Spring til indhold

Retsinformation

God revisionsskik

AFG nr 11705 af 03/10/2000AfgørelseErhvervsministeriet1. august 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

God revisionsskik

Ved skrivelse af 23. november 1999 har Inter-Clinitique

ApS og direktør Heidi Sommer, begge v/advokat K. L. Németh

indgivet klage over statsautoriseret revisor Regnar Staugaard.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at Regnar

Staugaard blev beskikket som statsautoriseret revisor den 29. marts 1976.

Beskikkelsen bortfaldt den 18. april 1997, men blev genudleveret den 3.

november 1997.

Klagen angår indklagedes besvarelse af en

forespørgsel fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i anledning af

indklagedes oplysning om anpartshaverlån i sin revisionspåtegning

på årsregnskabet for 1997 for Inter-Clinitique ApS. Klagen

angår endvidere indklagedes forfølgning af et honorarkrav over

for Inter-Clinitique ApS.

Sagens omstændigheder:

Indklagede var i en periode revisor for direktør

Heidi Sommer og hendes daværende ægtefælle, Jens Dinesen,

samt deres selskaber, herunder Inter-Clinitique ApS, hvori Heidi Sommer var

direktør og eneanpartshaver.

I sagen er fremlagt et bilag, der fremtræder som en

kopi af en håndskrevet skrivelse på brevpapir fra "Heidi og Jens

Sommer Dinesen, Rosenskjold, Føns", dateret den 7. september 1997,

efter det oplyste underskrevet af Jens Dinesen og med følgende

indhold:

"Confidentielt

Til Staugård

Aftale om forudbetaling

17/3 1995 betales 100.000,- kr. for afslutning mv. af

kalenderår 1994 og 1995 incl. moms + der udlåntes 70.000,-

(møbler).

Læs alt

I 1996 aftaltes at de 70.000 + ca. 25.000,- (incl.

...ulæseligt) extra, udgør revision for kalenderår 1996 og

1997, med afslutning med årsregnskabsudarbejdelse foråret 1998

for 1997.

I dag, 7/9 1997, betaler vore selskaber samlet kr.

225.000,- incl. moms for afslutning af kalenderår 1998 - 1999 - 2000 og

år 2001. Det vil sige der er betalt til og med

årsregnskabsudarbejdelse foråret 2002 for 2001.

Begge parter bogfører blot revision forud - ikke

hvor længe!

De bedste hilsener

(sign.)"

Den 31. maj 1998 anførte indklagede i sin

revisionspåtegning på årsregnskabet for 1997 for

Inter-Clinitique ApS blandt andet: "...Under tilgode tilknyttede selskaber

indgår ... anpartshaverudlån med kr. 1.925.570 ...".

På dette tidspunkt verserede der en

ægteskabssag mellem Heidi Sommer og hendes daværende

ægtefælle, og denne sag blev afsluttet med separation ved dom af

3. juli 1998. Med henblik på separationen havde

ægtefællerne forinden - den 1. juli 1998 - indgået en

bodelingsoverenskomst. Kort efter anfægtede Jens Dinesen denne

bodelingsoverenskomst, idet han indgav begæring til Skifteretten i

Middelfart om offentligt skifte af fællesboet, men ved kendelse af 25.

september 1998 blev begæringen afvist. Denne kendelse blev

stadfæstet af Østre Landsret den 15. oktober 1998, idet

landsretten tiltrådte, "at spørgsmålet om

tilsidesættelse af den af parterne den 1. juli 1998 underskrevne

bodelingsoverenskomst, hvorefter boet endeligt er delt, må

afgøres ved civilt søgsmål ...". Ved stævning

af 2. november 1998 anlagde Jens Dinesen herefter ægteskabssag mod

Heidi Sommer med påstand om betaling af 20 mio. kr. under anbringende

af, at bodelingsoverenskomsten ikke var bindende. Efter det oplyste er denne

sag fortsat verserende.

Foranlediget af oplysningen i indklagedes ovennævnte

revisionspåtegning om anparthaverudlån krævede Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen lånet indfriet. I den anledning skrev indklagede den

31. marts 1999 således til styrelsen:

"Ledelsen for selskabet Interclinitique ApS har

forevist korrespondance omkring anpartshaverlån i det for 1997

indsendte årsregnskab.

Beløbet udgør kr 1.925.270.

Debitor på beløbet er godsejer Jens Dinesen,

Asbølholm.

Debitor har i en årrække været gift med

direktør og eneanpartshaver i nærværende selskab.

Ægteskabet er opløst i 1998.

Den af parterne indgåede bodelingsoverenskomst er

forelagt Retten i Middelfart, og stadfæstet af Østre Landsret

den 16. oktober 1998.

I bodelingsoverenskomsten er om mellemregninger (f eks

dette låneforhold) afslutningsvist anført: "Efter underskrift af

nærværende aftale eksisterer således ikke "krydsende

mellemregninger" forstået som mellemregninger/-gældsforhold fra

den ene parts boslod til den anden parts boslod."

For dette selskab eksisterer således ikke det

udlån, der har givet anledning til henvendelsen efter den af

Østre Landsret stadfæstede bodelingsoverenskomst.

Skulle det tilsendte give anledning til yderligere bedes

det meddelt."

Den 14. august 1999 skrev indklagede på ny til

styrelsen.

"Dette brev afløser brev af 31. marts 1999 om

samme forhold.

Ledelsen for selskabet Interclinitique ApS har forevist

korrespondance omkring anpartshaverlån i det for 1997 indsendte

årsregnskab.

Beløbet udgør kr. 1.925.270.

Debitor på beløbet er godsejer Jens Dinesen,

Heidi Sommer og de af deres fælles erhvervsaktiviteter, der ikke er

omfattet af selvstændige i Danmark registrerede selskaber.

Jens Dinesen og Heidi Sommer har i en årrække

været ægtefæller.

Heidi Sommer har i alle årene været

eneanpartshaver og direktør i selskabet.

Jens Dinesen har i en periode indtil 7. april 1997

været meddirektør i selskabet.

Ægteskabet er opløst i 1998.

Den af parterne indgåede bodelingsoverenskomst er

forelagt Retten i Middelfart, og stadfæstet af Østre Landsret

den 16. oktober 1998.

I bodelingsoverenskomsten er om mellemregninger (f eks

dette låneforhold) afslutningsvist anført: "Efter underskrift af

nærværende aftale eksisterer således ikke "krydsende

mellemregninger" forstået som mellemregninger/-gældsforhold fra

den ene parts boslod til den anden parts boslod."

For dette låneforhold har bodelingsoverenskomsten

taget stilling til at kosmetolog Heidi Sommer er debitor for

beløbet.

Skulle det tilsendte give anledning til yderligere bedes

det meddelt."

Ved stævning af 4. november 1999 anlagde indklagede

v/advokat Anhøj, Fåborg, sag mod Interclinitique ApS med

påstand om betaling af 82.750 kr. i honorarer i henhold til indklagedes

fakturaer af 3. august 1998, 15. januar, 3. maj og 26. august 1999 for

perioden 26. marts 1998 til 30. juni 1999.

Den 12. november 1999 skrev Jens Dinesen således til

advokat Anhøj, Fåborg, angiveligt om den ovenfor gengivne

skrivelse af 7. september 1997 om forudbetaling af indklagedes honorar:

"Udtalelse om skoleselskabernes tidligere revisor.

Deres forespørgsel forleden, bilagt mit interne

notat om revision og betaling af revision, er mig en gåde idet notatet

aldrig har været afsendt til revisoren, men udelukkende har henligget i

mine egne notater beliggende hos min moder på adressen ... indtil alt

mit materiale bortkom i påsken 1999, sammen med mit indbo.

Det har derfor min yderste interesse hvorfra Deres kopi

oprindeligt stammer, til opklaring at mit indbrud hvorunder også alle

mine personlige billeder ... forsvandt.

Vedrørende notatet kan oplyses at det var et udtryk

for mine tanker forinden afregningen med revisor men notatat blev aldrig

sendt til revisor da det viste sig at revisor allerede havde væsentlige

udestående honorarer tilgode, og honorarerne ville være variable

i de år grundet skattesager, samt at vi betalte ca 1 år forud for

skolernes vedkommende for at slippe for rente på de gamle ydelser.

Hvorvidt forudbetalingsdelen rækkede til et år skal jeg dog i dag

betvivle med den turbulens der siden opstod.

Måtte jeg straks høre fra Dem."

I svarskriftet af 17. november 1999 påstod selskabet

(klager) frifindelse blandt andet med henvisning til, at den fakturerede

bistand var forudbetalt ved den ovenfor gengivne skrivelse af 7. september

1997.

Nogle dage senere, den 23. november 1999, rejste selskabet

nærværende klagesag ved nævnet.

Parterne har givet møde for nævnet, hvorunder

der er afgivet forklaring af klager Heidi Sommer og af indklagede Regnar

Staugaard.

På mødet har klager præciseret

klagen således, at indklagede har handlet i strid med god

revisorskik

1.

ved over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som offentlig

myndighed urigtigt at have oplyst, at bodelingen var stadfæstet i

Østre Landsret, og

2.

ved at have udtaget stævning for et honorar, som han

i kraft af forudbetalingen var fyldestgjort for.

Klager Heidi Sommer

har forklaret, at indklagede

omkring 1989-90 blev revisor for hende og ægtefællen samt deres

selskaber. Samarbejdet ophørte i efteråret 1999. I tilknytning

til klagepunkt 1 har hun videre forklaret, at skrivelsen af 7. september 1997

blev udfærdiget af hendes daværende ægtefælle, Jens

Dinesen, og hun havde intet at gøre hermed. Jens Dinesen fortalte, at

indklagede var ved at miste sin beskikkelse, og at de havde indgået

aftalen om forudbetaling for at afværge, at indklagede måtte

aflevere beskikkelsen. I april 1999 indledtes inkassosagen mod Jens Dinesen

vedrørende anpartshaverlånet. Hun har i øvrigt henvist

til og vedstået den forklaring, som hun har afgivet i Retten i

Middelfart den 3. maj 2000.

