Vejledning om jordemødres virksomhedsområde, journalføringspligt, indberetningspligt mv.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vejledning om jordemødres
virksomhedsområde,
journalføringspligt, indberetningspligt mv.
1. Indledning
Denne vejledning er udarbejdet i medfør af lov nr.
671 af 13. december 1978 om jordemødre (Jordemoderloven),
Sundhedsstyrelsens cirkulære nr. 149 af 8. august 2001 om
jordemodervirksomhed og Sundhedsstyrelsens cirkulære nr. 150 af 8.
august 2001 om jordemødres pligt til at føre ordnede
optegnelser (journalføring) samt på baggrund af EU
Rådsdirektiv af 21. januar 1980 om samordning af de administrativt
eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og udøvelse af
virksomhed som jordemoder.
Cirkulære om jordemodervirksomhed fastsætter
det selvstændige virksomhedsområde, som kan udføres af
jordemoderen hvorsomhelst, dvs. både på sygehuse, på
fødeklinikker, hvor der ikke er tilknyttet læger, og i hjemmene.
Cirkulæret regulerer således, hvilke områder jordemoderen i
kraft af sin uddannelse og autorisation har ret til at varetage
selvstændigt, dvs. uden ordination eller bemyndigelse fra en
læge. Vejledningen uddyber og præciserer indholdet og betydningen
af reglerne i cirkulæret. Endvidere uddybes jordemoderens pligt til i
medfør af jordemoderloven at udvise omhu og samvittighedsfuldhed.
I cirkulære om jordemødres pligt til at
føre ordnede optegnelser fastsættes jordemoderens pligter, som
nærmere uddybes og beskrives i denne vejledning.
Vejledningen beskriver jordemoderens forpligtelser i
relation til indberetning og underretning, jf. lov om jordemødre og
anden lovgivning, samt jordemoderens tavshedspligt, jf. lov om patienters
retsstilling.
Læs alt
Endelig beskriver vejledningen jordemoderens øvrige
arbejdsområder.
2. Jordemoderens arbejdsområde
2.1. Undersøgelser - rådgivning mv.
Jordemoderen kan som led i sin virksomhedsudøvelse
konstatere graviditet. Jordemoderen er omfattet af den persongruppe, der i
medfør af § 9, stk. 3 i lov nr. 282 af 7. juni 1972 om
svangerskabshygiejne og fødselshjælp, jf.
lovbekendtgørelse nr. 622 af 19. juli 1995, kan foretage
erhvervsmæssige undersøgelser af urinprøver med henblik
på påvisning af svangerskab.
Jordemoderens opgaver i forbindelse med svangrehygiejne og
fødselshjælp er beskrevet i »Svangreomsorg«, Retningslinier og
redegørelse, Sundhedsstyrelsen 1998. Jordemoderen kan i forbindelse
med de forebyggende helbredsundersøgelser foretage
behovsundersøgelser under svangerskab og undersøgelser med
henblik på at diagnosticere svangerskab med øget risiko.
Jordemoderen kan rådgive den svangre og dennes familie om graviditet,
fødsel og barselsperiode, herunder give oplysning om øvrige
tilbud om forebyggende foranstaltninger i svangerskabet og i den
første tid efter fødslen. Jordemoderen kan vejlede om
familieplanlægning, svangerskabsforebyggelse, sundhedsfremme og
forebyggelse, amning samt forberede de fremtidige forældre til
fødslen, barselperioden og rollen som forældre. Jordemoderen kan
undervise grupper i ovenstående.
Jordemoderen kan foretage opsøgende virksomhed
efter socialt behov samt besøg i hjemmet ved planlagt
hjemmefødsel eller ambulant fødsel.
Jordemoderen kan i barselperioden fortsat varetage
observation, pleje og behandling af kvinden og barnet, og kan aflægge
barselsbesøg hos familien. Ved barselperioden forstås her de
første 14 dage efter fødslen. Ved behov kan besøg dog
aflægges i en længere periode.
2.2. Fødselshjælp ved ukomplicerede
fødsler
Jordemoderen kan selvstændigt yde
fødselshjælp ved den spontane fødsel, som forløber
uden komplikationer.
Ved et ukompliceret forløb forstås her
fødsel af ét barn til termin i baghovedpræsentation.
Fødslen indsætter, forløber og afsluttes spontant uden
brug af vefremmende medicin, hindesprængning, eller instrumentel
forløsning (dvs. uden sugekop, tang eller kejsersnit).
Terminen defineres her som perioden mellem 37 og 42 fulde
graviditetsuger.
Ved fødselshjælp forstås ledelse af
fødslen og fremhjælpning af barnet, samt jordemoderfaglig omsorg
under fødslen, herunder observation, pleje og behandling af den
fødende og barnet.
I forbindelse med fødslen må jordemoderen
anlægge episiotomi og efterfølgende suturere denne eller
eventuelle bristninger, jf. cirkulære om jordemodervirksomhed,
§ 2.
På sygehuse kan den ansvarlige overlæge give
de i afdelingen ansatte jordemødre en generel bemyndigelse til at
vurdere behovet for anlæggelse af pudendusblokade, foretagelse af
hindesprængning og anvendelse af vefremmende medicin og anti-D
immunglobulin samt iværksætte disse behandlinger, jf.
cirkulære om jordemodervirksomhed, § 4.
Hvis en jordemoder forlader en kvinde under eller kort
efter fødslen, har hun ansvaret for, at en anden jordemoder eller en
læge har overtaget den fortsatte observation og behandling.
2.3. Komplicerede fødsler, sygelige tilstande
mv.
Andre fødsler end de i 2.2 beskrevne ukomplicerede
fødsler, fx fødsel før eller efter terminen,
fødsler, der søges fremskyndet eller standset ved særlig
behandling, og flerfoldsfødsler må jordemoderen ikke varetage
selvstændigt.
Jordemoderen skal ved alle sygelige fund, komplikationer
eller mistanke herom hos kvinden, fosteret eller barnet, henvise til eller
tilkalde læge, jf. cirkulære om jordemodervirksomhed,
§ 7.
Jordemoderen har pligt til at bistå en tilkaldt
læge under den behandling, som lægen skønner det
nødvendigt at foretage, jf. lov om jordemødre § 8,
stk. 2, og cirkulære om jordemodervirksomhed, § 8. Der er
således fastsat en ansvarsfordeling mellem en jordemoder og en
læge, når der er tilkaldt læge til fødslen.
Jordemoderen er kvalificeret til at deltage i behandlingen
og yde fødselshjælp og jordemoderfaglig omsorg også i
disse situationer. Jordemoderen har sit selvstændige ansvar som
sundhedsperson, også når læge er tilkaldt. Hvis lægen
har ordineret/iværksat en behandling, og fødslen i øvrigt
forløber uden komplikationer, kan jordemoderen selvstændigt
forestå denne under hensynstagen til sin forpligtigelse til at kalde
læge ved sygelige fund, komplikationer eller mistanke herom.
Jordemoderen kan endvidere undersøge, observere,
pleje og deltage i behandling af syge svangre, herunder svangre hvor barnets
fødsel søges udsat ved særlig behandling. Jordemoderen
kan foretage behovsprægede undersøgelser hos syge svangre
både i hjemmet og på sygehuset, herunder også ved
indlæggelse på andre afdelinger end obstetriske afdelinger. I
tilfælde af sygelige tilstande hos kvinden eller barnet i
barselperioden kan jordemoderen foretage undersøgelse, observation,
pleje samt deltage i behandlingen.
Indtil ansvaret for behandlingen kan overtages af en
læge, skal jordemoderen yde den fornødne hjælp og kan
herunder blandt andet foretage forløsning af
underkroppræsentation, anlægge vaccuumextraktor, foretage manuel
placentaløsning og efterfølgende manuel undersøgelse af
livmoderen og i givet fald iværksætte førstehjælp,
herunder foretage genoplivning.
Jordemoderen kan umiddelbart henvise kvinden til sygehus,
hvis hun skønner, at kvindens eller barnets tilstand hurtigt vil
forværres.
Jordemoderen kan endvidere deltage i
svangerskabsafbrydelse efter 12. svangerskabsuge. Jordemoderen har dog i
medfør af § 10, stk. 2, i lov nr. 350 af 13. juni 1973 om
svangerskabsafbrydelse, med senere ændringer, ret til at fritages for
deltagelse i svangerskabsafbrydelser, hvis deltagelsen strider imod
jordemoderens overbevisning.
2.4. Nødvendig jordemoderhjælp
Når hurtig hjælp er af afgørende
betydning, har jordemoderen pligt til at yde den nødvendige
jordemoderhjælp, jf. lov om jordemødre, § 9. Bestemmelsen
indebærer, at en jordemoder, som bliver tilkaldt i en akut situation,
har pligt til at yde hjælp til den fødende, medmindre
jordemoderen har gyldigt forfald, eller rettidig jordemoderhjælp kan
ydes af en anden, som efter forholdene er nærmere dertil.
Hvis en jordemoder skriftligt har underrettet
Sundhedsstyrelsen om, at hun vil ophøre med at udøve
jordemodervirksomhed, bortfalder pligten til at yde jordemoderhjælp,
jf. lov om jordemødre, § 9, stk. 2.
2.5. Hjemmefødsler
I medfør af lov om svangerskabshygiejne og
fødselshjælp, § 1, stk. 3, har kvinder adgang til
vederlagsfri jordemoderhjælp ved fødsel i hjemmet.
Den fødende har således krav på
jordemoderbistand, og jordemodercenteret eller sygehuset kan ikke afvise at
stille jordemoder til rådighed ved en hjemmefødsel, uanset at
der ved den konkrete hjemmefødsel kan være faglige forhold, der
taler imod, at kvinden føder i hjemmet. Jordemoderen har pligt til at
informere kvinden, hvis der kan forudses komplikationer ved fødslen og
skal i givet fald tilråde kvinden at føde på et sygehus,
jf. lov om jordemødre, §§ 8 og 14, og cirkulære om
jordemodervirksomhed, § 6.
Har jordemoderen informeret om mulige komplikationer og
risici som angivet og ført optegnelser i journalen om den givne
information, vil jordemoderen ikke kunne pådrage sig ansvar for
komplikationer, som jordemoderen ikke er i stand til at behandle i
hjemmet.
Ved hjemmefødsel skal jordemoderen være
særligt opmærksom på, at hun medbringer det
nødvendige udstyr.
Læger har ikke pligt til at medvirke ved
ukomplicerede fødsler. Hvis der opstår en situation, hvor der er
behov for akut lægehjælp, har en læge ved tilkald pligt til
at komme eller anvise anden mulighed for hjælp, jf. lægelovens
§ 7, stk. 1, om lægens pligt til at yde den fornødne
lægehjælp.
2.6. Nøddåb
Hvis jordemoderen er i tvivl om, hvorvidt barnet kan leve,
bør hun spørge forældrene (moderen), om barnet
ønskes døbt og i bekræftende fald tilkalde en præst
eller, hvis der ikke er tid hertil, selv forrette dåben. Jordemoderen
bør i sidstnævnte tilfælde oplyse forældrene om, at
de skal anmelde dåben til sognepræsten i det sogn, hvor
dåben har fundet sted.
3. Jordemoderens anvendelse af lægemidler mv.
3.1. Selvstændig anvendelse af lægemidler
Jordemødre har i henhold til cirkulære om
jordemodervirksomhed kompetence til i forbindelse med fødslen
selvstændigt at:
1) anvende inhalationsanalgesi med dinitrogenoxid-oxygen
(N20-02) i en blanding med mindst 50% ilt,
2) anlægge steriltvandspapler,
3) anlægge infiltrations- og overfladeanalgesi af perineum
(carbocain 10 mg/ml, carbocain 5 mg/ml),
4) give barnet K-vitamin (injektionsvæske phytomenadion, 10
mg/ml, dosis 0,1 ml=1 mg),
5) give kvinden uteruskontraherende midler efter fødslen
(injektionsvæske oxytocin 10 i.e./ml, injektionsvæske
methylergometrin 0,2 mg/ml og tabletter methylergometrin 0,125 mg) og
6) anlægge intravenøs adgang og give isotonisk
saltvand.
Jordemoderen har i henhold til Lægemiddelstyrelsens
receptbekendtgørelse adgang til at rekvirere den angivne medicin.
Lægemidlerne må kun anvendes af jordemoderen i forbindelse med
dennes virksomhedsudøvelse.
Det er en forudsætning for jordemoderens anvendelse
af lægemidler, at hun har kendskab til disses virkning,
sædvanlige dosering, mulige bivirkninger og interaktioner, ligesom det
er en forudsætning, at jordemoderen har de faglige kvalifikationer til
at kunne udføre de pågældende indgreb og behandlinger.
Jordemoderen har pligt til at sikre, at behandlingen gives
under forsvarlige forhold, således at der er mulighed for behandling af
eventuelle komplikationer. Jordemoderen skal derfor have nødvendigt
udstyr til rådighed til iværksættelse af
førstehjælp, herunder relevant medicin, apparatur til
overtryksventilation (fx Rubens-ballon) til mor og barn, utensilier til
dropanlæggelse og isotonisk saltvand.
Anvendelse af lægemidler skal journalføres,
herunder navn, styrke, mængde, dosering og administrationsmåde,
jf. cirkulære om jordemødres pligt til at føre ordnede
optegnelser.
3.2. Ordination eller bemyndigelse givet af
lægen
Udover det i 3.1 nævnte om jordemoderens
selvstændige anvendelse af receptpligtig medicin kan jordemoderen efter
ordination eller bemyndigelse fra en læge anvende andre receptpligtige
lægemidler.
Lægeordination skal gives konkret i hvert enkelt
tilfælde. Ordinationen kan gives i journalen ved undersøgelse i
graviditeten, under fødslen eller i barselperioden. Ordinationen kan
gives telefonisk, såfremt den ordinerende og den, der modtager
ordinationen, sikrer sig, at ordinationen er korrekt afgivet og
forstået.
Afdelingens lægechef kan i en skriftlig instruks
give generel bemyndigelse til, at jordemoderen ved veldefinerede tilstande
kan vurdere behandlingsbehovet og iværksætte behandling med
receptpligtig medicin eller iværksætte et indgreb som beskrevet i
instruksen, når en læge har taget stilling til, at den
pågældende patient kan behandles efter instruksen.
Når det drejer sig om anlæggelse af
pudendusblokade, anvendelse af anti-D immunglobulin og vefremmende medicin
samt hindesprængning kan afdelingens lægechef i medfør af
§ 4 i cirkulære om jordemodervirksomhed give en generel
bemyndigelse til jordemødrene på sygehusafdelingen til at
anvende de receptpligtige lægemidler, der i medfør af
afdelingens instruks anvendes hertil. I disse tilfælde skal en
læge ikke nødvendigvis forinden have taget stilling til, at
behandlingen kan iværksættes over for den enkelte patient.
En skriftlig bemyndigelse til at give medicin skal
indeholde oplysning om lægemidlet eller metoden, herunder
administrationsmåde, dosis, indikationer, kontraindikationer og risici
ved anvendelse af det pågældende lægemiddel eller metode
samt instruktion vedrørende lægemidler og udstyr, der skal
være parat til brug ved komplikationer. Der skal foreligge instruktion
i førstehjælp, herunder hvilke personer der skal tilkaldes.
Ved jordemoderens anvendelse af lægemidler efter
lægeordination eller bemyndigelse har lægen ansvaret for den
fornødne instruktion samt for, at bemyndigelse alene gives til en
jordemoder med de nødvendige kvalifikationer. Jordemoderen har pligt
til at undlade at modtage en bemyndigelse eller udføre en ordination,
som hun ikke er kvalificeret til.
Efter ordination fra en læge kan jordemoderen
foretage intravenøse injektioner, opsætte intravenøse
infusioner tilsat lægemidler, og opsætte blodtransfusioner.
Jordemoderen kan administrere allerede opsatte infusioner, herunder
infusioner tilsat lægeordinerede vestimulerende eller vehæmmende
midler. Det anbefales, at jordemødre kun deltager i opsættelse
af blodtransfusion i tæt samarbejde med en læge.
Som eksempel på bemyndigelse af behandling kan
nævnes smertestillende akupunkturbehandling i forbindelse med
fødselshjælp på sygehus og i eget hjem Ved
hjemmefødsel kan jordemoderen udføre akupunkturbehandling,
såfremt kvinden undervejs i graviditeten er tilset af en læge,
som har taget stilling til, at kvinden kan modtage denne behandling i
hjemmet, og den for behandlingen ansvarlige læge sikrer sig, dels at
der foreligger fornøden instruktion af den pågældende
jordemoder, og dels at der føres tilsyn med udøvelsen af
akupunkturbehandlingen. Anvendelse af akupunktur skal indføres i
kvindens journal.
3.3. Blodprøver
Jordemoderen må tage blodprøver fra
såvel kvinden som barnet, eksempelvis til undersøgelse for
blodtype og forligelighed, eller undersøgelse af barnet for
fenylketonuri og hypothyreose, jf. »Svangreomsorg«, Retningslinier og
redegørelse, Sundhedsstyrelsen 1998.
4. Omhu og samvittighedsfuldhed
Jordemoderen har i henhold til lov om jordemødre,
§ 8, pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed ved
udøvelse af sin virksomhed.
Ved al jordemodervirksomhed er det en forudsætning,
at jordemoderen har de faglige kvalifikationer til at udføre
virksomheden. Det vil sige, at jordemoderen skal kunne vurdere
indikationer/kontraindikationer, have kendskab til
behandlingernes/lægemidlernes virkninger og bivirkninger, og kunne
håndtere komplikationer ved behandling og ved anvendelse af
lægemidler.
Jordemoderen har pligt til at holde sin uddannelse ved
lige, følge udviklingen inden for jordemoderfaget og gøre sig
fortrolig med ny viden af betydning for erhvervsudøvelsen.
Jordemoderen må herunder have kendskab til bestemmelser, der
vedrører virksomhedsområdet, og den del af lovgivningen der
omhandler forholdene for svangre og familier med spædbørn.
Pligten til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed
indebærer endvidere, at jordemoderen ikke må påtage sig
opgaver, hun ikke behersker.
Jordemoderen har pligt til at afvise at udføre en
ordineret behandling, hvis denne efter jordemoderens faglige vurdering ikke
er forsvarlig. Jordemoderen skal i denne situation over for den behandlende
læge afvise at medvirke, og såfremt lægen ikke er enig i
jordemoderens vurdering, tilkalde en overordnet jordemoder eller
læge.
Endvidere har jordemoderen ansvaret for kun at overdrage
opgaver til medhjælpere, hvis disse er kompetente hertil.
5. Information og samtykke
I medfør af lov nr. 482 af 1. juli 1998 om
patienters retsstilling (kapitel 2, §§ 6-12) må ingen behandling
indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke,
medmindre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til
lov. Reglerne er nærmere beskrevet i Sundhedsstyrelsens vejledning af
16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af
helbredsoplysninger mv., pkt. 2 og 3.
Jordemoderen har pligt til at informere kvinden om hendes
tilstand og om undersøgelser, behandlinger og indgreb, herunder om
risiko for komplikationer og bivirkninger.
Kvinden har ret til at frabede sig information, men der er
ikke mulighed for, at jordemoderen kan afgøre, at kvinden ikke kan
tåle at blive informeret.
På grundlag af informationen skal kvinden give sit
samtykke til undersøgelse eller behandling mv. eller frabede sig
behandling. Kvindens selvbestemmelsesret indebærer, at jordemoderen
ikke må indlede eller fortsætte undersøgelse eller
behandling mv. mod kvindens vilje.
Et samtykke til behandling kan foreligge udtrykkeligt,
mundtligt eller skriftligt eller efter omstændighederne stiltiende. Det
skal af journalen fremgå, hvad kvinden har tilkendegivet og på
hvilket grundlag.
Såfremt der er divergens mellem kvindens
ønsker og jordemoderens faglige vurdering, skal jordemoderen yde den
bedst mulige hjælp under hensyntagen til kvindens ønsker, og i
givet fald tilkalde læge. Jordemoderen kan ikke betinge sin fortsatte
medvirken af, at der kommer en læge, hvis kvinden afviser tilkaldelse,
jf. lov om jordemødre, § 9. Jordemoderen bør i denne
situation yde den bedst mulige hjælp under de givne
omstændigheder. Det er i sådanne tilfælde væsentligt,
at alle relevante oplysninger journalføres, herunder tilkendegivelser
fra kvinden på grundlag af den givne information, dvs. samtykke eller
afslag.
I henhold til almindelige nødretsbestemmelser og
straffeloven kan jordemoderen i ekstreme situationer gribe ind efter barnets
fødsel, såfremt hun skønner, at barnet udsættes for
nærliggende fare.
Jordemoderen har i medfør af lov nr. 454 af 10.
juni 1997 om social service, § 35, stk. 1, pligt til at underrette
kommunen, hvis hun får kendskab til forhold, der giver formodning om,
at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig
støtte.
Fra 1. januar 2001 har en jordemoder i medfør af
lov om social service, § 35, stk. 3, pligt til at underrette
kommunen, hvis hun under udøvelsen af sit arbejde får kendskab
til, at en gravid kvinde har et alvorligt misbrugsproblem. En sådan
videregivelse af personlige oplysninger uden samtykke må kun finde sted
hos en gravid kvinde, der har så alvorligt alkohol- og/eller
stofmisbrug, at det kan få konsekvenser for den enkelte og familien i
en sådan grad, at det er rimeligt at handle i forhold til det.
6. Tavshedspligt
Regler om tavshedspligt og videregivelse af
helbredsoplysninger er fastsat i lov nr. 482 af 1. juli 1998 om patienters
retsstilling (kapitel 5, §§ 23-32). Reglerne er nærmere beskrevet
i Sundhedsstyrelsens vejledning af 16. september 1998 om information og
samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv., pkt. 4, 5, 6 og
8.
Jordemoderen har som autoriseret sundhedsperson
tavshedspligt. Denne tavshedspligt gælder også for jordemoderens
medhjælpere.
Tavshedspligten omfatter fortrolige oplysninger, som
jordemoderen får kendskab til gennem sit arbejde. Helbredsoplysninger
og andre oplysninger om rent private forhold er omfattet af
tavshedspligten.
Selvom jordemoderen har tavshedspligt, er enhver
videregivelse ikke udelukket. Fortrolige oplysninger kan eller skal
videregives, hvis kvinden har givet sit samtykke, eller hvis betingelserne i
lov om patienters retsstilling i øvrigt er opfyldt.
Hvis der er tale om videregivelse af helbredsoplysninger
mv. til brug for behandling, herunder fx videregivelse af oplysninger til
sundhedsplejen, kan samtykket være mundtligt. Samtykket skal være
skriftligt, hvis der skal ske videregivelse til andre formål end
behandling.
Både et samtykke til videregivelse af
helbredsoplysninger mv. i forbindelse med behandling og et samtykke til
videregivelse til andre formål skal journalføres.
7. Journalføringspligt
Jordemoderen har, jf. lov om jordemødre, § 11,
pligt til at føre ordnede optegnelser (journal) over sin virksomhed
efter nærmere af Sundhedsstyrelsen fastsatte regler. Kravene til
journalføringen fremgår af Sundhedsstyrelsens cirkulære
nr. 150 af 8. august 2001 om jordemødres pligt til at føre
ordnede optegnelser.
Jordemoderen skal føre journal for hver enkelt
kvinde. Journalen skal indholde oplysninger om navn, alder (CPR-nr.) og
bopæl. Alle oplysninger, der har betydning for det samlede
forløb, skal indføres i journalen.
Der er ikke fastsat formelle krav til journalens
udformning, og oplysningerne kan derfor føres i såvel en
sygehusjournal som i jordemoderens egen journal. På sygehuse,
fødeklinikker mv. føres optegnelserne mest
hensigtsmæssigt i den journal, der anvendes det pågældende
sted.
Journalen kan være maskin- eller håndskreven,
eller der kan anvendes elektronisk medie. Elektroniske journaler skal opfylde
de samme krav, som manuelt førte journaler. Elektroniske
journaloplysninger skal kunne udskrives på papir.
Det kan være nødvendigt efterfølgende
at foretage rettelser i journalen. Dette må kun ske på en
sådan måde, at den oprindelige tekst klart fremgår,
også efter rettelsen. Dette gælder uanset journalen er
ført manuelt eller elektronisk.
Jordemoderen skal føre regelmæssige og
tilstrækkelige journaloptegnelser med præcis tidsangivelse (dato
og/eller klokkeslæt for de foretagne undersøgelser og
iværksatte behandlinger). Det skal klart fremgå, hvilke
observationer og undersøgelser der er foretaget samt værdier og
resultater heraf. Endvidere skal det fremgå, hvilke behandlinger eller
indgreb der er iværksat, og hvilke lægemidler der er anvendt.
Alle journaloptegnelser skal være klart signerede af den
pågældende jordemoder med fulde navn eller entydige initialer,
således at den pågældende jordemoder entydigt kan
identificeres.
Jordemoderen må sikre sig, at alle
lægeordinationer afgivet pr. telefon indføres med angivelse af
indikation, type af indgreb eller behandling, eventuelle lægemidlers
navne, styrke og dosis, tidspunkt for ordinationen og dens udførelse
samt angivelse af den ordinerende læges navn. Jordemoderens anvendelse
af lægemidler efter bemyndigelse skal ligeledes anføres
præcist.
Det skal fremgå, hvornår der er konfereret med
eller tilkaldt læge eller anden jordemoder med angivelse af
pågældendes navn, og hvad der er aftalt. Eventuelle
tilfælde af faglig uenighed bør journalføres.
Information til og samtykke fra den fødende skal
journalføres. Jordemoderen skal føre optegnelser i kvindens
journal om den rådgivning, vejledning og information kvinden har
fået, herunder også telefonisk rådgivning og vejledning,
samt hvad kvinden på denne baggrund har tilkendegivet, dvs. samtykke
eller afslag.
I tilfælde af divergens mellem kvindens
ønsker og jordemoderens faglige vurdering skal jordemoderen under de
givne omstændigheder yde den bedst mulige hjælp under hensyntagen
til kvindens ønsker. Det er i sådanne tilfælde
væsentligt, at alle relevante oplysninger journalføres.
Journaloptegnelser skal gemmes i 10 år, regnet fra
tidspunktet for den senest foretagne optegnelse. Alle relevante
undersøgelsesresultater skal opbevares i journalen.
En privat praktiserende jordemoder er forpligtet til selv
at opbevare sit journalmateriale i 10 år. Såfremt jordemoderen
ved praksisophør ikke ønsker fortsat at opbevare
journalmaterialet, skal hun sikre sig, at journalerne destrueres på
forsvarlig vis. Embedslægeinstitutionen kan i givet fald give
rådgivning herom. En journal kan med kvindens samtykke overdrages til
en anden jordemoder, der har overtaget behandlingen af den
pågældende kvinde. Opbevaringspligten påhviler herefter den
modtagende jordemoder.
For så vidt angår vandre- og
svangerskabsjournaler henvises til Sundhedsstyrelsens udarbejdede
journaler.
8. Indberetningspligt
Jordemødre har, jf. lov om jordemødre,
§ 10, pligt til at afgive de indberetninger og anmeldelser, som af
hensyn til den offentlige sundhedspleje afkræves dem af
sundhedsmyndighederne.
Jordemoderen har desuden i medfør af anden
lovgivning pligt til at foretage en række anmeldelser, som ikke er
begrundet i sundhedsmæssige hensyn.
8.1. Fødselsanmeldelse
En fødsel skal anmeldes både til
sundhedsmyndighederne og til de civile myndigheder. Der skal foretages
anmeldelse af såvel levendefødt som dødfødt
barn.
Fremgangsmåden for anmeldelse til
sundhedsmyndighederne er ens for hele landet, mens der er forskellige regler
for henholdsvis Danmark uden for de sønderjyske landsdele og for de
sønderjyske landsdele, når det drejer sig om anmeldelse til de
civile myndigheder.
8.1.2. Anmeldelse til sundhedsmyndighederne
8.1.2.1. Anmeldelse af fødsler på sygehuse
Ved fødsel af levendefødt barn skal
sygehuset indberette fødslen til Landspatientregisteret,
Sundhedsstyrelsen. Ved fødsel af dødfødt barn
sker der ikke anmeldelse til Landspatientregisteret, og det påhviler
derfor jordemoderen at anmelde fødslen til Sundhedsstyrelsen. Der
anvendes formular DØDFØD 1.
8.1.2.2. Anmeldelse af fødsler uden for
sygehus
Når en jordemoder har medvirket ved en fødsel
uden for sygehus, skal hun anmelde fødslen til Sundhedsstyrelsen. For
et levendefødt barn anvendes formular HJEMFØD 1, og ved
dødfødsel anvendes formular DØDFØD 1.
8.1.3. Anmeldelse til de civile myndigheder
Afhængigt af om moderen har bopæl i Danmark
uden for de sønderjyske landsdele eller i de sønderjyske
landsdele er der forskelligt lovgrundlag. Har moderen bopæl i udlandet,
skal fødslen anmeldes efter de regler, der er gældende det sted,
hvor fødslen finder sted.
I Danmark uden for de sønderjyske landsdele er
anmeldelse til de civile myndigheder fastsat i § 2, stk. 1, jf.
§ 4 i lov nr. 225 af 31. maj 1968 om anmeldelse af fødsler og
dødsfald, som ændret ved lov nr. 235 af 2. april 1997, samt af
bekendtgørelse nr. 562 af 15. november 1977 om anmeldelse af
fødsler og dødsfald.
I de sønderjyske landsdele er anmeldelse til de
civile myndigheder fastsat i bekendtgørelse nr. 572 af 22. november
1977 om anmeldelse af fødsel, navn og dødsfald i de
sønderjyske landsdele, som ændret ved bekendtgørelse nr.
59 af 1. marts 1982 og i cirkulære nr. 29 af 1. marts 1982 om
førelse af personregistrene i de sønderjyske landsdele.
8.1.3.1. Fødselsanmeldelse i Danmark uden for de
sønderjyske landsdele, samt på Færøerne
Ved såvel levendefødte som
dødfødte børn skal anmeldelse foretages
både af den jordemoder, der har bistået ved en fødsel, og
af barnets forældre. Anmeldelsen foretages til folkekirkens
ministerialbogsfører for det sogn, hvor moderen har bopæl.
Finder fødslen sted på vej til klinik eller sygehus eller om
bord på skib/luftfartøj foretages anmeldelsen også til
ministerialbogsføreren i moderens bopælskommune.
Anmeldelse skal finde sted senest 2 hverdage efter
fødslen eller efter skibets/lufttartøjets ankomst. Til
anmeldelsen anvendes Kirkeministeirets blanketter, jordemoderen anvender
formular Ki 31, og forældrene anvender formular Ki 11.
8.1.3.2. Fødsel i de sønderjyske
landsdele
I de sønderjyske landsdele skal anmeldelse
foretages af en af barnets forældre eller af en person, der af disse er
bemyndiget hertil. Finder fødslen sted i klinik eller sygehus,
påhviler anmeldelsespligten udelukkende den pågældende
institution. Anmeldelsen foretages til personregisterføreren i den
kommune, hvor moderen har bopæl. Finder fødslen sted på
vej til klinik eller sygehus, skal anmeldelsen ske til
personregisterføreren i den kommune, hvor klinikken eller sygehuset er
beliggende. Finder fødslen sted om bord på
skib/luftfartøj, foretages anmeldelse til personregisteren i den
kommune, hvor moderen har bopæl.
Der er således i de sønderjyske landsdele
ikke dobbeltanmeldelse af en fødsel.
Anmeldelse skal finde sted senest 2 hverdage efter
fødslen eller efter skibets/luftfartøjets ankomst til de
sønderjyske landsdele. Til anmeldelsen anvendes blanketter godkendt af
Justitsministeriet, formular Ju 00,7-21.
8.2. Blanketter til fødselsanmeldelse
Alle de nævnte blanketter kan rekvireres hos Lyreco,
Fabriksparken 54-56, 2600 Glostrup, tlf.: 43 45 15 16.
8.3. Anmeldelse af læbe/ganespalte
Såfremt et barn fødes med læbespalte
og/eller ganespalte påhviler det jordemoderen snarest muligt at
indberette dette, jf. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 249 af 7.
juni 1978 om underretningspligt vedrørende talelidelser mv. For
børn født øst for Storebælt foretages anmeldelse
til Tale- og Høreinstituttet, Rygaards Allé 45, 2900 Hellerup,
og vest for Storebælt til Taleinstituttets Ganespalte afdelingen,
Finsensgade 12 A, 8000 Århus C.
Vejledningen har virkning fra 1. oktober 2001.
Sundhedsstyrelsen, den 8. august
2001
Jens Kristian Gøtrik
/Michael von Magnus
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed Retsinformation · 16. maj 2006
- Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed Retsinformation · 18. december 2013
- Forslag til Lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, sundhedsloven, lov om lægemidler og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Indførelse af et forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker og specialsygeplejersker, udvidelse af jordemødres forbeholdte virksomhedsområde og Ankenævnet for Patienterstatningens kompetence til behandling af grønlandske klagesager om patienterstatning) Retsinformation · 13. oktober 2023
- Egen drift-undersøgelse af 60 sager fra Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. (J.nr. 1997-3492-980). Retsinformation · 2. oktober 2002
- 2010 4-4. Sygehuslægers journalføringspligt Retsinformation · 24. december 2010
- Sag om, hvorvidt sagsøgte skal fratages sin autorisation som tandlæge Domsdatabasen · 12. september 2011