Vejledning til ansættelsesmyndigheder om muligheder for at anvende social- og sundhedsassistentens kvalifikationer.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vejledning til ansættelsesmyndigheder om
muligheder for at anvende social- og sundhedsassistentens kvalifikationer.
Til samtlige amtsråd og kommunalbestyrelser m.fl.
I december 1991 udsendte Socialministeriet og Sundhedsministeriet
»Notat om funktions-, kompetence- og tilsynsforhold for de nye social-
og sundhedsuddannelser« (vedlægges).
De første social- og sundhedsassistenter blev færdiguddannede medio 1993.
Den konkrete indplacering af denne nye personalegruppe i social- og
sundhedssektoren har i den forløbne tid givet anledning til en del uddybende
spørgsmål vedrørende social- og sundhedsassistentens kompetence og
opgavevaretagelse, særligt på sygeplejeområdet.
Sundhedsstyrelsen har derfor på grundlag af de rejste problemstillinger og
i samråd med Socialministeriet og Sundhedsministeriet udarbejdet vedlagte
mere detaillerede vejledning til brug for ansættende myndigheder og ledere i
social- og sundhedssektoren.
Sundhedsstyrelsen skal anmode om, at modtagerne videreformidler
vejledningen til relevante personer og institutioner.
Med venlig hilsen
Karenlene Ravn Ruth Truelsen
Udsendelsesliste for
»Vejledning til ansættelsesmyndigheder om muligheder for at anvende
social- og sundhedsassistentens kvalifikationer«
Kommunalbestyrelser
Amtsråd
Københavns Magistrat
Frederiksberg Kommune
Rigshospitalets Direktion
Amtsrådsforeningen i Danmark
Kommunernes Landsforening
Socialministeriet
Læs alt
Sundhedsministeriet
Undervisningsministeriet, Erhvervsskoleafdelingen og
Universitetsafdelingen
Social- og sundhedsskoler
Sygeplejeskoler
Forbundet for Offentligt Ansatte
Dansk Sygeplejeråd
Danske Fysioterapeuter
Danske Ergoterapeuter
Den Almindelige Danske Lægeforening
Embedslægeinstitutionerne, incl. Grønland og Færøerne
Direktoratet for Miljø og Sundhed, Grønland
Rådet for Social- og Sundhedsuddannelserne
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn
Notat om funktions-, kompetence- og tilsynsforhold for de nye
grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.
1. Indledning.
Med lov nr. 432 af 13. juni 1990 om grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet m.v., der
trådte i kraft den 1. januar 1991, blev der indført 2 nye og bredt dækkende
uddannelser i vores social- og sundhedsvæsen. Det drejer sig om den 1-årige
uddannelse til social- og sundhedshjælper og den 1 1/2-årige
overbygningsuddannelse til social- og sundhedsassistent.
Socialministeriet og Sundhedsministeriet samt Sundhedsstyrelsen, der alle
har deltaget i arbejdet med udviklingen af de nye uddannelser, har drøftet
nogle forskellige spørgsmål vedrørende funktion, kompetence samt tilsyn for
disse personalegrupper. Det drejer sig om forhold som ikke direkte er berørt
i udvalgsarbejdet og senere love og bekendtgørelser, men som findes at være
af fælles interesse for dem, der i fremtiden skal beskæftige og uddanne de
nye personalegrupper, og for de uddannede på området.
2. Større frihedsgrader.
Et grundlæggende princip for de nye uddannelsers styring og de uddannedes
funktion er, at de centrale social- og sundhedsmyndigheder samt
uddannelsesmyndigheder kun skal foretage den mest nødvendige overordnede
regulering på området. I loven reguleres således kun de overordnede formål
med uddannelserne, uddannelsernes struktur, regionale styring og
tilrettelæggelse, ligesom fordeling af målbeskrivelse for uddannelsernes
forskellige områdefag og praktik er beskrevet i Undervisnings- og
forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 799 af 21. november 1990 om de
grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.
Loven og uddannelsesbekendtgørelsen angiver således rammerne for, hvilke
opgaver/områder uddannelserne kvalificerer de uddannede til at varetage, samt
på hvilke niveauer opgaverne kan udføres.
Disse bestemmelser er samtidig det nødvendige grundlag for en
stillingtagen til, hvilke opgaver de nye personalegrupper kan varetage.
De nye personalekategorier kan således varetage bredere områder end de
hidtidige og med en større selvstændig varetagelse inden for opgaveområderne
end flere af de nuværende personalegrupper på området.
Det er et væsentligt element i de nye uddannelser, at eleverne allerede
under uddannelsen opnår viden og erfaring i på egen hånd at vurdere deres
kompetence i forbindelse med den konkrete opgavevaretagelse og i at afgrænse
denne i forhold til andre samarbejdende personalegrupper.
Særligt om opgavevaretagelse på det sygeplejemæssige område.
Afgørelser om opgavefordeling for personer med forskellig kompetence på
det sygeplejemæssige område - i dette tilfælde social- og sundhedshjælpere,
social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker - kan erfaringsmæssigt give
problemer. Dette skyldes, at en række opgaver inden for de samlede sundheds-
og sygeplejefunktioner udføres på forskellige niveauer afhængig af den
enkelte udøvers forudsætninger og opgavens sværhedsgrad. En beskrivelse af
opgaver for de enkelte grupper vil således ikke give brugbar vejledning.
Afgørelsen om opgavevaretagelsen må ske lokalt. Det er de lokale
myndigheders ansvar at sikre en arbejdstilrettelæggelse, hvor der kan ske en
forsvarlig varetagelse af opgaverne ud fra klienters/patienters behov for
sygepleje.
Den enkelte social- og sundhedshjælper og den enkelte social- og
sundhedsassistent har samtidig et selvstændigt ansvar for at vurdere sine
kvalifikationer for at påtage sig en konkret opgave. Dette indebærer, at den
pågældende selv skal afgrænse sine opgaver i overensstemmelse hermed. Såfremt
en social- og sundhedshjælper eller en social- og sundhedsassistent ikke
finder, at vedkommende har den fornødne uddannelse/erfaring til at varetage
en konkret opgave, har vedkommende ret og pligt til at sige fra og henvise
til andre faggruppers sagkundskab.
I den aktuelle opgavevaretagelse i forhold til klienten/patienten,
vurderer den enkelte social- og sundhedshjælper eller social- og
sundhedsassistent, således selvstændigt sin kompetence også i forhold til en
udvidet opgavevaretagelse, og herunder behovet for at henvise/inddrage andre
faggrupper.
3. De hidtidige social- og sundhedsuddannelser.
Som bekendt skal de nye social- og sundhedsuddannelser erstatte de
tidligere uddannelser til hjemmehjælper, hjemmehjælpsleder, sygehjælper,
plejer, beskæftigelsesvejleder og plejehjemsassistent.
Det understreges, at disse personalegrupper fortsat og i mange år fremover
vil udgøre store og centrale personalegrupper for vort social- og
sundhedsvæsen. Selvom uddannelsesinstitutionerne på området nedlægges,
forudsættes det, at disse grupper fortsat skal have erhvervskompetence og
ansættelse svarende til deres uddannelse.
4. Tilsyn og klageadgang.
Sundhedsstyrelsen fører i henhold til § 4 i lov nr. 397 af 10. juni 1987
om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v. tilsyn med den sundhedsfaglige
virksomhed, der udføres af personer inden for sundhedsvæsenet. Efter
centralstyrelseslovens § 12 kan der endvidere klages til Sundhedsvæsenets
Patientklagenævn over den faglige virksomhed, der udøves af personer inden
for sundhedsvæsenet, sådan som sundhedsministeren nærmere har afgrænset disse
persongrupper.
Sundhedsministeriet vil (jf. i øvrigt bemærkningerne til lovforslaget om
de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser) lade personer med den nye
uddannelse som social- og sundhedsassistent blive omfattet af klageadgangen
til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, mens social- og sundhedshjælpere ikke
vil blive omfattet heraf.
