Spring til indhold

Retsinformation

1995 LSF 91 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM GRUNDLÆGGENDE SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSER INDEN FOR BISTANDS-, PLEJE- OG OMSORGSOMRÅDET M.V. (PÆDAGOGISK GRUNDUDDANNELSE)

1995/1 LSF 91Lovforslag som fremsatFolketinget12. juni 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-,

pleje- og omsorgsområdet m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 688 af 20. juli

1994, som ændret ved § 12 i lov nr. 1133 af 21. december 1994, foretages

følgende ændringer:

1. I lovens titel udgår »inden for bistands-, pleje- og

omsorgsområdet«.

2. § 1 affattes således:

»§ 1. Som led i et samordnet system af social- og

sundhedsuddannelser fastlægger undervisningsministeren rammerne for trinvis

opbyggede grundlæggende uddannelser inden for bistands-, pleje- og

omsorgsområdet samt pædagogmedhjælper- og dagplejeområdet.

Stk. 2. De grundlæggende uddannelser består af en grunduddannelse

til social- og sundhedshjælper, en overbygningsuddannelse til social- og

sundhedsassistent samt en grundlæggende pædagogisk uddannelse til

pædagogmedhjælper, dagplejer, omsorgsmedhjælper m.v. Uddannelserne

tilrettelægges sådan, at der gives adgang for både voksne og unge.

Stk. 3. Uddannelserne har hver for sig til formål at give de

færdiguddannede kvalifikationer til at varetage opgaver inden for bistands-,

pleje- og omsorgsområdet eller pædagogmedhjælper- og dagplejeområdet, jf. §§

10, 11 og 11 a.

Stk. 4. Uddannelserne skal tilrettelægges under hensyn til de

social-, sundheds- og personalepolitiske mål henholdsvis de pædagogiske mål

inden for uddannelsernes beskæftigelsesområder og skal tilgodese områdernes

kvalifikationsbehov. Uddannelserne skal tillige give eleverne mulighed for at

erhverve almene uddannelseskvalifikationer af hensyn til videre

uddannelse.«

3. § 3, stk. 1, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Optagelse til uddannelser efter denne lov sker ved ansættelse som

elev på grundlag af en kontrakt mellem den ansættende kommunale myndighed og

Læs alt

eleven. Kontrakten omfatter en af de i § 10, § 11 eller § 11 a omtalte

uddannelser, jf. dog § 7 om optagelse på indgangsåret.«

4. I § 4, stk. 1, indsættes efter

»sundhedshjælper«: »eller den grundlæggende pædagogiske

uddannelse«.

5. I § 5, stk. 1, ændres »de grundlæggende social- og

sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet« til:

»uddannelserne«.

6. I § 7 indsættes efter

»grunduddannelsen«:», jf. § 10, eller den grundlæggende

pædagogiske uddannelse, jf. § 11 a«.

7. Efter § 11 indsættes:

»§ 11 a. Den grundlæggende pædagogiske uddannelse varer 11/2

år og har til formål at kvalificere til det pædagogiske og omsorgsrettede

arbejde med børn, unge og voksne og til samarbejde med forældre og kolleger i

bred forstand.«

8. § 12, stk. 1, affattes således:

»Undervisningsministeren fastsætter regler om uddannelsernes formål

med angivelse af forholdet mellem praktikuddannelse og skoleundervisning, af

faglige mål for uddannelsernes fag og disses vægt inden for den samlede

uddannelsestid og af krav til praktikuddannelse og bedømmelse. Det råd, der

er omtalt i § 30, afgiver indstilling herom. Reglerne fastsættes efter

forhandling med socialministeren og sundhedsministeren.«

9. I § 12, stk. 2, indsættes efter

»voksenuddannelse«: », jf. § 10, stk. 2, og § 11, stk.

2«, og i § 12, stk. 3, ændres »grunduddannelsen eller

overbygningsuddannelsen« til: »uddannelserne efter §§ 10-11

a«.

10. Efter § 13 indsættes:

»§ 13 a. Der skal tilbydes eleverne rådgivning om valg af

uddannelse og erhverv samt om personlige forhold.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom

efter indstilling fra det råd, der er omtalt i § 30.«

11. I § 14, stk. 1, ændres »de grundlæggende social-

og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet«

til: »uddannelserne«.

12. I § 17, stk. 1, ændres »på grundlæggende social-

og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet og«

til: »for uddannelser efter denne lov samt«.

13. I § 18, stk. 1, ændres »de grundlæggende social-

og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet«

til: »uddannelser efter denne lov«.

14. § 21, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Fællesbestyrelsen godkender uddannelsesordninger for

uddannelser efter denne lov. Det uddannelsesråd, der er omtalt i § 23,

afgiver indstilling om uddannelsesordningen for indgangsåret og uddannelserne

efter §§ 10 og 11. Det uddannelsesråd, der er omtalt i § 23 a, afgiver

indstilling om uddannelsesordningen for uddannelsen efter § 11 a. Forinden

fællesbestyrelsen godkender uddannelsesordningen for indgangsåret, indhentes

en udtalelse fra det uddannelsesråd, der er nedsat i henhold til § 23 a.

Fællesbestyrelsen godkender praktiksteder.«

15. I § 22, stk. 2, ændres »de grundlæggende social-

og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet«

til: »uddannelser efter denne lov«.

16. I § 23, stk. 1 og 2, ændres »de

grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og

omsorgsområdet« til: »uddannelser efter §§ 10 og 11«.

17. Efter § 23 indsættes:

»§ 23 a. Fællesbestyrelsen nedsætter et uddannelsesråd, der

er rådgivende over for fællesbestyrelsen og skolelederen vedrørende

uddannelsen efter § 11 a. Uddannelsesrådet sammensættes sådan, at der er

ligelig repræsentation for de ansættende kommunale myndigheder og for de

lokale arbejdstagere. Repræsentanter for skoleledere, lærere og elever

tilforordnes rådet.

Stk. 2. Fællesbestyrelsen kan beslutte, at uddannelsesrådet afgør

klager over en skoleleders faglige afgørelser og klager over eksamination i

forbindelse med uddannelsen efter § 11 a.«

18. I § 26, stk. 1, ændres »de grundlæggende social-

og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet«

til: »uddannelser efter denne lov«.

19. I § 29 ændres »på grunduddannelsen og

overbygningsuddannelsen« til: »i uddannelser efter denne lov«.

20. § 30, stk. 1, affattes således:

»Undervisningsministeren nedsætter et råd for social- og

sundhedsuddannelserne og udpeger formanden. Rådets øvrige medlemmer udpeges

således:

Sundhedsministeriet/Sundhedsstyrelsen ......... 2

Socialministeriet ............................. 2

Amtsrådsforeningen i Danmark .................. 2

Kommunernes Landsforening ..................... 2

Københavns og Frederiksberg

Kommuner i forening ........................... 1

Hovedstadens Sygehusfællesskab ................ 1

Landsorganisationen i Danmark ................. 5

Dansk Sygeplejeråd ............................ 2

Erhvervsuddannelsesrådet ...................... 1«.

21. I § 30 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Rådets funktionsperiode udløber den 31. marts året efter, at

der har været afholdt valg til kommunalbestyrelser og amtsråd.«

22. I § 31, stk. 1, ændres »de grundlæggende social-

og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet«

til: »uddannelser efter denne lov«.

23. § 31, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Rådet udtaler sig til undervisningsministeren om:

1) Regler om indgangsåret, jf. § 5, stk. 3.

2) Regler om uddannelser efter efter §§ 10-11 a.

3) Regler om fritagelse for dele af uddannelserne, jf. § 12, stk. 3.

4) Regler om rådgivning og om valg af uddannelse og erhverv, jf. § 13 a,

stk. 1.

5) Amtsrådene og kommunalbestyrelserne opfylder forpligtelsen efter §§ 26

og 27, jf. § 26 a og § 27 a.

6) Forsøg efter § 33.«

24. I § 34, stk. 1, ændres »de grundlæggende social-

og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet«

til: »uddannelser efter denne lov«.

25. I § 34, stk. 1, indsættes efter »§ 23, stk.

2,»: »eller § 23 a, stk. 2,».

§ 2

Reglerne i denne lov tages op til revision i folketingsåret 1999-2000.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1996.

Stk. 2. § 1, nr. 20-23, træder dog i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-,

pleje- og omsorgsområdet m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 688 af 20. juli

1994, som ændret ved § 12 i lov nr. 1133 af 21. december 1994, foretages

følgende ændringer:

1. I lovens titel udgår: »inden for bistands-, pleje-

og omsorgsområdet«.

2. § 1 affattes således:

»§ 1. Som led i et samordnet system af social- og

sundhedsuddannelser fastlægger undervisningsministeren rammerne for trinvis

opbyggede grundlæggende uddannelser inden for bistands-, pleje- og

omsorgsområdet samt pædagogmedhjælper- og dagplejeområdet.

Stk. 2. De grundlæggende uddannelser består af en grunduddannelse

til social- og sundhedshjælper, en overbygningsuddannelse til social- og

sundhedsassistent samt en grundlæggende pædagogisk uddannelse til

pædagogmedhjælper, dagplejer, omsorgsmedhjælper m.v. Uddannelserne

tilrettelægges sådan, at der gives adgang for både voksne og unge.

Stk. 3. Uddannelserne har hver for sig til formål at give de

færdiguddannede kvalifikationer til at varetage opgaver inden for bistands-,

pleje- og omsorgsområdet eller pædagogmedhjælper- og dagplejeområdet, jf. §§

10, 11 og 11 a.

Stk. 4. Uddannelserne skal tilrettelægges under hensyn til de

social-, sundheds- og personalepolitiske mål henholdsvis de pædagogiske mål

inden for uddannelsernes beskæftigelsesområder og skal tilgodese områdernes

kvalifikationsbehov. Uddannelserne skal tillige give eleverne mulighed for at

erhverve almene uddannelseskvalifikationer af hensyn til videre

uddannelse.«.

3. § 3, stk. 1, 1. pkt. , ophæves, og i stedet indsættes:

»Optagelse til uddannelser efter denne lov sker ved ansættelse som

elev på grundlag af en kontrakt mellem den ansættende kommunale myndighed og

eleven. Kontrakten omfatter en af de i § 10, § 11 eller § 11 a omtalte

uddannelser, jf. dog § 7 om optagelse på indgangsåret.«.

4. I § 4, stk. 1 indsættes efter

»sundhedshjælper«: »eller den grundlæggende pædagogiske

uddannelse«.

5. I § 5, stk. 1 ændres »de grundlæggende social- og

sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet« til:

»uddannelserne«.

6. I § 7 indsættes efter

»grunduddannelsen«:», jf. § 10, eller den grundlæggende

pædagogiske uddannelse, jf. § 11 a«.

7. Efter § 11 indsættes:

»§ 11 a. Den grundlæggende pædagogiske uddannelse varer 11/2

år og har til formål at kvalificere til det pædagogiske og omsorgsrettede

arbejde med børn, unge og voksne, og til samarbejde med forældre og kolleger

i bred forstand.«.

8. § 12, stk. 1 , affattes således:

»Undervisningsministeren fastsætter regler om uddannelsernes formål

med angivelse af forholdet mellem praktikuddannelse og skoleundervisning, af

faglige mål for uddannelsernes fag og disses vægt inden for den samlede

uddannelsestid og af krav til praktikuddannelse og bedømmelse. Det råd, der

er omtalt i § 30, afgiver indstilling herom. Reglerne fastsættes efter

forhandling med socialministeren og sundhedsministeren.«.

9. I § 12, stk. 2 , indsættes efter

»voksenuddannelse«: », jf. § 10, stk. 2, og § 11, stk.

2«, og i § 12, stk. 3, ændres »grunduddannelsen eller

overbygningsuddannelsen« til: »uddannelserne efter §§ 10-11a«.

10. Efter § 13 indsættes:

»§ 13 a. Der skal tilbydes eleverne rådgivning om valg af

uddannelse og erhverv samt om personlige forhold.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom

efter indstilling fra det råd, der er omtalt i § 30.«.

11. I § 14, stk. 1 , ændres »de grundlæggende social-

og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet«

til: »uddannelserne«.

12. I § 17, stk. 1 , ændres »på grundlæggende social-

og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet og«

til: »for uddannelser efter denne lov samt«.

13. I § 18, stk. 1 , ændres »de grundlæggende social-

og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet«

til: »uddannelser efter denne lov«.

14. § 21, stk. 4 , affattes således:

»Stk. 4. Fællesbestyrelsen godkender uddannelsesordninger for

uddannelser efter denne lov. Det uddannelsesråd, der er omtalt i § 23,

afgiver indstilling om uddannelsesordningen for indgangsåret og uddannelserne

efter §§ 10 og 11. Det uddannelsesråd, der omtalt i § 23 a, afgiver

indstilling om uddannelsesordningen for uddannelsen efter § 11 a. Forinden

fællesbestyrelsen godkender uddannelsesordningen for indgangsåret, indhentes

en udtalelse fra det uddannelsesråd, der er nedsat i henhold til § 23 a.

Fællesbestyrelsen godkender praktiksteder.«.

15. I § 22, stk. 2 , ændres »de grundlæggende social-

og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet«

til: »uddannelser efter denne lov«.

16. I § 23, stk. 1, og stk. 2 ændres »de

grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og

omsorgsområdet« til: »uddannelser efter §§ 10 og 11«.

17. Efter § 23 indsættes:

»§ 23 a. Fællesbestyrelsen nedsætter et uddannelsesråd, der

er rådgivende over for fællesbestyrelsen og skolelederen vedrørende

uddannelsen efter § 11 a. Uddannelsesrådet sammensættes sådan, at der er

ligelig repræsentation for de ansættende kommunale myndigheder og for de

lokale arbejdstagere. Repræsentanter for skoleledere, lærere og elever

tilforordnes rådet.

Stk. 2. Fællesbestyrelsen kan beslutte, at uddannelsesrådet afgør

klager over en skoleleders faglige afgørelser og klager over eksamination i

forbindelse med uddannelsen efter § 11 a.«.

18. I § 26, stk. 1, ændres »de grundlæggende social-

og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet«

til: »uddannelser efter denne lov«.

19. I § 29 ændres »på grunduddannelsen og

overbygningsuddannelsen« til: »i uddannelser efter denne lov«.

20. § 30, stk. 1 affattes således:

»Undervisningsministeren nedsætter et råd for social- og

sundhedsuddannelserne og udpeger formanden. Rådets øvrige medlemmer udpeges

således:

Sundhedsministeriet/Sundhedsstyrelsen 2

Socialministeriet 2

Amtsrådsforeningen i Danmark 2

Kommunernes Landsforening 2

Københavns og Frederiksberg Kommuner i forening 1

Hovedstadens Sygehusfællesskab 1

Landsorganisationen i Danmark 5

Dansk Sygeplejeråd 2

Erhvervsuddannelsesrådet 1«

21. I § 30 indsættes som stk. 5.

»Stk. 5. Rådets funktionsperiode udløber den 31. marts året efter, at

der har været afholdt valg til kommunalbestyrelser og amtsråd.«.

22. I § 31, stk. 1 ændres »de grundlæggende social- og

sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet« til:

»uddannelser efter denne lov«.

23. § 31, stk. 2 , affattes således:

»Stk. 2. Rådet udtaler sig til undervisningsministeren om:

1) Regler om indgangsåret, jf. § 5, stk. 3.

2) Regler om uddannelser efter efter §§ 10-11 a.

3) Regler om fritagelse for dele af uddannelserne, jf. § 12, stk. 3.

4) Regler om rådgivning og om valg af uddannelse og erhverv, jf. § 13 a,

stk. 1.

5) Amtsrådene og kommunalbestyrelserne opfylder forpligtelsen efter §§ 26

og 27, jf. § 26 a og § 27 a.

6) Forsøg efter § 33.«.

24. I § 34, stk. 1 , ændres »de grundlæggende social-

og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet«

til: »uddannelser efter denne lov«.

25. I § 34, stk. 1 , indsættes efter »§ 23, stk.

2,»: »eller § 23 a, stk. 2,».

§ 2

Reglerne i denne lov tages op til revision i folketingsåret 1999-2000.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1996.

Stk. 2. § 1, nr. 20-23 træder dog i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Baggrunden for lovforslaget

Forslaget om etablering af en grundlæggende pædagogisk uddannelse til

pædagogmedhjælper, dagplejer, omsorgsmedhjælper m.v. skal ses som bidrag til

opfyldelse af regeringens målsætning om Uddannelse til alle unge.

Målsætningen udspringer af, at personer uden uddannelseserfaringer har

ringere muligheder for at klare en almindelig voksentilværelse end personer

med uddannelse.

Socialkommissionen påviste i sin analyse »DE UNGE - portræt af en

generation i velfærdssamfundet« 1992, at der er en snæver sammenhæng

mellem uddannelse og muligheden for at opnå beskæftigelse, og at alt for

mange unge ikke får en ungdomsuddannelse - endsige en

erhvervskompetencegivende uddannelse.

I undervisningsministerens redegørelse til Folketinget i november 1993 om

Uddannelse til alle peges der på mange forskellige områder, hvor der skal

sættes ind for at forfølge denne målsætning. En af dem er at finde vækst- og

beskæftigelsesområder, hvortil der ikke i dag findes uddannelsesmuligheder,

og skabe nye uddannelser hertil.

Også en stor del af de voksne har et uddannelsesmæssigt behov. Ifølge

beslutningsforslag B 48, (Folketingssamlingen 1991-92, FT. Tillæg A, sp.

4633), skal der satses på at give voksne, der ikke fik en uddannelse som

yngre, en mulighed for en erhvervsuddannelse, evt. tilrettelagt på en særlig

måde.

I undervisningsministerens og arbejdsministerens fælles redegørelse til

Folketinget i maj 1994 om voksenuddannelse lægges der op til en udbygning af

voksenuddannelsesindsatsen frem til år 2000.

I forbindelse med Uddannelse til alle er der fra flere sider stillet

forslag om en grundlæggende pædagogisk uddannelse.

Som følge heraf besluttede undervisningsministeren at nedsætte et udvalg.

Udvalget fik til opgave at vurdere omfanget af behov og muligheder for at

oprette en uddannelse til pædagogmedhjælper. Uddannelsen skulle tilgodese, at

de færdiguddannede blev kvalificeret til at arbejde i dag- og døgntilbud

inden for social- skole- og fritidssektoren. Det var tillige formålet at give

både unge og de voksne, der allerede arbejder på området, en

uddannelsesmulighed. Ligeledes var det formålet at give arbejdet i dag- og

døgntilbud et kvalitativt løft samt en bedre udnyttelse af ressourcerne.

Udvalget afgav betænkning (nr. 1277) den 15. august 1994.

I betænkningen blev beskæftigelsesområdet kortlagt. Heraf fremgår det

bl.a.

- at der på området er beskæftiget over 50.000 personer uden pædagogisk

uddannelse,

- at de ikke-uddannede på området udfører arbejdsfunktioner, der i høj

grad har betydning for både den opvoksende generation og for mennesker med

handicap,

- at der på institutionsområderne er tale om meget varierede

arbejdsfunktioner, der i praksis afhænger af dels den enkelte medarbejders

personlige kvalifikationer, dels den konkrete arbejdsdeling i den enkelte

institution,

- at den enkelte dagplejer i dagplejen selv varetager alle de foreliggende

funktioner over for børn og forældre,

- at der allerede foregår en række kursusaktiviteter for de ikke-uddannede

grupper, men at disse kun har et begrænset omfang set i forhold til

målgruppen,

- at det store flertal af pædagogmedhjælpere ikke er omfattet af

kursusaktiviteten,

- at der på dagplejeområdet er store variationer kommunerne imellem på

kursusaktiviteten,

- at det pædagogiske arbejdsområde er i vækst, og at, der selv om

uddannelseskapaciteten på pædagoguddannelsen øges, i en årrække vil være

behov for arbejdskraft, som ikke kan dækkes af uddannede pædagoger,

- at der i dag findes en række ikke-uddannede medarbejdere -

pædagogmedhjælpere, dagplejere og omsorgsmedhjælpere - der har været

beskæftiget på området i flere år, og som ikke har de fornødne

kvalifikationer, der kan give adgang til pædagoguddannelsen,

- at antallet af medhjælpere og dagplejere med 3 års anciennitet og

derover er godt 20.000, og

- at det samlede antal årlige nyansættelser kan opgøres til i alt ca.

8.000 medhjælpere og dagplejere - 5.000 pædagogmedhjælpere, 2.000 dagplejere

og 1.000 omsorgsmedhjælpere m.fl.

Forslaget

Nærværende forslag til lov om ændring af lov om grundlæggende social- og

sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet m.v. bygger

på betænkningen fra udvalget.

Det foreslås, at der etableres en bred uddannelse på det pædagogiske

område, der retter sig mod de arbejdsområder på dag- og døgnpasningsområdet -

herunder dagplejen - hvor der i dag arbejder ikke-uddannet pædagogisk

personale.

Uddannelsen foreslås som en grundlæggende uddannelse, der bygger på et

almindeligt grundskoleniveau.

Uddannelsens målgrupper

Uddannelsen vil være et tilbud til unge med afsluttet grundskole, fx unge

der efter 10. klasse ønsker at komme ind på den pædagogiske arbejdsområde.

Her kan uddannelsen kvalificere disse unge til at komme ind på området på

linje med unge fra gymnasiet/hf og dermed danne grundlag for en senere

pædagoguddannelse. Uddannelsen vil dog kunne søges af alle, der opfylder

adgangskravene i lovens § 4, jf. bemærkningerne til nr. 4.

Uddannelsens formål

Uddannelsen skal fremme holdninger, kundskaber og færdigheder, der er

relevante i det pædagogiske og omsorgsrettede arbejde med børn, unge og

voksne og for samarbejdet med forældre og kolleger i bred forstand.

Uddannelsen skal tillige omfatte viden om samfundet og bidrage til elevens

almene færdigheder og personlige udvikling.

Uddannelsen skal endvidere ses som en introduktion til pædagoguddannelsen

og kvalificere til videre uddannelse inden for det pædagogiske og sociale

område.

Uddannelsens struktur og adgangsveje

Uddannelsen opbygges som en vekseluddannelse.

Der etableres en 11/2 års uddannelse: Uddannelsestiden fordeler sig med 1

års skoleundervisning og 1/2 års praktik.

For unge, der optages via indgangsåret, bliver den samlede uddannelsestid

i alt 21/2 år. Indgangsåret er alene obligatorisk for elever, der kommer

direkte fra grundskolens 9. klasse, idet unge med 10. klasse eller med mindst

1 års erhvervserfaring efter grundskolen har adgang til at søge direkte

optagelse på uddannelsen. Indgangsåret er fælles med de grundlæggende social-

og sundhedsuddannelser.

Optagelse i uddannelsen sker i form af indgåelse af en elevkontrakt mellem

eleven og kommunen.

Dimensioneringen fastsættes af den enkelte kommune, der på baggrund af

egne behov fastsætter antallet af elevpladser.

Der forventes 2 årlige optag på i alt 1.000 elever, hvilket giver en

ligevægtsbestand på 1.500.

Uddannelsens styring

Rådet for Social- og Sundhedsuddannelserne, som er etableret i henhold til

§ 30 i lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, får udvidet sit

arbejdsområde med denne uddannelse. Rådets sammensætning ændres i

overensstemmelse hermed.

Ligeledes forudsættes det, at fællesbestyrelserne nedsætter et

selvstændigt uddannelsesråd for den grundlæggende pædagogiske uddannelse.

Merituddannelse - Åben Uddannelse

For voksne med erfaring fra beskæftigelsesområdet, forudsættes den

grundlæggende pædagogiske uddannelse til pædagogmedhjælper, dagplejer,

omsorgsmedhjælper m.v. tilrettelagt som et særligt meritforløb med samme

uddannelsesmål og kompetence som den ordinære uddannelse.

Merituddannelsesforløbet vil være 1-årigt og vil blive tilrettelagt som

skoleundervisning, dog med indbygget mulighed for observations- og

øvelsespraktik.

Form og indhold vil kunne tilrettelægges under hensyn til de forskellige

arbejdsområder - fx daginstitutioner, døgninstitutioner og dagpleje.

Merituddannelsen er beregnet for ansatte på dag- og døgninstitutioner samt

i dagplejen, der inden for de sidste 3 år har haft mindst 1 års beskæftigelse

på et pædagogisk eller i et tilgrænsende arbejdsområde. De pågældende skal

have opnået størstedelen af deres relevante erfaring inden for uddannelsens

beskæftigelsesområde, men en mindre del af erfaringen kan være opnået ved

beskæftigelse i tilgrænsende områder. Der tænkes især på beskæftigelse med

bistands-, pleje- og omsorgsopgaver. Hovedmålgruppen for merituddannelsen er

voksne medhjælpere og dagplejere, der arbejder inden for det pædagogiske

arbejdsområde.

Merituddannelsen vil blive tilrettelagt, udbudt og finansieret efter

reglerne i lov om åben uddannelse. Eleven vil kunne opnå støtte til

uddannelsen efter gældende regler. Der tænkes især på voksenuddannelsesstøtte

(VUS) og uddannelsesorlov.

Det almindelige optagelseskrav via en ansættelse, jf. lovens § 3, stk. 1,

vil ikke blive stillet i forbindelse med merituddannelsen. Mulighed for at

fravige uddannelsens almindelige optagelseskrav findes i reglerne i lov om

åben uddannelse.

Det forudsættes, at de nærmere regler om merituddannelsen bliver

indarbejdet i bekendtgørelsen om ungdomsuddannelsen.

Det bemærkes, at oprettelsen af en merituddannelse forudsætter, at der er

en »normaluddannelse« at tage udgangspunkt i. Denne uddannelse er

her den pædagogiske grunduddannelse som forslaget til ændring af lov om

grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og

omsorgsområdet m.v. omhandler.

Til sammenligning kan det oplyses, at der i dag er etableret

opskolingsuddannelser for de personer, der har gennemgået de uddannelser, der

blev afløst af uddannelserne i lov om grundlæggende social- og

sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet m.v. Disse

opskolingsuddannelser er etableret med hjemmel i lov om åben uddannelse.

Voksne, der ikke opfylder betingelserne for adgang til merituddannelsen,

kan optages i den ordinære uddannelse og evt. opnå merit for erfaringer efter

lovens almindelige regler, jf. § 12, stk. 3, dvs. efter en konkret vurdering

i det enkelte tilfælde.

Det forventes, at ca. 1.000 årligt bliver optaget i merituddannelsen.

Evaluering af uddannelsen

Efter de 2-3 første elevoptag har afsluttet deres uddannelse, vil der

blive foretaget en evaluering af uddannelsen herunder af dennes placering i

uddannelsessystemet.

Herefter vil der blive taget stilling til uddannelsens fremtid.

Der henvises iøvrigt til bemærkningerne til § 2.

Administrative og økonomiske konsekvenser af forslaget

Uddannelsens struktur bliver en vekseluddannelse i lighed med lovens andre

uddannelser og uddannelser efter lov om erhvervsuddannelser.

Den grundlæggende pædagogiske uddannelse som ungdomsuddannelse etableres

som en lønnet elevuddannelse med praktikpladstilskud og AER-refusion til

kommunerne under skoleophold i henhold til lov om Arbejdsgivernes

Elevrefusion (AER). Det bemærkes, at AER-loven forventes revideret i

indeværende folketingssamling.

Forslaget indebærer, at den grundlæggende pædagogiske uddannelse

tilrettelægges således, at den kan indgå i den eksisterende uddannelses- og

finansieringsstruktur for social- og sundhedsuddannelserne.

Udgiftsskøn ved etablering af den grundlæggende pædagogiske

uddannelse

Merituddannelsen vil som omtalt ovenfor blive etableret efter reglerne om

åben uddannelse.

Den foreslåede pædagogisk grunduddannelse består af en 11/2-årig ordinær

ungdomsuddannelse, hvoraf 1/2 år er praktik og 1 år teori. Amtskommunerne

betaler udgiften til skoleundervisningen ved såvel den ordinære uddannelse,

som indgangsåret.

Der forventes følgende bruttoudgifter:

---------------------------------------------------------------------

1996 BO1 BO2 BO3

---------------------------------------------------------------------

-------- mio. kr. -------------

Ordinær uddannelse 0 37,5 50,0 50,0

Indgangsår 6,3 12,5 12,5 12,5

Introduktion 2,1 4,2 4,2 4,2

Amtskommunal udgift 8,4 54,2 66,7 66,7

---------------------------------------------------------------------

Som forudsætning for beregningen af udgifterne er antaget en tilgang på

500 elever pr. halve år med start i andet halvår af 1996 og en udgift på

50.000 kr. pr. årselev. Skoleudgifterne afholdes af amtskommunerne, der

kompenseres via bloktilskuddene. Omfanget af kompensationen vil ske ved

forhandling med de kommunale parter.

Det er Undervisningsministeriets opfattelse, at uddannelsen i høj grad vil

træde i stedet for andre ungdomsuddannelser. Finansieringen af kompensationen

vil derfor kunne ske ved, at den forventede aktivitet på andre

ungdomsuddannelser reduceres.

Uddannelsen er omfattet af AER-ordningen, dvs. at der til arbejdsgiverne

(kommunerne) udbetales lønrefusion i skoleperioderne og praktikpladstilskud

for hver elev i hele uddannelsesperioden (11/2 år).

Ved beregningen af udgifter til lønrefusion er forudsat, at 25% af

eleverne er over 25 år. Da praktikpladstilskuddet efter den nugældende

AER-lov ophører efter 31. december 1996, er der i de beregnede AER-udgifter

forudsat, at der kun udbetales tilskud i hele uddannelsesperioden for de 500

elever, der forventes at påbegynde uddannelse i 1996. Det er derimod i

beregningerne forudsat, at der fortsat vil blive udbetalt lønrefusion for

alle elever med ligelig fordeling mellem staten og AER. Da der som nævnt

ovenfor må forventes et betydeligt aktivitetsfald i andre vekseluddannelser,

må udgifterne til lønrefusion og praktikpladstilskud tilsvarende forventes

reduceret.

Der forventes følgende bruttoudgifter til lønrefusion og

praktikpladstilskud (mio. kr.):

---------------------------------------------------------------------

1996 BO1 BO2 BO3

---------------------------------------------------------------------

---------- mio. kr. ----------

AER-bruttoudgifter i alt 3,0 29,0 30,6 30,6

Undervisningsministeriets andel af

lønrefusionen 0,0 23,0 30,6 30,6

---------------------------------------------------------------------

Det forventes, at uddannelsen vil kunne finansieres inden for de samlede

udgiftsrammer for ungdomsuddannelserne.

For Undervisningsministeriet medfører forslaget en række nye opgaver i

forbindelse med fastsættelse af regler for den nye grundlæggende pædagogiske

uddannelse. Iværksættelse af og tilsynet med uddannelsen forventes varetaget

af 2 AC-årsværk. Udgifterne hertil vil blive afholdt inden for

Undervisningsministeriets ramme.

Konsekvenser i forhold til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige konsekvenser.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til nr. 1

Lovens titel foreslås ændret som følge af lovens større dækningsområde.

Loven omfatter efter forslaget en uddannelse som social og sundhedshjælper (§

10), en overbygningsuddannelse til denne som social- og sundhedsassistent (§

11) og den foreslåede grundlæggende pædagogiske uddannelse, jf. nr. 7 med

forslag til § 11 a. Loven omfatter ikke alle de grundlæggende

sundhedsuddannelser, idet loven ikke omfatter uddannelser, der er reguleret i

henhold til anden lovgivning, som fx fodterapeutuddannelsen.

Til nr. 2

Lovens § 1 foreslås ændret under hensyntagen til den nye uddannelse. Der

er herudover ingen realitetsændring i den nye affattelse.

Til nr. 3

Lovens generelle princip, hvorefter eleverne er i et ansættelsesforhold

under uddannelsen, er fastholdt også for den grundlæggende pædagogiske

uddannelse. Som konsekvens heraf foreslås en ændret affattelse af § 3, stk.

1. Der henvises tillige til nr. 9.

Til nr. 4

Bestemmelsen fastlægger adgangsbetingelserne til uddannelser efter loven.

Adgangsbetingelserne bliver fælles med adgangsbetingelserne til de

uddannelser, der i dag eksisterer under loven.

Til nr. 5

Forslaget er en konsekvens af, at den grundlæggende pædagogiske uddannelse

indsættes i loven. Indgangsåret bliver også en af adgangsvejene til denne

uddannelse.

Til nr. 6

Bestemmelsen foreslås ændret, sådan at elever, der ikke opfylder

adgangskravene til den grundlæggende pædagogiske uddannelse, jf. bemærkningen

til nr. 4, optages på det eksisterende indgangsår, der således bliver fælles

som en af indgangsvejene til lovens uddannelser.

Ansættelseskontrakten, jf. bemærkningerne til nr. 3, skal efter

bestemmelsen indeholde oplysninger om, hvilken uddannelse elever på

indgangsåret tænkes at fortsætte på efter gennemført indgangsår. Bestemmelsen

er ikke til hinder for, at eleven og den ansættende kommunale myndighed, når

indgangsåret er gennemført, aftaler et andet uddannelsesforløb. Der henvises

også til bemærkningerne til nr. 10.

Til nr. 7

Den grundlæggende pædagogiske uddannelses struktur og varighed fastlægges

i denne bestemmelse. Bestemmelsen beskriver uddannelsens formål. Den

grundlæggende pædagogiske uddannelse opfylder adgangskravene i de gældende

regler for pædagoguddannelsen. Der påregnes tillige udarbejdet meritregler

om, i hvilket omfang den grundlæggende pædagogiske uddannelse vil give

afkortning i pædagoguddannelsen (merit). Derimod stilles der ikke forslag om,

at reglen om adgangsprøven til de videregående social- og sundhedsuddannelser

i lovens § 9, stk. 1, ændres. Personer der har gennemført den grundlæggende

pædagogiske uddannelse kan indstille sig til denne prøve efter lovens

almindelige regler og må i givet fald gennemføre hele prøven i lighed med

andre, der ikke har gennemført overbygningsuddannelsen til social- og

sundhedsassistent.

Til nr. 8

Forslaget er en konsekvens af, at den grundlæggende pædagogiske uddannelse

indsættes i loven. Reglen fastslår, at det er undervisningsministeren, der

har ansvaret for regeludstedelsen på området. Rådet for social- og

sundhedsuddannelser skal som hidtil udtale sig. Rådets kompetence udvides til

også at omfatte den grundlæggende pædagogiske uddannelse, jf. bemærkningerne

til nr. 20. Reglerne for de hidtidige uddannelser skal fortsat forhandles med

sundhedsministeren og socialministeren, hvorimod reglerne for den

grundlæggende pædagogiske uddannelse i overensstemmelse med den gældende

arbejdsfordeling kun skal forhandles med socialministeren.

Til nr. 9

Den foreslåede ændring fastslår, at det kun er eleverne på social- og

sundhedshjælper- og social- og sundhedsassistentuddannelserne, der er

omfattet af reglen om at eleven har ret til at ombytte en vis del af

praktiktiden med almene enkeltfag.

Ministerens kompetence til at fastsætte meritregler, udvides til også at

omfatte lovens nye uddannelse, således at der er mulighed for at fastsætte

meritregler også for personer der ønsker at skifte mellem lovens uddannelser.

Da der er tale om et ansættelsesforhold i forbindelse med lovens uddannelser,

kan skifte kun ske i en kontraktperiode efter aftale med arbejdsgiveren eller

som et led i uddannelsesaftalen eller med hjemmel i de indgåede

overenskomster på området. Der henvises til bemærkningerne til nr. 3.

Til nr. 10

For at betone pligten til at give vejledning foreslås det, at der i loven

optages en bestemmelse svarende til, hvad der er fastlagt i forbindelse med

andre erhvervsrettede uddannelser. Bestemmelsen svarer i sit indhold til

reglerne i erhvervsuddannelseslovens § 30.

Til nr. 11

Forslaget er en konsekvens af, at der inddrages en ny uddannelse under

loven. Proceduren for godkendelse af uddannelsesordninger bliver fælles for

lovens uddannelser.

Til nr. 12

Forslaget er en konsekvens af, at der inddrages en ny uddannelse under

loven. Det er også amtsrådet, der får pligt til at stille skolekapacitet til

rådighed for den nye uddannelse. Amtsrådets pligt til at stille

skolekapacitet til rådighed for uddannelserne udvides til også at omfatte den

nye uddannelse. Der ændres ikke i lovens § 25, så muligheden for, at et

amtsråd opfylder sin pligt ved at indgå aftaler med andre skoleejere,

opretholdes, fx således at den pædagogiske grunduddannelse også kan foregå på

pædagogseminarier.

Til nr. 13

Forslaget er en konsekvens af, at den grundlæggende pædagogiske uddannelse

indsættes i loven.

Til nr. 14

Forslaget er en konsekvens af, at der inddrages en ny uddannelse under

loven. Som konsekvens af, at der efter forslaget til nr. 16 nedsættes et

uddannelsesråd vedrørende den grundlæggende pædagogiske uddannelse, er det

fastlagt, hvilket uddannelsesråd der har ansvaret for indgangsåret.

Fællesbestyrelsen skal dog høre uddannelsesrådet vedr. den grundlæggende

pædagogiske uddannelse inden der godkendes uddannelsesordning for

indgangsåret. Fællesbestyrelsens arbejdsopgaver er justeret som følge af, at

der inddrages en ny uddannelse under loven. Fællesbestyrelsen får de samme

arbejdsopgaver for den nye uddannelse, som den har i dag for de grundlæggende

social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet.

Til nr. 15

Ændringen er en konsekvens af, at en ny uddannelse inddrages under loven.

Til nr. 16 og 17

Forslaget er en konsekvens af, at der inddrages en ny uddannelse under

loven. Bestemmelserne fastlægger kompetencen for det uddannelsesråd, der er

nedsat i forbindelse med de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet (§ 23) og det uddannelsesråd,

der nedsættes vedr. den grundlæggende pædagogiske uddannelse (§ 23 a).

Til nr. 18

Amtsrådet og kommunalbestyrelsens dimensioneringspligt udstrækkes til også

at omfatte den grundlæggende pædagogiske uddannelse. Bestemmelsen ændrer ikke

på den ansættende myndigheds mulighed for selv at vælge sin

personalesammensætning.

Til nr. 19

Forslaget er en konsekvens af, at der inddrages en ny uddannelse under

loven.

Til nr. 20

Som en konsekvens af at der inddrages en ny uddannelse under loven,

foreslås en ændret sammensætning af det råd, der er nedsat til at rådgive

ministeren. Rådet for social- og sundhedsuddannelsers arbejdsområde

udstrækkes efter forslaget til også at omfatte den grundlæggende pædagogiske

uddannelse. Som følge heraf er arbejdstagersidens repræsentation udvidet til

5 medlemmer. Disse udpeges efter forslaget efter indstilling fra

Landsorganisationen i Danmark. Da arbejdsgiverorganisationerne, der dækker

beskæftigelsesområdet for pædagogmedhjælperne og den grundlæggende

pædagogiske uddannelse, er de samme, som allerede er repræsenteret i rådet,

er der ikke behov for en ændret af repræsentationen for disse.

Dansk Sygeplejeråd har hidtil besat de to pladser, der var i rådet, som

repræsentanter for de videregående uddannelser. Denne repræsentation er

fastholdt, idet rådets arbejdsopgaver vedrørende uddannelse af sygeplejersker

er uændret. Dansk Sygeplejeråd nævnes nu direkte i forslagets tekst.

Som følge af oprettelsen af Hovedstadens Sygehusfællesskab er der indsat

repræsentation i rådet for denne organisation, der vil være arbejdsgiver for

et meget betydeligt antal af de personer, der har gennemgået en af lovens

uddannelser.

Endelig fastholdes repræsentationen for Sundhedsministeriet,

Sundhedsstyrelsen og Socialministeriet i forslaget.

Til nr. 21

Der indsættes en funktionsperiode for de udpegede medlemmer, således at

rådet skal nybeskikkes pr. 1. april året efter, at der har været afholdt valg

til kommunalbestyrelser og amtsråd. Reglen ændrer ikke på de udpegende

organisationers mulighed for at udskifte medlemmer m.v. i funktionsperioden.

Til nr. 22

Ændringen er en konsekvens af, at rådet får udvidet sit arbejdsområde, jf.

bemærkningerne til nr. 20.

Til nr. 23

Forslaget er en konsekvens af, at der inddrages en ny uddannelse under

loven. Der tilsigtes ingen realitetsændring ved den ændrede affattelse.

Der vil også kunne iværksættes forsøg i forbindelse med den grundlæggende

pædagogiske uddannelse, idet bestemmelsen i lovens § 33 omfatter de

uddannelser, hvis indhold er reguleret efter loven.

Til nr. 24 og 25

Forslaget er en konsekvens af, at der inddrages en ny uddannelse under

loven.

Til § 2

På grundlag af de indvundne erfaringer med den pædagogiske grunduddannelse

i tiden indtil 1. januar 1999 agter ministeren at tage uddannelsen op til

revision i folketingsåret 1999-2000. Der henvises til de generelle

bemærkninger.

Til § 3

Loven træder i kraft den fra 1. august 1996.

Den grundlæggende pædagogiske uddannelse kan således påbegyndes fra dette

tidspunkt. De bestemmelser, der regulerer rådets arbejdsopgaver og

sammensætning, sættes dog i kraft straks med henblik på at kunne forberede

udstedelsen af de regler, der nærmere skal fastlægge den grundlæggende

pædagogiske uddannelses indhold. Der henvises også til bemærkningerne til nr.

20.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

1. I lovens titel udgår: »inden for bistands-, pleje-

og omsorgsområdet«.

2. § 1 affattes således:

»§ 1. Som led i et samordnet system af social- og

sundhedsuddannelser fastlægger undervisningsministeren rammerne for trinvis

opbyggede grundlæggende uddannelser inden for bistands-, pleje- og

omsorgsområdet samt pædagogmedhjælper- og dagplejeområdet.

Stk. 2. De grundlæggende uddannelser består af en grunduddannelse

til social- og sundhedshjælper, en overbygningsuddannelse til social- og

sundhedsassistent samt en grundlæggende pædagogisk uddannelse til

pædagogmedhjælper, dagplejer, omsorgsmedhjælper m.v. Uddannelserne

tilrettelægges sådan, at der gives adgang for både voksne og unge.

Stk. 3. Uddannelserne har hver for sig til formål at give de

færdiguddannede kvalifikationer til at varetage opgaver inden for bistands-,

pleje- og omsorgsområdet eller pædagogmedhjælper- og dagplejeområdet, jf. §§

10, 11 og 11 a.

Stk. 4. Uddannelserne skal tilrettelægges under hensyn til de

social-, sundheds- og personalepolitiske mål henholdsvis de pædagogiske mål

inden for uddannelsernes beskæftigelsesområder og skal tilgodese områdernes

kvalifikationsbehov. Uddannelserne skal tillige give eleverne mulighed for at

erhverve almene uddannelseskvalifikationer af hensyn til videre

uddannelse.«.

§ 1. Som et led i et samordnet system af social- og

sundhedsuddannelser fastlægger undervisningsministeren rammerne for trinvis

opbyggede grundlæggende uddannelser inden for bistands-, pleje- og

omsorgsområdet.

Stk. 2. De grundlæggende uddannelser består af en grunduddannelse

til social- og sundhedshjælper og en overbygningsuddannelse til social- og

sundhedsassistent. Grunduddannelsen tilrettelægges sådan, at den giver adgang

for både voksne og unge.

Stk. 3. Uddannelserne har til formål på hver sit niveau at give de

færdiguddannede kompetence til at varetage bistands-, pleje- og

omsorgsopgaver inden for kommunale virksomhedsområder, jf. §§ 10 og 11.

Stk. 4. Uddannelserne skal tilrettelægges under hensyn til de

social-, sundheds- og personalepolitiske mål inden for bistands-, pleje- og

omsorgsområdet, herunder behovet for kvalifikationer inden for området.

Uddannelserne skal tillige give eleverne mulighed for at erhverve almene

uddannelseskvalifikationer af hensyn til videre uddannelse.

3. § 3, stk. 1, 1. pkt. , ophæves, og i stedet indsættes:

»Optagelse til uddannelser efter denne lov sker ved ansættelse som

elev på grundlag af en kontrakt mellem den ansættende kommunale myndighed og

eleven. Kontrakten omfatter en af de i § 10, § 11 eller § 11 a omtalte

uddannelser, jf. dog § 7 om optagelse på indgangsåret.«.

§ 3. Optagelse til grunduddannelsen til social- og

sundhedshjælper, jf. § 7 om optagelse på indgangsåret, og til

overbygningsuddannelsen til social- og sundhedsassistent sker ved ansættelse

som elev på grundlag af en kontrakt mellem den ansættende kommunale myndighed

og eleven. Hvis eleven er under 18 år, kræves der tillige samtykke fra

forældremyndighedens indehaver.

Stk. 2. Elevkontrakten giver ret til at blive optaget på skole til

undervisning efter reglerne for den pågældende uddannelse.

4. I § 4, stk. 1 indsættes efter

»sundhedshjælper«: »eller den grundlæggende pædagogiske

uddannelse«.

§ 4. Ansættelsen som elev på uddannelsen til social- og

sundhedshjælper er betinget af

1) gennemført indgangsår for unge fra 9. klassetrin i grundskolen, jf. §

5, eller

2) mindst 1 års anden uddannelse eller 1 års arbejdsmæssig erfaring efter

9. klassetrin i grundskolen eller

3) anden relevant erfaring, der modsvarer kvalifikationer efter nr. 2.

5. I § 5, stk. 1 ændres »de grundlæggende social- og

sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet« til:

»uddannelserne«.

§ 5. For unge, der kommer direkte fra 9. klassetrin i grundskolen,

og for andre unge, der har behov herfor, tilrettelægger de enkelte

skoleledere med fællesbestyrelsens godkendelse, jf. § 21, stk. 4, et

indgangsår til de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for

bistands-, pleje- og omsorgsområdet.

6. I § 7 indsættes efter

»grunduddannelsen«:», jf. § 10, eller den grundlæggende

pædagogiske uddannelse, jf. § 11 a«.

§ 7. Ved optagelse til indgangsåret indgås der en kontrakt mellem

den ansættende kommunale myndighed og den unge om fremtidig om fremtidig

ansættelse som elev i grunduddannelsen. Hvis den unge er under 18 år, kræves

der tillige samtykke fra forældremyndighedens indehaver.

7. Efter § 11 indsættes:

»§ 11 a. Den grundlæggende pædagogiske uddannelse varer 11/2

år og har til formål at kvalificere til det pædagogiske og omsorgsrettede

arbejde med børn, unge og voksne, og til samarbejde med forældre og kolleger

i bred forstand.«.

(Bestemmelsen er ny)

8. § 12, stk. 1 , affattes således:

»Undervisningsministeren fastsætter regler om uddannelsernes formål

med angivelse af forholdet mellem praktikuddannelse og skoleundervisning, af

faglige mål for uddannelsernes fag og disses vægt inden for den samlede

uddannelsestid og af krav til praktikuddannelse og bedømmelse. Det råd, der

er omtalt i § 30, afgiver indstilling herom. Reglerne fastsættes efter

forhandling med socialministeren og sundhedsministeren.«.

9. I § 12, stk. 2 , indsættes efter

»voksenuddannelse«: », jf. § 10, stk. 2, og § 11, stk.

2«, og i § 12, stk. 3, ændres »grunduddannelsen eller

overbygningsuddannelsen« til: »uddannelserne efter §§ 10-11a«.

§ 12. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra

Rådet for Social- og Sundhedsuddannelserne, jf. § 31, og efter forhandling

med socialministeren og sundhedsministeren regler om de grundlæggende social-

og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet med

angivelse af uddannelsernes formål, af forholdet mellem praktikuddannelse og

skoleundervisning, af faglige mål for uddannelsernes områdefag og fagenes

vægt inden for den samlede uddannelsestid og af krav til praktikuddannelse og

bedømmelse.

Stk. 2. Almene enkeltfag udbydes inden for fagrækken af

grundskolens udvidede afgangsprøver, hf enkeltfag og almen voksenuddannelse.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra

Rådet for Social- og Sundhedsuddannelserne, jf. § 31, regler om, at personer

med særlige uddannelses- eller beskæftigelsesmæssige forudsætninger fritages

for dele af grunduddannelsen eller overbygningsuddannelsen.

10. Efter § 13 indsættes:

»§ 13 a. Der skal tilbydes eleverne rådgivning om valg af

uddannelse og erhverv samt om personlige forhold.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom

efter indstilling fra det råd, der er omtalt i § 30.«.

(Bestemmelsen er ny)

11. I § 14, stk. 1 , ændres »de grundlæggende social-

og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet«

til: »uddannelserne«.

§ 14. Den nærmere tilrettelæggelse af de grundlæggende social- og

sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet fastsættes

i uddannelsesordninger, som udarbejdes af de enkelte skoleledere og godkendes

af fællesbestyrelsen, jf. § 21, stk. 4.

12. I § 17, stk. 1 , ændres »på grundlæggende social-

og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet og«

til: »for uddannelser efter denne lov samt«.

§ 17. Amtsrådet skal stille skolekapacitet til rådighed for

eleverne på indgangsåret og på de grundlæggende social- og

sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet og for de

studerende, der optages på de kommunale videregående social- og

sundhedsuddannelser, jf. § 21, stk. 6.

13. I § 18, stk. 1 , ændres »de grundlæggende social-

og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet«

til: »uddannelser efter denne lov«.

§ 18. Undervisningen på offentlige skoler for de grundlæggende

social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet

er vederlagsfri.

14. § 21, stk. 4 , affattes således:

»Stk. 4. Fællesbestyrelsen godkender uddannelsesordninger for

uddannelser efter denne lov. Det uddannelsesråd, der er omtalt i § 23,

afgiver indstilling om uddannelsesordningen for indgangsåret og uddannelserne

efter §§ 10 og 11. Det uddannelsesråd, der omtalt i § 23 a, afgiver

indstilling om uddannelsesordningen for uddannelsen efter § 11 a. Forinden

fællesbestyrelsen godkender uddannelsesordningen for indgangsåret, indhentes

en udtalelse fra det uddannelsesråd, der er nedsat i henhold til § 23 a.

Fællesbestyrelsen godkender praktiksteder.«.

§ 21. - - -

Stk. 4. Fællesbestyrelsen godkender efter indhentet udtalelse fra

det uddannelsesråd, der nedsættes efter § 23, uddannelsesordninger for

indgangsåret og de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for

bistands-, pleje- og omsorgsområdet, som udarbejdes af skolelederen eller

skolelederne. Fællesbestyrelsen godkender praktiksteder.

15. I § 22, stk. 2 , ændres »de grundlæggende social-

og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet«

til: »uddannelser efter denne lov«.

§ 22. - - -

Stk. 2. Lederen af en skole for de grundlæggende social- og

sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet har den

faglige ledelse af uddannelserne og er ansvarlig over for fællesbestyrelsen

for, at uddannelserne gennemføres i overensstemmelse med fællesbestyrelsens

beslutninger.

16. I § 23, stk. 1, og stk. 2 ændres »de

grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og

omsorgsområdet« til: »uddannelser efter §§ 10 og 11«.

§ 23. Fællesbestyrelsen nedsætter et uddannelsesråd, der er

rådgivende over for fællesbestyrelsen og skolelederen vedrørende de

grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og

omsorgsområdet inklusive indgangsåret. Uddannelsesrådet sammensættes sådan,

at der er ligelig repræsentation for de ansættende kommunale myndigheder og

for de lokale arbejdstagere. Repræsentanter for skoleledere, lærere og elever

tilforordnes rådet.

Stk. 2. Fællesbestyrelsen kan beslutte, at uddannelsesrådet afgør

klager over en skoleleders faglige afgørelser og klager over eksamination på

indgangsåret og på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for

bistands-, pleje- og omsorgsområdet.

17. Efter § 23 indsættes:

»§ 23 a. Fællesbestyrelsen nedsætter et uddannelsesråd, der

er rådgivende over for fællesbestyrelsen og skolelederen vedrørende

uddannelsen efter § 11 a. Uddannelsesrådet sammensættes sådan, at der er

ligelig repræsentation for de ansættende kommunale myndigheder og for de

lokale arbejdstagere. Repræsentanter for skoleledere, lærere og elever

tilforordnes rådet.

Stk. 2. Fællesbestyrelsen kan beslutte, at uddannelsesrådet afgør

klager over en skoleleders faglige afgørelser og klager over eksamination i

forbindelse med uddannelsen efter § 11 a.«.

(Bestemmelsen er ny)

18. I § 26, stk. 1, ændres »de grundlæggende social-

og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet«

til: »uddannelser efter denne lov«.

§ 26. Amtsrådet og kommunalbestyrelserne skal foretage

elevansættelser på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for

bistands-, pleje- og omsorgsområdet i overensstemmelse med dels egne behov,

dels det samlede behov for færdiguddannede på området i amtskommunen.

19. I § 29 ændres »på grunduddannelsen og

overbygningsuddannelsen« til: »i uddannelser efter denne lov«.

§ 29. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at

lønudgifterne til elever i skoleperioder på grunduddannelsen og

overbygningsuddannelsen afholdes af amtsrådet og kommunalbestyrelserne i

fællesskab.

20. § 30, stk. 1 affattes således:

»Undervisningsministeren nedsætter et råd for social- og

sundhedsuddannelserne og udpeger formanden. Rådets øvrige medlemmer udpeges

således:

Sundhedsministeriet/Sundhedsstyrelsen 2

Socialministeriet 2

Amtsrådsforeningen i Danmark 2

Kommunernes Landsforening 2

Københavns og Frederiksberg Kommuner i forening 1

Hovedstadens Sygehusfællesskab 1

Landsorganisationen i Danmark 5

Dansk Sygeplejeråd 2

Erhvervsuddannelsesrådet 1«

§ 30. Undervisningsministeren nedsætter et råd for social- og

sundhedsuddannelserne og udpeger formanden. Rådets medlemmer udpeges således:

Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen 2

Socialministeriet og Socialstyrelsen 2

Amtsrådsforeningen i Danmark 2

Kommunernes Landsforening 2

Københavns og Frederiksberg Kommuner i forening 1

De færdiguddannedes organisationer:

- vedrørende grunduddannelsen 2

- vedrørende overbygningsuddannelsen 2

- vedrørende de videregående uddannelser 2

Erhvervsuddannelsesrådet af 1989 1

21. I § 30 indsættes som stk. 5.

»Stk. 5. Rådets funktionsperiode udløber den 31. marts året efter, at

der har været afholdt valg til kommunalbestyrelser og amtsråd.«.

(Bestemmelsen er ny)

22. I § 31, stk. 1 ændres »de grundlæggende social- og

sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet« til:

»uddannelser efter denne lov«.

§ 31. Rådet for Social- og Sundhedsuddannelserne har som

hovedopgave at følge den samlede årlige optagelse ved de grundlæggende

social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet

og de kommunale videregående social- og sundhedsuddannelser og

adgangssystemerne til uddannelsesområdet.

23. § 31, stk. 2 , affattes således:

»Stk. 2. Rådet udtaler sig til undervisningsministeren om:

1) Regler om indgangsåret, jf. § 5, stk. 3.

2) Regler om uddannelser efter efter §§ 10-11 a.

3) Regler om fritagelse for dele af uddannelserne, jf. § 12, stk. 3.

4) Regler om rådgivning og om valg af uddannelse og erhverv, jf. § 13 a,

stk. 1.

5) Amtsrådene og kommunalbestyrelserne opfylder forpligtelsen efter §§ 26

og 27, jf. § 26 a og § 27 a.

6) Forsøg efter § 33.«.

§ 31. - - -

Stk. 2. Rådet afgiver indstilling til undervisningsministeren om

regler om indgangsåret, jf. § 5, stk. 3, om de grundlæggende social- og

sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet, jf. § 12,

stk. 1, om fritagelse for dele af uddannelserne, jf. § 12, stk. 3, om

amtsrådenes og kommunalbestyrelsernes opfyldelse af forpligtelserne efter §§

26 og 27, jf. § 26 a og § 27 a, samt om afvigelser fra loven som led i

forsøg, jf. § 33.

24. I § 34, stk. 1 , ændres »de grundlæggende social-

og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet«

til: »uddannelser efter denne lov«.

25. I § 34, stk. 1 , indsættes efter »§ 23, stk.

2,»: »eller § 23 a, stk. 2,».

§ 34. På indgangsåret og på de grundlæggende social- og

sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet indbringes

klager over en skoleleders afgørelser i spørgsmål vedrørende uddannelserne og

klager over en eksamination for fællesbestyrelsen eller for uddannelsesrådet,

hvis bestyrelsen efter § 23, stk. 2, har henlagt afgørelsen af klagerne til

rådet.

26. Efter § 34 indsættes:

»§ 34 a. Elever, der der har indgået ansættelseskontrakt i

henhold til denne lov, er under skoleophold omfattet af lov om forsikring mod

følger af arbejdsskade.

Stk. 2. For skader under andre skoleophold end de, der er nævnt i

stk. 1, finder lov om forsikring mod følger af arbejdsskade tilsvarende

anvendelse for eleven, hvis skaden skyldes undervisning under

arbejdspladslignende forhold.«.

(Bestemmelsen er ny)

§ 2

Reglerne i denne lov tages op til revision i folketingsåret 1999-2000.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1996.

Stk. 2. § 1, nr. 20-23 træder dog i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter