Vejledende retningslinier om tilrettelæggelse af behandlingen af reumatologiske lidelser indenfor sygehusvæsenet
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vejledende retningslinier om tilrettelæggelse af
behandlingen af reumatologiske lidelser indenfor sygehusvæsenet
INDLEDNING
Ifølge § 11, stk. 1, i lov nr. 324 af 19. juni 1974 om sygehusvæsenet
udfærdiger indenrigsministeren efter forhandling med sygehusrådet vejledende
retningslinier for planlægningen af sygehusvæsenets fremtidige udbygning.
Sådanne vejledende retningslinier er indeholdt i indenrigsministeriets
cirkulære nr. 103 af 8. juni 1971: Vejledende retningslinier for
planlægningen af sygehusvæsenets fremtidige udbygning, i
indenrigsministeriets cirkulære nr. 86 af 4. april 1977: Vejledende
retningslinier for planlægning af psykiatrisk sygehusvæsen, i
indenrigsministeriets cirkulære nr. 134 af 27. juni 1977: Vejledende
retningslinier vedrørende sygehusvæsenets arbejdsmedicinske ambulatorier og
klinikker m.v. samt i indenrigsministeriets cirkulære af 20. december 1978 om
ændrede tidsfrister m.v. for indsendelse af sygehusplaner.
De forskellige lægelige funktioner gennemløber en dynamisk udvikling - fra
at være et rent forskningsområde via placering nogle få steder over
udbredelse på mange sygehuse og eventuelt videre ud til praksis - ligesom den
omvendte udvikling - fra en placering på mange sygehuse til et enkelt eller
få sygehuse - forekommer. Et funktionsområde vil derfor til stadighed kræve
justeringer og ændringer i takt med den stedfundne udvikling inden for
området. På denne baggrund har sundhedsstyrelsens planlægnings- og
visitationsudvalg fundet anledning til at overveje den fremtidige
indplacering inden for sygehusvæsenet af de reumatologiske funktioner. Disse
er diagnostik og behandling af patienter med medicinske sygdomme i
bevægeapparat og bindevæv (gigtsygdomme). Udvalget har i udkast udarbejdet og
sundhedsstyrelsen tiltrådt de vejledende retningslinier om tilrettelæggelse
af behandlingen af reumatologiske lidelser inden for sygehusvæsenet, der
indeholdes i de følgende afsnit i dette cirkulære.
Cirkulæret er tiltrådt af sygehusrådet.
Læs alt
1. VEJLEDNING VEDRØRENDE SYGEHUSFUNKTIONEN
1.1 INDLEDNING
I redegørelsen »Reumatologi inden for sygehusvæsenet«, afgivet i
juni 1976 af et af sundhedsstyrelsen nedsat ekspertudvalg, er der stillet
forslag om oprettelse af særlige reumatologiske afdelinger inden for det
almindelige sygehusvæsen. Baggrunden herfor var en analyse af de reumatiske
sygdommes (gigtsygdommes) omfang og af den hidtidige behandlingsorganisation
inden for det almindelige sygehusvæsen og på de private gigthospitaler og
behandlingshjem, samt et ønske om en forbedret udnyttelse af de diagnostiske
og behandlingsmæssige muligheder.
Idag varetages diagnostik og behandling af reumatologiske patienter på
internmedicinske, ortopædiske og fysiurgiske afdelinger m.fl. Det skønnes, at
100.000 personer i Danmark lider af reumatisk sygdom, som medfører jævnlige
kontakter med sundhedsvæsenet, nedsat arbejdsevne og invaliditet.
Redegørelsen »Reumatologi inden for sygehusvæsenet« indeholder
endvidere forslag til minimumskrav vedrørende kvalifikationer for læger i
ledende stillinger ved reumatologiske afdelinger. Spørgsmålet om
kvalifikationskrav er endvidere behandlet i »Betænkning om
videreuddannelse til speciallæge« fra Speciallægekommissionen (nr. 815,
1977), hvori foreslås en omdannelse af specialet fysiurgi og rehabilitering
til grenspecialet reumatologi inden for den medicinske blok.
1.2 KARAKTERISTIK AF DE DIAGNOSTISKE HOVEDGRUPPER
Den reumatologiske sygehusafdelings opgave vil være at varetage diagnostik
og behandling af patienter med reumatologiske sygdomme (medicinske sygdomme i
bevægeapparat og bindevæv) samt herunder at koordinere det nødvendige
samarbejde med til grænsende områder, som f.eks. ortopædkirurgi,
neuromedicin, neurokirurgi og intern medicin.
Reumatologiens arbejdsområde inkluderer typisk leddegigt (arthritis
rheumatoides), kronisk betændelse i rygsøjlens småled (spondylitis
ankylopoetica), podagra (arthritis urica), gigtfeber (febris rheumatica)
andre mere sjældne former af ledbetændelse (arthritis) og visse diffuse
bindevævssygdomme. Endvidere omfatter området slidgigt (osteoarthrosis),
degenerativ ledsygdom og gigtlidelser i andre dele af bevægeapparatet end
leddene (extraartikulær reumatisme). Endelig vil naturligvis reumatologisk
differentialdiagnostik overfor lignende omend ikke egentlige reumatologiske
tilstande indgå i arbejdet.
1.3 FUNKTIONS- OG BEHOVSANALYSE
Traditionelt måles behovet for sygehuskrævende
undersøgelse/behandling/pleje ved et såkaldt »sengebehov«. Generelt
anerkendes idag utilstrækkeligheden af dette mål og i sundhedsstyrelsens
redegørelse om reumatologi anføres da også, at der er tale om et
»servicebehov«, idet der er behov for en række forskellige
foranstaltninger, der strækker sig fra oplysning om behandlingsmuligheder
over behandling udenfor og på institution til en effektiv indsats for at
fastholde opnåede behandlingsresultater samt iværksættelse af
hjælpeforanstaltninger til at imødegå fysiske handicaps som følge af
sygdommen. Disse foranstaltninger kræver et tæt samarbejde mellem
sygehusvæsenet, den primære sundhedstjeneste og socialsektoren.
I stedet for kun at operere med et stift sengebehov vil det derfor være
nødvendigt at undersøge og bestemme, hvorledes den reumatologiske afdeling
bør opbygges under hensyn til, at de diagnostiske og terapeutiske funktioner
i videst muligt omfang vil blive udført ved ambulant virksomhed.
Dog forventes det i henhold til sundhedsstyrelsens redegørelse om
reumatologi på basis af tidligere opgjorte indlæggelsestal (ca. 5.000 årlige
indlæggelser af patienter med inflammatoriske ledlidelser med en
gennemsnitlig liggetid på ca. 3 uger, svarende til ialt ca. 300 senge samt et
estimeret forbrug ligeledes på ca. 300 senge til degenerative ledlidelser),
at den reumatologiske afdeling typisk skal råde over 40-50 senge. Hertil
kommer et sengeforbrug på ortopækirurgiske afdelinger af en størrelsesorden
på 90-100 senge på landsbasis. Reumatologiske afdelinger med et sengetal
under 25 kan ikke anses for hensigtsmæssige. Da de intern-medicinske,
fysiurgiske og (ortopæd-)kirurgiske afdelinger vil blive aflastet som følge
af etablering af reumatologiske afdelinger, vil der generelt set ikke være
behov for udvidelse af de pågældende sygehuses sengetal.
