God revisorskik
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
God revisorskik
KENDELSE:
Ved kendelse af 5. november 1998 har
Disciplinærnævnet for Statsautoriserede revisorer i medfør
af § 18a, stk. 1, i lov om statsautoriserede revisorer pålagt
indklagede, statsautoriseret revisor Eskild Herbert Schjerning, en
bøde på 5.000 kr.
Sagen drejer sig om, i hvilken udstrækning revisor i
medfør af dagældende påtegningsbekendtgørelse § 3,
stk. 4, (nu erklæringsbekendtgørelsens § 6, stk. 2) var
forpligtet til i sin påtegning på årsregnskabet at oplyse
om forhold, som kunne medføre ansvar for bestyrelsesmedlemmer,
direktører eller medlemmer af andre ledelsesorganer.
Disciplinærnævnet lagde til grund, at et
mellemværende med anpartsselskabets aktionær på 67.061 kr.
i årsregnskabet for 1995, der var opført på balancen under
omsætningsaktiver, var i strid med anpartsselskabslovens § 84 (nu §
49). Da overtrædelsen af bestemmelsen er strafsanktioneret, jf.
tidligere lovens § 131, (nu § 80), burde indklagede have oplyst om forholdet
i påtegningen.
Disciplinærnævnet lagde yderligere til grund,
at anpartsselskabets årsregnskaber over en årrække fra
1992- 1995 havde vist kapitaltab, at egenkapitalen ifølge balancen pr.
31. december 1995 udgjorde minus 277.576 kr., samt at ledelsen for selskabet
desuagtet ikke havde opfyldt sine pligter i relation til kapitaltab, jf. den
dagældende anpartsselskabslov § 85a ( nu § 52). Da
tilsidesættelse af den pågældende bestemmelse endvidere er
belagt med strafansvar (jf. tidligere lovens § 131, (nu § 80)), burde
indklagede således både have omtalt kapitaltabet og bestyrelsens
ansvar i sin påtegning på årsregnskabet.
Læs alt
Disciplinærnævnet fandt på denne
baggrund, at indklagede ved at have undladt at omtale forholdene i
påtegningen har tilsidesat sine pligter som statsautoriseret revisor og
således ikke har udført sit hverv med den fornødne omhu
samt i overensstemmelse med god revisorskik, jf. § 6a, stk. 2, i lov om
statsautoriserede revisorer.
Ved skrivelse af 1. februar 1999 har indklagede indbragt
Disciplinærnævnets afgørelse for Revisornævnet med
påstand om frifindelse. Indklagede har til støtte herfor gjort
gældende,
at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke selv tog skridt
til at kræve kapitalen forhøjet, men blot i denne sag, som i
mange andre sager, gav henstand med etablering af egenkapitalen,
at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke har taget
hensyn til, at der i denne sag, i modsætning til mange andre sager af
lignende karakter, ikke på noget tidspunkt har været udsigt til,
at kreditorer eller andre ville eller kunne tabe tilgodehavender i relation
til anpartsselskabet,
at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke har taget
hensyn til, at det udtrykkeligt blev præciseret, at mellemregning med
hovedanpartshaver var en fejl som følge af udligning af tidligere
tilgodehavender, der straks blev udlignet. Herudover har indklagede
anført, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen selv er bekendt med omfanget
af de øvrige sager, hvor udligning aldrig har fundet sted, uden at der
har været givet bøder herfor,
at Disciplinærnævnet ikke har taget hensyn
til de fremlagte dokumentationer og oplysninger om, at selskabet på et
hvilket som helst tidspunkt kunne have opskrevet sine aktiver, således
at egenkapitalen havde været intakt på et langt tidligere
tidspunkt, end Erhvervs- og Selskabsstyrelsen selv efterfølgende
bevilligede henstand til, og
at det på baggrund af den lempelige praksis, som
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i flere år har ført omkring
kapital og reetablering heraf, findes urimeligt, at bødegrundlaget ene
og alene hviler på et års oplysning om ulovligt
mellemværende med hovedanpartshaver.
Klageren, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, har henvist til
sine skrivelser af 25. august og 14. oktober 1997 til
Disciplinærnævnet for Statsautoriserede Revisorer.
Sagen har været behandlet på et møde
den 16. august 1999, hvor indklagede var mødt, ligesom der var
mødt en repræsentant for klageren.
Indklagde forklarede, at han havde holdt mange
møder med klienten om værdiansættelse og eventuel
opskrivning af aktiverne. Selskabet havde ikke reelle økonomiske
problemer, og der var aldrig tvivl om, at driften kunne fortsætte.
Når han har indbragt kendelsen for Revisornævnet, skyldes det
navnlig, at påtegningsbekendtgørelsens § 3, stk. 4, efter hans
opfattelse ikke skulle fortolkes og i praksis ikke blev fortolket så
strengt som erklæringsbekendtgørelsens § 6, stk. 2.
Revisornævnets bemærkninger:
Overtrædelse af anpartsselskabslovens § 84 (nu §
49) og § 85a (nu § 52) kan medføre strafansvar, jf. § 131 (nu § 80).
Foreligger der en tilsidesættelse af disse lovbestemmelser, skal
revisor oplyse dette i påtegningen på årsregnskabet. Dette
gjaldt også forud for erklæringsbekendtgørelsens
ikrafttræden, jf. den udtrykkelige bestemmelse herom i
påtegningsbekendtgørelsens § 3, stk. 4.
Revisornævnet tiltræder derfor, at indklagede,
som anført af Disciplinærnævnet, i påtegningen
på årsregnskabet skulle have oplyst om tilsidesættelsen af
de nævnte lovbestemmelser.
Indklagede har således ikke udført sit hverv
med den fornødne omhu og i overensstemmelse med god revisorskik, jf. §
6a, stk. 2, i lov om statsautoriserede revisorer, men har tilsidesat de
pligter, som stillingen som statsautoriseret revisor medfører. Det af
indklagede anførte kan ikke føre til andet resultat.
Indklagede har på et for en statsautoriseret revisor
elementært område tilsidesat en klar og tydelig forskrift.
Revisornævnet finder derfor, at den bøde, som indklagede skal
ikendes i medfør af § 18a, stk. 1, i lov om statsautoriserede
revisorer, bør forhøjes til 15.000 kr.
I medfør af bekendtgørelse om
Revisornævnet § 11, stk. 3, er det bestemt, at kendelsen skal
offentliggøres.
Thi bestemmes:
Disciplinærnævnets kendelse ændres
således, at statsautoriseret revisor Eskild Herbert Schjerning skal
betale en bøde på 15.000 kr.
Udskriftens rigtighed bekræftes.
Bilag 1
Indklagede var revisor for et selskab der i sit regnskab for 1995 som
aktiv havde anført et tilgodehavende hos selskabets direktør.
Indklagede gav årsregnskabet en blank påtegning. Regnskaberne for
1992-1995 havde udvist en negativ egenkapital i et betydeligt omfang.
Regnskabet for 1995 blev af Erhvervs- og selskabsstyrelsen udtaget til
stikprøvevis undersøgelse. Disciplinærnævnet lagde
til grund, at lånet til selskabets direktør måtte
karakteriseres som et anpartshaverlån, der var i strid med
dagældende § 84 i anpartsselskabsloven (nu § 49), og at indklagede
burde have oplyst forholdet i sin revisionspåtegning. Endvidere lagt
til grund, at selskabets ledelse ikke havde opfyldt sine pligter i relation
til kapitaltab i dagældende anpartsselskabslovs § 85a (nu § 52). Da
tilsidesættelsen af bestemmelsen var strafsanktioneret, burde
indklagede have omtalt kapitaltabet og bestyrelsens ansvar i son
påtegning. Ved ikke at have udført sit arbejde med den
fornødne omhu samt i overensstemmelse med god revisorskik, jf. § 6a,
stk. 2 i lov om statsautoriserede revisorer, havde indklagede forskyldt en
bøde, der blev fastsat til kr. 5.000.
Ved skrivelse af 25. august 1997 har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
indgivet klage over statsautoriseret revisor Eskild Herbert Scherning.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at Eskild Herbert Scherning
siden den 13. januar 1981 har været beskikket som statsautoriseret
revisor.
Det fremgår af sagen, at indklagede siden 1987 har været
revisor for firmaet Bagermester Finn Førgaard ApS, herefter kaldet
selskabet, hvori Finn Førgaard er direktør og anpartshaver.
Selskabets årsregnskaber for 1992-1995 udviste en negativ
egenkapital på mellem 362.000 kr. og 569.000 kr., og den ansvarlige
lånekapital var i alle årene medtaget ved opgørelsen af
egenkapitalen. Årsregnskabet for 1995 udviste endvidere som et aktiv et
tilgodehavende hos Finn Førgaard på 67.061 kr. Indklagede gav
den 14. marts 1996 1995-regnskabet en blank påtegning.
Klageren meddelte den 29. maj 1996 indklagede, at årsregnskabet for
1995 var udtaget til stikprøvevis undersøgelse. Klageren udbad
sig indklagedes redegørelse om, hvorvidt mellemværendet med Finn
Førgaard var et ulovligt anpartshaverlån i henhold til
anpartsselskabslovens § 84, samt om nærmere at redegøre for,
hvorfor det ikke i indklagedes revisionspåtegning var omtalt, at over
halvdelen af indskudskapitalen var tabt.
I svarskrivelse af 4. juni 1996 oplyste indklagede, at
mellemværendet med Finn Førgaard var et ulovligt
anpartshaverlån, der imidlertid nu var indfriet. Indklagede beklagede
samtidig, at der ikke i revisionspåtegningen var medtaget
bemærkning om den negative egenkapital.
Klageren påtalte i et brev af 19. juli 1996 det ulovlige
anpartshaverlån overfor selskabet. Klageren havde endvidere en
række bemærkninger til 1995-regnskabet, bl.a. at den ansvarlige
lånekapital ikke kunne medregnes under egenkapitalen, og at der skulle
ske retablering af denne. Klagerne sendte kopi af skrivelsen til
indklagede.
Selskabets årsregnskab for 1996 udviste en negativ egenkapital
på 142.333 kr. Den ansvarlige lånekapital var ikke medregnet i
dette beløb, ligesom det i 1995-regnskabet anførte
anpartshaverlån ikke figurerede i 1996-regnskabet. Indklagede
påtegnede regnskabet den 12. april 1997 med bemærkning om, at der
var truffet aftale med klageren om retablering af egenkapitalen inden
årets udgang.
Regnskabet blev vedtaget på selskabets generalforsamling den 24.
april 1997, hvor det af et særskilt notat fremgik, at det budgetterede
overskud for 1997 ville resultere i en egenkapital på ca. 208.000 kr.
pr. 31. december 1997.
Efter at have modtaget årsregnskabet for 1996 meddelte klageren den
5. august 1997 selskabet, at de tidligere fremsendte budgetter ikke var
overholdt. Klageren stillede på ny krav om retablering af
egenkapitalen.
Med brev af 14. august 1997 fremsendte indklagede til klageren selskabets
drifts- og likviditetsbudgetter for 1996 og 1997 samt erklæring,
dateret den 26. april 1994, hvorefter Finn og Inger Førgaard meddelte
tilbagetrædelse for den til enhver tid værende restgæld
på deres fordring på selskabet.
Indklagede fremsendte endvidere den 26. august 1997 redegørelse
vedrørende indtjenings- og kapitalforholdene samt halvårsbalance
pr. 30. juni 1997.
Parterne har givet møde for Disciplinærnævnet.
Indklagede
har herunder forklaret, at årsregnskabet for 1995
blev vedtaget på selskabets ordinære generalforsamling den 10.
april 1996. Indklagedes revisionspåtegning skal således vurderes
efter § 3, stk. 4 i den dagældende
påtegningsbekendtgørelse.
Det var en fejl, at påtegningen ikke indeholdt oplysning om det
ulovlige anpartshaverlån.
Med hensyn til den negative egenkapital var forholdet det, at selskabets
driftsmateriel i december 1993 blev vurderet af en sagkyndig. Der var basis
for opskrivning af de bogførte værdier med ca. 1 mio. kr.,
hvilket ville have resulteret i en intakt egenkapital. Selskabets
direktør ønskede imidlertid ikke at opskrive aktiverne.
Selskabet har på intet tidspunkt haft gæld, som selskabet ikke
kunne indfri, da selskabets direktør havde stillet sikkerhed.
Kapitalen er nu retableret.
Klageren
har gjort gældende, at indklagede på trods af
et ulovligt anpartshaverlån har givet en blank påtegning på
selskabets årsregnskab for 1995. Forholdet er i strid med § 3, stk. 4 i
bekendtgørelse nr. 121 af 23. februar 1989 om revisors
påtegninger på regnskaber (nu § 6, stk. 2 i bekendtgørelse
nr. 90 af 22. februar 1996). Overtrædelse af anpartsselskabslovens § 84
er strafsanktioneret overfor selskabets ledelse, jvf. tidligere lovens § 131,
nu § 80.
Indklagede har endvidere undladt i påtegningen på
årsregnskabet for 1995 (samt årsregnskaberne for 1992-1994) at
gøre opmærksom på, at ledelsen har forsømt sine
pligter i relation til kapitaltab, jvf. anpartsselskabslovens § 85a (nu §
52). Også dette forhold kan medføre bødeansvar for
ledelsen. Først efter klagerens skrivelse af 29. maj 1996 blev der
iværksat foranstaltninger med henblik på retablering af
egenkapitalen samt givet supplerende oplysninger om forholdet i
påtegningen på det følgende årsregnskab.
Indklagede
har anført, at selskabet efter anpartshavernes
tilbagetrædelseserklæring af 26. april 1994 ikke havde anden
gæld end den løbende gæld til Told & Skat. Der har
aldrig været forsinkelser med afregningerne hertil. Selskabet har i
øvrigt ved egen drift udmærket været i stand til selv at
indtjene midler til retablering af kapitalforholdene. Der har ikke på
noget tidspunkt været risiko for, at selskabet ikke kunne indfri sin
gæld, herunder forpligtelserne overfor det offentlige. Der har derfor
ikke været anledning til at give påtegning om den negative
egenkapital, ligesom der bør lægges vægt på, at
selskabet kunne have opskrevet driftsinventaret, hvilket ville have
medført en intakt egenkapital i regnskabet for 1995.
Det medgives, at indklagede i sin påtegning burde have
anført, at der var optaget et ulovligt anpartshaverlån i
selskabet.
Disciplinærnævnet skal udtale:
Det fremgår af årsregnskabslovens § 61 g, stk 3, at et
anpartsselskabs revisor i forbindelse med revisionen skal påse, at
bestyrelsen overholder sine forpligtelser i henhold til anpartsselskabsloven.
Revisor skal endvidere oplyse i sin påtegning på
årsregnskabet, hvis han ved sin revision finder, at der foreligger
forhold, som kan medføre ansvar for bestyrelsesmedlemmer,
direktører eller medlemmer af andre ledelsesorganer, jvf.§ 3, stk. 4 i
den dagældende påtegningsbekendtgørelse, (nu
erklæringsbekendtgørelsens § 6, stk. 2.)
Det er under nærværende sag ubestridt, at mellemværendet
med Finn Førgaard på 67.061 kr. som opført i balancen
under omsætningsaktiver i årsregnskabet for selskabet for 1995 er
i strid med anpartsselskabslovens § 84 (nu § 49). Da overtrædelse af
bestemmelsen er strafsanktioneret, jvf. tidligere lovens § 131,(nu § 80),
burde indklagede have oplyst forholdet i påtegningen.
Det kan videre lægges til grund som ubestridt, at selskabets
årsregnskaber over en årrække fra 1992-1995 har vist
kapitaltab, og at egenkapitalen ifølge balancen pr. 31. december 1995
udgjorde -277.576 kr., samt at ledelsen af selskabet desuagtet ikke havde
opfyldt sine pligter i relation til kapitaltab, jvf. den dagældende
anpartsselskabslovs § 85 a (nu § 52.) Da tilsidesættelse af den
pågældende bestemmelse endvidere er belagt med strafansvar, (jvf.
tidligere lovens § 131, nu § 80) burde indklagede således både
have omtalt kapitaltabet og bestyrelsens ansvar i sin påtegning
på årsregnskabet.
Nævnet finder, at indklagede ved ikke at have omtalt forholdene i
påtegningen har tilsidesat sine pligter som statsautoriseret
revisor.
Indklagede findes således ikke at have udført sit hverv med
den fornødne omhu samt i overensstemmelse med god revisorskik, jvf. §
6 a, stk. 2 i lov om statsautoriserede revisorer.
Nævnet finder, at indklagede herved har forskyldt en bøde i
medfør af § 18 a, stk. 1, i samme lov.
Bøden fastsættes til 5.000 kr.
THI BESTEMMES:
Indklagede statsautoriseret revisor Eskild Herbert Scherning
pålægges en bøde på 5.000 kr.
Afgørelsen offentliggøres, jvf. § 18 a, stk. 6 i lov om
statsautoriserede revisorer.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- God revisorskik. Retsinformation · 24. september 1997
Lignende dokumenter
- God revisorskik. Retsinformation · 24. september 1997
- 061-2021 (6. december 2021) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 6. december 2021
- 037-2021(28. oktober 2021) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 28. oktober 2021
- 083-2020 (7. juni 2021) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 7. juni 2021
- 012-2023 (kendelse af 15. november 2023) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 15. november 2023
- 074-2023 (Kendelse af 9. april 2024) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 9. april 2024