Spring til indhold

Retsinformation

Vejledende retningslinier om tilrettelæggelse af behandlingen af reumatologiske lidelser indenfor sygehusvæsenet

RTL nr 45 af 05/03/1979RetningslinierIndenrigs- og Sundhedsministeriet7. juni 1979

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vejledende retningslinier om tilrettelæggelse af

behandlingen af reumatologiske lidelser indenfor sygehusvæsenet

INDLEDNING

Ifølge § 11, stk. 1, i lov nr. 324 af 19. juni 1974 om sygehusvæsenet

udfærdiger indenrigsministeren efter forhandling med sygehusrådet vejledende

retningslinier for planlægningen af sygehusvæsenets fremtidige udbygning.

Sådanne vejledende retningslinier er indeholdt i indenrigsministeriets

cirkulære nr. 103 af 8. juni 1971: Vejledende retningslinier for

planlægningen af sygehusvæsenets fremtidige udbygning, i

indenrigsministeriets cirkulære nr. 86 af 4. april 1977: Vejledende

retningslinier for planlægning af psykiatrisk sygehusvæsen, i

indenrigsministeriets cirkulære nr. 134 af 27. juni 1977: Vejledende

retningslinier vedrørende sygehusvæsenets arbejdsmedicinske ambulatorier og

klinikker m.v. samt i indenrigsministeriets cirkulære af 20. december 1978 om

ændrede tidsfrister m.v. for indsendelse af sygehusplaner.

De forskellige lægelige funktioner gennemløber en dynamisk udvikling - fra

at være et rent forskningsområde via placering nogle få steder over

udbredelse på mange sygehuse og eventuelt videre ud til praksis - ligesom den

omvendte udvikling - fra en placering på mange sygehuse til et enkelt eller

få sygehuse - forekommer. Et funktionsområde vil derfor til stadighed kræve

justeringer og ændringer i takt med den stedfundne udvikling inden for

området. På denne baggrund har sundhedsstyrelsens planlægnings- og

visitationsudvalg fundet anledning til at overveje den fremtidige

indplacering inden for sygehusvæsenet af de reumatologiske funktioner. Disse

er diagnostik og behandling af patienter med medicinske sygdomme i

bevægeapparat og bindevæv (gigtsygdomme). Udvalget har i udkast udarbejdet og

sundhedsstyrelsen tiltrådt de vejledende retningslinier om tilrettelæggelse

af behandlingen af reumatologiske lidelser inden for sygehusvæsenet, der

indeholdes i de følgende afsnit i dette cirkulære.

Cirkulæret er tiltrådt af sygehusrådet.

Læs alt

1. VEJLEDNING VEDRØRENDE SYGEHUSFUNKTIONEN

1.1 INDLEDNING

I redegørelsen »Reumatologi inden for sygehusvæsenet«, afgivet i

juni 1976 af et af sundhedsstyrelsen nedsat ekspertudvalg, er der stillet

forslag om oprettelse af særlige reumatologiske afdelinger inden for det

almindelige sygehusvæsen. Baggrunden herfor var en analyse af de reumatiske

sygdommes (gigtsygdommes) omfang og af den hidtidige behandlingsorganisation

inden for det almindelige sygehusvæsen og på de private gigthospitaler og

behandlingshjem, samt et ønske om en forbedret udnyttelse af de diagnostiske

og behandlingsmæssige muligheder.

Idag varetages diagnostik og behandling af reumatologiske patienter på

internmedicinske, ortopædiske og fysiurgiske afdelinger m.fl. Det skønnes, at

100.000 personer i Danmark lider af reumatisk sygdom, som medfører jævnlige

kontakter med sundhedsvæsenet, nedsat arbejdsevne og invaliditet.

Redegørelsen »Reumatologi inden for sygehusvæsenet« indeholder

endvidere forslag til minimumskrav vedrørende kvalifikationer for læger i

ledende stillinger ved reumatologiske afdelinger. Spørgsmålet om

kvalifikationskrav er endvidere behandlet i »Betænkning om

videreuddannelse til speciallæge« fra Speciallægekommissionen (nr. 815,

1977), hvori foreslås en omdannelse af specialet fysiurgi og rehabilitering

til grenspecialet reumatologi inden for den medicinske blok.

1.2 KARAKTERISTIK AF DE DIAGNOSTISKE HOVEDGRUPPER

Den reumatologiske sygehusafdelings opgave vil være at varetage diagnostik

og behandling af patienter med reumatologiske sygdomme (medicinske sygdomme i

bevægeapparat og bindevæv) samt herunder at koordinere det nødvendige

samarbejde med til grænsende områder, som f.eks. ortopædkirurgi,

neuromedicin, neurokirurgi og intern medicin.

Reumatologiens arbejdsområde inkluderer typisk leddegigt (arthritis

rheumatoides), kronisk betændelse i rygsøjlens småled (spondylitis

ankylopoetica), podagra (arthritis urica), gigtfeber (febris rheumatica)

andre mere sjældne former af ledbetændelse (arthritis) og visse diffuse

bindevævssygdomme. Endvidere omfatter området slidgigt (osteoarthrosis),

degenerativ ledsygdom og gigtlidelser i andre dele af bevægeapparatet end

leddene (extraartikulær reumatisme). Endelig vil naturligvis reumatologisk

differentialdiagnostik overfor lignende omend ikke egentlige reumatologiske

tilstande indgå i arbejdet.

1.3 FUNKTIONS- OG BEHOVSANALYSE

Traditionelt måles behovet for sygehuskrævende

undersøgelse/behandling/pleje ved et såkaldt »sengebehov«. Generelt

anerkendes idag utilstrækkeligheden af dette mål og i sundhedsstyrelsens

redegørelse om reumatologi anføres da også, at der er tale om et

»servicebehov«, idet der er behov for en række forskellige

foranstaltninger, der strækker sig fra oplysning om behandlingsmuligheder

over behandling udenfor og på institution til en effektiv indsats for at

fastholde opnåede behandlingsresultater samt iværksættelse af

hjælpeforanstaltninger til at imødegå fysiske handicaps som følge af

sygdommen. Disse foranstaltninger kræver et tæt samarbejde mellem

sygehusvæsenet, den primære sundhedstjeneste og socialsektoren.

I stedet for kun at operere med et stift sengebehov vil det derfor være

nødvendigt at undersøge og bestemme, hvorledes den reumatologiske afdeling

bør opbygges under hensyn til, at de diagnostiske og terapeutiske funktioner

i videst muligt omfang vil blive udført ved ambulant virksomhed.

Dog forventes det i henhold til sundhedsstyrelsens redegørelse om

reumatologi på basis af tidligere opgjorte indlæggelsestal (ca. 5.000 årlige

indlæggelser af patienter med inflammatoriske ledlidelser med en

gennemsnitlig liggetid på ca. 3 uger, svarende til ialt ca. 300 senge samt et

estimeret forbrug ligeledes på ca. 300 senge til degenerative ledlidelser),

at den reumatologiske afdeling typisk skal råde over 40-50 senge. Hertil

kommer et sengeforbrug på ortopækirurgiske afdelinger af en størrelsesorden

på 90-100 senge på landsbasis. Reumatologiske afdelinger med et sengetal

under 25 kan ikke anses for hensigtsmæssige. Da de intern-medicinske,

fysiurgiske og (ortopæd-)kirurgiske afdelinger vil blive aflastet som følge

af etablering af reumatologiske afdelinger, vil der generelt set ikke være

behov for udvidelse af de pågældende sygehuses sengetal.

Idet det forudsættes - som angivet mere detaljeret i det efterfølgende -

at den reumatologiske afdelings sengeafsnit og i hvert fald dele af

ambulatoriefunktion og genoptræning placeres på amtskommunens hovedsygehus -

typisk med den nuværende fysiurgiske afdeling som kerne - vil afdelingens

funktion og dimensionering forudsætte en behovsanalyse, der vil kunne

iværksættes ved et samarbejde mellem repræsentanter for kommunens

sygehusvæsen, den primære sundhedstjeneste og socialsektoren. Et væsentligt

udgangspunkt for en vurdering af de nævnte patientkategorier kan tages i den

individbaserede patientregistrering ved at opgøre, hvor mange personer med de

nævnte lidelser, der er i kontakt med sygehusvæsenet, hvor hyppigt der finder

kontakt sted og med hvor mange afdelinger. Herved belyses også

visitationsmønstret, som yderligere bør belyses med en opgørelse over

omfanget af henvisninger af patienter til specielle institutioner i og

udenfor amtskommunen (de private gigthospitaler, behandlingshjem og

landsdelsafdelinger).

Da den reumatologiske afdelings funktion i meget høj grad må baseres på

ambulant virksomhed, såvel når det drejer sig om diagnostiske som om

behandlingsmæssige opgaver, bør den hidtidige ambulatoriefunktion belyses

kvantitativt og kvalitivt. I forbindelse hermed bør man også foretage så

nøjagtie vurderinger som muligt af den rolle, de uden for sygehusvæsenet

placerede klinikker under sygesikringen spiller.

1.4 ORGANISATIONEN AF DEN REUMATOLOGISKE AFDELING

De forbedrede muligheder for diagnostik og behandling af patienter med

ledde- eller slidgigt nødvendiggør en større koordinering af behandlingen end

det hidtil har været almindeligt. Derfor bør den reumatologiske afdeling -

som fremhævet i sundhedsstyrelsens reumatologiredegørelse - råde over såvel

sengeafsnit som over tilstrækkelige ambulatoriefaciliteter til behandling af

patienter fra amtskommunen.

Det bør være en forudsætning, at afdelingen placeres på amtskommunens

hovedsygehus, således at der vil være let adgang til samarbejde med andre

specialfunktioner (specilet ortopædkirurgi), samt at der er en tilstrækkeligt

udbygget laboratorieblok til at varetage afdelingens behov.

Den reumatologiske afdeling foreslås opbygget således, at afdelingen

varetager diagnostik af patientens gigtlidelse, den væsentligste del af

behandlingen i mere akutte faser, samt har ansvaret for den

ambulatoriemæssige behandling, herunder også i perioderne mellem de akutte

sygdomsfaser. Ligeledes må afdelingen yde nødvendig konsultativ bistand til

afdelinger på amtskommunens sygehuse, hvor patienter måtte være indlagt i

sygdommens mindre akutte faser. Hvad angår den reumatologiske afdelings

funktion og behov for samarbejde med forskellige discipliner henvises iøvrigt

til sundhedsstyrelsens redegørelse om reumatologi. Den reumatologiske

afdelings dimensionering og konkrete funktionsprogram i den enkelte

amtskommune foreslås iøvrigt planlagt på basis af den ovenfor foreslåede

funktions- og behovsanalyse.

Samlingen af de enkelte specialer inden for den reumatologiske funktion

medfører imidlertid ikke, at der ikke i den enkelte amtskommune kan etableres

genoptrænings- og/eller ambulatorievirksomhed udenfor hovedsygehuset såfremt

dette måtte findes hensigtsmæssigt. Dette kan, ligesom tilfældet er med

indlagte patienter, ske ved at der etableres ordninger, der sikrer at disse

funktioner får den nødvendige konsultative bistand fra afdelingen på

hovedsygehuset og at funktionerne falder ind under den centrale afdelings

ansvarsområde.

Personalemæssigt tænkes de reumatologiske afdelinger oprettet indenfor de

nuværende normeringer. Amtsrådet må følgelig skønne over de lokale forhold og

på grundlag heraf tage stilling til, om det vil være formålstjenligt, at den

fysiurgiske afdeling omdannes til en reumatologisk afdeling, og om det vil

være påkrævet herudover at tilføre senge fra de internmedicinske afdelinger.

De angivne retningslinier for en mere centraliseret funktion sigter

generelt imod, at der tilbydes patienterne et kontinuert og koordineret

behandlingsprogram i sygdommens undertiden langvarige stadier. Det vil

endvidere kunne påregnes, at en række behandlingsprogrammer for den enkelte

patient efter oprettelsen af den centraliserede funktion kan tilrettelægges

mere rationelt og økonomisk.

1.5 OVERGANGSORDNINGER OG ØKONOMI

Den fysiske indplacering af en reumatologisk afdeling på hovedsygehuset,

samt en samling af den nødvendige faglige ekspertise ved afdelingen må

forventes iværksat over en periode. Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis der

skal ske en funktionsmæssig omdannelse af den fysiurgiske afdeling til

reumatologisk afdeling. Endvidere skal der tages hensyn til de patienter og

det personale, som vil blive berørt ved oprettelsen af afdelingen. De planer

amtsrådet udarbejder vedrørende etablering af den reumatologiske afdeling,

bør derfor - under hensyntagen til strukturen af det lokale sygehusvæsen -

indeholde konkrete planer for overgangsperioden frem til afdelingernes

endelige etablering. Dette gælder såvel den fysiske indplacering som de

personalemæssige forhold.

Planerne skal endvidere indeholde en redegørelse for de økonomiske

virkninger af afdelingens oprettelse.

1.6 PERSONALET

Afdelingen er i sundhedsstyrelsens redegørelse foreslået ledet af to

overlæger - henholdsvis en intern-mediciner med reumatologisk uddannelse og

en fysiurg med reumatologisk uddannelse. På kort sigt kan amtsrådet - særlig

i forbindelse med de nødvendige overgangsordninger - tage udgangspunkt i

allerede ansatte lægechefers uddannelse og interesser. For så vidtangår den

lægelige ledelse på længere sigt samt uddannelsen af speciallæger inden for

reumatologi kan amtsrådet afvente det arbejde, der for øjeblikket foregår i

specialistnævnet vedrørende etablering af det før omtalte reumatologiske

grenspeciale.

Funktionerne som 1. reservelæge og reservelæge vil, afhængig af lokale

forhold herunder især sygehusenes størrelse og specialiseringsgrad, kunne

varetages enten af læger, som er ansat direkte ved den reumatologiske

afdeling eller af læger fra det internmedicinske område og fra den hidtidige

afdeling for fysiurgi og rehabilitering. Herudover må sygeplejersker,

fysioterapeuter og ergoterapeuter tilknyttes den reumatologiske afdeling.

Udover afdelingens personale vil der regelmæssigt være behov for at

inddrage ortopædkirurger, bandagister, skomagere, forplejere, psykologer,

socialrådgivere, revalideringskonsulenter samt erhvervsvejledere i arbejdet

med at udforme en behandlingsplan for patienterne.

På basis af funktionsanalysen samt planen for oprettelse af den

reumatologiske afdeling bør der foretages en vurdering af behovet for

ovennævnte personalegrupper samt af hvilke kvalifikationskrav, personalet bør

opfylde.

1.7 SÆRLIGE FUNKTIONER

1.7.1 LANDS- OG LANDSDELSFUNKTIONER

De reumatologiske afdelinger ved landsdelssygehusene skal udover

amtsfunktionerne også kunne varetage højt specialiserede landsdelsfunktioner

vedrørende sjældnere forekommende sygdomme, specielle behandlingsmetoder,

visse komplikationer i andre organsystemer og diagnosticering af særligt

komplicerede tilfælde samt uddannelses- og forskningsopgaver inden for

reumatologien.

1.7.2 BØRNE-REUMATOLOGI

Som særlig landsfunktion betragtes diagnostik og behandling af børn med

reumatologiske sygdomme. Sundhedsstyrelsens redegørelse om reumatologi

foreslår denne funktion henlagt til 2-3 børne-reumatologiske enheder i

tilknytning til den pædiatriske blok på sygehusene i København

(Rigshospitalet), Århus og om nødvendigt Odense.

1.7.3 PRIVATE INSTITUTIONER

Ved siden af det almindelige sygehusvæsen findes et gigthospital i Gråsten

og to behandlingshjem henholdsvis ved Middelfart og i Skåde, som drives af

Rigsforeningen til Gigtens Bekæmpelse. Endvidere findes Andelsforeningernes

Gigthospital i Skælskør.

Amtsrådene må ved planlægningen af den reumatologiske funktion vurdere,

hvorledes langtidsfunktionerne kan varetages, herunder hvorledes de private

institutioner i fremtiden kan benyttes og funktionelt sammenknyttes med det

øvrige sygehusvæsen.

2. FORHOLDET TIL PRIMÆR SUNDHEDSTJENESTE OG

SOCIALSEKTOR

En nødvendig forudsætning for i fremtiden at kunne opnå det ønskede

samarbejde i den ofte langvarige behandling af patienter med reumatiske

sygdomme mellem de relevante instanser er, at den reumatologiske

sygehusafdelings virke er koordineret med den primære sundhedstjeneste og med

socialsektoren. Bestræbelserne på at skabe en koordineret udvikling - i form

af et løbende samarbejde om visitation, undersøgelse, behandling m.v. af den

enkelte patient - bør have en fremskudt plads ved amtskommunernes planlægning

af den reumatologiske service.

2.1 DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTE

Ved organisationen af samarbejdet mellem den reumatologiske afdeling og

den primære sundhedstjeneste bør der i nogen grad tages hensyn til lokale

forhold. Der er bl. a. behov for, at de alment praktiserende læger i højere

grad, end tilfældet er idag, får adgang til at trække på reumatologisk og

anden - herunder især ortopædkirurgisk - specialviden. Et sådant samarbejde

vil kunne udvikle sig til gensidigt udbytte, ligeesom det bl.a. vil kunne

nyttiggøres i almen praksis overfor de mange patienter, som kun har mindre

gener af deres sygdom, samt bidrage til at udbrede oplysning om

behandlingsmuligheder til gavn for patienter med mange gener. Derved vil de

praktiserende læger opnå de bedste muligheder for at formidle de relevante

behandlingstilbud til den enkelte patient. Et sådant samarbejde mellem

sygehussektor og primær sundhedssektor er bl.a. vigtigt for at sikre

patienterne en optimal og kontinuerlig behandling. Afdelingernes speciallæger

vil få en central placering i samarbejdet, men det er af betydning, at også

ortopædkirurgiske speciallæger samt den reumatologiske afdelings andre

faggrupper - terapiassistenter, socialrådgivere m.fl. - inddrages.

For patienter, der har behov for løbende sygehusbehandling og vurdering må

tyngdepunktet i undersøgelses- og behandlingsprogrammet ligge i den

reumatologiske afdeling med dennes muligheder for at trække på sygehusets

øvrige specialfunktioner, specialuddannet personale osv.

Den reumatologiske afdelings udadvendte funktion kan etableres ved, at der

udøves konsultativ virksomhed, dels til amtskommunens øvrige sygehuse, dels

til de alment praktiserende læger.

2.2 SAMARBEJDE MED KOMMUNERNES SOCIAL- OG SUNHEDSFORVALTNING

Som følge af de reumatiske sygdommes fysisk invaliderende følger vil der

bl.a. være behov dels for muligheder for omskoling af patienter, dels for

foranstaltninger til at hjælpe patienterne i dagligdagen i hjemmet. Endvidere

vil en del patienter skulle indstilles til invalidepension. Også i disse og

andre tilfælde vil det være hensigtsmæssigt, at den reumatologiske afdeling

efter vurdering af patienten i afdelingen samarbejder med socialsektoren

angående den nødvendige bistand.

3. RESSOURCEPLANLÆGNING

Amtsrådet bør søge at belyse de direkte og indirekte ressourcemæssige

konsekvenser af etableringen af den reumatologiske afdeling, dels om

ombygninger kan være nødvendige, dels om sygehusets personalenormering skal

ændres.

I stedet for at regne med et stift »sengebehov« pr. indbygger,

må det anbefales på grundlag af en analyse af behovet for reumatologisk

service at søge at beregne de ressourcemæssige konsekvenser af forskellige

undersøgelses- og behandlingsindsatser til forskellige grupper af patienter.

Kravene til bygningsmæssig indretning og til personalesammensætning vil kunne

variere afhængig af, om den reumatologiske afdeling ved hovedsygehuset skal

varetage hele behandlingsforløbet, samt i hvilket omfang der satses på

ambulatoriefunktioner - eller man ønsker at gøre brug af de private

institutioner til langtidsbehandlingsfunktionerne.

4. SAMMENFATNING, HERUNDER FORHOLDET TIL

SYGEHUSPLANLÆGNINGEN OG SYGEHUSLOVENS GODKENDELSESBESTEMMELSER

Som følge af de forbedrede muligheder for diagnostik og behandling af

patienter med ledde- eller slidgigt er der opstået et behov for en forbedret

organisation af den reumatologiske behandling. Planlægningen heraf bør indgå

i amtskommunens almindelige sygehusplan og de for denne fastsatte

bestemmelser. I planen for omdannelse af hidtidige fysiurgiske afdelinger

eller for nyoprettelse af reumatologiske afdelinger bør amtskommunen angive

placering og dimensionering af afdelingen baseret bl.a. på registrering af

den hidtidige reumatologiske sygehusfunktion inden for amtskommunen. Planen

bør endvidere angive, hvilke kategorier af patienter der agtes henvist til

landsdelssygehuse, og hvilke der skal behandles andetsteds, samt angive den

tidsramme inden for hvilken etableringen af den reumatologiske afdeling agtes

gennemført.

Endelig bør planen beskrive de overgangsordninger amtskommunen agter at

benytte sig af, såfremt afdelingen ikke umiddelbart kan etableres.

Da det er vigtigt, at den reumatologiske service opbygges på baggrund af

opgørelser over, hvike patientgrupper der agtes hjulpet,og over hvilke

foranstaltninger der skal anvendes, må man generelt anbefale amtskommunerne i

planlægningen at gøre brug af det statistiske materiale om

indlæggelsesforhold m.v., som er tilgængeligt - eksempelvis materiale fra den

individbaserede patientregistrering.

Med henblik på det løbende, daglige undersøgelses- og behandlingsarbejde

må der opbygges en samarbejds- og visitationsordning, der tilstræber en

hensigtsmæssig arbejdsfordeling mellem sygehusene og de praktiserende læger.

Endvidere bør planen tilgodese mulighederne for optimalt samarbejde mellem

sygehusene og den kommunale socialsektor.

Omdannelse af hidtidige fysiurgiske afdelinger eller nyoprettelse af

reumatologiske afdelinger skal - såfremt omdannelsen eller nyoprettelsen ikke

er udtrykkelig forudsat i en af indenrigsministeriet godkendt sygehusplan for

amtskommunen - særskilt forelægges indenrigsministeriet til godkendelse, jfr.

sygehuslovens § 11, stk. 3.

INDENRIGSMINISTERIET, DEN 5. MARTS 1979

KNUD ENGGAARD

/Johs. Qwist

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter