Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af international konvention af 29. november 1969 om indgriben på det åbne hav i tilfælde af olieforureningsulykker. (* 1)

BKI nr 66 af 27/06/1975Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet15. august 1975

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af international konvention af

29. november 1969 om indgriben på det åbne hav i tilfælde af

olieforureningsulykker. (* 1)

Danmark har den 18. december 1970 uden ratifikationsforbehold undertegnet

den i Bruxelles den 29. november 1969 undertegnede internationale konvention

om indgriben på det åbne hav i tilfælde af olieforureningsulykker.

Konventionen med tillæg har følgende ordlyd:

INTERNATIONAL

KONVENTION

om indgriben på det åbne hav i tilfælde af olieforureningsulykker

Deltagerstaterne i denne konvention, er

i bevidstheden om behovet for at beskytte deres folks interesser

mod de alvorlige følger af en søulykke, som medfører fare for olieforurening

af hav og kyster,

i forvisningen om, at forholdsregler af ekstraordinær karakter

under disse omstændigheder kan være nødvendige på det åbne hav for at

beskytte sådanne interesser, og at disse forholdsregler ikke berører

princippet om det åbne havs frihed,

blevet enige om følgende:

Artikel I

1. Deltagerne i denne konvention kan tage sådanne

forholdsregler på det åbne hav, som måtte være nødvendige for at forhindre,

begrænse eller fjerne alvorlig og overhængende fare for deres kyster eller

dermed forbundne interesser, forårsaget af olieforurening eller trussel herom

som følge af en ulykke til søs eller handlinger i forbindelse hermed, som med

rimelig grund kan forventes at medføre skadelige virkninger af større omfang.

2. Der vil dog ikke i medfør af denne konvention blive

taget forholdsregler mod krigsskibe eller andre skibe der ejes eller benyttes

af en stat, og som på det pågældende tidspunkt udelukkende anvendes i

statsligt ikkekommercielt øjemed.

Læs alt

Artikel II

I denne konvention gælder følgende definitioner:

1. søulykke' betyder en skibskollision, en stranding

eller anden ved sejlads forårsaget hændelse eller anden hændelse om bord på

eller uden for et skib, som medfører materiel skade eller overhængende

trussel om materiel skade på et skib eller en ladning;

2. skib' betyder:

a) ethvert søgående fartøj af hvilken som helst type, og

b) ethvert flydende fartøj, med undtagelse af en konstruktion eller

anordning, som benyttes ved udforskning og udnyttelse af ressourcerne i

havbunden og dennes undergrund;

3. olie' betyder råolie, brændselsolie, dieselolie og

smøreolie;

4. dermed forbundne interesser' betyder de for en

kyststat bestående interesser, som direkte berøres eller trues af søulykken

som f.eks.:

a) maritim erhvervsvirksomhed ved kyster, havne og flodmundinger

indbefattet fiskeri, og som udgør en væsentlig del af de berørte personers

udkomme;

b) turistseværdigheder i det berørte område;

c) kystbefolkningens sundhed og det berørte områdes trivsel, herunder

bevaring af havets levende rigdomskilder og af vildtbestande:

5. organisationen' betyder Den mellemstatlige

rådgivende Søfartsorganisation.

Artikel III

Når en kyststat udøver retten til at tage forholdsregler i medfør af

artikel I, skal følgende bestemmelser anvendes:

a) forinden der tages nogen forholdsregel, skal en kyststat indlede

samråd med andre stater, som berøres af den pågældende ulykke, navnlig

flagstaten eller flagstaterne;

b) kyststaten skal uden ophold underrette om de påtænkte forholdsregler

til enhver fysisk eller juridisk person, som kyststaten er vidende om eller

bliver gjort bekendt med har interesser, der med rimelig grund kan antages at

blive berørt af disse forholdsregler. Kyststaten skal tage hensyn til ethvert

synspunkt, disse måtte fremsætte;

c) før nogen forholdsregel tages, kan kyststaten rådspørge uafhængige

eksperter, som skal vælges fra en af organisationen ført liste;

d) i yderst hastende tilfælde, hvor det er påkrævet, at der øjeblikkeligt

træffes forholdsregler, kan kyststaten uden forudgående underretning eller

samråd eller uden at fortsætte allerede indledte samråd træffe sådanne

forholdsregler, som situationens hastende karakter tilsiger;

e) en kyststat skal, før og under iværksættelsen af sådanne

forholdsregler, gøre sit yderste for at undgå enhver risiko for menneskeliv

og for at yde nødstedte personer enhver påkrævet bistand og for i påkommende

tilfælde at lette hjemsendelse af skibsbesætninger og ikke rejse nogen

hindringer herfor;

f) de interesserede stater og kendte fysiske eller juridiske personer

samt organisationens generalsekretær skal uden ophold underrettes om

forholdsregler, som er iværksat i medfør af artikel I.

Artikel IV

1. Under organisationens kontrol oprettes og føres den

i nærværende konventions artikel III forudsete liste over eksperter, og

organisationen skal udfærdige de i denne forbindelse nødvendige og passende

bestemmelser herunder fastsættelse af krævede kvalifikationer.

2. Indstilling om optagelse på listen kan foretages af

organisationens medlemsstater og af deltagere i denne konvention. Eksperterne

betales for udført arbejde af de stater, som benytter sig af deres tjeneste.

Artikel V

1. Forholdsregler, der tages af kyststaten i

overensstemmelse med artikel I, skal stå i rimeligt forhold til den staten

påførte eller truende skade.

2. Sådanne forholdsregler må ikke gå ud over, hvad der

med rimelighed er nødvendigt for at nå det i artikel I nævnte mål, og de skal

ophøre, så snart dette mål er nået; de må ikke unødigt gribe ind i

vedkommende flagstats, tredjestats eller nogen fysisk eller juridisk persons

rettigheder og interesser.

3. Ved overvejelserne over, hvorvidt forholdsreglerne

står i rimeligt forhold til skaden, skal der tages hensyn til:

a) omfanget af og sandsynligheden for umiddelbar skade, dersom de

pågældende forholdsregler ikke tages; og

b) sandsynligheden for, at forholdsreglerne vil være effektive; og

c) omfanget af den skade, forholdsreglerne kan forvolde.

Artikel VI

Enhver deltager, som i strid med denne konventions bestemmelser har taget

forholdsregler, der medfører skade for andre, er forpligtet til at betale

erstatning for den forvoldte skade i det omfang, denne skyldes for

holdsregler, som går ud over hvad der med rimelighed er nødvendigt for at

opnå det i artikel I nævnte mål.

Artikel VII

Medmindre der er udtrykkelig hjemmel derfor, skal intet i denne konvention

være afgørende for nogen i øvrigt gældende rettighed pligt, privilegium eller

immunitet eller fratage nogen i denne konvention deltagende stat eller nogen

interesseret fysisk eller juridisk person noget i øvrigt gældende retsmiddel.

Artikel VIII

1. Enhver uoverensstemmelse mellem

konventionsdeltagerne om, hvorvidt forholdsregler taget i medfør af artikel I

har været i strid med bestemmelserne i denne konvention samt om, hvorvidt der

skal betales erstatning i medfør af artikel VI og om størrelsen af en sådan

erstatning, skal, dersom afgørelse ved forhandling mellem de berørte eller

mellem den, som iværksatte forholdsreglerne, og de krænkede fysiske eller

juridiske personer, ikke har været mulig, og hvis de ikke på anden måde

bliver enige, på anmodning fra hvilken som helst af de berørte overgives til

mægling, eller hvis mægling ikke giver resultat, til voldgift i

overensstemmelse med tillægget til denne konvention.

2. Den, der iværksatte forholdsreglerne, har ikke ret

til at afslå en anmodning om mægling eller voldgift i henhold til

bestemmelserne i foranstående stykke, alene med den begrundelse. at de i dens

nationale lovgivning hjemlede muligheder for retsforfølgning ved vedkommende

stats egne domstole ikke er udtømt.

Artikel IX

1. Denne konvention er åben for undertegnelse indtil

den 31. december 1970 og er derefter åben for tiltrædelse.

2. Stater, som er medlemmer af De forenede Nationer

eller af en af særorganisationerne eller af Den internationale

Atomenergiorganisation, eller som har tiltrådt statutterne for Den

internationale Domstol, kan blive deltagere i denne konvention ved:

a) undertegnelse uden forbehold af ratifikation, accept eller

godkendelse;

b) undertegnelse med forbehold af ratifikation, accept eller godkendelse

efterfulgt af ratifikation, accept eller godkendelse; eller

c) tiltrædelse.

Artikel X

1. Ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse

sker ved deponering hos organisationens generalsekretær af et formelt

instrument herom.

2. Ethvert ratifikations-, accept-, godkendelses-

eller tiltrædelsesinstrument, som deponeres, efter at en ændring til denne

konvention er trådt i kraft for samtlige deltagere eller, efter at alle

nødvendige forholdsregler er truffet med henblik på ændringens ikrafttrædelse

for alle deltagerne, vil blive anset for at gælde den således ændrede

konvention.

Artikel XI

1. Denne konvention træder i kraft på den

halvfemsindstyvende dag efter den dato, på hvilken regeringer for femten

stater har enten undertegnet den uden forbehold af ratifikation, accept eller

godkendelse eller har deponeret ratifikations-, accept-, godkendelses- eller

tiltrædelsesinstrument hos organisationens generalsekretær.

2. For hver stat, som senere ratificerer, accepterer,

godkender eller tiltræder konventionen, træder den i kraft på den

halvfemsindstyvende dag efter denne stats deponering af det pågældende

instrument.

Artikel XII

1. Denne konvention kan opsiges af enhver af de

deltagende stater på et hvilket som helst tidspunkt efter den dato, på

hvilken konventionen træder i kraft for denne stat.

2. Opsigelse sker ved deponering af et

opsigelsesinstrument hos organisationens generalsekretær.

3. En opsigelse træder i kraft et år - eller et sådant

længere tidsrum, som måtte være angivet i opsigelsesinstrumentet - efter, at

den er deponeret hos organisationens generalsekretær.

Artikel XIII

1. I tilfælde hvor De forenede Nationer er den

administrerende myndighed for et område, eller hvor en i denne konvention

deltagende stat er ansvarlig for et områdes internationale forbindelser, skal

disse snarest muligt rådføre sig med vedkommende områdes myndigheder eller

træffe sådanne andre foranstaltninger, som måtte være passende for at

udstrække nærværende konventions gyldighed til dette område, og kan når som

helst ved skriftlig meddelelse til organisationens generalsekretær give

meddelelse om, at denne konvention omfatter et sådant område.

2. Denne konvention omfatter fra datoen for

meddelelsens modtagelse eller fra en sådan anden dato, som måtte være angivet

heri, det område, som meddelelsen vedrører.

3. De forenede Nationer eller enhver i konventionen

deltagende stat, der har afgivet en erklæring i henhold til stk. 1 i denne

artikel, kan når som helst fra den dato, på hvilken konventionens gyldighed

er blevet udstrakt til at omfatte et område, ved skriftlig meddelelse til

organisationens generalsekretær erklære, at konventionen ikke længere skal

omfatte det område, som nævnes i meddelelsen.

4. Denne konvention ophører med at gælde for det et i

en sådan meddelelse omhandlede område et år efter den dato, på hvilken

organisationens generalsekretær modtager meddelelsen eller efter en sådan

længere periode, som måtte være fastsat i meddelelsen.

Artikel XIV

1. Organisationen kan indkalde til en konference med

henblik på at revidere eller ændre denne konvention.

2. Organisationen skal indkalde til en konference

mellem de i denne konvention deltagende stater om revision eller ændring af

denne konvention, når begæring herom fremkommer fra ikke mindre end en

tredjedel af de deltagende stater.

Artikel XV

1. Denne konvention skal deponeres hos organisationens

generalsekretær.

2. Organisationens generalsekretær skal:

a) underrette alle stater, som har undertegnet eller tiltrådt

konventionen, om:

i) hver ny undertegnelse eller deponering af instrument med angivelse af

datoen herfor;

ii) deponering af ethvert opsigelsesinstrument vedrørende denne

konvention med angivelse af datoen for deponeringen;

iii) udvidelse af denne konvention til et område i henhold til artikel

XIII, stk. 1 og om ophør i henhold til bestemmelserne i nævnte artikels stk.

4 af enhver sådan udvidelse med angivelse af datoen, på hvilken denne

konventions gyldighed er udvidet eller vil ophøre at være udvidet således;

b) fremsende bekræftede genparter af denne konvention til alle de stater,

som har undertegnet konventionen, og til alle stater, som tiltræder denne

konvention

Artikel XVI

Så snart denne konvention træder i kraft, skal teksten af organisationens

generalsekretær overgives til De forenede Nationers sekretariat til

registrering og offentliggørelse i overensstemmelse med artikel 102 i De

forenede Nationers pagt.

Artikel XVII

Denne konvention er udfærdiget i et enkelt eksemplar på engelsk og fransk,

hvilke tekster er lige autentiske. Der udarbejdes officielle oversættelser

til russisk og spansk, og disse deponeres sammen med det underskrevne

originaleksemplar.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, behørigt befuldmægtigede hertil af

deres respektive regeringer, underskrevet denne konvention.

UDFÆRDIGET i Bruxelles den niogtyvende november 1969.

(Underskrifter)

TILLÆG

KAPITEL 1

FORLIG

Artikel 1

Proceduren før forligsbehandling skal, medmindre de pågældende parter

træffer anden bestemmelse, være i overensstemmelse med de i dette kapitel

fastsatte regler.

Artikel 2

1. Der skal oprettes et forligsnævn, når begæring

herom fremsættes af en af de deltagende stater over for en anden, i henhold

til konventionens artikel VIII.

2. Den af en part fremsatte anmodning om

forligsbehandling skal bestå af en redegørelse for sagen bilagt eventuelle

underbyggende aktstykker.

3. Hvis der er indledt forligsbehandling mellem to

parter, kan enhver anden part, der som kyststat har taget tilsvarende

forholdsregler, eller hvis statsborgere eller ejendom er berørt af de samme

forholdsregler, deltage i behandlingen ved skriftligt at underrette de

parter, som oprindeligt indledte forligsbehandlingen medmindre en af disse

modsætter sig en sådan deltagelse.

Artikel 3

1. Forligsnævnet består af tre medlemmer: et udpeget

af den kyststat, som har taget forholdsreglerne, et udpeget af den stat, hvis

statsborgere eller ejendom er blevet berørt af disse forholdsregler, og et

tredje, der skal være formand for nævnet, udpeget i fællesskab af de to

nævnte medlemmer af nævnet.

2. Nævnsmedlemmer skal udvælges fra en liste, som

forinden er udfærdiget i overensstemmelse med den i nedennævnte artikel 4

fastsatte fremgangsmåde.

3. Såfremt en part, der har modtaget anmodning om

forligsbehandling, ikke inden for en periode på 60 dage fra datoen for

modtagelsen af en sådan anmodning giver den anden part i tvistigheden

meddelelse om udnævnelsen af det nævnsmedlem, som det påhviler den at udpege,

eller såfremt det ikke inden for en periode af 30 dage fra tidspunktet for

udnævnelsen af det andet af de nævnsmedlemmer, som parterne skal udnævne, har

været muligt for de to første nævnsmedlemmer i fællesskab at udpege

forligsnævnets formand, skal organisationens generalsekretær på anmodning fra

hvilken som helst af parterne og inden for en periode på 30 dage foretage den

manglende udnævnelse. Medlemmerne af det således udpegede nævn skal vælges

fra den i foregående stykke nævnte liste.

4. Formanden for nævnet må, uanset den ved hans

udnævnelse fulgte fremgangsmåde, ikke være eller have været statsborger i

nogen af de stater. der indledte forligsbehandlingen.

Artikel 4

1. Den i artikel 3 nævnte liste skal bestå af

kvalificerede personer udpeget af de kontraherende stater og skal ajourføres

af organisationen. Enhver af de kontraherende stater kan udpege fire

personer, som ikke behøver at være statsborgere i det pågældende land, til

optagelse på listen. Udnævnelserne gælder for en periode på seks år og kan

fornys.

2. Såfremt en person, hvis navn er optaget på listen.

afgår ved døden eller trækker sig tilbage, kan den kontraherende stat, som

udpegede den pågældende, udnævne en afløser for den resterende del af

funktionstiden.

Artikel 5

1. Forligsnævnet fastsætter - dersom parterne ikke

bliver enige om andet - selv de processuelle regler, der i alle tilfælde skal

sikre en upartisk sagsbehandling. Med hensyn til undersøgelse skal nævnet,

hvis det ikke enstemmigt træffer anden beslutning, følge forskrifterne i

kapitel III i Haager-konventionen af 18. oktober 1907 om fredelig bilæggelse

af mellemfolkelige stridigheder.

2. Parterne giver møde for forligsnævnet ved

befuldmægtigede, hvis opgave det er at tjene som mellemled mellem parterne og

nævnet. Enhver af parterne kan tillige søge bistand fra rådgivere og

sagkyndige, udpeget med dette formål for øje og kan forlange forklaring

afgivet for nævnet af enhver, hvis vidnesbyrd parten anser for nyttigt.

3. Forligsnævnet har ret til at anmode om forklaringer

af parternes repræsentanter, rådgivere og sagkyndige såvel som af andre, som

nævnet med deres regeringers samtykke finder det nyttigt at indkalde.

Artikel 6

Medmindre parterne træffer anden beslutning, skal forligsnævnets

afgørelser træffes ved stemmeflerhed, og nævnet må ikke udtale sig om

stridens realitet, medmindre alle dets medlemmer er til stede.

Artikel 7

Parterne skal lette forligsnævnets arbejde og i særdeleshed i

overensstemmelse med deres lovgivning og under anvendelse af alle til

rådighed stående midler:

a) forsyne nævnet med de nødvendige aktstykker og oplysninger;

b) sætte nævnet i stand til at komme ind på deres territorium, afhøre

vidner eller sagkyndige og til at besøge åstedet.

Artikel 8

Forligsnævnets opgave skal være at søge stridsspørgsmålene klarlagt, til

dette formål gennem undersøgelser eller på anden måde at indsamle alle

oplysninger af interesse for sagen og at søge at forlige parterne. Efter at

sagen er undersøgt, skal nævnet meddele parterne et forligsforslag, som det

sagens omstændigheder taget i betragtning finder passende ligesom nævnet

fastsætter en frist på ikke mere end 90 dage, inden for hvilken parterne

opfordres til at tilkendegive, om de kan eller ikke kan godkende

forligsforslaget.

Artikel 9

Med forligsforslaget skal følge en begrundet redegørelse. Såfremt

forligsforslaget helt eller delvis ikke udtrykker nævnets enstemmige

opfattelse, har ethvert af nævnsmedlemmerne ret til at fremføre sin afvigende

opfattelse.

Artikel 10

En forligsmægling anses ikke for opnået, såfremt ikke hver af parterne 90

dage efter forligsforslagets fremsættelse har underrettet den anden part om

sin godkendelse af forslaget. Forlig anses ligeledes ikke for opnået, såfremt

nævnet ikke er oprettet inden for den i ovennævnte artikel 3, stk. 3 nævnte

frist, eller - forudsat parterne ikke er enige om andet - hvis nævnet ikke

har fremsat sit forligsforslag inden et år efter datoen for nævnsformandens

udnævnelse.

Artikel 11

1. Hvert forligsnævnsmedlem modtager for sit arbejde

et vederlag hvis størrelse fastsættes ved aftale mellem parterne som hver

betaler en lige stor andel.

2. Påløbne udgifter i forbindelse med nævnets arbejde

fordeles på samme måde.

Artikel 12

Tvistens parter kan til enhver tid under forligsbehandlingen i fællesskab

beslutte at følge en anden fremgangsmåde til bilæggelse af

uoverensstemmelser.

KAPITEL II

VOLDGIFT

Artikel 13

1. Voldgiftsproceduren skal - medmindre parterne

træffer anden bestemmelse - følge de i dette kapitel fastsatte regler.

2. I tilfælde af, at forligsbehandling ikke fører til

et resultat, kan anmodning om voldgift kun fremsættes inden for en frist på

180 dage, efter at forligsbehandling er slået fejl.

Artikel 14

Voldgiftsretten består af tre medlemmer: et medlem udpeget af den

kyststat, som tog forholdsreglerne, et medlem udpeget af den stat, hvis

statsborgere eller ejendom er blevet berørt af disse forholdsregler, og endnu

et medlem, der skal være formand, udpeget i fællesskab af de to førstnævnte

medlemmer.

Artikel 15

1. Hvis formanden for voldgiftsretten ikke er udpeget

inden for en frist på 60 dage fra udnævnelsen af det andet voldgiftsmedlem,

skal organisationens generalsekretær på en af parternes begæring foretage en

sådan udnævnelse inden for en ny 60 dagesperiode ved udvælgelse fra den liste

over kvalificerede personer, som i forvejen er oprettet i medfør af

bestemmelserne i artikel 4 ovenfor. Denne liste skal være uafhængig af listen

over sagkyndige i henhold til konventionens artikel IV og af listen over

forligsmænd, som er foreskrevet i dette tillægs artikel 4. Navnet på den

samme person kan imidlertid være optaget såvel på listen over forligsmænd som

på listen over voldgiftsmænd. En person, der har været medlem af

forligsnævnet under en tvistighed, kan dog ikke vælges til voldgiftsmedlem i

den samme sag.

2. Hvis en af parterne inden for en frist på 60 dage

fra datoen for modtagelsen af anmodningen ikke har udpeget det medlem af

retten, for hvis udpegelse parten er ansvarlig, kan den anden part direkte

underrette organisationens generalsekretær, som inden for en frist på 60 dage

skal udpege formanden for voldgiftsretten fra den i stk. 1 i denne artikel

foreskrevne liste.

3. Formanden for voldgiftsretten skal efter sin

udnævnelse anmode den part, der ikke har udpeget et medlem af

voldgiftsretten, om at gøre dette på samme måde og under samme vilkår. Hvis

parten ikke foretager den begærede udnævnelse, skal voldgiftsrettens formand

anmode organisationens generalsekretær om at foretage udnævnelsen på den i

ovenstående stykke fastsatte måde og under de i samme stykke fastsatte

vilkår.

4. Hvis formanden for voldgiftsretten udnævnes i

medfør af denne artikels bestemmelser, må han ikke uden samtykke fra den

eller de berørte parter være eller have været statsborger i nogen af de

berørte stater.

5. Hvis et medlem af voldgiftsretten, for hvis

udnævnelse en af parterne er ansvarlig, afgår ved døden eller udebliver, skal

den pågældende part udpege en afløser inden for en frist på 60 dage fra

datoen for dødsfaldet eller udeblivelsen. Hvis parten ikke foretager

udnævnelsen, videreføres voldgiftssagen af de tilbageblevne medlemmer af

voldgiftsretten. Hvis voldgiftsrettens formand afgår ved døden eller

udebliver, skal der udpeges en afløser i overensstemmelse med bestemmelserne

i ovenstående artikel 14, eller hvis der ikke kan opnås enighed parterne

imellem, inden for en frist på 60 dage fra datoen for dødsfaldet eller

udeblivelsen i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel.

Artikel 16

Hvis der er iværksat voldgift mellem to parter, kan enhver anden part, der

som kyststat har taget tilsvarende forholdsregler, eller hvis statsborgere

eller ejendom er blevet berørt af de samme forholdsregler, deltage i

proceduren ved skriftligt at underrette de parter, som oprindeligt iværksatte

proceduren, medmindre en af disse modsætter sig en sådan deltagelse.

Artikel 17

Enhver i medfør af dette tillæg nedsat voldgiftsret fastsætter sine egne

procedureregler.

Artikel 18

1. Rettens afgørelser vedrørende dens procedure,

stedet, den træder sammen, og om ethvert stridsspørgsmål, som bliver den

forelagt, træffes ved stemmeflerhed blandt dens medlemmer. Hvis et medlem af

retten, for hvis udnævnelse parterne var ansvarlig, ikke er tilstede eller

undlader at afgive sin stemme, skal dette ikke hindre domstolen i at træffe

en afgørelse. I tilfælde af stemmelighed skal formandens stemme være

udslaggivende.

2. Parterne skal lette rettens virksomhed og i

særdeleshed, i overensstemmelse med deres lovgivning og under anvendelse af

alle til rådighed stående midler:

a) forsyne retten med de nødvendige aktstykker og oplysninger;

b) sætte retten i stand til at komme ind på deres territorium, afhøre

vidner eller sagkyndige og til at besøge åstedet.

3. En parts fravær eller udeblivelse skal ikke være en

procedureforhindring.

Artikel 19

1. Voldgiftsrettens kendelse skal ledsages af en

begrundet redegørelse. Kendelsen er endelig og kan ikke appelleres. Parterne

skal øjeblikkelig efterkomme kendelsen.

2. Enhver tvistighed, som måtte opstå mellem parterne

om fortolkning og gennemførelse af kendelsen, kan indgives til afgørelse af

enhver af parterne til afgørelse af den voldgiftsret, som afsagde kendelsen,

eller, hvis dette ikke er muligt, til en anden ret nedsat med dette formål på

samme måde som den oprindelige ret.

Konventionen trådte i medfør af artikel XI i kraft den 6. maj 1975 mellem

følgende lande:

Amerikas forenede Stater, Belgien, Danmark, Den dominikanske Republik,

Fiji, Frankrig, Japan, Liberia, Marokko, Norge, Senegal, De socialistiske

Sovjetrepublikkers Union, Spanien, Storbritannien (med udvidelse til

Hongkong), Sverige og Syrien.

Udenrigsministeriet, den 27. juni 1975.

K.B.Andersen.

Lignende dokumenter