1994 LSF 132 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ANVENDELSE AF DANMARKS UNDERGRUND (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov nr. 293 af 10. juni 1981 om anvendelse af Danmarks undergrund
foretages følgende ændringer:
1. I § 5 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte bestemmelser om
betaling for ansøgninger om meddelelse af tilladelser som nævnt i stk.
1.«
2. I § 6 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Kan udvalget ikke tilslutte sig meddelelse af en tilladelse
som nævnt i stk. 1, underretter udvalget ministeren om begrundelsen herfor,
såfremt ministeren anmoder herom.«
3. I § 8 indsættes som stk. 2-5:
»Stk. 2. Såfremt staten eller et af staten ejet selskab deltager i
virksomhed i henhold til en tilladelse efter § 5 til efterforskning og
indvinding af kulbrinter meddelt efter den 1. juli 1995, må staten eller det
af staten ejede selskab ved udøvelsen af stemmeret alene varetage de hensyn,
som tilgodeses efter denne lov, ligesom den måde, hvorpå stemmeretten udøves,
ikke må være til hinder for, at rettighedshaverens virksomhed baseres på
forretningsmæssige principper. Staten eller et af staten ejet selskab må ikke
modtage underretning om eller udøve nogen stemmeret ved afgørelser om
rettighedshaverens valg af leverandører. Staten eller et af staten ejet
selskab må ikke sammen med en eller flere andre danske offentlige deltagere i
virksomheden udøve flertalsstemmeret ved andre afgørelser.
Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2 kan det som vilkår for en
tilladelse fastsættes, at afgørelser, som rettighedshaveren måtte træffe, og
som ikke vil være i overensstemmelse med de vilkår, der måtte være fastsat i
tilladelsen med henblik på varetagelse af ressourcemæssige hensyn eller
statens økonomiske interesser, ikke er bindende for udøveren af
statsdeltagelsen, såfremt denne inden for en nærmere fastsat frist meddeler
de øvrige indehavere af tilladelsen, at man modsætter sig afgørelsen.
Læs alt
Adgangen til at modsætte sig en afgørelse skal i givet fald udøves
ikkediskriminerende, særlig for så vidt angår investeringsafgørelser og
rettighedshaverens valg af leverandører.
Stk. 4. Såfremt statsdeltagelsen udøves af et af staten ejet
selskab, som tillige indehaver tilladelser som nævnt i stk. 2 eller andele
heri erhvervet på andet grundlag, skal selskabet føre særskilte regnskaber
over virksomheden i henhold til hver af disse kategorier af andele og sikre,
at der ikke gives oplysninger fra den del af selskabet, som udøver
statsdeltagelsen, til den del af selskabet, som har erhvervet andele af
tilladelser på andet grundlag. Såfremt den del af selskabet, som udøver
statsdeltagelsen, imidlertid antager den del af selskabet, som har erhvervet
andele af tilladelser på andet grundlag, som rådgiver, kan førstnævnte stille
de oplysninger til rådighed for sidstnævnte, som er nødvendige for, at
rådgivningsarbejdet kan udføres. De øvrige medindehavere af tilladelser, som
oplysningerne vedrører, skal på forhånd oplyses om, hvilke oplysninger der
vil blive givet på denne måde, og have tilstrækkelig tid til at kunne rejse
indvendinger.
Stk. 5. Miljø- og energiministeren kan i vilkårene for tilladelser
eller i særskilte aftaler mellem miljø- og energiministeren og udøveren af
statsdeltagelsen fastsætte nærmere regler vedrørende de i stk. 2 og 4
omhandlede forhold.«
4. I § 9, 1. pkt., ændres »hvilke afgifter« til:
»hvilket vederlag«.
5. § 12 affattes således:
» § 12. Tilladelser efter § 5 til efterforskning og indvinding
af kulbrinter meddeles efter miljø- og energiministerens bestemmelse på en af
de i litra a-d nævnte måder:
a) Efter offentlig indkaldelse af ansøgninger. Meddelelse om indkaldelse
af ansøgninger offentliggøres i Statstidende og i De Europæiske Fællesskabers
Tidende mindst 90 dage før ansøgningsfristens udløb.
b) Såfremt en ansøgning om meddelelse af tilladelse til et område er
indgivet uden forudgående indkaldelse i henhold til litra a og miljø- og
energiministeren finder, at ansøgningen bør behandles, offentliggør
ministeren en meddelelse om ansøgningen i Statstidende og i De Europæiske
Fællesskabers Tidende. Andre interesserede skal have en frist på mindst 90
dage efter offentliggørelsen til at indsende deres ansøgning. Det skal af de
i litra a og b, 1. og 2. pkt., nævnte meddelelser som minimum fremgå, at der
kan ansøges om eneret til efterforskning og indvinding af kulbrinter, hvilke
områder der kan ansøges om eller er ansøgt om, hvornår tilladelserne
forventes meddelt, samt hvor oplysninger om vilkår m.v. kan indhentes.
Ændringer af vilkår m.v. meddeles alle berørte parter.
c) Når anvendelsen af de i litra a eller b omhandlede procedurer ikke
skønnes at være hensigtsmæssig, kan miljø- og energiministeren meddele
tilladelser inden for nærmere angivne områder og eventuelt inden for nærmere
angivne tidsrum uden at indlede de i litra a og b nævnte procedurer.
Iværksættelse af en sådan procedure sker ved særskilt bekendtgørelse.
Bekendtgørelsen kan først træde i kraft, når en meddelelse om iværksættelse
af proceduren er offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende, hvori
det som minimum oplyses, hvilke områder der kan indgives ansøgning om, og
hvor der kan indhentes nærmere oplysninger om vilkårene. Ændringer i
bekendtgørelsen meddeles på samme måde.
d) Når geologiske eller produktionsmæssige hensyn taler herfor, kan miljø-
og energiministeren meddele tilladelser til et område til indehavere af
tilladelser til et tilstødende område uden at anvende procedurerne i litra
a-c. Indehaverne af tilladelser i alle øvrige tilstødende områder skal i
sådanne tilfælde have mulighed for at indgive ansøgninger og have
tilstrækkelig tid hertil samt have adgang til oplysninger om de vilkår m.v.,
der gælder for sådanne tilladelser.
Stk. 2. Før indkaldelse af ansøgninger finder sted i henhold til
stk. 1, litra a eller b, eller bekendtgørelse i henhold til litra c udstedes,
forelægger miljø- og energiministeren for Folketingets Energipolitiske Udvalg
en redegørelse for, hvilke områder eller blokke der agtes udbudt, og de
generelle vilkår, hvorunder tilladelser agtes meddelt. Udvalgets medlemmer og
andre, der måtte være til stede under udvalgets forhandlinger vedrørende
sådanne redegørelser, er forpligtet til at bevare tavshed om, hvad de erfarer
i udvalget med hensyn til de vilkår, hvorunder tilladelser agtes meddelt
efter proceduren i stk. 1, litra a, indtil det tidspunkt, hvor der foretages
offentlig indkaldelse af ansøgninger.
Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan undlade at meddele
tilladelse på grundlag af de ansøgninger, der er indkommet i forbindelse med
anvendelse af de i stk. 1, litra a og b, omhandlede procedurer.
Stk. 4. De vilkår, hvorunder tilladelser agtes meddelt efter
proceduren i stk. 1, litra a, må ikke offentliggøres før det tidspunkt, hvor
der foretages offentlig indkaldelse af ansøgninger.«
6. Efter § 12 indsættes:
» § 12 a. De i § 12, stk. 1, nævnte tilladelser meddeles på
grundlag af udvælgelseskriterier vedrørende
a) ansøgerens sagkundskab og økonomiske baggrund og
b) de efterforskningsarbejder, som ansøgerne har til hensigt at udføre,
eller måden, hvorpå ansøgerne har til hensigt at foretage indvinding i det
pågældende område.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan herudover bestemme, at
størrelsen af det beløb, ansøgerne tilbyder at betale ved udstedelsen af
tilladelsen, skal indgå i udvælgelseskriterierne.
Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan endvidere fastsætte andre
relevante, objektive og ikkediskriminerende udvælgelseskriterier med henblik
på at foretage det endelige valg mellem ansøgere, som vurderes at stå lige
efter en bedømmelse af de under litra a og b og eventuelt stk. 2 omhandlede
udvælgelseskriterier.
Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan ud over de i stk. 1-3
omhandlede kriterier ved bedømmelsen af ansøgere lægge vægt på en eventuelt
manglende effektivitet eller manglende opfyldelse af forpligtelser i
forbindelse med tidligere tilladelser.
Stk. 5. Såfremt miljø- og energiministeren fastsætter, at det i en
procedure for meddelelse af tilladelser skal indgå, at sammensætning af
grupper af virksomheder, der i forening meddeles tilladelser som nævnt i stk.
1, foretages af ministeren, skal sammensætningen ske på grundlag af et eller
flere af de i stk. 1-4 omhandlede kriterier.
Stk. 6. Såfremt miljø- og energiministeren fastsætter, at det i en
procedure for meddelelse af tilladelser skal indgå, at udpegning af operatør
for en gruppe af virksomheder, der i forening meddeles tilladelser, foretages
af ministeren, skal udpegningen ske på grundlag af sagkundskab og eventuelt
andre af de i stk. 1-4 omhandlede kriterier.
Stk. 7. De i stk. 1-6 nævnte kriterier offentliggøres sammen med
de i § 12, stk. 1, litra a-c, nævnte indkaldelser af ansøgninger. Enhver
ændring af disse kriterier offentliggøres på tilsvarende måde.«
7. I § 13, stk. 1, sidste pkt., ændres »ikke«
til: »kun undtagelsesvis«.
8. I § 19 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 kan ikke træffes for produktion, der
finder sted i henhold til tilladelser, der er meddelt efter 1. januar
1995.«
9. I § 26 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan ikke pålægge en
rettighedshaver at give oplysninger om sine aktuelle eller planlagte
leverandører, medmindre dette sker med henblik på varetagelse af de i
EF-Traktatens artikel 36 nævnte formål.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
10. Efter § 28 indsættes:
» § 28 a. Tilladelser og godkendelser efter denne lov
vedrørende projekter på havområdet, der må antages at påvirke miljøet i
væsentlig grad, kan kun meddeles på baggrund af en vurdering af de
miljømæssige konsekvenser, og efter at den berørte offentlighed og de berørte
myndigheder og organisationer har haft lejlighed til at udtale sig.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler
om, hvilke projekter der er omfattet af stk. 1, og om, hvilke
mindsteoplysninger og eventuelle undersøgelser der er nødvendige for, at en
vurdering af de miljømæssige konsekvenser kan foretages.
Stk. 3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om underretning
og høring af den berørte offentlighed og de berørte myndigheder og
organisationer.«
11. § 33 affattes således:
»§ 33. I tilladelser efter denne lov fastsættes der nærmere
bestemmelser om, hvorledes der ved tilladelsens udløb, opgivelse, bortfald
eller tilbagekaldelse skal forholdes med anlæg, der er etableret af
rettighedshaveren, samt om, hvorledes der skal forholdes med anlæg, der
forinden har udtjent deres formål.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1995, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 12 og 12 a som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 5 og 6, gælder ikke for nye tilladelser til efterforskning og
indvinding af kulbrinter i henhold til § 5, som meddeles inden den 31.
december 2012 for de områder, hvortil eneretten bortfalder den 8. juli 2012
ved udløbet af eneretsbevillingen af 8. juli 1962 til efterforskning og
indvinding af kulbrinter m.v. i Danmarks undergrund. Sådanne tilladelser skal
meddeles på grundlag af objektive og ikkediskriminerende principper.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov nr. 293 af 10. juni 1981 om anvendelse af Danmarks undergrund
foretages følgende ændringer:
1. I § 5 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte bestemmelser om
betaling for ansøgninger om meddelelse af tilladelser som nævnt i stk.
1.«.
2. I § 6, stk. 1, indsættes som 2. punktum:
»Sager vedrørende tilladelser, der meddeles efter bekendtgørelse i
henhold til § 12, stk. 1, litra c, forelægges dog ikke forinden for udvalget,
der underrettes, når tilladelsen er meddelt.«.
3. I § 6 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Kan udvalget ikke tilslutte sig meddelelse af en tilladelse
som nævnt i stk. 1, 1. punktum, underretter udvalget ministeren om
begrundelsen herfor, såfremt ministeren anmoder herom.«.
4. I § 8 indsættes som stk. 2-5:
»Stk. 2. Såfremt staten eller et af staten ejet selskab deltager i
virksomhed i henhold til en tilladelse efter § 5 til efterforskning og
indvinding af kulbrinter, meddelt efter den 1. juli 1995, må staten eller det
af staten ejede selskab ved udøvelsen af stemmeret alene varetage de hensyn,
som tilgodeses efter denne lov, ligesom den måde, hvorpå stemmeretten udøves,
ikke må være til hinder for, at rettighedshaverens virksomhed baseres på
forretningsmæssige principper. Staten eller et af staten ejet selskab må ikke
modtage underretning om eller udøve nogen stemmeret ved afgørelser om
rettighedshaverens valg af leverandører. Staten eller et af staten ejet
selskab må ikke sammen med en eller flere andre danske offentlige deltagere i
virksomheden udøve flertalsstemmeret ved andre afgørelser.
Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2 kan det som vilkår for en
tilladelse fastsættes, at afgørelser, som rettighedshaveren måtte træffe, og
som ikke vil være i overensstemmelse med de vilkår, der måtte være fastsat i
tilladelsen med henblik på varetagelse af ressourcemæssige hensyn eller
statens økonomiske interesser, ikke er bindende for udøveren af
statsdeltagelsen, såfremt denne inden for en nærmere fastsat frist meddeler
de øvrige indehavere af tilladelsen, at man modsætter sig afgørelsen.
Adgangen til at modsætte sig en afgørelse skal i givet fald udøves
ikke-diskriminerende, særligt for så vidt angår investeringsafgørelser og
rettighedshaverens valg af leverandører.
Stk. 4. Såfremt statsdeltagelsen udøves af et af staten ejet
selskab, som tillige indehaver tilladelser, som nævnt i stk. 2, eller andele
heri erhvervet på andet grundlag, skal selskabet føre særskilte regnskaber
over virksomheden i henhold til hver af disse kategorier af andele og sikre,
at der ikke gives oplysninger fra den del af selskabet, som udøver
statsdeltagelsen, til den del af selskabet, som har erhvervet andele af
tilladelser på andet grundlag. Såfremt den del af selskabet, som udøver
statsdeltagelsen, imidlertid antager den del af selskabet, som har erhvervet
andele af tilladelser på andet grundlag, som rådgiver, kan førstnævnte stille
de oplysninger til rådighed for sidstnævnte, som er nødvendige for, at
rådgivningsarbejdet kan udføres. De øvrige medindehavere af tilladelser, som
oplysningerne vedrører, skal på forhånd oplyses om, hvilke oplysninger der
vil blive givet på denne måde og have tilstrækkelig tid til at kunne rejse
indvendinger.
Stk. 5. Miljø- og energiministeren kan i vilkårene for tilladelser
eller i særskilte aftaler mellem miljø- og energiministeren og udøveren af
statsdeltagelsen fastsætte nærmere regler vedrørende de i stk. 2 og 4
omhandlede forhold.«.
5. I § 9, 1. punktum ændres »hvilke afgifter«
til: »hvilket vederlag«.
6. § 12, affattes således:
» § 12. Tilladelser efter § 5 til efterforskning og indvinding
af kulbrinter meddeles efter miljø- og energiministerens bestemmelse på en af
de i litra a-d nævnte måder:
a) Efter offentlig indkaldelse af ansøgninger. Meddelelse om indkaldelse
af ansøgninger offentliggøres i Statstidende og i De Europæiske Fællesskabers
Tidende mindst 90 dage før ansøgningsfristens udløb.
b) Såfremt en ansøgning om meddelelse af tilladelse til et område er
indgivet uden forudgående indkaldelse i.h.t. litra a., og miljø- og
energiministeren finder, at ansøgningen bør behandles, offentliggør
ministeren en meddelelse om ansøgningen i Statstidende og i De Europæiske
Fællesskabers Tidende. Andre interesserede skal have en frist på mindst 90
dage efter offentliggørelsen til at indsende deres ansøgning. Det skal af de
i litra a og b, 1. og 2. pkt., nævnte meddelelser som minimum fremgå, at der
kan ansøges om eneret til efterforskning og indvinding af kulbrinter, hvilke
områder der kan ansøges om eller er ansøgt om, hvornår tilladelserne
forventes meddelt samt, hvor oplysninger om vilkår m.v. kan indhentes.
Ændringer af vilkår m.v. meddeles alle berørte parter.
c) Når anvendelsen af de i litra a eller b omhandlede procedurer ikke
skønnes at være hensigtsmæssig, kan miljø- og energiministeren meddele
tilladelser inden for nærmere angivne områder og eventuelt inden for nærmere
angivne tidsrum uden at indlede de i litra a og b nævnte procedurer.
Iværksættelse af en sådan procedure sker ved særskilt bekendtgørelse.
Bekendtgørelsen kan først træde i kraft, når en meddelelse om iværksættelse
af proceduren er offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende, hvori
det som minimum oplyses, hvilke områder, der kan indgives ansøgning om, og
hvor der kan indhentes nærmere oplysninger om vilkårene. Ændringer i
bekendtgørelsen meddeles på samme måde.
d) Når geologiske eller produktionsmæssige hensyn taler herfor, kan miljø-
og energiministeren meddele tilladelser til et område til indehavere af
tilladelser til et tilstødende område uden at anvende procedurerne i litra
a-c. Indehaverne af tilladelser i alle øvrige tilstødende områder skal i
sådanne tilfælde have mulighed for at indgive ansøgninger og have
tilstrækkelig tid hertil samt have adgang til oplysninger om de vilkår m.v.,
der gælder for sådanne tilladelser.
Stk. 2. Før indkaldelse af ansøgninger finder sted i henhold til
stk. 1, litra a eller b, eller bekendtgørelse i henhold til litra c udstedes,
forelægger miljø- og energiministeren for Folketingets Energipolitiske Udvalg
en redegørelse for, hvilke områder eller blokke, der agtes udbudt og de
generelle vilkår, hvorunder tilladelser agtes meddelt. Udvalgets medlemmer og
andre, der måtte være til stede under udvalgets forhandlinger vedrørende
sådanne redegørelser, er forpligtet til at bevare tavshed om, hvad de erfarer
i udvalget med hensyn til de vilkår, hvorunder tilladelser agtes meddelt
efter proceduren i stk. 1, litra a, indtil det tidspunkt, hvor der foretages
offentlig indkaldelse af ansøgninger.
Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan undlade at meddele
tilladelse på grundlag af de ansøgninger, der er indkommet i forbindelse med
anvendelse af de i stk. 1, litra a og b omhandlede procedurer.
Stk. 4. De vilkår, hvorunder tilladelser agtes meddelt efter
proceduren i stk. 1, litra a, må ikke offentliggøres før det tidspunkt, hvor
der foretages offentlig indkaldelse af ansøgninger.«.
7. Efter § 12 indsættes:
» § 12 a. De i § 12, stk. 1, nævnte tilladelser meddeles på
grundlag af udvælgelseskriterier vedrørende:
a) ansøgerens sagkundskab og økonomiske baggrund og
b) de efterforskningsarbejder, som ansøgerne har til hensigt at udføre
eller måden, hvorpå ansøgerne har til hensigt at foretage indvinding i det
pågældende område.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan herudover bestemme, at
størrelsen af det beløb ansøgerne tilbyder at betale ved udstedelsen af
tilladelsen, skal indgå i udvælgelseskriterierne.
Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan endvidere fastsætte andre
relevante, objektive og ikke-diskriminerende udvælgelseskriterier med henblik
på at foretage det endelige valg mellem ansøgere, som vurderes at stå lige
efter en bedømmelse af de under litra a og b, og eventuelt stk. 2, omhandlede
udvælgelseskriterier.
Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan, ud over de i stk. 1-3
omhandlede kriterier, ved bedømmelsen af ansøgere lægge vægt på en eventuel
manglende effektivitet eller manglende opfyldelse af forpligtelser i
forbindelse med tidligere tilladelser.
Stk. 5. Såfremt miljø- og energiministeren fastsætter, at det i en
procedure for meddelelse af tilladelser skal indgå, at sammensætning af
grupper af virksomheder, der i forening meddeles tilladelser, som nævnt i
stk. 1, foretages af ministeren, skal sammensætningen ske på grundlag af et
eller flere af de i stk. 1-4 omhandlede kriterier.
Stk. 6. Såfremt miljø- og energiministeren fastsætter, at det i en
procedure for meddelelse af tilladelser skal indgå, at udpegning af operatør
for en gruppe af virksomheder, der i forening meddeles tilladelser, foretages
af ministeren, skal udpegningen ske på grundlag af sagkundskab og eventuelt
andre af de i stk. 1-4 omhandlede kriterier.
Stk. 7. De i stk. 1-6 nævnte kriterier offentliggøres sammen med
de i § 12, stk. 1, litra a-c, nævnte indkaldelser af ansøgninger. Enhver
ændring af disse kriterier offentliggøres på tilsvarende måde.«.
8. I § 13, stk. 1, sidste punktum, ændres »ikke«
til: »kun undtagelsesvist«.
9. I § 19 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 kan ikke træffes for produktion, der
finder sted i henhold til tilladelser, der er meddelt efter 1. januar
1995.«.
10. I § 26, indsættes efter stk. 1, som nyt stykke:
» Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan ikke pålægge en
rettighedshaver at give oplysninger om sine aktuelle eller planlagte
leverandører, medmindre dette sker med henblik på varetagelse af de i
EF-Traktatens artikel 36 nævnte formål.«.
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
11. Efter § 28 indsættes:
» 28 a. Tilladelser og godkendelser efter denne lov vedrørende
projekter på havområdet, der må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad,
kan kun meddeles på baggrund af en vurdering af de miljømæssige konsekvenser
og efter, at den berørte offentlighed og de berørte myndigheder og
organisationer har haft lejlighed til at udtale sig.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om
hvilke projekter, der er omfattet af stk. 1, og om hvilke mindsteoplysninger
og eventuelle undersøgelser, der er nødvendige for, at en vurdering af de
miljømæssige konsekvenser kan foretages.
Stk. 3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om underretning
og høring af den berørte offentlighed og de berørte myndigheder og
organisationer.«.
12. § 33 affattes således:
»§ 33. I tilladelser efter denne lov fastsættes der nærmere
bestemmelser om, hvorledes der ved tilladelsens udløb, opgivelse, bortfald
eller tilbagekaldelse skal forholdes med anlæg, der er etableret af
rettighedshaveren samt om, hvorledes der skal forholdes med anlæg, der
forinden har udtjent deres formål.«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1995, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 12 og 12a, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 6 og 7, gælder ikke for nye tilladelser til efterforskning og
indvinding af kulbrinter i henhold til § 5, som meddeles inden den 31.
december 2012 for de områder, hvortil eneretten bortfalder den 8. juli 2012
ved udløbet af eneretsbevillingen af 8. juli 1962 til efterforskning og
indvinding af kulbrinter m.v. i Danmarks undergrund. Sådanne tilladelser skal
meddeles på grundlag af objektive og ikke-diskriminerende principper.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget har til hovedformål at implementere Rådets direktiv 94/22/EF
af 30. maj 1994 om betingelser for tildeling og udnyttelse af tilladelser til
prospektering, efterforskning og produktion af kulbrinter
(koncessionsdirektivet) (bilag 2). Implementeringen af direktivet skal ske
senest den 1. juli 1995.
Direktivet er bl.a. begrundet i EF-Traktatens bestemmelser om
gennemførelsen af det indre energimarked, om etableringsret og om den frie
udveksling af tjenesteydelser og sigter mod fastlæggelse af fælles regler for
tildeling af koncessioner m.v. Formålet med direktivet er at sikre, at
tildeling af koncessioner til efterforskning og indvinding af kulbrinter sker
efter ikke-diskriminatoriske og gennemsigtige procedurer. Adgang til eller
udøvelse af virksomheden kan ifølge direktivet kun underkastes betingelser,
som er teknisk eller fiskalt begrundede, eller som vedrører hensyn til miljø,
sikkerhed og ressourceforvaltning (Artikel 6, stk. 2).
Til belysning af direktivets konsekvenser for den gældende danske
koncessionspolitik/lovgivning nedsattes i efteråret 1993 en arbejdsgruppe,
der i et notat af 24. november 1993 gav sin vurdering af de forventede
konsekvenser af en vedtagelse af direktivet. Arbejdsgruppens vurderinger har
indgået i grundlaget for formuleringen af den danske holdning under
forhandlingerne om direktivet og for udarbejdelsen af nærværende
ændringsforslag og bemærkningerne hertil.
Direktivet nødvendiggør en række ændringer i lovens ordning vedrørende
statsdeltagelse i virksomheden, udbudsmåden for meddelelse af tilladelser
(koncessioner) og vilkårene herfor, statens køberet til flydende kulbrinter
samt endelig ændringer i loven, der vedrører A. P. Møllers eneretsbevilling
af 8. juli 1962 til efterforskning og indvinding af kulbrinter m.v. i
Danmarks undergrund.
Herudover medfører direktivet, at den almindelige adgang til at fastsætte
vilkår for godkendelser og tilladelser i henhold til loven efter
implementeringen af direktivet må udnyttes under iagttagelse af direktivets
bestemmelse i artikel 6, stk. 2.
Da direktivet kun angår kulbrinter, vedrører de foreslåede ændringer
hovedsageligt lovens kapitler 4 og 5 om kulbrinter.
Hovedpunkterne i ændringsforslaget er følgende:
I lovens kapitel 3 ændres § 8 om udøvelse af statsdeltagelse med henblik
på at implementere artikel 6 i koncessionsdirektivet herom. Ændringen sker
ved tilføjelse af stykkerne 2-5, der i overensstemmelse med direktivet først
og fremmest fastlægger, hvorledes statsdeltageren kan udøve sin stemmeret i
forbindelse med afgørelser, der skal træffes af rettighedshaveren om
virksomheden. Hovedformålet med bestemmelsen er at sikre, at udøvelsen af
statsdeltagelsen ikke hindrer, at rettighedshaverens virksomhed baseres på
forretningsmæssige principper, og at stemmeretten i øvrigt udøves efter
gennemskuelige, objektive og ikke-diskriminerende principper. Bestemmelsen
fastlægger også, hvorledes udøveren af statsdeltagelsen kan varetage
ressourcemæssige hensyn og statens økonomiske interesser og giver endelig
mulighed for udøveren af statsdeltagelsen til at indehave tilladelser eller
andele heri i virksomheden på forretningsmæssigt grundlag.
I lovens kapitel 4 foreslås i § 12 en ændring, der i overensstemmelse med
direktivets artikel 3 specificerer på hvilke måder indkaldelse af ansøgninger
og meddelelse af tilladelser skal foregå.
Tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter er i
overensstemmelse med lovens hovedregel hidtil blevet meddelt af
energiministeren efter offentlig indkaldelse af ansøgninger, de såkaldte
udbudsrunder. Der har siden 1981 været afholdt 3 sådanne generelle runder,
senest i 1989, og en 4. runde er bekendgjort i juli 1994 med en
ansøgningsfrist til 2. januar 1995. Lovforslaget tilsigter på baggrund af de
siden 1981 indhøstede erfaringer med generelle runder at åbne op for, at
tilladelser i en vis udstrækning også kan meddeles uden forbindelse med en
traditionel runde, således som det også muliggøres i direktivet.
Ifølge ændringsforslaget til § 12, stk. 1, litra a-d, kan tilladelser
meddeles efter offentligt udbud af områder (udbudsrunder), ved behandling af
indgivne ansøgninger vedrørende bestemte områder (minirunder), eller, for så
vidt angår områder med forholdsvis høj efterforskningsrisiko og begrænset
interesse fra selskabernes side, efter en mere fleksibel og mindre
ressourcekrævende procedure end hidtil, bl.a. ved kun en forelæggelse for
Folketingets Energipolitiske Udvalg. Endelig foreslås det, at når geologiske
eller produktionsmæssige hensyn taler herfor, kan der meddeles tilladelse til
indehaveren af et område vedrørende et tilstødende område
(»naboblok-procedure«). Forslaget gennemfører desuden ved stk. 1
den særlige offentliggørelsesprocedure, som direktivet foreskriver og som, i
forhold til den gældende ordning, indebærer, at offentliggørelse skal ske i
De Europæiske Fællesskabers Tidende.
Med henblik på at implementere direktivets regler i artikel 5 om kriterier
for udvælgelse af ansøgere, der meddeles tilladelser, foreslås en ny § 12 a,
der fastsætter de kriterier, der kan lægges til grund for udvælgelsen af
ansøgere og den rangordning disse kriterier skal anvendes i. Bortset fra
rangordningen indebærer forslaget ikke væsentlige ændringer i de gældende
regler på området, hvorefter der bl.a. skal lægges vægt på ansøgernes
sagkundskab og økonomiske baggrund. I forslaget til § 12 a fastsættes endelig
regler for de tilfælde, hvor myndighederne sammensætter grupper, der i
forening meddeles tilladelser samt regler for de tilfælde, hvor myndighederne
udpeger operatørerne for grupper af virksomheder, der i forening meddeles
tilladelser.
I § 13 foreslås en udvidet adgang til at forlænge efterforskningsperioden
i overensstemmelse med direktivets bestemmelser herom i art. 3 og 4 med
henblik på at bibeholde muligheden efter den nugældende lov for
undtagelsesvist at kunne forlænge efterforskningsperioden ud over 10 år.
Det er endvidere en konsekvens af direktivet, at statens køberet til
flydende kulbrinter efter lovens kapitel 5 ikke kan videreføres for nye
tilladelser. Det foreslås derfor at ændre § 19, således at køberetten ophæves
for fremtidige tilladelser. Der henvises til bemærkningerne til nr. 9.
Ved direktivets artikel 13 er Danmarks sikret en overgangsordning frem til
udgangen af 2012, hvor 1962-bevillingen til A. P. Møller udløber.
Overgangsordningen indebærer, at den danske stat både kan leve op til sine
forpligtelser over for A. P. Møller, og at staten sikres samme
forhandlingsposition i forhold til 1962-bevillingen, som var gældende inden
koncessionsdirektivet. Med henblik på at implementere denne overgangsordning
i loven foreslås tilføjelse af et nyt stk. 2 til § 2.
Direktivet har i vist omfang karakter af et rammedirektiv, der på en række
områder giver medlemslandene mulighed for at anvende disse regler, men ikke
forpligter hertil. Ændringsforslaget er udformet således, at disse rammer
udnyttes mest muligt i lovteksten, selvom der ikke er aktuelle planer om at
benytte alle muligheder. Det gælder f.eks. mulighederne for at anvende et
auktionssystem ved meddelelse af tilladelser (§ 12 a, stk. 2), ligesom der
heller ikke er aktuelle planer om at udnytte den i § 8, stk. 3 foreslåede
adgang til at stille vilkår om vetoret for statsdeltageren.
Direktivet nødvendiggør endvidere ændringer i lovens bestemmelser om
forelæggelse af tilladelser for Folketingets Energipolitiske Udvalg, således
at der indføres en begrundelses- og tavshedspligt.
Direktivet berører i øvrigt ikke de i Undergrundslovens § 3 nævnte
tilladelser til forundersøgelser, der ikke indebærer en eneret til
undersøgelser i det pågældende område.
Ud over de ændringer i loven, der er en følge af direktivet, er det
hensigten i loven udtrykkeligt at gennemføre en resolution af 19. oktober
1989 fra FN's søfartsorganisation (IMO), der fastlægger retningslinier for
fjernelse af offshore anlæg, platforme m.v. efter endt brug. Endvidere
foretages mindre ændringer af redaktionel karakter vedrørende betaling af
gebyrer og vederlag (nr. 1 og 5).
Endelig skabes der i lovforslaget en samlet hjemmel til at implementere
Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige
og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet) på havområdet,
for så vidt angår projekter omfattet af Undergrundsloven. Dette er
nødvendiggjort af, at Kommissionen har gjort opmærksom på, at den hidtidige
danske implementering for såkaldte bilag 2-projekter, hvortil projekter
omfattet af Undergrundsloven hører, ikke opfyldte kravene i direktivet. En
tilsvarende ændring er allerede foretaget i planlovgivningen, for så vidt
angår projekter på land.
Administrative og økonomiske konsekvenser
Lovforslaget forventes ikke at medføre væsentlige administrative eller
økonomiske konsekvenser. Det må forventes, at det kun i enkeltstående
tilfælde vil forekomme, at projekter vil blive fordyret som følge af en
VVM-vurdering, hvorfor de erhvervsøkonomiske konsekvenser vurderes at være
mininale. Hvad angår miljømæssige konsekvenser forventes VVM-vurderinger og
implementering af IMO-resolutionen at føre til en formindsket negativ
påvirkning af miljøet.
Forslaget har i udkast været forelagt følgende til udtalelse:
Mærsk Olie og Gas AS, DONG A/S, N.S.O.C.-D, Rigsrevisionen, Københavns
Kommune, Danmarks Geologiske Undersøgelse, Konkurrencerådet, Forskningscenter
Risø, Organisationen For Vedvarende Energi, Oliebranchens
Fællesrepræsentation, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, KOMGAS
I/S, Håndværksrådet, Greenpeace Danmark, Forbrugerrådet, Handelskammeret,
Danske Fjernvarmeværkers Forening, Danske Elværkers Forening, Dansk Industri,
Danmarks Naturfredningsforening, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks
Fiskeriforening, DENERCO K/S, Justitsministeriet, Finansministeriet,
Skatteministeriet, Indenrigsministeriet, Erhvervsministeriet, Landbrugs- og
Fiskeriministeriet og Økonomiministeriet.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (§ 5, stk. 4)
Der har i overensstemmelse med fast praksis administrativt været opkrævet
gebyr ved indgivelse af ansøgninger i forbindelse med udbudsrunder vedrørende
meddelelse af tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter. Det
fastsættes udtrykkeligt i loven, at miljø- og energiministeren kan bestemme,
at der ved indgivelse af ansøgninger om tilladelse til efterforskning og
indvinding skal betales et gebyr.
Til nr. 2 (§ 6, stk. 1)
Se bemærkningerne til nr. 6 om den foreslåede ændring af lovens § 12, stk.
1, litra c.
Til nr. 3 (§ 6, stk. 3)
Ifølge direktivets artikel 5, stk. 5, har ansøgere, hvis ansøgning ikke
imødekommes, krav på en begrundelse, hvis de ønsker det. Med henblik på at
kunne efterleve denne forpligtelse i tilfælde af, at der må meddeles afslag
på grundlag af udvalgets stillingtagen, er det nødvendigt, at udvalget
meddeler ministeren begrundelsen for sin stillingtagen. Bestemmelsen
forventes ikke at medføre ændringer i forhold til den nuværende praksis, da
udvalget hidtil har afgivet skriftlige beretninger over de redegørelser, det
har fået forelagt af ministeren. Der har ikke hidtil været tilfælde, hvor
afslag er begrundet i udvalgets stillingtagen.
Til nr. 4 (§ 8, stk. 2-5)
Ændringen af § 8 har til formål at implementere koncessionsdirektivets
bestemmelser i artikel 6 om udøvelse af statsdeltagelse. Statsdeltageren har
ifølge artikel 6 de samme rettigheder og forpligtelser som de øvrige
deltagere i grupper af virksomheder (konsortier), der i forening indehaver en
tilladelse, og som statsdeltageren indgår i. Bestemmelserne om
statsdeltagelse skal dog fastsættes således, at det sikres, at gruppernes
ledelse fortsat er uafhængig. Dette må antages at indebære, at det ikke kan
indgå som vilkår for statsdeltagelse, at statsdeltageren skal være operatør.
Operatøren er den af deltagerne i en gruppe, der på gruppens vegne forestår
den praktiske udførelse af efterforsknings- og indvindingsvirksomheden.
Endvidere er det ifølge artikel 6 et krav for statsdeltagerens udøvelse af
stemmeret, at denne udelukkende udøves efter gennemskuelige, objektive og
ikke-diskriminerende principper. Det foreskrives derfor i stk. 2, at
statsdeltageren ved stemmeafgivelse alene kan varetage hensyn, der kan
tilgodeses i henhold til loven. Disse hensyn er navnlig at skabe grunlag for
en forbedret viden om ressourcerne i Danmarks undergrund, at sikre en
udnyttelse af undergrunden, der er i overensstemmelse med samfundets behov på
længere sigt, at medvirke til at sikre samfundet en rimelig andel af det
økonomiske udbytte af efterforsknings- og indvindingsvirksomhed og at øge
forsyningssikkerheden. Endvidere foreskriver artikel 6, at stemmeafgivelsen
ikke må forhindre, at gruppernes ledelsesmæssige beslutninger bygger på
normale kommercielle principper. Derfor foreskrives det i bestemmelsen, at
stemmeafgivelsen skal udøves således, at rettighedshaverens virksomhed
baseres på forretningsmæssige principper.
I overensstemmelse med principper i direktivet om offentlige indkøb,
anlægsarbejder i energisektoren m.v., (dir. 93/38/EØF) indebærer direktivet,
at statsdeltageren hverken må modtage information om eller udøve stemmeret
ved afgørelser om valg af leverandører. Dette må i overensstemmelse med
indkøbsdirektivets art. 3, stk. 1, litra e, i praksis antages at indebære, at
de øvrige deltagere i en tilladelse ikke er forpligtet til at afgive sådanne
oplysninger ved valg af leverandør. Endvidere hindrer direktivet
statsdeltageren i at udøve flertalsstemmeret. Under den hidtidige ordning i
Danmark har statsdeltagelsen ikke været af en sådan størrelse, at
statsdeltagerens stemme har været afgørende. Bestemmelsen medfører derfor
ikke væsentlige ændringer i forhold til hidtidig praksis. Statsdeltageren må
således fortsat deltage i beslutninger om og modtage alle øvrige
informationer vedrørende kontraktsindgåelser, såsom udformning af
specifikationer, omkostningsrammer, teknologivalg etc. Bestemmelsen udelukker
endvidere ikke, at statsdeltageren udøver flertalsstemmeret sammen med
statsejede deltagere fra andre lande (stk. 2). Offentlige deltagere er
myndigheder og virksomheder m.v. som nævnt i artikel 1, stk. 1 og 2 i
direktiv 93/38/EØF af 14. juni 1993. Ved flertalsstemmeret forstås i denne
bestemmelse en stemmeandel, der er tilstrækkelig til alene at sikre
vedtagelse af en beslutning. Dette indbærer, at statsdeltageren efter
bestemmelsen vil være berettiget til at udøve sin stemmeret, selvom
statsdeltagerens stemmeandel er 50 pct. eller derover, blot stemmeandelen
ikke er tilstrækkelig til efter konsortiets regler at afgøre sagen.
Eksempelvis kan statsdeltageren udøve en stemmeret på over 50 pct., hvis
denne procentdel efter konsortiets vedtægter ikke udgør det kvalificerede
flertal, der er fornødent for en vedtagelse.
Direktivet giver statsdeltageren mulighed for at nedlægge veto mod
beslutninger, der vil stride mod ressourcemæssige hensyn eller statens
økonomiske interesser. Det har ikke hidtil været praksis i Danmark, at
statsselskabet har vetoret, og bestemmelsen er alene medtaget her for at
kunne udnytte direktivets rammer på dette punkt, såfremt der måtte opstå
behov herfor. Det vil i så fald forudsætte, at der indsættes særlige vilkår
med henblik herpå i tilladelserne.
Der åbnes derfor med det foreslåede stk. 3 mulighed for, at der i
tilladelsen kan fastsættes vilkår gående ud på, at udøveren af
statsdeltagelsen kan modsætte sig en beslutning i det omfang, denne måtte
stride mod vilkår med henblik på at varetage ressourcemæssige hensyn eller
statens økonomiske interesser. Fastsættelse af vilkår med henblik på at
varetage sådanne hensyn antages at ligge inden for de rammer, der gælder for
vilkårsfastsættelse efter lovens § 5. De afgørelser, der tænkes på, er
interne beslutninger i rettighedshaverkonsortierne, og der tages ikke med
bestemmelsen stilling til forholdet til eventuel trediemand, der må afgøres
på grundlag af almindelige formueretlige regler.
Med henblik på at gennemføre direktivets bestemmelser om at forhindre
konkurrenceforvridning i de tilfælde, hvor statsdeltageren tillige udøver
virksomhed på lige fod med andre olieselskaber, f.eks. baseret på tilladelser
eller andele heri, der er erhvervet gennem ansøgninger i udbudsrunder i
konkurrence med andre selskaber, bestemmes det i stk. 4, at statsdeltageren i
en sådan situation skal føre særskilte regnskaber for henholdsvis
statsdeltagelsen og den øvrige virksomhed. Desuden bestemmes det, at
oplysninger hidrørende fra statsdeltagelsen (geologiske data m.v.) ikke må
gives til den øvrige del af virksomheden.
I overensstemmelse med direktivet åbnes dog mulighed for, at
statsdeltageren kan benytte den del af virksomheden, der opererer på andet
grundlag, som rådgiver for den del af virksomheden, der udøver
statsdeltagelsen (stk. 4). I så fald må der kun gives de for varetagelsen af
rådgivningsfunktionen nødvendige oplysninger og således, at de øvrige
medindehavere af tilladelsen skal have mulighed for indseende hermed samt ret
til at rejse indvendinger herimod.
Statsdeltagerens erhvervelse af yderligere andele i en tilladelse fra de
øvrige deltagere i tilladelsen medfører dog ikke krav om særskilt regnskab og
begrænsning i benyttelse af oplysninger, når sådanne andele må anses for
erhvervet som led i udøvelsen af de rettigheder, som statsdeltageren har i
kraft af at være deltager i gruppen, f.eks. forkøbsrettigheder.
Til nr. 5 (§ 9)
Ændringen har til formål at tydeliggøre, at der ikke er tale om påligning
af en skat.
Til nr. 6 (§ 12, stk. 1-4)
Rammerne for indkaldelse af ansøgninger om meddelelse af tilladelser
foreslås ændret (stk. 1, litra a-d) i overensstemmelse med den procedure, der
fastlægges i koncessionsdirektivet og som specificerer, på hvilke måder
indkaldelse af ansøgninger og meddelelse af tilladelser skal foregå.
Hvad angår den i litra a omhandlede fremgangsmåde, svarer den til den
hidtidige hovedregel i loven, hvorefter tilladelser meddeles ved
udbudsrunder, dvs. efter forudgående offentlig indkaldelse af ansøgninger med
den ændring, at indkaldelser fremover også skal offentliggøres i De
Europæiske Fællesskabers Tidende. Den i litra b omhandlede fremgangsmåde
åbner mulighed for udbud af mindre områder (minirunder), hvis dette skønnes
hensigtsmæssigt på baggrund af opfordringer fra selskaber, erfaringer fra
hidtidige runder m.v. Under den gældende ordning har det også været muligt at
vælge denne fremgangsmåde, som er benyttet i enkelte tilfælde. I henhold til
litra c kan ministeren bestemme, at nærmere angivne områder - eventuelt i
afgrænsede tidsrum - vil være åbne for løbende meddelelse af tilladelser,
således at disse kan meddeles, når der måtte blive ansøgt herom, uden at
ansøgerne skal afvente afholdelsen af en udbudsrunde. Ifølge direktivet
forudsætter en sådan ordning, at de pågældende områder er permanent
tilgængelige, tidligere har været underkastet en procedure for udbud eller er
opgivet af en rettighedshaver. Da alle de ikke-koncessionsbelagte dele af det
danske område har været åbent for meddelelse af tilladelser efter at være
tilbageleveret af A. P. Møller, kan denne fremgangsmåde umiddelbart anvendes,
såfremt det anses for hensigtsmæssigt. Bestemmelsen er en nyskabelse i
forhold til den gældende ordning i Danmark og giver - jf. de almindelige
bemærkninger - mulighed for en mere fleksibel og ressourcebesparende
procedure. Proceduren vil navnlig kunne komme i betragtning i de tilfælde,
hvor tidligere udbud efter litra a ikke har medført meddelelse af tilladelser
samt for de dele af det danske område, der er beliggende uden for
Centralgravsområdet, hvor efterforskningsrisikoen er relativ høj og
efterforskningsinteressen begrænset. Proceduren, der er kendt i flere lande,
betegnes ofte som en »åben dør« -procedure.
Det vil af de redegørelser, der i henhold til stk. 2 skal forelægges
Folketingets Energipolitiske Udvalg i forbindelse med anvendelse af litra c -
proceduren, fremgå, hvilke vilkår der vil gælde for sådanne tilladelser,
hvilke kriterier ansøgere vil blive vurderet efter (kvalifikationer,
arbejdsprogram m.v.), hvorledes størrelsen af tildelte arealer fastlægges,
hvorledes eventuelt overlappende ansøgninger vil blive prioriteret (f.eks.
»først til mølle . . .«), samt eventuelt inden for hvilke tidsrum,
der kan ansøges. Under hensyn hertil samt for at opnå yderligere forenkling,
foreslås det, at tilladelser kan meddeles uden yderligere forelæggelse for
udvalget. En ændringsbestemmelse herom er foreslået i § 6, stk. 1. Skulle der
inden for de af en sådan procedure omfattede områder blive påvist nye
kommercielle olie-/gas provinser, vil ikke-koncessionsbelagte områder kunne
tages ud af proceduren med henblik på tilpasning af vilkårene til denne
situation og eventuelt udbud i en runde efter litra a eller b.
Bestemmelsen i litra d tager især sigte på de tilfælde, hvor en forekomst
eller en fundmulighed strækker sig fra et koncessionsbelagt område ud i et
ikke-koncessionsbelagt område.
Da det ofte vil være mest hensigtsmæssigt, ligesom det på
forretningsmæssigt grundlag ofte kun vil være muligt at efterforske eller
udnytte sådanne grænseoverskridende dele af fundmuligheder eller forekomster
sammen med øvrige dele at fundmuligheden eller forekomsten, åbner
bestemmelsen mulighed for uden forudgående offentligt udbud at tildele et
sådant tilstødende område til den rettighedshaver, der i forvejen har
tilladelsen vedrørende den øvrige del af en fundmulighed eller en forekomst.
Bestemmelsen er alene en tydeliggørelse, idet en sådan procedure allerede er
mulig i den gældende lovs § 12, stk. 1, og har været anvendt i enkelte
tilfælde.
Endvidere gennemføres ved stk. 1 de krav til offentliggørelse af
indkaldelser af ansøgninger, som direktivet foreskriver. Det indebærer i
forhold til hidtidig praksis hovedsageligt, at offentliggørelse tillige skal
ske i De Europæiske Fællesskabers Tidende.
Redegørelser for hvilke områder eller blokke, der agtes udbudt, skal som
hidtil forelægges Folketingets Energipolitiske Udvalg. Stk. 2 opretholder
således den hidtidige ordning, hvorefter en redegørelse om indkaldelse af
ansøgninger om tilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrinter skal
forelægges Folketingets Energipolitiske Udvalg, før offentlig indkaldelse af
ansøgninger kan iværksættes. I henhold til direktivets artikel 5, stk. 2, må
vilkår m.v. for udbudsrunder som nævnt i stk. 1, litra a, først stilles til
rådighed for interesserede fra det tidspunkt, hvor ansøgninger kan indgives,
dvs. fra offentliggørelsen af indkaldelse af ansøgninger, jfr. bemærkningerne
nf. vedrørende forslagets stk. 4. Det er derfor nødvendigt at indføre en
tavshedspligt indtil offentliggørelsen for medlemmer af Folketingets
Energipolitiske Udvalg og andre, der er tilstede under udvalgets drøftelser
om de vilkår for tilladelser, der er indeholdt i redegørelser vedrørende
sådanne udbudsrunder. Embedsmænd m.v., der deltager i behandlingen af sagen,
er undergivet tavshedspligt i henhold til de almindelige regler for
embedsmænd herom, jfr. straffelovens § 152.
Tilføjelsen i stk. 2 af »blokke« er en tydeliggørelse af
adgangen til at anvende en blokinddeling af det udbudte område, som den der
blev foretaget i forbindelse med 1. udbudsrunde i 1983 og har været anvendt
siden, og hvis benyttelse efter direktivet muliggør en vis administrativ
forenkling ved udbud.
Den ændrede formulering i stk. 3 er en konsekvens af, at der ved ændringen
i stk. 1 indføres to typer af rundeprocedurer. Bestemmelsens
anvendelsesområde er uændret, således at staten står frit med hensyn til
udstedelse af tilladelser, også selvom procedurer i henhold til stk. 1, litra
a og b er indledt.
I henhold til direktivets artikel 5, stk. 2, må vilkår m.v. for
udbudsrunder som nævnt i § 12, stk. 1, litra a, først stilles til rådighed
for interesserede fra det tidspunkt, hvor ansøgninger kan indgives, dvs. fra
offentliggørelsen af indkaldelse af ansøgninger. Hensigten med ændringen i
stk. 4 er at forhindre, at enkelte potentielle tilbudsgivere kommer i
besiddelse af oplysninger, før der sker offentlig indkaldelse og derved opnår
en fordel i forhold til andre.
Til nr. 7 (§ 12 a)
Bestemmelsen gennemfører direktivets artikel 5, der fastlægger, hvilke
kriterier medlemslandene skal anvende ved meddelelse af tilladelser og den
rangordning, hvorefter kriterierne skal anvendes.
Direktivet foreskriver, at ansøgere i alle tilfælde skal udvælges efter de
i stk. 1, litra a og b nævnte kriterier, og eventuelt efter kriterierne i
stk. 2. Står ansøgerne herefter lige, kan de i stk. 3, nævnte kriterier
anvendes.
Kriterier svarende til de i stk. 1, litra a og b nævnte er allerede
forudsat i Undergrundslovens § 5, stk. 2 og 3, og ændringen indebærer,
bortset fra rangordningen, ikke nogen ændring i forhold til de nuværende
regler på området.
Bestemmelsen i stk. 2 muliggør anvendelse af et auktionssystem, hvorefter
tilladelser meddeles efter størrelsen af det kontantbeløb, som ansøgerne
tilbyder for meddelelse af tilladelsen. Et sådant system har også kunnet
anvendes under den nugældende lov, men har ikke hidtil været benyttet, fordi
de beløb der betales, må påregnes at ville fragå i rettighedshaverens
rådighedsbeløb til efterforskning, hvorved den samlede efterforskningsindsats
vil blive formindsket.
Stk. 3 åbner mulighed for, at andre relevante, objektive og
ikke-diskriminerende kriterier kan fastsættes, f.eks. størrelsen af tilbudte
statsdeltagelsesandele, ud over en eventuel obligatorisk andel eller tilbud
om bæring af statsdeltageren.
Bestemmelsen i stk. 4 muliggør, at myndighederne ved vurderingen af
ansøgere kan lægge vægt på den måde, hvorpå de har udøvet deres virksomhed
under tidligere tilladelser. En lignende bestemmelse har også indgået i
vilkårene for de hidtidige danske udbudsrunder, men optages nu udtrykkeligt i
loven som gennemførelse af en bestemmelse herom i direktivets artikel 5, stk.
1. Der kan herved f.eks. tages hensyn til dokumenterede overtrædelser af
gældende bestemmelser eller væsentlige afvigelser fra god praksis på området.
Uden at dette er fremgået udtrykkeligt, har den nugældende lov muliggjort
anvendelse af en procedure for meddelelse af tilladelser, som nævnt i
direktivets artikel 5, stk. 1, hvorefter ministeren sammensætter grupper
(konsortier), der i forening meddeles tilladelser, således som det f.eks. er
sket i forbindelse med Løgumkloster-tilladelsen i 1992, og som der er
mulighed for i 4. udbudsrunde. For at gennemføre direktivets særlige regler
herom, fastslås det nu udtrykkeligt i stk. 5, at sammensætningen af grupper
(konsortier) skal ske på grundlag af de objektive og ikke-diskriminerende
kriterier, der omhandles i stk. 1-4.
Tilsvarende fastsættes det nu udtrykkeligt i stk. 6, at såfremt det indgår
i en procedure for meddelelse af tilladelser, at miljø- og energiministeren
foretager udpegningen af operatøren for et konsortium, skal udpegningen ske
på grundlag af sagkundskab og eventuelt andre af de i stk. 1-4 omhandlede
kriterier.
Bestemmelsen i stk. 7 er en udmøntning af bestemmelserne i direktivets
artikel 5 stk. 1, sidste afsnit, om offentliggørelse af kriterier. Det er
praksis i Danmark, at offentliggørelse af sådanne oplysninger sker samlet som
led i udbudsproceduren.
Til nr. 8 (§ 13, stk. 1)
Koncessionsdirektivets art. 3, stk. 5, litra c, og art. 4, litra b, giver
mulighed for, at en medlemsstat kan forlænge en tilladelse. Som følge af at
det i ændringsforslaget til § 12 nu udtømmende normeres, hvorledes nye
tilladelser meddeles, vil det ikke længere være muligt umiddelbart at
forlænge efterforskningsperioden for en tilladelse meddelt efter lovens § 5,
jfr. § 12, ud over 10 år ved at udstede en ny tilladelse til den samme
rettighedshaver på i øvrigt uændrede vilkår. Da det under visse
omstændigheder, navnlig hvor muligheden for på forretningsmæssigt grundlag at
foretage en endelig afklaring af produktionsmulighederne for såkaldt
marginale fund er afhængig af udviklingen af andre felter, kan være
hensigtsmæssigt at meddele en forlængelse af efterforskningsperioden,
foreslås det at implementere direktivbestemmelserne særskilt for
efterforskningsperioden.
For så vidt angår muligheden for forlængelse af indvindingsperioden, er
direktivbestemmelsen implementeret ved den nuværende bestemmelse i lovens §
13, stk. 4. For olie/gasbevillinger i henhold til den tidligere lov (lov nr.
181 af 8. maj 1950), dvs. A. P. Møllers bevilling fra 1962, implementeres
direktivbestemmelserne gennem protokolbestemmelsen til denne bevilling om
forhandling om en eventuel fortsættelse af virksomheden efter bevillingens
ophør.
Til nr. 9 (§ 19, stk. 2)
Koncessionsdirektivet indebærer, at statens køberet efter loven til
flydende kulbrinter ikke kan gøres gældende for produktion i henhold til
tilladelse, der udstedes efter 1. juli 1995, hvor direktivet skal være
implementeret. Hertil kommer, at det som led i de lempelser af vilkårene for
nye tilladelser i 4. udbudsrunde, der vil blive meddelt efter den 2. januar
1995, er besluttet ikke at gøre køberetten gældende. Derfor indføjes
bestemmelsen om, at køberetten ikke kan gøres gældende for tilladelser, der
udstedes efter den 1. janur 1995, som nyt stk. 2. Hvad angår køberet til
naturgas for staten eller et af staten ejet selskab, indebærer direktivet
tilsvarende, at sådanne rettigheder ikke kan indgå i tilladelser, der udbydes
efter 1. juli 1995. Da sådanne rettigheder hidtil har været baseret på
bestemmelser i vilkårene i de enkelte tilladelser herom, gennemføres
direktivet for gaskøberettens vedkommende ved, at bestemmelser herom ikke
indsættes i vilkårene for fremtidige tilladelser, ligesom de ikke er medtaget
i vilkårene for tilladelser i 4. udbudsrunde. Køberettigheder under hidtige
tilladelser berøres ikke af denne bestemmelse.
Til nr. 10 (§ 26, stk. 2)
Direktivets artikel 6 begrænser myndighedernes kontrol med
rettighedshavere til kun at omfatte, hvad der er nødvendigt for at sikre
myndighedernes behov for tilsyn m.v. med virksomheden. De i artikel 6
stillede krav opfyldes af den gældende lovs kapitel 8, bortset fra reglen i
artikel 6, stk. 4, om, at rettighedshavere ikke må forpligtes til at afgive
oplysninger om deres bestående eller planlagte leverandører, medmindre dette
er nødvendigt for at varetage formål, der er omfattet af EF-Traktatens
artikel 36, som angår forbud eller restriktioner vedrørende indførsel,
udførsel eller transit, som er begrundet i hensyn til offentlige interesser.
Med henblik på implementering heraf foreslås indsat et nyt stk. 2 i § 26.
Til nr. 11 (§ 28 a)
Bestemmelsen har til formål at skabe en samlet hjemmel for implementering
af VVM-direktivet (85/337/EØF), for så vidt angår projekter på havområdet,
der er omfattet af Undergrundsloven. Ved havområdet forstås dansk
søterritorium og kontinentalsokkelområde. Disse projekter er omfattet af
bilag 2 til direktivet, der angiver forskellige kategorier af projekter, der
ikke er undergivet obligatorisk VVM-procedure, men som skal VVM-behandles
efter en konkret vurdering. På landområdet er direktivet allerede
implementeret ved særlige bestemmelser herom i planlovgivningen m.v.
Direktivet pålægger medlemslandene at sikre, at der forud for etablering
af visse nærmere beskrevne projekter foretages en vurdering af de
miljømæssige konsekvenser for omgivelserne, ligesom der skal træffes de
nødvendige foranstaltninger til at sikre, at den, der søger et sådant anlæg
etableret, giver de oplysninger, der er nødvendige for, at en vurdering kan
foretages.
Ved projekter forstås iflg. direktivet bl.a. udførelse af anlægsarbejder
eller andre installationer eller arbejder og andre indgreb i det naturlige
miljø eller i landskaber, herunder sådanne, der tager sigte på udnyttelse af
ressourcer i undergrunden. De tilladelser og godkendelser efter
Undergrundsloven, der er tale om, vil således være sådanne, hvorved konkrete
arbejder tillades eller godkendes iværksat, jf. f.eks. lovens § 10 om
godkendelse af indvindingsforanstaltninger, § 17 om tilladelse til anlæg og
drift af rørledningsanlæg og § 28 om godkendelse af enkelte arbejder, der
udføres i forbindelse med virksomhed omfattet af loven. Derimod vil
meddelelse af tilladelser til forundersøgelser, seismik m.v. og tilladelse
til efterforskning og indvinding normalt ikke kræves undergivet en
VVM-procedure, da disse ikke i sig selv er tilstrækkelige for, at
rettighedshavere kan iværksætte konkrete projekter, men forudsætter at disse
godkendes i henhold til de ovennævnte bestemmelser, før de iværksættes.
Direktivet forudsætter tillige, at offentligheden orienteres om de
foretagne vurderinger og får lejlighed til at udtale sig, forinden projektet
påbegyndes. Det er navnlig med henblik på at kunne gennemføre denne
inddragelse af offentligheden, at der foreslås en lovændring.
Der gives i stk. 3 miljø- og energiministeren bemyndigelse til at
fastsætte de nærmere regler for offentlighedsproceduren og for afgrænsning
af, hvilke projekter der skal være omfattet af pligten til udarbejdelse af
miljøkonsekvensvurderinger. Fastsættelse af reglerne vil ske efter
forhandling med de relevante myndigheder og organisationer.
Af bekendtgørelsen skal det fremgå, at ministeren vil foranledige, at
andre stater gives en orientering, hvis de berøres af en indvinding.
Ved afgrænsningen af hvilke projekter der vil blive omfattet af krav om en
VVM-procedure, vil der bl.a. blive taget udgangspunkt i følgende principper:
I EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsar-områder samt områder udlagt i
henhold til EF-habitatdirektivet kræves en VVM-procedure, når et projekt kan
indebære forringelser af disse områder eller medføre forstyrrelser, som har
betydelig konsekvens for de arter, for hvilke områderne er udpeget.
Herudover vil der blive fastsat kapacitetskriterier med henblik på, at kun
større projekter vil være omfattet af en VVM-procedure.
Til nr. 12 (§ 33)
Den nuværende bestemmelse indebærer, at der i tilladelser til
efterforskning og indvinding af kulbrinter skal fastsættes nærmere
bestemmelser om, hvorledes der ved tilladelsens udløb, opgivelse, bortfald
eller tilbagekaldelse skal forholdes med anlæg, platforme m.v., der er
etableret af rettighedshaveren.
Efter disse bestemmelser kan miljø- og energiministeren kræve sådanne
anlæg fjernet helt eller delvis.
Ændringen af bestemmelsen indebærer, at der i tilladelserne ligeledes skal
fastsættes bestemmelser om, hvorledes der skal forholdes med anlæg, der
forinden tilladelsens udløb, opgivelse, bortfald eller tilbagekaldelse har
udtjent deres formål, således at en eventuel fjernelse ikke skal afvente
tilladelsens udløb. Bestemmelsen er en gennemførelse af en resolution af 19.
oktober 1989 fra FN's søfartsorganisation (IMO). Bestemmelser herom er
allerede i de senere år indsat i vilkår for godkendelser af feltudbygninger
og rørledninger i henhold til Undergrundsloven.
Til § 2, stk. 2
Bestemmelsen er en konsekvens af direktivets artikel 13, der sikrer
Danmark en overgangsordning frem til udgangen af 2012, som er det år, hvor A.
P. Møllers eneretsbevilling af 8. juli 1962 udløber. Overgangsordningen
indebærer, at den danske stat både kan leve op til sine forpligtelser over
for A. P. Møller, og at staten sikres samme forhandlingsposition i forhold
til 1962-bevillingen, som var gældende inden koncessionsdirektivet.
Bilag 1
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser,
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov nr. 293 af 10. juni 1981 om anvendelse af Danmarks undergrund
foretages følgende ændringer:
1. I § 5 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte bestemmelser om
betaling for ansøgninger om meddelelse af tilladelser som nævnt i stk.
1.«.
§ 5. Energiministeren kan for et nærmere bestemt område på nærmere
fastsatte vilkår meddele tilladelse med eneret til efterforskning og
indvinding af et eller flere råstoffer. Tilladelse kan meddeles særskilt for
henholdsvis efterforskning, kan der tillægges rettighedshaveren fortrinsret
til indvindingstilladelse.
Stk. 2. I en tilladelse til efterforskning kan der fastsættes
bestemmelser om gradvis indskrænkning af området, der omfattes af tilladelsen
og om, hvilke arbejdsforpligtelser rettighedshaveren skal opfylde.
Stk. 3. De i stk. 1 nævnte tilladelser kan kun meddeles til
ansøgere, der skønnes at have fornødent sagkundskab og økonomisk baggrund, og
som kan forventes at udøve virksomheden således, at samfundet har mest muligt
indsigt i og gavn af denne.
2. I § 6, stk. 1, indsættes som 2. punktum:
»Sager vedrørende tilladelser, der meddeles efter bekendtgørelse i
henhold til § 12, stk. 1, litra c, forelægges dog ikke forinden for udvalget,
der underrettes, når tilladelsen er meddelt.«.
3. I § 6 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Kan udvalget ikke tilslutte sig meddelelse af en tilladelse
som nævnt i stk. 1, 1. punktum, underretter udvalget ministeren om
begrundelsen herfor, såfremt ministeren anmoder herom.«.
§ 6. Tilladelser efter § 5 meddeles, efter at sagen har været
forelagt folketingets energipolitiske udvalg.
Stk. 2. I et omfang, som energiministeren eller det pågældende
udvalgs formand bestemmer, er udvalgets medlemmer og andre, der måtte være
til stede under udvalgets forhandlinger, forpligtede til at bevare tavshed
om, hvad de erfarer i udvalget i medfør af den i stk. 1 nævnte forelæggelse.
4. I § 8 indsættes som stk. 2-5:
»Stk. 2. Såfremt staten eller et af staten ejet selskab deltager i
virksomhed i henhold til en tilladelse efter § 5 til efterforskning og
indvinding af kulbrinter, meddelt efter den 1. juli 1995, må staten eller det
af staten ejede selskab ved udøvelsen af stemmeret alene varetage de hensyn,
som tilgodeses efter denne lov, ligesom den måde, hvorpå stemmeretten udøves,
ikke må være til hinder for, at rettighedshaverens virksomhed baseres på
forretningsmæssige principper. Staten eller et af staten ejet selskab må ikke
modtage underretning om eller udøve nogen stemmeret ved afgørelser om
rettighedshaverens valg af leverandører. Staten eller et af staten ejet
selskab må ikke sammen med en eller flere andre danske offentlige deltagere i
virksomheden udøve flertalsstemmeret ved andre afgørelser.
Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2 kan det som vilkår for en
tilladelse fastsættes, at afgørelser, som rettighedshaveren måtte træffe, og
som ikke vil være i overensstemmelse med de vilkår, der måtte være fastsat i
tilladelsen med henblik på varetagelse af ressourcemæssige hensyn eller
statens økonomiske interesser, ikke er bindende for udøveren af
statsdeltagelsen, såfremt denne inden for en nærmere fastsat frist meddeler
de øvrige indehavere af tilladelsen, at man modsætter sig afgørelsen.
Adgangen til at modsætte sig en afgørelse skal i givet fald udøves
ikke-diskriminerende, særligt for så vidt angår investeringsafgørelser og
rettighedshaverens valg af leverandører.
Stk. 4. Såfremt statsdeltagelsen udøves af et af staten ejet
selskab, som tillige indehaver tilladelser, som nævnt i stk. 2, eller andele
heri erhvervet på andet grundlag, skal selskabet føre særskilte regnskaber
over virksomheden i henhold til hver af disse kategorier af andele og sikre,
at der ikke gives oplysninger fra den del af selskabet, som udøver
statsdeltagelsen, til den del af selskabet, som har erhvervet andele af
tilladelser på andet grundlag. Såfremt den del af selskabet, som udøver
statsdeltagelsen, imidlertid antager den del af selskabet, som har erhvervet
andele af tilladelser på andet grundlag, som rådgiver, kan førstnævnte stille
de oplysninger til rådighed for sidstnævnte, som er nødvendige for, at
rådgivningsarbejdet kan udføres. De øvrige medindehavere af tilladelser, som
oplysningerne vedrører, skal på forhånd oplyses om, hvilke oplysninger der
vil blive givet på denne måde og have tilstrækkelig tid til at kunne rejse
indvendinger.
Stk. 5. Miljø- og energiministeren kan i vilkårene for tilladelser
eller i særskilte aftaler mellem miljø- og energiministeren og udøveren af
statsdeltagelsen fastsætte nærmere regler vedrørende de i stk. 2 og 4
omhandlede forhold.«.
§ 8. Det kan i en tilladelse efter § 5 fastsættes, at staten eller
et af staten ejet selskab på nærmere angivne vilkår skal have ret til at
indtræde i den af tilladelsen omfattede virksomhed.
5. I § 9, 1. punktum ændres »hvilke afgifter«
til: »hvilket vederlag«.
§ 9. Det fastsættes i en tilladelse efter § 5, hvilke afgifter
rettighedshaveren skal betale til staten. Det kan herunder fastsættes, at der
skal betales en løbende afgift beregnet på grundlag af størrelsen af området,
der omfattes af tilladelsen (arelafgift), og en afgift beregnet på grundlag
af mængden af indvundne råstoffer (produktionsafgift), ligesom der kan
fastsættes vilkår om betaling af en andel til staten af det økonomiske
udbytte af den af tilladelsen omfattede virksomhed.
6. § 12, affattes således:
» § 12. Tilladelser efter § 5 til efterforskning og indvinding
af kulbrinter meddeles efter miljø- og energiministerens bestemmelse på en af
de i litra a-d nævnte måder:
a) Efter offentlig indkaldelse af ansøgninger. Meddelelse om indkaldelse
af ansøgninger offentliggøres i Statstidende og i De Europæiske Fællesskabers
Tidende mindst 90 dage før ansøgningsfristens udløb.
b) Såfremt en ansøgning om meddelelse af tilladelse til et område er
indgivet uden forudgående indkaldelse i.h.t. litra a., og miljø- og
energiministeren finder, at ansøgningen bør behandles, offentliggør
ministeren en meddelelse om ansøgningen i Statstidende og i De Europæiske
Fællesskabers Tidende. Andre interesserede skal have en frist på mindst 90
dage efter offentliggørelsen til at indsende deres ansøgning. Det skal af de
i litra a og b, 1. og 2. pkt., nævnte meddelelser som minimum fremgå, at der
kan ansøges om eneret til efterforskning og indvinding af kulbrinter, hvilke
områder der kan ansøges om eller er ansøgt om, hvornår tilladelserne
forventes meddelt samt, hvor oplysninger om vilkår m.v. kan indhentes.
Ændringer af vilkår m.v. meddeles alle berørte parter.
c) Når anvendelsen af de i litra a eller b omhandlede procedurer ikke
skønnes at være hensigtsmæssig, kan miljø- og energiministeren meddele
tilladelser inden for nærmere angivne områder og eventuelt inden for nærmere
angivne tidsrum uden at indlede de i litra a og b nævnte procedurer.
Iværksættelse af en sådan procedure sker ved særskilt bekendtgørelse.
Bekendtgørelsen kan først træde i kraft, når en meddelelse om iværksættelse
af proceduren er offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende, hvori
det som minimum oplyses, hvilke områder, der kan indgives ansøgning om, og
hvor der kan indhentes nærmere oplysninger om vilkårene. Ændringer i
bekendtgørelsen meddeles på samme måde.
d) Når geologiske eller produktionsmæssige hensyn taler herfor, kan miljø-
og energiministeren meddele tilladelser til et område til indehavere af
tilladelser til et tilstødende område uden at anvende procedurerne i litra
a-c. Indehaverne af tilladelser i alle øvrige tilstødende områder skal i
sådanne tilfælde have mulighed for at indgive ansøgninger og have
tilstrækkelig tid hertil samt have adgang til oplysninger om de vilkår m.v.,
der gælder for sådanne tilladelser.
Stk. 2. Før indkaldelse af ansøgninger finder sted i henhold til
stk. 1, litra a eller b, eller bekendtgørelse i henhold til litra c udstedes,
forelægger miljø- og energiministeren for Folketingets Energipolitiske Udvalg
en redegørelse for, hvilke områder eller blokke, der agtes udbudt og de
generelle vilkår, hvorunder tilladelser agtes meddelt. Udvalgets medlemmer og
andre, der måtte være til stede under udvalgets forhandlinger vedrørende
sådanne redegørelser, er forpligtet til at bevare tavshed om, hvad de erfarer
i udvalget med hensyn til de vilkår, hvorunder tilladelser agtes meddelt
efter proceduren i stk. 1, litra a, indtil det tidspunkt, hvor der foretages
offentlig indkaldelse af ansøgninger.
Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan undlade at meddele
tilladelse på grundlag af de ansøgninger, der er indkommet i forbindelse med
anvendelse af de i stk. 1, litra a og b omhandlede procedurer.
Stk. 4. De vilkår, hvorunder tilladelser agtes meddelt efter
proceduren i stk. 1, litra a, må ikke offentliggøres før det tidspunkt, hvor
der foretages offentlig indkaldelse af ansøgninger.«.
§ 12. Tilladelse efter § 5 til efterforskning og indvinding af
kulbrinter meddeles som hovedregel efter offentlig indkaldelse af
ansøgninger.
Stk. 2. Før indkaldelse af ansøgninger finder sted, forelægger
energiministeren for folketingets energipolitiske udvalg en redegørelse for,
hvilke områder der agtes udbudt, og de generelle vilkår, hvorunder
tilladelser agtes meddelt.
Stk. 3. Energiministeren kan undlade at meddele tilladelse på
grundlag af de ansøgninger, der er indkommet efter en offentlig indkaldelse.
7. Efter § 12 indsættes:
» § 12 a. De i § 12, stk. 1, nævnte tilladelser meddeles på
grundlag af udvælgelseskriterier vedrørende:
a) ansøgerens sagkundskab og økonomiske baggrund og
b) de efterforskningsarbejder, som ansøgerne har til hensigt at udføre
eller måden, hvorpå ansøgerne har til hensigt at foretage indvinding i det
pågældende område.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan herudover bestemme, at
størrelsen af det beløb ansøgerne tilbyder at betale ved udstedelsen af
tilladelsen, skal indgå i udvælgelseskriterierne.
Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan endvidere fastsætte andre
relevante, objektiveog ikke-diskriminerende udvælgelseskriterier med henblik
på at foretage det endelige valg mellem ansøgere, som vurderes at stå lige
efter en bedømmelse af de under litra a og b, og eventuelt stk. 2, omhandlede
udvælgelseskriterier.
Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan, udover de i stk. 1-3
omhandlede kriterier, ved bedømmelsen af ansøgere lægge vægt på en eventuel
manglende effektivitet eller manglende opfyldelse af forpligtelser i
forbindelse med tidligere tilladelser.
Stk. 5. Såfremt miljø- og energiministeren fastsætter, at det i en
procedure for meddelelse af tilladelser skal indgå, at sammensætning af
grupper af virksomheder, der i forening meddeles tilladelser, som nævnt i
stk. 1, foretages af ministeren, skal sammensætningen ske på grundlag af et
eller flere af de i stk. 1-4 omhandlede kriterier.
Stk. 6. Såfremt miljø- og energiministeren fastsætter, at der i en
procedure for meddelelse af tilladelser, skal indgå, at udpegning af operatør
for en gruppe af virksomheder, der i forening meddeles tilladelser, foretages
af ministeren, skal udpegningen ske på grundlag af sagkundskab og eventuelt
andre af de i stk. 1-4 omhandlede kriterier.
Stk. 7. De i stk. 1-6 nævnte kriterier offentliggøres sammen med
de i § 12, stk. 1, litra a-c nævnte indkaldelser af ansøgninger. Enhver
ændring af disse kriterier offentliggøres på tilsvarende måde.«.
8. I § 13, stk. 1, sidste punktum, ændres »ikke«
til »kun undtagelsesvist«.
§ 13. For kulbrinter meddeles tilladelse efter § 5 til
efterforskning og indvinding for et tidsrum af indtil 6 år, der, såfremt
særlige omstændigheder foreligger, kan forlænges med henblik på
efterforskning med indtil 2 år ad gangen. Den samlede efterforskningsperiode
kan dog ikke overstige 10 år.
9. I § 19 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 kan ikke træffes for produktion, der
finder sted i henhold til tilladelser, der er meddelt efter 1. januar
1995.«.
§ 19. Energiministeren kan træffe afgørelse om, at staten eller et
af staten ejet selskab skal have ret til at købe indtil halvdelen af en
rettighedshavers løbende produktion af flydende kulbrinter. Afgørelsen har
tidligst virkning 6 måneder efter, at meddelelse om afgørelsen er kommet frem
til sælger. Kulbrinterne skal leveres til en rimelig markedspris på det sted
og tidspunkt, hvor levering sker, og i øvrigt på sædvanlige leveringsvilkår.
10. I § 26, indsættes efter stk. 1, som nyt stykke:
» Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan ikke pålægge en
rettighedshaver at give oplysninger om sine aktuelle eller planlagte
leverandører, medmindre dette sker med henblik på varetagelse af de i
EF-Traktatens artikel 36 nævnte formål.«.
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 26. Rettighedshavere skal meddele alle oplysninger, som er
fornødne for energiministerens tilsyn med deres virksomhed omfattet af denne
lov. Energiministeren kan til gennemgørelse af tilsynet pålægge en
rettighedshaver at indsende prøver, rådata, bearbejdsningsresultater,
fortolkninger og vurderinger samt tekniske og økonomiske oplysninger.
Stk. 2. Oplysninger, som tilsynet modtager i henhold til stk. 1,
er undergivet tavshedspligt efter § 152 og § 264 b i borgerlig straffelov.
11. Efter § 28 indsættes:
» 28 a. Tilladelser og godkendelser efter denne lov vedrørende
projekter på havområdet, der må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad,
kan kun meddeles på baggrund af en vurdering af de miljømæssige konsekvenser
og efter, at den berørte offentlighed og de berørte myndigheder og
organisationer har haft lejlighed til at udtale sig.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om
hvilke projekter, der er omfattet af stk. 1, og om hvilke mindsteoplysninger
og eventuelle undersøgelser, der er nødvendige for, at en vurdering af de
miljømæssige konsekvenser kan foretages.
Stk. 3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om underretning
og høring af den berørte offentlighed og de berørte myndigheder og
organisationer.«.
§ 28. Arbejder, der udføres i forbindelse med virksomhed omfattet
af denne lov, herunder boringer, nedsænkning af skakter og indsættelse af
stoller, må kun iværksættes, såfremt energiministerens godkendelse af udstyr,
program og udførelsesmåde er indhentet i hvert enkelt tilfælde.
12. § 33 affattes således:
»§ 33. I tilladelser efter denne lov fastsættes der nærmere
bestemmelser om, hvorledes der ved tilladelsens udløb, opgivelse, bortfald
eller tilbagekaldelse skal forholdes med anlæg, der er etableret af
rettighedshaveren samt om, hvorledes der skal forholdes med anlæg, der
forinden har udtjent deres formål.«.
§ 33. I tilladelser efter denne lov fastsættes der nærmere
bestemmelser om, hvorledes der ved tilladelsens udløb, opgivelse, bortfald
eller tilbagekaldelse skal forholdes med anlæg, der er etableret af
rettighedshaveren.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1995, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 12 og 12a, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 6 og 7, gælder ikke for nye tilladelser til efterforskning og
indvinding af kulbrinter i henhold til § 5, som meddeles inden den 31.
december 2012 for de områder, hvortil eneretten bortfalder den 8. juli 2012
ved udløbet af eneretsbevillingen af 8. juli 1962 til efterforskning og
indvinding af kulbrinter m.v. i Danmarks undergrund. Sådanne tilladelser skal
meddeles på grundlag af objektive og ikke-diskriminerende principper.'
§ 40. Loven træder i kraft den 1. juli 1981.
Stk. 2. Bevillinger og tilladelser, der er meddelt efter lov nr.
181 af 8. maj 1950 om efterforskning og indvinding af råstoffer i kongeriget
Danmarks undergrund med tilhørende overenskomster og aftaler opretholdes med
de ændringer, der følger af denne lov. Bestemmelserne i §§ 19-22 finder dog
ikke anvendelse på disse bevillinger m.v. § 13 i eneretsbevilling af 8. juli
1962 til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmark undergrund
ændres ikke ved § 29. For oplysninger, der indsendes i henhold til § 34, stk.
1, finder de i bevillingerne m.v. fastsatte regler om fortrolighed fortsat
anvendelse. Energiministerens afgørelser om fastsættelse af
indvindingstidspunkter efter § 14, jfr. § 10, og om ændringer af godkendte
indvindingsplaner og regulering af indvinding efter § 15, stk. 2, kan for så
vidt angår virksomhed, der udøves i henhold til eneretsbevilling af 8. juli
1962 til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund med
tilhørende protokoller og aftaler, af bevillingshaverne indbringes for det
voldgiftsnævn, der er omhandlet i § 14, stk. 2, i bevillingen, jfr.
bekendtgørelse nr. 372 af 7. november 1963, med senere aftalte ændringer.
Bilag 2
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 94/22/EF
af 30. maj 1994
om betingelser for tildeling og udnyttelse af tilladelser til
prospektering, efterforskning og produktion af kulbrinter
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
særlig artikel 57, stk. 2, første og tredje punktum, samt artikel 66 og
artikel 100 A,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,(1)
(1) EFT nr. C 139 af 2.6.1992, s. 12.
under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg,(2)
(2) EFT nr. C 19 af 25.1.1993, s. 128.
i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 189 B(3), og
ud fra følgende betragtninger:
Det indre marked indebærer et område uden indre grænser med fri
bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital; de for det
indre markeds funktion nødvendige foranstaltninger bør vedtages;
(3) Europa-Parlamentets udtalelse af 18. november 1992 (EFT nr. C 337 af
21.12.1992, s. 145). Rådets fælles holdning af 22. december 1993 (EFT nr. C
101 af 9.4.1994, s. 14) og Europa-Parlamentets afgørelse af 9. marts 1994
(endnu ikke offentliggjort i EET).
i sin resolution af 16. september 19864) understregede Rådet, at et mål
for Fællesskabets og medlemsstaternes energipolitik er at sikre bedre
integration, uden hindringer for samhandelen af det indre energimarked med
henblik på at forbedre forsyningssikkerheden, nedbringe omkostningerne og
styrke den økonomiske konkurrenceevne;
(4) EFT nr. C 241 af 25.9.1986, s. 1.
Fællesskabet er i vidt omfang afhængigt af import for så vidt angår
forsyningen med kulbrinter; prospektering, efterforskning og produktion af
ressourcerne i Fællesskabet bør derfor fremmes på den bedst mulige måde;
kulbrinteressourcerne på medlemsstaternes territorier er undergivet disses
suverænitet og suverænitetsrettigheder;
Fællesskabet har undertegnet De Forenede Nationers havretskonvention;
der bør uden forskelsbehandling sikres adgang til og mulighed for at udøve
virksomhed i forbindelse med prospektering, efterforskning og produktion af
kulbrinter på betingelser, som fremmer konkurrencen i denne sektor, således
at den bedst mulige prospektering, efterforskning og produktion af
medlemsstaternes ressourcer fremmes, og der sker en styrkelse af
integrationen på det indre energimarked;
med henblik herpå bør der fastsættes fælles regler, som sikrer, at
procedurerne for tilladelse til prospektering, efterforskning og produktion
af kulbrinter er åbne for alle enheder, der har den nødvendige kapacitet;
tildeling af tilladelser skal baseres på objektive, offentliggjorte
kriterier; de betingelser, som gælder for tilladelsen, skal ligeledes være
kendt på forhånd af alle de enheder, der deltager i proceduren;
medlemsstaterne skal fortsat have mulighed for at begrænse adgangen til og
udøvelsen af de pågældende former for virksomhed ud fra samfundsmæssige
hensyn samt at gøre sådan virksomhed afhængig af, at der erlægges en
finansiel ydelse eller en ydelse i form af kulbrinter, idet regler for denne
ydelse skal fastsættes, så den ikke griber ind i forvaltningen af enhederne;
denne mulighed skal benyttes, uden at der derved forskelsbehandles; bortset
fra de forpligtelser, der er knyttet til anvendelsen af denne mulighed, bør
enhederne ikke pålægges betingelser og forpligtelser, som ikke er begrundet i
behovet for at udøve denne virksomhed på behørig vis; kontrol med enhedernes
virksomhed skal begrænses til, hvad der nødvendigt for at sikre, at disse
forpligtelser og betingelser overholdes;
der bør ske en begrænsning af de områder, som en tilladelse dækker, og af
tilladelsernes varighed, så det undgås, at en enkelt enhed får eneret til
områder, hvor det vil være mere effektivt at lade flere enheder gennemføre
prospektering, efterforskning og produktion;
medlemsstaternes enheder bør i tredjelande kunne få en behandling svarende
til den, som enhederne fra de pågældende tredjelande får i Fællesskabet i
henhold til dette direktiv; der bør fastsættes en procedure, der tager sigte
herpå;
direktivet bør gælde for tilladelser, der udstedes efter den dato, fra
hvilken medlemsstaterne skal sætte de nødvendige love og administrative
bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv;
Rådets direktiv 90/531/EØF af 17. september 1970 om fremgangsmåderne ved
tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og
telekommunikation(1) og Rådets direktiv 93/38/EØF af 14. juni 1993 om
samordning af fremgangsmåderne ved tilbudsgivning inden for vand- og
energiforsyning samt transport- og telekommunikation(2) gælder for enheder i
energisektoren med hensyn til indkøbs-, bygge-, anlægs- og
tjenesteydelseskontrakter; anvendelse af den alternative ordning i henhold
til artikel 3 i direktiv 90/531/EØF er specielt betinget af, at tilladelserne
i den medlemsstat, som anmoder om anvendelse af denne ordning, tildeles uden
forskelsbehandling og på en gennemskuelig måde; en medlemsstat opfylder denne
betingelse fra det øjeblik og så længe den overholder forpligtelserne i
nærværende direktiv; direktiv 90/531/EØF bør derfor ændres;
1) EFT nr. L 297 af 29.10.1990 s. 1.
2) EFT nr. L 199 af 9.8.1993, s. 84.
Det fastsættes i artikel 36 i Rådets direktiv 90/531/EØF af 17. september
1990, at der inden fire år skal foretages en revision af direktivets
anvendelsesområde, især på baggrund af de fremskridt, der er gjort med hensyn
til åbningen af adgangen til markederne og med hensyn til konkurrencen. Denne
revision af anvendelsesområdet omfatter efterforskning og udvinding af
kulbrinter.
Danmark befinder sig i en særlig situation, eftersom det er forpligtet til
at optage forhandlinger om en eventuel fortsættelse af virksomheden efter
udløbet af den koncession, der blev udstedt den 8. juli 1962, og som vedrører
de områder, der opgives den 8. juli 2012; Danmark indrømmes derfor en
undtagelse for disse områders vedkommende.
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
I dette direktiv forstås ved:
1. »myndigheder«, offentlige myndigheder som defineret i artikel
1, nr. 1, i direktiv 90/531/EØF, som har beføjelse til at udstede en
tilladelse og/eller kontrollere anvendelsen heraf;
2. »enhed«, enhver fysisk eller juridisk person eller enhver
gruppe af sådanne personer, som anmoder om, eller vil kunne anmode om en
tilladelse, eller som er i besiddelse af en sådan;
3. »tilladelse«, enhver ved lov, administrativt eller ved aftale
fastsat bestemmelse eller instrument, der er udstedt i medfør heraf,
hvorefter myndighederne i en medlemsstat tildeler en enhed eneret til for
egen regning og risiko at foretage prospektering og efterforskning af eller
indlede produktion af kulbrinter i et geografisk område. Der kan udstedes
tilladelse til hver enkelt aktivitet for sig eller til flere aktiviteter
samtidig.
4. »offentlig enhed«, offentlig virksomhed som defineret i
artikel 1, stk. 2, i direktiv 90/531/EØF.
Artikel 2
1. Medlemsstaterne bevarer retten til at bestemme, hvilke områder inden
for deres territorium der skal gøres tilgængelige for prospektering,
efterforskning og produktion af kulbrinter.
2. Når et område gøres tilgængeligt for udøvelse af virksomhed som nævnt i
stk. 1, sikrer medlemsstaterne, at der ikke finder forskelsbehandling sted
mellem enhederne med hensyn til adgang til og udøvelse af disse former for
virksomhed.
Medlemsstaterne kan dog af nationale sikkerhedshensyn forbyde adgang til
og udøvelse af sådan virksomhed for en enhed, som faktisk kontrolleres af et
tredjeland eller af statsborgere fra et tredjeland.
Artikel 3
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at
tilladelserne tildeles efter en procedure, hvor alle interesserede enheder
kan indgive ansøgning i overensstemmelse med enten stk. 2 eller stk. 3.
2. Proceduren indledes:
a) på myndighedernes initiativ ved en meddelelse om indkaldelse af
ansøgninger, der offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende mindst
90 dage inden ansøgningsfristens udløb, eller
b) ved offentliggørelse af en meddelelse om indkaldelse af ansøgninger i
De Europæiske Fællesskabers Tidende efter indgivelse af en ansøgning fra en
enhed, jf. dog artikel 2, stk. 1. Andre interesserede enheder skal have en
frist på mindst 90 dage efter offentliggørelsen til at indsende deres
ansøgning.
Meddelelserne skal indeholde oplysning om tilladelsens art og hele eller
en del af det geografiske område eller områder, en ansøgning vedrører eller
kan vedrøre, samt om hvornår eller inden for hvilken frist tilladelsen
forventes tildelt.
Hvis der gives fortrinsstilling til ansøgninger fra enheder, der består af
en enkelt fysisk eller juridisk person, skal dette anføres i meddelelsen.
3. Medlemsstaterne kan tildele tilladelser uden at indlede en procedure
efter stk. 2, når det område, for hvilket der ansøges om tilladelse,
a) er tilgængeligt permanent, eller
b) tidligere har været underkastet en procedure efter stk. 2, som ikke har
ført til tildeling af en tilladelse; eller
c) er blevet opgivet af en enhed og ikke automatisk falder ind under litra
a).
En medlemsstat, der ønsker at anvende dette stykke, skal senest tre
måneder efter vedtagelsen af dette direktiv eller, når det drejer sig om
medlemsstater, der endnu ikke har indført sådanne procedurer, straks sørge
for, at der offentliggøres en meddelelse i De Europæiske Fællesskabers
Tidende, hvori det oplyses, hvilke områder på statens territorium der er
tilgængelige i henhold til dette stykke, og hvor der kan indhentes
detaljerende oplysninger herom. Større ændringer i disse oplysninger skal
offentliggøres i en supplerende meddelelse. Ansøgninger om tilladelse i
henhold til dette stykke kan imidlertid først behandles efter
offentliggørelsen af den pågældende meddelelse i henhold til ovenstående.
4. En medlemsstat kan beslutte ikke at anvende bestemmelserne i stk. 1,
hvis og i det omfang geologiske eller produktionsmæssige hensyn berettiger,
at tilladelsen til et område tildeles indehaveren af en tilladelse i et
tilstødende område. Den pågældende medlemsstat skal sikre, at indehaverne af
tilladelser i alle øvrige tilstødende områder i sådanne tilfælde får mulighed
for at indgive ansøgninger, og at de får tilstrækkelig tid hertil.
5. Følgende anses ikke for at være en tildeling af tilladelse i henhold
til stk. 1:
a) tildeling af en tilladelse, som udelukkende skyldes ændring i navn
eller ejerskab for den enhed, som er i besiddelse af en eksisterende
tilladelse, eller en ændring i denne enheds sammensætning eller overførsel af
en tilladelse;
b) tildeling af en tilladelse til en enhed, som er i besiddelse af en
anden form for tilladelse, såfremt besiddelsen af sidstnævnte tilladelse
indebærer ret til tildeling af førstnævnte tilladelse;
c) en afgørelse, der træffes af myndighederne inden for rammerne af en
tilladelse (uanset om den pågældende tilladelse er tildelt inden den i
artikel 14 fastsatte dato, og som vedrører påbegyndelse, afbrydelse,
forlængelse af eller ophør med virksomheden eller forlængelse af selve
tilladelsen.
6. Uanset om procedurerne i stk. 2 er indledt, bevarer medlemsstaterne
muligheden for at afslå at udstede tilladelse, under forudsætning af at dette
ikke giver anledning til forskelsbehandling af enheder.
Artikel 4
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på
følgende:
a) Når opdelingen af de geografiske områder ikke er resultatet af en
forudgående geometrisk opdeling af territoriet, fastlægges de forskellige
områders areal på en sådan måde, at det ikke overstiger den størrelse, der er
berettiget, for at virksomheden kan udøves på den bedst mulige måde set ud
fra et teknisk og økonomisk synspunkt. Hvis der tildeles tilladelser i
henhold til procedurerne i artikel 3, stk. 2, skal der fastsættes objektive
kriterier med henblik herpå, som stilles til rådighed for enhederne forud for
indgivelsen af ansøgningerne.
b) Tilladelsens varighed må ikke overstige det tidsrum, der er nødvendigt
for at afslutte den virksomhed, tilladelsen vedrører. Myndighederne kan dog
forlænge tilladelsens varighed, når denne er utilstrækkelig til, at den
pågældende virksomhed kan afsluttes, og virksomheden er gennemført i
overensstemmelse med tilladelsen.
c) Enheder har kun enerettigheder i det geografiske område, som
tilladelsen omfatter, i det tidsrum, der er nødvendigt for at afslutte den
virksomhed, tilladelsen vedrører.
Artikel 5
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at
1. Tilladelser tildeles på grundlag af kriterier, der under alle
omstændigheder vedrører:
a) enhedernes tekniske og finansielle kapacitet, og
b) den måde, hvorpå de har til hensigt at foretage prospektering og
efterforskning og/eller at indlede produktion i det pågældende geografiske
område,
samt i givet fald
c) den pris, som enheden er parat til at betale for at opnå tilladelsen,
hvis tilladelsen udbydes til salg,
d) andre relevante, objektive og ikke-diskriminerende kriterier med
henblik på at foretage det endelige valg mellem ansøgningerne, hvis to eller
flere ansøgninger har opnået samme resultat efter vurderingen på baggrund af
kriterierne under litra a) og b) samt i givet fald litra c).
Myndighederne kan desuden ved bedømmelsen af ansøgningerne tage enhver
form for manglende effektivitet eller manglende ansvar, som en enhed har
udvist i forbindelse med tidligere tilladelser, i betragtning.
Bestemmer myndighederne sammensætningen af en enhed, som de kan tildele en
tilladelse, skal de træffe bestemmelsen på grundlag af objektive og
ikke-diskriminerende kriterier.
Bestemmer myndighederne, hvem der skal drive en enhed, som de kan tildele
en tilladelse, skal de træffe bestemmelsen på grundlag af objektive og
ikke-diskriminerende kriterier.
Kriterierne udarbejdes og offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers
Tidende inden ansøgningsfristen begynder at løbe. Medlemsstater, der allerede
har offentliggjort kriterierne i deres statstidende, kan nøjes med at
offentliggøre en henvisning til deres statstidende i De Europæiske
Fællesskabers Tidende. Enhver ændring af kriterierne skal dog offentliggøres
i De Europæiske Fællesskabers Tidende i deres fulde ordlyd.
2. De betingelser og krav vedrørende udøvelse af eller ophør med
virksomheden, som finder anvendelse på de enkelte typer af tilladelser i
henhold til de love eller administrative bestemmelser, der er gældende på
tidspunktet for indgivelse af ansøgningerne, uanset om de er fastsat i
tilladelsen, eller om forudgående accept af dem er en betingelse for
tildeling af tilladelsen, fastsættes og stilles til enhver tid til rådighed
for de berørte enheder. I det tilfælde, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2,
litra a), må de først stilles til rådighed fra det tidspunkt, hvor
ansøgningerne kan indgives.
3. Enhver ændring i betingelserne og kravene, som foretages under
proceduren, meddeles alle berørte enheder.
4. De kriterier, betingelser og krav, der er omhandlet i denne artikel,
anvendes uden at der derved forskelsbehandles.
5. En enhed, hvis ansøgning om tilladelse ikke er blevet imødekommet,
underrettes, hvis den ønsker det, om grundene til denne afgørelse.
Artikel 6
1. Medlemsstaterne påser, at de i artikel 5, nr. 2, omhandlede betingelser
og krav samt de detaljerede forpligtelser i forbindelse med udnyttelse af en
specifik tilladelse udelukkende er begrundet i behovet for at sikre, at
virksomheden i det område, for hvilket der er indgivet ansøgning om
tilladelse, gennemføres bedst muligt, i anvendelse af stk. 2, eller i
erlæggelse af en finansiel ydelse eller en ydelse i form af kulbrinter.
2. Medlemsstaterne kan fastsætte betingelser for og stille krav til
udøvelsen af den virksomhed, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, for så
vidt det er begrundet i hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige
sikkerhed, folkesundheden, transportsikkerheden, miljøbeskyttelsen,
beskyttelsen af biologiske ressourcer og nationale skatte af kunstnerisk,
historisk eller arkæologisk værdi, anlæggenes og arbejdstagernes sikkerhed,
den planlagte forvaltning af kulbrinteressourcerne (for eksempel den
hastighed, hvormed kulbrinte opbruges, eller optimering af udvindingen heraf)
eller behovet for at sikre afgifts-/skatteindtægter.
3. Bestemmelserne om erlæggelse af de ydelser, der er omhandlet i stk. 1,
herunder eventuelle krav til statslig deltagelse, fastsættes af
medlemsstaterne, således at det sikres, at enhedernes ledelse fortsat er
uafhængig.
I de tilfælde hvor udstedelsen af tilladelser er betinget af statslig
deltagelse i virksomheden, og hvor en juridisk person har fået til opgave at
forvalte denne deltagelse, eller i de tilfælde hvor staten selv forvalter
deltagelsen, kan hverken den juridiske person eller staten imidlertid hindres
i at tiltage sig de rettigheder og påtage sig de forpligtelser, der er
knyttet til en sådan deltagelse, og som svarer til omfanget af deltagelsen,
forudsat at den juridiske person eller staten ikke får information om eller
udøver nogen stemmeret ved afgørelser om enhedernes forsyningskilder, at den
juridiske person eller staten sammen med en eller flere offentlige enheder
ikke udøver en flertalsstemmeret over andre afgørelser, og at statens eller
den juridiske persons stemme udelukkende bygger på gennemskuelige, objektive
og ikke-diskriminerende principper og ikke forhindrer, at ledelsesmæssige
beslutninger, som træffes af enheden, bygger på normale kommercielle
principper.
Bestemmelserne i foregående afsnit forhindrer dog*) den juridiske person
eller staten i at modsætte sig en afgørelse af indehaverne af en tilladelse,
som ikke ville overholde de i tilladelsen angivne betingelser og krav med
hensyn til statens udvindingspolitik eller økonomiske interesser.
*) Note: I den danske direktivtekst mangler: »ikke«.
Muligheden for at modsætte sig en afgørelse skal udøves
ikke-diskriminerende, særlig for så vidt angår investeringsafgørelser og
enhedernes forsyningskilder. Såfremt statens deltagelse i virksomheden
forvaltes af en juridisk person, som også er indehaver af tilladelserne, skal
medlemsstaten indføre ordninger, der kræver, at den juridiske person fører
særskilte regnskaber over sin kommercielle rolle og sin rolle som forvalter
af statens deltagelse, og som sikrer, at der ikke er nogen informationsstrøm
fra den del af den juridiske person, som er ansvarlig for forvaltningen af
statens deltagelse, til den del af den juridiske person, som selv er
indehaver af tilladelser. Såfremt den del af den juridiske person, som er
ansvarlig for forvaltningen af statens deltagelse, imidlertid antager den del
af den juridiske person, som er indehaver af en tilladelse, som rådgiver, kan
førstnævnte stille de oplysninger til rådighed, som er nødvendige for, at
rådgivningsarbejdet kan udføres. Indehaverne af tilladelser, som
oplysningerne vedrører, skal på forhånd oplyses om, hvilke oplysninger som
vil blive givet på denne måde og have tilstrækkelig tid til at kunne rejse
indvindinger.
4. Medlemsstaterne påser, at kontrollen med enheder, der er omfattet af en
tilladelse, begrænses til det, der er nødvendigt for at sikre, at de i stk. 1
omhandlede betingelser, krav og forpligtelser overholdes. De træffer i
særdeleshed de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at ingen
enheder i kraft af love eller administrative bestemmelser eller i kraft af
anden form for aftale eller kontrakt forpligtes til at afgive oplysninger om
deres bestående eller planlagte forsyningskilder, medmindre myndighederne
anmoder herom, og da udelukkende med henblik på de formål, der er nævnt i
traktatens artikel 36.
Artikel 7
Love og administrative bestemmelser, hvori der forbeholdes en enkelt enhed
ret til at opnå tilladelser i et bestemt geografisk område inden for en
medlemsstats territorium, skal ophæves af de pågældende medlemsstater inden
den 1. januar 1997, jf. dog bestemmelserne vedrørende eller indeholdt i
individuelle tilladelser og bestemmelserne i artikel 3, stk. 5, litra b).
Artikel 8
1. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om sådanne generelle
vanskeligheder af retlig eller faktisk art, som enhederne støder på i
forbindelse med adgang til prospektering, efterforskning og produktion af
kulbrinter og gennenførelse heraf i tredjelande, og som de er blevet
orienteret om. Medlemsstaterne og Kommissionen drager omsorg for, at
forretningshemmeligheder respekteres.
2. Kommissionen aflægger senest den 31. december 1994 og derefter
periodisk rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om situationen for enheder
i tredjelande, samt om, hvilke fremskridt der gøres i eventuelle
forhandlinger i henhold til stk. 3 med disse lande eller i internationale
organisationer.
3. Hvis Kommissionen enten på grundlag af de rapporter, der er omhandlet i
stk. 2, eller på grundlag af andre oplysninger konstaterer, at et tredjeland,
for så vidt angår adgang til den i stk. 1 omhandlede virksomhed eller dens
udøvelse, ikke giver EF-enheder en behandling svarende til den, som
Fællesskabet giver enheder fra det pågældende tredjeland, kan Kommissionen
fremsætte forslag til Rådet om at give den et passende forhandlingsmandat med
henblik på at opnå tilsvarende konkurrencemuligheder for Fællesskabets
enheder. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
4. Under de omstændigheder, der er nævnt i stk. 3, kan Kommissionen til
enhver tid foreslå, at Rådet giver en eller flere medlemsstater tilladelse
til at nægte at tildele en tilladelse til en enhed; som faktisk kontrolleres
af det pågældende tredjeland og/eller statsborgere i dette tredjeland.
Kommissionen kan fremsætte et sådant forslag på eget initiativ eller efter
anmodning fra en medlemsstat.
Rådet træffer hurtigst muligt afgørelse med kvalificeret flertal.
5. De foranstaltninger, der træffes i henhold til nærværende artikel,
berører ikke Fællesskabets forpligtelser i henhold til internationale aftaler
om adgang til og udøvelse af virksomhed inden for prospektering,
efterforskning og produktion af kulbrinter.
Artikel 9
Hver medlemsstat offentliggør og fremsender årligt en rapport til
Kommissionen, som indeholder oplysninger om de geografiske områder, som er
blevet åbnet for prospektering, efterforskning og produktion, om de tildelte
tilladelser, hvilke enheder der har fået disse tilladelser og deres
sammensætning, samt om de reserver, der skønnes at være på dens territorium.
Denne bestemmelse medfører ikke, at medlemsstaterne har pligt til at
offentliggøre oplysninger, der falder ind under forretningshemmeligheden.
Artikel 10
Medlemsstaterne giver senest den 1. maj 1995 Kommissionen underretning om
myndighederne. Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen om alle senere
ændringer. Kommissionen offentliggør en liste over myndighederne og
eventuelle ændringer heri i De Europæiske Fællesskabers Tidende.
Artikel 11
Dette direktiv finder anvendelse på tilladelser, som tildeles fra den i
artikel 14 fastsatte dato.
Artikel 12
I artikel 3 i direktiv 90/531/EØF indsættes som stk. 5:
»5. Hvad angår udnyttelse af geografiske områder med henblik på
prospekteringspektering eller udvinding af olie eller gas, gælder stk. 1-4
som følger fra den dato, hvor den pågældende medlemsstat har efterkommet
bestemmelserne i Rådets direktiv 94/22/EF af 30.5.1994 om betingelser for
tildeling og udnyttelse af tilladelser til prospektering, efterforskning og
produktion af kulbrinter*):
*) EFT nr. L .«
a) betingelserne i stk. 1 anses for at være opfyldt fra den pågældende
dato, jf. dog stk. 3;
b) fra den pågældende dato skal den i stk. 4 omhandlede medlemsstat kun
meddele de bestemmelser, der vedrører overholdelse af betingelserne i stk. 2
og 3.
Artikel 13
Bestemmelserne i artikel 3 og 5 gælder ikke for nye tilladelser, som
Danmark tildeler inden den 31. december 2012 for de områder, som opgives den
8. juli 2012 ved udløbet af den tilladelse, der blev tildelt den 8. juli
1962. De nye tilladelser skal tildeles på grundlag af objektive og
ikke-diskriminerende principper. Denne artikel skaber derfor ingen præcedens
for medlemsstaterne.
Artikel 14
Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i
kraft for at efterkomme dette direktiv den 1. juli 1995. De underretter
straks Kommissionen herom.
Når medlemsstaterne vedtager disse bestemmelser, henvises der deri til
dette direktiv, eller de ledsages ved offentliggørelsen af en sådan
henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af
medlemsstaterne.
Artikel 15
Direktivet træder i kraft på dagen for dets offentliggørelse i De
Europæiske Fællesskabers Tidende.
Artikel 16
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Luxembourg, den
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
Efter 2. behandling den 20. april 1995
§ 1
I lov nr. 293 af 10. juni 1981 om anvendelse af Danmarks undergrund
foretages følgende ændringer:
1. I § 5 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte bestemmelser om
betaling for ansøgninger om meddelelse af tilladelser som nævnt i stk.
1.«
2. I § 6 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Kan udvalget ikke tilslutte sig meddelelse af en tilladelse
som nævnt i stk. 1, underretter udvalget ministeren om begrundelsen herfor,
såfremt ministeren anmoder herom.«
3. I § 8 indsættes som stk. 2-5:
»Stk. 2. Såfremt staten eller et af staten ejet selskab deltager i
virksomhed i henhold til en tilladelse efter § 5 til efterforskning og
indvinding af kulbrinter meddelt efter den 1. juli 1995, må staten eller det
af staten ejede selskab ved udøvelsen af stemmeret alene varetage de hensyn,
som tilgodeses efter denne lov, ligesom den måde, hvorpå stemmeretten udøves,
ikke må være til hinder for, at rettighedshaverens virksomhed baseres på
forretningsmæssige principper. Staten eller et af staten ejet selskab må ikke
modtage underretning om eller udøve nogen stemmeret ved afgørelser om
rettighedshaverens valg af leverandører. Staten eller et af staten ejet
selskab må ikke sammen med en eller flere andre danske offentlige deltagere i
virksomheden udøve flertalsstemmeret ved andre afgørelser.
Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2 kan det som vilkår for en
tilladelse fastsættes, at afgørelser, som rettighedshaveren måtte træffe, og
som ikke vil være i overensstemmelse med de vilkår, der måtte være fastsat i
tilladelsen med henblik på varetagelse af ressourcemæssige hensyn eller
statens økonomiske interesser, ikke er bindende for udøveren af
statsdeltagelsen, såfremt denne inden for en nærmere fastsat frist meddeler
de øvrige indehavere af tilladelsen, at man modsætter sig afgørelsen.
Adgangen til at modsætte sig en afgørelse skal i givet fald udøves
ikkediskriminerende, særlig for så vidt angår investeringsafgørelser og
rettighedshaverens valg af leverandører.
Stk. 4. Såfremt statsdeltagelsen udøves af et af staten ejet
selskab, som tillige indehaver tilladelser som nævnt i stk. 2 eller andele
heri erhvervet på andet grundlag, skal selskabet føre særskilte regnskaber
over virksomheden i henhold til hver af disse kategorier af andele og sikre,
at der ikke gives oplysninger fra den del af selskabet, som udøver
statsdeltagelsen, til den del af selskabet, som har erhvervet andele af
tilladelser på andet grundlag. Såfremt den del af selskabet, som udøver
statsdeltagelsen, imidlertid antager den del af selskabet, som har erhvervet
andele af tilladelser på andet grundlag, som rådgiver, kan førstnævnte stille
de oplysninger til rådighed for sidstnævnte, som er nødvendige for, at
rådgivningsarbejdet kan udføres. De øvrige medindehavere af tilladelser, som
oplysningerne vedrører, skal på forhånd oplyses om, hvilke oplysninger der
vil blive givet på denne måde, og have tilstrækkelig tid til at kunne rejse
indvendinger.
Stk. 5. Miljø- og energiministeren kan i vilkårene for tilladelser
eller i særskilte aftaler mellem miljø- og energiministeren og udøveren af
statsdeltagelsen fastsætte nærmere regler vedrørende de i stk. 2 og 4
omhandlede forhold.«
4. I § 9, 1. pkt., ændres »hvilke afgifter« til:
»hvilket vederlag«.
5. § 12 affattes således:
» § 12. Tilladelser efter § 5 til efterforskning og indvinding
af kulbrinter meddeles efter miljø- og energiministerens bestemmelse på en af
de i litra a-d nævnte måder:
a) Efter offentlig indkaldelse af ansøgninger. Meddelelse om indkaldelse
af ansøgninger offentliggøres i Statstidende og i De Europæiske Fællesskabers
Tidende mindst 90 dage før ansøgningsfristens udløb.
b) Såfremt en ansøgning om meddelelse af tilladelse til et område er
indgivet uden forudgående indkaldelse i henhold til litra a og miljø- og
energiministeren finder, at ansøgningen bør behandles, offentliggør
ministeren en meddelelse om ansøgningen i Statstidende og i De Europæiske
Fællesskabers Tidende. Andre interesserede skal have en frist på mindst 90
dage efter offentliggørelsen til at indsende deres ansøgning. Det skal af de
i litra a og b, 1. og 2. pkt., nævnte meddelelser som minimum fremgå, at der
kan ansøges om eneret til efterforskning og indvinding af kulbrinter, hvilke
områder der kan ansøges om eller er ansøgt om, hvornår tilladelserne
forventes meddelt, samt hvor oplysninger om vilkår m.v. kan indhentes.
Ændringer af vilkår m.v. meddeles alle berørte parter.
c) Når anvendelsen af de i litra a eller b omhandlede procedurer ikke
skønnes at være hensigtsmæssig, kan miljø- og energiministeren meddele
tilladelser inden for nærmere angivne områder og eventuelt inden for nærmere
angivne tidsrum uden at indlede de i litra a og b nævnte procedurer.
Iværksættelse af en sådan procedure sker ved særskilt bekendtgørelse.
Bekendtgørelsen kan først træde i kraft, når en meddelelse om iværksættelse
af proceduren er offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende, hvori
det som minimum oplyses, hvilke områder der kan indgives ansøgning om, og
hvor der kan indhentes nærmere oplysninger om vilkårene. Ændringer i
bekendtgørelsen meddeles på samme måde.
d) Når geologiske eller produktionsmæssige hensyn taler herfor, kan miljø-
og energiministeren meddele tilladelser til et område til indehavere af
tilladelser til et tilstødende område uden at anvende procedurerne i litra
a-c. Indehaverne af tilladelser i alle øvrige tilstødende områder skal i
sådanne tilfælde have mulighed for at indgive ansøgninger og have
tilstrækkelig tid hertil samt have adgang til oplysninger om de vilkår m.v.,
der gælder for sådanne tilladelser.
Stk. 2. Før indkaldelse af ansøgninger finder sted i henhold til
stk. 1, litra a eller b, eller bekendtgørelse i henhold til litra c udstedes,
forelægger miljø- og energiministeren for Folketingets Energipolitiske Udvalg
en redegørelse for, hvilke områder eller blokke der agtes udbudt, og de
generelle vilkår, hvorunder tilladelser agtes meddelt. Udvalgets medlemmer og
andre, der måtte være til stede under udvalgets forhandlinger vedrørende
sådanne redegørelser, er forpligtet til at bevare tavshed om, hvad de erfarer
i udvalget med hensyn til de vilkår, hvorunder tilladelser agtes meddelt
efter proceduren i stk. 1, litra a, indtil det tidspunkt, hvor der foretages
offentlig indkaldelse af ansøgninger.
Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan undlade at meddele
tilladelse på grundlag af de ansøgninger, der er indkommet i forbindelse med
anvendelse af de i stk. 1, litra a og b, omhandlede procedurer.
Stk. 4. De vilkår, hvorunder tilladelser agtes meddelt efter
proceduren i stk. 1, litra a, må ikke offentliggøres før det tidspunkt, hvor
der foretages offentlig indkaldelse af ansøgninger.«
6. Efter § 12 indsættes:
» § 12 a. De i § 12, stk. 1, nævnte tilladelser meddeles på
grundlag af udvælgelseskriterier vedrørende
a) ansøgerens sagkundskab og økonomiske baggrund og
b) de efterforskningsarbejder, som ansøgerne har til hensigt at udføre,
eller måden, hvorpå ansøgerne har til hensigt at foretage indvinding i det
pågældende område.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan herudover bestemme, at
størrelsen af det beløb, ansøgerne tilbyder at betale ved udstedelsen af
tilladelsen, skal indgå i udvælgelseskriterierne.
Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan endvidere fastsætte andre
relevante, objektive og ikkediskriminerende udvælgelseskriterier med henblik
på at foretage det endelige valg mellem ansøgere, som vurderes at stå lige
efter en bedømmelse af de under litra a og b og eventuelt stk. 2 omhandlede
udvælgelseskriterier.
Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan ud over de i stk. 1-3
omhandlede kriterier ved bedømmelsen af ansøgere lægge vægt på en eventuelt
manglende effektivitet eller manglende opfyldelse af forpligtelser i
forbindelse med tidligere tilladelser.
Stk. 5. Såfremt miljø- og energiministeren fastsætter, at det i en
procedure for meddelelse af tilladelser skal indgå, at sammensætning af
grupper af virksomheder, der i forening meddeles tilladelser som nævnt i stk.
1, foretages af ministeren, skal sammensætningen ske på grundlag af et eller
flere af de i stk. 1-4 omhandlede kriterier.
Stk. 6. Såfremt miljø- og energiministeren fastsætter, at det i en
procedure for meddelelse af tilladelser skal indgå, at udpegning af operatør
for en gruppe af virksomheder, der i forening meddeles tilladelser, foretages
af ministeren, skal udpegningen ske på grundlag af sagkundskab og eventuelt
andre af de i stk. 1-4 omhandlede kriterier.
Stk. 7. De i stk. 1-6 nævnte kriterier offentliggøres sammen med
de i § 12, stk. 1, litra a-c, nævnte indkaldelser af ansøgninger. Enhver
ændring af disse kriterier offentliggøres på tilsvarende måde.«
7. I § 13, stk. 1, sidste pkt., ændres »ikke«
til: »kun undtagelsesvis«.
8. I § 19 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 kan ikke træffes for produktion, der
finder sted i henhold til tilladelser, der er meddelt efter 1. januar
1995.«
9. I § 26 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan ikke pålægge en
rettighedshaver at give oplysninger om sine aktuelle eller planlagte
leverandører, medmindre dette sker med henblik på varetagelse af de i
EF-Traktatens artikel 36 nævnte formål.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
10. Efter § 28 indsættes:
» § 28 a. Tilladelser og godkendelser efter denne lov
vedrørende projekter på havområdet, der må antages at påvirke miljøet i
væsentlig grad, kan kun meddeles på baggrund af en vurdering af de
miljømæssige konsekvenser, og efter at den berørte offentlighed og de berørte
myndigheder og organisationer har haft lejlighed til at udtale sig.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler
om, hvilke projekter der er omfattet af stk. 1, og om, hvilke
mindsteoplysninger og eventuelle undersøgelser der er nødvendige for, at en
vurdering af de miljømæssige konsekvenser kan foretages.
Stk. 3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om underretning
og høring af den berørte offentlighed og de berørte myndigheder og
organisationer.«
11. § 33 affattes således:
»§ 33. I tilladelser efter denne lov fastsættes der nærmere
bestemmelser om, hvorledes der ved tilladelsens udløb, opgivelse, bortfald
eller tilbagekaldelse skal forholdes med anlæg, der er etableret af
rettighedshaveren, samt om, hvorledes der skal forholdes med anlæg, der
forinden har udtjent deres formål.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1995, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 12 og 12 a som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 5 og 6, gælder ikke for nye tilladelser til efterforskning og
indvinding af kulbrinter i henhold til § 5, som meddeles inden den 31.
december 2012 for de områder, hvortil eneretten bortfalder den 8. juli 2012
ved udløbet af eneretsbevillingen af 8. juli 1962 til efterforskning og
indvinding af kulbrinter m.v. i Danmarks undergrund. Sådanne tilladelser skal
meddeles på grundlag af objektive og ikkediskriminerende principper.
Ændringsforslag
Af Bent Hindrup Andersen (EL):
Til § 1 1) I det under nr. 3 foreslåede § 8, stk. 2,
udgår ordene: », ligesom den måde, hvorpå stemmeretten udøves, ikke må
være til hinder for, at rettighedshaverens virksomhed baseres på
forretningsmæssige principper«.
2) I det under nr. 3 foreslåede § 8, stk. 2, udgår
sidste punktum.
3) I det under nr. 3 foreslåede § 8, stk. 3, ændres
i 1. pkt. »Uanset bestemmelsen i stk. 2 kan« til:
»Uanset bestemmelsen i stk. 2 skal«.
4) Nr. 8 udgår.
5) Nr. 9 udgår.
6) I den under nr. 10 foreslåede § 28 a ændres i
stk. 1 »at den berørte offentlighed og de berørte myndigheder og
organisationer« til: »at offentligheden, myndigheder og
organisationer«, og i stk. 3 ændres »den berørte
offentlighed og de berørte myndigheder og organisationer« til:
»offentligheden, myndigheder og organisationer«.
Bemærkninger
Til nr. 1-6 Enhedslisten har gennem udvalgsarbejdet rejst en række
kritiske spørgsmål omkring Nordsøenergiens samspil med en langsigtet
energihandlingsplan og må konstatere, at de lovændringer, der er lagt op til
med lovforslaget, vil medføre en betydelig svækkelse af den politiske
indflydelse på udnyttelsen af Nordsøenergien ved de kommende koncessioner.
Ændringsforslagene har til formål at rette op på dette problem. Det drejer
sig om at sikre en statslig vetoret i koncessionshavernes
beslutningsprocedure og ikke overlade dette til en eventuel aftale herom i
forbindelse med hver enkelt af de kommende koncessioner. Vetoretten skal
lovfæstes.
Det drejer sig endvidere om, at samfundets forkøbsret til ressourcerne vil
blive fjernet. Dette kan Enhedslisten ikke få til at harmonere med begrebet
»forsyningssikkerhed«. Forkøbsretten skal der ikke pilles ved.
Endelig drejer det sig om den samfundsmæssige kontrol med koncessionshaverne.
Denne kontrol fjernes stort set via lovforslaget. Kontrol er måske mere
vigtig nu end nogen sinde før.
I en situation, hvor Danmark allerede har nået en selvforsyningsgrad, er
det netop vigtigt for samfundet at bevare den fulde indsigt, kontrol og
styring med udnyttelsen af Nordsøens ressourcer af hensyn til den langsigtede
energiplanlægning, af hensyn til forsyningssikkerheden og af hensyn til de
økonomiske aspekter.
ad nr. 1
Ændringsforslaget skal sikre en samfundsmæssig styringsmulighed, der er
baseret på samfundsøkonomiske, forsyningsmæssige og/eller miljømæssige
interesser. Det er derfor nødvendigt, at staten ikke er underlagt
forretningsmæssige styringsprincipper, idet der heri ofte vil være en direkte
interessemæssig konflikt i forhold til f.eks. miljø og national
selvforsyningsikkerhed.
ad nr. 2
Bestemmelsen i § 8, stk. 2, om forbud mod, at staten kan gennemføre en
flertalsafgørelse, er i åbenlys konflikt med et ønske om en samfundsmæssig
styring af Nordsøens energiressourcer og er en ren blankocheck til de
multinationale selskabers egen profitstyring af udnyttelsen af de danske
energiressourcer. Bestemmelsen skal derfor udgå.
ad nr. 3
§ 8, stk. 3, indledes med en hjemmel for staten til at modsætte sig visse
beslutninger, som samarbejdspartnere måtte tage. Imidlertid er denne vetoret
kun gældende, såfremt den konkret bliver indarbejdet i den enkelte
koncessionstilladelse. Enhedslisten mener, at denne vetoret naturligvis skal
være obligatorisk, og at det ikke skal overlades til ministeren at tage
stilling hertil fra sag til sag.
ad nr. 4
Det foreslåede stk. 2 betyder, at statens forkøbsret til
energiressourcerne fjernes ved kommende koncessioner. Dette er ligeledes i
åbenlys konflikt med ønsket om en samfundsmæssigt styret udnyttelse af
Nordsøens energiressourcer. Argumentet for at fjerne forkøbsretten er, at den
ikke har haft nogen praktisk værdi, hvilket Enhedslisten anser for en yderst
kortsigtet og uansvarlig argumentation. Enhedslisten ønsker bestemmelsen
fjernet, så staten til enhver tid ville kunne fastlægge en energipolitik,
hvor udnyttelsen af Nordsøens energiressourcer indgår i en samfundsstyret
energipolitik, og hvor man ikke risikerer, at koncessionshavere ud fra rent
forretningsmæssige principper vælger at eksportere hele produktionen.
ad nr. 5
Det foreslåede stk. 2 betyder, at den offentlige kontrol, som der i dag er
med koncessionshavere, fjernes ved fremtidige koncessioner. Enhedslisten
anser dette for en alvorlig svækkelse af den samfundsmæssige styring af
ressourceudnyttelsen, hvorfor det foreslås, at bestemmelsen udgår igen.
ad nr. 6
Enhedslisten foreslår hermed, at den oprindelige tekst fra udkastet til
lovforslaget bevares, idet begrebet »de berørte« vil kunne anvendes
til at afvise, at offentligheden og en række organisationer får mulighed for
at udtale sig i spørgsmålet om nye koncessioner, hvilket Enhedslisten anser
for meget udemokratisk.
Officielle noter
(* 1) Lovændringen indeholder bestemmelser, der gennemfører
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 94/22/EF af 30. maj 1994, EFT. 30.
juni 1994, L. 164/3 om betingelser for tildeling og udnyttelse af tilladelse
til prospektering, efterforskning og produktion af kulbrinter og Rådets
direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985, EFT. 5. juli 1985, L. 175/40 om
vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet
(VVM-direktivet).
Lignende dokumenter
- 1991 BR 2 BERETNING OVER DEN AF ENERGIMINISTEREN DEN 30. OKTOBER 1991 AFGIVNE REDEGØRELSE I HENHOLD TIL § 12, STK. 2, I LOV NR. 293 AF 10. JUNI 1981 OM ANVENDELSE AF DANMARKS UNDERGRUND (LØGUMKLOSTERRUNDEN) NR 2 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 12. november 1991
- Beretning om Den af transport- og energiministeren den 10. marts 2005 til Det Energipolitiske Udvalg afgivne redegørelse i henhold til undergrundslovens § 12, stk. 2, vedrørende indkaldelse af ansøgninger om tilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrinter i 6. udbudsrunde Retsinformation · 1. juli 2005
- 1996 BR 9 BERETNING OVER DEN AF MILJØ- OG ENERGIMINISTEREN DEN 11. JUNI 1997 TIL DET ENERGIPOLITISKE UDVALG AFGIVNE REDEGØRELSE I HENHOLD TIL § 12, STK. 2, I LOV NR. 293 AF 10. JUNI 1981 OM ANVENDELSE AF DANMARKS UNDERGRUND (5. UDBUDSRUNDE) NR 9 1989-90, 1. SAMLING (L-L9) Retsinformation · 1. oktober 1997
- Forslag til Lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund (Implementering af CCS-direktivet, efterforskning og indvinding af geotermisk energi, påbud om tredjepartsadgang til anlæg til indvinding, behandling og transport af olie og gas m.v.) Retsinformation · 25. maj 2011
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund (Implementering af CCS-direktivet, efterforskning og indvinding af geotermisk energi, påbud om tredjepartsadgang til anlæg til indvinding, behandling og transport af olie og gas m.v.) Retsinformation · 14. maj 2011
- 1994 BTL 132 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ANVENDELSE AF DANMARKS UNDERGRUND NR L 132 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 12. april 1995