Bekendtgørelse af international konvention af 29. november 1969 om indgriben på det åbne hav i tilfælde af olieforureningsulykker. (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af international konvention af
29. november 1969 om indgriben på det åbne hav i tilfælde af
olieforureningsulykker. (* 1)
Danmark har den 18. december 1970 uden ratifikationsforbehold undertegnet
den i Bruxelles den 29. november 1969 undertegnede internationale konvention
om indgriben på det åbne hav i tilfælde af olieforureningsulykker.
Konventionen med tillæg har følgende ordlyd:
INTERNATIONAL
KONVENTION
om indgriben på det åbne hav i tilfælde af olieforureningsulykker
Deltagerstaterne i denne konvention, er
i bevidstheden om behovet for at beskytte deres folks interesser
mod de alvorlige følger af en søulykke, som medfører fare for olieforurening
af hav og kyster,
i forvisningen om, at forholdsregler af ekstraordinær karakter
under disse omstændigheder kan være nødvendige på det åbne hav for at
beskytte sådanne interesser, og at disse forholdsregler ikke berører
princippet om det åbne havs frihed,
blevet enige om følgende:
Artikel I
1. Deltagerne i denne konvention kan tage sådanne
forholdsregler på det åbne hav, som måtte være nødvendige for at forhindre,
begrænse eller fjerne alvorlig og overhængende fare for deres kyster eller
dermed forbundne interesser, forårsaget af olieforurening eller trussel herom
som følge af en ulykke til søs eller handlinger i forbindelse hermed, som med
rimelig grund kan forventes at medføre skadelige virkninger af større omfang.
2. Der vil dog ikke i medfør af denne konvention blive
taget forholdsregler mod krigsskibe eller andre skibe der ejes eller benyttes
af en stat, og som på det pågældende tidspunkt udelukkende anvendes i
statsligt ikkekommercielt øjemed.
Læs alt
Artikel II
I denne konvention gælder følgende definitioner:
1. søulykke' betyder en skibskollision, en stranding
eller anden ved sejlads forårsaget hændelse eller anden hændelse om bord på
eller uden for et skib, som medfører materiel skade eller overhængende
trussel om materiel skade på et skib eller en ladning;
2. skib' betyder:
a) ethvert søgående fartøj af hvilken som helst type, og
b) ethvert flydende fartøj, med undtagelse af en konstruktion eller
anordning, som benyttes ved udforskning og udnyttelse af ressourcerne i
havbunden og dennes undergrund;
3. olie' betyder råolie, brændselsolie, dieselolie og
smøreolie;
4. dermed forbundne interesser' betyder de for en
kyststat bestående interesser, som direkte berøres eller trues af søulykken
som f.eks.:
a) maritim erhvervsvirksomhed ved kyster, havne og flodmundinger
indbefattet fiskeri, og som udgør en væsentlig del af de berørte personers
udkomme;
b) turistseværdigheder i det berørte område;
c) kystbefolkningens sundhed og det berørte områdes trivsel, herunder
bevaring af havets levende rigdomskilder og af vildtbestande:
5. organisationen' betyder Den mellemstatlige
rådgivende Søfartsorganisation.
Artikel III
Når en kyststat udøver retten til at tage forholdsregler i medfør af
artikel I, skal følgende bestemmelser anvendes:
a) forinden der tages nogen forholdsregel, skal en kyststat indlede
samråd med andre stater, som berøres af den pågældende ulykke, navnlig
flagstaten eller flagstaterne;
b) kyststaten skal uden ophold underrette om de påtænkte forholdsregler
til enhver fysisk eller juridisk person, som kyststaten er vidende om eller
bliver gjort bekendt med har interesser, der med rimelig grund kan antages at
blive berørt af disse forholdsregler. Kyststaten skal tage hensyn til ethvert
synspunkt, disse måtte fremsætte;
c) før nogen forholdsregel tages, kan kyststaten rådspørge uafhængige
eksperter, som skal vælges fra en af organisationen ført liste;
d) i yderst hastende tilfælde, hvor det er påkrævet, at der øjeblikkeligt
træffes forholdsregler, kan kyststaten uden forudgående underretning eller
samråd eller uden at fortsætte allerede indledte samråd træffe sådanne
forholdsregler, som situationens hastende karakter tilsiger;
e) en kyststat skal, før og under iværksættelsen af sådanne
forholdsregler, gøre sit yderste for at undgå enhver risiko for menneskeliv
og for at yde nødstedte personer enhver påkrævet bistand og for i påkommende
tilfælde at lette hjemsendelse af skibsbesætninger og ikke rejse nogen
hindringer herfor;
f) de interesserede stater og kendte fysiske eller juridiske personer
samt organisationens generalsekretær skal uden ophold underrettes om
forholdsregler, som er iværksat i medfør af artikel I.
Artikel IV
1. Under organisationens kontrol oprettes og føres den
i nærværende konventions artikel III forudsete liste over eksperter, og
organisationen skal udfærdige de i denne forbindelse nødvendige og passende
bestemmelser herunder fastsættelse af krævede kvalifikationer.
2. Indstilling om optagelse på listen kan foretages af
organisationens medlemsstater og af deltagere i denne konvention. Eksperterne
betales for udført arbejde af de stater, som benytter sig af deres tjeneste.
Artikel V
1. Forholdsregler, der tages af kyststaten i
overensstemmelse med artikel I, skal stå i rimeligt forhold til den staten
påførte eller truende skade.
2. Sådanne forholdsregler må ikke gå ud over, hvad der
med rimelighed er nødvendigt for at nå det i artikel I nævnte mål, og de skal
ophøre, så snart dette mål er nået; de må ikke unødigt gribe ind i
vedkommende flagstats, tredjestats eller nogen fysisk eller juridisk persons
rettigheder og interesser.
3. Ved overvejelserne over, hvorvidt forholdsreglerne
står i rimeligt forhold til skaden, skal der tages hensyn til:
a) omfanget af og sandsynligheden for umiddelbar skade, dersom de
pågældende forholdsregler ikke tages; og
b) sandsynligheden for, at forholdsreglerne vil være effektive; og
c) omfanget af den skade, forholdsreglerne kan forvolde.
Artikel VI
Enhver deltager, som i strid med denne konventions bestemmelser har taget
forholdsregler, der medfører skade for andre, er forpligtet til at betale
erstatning for den forvoldte skade i det omfang, denne skyldes for
holdsregler, som går ud over hvad der med rimelighed er nødvendigt for at
opnå det i artikel I nævnte mål.
Artikel VII
Medmindre der er udtrykkelig hjemmel derfor, skal intet i denne konvention
være afgørende for nogen i øvrigt gældende rettighed pligt, privilegium eller
immunitet eller fratage nogen i denne konvention deltagende stat eller nogen
interesseret fysisk eller juridisk person noget i øvrigt gældende retsmiddel.
Artikel VIII
1. Enhver uoverensstemmelse mellem
konventionsdeltagerne om, hvorvidt forholdsregler taget i medfør af artikel I
har været i strid med bestemmelserne i denne konvention samt om, hvorvidt der
skal betales erstatning i medfør af artikel VI og om størrelsen af en sådan
erstatning, skal, dersom afgørelse ved forhandling mellem de berørte eller
mellem den, som iværksatte forholdsreglerne, og de krænkede fysiske eller
juridiske personer, ikke har været mulig, og hvis de ikke på anden måde
bliver enige, på anmodning fra hvilken som helst af de berørte overgives til
mægling, eller hvis mægling ikke giver resultat, til voldgift i
overensstemmelse med tillægget til denne konvention.
2. Den, der iværksatte forholdsreglerne, har ikke ret
til at afslå en anmodning om mægling eller voldgift i henhold til
bestemmelserne i foranstående stykke, alene med den begrundelse. at de i dens
nationale lovgivning hjemlede muligheder for retsforfølgning ved vedkommende
stats egne domstole ikke er udtømt.
Artikel IX
1. Denne konvention er åben for undertegnelse indtil
den 31. december 1970 og er derefter åben for tiltrædelse.
2. Stater, som er medlemmer af De forenede Nationer
eller af en af særorganisationerne eller af Den internationale
Atomenergiorganisation, eller som har tiltrådt statutterne for Den
internationale Domstol, kan blive deltagere i denne konvention ved:
a) undertegnelse uden forbehold af ratifikation, accept eller
godkendelse;
b) undertegnelse med forbehold af ratifikation, accept eller godkendelse
efterfulgt af ratifikation, accept eller godkendelse; eller
c) tiltrædelse.
Artikel X
1. Ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse
sker ved deponering hos organisationens generalsekretær af et formelt
instrument herom.
2. Ethvert ratifikations-, accept-, godkendelses-
eller tiltrædelsesinstrument, som deponeres, efter at en ændring til denne
konvention er trådt i kraft for samtlige deltagere eller, efter at alle
nødvendige forholdsregler er truffet med henblik på ændringens ikrafttrædelse
for alle deltagerne, vil blive anset for at gælde den således ændrede
konvention.
Artikel XI
1. Denne konvention træder i kraft på den
halvfemsindstyvende dag efter den dato, på hvilken regeringer for femten
stater har enten undertegnet den uden forbehold af ratifikation, accept eller
godkendelse eller har deponeret ratifikations-, accept-, godkendelses- eller
tiltrædelsesinstrument hos organisationens generalsekretær.
2. For hver stat, som senere ratificerer, accepterer,
godkender eller tiltræder konventionen, træder den i kraft på den
halvfemsindstyvende dag efter denne stats deponering af det pågældende
instrument.
Artikel XII
1. Denne konvention kan opsiges af enhver af de
deltagende stater på et hvilket som helst tidspunkt efter den dato, på
hvilken konventionen træder i kraft for denne stat.
2. Opsigelse sker ved deponering af et
opsigelsesinstrument hos organisationens generalsekretær.
3. En opsigelse træder i kraft et år - eller et sådant
længere tidsrum, som måtte være angivet i opsigelsesinstrumentet - efter, at
den er deponeret hos organisationens generalsekretær.
Artikel XIII
1. I tilfælde hvor De forenede Nationer er den
administrerende myndighed for et område, eller hvor en i denne konvention
deltagende stat er ansvarlig for et områdes internationale forbindelser, skal
disse snarest muligt rådføre sig med vedkommende områdes myndigheder eller
træffe sådanne andre foranstaltninger, som måtte være passende for at
udstrække nærværende konventions gyldighed til dette område, og kan når som
helst ved skriftlig meddelelse til organisationens generalsekretær give
meddelelse om, at denne konvention omfatter et sådant område.
2. Denne konvention omfatter fra datoen for
meddelelsens modtagelse eller fra en sådan anden dato, som måtte være angivet
heri, det område, som meddelelsen vedrører.
3. De forenede Nationer eller enhver i konventionen
deltagende stat, der har afgivet en erklæring i henhold til stk. 1 i denne
artikel, kan når som helst fra den dato, på hvilken konventionens gyldighed
er blevet udstrakt til at omfatte et område, ved skriftlig meddelelse til
organisationens generalsekretær erklære, at konventionen ikke længere skal
omfatte det område, som nævnes i meddelelsen.
4. Denne konvention ophører med at gælde for det et i
en sådan meddelelse omhandlede område et år efter den dato, på hvilken
organisationens generalsekretær modtager meddelelsen eller efter en sådan
længere periode, som måtte være fastsat i meddelelsen.
Artikel XIV
1. Organisationen kan indkalde til en konference med
henblik på at revidere eller ændre denne konvention.
2. Organisationen skal indkalde til en konference
mellem de i denne konvention deltagende stater om revision eller ændring af
denne konvention, når begæring herom fremkommer fra ikke mindre end en
tredjedel af de deltagende stater.
Artikel XV
1. Denne konvention skal deponeres hos organisationens
generalsekretær.
2. Organisationens generalsekretær skal:
a) underrette alle stater, som har undertegnet eller tiltrådt
konventionen, om:
i) hver ny undertegnelse eller deponering af instrument med angivelse af
datoen herfor;
ii) deponering af ethvert opsigelsesinstrument vedrørende denne
konvention med angivelse af datoen for deponeringen;
iii) udvidelse af denne konvention til et område i henhold til artikel
XIII, stk. 1 og om ophør i henhold til bestemmelserne i nævnte artikels stk.
4 af enhver sådan udvidelse med angivelse af datoen, på hvilken denne
konventions gyldighed er udvidet eller vil ophøre at være udvidet således;
b) fremsende bekræftede genparter af denne konvention til alle de stater,
som har undertegnet konventionen, og til alle stater, som tiltræder denne
konvention
Artikel XVI
Så snart denne konvention træder i kraft, skal teksten af organisationens
generalsekretær overgives til De forenede Nationers sekretariat til
registrering og offentliggørelse i overensstemmelse med artikel 102 i De
forenede Nationers pagt.
Artikel XVII
Denne konvention er udfærdiget i et enkelt eksemplar på engelsk og fransk,
hvilke tekster er lige autentiske. Der udarbejdes officielle oversættelser
til russisk og spansk, og disse deponeres sammen med det underskrevne
originaleksemplar.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, behørigt befuldmægtigede hertil af
deres respektive regeringer, underskrevet denne konvention.
UDFÆRDIGET i Bruxelles den niogtyvende november 1969.
(Underskrifter)
TILLÆG
KAPITEL 1
FORLIG
Artikel 1
Proceduren før forligsbehandling skal, medmindre de pågældende parter
træffer anden bestemmelse, være i overensstemmelse med de i dette kapitel
fastsatte regler.
Artikel 2
1. Der skal oprettes et forligsnævn, når begæring
herom fremsættes af en af de deltagende stater over for en anden, i henhold
til konventionens artikel VIII.
2. Den af en part fremsatte anmodning om
forligsbehandling skal bestå af en redegørelse for sagen bilagt eventuelle
underbyggende aktstykker.
3. Hvis der er indledt forligsbehandling mellem to
parter, kan enhver anden part, der som kyststat har taget tilsvarende
forholdsregler, eller hvis statsborgere eller ejendom er berørt af de samme
forholdsregler, deltage i behandlingen ved skriftligt at underrette de
parter, som oprindeligt indledte forligsbehandlingen medmindre en af disse
modsætter sig en sådan deltagelse.
Artikel 3
1. Forligsnævnet består af tre medlemmer: et udpeget
af den kyststat, som har taget forholdsreglerne, et udpeget af den stat, hvis
statsborgere eller ejendom er blevet berørt af disse forholdsregler, og et
tredje, der skal være formand for nævnet, udpeget i fællesskab af de to
nævnte medlemmer af nævnet.
2. Nævnsmedlemmer skal udvælges fra en liste, som
forinden er udfærdiget i overensstemmelse med den i nedennævnte artikel 4
fastsatte fremgangsmåde.
3. Såfremt en part, der har modtaget anmodning om
forligsbehandling, ikke inden for en periode på 60 dage fra datoen for
modtagelsen af en sådan anmodning giver den anden part i tvistigheden
meddelelse om udnævnelsen af det nævnsmedlem, som det påhviler den at udpege,
eller såfremt det ikke inden for en periode af 30 dage fra tidspunktet for
udnævnelsen af det andet af de nævnsmedlemmer, som parterne skal udnævne, har
været muligt for de to første nævnsmedlemmer i fællesskab at udpege
forligsnævnets formand, skal organisationens generalsekretær på anmodning fra
hvilken som helst af parterne og inden for en periode på 30 dage foretage den
manglende udnævnelse. Medlemmerne af det således udpegede nævn skal vælges
fra den i foregående stykke nævnte liste.
4. Formanden for nævnet må, uanset den ved hans
udnævnelse fulgte fremgangsmåde, ikke være eller have været statsborger i
nogen af de stater. der indledte forligsbehandlingen.
Artikel 4
1. Den i artikel 3 nævnte liste skal bestå af
kvalificerede personer udpeget af de kontraherende stater og skal ajourføres
af organisationen. Enhver af de kontraherende stater kan udpege fire
personer, som ikke behøver at være statsborgere i det pågældende land, til
optagelse på listen. Udnævnelserne gælder for en periode på seks år og kan
fornys.
2. Såfremt en person, hvis navn er optaget på listen.
afgår ved døden eller trækker sig tilbage, kan den kontraherende stat, som
udpegede den pågældende, udnævne en afløser for den resterende del af
funktionstiden.
Artikel 5
1. Forligsnævnet fastsætter - dersom parterne ikke
bliver enige om andet - selv de processuelle regler, der i alle tilfælde skal
sikre en upartisk sagsbehandling. Med hensyn til undersøgelse skal nævnet,
hvis det ikke enstemmigt træffer anden beslutning, følge forskrifterne i
kapitel III i Haager-konventionen af 18. oktober 1907 om fredelig bilæggelse
af mellemfolkelige stridigheder.
2. Parterne giver møde for forligsnævnet ved
befuldmægtigede, hvis opgave det er at tjene som mellemled mellem parterne og
nævnet. Enhver af parterne kan tillige søge bistand fra rådgivere og
sagkyndige, udpeget med dette formål for øje og kan forlange forklaring
afgivet for nævnet af enhver, hvis vidnesbyrd parten anser for nyttigt.
3. Forligsnævnet har ret til at anmode om forklaringer
af parternes repræsentanter, rådgivere og sagkyndige såvel som af andre, som
nævnet med deres regeringers samtykke finder det nyttigt at indkalde.
Artikel 6
Medmindre parterne træffer anden beslutning, skal forligsnævnets
afgørelser træffes ved stemmeflerhed, og nævnet må ikke udtale sig om
stridens realitet, medmindre alle dets medlemmer er til stede.
Artikel 7
Parterne skal lette forligsnævnets arbejde og i særdeleshed i
overensstemmelse med deres lovgivning og under anvendelse af alle til
rådighed stående midler:
a) forsyne nævnet med de nødvendige aktstykker og oplysninger;
b) sætte nævnet i stand til at komme ind på deres territorium, afhøre
vidner eller sagkyndige og til at besøge åstedet.
Artikel 8
Forligsnævnets opgave skal være at søge stridsspørgsmålene klarlagt, til
dette formål gennem undersøgelser eller på anden måde at indsamle alle
oplysninger af interesse for sagen og at søge at forlige parterne. Efter at
sagen er undersøgt, skal nævnet meddele parterne et forligsforslag, som det
sagens omstændigheder taget i betragtning finder passende ligesom nævnet
fastsætter en frist på ikke mere end 90 dage, inden for hvilken parterne
opfordres til at tilkendegive, om de kan eller ikke kan godkende
forligsforslaget.
Artikel 9
Med forligsforslaget skal følge en begrundet redegørelse. Såfremt
forligsforslaget helt eller delvis ikke udtrykker nævnets enstemmige
opfattelse, har ethvert af nævnsmedlemmerne ret til at fremføre sin afvigende
opfattelse.
Artikel 10
En forligsmægling anses ikke for opnået, såfremt ikke hver af parterne 90
dage efter forligsforslagets fremsættelse har underrettet den anden part om
sin godkendelse af forslaget. Forlig anses ligeledes ikke for opnået, såfremt
nævnet ikke er oprettet inden for den i ovennævnte artikel 3, stk. 3 nævnte
frist, eller - forudsat parterne ikke er enige om andet - hvis nævnet ikke
har fremsat sit forligsforslag inden et år efter datoen for nævnsformandens
udnævnelse.
Artikel 11
1. Hvert forligsnævnsmedlem modtager for sit arbejde
et vederlag hvis størrelse fastsættes ved aftale mellem parterne som hver
betaler en lige stor andel.
2. Påløbne udgifter i forbindelse med nævnets arbejde
fordeles på samme måde.
Artikel 12
Tvistens parter kan til enhver tid under forligsbehandlingen i fællesskab
beslutte at følge en anden fremgangsmåde til bilæggelse af
uoverensstemmelser.
KAPITEL II
VOLDGIFT
Artikel 13
1. Voldgiftsproceduren skal - medmindre parterne
træffer anden bestemmelse - følge de i dette kapitel fastsatte regler.
2. I tilfælde af, at forligsbehandling ikke fører til
et resultat, kan anmodning om voldgift kun fremsættes inden for en frist på
180 dage, efter at forligsbehandling er slået fejl.
Artikel 14
Voldgiftsretten består af tre medlemmer: et medlem udpeget af den
kyststat, som tog forholdsreglerne, et medlem udpeget af den stat, hvis
statsborgere eller ejendom er blevet berørt af disse forholdsregler, og endnu
et medlem, der skal være formand, udpeget i fællesskab af de to førstnævnte
medlemmer.
Artikel 15
1. Hvis formanden for voldgiftsretten ikke er udpeget
inden for en frist på 60 dage fra udnævnelsen af det andet voldgiftsmedlem,
skal organisationens generalsekretær på en af parternes begæring foretage en
sådan udnævnelse inden for en ny 60 dagesperiode ved udvælgelse fra den liste
over kvalificerede personer, som i forvejen er oprettet i medfør af
bestemmelserne i artikel 4 ovenfor. Denne liste skal være uafhængig af listen
over sagkyndige i henhold til konventionens artikel IV og af listen over
forligsmænd, som er foreskrevet i dette tillægs artikel 4. Navnet på den
samme person kan imidlertid være optaget såvel på listen over forligsmænd som
på listen over voldgiftsmænd. En person, der har været medlem af
forligsnævnet under en tvistighed, kan dog ikke vælges til voldgiftsmedlem i
den samme sag.
2. Hvis en af parterne inden for en frist på 60 dage
fra datoen for modtagelsen af anmodningen ikke har udpeget det medlem af
retten, for hvis udpegelse parten er ansvarlig, kan den anden part direkte
underrette organisationens generalsekretær, som inden for en frist på 60 dage
skal udpege formanden for voldgiftsretten fra den i stk. 1 i denne artikel
foreskrevne liste.
3. Formanden for voldgiftsretten skal efter sin
udnævnelse anmode den part, der ikke har udpeget et medlem af
voldgiftsretten, om at gøre dette på samme måde og under samme vilkår. Hvis
parten ikke foretager den begærede udnævnelse, skal voldgiftsrettens formand
anmode organisationens generalsekretær om at foretage udnævnelsen på den i
ovenstående stykke fastsatte måde og under de i samme stykke fastsatte
vilkår.
4. Hvis formanden for voldgiftsretten udnævnes i
medfør af denne artikels bestemmelser, må han ikke uden samtykke fra den
eller de berørte parter være eller have været statsborger i nogen af de
berørte stater.
5. Hvis et medlem af voldgiftsretten, for hvis
udnævnelse en af parterne er ansvarlig, afgår ved døden eller udebliver, skal
den pågældende part udpege en afløser inden for en frist på 60 dage fra
datoen for dødsfaldet eller udeblivelsen. Hvis parten ikke foretager
udnævnelsen, videreføres voldgiftssagen af de tilbageblevne medlemmer af
voldgiftsretten. Hvis voldgiftsrettens formand afgår ved døden eller
udebliver, skal der udpeges en afløser i overensstemmelse med bestemmelserne
i ovenstående artikel 14, eller hvis der ikke kan opnås enighed parterne
imellem, inden for en frist på 60 dage fra datoen for dødsfaldet eller
udeblivelsen i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel.
Artikel 16
Hvis der er iværksat voldgift mellem to parter, kan enhver anden part, der
som kyststat har taget tilsvarende forholdsregler, eller hvis statsborgere
eller ejendom er blevet berørt af de samme forholdsregler, deltage i
proceduren ved skriftligt at underrette de parter, som oprindeligt iværksatte
proceduren, medmindre en af disse modsætter sig en sådan deltagelse.
Artikel 17
Enhver i medfør af dette tillæg nedsat voldgiftsret fastsætter sine egne
procedureregler.
Artikel 18
1. Rettens afgørelser vedrørende dens procedure,
stedet, den træder sammen, og om ethvert stridsspørgsmål, som bliver den
forelagt, træffes ved stemmeflerhed blandt dens medlemmer. Hvis et medlem af
retten, for hvis udnævnelse parterne var ansvarlig, ikke er tilstede eller
undlader at afgive sin stemme, skal dette ikke hindre domstolen i at træffe
en afgørelse. I tilfælde af stemmelighed skal formandens stemme være
udslaggivende.
2. Parterne skal lette rettens virksomhed og i
særdeleshed, i overensstemmelse med deres lovgivning og under anvendelse af
alle til rådighed stående midler:
a) forsyne retten med de nødvendige aktstykker og oplysninger;
b) sætte retten i stand til at komme ind på deres territorium, afhøre
vidner eller sagkyndige og til at besøge åstedet.
3. En parts fravær eller udeblivelse skal ikke være en
procedureforhindring.
Artikel 19
1. Voldgiftsrettens kendelse skal ledsages af en
begrundet redegørelse. Kendelsen er endelig og kan ikke appelleres. Parterne
skal øjeblikkelig efterkomme kendelsen.
2. Enhver tvistighed, som måtte opstå mellem parterne
om fortolkning og gennemførelse af kendelsen, kan indgives til afgørelse af
enhver af parterne til afgørelse af den voldgiftsret, som afsagde kendelsen,
eller, hvis dette ikke er muligt, til en anden ret nedsat med dette formål på
samme måde som den oprindelige ret.
Konventionen trådte i medfør af artikel XI i kraft den 6. maj 1975 mellem
følgende lande:
Amerikas forenede Stater, Belgien, Danmark, Den dominikanske Republik,
Fiji, Frankrig, Japan, Liberia, Marokko, Norge, Senegal, De socialistiske
Sovjetrepublikkers Union, Spanien, Storbritannien (med udvidelse til
Hongkong), Sverige og Syrien.
Udenrigsministeriet, den 27. juni 1975.
K.B.Andersen.
Lignende dokumenter
- Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 11. juli 2018. — Bosphorus Queen Shipping Ltd Corp. mod Rajavartiolaitos. EU-domme · 11. juli 2018
- Bekendtgørelse af protokol af 2. november 1973 vedrørende indgriben på det åbne hav ved forurening af havet med andre stoffer end olie (* 1) Retsinformation · 6. oktober 1988
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat N. Wahl fremsat den 28. februar 2018. — Bosphorus Queen Shipping Ltd Corp. mod Rajavartiolaitos. EU-domme · 28. februar 2018
- Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af konventionen af 29. november 1969 om indgriben på det åbne hav i tilfælde af olieforureningsulykker Retsinformation · 10. august 1984
- Bekendtgørelse om andre landes stilling til den internationale konvention af 29. november 1969 om indgriben på det åbne hav i tilfælde af olieforureningsulykker Retsinformation · 5. januar 1977
- Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse m.v. af konventionen af 29. november 1969 om indgriben på det åbne hav i tilfælde af olieforureningsulykker Retsinformation · 13. september 1995