Spring til indhold

Retsinformation

God revisorskik

AFG nr 10459 af 05/11/1998AfgørelseErhvervsministeriet21. september 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

God revisorskik

KENDELSE:

Ved kendelse af 5. november 1998 har

Disciplinærnævnet for Statsautoriserede revisorer i medfør

af § 18a, stk. 1, i lov om statsautoriserede revisorer pålagt

indklagede, statsautoriseret revisor Eskild Herbert Schjerning, en

bøde på 5.000 kr.

Sagen drejer sig om, i hvilken udstrækning revisor i

medfør af dagældende påtegningsbekendtgørelse § 3,

stk. 4, (nu erklæringsbekendtgørelsens § 6, stk. 2) var

forpligtet til i sin påtegning på årsregnskabet at oplyse

om forhold, som kunne medføre ansvar for bestyrelsesmedlemmer,

direktører eller medlemmer af andre ledelsesorganer.

Disciplinærnævnet lagde til grund, at et

mellemværende med anpartsselskabets aktionær på 67.061 kr.

i årsregnskabet for 1995, der var opført på balancen under

omsætningsaktiver, var i strid med anpartsselskabslovens § 84 (nu §

49). Da overtrædelsen af bestemmelsen er strafsanktioneret, jf.

tidligere lovens § 131, (nu § 80), burde indklagede have oplyst om forholdet

i påtegningen.

Disciplinærnævnet lagde yderligere til grund,

at anpartsselskabets årsregnskaber over en årrække fra

1992- 1995 havde vist kapitaltab, at egenkapitalen ifølge balancen pr.

31. december 1995 udgjorde minus 277.576 kr., samt at ledelsen for selskabet

desuagtet ikke havde opfyldt sine pligter i relation til kapitaltab, jf. den

dagældende anpartsselskabslov § 85a ( nu § 52). Da

tilsidesættelse af den pågældende bestemmelse endvidere er

belagt med strafansvar (jf. tidligere lovens § 131, (nu § 80)), burde

indklagede således både have omtalt kapitaltabet og bestyrelsens

ansvar i sin påtegning på årsregnskabet.

Læs alt

Disciplinærnævnet fandt på denne

baggrund, at indklagede ved at have undladt at omtale forholdene i

påtegningen har tilsidesat sine pligter som statsautoriseret revisor og

således ikke har udført sit hverv med den fornødne omhu

samt i overensstemmelse med god revisorskik, jf. § 6a, stk. 2, i lov om

statsautoriserede revisorer.

Ved skrivelse af 1. februar 1999 har indklagede indbragt

Disciplinærnævnets afgørelse for Revisornævnet med

påstand om frifindelse. Indklagede har til støtte herfor gjort

gældende,

at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke selv tog skridt

til at kræve kapitalen forhøjet, men blot i denne sag, som i

mange andre sager, gav henstand med etablering af egenkapitalen,

at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke har taget

hensyn til, at der i denne sag, i modsætning til mange andre sager af

lignende karakter, ikke på noget tidspunkt har været udsigt til,

at kreditorer eller andre ville eller kunne tabe tilgodehavender i relation

til anpartsselskabet,

at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke har taget

hensyn til, at det udtrykkeligt blev præciseret, at mellemregning med

hovedanpartshaver var en fejl som følge af udligning af tidligere

tilgodehavender, der straks blev udlignet. Herudover har indklagede

anført, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen selv er bekendt med omfanget

af de øvrige sager, hvor udligning aldrig har fundet sted, uden at der

har været givet bøder herfor,

at Disciplinærnævnet ikke har taget hensyn

til de fremlagte dokumentationer og oplysninger om, at selskabet på et

hvilket som helst tidspunkt kunne have opskrevet sine aktiver, således

at egenkapitalen havde været intakt på et langt tidligere

tidspunkt, end Erhvervs- og Selskabsstyrelsen selv efterfølgende

bevilligede henstand til, og

at det på baggrund af den lempelige praksis, som

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i flere år har ført omkring

kapital og reetablering heraf, findes urimeligt, at bødegrundlaget ene

og alene hviler på et års oplysning om ulovligt

mellemværende med hovedanpartshaver.

Klageren, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, har henvist til

sine skrivelser af 25. august og 14. oktober 1997 til

Disciplinærnævnet for Statsautoriserede Revisorer.

Sagen har været behandlet på et møde

den 16. august 1999, hvor indklagede var mødt, ligesom der var

mødt en repræsentant for klageren.

Indklagde forklarede, at han havde holdt mange

møder med klienten om værdiansættelse og eventuel

opskrivning af aktiverne. Selskabet havde ikke reelle økonomiske

problemer, og der var aldrig tvivl om, at driften kunne fortsætte.

Når han har indbragt kendelsen for Revisornævnet, skyldes det

navnlig, at påtegningsbekendtgørelsens § 3, stk. 4, efter hans

opfattelse ikke skulle fortolkes og i praksis ikke blev fortolket så

strengt som erklæringsbekendtgørelsens § 6, stk. 2.

Revisornævnets bemærkninger:

Overtrædelse af anpartsselskabslovens § 84 (nu §

49) og § 85a (nu § 52) kan medføre strafansvar, jf. § 131 (nu § 80).

Foreligger der en tilsidesættelse af disse lovbestemmelser, skal

revisor oplyse dette i påtegningen på årsregnskabet. Dette

gjaldt også forud for erklæringsbekendtgørelsens

ikrafttræden, jf. den udtrykkelige bestemmelse herom i

påtegningsbekendtgørelsens § 3, stk. 4.

Revisornævnet tiltræder derfor, at indklagede,

som anført af Disciplinærnævnet, i påtegningen

på årsregnskabet skulle have oplyst om tilsidesættelsen af

de nævnte lovbestemmelser.

Indklagede har således ikke udført sit hverv

med den fornødne omhu og i overensstemmelse med god revisorskik, jf. §

6a, stk. 2, i lov om statsautoriserede revisorer, men har tilsidesat de

pligter, som stillingen som statsautoriseret revisor medfører. Det af

indklagede anførte kan ikke føre til andet resultat.

Indklagede har på et for en statsautoriseret revisor

elementært område tilsidesat en klar og tydelig forskrift.

Revisornævnet finder derfor, at den bøde, som indklagede skal

ikendes i medfør af § 18a, stk. 1, i lov om statsautoriserede

revisorer, bør forhøjes til 15.000 kr.

I medfør af bekendtgørelse om

Revisornævnet § 11, stk. 3, er det bestemt, at kendelsen skal

offentliggøres.

Thi bestemmes:

Disciplinærnævnets kendelse ændres

således, at statsautoriseret revisor Eskild Herbert Schjerning skal

betale en bøde på 15.000 kr.

Udskriftens rigtighed bekræftes.

Bilag 1

Indklagede var revisor for et selskab der i sit regnskab for 1995 som

aktiv havde anført et tilgodehavende hos selskabets direktør.

Indklagede gav årsregnskabet en blank påtegning. Regnskaberne for

1992-1995 havde udvist en negativ egenkapital i et betydeligt omfang.

Regnskabet for 1995 blev af Erhvervs- og selskabsstyrelsen udtaget til

stikprøvevis undersøgelse. Disciplinærnævnet lagde

til grund, at lånet til selskabets direktør måtte

karakteriseres som et anpartshaverlån, der var i strid med

dagældende § 84 i anpartsselskabsloven (nu § 49), og at indklagede

burde have oplyst forholdet i sin revisionspåtegning. Endvidere lagt

til grund, at selskabets ledelse ikke havde opfyldt sine pligter i relation

til kapitaltab i dagældende anpartsselskabslovs § 85a (nu § 52). Da

tilsidesættelsen af bestemmelsen var strafsanktioneret, burde

indklagede have omtalt kapitaltabet og bestyrelsens ansvar i son

påtegning. Ved ikke at have udført sit arbejde med den

fornødne omhu samt i overensstemmelse med god revisorskik, jf. § 6a,

stk. 2 i lov om statsautoriserede revisorer, havde indklagede forskyldt en

bøde, der blev fastsat til kr. 5.000.

Ved skrivelse af 25. august 1997 har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

indgivet klage over statsautoriseret revisor Eskild Herbert Scherning.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at Eskild Herbert Scherning

siden den 13. januar 1981 har været beskikket som statsautoriseret

revisor.

Det fremgår af sagen, at indklagede siden 1987 har været

revisor for firmaet Bagermester Finn Førgaard ApS, herefter kaldet

selskabet, hvori Finn Førgaard er direktør og anpartshaver.

Selskabets årsregnskaber for 1992-1995 udviste en negativ

egenkapital på mellem 362.000 kr. og 569.000 kr., og den ansvarlige

lånekapital var i alle årene medtaget ved opgørelsen af

egenkapitalen. Årsregnskabet for 1995 udviste endvidere som et aktiv et

tilgodehavende hos Finn Førgaard på 67.061 kr. Indklagede gav

den 14. marts 1996 1995-regnskabet en blank påtegning.

Klageren meddelte den 29. maj 1996 indklagede, at årsregnskabet for

1995 var udtaget til stikprøvevis undersøgelse. Klageren udbad

sig indklagedes redegørelse om, hvorvidt mellemværendet med Finn

Førgaard var et ulovligt anpartshaverlån i henhold til

anpartsselskabslovens § 84, samt om nærmere at redegøre for,

hvorfor det ikke i indklagedes revisionspåtegning var omtalt, at over

halvdelen af indskudskapitalen var tabt.

I svarskrivelse af 4. juni 1996 oplyste indklagede, at

mellemværendet med Finn Førgaard var et ulovligt

anpartshaverlån, der imidlertid nu var indfriet. Indklagede beklagede

samtidig, at der ikke i revisionspåtegningen var medtaget

bemærkning om den negative egenkapital.

Klageren påtalte i et brev af 19. juli 1996 det ulovlige

anpartshaverlån overfor selskabet. Klageren havde endvidere en

række bemærkninger til 1995-regnskabet, bl.a. at den ansvarlige

lånekapital ikke kunne medregnes under egenkapitalen, og at der skulle

ske retablering af denne. Klagerne sendte kopi af skrivelsen til

indklagede.

Selskabets årsregnskab for 1996 udviste en negativ egenkapital

på 142.333 kr. Den ansvarlige lånekapital var ikke medregnet i

dette beløb, ligesom det i 1995-regnskabet anførte

anpartshaverlån ikke figurerede i 1996-regnskabet. Indklagede

påtegnede regnskabet den 12. april 1997 med bemærkning om, at der

var truffet aftale med klageren om retablering af egenkapitalen inden

årets udgang.

Regnskabet blev vedtaget på selskabets generalforsamling den 24.

april 1997, hvor det af et særskilt notat fremgik, at det budgetterede

overskud for 1997 ville resultere i en egenkapital på ca. 208.000 kr.

pr. 31. december 1997.

Efter at have modtaget årsregnskabet for 1996 meddelte klageren den

5. august 1997 selskabet, at de tidligere fremsendte budgetter ikke var

overholdt. Klageren stillede på ny krav om retablering af

egenkapitalen.

Med brev af 14. august 1997 fremsendte indklagede til klageren selskabets

drifts- og likviditetsbudgetter for 1996 og 1997 samt erklæring,

dateret den 26. april 1994, hvorefter Finn og Inger Førgaard meddelte

tilbagetrædelse for den til enhver tid værende restgæld

på deres fordring på selskabet.

Indklagede fremsendte endvidere den 26. august 1997 redegørelse

vedrørende indtjenings- og kapitalforholdene samt halvårsbalance

pr. 30. juni 1997.

Parterne har givet møde for Disciplinærnævnet.

Indklagede

har herunder forklaret, at årsregnskabet for 1995

blev vedtaget på selskabets ordinære generalforsamling den 10.

april 1996. Indklagedes revisionspåtegning skal således vurderes

efter § 3, stk. 4 i den dagældende

påtegningsbekendtgørelse.

Det var en fejl, at påtegningen ikke indeholdt oplysning om det

ulovlige anpartshaverlån.

Med hensyn til den negative egenkapital var forholdet det, at selskabets

driftsmateriel i december 1993 blev vurderet af en sagkyndig. Der var basis

for opskrivning af de bogførte værdier med ca. 1 mio. kr.,

hvilket ville have resulteret i en intakt egenkapital. Selskabets

direktør ønskede imidlertid ikke at opskrive aktiverne.

Selskabet har på intet tidspunkt haft gæld, som selskabet ikke

kunne indfri, da selskabets direktør havde stillet sikkerhed.

Kapitalen er nu retableret.

Klageren

har gjort gældende, at indklagede på trods af

et ulovligt anpartshaverlån har givet en blank påtegning på

selskabets årsregnskab for 1995. Forholdet er i strid med § 3, stk. 4 i

bekendtgørelse nr. 121 af 23. februar 1989 om revisors

påtegninger på regnskaber (nu § 6, stk. 2 i bekendtgørelse

nr. 90 af 22. februar 1996). Overtrædelse af anpartsselskabslovens § 84

er strafsanktioneret overfor selskabets ledelse, jvf. tidligere lovens § 131,

nu § 80.

Indklagede har endvidere undladt i påtegningen på

årsregnskabet for 1995 (samt årsregnskaberne for 1992-1994) at

gøre opmærksom på, at ledelsen har forsømt sine

pligter i relation til kapitaltab, jvf. anpartsselskabslovens § 85a (nu §

52). Også dette forhold kan medføre bødeansvar for

ledelsen. Først efter klagerens skrivelse af 29. maj 1996 blev der

iværksat foranstaltninger med henblik på retablering af

egenkapitalen samt givet supplerende oplysninger om forholdet i

påtegningen på det følgende årsregnskab.

Indklagede

har anført, at selskabet efter anpartshavernes

tilbagetrædelseserklæring af 26. april 1994 ikke havde anden

gæld end den løbende gæld til Told & Skat. Der har

aldrig været forsinkelser med afregningerne hertil. Selskabet har i

øvrigt ved egen drift udmærket været i stand til selv at

indtjene midler til retablering af kapitalforholdene. Der har ikke på

noget tidspunkt været risiko for, at selskabet ikke kunne indfri sin

gæld, herunder forpligtelserne overfor det offentlige. Der har derfor

ikke været anledning til at give påtegning om den negative

egenkapital, ligesom der bør lægges vægt på, at

selskabet kunne have opskrevet driftsinventaret, hvilket ville have

medført en intakt egenkapital i regnskabet for 1995.

Det medgives, at indklagede i sin påtegning burde have

anført, at der var optaget et ulovligt anpartshaverlån i

selskabet.

Disciplinærnævnet skal udtale:

Det fremgår af årsregnskabslovens § 61 g, stk 3, at et

anpartsselskabs revisor i forbindelse med revisionen skal påse, at

bestyrelsen overholder sine forpligtelser i henhold til anpartsselskabsloven.

Revisor skal endvidere oplyse i sin påtegning på

årsregnskabet, hvis han ved sin revision finder, at der foreligger

forhold, som kan medføre ansvar for bestyrelsesmedlemmer,

direktører eller medlemmer af andre ledelsesorganer, jvf.§ 3, stk. 4 i

den dagældende påtegningsbekendtgørelse, (nu

erklæringsbekendtgørelsens § 6, stk. 2.)

Det er under nærværende sag ubestridt, at mellemværendet

med Finn Førgaard på 67.061 kr. som opført i balancen

under omsætningsaktiver i årsregnskabet for selskabet for 1995 er

i strid med anpartsselskabslovens § 84 (nu § 49). Da overtrædelse af

bestemmelsen er strafsanktioneret, jvf. tidligere lovens § 131,(nu § 80),

burde indklagede have oplyst forholdet i påtegningen.

Det kan videre lægges til grund som ubestridt, at selskabets

årsregnskaber over en årrække fra 1992-1995 har vist

kapitaltab, og at egenkapitalen ifølge balancen pr. 31. december 1995

udgjorde -277.576 kr., samt at ledelsen af selskabet desuagtet ikke havde

opfyldt sine pligter i relation til kapitaltab, jvf. den dagældende

anpartsselskabslovs § 85 a (nu § 52.) Da tilsidesættelse af den

pågældende bestemmelse endvidere er belagt med strafansvar, (jvf.

tidligere lovens § 131, nu § 80) burde indklagede således både

have omtalt kapitaltabet og bestyrelsens ansvar i sin påtegning

på årsregnskabet.

Nævnet finder, at indklagede ved ikke at have omtalt forholdene i

påtegningen har tilsidesat sine pligter som statsautoriseret

revisor.

Indklagede findes således ikke at have udført sit hverv med

den fornødne omhu samt i overensstemmelse med god revisorskik, jvf. §

6 a, stk. 2 i lov om statsautoriserede revisorer.

Nævnet finder, at indklagede herved har forskyldt en bøde i

medfør af § 18 a, stk. 1, i samme lov.

Bøden fastsættes til 5.000 kr.

THI BESTEMMES:

Indklagede statsautoriseret revisor Eskild Herbert Scherning

pålægges en bøde på 5.000 kr.

Afgørelsen offentliggøres, jvf. § 18 a, stk. 6 i lov om

statsautoriserede revisorer.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter