1995 LSF 91 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM GRUNDLÆGGENDE SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSER INDEN FOR BISTANDS-, PLEJE- OG OMSORGSOMRÅDET M.V. (PÆDAGOGISK GRUNDUDDANNELSE)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-,
pleje- og omsorgsområdet m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 688 af 20. juli
1994, som ændret ved § 12 i lov nr. 1133 af 21. december 1994, foretages
følgende ændringer:
1. I lovens titel udgår »inden for bistands-, pleje- og
omsorgsområdet«.
2. § 1 affattes således:
»§ 1. Som led i et samordnet system af social- og
sundhedsuddannelser fastlægger undervisningsministeren rammerne for trinvis
opbyggede grundlæggende uddannelser inden for bistands-, pleje- og
omsorgsområdet samt pædagogmedhjælper- og dagplejeområdet.
Stk. 2. De grundlæggende uddannelser består af en grunduddannelse
til social- og sundhedshjælper, en overbygningsuddannelse til social- og
sundhedsassistent samt en grundlæggende pædagogisk uddannelse til
pædagogmedhjælper, dagplejer, omsorgsmedhjælper m.v. Uddannelserne
tilrettelægges sådan, at der gives adgang for både voksne og unge.
Stk. 3. Uddannelserne har hver for sig til formål at give de
færdiguddannede kvalifikationer til at varetage opgaver inden for bistands-,
pleje- og omsorgsområdet eller pædagogmedhjælper- og dagplejeområdet, jf. §§
10, 11 og 11 a.
Stk. 4. Uddannelserne skal tilrettelægges under hensyn til de
social-, sundheds- og personalepolitiske mål henholdsvis de pædagogiske mål
inden for uddannelsernes beskæftigelsesområder og skal tilgodese områdernes
kvalifikationsbehov. Uddannelserne skal tillige give eleverne mulighed for at
erhverve almene uddannelseskvalifikationer af hensyn til videre
uddannelse.«
3. § 3, stk. 1, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Optagelse til uddannelser efter denne lov sker ved ansættelse som
elev på grundlag af en kontrakt mellem den ansættende kommunale myndighed og
Læs alt
eleven. Kontrakten omfatter en af de i § 10, § 11 eller § 11 a omtalte
uddannelser, jf. dog § 7 om optagelse på indgangsåret.«
4. I § 4, stk. 1, indsættes efter
»sundhedshjælper«: »eller den grundlæggende pædagogiske
uddannelse«.
5. I § 5, stk. 1, ændres »de grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet« til:
»uddannelserne«.
6. I § 7 indsættes efter
»grunduddannelsen«:», jf. § 10, eller den grundlæggende
pædagogiske uddannelse, jf. § 11 a«.
7. Efter § 11 indsættes:
»§ 11 a. Den grundlæggende pædagogiske uddannelse varer 11/2
år og har til formål at kvalificere til det pædagogiske og omsorgsrettede
arbejde med børn, unge og voksne og til samarbejde med forældre og kolleger i
bred forstand.«
8. § 12, stk. 1, affattes således:
»Undervisningsministeren fastsætter regler om uddannelsernes formål
med angivelse af forholdet mellem praktikuddannelse og skoleundervisning, af
faglige mål for uddannelsernes fag og disses vægt inden for den samlede
uddannelsestid og af krav til praktikuddannelse og bedømmelse. Det råd, der
er omtalt i § 30, afgiver indstilling herom. Reglerne fastsættes efter
forhandling med socialministeren og sundhedsministeren.«
9. I § 12, stk. 2, indsættes efter
»voksenuddannelse«: », jf. § 10, stk. 2, og § 11, stk.
2«, og i § 12, stk. 3, ændres »grunduddannelsen eller
overbygningsuddannelsen« til: »uddannelserne efter §§ 10-11
a«.
10. Efter § 13 indsættes:
»§ 13 a. Der skal tilbydes eleverne rådgivning om valg af
uddannelse og erhverv samt om personlige forhold.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom
efter indstilling fra det råd, der er omtalt i § 30.«
11. I § 14, stk. 1, ændres »de grundlæggende social-
og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet«
til: »uddannelserne«.
12. I § 17, stk. 1, ændres »på grundlæggende social-
og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet og«
til: »for uddannelser efter denne lov samt«.
13. I § 18, stk. 1, ændres »de grundlæggende social-
og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet«
til: »uddannelser efter denne lov«.
14. § 21, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Fællesbestyrelsen godkender uddannelsesordninger for
uddannelser efter denne lov. Det uddannelsesråd, der er omtalt i § 23,
afgiver indstilling om uddannelsesordningen for indgangsåret og uddannelserne
efter §§ 10 og 11. Det uddannelsesråd, der er omtalt i § 23 a, afgiver
indstilling om uddannelsesordningen for uddannelsen efter § 11 a. Forinden
fællesbestyrelsen godkender uddannelsesordningen for indgangsåret, indhentes
en udtalelse fra det uddannelsesråd, der er nedsat i henhold til § 23 a.
Fællesbestyrelsen godkender praktiksteder.«
15. I § 22, stk. 2, ændres »de grundlæggende social-
og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet«
til: »uddannelser efter denne lov«.
16. I § 23, stk. 1 og 2, ændres »de
grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og
omsorgsområdet« til: »uddannelser efter §§ 10 og 11«.
17. Efter § 23 indsættes:
»§ 23 a. Fællesbestyrelsen nedsætter et uddannelsesråd, der
er rådgivende over for fællesbestyrelsen og skolelederen vedrørende
uddannelsen efter § 11 a. Uddannelsesrådet sammensættes sådan, at der er
ligelig repræsentation for de ansættende kommunale myndigheder og for de
lokale arbejdstagere. Repræsentanter for skoleledere, lærere og elever
tilforordnes rådet.
Stk. 2. Fællesbestyrelsen kan beslutte, at uddannelsesrådet afgør
klager over en skoleleders faglige afgørelser og klager over eksamination i
forbindelse med uddannelsen efter § 11 a.«
18. I § 26, stk. 1, ændres »de grundlæggende social-
og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet«
til: »uddannelser efter denne lov«.
19. I § 29 ændres »på grunduddannelsen og
overbygningsuddannelsen« til: »i uddannelser efter denne lov«.
20. § 30, stk. 1, affattes således:
»Undervisningsministeren nedsætter et råd for social- og
sundhedsuddannelserne og udpeger formanden. Rådets øvrige medlemmer udpeges
således:
Sundhedsministeriet/Sundhedsstyrelsen ......... 2
Socialministeriet ............................. 2
Amtsrådsforeningen i Danmark .................. 2
Kommunernes Landsforening ..................... 2
Københavns og Frederiksberg
Kommuner i forening ........................... 1
Hovedstadens Sygehusfællesskab ................ 1
Landsorganisationen i Danmark ................. 5
Dansk Sygeplejeråd ............................ 2
Erhvervsuddannelsesrådet ...................... 1«.
21. I § 30 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Rådets funktionsperiode udløber den 31. marts året efter, at
der har været afholdt valg til kommunalbestyrelser og amtsråd.«
22. I § 31, stk. 1, ændres »de grundlæggende social-
og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet«
til: »uddannelser efter denne lov«.
23. § 31, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Rådet udtaler sig til undervisningsministeren om:
1) Regler om indgangsåret, jf. § 5, stk. 3.
2) Regler om uddannelser efter efter §§ 10-11 a.
3) Regler om fritagelse for dele af uddannelserne, jf. § 12, stk. 3.
4) Regler om rådgivning og om valg af uddannelse og erhverv, jf. § 13 a,
stk. 1.
5) Amtsrådene og kommunalbestyrelserne opfylder forpligtelsen efter §§ 26
og 27, jf. § 26 a og § 27 a.
6) Forsøg efter § 33.«
24. I § 34, stk. 1, ændres »de grundlæggende social-
og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet«
til: »uddannelser efter denne lov«.
25. I § 34, stk. 1, indsættes efter »§ 23, stk.
2,»: »eller § 23 a, stk. 2,».
§ 2
Reglerne i denne lov tages op til revision i folketingsåret 1999-2000.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1996.
Stk. 2. § 1, nr. 20-23, træder dog i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-,
pleje- og omsorgsområdet m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 688 af 20. juli
1994, som ændret ved § 12 i lov nr. 1133 af 21. december 1994, foretages
følgende ændringer:
1. I lovens titel udgår: »inden for bistands-, pleje-
og omsorgsområdet«.
2. § 1 affattes således:
»§ 1. Som led i et samordnet system af social- og
sundhedsuddannelser fastlægger undervisningsministeren rammerne for trinvis
opbyggede grundlæggende uddannelser inden for bistands-, pleje- og
omsorgsområdet samt pædagogmedhjælper- og dagplejeområdet.
Stk. 2. De grundlæggende uddannelser består af en grunduddannelse
til social- og sundhedshjælper, en overbygningsuddannelse til social- og
sundhedsassistent samt en grundlæggende pædagogisk uddannelse til
pædagogmedhjælper, dagplejer, omsorgsmedhjælper m.v. Uddannelserne
tilrettelægges sådan, at der gives adgang for både voksne og unge.
Stk. 3. Uddannelserne har hver for sig til formål at give de
færdiguddannede kvalifikationer til at varetage opgaver inden for bistands-,
pleje- og omsorgsområdet eller pædagogmedhjælper- og dagplejeområdet, jf. §§
10, 11 og 11 a.
Stk. 4. Uddannelserne skal tilrettelægges under hensyn til de
social-, sundheds- og personalepolitiske mål henholdsvis de pædagogiske mål
inden for uddannelsernes beskæftigelsesområder og skal tilgodese områdernes
kvalifikationsbehov. Uddannelserne skal tillige give eleverne mulighed for at
erhverve almene uddannelseskvalifikationer af hensyn til videre
uddannelse.«.
3. § 3, stk. 1, 1. pkt. , ophæves, og i stedet indsættes:
»Optagelse til uddannelser efter denne lov sker ved ansættelse som
elev på grundlag af en kontrakt mellem den ansættende kommunale myndighed og
eleven. Kontrakten omfatter en af de i § 10, § 11 eller § 11 a omtalte
uddannelser, jf. dog § 7 om optagelse på indgangsåret.«.
4. I § 4, stk. 1 indsættes efter
»sundhedshjælper«: »eller den grundlæggende pædagogiske
uddannelse«.
5. I § 5, stk. 1 ændres »de grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet« til:
»uddannelserne«.
6. I § 7 indsættes efter
»grunduddannelsen«:», jf. § 10, eller den grundlæggende
pædagogiske uddannelse, jf. § 11 a«.
7. Efter § 11 indsættes:
»§ 11 a. Den grundlæggende pædagogiske uddannelse varer 11/2
år og har til formål at kvalificere til det pædagogiske og omsorgsrettede
arbejde med børn, unge og voksne, og til samarbejde med forældre og kolleger
i bred forstand.«.
8. § 12, stk. 1 , affattes således:
»Undervisningsministeren fastsætter regler om uddannelsernes formål
med angivelse af forholdet mellem praktikuddannelse og skoleundervisning, af
faglige mål for uddannelsernes fag og disses vægt inden for den samlede
uddannelsestid og af krav til praktikuddannelse og bedømmelse. Det råd, der
er omtalt i § 30, afgiver indstilling herom. Reglerne fastsættes efter
forhandling med socialministeren og sundhedsministeren.«.
9. I § 12, stk. 2 , indsættes efter
»voksenuddannelse«: », jf. § 10, stk. 2, og § 11, stk.
2«, og i § 12, stk. 3, ændres »grunduddannelsen eller
overbygningsuddannelsen« til: »uddannelserne efter §§ 10-11a«.
10. Efter § 13 indsættes:
»§ 13 a. Der skal tilbydes eleverne rådgivning om valg af
uddannelse og erhverv samt om personlige forhold.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom
efter indstilling fra det råd, der er omtalt i § 30.«.
11. I § 14, stk. 1 , ændres »de grundlæggende social-
og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet«
til: »uddannelserne«.
12. I § 17, stk. 1 , ændres »på grundlæggende social-
og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet og«
til: »for uddannelser efter denne lov samt«.
13. I § 18, stk. 1 , ændres »de grundlæggende social-
og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet«
til: »uddannelser efter denne lov«.
14. § 21, stk. 4 , affattes således:
»Stk. 4. Fællesbestyrelsen godkender uddannelsesordninger for
uddannelser efter denne lov. Det uddannelsesråd, der er omtalt i § 23,
afgiver indstilling om uddannelsesordningen for indgangsåret og uddannelserne
efter §§ 10 og 11. Det uddannelsesråd, der omtalt i § 23 a, afgiver
indstilling om uddannelsesordningen for uddannelsen efter § 11 a. Forinden
fællesbestyrelsen godkender uddannelsesordningen for indgangsåret, indhentes
en udtalelse fra det uddannelsesråd, der er nedsat i henhold til § 23 a.
Fællesbestyrelsen godkender praktiksteder.«.
15. I § 22, stk. 2 , ændres »de grundlæggende social-
og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet«
til: »uddannelser efter denne lov«.
16. I § 23, stk. 1, og stk. 2 ændres »de
grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og
omsorgsområdet« til: »uddannelser efter §§ 10 og 11«.
17. Efter § 23 indsættes:
»§ 23 a. Fællesbestyrelsen nedsætter et uddannelsesråd, der
er rådgivende over for fællesbestyrelsen og skolelederen vedrørende
uddannelsen efter § 11 a. Uddannelsesrådet sammensættes sådan, at der er
ligelig repræsentation for de ansættende kommunale myndigheder og for de
lokale arbejdstagere. Repræsentanter for skoleledere, lærere og elever
tilforordnes rådet.
Stk. 2. Fællesbestyrelsen kan beslutte, at uddannelsesrådet afgør
klager over en skoleleders faglige afgørelser og klager over eksamination i
forbindelse med uddannelsen efter § 11 a.«.
18. I § 26, stk. 1, ændres »de grundlæggende social-
og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet«
til: »uddannelser efter denne lov«.
19. I § 29 ændres »på grunduddannelsen og
overbygningsuddannelsen« til: »i uddannelser efter denne lov«.
20. § 30, stk. 1 affattes således:
»Undervisningsministeren nedsætter et råd for social- og
sundhedsuddannelserne og udpeger formanden. Rådets øvrige medlemmer udpeges
således:
Sundhedsministeriet/Sundhedsstyrelsen 2
Socialministeriet 2
Amtsrådsforeningen i Danmark 2
Kommunernes Landsforening 2
Københavns og Frederiksberg Kommuner i forening 1
Hovedstadens Sygehusfællesskab 1
Landsorganisationen i Danmark 5
Dansk Sygeplejeråd 2
Erhvervsuddannelsesrådet 1«
21. I § 30 indsættes som stk. 5.
»Stk. 5. Rådets funktionsperiode udløber den 31. marts året efter, at
der har været afholdt valg til kommunalbestyrelser og amtsråd.«.
22. I § 31, stk. 1 ændres »de grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet« til:
»uddannelser efter denne lov«.
23. § 31, stk. 2 , affattes således:
»Stk. 2. Rådet udtaler sig til undervisningsministeren om:
1) Regler om indgangsåret, jf. § 5, stk. 3.
2) Regler om uddannelser efter efter §§ 10-11 a.
3) Regler om fritagelse for dele af uddannelserne, jf. § 12, stk. 3.
4) Regler om rådgivning og om valg af uddannelse og erhverv, jf. § 13 a,
stk. 1.
5) Amtsrådene og kommunalbestyrelserne opfylder forpligtelsen efter §§ 26
og 27, jf. § 26 a og § 27 a.
6) Forsøg efter § 33.«.
24. I § 34, stk. 1 , ændres »de grundlæggende social-
og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet«
til: »uddannelser efter denne lov«.
25. I § 34, stk. 1 , indsættes efter »§ 23, stk.
2,»: »eller § 23 a, stk. 2,».
§ 2
Reglerne i denne lov tages op til revision i folketingsåret 1999-2000.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1996.
Stk. 2. § 1, nr. 20-23 træder dog i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Baggrunden for lovforslaget
Forslaget om etablering af en grundlæggende pædagogisk uddannelse til
pædagogmedhjælper, dagplejer, omsorgsmedhjælper m.v. skal ses som bidrag til
opfyldelse af regeringens målsætning om Uddannelse til alle unge.
Målsætningen udspringer af, at personer uden uddannelseserfaringer har
ringere muligheder for at klare en almindelig voksentilværelse end personer
med uddannelse.
Socialkommissionen påviste i sin analyse »DE UNGE - portræt af en
generation i velfærdssamfundet« 1992, at der er en snæver sammenhæng
mellem uddannelse og muligheden for at opnå beskæftigelse, og at alt for
mange unge ikke får en ungdomsuddannelse - endsige en
erhvervskompetencegivende uddannelse.
I undervisningsministerens redegørelse til Folketinget i november 1993 om
Uddannelse til alle peges der på mange forskellige områder, hvor der skal
sættes ind for at forfølge denne målsætning. En af dem er at finde vækst- og
beskæftigelsesområder, hvortil der ikke i dag findes uddannelsesmuligheder,
og skabe nye uddannelser hertil.
Også en stor del af de voksne har et uddannelsesmæssigt behov. Ifølge
beslutningsforslag B 48, (Folketingssamlingen 1991-92, FT. Tillæg A, sp.
4633), skal der satses på at give voksne, der ikke fik en uddannelse som
yngre, en mulighed for en erhvervsuddannelse, evt. tilrettelagt på en særlig
måde.
I undervisningsministerens og arbejdsministerens fælles redegørelse til
Folketinget i maj 1994 om voksenuddannelse lægges der op til en udbygning af
voksenuddannelsesindsatsen frem til år 2000.
I forbindelse med Uddannelse til alle er der fra flere sider stillet
forslag om en grundlæggende pædagogisk uddannelse.
Som følge heraf besluttede undervisningsministeren at nedsætte et udvalg.
Udvalget fik til opgave at vurdere omfanget af behov og muligheder for at
oprette en uddannelse til pædagogmedhjælper. Uddannelsen skulle tilgodese, at
de færdiguddannede blev kvalificeret til at arbejde i dag- og døgntilbud
inden for social- skole- og fritidssektoren. Det var tillige formålet at give
både unge og de voksne, der allerede arbejder på området, en
uddannelsesmulighed. Ligeledes var det formålet at give arbejdet i dag- og
døgntilbud et kvalitativt løft samt en bedre udnyttelse af ressourcerne.
Udvalget afgav betænkning (nr. 1277) den 15. august 1994.
I betænkningen blev beskæftigelsesområdet kortlagt. Heraf fremgår det
bl.a.
- at der på området er beskæftiget over 50.000 personer uden pædagogisk
uddannelse,
- at de ikke-uddannede på området udfører arbejdsfunktioner, der i høj
grad har betydning for både den opvoksende generation og for mennesker med
handicap,
- at der på institutionsområderne er tale om meget varierede
arbejdsfunktioner, der i praksis afhænger af dels den enkelte medarbejders
personlige kvalifikationer, dels den konkrete arbejdsdeling i den enkelte
institution,
- at den enkelte dagplejer i dagplejen selv varetager alle de foreliggende
funktioner over for børn og forældre,
- at der allerede foregår en række kursusaktiviteter for de ikke-uddannede
grupper, men at disse kun har et begrænset omfang set i forhold til
målgruppen,
- at det store flertal af pædagogmedhjælpere ikke er omfattet af
kursusaktiviteten,
- at der på dagplejeområdet er store variationer kommunerne imellem på
kursusaktiviteten,
- at det pædagogiske arbejdsområde er i vækst, og at, der selv om
uddannelseskapaciteten på pædagoguddannelsen øges, i en årrække vil være
behov for arbejdskraft, som ikke kan dækkes af uddannede pædagoger,
- at der i dag findes en række ikke-uddannede medarbejdere -
pædagogmedhjælpere, dagplejere og omsorgsmedhjælpere - der har været
beskæftiget på området i flere år, og som ikke har de fornødne
kvalifikationer, der kan give adgang til pædagoguddannelsen,
- at antallet af medhjælpere og dagplejere med 3 års anciennitet og
derover er godt 20.000, og
- at det samlede antal årlige nyansættelser kan opgøres til i alt ca.
8.000 medhjælpere og dagplejere - 5.000 pædagogmedhjælpere, 2.000 dagplejere
og 1.000 omsorgsmedhjælpere m.fl.
Forslaget
Nærværende forslag til lov om ændring af lov om grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet m.v. bygger
på betænkningen fra udvalget.
Det foreslås, at der etableres en bred uddannelse på det pædagogiske
område, der retter sig mod de arbejdsområder på dag- og døgnpasningsområdet -
herunder dagplejen - hvor der i dag arbejder ikke-uddannet pædagogisk
personale.
Uddannelsen foreslås som en grundlæggende uddannelse, der bygger på et
almindeligt grundskoleniveau.
Uddannelsens målgrupper
Uddannelsen vil være et tilbud til unge med afsluttet grundskole, fx unge
der efter 10. klasse ønsker at komme ind på den pædagogiske arbejdsområde.
Her kan uddannelsen kvalificere disse unge til at komme ind på området på
linje med unge fra gymnasiet/hf og dermed danne grundlag for en senere
pædagoguddannelse. Uddannelsen vil dog kunne søges af alle, der opfylder
adgangskravene i lovens § 4, jf. bemærkningerne til nr. 4.
Uddannelsens formål
Uddannelsen skal fremme holdninger, kundskaber og færdigheder, der er
relevante i det pædagogiske og omsorgsrettede arbejde med børn, unge og
voksne og for samarbejdet med forældre og kolleger i bred forstand.
Uddannelsen skal tillige omfatte viden om samfundet og bidrage til elevens
almene færdigheder og personlige udvikling.
Uddannelsen skal endvidere ses som en introduktion til pædagoguddannelsen
og kvalificere til videre uddannelse inden for det pædagogiske og sociale
område.
Uddannelsens struktur og adgangsveje
Uddannelsen opbygges som en vekseluddannelse.
Der etableres en 11/2 års uddannelse: Uddannelsestiden fordeler sig med 1
års skoleundervisning og 1/2 års praktik.
For unge, der optages via indgangsåret, bliver den samlede uddannelsestid
i alt 21/2 år. Indgangsåret er alene obligatorisk for elever, der kommer
direkte fra grundskolens 9. klasse, idet unge med 10. klasse eller med mindst
1 års erhvervserfaring efter grundskolen har adgang til at søge direkte
optagelse på uddannelsen. Indgangsåret er fælles med de grundlæggende social-
og sundhedsuddannelser.
Optagelse i uddannelsen sker i form af indgåelse af en elevkontrakt mellem
eleven og kommunen.
Dimensioneringen fastsættes af den enkelte kommune, der på baggrund af
egne behov fastsætter antallet af elevpladser.
Der forventes 2 årlige optag på i alt 1.000 elever, hvilket giver en
ligevægtsbestand på 1.500.
Uddannelsens styring
Rådet for Social- og Sundhedsuddannelserne, som er etableret i henhold til
§ 30 i lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, får udvidet sit
arbejdsområde med denne uddannelse. Rådets sammensætning ændres i
overensstemmelse hermed.
Ligeledes forudsættes det, at fællesbestyrelserne nedsætter et
selvstændigt uddannelsesråd for den grundlæggende pædagogiske uddannelse.
Merituddannelse - Åben Uddannelse
For voksne med erfaring fra beskæftigelsesområdet, forudsættes den
grundlæggende pædagogiske uddannelse til pædagogmedhjælper, dagplejer,
omsorgsmedhjælper m.v. tilrettelagt som et særligt meritforløb med samme
uddannelsesmål og kompetence som den ordinære uddannelse.
Merituddannelsesforløbet vil være 1-årigt og vil blive tilrettelagt som
skoleundervisning, dog med indbygget mulighed for observations- og
øvelsespraktik.
Form og indhold vil kunne tilrettelægges under hensyn til de forskellige
arbejdsområder - fx daginstitutioner, døgninstitutioner og dagpleje.
Merituddannelsen er beregnet for ansatte på dag- og døgninstitutioner samt
i dagplejen, der inden for de sidste 3 år har haft mindst 1 års beskæftigelse
på et pædagogisk eller i et tilgrænsende arbejdsområde. De pågældende skal
have opnået størstedelen af deres relevante erfaring inden for uddannelsens
beskæftigelsesområde, men en mindre del af erfaringen kan være opnået ved
beskæftigelse i tilgrænsende områder. Der tænkes især på beskæftigelse med
bistands-, pleje- og omsorgsopgaver. Hovedmålgruppen for merituddannelsen er
voksne medhjælpere og dagplejere, der arbejder inden for det pædagogiske
arbejdsområde.
Merituddannelsen vil blive tilrettelagt, udbudt og finansieret efter
reglerne i lov om åben uddannelse. Eleven vil kunne opnå støtte til
uddannelsen efter gældende regler. Der tænkes især på voksenuddannelsesstøtte
(VUS) og uddannelsesorlov.
Det almindelige optagelseskrav via en ansættelse, jf. lovens § 3, stk. 1,
vil ikke blive stillet i forbindelse med merituddannelsen. Mulighed for at
fravige uddannelsens almindelige optagelseskrav findes i reglerne i lov om
åben uddannelse.
Det forudsættes, at de nærmere regler om merituddannelsen bliver
indarbejdet i bekendtgørelsen om ungdomsuddannelsen.
Det bemærkes, at oprettelsen af en merituddannelse forudsætter, at der er
en »normaluddannelse« at tage udgangspunkt i. Denne uddannelse er
her den pædagogiske grunduddannelse som forslaget til ændring af lov om
grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og
omsorgsområdet m.v. omhandler.
Til sammenligning kan det oplyses, at der i dag er etableret
opskolingsuddannelser for de personer, der har gennemgået de uddannelser, der
blev afløst af uddannelserne i lov om grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet m.v. Disse
opskolingsuddannelser er etableret med hjemmel i lov om åben uddannelse.
Voksne, der ikke opfylder betingelserne for adgang til merituddannelsen,
kan optages i den ordinære uddannelse og evt. opnå merit for erfaringer efter
lovens almindelige regler, jf. § 12, stk. 3, dvs. efter en konkret vurdering
i det enkelte tilfælde.
Det forventes, at ca. 1.000 årligt bliver optaget i merituddannelsen.
Evaluering af uddannelsen
Efter de 2-3 første elevoptag har afsluttet deres uddannelse, vil der
blive foretaget en evaluering af uddannelsen herunder af dennes placering i
uddannelsessystemet.
Herefter vil der blive taget stilling til uddannelsens fremtid.
Der henvises iøvrigt til bemærkningerne til § 2.
Administrative og økonomiske konsekvenser af forslaget
Uddannelsens struktur bliver en vekseluddannelse i lighed med lovens andre
uddannelser og uddannelser efter lov om erhvervsuddannelser.
Den grundlæggende pædagogiske uddannelse som ungdomsuddannelse etableres
som en lønnet elevuddannelse med praktikpladstilskud og AER-refusion til
kommunerne under skoleophold i henhold til lov om Arbejdsgivernes
Elevrefusion (AER). Det bemærkes, at AER-loven forventes revideret i
indeværende folketingssamling.
Forslaget indebærer, at den grundlæggende pædagogiske uddannelse
tilrettelægges således, at den kan indgå i den eksisterende uddannelses- og
finansieringsstruktur for social- og sundhedsuddannelserne.
Udgiftsskøn ved etablering af den grundlæggende pædagogiske
uddannelse
Merituddannelsen vil som omtalt ovenfor blive etableret efter reglerne om
åben uddannelse.
Den foreslåede pædagogisk grunduddannelse består af en 11/2-årig ordinær
ungdomsuddannelse, hvoraf 1/2 år er praktik og 1 år teori. Amtskommunerne
betaler udgiften til skoleundervisningen ved såvel den ordinære uddannelse,
som indgangsåret.
Der forventes følgende bruttoudgifter:
---------------------------------------------------------------------
1996 BO1 BO2 BO3
---------------------------------------------------------------------
-------- mio. kr. -------------
Ordinær uddannelse 0 37,5 50,0 50,0
Indgangsår 6,3 12,5 12,5 12,5
Introduktion 2,1 4,2 4,2 4,2
Amtskommunal udgift 8,4 54,2 66,7 66,7
---------------------------------------------------------------------
Som forudsætning for beregningen af udgifterne er antaget en tilgang på
500 elever pr. halve år med start i andet halvår af 1996 og en udgift på
50.000 kr. pr. årselev. Skoleudgifterne afholdes af amtskommunerne, der
kompenseres via bloktilskuddene. Omfanget af kompensationen vil ske ved
forhandling med de kommunale parter.
Det er Undervisningsministeriets opfattelse, at uddannelsen i høj grad vil
træde i stedet for andre ungdomsuddannelser. Finansieringen af kompensationen
vil derfor kunne ske ved, at den forventede aktivitet på andre
ungdomsuddannelser reduceres.
Uddannelsen er omfattet af AER-ordningen, dvs. at der til arbejdsgiverne
(kommunerne) udbetales lønrefusion i skoleperioderne og praktikpladstilskud
for hver elev i hele uddannelsesperioden (11/2 år).
Ved beregningen af udgifter til lønrefusion er forudsat, at 25% af
eleverne er over 25 år. Da praktikpladstilskuddet efter den nugældende
AER-lov ophører efter 31. december 1996, er der i de beregnede AER-udgifter
forudsat, at der kun udbetales tilskud i hele uddannelsesperioden for de 500
elever, der forventes at påbegynde uddannelse i 1996. Det er derimod i
beregningerne forudsat, at der fortsat vil blive udbetalt lønrefusion for
alle elever med ligelig fordeling mellem staten og AER. Da der som nævnt
ovenfor må forventes et betydeligt aktivitetsfald i andre vekseluddannelser,
må udgifterne til lønrefusion og praktikpladstilskud tilsvarende forventes
reduceret.
Der forventes følgende bruttoudgifter til lønrefusion og
praktikpladstilskud (mio. kr.):
---------------------------------------------------------------------
1996 BO1 BO2 BO3
---------------------------------------------------------------------
---------- mio. kr. ----------
AER-bruttoudgifter i alt 3,0 29,0 30,6 30,6
Undervisningsministeriets andel af
lønrefusionen 0,0 23,0 30,6 30,6
---------------------------------------------------------------------
Det forventes, at uddannelsen vil kunne finansieres inden for de samlede
udgiftsrammer for ungdomsuddannelserne.
For Undervisningsministeriet medfører forslaget en række nye opgaver i
forbindelse med fastsættelse af regler for den nye grundlæggende pædagogiske
uddannelse. Iværksættelse af og tilsynet med uddannelsen forventes varetaget
af 2 AC-årsværk. Udgifterne hertil vil blive afholdt inden for
Undervisningsministeriets ramme.
Konsekvenser i forhold til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige konsekvenser.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til nr. 1
Lovens titel foreslås ændret som følge af lovens større dækningsområde.
Loven omfatter efter forslaget en uddannelse som social og sundhedshjælper (§
10), en overbygningsuddannelse til denne som social- og sundhedsassistent (§
11) og den foreslåede grundlæggende pædagogiske uddannelse, jf. nr. 7 med
forslag til § 11 a. Loven omfatter ikke alle de grundlæggende
sundhedsuddannelser, idet loven ikke omfatter uddannelser, der er reguleret i
henhold til anden lovgivning, som fx fodterapeutuddannelsen.
Til nr. 2
Lovens § 1 foreslås ændret under hensyntagen til den nye uddannelse. Der
er herudover ingen realitetsændring i den nye affattelse.
Til nr. 3
Lovens generelle princip, hvorefter eleverne er i et ansættelsesforhold
under uddannelsen, er fastholdt også for den grundlæggende pædagogiske
uddannelse. Som konsekvens heraf foreslås en ændret affattelse af § 3, stk.
1. Der henvises tillige til nr. 9.
Til nr. 4
Bestemmelsen fastlægger adgangsbetingelserne til uddannelser efter loven.
Adgangsbetingelserne bliver fælles med adgangsbetingelserne til de
uddannelser, der i dag eksisterer under loven.
Til nr. 5
Forslaget er en konsekvens af, at den grundlæggende pædagogiske uddannelse
indsættes i loven. Indgangsåret bliver også en af adgangsvejene til denne
uddannelse.
Til nr. 6
Bestemmelsen foreslås ændret, sådan at elever, der ikke opfylder
adgangskravene til den grundlæggende pædagogiske uddannelse, jf. bemærkningen
til nr. 4, optages på det eksisterende indgangsår, der således bliver fælles
som en af indgangsvejene til lovens uddannelser.
Ansættelseskontrakten, jf. bemærkningerne til nr. 3, skal efter
bestemmelsen indeholde oplysninger om, hvilken uddannelse elever på
indgangsåret tænkes at fortsætte på efter gennemført indgangsår. Bestemmelsen
er ikke til hinder for, at eleven og den ansættende kommunale myndighed, når
indgangsåret er gennemført, aftaler et andet uddannelsesforløb. Der henvises
også til bemærkningerne til nr. 10.
Til nr. 7
Den grundlæggende pædagogiske uddannelses struktur og varighed fastlægges
i denne bestemmelse. Bestemmelsen beskriver uddannelsens formål. Den
grundlæggende pædagogiske uddannelse opfylder adgangskravene i de gældende
regler for pædagoguddannelsen. Der påregnes tillige udarbejdet meritregler
om, i hvilket omfang den grundlæggende pædagogiske uddannelse vil give
afkortning i pædagoguddannelsen (merit). Derimod stilles der ikke forslag om,
at reglen om adgangsprøven til de videregående social- og sundhedsuddannelser
i lovens § 9, stk. 1, ændres. Personer der har gennemført den grundlæggende
pædagogiske uddannelse kan indstille sig til denne prøve efter lovens
almindelige regler og må i givet fald gennemføre hele prøven i lighed med
andre, der ikke har gennemført overbygningsuddannelsen til social- og
sundhedsassistent.
Til nr. 8
Forslaget er en konsekvens af, at den grundlæggende pædagogiske uddannelse
indsættes i loven. Reglen fastslår, at det er undervisningsministeren, der
har ansvaret for regeludstedelsen på området. Rådet for social- og
sundhedsuddannelser skal som hidtil udtale sig. Rådets kompetence udvides til
også at omfatte den grundlæggende pædagogiske uddannelse, jf. bemærkningerne
til nr. 20. Reglerne for de hidtidige uddannelser skal fortsat forhandles med
sundhedsministeren og socialministeren, hvorimod reglerne for den
grundlæggende pædagogiske uddannelse i overensstemmelse med den gældende
arbejdsfordeling kun skal forhandles med socialministeren.
Til nr. 9
Den foreslåede ændring fastslår, at det kun er eleverne på social- og
sundhedshjælper- og social- og sundhedsassistentuddannelserne, der er
omfattet af reglen om at eleven har ret til at ombytte en vis del af
praktiktiden med almene enkeltfag.
Ministerens kompetence til at fastsætte meritregler, udvides til også at
omfatte lovens nye uddannelse, således at der er mulighed for at fastsætte
meritregler også for personer der ønsker at skifte mellem lovens uddannelser.
Da der er tale om et ansættelsesforhold i forbindelse med lovens uddannelser,
kan skifte kun ske i en kontraktperiode efter aftale med arbejdsgiveren eller
som et led i uddannelsesaftalen eller med hjemmel i de indgåede
overenskomster på området. Der henvises til bemærkningerne til nr. 3.
Til nr. 10
For at betone pligten til at give vejledning foreslås det, at der i loven
optages en bestemmelse svarende til, hvad der er fastlagt i forbindelse med
andre erhvervsrettede uddannelser. Bestemmelsen svarer i sit indhold til
reglerne i erhvervsuddannelseslovens § 30.
Til nr. 11
Forslaget er en konsekvens af, at der inddrages en ny uddannelse under
loven. Proceduren for godkendelse af uddannelsesordninger bliver fælles for
lovens uddannelser.
Til nr. 12
Forslaget er en konsekvens af, at der inddrages en ny uddannelse under
loven. Det er også amtsrådet, der får pligt til at stille skolekapacitet til
rådighed for den nye uddannelse. Amtsrådets pligt til at stille
skolekapacitet til rådighed for uddannelserne udvides til også at omfatte den
nye uddannelse. Der ændres ikke i lovens § 25, så muligheden for, at et
amtsråd opfylder sin pligt ved at indgå aftaler med andre skoleejere,
opretholdes, fx således at den pædagogiske grunduddannelse også kan foregå på
pædagogseminarier.
Til nr. 13
Forslaget er en konsekvens af, at den grundlæggende pædagogiske uddannelse
indsættes i loven.
Til nr. 14
Forslaget er en konsekvens af, at der inddrages en ny uddannelse under
loven. Som konsekvens af, at der efter forslaget til nr. 16 nedsættes et
uddannelsesråd vedrørende den grundlæggende pædagogiske uddannelse, er det
fastlagt, hvilket uddannelsesråd der har ansvaret for indgangsåret.
Fællesbestyrelsen skal dog høre uddannelsesrådet vedr. den grundlæggende
pædagogiske uddannelse inden der godkendes uddannelsesordning for
indgangsåret. Fællesbestyrelsens arbejdsopgaver er justeret som følge af, at
der inddrages en ny uddannelse under loven. Fællesbestyrelsen får de samme
arbejdsopgaver for den nye uddannelse, som den har i dag for de grundlæggende
social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet.
Til nr. 15
Ændringen er en konsekvens af, at en ny uddannelse inddrages under loven.
Til nr. 16 og 17
Forslaget er en konsekvens af, at der inddrages en ny uddannelse under
loven. Bestemmelserne fastlægger kompetencen for det uddannelsesråd, der er
nedsat i forbindelse med de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser
inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet (§ 23) og det uddannelsesråd,
der nedsættes vedr. den grundlæggende pædagogiske uddannelse (§ 23 a).
Til nr. 18
Amtsrådet og kommunalbestyrelsens dimensioneringspligt udstrækkes til også
at omfatte den grundlæggende pædagogiske uddannelse. Bestemmelsen ændrer ikke
på den ansættende myndigheds mulighed for selv at vælge sin
personalesammensætning.
Til nr. 19
Forslaget er en konsekvens af, at der inddrages en ny uddannelse under
loven.
Til nr. 20
Som en konsekvens af at der inddrages en ny uddannelse under loven,
foreslås en ændret sammensætning af det råd, der er nedsat til at rådgive
ministeren. Rådet for social- og sundhedsuddannelsers arbejdsområde
udstrækkes efter forslaget til også at omfatte den grundlæggende pædagogiske
uddannelse. Som følge heraf er arbejdstagersidens repræsentation udvidet til
5 medlemmer. Disse udpeges efter forslaget efter indstilling fra
Landsorganisationen i Danmark. Da arbejdsgiverorganisationerne, der dækker
beskæftigelsesområdet for pædagogmedhjælperne og den grundlæggende
pædagogiske uddannelse, er de samme, som allerede er repræsenteret i rådet,
er der ikke behov for en ændret af repræsentationen for disse.
Dansk Sygeplejeråd har hidtil besat de to pladser, der var i rådet, som
repræsentanter for de videregående uddannelser. Denne repræsentation er
fastholdt, idet rådets arbejdsopgaver vedrørende uddannelse af sygeplejersker
er uændret. Dansk Sygeplejeråd nævnes nu direkte i forslagets tekst.
Som følge af oprettelsen af Hovedstadens Sygehusfællesskab er der indsat
repræsentation i rådet for denne organisation, der vil være arbejdsgiver for
et meget betydeligt antal af de personer, der har gennemgået en af lovens
uddannelser.
Endelig fastholdes repræsentationen for Sundhedsministeriet,
Sundhedsstyrelsen og Socialministeriet i forslaget.
Til nr. 21
Der indsættes en funktionsperiode for de udpegede medlemmer, således at
rådet skal nybeskikkes pr. 1. april året efter, at der har været afholdt valg
til kommunalbestyrelser og amtsråd. Reglen ændrer ikke på de udpegende
organisationers mulighed for at udskifte medlemmer m.v. i funktionsperioden.
Til nr. 22
Ændringen er en konsekvens af, at rådet får udvidet sit arbejdsområde, jf.
bemærkningerne til nr. 20.
Til nr. 23
Forslaget er en konsekvens af, at der inddrages en ny uddannelse under
loven. Der tilsigtes ingen realitetsændring ved den ændrede affattelse.
Der vil også kunne iværksættes forsøg i forbindelse med den grundlæggende
pædagogiske uddannelse, idet bestemmelsen i lovens § 33 omfatter de
uddannelser, hvis indhold er reguleret efter loven.
Til nr. 24 og 25
Forslaget er en konsekvens af, at der inddrages en ny uddannelse under
loven.
Til § 2
På grundlag af de indvundne erfaringer med den pædagogiske grunduddannelse
i tiden indtil 1. januar 1999 agter ministeren at tage uddannelsen op til
revision i folketingsåret 1999-2000. Der henvises til de generelle
bemærkninger.
Til § 3
Loven træder i kraft den fra 1. august 1996.
Den grundlæggende pædagogiske uddannelse kan således påbegyndes fra dette
tidspunkt. De bestemmelser, der regulerer rådets arbejdsopgaver og
sammensætning, sættes dog i kraft straks med henblik på at kunne forberede
udstedelsen af de regler, der nærmere skal fastlægge den grundlæggende
pædagogiske uddannelses indhold. Der henvises også til bemærkningerne til nr.
20.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
1. I lovens titel udgår: »inden for bistands-, pleje-
og omsorgsområdet«.
2. § 1 affattes således:
»§ 1. Som led i et samordnet system af social- og
sundhedsuddannelser fastlægger undervisningsministeren rammerne for trinvis
opbyggede grundlæggende uddannelser inden for bistands-, pleje- og
omsorgsområdet samt pædagogmedhjælper- og dagplejeområdet.
Stk. 2. De grundlæggende uddannelser består af en grunduddannelse
til social- og sundhedshjælper, en overbygningsuddannelse til social- og
sundhedsassistent samt en grundlæggende pædagogisk uddannelse til
pædagogmedhjælper, dagplejer, omsorgsmedhjælper m.v. Uddannelserne
tilrettelægges sådan, at der gives adgang for både voksne og unge.
Stk. 3. Uddannelserne har hver for sig til formål at give de
færdiguddannede kvalifikationer til at varetage opgaver inden for bistands-,
pleje- og omsorgsområdet eller pædagogmedhjælper- og dagplejeområdet, jf. §§
10, 11 og 11 a.
Stk. 4. Uddannelserne skal tilrettelægges under hensyn til de
social-, sundheds- og personalepolitiske mål henholdsvis de pædagogiske mål
inden for uddannelsernes beskæftigelsesområder og skal tilgodese områdernes
kvalifikationsbehov. Uddannelserne skal tillige give eleverne mulighed for at
erhverve almene uddannelseskvalifikationer af hensyn til videre
uddannelse.«.
§ 1. Som et led i et samordnet system af social- og
sundhedsuddannelser fastlægger undervisningsministeren rammerne for trinvis
opbyggede grundlæggende uddannelser inden for bistands-, pleje- og
omsorgsområdet.
Stk. 2. De grundlæggende uddannelser består af en grunduddannelse
til social- og sundhedshjælper og en overbygningsuddannelse til social- og
sundhedsassistent. Grunduddannelsen tilrettelægges sådan, at den giver adgang
for både voksne og unge.
Stk. 3. Uddannelserne har til formål på hver sit niveau at give de
færdiguddannede kompetence til at varetage bistands-, pleje- og
omsorgsopgaver inden for kommunale virksomhedsområder, jf. §§ 10 og 11.
Stk. 4. Uddannelserne skal tilrettelægges under hensyn til de
social-, sundheds- og personalepolitiske mål inden for bistands-, pleje- og
omsorgsområdet, herunder behovet for kvalifikationer inden for området.
Uddannelserne skal tillige give eleverne mulighed for at erhverve almene
uddannelseskvalifikationer af hensyn til videre uddannelse.
3. § 3, stk. 1, 1. pkt. , ophæves, og i stedet indsættes:
»Optagelse til uddannelser efter denne lov sker ved ansættelse som
elev på grundlag af en kontrakt mellem den ansættende kommunale myndighed og
eleven. Kontrakten omfatter en af de i § 10, § 11 eller § 11 a omtalte
uddannelser, jf. dog § 7 om optagelse på indgangsåret.«.
§ 3. Optagelse til grunduddannelsen til social- og
sundhedshjælper, jf. § 7 om optagelse på indgangsåret, og til
overbygningsuddannelsen til social- og sundhedsassistent sker ved ansættelse
som elev på grundlag af en kontrakt mellem den ansættende kommunale myndighed
og eleven. Hvis eleven er under 18 år, kræves der tillige samtykke fra
forældremyndighedens indehaver.
Stk. 2. Elevkontrakten giver ret til at blive optaget på skole til
undervisning efter reglerne for den pågældende uddannelse.
4. I § 4, stk. 1 indsættes efter
»sundhedshjælper«: »eller den grundlæggende pædagogiske
uddannelse«.
§ 4. Ansættelsen som elev på uddannelsen til social- og
sundhedshjælper er betinget af
1) gennemført indgangsår for unge fra 9. klassetrin i grundskolen, jf. §
5, eller
2) mindst 1 års anden uddannelse eller 1 års arbejdsmæssig erfaring efter
9. klassetrin i grundskolen eller
3) anden relevant erfaring, der modsvarer kvalifikationer efter nr. 2.
5. I § 5, stk. 1 ændres »de grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet« til:
»uddannelserne«.
§ 5. For unge, der kommer direkte fra 9. klassetrin i grundskolen,
og for andre unge, der har behov herfor, tilrettelægger de enkelte
skoleledere med fællesbestyrelsens godkendelse, jf. § 21, stk. 4, et
indgangsår til de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for
bistands-, pleje- og omsorgsområdet.
6. I § 7 indsættes efter
»grunduddannelsen«:», jf. § 10, eller den grundlæggende
pædagogiske uddannelse, jf. § 11 a«.
§ 7. Ved optagelse til indgangsåret indgås der en kontrakt mellem
den ansættende kommunale myndighed og den unge om fremtidig om fremtidig
ansættelse som elev i grunduddannelsen. Hvis den unge er under 18 år, kræves
der tillige samtykke fra forældremyndighedens indehaver.
7. Efter § 11 indsættes:
»§ 11 a. Den grundlæggende pædagogiske uddannelse varer 11/2
år og har til formål at kvalificere til det pædagogiske og omsorgsrettede
arbejde med børn, unge og voksne, og til samarbejde med forældre og kolleger
i bred forstand.«.
(Bestemmelsen er ny)
8. § 12, stk. 1 , affattes således:
»Undervisningsministeren fastsætter regler om uddannelsernes formål
med angivelse af forholdet mellem praktikuddannelse og skoleundervisning, af
faglige mål for uddannelsernes fag og disses vægt inden for den samlede
uddannelsestid og af krav til praktikuddannelse og bedømmelse. Det råd, der
er omtalt i § 30, afgiver indstilling herom. Reglerne fastsættes efter
forhandling med socialministeren og sundhedsministeren.«.
9. I § 12, stk. 2 , indsættes efter
»voksenuddannelse«: », jf. § 10, stk. 2, og § 11, stk.
2«, og i § 12, stk. 3, ændres »grunduddannelsen eller
overbygningsuddannelsen« til: »uddannelserne efter §§ 10-11a«.
§ 12. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra
Rådet for Social- og Sundhedsuddannelserne, jf. § 31, og efter forhandling
med socialministeren og sundhedsministeren regler om de grundlæggende social-
og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet med
angivelse af uddannelsernes formål, af forholdet mellem praktikuddannelse og
skoleundervisning, af faglige mål for uddannelsernes områdefag og fagenes
vægt inden for den samlede uddannelsestid og af krav til praktikuddannelse og
bedømmelse.
Stk. 2. Almene enkeltfag udbydes inden for fagrækken af
grundskolens udvidede afgangsprøver, hf enkeltfag og almen voksenuddannelse.
Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra
Rådet for Social- og Sundhedsuddannelserne, jf. § 31, regler om, at personer
med særlige uddannelses- eller beskæftigelsesmæssige forudsætninger fritages
for dele af grunduddannelsen eller overbygningsuddannelsen.
10. Efter § 13 indsættes:
»§ 13 a. Der skal tilbydes eleverne rådgivning om valg af
uddannelse og erhverv samt om personlige forhold.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom
efter indstilling fra det råd, der er omtalt i § 30.«.
(Bestemmelsen er ny)
11. I § 14, stk. 1 , ændres »de grundlæggende social-
og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet«
til: »uddannelserne«.
§ 14. Den nærmere tilrettelæggelse af de grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet fastsættes
i uddannelsesordninger, som udarbejdes af de enkelte skoleledere og godkendes
af fællesbestyrelsen, jf. § 21, stk. 4.
12. I § 17, stk. 1 , ændres »på grundlæggende social-
og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet og«
til: »for uddannelser efter denne lov samt«.
§ 17. Amtsrådet skal stille skolekapacitet til rådighed for
eleverne på indgangsåret og på de grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet og for de
studerende, der optages på de kommunale videregående social- og
sundhedsuddannelser, jf. § 21, stk. 6.
13. I § 18, stk. 1 , ændres »de grundlæggende social-
og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet«
til: »uddannelser efter denne lov«.
§ 18. Undervisningen på offentlige skoler for de grundlæggende
social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet
er vederlagsfri.
14. § 21, stk. 4 , affattes således:
»Stk. 4. Fællesbestyrelsen godkender uddannelsesordninger for
uddannelser efter denne lov. Det uddannelsesråd, der er omtalt i § 23,
afgiver indstilling om uddannelsesordningen for indgangsåret og uddannelserne
efter §§ 10 og 11. Det uddannelsesråd, der omtalt i § 23 a, afgiver
indstilling om uddannelsesordningen for uddannelsen efter § 11 a. Forinden
fællesbestyrelsen godkender uddannelsesordningen for indgangsåret, indhentes
en udtalelse fra det uddannelsesråd, der er nedsat i henhold til § 23 a.
Fællesbestyrelsen godkender praktiksteder.«.
§ 21. - - -
Stk. 4. Fællesbestyrelsen godkender efter indhentet udtalelse fra
det uddannelsesråd, der nedsættes efter § 23, uddannelsesordninger for
indgangsåret og de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for
bistands-, pleje- og omsorgsområdet, som udarbejdes af skolelederen eller
skolelederne. Fællesbestyrelsen godkender praktiksteder.
15. I § 22, stk. 2 , ændres »de grundlæggende social-
og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet«
til: »uddannelser efter denne lov«.
§ 22. - - -
Stk. 2. Lederen af en skole for de grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet har den
faglige ledelse af uddannelserne og er ansvarlig over for fællesbestyrelsen
for, at uddannelserne gennemføres i overensstemmelse med fællesbestyrelsens
beslutninger.
16. I § 23, stk. 1, og stk. 2 ændres »de
grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og
omsorgsområdet« til: »uddannelser efter §§ 10 og 11«.
§ 23. Fællesbestyrelsen nedsætter et uddannelsesråd, der er
rådgivende over for fællesbestyrelsen og skolelederen vedrørende de
grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og
omsorgsområdet inklusive indgangsåret. Uddannelsesrådet sammensættes sådan,
at der er ligelig repræsentation for de ansættende kommunale myndigheder og
for de lokale arbejdstagere. Repræsentanter for skoleledere, lærere og elever
tilforordnes rådet.
Stk. 2. Fællesbestyrelsen kan beslutte, at uddannelsesrådet afgør
klager over en skoleleders faglige afgørelser og klager over eksamination på
indgangsåret og på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for
bistands-, pleje- og omsorgsområdet.
17. Efter § 23 indsættes:
»§ 23 a. Fællesbestyrelsen nedsætter et uddannelsesråd, der
er rådgivende over for fællesbestyrelsen og skolelederen vedrørende
uddannelsen efter § 11 a. Uddannelsesrådet sammensættes sådan, at der er
ligelig repræsentation for de ansættende kommunale myndigheder og for de
lokale arbejdstagere. Repræsentanter for skoleledere, lærere og elever
tilforordnes rådet.
Stk. 2. Fællesbestyrelsen kan beslutte, at uddannelsesrådet afgør
klager over en skoleleders faglige afgørelser og klager over eksamination i
forbindelse med uddannelsen efter § 11 a.«.
(Bestemmelsen er ny)
18. I § 26, stk. 1, ændres »de grundlæggende social-
og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet«
til: »uddannelser efter denne lov«.
§ 26. Amtsrådet og kommunalbestyrelserne skal foretage
elevansættelser på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for
bistands-, pleje- og omsorgsområdet i overensstemmelse med dels egne behov,
dels det samlede behov for færdiguddannede på området i amtskommunen.
19. I § 29 ændres »på grunduddannelsen og
overbygningsuddannelsen« til: »i uddannelser efter denne lov«.
§ 29. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at
lønudgifterne til elever i skoleperioder på grunduddannelsen og
overbygningsuddannelsen afholdes af amtsrådet og kommunalbestyrelserne i
fællesskab.
20. § 30, stk. 1 affattes således:
»Undervisningsministeren nedsætter et råd for social- og
sundhedsuddannelserne og udpeger formanden. Rådets øvrige medlemmer udpeges
således:
Sundhedsministeriet/Sundhedsstyrelsen 2
Socialministeriet 2
Amtsrådsforeningen i Danmark 2
Kommunernes Landsforening 2
Københavns og Frederiksberg Kommuner i forening 1
Hovedstadens Sygehusfællesskab 1
Landsorganisationen i Danmark 5
Dansk Sygeplejeråd 2
Erhvervsuddannelsesrådet 1«
§ 30. Undervisningsministeren nedsætter et råd for social- og
sundhedsuddannelserne og udpeger formanden. Rådets medlemmer udpeges således:
Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen 2
Socialministeriet og Socialstyrelsen 2
Amtsrådsforeningen i Danmark 2
Kommunernes Landsforening 2
Københavns og Frederiksberg Kommuner i forening 1
De færdiguddannedes organisationer:
- vedrørende grunduddannelsen 2
- vedrørende overbygningsuddannelsen 2
- vedrørende de videregående uddannelser 2
Erhvervsuddannelsesrådet af 1989 1
21. I § 30 indsættes som stk. 5.
»Stk. 5. Rådets funktionsperiode udløber den 31. marts året efter, at
der har været afholdt valg til kommunalbestyrelser og amtsråd.«.
(Bestemmelsen er ny)
22. I § 31, stk. 1 ændres »de grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet« til:
»uddannelser efter denne lov«.
§ 31. Rådet for Social- og Sundhedsuddannelserne har som
hovedopgave at følge den samlede årlige optagelse ved de grundlæggende
social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet
og de kommunale videregående social- og sundhedsuddannelser og
adgangssystemerne til uddannelsesområdet.
23. § 31, stk. 2 , affattes således:
»Stk. 2. Rådet udtaler sig til undervisningsministeren om:
1) Regler om indgangsåret, jf. § 5, stk. 3.
2) Regler om uddannelser efter efter §§ 10-11 a.
3) Regler om fritagelse for dele af uddannelserne, jf. § 12, stk. 3.
4) Regler om rådgivning og om valg af uddannelse og erhverv, jf. § 13 a,
stk. 1.
5) Amtsrådene og kommunalbestyrelserne opfylder forpligtelsen efter §§ 26
og 27, jf. § 26 a og § 27 a.
6) Forsøg efter § 33.«.
§ 31. - - -
Stk. 2. Rådet afgiver indstilling til undervisningsministeren om
regler om indgangsåret, jf. § 5, stk. 3, om de grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet, jf. § 12,
stk. 1, om fritagelse for dele af uddannelserne, jf. § 12, stk. 3, om
amtsrådenes og kommunalbestyrelsernes opfyldelse af forpligtelserne efter §§
26 og 27, jf. § 26 a og § 27 a, samt om afvigelser fra loven som led i
forsøg, jf. § 33.
24. I § 34, stk. 1 , ændres »de grundlæggende social-
og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet«
til: »uddannelser efter denne lov«.
25. I § 34, stk. 1 , indsættes efter »§ 23, stk.
2,»: »eller § 23 a, stk. 2,».
§ 34. På indgangsåret og på de grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet indbringes
klager over en skoleleders afgørelser i spørgsmål vedrørende uddannelserne og
klager over en eksamination for fællesbestyrelsen eller for uddannelsesrådet,
hvis bestyrelsen efter § 23, stk. 2, har henlagt afgørelsen af klagerne til
rådet.
26. Efter § 34 indsættes:
»§ 34 a. Elever, der der har indgået ansættelseskontrakt i
henhold til denne lov, er under skoleophold omfattet af lov om forsikring mod
følger af arbejdsskade.
Stk. 2. For skader under andre skoleophold end de, der er nævnt i
stk. 1, finder lov om forsikring mod følger af arbejdsskade tilsvarende
anvendelse for eleven, hvis skaden skyldes undervisning under
arbejdspladslignende forhold.«.
(Bestemmelsen er ny)
§ 2
Reglerne i denne lov tages op til revision i folketingsåret 1999-2000.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1996.
Stk. 2. § 1, nr. 20-23 træder dog i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1989 LSF 113 FORSLAG TIL LOV OM GRUNDLÆGGENDE SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSER INDEN FOR BISTANDS-, PLEJE- OG OMSORGSOMRÅDET M.V. Retsinformation · 14. juni 1990
- 1989 BTL 113 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM GRUNDLÆGGENDE SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSER INDEN FOR BISTANDS-, PLEJE- OG OMSORGSOMRÅDET M.V. NR L 113 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 11. juni 1990
- Depositum - indbetaling - tilbagebetaling - nye social- og sundhedsuddannelser Retsinformation · 1. oktober 1997
- Forslag til Lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Retsinformation · 8. maj 2001
- Vejledning til ansættelsesmyndigheder om muligheder for at anvende social- og sundhedsassistentens kvalifikationer. Retsinformation · 30. september 1997
- Skriftlig fremsættelse (14. marts 2001) - L 180 Retsinformation · 14. marts 2001