For den virksomhed personer med de to uddannelser varetager på det sociale
område, kan eventuelle klager rettes til de lokale myndigheder
(kommunalbestyrelsen eller amtsrådet), mens der ikke efter den sociale
lovgivning i øvrigt er adgang til at klage over virksomhedsudøvelsen til
højere myndigheder. Der henvises til Socialministeriets vejledning nr. 155 af
9. september 1991 om tilsyn på Socialministeriets område.
»Vejledning til ansættelsesmyndigheder om muligheder for at
anvende social- og sundhedsassistentens kvalifikationer«.
Indledning
I december 1991 udsendte Socialministeriet og Sundhedsministeriet til
amter, kommuner, embedslægeinstitutioner m.fl. »Notat om funktions-,
kompetence- og tilsynsforhold for de nye grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser«. Notatet fastslog bl.a. hensigten med den nye
rammestyring af uddannelserne og med de nye kompetenceniveauer og
kombinationer af kvalifikationer.
Indplaceringen af social- og sundhedsassistenter som en ny
plejepersonalegruppe, der skal fungere på en ny måde sammen med de øvrige
personalegrupper og efterhånden erstatte beskæftigelsesvejledere,
sygehjælpere, plejere og plejehjemsassistenter, har alligevel givet anledning
til en del spørgsmål.
Denne vejledning er derfor en udbygning af notatet fra 1991 og er
udarbejdet i samråd med Socialministeriet og Sundhedsministeriet. Hensigten
er at tydeliggøre mulighederne for at anvende social- og
sundhedsassistenternes kvalifikationer, samt belyse problemstillinger, der i
den seneste tid er fremkommet om opgavevaretagelsen.
Opgavevaretagelse, oplæring og delegation.
De rejste spørgsmål drejer sig især om mulighederne og begrænsningerne for
at anvende social- og sundhedsassistenternes kvalifikationskombination. Denne
er ny for ansættelsesstederne ved at indeholde bredere og mere generelle
teoretiske og praktiske forudsætninger for omsorgsopgaver, aktiverende
arbejde og grundlæggende sundheds- og sygeplejeopgaver. Det er ligeledes nyt,
at funktionsområdet omfatter hele den primære og sekundære social- og
sundhedssektors bistands-, pleje- og omsorgsområde. Det vil sige, at
kvalifikationerne er rettet mod funktioner og opgaveområder mere end mod
bestemte social- og sundhedsordninger eller institutionstyper.
Institutioner m.v., der har medvirket i praktikuddannelsen af social- og
sundhedsassistenterne, vil kende social- og sundhedsassistentens
uddannelsesmæssige baggrund og kompetence. Men i øvrigt fremgår disse forhold
dels af uddannelsesbestemmelserne, herunder de mere detaillerede
målformuleringer i den enkelte skoles uddannelsesordning, dels af det omtalte
notat om funktions-, kompetence- og tilsynsforhold.
Ansættelsesstederne kan forvente, at en social- og sundhedsassistent
»kan vurdere behov for og selvstændigt udføre grundlæggende sundheds-
og sygeplejeopgaver,
kan vurdere behov for, planlægge og selvstændigt udføre aktiverende og
omsorgsmæssige opgaver med udgangspunkt i borgerens totalsituation,
har færdighed i tværfagligt samarbejde og sikkerhed i at arbejde inden for
social- og sundhedsassistentens ansvars- og kompetenceområde,
har færdighed i at observere, identificere og reagere hensigtsmæssigt på
symptomer ved de almindeligste somatiske og psykiske lidelser,
kan udføre medicingivning efter gældende retningslinier herom,
kan identificere og tage medansvar for at imødegå trivsels- og
sundhedsskadelige faktorer og
kan varetage koordinerende, vejledende og undervisende opgaver i relation
til arbejdsområdet«. 1
-----------------------
1 § 13 i uddannelsesbekendtgørelse af 21. november 1990 om de
grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.
Disse formelle kvalifikationer omfatter dels nogle opgaveområder dels et
kompetenceniveau, der viser hvilken generel parathed en social- og
sundhedsassistent har for at påtage sig opgaverne. Denne formelle kompetence
er således karakteriseret ved ikke at skulle eller kunne udtrykkes ved lister
over bestemte opgaver, som social- og sundhedsassistenten må udføre.
Tværtimod skal beskrivelsen udtrykke, at social- og sundhedsassistenterne kan
anvendes fleksibelt og bredt og med selvstændighed ved opgavevaretagelsen.
Ved selvstændighed forstås, at social- og sundhedsassistenten selv kan
tage initiativer inden for sit arbejdsområde, selv har ansvar for
kvalificeret udførelse af sine opgaver og selv tager initiativ til at
indhente fornøden oplysning og supervision. Social- og sundhedsassistenten er
som alle andre personalegrupper underlagt ledelsens arbejdstilrettelæggelse
og arbejdsfordeling og skal følge de for stedet gældende retningslinier.
For en nyansat social- og sundhedsassistent vil der, ligesom for andre
nyansatte, være behov for ved det enkelte ansættelsessted at iværksætte et
introduktions- og oplæringsprogram om netop dette steds arbejdsopgaver,
således at den enkelte social- og sundhedsassistent inden for sit
kompetenceområde kan udnytte sine generelle kvalifikationer.
Der er således ikke tale om delegation fra sygeplejerskens
virksomhedsområde i tilfælde, hvor social- og sundhedsassistenten, på basis
af sin generelle parathed fra uddannelsen, får konkret oplæring for at kunne
varetage grundlæggende sygeplejeopgaver, herunder tilhørende
medicingivningsopgaver.
Der er først tale om delegation til social- og sundhedsassistenten, når
der er behov for at tildele arbejdsopgaver, der ligger uden for social- og
sundhedsassistentens kompetence til at varetage grundlæggende opgaver på det
sygeplejemæssige område.
Både i den primære og sekundære sektor er det ledelsens opgave at
klargøre, hvad der på et givet arbejdssted er grundlæggende sygeplejeopgaver,
og hvorledes social- og sundhedsassistentens samlede kvalifikationer,
herunder de aktivitetsmæssige, kan udnyttes bedst muligt.
Indtil skoler, praktikuddannelsessteder og ansættelsessteder har gjort sig
tilstrækkelige erfaringer med den nye uddannelse, kan der forekomme eksempler
på uhensigtsmæssige forskelle mellem forventede og reelle kvalifikationer for
nyuddannede social- og sundhedsassistenter. Dette bør justeres ved sædvanligt
samarbejde mellem skole og praksis og gennem uddannelsesrådene og
uddannelsesordningerne, herunder udvælgelse og anvendelse af relevante
praktikuddannelsespladser.
Personalesammensætning, arbejdstilrettelæggelse og
arbejdsfordeling
Bemandingen med plejepersonale inden for et område skal tilgodese
klienternes/patienternes behov for kvalitet, kontinuitet og sikkerhed i
udførelsen af bistands-, pleje- og omsorgsopgaverne og skal være i
overensstemmelse med områdets sociale og sundhedsfaglige principper og mål
for indsats og serviceniveau.
Sammensætningen af plejepersonalegruppen i det enkelte område/på den
enkelte afdeling, må derfor vurderes i forhold til mængden og karakteren af
opgaver samt udbuddet af personale med forskellige kvalifikationer, erhvervet
dels via de forskellige grunduddannelser dels via erhvervserfaring, efter- og
videreuddannelse. Ligeledes må behovet for uddannelsespladser inddrages.
Ansættelse og integrering af personale med de nye
kvalifikationskombinationer forudsætter således en nyvurdering af den
hidtidige arbejdstilrettelæggelse og opgavefordeling, så der kan ske en
hensigtsmæssig anvendelse af social- og sundhedshjælpere og social- og
sundhedsassistenter sammen med de øvrige personalegrupper med mere specifikke
kvalifikationer.
En sådan vurdering og den efterfølgende konkrete arbejdstilrettelæggelse
og arbejdsfordeling, er en ledelsesopgave, ligesom udarbejdelsen af de
nødvendige retningslinier.
Inden for både den primære- og sekundære social- og sundhedssektor er der
klienter og patienter samt grupper af klienter/-patienter, hvis behov for
grundlæggende sygeplejeydelser og for aktiverende og genoptrænende indsats er
dominerende (* 2). Her kan social- og sundhedsassistentens samlede
kvalifikationer med fordel anvendes, også med hensyn til selvstændig
opgavevaretagelse. Opgavevaretagelsen bygger på den tidligere omtalte
introduktion til området og på, at der fra ledelsens side er udarbejdet de
nødvendige retningslinier, så social- og sundhedsassistenten til enhver tid
kan få vejledning af sygeplejemæssig, lægelig eller anden
sundhedsfaglig/socialfaglig karakter.
Inden for de områder, hvor patienterne har behov for en tæt koordineret
indsats af lægelig og sygeplejefaglig karakter, herunder observation,
diagnostisk udredning og/eller en sygeplejefaglig indsats af mere kompleks
karakter, vil social- og sundhedsassistentens kvalifikationer kunne anvendes
i et tættere samarbejde med sygeplejersken.
Organiseringen af behandlingen og plejen, herunder den konkrete vurdering
af plejepersonalets sammensætning, skal samtidig muliggøre en fleksibel og
effektiv arbejdstilrettelæggelse, der sikrer den enkelte patient helhed og
kontinuitet i det samlede pleje- og behandlingsforløb.
Øvrige forhold
Inden for både det primær- og amtskommunale område, vil der i en årrække
fortsat være ansat plejepersonale med de gamle uddannelser. I takt med at
andelen af social- og sundhedsassistenter vil stige, vil det derfor være
nødvendigt med en løbende justering af normerings- og bemandingsplanerne samt
arbejdstilrettelæggelsen.
(* 2) Eksempelvis i hjemmehjælpsordninger, integrerede ordninger, inden
for hjemmesygeplejen, i dagcentre, ældrecentre/plejehjem, inden for dele af
det psykiatriske og kirurgiske område, og på langtidsmedicinske-, geriatriske
samt lignende afdelinger.
Ved planlægningen og rekrutteringen af plejepersonale på sygehusområdet må
der også indgå overvejelser vedr. den fremtidige lægestabsstruktur. Der er
forventeligt, at implementeringen af den nye lægestabsstruktur vil medføre en
nyvurdering af opgavefordelingen mellem læger og sygeplejersker. Udover
udviklingen indenfor pleje- og behandlingsfeltet vil endvidere ændringer
indenfor sekretærområdet, driftsområdet samt den teknologiske udvikling
influere på den fremtidige personalesammensætning, arbejdstilrettelæggelse og
opgavefordeling.
Karenlene Ravn Ruth Truelsen
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1989 LSF 113 FORSLAG TIL LOV OM GRUNDLÆGGENDE SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSER INDEN FOR BISTANDS-, PLEJE- OG OMSORGSOMRÅDET M.V. Retsinformation · 14. juni 1990
- 1995 LSF 91 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM GRUNDLÆGGENDE SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSER INDEN FOR BISTANDS-, PLEJE- OG OMSORGSOMRÅDET M.V. (PÆDAGOGISK GRUNDUDDANNELSE) Retsinformation · 12. juni 1996
- Forslag til Lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Retsinformation · 8. maj 2001
- AFGØRELSE Nr. 202 af 17. marts 2005 om de blanketter, der skal benyttes ved anvendelsen af Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 og (EØF) nr. 574/72 (E 001, E 101, E 102, E 103, E 104, E 106, E 107, E 108, E 109, E 112, E 115, E 116, E 117, E 118, E 120, E 121, E 123, E 124, E 125, E 126 og E 127) (Teksten er relevant for EØS og for EF/CH-aftalen) (2006/203/EF) EU-lovgivning · 17. marts 2005
- Kendelse af 10. juli 2010 i FV2009.0257 Arbejdsretten m.fl. · 10. juli 2010
- 1989 BTL 113 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM GRUNDLÆGGENDE SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSER INDEN FOR BISTANDS-, PLEJE- OG OMSORGSOMRÅDET M.V. NR L 113 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 11. juni 1990