Spring til indhold

Retsinformation

Vejledning til ansættelsesmyndigheder om muligheder for at anvende social- og sundhedsassistentens kvalifikationer.

Gældende VEJ nr 15030 af 28/02/1994VejledningIndenrigs- og Sundhedsministeriet30. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vejledning til ansættelsesmyndigheder om

muligheder for at anvende social- og sundhedsassistentens kvalifikationer.

Til samtlige amtsråd og kommunalbestyrelser m.fl.

I december 1991 udsendte Socialministeriet og Sundhedsministeriet

»Notat om funktions-, kompetence- og tilsynsforhold for de nye social-

og sundhedsuddannelser« (vedlægges).

De første social- og sundhedsassistenter blev færdiguddannede medio 1993.

Den konkrete indplacering af denne nye personalegruppe i social- og

sundhedssektoren har i den forløbne tid givet anledning til en del uddybende

spørgsmål vedrørende social- og sundhedsassistentens kompetence og

opgavevaretagelse, særligt på sygeplejeområdet.

Sundhedsstyrelsen har derfor på grundlag af de rejste problemstillinger og

i samråd med Socialministeriet og Sundhedsministeriet udarbejdet vedlagte

mere detaillerede vejledning til brug for ansættende myndigheder og ledere i

social- og sundhedssektoren.

Sundhedsstyrelsen skal anmode om, at modtagerne videreformidler

vejledningen til relevante personer og institutioner.

Med venlig hilsen

Karenlene Ravn Ruth Truelsen

Udsendelsesliste for

»Vejledning til ansættelsesmyndigheder om muligheder for at anvende

social- og sundhedsassistentens kvalifikationer«

Kommunalbestyrelser

Amtsråd

Københavns Magistrat

Frederiksberg Kommune

Rigshospitalets Direktion

Amtsrådsforeningen i Danmark

Kommunernes Landsforening

Socialministeriet

Læs alt

Sundhedsministeriet

Undervisningsministeriet, Erhvervsskoleafdelingen og

Universitetsafdelingen

Social- og sundhedsskoler

Sygeplejeskoler

Forbundet for Offentligt Ansatte

Dansk Sygeplejeråd

Danske Fysioterapeuter

Danske Ergoterapeuter

Den Almindelige Danske Lægeforening

Embedslægeinstitutionerne, incl. Grønland og Færøerne

Direktoratet for Miljø og Sundhed, Grønland

Rådet for Social- og Sundhedsuddannelserne

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn

Notat om funktions-, kompetence- og tilsynsforhold for de nye

grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.

1. Indledning.

Med lov nr. 432 af 13. juni 1990 om grundlæggende social- og

sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet m.v., der

trådte i kraft den 1. januar 1991, blev der indført 2 nye og bredt dækkende

uddannelser i vores social- og sundhedsvæsen. Det drejer sig om den 1-årige

uddannelse til social- og sundhedshjælper og den 1 1/2-årige

overbygningsuddannelse til social- og sundhedsassistent.

Socialministeriet og Sundhedsministeriet samt Sundhedsstyrelsen, der alle

har deltaget i arbejdet med udviklingen af de nye uddannelser, har drøftet

nogle forskellige spørgsmål vedrørende funktion, kompetence samt tilsyn for

disse personalegrupper. Det drejer sig om forhold som ikke direkte er berørt

i udvalgsarbejdet og senere love og bekendtgørelser, men som findes at være

af fælles interesse for dem, der i fremtiden skal beskæftige og uddanne de

nye personalegrupper, og for de uddannede på området.

2. Større frihedsgrader.

Et grundlæggende princip for de nye uddannelsers styring og de uddannedes

funktion er, at de centrale social- og sundhedsmyndigheder samt

uddannelsesmyndigheder kun skal foretage den mest nødvendige overordnede

regulering på området. I loven reguleres således kun de overordnede formål

med uddannelserne, uddannelsernes struktur, regionale styring og

tilrettelæggelse, ligesom fordeling af målbeskrivelse for uddannelsernes

forskellige områdefag og praktik er beskrevet i Undervisnings- og

forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 799 af 21. november 1990 om de

grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.

Loven og uddannelsesbekendtgørelsen angiver således rammerne for, hvilke

opgaver/områder uddannelserne kvalificerer de uddannede til at varetage, samt

på hvilke niveauer opgaverne kan udføres.

Disse bestemmelser er samtidig det nødvendige grundlag for en

stillingtagen til, hvilke opgaver de nye personalegrupper kan varetage.

De nye personalekategorier kan således varetage bredere områder end de

hidtidige og med en større selvstændig varetagelse inden for opgaveområderne

end flere af de nuværende personalegrupper på området.

Det er et væsentligt element i de nye uddannelser, at eleverne allerede

under uddannelsen opnår viden og erfaring i på egen hånd at vurdere deres

kompetence i forbindelse med den konkrete opgavevaretagelse og i at afgrænse

denne i forhold til andre samarbejdende personalegrupper.

Særligt om opgavevaretagelse på det sygeplejemæssige område.

Afgørelser om opgavefordeling for personer med forskellig kompetence på

det sygeplejemæssige område - i dette tilfælde social- og sundhedshjælpere,

social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker - kan erfaringsmæssigt give

problemer. Dette skyldes, at en række opgaver inden for de samlede sundheds-

og sygeplejefunktioner udføres på forskellige niveauer afhængig af den

enkelte udøvers forudsætninger og opgavens sværhedsgrad. En beskrivelse af

opgaver for de enkelte grupper vil således ikke give brugbar vejledning.

Afgørelsen om opgavevaretagelsen må ske lokalt. Det er de lokale

myndigheders ansvar at sikre en arbejdstilrettelæggelse, hvor der kan ske en

forsvarlig varetagelse af opgaverne ud fra klienters/patienters behov for

sygepleje.

Den enkelte social- og sundhedshjælper og den enkelte social- og

sundhedsassistent har samtidig et selvstændigt ansvar for at vurdere sine

kvalifikationer for at påtage sig en konkret opgave. Dette indebærer, at den

pågældende selv skal afgrænse sine opgaver i overensstemmelse hermed. Såfremt

en social- og sundhedshjælper eller en social- og sundhedsassistent ikke

finder, at vedkommende har den fornødne uddannelse/erfaring til at varetage

en konkret opgave, har vedkommende ret og pligt til at sige fra og henvise

til andre faggruppers sagkundskab.

I den aktuelle opgavevaretagelse i forhold til klienten/patienten,

vurderer den enkelte social- og sundhedshjælper eller social- og

sundhedsassistent, således selvstændigt sin kompetence også i forhold til en

udvidet opgavevaretagelse, og herunder behovet for at henvise/inddrage andre

faggrupper.

3. De hidtidige social- og sundhedsuddannelser.

Som bekendt skal de nye social- og sundhedsuddannelser erstatte de

tidligere uddannelser til hjemmehjælper, hjemmehjælpsleder, sygehjælper,

plejer, beskæftigelsesvejleder og plejehjemsassistent.

Det understreges, at disse personalegrupper fortsat og i mange år fremover

vil udgøre store og centrale personalegrupper for vort social- og

sundhedsvæsen. Selvom uddannelsesinstitutionerne på området nedlægges,

forudsættes det, at disse grupper fortsat skal have erhvervskompetence og

ansættelse svarende til deres uddannelse.

4. Tilsyn og klageadgang.

Sundhedsstyrelsen fører i henhold til § 4 i lov nr. 397 af 10. juni 1987

om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v. tilsyn med den sundhedsfaglige

virksomhed, der udføres af personer inden for sundhedsvæsenet. Efter

centralstyrelseslovens § 12 kan der endvidere klages til Sundhedsvæsenets

Patientklagenævn over den faglige virksomhed, der udøves af personer inden

for sundhedsvæsenet, sådan som sundhedsministeren nærmere har afgrænset disse

persongrupper.

Sundhedsministeriet vil (jf. i øvrigt bemærkningerne til lovforslaget om

de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser) lade personer med den nye

uddannelse som social- og sundhedsassistent blive omfattet af klageadgangen

til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, mens social- og sundhedshjælpere ikke

vil blive omfattet heraf.

For den virksomhed personer med de to uddannelser varetager på det sociale

område, kan eventuelle klager rettes til de lokale myndigheder

(kommunalbestyrelsen eller amtsrådet), mens der ikke efter den sociale

lovgivning i øvrigt er adgang til at klage over virksomhedsudøvelsen til

højere myndigheder. Der henvises til Socialministeriets vejledning nr. 155 af

9. september 1991 om tilsyn på Socialministeriets område.

»Vejledning til ansættelsesmyndigheder om muligheder for at

anvende social- og sundhedsassistentens kvalifikationer«.

Indledning

I december 1991 udsendte Socialministeriet og Sundhedsministeriet til

amter, kommuner, embedslægeinstitutioner m.fl. »Notat om funktions-,

kompetence- og tilsynsforhold for de nye grundlæggende social- og

sundhedsuddannelser«. Notatet fastslog bl.a. hensigten med den nye

rammestyring af uddannelserne og med de nye kompetenceniveauer og

kombinationer af kvalifikationer.

Indplaceringen af social- og sundhedsassistenter som en ny

plejepersonalegruppe, der skal fungere på en ny måde sammen med de øvrige

personalegrupper og efterhånden erstatte beskæftigelsesvejledere,

sygehjælpere, plejere og plejehjemsassistenter, har alligevel givet anledning

til en del spørgsmål.

Denne vejledning er derfor en udbygning af notatet fra 1991 og er

udarbejdet i samråd med Socialministeriet og Sundhedsministeriet. Hensigten

er at tydeliggøre mulighederne for at anvende social- og

sundhedsassistenternes kvalifikationer, samt belyse problemstillinger, der i

den seneste tid er fremkommet om opgavevaretagelsen.

Opgavevaretagelse, oplæring og delegation.

De rejste spørgsmål drejer sig især om mulighederne og begrænsningerne for

at anvende social- og sundhedsassistenternes kvalifikationskombination. Denne

er ny for ansættelsesstederne ved at indeholde bredere og mere generelle

teoretiske og praktiske forudsætninger for omsorgsopgaver, aktiverende

arbejde og grundlæggende sundheds- og sygeplejeopgaver. Det er ligeledes nyt,

at funktionsområdet omfatter hele den primære og sekundære social- og

sundhedssektors bistands-, pleje- og omsorgsområde. Det vil sige, at

kvalifikationerne er rettet mod funktioner og opgaveområder mere end mod

bestemte social- og sundhedsordninger eller institutionstyper.

Institutioner m.v., der har medvirket i praktikuddannelsen af social- og

sundhedsassistenterne, vil kende social- og sundhedsassistentens

uddannelsesmæssige baggrund og kompetence. Men i øvrigt fremgår disse forhold

dels af uddannelsesbestemmelserne, herunder de mere detaillerede

målformuleringer i den enkelte skoles uddannelsesordning, dels af det omtalte

notat om funktions-, kompetence- og tilsynsforhold.

Ansættelsesstederne kan forvente, at en social- og sundhedsassistent

»kan vurdere behov for og selvstændigt udføre grundlæggende sundheds-

og sygeplejeopgaver,

kan vurdere behov for, planlægge og selvstændigt udføre aktiverende og

omsorgsmæssige opgaver med udgangspunkt i borgerens totalsituation,

har færdighed i tværfagligt samarbejde og sikkerhed i at arbejde inden for

social- og sundhedsassistentens ansvars- og kompetenceområde,

har færdighed i at observere, identificere og reagere hensigtsmæssigt på

symptomer ved de almindeligste somatiske og psykiske lidelser,

kan udføre medicingivning efter gældende retningslinier herom,

kan identificere og tage medansvar for at imødegå trivsels- og

sundhedsskadelige faktorer og

kan varetage koordinerende, vejledende og undervisende opgaver i relation

til arbejdsområdet«. 1

-----------------------

1 § 13 i uddannelsesbekendtgørelse af 21. november 1990 om de

grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.

Disse formelle kvalifikationer omfatter dels nogle opgaveområder dels et

kompetenceniveau, der viser hvilken generel parathed en social- og

sundhedsassistent har for at påtage sig opgaverne. Denne formelle kompetence

er således karakteriseret ved ikke at skulle eller kunne udtrykkes ved lister

over bestemte opgaver, som social- og sundhedsassistenten må udføre.

Tværtimod skal beskrivelsen udtrykke, at social- og sundhedsassistenterne kan

anvendes fleksibelt og bredt og med selvstændighed ved opgavevaretagelsen.

Ved selvstændighed forstås, at social- og sundhedsassistenten selv kan

tage initiativer inden for sit arbejdsområde, selv har ansvar for

kvalificeret udførelse af sine opgaver og selv tager initiativ til at

indhente fornøden oplysning og supervision. Social- og sundhedsassistenten er

som alle andre personalegrupper underlagt ledelsens arbejdstilrettelæggelse

og arbejdsfordeling og skal følge de for stedet gældende retningslinier.

For en nyansat social- og sundhedsassistent vil der, ligesom for andre

nyansatte, være behov for ved det enkelte ansættelsessted at iværksætte et

introduktions- og oplæringsprogram om netop dette steds arbejdsopgaver,

således at den enkelte social- og sundhedsassistent inden for sit

kompetenceområde kan udnytte sine generelle kvalifikationer.

Der er således ikke tale om delegation fra sygeplejerskens

virksomhedsområde i tilfælde, hvor social- og sundhedsassistenten, på basis

af sin generelle parathed fra uddannelsen, får konkret oplæring for at kunne

varetage grundlæggende sygeplejeopgaver, herunder tilhørende

medicingivningsopgaver.

Der er først tale om delegation til social- og sundhedsassistenten, når

der er behov for at tildele arbejdsopgaver, der ligger uden for social- og

sundhedsassistentens kompetence til at varetage grundlæggende opgaver på det

sygeplejemæssige område.

Både i den primære og sekundære sektor er det ledelsens opgave at

klargøre, hvad der på et givet arbejdssted er grundlæggende sygeplejeopgaver,

og hvorledes social- og sundhedsassistentens samlede kvalifikationer,

herunder de aktivitetsmæssige, kan udnyttes bedst muligt.

Indtil skoler, praktikuddannelsessteder og ansættelsessteder har gjort sig

tilstrækkelige erfaringer med den nye uddannelse, kan der forekomme eksempler

på uhensigtsmæssige forskelle mellem forventede og reelle kvalifikationer for

nyuddannede social- og sundhedsassistenter. Dette bør justeres ved sædvanligt

samarbejde mellem skole og praksis og gennem uddannelsesrådene og

uddannelsesordningerne, herunder udvælgelse og anvendelse af relevante

praktikuddannelsespladser.

Personalesammensætning, arbejdstilrettelæggelse og

arbejdsfordeling

Bemandingen med plejepersonale inden for et område skal tilgodese

klienternes/patienternes behov for kvalitet, kontinuitet og sikkerhed i

udførelsen af bistands-, pleje- og omsorgsopgaverne og skal være i

overensstemmelse med områdets sociale og sundhedsfaglige principper og mål

for indsats og serviceniveau.

Sammensætningen af plejepersonalegruppen i det enkelte område/på den

enkelte afdeling, må derfor vurderes i forhold til mængden og karakteren af

opgaver samt udbuddet af personale med forskellige kvalifikationer, erhvervet

dels via de forskellige grunduddannelser dels via erhvervserfaring, efter- og

videreuddannelse. Ligeledes må behovet for uddannelsespladser inddrages.

Ansættelse og integrering af personale med de nye

kvalifikationskombinationer forudsætter således en nyvurdering af den

hidtidige arbejdstilrettelæggelse og opgavefordeling, så der kan ske en

hensigtsmæssig anvendelse af social- og sundhedshjælpere og social- og

sundhedsassistenter sammen med de øvrige personalegrupper med mere specifikke

kvalifikationer.

En sådan vurdering og den efterfølgende konkrete arbejdstilrettelæggelse

og arbejdsfordeling, er en ledelsesopgave, ligesom udarbejdelsen af de

nødvendige retningslinier.

Inden for både den primære- og sekundære social- og sundhedssektor er der

klienter og patienter samt grupper af klienter/-patienter, hvis behov for

grundlæggende sygeplejeydelser og for aktiverende og genoptrænende indsats er

dominerende (* 2). Her kan social- og sundhedsassistentens samlede

kvalifikationer med fordel anvendes, også med hensyn til selvstændig

opgavevaretagelse. Opgavevaretagelsen bygger på den tidligere omtalte

introduktion til området og på, at der fra ledelsens side er udarbejdet de

nødvendige retningslinier, så social- og sundhedsassistenten til enhver tid

kan få vejledning af sygeplejemæssig, lægelig eller anden

sundhedsfaglig/socialfaglig karakter.

Inden for de områder, hvor patienterne har behov for en tæt koordineret

indsats af lægelig og sygeplejefaglig karakter, herunder observation,

diagnostisk udredning og/eller en sygeplejefaglig indsats af mere kompleks

karakter, vil social- og sundhedsassistentens kvalifikationer kunne anvendes

i et tættere samarbejde med sygeplejersken.

Organiseringen af behandlingen og plejen, herunder den konkrete vurdering

af plejepersonalets sammensætning, skal samtidig muliggøre en fleksibel og

effektiv arbejdstilrettelæggelse, der sikrer den enkelte patient helhed og

kontinuitet i det samlede pleje- og behandlingsforløb.

Øvrige forhold

Inden for både det primær- og amtskommunale område, vil der i en årrække

fortsat være ansat plejepersonale med de gamle uddannelser. I takt med at

andelen af social- og sundhedsassistenter vil stige, vil det derfor være

nødvendigt med en løbende justering af normerings- og bemandingsplanerne samt

arbejdstilrettelæggelsen.

(* 2) Eksempelvis i hjemmehjælpsordninger, integrerede ordninger, inden

for hjemmesygeplejen, i dagcentre, ældrecentre/plejehjem, inden for dele af

det psykiatriske og kirurgiske område, og på langtidsmedicinske-, geriatriske

samt lignende afdelinger.

Ved planlægningen og rekrutteringen af plejepersonale på sygehusområdet må

der også indgå overvejelser vedr. den fremtidige lægestabsstruktur. Der er

forventeligt, at implementeringen af den nye lægestabsstruktur vil medføre en

nyvurdering af opgavefordelingen mellem læger og sygeplejersker. Udover

udviklingen indenfor pleje- og behandlingsfeltet vil endvidere ændringer

indenfor sekretærområdet, driftsområdet samt den teknologiske udvikling

influere på den fremtidige personalesammensætning, arbejdstilrettelæggelse og

opgavefordeling.

Karenlene Ravn Ruth Truelsen

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter