God revisionsskik
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
God revisionsskik
Ved skrivelse af 23. november 1999 har Inter-Clinitique
ApS og direktør Heidi Sommer, begge v/advokat K. L. Németh
indgivet klage over statsautoriseret revisor Regnar Staugaard.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at Regnar
Staugaard blev beskikket som statsautoriseret revisor den 29. marts 1976.
Beskikkelsen bortfaldt den 18. april 1997, men blev genudleveret den 3.
november 1997.
Klagen angår indklagedes besvarelse af en
forespørgsel fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i anledning af
indklagedes oplysning om anpartshaverlån i sin revisionspåtegning
på årsregnskabet for 1997 for Inter-Clinitique ApS. Klagen
angår endvidere indklagedes forfølgning af et honorarkrav over
for Inter-Clinitique ApS.
Sagens omstændigheder:
Indklagede var i en periode revisor for direktør
Heidi Sommer og hendes daværende ægtefælle, Jens Dinesen,
samt deres selskaber, herunder Inter-Clinitique ApS, hvori Heidi Sommer var
direktør og eneanpartshaver.
I sagen er fremlagt et bilag, der fremtræder som en
kopi af en håndskrevet skrivelse på brevpapir fra "Heidi og Jens
Sommer Dinesen, Rosenskjold, Føns", dateret den 7. september 1997,
efter det oplyste underskrevet af Jens Dinesen og med følgende
indhold:
"Confidentielt
Til Staugård
Aftale om forudbetaling
17/3 1995 betales 100.000,- kr. for afslutning mv. af
kalenderår 1994 og 1995 incl. moms + der udlåntes 70.000,-
(møbler).
Læs alt
I 1996 aftaltes at de 70.000 + ca. 25.000,- (incl.
...ulæseligt) extra, udgør revision for kalenderår 1996 og
1997, med afslutning med årsregnskabsudarbejdelse foråret 1998
for 1997.
I dag, 7/9 1997, betaler vore selskaber samlet kr.
225.000,- incl. moms for afslutning af kalenderår 1998 - 1999 - 2000 og
år 2001. Det vil sige der er betalt til og med
årsregnskabsudarbejdelse foråret 2002 for 2001.
Begge parter bogfører blot revision forud - ikke
hvor længe!
De bedste hilsener
(sign.)"
Den 31. maj 1998 anførte indklagede i sin
revisionspåtegning på årsregnskabet for 1997 for
Inter-Clinitique ApS blandt andet: "...Under tilgode tilknyttede selskaber
indgår ... anpartshaverudlån med kr. 1.925.570 ...".
På dette tidspunkt verserede der en
ægteskabssag mellem Heidi Sommer og hendes daværende
ægtefælle, og denne sag blev afsluttet med separation ved dom af
3. juli 1998. Med henblik på separationen havde
ægtefællerne forinden - den 1. juli 1998 - indgået en
bodelingsoverenskomst. Kort efter anfægtede Jens Dinesen denne
bodelingsoverenskomst, idet han indgav begæring til Skifteretten i
Middelfart om offentligt skifte af fællesboet, men ved kendelse af 25.
september 1998 blev begæringen afvist. Denne kendelse blev
stadfæstet af Østre Landsret den 15. oktober 1998, idet
landsretten tiltrådte, "at spørgsmålet om
tilsidesættelse af den af parterne den 1. juli 1998 underskrevne
bodelingsoverenskomst, hvorefter boet endeligt er delt, må
afgøres ved civilt søgsmål ...". Ved stævning
af 2. november 1998 anlagde Jens Dinesen herefter ægteskabssag mod
Heidi Sommer med påstand om betaling af 20 mio. kr. under anbringende
af, at bodelingsoverenskomsten ikke var bindende. Efter det oplyste er denne
sag fortsat verserende.
Foranlediget af oplysningen i indklagedes ovennævnte
revisionspåtegning om anparthaverudlån krævede Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen lånet indfriet. I den anledning skrev indklagede den
31. marts 1999 således til styrelsen:
"Ledelsen for selskabet Interclinitique ApS har
forevist korrespondance omkring anpartshaverlån i det for 1997
indsendte årsregnskab.
Beløbet udgør kr 1.925.270.
Debitor på beløbet er godsejer Jens Dinesen,
Asbølholm.
Debitor har i en årrække været gift med
direktør og eneanpartshaver i nærværende selskab.
Ægteskabet er opløst i 1998.
Den af parterne indgåede bodelingsoverenskomst er
forelagt Retten i Middelfart, og stadfæstet af Østre Landsret
den 16. oktober 1998.
I bodelingsoverenskomsten er om mellemregninger (f eks
dette låneforhold) afslutningsvist anført: "Efter underskrift af
nærværende aftale eksisterer således ikke "krydsende
mellemregninger" forstået som mellemregninger/-gældsforhold fra
den ene parts boslod til den anden parts boslod."
For dette selskab eksisterer således ikke det
udlån, der har givet anledning til henvendelsen efter den af
Østre Landsret stadfæstede bodelingsoverenskomst.
Skulle det tilsendte give anledning til yderligere bedes
det meddelt."
Den 14. august 1999 skrev indklagede på ny til
styrelsen.
"Dette brev afløser brev af 31. marts 1999 om
samme forhold.
Ledelsen for selskabet Interclinitique ApS har forevist
korrespondance omkring anpartshaverlån i det for 1997 indsendte
årsregnskab.
Beløbet udgør kr. 1.925.270.
Debitor på beløbet er godsejer Jens Dinesen,
Heidi Sommer og de af deres fælles erhvervsaktiviteter, der ikke er
omfattet af selvstændige i Danmark registrerede selskaber.
Jens Dinesen og Heidi Sommer har i en årrække
været ægtefæller.
Heidi Sommer har i alle årene været
eneanpartshaver og direktør i selskabet.
Jens Dinesen har i en periode indtil 7. april 1997
været meddirektør i selskabet.
Ægteskabet er opløst i 1998.
Den af parterne indgåede bodelingsoverenskomst er
forelagt Retten i Middelfart, og stadfæstet af Østre Landsret
den 16. oktober 1998.
I bodelingsoverenskomsten er om mellemregninger (f eks
dette låneforhold) afslutningsvist anført: "Efter underskrift af
nærværende aftale eksisterer således ikke "krydsende
mellemregninger" forstået som mellemregninger/-gældsforhold fra
den ene parts boslod til den anden parts boslod."
For dette låneforhold har bodelingsoverenskomsten
taget stilling til at kosmetolog Heidi Sommer er debitor for
beløbet.
Skulle det tilsendte give anledning til yderligere bedes
det meddelt."
Ved stævning af 4. november 1999 anlagde indklagede
v/advokat Anhøj, Fåborg, sag mod Interclinitique ApS med
påstand om betaling af 82.750 kr. i honorarer i henhold til indklagedes
fakturaer af 3. august 1998, 15. januar, 3. maj og 26. august 1999 for
perioden 26. marts 1998 til 30. juni 1999.
Den 12. november 1999 skrev Jens Dinesen således til
advokat Anhøj, Fåborg, angiveligt om den ovenfor gengivne
skrivelse af 7. september 1997 om forudbetaling af indklagedes honorar:
"Udtalelse om skoleselskabernes tidligere revisor.
Deres forespørgsel forleden, bilagt mit interne
notat om revision og betaling af revision, er mig en gåde idet notatet
aldrig har været afsendt til revisoren, men udelukkende har henligget i
mine egne notater beliggende hos min moder på adressen ... indtil alt
mit materiale bortkom i påsken 1999, sammen med mit indbo.
Det har derfor min yderste interesse hvorfra Deres kopi
oprindeligt stammer, til opklaring at mit indbrud hvorunder også alle
mine personlige billeder ... forsvandt.
Vedrørende notatet kan oplyses at det var et udtryk
for mine tanker forinden afregningen med revisor men notatat blev aldrig
sendt til revisor da det viste sig at revisor allerede havde væsentlige
udestående honorarer tilgode, og honorarerne ville være variable
i de år grundet skattesager, samt at vi betalte ca 1 år forud for
skolernes vedkommende for at slippe for rente på de gamle ydelser.
Hvorvidt forudbetalingsdelen rækkede til et år skal jeg dog i dag
betvivle med den turbulens der siden opstod.
Måtte jeg straks høre fra Dem."
I svarskriftet af 17. november 1999 påstod selskabet
(klager) frifindelse blandt andet med henvisning til, at den fakturerede
bistand var forudbetalt ved den ovenfor gengivne skrivelse af 7. september
1997.
Nogle dage senere, den 23. november 1999, rejste selskabet
nærværende klagesag ved nævnet.
Parterne har givet møde for nævnet, hvorunder
der er afgivet forklaring af klager Heidi Sommer og af indklagede Regnar
Staugaard.
På mødet har klager præciseret
klagen således, at indklagede har handlet i strid med god
revisorskik
1.
ved over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som offentlig
myndighed urigtigt at have oplyst, at bodelingen var stadfæstet i
Østre Landsret, og
2.
ved at have udtaget stævning for et honorar, som han
i kraft af forudbetalingen var fyldestgjort for.
Klager Heidi Sommer
har forklaret, at indklagede
omkring 1989-90 blev revisor for hende og ægtefællen samt deres
selskaber. Samarbejdet ophørte i efteråret 1999. I tilknytning
til klagepunkt 1 har hun videre forklaret, at skrivelsen af 7. september 1997
blev udfærdiget af hendes daværende ægtefælle, Jens
Dinesen, og hun havde intet at gøre hermed. Jens Dinesen fortalte, at
indklagede var ved at miste sin beskikkelse, og at de havde indgået
aftalen om forudbetaling for at afværge, at indklagede måtte
aflevere beskikkelsen. I april 1999 indledtes inkassosagen mod Jens Dinesen
vedrørende anpartshaverlånet. Hun har i øvrigt henvist
til og vedstået den forklaring, som hun har afgivet i Retten i
Middelfart den 3. maj 2000.
Indklagede Regnar Staugaard
har om klagepunkt 1
forklaret, at han havde læst skifterettens bemærkninger
således, at overenskomsten var søgt "væltet". Dette var
ikke lykkedes, hvilket Østre Landsret havde stadfæstet. Det er
uden betydning for pligten til at oplyse om anpartshaverlån i
revisionspåtegningen, om det er anpartshaveren selv eller dennes
ægtefælle, der har optaget lånet. Han har yderligere om
klagepunkt 2 forklaret, at han den 11. september 1997 fik 225.000 kr. af Jens
Dinesen, som bagefter har udfærdiget skrivelsen af 7. september 1997
til eget brug. Indklagede har først set denne skrivelse under sagen.
Beløbet var betaling for revisorarbejde og blev senere udfaktureret af
indklagede over flere gange.
Klager
har om klagepunkt 1 gjort gældende, at
indklagede har afgivet urigtig erklæring til offentlig myndighed, idet
indklagede i begge erklæringer til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i
strid med sandheden oplyste, at bodelingsoverenskomsten var blevet
stadfæstet af landsretten. Dette udsagn var usandt, idet det alene var
skifterettens afvisning af at indlede offentligt skifte, som var blevet
stadfæstet. Da indklagede afgav disse erklæringer i 1999, var han
vidende om, at Jens Dinesen i 1998 og efter landsrettens afgørelse
havde indledt retssag for at få bodelingsoverenskomsten ændret.
Indklagede har derfor ved sine urigtige erklæringer handlet mod bedre
vidende og har således bevidst søgt at vildlede Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen ved urigtige oplysninger. For så vidt angår
klagepunkt 2 har klager gjort gældende, at indklagede har
bekræftet modtagelsen i september 1997 af det beløb på
225.000 kr., som er omtalt i skrivelsen af 7. september 1997 og dér
beskrevet som en forudbetaling af indklagedes bistand i flere år frem i
tiden. Det må derfor lægges til grund, at det honorarkrav, som
indklagede har anlagt retssag om, ikke består, idet indklagede allerede
er blevet fyldestgjort. Det må klart være i strid med god
revisorskik at indlede retsforfølgning for et honorarkrav, som
klienten for længst har bragt ud af verden. Denne del af klagen kan
ikke afvises som et honorarspørgsmål, der falder uden for
nævnets kompetence, idet klagen på dette punkt ikke angår
størrelsen af honoraret.
Indklagede
har om klagepunkt 1 gjort
gældende, at han ikke med sine skrivelser har givet bevidst urigtige
oplysninger. Han opfattede det sådan, at landsrettens
stadfæstelse betød, at Jens Dinesens forsøg på at
få tilsidesat bodelingsoverenskomsten var mislykket, og at
bodelingsoverenskomsten derfor fortsat stod ved magt. Dette gav han udtryk
for i sine skrivelser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Han behøvede
ikke at tage stilling til, hvem af ægtefællerne der hæftede
for lånet, idet der er pligt til at oplyse om et udlån fra
selskabet, uanset om lånet sker til anpartshaveren eller dennes
ægtefælle. Han har ikke set retsbogsudskrifterne med
skifterettens og landsrettens afgørelser. Indklagede har om klagepunkt
2 anført, at der er tale om et honorarspørgsmål, som
nævnet ikke har kompetence til at behandle og derfor må
afvise.
Disciplinærnævnet skal udtale:
Efter bevisførelsen sammenholdt med naturlig
læsemåde findes det godtgjort, at indklagede med de
pågældende skrivelser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
tilsigtede at meddele styrelsen den korrekte oplysning, at et forsøg
på at få tilsidesat bodelingsoverenskomsten ad rettens vej havde
været forgæves, og at overenskomsten dermed stadig var
gældende. Der er således intet grundlag for at antage, at
indklagede bevidst søgte at føre styrelsen bag lyset. Den
omstændighed, at indklagede som ikke-jurist fik formuleret sig på
en sådan måde, at hans oplysning bedømt ud fra en
snæver, fag-juridisk terminologi blev misvisende i forhold til det
tilsigtede meningsindhold, kan ikke tillægges betydning. Indklagede har
herefter ikke handlet i strid med god revisorskik og frifindes for det
første klagepunkts vedkommende.
Hvad dernæst angår klagepunkt 2 følger
det af § 18, stk. 3, i lov om statsautoriserede revisorer, at nævnet
ikke har kompetence til at tage stilling til klager over revisors vederlag.
Da bedømmelsen af dette klagepunkt forudsætter en stillingtagen
til eksistensen af det omtvistede honorarkrav, som indklagede har anlagt
retssag om, må denne del af klagen anses for at falde uden for
nævnets kompetence, hvorfor klagen afvises for det andet klagepunkts
vedkommende.
T h i b e s t e m m e s :
Indklagede statsautoriseret revisor Regnar Staugaard
frifindes.
Afgørelsen offentliggøres, jf. § 18a, stk.
6, i lov om statsautoriserede revisorer.
Lignende dokumenter
- 021-2021 (20. september 2021) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 20. september 2021
- God revisorskik Retsinformation · 21. september 1999
- 007-2021 (21. juni 2021) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 21. juni 2021
- 003-2017 (9. januar 2018) (Afsluttet retssag) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 9. januar 2018
- 003-2023 (Kendelse af 8. august 2023) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 8. august 2023
- Tilbageholdsret Afvisning af honorarspørgsmål Manglende retlig interesse Retsinformation · 1. august 2001