Idet det forudsættes - som angivet mere detaljeret i det efterfølgende -
at den reumatologiske afdelings sengeafsnit og i hvert fald dele af
ambulatoriefunktion og genoptræning placeres på amtskommunens hovedsygehus -
typisk med den nuværende fysiurgiske afdeling som kerne - vil afdelingens
funktion og dimensionering forudsætte en behovsanalyse, der vil kunne
iværksættes ved et samarbejde mellem repræsentanter for kommunens
sygehusvæsen, den primære sundhedstjeneste og socialsektoren. Et væsentligt
udgangspunkt for en vurdering af de nævnte patientkategorier kan tages i den
individbaserede patientregistrering ved at opgøre, hvor mange personer med de
nævnte lidelser, der er i kontakt med sygehusvæsenet, hvor hyppigt der finder
kontakt sted og med hvor mange afdelinger. Herved belyses også
visitationsmønstret, som yderligere bør belyses med en opgørelse over
omfanget af henvisninger af patienter til specielle institutioner i og
udenfor amtskommunen (de private gigthospitaler, behandlingshjem og
landsdelsafdelinger).
Da den reumatologiske afdelings funktion i meget høj grad må baseres på
ambulant virksomhed, såvel når det drejer sig om diagnostiske som om
behandlingsmæssige opgaver, bør den hidtidige ambulatoriefunktion belyses
kvantitativt og kvalitivt. I forbindelse hermed bør man også foretage så
nøjagtie vurderinger som muligt af den rolle, de uden for sygehusvæsenet
placerede klinikker under sygesikringen spiller.
1.4 ORGANISATIONEN AF DEN REUMATOLOGISKE AFDELING
De forbedrede muligheder for diagnostik og behandling af patienter med
ledde- eller slidgigt nødvendiggør en større koordinering af behandlingen end
det hidtil har været almindeligt. Derfor bør den reumatologiske afdeling -
som fremhævet i sundhedsstyrelsens reumatologiredegørelse - råde over såvel
sengeafsnit som over tilstrækkelige ambulatoriefaciliteter til behandling af
patienter fra amtskommunen.
Det bør være en forudsætning, at afdelingen placeres på amtskommunens
hovedsygehus, således at der vil være let adgang til samarbejde med andre
specialfunktioner (specilet ortopædkirurgi), samt at der er en tilstrækkeligt
udbygget laboratorieblok til at varetage afdelingens behov.
Den reumatologiske afdeling foreslås opbygget således, at afdelingen
varetager diagnostik af patientens gigtlidelse, den væsentligste del af
behandlingen i mere akutte faser, samt har ansvaret for den
ambulatoriemæssige behandling, herunder også i perioderne mellem de akutte
sygdomsfaser. Ligeledes må afdelingen yde nødvendig konsultativ bistand til
afdelinger på amtskommunens sygehuse, hvor patienter måtte være indlagt i
sygdommens mindre akutte faser. Hvad angår den reumatologiske afdelings
funktion og behov for samarbejde med forskellige discipliner henvises iøvrigt
til sundhedsstyrelsens redegørelse om reumatologi. Den reumatologiske
afdelings dimensionering og konkrete funktionsprogram i den enkelte
amtskommune foreslås iøvrigt planlagt på basis af den ovenfor foreslåede
funktions- og behovsanalyse.
Samlingen af de enkelte specialer inden for den reumatologiske funktion
medfører imidlertid ikke, at der ikke i den enkelte amtskommune kan etableres
genoptrænings- og/eller ambulatorievirksomhed udenfor hovedsygehuset såfremt
dette måtte findes hensigtsmæssigt. Dette kan, ligesom tilfældet er med
indlagte patienter, ske ved at der etableres ordninger, der sikrer at disse
funktioner får den nødvendige konsultative bistand fra afdelingen på
hovedsygehuset og at funktionerne falder ind under den centrale afdelings
ansvarsområde.
Personalemæssigt tænkes de reumatologiske afdelinger oprettet indenfor de
nuværende normeringer. Amtsrådet må følgelig skønne over de lokale forhold og
på grundlag heraf tage stilling til, om det vil være formålstjenligt, at den
fysiurgiske afdeling omdannes til en reumatologisk afdeling, og om det vil
være påkrævet herudover at tilføre senge fra de internmedicinske afdelinger.
De angivne retningslinier for en mere centraliseret funktion sigter
generelt imod, at der tilbydes patienterne et kontinuert og koordineret
behandlingsprogram i sygdommens undertiden langvarige stadier. Det vil
endvidere kunne påregnes, at en række behandlingsprogrammer for den enkelte
patient efter oprettelsen af den centraliserede funktion kan tilrettelægges
mere rationelt og økonomisk.
1.5 OVERGANGSORDNINGER OG ØKONOMI
Den fysiske indplacering af en reumatologisk afdeling på hovedsygehuset,
samt en samling af den nødvendige faglige ekspertise ved afdelingen må
forventes iværksat over en periode. Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis der
skal ske en funktionsmæssig omdannelse af den fysiurgiske afdeling til
reumatologisk afdeling. Endvidere skal der tages hensyn til de patienter og
det personale, som vil blive berørt ved oprettelsen af afdelingen. De planer
amtsrådet udarbejder vedrørende etablering af den reumatologiske afdeling,
bør derfor - under hensyntagen til strukturen af det lokale sygehusvæsen -
indeholde konkrete planer for overgangsperioden frem til afdelingernes
endelige etablering. Dette gælder såvel den fysiske indplacering som de
personalemæssige forhold.
Planerne skal endvidere indeholde en redegørelse for de økonomiske
virkninger af afdelingens oprettelse.
1.6 PERSONALET
Afdelingen er i sundhedsstyrelsens redegørelse foreslået ledet af to
overlæger - henholdsvis en intern-mediciner med reumatologisk uddannelse og
en fysiurg med reumatologisk uddannelse. På kort sigt kan amtsrådet - særlig
i forbindelse med de nødvendige overgangsordninger - tage udgangspunkt i
allerede ansatte lægechefers uddannelse og interesser. For så vidtangår den
lægelige ledelse på længere sigt samt uddannelsen af speciallæger inden for
reumatologi kan amtsrådet afvente det arbejde, der for øjeblikket foregår i
specialistnævnet vedrørende etablering af det før omtalte reumatologiske
grenspeciale.
Funktionerne som 1. reservelæge og reservelæge vil, afhængig af lokale
forhold herunder især sygehusenes størrelse og specialiseringsgrad, kunne
varetages enten af læger, som er ansat direkte ved den reumatologiske
afdeling eller af læger fra det internmedicinske område og fra den hidtidige
afdeling for fysiurgi og rehabilitering. Herudover må sygeplejersker,
fysioterapeuter og ergoterapeuter tilknyttes den reumatologiske afdeling.
Udover afdelingens personale vil der regelmæssigt være behov for at
inddrage ortopædkirurger, bandagister, skomagere, forplejere, psykologer,
socialrådgivere, revalideringskonsulenter samt erhvervsvejledere i arbejdet
med at udforme en behandlingsplan for patienterne.
På basis af funktionsanalysen samt planen for oprettelse af den
reumatologiske afdeling bør der foretages en vurdering af behovet for
ovennævnte personalegrupper samt af hvilke kvalifikationskrav, personalet bør
opfylde.
1.7 SÆRLIGE FUNKTIONER
1.7.1 LANDS- OG LANDSDELSFUNKTIONER
De reumatologiske afdelinger ved landsdelssygehusene skal udover
amtsfunktionerne også kunne varetage højt specialiserede landsdelsfunktioner
vedrørende sjældnere forekommende sygdomme, specielle behandlingsmetoder,
visse komplikationer i andre organsystemer og diagnosticering af særligt
komplicerede tilfælde samt uddannelses- og forskningsopgaver inden for
reumatologien.
1.7.2 BØRNE-REUMATOLOGI
Som særlig landsfunktion betragtes diagnostik og behandling af børn med
reumatologiske sygdomme. Sundhedsstyrelsens redegørelse om reumatologi
foreslår denne funktion henlagt til 2-3 børne-reumatologiske enheder i
tilknytning til den pædiatriske blok på sygehusene i København
(Rigshospitalet), Århus og om nødvendigt Odense.
