Spring til indhold

Retsinformation

Fordringer mod aktietegnere opstået i forbindelse med ordinære erhvervsmæssige transaktioner ikke omfattet af forbudet i aktieselskabslovens § 6, stk. 2

AFG nr 9476 af 15/03/2000AfgørelseErhvervsministeriet13. august 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Fordringer mod aktietegnere opstået i

forbindelse med ordinære erhvervsmæssige transaktioner ikke

omfattet af forbudet i aktieselskabslovens § 6, stk. 2

Advokat A har på vegne A/S K under stiftelse i

skrivelse af 18. oktober 1999 klaget over, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

ved skrivelse af 21. september 1999 (98-195.340/hj) har afslået at

registrere selskabet, da der i forbindelse med stiftelsen ud over den

kontante indbetaling er indskudt fordringer på aktietegnerne, jf.

aktieselskabslovens § 6, stk. 2, hvorefter fordringer på stiftere og

aktietegnere ikke kan indskydes, uanset om disse er sikret ved pant.

Sagens forløb i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

Det fremgår af sagen, at anmeldelse om stiftelse af

A/S K blev fremsendt den 18. december 1998 til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

bilagt stiftelsesdokument af 15. oktober 1998, referat af stiftende

generalforsamling af 6. december 1998, en ikke underskrevet

vurderingsberetning af 14. oktober 1998 og åbningsbalance pr. 1.

oktober 1998 uden underskrevet revisionspåtegning, en samhandelsaftale,

der afgrænsede aktionærkredsen m.m.

Af anmeldelsen og stiftelsesdokumentet fremgik bl.a. at

stifterne var B A/S og A/S C, at aktiekapitalen på 15.000.000 kr. var

indbetalt kontant og at aktier kun kan overgå til personer, der senest

samtidig med erhvervelsen af aktier er indehaver af en eller flere af de

forretninger, der har indgået samhandelsaftale med aktieselskabet. Af

tegningslisten fremgik endvidere at hele aktiekapitalen var tegnet af en lang

række (ca. 270) ...(forretningsindehavere) med nominel værdi pr.

aktie på 50.000 kr.

Af vurderingsberetningen, der senere er underskrevet af

revisor, fremgik følgende:

"Underskrevne statsautoriseret revisor D har den 14.

oktober 1998, under henvisning til aktieselskabslovens § 6, 6 a og 6 b,

Læs alt

foretaget vurdering af debitorer i I/S K, der forventes overdraget til A/S K

pr. 31. december 1998. Det skal bemærkes, at det på

vurderingstidspunktet ikke er fastlagt, hvilke debitorer der skal overdrages,

idet det kun er mellemværender med de debitorer, der tegner aktier i

A/S K, der overdrages. Desuden vil mellemværender med debitorerne

være ændret pr. 31. december 1998.

Der vil i forbindelse med overdragelsen blive foretaget en

revision og vurdering af de debitorer der overdrages.

Debitorerne er vurderet til pariværdi, idet alle

debitorer der overdrages, forventes at betale deres fulde tilgodehavende.

Debitorer hvorpå der forventes tab, vil således ikke blive

overdraget.

Jeg kan erklære, at den ansatte værdi af

debitorerne svarer til det aftalte vederlag, som forfalder til betaling til

I/S K den 10. januar 1998."

Af åbningsbalancen fremgik:

"Åbningsbalance pr. 1. oktober 1998

- Aktiver -

Note

Omsætningsaktiver

Debitorer

(1)

68.379.414

Tilgode hos aktionærerne vedrørende tegning

af kapital

(2)

15.000.000

AKTIVER I ALT

- Passiver -

83.379.414

Egenkapital

Aktiekapital

(2)

15.000.000

Egenkapital i alt

15.000.000

Kortfristet gæld

Skyldig til I/S K vedr. overtagelse af debitorer

(1)

68.379.414

Kortfristet gæld i alt

68.379.414

PASSIVER I ALT

83.379.414

og endvidere

Noter til balancen

Note (1)

Debitorerne overdrages til selskabet fra I/S K pr. 31.

december 1998 og vil blive opgjort og vurderet pr. denne dato som

anført i vurderingsberetningen."

I skrivelse af 29. marts 1999 til advokat A

bemærkede Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bl.a., at det følger af

aktieselskabslovens § 6, at stiftelsesdokumentet skal indeholde oplysninger

om, hvorvidt der i forbindelse med vedtagelsen skal ske overtagelse af

aktiver.

Efter afholdelse af ekstraordinær generalforsamling

i selskabet under stiftelse den 17. juni 1999 omfattende bl.a. en

kapitalforhøjelse på grundlag af nye aktietegnere og

ajourførte vedtægter, anmodede advokat A ved skrivelse af 2.

juli 1999 om at registreringen af stiftelsen og kapitalforhøjelsen

blev gennemgået.

Ved fremsendelsen var bl.a. vedlagt vurderingsberetning

pr. 28. maj 1999 fra revisor af følgende indhold:

"Underskrevne statsautoriseret revisor D har den 28. maj

1999, under henvisning til aktieselskabslovens § 6, 6 a og 6 b, foretaget

vurdering af debitorer i I/S K, der er overdraget til A/S K pr. 1. januar

1999. Debitorerne er overdraget for kr. 59.184.087.

Debitorerne er vurderet til pariværdi, idet alle

debitorer, der er overdraget, har betalt deres fulde tilgodehavende.

Jeg kan erklære, at den ansatte værdi af

debitorerne svarer til det aftalte vederlag, og vederlaget til I/S K er

betalt på vurderingstidspunktet.

De i åbningsbalancen anførte likvide

beholdninger er afstemt med kontoudtog fra pengeinstitut.

Mellemværendet med I/S K vedrørende

stiftelsen er afstemt med selskabet."

Efter indstilling og bekræftelse fra bestyrelsen

blev vurderingen godkendt på generalforsamlingen.

Af en ligeledes af revisor udarbejdet åbningsbalance

pr. 1. januar 1999 fremgik:

- Aktiver

Omsætningsaktiver

Debitorer

59.184.087

Likvide beholdninger

16.275.000

AKTIVER I ALT

75.459.087

-Passiver -

Egenkapital

Aktiekapital

15.500.000

Overkurs ved emission

775.000

Omkostninger ved stiftelse

-379.731

Egenkapital i alt

15.895.269

Kortfristet gæld

Skyldig til I/S K vedrørende overtagelse af debitorer

59.184.087

Skyldig til I/S K vedrørende stiftelse

379.731

Kortfristet gæld i alt

59.563.818

PASSIVER I ALT

75.459.087

Ved skrivelse af 16. juli 1999 til advokat A

bemærkede Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bl.a.:

"... Da det endvidere af det indsendte materiale

fremgår, at der er indskudt fordringer på aktietegnerne i A/S C,

må der tillige redegøres for dette forhold, samt hvorledes dette

er i overensstemmelse med aktieselskabslovens § 6, stk. 2. Der henvises til

styrelsens brev af 29. marts 1999.

..."

Advokat A besvarede spørgsmålet i skrivelse

af 2. august 1999, hvoraf fremgår bl.a.:

"...

Det fremgår af referatet, at samtlige aktietegnere

har modtaget både åbningsbalance og vurderingsberetning som

grundlag for aktietegningen, men at det kun kan anføres, at det er

vurderingen af debitorer, der forventes overdraget til A/S K pr. 31.

december 1998, fordi det på vurderingstidspunktet ikke er fastlagt,

hvilke debitorer der skal overdrages, idet det kun er mellemværendet

med de debitorer, der har tegnet i A/S K, der overdrages. Desuden vil

mellemværendet med debitorerne være ændret pr. 31. december

1998. På dette grundlag blev aktierne tegnet, og ved den

ekstraordinære generalforsamling den 17. juni 1999 blev overdragelsen

af debitorerne godkendt med den af revisor nu endeligt udarbejdede

vurderingsberetning og åbningsbalance pr. 1. januar 1999.

...

Baggrunden for, at fordringerne på aktietegnerne i

A/S K er opstået, er selve det forhold, at stifterne havde

sædvanlige forretningsmæssige løbende mellemværender

med aktietegnerne. Stifterne handlede en gros med (forretningsindehaverne) og

havde som led i de sædvanlige forretningsmæssige leverancer til

(forretningsindehaverne) løbende tilgodehavender for leverancer.

Da markedet indenfor branchen er præget af

større og større enheder, og da (forretningsindehaverne) fik

behov for et tættere samarbejde end de tidligere havde haft, blev der

enighed om, at stifterne skulle stifte et nyt aktieselskab, hvor samtlige

(forretningsindehavere) blev inviteret til at tegne aktier i det nye selskab.

Det var derfor også naturligt, at de tilgodehavender, som stifterne

havde på (forretningsindehaverne)i forbindelse med disses

varekøb, ligeledes blev overdraget til aktieselskabet, hvilket skulle

ske pr. 31. december 1998 i forbindelse med årsregnskabet. Derfor

kunne beløbet ikke opgøres endeligt før end

årsregnskabet før 1998 var afsluttet.

Samtlige fordringer er indgået uden tab, hvilket

også fremgår af vurderingsberetningen.

Debitorerne er blevet overdraget til det nye selskab pr.

1. januar 1999, således at købesummen er lagt ved

bogføring af en tilsvarende gældspost til stifterne af

selskabet, idet stifterne af selskabet har accepteret ikke at modtage kontant

betaling for overdragelsen af debitorerne.

Stifterne af selskabet er ganske rigtigt B A/S og

Aktieselskabet C i, der er de to interessenter i I/S K, og det er som

interessenter i I/S K, at disse to selskaber har stiftet A/S K.

..."

Efter telefonisk anmodning fra Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen blev spørgsmålet uddybet af advokat A i

skrivelse af 9. september 1999. Det hedder bl.a. heri:

"... at baggrunden for stiftelsen af A/S K var, at

stifterne B og C havde problemer med at være medejere i et engrosfirma,

der solgte til 270-300 (forretningsindehavere) og samtidig også solgte

til andre el-installatører. Endvidere ønskede de 270-300

(forretningsindehavere) at få nogle større kædefordele i

form af fælles markedsføring, andre fællesindkøb og

andre tiltag, der kunne styrke forretningerne som en kæde i forhold til

de andre store el-kæder, der er konkurrenter på markedet.

Begge parter havde derfor en interesse i at stifte et nyt

selskab, hvorfor stifterne tilbød de hidtidige kunder at tegne aktier.

De hidtidige kunder tegnede aktierne ved indbetaling af kontante

beløb. Det var imidlertid fra starten klart, at meningen med

stiftelsen af selskabet var, at hele driften skulle overgå til det nye

selskab, og derfor blev det oplyst allerede i stiftelsesdokumentet, at den

almindelige varegæld, som aktietegnerne havde hos stifterne, C og B i

deres K I/S, skulle overføres til aktieselskabet. Det skulle dog

først ske pr. 31.12.98, hvor der alligevel skulle laves en

opgørelse. Pr. 31.12.98 blev alle disse almindelige varedebitorer

derfor overført til det nye selskab, og samtlige beløb er for

længst betalt og indgået fuldt ud. Den kontante indbetaling af

aktiekapitalen er således sket helt uden sammenhæng med den

løbende varegæld, som de forskellige aktionærer har til

leverandøren. Der er dokumentation for samtlige indbetalinger op til

aktiekapitalens pålydende beløb på 15.500.000 kr. ved

stiftelsen og senere forhøjelser.

..."

Herefter fremkom Erhvervs- og Selskabsstyrelsens

afgørelse af 21. september 1999, der er påklaget. Det hedder

heri bl.a.:

"...Det fremgår af de fremsendte dokumenter, at der

i forbindelse med stiftelsen ud over den kontante indbetaling er indskudt

fordringer på aktietegnerne.

Det fremgår af aktieselskabslovens § 6, stk. 2, at

fordringer på stiftere og aktietegnere ikke kan indskydes, uanset om

disse er sikret ved pant.

..."

Klagen til Erhvervsankenævnet.

Advokat A har efter at være gjort bekendt med

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens redegørelse af 7. december 1999 til

Erhvervsankenævnet på vegne af A/S K under stiftelse i skrivelse

af 6. januar 2000 bl.a. gjort gældende:

"...

Kernen i problemstillingen er Aktieselskabslovens § 6,

stk. 2, sidste punktum:

"Fordringer på stiftere eller aktietegnere kan ikke

indskydes, uanset om fordringerne er sikret ved pant."

Hvad betyder ordet indskyder?

Bestemmelsen blev indsat i 1982, se vedlagte

Bemærkninger til lovforslag L 119 af 9-6-1982.

I Bemærkningerne side 5 anføres:

I forbindelse med selskabers stiftelse foreskriver direktivets art. 10,

at indskud af andre værdier end kontanter (apportindskud) mod vederlag

i aktier skal vurderes af sagkyndige vurderingsmænd, der er

uafhængige af selskabet. Den af vurderingsmændene udarbejdede

vurderingsberetning skal være offentlig tilgængelig. Regler i

overensstemmelse hermed er optaget i lovforslaget, idet det desuden

foreslås at lade vurderingsreglerne omfatte såvel apportindskud

som erhvervelser mod vederlag i andet end aktier.

I bemærkningerne side 6 anføres:

Det er i art. 7 fastslået, at kun

formueværdier, der kan gøres til genstand for en

økonomisk vurdering, kan indskydes som indbetaling på

aktiekapitalen.

Disse formueværdier kan dog ikke bestå i

forpligtelsen til at udføre arbejde eller erlægge

tjenesteydelser. Dansk selskabsret er i hovedsagen i overensstemmelse hermed,

men i praksis har aktieselskabsregisteret i en række tilfælde

lagt vægt på, at det indskudte var egnet til at danne grundlag

for selskabets virksomhed med det anmeldte formål. Efter lovforslaget

vil det nu være muligt at indskyde formueværdier, der ikke har

sammenhæng med selskabets formål.

Det foreslås dog samtidig at forbyde indskud af

fordringer på stiftere eller aktietegnere, uanset om fordringerne er

sikret ved pant.

I Bemærkningerne side 19 anføres:

I forslaget er det på grund af direktivets art. 7

nødvendigt som et nyt stk. 2 at optage en bestemmelse om, at

apportindskud skal bestå i formuegoder, som kan gøres til

genstand for en økonomisk vurdering. Disse formuegoder kan dog ikke

bestå i forpligtelsen til at udføre arbejde eller erlægge

tjenesteydelser.

Når et selskab tiltransporteres en fordring på

en stifter eller en aktietegner, etableres et retsforhold, som på grund

af misbrugsrisikoen minder om de, der foreslås forbudt i § 115, jf.

forslagets nr. 59. Nuværende praksis har accepteret sådanne

fordringer som indskud i det omfang, de er sikret ved pant.

Pantebreve, herunder ejerpantebreve med fornødne påtegninger,

har man i denne forbindelse godtaget som sikkerhed, idet man ikke uden

lovhjemmel har ment at kunne afvise et behørigt vurderet pantebrev,

der som et reelt aktiv kan indgå i egenkapitalen. Ligesom fordringen

repræsenterer pantebrevet imidlertid alene et retskrav, og for at

sikre aktiekapitalens effektive indbetaling foreslås det i stk. 2

at forbyde, at sådanne aktiver indskydes.

Det fremgår således meget tydeligt af

forarbejderne, at udtrykket indskydes skal fortolkes snævert som det

det reelt er, nemlig apportindskud eller indskud som indbetaling på

aktiekapitalen.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fortolker det imidlertid

så bredt, at det også omfatter en overtagelse, der ingen

indflydelse har på egenkapitalen, idet den modsvares af en tilsvarende

betalingsforpligtelse, og ovenikøbet skal ske efter stiftelsen den

6.12.1998 af et aktiv, ejet af stifterne og ikke af aktietegnerne.

Overdragelsen skal først ske pr. 1.1.1999, da alle fordringerne

først opgøres på det tidspunkt. Aktiekapitalen er

indbetalt kontant med over 15 mio. kr. Aktivet vurderes - som det skal af en

uvildig vurderingsmand - så snart det regnskabsmæssigt er muligt.

Overdragelsen af fordringerne sker til kurs 100, og alle fordringerne er

indgået inden udgangen af januar 1999.

Overdragelsen af fordringerne kunne lige så godt

have været holdt uden for, så det blot var de nye fordringer

på aktietegnerne, der naturligt opstår i forbindelse med de

løbende vareleverancer, der indgik i det nystiftede selskab.

Fordringerne var alle betalt inden udgangen af januar 1999 og viderebetalt

til stifterne, og aktiekapitalen har hele tiden stået intakt på

kontoen med over 15 mio.kr.

..."

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har i den til

Erhvervsankenævnet indsendte redegørelse af 7. december 1999

bl.a. gjort gældende:

"...

Det fremgår endvidere af aktieselskabslovens § 6,

stk. 2, in fine, at "...Fordringer på stiftere og aktietegnere kan ikke

indskydes, uanset om fordringerne er sikret ved pant.". Af

bemærkningerne til § 6, jf. lovforslag nr. L 119, fremsat den 19.

februar 1982, § 1 nr. 5, fremgår:

".....Når et selskab tiltransporteres en fordring

på en stifter eller en aktietegner etableres et retsforhold, som

på grund af misbrugsrisikoen minder om de, der foreslås forbudt i

§ 115, jfr. forslagets nr. 59. Nuværende praksis har accepteret

sådanne fordringer som indskud i det omfang, de er sikret ved pant.

Pantebreve, herunder ejerpantebreve med fornødne påtegninger,

har man i denne forbindelse godtaget som sikkerhed, idet man ikke uden

lovhjemmel har ment at kunne afvise et behørigt vurderet pantebrev,

der som et reelt aktiv kan indgå i egenkapitalen. Ligesom fordringen

repræsenterer pantebrevet imidlertid alene et retskrav, og for at sikre

aktiekapitalens effektive indbetaling foreslås det i stk. 2 at forbyde,

at sådanne aktiver indskydes...". "......Registeret kan således

alene nægte registrering, når det fremgår, at der indskydes

forpligtelser til at udføre arbejde eller at erlægge

tjenesteydelser samt fordringer på stiftere eller aktietegnere.".

Det forbud mod indskud af fordringer på stiftere

eller aktietegnere, der fremgår af § 6, stk. 2, er efter Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens opfattelse et generelt forbud mod overtagelse af disse

fordringer uanset, om der ikke er sammenfald mellem stiftere og aktietegnere

eller uanset om aktier tegnes mod indskud af fordringer eller selskabet skal

overtage sådanne fordringer på anden måde end ved

vederlæggelse i aktier, herunder såfremt vederlæggelsen

optages som en gældspost på regnskabet.

Det er efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opfattelse

uden betydning, at der efterfølgende er sket betaling af

fordringen.

Styrelsen er ikke enig i, at der er tale om to

uafhængige transaktioner. Som det fremgår ovenfor, anfører

advokat A i telefax af 9. september 1999, at det fra starten var klart, at

formålet med stiftelsen var, at det nystiftede selskab skulle overtage

hele driften og at det i forbindelse med stiftelsen var aftalt, at der skulle

ske overtagelse af debitorer. Denne oplysning skulle have fremgået af

stiftelsesdokumentet, jf. aktieselskabslovens § 6, stk. 1, nr. 2, men

stiftelsesdokumentet indeholdt ikke oplysninger herom. Efter styrelsens

opfattelse skal sådanne oplysninger fremgå.

Når beslutning om overtagelse af de debitorer, der

tillige var aktietegnere, blev truffet i forbindelse med

stiftelsesdokumentets underskrivelse, omfattes stiftelsesgrundlaget af

aktieselskabslovens forbud mod indskud af fordringer på stiftere eller

aktietegnere. Der er derfor så tætte sammenhænge mellem de

to dispositioner, at det ikke efter styrelsens opfattelse kan anses for at

være to uafhængige transaktioner.

Det er styrelsens opfattelse, at en efterfølgende

ændring af en indgået aftale om overdragelse af fordringer, vil

ændre afgørende i stiftelsesgrundlaget, således at den

oprindelig anmeldte stiftelse ikke vil kunne registreres.

Stiftelsesgrundlaget skal fremtræde med den tilstrækkelige

klarhed og endelighed, hvilket ikke vil være tilfældet,

såfremt der afgørende ændres i grundlaget.

På baggrund af ovennævnte fastholder styrelsen

sin afgørelse."

Ankenævnet har ikke fundet grundlag for at

imødekomme en begæring fra klager om mundtlig forhandling.

Ankenævnet udtaler:

Erhvervsankenævnet har ikke taget stilling til, om

det nystiftede selskabs erhvervelse af fordringerne mod aktietegnerne er sket

ved stiftelsen i medfør af aktieselskabslovens § 6, eller det er en

efterfølgende erhvervelse efter aktieselskabslovens § 6 c.

§ 6, stk. 2, i aktieselskabsloven er imidlertid efter sit

indhold og forarbejderne bl.a. udtryk for et forbud mod stiftelse af et

aktieselskab med et indbygget aktionærlån.

Det nystiftede selskab K A/S havde pr. 31. december 1998

oparbejdet tilgodehavender hos aktietegnerne på 59.184.087 kr.

hidrørende fra salg til aktietegnerne i den foregående

måneds tid. Herved opnåede det nystiftede selskab fordringer mod

aktietegnerne og derved aktionærlån, der kunne falde ind under

aktieselskabslovens § 115.

Det fremgår imidlertid af bemærkningerne til

lovforslaget om aktionærlån, lovforslag nr. L 119/1982,

Folketingstidende 1981/82 (2. samling) tillæg A, spalte 2885, at det

"er hidtil antaget, jf. bet. nr. 540/1969, at et selskabs

kreditforhold i forbindelse med ordinære erhvervsmæssige

transaktioner ikke omfattes af AL § 115 ... Lån eller

sikkerhedsstillelse fra et selskab omfattes således ikke af forslagets

§ 115, stk. 1, hvis der er tale om dispositioner, der er

erhvervsmæssigt begrundet og er sædvanlige både for

selskabet og inden for branchen i almindelighed."

Fordringer mod aktietegnere, der er opstået i

forbindelse med ordinære erhvervsmæssige transaktioner, kan

herefter heller ikke falde ind under forbudet i aktieselskabslovens § 6, stk.

2, mod indbyggede aktionærlån ved selskabsstiftelse.

Aktieselskabslovens § 6, stk. 2, må nødvendigvis forstås

med den begrænsning. I modsat fald ville eksempelvis banker have

vanskeligheder med at nytegne aktiekapital hos deres sædvanlige

bankkunder.

For imidlertid at undgå den fare for misbrug, der

kan ligge i et sammenfald af et kundeforhold med et aktionærforhold,

må forholdene vurderes konkret.

Selskabets fordringer mod aktietegnerne opstod i

forbindelse med det sædvanlige salg med et individuelt beløb hos

hver aktietegner og på normale handels- og kreditvilkår inden for

branchen. Aktietegnerne har efter det oplyste hver indbetalt typisk 50.000

kr. kontant til tegning af aktiekapital. Erhvervsankenævnet finder

ikke, at der har været nogen sammenhæng mellem det efter det

oplyste sædvanlige kundesalg af varer til aktietegnerne på den

ene side og aktietegnernes kontante indbetaling af aktiekapital på den

anden side.

Herefter falder det nystiftede selskabs fordringer

på aktietegnerne ikke ind under forbudet i § 6, stk. 2.

Som følge af det anførte ophæves

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse af 21. september 1999, og

sagen hjemvises til styrelsen til fortsat behandling.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter