Spring til indhold

Retsinformation

Vejledning om jordemødres virksomhedsområde, journalføringspligt, indberetningspligt mv.

Gældende VEJ nr 151 af 08/08/2001VejledningIndenrigs- og Sundhedsministeriet15. august 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vejledning om jordemødres

virksomhedsområde,

journalføringspligt, indberetningspligt mv.

1. Indledning

Denne vejledning er udarbejdet i medfør af lov nr.

671 af 13. december 1978 om jordemødre (Jordemoderloven),

Sundhedsstyrelsens cirkulære nr. 149 af 8. august 2001 om

jordemodervirksomhed og Sundhedsstyrelsens cirkulære nr. 150 af 8.

august 2001 om jordemødres pligt til at føre ordnede

optegnelser (journalføring) samt på baggrund af EU

Rådsdirektiv af 21. januar 1980 om samordning af de administrativt

eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og udøvelse af

virksomhed som jordemoder.

Cirkulære om jordemodervirksomhed fastsætter

det selvstændige virksomhedsområde, som kan udføres af

jordemoderen hvorsomhelst, dvs. både på sygehuse, på

fødeklinikker, hvor der ikke er tilknyttet læger, og i hjemmene.

Cirkulæret regulerer således, hvilke områder jordemoderen i

kraft af sin uddannelse og autorisation har ret til at varetage

selvstændigt, dvs. uden ordination eller bemyndigelse fra en

læge. Vejledningen uddyber og præciserer indholdet og betydningen

af reglerne i cirkulæret. Endvidere uddybes jordemoderens pligt til i

medfør af jordemoderloven at udvise omhu og samvittighedsfuldhed.

I cirkulære om jordemødres pligt til at

føre ordnede optegnelser fastsættes jordemoderens pligter, som

nærmere uddybes og beskrives i denne vejledning.

Vejledningen beskriver jordemoderens forpligtelser i

relation til indberetning og underretning, jf. lov om jordemødre og

anden lovgivning, samt jordemoderens tavshedspligt, jf. lov om patienters

retsstilling.

Læs alt

Endelig beskriver vejledningen jordemoderens øvrige

arbejdsområder.

2. Jordemoderens arbejdsområde

2.1. Undersøgelser - rådgivning mv.

Jordemoderen kan som led i sin virksomhedsudøvelse

konstatere graviditet. Jordemoderen er omfattet af den persongruppe, der i

medfør af § 9, stk. 3 i lov nr. 282 af 7. juni 1972 om

svangerskabshygiejne og fødselshjælp, jf.

lovbekendtgørelse nr. 622 af 19. juli 1995, kan foretage

erhvervsmæssige undersøgelser af urinprøver med henblik

på påvisning af svangerskab.

Jordemoderens opgaver i forbindelse med svangrehygiejne og

fødselshjælp er beskrevet i »Svangreomsorg«, Retningslinier og

redegørelse, Sundhedsstyrelsen 1998. Jordemoderen kan i forbindelse

med de forebyggende helbredsundersøgelser foretage

behovsundersøgelser under svangerskab og undersøgelser med

henblik på at diagnosticere svangerskab med øget risiko.

Jordemoderen kan rådgive den svangre og dennes familie om graviditet,

fødsel og barselsperiode, herunder give oplysning om øvrige

tilbud om forebyggende foranstaltninger i svangerskabet og i den

første tid efter fødslen. Jordemoderen kan vejlede om

familieplanlægning, svangerskabsforebyggelse, sundhedsfremme og

forebyggelse, amning samt forberede de fremtidige forældre til

fødslen, barselperioden og rollen som forældre. Jordemoderen kan

undervise grupper i ovenstående.

Jordemoderen kan foretage opsøgende virksomhed

efter socialt behov samt besøg i hjemmet ved planlagt

hjemmefødsel eller ambulant fødsel.

Jordemoderen kan i barselperioden fortsat varetage

observation, pleje og behandling af kvinden og barnet, og kan aflægge

barselsbesøg hos familien. Ved barselperioden forstås her de

første 14 dage efter fødslen. Ved behov kan besøg dog

aflægges i en længere periode.

2.2. Fødselshjælp ved ukomplicerede

fødsler

Jordemoderen kan selvstændigt yde

fødselshjælp ved den spontane fødsel, som forløber

uden komplikationer.

Ved et ukompliceret forløb forstås her

fødsel af ét barn til termin i baghovedpræsentation.

Fødslen indsætter, forløber og afsluttes spontant uden

brug af vefremmende medicin, hindesprængning, eller instrumentel

forløsning (dvs. uden sugekop, tang eller kejsersnit).

Terminen defineres her som perioden mellem 37 og 42 fulde

graviditetsuger.

Ved fødselshjælp forstås ledelse af

fødslen og fremhjælpning af barnet, samt jordemoderfaglig omsorg

under fødslen, herunder observation, pleje og behandling af den

fødende og barnet.

I forbindelse med fødslen må jordemoderen

anlægge episiotomi og efterfølgende suturere denne eller

eventuelle bristninger, jf. cirkulære om jordemodervirksomhed,

§ 2.

På sygehuse kan den ansvarlige overlæge give

de i afdelingen ansatte jordemødre en generel bemyndigelse til at

vurdere behovet for anlæggelse af pudendusblokade, foretagelse af

hindesprængning og anvendelse af vefremmende medicin og anti-D

immunglobulin samt iværksætte disse behandlinger, jf.

cirkulære om jordemodervirksomhed, § 4.

Hvis en jordemoder forlader en kvinde under eller kort

efter fødslen, har hun ansvaret for, at en anden jordemoder eller en

læge har overtaget den fortsatte observation og behandling.

2.3. Komplicerede fødsler, sygelige tilstande

mv.

Andre fødsler end de i 2.2 beskrevne ukomplicerede

fødsler, fx fødsel før eller efter terminen,

fødsler, der søges fremskyndet eller standset ved særlig

behandling, og flerfoldsfødsler må jordemoderen ikke varetage

selvstændigt.

Jordemoderen skal ved alle sygelige fund, komplikationer

eller mistanke herom hos kvinden, fosteret eller barnet, henvise til eller

tilkalde læge, jf. cirkulære om jordemodervirksomhed,

§ 7.

Jordemoderen har pligt til at bistå en tilkaldt

læge under den behandling, som lægen skønner det

nødvendigt at foretage, jf. lov om jordemødre § 8,

stk. 2, og cirkulære om jordemodervirksomhed, § 8. Der er

således fastsat en ansvarsfordeling mellem en jordemoder og en

læge, når der er tilkaldt læge til fødslen.

Jordemoderen er kvalificeret til at deltage i behandlingen

og yde fødselshjælp og jordemoderfaglig omsorg også i

disse situationer. Jordemoderen har sit selvstændige ansvar som

sundhedsperson, også når læge er tilkaldt. Hvis lægen

har ordineret/iværksat en behandling, og fødslen i øvrigt

forløber uden komplikationer, kan jordemoderen selvstændigt

forestå denne under hensynstagen til sin forpligtigelse til at kalde

læge ved sygelige fund, komplikationer eller mistanke herom.

Jordemoderen kan endvidere undersøge, observere,

pleje og deltage i behandling af syge svangre, herunder svangre hvor barnets

fødsel søges udsat ved særlig behandling. Jordemoderen

kan foretage behovsprægede undersøgelser hos syge svangre

både i hjemmet og på sygehuset, herunder også ved

indlæggelse på andre afdelinger end obstetriske afdelinger. I

tilfælde af sygelige tilstande hos kvinden eller barnet i

barselperioden kan jordemoderen foretage undersøgelse, observation,

pleje samt deltage i behandlingen.

Indtil ansvaret for behandlingen kan overtages af en

læge, skal jordemoderen yde den fornødne hjælp og kan

herunder blandt andet foretage forløsning af

underkroppræsentation, anlægge vaccuumextraktor, foretage manuel

placentaløsning og efterfølgende manuel undersøgelse af

livmoderen og i givet fald iværksætte førstehjælp,

herunder foretage genoplivning.

Jordemoderen kan umiddelbart henvise kvinden til sygehus,

hvis hun skønner, at kvindens eller barnets tilstand hurtigt vil

forværres.

Jordemoderen kan endvidere deltage i

svangerskabsafbrydelse efter 12. svangerskabsuge. Jordemoderen har dog i

medfør af § 10, stk. 2, i lov nr. 350 af 13. juni 1973 om

svangerskabsafbrydelse, med senere ændringer, ret til at fritages for

deltagelse i svangerskabsafbrydelser, hvis deltagelsen strider imod

jordemoderens overbevisning.

2.4. Nødvendig jordemoderhjælp

Når hurtig hjælp er af afgørende

betydning, har jordemoderen pligt til at yde den nødvendige

jordemoderhjælp, jf. lov om jordemødre, § 9. Bestemmelsen

indebærer, at en jordemoder, som bliver tilkaldt i en akut situation,

har pligt til at yde hjælp til den fødende, medmindre

jordemoderen har gyldigt forfald, eller rettidig jordemoderhjælp kan

ydes af en anden, som efter forholdene er nærmere dertil.

Hvis en jordemoder skriftligt har underrettet

Sundhedsstyrelsen om, at hun vil ophøre med at udøve

jordemodervirksomhed, bortfalder pligten til at yde jordemoderhjælp,

jf. lov om jordemødre, § 9, stk. 2.

2.5. Hjemmefødsler

I medfør af lov om svangerskabshygiejne og

fødselshjælp, § 1, stk. 3, har kvinder adgang til

vederlagsfri jordemoderhjælp ved fødsel i hjemmet.

Den fødende har således krav på

jordemoderbistand, og jordemodercenteret eller sygehuset kan ikke afvise at

stille jordemoder til rådighed ved en hjemmefødsel, uanset at

der ved den konkrete hjemmefødsel kan være faglige forhold, der

taler imod, at kvinden føder i hjemmet. Jordemoderen har pligt til at

informere kvinden, hvis der kan forudses komplikationer ved fødslen og

skal i givet fald tilråde kvinden at føde på et sygehus,

jf. lov om jordemødre, §§ 8 og 14, og cirkulære om

jordemodervirksomhed, § 6.

Har jordemoderen informeret om mulige komplikationer og

risici som angivet og ført optegnelser i journalen om den givne

information, vil jordemoderen ikke kunne pådrage sig ansvar for

komplikationer, som jordemoderen ikke er i stand til at behandle i

hjemmet.

Ved hjemmefødsel skal jordemoderen være

særligt opmærksom på, at hun medbringer det

nødvendige udstyr.

Læger har ikke pligt til at medvirke ved

ukomplicerede fødsler. Hvis der opstår en situation, hvor der er

behov for akut lægehjælp, har en læge ved tilkald pligt til

at komme eller anvise anden mulighed for hjælp, jf. lægelovens

§ 7, stk. 1, om lægens pligt til at yde den fornødne

lægehjælp.

2.6. Nøddåb

Hvis jordemoderen er i tvivl om, hvorvidt barnet kan leve,

bør hun spørge forældrene (moderen), om barnet

ønskes døbt og i bekræftende fald tilkalde en præst

eller, hvis der ikke er tid hertil, selv forrette dåben. Jordemoderen

bør i sidstnævnte tilfælde oplyse forældrene om, at

de skal anmelde dåben til sognepræsten i det sogn, hvor

dåben har fundet sted.

3. Jordemoderens anvendelse af lægemidler mv.

3.1. Selvstændig anvendelse af lægemidler

Jordemødre har i henhold til cirkulære om

jordemodervirksomhed kompetence til i forbindelse med fødslen

selvstændigt at:

1) anvende inhalationsanalgesi med dinitrogenoxid-oxygen

(N20-02) i en blanding med mindst 50% ilt,

2) anlægge steriltvandspapler,

3) anlægge infiltrations- og overfladeanalgesi af perineum

(carbocain 10 mg/ml, carbocain 5 mg/ml),

4) give barnet K-vitamin (injektionsvæske phytomenadion, 10

mg/ml, dosis 0,1 ml=1 mg),

5) give kvinden uteruskontraherende midler efter fødslen

(injektionsvæske oxytocin 10 i.e./ml, injektionsvæske

methylergometrin 0,2 mg/ml og tabletter methylergometrin 0,125 mg) og

6) anlægge intravenøs adgang og give isotonisk

saltvand.

Jordemoderen har i henhold til Lægemiddelstyrelsens

receptbekendtgørelse adgang til at rekvirere den angivne medicin.

Lægemidlerne må kun anvendes af jordemoderen i forbindelse med

dennes virksomhedsudøvelse.

Det er en forudsætning for jordemoderens anvendelse

af lægemidler, at hun har kendskab til disses virkning,

sædvanlige dosering, mulige bivirkninger og interaktioner, ligesom det

er en forudsætning, at jordemoderen har de faglige kvalifikationer til

at kunne udføre de pågældende indgreb og behandlinger.

Jordemoderen har pligt til at sikre, at behandlingen gives

under forsvarlige forhold, således at der er mulighed for behandling af

eventuelle komplikationer. Jordemoderen skal derfor have nødvendigt

udstyr til rådighed til iværksættelse af

førstehjælp, herunder relevant medicin, apparatur til

overtryksventilation (fx Rubens-ballon) til mor og barn, utensilier til

dropanlæggelse og isotonisk saltvand.

Anvendelse af lægemidler skal journalføres,

herunder navn, styrke, mængde, dosering og administrationsmåde,

jf. cirkulære om jordemødres pligt til at føre ordnede

optegnelser.

3.2. Ordination eller bemyndigelse givet af

lægen

Udover det i 3.1 nævnte om jordemoderens

selvstændige anvendelse af receptpligtig medicin kan jordemoderen efter

ordination eller bemyndigelse fra en læge anvende andre receptpligtige

lægemidler.

Lægeordination skal gives konkret i hvert enkelt

tilfælde. Ordinationen kan gives i journalen ved undersøgelse i

graviditeten, under fødslen eller i barselperioden. Ordinationen kan

gives telefonisk, såfremt den ordinerende og den, der modtager

ordinationen, sikrer sig, at ordinationen er korrekt afgivet og

forstået.

Afdelingens lægechef kan i en skriftlig instruks

give generel bemyndigelse til, at jordemoderen ved veldefinerede tilstande

kan vurdere behandlingsbehovet og iværksætte behandling med

receptpligtig medicin eller iværksætte et indgreb som beskrevet i

instruksen, når en læge har taget stilling til, at den

pågældende patient kan behandles efter instruksen.

Når det drejer sig om anlæggelse af

pudendusblokade, anvendelse af anti-D immunglobulin og vefremmende medicin

samt hindesprængning kan afdelingens lægechef i medfør af

§ 4 i cirkulære om jordemodervirksomhed give en generel

bemyndigelse til jordemødrene på sygehusafdelingen til at

anvende de receptpligtige lægemidler, der i medfør af

afdelingens instruks anvendes hertil. I disse tilfælde skal en

læge ikke nødvendigvis forinden have taget stilling til, at

behandlingen kan iværksættes over for den enkelte patient.

En skriftlig bemyndigelse til at give medicin skal

indeholde oplysning om lægemidlet eller metoden, herunder

administrationsmåde, dosis, indikationer, kontraindikationer og risici

ved anvendelse af det pågældende lægemiddel eller metode

samt instruktion vedrørende lægemidler og udstyr, der skal

være parat til brug ved komplikationer. Der skal foreligge instruktion

i førstehjælp, herunder hvilke personer der skal tilkaldes.

Ved jordemoderens anvendelse af lægemidler efter

lægeordination eller bemyndigelse har lægen ansvaret for den

fornødne instruktion samt for, at bemyndigelse alene gives til en

jordemoder med de nødvendige kvalifikationer. Jordemoderen har pligt

til at undlade at modtage en bemyndigelse eller udføre en ordination,

som hun ikke er kvalificeret til.

Efter ordination fra en læge kan jordemoderen

foretage intravenøse injektioner, opsætte intravenøse

infusioner tilsat lægemidler, og opsætte blodtransfusioner.

Jordemoderen kan administrere allerede opsatte infusioner, herunder

infusioner tilsat lægeordinerede vestimulerende eller vehæmmende

midler. Det anbefales, at jordemødre kun deltager i opsættelse

af blodtransfusion i tæt samarbejde med en læge.

Som eksempel på bemyndigelse af behandling kan

nævnes smertestillende akupunkturbehandling i forbindelse med

fødselshjælp på sygehus og i eget hjem Ved

hjemmefødsel kan jordemoderen udføre akupunkturbehandling,

såfremt kvinden undervejs i graviditeten er tilset af en læge,

som har taget stilling til, at kvinden kan modtage denne behandling i

hjemmet, og den for behandlingen ansvarlige læge sikrer sig, dels at

der foreligger fornøden instruktion af den pågældende

jordemoder, og dels at der føres tilsyn med udøvelsen af

akupunkturbehandlingen. Anvendelse af akupunktur skal indføres i

kvindens journal.

3.3. Blodprøver

Jordemoderen må tage blodprøver fra

såvel kvinden som barnet, eksempelvis til undersøgelse for

blodtype og forligelighed, eller undersøgelse af barnet for

fenylketonuri og hypothyreose, jf. »Svangreomsorg«, Retningslinier og

redegørelse, Sundhedsstyrelsen 1998.

4. Omhu og samvittighedsfuldhed

Jordemoderen har i henhold til lov om jordemødre,

§ 8, pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed ved

udøvelse af sin virksomhed.

Ved al jordemodervirksomhed er det en forudsætning,

at jordemoderen har de faglige kvalifikationer til at udføre

virksomheden. Det vil sige, at jordemoderen skal kunne vurdere

indikationer/kontraindikationer, have kendskab til

behandlingernes/lægemidlernes virkninger og bivirkninger, og kunne

håndtere komplikationer ved behandling og ved anvendelse af

lægemidler.

Jordemoderen har pligt til at holde sin uddannelse ved

lige, følge udviklingen inden for jordemoderfaget og gøre sig

fortrolig med ny viden af betydning for erhvervsudøvelsen.

Jordemoderen må herunder have kendskab til bestemmelser, der

vedrører virksomhedsområdet, og den del af lovgivningen der

omhandler forholdene for svangre og familier med spædbørn.

Pligten til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed

indebærer endvidere, at jordemoderen ikke må påtage sig

opgaver, hun ikke behersker.

Jordemoderen har pligt til at afvise at udføre en

ordineret behandling, hvis denne efter jordemoderens faglige vurdering ikke

er forsvarlig. Jordemoderen skal i denne situation over for den behandlende

læge afvise at medvirke, og såfremt lægen ikke er enig i

jordemoderens vurdering, tilkalde en overordnet jordemoder eller

læge.

Endvidere har jordemoderen ansvaret for kun at overdrage

opgaver til medhjælpere, hvis disse er kompetente hertil.

5. Information og samtykke

I medfør af lov nr. 482 af 1. juli 1998 om

patienters retsstilling (kapitel 2, §§ 6-12) må ingen behandling

indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke,

medmindre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til

lov. Reglerne er nærmere beskrevet i Sundhedsstyrelsens vejledning af

16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af

helbredsoplysninger mv., pkt. 2 og 3.

Jordemoderen har pligt til at informere kvinden om hendes

tilstand og om undersøgelser, behandlinger og indgreb, herunder om

risiko for komplikationer og bivirkninger.

Kvinden har ret til at frabede sig information, men der er

ikke mulighed for, at jordemoderen kan afgøre, at kvinden ikke kan

tåle at blive informeret.

På grundlag af informationen skal kvinden give sit

samtykke til undersøgelse eller behandling mv. eller frabede sig

behandling. Kvindens selvbestemmelsesret indebærer, at jordemoderen

ikke må indlede eller fortsætte undersøgelse eller

behandling mv. mod kvindens vilje.

Et samtykke til behandling kan foreligge udtrykkeligt,

mundtligt eller skriftligt eller efter omstændighederne stiltiende. Det

skal af journalen fremgå, hvad kvinden har tilkendegivet og på

hvilket grundlag.

Såfremt der er divergens mellem kvindens

ønsker og jordemoderens faglige vurdering, skal jordemoderen yde den

bedst mulige hjælp under hensyntagen til kvindens ønsker, og i

givet fald tilkalde læge. Jordemoderen kan ikke betinge sin fortsatte

medvirken af, at der kommer en læge, hvis kvinden afviser tilkaldelse,

jf. lov om jordemødre, § 9. Jordemoderen bør i denne

situation yde den bedst mulige hjælp under de givne

omstændigheder. Det er i sådanne tilfælde væsentligt,

at alle relevante oplysninger journalføres, herunder tilkendegivelser

fra kvinden på grundlag af den givne information, dvs. samtykke eller

afslag.

I henhold til almindelige nødretsbestemmelser og

straffeloven kan jordemoderen i ekstreme situationer gribe ind efter barnets

fødsel, såfremt hun skønner, at barnet udsættes for

nærliggende fare.

Jordemoderen har i medfør af lov nr. 454 af 10.

juni 1997 om social service, § 35, stk. 1, pligt til at underrette

kommunen, hvis hun får kendskab til forhold, der giver formodning om,

at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig

støtte.

Fra 1. januar 2001 har en jordemoder i medfør af

lov om social service, § 35, stk. 3, pligt til at underrette

kommunen, hvis hun under udøvelsen af sit arbejde får kendskab

til, at en gravid kvinde har et alvorligt misbrugsproblem. En sådan

videregivelse af personlige oplysninger uden samtykke må kun finde sted

hos en gravid kvinde, der har så alvorligt alkohol- og/eller

stofmisbrug, at det kan få konsekvenser for den enkelte og familien i

en sådan grad, at det er rimeligt at handle i forhold til det.

6. Tavshedspligt

Regler om tavshedspligt og videregivelse af

helbredsoplysninger er fastsat i lov nr. 482 af 1. juli 1998 om patienters

retsstilling (kapitel 5, §§ 23-32). Reglerne er nærmere beskrevet

i Sundhedsstyrelsens vejledning af 16. september 1998 om information og

samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv., pkt. 4, 5, 6 og

8.

Jordemoderen har som autoriseret sundhedsperson

tavshedspligt. Denne tavshedspligt gælder også for jordemoderens

medhjælpere.

Tavshedspligten omfatter fortrolige oplysninger, som

jordemoderen får kendskab til gennem sit arbejde. Helbredsoplysninger

og andre oplysninger om rent private forhold er omfattet af

tavshedspligten.

Selvom jordemoderen har tavshedspligt, er enhver

videregivelse ikke udelukket. Fortrolige oplysninger kan eller skal

videregives, hvis kvinden har givet sit samtykke, eller hvis betingelserne i

lov om patienters retsstilling i øvrigt er opfyldt.

Hvis der er tale om videregivelse af helbredsoplysninger

mv. til brug for behandling, herunder fx videregivelse af oplysninger til

sundhedsplejen, kan samtykket være mundtligt. Samtykket skal være

skriftligt, hvis der skal ske videregivelse til andre formål end

behandling.

Både et samtykke til videregivelse af

helbredsoplysninger mv. i forbindelse med behandling og et samtykke til

videregivelse til andre formål skal journalføres.

7. Journalføringspligt

Jordemoderen har, jf. lov om jordemødre, § 11,

pligt til at føre ordnede optegnelser (journal) over sin virksomhed

efter nærmere af Sundhedsstyrelsen fastsatte regler. Kravene til

journalføringen fremgår af Sundhedsstyrelsens cirkulære

nr. 150 af 8. august 2001 om jordemødres pligt til at føre

ordnede optegnelser.

Jordemoderen skal føre journal for hver enkelt

kvinde. Journalen skal indholde oplysninger om navn, alder (CPR-nr.) og

bopæl. Alle oplysninger, der har betydning for det samlede

forløb, skal indføres i journalen.

Der er ikke fastsat formelle krav til journalens

udformning, og oplysningerne kan derfor føres i såvel en

sygehusjournal som i jordemoderens egen journal. På sygehuse,

fødeklinikker mv. føres optegnelserne mest

hensigtsmæssigt i den journal, der anvendes det pågældende

sted.

Journalen kan være maskin- eller håndskreven,

eller der kan anvendes elektronisk medie. Elektroniske journaler skal opfylde

de samme krav, som manuelt førte journaler. Elektroniske

journaloplysninger skal kunne udskrives på papir.

Det kan være nødvendigt efterfølgende

at foretage rettelser i journalen. Dette må kun ske på en

sådan måde, at den oprindelige tekst klart fremgår,

også efter rettelsen. Dette gælder uanset journalen er

ført manuelt eller elektronisk.

Jordemoderen skal føre regelmæssige og

tilstrækkelige journaloptegnelser med præcis tidsangivelse (dato

og/eller klokkeslæt for de foretagne undersøgelser og

iværksatte behandlinger). Det skal klart fremgå, hvilke

observationer og undersøgelser der er foretaget samt værdier og

resultater heraf. Endvidere skal det fremgå, hvilke behandlinger eller

indgreb der er iværksat, og hvilke lægemidler der er anvendt.

Alle journaloptegnelser skal være klart signerede af den

pågældende jordemoder med fulde navn eller entydige initialer,

således at den pågældende jordemoder entydigt kan

identificeres.

Jordemoderen må sikre sig, at alle

lægeordinationer afgivet pr. telefon indføres med angivelse af

indikation, type af indgreb eller behandling, eventuelle lægemidlers

navne, styrke og dosis, tidspunkt for ordinationen og dens udførelse

samt angivelse af den ordinerende læges navn. Jordemoderens anvendelse

af lægemidler efter bemyndigelse skal ligeledes anføres

præcist.

Det skal fremgå, hvornår der er konfereret med

eller tilkaldt læge eller anden jordemoder med angivelse af

pågældendes navn, og hvad der er aftalt. Eventuelle

tilfælde af faglig uenighed bør journalføres.

Information til og samtykke fra den fødende skal

journalføres. Jordemoderen skal føre optegnelser i kvindens

journal om den rådgivning, vejledning og information kvinden har

fået, herunder også telefonisk rådgivning og vejledning,

samt hvad kvinden på denne baggrund har tilkendegivet, dvs. samtykke

eller afslag.

I tilfælde af divergens mellem kvindens

ønsker og jordemoderens faglige vurdering skal jordemoderen under de

givne omstændigheder yde den bedst mulige hjælp under hensyntagen

til kvindens ønsker. Det er i sådanne tilfælde

væsentligt, at alle relevante oplysninger journalføres.

Journaloptegnelser skal gemmes i 10 år, regnet fra

tidspunktet for den senest foretagne optegnelse. Alle relevante

undersøgelsesresultater skal opbevares i journalen.

En privat praktiserende jordemoder er forpligtet til selv

at opbevare sit journalmateriale i 10 år. Såfremt jordemoderen

ved praksisophør ikke ønsker fortsat at opbevare

journalmaterialet, skal hun sikre sig, at journalerne destrueres på

forsvarlig vis. Embedslægeinstitutionen kan i givet fald give

rådgivning herom. En journal kan med kvindens samtykke overdrages til

en anden jordemoder, der har overtaget behandlingen af den

pågældende kvinde. Opbevaringspligten påhviler herefter den

modtagende jordemoder.

For så vidt angår vandre- og

svangerskabsjournaler henvises til Sundhedsstyrelsens udarbejdede

journaler.

8. Indberetningspligt

Jordemødre har, jf. lov om jordemødre,

§ 10, pligt til at afgive de indberetninger og anmeldelser, som af

hensyn til den offentlige sundhedspleje afkræves dem af

sundhedsmyndighederne.

Jordemoderen har desuden i medfør af anden

lovgivning pligt til at foretage en række anmeldelser, som ikke er

begrundet i sundhedsmæssige hensyn.

8.1. Fødselsanmeldelse

En fødsel skal anmeldes både til

sundhedsmyndighederne og til de civile myndigheder. Der skal foretages

anmeldelse af såvel levendefødt som dødfødt

barn.

Fremgangsmåden for anmeldelse til

sundhedsmyndighederne er ens for hele landet, mens der er forskellige regler

for henholdsvis Danmark uden for de sønderjyske landsdele og for de

sønderjyske landsdele, når det drejer sig om anmeldelse til de

civile myndigheder.

8.1.2. Anmeldelse til sundhedsmyndighederne

8.1.2.1. Anmeldelse af fødsler på sygehuse

Ved fødsel af levendefødt barn skal

sygehuset indberette fødslen til Landspatientregisteret,

Sundhedsstyrelsen. Ved fødsel af dødfødt barn

sker der ikke anmeldelse til Landspatientregisteret, og det påhviler

derfor jordemoderen at anmelde fødslen til Sundhedsstyrelsen. Der

anvendes formular DØDFØD 1.

8.1.2.2. Anmeldelse af fødsler uden for

sygehus

Når en jordemoder har medvirket ved en fødsel

uden for sygehus, skal hun anmelde fødslen til Sundhedsstyrelsen. For

et levendefødt barn anvendes formular HJEMFØD 1, og ved

dødfødsel anvendes formular DØDFØD 1.

8.1.3. Anmeldelse til de civile myndigheder

Afhængigt af om moderen har bopæl i Danmark

uden for de sønderjyske landsdele eller i de sønderjyske

landsdele er der forskelligt lovgrundlag. Har moderen bopæl i udlandet,

skal fødslen anmeldes efter de regler, der er gældende det sted,

hvor fødslen finder sted.

I Danmark uden for de sønderjyske landsdele er

anmeldelse til de civile myndigheder fastsat i § 2, stk. 1, jf.

§ 4 i lov nr. 225 af 31. maj 1968 om anmeldelse af fødsler og

dødsfald, som ændret ved lov nr. 235 af 2. april 1997, samt af

bekendtgørelse nr. 562 af 15. november 1977 om anmeldelse af

fødsler og dødsfald.

I de sønderjyske landsdele er anmeldelse til de

civile myndigheder fastsat i bekendtgørelse nr. 572 af 22. november

1977 om anmeldelse af fødsel, navn og dødsfald i de

sønderjyske landsdele, som ændret ved bekendtgørelse nr.

59 af 1. marts 1982 og i cirkulære nr. 29 af 1. marts 1982 om

førelse af personregistrene i de sønderjyske landsdele.

8.1.3.1. Fødselsanmeldelse i Danmark uden for de

sønderjyske landsdele, samt på Færøerne

Ved såvel levendefødte som

dødfødte børn skal anmeldelse foretages

både af den jordemoder, der har bistået ved en fødsel, og

af barnets forældre. Anmeldelsen foretages til folkekirkens

ministerialbogsfører for det sogn, hvor moderen har bopæl.

Finder fødslen sted på vej til klinik eller sygehus eller om

bord på skib/luftfartøj foretages anmeldelsen også til

ministerialbogsføreren i moderens bopælskommune.

Anmeldelse skal finde sted senest 2 hverdage efter

fødslen eller efter skibets/lufttartøjets ankomst. Til

anmeldelsen anvendes Kirkeministeirets blanketter, jordemoderen anvender

formular Ki 31, og forældrene anvender formular Ki 11.

8.1.3.2. Fødsel i de sønderjyske

landsdele

I de sønderjyske landsdele skal anmeldelse

foretages af en af barnets forældre eller af en person, der af disse er

bemyndiget hertil. Finder fødslen sted i klinik eller sygehus,

påhviler anmeldelsespligten udelukkende den pågældende

institution. Anmeldelsen foretages til personregisterføreren i den

kommune, hvor moderen har bopæl. Finder fødslen sted på

vej til klinik eller sygehus, skal anmeldelsen ske til

personregisterføreren i den kommune, hvor klinikken eller sygehuset er

beliggende. Finder fødslen sted om bord på

skib/luftfartøj, foretages anmeldelse til personregisteren i den

kommune, hvor moderen har bopæl.

Der er således i de sønderjyske landsdele

ikke dobbeltanmeldelse af en fødsel.

Anmeldelse skal finde sted senest 2 hverdage efter

fødslen eller efter skibets/luftfartøjets ankomst til de

sønderjyske landsdele. Til anmeldelsen anvendes blanketter godkendt af

Justitsministeriet, formular Ju 00,7-21.

8.2. Blanketter til fødselsanmeldelse

Alle de nævnte blanketter kan rekvireres hos Lyreco,

Fabriksparken 54-56, 2600 Glostrup, tlf.: 43 45 15 16.

8.3. Anmeldelse af læbe/ganespalte

Såfremt et barn fødes med læbespalte

og/eller ganespalte påhviler det jordemoderen snarest muligt at

indberette dette, jf. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 249 af 7.

juni 1978 om underretningspligt vedrørende talelidelser mv. For

børn født øst for Storebælt foretages anmeldelse

til Tale- og Høreinstituttet, Rygaards Allé 45, 2900 Hellerup,

og vest for Storebælt til Taleinstituttets Ganespalte afdelingen,

Finsensgade 12 A, 8000 Århus C.

Vejledningen har virkning fra 1. oktober 2001.

Sundhedsstyrelsen, den 8. august

2001

Jens Kristian Gøtrik

/Michael von Magnus

Lignende dokumenter