1.7.3 PRIVATE INSTITUTIONER
Ved siden af det almindelige sygehusvæsen findes et gigthospital i Gråsten
og to behandlingshjem henholdsvis ved Middelfart og i Skåde, som drives af
Rigsforeningen til Gigtens Bekæmpelse. Endvidere findes Andelsforeningernes
Gigthospital i Skælskør.
Amtsrådene må ved planlægningen af den reumatologiske funktion vurdere,
hvorledes langtidsfunktionerne kan varetages, herunder hvorledes de private
institutioner i fremtiden kan benyttes og funktionelt sammenknyttes med det
øvrige sygehusvæsen.
2. FORHOLDET TIL PRIMÆR SUNDHEDSTJENESTE OG
SOCIALSEKTOR
En nødvendig forudsætning for i fremtiden at kunne opnå det ønskede
samarbejde i den ofte langvarige behandling af patienter med reumatiske
sygdomme mellem de relevante instanser er, at den reumatologiske
sygehusafdelings virke er koordineret med den primære sundhedstjeneste og med
socialsektoren. Bestræbelserne på at skabe en koordineret udvikling - i form
af et løbende samarbejde om visitation, undersøgelse, behandling m.v. af den
enkelte patient - bør have en fremskudt plads ved amtskommunernes planlægning
af den reumatologiske service.
2.1 DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTE
Ved organisationen af samarbejdet mellem den reumatologiske afdeling og
den primære sundhedstjeneste bør der i nogen grad tages hensyn til lokale
forhold. Der er bl. a. behov for, at de alment praktiserende læger i højere
grad, end tilfældet er idag, får adgang til at trække på reumatologisk og
anden - herunder især ortopædkirurgisk - specialviden. Et sådant samarbejde
vil kunne udvikle sig til gensidigt udbytte, ligeesom det bl.a. vil kunne
nyttiggøres i almen praksis overfor de mange patienter, som kun har mindre
gener af deres sygdom, samt bidrage til at udbrede oplysning om
behandlingsmuligheder til gavn for patienter med mange gener. Derved vil de
praktiserende læger opnå de bedste muligheder for at formidle de relevante
behandlingstilbud til den enkelte patient. Et sådant samarbejde mellem
sygehussektor og primær sundhedssektor er bl.a. vigtigt for at sikre
patienterne en optimal og kontinuerlig behandling. Afdelingernes speciallæger
vil få en central placering i samarbejdet, men det er af betydning, at også
ortopædkirurgiske speciallæger samt den reumatologiske afdelings andre
faggrupper - terapiassistenter, socialrådgivere m.fl. - inddrages.
For patienter, der har behov for løbende sygehusbehandling og vurdering må
tyngdepunktet i undersøgelses- og behandlingsprogrammet ligge i den
reumatologiske afdeling med dennes muligheder for at trække på sygehusets
øvrige specialfunktioner, specialuddannet personale osv.
Den reumatologiske afdelings udadvendte funktion kan etableres ved, at der
udøves konsultativ virksomhed, dels til amtskommunens øvrige sygehuse, dels
til de alment praktiserende læger.
2.2 SAMARBEJDE MED KOMMUNERNES SOCIAL- OG SUNHEDSFORVALTNING
Som følge af de reumatiske sygdommes fysisk invaliderende følger vil der
bl.a. være behov dels for muligheder for omskoling af patienter, dels for
foranstaltninger til at hjælpe patienterne i dagligdagen i hjemmet. Endvidere
vil en del patienter skulle indstilles til invalidepension. Også i disse og
andre tilfælde vil det være hensigtsmæssigt, at den reumatologiske afdeling
efter vurdering af patienten i afdelingen samarbejder med socialsektoren
angående den nødvendige bistand.
3. RESSOURCEPLANLÆGNING
Amtsrådet bør søge at belyse de direkte og indirekte ressourcemæssige
konsekvenser af etableringen af den reumatologiske afdeling, dels om
ombygninger kan være nødvendige, dels om sygehusets personalenormering skal
ændres.
I stedet for at regne med et stift »sengebehov« pr. indbygger,
må det anbefales på grundlag af en analyse af behovet for reumatologisk
service at søge at beregne de ressourcemæssige konsekvenser af forskellige
undersøgelses- og behandlingsindsatser til forskellige grupper af patienter.
Kravene til bygningsmæssig indretning og til personalesammensætning vil kunne
variere afhængig af, om den reumatologiske afdeling ved hovedsygehuset skal
varetage hele behandlingsforløbet, samt i hvilket omfang der satses på
ambulatoriefunktioner - eller man ønsker at gøre brug af de private
institutioner til langtidsbehandlingsfunktionerne.
4. SAMMENFATNING, HERUNDER FORHOLDET TIL
SYGEHUSPLANLÆGNINGEN OG SYGEHUSLOVENS GODKENDELSESBESTEMMELSER
Som følge af de forbedrede muligheder for diagnostik og behandling af
patienter med ledde- eller slidgigt er der opstået et behov for en forbedret
organisation af den reumatologiske behandling. Planlægningen heraf bør indgå
i amtskommunens almindelige sygehusplan og de for denne fastsatte
bestemmelser. I planen for omdannelse af hidtidige fysiurgiske afdelinger
eller for nyoprettelse af reumatologiske afdelinger bør amtskommunen angive
placering og dimensionering af afdelingen baseret bl.a. på registrering af
den hidtidige reumatologiske sygehusfunktion inden for amtskommunen. Planen
bør endvidere angive, hvilke kategorier af patienter der agtes henvist til
landsdelssygehuse, og hvilke der skal behandles andetsteds, samt angive den
tidsramme inden for hvilken etableringen af den reumatologiske afdeling agtes
gennemført.
Endelig bør planen beskrive de overgangsordninger amtskommunen agter at
benytte sig af, såfremt afdelingen ikke umiddelbart kan etableres.
Da det er vigtigt, at den reumatologiske service opbygges på baggrund af
opgørelser over, hvike patientgrupper der agtes hjulpet,og over hvilke
foranstaltninger der skal anvendes, må man generelt anbefale amtskommunerne i
planlægningen at gøre brug af det statistiske materiale om
indlæggelsesforhold m.v., som er tilgængeligt - eksempelvis materiale fra den
individbaserede patientregistrering.
Med henblik på det løbende, daglige undersøgelses- og behandlingsarbejde
må der opbygges en samarbejds- og visitationsordning, der tilstræber en
hensigtsmæssig arbejdsfordeling mellem sygehusene og de praktiserende læger.
Endvidere bør planen tilgodese mulighederne for optimalt samarbejde mellem
sygehusene og den kommunale socialsektor.
Omdannelse af hidtidige fysiurgiske afdelinger eller nyoprettelse af
reumatologiske afdelinger skal - såfremt omdannelsen eller nyoprettelsen ikke
er udtrykkelig forudsat i en af indenrigsministeriet godkendt sygehusplan for
amtskommunen - særskilt forelægges indenrigsministeriet til godkendelse, jfr.
sygehuslovens § 11, stk. 3.
INDENRIGSMINISTERIET, DEN 5. MARTS 1979
KNUD ENGGAARD
/Johs. Qwist
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Vejledende retningslinier for visitation af patienter til lands- og landsdelssygehuse m. v. Retsinformation · 10. april 1981
- Cirkulære om ændrede tidsfrister m.v. for indsendelse af sygehusplaner Retsinformation · 2. marts 1979
- Vejledende retningslinier vedrørende sygehusvæsenets arbejdsmedicinske ambulatorier og klinikker m.v. Retsinformation · 5. september 1977
- Vejledende retningslinier for planlægningen af sygehusvæsenets fremtidige udbygning Retsinformation · 7. september 1971
- Cirkulære om aftaler om benyttelse af sygehusvæsenets lands- og landsdelsafdelinger Retsinformation · 10. april 1981
- Cirkulære om ændrede tidsfrister m.v. for indsendelse af planer for forebyggende helbredsundersøgelser og fødselshjælp Retsinformation · 15. april 1981