Indklagede Regnar Staugaard

har om klagepunkt 1

forklaret, at han havde læst skifterettens bemærkninger

således, at overenskomsten var søgt "væltet". Dette var

ikke lykkedes, hvilket Østre Landsret havde stadfæstet. Det er

uden betydning for pligten til at oplyse om anpartshaverlån i

revisionspåtegningen, om det er anpartshaveren selv eller dennes

ægtefælle, der har optaget lånet. Han har yderligere om

klagepunkt 2 forklaret, at han den 11. september 1997 fik 225.000 kr. af Jens

Dinesen, som bagefter har udfærdiget skrivelsen af 7. september 1997

til eget brug. Indklagede har først set denne skrivelse under sagen.

Beløbet var betaling for revisorarbejde og blev senere udfaktureret af

indklagede over flere gange.

Klager

har om klagepunkt 1 gjort gældende, at

indklagede har afgivet urigtig erklæring til offentlig myndighed, idet

indklagede i begge erklæringer til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i

strid med sandheden oplyste, at bodelingsoverenskomsten var blevet

stadfæstet af landsretten. Dette udsagn var usandt, idet det alene var

skifterettens afvisning af at indlede offentligt skifte, som var blevet

stadfæstet. Da indklagede afgav disse erklæringer i 1999, var han

vidende om, at Jens Dinesen i 1998 og efter landsrettens afgørelse

havde indledt retssag for at få bodelingsoverenskomsten ændret.

Indklagede har derfor ved sine urigtige erklæringer handlet mod bedre

vidende og har således bevidst søgt at vildlede Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen ved urigtige oplysninger. For så vidt angår

klagepunkt 2 har klager gjort gældende, at indklagede har

bekræftet modtagelsen i september 1997 af det beløb på

225.000 kr., som er omtalt i skrivelsen af 7. september 1997 og dér

beskrevet som en forudbetaling af indklagedes bistand i flere år frem i

tiden. Det må derfor lægges til grund, at det honorarkrav, som

indklagede har anlagt retssag om, ikke består, idet indklagede allerede

er blevet fyldestgjort. Det må klart være i strid med god

revisorskik at indlede retsforfølgning for et honorarkrav, som

klienten for længst har bragt ud af verden. Denne del af klagen kan

ikke afvises som et honorarspørgsmål, der falder uden for

nævnets kompetence, idet klagen på dette punkt ikke angår

størrelsen af honoraret.

Indklagede

har om klagepunkt 1 gjort

gældende, at han ikke med sine skrivelser har givet bevidst urigtige

oplysninger. Han opfattede det sådan, at landsrettens

stadfæstelse betød, at Jens Dinesens forsøg på at

få tilsidesat bodelingsoverenskomsten var mislykket, og at

bodelingsoverenskomsten derfor fortsat stod ved magt. Dette gav han udtryk

for i sine skrivelser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Han behøvede

ikke at tage stilling til, hvem af ægtefællerne der hæftede

for lånet, idet der er pligt til at oplyse om et udlån fra

selskabet, uanset om lånet sker til anpartshaveren eller dennes

ægtefælle. Han har ikke set retsbogsudskrifterne med

skifterettens og landsrettens afgørelser. Indklagede har om klagepunkt

2 anført, at der er tale om et honorarspørgsmål, som

nævnet ikke har kompetence til at behandle og derfor må

afvise.

Disciplinærnævnet skal udtale:

Efter bevisførelsen sammenholdt med naturlig

læsemåde findes det godtgjort, at indklagede med de

pågældende skrivelser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

tilsigtede at meddele styrelsen den korrekte oplysning, at et forsøg

på at få tilsidesat bodelingsoverenskomsten ad rettens vej havde

været forgæves, og at overenskomsten dermed stadig var

gældende. Der er således intet grundlag for at antage, at

indklagede bevidst søgte at føre styrelsen bag lyset. Den

omstændighed, at indklagede som ikke-jurist fik formuleret sig på

en sådan måde, at hans oplysning bedømt ud fra en

snæver, fag-juridisk terminologi blev misvisende i forhold til det

tilsigtede meningsindhold, kan ikke tillægges betydning. Indklagede har

herefter ikke handlet i strid med god revisorskik og frifindes for det

første klagepunkts vedkommende.

Hvad dernæst angår klagepunkt 2 følger

det af § 18, stk. 3, i lov om statsautoriserede revisorer, at nævnet

ikke har kompetence til at tage stilling til klager over revisors vederlag.

Da bedømmelsen af dette klagepunkt forudsætter en stillingtagen

til eksistensen af det omtvistede honorarkrav, som indklagede har anlagt

retssag om, må denne del af klagen anses for at falde uden for

nævnets kompetence, hvorfor klagen afvises for det andet klagepunkts

vedkommende.

T h i b e s t e m m e s :

Indklagede statsautoriseret revisor Regnar Staugaard

frifindes.

Afgørelsen offentliggøres, jf. § 18a, stk.

6, i lov om statsautoriserede revisorer.

Lignende dokumenter