Lov om kiropraktorer m.v.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 3 afgørelser
Retsinformation 3
- § 8 3
De nyeste afgørelser
- Klage over manglende orientering af patienten om fundne metastaser og brud ved røntgenundersøgelse Retsinformation · 23. september 2009
- Klage over kiropraktisk behandling af frossen skulder Retsinformation · 10. september 2009
- Videregivelse af allerede kendte oplysninger Retsinformation · 4. september 2000
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Lov om kiropraktorer m.v.
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning,
gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet
følgende lov: (* 1)
Kapitel 1
Autorisation
§ 1. Ret til at udøve virksomhed som kiropraktor og
betegne sig som kiropraktor har kun den, der har modtaget autorisation som
kiropraktor i henhold til §§ 2 og 3.
Stk. 2. Lægers virksomhed berøres ikke af denne lov.
§ 2. Den, der har bestået en af sundhedsministeren
godkendt uddannelse som kiropraktor, og som i Danmark har gennemgået en
supplerende praktisk uddannelse, har ret til autorisation som kiropraktor.
Stk. 2. Sundhedsministeren eller den,
sundhedsministeren bemyndiger dertil, udsteder en fortegnelse over godkendte
kiropraktoruddannelser.
Stk. 3. Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler
for den i stk. 1 nævnte supplerende praktiske uddannelse.
Stk. 4. Autorisationen meddeles af Sundhedsstyrelsen,
der fører en fortegnelse over meddelte autorisationer.
Stk. 5. Autorisation kan ikke meddeles den, der må
antages at være farlig for sine medmennesker under udøvelse af
kiropraktorvirksomhed enten på grund af udvist grov uduelighed eller på grund
af legemlige eller sjælelige mangler. Autorisationen kan endvidere nægtes
under de i borgerlig straffelov § 78, stk. 2, nævnte omstændigheder.
Stk. 6. For meddelelse af autorisation som kiropraktor
betales et af sundhedsministeren fastsat gebyr.
§ 3. Sundhedsministeren kan fastsætte sådanne
bestemmelser om udøvelse af virksomhed her i landet som kiropraktor, som er
nødvendige til gennemførelse af overenskomst om fælles nordisk arbejdsmarked
Læs alt
for kiropraktorer og direktiver vedtaget af De Europæiske Fællesskaber.
Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan meddele autorisation som
kiropraktor til personer, der har gennemgået en uddannelse, som kan
ligestilles med de i § 2, stk. 1, nævnte uddannelser.
§ 4. Autorisation som kiropraktor kan fratages og
generhverves efter reglerne i lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v.
Stk. 2. En kiropraktor kan over for Sundhedsstyrelsen
fraskrive sig sin autorisation for tid eller indtil videre. Autorisationen
kan generhverves, når den fastsatte tidsfrist for fraskrivelsen er udløbet,
og kan i øvrigt, også inden for en fastsat tidsfrist, generhverves efter
ansøgning til Sundhedsstyrelsen, såfremt de omstændigheder, der begrundede
fraskrivelsen, ikke længere findes at være til stede.
Stk. 3. Sundhedsstyrelsens afgørelse kan påklages til
sundhedsministeren. Afslår sundhedsministeren klagen, kan klageren forlange
afgørelsen indbragt for domstolene, såfremt der er forløbet mindst 1 år
efter, at den pågældende har fraskrevet sig autorisationen, eller efter at
generhvervelse senest er nægtet ved dom. Sundhedsministerens afgørelse skal
indeholde oplysning om adgang til at begære domstolsprøvelse og om fristen
herfor.
Stk. 4. Begæring efter stk. 3 om domstolsprøvelse skal
fremsættes over for sundhedsministeren inden 3 uger efter, at
sundhedsministerens afgørelse er meddelt den pågældende. Sundhedsministeren
anlægger sag i den borgerlige retsplejes former.
§ 5. Er autorisation som kiropraktor her i landet
givet på grundlag af autorisation i et andet land, kan Sundhedsstyrelsen
fratage vedkommende autorisationen, dersom autorisationen i vedkommende andet
land bliver frataget pågældende eller på anden måde taber sin gyldighed.
§ 6. Sundhedsstyrelsen giver offentlig meddelelse om
autorisationer samt om fratagelse og fraskrivelse i medfør af §§ 2-5.
Kapitel 2
Rettigheder og pligter
§ 7. Kiropraktorvirksomhed omfatter diagnostik,
forebyggelse og kiropraktisk behandling af biomekaniske
funktionsforstyrrelser i rygsøjle, bækken og ekstremiteter.
Stk. 2. Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler
for kiropraktorers virksomhed og eventuelle begrænsninger i denne virksomhed,
herunder regler for kiropraktorers anvendelse af røntgenstråling m.v.
Stk. 3. En kiropraktor må behandle børn under 1 år, når
barnets læge skriftligt har afgivet erklæring om, at barnet ikke har sygdomme
eller sygdomstilstande, som kontraindicerer behandling hos en kiropraktor.
§ 8. En kiropraktor er under udøvelsen af sin
virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder
også ved benyttelse af medhjælp.
§ 9. Kiropraktorer skal føre ordnede optegnelser over
deres virksomhed efter nærmere af Sundhedsstyrelsen fastsatte regler.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte optegnelser skal opbevares i
mindst 10 år.
§ 10. Reklamering for kiropraktorvirksomhed må kun
ske ved meddelelse af navn, stilling, adresse og træffetid samt om eventuel
tilslutning til overenskomst med det offentlige.
Stk. 2. Stk. 1 omfatter ikke reklamering, der
udelukkende sker over for andre kiropraktorer.
§ 11. Kiropraktorer er forpligtede til at afgive de
indberetninger og anmeldelser, som af hensyn til den offentlige sundhedspleje
afkræves dem af sundhedsmyndighederne.
Kapitel 3
Tilsyn
§ 12. Kiropraktorer er undergivet tilsyn af
Sundhedsstyrelsen efter lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v.
Stk. 2. Kiropraktorer er forpligtede til på begæring af
tilsynsmyndigheden at afgive alle oplysninger, der er nødvendige for
gennemførelse af tilsynet.
Kapitel 4
Straffebestemmelser
§ 13. Den, der uden at have autorisation som
kiropraktor betegner sig som kiropraktor eller på anden måde bidrager til
forhold, der er egnet til at vække forestilling om, at den pågældende har en
sådan autorisation, straffes med bøde.
§ 14. En kiropraktor, der gør sig skyldig i grovere
eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed under udøvelsen af sin
virksomhed, straffes med bøde eller hæfte.
Stk. 2. Overtrædelse af stk. 1 påtales af
statsadvokaten.
§ 15. Uberettiget virksomhed som kiropraktor, jf. §
1, stk. 1, straffes med bøde eller hæfte.
Stk. 2. Overtrædelse af § 9, § 10, stk. 1, og § 11
straffes med bøde.
Stk. 3. I forskrifter, der er udfærdiget i medfør af
denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser
i forskrifterne.
Kapitel 5
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 16. Loven træder i kraft den 1. januar 1992.
§ 17. Personer, der på tidspunktet for lovens
ikrafttræden udfører virksomhed som nævnt i § 7, stk. 1, har ret til
autorisation som kiropraktor, jf. dog § 2, stk. 5, såfremt det godtgøres, at
vedkommende er tilsluttet den gældende landsoverenskomst mellem
Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Dansk Kiropraktor-Forening eller
vedkommende i øvrigt opfylder de uddannelsesmæssige betingelser for en sådan
tilslutning.
Stk. 2. Personer, som ikke er omfattet af stk. 1, men
som har en uddannelse, som kan ligestilles med en i henhold til § 2, stk. 1,
godkendt uddannelse, og som har udøvet kiropraktorvirksomhed svarende til
fuldtidsbeskæftigelse i mindst 3 år i løbet af de forudgående 5 år, har ret
til autorisation som kiropraktor. Afgørelse herom træffes af
Sundhedsstyrelsen.
Stk. 3. Ansøgninger om autorisation efter stk. 1 og 2
skal indsendes til Sundhedsstyrelsen inden 6 måneder fra lovens ikrafttræden.
Sundhedsstyrelsen kan dispensere fra denne tidsfrist, når særlige forhold
taler herfor.
Stk. 4. Personer, som inden ansøgningsfristens udløb
har søgt Sundhedsstyrelsen om autorisation i henhold til stk. 3, men ikke
fået deres ansøgning behandlet, har ret til at udøve virksomhed som
kiropraktor og betegne sig som kiropraktor, indtil Sundhedsstyrelsen har
behandlet deres ansøgning.
§ 18. § 9, stk. 1, 6. pkt., i lov om offentlig
sygesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 490 af 21. juli 1986, som ændret
senest ved § 18 i lov nr. 386 af 13. juni 1990, affattes således:
»Tilskud ydes til kiropraktisk behandling ved kiropraktor, selv om
der ikke foreligger henvisning fra en læge.«
§ 19. I lov nr. 154 af 8. maj 1968 om
terapiassistenter, som ændret ved lov nr. 217 af 23. april 1986, foretages
følgende ændringer:
1. § 7, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. En terapiassistent må kun foretage
sygebehandling efter henvisning fra læge. Såfremt lægeordination foreligger,
skal denne følges.«
2. Efter § 7 indsættes:
» § 7 a. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte nærmere
regler for terapiassistenters udøvelse af manuel terapi.«
§ 20. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men
kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de
afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Givet på Christiansborg Slot, den 6.
juni 1991
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Ester Larsen
Officielle noter
(* 1) Loven træder først i kraft den 1. januar 1992.
Lignende dokumenter
- 1990 LSF 95 FORSLAG TIL LOV OM KIROPRAKTORER M.V. Retsinformation · 10. juli 1991
- Brancheforeningsvedtagelser - bestemmelser om godkendelse og autorisation (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Lov om ændring af forskellige love på Indenrigs- og Sundhedsministeriets område (Afskaffelse af hæftestraf samt ændring af uddannelseskrav i autorisationslove vedrørende sundhedspersoner m.v.) Retsinformation · 11. februar 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om en registreringsordning for alternative behandlere Retsinformation · 26. november 2002
- Lov om ændring af lov om en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere (Ændring af forsikringsvilkår for registrerede alternative behandlere m.v.) Retsinformation · 9. juni 2017
- Forslag til Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed Retsinformation · 16. maj 2006