de tre sidste år
tilsammen gennemsnitligt har beskæftiget i alt mindst 35 medarbejdere.
Omfattes moderselskabet af stk. 1, har medarbejderne i moderselskabet efter
denne bestemmelse ret til at vælge 2 medlemmer og suppleanter for disse. Det
samlede antal medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i moderselskabets
bestyrelse skal svare til halvdelen af de øvrige bestyrelsesmedlemmer, dog
mindst 3 medlemmer. Bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3. I koncerner, hvor der i moderselskabet er
medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, afholdes valg i henhold til stk. 2
første gang i forbindelse med udløbet af de af moderselskabets medarbejdere
valgte bestyrelsesmedlemmers og suppleanters valgperiode.
Stk. 4. I selskaber, der ikke omfattes af stk. 1 og 2, kan
vedtægterne tillægge selskabets henholdsvis koncernens medarbejdere ret til
at vælge 2 eller flere bestyrelsesmedlemmer.
Stk. 5. De bestyrelsesmedlemmer, der vælges af medarbejderne i
medfør af stk. 1 og 2, udpeges for 4 år ad gangen blandt de medarbejdere, der
i hele sidste år før valget har været ansat i selskabet eller, for koncerners
vedkommende, inden for samme koncern. Valgperioden skal ophøre ved
afslutningen af en ordinær generalforsamling, jf. § 29, senest 4 år efter
valget.
Stk. 6. Aktieselskabslovens §§ 177 og 178 finder med de nødvendige
tilpasninger anvendelse på anpartsselskaber.
Bestyrelsesmedlemmers udtræden
§ 23. Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid udtræde af
bestyrelsen. Meddelelse herom skal gives selskabets bestyrelse og den eller
de, som har udpeget eller valgt den pågældende. Et bestyrelsesmedlem kan til
enhver tid afsættes af den eller de, som har udpeget eller valgt den
pågældende.
Stk. 2. Er der ingen suppleant til at indtræde i
bestyrelsesmedlemmets sted, påhviler det de øvrige bestyrelsesmedlemmer at
foranledige valg af nyt medlem for det afgående medlems resterende
valgperiode. Det samme gælder, dersom et bestyrelsesmedlem, der er valgt af
medarbejderne efter § 22, stk. 1 eller 2, ikke længere er ansat i selskabet
eller koncernen.
Tegningsret m.v.
§ 24. Medlemmer af bestyrelsen og af direktionen repræsenterer
selskabet udadtil.
Stk. 2. Selskabet forpligtes ved aftaler, som på selskabets vegne
indgås af den samlede bestyrelse eller af et medlem af bestyrelsen eller af
en direktør. Tilsvarende gælder for afgivelse af tilsagn.
Stk. 3. Den tegningsret, som efter stk. 2 tilkommer det enkelte
medlem af bestyrelsen og af direktionen, kan i vedtægterne begrænses således,
at tegningsretten kun kan udøves af flere medlemmer i forening eller af et
eller flere bestemte medlemmer hver for sig eller i forening. Anden
begrænsning i tegningsretten kan ikke registreres.
§ 25. Hvis nogen, der efter § 24 har tegningsret, har indgået
aftale eller afgivet tilsagn på selskabets vegne, forpligter dette selskabet,
medmindre
1) de tegningsberettigede har handlet i strid med de begrænsninger i deres
beføjelser, som er fastsat i denne lov, eller
2) dette falder uden for selskabets formål og selskabet godtgør, at
tredjemand vidste det, eller at det ikke kunne være den pågældende ubekendt.
Stk. 2. Bekendtgørelsen af formålsbestemmelsen i selskabets
vedtægter i overensstemmelse med § 75 er ikke i sig selv tilstrækkeligt bevis
efter stk. 1, nr. 2.
§ 26. Er valg eller udnævnelse af medlemmer af bestyrelse eller
direktion bekendtgjort i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens
edb-informationssystem i overensstemmelse med § 75, kan mangler ved valget
eller udnævnelsen ikke påberåbes over for tredjemand, medmindre selskabet
godtgør, at denne kendte mangelen.
§ 27. De, der efter reglerne i §§ 24-26 er bemyndiget til at
repræsentere selskabet, må ikke disponere således, at dispositionen er
åbenbart egnet til at skaffe visse anpartshavere eller andre en utilbørlig
fordel på andre anpartshaveres eller selskabets bekostning. De må ikke
efterkomme generalforsamlingsbeslutninger eller beslutninger af andre
selskabsorganer, hvis beslutningen måtte være ugyldig som stridende mod denne
lov eller selskabets vedtægter.
Stk. 2. Aftaler, som indgås mellem en eneanpartshaver og
selskabet, er kun gyldige, hvis de affattes skriftligt, medmindre der er tale
om aftaler på sædvanlige vilkår som led i et løbende mellemværende.
Kapitel 6
Anpartshavernes beslutningsret
§ 28. Anpartshavernes ret til at træffe beslutninger i selskabet
udøves på generalforsamlingen, medmindre anpartshaverne er enige om at træffe
beslutninger på anden måde. Regler herom kan optages i vedtægterne, der
ligeledes kan indeholde regler om fravigelser i overensstemmelse med § 31,
stk. 1, 1. pkt, § 32 og § 33, stk. 1.
Stk. 2. Alle beslutninger indføres i selskabets
forhandlingsprotokol. Protokollen eller en bekræftet udskrift af denne skal
være tilgængelig for anpartshaverne på selskabets kontor.
§ 29. Senest 5 måneder efter udløbet af hvert regnskabsår skal der
afholdes ordinær generalforsamling, jf. dog § 28, stk. 1. På denne skal
fremlægges revideret årsregnskab. I et moderselskab fremlægges desuden et
koncernregnskab.
Stk. 2. Anpartshaverne skal træffe afgørelse om
1) godkendelse af årsregnskabet,
2) anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til det godkendte
regnskab og
3) andre spørgsmål, som efter selskabets vedtægter er henlagt til
generalforsamlingen.
§ 30. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest 2 uger
efter, at det øverste ledelsesorgan, revisor eller en anpartshaver har
forlangt det.
§ 31. Selskabets øverste ledelsesorgan indkalder til
generalforsamling med angivelse af endelig dagsorden senest 8 dage før
generalforsamlingen, medmindre vedtægterne tillader en kortere frist.
Meddelelse om indkaldelse skal gives medarbejderne, hvis disse har meddelt
bestyrelsen, at de har besluttet at vælge medarbejdervalgte
bestyrelsesmedlemmer, jf. § 22, stk. 1 og 6. Tilsvarende skal meddelelse
gives koncernmedarbejderne, hvis datterselskabernes medarbejdere har givet
meddelelse til bestyrelsen efter § 22, stk. 2 og 6.
Stk. 2. Enhver anpartshaver har ret til at få et bestemt emne
optaget på dagsordenen. Anpartshaverne kan ikke træffe beslutning i sager,
der ikke er sat på dagsordenen.
§ 32. Alle anliggender afgøres ved simpelt stemmeflertal, hvis
ikke denne lov eller vedtægterne stiller større krav. Står stemmerne lige,
skal valg afgøres ved lodtrækning, medmindre vedtægterne bestemmer andet.
§ 33. Beslutning om ændring af vedtægterne er kun gyldig, såfremt
den tiltrædes af mindst to tredjedele af de afgivne stemmer, medmindre andet
er bestemt i vedtægterne.
Stk. 2. Dersom et anpartsselskab ikke har en bestyrelse, men efter
§ 19, stk. 2, skal have en sådan, skal forslag om at ændre vedtægterne
således, at selskabet skal have en bestyrelse, anses som gyldigt vedtaget,
når blot en anpartshaver har stemt for forslaget.
§ 34. Beslutning om vedtægtsændringer, hvorved
1) anpartshavernes ret til udbytte eller til udlodning af selskabets
midler formindskes til fordel for andre end anpartshaverne i selskabet eller
medarbejderne i selskabet eller dettes datterselskab,
2) anpartshavernes forpligtelser over for selskabet forøges,
3) anparternes omsættelighed begrænses,
4) anpartshaverne forpligtes til at lade deres anparter indløse uden for
tilfælde af selskabets opløsning eller
5) der fastsættes bestemmelser om anpartshavernes ret til at træffe
beslutning uden afholdelse af generalforsamling,
er kun gyldig, såfremt den tiltrædes af samtlige anpartshavere.
Stk. 2. Beslutning om vedtægtsændringer, hvorved retsforholdet
mellem anpartshavere forrykkes, er kun gyldig, såfremt beslutningen tiltrædes
af de anpartshavere, hvis retsstilling forringes.
§ 35. Der må ikke træffes beslutning, som åbenbart er egnet til at
skaffe visse anpartshavere eller andre en utilbørlig fordel på andre
anpartshaveres eller selskabets bekostning.
§ 36. En anpartshaver eller et medlem af ledelsen kan anlægge sag
vedrørende en beslutning, som ikke er blevet til på lovlig måde, eller som er
i strid med denne lov eller selskabets vedtægter.
Stk. 2. Sag skal være anlagt senest 3 måneder efter beslutningen.
Ellers anses beslutningen for gyldig.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 2 finder ikke anvendelse,
1) når beslutningen ikke lovligt kunne tages selv med samtlige
anpartshaveres samtykke,
2) når der ifølge denne lov eller selskabets vedtægter kræves samtykke til
beslutningen af alle eller visse anpartshavere og sådant samtykke ikke er
givet,
3) når de for selskabet gældende regler for indkaldelse væsentligt er
tilsidesat, eller
4) når den anpartshaver, der har rejst sagen efter udløbet af den i stk. 2
angivne tid, men dog senest 24 måneder efter beslutningen, har haft rimelig
grund til forsinkelsen og retten på grund heraf og under hensyntagen til
omstændighederne i øvrigt finder, at det ville være åbenbart urimeligt at
anvende bestemmelserne i stk. 2.
Stk. 4. Finder retten, at beslutningen omfattes af bestemmelsen i
stk. 1, skal den ved dom kendes ugyldig eller ændres. En ændring af
beslutningen kan dog kun ske, såfremt der nedlægges påstand derom og retten
er i stand til at fastslå, hvilket indhold beslutningen rettelig skulle have
haft. Rettens afgørelse har også gyldighed for de anpartshavere, der ikke har
anlagt sagen.
Kapitel 7
Kapitaltilførsel
§ 37. Beslutning om forhøjelse af anpartskapitalen ved tegning af
nye anparter eller ved overførsel af selskabets reserver til anpartskapital
(fondsanparter) træffes af anpartshaverne med den stemmeflerhed, der kræves
til vedtægtsændring.
Tegning af nye anparter
§ 38. Beslutning om forhøjelse af anpartskapitalen ved tegning af
nye anparter skal angive
1) det beløb, hvormed anpartskapitalen forhøjes,
2) hvem der tegner de nye anparter,
3) anparternes pålydende beløb og tegningskursen,
4) hvornår de nye anparter giver ret til udbytte og andre rettigheder i
selskabet, og
5) de omkostninger ved forhøjelsen, som selskabet skal betale.
§ 39. Kan nye anparter indbetales i andre værdier end kontanter,
eller skal selskabet i forbindelse med kapitalforhøjelsen uden vederlag i
anparter overtage sådanne værdier, skal bestemmelserne herom angives i
forhøjelsesbeslutningen. Reglerne i aktieselskabslovens §§ 6, 6 a og 6 b
finder tilsvarende anvendelse, dog skal redegørelsen efter
aktieselskabslovens § 6 afgives af det øverste ledelsesorgan og balancen
efter § 6 a udarbejdes som en overtagelsesbalance for den overtagne
virksomhed.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på
kapitalforhøjelser i forbindelse med fusion.
§ 40. Kan nye anparter indbetales ved konvertering af gæld, skal
bestemmelserne herom angives i forhøjelsesbeslutningen. Det øverste
ledelsesorgan skal redegøre for årsagen til og tidspunktet for
gældsstiftelsen og for grundene til forslaget om konvertering.
§ 41. Tegning af nye anparter sker ved tilførsler i selskabets
forhandlingsprotokol.
Stk. 2. Er tegning sket under forbehold, finder bestemmelserne i §
10 tilsvarende anvendelse.
§ 42. Anmeldelse om kapitalforhøjelse kan ikke registreres, før
den nytegnede anpartskapitals pålydende og en eventuel overkurs er fuldt
indbetalt. Er anmeldelse ikke modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
senest 12 måneder efter beslutningen, eller nægtes registrering, er
beslutningen om kapitalforhøjelsen bortfaldet. Allerede indbetalte beløb
tilbagebetales straks til tegnerne.
Udstedelse af fondsanparter
§ 43. Forhøjelse af anpartskapitalen ved fondsanparter kan ske ved
beslutning om overførsel til anpartskapitalen af beløb, som
1) kan uddeles som udbytte,
2) er henlagt til opskrivningshenlæggelser efter årsregnskabslovens § 30,
stk. 4, eller
3) er henlagt til reserverne i forbindelse med anvendelse af den indre
værdis metode, jf. årsregnskabslovens § 40.
Stk. 2. Beslutningen skal angive det beløb, anpartskapitalen skal
forhøjes med.
Stk. 3. Beslutningen skal anmeldes efter reglerne i kapitel 12.
Beslutningen mister sin gyldighed, hvis anmeldelsen ikke er modtaget i
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter, at beslutningen er
truffet.
Kapitel 8
Kapitalafgang m.v.
§ 44. Uddeling af selskabets midler til anpartshaverne må kun
finde sted som udbytte på grundlag af det senest godkendte årsregnskab eller
som udlodning i forbindelse med nedsættelse af anpartskapitalen eller i
forbindelse med selskabets opløsning.
Udbytte
§ 45. Anpartshaverne træffer beslutning om fordeling af det
overskudsbeløb, der er til rådighed efter årsregnskabet (udbytte).
Stk. 2. Som udbytte kan alene uddeles overskuddet efter seneste
godkendte årsregnskab, overført overskud fra tidligere år og reserver, der
ikke er bundet efter lov eller selskabets vedtægter. Herfra skal fradrages
overført underskud fra tidligere år og beløb, der efter årsregnskabet skal
fratrækkes egenkapitalen, samt beløb, der skal henlægges efter lov eller
selskabets vedtægter.
Kapitalnedsættelse
§ 46. Beslutning om nedsættelse af anpartskapitalen træffes af
anpartshaverne med den stemmeflerhed, der kræves til vedtægtsændring.
Stk. 2. Beslutningen om kapitalnedsættelse skal angive det beløb,
hvormed anpartskapitalen nedsættes (nedsættelsesbeløbet), samt til hvilket af
følgende formål beløbet skal anvendes:
1) Dækning af underskud,
2) udbetaling til anpartshaverne eller
3) henlæggelse til en særlig fond, der kun kan anvendes efter beslutning
af anpartshaverne.
Stk. 3. Anpartshaverne kan kun træffe beslutning om anvendelse af
nedsættelsesbeløbet til de i stk. 2, nr. 2 og 3, angivne formål, hvis der
efter nedsættelsen er fuld dækning for anpartskapitalen samt de henlæggelser
og reserver, der er bundne i henhold til lov og selskabets vedtægter.
Stk. 4. Skal udbetaling af selskabets midler ske med et højere
beløb end nedsættelsesbeløbet, skal dette oplyses i beslutningen såvel som i
bekendtgørelsen (proklamaet) efter § 47 med angivelse af det overskydende
beløb.
Stk. 5. Beslutningen om kapitalnedsættelsen skal anmeldes efter
reglerne i kapitel 12. Beslutningen mister sin gyldighed, hvis anmeldelsen
ikke er modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter, at
beslutningen er truffet.
§ 47. Skal nedsættelsesbeløbet helt eller delvis anvendes til de
formål, der er nævnt i § 46, stk. 2, nr. 2 og 3, skal selskabets kreditorer,
ved en bekendtgørelse (proklama) i Statstidende med et varsel af mindst tre
måneder opfordres til at anmelde deres krav. Dette gælder ikke, hvis
anpartskapitalen samtidig forhøjes ved tegning af et tilsvarende beløb.
Kapitalnedsættelsen må ikke gennemføres, så længe anmeldte, forfaldne krav
ikke er fyldestgjort og der ikke på forlangende er stillet betryggende
sikkerhed for uforfaldne eller omtvistede krav. Hvis en af parterne forlanger
det, afgør Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, om en tilbudt sikkerhed må anses
for betryggende.
Stk. 2. Er anmeldelse om gennemførelse af anpartskapitalens
nedsættelse ikke modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 12 måneder
efter beslutningens registrering, mister beslutningen sin gyldighed, og den i
henhold til § 46, stk. 5, skete anmeldelse slettes af registeret for
anpartsselskaber.
Tilbagebetaling
§ 48. Er der sket udbetaling til anpartshaverne i strid med
bestemmelserne i denne lov, skal anpartshaverne tilbagebetale beløbet tillige
med en årlig rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat efter §
5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v., med et tillæg af
2 pct. For tilbagebetaling af udbytte gælder dette dog kun, hvis
anpartshaveren indså eller burde have indset, at udbetalingen var ulovlig.
Stk. 2. Kan beløbet ikke inddrives, eller har anpartshaveren ikke
tilbagebetalingspligt, er de, som har medvirket til beslutningen om
udbetalingen eller gennemførelsen af denne eller til opstillingen eller
godkendelsen af den urigtige regnskabsopgørelse, ansvarlige efter de
almindelige erstatningsregler.
Lån, egne anparter m.v.
§ 49. Et selskab må ikke yde lån til eller stille sikkerhed for
anpartshavere, aktionærer, bestyrelsesmedlemmer eller direktører i selskabet
eller et moderselskab til dette. Et selskab må heller ikke yde lån til eller
stille sikkerhed for den, der er knyttet til en person, som er omfattet af 1.
pkt., ved ægteskab eller ved slægtskab i ret op- eller nedstigende linje,
eller som på anden måde står den pågældende særlig nær.
Stk. 2. Et selskab må ikke yde lån til finansiering af erhvervelse
af anparter i selskabet eller anparter eller aktier i dets moderselskab. Et
selskab må heller ikke stille midler til rådighed eller sikkerhed i
forbindelse med sådan erhvervelse.
Stk. 3. Sikkerhedsstillelse i strid med stk. 1 og 2 er dog
bindende, hvis medkontrahenten ikke havde kendskab til, at sikkerheden var
stillet i strid med disse bestemmelser.
Stk. 4. Udbetalinger fra selskabet, der er foretaget i forbindelse
med dispositioner i strid med stk. 1 og 2, skal tilbageføres tillige med en
årlig rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat efter § 5, stk.
1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v., med et tillæg af 2 pct.,
medmindre højere rente er aftalt.
Stk. 5. Kan tilbagebetaling og ophør af sikkerhedsstillelse ikke
finde sted, indestår de, der har truffet eller opretholdt dispositionerne
efter stk. 1 og 2, for selskabets tab.
§ 50. § 49, stk. 1, 1. pkt., finder ikke anvendelse på lån til et
moderselskab og sikkerhedsstillelse for et moderselskabs forpligtelser.
Stk. 2. § 49, stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse på dispositioner
foretaget med henblik på erhvervelse af anparter af eller til medarbejderne i
selskabet eller i et datterselskab. Selskabet må kun anvende beløb hertil i
det omfang, hvori selskabets egenkapital overstiger det beløb, der ikke kan
anvendes til uddeling af udbytte.
Stk. 3. I ledelsesprotokollen, jf. § 21, skal der gøres bemærkning
om enhver disposition efter stk. 2. På dispositioner foretaget i strid med
stk. 2 finder § 49, stk. 3-5, tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. § 49, stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse på de selskaber,
der er omfattet af lov om visse kreditinstitutter.
§ 51. Et anpartsselskab må ikke tegne, erhverve eller besidde
anparter i selskabet selv (egne anparter) eller anparter eller aktier i et
moderselskab til dette.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at anparter
erhverves til opfyldelse af en lovbestemt indløsningspligt, som påhviler
selskabet. Anparter, som er erhvervet på denne måde, skal afhændes, så snart
det kan ske uden tab for selskabet og senest 3 år efter erhvervelsen.
Stk. 3. Hvis anparter ikke er afhændet rettidigt efter stk. 2,
skal det øverste ledelsesorgan annullere disse i forbindelse med en
tilsvarende nedsættelse af anpartskapitalen, jf. §§ 46 og 47.
Kapitaltab
§ 52. Efter reglerne i § 28 skal selskabets øverste ledelsesorgan
senest 6 måneder efter, at selskabet har tabt 40 pct. af sin anpartskapital,
redegøre for selskabets økonomiske stilling over for anpartshaverne.
Ledelsesorganet skal endvidere stille forslag til beslutning, der fører til
fuld dækning af anpartskapitalen, eller stille forslag til beslutning om
opløsning af selskabet. Vil anpartskapitalen efter en nedsættelse være mindre
end 125.000 kr., skal ledelsesorganet stille forslag til beslutning om, at
anpartskapitalen forhøjes til mindst dette beløb, eller om, at selskabet
opløses. Senest 7 dage efter, at anpartshaverne har behandlet
ledelsesorganets forslag, skal udskrift af forhandlingsprotokollen være
modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan give selskabet en frist
til retablering af anpartskapitalen ved selskabets egen indtjening. Dette
forudsætter, at selskabet indsender dokumentation i form af
konsolideringsplaner m.v. til brug for vurderingen af
retableringsmulighederne.
Stk. 3. Træffes der ikke beslutning efter stk. 1 eller 2 om at
berigtige selskabets kapitalforhold, og sker dette ikke inden for en frist
fastsat af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan styrelsen foranledige
selskabet opløst, om nødvendigt efter reglerne i § 60 om tvangsopløsning.
Kapitel 9
Anpartsselskabers opløsning
Likvidation
§ 53. Såfremt ikke andet er fastsat i lovgivningen, træffes
beslutning om opløsning af et anpartsselskab af anpartshaverne og gennemføres
ved likvidation. Opløsning kan endvidere ske efter § 59.
Stk. 2. Anpartshavernes beslutning træffes i tilfælde, hvor
opløsning er påbudt i lovgivningen eller selskabets vedtægter eller af
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter denne lov, med simpelt flertal, jf. §
32. I andre tilfælde træffes beslutning med den stemmeflerhed, der kræves til
vedtægtsændringer, jf. § 33.
Stk. 3. Anmeldelse af beslutningen skal være modtaget i Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter, at beslutningen er truffet.
Stk. 4. Et anpartsselskab, der er under likvidation, skal beholde
sit navn med tilføjelsen »i likvidation«.
§ 54. Til at foretage likvidationen af et anpartsselskab vælger
anpartshaverne en eller flere likvidatorer. Anpartshavere, der ejer en
fjerdedel af anpartskapitalen, har ret til at vælge yderligere en likvidator.
Likvidatorerne udgør herefter ledelsen.
§ 55. Likvidatorerne skal udarbejde en resultatopgørelse for tiden
fra udløbet af det sidste år, for hvilket regnskab er aflagt, til
likvidationens indtræden og en balance på sidstnævnte tidspunkt i
overensstemmelse med årsregnskabsloven. Regnskabet skal i revideret stand
snarest muligt fremlægges til eftersyn for anpartshaverne og kreditorerne på
selskabets kontor og indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
§ 56. Meddelelse om likvidationen skal sendes til alle kendte
kreditorer. Likvidatorerne skal endvidere snarest ved en bekendtgørelse
(proklama) i Statstidende med et varsel af tre måneder opfordre selskabets
kreditorer til at anmelde deres krav. Fordringer, der anmeldes efter udløbet
af dette varsel, dækkes ved midler, der endnu ikke er udloddet til
anpartshaverne.
Stk. 2. Kan en fordring ikke anerkendes som anmeldt, skal der
gives kreditor underretning herom ved anbefalet brev med tilkendegivelse af,
at kreditor, såfremt denne ønsker at anfægte afgørelsen, må indbringe
spørgsmålet for skifteretten senest 3 måneder fra brevets afsendelse at
regne.
Udlodning
§ 57. Udlodning til anpartshaverne kan først foretages, når den
frist, der er fastsat i den i § 56, stk. 1, nævnte bekendtgørelse, er udløbet
og kendte kreditorer betalt. Bobehandlingen må ikke afsluttes, før mulige
tvister i henhold til § 56, stk. 2, er afgjort.
Stk. 2. Senest 2 uger efter, at det endelige, reviderede
likvidationsregnskab er godkendt af anpartshaverne, skal likvidatorernes
anmeldelse om selskabets udslettelse af registeret for anpartsselskaber være
modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Som bilag til denne anmeldelse
skal følge likvidationsregnskabet.
§ 58. Såfremt der efter selskabets udslettelse af registeret for
anpartsselskaber fremkommer yderligere midler eller der i øvrigt måtte være
anledning dertil, kan bobehandlingen efter skifterettens bestemmelse
genoptages. Dette sker ved de tidligere likvidatorer eller, hvis disse ikke
kan genoptage bobehandlingen, ved skifteretten. Anmeldelse om genoptagelse af
bobehandlingen og dens afslutning skal være modtaget i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter skifterettens bestemmelse herom eller
efter afslutningen.
Opløsning på grundlag af betalingserklæring
§ 59. I selskaber, der har betalt alle kreditorer, kan
anpartshaverne over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen afgive en erklæring
om, at al gæld, forfalden som uforfalden, er betalt, og at selskabet er
opløst. Anpartshavernes navne og adresser skal være angivet i erklæringen.
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan kun registrere
opløsningen, hvis erklæringen er modtaget i styrelsen senest 2 uger efter
underskrivelsen. Erklæringen skal vedlægges en erklæring fra told- og
skattemyndighederne om, at der ikke foreligger skatte- og afgiftskrav
vedrørende selskabet.
Stk. 3. Anpartshaverne hæfter personligt, solidarisk og ubegrænset
for gæld, forfalden som uforfalden eller omtvistet, som bestod på tidspunktet
for erklæringens afgivelse. I det omfang der er overskydende midler, fordeles
disse til anpartshaverne.
Tvangsopløsning
§ 60. Bliver opløsning ikke vedtaget i tilfælde, som er omfattet
af § 53, stk. 2, 1. pkt., eller bliver likvidator ikke valgt, tvangsopløses
selskabet på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens anmodning af skifteretten på
selskabets hjemsted.
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens beslutning om at kræve
selskabet opløst offentliggøres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens
edb-informationssystem.
Stk. 3. Selskabet skal beholde sit navn med tilføjelsen
»under tvangsopløsning«.
Stk. 4. Skifteretten kan udnævne en eller flere likvidatorer. For
opløsningen gælder i øvrigt bestemmelserne om likvidation i dette kapitel med
de fornødne lempelser. Omkostningerne ved opløsningen betales om fornødent af
statskassen.
Stk. 5. Når bobehandlingen er afsluttet, meddeler skifteretten
dette til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som sletter selskabet i registeret.
§ 61. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan beslutte, at et selskab
skal opløses, om fornødent efter § 60, hvis styrelsen ikke rettidigt har
modtaget årsregnskab m.v. i behørig stand efter årsregnskabsloven, eller hvis
selskabet ikke har den i loven eller vedtægterne foreskrevne ledelse eller
revisor og mangelen ikke afhjælpes senest ved udløbet af en frist, der
fastsættes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Genoptagelse af virksomheden
§ 62. Hvis udlodning ikke er påbegyndt, kan anpartshaverne under
iagttagelse af § 33, stk. 1, beslutte at genoptage selskabets virksomhed.
Dette kræver, at der vælges ledelse, jf. § 19, og revisor. Anpartskapitalen
skal nedskrives til det beløb, der er i behold. Er den beholdne
anpartskapital mindre end 125.000 kr., skal den bringes op til mindst dette
beløb.
Stk. 2. Anmeldelse om likvidationens ophævelse og om selskabets
genoptagelse af virksomheden skal være modtaget i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter beslutningen. Anmeldelsen skal være
ledsaget af dokumentation for, at betingelserne i stk. 1 er opfyldt.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, når et selskab,
der er under tvangsopløsning ved skifteretten, indgiver anmeldelse om, at
skifteretsbehandlingen skal afbrydes, og at selskabets virksomhed skal
genoptages. Er anmeldelse ikke modtaget senest 3 måneder efter, at Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen har anmodet skifteretten om at tvangsopløse selskabet,
eller har selskabet inden for de sidste 5 år tidligere været under
tvangsopløsning, kan registrering ikke finde sted.
Udpegning af selskabs- eller regnskabskyndige
§ 63. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan for et selskab, som
opfylder betingelserne for tvangsopløsning efter §§ 60 eller 61, udpege en
selskabs- eller regnskabskyndig, der har til opgave at udarbejde et regnskab
for selskabet og herunder foretage en kritisk gennemgang af selskabets
regnskabsmateriale, bøger, fortegnelser og protokoller og dets forhold i
øvrigt. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter arten og omfanget af den
selskabs- eller regnskabskyndiges hverv, der kan omfatte de i stk. 2 og 3
nævnte opgaver.
Stk. 2. Regnskabet omfatter, i det omfang det er muligt,
resultatopgørelse og balance og udarbejdes for tiden fra udløbet af det
sidste år, for hvilket regnskab er aflagt efter lovgivningens regler, til
udgangen af den måned, der ligger umiddelbart før udpegelsestidspunktet.
Regnskabet udarbejdes i henhold til årsregnskabsloven med de fornødne
afvigelser.
Stk. 3. Den selskabs- eller regnskabskyndige udarbejder en
redegørelse, der omfatter de vigtigste årsager, der har ført til, at
betingelserne for tvangsopløsning er opfyldt. Redegørelsen skal ledsages af
en erklæring om det udførte arbejde, herunder at regnskabet er opstillet på
baggrund af bogføringen, og hvorvidt den selskabs- eller regnskabskyndige har
modtaget de oplysninger, der er anmodet om, samt hvorvidt der efter den
selskabs- eller regnskabskyndiges skøn foreligger omstændigheder, der giver
anledning til at foretage nærmere undersøgelse af, om der er sket
overtrædelse af straffe-, selskabs-, regnskabs-, bogførings-, skatte- og
afgiftslovgivningen.
Stk. 4. Omkostninger m.v. i forbindelse med den selskabs- eller
regnskabskyndiges hverv afholdes af statskassen, men dækkes, i det omfang der
er midler hertil, endeligt af selskabet.
Stk. 5. Den selskabs- eller regnskabskyndige kan i selskabet
foretage de undersøgelser og anmode bestyrelse, direktion samt medarbejdere i
selskabet om de oplysninger, der er nødvendige til varetagelsen af sine
opgaver. Endvidere kan den selskabs- eller regnskabskyndige anmode selskabets
medkontrahenter, pengeinstitutforbindelser, revisorer og lignende om de
oplysninger, som selskabets ledelse kunne forlange.
Stk. 6. Den personkreds, der er nævnt i stk. 5, har efter
anmodning fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen pligt til at udlevere selskabets
regnskabsmateriale m.v., i det omfang det er påkrævet for den selskabs- eller
regnskabskyndiges varetagelse af sine opgaver. Selv om vedkommende har
tilbageholdelsesret, skal vedkommende udlevere materialet, som efter
benyttelsen tilbageleveres til den pågældende. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
har uden retskendelse mod behørig legitimation til enhver tid adgang til at
skaffe sig regnskabsmaterialet m.v. hos den i stk. 5 angivne personkreds.
Politiet yder om fornødent bistand hertil. Nærmere regler om bistanden kan
fastsættes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter forhandling med
justitsministeren.
Overgang til konkurs
§ 64. På selskabets vegne kan konkursbegæring kun indgives af det
øverste ledelsesorgan.
Stk. 2. Såfremt likvidatorerne finder, at likvidationen ikke vil
give fuld dækning til kreditorerne, skal de indgive konkursbegæring.
Stk. 3. Opløses et selskab i medfør af § 60, indgives
konkursbegæringen af likvidator. Er ingen likvidator udnævnt, kan
skifteretten af egen drift træffe afgørelse om konkurs.
Stk. 4. Et anpartsselskab, der er under konkurs, skal beholde sit
navn med tilføjelsen »under konkurs«.
Stk. 5. I forbindelse med registrering af konkursens slutning
slettes selskabet af registeret for anpartsselskaber, medmindre andet fremgår
af skifterettens meddelelse.
Kapitel 10
Fusion og omdannelse til aktieselskab
Fusion
§ 65. Et anpartsselskab kan opløses uden likvidation ved
overdragelse af selskabets aktiver og gæld som helhed til et andet
anpartsselskab eller et aktieselskab. Det samme gælder, når to eller flere
anparts- eller aktieselskaber sammensmeltes til et nyt anparts- eller
aktieselskab. Bestemmelserne om fusion i aktieselskabslovens kapitel 15
finder anvendelse. Beslutning om fusion træffes i et anpartsselskab med den
stemmeflerhed, der kræves til vedtægtsændring, jf. § 33.
Omdannelse til aktieselskab
§ 66. Anpartshaverne kan med det flertal, der kræves til
vedtægtsændring, vedtage at omdanne selskabet til et aktieselskab.
Anpartshaverne skal, forinden beslutning træffes, gøres bekendt med en
vurderingsberetning, der udarbejdes efter aktieselskabslovens §§ 6 a og 6 b.
Endvidere finder aktieselskabslovens § 6 c tilsvarende anvendelse på
erhvervelser efter beslutningen om omdannelsen.
Stk. 2. Meddelelse om vedtagelsen sendes senest 2 uger efter
vedtagelsen til alle anpartshavere, som ikke har deltaget i beslutningen.
§ 67. Omdannelsen til aktieselskab anses som sket, når vedtægterne
er ændret således, at de opfylder kravene i lov om aktieselskaber, og
vedtægterne er registreret samt bekendtgjort i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.
Stk. 2. Aktiebreve må ikke udleveres, før omdannelsen er
registreret, jf. herved aktieselskabslovens § 21.
Stk. 3. Er der forløbet 5 år efter omdannelsen, uden at alle
dertil berettigede har fremsat anmodning om udlevering af deres aktiebreve,
kan bestyrelsen ved en bekendtgørelse i Statstidende opfordre den eller de
pågældende til inden for 6 måneder at afhente aktiebrevene. Når fristen er
udløbet, uden at henvendelse er sket, kan bestyrelsen for aktionærens regning
afhænde aktierne. I salgsprovenuet kan selskabet fradrage omkostningerne ved
bekendtgørelsen og afhændelsen. Er salgsprovenuet ikke afhentet senest 5 år
efter afhændelsen, tilfalder beløbet selskabet.
Kapitel 11
Filialer af udenlandske anpartsselskaber
§ 68. Aktieselskabslovens kapitel 17 om filialer af udenlandske
aktieselskaber finder tilsvarende anvendelse på udenlandske anpartsselskaber
og udenlandske selskaber med en tilsvarende retsform. Dog skal filialen
anmeldes efter kapitel 12 i nærværende lov.
Stk. 2. En filial skal i sit navn optage selskabets navn med
tilføjelse af ordet »filial« og med tydelig angivelse af selskabets
nationalitet. Filialer skal på breve og andre forretningspapirer angive navn,
hjemsted (hovedkontor) og registreringsnummer samt et eventuelt register og
registreringsnummer for selskabet i hjemlandet. Anføres anpartskapitalens
størrelse på disse dokumenter, skal såvel den tegnede som den indbetalte
anpartskapital anføres.
Kapitel 12
Anmeldelse og registrering m.m.
§ 69. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter regler om
anmeldelse og registrering. Styrelsen kan fastsætte regler om, at anmeldelse
samt dokumenter i forbindelse hermed kan udveksles elektronisk, herunder
indsendes til styrelsen, i en af styrelsen foreskrevet standardiseret form.
Sådanne elektroniske dokumenter sidestilles med papirbaserede dokumenter i
retlig henseende. Styrelsen kan fastsætte regler om, hvilke forhold anmeldere
eller andre selv kan registrere i styrelsens edb-system, og for brugen af
dette system.
Stk. 2. Registreringer foretaget i henhold til regler udstedt i
medfør af stk. 1, 4. pkt., træder i stedet for indsendelse af anmeldelse. §
71 gælder også for sådanne registreringer.
Stk. 3. Styrelsen kan fastsætte regler om gebyrer for anmeldelse.
Endvidere kan styrelsen fastsætte regler om gebyrer for udskrifter m.v., for
bekendtgørelse og for brugen af styrelsens edb-system. Styrelsen kan
fastsætte gebyr for rykkerskrivelser m.v. ved for sen betaling.
Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter regler om
betaling af et årligt gebyr for administration af de selskabsretlige regler
vedrørende kapitaltab, anpartshaverlån m.v. samt for ikke særligt prissatte
ydelser.
§ 70. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov,
begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som
udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dage- som
uge-, måneds- og årsfrister.
Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på
ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.
Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1,
på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt
sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er
den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som
ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens
længde.
Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på
årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.
Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag,
grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den
førstkommende hverdag.
§ 71. Sker der ændring i selskabets vedtægter eller noget andet
forhold, hvorom anmeldelse er sket, skal anmeldelse herom, for så vidt ikke
andet er bestemt i denne lov, være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
senest 4 uger efter ændringens vedtagelse.
Stk. 2. Sker der ændringer i selskabets vedtægter, for så vidt
angår hjemsted, eller sker der ændringer i selskabets bestyrelse eller
direktion, eller vælges ny revisor, skal anmeldelse være modtaget i Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter, at der er truffet beslutning herom.
§ 72. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan forlange de oplysninger,
som er nødvendige for, at der kan tages stilling til, om loven og selskabets
vedtægter er overholdt.
§ 73. Dersom anmeldelsen eller den anmeldte ordning ikke
fyldestgør lovens forskrifter eller bestemmelser fastsat i henhold til loven
eller ikke stemmer med selskabets vedtægter, eller dersom den beslutning, i
henhold til hvilken den anmeldte ordning er truffet, ikke er blevet til på
den måde, som loven eller vedtægterne foreskriver, skal registrering nægtes.
Stk. 2. Finder Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at en fejl eller
mangel kan afhjælpes ved beslutning truffet af anpartshaverne eller af det
øverste ledelsesorgan, fastsættes der en frist til forholdets berigtigelse.
Sker berigtigelse ikke senest ved udløbet af den fastsatte frist, nægtes
registrering.
Stk. 3. Anmelderen skal have skriftlig meddelelse om nægtelsen og
om grundene til denne.
§ 74. Ved registrering efter regler fastsat i medfør af § 69, stk.
1, 2. og 4. pkt., kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i indtil 5 år fra
registreringstidspunktet stille krav om indsendelse af bevis for, at
anmeldelsen eller registreringen er lovligt foretaget, jf. § 73, stk. 1.
Godtgøres dette ikke, fastsætter styrelsen en frist til forholdets
berigtigelse. Sker berigtigelse ikke senest ved udløbet af den fastsatte
frist, kan styrelsen om fornødent foranledige selskabet opløst efter reglerne
i § 60.
§ 75. Registreringer, modtagelse af vurderingsberetninger i
henhold til § 9, fusionsplaner og vurderingsmændenes erklæring efter § 65,
jf. aktieselskabslovens § 134 c, stk. 4, skal straks bekendtgøres i Erhvervs-
og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem. Registreringer samt modtagne
anmeldelser med bilag, fusionsplaner, vurderingsberetninger og erklæringer
efter § 65, jf. aktieselskabslovens § 134 c, stk. 4, er offentligt
tilgængelige. De oplysninger m.v., der meddeles til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen efter § 63, er undtaget fra lov om offentlighed i
forvaltningen.
Stk. 2. Det, som er blevet bekendtgjort i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens edb-informationssystem, anses for at være kommet til
tredjemands kundskab. Bestemmelsen i 1. pkt. finder dog ikke anvendelse på
dispositioner, der er foretaget senest den 16. dag efter bekendtgørelsen,
dersom det bevises, at tredjemand ikke har haft mulighed for at få kendskab
til det bekendtgjorte forhold.
Stk. 3. Så længe bekendtgørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens
edb-informationssystem ikke har fundet sted, kan forhold, der skal anmeldes
og bekendtgøres, ikke gøres gældende imod tredjemand, medmindre det bevises,
at denne har haft kundskab herom. Den omstændighed, at et sådant forhold
endnu ikke er bekendtgjort, hindrer ikke tredjemand i at gøre forholdet
gældende.
§ 76. Skifteretten på selskabets hjemsted udøver de beføjelser,
der efter denne lov er henlagt til skifteretten. I de områder, der nævnes i
konkurslovens § 4, udøves beføjelserne af Sø- og Handelsrettens
skifteretsafdeling.
Klageadgang
§ 77. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om klageadgang,
herunder at klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.
§ 78. Afgørelser truffet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i
henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør af loven kan indbringes
for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger efter, at afgørelsen
er meddelt den pågældende.
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelser som følge af
overskridelse af de frister, der er fastsat i § 11, stk. 1, § 42, 2. pkt., §
46, stk. 5, og § 47, stk. 2, om fastsættelse af frist efter § 73, stk. 2, og
§ 74, samt afgørelser efter § 52, stk. 3, § 60, stk. 1, § 61, § 62, § 63, §
68, jf. aktieselskabslovens § 152, og § 75, stk. 1, 3. pkt., kan dog ikke
indbringes for højere administrativ myndighed.
Stk. 3. Mener nogen, at en stedfunden registrering er den
pågældende til skade, hører spørgsmålet om registreringens udslettelse under
domstolenes afgørelse. Dette gælder dog ikke tilfælde, der omfattes af § 36.
Sag om registreringens udslettelse skal anlægges mod selskabet senest 6
måneder efter registreringens bekendtgørelse i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens edb-informationssystem. Retten sender Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen udskrift af dommen. Om sagens udfald skal der uden betaling
optages bemærkning i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register og ske
bekendtgørelse i styrelsens edb-informationssystem.
Kapitel 13
Straffebestemmelser m.m.
§ 79. Er strengere straf ikke forskyldt efter straffeloven,
straffes overtrædelse af lovens forskrifter om indsendelse af anmeldelser og
meddelelser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med bøde. På samme måde
straffes bestyrelsesmedlemmer, direktører, vurderingsmænd, revisorer og
granskningsmænd eller suppleanter for disse, dersom de ubeføjet røber, hvad
de under udøvelsen af deres hverv har fået kundskab om.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af § 22, stk. 6, jf.
aktieselskabslovens § 178, eller § 69, stk. 1, kan der fastsættes straf af
bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Undlader et anpartsselskabs bestyrelse, direktion eller
likvidator eller bestyreren af et udenlandsk anpartsselskabs filial i rette
tid at efterkomme de pligter, der ifølge loven eller bestemmelser fastsat i
henhold til loven påhviler dem i forhold til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,
kan styrelsen som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige
bøder.
§ 80. Overtrædelse af § 2, § 9, § 12, stk. 4, § 13, stk. 1, § 16,
§ 17, stk. 3, § 20, § 28, stk. 2, § 44, § 49, stk. 1 og 2, § 50, stk. 2, 2.
pkt., § 51, § 52, § 53, stk. 4, § 60, stk. 3, § 63, stk. 6, 1. pkt., § 64,
stk. 4, og § 68, stk. 2, straffes med bøde.
Stk. 2. Et selskabs opretholdelse af dispositioner, der er truffet
i strid med § 49, stk. 1 og 2, straffes med bøde.
Stk. 3. Hvor et anpartsselskab eller anden juridisk person
optræder som stifter eller revisor, kan der pålægges det pågældende selskab
som sådant bødeansvar for overtrædelse af lovens bestemmelser.
Kapitel 14
Ikrafttrædelsesbestemmelser m.m.
§ 81. Loven træder i kraft den 1. juni 1996, dog træder § 59 først
i kraft den 1. januar 1997.
Stk. 2. Lov om anpartsselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 573 af
24. juni 1994, ophæves den 1. juni 1996.
Stk. 3. De selskaber, der senest den 6. december 1991 er anmeldt
eller registreret, og som ikke er under likvidation, konkurs og lign., skal
inden den 1. januar 1997 bringe deres anpartskapital op på det mindstebeløb,
der er fastsat i § 1, stk. 3. Berigtiges kapitalforholdene ikke inden for en
frist, der fastsættes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, foranlediger
styrelsen selskabet opløst om fornødent efter reglerne i § 60. Styrelsens
afgørelse kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.
Stk. 4. Indtil 1. januar 1997 affattes § 4, stk. 2 ,
således:
»Stk. 2. En stifter må ikke have anmeldt betalingsstandsning
eller være under konkurs, og en fysisk person skal være myndig.«
Stk. 5. Indtil 1. januar 1997 affattes § 19, stk. 1, 4.
pkt. , således:
»De personer, der udgør selskabets ledelse, skal være myndige.«
§ 82. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som
landsdelenes særlige forhold tilsiger.
§ 83. I love, der er vedtaget før 1. januar 1974, anses
»aktieselskaber« tillige at omfatte anpartsselskaber efter denne
lov.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Kendelse af 14. september 1994. 93-64.651 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 14. september 1994
- 98-51.826 - Revisorerklæring som dokumentation ved kapitalnedsættelse (09. oktober 1998) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 9. oktober 1998
- Kendelse af 6. december 1994. 94-40.174 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 6. december 1994
- 02-176.381- Selskab under stiftelse, deltagelse i stiftelse (10. december 2002) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 10. december 2002
- Kendelse af 21. juni 1993. 92-67.899 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 21. juni 1993
- Kendelse af 1. december 1993. 93-41.254 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 1. december 1993