Spring til indhold

Retsinformation

Lov om kiropraktorer m.v.

Ikke gældende siden 4. december 2006 LOV nr 415 af 06/06/1991LovIndenrigs- og Sundhedsministeriet7. juni 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 3 afgørelser

Retsinformation 3

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Lov om kiropraktorer m.v.

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning,

gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet

følgende lov: (* 1)

Kapitel 1

Autorisation

§ 1. Ret til at udøve virksomhed som kiropraktor og

betegne sig som kiropraktor har kun den, der har modtaget autorisation som

kiropraktor i henhold til §§ 2 og 3.

Stk. 2. Lægers virksomhed berøres ikke af denne lov.

§ 2. Den, der har bestået en af sundhedsministeren

godkendt uddannelse som kiropraktor, og som i Danmark har gennemgået en

supplerende praktisk uddannelse, har ret til autorisation som kiropraktor.

Stk. 2. Sundhedsministeren eller den,

sundhedsministeren bemyndiger dertil, udsteder en fortegnelse over godkendte

kiropraktoruddannelser.

Stk. 3. Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler

for den i stk. 1 nævnte supplerende praktiske uddannelse.

Stk. 4. Autorisationen meddeles af Sundhedsstyrelsen,

der fører en fortegnelse over meddelte autorisationer.

Stk. 5. Autorisation kan ikke meddeles den, der må

antages at være farlig for sine medmennesker under udøvelse af

kiropraktorvirksomhed enten på grund af udvist grov uduelighed eller på grund

af legemlige eller sjælelige mangler. Autorisationen kan endvidere nægtes

under de i borgerlig straffelov § 78, stk. 2, nævnte omstændigheder.

Stk. 6. For meddelelse af autorisation som kiropraktor

betales et af sundhedsministeren fastsat gebyr.

§ 3. Sundhedsministeren kan fastsætte sådanne

bestemmelser om udøvelse af virksomhed her i landet som kiropraktor, som er

nødvendige til gennemførelse af overenskomst om fælles nordisk arbejdsmarked

Læs alt

for kiropraktorer og direktiver vedtaget af De Europæiske Fællesskaber.

Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan meddele autorisation som

kiropraktor til personer, der har gennemgået en uddannelse, som kan

ligestilles med de i § 2, stk. 1, nævnte uddannelser.

§ 4. Autorisation som kiropraktor kan fratages og

generhverves efter reglerne i lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v.

Stk. 2. En kiropraktor kan over for Sundhedsstyrelsen

fraskrive sig sin autorisation for tid eller indtil videre. Autorisationen

kan generhverves, når den fastsatte tidsfrist for fraskrivelsen er udløbet,

og kan i øvrigt, også inden for en fastsat tidsfrist, generhverves efter

ansøgning til Sundhedsstyrelsen, såfremt de omstændigheder, der begrundede

fraskrivelsen, ikke længere findes at være til stede.

Stk. 3. Sundhedsstyrelsens afgørelse kan påklages til

sundhedsministeren. Afslår sundhedsministeren klagen, kan klageren forlange

afgørelsen indbragt for domstolene, såfremt der er forløbet mindst 1 år

efter, at den pågældende har fraskrevet sig autorisationen, eller efter at

generhvervelse senest er nægtet ved dom. Sundhedsministerens afgørelse skal

indeholde oplysning om adgang til at begære domstolsprøvelse og om fristen

herfor.

Stk. 4. Begæring efter stk. 3 om domstolsprøvelse skal

fremsættes over for sundhedsministeren inden 3 uger efter, at

sundhedsministerens afgørelse er meddelt den pågældende. Sundhedsministeren

anlægger sag i den borgerlige retsplejes former.

§ 5. Er autorisation som kiropraktor her i landet

givet på grundlag af autorisation i et andet land, kan Sundhedsstyrelsen

fratage vedkommende autorisationen, dersom autorisationen i vedkommende andet

land bliver frataget pågældende eller på anden måde taber sin gyldighed.

§ 6. Sundhedsstyrelsen giver offentlig meddelelse om

autorisationer samt om fratagelse og fraskrivelse i medfør af §§ 2-5.

Kapitel 2

Rettigheder og pligter

§ 7. Kiropraktorvirksomhed omfatter diagnostik,

forebyggelse og kiropraktisk behandling af biomekaniske

funktionsforstyrrelser i rygsøjle, bækken og ekstremiteter.

Stk. 2. Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler

for kiropraktorers virksomhed og eventuelle begrænsninger i denne virksomhed,

herunder regler for kiropraktorers anvendelse af røntgenstråling m.v.

Stk. 3. En kiropraktor må behandle børn under 1 år, når

barnets læge skriftligt har afgivet erklæring om, at barnet ikke har sygdomme

eller sygdomstilstande, som kontraindicerer behandling hos en kiropraktor.

§ 8. En kiropraktor er under udøvelsen af sin

virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder

også ved benyttelse af medhjælp.

§ 9. Kiropraktorer skal føre ordnede optegnelser over

deres virksomhed efter nærmere af Sundhedsstyrelsen fastsatte regler.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte optegnelser skal opbevares i

mindst 10 år.

§ 10. Reklamering for kiropraktorvirksomhed må kun

ske ved meddelelse af navn, stilling, adresse og træffetid samt om eventuel

tilslutning til overenskomst med det offentlige.

Stk. 2. Stk. 1 omfatter ikke reklamering, der

udelukkende sker over for andre kiropraktorer.

§ 11. Kiropraktorer er forpligtede til at afgive de

indberetninger og anmeldelser, som af hensyn til den offentlige sundhedspleje

afkræves dem af sundhedsmyndighederne.

Kapitel 3

Tilsyn

§ 12. Kiropraktorer er undergivet tilsyn af

Sundhedsstyrelsen efter lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v.

Stk. 2. Kiropraktorer er forpligtede til på begæring af

tilsynsmyndigheden at afgive alle oplysninger, der er nødvendige for

gennemførelse af tilsynet.

Kapitel 4

Straffebestemmelser

§ 13. Den, der uden at have autorisation som

kiropraktor betegner sig som kiropraktor eller på anden måde bidrager til

forhold, der er egnet til at vække forestilling om, at den pågældende har en

sådan autorisation, straffes med bøde.

§ 14. En kiropraktor, der gør sig skyldig i grovere

eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed under udøvelsen af sin

virksomhed, straffes med bøde eller hæfte.

Stk. 2. Overtrædelse af stk. 1 påtales af

statsadvokaten.

§ 15. Uberettiget virksomhed som kiropraktor, jf. §

1, stk. 1, straffes med bøde eller hæfte.

Stk. 2. Overtrædelse af § 9, § 10, stk. 1, og § 11

straffes med bøde.

Stk. 3. I forskrifter, der er udfærdiget i medfør af

denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser

i forskrifterne.

Kapitel 5

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 16. Loven træder i kraft den 1. januar 1992.

§ 17. Personer, der på tidspunktet for lovens

ikrafttræden udfører virksomhed som nævnt i § 7, stk. 1, har ret til

autorisation som kiropraktor, jf. dog § 2, stk. 5, såfremt det godtgøres, at

vedkommende er tilsluttet den gældende landsoverenskomst mellem

Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Dansk Kiropraktor-Forening eller

vedkommende i øvrigt opfylder de uddannelsesmæssige betingelser for en sådan

tilslutning.

Stk. 2. Personer, som ikke er omfattet af stk. 1, men

som har en uddannelse, som kan ligestilles med en i henhold til § 2, stk. 1,

godkendt uddannelse, og som har udøvet kiropraktorvirksomhed svarende til

fuldtidsbeskæftigelse i mindst 3 år i løbet af de forudgående 5 år, har ret

til autorisation som kiropraktor. Afgørelse herom træffes af

Sundhedsstyrelsen.

Stk. 3. Ansøgninger om autorisation efter stk. 1 og 2

skal indsendes til Sundhedsstyrelsen inden 6 måneder fra lovens ikrafttræden.

Sundhedsstyrelsen kan dispensere fra denne tidsfrist, når særlige forhold

taler herfor.

Stk. 4. Personer, som inden ansøgningsfristens udløb

har søgt Sundhedsstyrelsen om autorisation i henhold til stk. 3, men ikke

fået deres ansøgning behandlet, har ret til at udøve virksomhed som

kiropraktor og betegne sig som kiropraktor, indtil Sundhedsstyrelsen har

behandlet deres ansøgning.

§ 18. § 9, stk. 1, 6. pkt., i lov om offentlig

sygesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 490 af 21. juli 1986, som ændret

senest ved § 18 i lov nr. 386 af 13. juni 1990, affattes således:

»Tilskud ydes til kiropraktisk behandling ved kiropraktor, selv om

der ikke foreligger henvisning fra en læge.«

§ 19. I lov nr. 154 af 8. maj 1968 om

terapiassistenter, som ændret ved lov nr. 217 af 23. april 1986, foretages

følgende ændringer:

1. § 7, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. En terapiassistent må kun foretage

sygebehandling efter henvisning fra læge. Såfremt lægeordination foreligger,

skal denne følges.«

2. Efter § 7 indsættes:

» § 7 a. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte nærmere

regler for terapiassistenters udøvelse af manuel terapi.«

§ 20. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men

kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de

afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Givet på Christiansborg Slot, den 6.

juni 1991

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ Ester Larsen

Officielle noter

(* 1) Loven træder først i kraft den 1. januar 1992.

Lignende dokumenter