Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse om eneretsbevilling til efterforskning og indvinding af kulbrinter m.v. i Danmarks undergrund (Eneretsbevillingen)

Gældende BEK nr 372 af 07/11/1963BekendtgørelseKlima-, Energi- og Forsyningsministeriet5. december 1963

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse om eneretsbevilling til

efterforskning og indvinding af kulbrinter m.v. i Danmarks undergrund

(Eneretsbevillingen)

Herved bekendtgøres eneretsbevilling til efterforskning og indvinding af

kulbrinter m.v. i Danmarks undergrund af 8. juli 1962 med de ændringer og

tilføjelser, der følger af de ved kgl. resolution af 5. oktober 1963

stadfæstede ændringer.

På derom af ministeren for offentlige arbejder nedlagte forestillinger har

det under 8. juli 1962 og 5. oktober 1963 behaget Hans Majestæt Kongen i

overensstemmelse med lov nr. 181 af 8. maj 1950 om efterforskning og

indvinding af råstoffer i kongeriget Danmarks undergrund (undergrundsloven)

at meddele Dansk Boreselskab A/S, A/S Dampskibsselskabet Svendborg og

Dampskibsselskabet af 1912 A/S i forening eneret til for et tidsrum af 50 år

fra den 8. juli 1962 at regne at efterforske og indvinde de i § 1 omhandlede

råstoffer overalt i Danmarks undergrund på såvel landterritoriet som

søterritoriet, så langt dansk højhedsret rækker, bortset fra Færøerne og

Grønland, samt på den del af kontinentalsoklen, over hvilken Danmark i

henhold til kongelig anordning af 7. juni 1963 udøver højhedsret, bortset fra

det til Færøerne og Grønland hørende sokkelområde. Bevillingshaverne er, for

så vidt angår efterforskning og indvinding på de nævnte område af

kontinentalsoklen, pligtige ikke at udøve deres virksomhed på nogen måde, der

er uforenelig med den i Geneve den 29. april 1958 undertegnede konvention om

den kontinentale sokkel.

Bevillingen meddeles på de i undergrundsloven indeholdte betingelser samt

i øvrigt på de nedenfor angivne særlige vilkår.

§ 1. Eneretsbevillingen omfatter nedennævnte

råstoffer:

A. Alle kulbrinter, uanset om disse foreligger faste, flydende eller

luftformige (f.eks. asfalt, olie og gas).

B. Svovl (i fast form eller som svovlbrinte).

Læs alt

C. Ædle luftarter (helium m.fl.)

Stk. 2. Undtaget fra eneretten er ethvert af

foranstående omfattet råstof, som forud for ikrafttrædelsen den 23. februar

1932 af lov nr. 27 af 19. februar 1932 har været undergivet privatøkonomisk

udnyttelse her i landet.

Stk. 3. Eventuel tvist om bevillingens omfang, der ikke

berører anden bevillingshavers rettigheder, afgøres af det i § 14 omhandlede

voldgiftsnævn, dog at spørgsmålet om, hvorvidt et råstof har været undergivet

privatøkonomisk udnyttelse her i landet forud for ikrafttrædelsen den 23.

februar 1932 af lov nr. 27 af 19. februar 1932, henhører under domstolenes

afgørelse.

§ 2. Inden for den samlede bevillingsperiode på 50 år

tilkommer der bevillingshaverne eneret til efterforskning af de af

bevillingen omfattede råstoffer i 10 år, regnet fra ikrafttrædelsen af

nærværende bevilling.

Stk. 2. Så snart der i den 10-årige

efterforskningsperiode måtte findes noget af de af bevillingen omfattede

råstoffer, som efter bevillingshavernes skøn kan udnyttes på en for dem

økonomisk forsvarlig måde, skal bevillingshaverne iværksætte eller

foranledige iværksat de fornødne foranstaltninger til erhvervsmæssig

indvinding af det fundne råstof.

Stk. 3. Ifald al efterforskning inden for den 10-årige

periode afbrydes i mere end 2 på hinanden følgende år, bortfalder bevillingen

undtagen for de råstoffers vedkommende, af hvilke indvinding allerede måtte

være i gang. Såfremt indvinding af noget af bevillingen omfattet råstof ikke

er i gang forinden efterforskningsperiodens udløb, er bevillingen i dens

helhed bortfaldet.

Stk. 4. Såfremt bevillingshaverne inden for

efterforskningsperioden har sat indvinding i gang af et eller flere af de af

bevillingen omfattede råstoffer, har de fortsat inden for bevillingstiden

eneret til yderligere efterforskning og indvinding af det eller de pågældende

råstoffer, medens bevillingen, for så vidt angår de råstoffer, af hvilke

indvinding ikke er sat i gang, bortfalder ved efterforskningsperiodens udløb,

jfr. dog stk. 5.

Stk. 5. Hvis indvinding af nogen af § 1 A omfattet

kulbrinte er i gang inden efterforskningsperiodens udløb, har

bevillingshaverne dog ret til en yderligere efterforskningsperiode af 5 år

med den virkning, at bevillingshaverne for sådanne andre af gruppe A

omfattede kulbrinter, som findes i den forlængede efterforskningsperiode, og

med hensyn til hvilke indvinding inden dennes udløb er sat i gang, bevarer

eneretten til yderligere efterforskning og indvinding i hele bevillingstiden.

Såfremt bevillingshaverne i den 5-årige periode stadig har fortsat

efterforskningen af de af bevillingen omfattede kulbrinter i overensstemmelse

med gode ingeniørmæssige principper, har bevillingshaverne ret til yderligere

forlængelse af efterforskningsperioden med 5 år med samme virkning som

ovenfor og således fremdeles indtil udløbet af den samlede bevillingsperiode

på 50 år. I tilfælde af uenighed om periodens forlængelse afgøres spørgsmålet

af det i § 14 omhandlede voldgiftsnævn.

Stk. 6. Enhver igangsat indvinding skal gennemføres på

effektiv måde inden for indvindingsrettens gyldighedsområde og skal

opretholdes, så længe den kan finde sted på økonomisk forsvarligt grundlag.

Stk. 7. Ifald en igangsat indvinding af noget af

bevillingen omfattet råstof efter den 10-årige efterforskningsperiodes udløb

opgives eller lades ude af drift i mere end 2 på hinanden følgende år,

bortfalder bevillingen, for så vidt dette råstof angår, jfr. dog stk. 8.

Stk. 8. Ifald bevillingshaverne efter udløbet af

efterforskningsperioden over for ministeren for offentlige arbejder kan

godtgøre, at det midlertidigt må anses for økonomisk uforsvarligt af udnytte

et af bevillingen omfattet råstof, skal bevillingshaverne dog kunne gøre krav

på at beholde deres rettigheder med hensyn til det pågældende råstof i et af

ministeren fastsat tidsrum på indtil 5 år, selv om indvindingen af det

omhandlede råstof helt eller delvis lades ude af drift i dette tidsrum. I

tilfælde af uenighed om fornødenheden af den ønskede standsning eller om

længden af det tidsrum, indvindingen lades ude af drift, afgøres spørgsmålet

af det i § 14 omhandlede voldgiftsnævn.

§ 3. Bevillingshaverne må ikke uden forudgående

samtykke fra ministeren for offentlige arbejder iværksætte efterforskning

eller indvinding inden for de kendte salthorste.

Stk. 2. Bevillingshaverne må respektere, at der er

eller bliver meddelt bevilling til anden side med eneret til efterforskning

og indvinding i Danmarks undergrund af andre råstoffer end de af nærværende

bevilling omfattede.

§ 4. På bevillingshavernes begæring og på deres

bekostning vil der overensstemmende med undergrundslovens regler herom kunne

ske ekspropriation af sådanne arealer m.v., som efter ministeren for

offentlige arbejders skøn måtte være nødvendige for efterforsknings- eller

indvindingsvirksomheden.

§ 5. Med det af bevillingens § 12, stk. 5, følgende

forbehold tillades det bevillingshaverne overensstemmende med de til enhver

tid gældende bestemmelser at udføre fra Danmark maskinel, varer eller andet,

som disse har tilført Danmark til brug i sammenhæng med efterforsknings-

eller indvindingsvirksomheden. Denne ret skal ligeledes, men uanset § 12,

stk. 5, tilkomme danske eller udenlandske statsborgere eller selskaber, som i

forbindelse med bevillingshaverne på tilsvarende måde måtte have anbragt

maskinel, varer eller andet her i landet, for udenlandske statsborgere eller

selskaber tillige kapital.

Stk. 2. Ligeledes skal al dividende eller fortjeneste,

som hidrører fra bevillingshavernes virksomhed, og som tilkommer personer

eller selskaber uden for Danmark, kunne udføres her fra landet

overensstemmende med de til enhver tid gældende bestemmelser.

§ 6. Forinden bevillingshaverne iværksætter

geofysiske eller geologiske arbejder, skal de give ministeren for offentlige

arbejder meddelelse om planerne for sådanne arbejder. Når bevillingshaverne i

medfør af bevillingen iværksætter en boring, skal de efter den instruktion,

som måtte blive givet af Danmarks geologiske undersøgelse, til samme indsende

de i undergrundslovens § 3 foreskrevne meddelelser om boringens beliggenhed

og resultater. Foreløbige rapporter over de geofysiske og geologiske arbejder

indsendes hver måned til ministeren. Udførlige geofysiske og geologiske

rapporter over udførte arbejder, bilagt kopier af alle originale data, skal

indsendes til Danmarks geologiske undersøgelse hvert halvår.

Stk. 2. Eventuelle borehuller og mineskakter, som

opgives af bevillingshaverne, skal af disse lukkes og tildækkes på en i

enhver henseende forsvarlig måde efter tilsynets nærmere bestemmelse.

Stk. 3. Også for så vidt angår foranstaltninger i

internationalt farvand med henblik på efterforskning i den i indledningen

omhandlede del af kontinentalsoklen, gælder bestemmelsen i nærværende

paragrafs stk. 1. Ønsker bevillingshaverne til brug ved sådanne

efterforskninger at etablere faste indretninger i internationalt farvand, er

de pligtige forinden at indhente ministeren for offentlige arbejders samtykke

til disse anlægs etablering og indretning i hvert enkelt tilfælde.

Bevillingshaverne er pligtige at underkaste sig sådan inspektion og kontrol

med de pågældende faste indretningers tilstand og drift, som måtte være

nødvendig for at påse, at de nævnte installationer og deres benyttelse ikke

giver anledning til retsstridigt indgreb i de andre interesser, der knytter

sig til udnyttelsen af havets frihed. Bevillingshaverne refunderer de med en

sådan kontrol for statskassen forbundne udgifter efter ministerens nærmere

bestemmelser.

§ 7. Forinden indvinding eller dertil sigtende

foranstaltninger iværksættes, skal de i så henseende fornødne anlæg og det

eller de områder, der ønskes omfattet af indvindingsvirksomheden, være

godkendt af ministeren for offentlige arbejder, for hvem det endvidere skal

være godtgjort, at de efter ministerens skøn til indvindingsvirksomheden

fornødne pengemidler er sikret, jfr. undergrundslovens § 2, stk. 3.

Stk. 2. For så vidt angår faste indretninger i

internationalt farvand til brug ved indvindingsforanstaltninger på den i

indledningen omhandlede del af kontinentalsoklen, finder de i § 6, stk. 3, 2.

punktum, omhandlede bestemmelser tilsvarende anvendelse.

§ 8. Ministeren for offentlige arbejders

tilsynsførende samarbejder med bevillingshavernes driftsledelse og udøver det

efter undergrundslovens § 4, stk. 1, nr. 3, fornødne tilsyn med

bevillingshavernes virksomhed.

§ 9. Senest 6 måneder efter udgangen af hvert

regnskabsår skal bevillingshaverne til ministeren for offentlige arbejder

indsende et eksemplar af deres reviderede regnskab, der skal være påtegnet af

en af ministeren godkendt statsautoriseret revisor.

Stk. 2. Bevillingshaverens regnskab skal affattes

således, at det indeholder særskilt opgørelse for hvert enkelt af de

råstoffer, med hensyn til hvilke indvinding har været i gang i det pågældende

regnskabsår.

Stk. 3. Bevillingshaverne er pligtige at efterkomme de

påbud, som ministeren for offentlige arbejder måtte give til muliggørelse

eller lettelse af kontrol med mængden af indvundne, solgte eller i selve

virksomheden anvendte råstoffer, ligesom bevillingshaverne i det hele taget

er pligtige at afgive alle oplysinger, som ministeren til kontrol af

bevillingshavernes virksomhed eller regnskab måtte finde påkrævet.

§ 10. Bevillingshaverne skal betale afgifter til den

danske stat i overensstemmelse med følgende regler:

A. KULBRINTER.

Afgiften for de i § 1 A omhandlede kulbrinter, der indvindes på land-

eller søterritoriet, fastsættes i de første 5 år, efter at den

erhvervsmæssige indvinding er iværksat, til 7 1/2 pct. af den virkelige værdi

på produktionsstedet af den salgbare råolie, gas og andre kulbrinter, der er

indvundet og solgt, og derefter til 12 1/2 pct. af denne værdi. For de i § 1

A omhandlede kulbrinter, der indvindes på det af bevillingen omfattede område

af kontinentalsoklen, fastsættes afgiften på tilsvarende måde til henholdsvis

5 pct. og 8 1/2 pct.

Stk. 2. Hvis råstofferne sælges i deres oprindelige

form til levering på produktionsstedet, skal den virkelige værdi være lig med

salgsprisen.

Stk. 3. Hvis råstofferne sælges i deres oprindelige

form til levering andetsteds end på produktionsstedet, skal den virkelige

værdi være salgsprisen med fradrag af transportudgifter og eventuelle andre

udgifter, der bæres af sælgeren og følgelig er indbefattet i eller har

påvirket salgsprisen.

Stk. 4. Hvis råstofferne er solgt efter foretagen

raffinering eller anden videregående behandling, skal den virkelige værdi,

der anvendes ved fastsættelsen af afgiften, være den salgsværdi, som

bevillingshaverne senest har modtaget for salget af det pågældende råstof i

dettes oprindelige form med fradrag af transportudgifter og andre udgifter

som foran fastsat. Hvis bevillingshaverne ikke har foretaget noget salg af

råstoffet i dets oprindelige form eller hvis den salgsværdi,

bevillingshaverne senest har opnået, ikke længere svarer til den virkelige

værdi af det pågældende råstof i dettes oprindelige form på

produktionsstedet, skal den virkelige værdi, der anvendes ved fastsættelsen

af afgiften, være den salgsværdi, som bevillingshaverne kunne have opnået på

verdensmarkedet under fri konkurrence ved tilsvarende salg fra

produktionsstedet af det pågældende råstof i dettes oprindelige form, jfr.

også stk. 3.

Stk. 5. Tilsvarende bestemmelse som i stk. 4, sidste

punktum, finder anvendelse ved fastsættelsen af afgiften i tilfælde af salg

fra bevillingshaverne til en virksomhed inden for deres koncern eller en

virksomhed, i hvilken de direkte eller indirekte er interesserede. Det samme

gælder ved salg til virksomheder, med hvilke de har aftale om deltagelse i

efterforsknings- og/eller indvindingsvirksomhed under bevillingen.

Stk. 6. I tilfælde af uenighed om afgiftsberegningen

afgøres spørgsmålet af det i § 14 omhandlede voldgiftsnævn.

B. ANDRE AF BEVILLINGEN OMFATTEDE RÅSTOFFER.

For de i § 1 B og C omhandlede råstoffer, der indvindes på land- eller

søterritoriet, betales en afgift af 8 1/2 pct. af prisen på produktionsstedet

for det indvundne og solgte råstof. For de i § 1 B og C omhandlede råstoffer,

der indvindes på det af bevillingen omfattede område af kontinentalsoklen,

betales på tilsvarende måde en afgift på 6 pct. Reglerne under a, stk. 2-6,

finder tilsvarende anvendelse.

C. FÆLLES BESTEMMELSE FOR SAMTLIGE RÅSTOFFER.

Ved bevillingens ophør af en hvilken som helst grund tilsvarer

bevillingshaverne staten afgift af indvundne og endnu ikke solgte salgbare

råstoffer. Bestemmelsen i a, stk. 6, finder tilsvarende anvendelse.

§ 11. Samtlige i § 10 nævnte afgifter skal betales

årligt samtidig med, at det årlige regnskab af bevillingshaverne indsendes

til ministeriet, og indbetalingen skal være ledsaget af den nødvendige

dokumentation til kontrol af beregningen af de respektive afgiftsbetalinger.

Stk. 2. Af afgiftsbeløb, der ikke er betalt inden 6

måneder efter udløbet af regnskabsåret, betales en årlig rente, svarende til

Nationalbankens diskonto fra udgangen af de nævnte 6 måneder at regne, til

betaling sker.

§ 12. Såfremt nogen af de i undergrundsloven for

bevillingens meddelelse eller opretholdelse fastsatte betingelser ikke

opfyldes, bortfalder bevillingen.

Stk. 2. Såfremt noget af de ved bevillingen fastsatte

særlige vilkår ikke overholdes, vil ministeren for offentlige arbejder give

bevillingshaverne meddelelse om den efter ministerens opfattelse foreliggende

tilsidesættelse af vilkårene, og forholdet skal da bringes i orden inden en

af ministeren fastsat rimelig frist.

Stk. 3. Foreligger der, medens en efter bevillingen

gældende tidsfrist løber, en tilstand af »force majeure«, forlænges

fristen med et til denne tilstands varighed svarende tidsrum. Dog kan

bevillingens samlede gyldighedstid af 50 år ikke herved forlænges.

Stk. 4. Bevillingshaverne kan på ethvert tidspunkt

opgive bevillingen og derved frasige sig rettigheder og forpligtelser efter

denne.

Stk. 5. Såfremt bevillingen udløber uden at være blevet

forlænget eller bortfalder af anden grund, er staten berettiget til at

overtage de bevillingshaverne tilhørende og til selve indvindingsvirksomheden

tilvejebragte anlæg til en pris, der i mangel af enighed fastsættes af det i

§ 14 omhandlede voldgiftsnævn ved vurdering. Undtaget fra denne

overtagelsesret skal dog være maskinel, materiel og lignende, som af

bevillingshaverne er indført eller anskaffet til en midlertidig anvendelse

eller udførelse af et specielt arbejde, og som bevillingshaverne ønsker at

udbringe af landet.

Stk. 6. I det omfang, staten ikke overtager de til

selve indvindingsvirksmheden hørende anlæg, er bevillingshaverne berettiget

til at fjerne disse, og de er pligtige på ministerens forlangende at fjerne

sådanne, hvis forbliven efter ministerens skøn er til ulempe for det

offentlige eller private.

§ 13. Denne bevilling kan ikke overføres til andre

uden samtykke fra ministeren for offentlige arbejder, bortset fra overførsler

imellem de i bevillingshavernes konsortium deltagende juridiske personer.

§ 14. Spørgsmål, som efter nærværende bevillings

indhold beror på ministeren for offentlige arbejders skøn eller bestemmelse,

afgøres endeligt af ministeren, med mindre bevillingen, for så vidt det

pågældende spørgsmål angår, udtrykkeligt hjemler adgang til

voldgiftsafgørelse.

Stk. 2. Tvistigheder, der efter bevillingens indhold

kan henvises til voldgift, afgøres endeligt af et voldgiftsnævn på 3

medlemmer, af hvilke ministeren vælger et og bevillingshaverne et medlem; de

to således valgte medlemmer udpeger i forening en opmand, og ifald de ikke

kan enes herom, udpeges opmanden af højesterets præsident. Nævnet fastsætter

selv reglerne for behandling af det rejste spørgsmål og bestemmer, hvem der

skal afholde omkostningerne ved voldgiften. Nævnet træffer om fornødent sin

afgørelse ved stemmeflerhed.

Stk. 3. Andre tvistigheder, som måtte opstå mellem

staten og bevillingshaverne i noget spørgsmål angående denne bevilling,

afgøres af de danske domstole. Værneting er København.

Ministeriet for offentlige arbejder, den

7. november 1963.

Kai Lindberg

/J. Bang Christensen.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter