Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om forsikringsvirksomhed

Ikke gældende LBK nr 684 af 23/08/1999LovbekendtgørelseErhvervsministeriet3. september 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 106 afgørelser

Retsinformation 56, Klagenævn (Nævnenes Hus) 41, Landsskatteretten 6, Domsdatabasen 2, Det finansielle ankenævn 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af

lov om forsikringsvirksomhed1)

Herved bekendtgøres lov om forsikringsvirksomhed, jf.

lovbekendtgørelse nr. 417 af 3. juni 1999 med de ændringer, der

følger af § 1 i lov nr. 328 af 31. maj 1999.

Kapitel 1

Lovens område

§ 1. Denne lov finder anvendelse på

forsikringsvirksomhed.

Stk. 2.

For genforsikringsvirksomhed og coassurancevirksomhed

kan økonomiministeren fastsætte særlige regler eller

afvigelser fra loven.

§ 2. Loven finder ikke anvendelse

på:

1) pensionskasser, som har til formål at sikre pension ved

ansættelse i en privat virksomhed, herunder et koncessioneret selskab,

eller ved ansættelse i sådanne virksomheder inden for samme

koncern, jf. § 203;

2) begravelseskasser og ligbrændingsforeninger;

3) de under statens tilsyn hørende anerkendte

arbejdsløshedskasser m.v.;

4) den virksomhed, der måtte blive udøvet af

krigsforsikringsforbund, der omfattes af lov om krigsforsikring af fast

ejendom og løsøre;

5) virksomheder hvis formål er begrænset til at yde

vejhjælp i forbindelse med en ulykke eller skade sket her i landet

eller i udlandet, såfremt hjælpen i udlandet ydes af et

tilsvarende udenlandsk selskab i henhold til en aftale om gensidighed;

6) virksomheder, der alene yder assistance inden for et begrænset

Læs alt

område, og hvis årlige præmieindtægt ikke overstiger

et af Finanstilsynet fastsat beløb;

7) Falck A/S;

8) genforsikring i henhold til lov om Dansk Eksportkreditfond af

ekstraordinære risici i forbindelse med eksport;

9) den virksomhed, der måtte blive udøvet af

krigsforsikringsinstituttet efter lov om krigsforsikring af skibe.

Stk. 2.

(ophævet).

§ 3. Denne lovs regler om koncerner finder

anvendelse, når moderselskabet er et forsikringsselskab.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan bestemme, at denne lovs eller

aktieselskabslovens regler om koncerner ligeledes finder helt eller delvis

anvendelse, bortset fra aktieselskabslovens § 49, stk. 3:

1) på grupper af forsikringsselskaber, der ikke udgør en

koncern i henhold til aktieselskabslovens § 2, men som dog har en

sådan indbyrdes tilknytning, at anvendelse af de nævnte regler

må anses for påkrævet. De pågældende selskaber

udpeger et af § 5 omfattet og her i landet hjemmehørende selskab,

der skal anses som moderselskab. Sker dette ikke, udpeger Finanstilsynet

selskabet;

2) på forholdet mellem et aktie- eller anpartsselskab og et

forsikringsselskab, når førstnævnte overfor

forsikringsselskabet ville blive anset som moderselskab efter denne lov,

såfremt det drev forsikringsvirksomhed.

Stk. 3.

Ved dattervirksomheder forstås datterselskaber

og andre virksomheder, med hvilke selskabet har en tilsvarende

forbindelse.

§ 4. Ved et forsikringsselskabs etablerede

forretningssted forstås:

1) Det vedtægtsmæssige hjemsted.

2) En filial.

3) Et kontor, der ledes af et udenlandsk forsikringsselskabs eget

personale.

4) En uafhængig person, som har en fast bemyndigelse til at

handle på et udenlandsk forsikringsselskabs vegne i lighed med en

filial.

Stk. 2.

Såfremt et udenlandsk forsikringsselskab her i

landet er omfattet af stk. 1, nr. 3 eller 4, betragtes kontoret eller

personen ligeledes som selskabets herværende filial og skal opfylde de

i § 211 eller de i medfør af § 219 fastsatte

betingelser.

Kapitel 2

Almindelige regler om forsikringsvirksomhed

§ 5. Forsikringsvirksomhed efter denne lov

må kun udøves af:

1) aktieselskaber, gensidige selskaber og pensionskasser efter kapitel

22, der har fået Finanstilsynets tilladelse (koncession) efter

§ 9, stk. 1, 1. pkt.,

2) udenlandske forsikringsselskaber, der opfylder betingelserne i

§ 211, stk. 1, eller 213, stk. 1, samt udenlandske

forsikringsselskaber, der har fået tilladelse (koncession) af

Finanstilsynet, og

3) (ophævet).

§ 6. Et forsikringsselskab må ikke drive

anden virksomhed end den forsikringsvirksomhed, der angives i koncessionen,

medmindre andet følger af § 6 a.

Stk. 2.

Et forsikringsselskab antages at drive anden

virksomhed, såfremt selskabet

1) udøver en bestemmende indflydelse over en erhvervsvirksomhed,

der driver virksomhed af anden art end forsikringsvirksomhed eller virksomhed

efter § 6 a, eller

2) sammen med andre forsikringsselskaber eller pensionskasser

udøver en bestemmende indflydelse over en erhvervsvirksomhed, der

driver anden virksomhed end forsikringsvirksomhed eller virksomhed efter

§ 6 a, og som ikke er et kapitalformidlingsaktieselskab.

Stk. 3.

Kapitalformidlingsaktieselskaber er aktieselskaber,

hvis formål alene er at erhverve ejerandele eller i øvrigt

anbringe midler i en eller flere erhvervsvirksomheder.

Stk. 4.

Når flere forsikringsselskaber indgår i en

koncern, hvor moderselskabet ikke er et forsikringsselskab, eller

indgår i et administrationsfællesskab, anses de

pågældende forsikringsselskaber som ét forsikringsselskab

ved anvendelsen af stk. 2. Et forsikringsselskabs eventuelle

dattervirksomheder anses i forening med moderselskabet tilsvarende som

ét forsikringsselskab.

§ 6 a. Ud over forsikringsvirksomhed må et

forsikringsselskab drive følgende virksomhed:

1) agentur for forsikringsselskaber og for andre selskaber, der er

under Finanstilsynets tilsyn,

2) opføre, eje og drive fast ejendom som varig anbringelse af

midler og

3) andre forretninger, der må anses for accessoriske til

selskabets forsikringsvirksomhed.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan bestemme, at en virksomhed, der

omfattes af stk. 1, nr. 3, skal udøves af et andet selskab

registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 3.

Forsikringsselskaber kan gennem datterselskaber drive

virksomhed, som ikke er angivet i selskabets koncession, når

datterselskabet alene driver virksomhed, der er underlagt Finanstilsynets

tilsyn.

§ 7. Forsikringsvirksomhed og anden virksomhed,

der omfattes af §§ 6, stk. 1, og 6 a, stk. 1, skal drives i

overensstemmelse med redelig forretningsskik og god forsikringspraksis.

Finanstilsynet kan i tilfælde, hvor virksomhed drives i strid hermed,

give pålæg om, at sådan virksomhed bringes til

ophør.

§ 8. Livsforsikringsvirksomhed må ikke i

samme selskab forenes med anden forsikringsvirksomhed.

Livsforsikringsselskaber kan dog ud over livsforsikringsvirksomheden

udøve virksomhed inden for forsikringsklasserne 1 og 2, jf. bilag 2.

Endvidere kan genforsikring af livsforsikring og anden forsikring

udøves af samme selskab.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan fastsætte nærmere

bestemmelser om afgrænsning af den forsikringsvirksomhed, som

livsforsikringsselskaber kan udøve, og om afgrænsning af den

forsikringsvirksomhed, som andre forsikringsselskaber kan udøve.

Stk. 3.

Sker der ændringer i de i stk. 2

nævnte afgrænsninger, kan et forsikringsselskab, som hidtil har

kunnet udøve den samlede virksomhed inden for samme selskab,

fortsætte hermed. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere

vilkår herfor.

Stk. 4.

Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om, i

hvilket omfang livsforsikringsselskabernes risici under forsikringsklasserne

1 og 2, jf. bilag 2, er omfattet af denne lovs særlige regler for

livsforsikringsvirksomhed.

§ 9. Et forsikringsselskab skal have

Finanstilsynets tilladelse (koncession) til at drive forsikringsvirksomhed.

Et selskab har ret til uden tidsbegrænsning at få koncession,

når det opfylder lovens betingelser og er anmeldt til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen.

Stk. 2.

Forinden koncession er givet og registrering er sket,

må selskabet ikke tegne forsikringer. Denne bestemmelse er dog ikke til

hinder for, at der med henblik på stiftelse af et gensidigt

forsikringsselskab kan ske indtegning af medlemmer, såfremt

forsikringsmæssigt ansvar ikke begynder at løbe og præmie

ikke opkræves, forinden selskabet er registreret.

Stk. 3.

Ved meddelelse af koncession eller ændringer i

koncession fremsender Finanstilsynet samtidig genpart heraf til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen foretager registrering af

koncessionsdato.

Stk. 4.

Finanstilsynet kan tilbagekalde et selskabs

koncession, såfremt den ikke har været benyttet i 2 år

eller mere.

§ 9 a. Finanstilsynet kan nægte et

forsikringsselskab koncession, hvis et medlem af forsikringsselskabets

direktion eller bestyrelse

1) må skønnes ikke at have fyldestgørende erfaring

til at udøve stillingen eller hvervet,

2) er dømt for strafbart forhold og det udviste forhold

begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet

eller

3) i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at

der er grund til at antage, at den pågældende ikke vil varetage

stillingen eller hvervet på forsvarlig måde.

Stk. 2.

Tilladelse kan desuden nægtes, hvis de i kapitel

3 a nævnte kapitalejere skønnes at ville modvirke en forsvarlig

drift af forsikringsselskabet.

Stk. 3.

Tilladelse kan endvidere nægtes, hvis der

foreligger snævre forbindelser mellem forsikringsselskabet og andre

virksomheder eller personer, og hvis disse forbindelser vil kunne

vanskeliggøre varetagelsen af tilsynets opgaver.

Stk. 4.

Ved snævre forbindelser forstås

1) direkte eller indirekte forbindelser af den i

årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 8, angivne art,

2) direkte eller indirekte besiddelse af mindst 20 pct. af

stemmerettighederne eller kapitalen i en virksomhed eller

3) flere virksomheders eller personers fælles forbindelse, jf.

nr. 1, med en virksomhed.

Stk. 5.

Finanstilsynet kan nægte tilladelse,

såfremt lovgivningen i et land uden for Den Europæiske Union

eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med,

vedrørende en virksomhed eller en person, som forsikringsselskabet har

snævre forbindelser med, vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af

tilsynets opgaver.

§ 10. Et forsikringsselskab må ikke

registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, før Finanstilsynet har

givet koncession.

§ 11. Et forsikringsselskabs navn skal tydeligt

angive selskabets egenskab af forsikringsselskab. Andre selskaber m. v.

må ikke i deres benævnelser eller henvendelser til offentligheden

benytte ord, der er egnet til at fremkalde det indtryk, at de driver

forsikringsvirksomhed.

Stk. 2.

Et gensidigt forsikringsselskab skal i sin

benævnelse benytte ordene »gensidigt selskab« eller deraf dannede

forkortelser eller på anden tydelig måde angive sin egenskab af

gensidigt selskab. Bestemmelserne i § 153 i lov om aktieselskaber finder

i øvrigt tilsvarende anvendelse.

Kapitel 3

Stiftelse af forsikringsselskaber

§§ 12-13.

(Ophævet).

§ 14. Stiftelsesdokumentet skal ud over det i

aktieselskabslovens § 5 anførte indeholde bestemmelse om, hvem

stifterne vil foreslå som bestyrelse, direktion og revisorer for

selskabet.

Stk. 2.

For gensidige selskaber, jf. § 78, stk. 2,

skal stiftelsesdokumentet endvidere indeholde angivelse af:

1) medlemmers og garanters ansvar for selskabets forpligtelser samt

medlemmers og garanters indbyrdes hæftelse;

2) hvorvidt selskabet skal kunne overtage genforsikring uden gensidigt

ansvar; og

3) hvorvidt garantikapitalen skal forrentes, og da efter hvilke

regler.

§ 15. (Ophævet).

§ 16. Selskabskapitalen skal indbetales kontant.

Finanstilsynet kan dog tillade, at indbetaling sker i andre værdier end

kontanter (apportindskud).

Stk. 2.

Med ansøgningen til Finanstilsynet i henhold

til stk. 1, 2. pkt., skal følge den i aktieselskabslovens

§ 6 a, stk. 1, omhandlede vurderingsberetning.

Stk. 3.

Stiftelsesdokumentet skal indeholde oplysning om,

hvorvidt ansøgning i henhold til stk. 1, 2. pkt., er indgivet til

Finanstilsynet. Såfremt Finanstilsynets tilladelse allerede foreligger,

skal tilladelsen og vilkårene herfor gengives i

stiftelsesdokumentet.

Stk. 4.

Såfremt Finanstilsynet ikke tillader det

ansøgte apportindskud, kan stiftelsesdokumentet ikke underskrives. Er

stiftelsesdokumentet allerede underskrevet, når Finanstilsynets afslag

meddeles, medfører dette stiftelsesdokumentets bortfald.

Stk. 5.

Konstituerende generalforsamling kan ikke afholdes,

forinden Finanstilsynets afgørelse i henhold til stk. 1, 2. pkt.,

foreligger.

Stk. 6.

Bestemmelserne i stk. 1-5 finder tilsvarende

anvendelse ved kapitalforhøjelser.

Stk. 7.

Såfremt et stiftelsesdokument ikke indeholder

oplysning som nævnt i stk. 3, 2. pkt., finder stk. 3

tilsvarende anvendelse på tegningslister.

§ 17. Stiftes selskabet med henblik på at

overtage en bestående forsikringsvirksomhed eller at overtage en

forsikringsbestand fra et andet forsikringsselskab, skal dette oplyses i

stiftelsesdokumentet med angivelse af, om udkast til overenskomst om

forsikringsbestandens overdragelse er udarbejdet.

§ 18. Selskabets erhvervelse fra en stifter, en

garant eller en aktionær af formueværdier i tilfælde

omfattet af aktieselskabslovens § 6 c, skal godkendes af Finanstilsynet.

Den i aktieselskabslovens § 6 a nævnte vurderingsberetning skal

indsendes til Finanstilsynet.

§§ 19-20.

(Ophævet).

§ 21. Vedtægterne skal ud over det i

aktieselskabslovens § 4 anførte indeholde bestemmelser om

anbringelse af selskabets midler, regnskabsaflæggelse og fordelingen af

årsoverskud.

Stk. 2.

Vedtægterne for gensidige selskaber skal

endvidere indeholde bestemmelser om:

1) medlemmers og garanters ansvar for selskabets forpligtelser samt om

medlemmers og garanters indbyrdes hæftelse, jf. § 78,

stk. 2;

2) hvorvidt selskabet skal kunne overtage genforsikring uden gensidigt

ansvar;

3) hvorvidt garantikapitalen skal forrentes, og da efter hvilke

regler.

§§ 22-28.

(Ophævet).

§ 29. Senest samtidig med anmeldelse til

registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal selskabet indgive

ansøgning om koncession til Finanstilsynet. Ansøgningen skal

være ledsaget af stiftelsesdokumentet og andre i anledning af

stiftelsen oprettede dokumenter i original eller af bestyrelsen

bekræftet genpart og en bekræftet udskrift af den på den

konstituerende generalforsamling førte forhandlingsprotokol.

Stk. 2.

Ansøgning om koncession skal indeholde en af

selskabet udarbejdet driftsplan for den virksomhed, som selskabet agter at

drive. Økonomiministeren fastsætter nærmere bestemmelser

om de oplysninger, som driftsplanen skal indeholde, og om det

åremål, for hvilket planen skal udarbejdes.

Stk. 3.

Ansøgningen skal desuden indeholde oplysninger

om alle, der direkte eller indirekte ejer mindst 10 pct. af kapitalen eller

stemmerettighederne eller en kapitalandel, der giver mulighed for at

udøve en betydelig indflydelse på ledelsen af

forsikringsselskabet, eller som i øvrigt har snævre forbindelser

til forsikringsselskabet, jf. § 9 a, stk. 4, samt om

størrelsen af disse kapitalejeres kapitalandel.

Stk. 4.

En koncession skal indeholde oplysning om den

forsikringsvirksomhed, som selskabet må udøve. Ministeren

fastsætter nærmere bestemmelser om koncessioners indhold i

øvrigt.

Stk. 5.

Har Finanstilsynet ikke senest 6 måneder efter

modtagelsen af en ansøgning om koncession afgivet udtalelse om

ansøgningen, kan selskabet indbringe sagen for domstolene.

Stk. 6.

Finanstilsynet kan suspendere behandlingen af

ansøgninger om koncession til et datterselskab, som direkte eller

indirekte ejes af selskaber med hjemsted uden for Den Europæiske Union

eller uden for lande, som Fællesskabet har indgået aftale

med.

§ 30. Det tekniske grundlag m.v. for

livsforsikringsvirksomhed skal anmeldes til Finanstilsynet senest samtidig

med, at grundlaget m.v. tages i anvendelse. Det samme gælder enhver

efterfølgende ændring i de nævnte forhold. Anmeldelsen

skal indeholde angivelse af

1) grundlaget for beregningen af forsikringspræmierne og

livsforsikringshensættelserne,

2) de forsikringsformer, som selskabet agter at anvende,

3) regler for beregning og fordeling af overskud til forsikringstagerne

og andre berettigede efter forsikringsaftalerne,

4) selskabets principper for genforsikring,

5) regler for oplysninger, som de forsikringssøgende skal afgive

til bedømmelse af risikoforholdene,

6) regler for beregning af tilbagekøbsværdier og

fripolicer og

7) regler, hvorefter pensionsordninger med løbende udbetalinger

tegnet eller aftalt som obligatoriske ordninger i et forsikringsselskab eller

en pensionskasse kan overføres fra eller til selskabet i forbindelse

med overgang til anden ansættelse eller i forbindelse med

virksomhedsoverdragelse eller virksomhedsomdannelse.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan fastsætte nærmere

bestemmelser om de i stk. 1 nævnte forhold.

§ 31. De anmeldte forhold skal være

betryggende og rimelige over for den enkelte forsikringstager og andre

berettigede efter forsikringsaftalerne.

Stk. 2.

De anmeldte regler for beregning og fordeling af

overskud, jf. § 30, stk. 1, nr. 3, skal være præcise og

klare og skal føre til en rimelig fordeling.

Stk. 3.

Præmierne for nytegnede forsikringer skal

være tilstrækkelige til, at forsikringsselskabet kan opfylde alle

sine forpligtelser, således at der ikke vil være behov for

systematisk og permanent tilførsel af andre midler.

Stk. 4.

Den eller de rentesatser, der lægges til grund

ved beregningen af livsforsikringshensættelserne og

forsikringspræmierne, skal vælges med forsigtighed.

Stk. 5.

De statistiske beregningselementer samt

omkostningselementerne skal vælges med forsigtighed.

Stk. 6.

Finanstilsynet kan fastsætte nærmere

bestemmelser om de i stk. 1-5 nævnte krav.

Stk. 7.

Såfremt kravene i stk. 1-5 eller i regler

udstedt i medfør af denne lov ikke er opfyldt, skal Finanstilsynet

påbyde livsforsikringsselskabet at foretage de fornødne

ændringer i de i henhold til § 30 anmeldte forhold inden for en af

Finanstilsynet fastsat tidsfrist. Bestemmelserne i § 250 finder

tilsvarende anvendelse.

§ 32. Tegnes der uanset bestemmelsen i § 9,

stk. 2, 1. pkt., forsikringer, hæfter de, der på selskabets

vegne har tegnet forsikringerne eller har medansvar herfor, solidarisk for

aftalens opfyldelse. Anerkender selskabet forpligtelserne senest 4 uger efter

registreringen, bortfalder de pågældendes hæftelser,

forudsat at forsikringstagerens sikkerhed ikke derved i væsentlig grad

forringes. Aftaler af den nævnte art er forinden selskabets

anerkendelse af forpligtelserne ikke bindende for forsikringstageren.

Stk. 2.

Indtegning af et medlem i et gensidigt selskab i

overensstemmelse med § 9, stk. 2, 2. pkt., er kun bindende,

såfremt selskabet anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest et

år efter indtegningen. Nægtes registrering, bortfalder

aftalen.

§ 33. Beslutter et selskab at udøve en

virksomhed, der ikke omfattes af dets koncession, har beslutningen ikke

gyldighed, før Finanstilsynet har givet den nødvendige

koncession.

Kapitel 3 a

Ejerforhold

§ 33 a. Finanstilsynet skal på forhånd

underrettes om og godkende enhver fysisk eller juridisk persons direkte eller

indirekte erhvervelse af en kvalificeret andel i et forsikringsselskab samt

sådanne forøgelser af den kvalificerede andel, der

medfører, at denne udgør eller overstiger en grænse

på henholdsvis 20 pct., 33 pct. og 50 pct., eller at

forsikringsselskabet bliver et datterselskab.

Stk. 2.

Ved kvalificeret andel forstås direkte eller

indirekte besiddelse af mindst 10 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne

eller en andel, som giver mulighed for at udøve en betydelig

indflydelse på ledelsen af forsikringsselskabet.

Stk. 3.

Erhvervelse eller forøgelse af andelen som

nævnt i stk. 1 kan kun godkendes, når dette ikke strider mod

hensynet til at sikre en forsvarlig drift af forsikringsselskabet.

Finanstilsynets godkendelse eller afslag skal foreligge senest 3

måneder efter underretning om den påtænkte investering.

Stk. 4.

Finanstilsynet kan ved godkendelse af en erhvervelse

eller forøgelse efter stk. 1 fastsætte en frist for

gennemførelsen af denne.

Stk. 5.

Finanstilsynet kan i overensstemmelse med

bestemmelserne i Rådets 2. livsforsikringsdirektiv og i Rådets

motortjenesteydelsesdirektiv suspendere behandlingen af en ansøgning

om et selskabs direkte eller indirekte erhvervelse af de i stk. 1

fastsatte andele i et forsikringsselskab, hvis selskabet ligger uden for Den

Europæiske Union eller uden for lande, som Fællesskabet har

indgået aftale med.

Stk. 6.

Kapitalejere, som har en andel på mindst 10

pct., og som påtænker at mindske denne andel, således at

den falder under en af de i stk. 1 fastsatte grænser, skal

underrette Finanstilsynet herom og angive størrelsen af den

påtænkte fremtidige andel.

Stk. 7.

Når et forsikringsselskab får kendskab til

erhvervelser eller afhændelser af andele som nævnt i stk. 1

og 6, skal forsikringsselskabet straks give Finanstilsynet meddelelse

herom.

Stk. 8.

Forsikringsselskaberne skal en gang om året i

forbindelse med indsendelsen af årsregnskabet give Finanstilsynet

meddelelse om navnene på de kapitalejere, som ejer en kvalificeret

andel i forsikringsselskabet, og om størrelsen af disse andele.

§ 33 b. Såfremt kapitalejere, der er i

besiddelse af en af de i § 33 a, stk. 1, fastsatte andele i et

forsikringsselskab, modvirker en forsvarlig drift af forsikringsselskabet,

kan Finanstilsynet ophæve den stemmeret, der er knyttet til de

pågældende ejeres kapitalandele, eller påbyde

forsikringsselskabet at følge bestemte retningslinjer.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan ophæve den stemmeret, der er

knyttet til kapitalandele ejet af fysiske eller juridiske personer, som ikke

overholder forpligtelsen i § 33 a, stk. 1, til forudgående

underretning af Finanstilsynet. Kapitalandele tildeles igen fuld stemmeret,

hvis Finanstilsynet kan godkende erhvervelsen.

Stk. 3.

Finanstilsynet skal ophæve den stemmeret, der er

knyttet til kapitalandele ejet af fysiske eller juridiske personer, som har

erhvervet andele som omhandlet i § 33 a, stk. 1, uanset at

Finanstilsynet har afslået at godkende denne erhvervelse af

kapitalandele.

Stk. 4.

Har Finanstilsynet ophævet stemmeretten i

medfør af stk. 1-3, kan kapitalandelen ikke indgå i

opgørelsen af den på en generalforsamling repræsenterede

stemmeberettigede kapital.

Kapitel 4

Kapitalgrundlaget i forsikringsaktieselskaber

§ 34. Forsikringsaktieselskaber skal for at kunne

drive virksomhed være i besiddelse af en basiskapital. Den

nødvendige størrelse af basiskapitalen bestemmes ved beregning

af selskabets solvensmargen.

Stk. 2.

Solvensmargenen beregnes på grundlag af arten og

omfanget af virksomheden, dog således at der fastsættes et

mindste beløb alene efter arten af virksomheden.

Økonomiministeren kan ved generelle forskrifter fastsætte et

lavere mindstebeløb for grupper af selskaber, for hvilke særlige

forhold gør sig gældende.

Stk. 3.

Økonomiministeren fastsætter bestemmelser

om, hvorledes solvensmargenen beregnes, og om, i hvilket omfang aktiekapital

(selskabskapital), sikkerhedsfond og andre reserver kan medregnes til

basiskapitalen, samt om Finanstilsynets beføjelser til i forbindelse

med bedømmelsen af selskabets regnskab at tillade, at andre forhold

tages i betragtning ved afgørelsen af, om selskabets basiskapital er

tilstrækkelig.

Stk. 4.

Uanset basiskapitalens størrelse skal

aktiekapitalen mindst udgøre det i lov om aktieselskaber fastsatte

beløb.

Stk. 5.

Det påhviler selskabet at beregne

størrelsen af den nødvendige aktiekapital og anden

basiskapital. Denne beregning indgår i driftsplanen, jf. § 29.

Stk. 6.

Sker der ændringer i selskabets forhold, som

gør, at det må befrygtes, at basiskapitalen ved

regnskabsårets slutning ikke vil modsvare den beregnede solvensmargen,

finder reglerne i §§ 249-251 anvendelse.

Stk. 7.

For moderselskaber, hvis virksomhed udelukkende eller

hovedsagelig består i at eje kapitalandele i finansielle virksomheder,

finder §§ 37 b og 37 c i lov om banker og sparekasser m.v. tilsvarende

anvendelse.

§ 34 a. (Ophævet).

Kapitel 5

Egne aktier

§ 35. Aktieselskabslovens § 48 a finder ikke

anvendelse på et forsikringsselskabs anskaffelse af egne aktier.

§§ 36-61.

(Ophævet).

Kapitel 6

Konvertible og udbyttegivende gældsbreve i

forsikringsaktieselskaber

§§ 62-64.

(Ophævet).

Kapitel 7

Egne aktier

§§ 65-71.

(Ophævet).

Kapitel 8

Gensidige forsikringsselskaber

§ 72. Med de nødvendige tilpasninger og med

de afvigelser, der fremgår af denne lovs bestemmelser, finder

aktieselskabslovens §§ 2-10, § 11, stk. 1 og 3, § 12,

stk. 1-4, § 13, §§ 29-38, §§ 49-55 a, § 56,

stk. 4, §§ 57 og 58, §§ 61-64, § 95, § 111,

stk. 2 og 3, §§ 112-114, §§ 115-118, §§ 120-126,

§§ 134 a-134 c, § 134 e, stk. 1 og 2, 1. pkt., og

stk. 4-6, §§ 134 i-134 k, kapitel 16, kapitel 19, § 160,

§ 161 og §§ 176-178 tilsvarende anvendelse på gensidige

forsikringsselskaber.

Stk. 2.

I de i stk. 1 nævnte bestemmelser i

aktieselskabsloven finder bestemmelserne vedrørende aktionærer

anvendelse på garanter og bestemmelserne om aktiekapital og aktier

anvendelse på garantikapital og garantiandele med fornødne

lempelser.

Stk. 3.

Beslutning i medfør af aktieselskabslovens

§ 9, stk. 2, skal tiltrædes af alle, der er stemmeberettigede

ifølge udkast til stiftelsesdokument eller vedtægter. Samtykke i

medfør af aktieselskabslovens § 10, stk. 2, 3. pkt., skal

gives af samtlige stiftere og alle, der er stemmeberettigede ifølge

udkast til stiftelsesdokument eller vedtægter.

Stk. 4.

Aktieselskabslovens §§ 112 og 113 om udbetaling

til aktionærer finder tilsvarende anvendelse på rente til

garanter og udbetaling til medlemmer i gensidige forsikringsselskaber.

§ 73. Gensidige forsikringsselskaber skal for at

kunne drive virksomhed være i besiddelse af en garantikapital eller

anden basiskapital.

Stk. 2.

Bestemmelserne i § 34, stk. 1-3 og 5-6, om

basiskapital og om beregning af solvensmargen finder med de undtagelser, der

følger af nedennævnte stk. 3-5, tilsvarende anvendelse

på gensidige forsikringsselskaber.

Stk. 3.

Solvensmargenens mindstebeløb udgør tre

fjerdedele af det i medfør af § 34, stk. 2 fastsatte

mindstebeløb, såfremt et gensidigt forsikringsselskab i

vedtægten har fastsat bestemmelser, hvorefter et medlem hæfter

for selskabets forpligtelser med et beløb, der mindst svarer til et

års præmie, jf. § 78, stk. 2.

Stk. 4.

Er selskabets præmier variable i henhold til de

indgåede forsikringsaftaler, således at præmien

efterfølgende kan forhøjes under hensyntagen til

forsikringsbestandens risikoforløb, kan tillægspræmie, som

kunne have været afkrævet forsikringstagerne i løbet af et

regnskabsår, medregnes til basiskapitalen ved regnskabsårets

udløb. Beløbet kan, medmindre adgangen til opkrævning af

tillægspræmier er ubegrænset, dog ikke udgøre mere

end halvdelen af forskellen mellem de tillægspræmier, som

højst kunne være opkrævet, og de faktisk opkrævede

tillægspræmier. Det beløb, som på grundlag af en

adgang til at opkræve tillægspræmier medregnes til

basiskapitalen, må ikke udgøre mere end halvdelen af

solvensmargenen.

Stk. 5.

Bestemmelserne i stk. 4 gælder ikke for

livsforsikringsselskaber.

§ 74. I gensidige forsikringsselskaber skal

garantikapitalen være fuldt indbetalt, inden selskabet kan optages i

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

§ 75. Garantikapitalen må ikke

nedsættes uden samtykke fra Finanstilsynet.

Stk. 2.

Garantikapitalen kan tilbagebetales i overensstemmelse

med de i vedtægterne fastsatte regler. Finanstilsynet kan bestemme, at

der sker tilsvarende henlæggelse til en grundfond eller en anden fond,

som ikke uden Finanstilsynets tilladelse må formindskes.

§ 76. (Ophævet).

§ 77. Garantikapitalen kan forrentes i

overensstemmelse med de i vedtægterne fastsatte regler, jf. dog

§§ 135, 136 og 137, stk. 2.

Kapitel 9

Gensidige forsikringsselskabers medlemmer og disses

hæftelse for selskabets forpligtelser

§ 78. Medlemmer af et gensidigt forsikringsselskab

er selskabets forsikringstagere og kun disse.

Stk. 2.

Hvis medlemmerne skal hæfte for selskabets

forpligtelser, skal omfanget heraf fastsættes i vedtægterne.

Stk. 3.

Medlemmernes hæftelse for selskabets

forpligtelser kan kun gøres gældende af selskabet.

Stk. 4.

Selskabets krav mod medlemmer til opfyldelse af

hæftelsen for selskabets forpligtelser kan ikke overdrages eller

pantsættes.

§ 78 a. Finanstilsynet kan fastsætte regler

for de gensidige forsikringsselskaber vedrørende hæftelse for

medlemmer og garanter, tilbagebetaling af garantikapital og betingelser for

uddeling til medlemmerne af selskabets midler.

§ 79. Bliver et forsikringsselskab

forsikringstager i et gensidigt selskab ved genforsikring, kan det med

hjemmel i vedtægterne aftales, at det skal være fritaget for

medlemsansvar. Det samlede beløb af sådanne genforsikringer for

egen regning må dog for livsforsikringer ikke overstige 10 pct. af det

overtagende selskabs samlede forsikringssum. For livrenteforsikring skal ved

denne beregning forsikringssummen regnes lig 10 gange det årlige

rentebeløb. For skadesforsikring må præmien af

sådanne genforsikringer ikke uden Finanstilsynets tilladelse overstige

10 pct. af selskabets samlede præmieindtægt.

Kapitel 10

Indbetaling af garantiandele m. v.

§ 80. (Ophævet).

§ 81. Et gensidigt forsikringsselskab må

ikke mod vederlag til eje eller pant erhverve egne garantiandele.

Stk. 2.

Et gensidigt forsikringsselskabs datterselskaber

må ikke mod vederlag til eje eller pant erhverve garantiandele i

moderselskabet.

§ 82. I gensidige forsikringsselskaber skal der

føres en bog over garantiandelene.

Stk. 2.

Garantiandelene skal noteres i bogen med angivelse af

garantens navn, stilling og bopæl.

Stk. 3.

Om noteringen skal selskabet give garantiandelen

påtegning.

Kapitel 11

Forsikringsselskabers ledelse

§ 83. I livs- og pensionsforsikringsaktieselskaber

udnævner økonomiministeren et medlem af bestyrelsen.

§§ 84-86.

(Ophævet).

§ 87. Bestyrelsen og direktionen er forpligtet til

at anbringe selskabets kapital på en hensigtsmæssig og for

forsikringstagerne tjenlig måde, således at selskabet til enhver

tid kan opfylde sine forpligtelser.

§ 88. (Ophævet).

§ 89. Direktionen skal drage omsorg for, at

selskabet råder over tilstrækkelig sagkundskab til beregning af

forsikringsmæssige hensættelser.

Stk. 2.

Har selskabet koncession til at drive

livsforsikringsvirksomhed, skal der til varetagelse af de nødvendige

forsikringstekniske funktioner, herunder beregninger og undersøgelser,

være ansat en ansvarshavende aktuar godkendt af Finanstilsynet.

Stk. 3.

Søger et selskab Finanstilsynets godkendelse af

en ny ansvarshavende aktuar, skal anmodningen være ledsaget af en

angivelse af årsagen til skiftet.

Stk. 4.

Den ansvarshavende aktuar skal påse, at

selskabet overholder sit tekniske grundlag m.v. Aktuaren skal i denne

forbindelse gennemgå det aktuarmæssige indhold i selskabets

aktiviteter og materiale i øvrigt, herunder

markedsføringsmateriale og bonusprognoser, og påse, at det

tekniske grundlag m.v., jf. § 30, til enhver tid er i overensstemmelse

med de i § 31, stk. 1-5, nævnte krav.

Stk. 5.

Den ansvarshavende aktuar skal omgående

indberette enhver tilsidesættelse af de i stk. 4 nævnte

forhold til Finanstilsynet. Aktuaren har ret til af direktionen at forlange

alle oplysninger, som er nødvendige for udøvelsen af hvervet.

Finanstilsynet kan kræve de oplysninger af aktuaren, som er

nødvendige til bedømmelse af selskabets økonomiske

stilling.

Stk. 6.

Den ansvarshavende aktuar skal årligt indsende

en beretning til Finanstilsynet.

Stk. 7.

Finanstilsynet kan fastsætte nærmere

bestemmelser om de i stk. 2-6 nævnte forhold.

§ 90. Direktører, vicedirektører,

underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og

vicerevisionschefer i et forsikringsselskab må ikke for egen regning

udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Det samme

gælder for andre ledende medarbejdere med et særligt ansvar for

fonds- eller valutafunktioner.

Stk. 2.

Bestyrelsen er forpligtet til at udarbejde interne

retningslinjer for, hvilke andre medarbejdere der ikke for egen regning

må udføre eller deltage i spekulationsforretninger.

Retningslinjerne skal omfatte ledende medarbejdere med ansvar for fonds-,

valuta- eller kreditfunktioner, der ikke er omfattet af stk. 1.

Stk. 3.

Finanstilsynet fastsætter nærmere regler

om, hvilke formuedispositioner der udgør spekulationsforretninger.

§ 91. Uden bestyrelsens godkendelse, som skal

indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol, og hvoraf det skal

fremgå, at bestemmelserne i §§ 142-144 er iagttaget, må et

forsikringsselskab ikke bevilge engagement til eller modtage

sikkerhedsstillelse fra

1) bestyrelsesmedlemmer og direktører i forsikringsselskaber

eller

2) selskaber, hvori den i nr. 1 nævnte personkreds er

direktører eller bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 2.

De i stk. 1 nævnte engagementer m.v. skal

bevilges i henhold til forsikringsselskabets sædvanlige

forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår.

Forsikringsselskabets valgte revision skal i revisionsprotokollen

vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om, hvorvidt

kravene i 1. pkt. er opfyldt.

Stk. 3.

Direktionen og bestyrelsen skal i særlig grad

overvåge forsvarligheden og forløbet af de i stk. 1

nævnte engagementer. Det samme gælder for engagementer med

medlemmer af repræsentantskabet samt selskaber, i hvilke disse er

direktører eller bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 4.

Reglerne i stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og

stk. 3, 1. pkt. gælder også engagementer med personer, der

er knyttet til direktører ved ægteskab, slægts- eller

svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller som søskende, og

med selskaber, for hvilke sådanne personer er direktører.

Stk. 5.

For vicedirektører, underdirektører og

dermed ligestillede samt andre ledende medarbejdere med et særligt

ansvar for fonds- eller valutafunktioner skal selskabets bestyrelse udarbejde

nærmere retningslinjer om godkendelse af engagementer med og

sikkerhedsstillelse fra disse medarbejdere.

Stk. 6.

En direktør kan ikke bestride hverv som

direktør i et forsikringsselskab, såfremt den

pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under

konkursbehandling, har indgivet begæring om gældssanering, eller

der er indledt forhandling om tvangsakkord.

§ 91 a. Bestyrelsen skal for direktører,

vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede

udarbejde retningslinjer om indberetning af formuedispositioner omfattet af

de særlige undtagelser, som fremgår af bekendtgørelsen

udstedt i medfør af § 90, stk. 3.

Stk. 2.

På baggrund af de foretagne indberetninger skal

den valgte revision i revisionsprotokollen vedrørende

årsregnskabet afgive erklæring om, hvorvidt indberetningerne har

givet anledning til bemærkninger, jf. § 90, stk. 3.

§ 92. Den valgte revision skal én gang om

året gennemgå forsikringsselskabets interne retningslinjer

vedrørende godkendelse og indberetning efter § 91, stk. 5,

og § 91 a, stk. 1, og afgive erklæring i revisionsprotokollen

vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt selskabets

forretningsgange på dette område er betryggende.

§ 92 a. Direktører, vicedirektører,

underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og

vicerevisionschefer må ikke eje eller drive selvstændig

erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller

på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden

erhvervsvirksomhed end forsikringsselskabet, jf. dog §§ 92 b-92 g. De

kan dog eje, drive og deltage i administrationen af fast ejendom. Endvidere

kan direktører med bestyrelsens tilladelse midlertidigt eje eller

drive selvstændig erhvervsvirksomhed, som de ejer ved

tiltrædelsen af deres stilling i forsikringsselskabet eller senere

arver, hvis en umiddelbar afhændelse af erhvervsvirksomheden vil

være forbundet med et økonomisk tab. Direktionen kan give

tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og

dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer.

Stk. 2.

Forbudet i stk. 1 gælder ikke for hverv i

foreninger, institutioner, råd, nævn og lignende, der ikke har

til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem

erhvervsdrift.

Stk. 3.

I forsikringsselskaber, hvor direktøren er

eneste ansatte eller ikke har fuldtidsbeskæftigelse, finder stk. 1

ikke anvendelse.

Stk. 4.

Uanset stk. 1 kan interne revisions- eller

vicerevisionschefer tillige være interne revisions- eller

vicerevisionschefer i tilknyttede virksomheder.

§ 92 b. Bestyrelsen kan tillade, at en

direktør kan være bestyrelsesmedlem i et datterselskab af

forsikringsselskabet, i et datterselskab af forsikringsselskabets

moderselskab eller i et selskab, der indgår i et

administrationsfællesskab med flere forsikringsselskaber. Direktionen

kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører,

underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2.

Tilsvarende gælder, hvor flere

forsikringsselskaber, pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller

investerings- eller specialforeninger i forening ejer et selskab, der

udøver virksomhed, som et forsikringsselskab må drive gennem et

datterselskab, eller virksomhed, der er accessorisk til

forsikringsvirksomhed.

Stk. 3.

Endvidere kan bestyrelsen tillade, at

direktører kan være bestyrelsesmedlem i et

kapitalformidlingsaktieselskab, jf. § 6, stk. 3. Stk. 1, 2.

pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i

medfør af stk. 1-3 skal fremgå af bestyrelsens

forhandlingsprotokol.

Stk. 5.

Forsikringsselskabets årsregnskab skal indeholde

oplysning om de i stk. 1-3 nævnte hverv, som bestyrelsen har

godkendt, jf. § 124, stk. 6. Endvidere skal den valgte revision

gennemgå og afgive erklæring i revisionsprotokollen

vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt engagementer indgået

med de selskaber, hvor hvervet bestrides, kan anses for ydet på

forsikringsselskabets sædvanlige forretningsbetingelser og på

markedsbaserede vilkår.

§ 92 c. Bestyrelsen kan tillade, at en

direktør kan være bestyrelsesmedlem i et forsikringsselskab, et

pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab eller en

investerings- eller specialforening, der ikke indgår i koncern med

forsikringsselskabet, jf. dog § 92 g. Direktionen kan give tilsvarende

tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed

ligestillede. Den pågældende må dog ikke varetage hvervet

som bestyrelsesformand.

Stk. 2.

Hvervet kan kun bestrides, såfremt der ikke er

personsammenfald for flertallet af medlemmerne i bestyrelsen for det

pågældende selskab og forsikringsselskabets bestyrelse.

Stk. 3.

§ 92 b, stk. 4 og 5, finder tilsvarende

anvendelse.

§ 92 d. Bestyrelsen kan tillade, at en

direktør kan være bestyrelsesmedlem i andre erhvervsvirksomheder

end de i §§ 92 b og 92 c nævnte institutter og virksomheder

bortset fra forsikringsselskabets moderselskab, jf. dog § 92 g.

Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører,

underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2.

Hvervet kan kun bestrides, såfremt

forsikringsselskabet eller selskaber, der indgår i koncern eller

administrationsfællesskab med forsikringssikringsselskabet, ikke har

eller indgår engagementer med de i stk. 1 nævnte

erhvervsvirksomheder eller virksomheder, der indgår i koncern med disse

erhvervsvirksomheder. Undtaget herfra er engagementer i form af

kapitalandele.

Stk. 3.

§ 92 b, stk. 4 og 5, finder tilsvarende

anvendelse.

§ 92 e. Bestyrelsen kan tillade, at en

direktør kan være bestyrelsesmedlem i de i § 7 i lov om

værdipapirhandel m.v. nævnte selskaber, jf. dog § 92 g.

Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører,

underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2.

§ 92 b, stk. 4 og 5, finder tilsvarende

anvendelse.

§ 92 f. Bestyrelsen kan tillade, at en

direktør kan være direktør i andre forsikringsselskaber,

ejendomsselskaber, investeringsselskaber og selskaber, der udøver

accessorisk virksomhed til forsikringsselskabets, når selskabet

indgår i koncern eller administrationsfællesskab med

forsikringsselskabet. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til

vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Bestyrelsen kan endvidere give tilladelse til, at en direktør kan

være direktør i et administrationsselskab, der er oprettet af

flere forsikringsselskaber med henblik på fælles

administration.

Stk. 2.

Bestyrelsen kan tillade, at en direktør i et

forsikringsselskab kan være direktør i forsikringsselskabets

moderselskab, hvis moderselskabets aktiviteter udelukkende eller hovedsagelig

består i at være moderselskab for finansielle virksomheder.

Stk. 3.

§ 92 b, stk. 4 og 5, finder tilsvarende

anvendelse.

§ 92 g. En direktør, vicedirektør,

underdirektør og en dermed ligestillet kan højst være

medlem af 10 bestyrelser i de erhvervsvirksomheder, der er omfattet af

§§ 92 c-92 e, heraf 5 bestyrelser i erhvervsvirksomheder, der er

børsnoterede eller har en egenkapital på over 50 mio. kr.

Stk. 2.

Begrænsningen i stk. 1 og § 92 c,

stk. 1, 3. pkt., gælder ikke for hverv i en investeringsforening

eller specialforening, som et forsikringsselskab alene eller sammen med andre

forsikringsselskaber er medlem af, og hvor kun disse er medlemmer.

§ 92 h. Hvis en direktør i medfør af

§ 92 d, stk. 1, er bestyrelsesmedlem i en anden erhvervsvirksomhed

end de i §§ 92 b, 92 c og 92 e nævnte, må et

forsikringsselskab ikke uden bestyrelsens godkendelse indgå

forsikringsaftale med erhvervsvirksomheden eller virksomheder, der

indgår i koncern med denne erhvervsvirksomhed. Bestyrelsen skal

påse, at forsikringsaftalen indgås på normale

forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår. Godkendelsen

skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 2.

Den valgte revision gennemgår og afgiver

erklæring om, hvorvidt forsikringsaftalen kan anses for ydet på

forsikringsselskabets sædvanlige forretningsbetingelser og på

markedsbaserede vilkår.

§ 93. Bestyrelsen vælger selv sin formand,

medmindre andet er bestemt i vedtægterne. Ved stemmelighed

afgøres valg ved lodtrækning. Hvervet som bestyrelsesmedlem kan

ikke forenes med stillingen som direktør i selskabet. Dog kan

bestyrelsen i en direktørs forfald midlertidigt beskikke et af sine

medlemmer eller et medlem af respræsentantskabet som direktør.

Den pågældende kan i så fald ikke udøve stemmeret i

de nævnte organer.

Stk. 2.

Hvervet som intern revisions- eller vicerevisionschef

kan ikke forenes med hvervet som bestyrelsesmedlem.

Stk. 3.

De valgte revisorer og den interne revisionschef har

pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af sager, der har betydning

for revisionen eller for aflæggelse af regnskab, såfremt det

ønskes af blot ét bestyrelsesmedlem.

Stk. 4.

Formanden skal sørge for, at bestyrelsen holder

møde, når dette er nødvendigt, og skal påse, at

samtlige medlemmer indkaldes. Ethvert medlem af bestyrelsen, en

direktør, en valgt revisor, den interne revisionschef eller den

ansvarshavende aktuar kan forlange, at bestyrelsen indkaldes. En

direktør, en valgt revisor, den interne revisionschef og den

ansvarshavende aktuar har ret til at være til stede og udtale sig ved

bestyrelsens møder, medmindre bestyrelsen i den enkelte sag

træffer anden bestemmelse.

Stk. 5.

Over forhandlingerne i bestyrelsen skal der

føres en protokol, der underskrives af samtlige tilstedeværende

medlemmer. Et bestyrelsesmedlem, en direktør, den ansvarshavende

aktuar, en valgt revisor eller den interne revisionschef, der ikke er enig i

bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening indført i

protokollen.

Stk. 6.

Bestemmelserne i stk. 1-5 finder tilsvarende

anvendelse på repræsentantskabet.

§ 94. Forsikringsselskabets bestyrelse skal

udfærdige skriftlige retningslinjer for forsikringsselskabets

væsentligste aktivitetsområder, hvori arbejdsdelingen mellem

bestyrelse og direktion fastlægges.

§ 95. En direktør må ikke uden

bestyrelsens godkendelse indgå aftale mellem selskabet og ham selv

eller aftale mellem selskabet og tredjemand, hvori han har en betydeligere

interesse, der kan være stridende mod selskabets.

§ 96. (Ophævet).

§ 97. Medlemmer af bestyrelsen og af direktionen

repræsenterer selskabet udadtil.

Stk. 2.

Selskabet forpligtes ved retshandler, som på

selskabets vegne indgås af den samlede bestyrelse eller af medlemmer af

bestyrelsen eller af direktionen, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

Den tegningsret, som efter stk. 2 tilkommer

medlemmer af bestyrelsen eller direktionen, kan kun udøves af 2 i

forening. Denne tegningsret kan i vedtægterne yderligere

begrænses således, at tegningsretten kun kan udøves af 2

eller flere bestemte personer i forening eller af flere end 2 i forening.

Anden begrænsning i tegningsretten kan ikke registreres.

Stk. 4.

Prokura kan kun meddeles af bestyrelsen. Prokurister

kan kun tegne selskabet to i forening eller i forbindelse med en af de i

stk. 2 nævnte personer.

§§ 98-100.

(Ophævet).

§ 101. Skaffer bestyrelsesmedlemmer,

repræsentanter eller direktører gennem deltagelse i agent- eller

mæglervirksomhed eller i kraft af økonomisk interesse i

sådanne virksomheder sig provision eller anden indtægt af

forsikringer, som selskabet overtager eller afgiver, skal meddelelse herom

indsendes til Finanstilsynet.

Kapitel 12

Generalforsamling i forsikringsaktieselskaber

§§ 102-103.

(Ophævet).

Kapitel 13

Generalforsamling i gensidige forsikringsselskaber

§ 104. Medlemmers og garanters ret til at

træffe beslutning i selskabet udøves på

generalforsamlingen. Ethvert medlem skal have mindst én stemme.

Stk. 2.

Vedtægterne kan uanset stk. 1 bestemme, at

generalforsamlingen består af delegerede valgt af medlemmerne og

garanterne eller stedfortrædere for disse.

Stk. 3.

Medlemmer og garanter har ret til at møde

på generalforsamlingen og tage ordet dér, selv om de ikke er

stemmeberettigede på generalforsamlingen. Vedtægterne kan

bestemme, at medlemmer og garanter for at kunne møde på

generalforsamlingen skal have anmeldt deres deltagelse hos selskabet en vis

tid, dog senest 5 dage, før generalforsamlingen.

§ 105. De, der er stemmeberettigede på

generalforsamlingen, må ikke selv, ved fuldmægtig eller som

fuldmægtig for andre deltage i afstemning på generalforsamlingen

om søgsmål mod dem selv eller om deres eget ansvar over for

selskabet eller om søgsmål mod andre eller om andres ansvar, for

så vidt de deri har en betydeligere interesse, der kan være

stridende mod selskabets. Der ses bort fra de pågældende ved

afgørelse af, om det til vedtagelse fornødne antal

stemmeberettigede har været repræsenteret.

§ 106. Generalforsamling skal afholdes her i

landet. Den afholdes på selskabets hjemsted, medmindre

vedtægterne eller generalforsamlingen bestemmer, at den skal eller kan

afholdes på et andet nærmere angivet sted. Er det under

særlige omstændigheder nødvendigt, kan generalforsamling

afholdes andetsteds.

§ 107. Senest 6 måneder efter udløbet

af hvert regnskabsår skal der afholdes ordinær generalforsamling.

På denne skal fremlægges årsregnskab med

revisionspåtegning og årsberetning. I moderselskaber skal

endvidere koncernregnskabet fremlægges.

Stk. 2.

På generalforsamlingen skal afgørelse

træffes om:

1) godkendelse af resultatopgørelse og status (balance);

2) anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til det

godkendte regnskab;

3) andre spørgsmål, som efter selskabets vedtægter

er henlagt til generalforsamlingen.

§ 108. Ekstraordinær generalforsamling skal

afholdes, når bestyrelsen eller en af revisorerne finder det

hensigtsmæssigt. Ekstraordinær generalforsamling til behandling

af et bestemt angivet emne skal indkaldes senest 2 uger efter, at det

skriftligt er forlangt af en tiendedel af de stemmeberettigede eller den

mindre brøkdel, som vedtægterne måtte bestemme.

§ 109. Enhver stemmeberettiget har ret til at

få et bestemt emne behandlet på generalforsamlingen,

såfremt han skriftligt fremsætter krav herom over for bestyrelsen

i så god tid, at emnet kan optages på dagsordenen for

generalforsamlingen.

§ 110. Generalforsamlinger indkaldes af

bestyrelsen.

Stk. 2.

Har selskabet ingen bestyrelse, eller undlader

bestyrelsen at indkalde en generalforsamling, som skal afholdes efter loven,

vedtægterne eller en generalforsamlingsbeslutning, indkaldes denne

på forlangende af et bestyrelsesmedlem, en direktør, en revisor,

eller en på generalforsamlingen stemmeberettiget af direktøren

for Finanstilsynet. En således indkaldt generalforsamling ledes af

direktøren for Finanstilsynet eller af en af ham dertil

befuldmægtiget, og bestyrelsen skal udlevere ham en fortegnelse over de

stemmeberettigede, generalforsamlingsprotokollen og revisionsprotokollen.

Udgifterne ved generalforsamlingen udredes forlods af Finanstilsynet, men

afholdes endeligt af selskabet.

§ 111. Indkaldelse til generalforsamlinger skal

foretages tidligst 4 uger og, medmindre vedtægterne foreskriver en

længere frist, senest 8 dage før generalforsamlingen.

Udsættes generalforsamlingen til en dag, som falder mere end 4 uger

senere, skal der finde indkaldelse sted til den fortsatte generalforsamling.

Er en generalforsamlingsbeslutnings gyldighed i vedtægterne gjort

betinget af vedtagelse på 2 generalforsamlinger, kan indkaldelse til

den anden generalforsamling ikke foretages, før den første er

afholdt, og det skal i indkaldelsen angives, hvilken beslutning den

første generalforsamling har truffet.

Stk. 2.

Indkaldelsen skal ske offentligt på selskabets

hjemsted og i øvrigt i overensstemmelse med vedtægternes

bestemmelser. Indkaldelsen skal ske skriftligt til de medlemmer, der har

fremsat begæring herom. Meddelelse om indkaldelsen skal endvidere gives

selskabets medarbejdere, dersom disse har afgivet meddelelse til bestyrelsen

efter § 72, jf. aktieselskabslovens § 177, stk. 1, 2. pkt.

Meddelelse om indkaldelsen skal for moderselskabers vedkommende tillige gives

koncernens medarbejdere, dersom datterselskabernes medarbejdere har afgivet

meddelelse til bestyrelsen efter § 72, jf. aktieselskabslovens

§ 177, stk. 1, 2. pkt.

Stk. 3.

I indkaldelsen skal angives, hvilke anliggender der

skal behandles på generalforsamlingen. Såfremt forslag til

vedtægtsændringer skal behandles på generalforsamlingen,

skal forslagets væsentligste indhold angives i indkaldelsen.

Stk. 4.

Senest 8 dage før generalforsamlingen skal

dagsordenen og de fuldstændige forslag samt for den ordinære

generalforsamlings vedkommende tillige årsregnskab og

revisionsberetning - og i moderselskaber tillige koncernregnskabet -

fremlægges til eftersyn for medlemmer og garanter på selskabets

kontor.

§ 112. Sager, der ikke er sat på

dagsordenen, kan kun afgøres af generalforsamlingen, hvis alle

stemmeberettigede samtykker. Dog kan den ordinære generalforsamling

altid afgøre sager, som efter vedtægterne skal behandles

på en sådan generalforsamling, lige som det kan besluttes at

indkalde en ekstraordinær generalforsamling til behandling af et

bestemt emne.

§ 113. Generalforsamlingen ledes af en dirigent,

der, medmindre vedtægterne bestemmer andet, vælges af

generalforsamlingen.

Stk. 2.

Over forhandlingerne på generalforsamlingen skal

der føres en protokol, der underskrives af dirigenten.

Stk. 3.

Senest 14 dage efter generalforsamlingens afholdelse

skal generalforsamlingsprotokollen eller en bekræftet udskrift af denne

være tilgængelig for medlemmer og garanter på selskabets

kontor.

§ 114. Bestyrelsen og direktionen skal, når

det forlanges af et medlem eller en garant, uanset om de er

stemmeberettigede, eller af en delegeret, og det efter bestyrelsens

skøn kan ske uden væsentlig skade for selskabet, meddele til

rådighed stående oplysninger på generalforsamlingen om alle

forhold, som er af betydning for bedømmelsen af årsregnskabet og

selskabets stilling i øvrigt eller for spørgsmål, hvorom

beslutning skal træffes på generalforsamlingen. Oplysningspligten

gælder også selskabets forhold til andre selskaber i samme

koncern.

Stk. 2.

Hvis besvarelsen kræver oplysninger, som ikke er

tilgængelige på generalforsamlingen, skal oplysningerne senest 14

dage derefter skriftligt fremlægges hos selskabet for medlemmerne,

garanterne og delegerede, ligesom de skal tilstilles de medlemmer, garanter

eller delegerede, der har fremsat begæring herom.

§ 115. På generalforsamlingen afgøres

alle anliggender ved simpelt stemmeflertal, hvis ikke denne lov eller

vedtægterne bestemmer andet. Står stemmerne lige, skal valg

afgøres ved lodtrækning, medmindre vedtægterne bestemmer

andet.

§ 116. Beslutning om ændring af

vedtægterne træffes på generalforsamlingen, jf. dog

§ 72, jf. aktieselskabslovens § 38. Beslutningen er kun gyldig,

såfremt den tiltrædes af mindst to tredjedele af de afgivne

stemmer. Beslutningen skal i øvrigt opfylde de yderligere forskrifter,

som vedtægterne måtte indeholde.

Stk. 2.

Væsentlige ændringer i et selskabs

formål kan, medmindre andet er bestemt i vedtægterne, kun

vedtages, når der opnås tilslutning hertil fra tre fjerdedele af

garanterne og tre fjerdedele af medlemmerne eller, hvis generalforsamlingen

består af delegerede, da fra tre fjerdedele af disse. Meddelelse til

garanterne om sådanne ændringer skal gives senest 8 dage efter

beslutningen på generalforsamlingen. Garanter, der modsætter sig

sådanne ændringer, kan, når de senest 1 måned efter

generalforsamlingen fremsætter begæring derom, forlange, at de

andre garanter skal overtage deres garantiandele.

§ 117. Søgsmål i anledning af en

generalforsamlingsbeslutning, som ikke er blevet til på lovlig

måde eller er stridende mod denne lov eller selskabets vedtægter,

kan anlægges af en stemmeberettiget, et medlem af bestyrelsen eller af

en direktør.

Stk. 2.

Sag skal være anlagt senest 3 måneder

efter beslutningen. Ellers anses beslutningen for gyldig.

Stk. 3.

Bestemmelserne i stk. 2 finder ikke

anvendelse:

1) når beslutningen ikke lovligt kunne tages selv med samtlige

stemmeberettigedes samtykke;

2) når der ifølge selskabets vedtægter kræves

samtykke til beslutningen af alle eller visse medlemmer, garanter eller

stemmeberettigede og sådant samtykke ikke er givet;

3) når indkaldelse til generalforsamlingen ikke er sket eller de

for selskabet gældende regler for indkaldelse væsentligt er

tilsidesat;

4) når den, der har rejst sagen efter udløbet af den i

stk. 2 angivne tid, men dog senest 2 år efter beslutningen, har

haft rimelig grund til forsinkelsen og retten på grund heraf og under

hensyntagen til omstændighederne i øvrigt finder, at en

anvendelse af bestemmelserne i stk. 2 ville føre til

åbenbar ubillighed.

Stk. 4.

Finder retten, at generalforsamlingsbeslutningen

omfattes af bestemmelsen i stk. 1, skal den ved dom kendes ugyldig eller

ændres. En ændring af generalforsamlingsbeslutningen kan dog kun

ske, såfremt der nedlægges påstand derom og retten er i

stand til at fastslå, hvilket indhold beslutningen rettelig skulle have

haft. Rettens afgørelse har gyldighed for samtlige medlemmer og

garanter.

Kapitel 14

Årsregnskab og koncernregnskab m.v.

§ 118. For hvert regnskabsår udarbejder

bestyrelse og direktion i overensstemmelse med lovgivningens og

vedtægternes regler herom et årsregnskab bestående af

balance (status), resultatopgørelse, noter og femårsoversigt.

Der udarbejdes endvidere årsberetning og i moderselskaber et

koncernregnskab. Disse dele udgør en helhed.

Stk. 2.

Årsregnskab og årsberetning samt et

eventuelt koncernregnskab underskrives af direktionen og bestyrelsen. Mener

en direktør eller et bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet eller

årsberetningen ikke bør godkendes, eller har han andre

indvendinger mod disse eller i et moderselskab mod koncernregnskabet, som han

ønsker at gøre generalforsamlingen bekendt med, skal han

gøre rede herfor i sin påtegning.

§ 119. Regnskabsåret skal omfatte tolv

måneder. Dog kan et selskabs første regnskabsperiode omfatte et

kortere eller længere tidsrum, dog højst atten måneder.

Senere omlægning af regnskabsåret kan finde sted, når

særlige forhold tilsiger det. Omlægningsperioden skal da omfatte

et kortere tidsrum end tolv måneder. Omlægningen skal

anføres i noterne og behørigt begrundes.

Stk. 2.

Virksomheder, der hører til samme koncern, skal

have samme regnskabsår, medmindre særlige forhold tilsiger andet.

Er det ved etablering af koncernforhold nødvendigt at omlægge en

dattervirksomheds eller et moderselskabs regnskabsår, kan

omlægningsperioden uanset stk. 1, 4. pkt., omfatte op til atten

måneder.

§ 120. Årsregnskabet skal opstilles på

overskuelig måde i overensstemmelse med denne lov og forskrifter i

henhold til loven.

Stk. 2.

Årsregnskabet skal give et retvisende billede af

selskabets aktiver og passiver, dets økonomiske stilling samt

resultatet.

Stk. 3.

Hvis anvendelsen af bestemmelser i denne lov eller

forskrifter i henhold til loven ikke er tilstrækkelig til at give et

retvisende billede som nævnt i stk. 2, skal der gives yderligere

oplysninger i årsregnskabet.

Stk. 4.

Hvis anvendelse af en bestemmelse i dette kapitel

eller en forskrift i henhold til § 123 i særlige tilfælde

vil stride mod kravet til årsregnskabet i stk. 2, skal den

fraviges, således at dette krav opfyldes. En sådan fravigelse

skal anføres i noterne og behørigt begrundes med oplysning om,

hvilken indvirkning - herunder så vidt muligt den

beløbsmæssige indvirkning - fravigelsen har på selskabets

aktiver og passiver, dets økonomiske stilling samt resultatet.

§ 121. Opfylder årsregnskabet ikke

lovgivningens forskrifter eller selskabets vedtægter, kan

Finanstilsynet kræve regnskabet ændret og forelagt til fornyet

behandling på en generalforsamling.

§ 122. Posterne i årsregnskabet

værdiansættes i overensstemmelse med følgende almindelige

principper:

1) Selskabet formodes at fortsætte sin virksomhed.

2) Værdiansættelsesmetoderne må ikke ændres fra

det ene regnskabsår til det næste.

3) Værdiansættelsen skal i alle tilfælde ske under

udvisning af behørig forsigtighed og især

således:

a) at kun den fortjeneste, der er konstateret på

balancetidspunktet, medtages,

b) at der tages hensyn til alle forudsigelige risici og eventuelle tab,

som er opstået i løbet af det regnskabsår,

årsregnskabet vedrører, eller i et tidligere regnskabsår,

selv om disse risici eller tab først bliver kendt mellem

balancetidspunktet og det tidspunkt, på hvilket årsregnskabet

udarbejdes, og

c) at der tages hensyn til enhver værdiforringelse, hvad enten

årsregnskabet udviser tab eller fortjeneste.

4) Der skal tages hensyn til indtægter og udgifter

vedrørende det år, som regnskabet omfatter, uanset

betalingstidspunktet.

5) Aktiv- og passivposternes bestanddele skal værdiansættes

hver for sig.

6) Åbningsbalancen for hvert år skal svare til balancen for

det foregående år.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan fastsætte regler, hvorefter

stk. 1, nr. 3, litra a, fraviges for at tage hensyn til

værdiforøgelsen på bestemte aktiver, gældsposter og

hensættelser.

Stk. 3.

De almindelige principper i stk. 1 kan desuden

fraviges i undtagelsestilfælde. Eventuelle fravigelser skal

anføres i noterne og behørigt begrundes, ligesom deres

indvirkning - herunder så vidt muligt den beløbsmæssige

indvirkning - på selskabets aktiver og passiver, dets økonomiske

stilling og resultatet skal angives.

§ 122 a. Fraviges § 122, stk. 1, nr. 2,

skal årsregnskabet for det år, hvori ændring finder sted,

udarbejdes efter den nye metode. Den samlede beløbsmæssige

indvirkning på selskabets aktiver og passiver, dets økonomiske

stilling og resultatet anføres i noterne. Dette gælder

også indvirkningen på skat af årets resultat og

eventualskat.

Stk. 2.

De pågældende poster ændres i

overensstemmelse med den nye metode i åbningsbalancen for det år,

hvori ændringen finder sted.

§ 123. Årsregnskabet skal i øvrigt

udarbejdes i overensstemmelse med regler fastsat af Finanstilsynet, herunder

regler om opgørelse og værdiansættelse af

forsikringsmæssige hensættelser.

Stk. 2.

Finanstilsynet fastsætter tillige regler om

udarbejdelse af koncernregnskaber.

Stk. 3.

Finanstilsynet kan bestemme, at selskaber, der ikke

har koncession til at drive forsikringsvirksomhed, skal udarbejde

koncernregnskaber efter regler fastsat i medfør af stk. 2,

når det pågældende selskabs aktivitet udelukkende eller

hovedsagelig er at besidde kapitalandele i dattervirksomheder, der

udelukkende eller hovedsagelig driver forsikringsvirksomhed.

§ 124. Årsberetningen skal indeholde en

pålidelig redegørelse for udviklingen i selskabets

økonomiske aktiviteter og forhold. Hvis årsregnskabet i

væsentlig grad er påvirket af usædvanlige forhold, samt

hvis der er væsentlig usikkerhed ved opgørelsen af

årsregnskabet, skal der gives oplysning herom i en særskilt del

af beretningen. Oplysningerne skal gives hver for sig og om muligt med

beløbsangivelse.

Stk. 2.

Årsberetningen skal endvidere indeholde omtale

af

1) betydningsfulde hændelser indtruffet efter

regnskabsårets afslutning,

2) selskabets forventede udvikling,

3) produkt- og organisationsudviklingsaktiviteter og

4) selskabets filialer i udlandet.

Stk. 3.

Bestyrelsen skal i årsberetningen eller i

tilknytning til resultatopgørelsen eller balancen stille forslag til

beslutning vedrørende anvendelse af selskabets overskud eller

dækning af tab.

Stk. 4.

Årsberetningen for et moderselskab skal

indeholde oplysning om koncernen som helhed i overensstemmelse med reglerne i

stk. 1 og 2.

Stk. 5.

I en note til årsregnskabet skal der samlet

gives oplysning om forsikringsselskabets engagementer med og

sikkerhedsstillelser fra henholdvis bestyrelsen og direktionen, jf.

§ 91, stk. 1. Oplysningerne skal vedrøre samtlige

engagementer og sikkerhedsstillelser i det pågældende

regnskabsår.

Stk. 6.

I en note til årsregnskabet skal der gives

oplysninger om hverv, som bestyrelsen har godkendt, jf. §§ 92 b-92 f.

Hverv kan oplyses samlet i et moderselskabs eller administrationsselskabs

årsregnskab i koncerner eller administrationsselskaber, hvor en

direktør varetager flere direktørhverv. Oplysningerne, som skal

vedrøre samtlige hverv i det pågældende regnskabsår,

skal omfatte en angivelse af hvervet samt navnet på den

pågældende, som har påtaget sig dette.

§ 125. Umiddelbart efter det

bestyrelsesmøde, hvor årsregnskabet er godkendt, og senest otte

dage før generalforsamlingen skal i Finanstilsynet være

modtaget:

1) det årsregnskab, der er nævnt i aktieselskabslovens

§ 73, stk. 5, eller det årsregnskab, der er nævnt i

§ 111, stk. 4, og

2) udskrift af revisionsprotokollen vedrørende

årsregnskabets revision.

Stk. 2.

Senest 10 dage efter regnskabets endelige vedtagelse

og godkendelse skal i Finanstilsynet være modtaget:

1) 2 eksemplarer af det af generalforsamlingen godkendte

årsregnskab, herunder koncernregnskab med revisionspåtegning og

årsberetning med oplysning om, hvornår årsregnskabet er

godkendt. Er den vedtagne fordeling af overskud eller dækning af tab

ikke indarbejdet i årsregnskabet eller årsberetningen, indsendes

tillige en bekræftet afskrift af generalforsamlingsprotokollen, som

viser denne fordeling eller dækning.

2) Et moderselskab skal endvidere indsende dattervirksomhedernes

reviderede årsregnskaber.

Stk. 3.

Indsendelse efter stk. 2 af årsregnskaber

m.v. for forsikringsselskaber, hvis aktier eller obligationer er genstand for

offentlig kursnotering, skal dog finde sted senest fem måneder efter

regnskabsårets udgang.

Stk. 4.

Stk. 1-3 gælder tilsvarende for selskaber,

der ikke har koncession til at drive forsikringsvirksomhed, når

selskabet udarbejder koncernregnskab i medfør af denne lovs regler,

jf. § 123, stk. 3.

Stk. 5.

Finanstilsynet videregiver det ene af de regnskaber,

der er nævnt under stk. 2, nr. 1, til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen, der bekendtgør modtagelsen i Statstidende,

registreringstidende eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsens

edb-informationssystem. De modtagne årsregnskaber er offentligt

tilgængelige i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

§ 126. Finanstilsynet kan forlange

årsregnskabsposterne samt yderligere specifikationer hertil

udfærdiget på særlige skemaer til brug ved

bedømmelse af selskabernes økonomiske stilling og udarbejdelsen

af tilsynets årlige beretning.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan forlange de skemaer, der er

nævnt under stk. 1, suppleret med redegørelser om

enkeltforhold underskrevet af selskabets direktion, bestyrelse, revisorer

eller ansvarshavende aktuar.

Stk. 3.

De skemaer og redegørelser, der er nævnt

under stk. 1 og stk. 2, indsendes efter regler fastsat af

tilsynet.

§ 127. Foretager selskabet en fuldstændig

offentliggørelse af årsregnskabet og årsberetningen samt

et eventuelt koncernregnskab, skal dette ske i den form og affattelse, som

har været genstand for revision, og med revisionspåtegning. Har

revisor taget forbehold eller nægtet at påtegne regnskabet, skal

dette meddeles og begrundelse gives. Hvis den foreslåede eller vedtagne

fordeling af overskud eller dækning af tab ikke er indarbejdet i de

berørte balanceposter, skal forslaget eller vedtagelsen medtages i

offentliggørelsen.

Stk. 2.

Ved en offentliggørelse af årsregnskabet

m.v., der ikke er fuldstændig, skal det klart fremgå af det

offentliggjorte, at årsregnskabet er forkortet, og at det

fuldstændige årsregnskab er tilgængeligt i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen, eller at årsregnskabet endnu ikke er indsendt til

Finanstilsynet. Revisionspåtegningen behøver ikke at indgå

i en forkortet offentliggørelse, men det skal klart fremgå af

offentliggørelsen, om revisor har taget forbehold, eller om

revisionspåtegning er nægtet.

Kapitel 14 a

Investeringsregler

§ 127 a. Forsikringsselskaber skal ud over

aktiver, der modsvarer solvensmargenen, til enhver tid have aktiver omfattet

af § 128 til en samlet værdi, der mindst modsvarer

størrelsen af selskabets samlede forsikringsmæssige

hensættelser. Det påhviler et forsikringsselskabs ledelse at

sikre, at disse aktiver inden for de begrænsninger, der er fastlagt i

§ 128, § 129 og i medfør af § 130, er udvalgt

således, at de i forhold til arten af selskabets forsikringer med

hensyn til sikkerhed, afkast og likviditet er af en art og

sammensætning, så de er egnede til at fyldestgøre de

forsikrede, herunder at der ikke foreligger en uforholdsmæssig stor

afhængighed af en bestemt kategori af aktiver, et bestemt

investeringsmarked eller en bestemt investering.

Stk. 2.

Til brug for bestemmelserne i dette kapitel

opgøres de forsikringsmæssige hensættelser efter fradrag

af genforsikringens andel, overførte erhvervelsesomkostninger samt den

andel af de forsikringsmæssige hensættelser for indirekte

forsikringer, der modsvares af genforsikringsdepoter hos afgivende

forsikringsselskaber. Endvidere kan fradrages indtil halvdelen af

tilgodehavende, forfaldne præmier.

Stk. 3.

Aktivernes værdi opgøres til brug for

bestemmelserne i dette kapitel efter følgende regler:

1) Aktivernes værdi opgøres og reguleres løbende i

overensstemmelse med de principper, der finder anvendelse ved selskabets

aflæggelse af årsregnskab.

2) Der skal foretages fradrag for en eventuel behæftet del, og

udlån kan kun indgå til en værdi, der fremkommer efter

fradrag af modregnelige forpligtelser over for låntager.

3) Har forsikringsselskabet indgået finansielle kontrakter, der

reducerer risikoen for, at aktiverne ikke kan dække de

forsikringsmæssige forpligtelser, medregnes værdien af

sådanne kontrakter i aktivernes værdi.

4) Tilgodehavende, uforfaldne renter af værdipapirer omfattet af

§ 128, stk. 1, nr. 1-4, 6 og 7, medregnes i værdipapirernes

værdi.

§ 128. Til dækning af selskabets samlede

forsikringsmæssige hensættelser, jf. § 127 a, kan

følgende aktiver anvendes:

1) obligationer eller gældsbreve udstedt af eller garanteret af

regeringer eller regionale myndigheder i zone A, jf. bilag 1,

2) børsnoterede obligationer udstedt af internationale

organisationer, der som medlem har mindst et af medlemslandene i Den

Europæiske Union,

3) realkreditobligationer efter realkreditlovens § 1, stk. 4,

samt andre obligationer udstedt her i landet eller i lande omfattet af zone

A, og som frembyder tilsvarende sikkerhed,

4) tilgodehavender, eksklusive tilgodehavender, der er efterstillet

andre kreditorer, hos kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande

omfattet af zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af nr. 3 samt

lån garanteret af kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under

offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A,

5) grunde og bygninger, hvis værdi er uafhængig af en

særlig erhvervsudnyttelse,

6) lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger som

omfattet af nr. 5 for et beløb op til to tredjedele af den seneste

offentlige ejendomsvurdering,

7) lån mod sikkerhed i selskabets egne livsforsikringspolicer

inden for disses genkøbsværdi,

8) andele og beviser i investeringsinstitutter omfattet af Rådets

direktiv 85/611/EØF og andele i placeringsforeninger,

pengemarkedsforeninger og investeringsinstitutforeninger, jf. § 1 og

§ 2, stk. 2, nr. 1-3, i lov om investeringsforeninger og

specialforeninger,

9) andre obligationer og lån noteret på en fondsbørs

i lande omfattet af zone A,

10) aktier og andre kapitalandele noteret på en fondsbørs

i lande omfattet af zone A,

11) grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 5, samt lån

sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger, der ikke er omfattet af

nr. 6,

12) kapitalandele og andre værdipapirer, der er noteret på

en fondsbørs i lande uden for zone A, fra udstedere, der er

hjemmehørende i lande uden for zone A,

13) unoterede kapitalandele, herunder kapitalandele, der omsættes

på en autoriseret markedsplads, jf. § 40, stk. 1, i lov om

værdipapirhandel m.v., eller et andet reguleret marked, der er

offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for

offentligheden, samt andre udlån og værdipapirer, som ikke

omfattes af nr. 1-12.

Stk. 2.

Hvis forsikringsselskabet har et datterselskab, hvis

aktivitet er begrænset til at foretage og forvalte investeringer

omfattet af stk. 1, kan datterselskabets aktiver inden for værdien

af kapitalandelene i og eventuelle lån til datterselskabet behandles

som aktiver efter stk. 1. Er datterselskabet ikke helejet, indgår

dets aktiver til en forholdsmæssig værdi svarende til den ejede

andel af egenkapitalen.

Stk. 3.

Hvis forsikringsselskabet har et datterselskab, der

driver direkte livsforsikringsvirksomhed med koncession efter denne lov, kan

datterselskabets aktiver behandles som aktiver efter stk. 1. Den del af

datterselskabets aktiver, der ikke medgår til dækning af

datterselskabets forsikringsmæssige hensættelser og

datterselskabets solvensmargen, skal i så fald være af en art og

sammensætning, så de kan indgå blandt moderselskabets

aktiver til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser

efter bestemmelserne i dette kapitel. Datterselskabets aktiver kan tilsammen

højst indgå blandt de aktiver, der dækker moderselskabets

forsikringsmæssige hensættelser, til en værdi, der svarer

til værdien af moderselskabets aktier i og eventuelle lån til

datterselskabet med fradrag af datterselskabets solvensmargen. Er

datterselskabet ikke helejet, indgår dets aktiver til en

forholdsmæssig værdi svarende til den ejede andel af

egenkapitalen.

Stk. 4.

Stk. 3 kan anvendes tilsvarende på andre

datterselskaber med koncession efter denne lov. Et sådant

datterselskabs aktiver kan dog højst indgå blandt aktiverne til

en værdi, der svarer til 5 pct. af moderselskabets

forsikringsmæssige hensættelser.

Stk. 5.

Aktiver omfattet af stk. 1, nr. 8-13, der

anvendes til at dække de forsikringsmæssige hensættelser,

må tilsammen højst udgøre 50 pct. af de

forsikringsmæssige hensættelser, jf. dog § 129, stk. 9

og 11.

Stk. 6.

Aktiver omfattet af stk. 1, nr. 12, der anvendes

til at dække de forsikringsmæssige hensættelser, må

tilsammen højst udgøre 10 pct. af de forsikringsmæssige

hensættelser.

Stk. 7.

Udlån, der omfattes af stk. 1, nr. 13,

må tilsammen højst udgøre 2 pct. af de

forsikringsmæssige hensættelser og pr. debitor højst 1

pct. af de forsikringsmæssige hensættelser.

Stk. 8.

Aktiver omfattet af stk. 1, nr. 13, der anvendes

til at dække de forsikringsmæssige hensættelser, må i

alt højst udgøre 20 pct. af de forsikringsmæssige

hensættelser. Heraf må andre udlån og værdipapirer,

som ikke handles på en autoriseret markedsplads eller et andet

reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende

og åbent for offentligheden, højst udgøre 10 pct. af de

forsikringsmæssige hensættelser.

Stk. 9.

Finanstilsynet fastsætter nærmere

bestemmelser om afgrænsningen af værdipapirer, der omfattes af

flere af de i stk. 1, nr. 1-13, nævnte aktivgrupper.

§ 129. I selskaber, der driver direkte

livsforsikringsvirksomhed, må der ikke blandt de aktiver, der anvendes

til at dække de forsikringsmæssige hensættelser,

indgå aktiver, der repræsenterer en risiko på en enkelt

virksomhed, hvis værdi sammenlagt udgør mere end 2 pct. af de

forsikringsmæssige hensættelser. I de tilfælde, hvor den

pågældende virksomhed er hjemmehørende og

børsnoteret i et land omfattet af zone A og virksomhedens egenkapital

overstiger 250 mio. kr., udgør den i 1. pkt. fastsatte grænse 3

pct.

Stk. 2.

For andre forsikringsselskaber end dem, der er

nævnt i stk. 1, udgør den i stk. 1, 1. pkt., fastsatte

grænse 4 pct.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 gælder tilsvarende i forhold

til virksomheder, mellem hvilke der består en sådan forbindelse,

at de udgør en samlet risiko for forsikringsselskabet.

Stk. 4.

For grunde og bygninger omfattet af § 128,

stk. 1, nr. 5, og lån omfattet af § 128, stk. 1, nr. 6,

finder stk. 1-3 tilsvarende anvendelse med den forskel, at grænsen

udgør 5 pct.

Stk. 5.

Hvis et forsikringsselskab har investeret i eller ydet

lån til et selskab, hvis aktiviteter alene omfatter investeringer efter

§ 128, stk. 1, nr. 5, finder den i stk. 4 anførte

grænse anvendelse på forsikringsselskabets samlede engagement med

selskabet.

Stk. 6.

Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på

et forsikringsselskabs datterselskab med koncession efter denne lov,

når datterselskabet ikke omfattes af § 128, stk. 3 eller 4,

eller på et datterselskab, der er omfattet af § 6 a, stk. 3,

med den forskel, at grænsen udgør 5 pct.

Stk. 7.

For aktiver omfattet af § 128, stk. 1, nr.

3, udgør den i stk. 1 og den i stk. 2 fastsatte grænse

40 pct.

Stk. 8.

For risici på kreditinstitutter under offentligt

tilsyn i lande omfattet af zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af

§ 128, stk. 1, nr. 3, og på forsikringsselskaber under

offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A udgør den i stk. 1

og den i stk. 2 fastsatte grænse 10 pct. Aktiver, der ikke

omfattes af § 128, stk. 1, nr. 4, kan højst medgå

inden for de grænser, der er fastsat i stk. 1 og stk. 2.

Stk. 9.

For andele og beviser i et enkelt investeringsinstitut

som anført under § 128, stk. 1, nr. 8, udgør den i

stk. 1 og i stk. 2 fastsatte grænse 10 pct. Denne

begrænsning finder dog ikke anvendelse, når det

pågældende investeringsinstitut efter sine vedtægter alene

kan investere i aktiver omfattet af § 128, stk. 1, nr. 1-3. I

sådanne tilfælde kan investeringen tillige i forhold til

bestemmelsen i § 128, stk. 5, henføres til § 128,

stk. 1, nr. 1-3.

Stk. 10.

Stk. 1-3 finder ikke anvendelse på aktiver

omfattet af § 128, stk. 1, nr. 1, 2 og 7.

Stk. 11.

Stk. 1-3 og 5 finder ikke anvendelse på

investeringer i datterselskaber, der omfattes af § 128, stk. 2, 3

eller 4, samt på investeringer i selskaber, hvis aktivitet efter deres

vedtægter er begrænset til at foretage investeringer i aktiver

omfattet af § 128, stk. 1, nr. 1-3. I sidstnævnte

tilfælde kan investeringen i forhold til bestemmelserne i § 128,

stk. 5, 7 og 8, henføres til § 128, stk. 1, nr.

1-3.

§ 130. Finanstilsynet fastsætter regler om,

hvorledes de forsikringsmæssige hensættelser skal være

dækket med hensyn til aktivernes lokalisering og deres

valutamæssige overensstemmelse (kongruens) med

hensættelserne.

§ 130 a. For hensættelser for forsikringer,

der er tilknyttet investeringsfonde, finder § 127 a, stk. 1, 2.

pkt., § 128, stk. 2-8, og § 129 ikke anvendelse, i det omfang

selskabet ikke påtager sig nogen investeringsrisiko.

Stk. 2.

For forsikringer omfattet af stk. 1 kan

Finanstilsynet fastsætte nærmere regler om dækning af de

forsikringsmæssige hensættelser.

§ 131. I livsforsikringsselskaber skal der

føres et register over aktiverne efter § 128, stk. 1, samt

finansielle kontrakter efter § 127 a, stk. 3, nr. 3. De

registrerede aktiver tjener udelukkende til fyldestgørelse af de

forsikrede.

Stk. 2.

De forsikringsmæssige hensættelser

opgøres af den ansvarshavende aktuar ved regnskabsårets

slutning. Livsforsikringsselskabet har derpå 3 måneders frist til

at registrere de fornødne aktiver til dækning af de

forsikringsmæssige hensættelser. I løbet af

regnskabsåret skal selskabet foretage registrering til dækning af

det beløb, hvormed de forsikringsmæssige hensættelser

skønnes at være vokset i den forløbne del af

regnskabsåret.

Stk. 3.

Kravet om registrering finder ikke anvendelse på

de i § 128, stk. 1, nr. 7, nævnte policelån.

Stk. 4.

Den statsautoriserede revisor har pligt til at

påse, at stk. 2, 2. og 3. pkt., overholdes.

Stk. 5.

Indgår der fast ejendom blandt aktiverne,

registreres et tinglyst ejerpantebrev.

Stk. 6.

Har livsforsikringsselskabet et datterselskab, der

omfattes af § 128, stk. 2, 3 eller 4, registreres kapitalandelene i

samt eventuelle lån til datterselskabet.

Stk. 7.

Livsforsikringsselskabet giver indberetning til

Finanstilsynet om, hvilke aktiver der er registreret i medfør af

stk. 2, 2. og 3. pkt. Finanstilsynet eller den, Finanstilsynet

bemyndiger hertil, kontrollerer tilstedeværelsen af disse aktiver efter

nærmere regler fastsat af Finanstilsynet.

Stk. 8.

Finanstilsynet fastsætter nærmere

bestemmelser om livsforsikringsselskabernes indberetnings- og

registreringspligt.

Stk. 9.

Finanstilsynet kan kræve registeret deponeret,

hvis tilsynet beslutter at begrænse eller forbyde selskabets

rådighed over dets aktiver. Ved deponering af registeret skal

Finanstilsynet registreres som berettiget i en værdipapircentral med

hensyn til fondsaktiver. Med hensyn til de øvrige midler, der tjener

til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, skal

disse håndpantsættes til fordel for Finanstilsynet.

Stk. 10.

Så længe registeret er deponeret, skal

enhver ændring godkendes af Finanstilsynet og noteres i registeret.

§§ 132-133.

(Ophævet).

§ 134. Finanstilsynet kan dispensere fra dette

kapitels bestemmelser.

Kapitel 14 b

Udbytteuddeling, sikkerhedsfond m.v.

§ 135. Som udbytte til aktionærer, rente til

garanter eller udbetaling til medlemmer i gensidige selskaber kan kun

anvendes årets resultat (overskud) i henhold til det godkendte

årsregnskab for sidste regnskabsår, overført overskud fra

tidligere år og andre reserver, der ikke er bundne i medfør af

lov eller selskabets vedtægter, efter fradrag dels af udækket

underskud, dels af beløb, der i medfør af lov eller selskabets

vedtægter skal henlægges til en sikkerhedsfond eller til andre

formål.

§ 136. Så længe selskabets

basiskapital ikke utvivlsomt opfylder kravene i §§ 34 og 73, kan der

ikke udbetales udbytte til aktionærer, rente til garanter eller

beløb til medlemmer i gensidige selskaber.

§ 137. I forsikringsaktieselskaber kan uddeling af

selskabets midler til aktionærerne i øvrigt kun finde sted som

udlodning i forbindelse med nedsættelse af aktiekapitalen eller

selskabets opløsning. I gensidige selskaber kan uddeling til medlemmer

i øvrigt kun ske i overensstemmelse med de i vedtægterne

fastsatte regler.

Stk. 2.

Udbytte til aktionærer, rente til garanter eller

udbetaling til medlemmer i gensidige selskaber må ikke overstige, hvad

der er forsvarligt under hensyn til selskabets og, i moderselskaber,

koncernens økonomiske stilling.

§§ 138-140.

(Ophævet).

§ 141. Et forsikringsselskab kan, såfremt

vedtægterne indeholder bestemmelser herom, foretage henlæggelser

til en sikkerhedsfond.

Stk. 2.

Midler, der er henlagt til sikkerhedsfonden, kan ikke

fraføres denne. Der kan ej heller foretages

vedtægtsændringer med den virkning, at midler, der efter

stk. 1 allerede er henlagt til sikkerhedsfonden, kan fraføres

denne. Sikkerhedsfondens midler kan dog efter tilladelse fra Finanstilsynet

anvendes til dækning af tab ved afvikling af de

forsikringsmæssige forpligtelser eller på anden måde til

fordel for de forsikrede.

§ 142. Bestemmelsen i aktieselskabslovens

§ 115, stk. 1, finder ikke anvendelse på dispositioner, som

er sædvanlige og erhvervsmæssigt begrundede. Sådanne

dispositioner kræver dog tilladelse fra Finanstilsynet, når de

vedrører et moderselskab, uanset om dette er et forsikringsselskab

omfattet af nærværende lov, eller vedrører et selskab, som

forsikringsselskabet i øvrigt er koncernforbundet med.

Stk. 2.

Aktieselskabslovens § 115, stk. 1 og 2,

finder ikke anvendelse på et af et livsforsikringsselskab inden for

genkøbsværdien ydet lån mod pant i forsikringspolicen.

§ 143. Forsikringsselskaber og deres

datterselskaber kan kun yde lån til eller stille sikkerhed for et

moderselskab, når moderselskabet er et forsikringsselskab omfattet af

nærværende lov eller et pengeinstitut omfattet af lov om banker

og sparekasser m.v., og kun med Finanstilsynets tilladelse.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan i særlige tilfælde

meddele tilladelse til, at et forsikringsselskab og dets datterselskaber yder

lån til eller stiller sikkerhed for et moderselskab, såfremt

forholdet mellem forsikringsselskabet og moderselskabet er som anført

i § 3, stk. 2, nr. 2.

§ 144. Et forsikringsselskab må i

øvrigt ikke uden tilladelse fra Finanstilsynet yde lån til eller

stille sikkerhed for virksomheder eller personer, som direkte eller indirekte

har en afgørende indflydelse på selskabet, eller som er

domineret af virksomheder og personer med en sådan indflydelse.

Tilsvarende gælder et forsikringsselskabs kapitalindskud i

sådanne virksomheder.

Stk. 2.

Såfremt tilsynet skriftligt meddeler et

forsikringsselskab, at tilladelse efter stk. 1 er fornøden,

må transaktionen ikke gennemføres, forinden tilsynets

afgørelse er ændret. Det påhviler forsikringsselskabet at

godtgøre, at transaktionen lovligt kan foretages.

Stk. 3.

Hvis et forsikringsselskab er moderselskab som

anført i årsregnskabsloven § 1, stk. 2, nr. 6, finder

stk. 1 og 2 også anvendelse for koncernen. Forsikringsselskabets

bestyrelse og direktion påser overholdelsen heraf.

Stk. 4.

Aktieselskabslovens § 115, stk. 3-5, finder

tilsvarende anvendelse på dispositioner foretaget i strid med

stk. 1 og 3.

§ 144 a. Finanstilsynet fastsætter

nærmere regler for transaktioner, der indgås mellem et

forsikringsselskab og virksomheder, der direkte eller indirekte er forbundet

med forsikringsselskabet som dattervirksomheder, associerede virksomheder,

moderselskaber eller som moderselskabernes associerede virksomheder og

øvrige dattervirksomheder.

§§ 145-150.

(Ophævet).

Kapitel 15

Administration af et livsforsikringsselskabs

forsikringsbestand

§ 151. Tages et livsforsikringsselskabs

forsikringsbestand under administration i henhold til § 250 eller

§ 253, skal selskabets koncession tilbagekaldes. Beslutningerne skal

registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 2.

Finanstilsynet skal tage samtlige værdipapirer,

som er registreret til dækning af de forsikringsmæssige

hensættelser, jf. § 131, i besiddelse. Samtlige disse midler skal

udgøre en særlig masse, der udelukkende skal tjene til

dækning af de forsikredes krav.

Stk. 3.

Erklæres et livsforsikringsselskab konkurs,

oversender skifteretten straks de i stk. 2 nævnte midler til

Finanstilsynet.

Stk. 4.

De enkelte forsikrede kan ikke gøre krav

gældende mod selskabet. Derimod kan Finanstilsynet på

administrationsboets vegne fordre, hvad der efter vurderingen af de overtagne

aktiver, jf. § 154, stk. 1, mangler, for at de

forsikringsmæssige hensættelser og anmeldte og forfaldne

forsikringskrav efter beregningen nævnt i § 154, stk. 2, er

dækket. Endvidere kan Finanstilsynet på administrationsboets

vegne kræve et beløb, der svarer til selskabets solvensmargen

opgjort ved administrationsboets begyndelse, jf. §§ 34 og 73.

Stk. 5.

Erklæres et livsforsikringsselskab konkurs,

efter at administrationen er begyndt, får konkursen ingen virkning for

administrationsboet.

§ 152. Finanstilsynet skal forvalte de fra

selskabet modtagne midler og kan hos selskabet, eventuelt ved fogedens

hjælp, kræve alle til administrationen nødvendige

bøger og dokumenter udleveret.

Stk. 2.

Efter indhentet udtalelse fra Finanstilsynet kan

økonomiministeren udnævne administratorer til på

Finanstilsynets vegne at forestå forvaltningen af de modtagne

midler.

Stk. 3.

Honorar til administratorer og andre udgifter udredes

i forbindelse med administrationen af administrationsboet. Honorarets

størrelse fastsættes af Finanstilsynet.

§ 153. Når forsikringsbestanden er taget

under administration, kan tilbagekøb af tegnede forsikringer ikke

finde sted. Dog kan genkøbsværdien helt eller delvis anvendes

til dækning af de i § 128, stk. 1, nr. 7, nævnte

policelån.

Stk. 2.

Forsikringskrav, som før administrationens

begyndelse var forfaldne eller anmeldt, skal afgøres efter de

før dette tidspunkt gældende regler. Forsikringer, som forfalder

senere, skal foreløbig kun udbetales med et så stort

beløb, som Finanstilsynet efter omstændighederne finder

forsvarligt. Viser den endelige fastsættelse af

forsikringsbeløbene, at der på denne måde er udbetalt for

meget, kan tilbagebetaling ikke kræves.

§ 154. Så snart Finanstilsynet har taget de

i § 151, stk. 2, omhandlede midler i besiddelse, skal det lade dem

vurdere i overensstemmelse med de gældende

værdiansættelsesregler.

Stk. 2.

Samtidig skal Finanstilsynet beregne de

forsikringsmæssige hensættelser og opgøre

størrelsen af anmeldte og forfaldne krav efter forsikringsaftalerne

ved administrationens begyndelse. Finanstilsynet kan dog, såfremt det

skønnes nødvendigt, fastsætte et andet grundlag for

beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser end de for

selskabet ved administrationens begyndelse gældende beregningsgrundlag.

§ 155. Finanstilsynet skal snarest muligt efter,

at vurdering og beregning i henhold til § 154 har fundet sted,

søge hele forsikringsbestanden overtaget af et eller flere

forsikringsselskaber, der driver virksomhed her i landet. Indkommer der

tilbud om sådan overtagelse, skal Finanstilsynet, hvis det finder

tilbudet antageligt, udarbejde en redegørelse for stillingen og et

forslag til overenskomst med vedkommende selskab. Medfører

overenskomsten nedsættelse af forsikringsbeløbene eller

ændring af forsikringsvilkårene, herunder af bonusreglerne, skal

dette angives.

Stk. 2.

Redegørelsen og forslaget skal

offentliggøres i Statstidende og i dagblade. Redegørelsen skal

indeholde en opfordring til forsikringstagerne til inden en af Finanstilsynet

fastsat frist, der ikke må være kortere end en måned,

skriftligt at meddele Finanstilsynet, såfremt de har indsigelser mod

overdragelsen. Selskabet skal samtidig til de forsikringstagere, hvis adresse

er selskabet bekendt, udsende redegørelsen og forslaget.

Stk. 3.

Efter udløbet af den i stk. 2 nævnte

frist træffer Finanstilsynet under hensyntagen til de fremsatte

indsigelser beslutning om, hvorvidt forsikringsbestanden kan overdrages i

overensstemmelse med det fremsatte forslag. Overdragelsen kan ikke

påberåbes som grundlag for at hæve forsikringsaftalen.

Stk. 4.

Er overdragelse sket på sådan måde,

at ikke alle administrationsboets midler er medgået, skal

Finanstilsynet afgive overskuddet til selskabet eller til dets bo.

§ 156. Kan forsikringsbestanden ikke overdrages i

henhold til § 155, skal Finanstilsynet foretage den endelige

fastsættelse af forsikringsbeløbene i henhold til den foretagne

opgørelse og sammenkalde en generalforsamling af forsikringstagerne

til stiftelse af et gensidigt selskab. Til denne generalforsamling gives 2

måneders varsel. Indkaldelsen samt en redegørelse for stillingen

og den af Finanstilsynet beregnede fastsættelse af

forsikringsbeløbene bekendtgøres på den i § 155,

stk. 2, angivne måde. Forslag til de vedtægter og det

grundlag, hvorefter det nye selskab skal drive sin virksomhed,

fremlægges til eftersyn på Finanstilsynets kontor. Udkast til

vedtægter udleveres på begæring fra Finanstilsynets kontor

eller på anden måde, som Finanstilsynet måtte finde

hensigtsmæssigt.

Stk. 2.

Bestemmelserne i § 14 og § 72, jf.

aktieselskabslovens § 3, §§ 5-9 og § 176, finder ikke

anvendelse ved stiftelse af gensidige selskaber i henhold til stk. 1.

Såfremt der kan tegnes garantiandele af andre end forsikringstagerne,

finder tillige § 72, jf. aktieselskabslovens § 7 og § 8

anvendelse. I så fald træder den i stk. 1, 3. pkt.,

nævnte redegørelse i tegningslistens sted, og Finanstilsynet

udøver de beføjelser, der ved § 72, jf.

aktieselskabslovens § 8, stk. 1, er tillagt stifterne.

Stk. 3.

Ved registreringen indtræder det gensidige

selskab i den i § 151, stk. 4, nævnte ret over for det

tidligere selskab.

Stk. 4.

Kan der ikke stiftes et nyt selskab, fortsættes

administrationen, og Finanstilsynet tager stilling til, om yderligere

forsøg på at overføre forsikringerne til et nyt eller til

et andet selskab skal foretages.

Kapitel 16

Overdragelse af en forsikringsbestand

§ 157. Vil et selskab overdrage hele sin

forsikringsbestand eller en bestemt del af denne til et andet selskab,

således at det førstnævnte selskab derved befries for

ansvar over for forsikringstagerne, skal det ansøge om Finanstilsynets

tilladelse dertil, medmindre forsikringsselskabet i forbindelse med

overdragelsen indhenter den enkelte forsikringstagers accept.

Ansøgningen om overdragelsen skal ledsages af den overenskomst, der er

afsluttet mellem de to selskaber, og af sådanne oplysninger om de to

selskaber, som Finanstilsynet finder nødvendige for at kunne

bedømme, om overdragelsen er forsvarlig over for

forsikringstagerne.

Stk. 2.

For så vidt angår

livsforsikringsvirksomhed, kan der i forbindelse med overdragelsen i det

overdragende selskabs forsikringsvilkår kun foretages sådanne

ændringer, som af Finanstilsynet skønnes at være en

nødvendig følge af overdragelsen, herunder forandring af

bonusreglerne.

Stk. 3.

Medmindre Finanstilsynet på det foreliggende

grundlag finder, at tilladelse til overdragelsen bør nægtes,

skal Finanstilsynet offentliggøre en redegørelse for den

påtænkte overdragelse i Statstidende og i dagblade.

Redegørelsen skal indeholde en opfordring til de forsikringstagere,

hvis forsikringer agtes overdraget, til senest 3 måneder efter

offentliggørelsen at afgive skriftlig meddelelse til Finanstilsynet,

såfremt de har indsigelser mod overdragelsen. Selskabet skal samtidig

til de forsikringstagere, hvis adresse er selskabet bekendt, sende en

meddelelse om overdragelsen samt tilsynets redegørelse.

Stk. 4.

Efter udløbet af den i stk. 3 omhandlede

frist træffer Finanstilsynet under hensyntagen til de fremsatte

indsigelser beslutning om, hvorvidt forsikringsbestanden kan overdrages i

overensstemmelse med det fremsatte forslag. Overdragelsen kan ikke

påberåbes som grundlag for at hæve forsikringsaftalen.

§ 158. Besluttes det at sammensmelte to eller

flere forsikringsselskaber til et nyt selskab i henhold til § 161,

stk. 1, er beslutningen herom ikke gyldig, før Finanstilsynet i

overensstemmelse med § 157 har meddelt tilladelse til den i forbindelse

med sammensmeltningen nødvendige overdragelse af

forsikringsbestanden.

Stk. 2.

Når Finanstilsynet har truffet beslutning om, at

forsikringsbestanden kan overdrages, jf. § 157, stk. 4, kan

sammensmeltningen uanset § 27 i lov om forsikringsaftaler ikke

påberåbes af forsikringstagerne som grundlag for at hæve

forsikringsaftalen.

Stk. 3.

Vil et forsikringsselskab overdrage sine aktiver og

passiver som helhed til et andet forsikringsselskab i henhold til § 161,

stk. 1, finder stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse.

Kapitel 17

Overdragelse af en skadesforsikringsbestand

§§ 159-160.

(Ophævet).

Kapitel 18

Fusion og spaltning

§ 161. Bestemmelserne om fusion i dette kapitel

finder anvendelse, når et forsikringsselskab uden likvidation

opløses ved overdragelse af et selskabs aktiver og passiver som helhed

til et andet forsikringsselskab, og når to eller flere

forsikringsselskaber sammensmeltes til et nyt forsikringsselskab.

Stk. 2.

Bestemmelserne finder tilsvarende anvendelse,

såfremt et aktie- eller anpartsselskab, hvis formål alene er at

drive virksomhed, der er omfattet af § 6 a, stk. 1, uden

likvidation overdrager sine aktiver og passiver som helhed til et

forsikringsselskab.

Stk. 3.

Bestemmelserne finder med de nødvendige

tilpasninger tilsvarende anvendelse, når der i et forsikringsselskab

træffes beslutning om spaltning af selskabet.

§ 162. (Ophævet).

§ 163. Uanset bestemmelsen i aktieselskabslovens

§ 134 b, stk. 2, 3. pkt., kan Finanstilsynet dog tillade, at de

regnskabsmæssige oplysninger fra sidste årsstatus i hvert af de

fusionerende selskaber lægges til grund for vurderingen af de

forsikringsmæssige hensættelser, og at fusionen sker med

regnskabsmæssig virkning fra tidspunktet for aflæggelse af sidste

årsstatus i de fusionerende selskaber.

§ 164. Finanstilsynet skal senest 4 uger efter

fusionsplanens underskrivelse for hvert af de fusionerede selskaber have

modtaget en af bestyrelsen bekræftet genpart af fusionsplanen. Samtidig

hermed skal Finanstilsynet modtage vurderingsmændenes erklæring

efter aktieselskabslovens § 134 c, stk. 4.

§ 165. Beslutning om fusion skal i et

fortsættende gensidigt forsikringsselskab træffes af

generalforsamlingen, hvis garanter, medlemmer eller repræsentanter for

disse, der udgør 1/10 af de stemmeberettigede eller den mindre

brøkdel, som vedtægterne måtte bestemme, jf. § 108,

inden 14 dage efter bekendtgørelse af fusionsplan efter § 246

skriftligt forlanger, at beslutningen træffes af generalforsamlingen.

Bestemmelsen tages i så fald med det i § 116, stk. 1,

foreskrevne flertal. Aktieselskabslovens § 134 e, stk. 2 og 3,

finder ikke anvendelse.

§ 166. Senest 2 uger efter beslutning om fusion

skal selskabet ansøge Finanstilsynet om tilladelse efter § 158.

Med ansøgningen skal følge de i aktieselskabslovens § 134

e, stk. 5, nr. 3 og 4, nævnte dokumenter i original eller en af

bestyrelsen bekræftet genpart.

Stk. 2.

Beslutning efter § 165 og aktieselskabslovens

§ 134 e, stk. 1-3, er ikke gyldig forinden:

1) Finanstilsynet har erklæret, at selskabernes fordringshavere,

der ikke er forsikringstagere, efter overdragelsen eller sammensmeltningen er

tilstrækkelig sikrede, og

2) Finanstilsynets tilladelse i henhold til § 158

foreligger.

Stk. 3.

Samtidig med tilladelsen efter stk. 2, nr. 2,

inddrager Finanstilsynet det ophørende selskabs koncession med

virkning fra en af Finanstilsynet fastsat dato.

§ 167. Et ophørende selskab anses for

opløst, og dets rettigheder og forpligtelser anses for overgået

som helhed til det fortsættende selskab, når betingelserne i

aktieselskabslovens § 134 h, stk. 1, nr. 1 og 2, er opfyldt og der

foreligger en tilladelse fra Finanstilsynet efter § 166, stk. 2,

nr. 2.

Stk. 2.

Aktieselskabslovens § 134 e, stk. 6,

§ 134 f, § 134 g og § 134 h, stk. 1, nr. 3 og 4, finder

ikke anvendelse på forsikringsselskaber.

§§ 167 a-167 c.

(Ophævet).

Kapitel 19

Forsikringsselskabers opløsning

§ 168. I gensidige selskaber træffer

generalforsamlingen beslutning om opløsning af selskabet i

overensstemmelse med reglerne i denne lovs § 115 og § 116,

stk. 1.

§ 168 a. Et forsikringsselskab, der har overdraget

hele sin forsikringsbestand til et andet selskab efter reglerne i kapitel 16,

skal afvikles som forsikringsselskab. Sker afviklingen på anden

måde end ved fusion efter aktieselskabslovens § 134 j,

stk. 1, eller § 134 k, ved likvidation eller konkurs, skal

afviklingens form, indhold og gennemførelse godkendes af

Finanstilsynet.

Stk. 2.

Ved omdannelse af et forsikringsselskab i

medfør af stk. 1, 2. pkt., indtræder det overtagende

forsikringsselskab i det overdragende forsikringsselskabs rettigheder og

forpligtelser uden debitorskifte.

§ 168 b. Et selskab, der driver

livsforsikringsvirksomhed, kan ikke uden samtykke fra hver enkelt

forsikringstager opløses, medmindre det forinden har overført

hele sin forsikringsbestand til et andet selskab i overensstemmelse med de i

§ 157 fastsatte regler eller dets forsikringsbestand er taget under

administration.

§ 168 c. Et forsikringsselskab, der driver

arbejdsulykkesforsikring, kan ikke opløses, medmindre det forinden har

overført hele sin arbejdsulykkesforsikringsbestand til et andet

selskab i overensstemmelse med de i § 157 fastsatte regler eller dets

arbejdsulykkesforsikringsbestand er taget under administration af

Arbejdsskadestyrelsen i henhold til § 49 i lov om sikring mod

følger af arbejdsskade.

§ 169. Taler hensynet til de forsikrede,

aktionærer, garanter eller kreditorer derfor, kan

økonomiministeren efter indhentet udtalelse fra Finanstilsynet

udnævne en likvidator til sammen med de af generalforsamlingen valgte

at foretage likvidationen.

Stk. 2.

Træffer Finanstilsynet i medfør af

§ 250 eller § 251 bestemmelse om, at et selskab skal træde i

likvidation, udnævner skifteretten efter forhandling med Finanstilsynet

en eller flere likvidatorer, af hvilke én skal være jurist.

Finanstilsynet kan suspendere selskabets vedtægter under likvidationen.

Likvidationen anses som begyndt på det tidspunkt, da Finanstilsynet

træffer beslutning om, at selskabet skal træde i likvidation.

§ 170. Denne lovs regler om

regnskabsaflæggelse, revision, generalforsamlinger og regnskabers

indsendelse til Finanstilsynet finder anvendelse i selskaber under

likvidation med de afvigelser, der følger af nedenstående

bestemmelser og aktieselskabslovens § 121, stk. 1 og 2, og

§§ 122-125.

§ 171. Den i aktieselskabslovens § 122

omtalte resultatopgørelse og balance indsendes i 2 eksemplarer til

Finanstilsynet, der videregiver det ene til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen.

§ 172. Opfordres selskabet i henhold til lov om

forsikringsaftaler § 27, stk. 2, til at stille sikkerhed for

opfyldelsen af sine forpligtelser, afgør Finanstilsynet, om en tilbudt

sikkerhed må anses for betryggende.

§§ 173-175.

(Ophævet).

§ 176. På et forsikringsselskabs vegne kan

konkursbegæring kun indgives af bestyrelsen eller, hvis selskabet er

under likvidation, af likvidator.

Stk. 2.

Er selskabet under likvidation, og finder likvidator,

at likvidationen ikke vil give fuld dækning til kreditorerne og

forsikringstagerne, skal han indkalde generalforsamlingen til beslutning om

indgivelse af konkursbegæring.

Stk. 3.

Bliver et forsikringsselskab insolvent, skal

Finanstilsynet indgive konkursbegæring til skifteretten, medmindre en

sådan begæring er indgivet af andre.

Stk. 4.

Erklæres et forsikringsselskab, der ikke driver

livsforsikringsvirksomhed konkurs, finder § 254 tilsvarende

anvendelse.

Stk. 5.

Erklæres et livsforsikringsselskab konkurs, skal

Finanstilsynet tage forsikringsbestanden under administration i henhold til

denne lovs kapitel 15.

Stk. 6.

Finanstilsynets beslutning om at indgive

konkursbegæring i henhold til stk. 3 kan ikke påklages efter

§ 247 a.

§ 177. Erklæres et forsikringsselskab

konkurs, giver kurator meddelelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og

Finanstilsynet om konkursens begyndelse og slutning.

Stk. 2.

Efter afsigelse af konkursdekret beskikker

skifteretten efter forhandling med Finanstilsynet en eller flere

kuratorer.

Stk. 3.

Finanstilsynet har ret til at deltage i møder i

kreditorudvalg og i skiftesamlinger. Udkast til regnskab og udlodning i

konkursboet skal sendes til tilsynet.

Stk. 4.

Et forsikringsselskab, der er under konkurs, skal

bibeholde sit navn med tilføjelsen »under konkurs«.

Stk. 5.

I forbindelse med registrering af konkursens slutning

slettes selskabet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 6.

Konkurslovens regler om tvangsakkord finder med

Finanstilsynets tilladelse anvendelse på forsikringsselskaber med

undtagelse af livsforsikringsselskaber. Ved tvangsakkord af

genforsikringsselskaber erstatter Finanstilsynets tilladelse de

tiltrædelseserklæringer, som er nævnt i konkurslovens

§ 166, stk. 1, nr. 2. Forinden skal Finanstilsynet påse, at

genforsikringsselskabet har rettet henvendelse til samtlige kendte

fordringshavere om åbning af tvangsakkordforhandlinger, og at mindst 40

pct. af de afgivne tilbagemeldinger tiltræder, at der åbnes

sådanne forhandlinger.

Stk. 7.

I forbindelse med den statusoversigt, som skal

udarbejdes ved åbning af forhandling om tvangsakkord, jf. konkurslovens

§ 165, kan skifteretten ved tvangsakkord af genforsikringsselskaber

efter høring af Finanstilsynet udpege en uvildig aktuar til at

foretage en opgørelse over værdien af de latente krav, der er

anmeldt.

Stk. 8.

Ved tvangsakkord af genforsikringsselskaber

opgøres kravene i konkurslovens § 176 om vedtagelse af en

tvangsakkord i forhold til de fremmødte og anmeldte krav.

§ 178. Økonomiministeren kan bestemme, at

likvidator eller kurator på boets regning skal underrette

forsikringstagerne om selskabets opløsning og om konsekvenserne for

dem.

Stk. 2.

Økonomiministeren kan fastsætte

nærmere regler om underretningens form og indhold.

Kapitel 20

Revision og granskning

§ 179. Forsikringsselskaber skal have mindst

én statsautoriseret revisor. Forsikringsselskaber med en balancesum

på 250 mio. kr. eller derover skal have mindst 2 revisorer. Er

forsikringsselskabet en modervirksomhed eller et datterselskab af et selskab,

der omfattes af § 123, stk. 3, finder grænsen i 2. pkt.

anvendelse på koncernen. Finanstilsynet kan i særlige

tilfælde udpege yderligere en revisor. Denne revisor fungerer på

samme vilkår og efter samme regler som de revisorer, der er valgt af

generalforsamlingen.

Stk. 2.

Revisorerne i et forsikringsselskab skal tillige

være revisorer i forsikringsselskabets dattervirksomheder. Har

forsikringsselskabet et moderselskab, der omfattes af § 123,

stk. 3, skal forsikringsselskabets revisorer tillige være

revisorer i dette moderselskab og i dette selskabs øvrige

dattervirksomheder.

Stk. 3.

Stk. 2 finder ikke anvendelse i tilfælde,

hvor dattervirksomheden eller moderselskabet ikke er hjemmehørende i

Danmark.

Stk. 4.

Kapitel 8 a i lov om visse selskabers aflæggelse

af årsregnskaber m.v. gælder for forsikringsselskaber. For

gensidige selskaber anvendes disse regler med de nødvendige

tilpasninger.

Stk. 5.

§ 61 a, stk. 2, og § 61 c, stk. 2,

i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. finder

alene anvendelse, når 1/10 af de

aktionærer, der ejer aktiekapitalen, eller i gensidige selskaber

1/10 af samtlige stemmeberettigede på en

generalforsamling, stiller krav herom.

Stk. 6.

Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om

revisionens gennemførelse i forsikringsselskaber, herunder om

oprettelse af interne revisionsafdelinger og systemrevisionens

gennemførelse i fælles datacentraler.

Stk. 7.

Finanstilsynet kan afskedige en revisor, der findes

åbenbart uegnet til sit hverv, og i stedet udpege en anden revisor, jf.

herved stk. 1, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.

Stk. 8.

Ved revisorskifte skal forsikringsselskabet og revisor

give tilsynet hver sin redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige

forhold.

Stk. 9.

Finanstilsynet kan pålægge revisorerne

enten alene eller sammen med den interne revisionschef at give oplysninger om

selskabets forhold.

Stk. 10.

Finanstilsynet kan foranstalte en ekstraordinær

revision i et forsikringsselskab. Forsikringsselskabet kan

pålægges at betale for revisionens udførelse.

Finanstilsynet godkender honorarets størrelse.

Stk. 11.

Et forsikringsselskab eller selskaber inden for samme

koncern må ikke bevilge engagement til eller modtage

sikkerhedsstillelse fra den valgte revision eller den interne revisions-

eller vicerevisionschef. Dette gælder dog ikke lån ydet af et

livsforsikringsselskab inden for genkøbsværdien af en af

livsforsikringsselskabet udstedt forsikringspolice.

Stk. 12.

Stk. 6, 9 og 10 gælder tilsvarende for et

forsikringsselskabs dattervirksomheder samt for et moderselskab, der omfattes

af § 123, stk. 3, og et sådant selskabs

dattervirksomheder.

§§ 179 a-189 a.

(Ophævet).

§ 190. Forsikringsselskabet og de valgte revisorer

skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af

afgørende betydning for forsikringsselskabets fortsatte virksomhed.

Pligten gælder tilsvarende for forhold, som de valgte revisorer

konstaterer som led i hvervet som revisor i virksomheder, som

forsikringsselskabet har snævre forbindelser med, jf. § 9 a,

stk. 4.

§ 191. (Ophævet)

Kapitel 21

Særlige regler for gensidige

skadesforsikringsselskaber med begrænset formål

§ 192. Bestemmelserne i dette kapitel omfatter

gensidige skadesforsikringsselskaber, hvis vedtægter indeholder

angivelse af:

1) at selskabets formål er begrænset til at tegne

forsikringer mod ulykke og sygdom således, at de forsikrede tillige er

forsikringstagere, eller til at tegne forsikringer for husdyr;

2) at selskabet kun driver virksomhed her i landet;

3) at selskabet ikke tegner forsikringer for længere perioder end

1 år ad gangen;

4) at selskabet kun tegner direkte forsikringer;

5) det højeste beløb, som selskabet uden genforsikring

kan overtage på enkelt risiko, eller bestemmelse om, at regler herom

fastsættes af Finanstilsynet i forbindelse med udstedelse af

koncession, samt

6) mulighed for opkrævning af ekstrabidrag eller

nedsættelse af ydelserne.

Stk. 2.

Et gensidigt skadesforsikringsselskab omfattes ikke af

bestemmelserne i dette kapitel, såfremt

1) den årlige præmieindtægt overstiger et af

Finanstilsynet fastsat beløb, eller

2) mindre end halvdelen af den årlige præmieindtægt

stammer fra fysiske personer, der er medlemmer af selskabet, eller

3) selskabets virksomhed er af en sådan art, at solvensmargenens

mindstebeløb beregnes uden nedsættelse i medfør af

§ 73, jf. § 34, stk. 2.

§ 193. Bestemmelserne i § 14, § 21,

stk. 2, nr. 2, og aktieselskabslovens § 3, § 5, § 6,

stk. 1 og 3-5, §§ 7-10, § 11, stk. 1 og 3, og § 176,

finder ikke anvendelse ved stiftelse af selskaber, der omfattes af dette

kapitel.

Stk. 2.

Vedtægterne kan bestemme, at der ikke skal

ansættes en direktion.

§ 194. Indtegning af medlemmer eller garanter kan

ikke finde sted, inden udkast til vedtægter er affattet. Udkastet skal

fremlægges ved indtegningen.

Stk. 2.

Konstituerende generalforsamling skal afholdes senest

seks måneder efter, at indtegningen er påbegyndt, medmindre ingen

medlemmer eller garanter er indtegnet. I sidstnævnte tilfælde

bortfalder de ved tegning af selskabskapital påtagne forpligtelser, og

indbetalte beløb tilbagebetales, dog med fradrag af afholdte udgifter,

såfremt dette er betinget ved tegningen.

Stk. 3.

Til konstituerende generalforsamling indkaldes de

stemmeberettigede ifølge vedtægtsudkastet.

Stk. 4.

Generalforsamlingen træffer med almindelig

stemmeflerhed beslutning om godkendelse af vedtægterne og om, hvorvidt

selskabet skal stiftes. Beslutning om ændring af vedtægtsudkastet

kan træffes med almindelig stemmeflerhed uanset udkastets bestemmelser

om ændringer efter stiftelsen. Beslutning om ændring, som ikke er

angivet i indkaldelsen, kræver dog samtykke fra samtlige

stemmeberettigede. Beslutning om stiftelse må ikke træffes,

før vedtægterne er endeligt godkendt.

Stk. 5.

Når selskabet er stiftet, vælges

bestyrelse og revisorer efter vedtægternes bestemmelser herom.

§ 195. Selskabet skal anmeldes til registrering i

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 måneder efter den

konstituerende generalforsamling. Overskrides denne frist, bortfalder de ved

tegningen af selskabskapitalen påtagne forpligtelser, jf. § 194,

stk. 2, 2. pkt. Registrering kan herefter ikke finde sted.

Stk. 2.

Senest samtidig med anmeldelsen til registrering i

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal selskabet indsende ansøgning om

koncession til Finanstilsynet. Med ansøgningen skal følge

bekræftet udskrift af generalforsamlingsprotokollen.

§ 196. Den i § 29, stk. 2, nævnte

driftsplan kan med Finanstilsynets tilladelse begrænses i

åremål eller udelades, såfremt den ikke er nødvendig

til bestemmelse af basiskapitalen. Finanstilsynet kan endvidere, under

hensyntagen til virksomhedens art og omfang, tillade, at der ikke foreligger

selskabskapital eller anden form for basiskapital.

§ 197. Har selskabet ingen direktion,

udføres de hverv, der i loven er henlagt til direktionen, af

bestyrelsen.

§ 198. Medlemmer af bestyrelsen og af direktionen

repræsenterer selskabet udadtil.

Stk. 2.

Selskabet forpligtes ved retshandler, som på

selskabets vegne indgås af den samlede bestyrelse eller af et medlem af

bestyrelsen eller af en direktør.

Stk. 3.

Den tegningsret, som efter stk. 2 tilkommer det

enkelte medlem af bestyrelsen og af direktionen, kan i vedtægterne

begrænses således, at tegningsretten kun kan udøves af et

eller flere bestemte medlemmer eller af flere i forening. Anden

begrænsning i tegningsretten kan ikke registreres.

Stk. 4.

Prokura kan kun meddeles af bestyrelsen. § 97

finder ikke anvendelse.

§ 199. Det reviderede og godkendte

årsregnskab skal være modtaget i Finanstilsynet i to eksemplarer

senest 10 dage efter, at regnskabet er vedtaget og godkendt.

Stk. 2.

Finanstilsynet videregiver det ene af de i stk. 1

nævnte regnskaber til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der

bekendtgør modtagelsen i Statstidende, registreringstidende eller

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.

Stk. 3.

Bestemmelsen i § 125 finder ikke anvendelse.

§ 200. Gensidige skadesforsikringsselskaber, der

omfattes af § 192, stk. 1, og som kun driver virksomhed inden for

et snævert begrænset landområde, omfattes ikke af denne

lovs bestemmelser, jf. dog stk. 2 og 3 såfremt de indtegnede

forsikringer tilsammen ikke overstiger 3 mill. kr.

Stk. 2.

Selskaber, der omfattes af stk. 1, skal dog

betegne sig som gensidige. § 11, stk. 2 finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 3.

Er et gensidigt skadesforsikringsselskab undergivet

tilsyn i medfør af denne lov, forbliver selskabet under tilsyn, selv

om det siden hen opfylder betingelserne for fritagelse efter stk. 1.

Finanstilsynet kan dog fritage selskabet for tilsyn, såfremt selskabet

fremsætter anmodning herom i henhold til en

generalforsamlingsbeslutning.

§ 201. Finanstilsynet kan fritage et gensidigt

skadesforsikringsselskab, der omfattes af § 192, stk. 1, fra denne

lovs bestemmelser, såfremt

1) de samlede forsikringer ikke overstiger 6 mill. kr., og selskabets

risiko på en enkelt forsikring ikke overstiger 3 pct. af selskabets

samlede årlige præmieindtægt, eller

2) selskabet kun tegner forsikringer inden for et begrænset

landområde og alene for en enkelt forsikringsgren.

Stk. 2.

Ved anvendelsen af stk. 1, nr. 1, tages ikke

hensyn til, i hvilket omfang selskabet har afdækket sin risiko ved

genforsikring.

Stk. 3.

Finanstilsynet kan anvende bestemmelsen i stk. 1,

nr. 2, selv om selskabet tegner forsikringer, som ikke er omfattet af

§ 192, stk. 1, nr. 1, når selskabet dog ikke tegner

ansvarsforsikring, arbejdsskadeforsikring,

motorkøretøjsforsikring, kautionsforsikring eller

kreditforsikring.

Stk. 4.

Et selskabs anmodning om fritagelse i henhold til

stk. 1 skal være godkendt af generalforsamlingen.

§ 202. Fremsætter et gensidigt

skadesforsikringsselskab, der omfattes af reglerne i dette kapitel, anmodning

herom i henhold til generalforsamlingsbeslutning, kan Finanstilsynet

bestemme, at selskabet fuldt ud skal være undergivet de almindelige

forskrifter i denne lov. Når sådan bestemmelse er truffet, kan

dette kapitels bestemmelser dog på ny anvendes, såfremt

Finanstilsynet tillader det.

Kapitel 22

Særlige regler om tværgående

pensionskasser

§ 203. Bestemmelserne i dette kapitel omfatter

foreninger eller sammenslutninger (tværgående

pensionskasser),

1) hvis medlemmer enten er uddannet inden for bestemte

uddannelsesområder eller er ansat i virksomheder af en bestemt art, og

som har til formål som led i ansættelsesvilkårene eller som

led i en anden tilknytning til en virksomhed at sikre pension efter ensartede

regler for alle medlemmerne, eller

2) hvis medlemmer er selvstændige erhvervsdrivende inden for

samme branche, og som har til formål at sikre pension efter ensartede

regler for alle medlemmer.

§ 203 a. Bestemmelserne for gensidige

livsforsikringsselskaber finder med de i stk. 2 nævnte undtagelser

tilsvarende anvendelse for pensionskasser omfattet af dette kapitel.

Stk. 2.

§ 78, stk. 2-4, finder ikke anvendelse

på pensionskasser omfattet af dette kapitel.

§ 204. Finanstilsynet kan fastsætte

nærmere regler om afgrænsning af pensionskassernes medlemskreds

og aktiviteter.

§ 205. Pensionskasser skal i navnet tydeligt

angive deres egenskab af pensionskasse. § 11, stk. 1, 1. pkt.,

finder ikke anvendelse på pensionskasser.

§ 206. Medmindre økonomiministeren under

hensyn til pensionskassens forhold tillader en anden sammensætning af

bestyrelsen, skal denne bestå af en formand og et lige antal

bestyrelsesmedlemmer, hvoraf mindst halvdelen skal vælges af og blandt

medlemmerne i pensionskassen. Aktieselskabslovens § 49, stk. 6,

finder ikke anvendelse.

Stk. 2.

I vedtægterne kan det uanset § 104

fastsættes, at valg af bestyrelsen og ændring af

vedtægterne foretages af foreningens medlemmer ved urafstemning.

Kapitel 23

Bygningsbrandforsikring

§ 207. Et forsikringsselskab, der tegner

bygningsbrandforsikring, skal med de begrænsninger, der følger

af dets vedtægter eller dets koncession, overtage forsikring af enhver

bygning.

Stk. 2.

Selskabet kan dog afvise at forsikre:

1) bygninger, der ikke er forsvarligt indrettet mod brandfare;

2) forladte bygninger.

§ 208. Et selskab kan ikke bringe en forsikring

til ophør på grund af manglende betaling af præmie.

Stk. 2.

En forsikringstager kan kun bringe forsikringen til

ophør med samtykke af de berettigede ifølge samtlige adkomster

og hæftelser, der er tinglyst på ejendommen, medmindre ejendommen

uden forringelse af disses retsstilling forsikres i et andet selskab, som har

koncession til at drive bygningsbrandforsikring.

§ 209. Finanstilsynet fastsætter

minimumsbetingelser for forsikringsselskabers tegning af

bygningsbrandforsikring.

Stk. 2.

For at sikre forsikringsdækning i tilfælde

af et selskabs konkurs eller likvidation kan økonomiministeren

fastsætte nærmere regler om gensidig hæftelse for alle

forsikringsselskaber, der har tegnet bygningsbrandforsikring for bygninger

her i landet.

Stk. 3.

Beløb, som indgår i boet fra

dækning ved genforsikring af bygningsbrandforsikring, anvendes forlods

til dækning af krav fra forsikringsselskaber, der har opfyldt

forsikringsforpligtelser, som påhvilede det under konkurs eller

likvidation værende forsikringsselskab. Kravet viger dog for de i

konkurslovens §§ 93 og 94 nævnte fordringer, i det omfang disse

fordringer ikke kan dækkes af boets øvrige midler.

§ 210. Selskabet har udpantningsret for

præmier med påløbne renter og andre omkostninger.

Selskabet har endvidere panteret for ydelserne i den forsikrede ejendom efter

ejendomsskat til stat og kommune i 1 år fra forfaldstid.

Kapitel 23 A

Arbejdsskadeforsikring

§§ 210 a-210 m.

(Ophævet).

Kapitel 24

Udenlandske forsikringsselskaber

§ 211. Et udenlandsk forsikringsselskab, der er

meddelt koncession i et andet land inden for Den Europæiske Union eller

i et andet land, som har gennemført Rådets 3.

skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, kan begynde at

udøve virksomhed her i landet gennem en filial senest 2 måneder

efter, at Finanstilsynet har modtaget de i stk. 2 og 3 nævnte

oplysninger fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet. Filialen kan udøve

de i bilag 2 eller bilag 3 nævnte aktiviteter, såfremt disse er

omfattet af selskabets koncession i hjemlandet.

Stk. 2.

Finanstilsynet skal fra hjemlandets tilsynsmyndigheder

kræve følgende oplysninger:

1) en beskrivelse af filialens virksomhed, herunder oplysninger om

organisation og de planlagte aktiviteter,

2) en erklæring om, at de planlagte aktiviteter er omfattet af

forsikringsselskabets koncession i hjemlandet,

3) filialens adresse,

4) navnet på filialens generalagent og

5) et solvenscertifikat.

Stk. 3.

Såfremt filialen skal dække risici under

forsikringsklasse 10 bortset fra fragtførerens ansvar, jf. bilag 2,

skal Finanstilsynet fra hjemlandets tilsynsmyndigheder tillige kræve en

erklæring om, at filialen er medlem af Dansk Forening for International

Motorkøretøjsforsikring. For de pågældende

filialers forsikringer til dækning af de nævnte risici

gælder færdselslovens §§ 105-108 og §§ 110-115.

Stk. 4.

I tilfælde af ændring af et forhold, der

er givet meddelelse om efter stk. 2, nr. 1-4, skal forsikringsselskabet

give meddelelse herom til Finanstilsynet, som skal være modtaget senest

en måned før ændringen foretages.

Stk. 5.

Aktieselskabslovens bestemmelser om filialer af

udenlandske aktieselskaber finder anvendelse på de i stk. 1

nævnte filialer.

§ 212. Selskabet skal vælge en generalagent

til at lede filialen, der ikke kan tegnes uden generalagentens medvirken.

Generalagenten skal have beføjelse til at forpligte virksomheden over

for tredjemand samt til at repræsentere virksomheden i øvrigt,

herunder over for Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt under

søgsmål mod virksomheden.

Stk. 2.

Såfremt generalagenten ikke fungerer som den i

§ 213, stk. 3, nævnte repræsentant for selskabets

virksomhed under forsikringsklasse 10 bortset fra fragtførerens

ansvar, gælder endvidere reglerne i § 213, stk. 3-6.

Stk. 3.

Et selskab må kun have én generalagent

her i landet.

Stk. 4.

Generalagenten kan meddele prokura til én eller

flere underagenter.

Stk. 5.

Generalagenter skal være myndige personer og

enten have indfødsret i en af Den Europæiske Unions

medlemsstater eller i et land, hvormed Fællesskabet har indgået

aftale, eller i de sidste 2 år have været bosiddende her i

landet. Fra den sidstnævnte bestemmelse kan økonomiministeren

gøre undtagelse.

Stk. 6.

Et her i landet hjemmehørende aktieselskab,

anpartsselskab eller interessentskab kan være generalagent,

såfremt generalagenten som sin repræsentant udpeger en person,

der opfylder de i stk. 5 nævnte betingelser for at være

generalagent.

§ 213. Et udenlandsk forsikringsselskab, der er

meddelt koncession i et andet land inden for Den Europæiske Union eller

i et andet land, som har gennemført Rådets 3.

skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, kan begynde at

udøve virksomhed her i landet som grænseoverskridende

tjenesteydelser, når Finanstilsynet har modtaget de i stk. 2 og 3

nævnte oplysninger fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet.

Forsikringsselskabet kan udøve de i bilag 2 eller bilag 3 nævnte

aktiviteter, såfremt disse er omfattet af selskabets koncession i

hjemlandet.

Stk. 2.

Finanstilsynet skal fra hjemlandets tilsynsmyndigheder

kræve følgende oplysninger:

1) Et solvenscertifikat,

2) en angivelse af de forsikringsklasser, grupper af klasser og

eventuelle accessoriske risici, som selskabet har til hensigt at dække

her i landet, og

3) en erklæring om, at de planlagte aktiviteter er omfattet af

forsikringsselskabets koncession i hjemlandet.

Stk. 3.

Såfremt selskabet skal dække risici under

forsikringsklasse 10 bortset fra fragtførerens ansvar, jf. bilag 2,

skal Finanstilsynet fra selskabet kræve oplyst navn og adresse på

den i stk. 4 nævnte repræsentant samt en erklæring om,

at selskabet er medlem af Dansk Forening for International

Motorkøretøjsforsikring. For de pågældende

forsikringer til dækning af de nævnte risici gælder

færdselslovens §§ 105-108 og §§ 110-115.

Stk. 4.

Selskabet skal tillige, såfremt det dækker

risici under forsikringsklasse 10 bortset fra fragtførerens ansvar,

udnævne en repræsentant, som er bosat eller etableret her i

landet. Repræsentanten skal have beføjelse til at indsamle alle

nødvendige oplysninger i forbindelse med krav og til at

repræsentere selskabet over for skadelidte personer, der kan

gøre krav gældende, herunder med hensyn til betaling af

sådanne krav.

Stk. 5.

Repræsentanten skal endvidere have

beføjelse til at repræsentere selskabet over for myndighederne

samt under søgsmål mod selskabet i forbindelse med de i

stk. 4 nævnte krav.

Stk. 6.

Repræsentanten må ikke udøve eller

medvirke til nogen form for direkte forsikringsvirksomhed, og

udnævnelsen af repræsentanten betragtes ikke i sig selv som

oprettelse af et etableret forretningssted, jf. § 4.

Stk. 7.

I tilfælde af ændring af et forhold, der

er givet meddelelse om efter stk. 2, nr. 2 og 3, skal

forsikringsselskabet give meddelelse herom, senest samtidig med at

ændringen foretages.

§ 213 a. Ved overdragelse af hele eller dele af en

forsikringsbestand tegnet her i landet af et udenlandsk forsikringsselskab i

overensstemmelse med § 211 og § 213 skal Finanstilsynet i

samarbejde med hjemlandsmyndigheden offentliggøre en

redegørelse for overdragelsen i Statstidende og et landsdækkende

dagblad. Overdragelsen kan ikke påberåbes som grundlag for at

hæve forsikringsaftalen.

§ 214. På forlangende af Finanstilsynet skal

der indsendes en autoriseret oversættelse til dansk af de i § 211,

stk. 1-4, og § 213, stk. 1-5, nævnte oplysninger.

§ 215. Udenlandske forsikringsselskaber omfattet

af reglerne i § 211, stk. 1, og § 213, stk. 1, der her i

landet dækker de i bilag 2 nævnte risici, kan af Finanstilsynet

pålægges at deltage i ordninger, der garanterer opfyldelse af

erstatningskrav fra de sikrede eller skadelidte tredjemænd.

§ 216. Finanstilsynet kan efter de procedurer, der

er fastsat i EF-direktiver om direkte forsikringsvirksomhed, forbyde et

udenlandsk forsikringsselskab omfattet af bestemmelserne i § 211,

stk. 1, og § 213, stk. 1, at udøve virksomhed her i

landet gennem en filial eller i form af grænseoverskridende

tjenesteydelser, hvis selskabet groft eller gentagne gange har

overtrådt bestemmelser i denne lov, regler udfærdiget i

medfør af loven eller anden lovgivning, der retter sig mod finansiel

virksomhed, og det ikke ved påbud eller sanktioner efter denne lov har

været muligt at bringe overtrædelserne til ophør.

§ 217. Finanstilsynet kan efter anmodning fra

tilsynsmyndigheden i hjemlandet forbyde et udenlandsk forsikringsselskab, der

er omfattet af bestemmelserne i § 211, stk. 1 og § 213,

stk. 1, at råde over dets aktiver her i landet eller

begrænse dets rådighed herover.

Stk. 2.

Stk. 1 gælder tilsvarende for andre

udenlandske forsikringsselskaber, der er meddelt koncession i et af Den

Europæiske Unions medlemslande eller i lande, der har gennemført

3. skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, når

forsikringsselskabet uden at være omfattet af bestemmelserne i

§ 211, stk. 1, og § 213, stk. 1, har aktiver her i

landet.

§ 218. Det er ikke tilladt i erhvervsmæssigt

øjemed her i landet at medvirke til, at direkte forsikringer for her i

landet bosiddende personer, danske skibe eller andre risici, der består

her i landet, tegnes hos andre end

1) danske forsikringsselskaber,

2) udenlandske forsikringsselskaber, der opfylder betingelserne i

§ 211, stk. 1, eller § 213, stk. 1, samt udenlandske

forsikringsselskaber, der har fået tilladelse (koncession) af

Finanstilsynet,

3) (ophævet)

§ 219. Finanstilsynet fastsætter

nærmere regler for filialvirksomhed, der ikke er omfattet af

§ 211, stk. 1, og grænseoverskridende

tjenesteydelsesvirksomhed, der ikke er omfattet af § 213,

stk. 1.

Stk. 2.

Aktieselskabslovens bestemmelser om filialer af

udenlandske aktieselskaber finder anvendelse på filialer af udenlandske

forsikringsselskaber, som ikke er omfattet af § 211, stk. 1.

Kapitel 24 a

Danske forsikringsselskabers virksomhed i udlandet

§ 220. Et forsikringsselskab, der ønsker at

etablere en filial i et andet land inden for Den Europæiske Union eller

i et land, som har gennemført Rådets 3.

skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, skal meddele dette

til Finanstilsynet sammen med følgende oplysninger om

filialen:

1) I hvilket land filialen ønskes etableret,

2) en beskrivelse af filialens virksomhed, herunder oplysninger om

organisation, og de planlagte aktiviteter,

3) filialens adresse og

4) navnet på filialens generalagent.

Stk. 2.

Finanstilsynet videresender de i stk. 1

nævnte oplysninger og et solvenscertifikat til tilsynsmyndighederne i

værtslandet senest 3 måneder efter modtagelsen af oplysningerne

og underretter forsikringsselskabet herom. Samtidig fremsendes

erklæring om, at de planlagte aktiviteter er omfattet af

forsikringsselskabets koncession.

Stk. 3.

Finanstilsynet kan undlade at fremsende de

nævnte oplysninger, hvis der er grund til at betvivle, at

forsikringsselskabets administrative struktur og finansielle situation er

forsvarlig som grundlag for den påtænkte etablering.

Finanstilsynet giver forsikringsselskabet meddelelse herom senest 3

måneder fra modtagelsen af de i stk. 1 nævnte

oplysninger.

Stk. 4.

Forsikringsselskabet er forpligtet til at meddele

Finanstilsynet og værtslandets tilsynsmyndigheder enhver ændring

i de i stk. 1 nævnte forhold. Meddelelsen skal være

modtaget, senest 1 måned før ændringen foretages.

Stk. 5.

Et forsikringsselskab, der ønsker at

udøve virksomhed i form af grænseoverskridende tjenesteydelser i

et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som har

gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3.

livsforsikringsdirektiv, skal give Finanstilsynet meddelelse herom med

angivelse af, i hvilket land virksomhed ønskes påbegyndt, og en

angivelse af de forsikringsklasser, grupper af klasser og eventuelt

accessoriske risici, der ønskes udøvet.

Stk. 6.

Finanstilsynet videregiver den i stk. 5

nævnte meddelelse og et solvenscertifikat samt en erklæring om,

at de planlagte aktiviteter er omfattet af forsikringsselskabets koncession

til tilsynsmyndigheden i værtslandet senest en måned efter

modtagelsen af den i stk. 5 nævnte meddelelse.

§ 221. Finanstilsynet kan fastsætte regler

om overdragelse af forsikringsbestande tegnet i henhold til virksomhed efter

§ 220, stk. 1 og stk. 5.

§ 222. Finanstilsynet kan fastsætte

nærmere regler om danske forsikringsselskabers virksomhed i lande, som

ikke er omfattet af § 220, stk. 1.

Stk. 2-4.

(Ophævet)

§§ 223-229.

(Ophævet).

Kapitel 25

Erstatning m.v.

§§ 230-236.

(Ophævet).

Kapitel 26

Tilsyn

§ 237. Finanstilsynet påser overholdelse af

denne lov og af de bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven,

undtagen § 90, stk. 1 og 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

påser overholdelsen af § 21.

Stk. 2.

Finanstilsynet varetager de i stk. 1 nævnte

opgaver i forening med et råd (Forsikringsrådet).

Stk. 3.

Økonomiministeren udfærdiger forskrifter

for Finanstilsynets virksomhed, herunder om dets samvirke med rådet og

om samarbejdet med andre landes forsikringstilsyn.

§ 238. Forsikringsrådet består af en

formand, der skal have bestået juridisk kandidateksamen, og 7 andre

medlemmer, der udnævnes af økonomiministeren for indtil 4

år ad gangen. 2 af medlemmerne skal repræsentere

forsikringstagerne, 2 skal repræsentere forsikringsselskaberne, og 1

medlem skal repræsentere pensionskasserne. Ministeren kan udnævne

stedfortrædere for medlemmer til at træde i deres sted, hvis de

er forhindret i at deltage i rådets arbejde.

Stk. 2.

Et flertal af rådets medlemmer skal være

uafhængige af forsikringsselskaber, af andre virksomheder, der er under

dets tilsyn, og af organisationer for disse virksomheder.

Stk. 3.

Økonomiministeren fastsætter rådets

forretningsorden.

Stk. 4.

§ 240 c, stk. 1, finder tilsvarende

anvendelse for rådets medlemmer.

§ 239. § 51 i lov om banker og sparekasser

m.v. finder tilsvarende anvendelse på medarbejdere i Finanstilsynet,

når de gælder tilsynets virksomhed efter nærværende

lov.

§ 240. Finanstilsynet kan undersøge de af

loven omfattede forsikringsselskabers forhold. Forsikringsselskaberne skal

give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets

virksomhed. Tilsvarende gælder filialer omfattet af § 211,

filialer omfattet af de i medfør af § 219 fastsatte regler samt

mellemmænd.

Stk. 2.

Finanstilsynet har endvidere adgang til at

afkræve fysiske og juridiske personer alle oplysninger, der er

nødvendige for tilsynets bedømmelse af, om deres aktiviteter er

omfattet af lovens bestemmelser. De afgivne oplysninger er omfattet af

Finanstilsynets tavshedspligt.

Stk. 3.

I det omfang det er nødvendigt for

bedømmelse af et forsikringsselskabs økonomiske stilling, har

Finanstilsynet endvidere adgang til at indhente oplysninger og foretage

inspektionsbesøg hos virksomheder, med hvilke selskabet har

særlig direkte eller indirekte forbindelse, jf. definitionerne i

årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 5, 7 og 8.

Stk. 4.

Finanstilsynet kan i særlige tilfælde

anvende fremmed bistand.

Stk. 5.

Tilsynsmyndighederne i et andet land inden for Den

Europæiske Union eller lande, som har gennemført Rådets 3.

skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, kan efter

forudgående meddelelse herom til Finanstilsynet selv eller ved

personer, som de bemyndiger hertil, foretage inspektion i de her i landet

beliggende filialer af udenlandske forsikringsselskaber med hjemsted i det

pågældende land.

Stk. 6.

Finanstilsynet deltager i den i stk. 5

nævnte inspektion eller kan efter anmodning fra tilsynsmyndigheden i

filialens hjemland på dennes vegne i særlige tilfælde

foretage inspektion af filialen alene.

§ 240 a. Finanstilsynet udøver for

forsikringsselskaber de beføjelser, der er tillagt Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen i aktieselskabslovens § 72, stk. 2, § 117,

stk. 1, og § 118.

Stk. 2.

Beslutning om kapitalnedsættelse skal godkendes

af Finanstilsynet i de i aktieselskabslovens § 44 a, stk. 1, nr. 2

og 3, nævnte tilfælde.

Stk. 3.

Beslutning om, at nye aktier skal kunne indbetales ved

konvertering af gæld i medfør af aktieselskabslovens § 33

a, skal godkendes af Finanstilsynet.

Stk. 4.

Livsforsikringsselskabers optagelse af lån i

medfør af aktieselskabslovens § 43 skal godkendes af

Finanstilsynet.

Stk. 5.

Bestyrelsen i et moderselskab skal underrette

bestyrelsen for et datterselskab og Finanstilsynet, så snart et

koncernforhold er etableret.

Stk. 6.

De i anledning af en forhøjelse af

selskabskapitalen oprettede dokumenter skal i bekræftet genpart

indsendes til Finanstilsynet.

Stk. 7.

Vedtagelser i medfør af aktieselskabslovens

§ 126 om, at likvidationen skal hæves, skal godkendes af

Finanstilsynet.

§ 240 b. Finanstilsynet skal foretage

undersøgelser, der er egnede til at fremme gennemsigtighed på

forsikringsmarkedet. Finanstilsynet kan selvstændigt eller i samarbejde

med andre offentlige myndigheder offentliggøre resultaterne af

sådanne undersøgelser.

Stk. 2.

Selskaber, der er omfattet af en undersøgelse,

skal gøres bekendt med resultaterne før en eventuel

offentliggørelse og kan kræve, at der ikke sker

offentliggørelse af forsikringstekniske beregninger og metoder m.v.,

der har karakter af forretningshemmeligheder.

Stk. 3.

Selskaberne har krav på at få optaget

kortfattede bemærkninger til undersøgelsens konklusioner i

forbindelse med offentliggørelse af disse, hvis bemærkningerne

er modtaget i Finanstilsynet senest 1 måned efter modtagelse af

undersøgelsens resultater.

§ 240 c. Finanstilsynets ansatte, herunder

personer, der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift,

samt eksperter, der handler på tilsynets vegne, er under ansvar efter

straffelovens §§ 152-152 e forpligtede til at hemmeligholde oplysninger,

som de gennem deres virksomhed bliver vidende om. Dette gælder

også efter ansættelses- eller kontraktforholdets

ophør.

Stk. 2.

Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at

beskytte, berettiger ikke Finanstilsynets ansatte eller eksperter, der

handler eller har handlet på tilsynets vegne, til at videregive

fortrolige oplysninger.

Stk. 3.

Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at

Finanstilsynet af egen drift videregiver fortrolige oplysninger i summarisk

eller sammenfattende form, når hverken det enkelte forsikringsselskab

eller dets kunder kan identificeres.

Stk. 4.

Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil

retssag, når et forsikringsselskab er erklæret konkurs, og

såfremt oplysningerne ikke vedrører kundeforhold eller

tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på

at redde forsikringsselskabet.

Stk. 5.

Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at

fortrolige oplysninger videregives til:

1) Fondsrådet.

2) Andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og

politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af

strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.

3) Vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn.

4) Administrative myndigheder og domstole, som behandler

afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet.

5) Folketingets Ombudsmand.

6) En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget.

7) Kommissionsdomstole eller undersøgelsesretter, nedsat ved lov

eller i henhold til retsplejelovens § 21 eller § 21 a.

8) Folketingets stående udvalg vedrørende et

forsikringsselskabs generelle økonomiske forhold som led i den

parlamentariske kontrol med forvaltningen, for så vidt angår

forsikringsselskaber i betalingsstandsning eller under konkurs, når

staten yder garanti eller stiller midler til rådighed for afvikling af

selskabet.

9) Statsrevisorerne og Rigsrevisionen.

10) Skifteretten og andre myndigheder, der medvirker ved

forsikringsselskabets likvidation, konkursbehandling eller lignende

procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af

forsikringsselskabets regnskaber, under forudsætning af at disse

modtagere af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres

opgaver.

11) Institutioner, der forvalter indskyder- eller

investorgarantiordninger, under forudsætning af at oplysningerne er

nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde.

12) Myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union

eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, der

fører tilsyn med forsikringsselskaber.

13) Myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union

eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, der har

ansvaret for tilsynet med kreditinstitutter, finansieringsinstitutter eller

med kapitalmarkederne og organer, der medvirker ved forsikringsselskabets

likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der

er ansvarlige for den lovpligtige revision af forsikringsselskabets

regnskaber, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har

behov herfor til varetagelse af deres opgaver.

14) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den

Europæiske Union eller uden for lande, som Fællesskabet har

indgået aftale med, under forudsætning af at oplysningerne i

henhold til de pågældende myndigheders nationale lovgivning er

undergivet tavshedspligt som angivet i stk. 1 og udveksles i henhold til

international aftale.

Stk. 6.

Alle, der i henhold til stk. 4 og 5 modtager

fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet, er med hensyn til disse

oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.

Stk. 7.

Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager,

må kun anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, til

pålæggelse af sanktioner, eller hvis tilsynets afgørelse

påklages til højere administrativ myndighed eller indbringes for

domstolene.

Stk. 8.

Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til

Folketingets stående udvalg i henhold til stk. 5, nr. 8, er

begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet

efter den 16. september 1995.

Stk. 9.

Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at

Finanstilsynet, sideløbende med forhandlinger om overdragelse af en

forsikringsbestand, med henblik på sikring af

genforsikringsdækning videregiver oplysninger til repræsentanter

for selskaber, der er omfattet af en i medfør af § 209 fastsat

hæftelsesordning.

§ 240 d. Som part i forholdet til Finanstilsynet

anses alene det forsikringsselskab, som en afgørelse truffet af

Finanstilsynet retter sig mod, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

I nedennævnte tilfælde anses en anden end

forsikringsselskabet tillige som part i Finanstilsynets afgørelse, for

så vidt angår den del af sagen, som vedrører

pågældende:

1) Den, der overtræder lovens forbud mod at drive forsikrings-

eller mæglervirksomhed, jf. § 1, stk. 1, § 2,

stk. 1, § 5, § 11, § 205, § 218 og § 240,

stk. 2.

2) En virksomhed, som ansøger om tilladelse til at drive

forsikringsvirksomhed, jf. § 9, stk. 1, eller hvis ansøgning

suspenderes, jf. § 29, stk. 6.

3) Et medlem af et forsikringsselskabs bestyrelse eller direktion eller

en kapitalejer, når tilsynet nægter et forsikringsselskab

tilladelse eller inddrager denne, jf. § 9 a, stk. 1-3 og 5.

4) Revisor i et forsikringsselskab, når Finanstilsynet afskediger

eller pålægger denne at give oplysninger om forsikringsselskabets

forhold, samt i sager vedrørende forbudet mod, at en revisor har

lån m.v. i det forsikringsselskab, som revisor reviderer, jf.

§ 179, stk. 7, 9 og 11, samt i sager, hvor de valgte revisorer

eller den ansvarshavende aktuar ikke har opfyldt deres oplysningsforpligtelse

over for Finanstilsynet, jf. § 190 samt § 89, stk. 5, 1.

pkt.

5) Erhververen eller besidderen af en kvalificeret kapitalandel,

når tilsynet nægter at godkende denne, suspenderer behandlingen

af sagen eller reagerer som følge af den manglende underretning om

andelen eller ophæver stemmeretten, der er knyttet til de

pågældende ejeres andel, jf. § 33 a, stk. 1 og 3-6,

samt § 33 b, stk. 1-3.

6) En aktuar, som Finanstilsynet nægter at godkende som

ansvarshavende aktuar, jf. § 89, stk. 2.

7) Virksomheder, som tilsynet finder har snævre forbindelser til

et forsikringsselskab, hvorfor tilladelse nægtes eller inddrages, jf.

§ 9 a, stk. 1-3 og 5.

8) Virksomheder, med hvilke forsikringsselskabet har en særlig

direkte eller indirekte forbindelse, og hvor tilsynet kan indhente

oplysninger og foretage inspektionsbesøg, jf. § 240,

stk. 3.

Stk. 3.

Som part anses i øvrigt et bestyrelsesmedlem,

en revisor, en direktør, den ansvarshavende aktuar eller andre ledende

medarbejdere i et forsikringsselskab, hvis Finanstilsynets påtale eller

pålæg i medfør af loven eller dennes forskrifter er rettet

direkte mod pågældende.

Stk. 4.

Endelig kan Finanstilsynet, når tilsynet tager

en sag op vedrørende redelig forretningsskik og god

forsikringspraksis, jf. § 7, under særlige omstændigheder

tillige tilkende partsbeføjelser til andre fysiske eller juridiske

personer end de i stk. 2 og 3 nævnte. Partsbeføjelser kan

alene tillægges, for så vidt angår den del af sagen, som

har direkte og væsentlig betydning for den pågældende.

Tilkendelse af partsbeføjelser skal ske under hensyntagen til

beskyttelsen af fortrolige oplysninger om de virksomheder, der er under

tilsyn.

Stk. 5.

Partsstatus og partsbeføjelser efter

stk. 2-4 er begrænset til forhold, hvor tilsynets

afgørelser træffes efter den 8. oktober 1998.

§ 241. Finanstilsynet afgiver en årlig

beretning til økonomiministeren om forsikringsselskabernes

virksomhed.

Stk. 2.

Finanstilsynet bestemmer, i hvilket omfang beretningen

skal offentliggøres.

§ 241 a. Finanstilsynet kan fastsætte

nærmere bestemmelser for anmeldelser efter § 30, herunder om, i

hvilket omfang anmeldelserne skal være offentligt

tilgængelige.

§ 242. Til dækning af udgifterne ved

Finanstilsynets tilsyn med forsikringsselskaber og pensionskasser

pålignes disse hver et beløb, der fastsættes i henhold til

reglerne i stk. 2-4, dog mindst 1.000 kr. årligt.

Stk. 2.

Fuld bidragspligt påhviler ethvert

forsikringsselskab m.v. eller enhver filial af et udenlandsk

forsikringsselskab, som har fået koncession af Finanstilsynet, og som

har været berettiget til at drive virksomhed eller været under

likvidation i nogen del af det pågældende kalenderår.

Finanstilsynet kan dog fritage et selskab under likvidation for bidrag,

når omstændighederne taler herfor.

Stk. 3.

Påligning af bidragene foretages af

Finanstilsynet på grundlag af det sidste kalenderår. Ved

beregningen af bidragssatsen fordeles Finanstilsynets udgifter mellem

følgende grupper:

1) Forsikringsselskaber, der udøver

livsforsikringsvirksomhed,

2) forsikringsselskaber, der ikke udøver

livsforsikringsvirksomhed,

3) pensionskasser, der er omfattet af tilsyn i medfør af denne

lov,

4) pensionskasser, der er omfattet af lov om tilsyn med

firmapensionskasser, og

5) udenlandske forsikringsselskaber med herværende filial, som

har fået koncession af Finanstilsynet.

Stk. 4.

Fordelingen mellem grupperne 1-4 sker på

grundlag af den enkelte gruppes andel i de samlede renteindtægter og

bruttopræmieindtægter m.v. for tegnede direkte forsikringer.

Fordelingen mellem selskaberne i gruppe 1 og 2 sker i forhold til

bruttopræmieindtægten for tegnede direkte forsikringer og inden

for grupperne 3 og 4 på grundlag af medlemsbidrag og

renteindtægter. For udenlandske forsikringsselskaber med

herværende filial, som har fået koncession af Finanstilsynet,

anvendes bruttoindtægt for her i landet tegnede direkte forsikringer

som grundlag.

Stk. 5.

Inden udgangen af september måned giver

Finanstilsynet hvert enkelt forsikringsselskab m.v. meddelelse om

størrelsen af dets bidrag, hvorefter dette skal indbetales inden

kalenderårets udgang. Finanstilsynet har udpantningsret for

bidragene.

Stk. 6.

De af bestemmelserne i § 192 omfattede

forsikringsselskaber skal betale et beløb på 50 pct. af det

efter reglerne i stk. 1-4 beregnede beløb, dog mindst 400 kr.

årligt.

Stk. 7.

Filialer af udenlandske selskaber, hvis koncession

ikke omfatter tegning af direkte forsikringer her i landet, og som ikke har

nogen bestand af direkte tegnede forsikringer, skal ikke betale bidrag.

Stk. 8.

Udgifterne ved en af Finanstilsynet foretagen

inspektion efter bemyndigelse fra eller på vegne af en udenlandsk

tilsynsmyndighed i medfør af § 240, stk. 4 eller 5, kan

dækkes af den udenlandske tilsynsmyndighed.

§ 243. Forsikringsselskaber, filialer af

udenlandske selskaber, som har fået koncession af Finanstilsynet, og de

af denne lov omfattede pensionskasser registreres i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen.

§§ 244-245.

(Ophævet).

§ 246. Modtagelse af fusionsplaner,

spaltningsplaner og vurderingsberetninger efter § 16, stk. 2, og

§ 18 samt aktieselskabslovens § 33, stk. 1, og § 41 skal

straks bekendtgøres i Statstidende af Finanstilsynet, og de er

herefter offentligt tilgængelige. Registreringer skal straks

bekendtgøres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem

af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og er herefter offentligt

tilgængelige.

§ 246 a. De frister, der er fastsat i eller i

henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den

dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette

gælder ved beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og

årsfrister.

Stk. 2.

Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf.

stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som

udløste fristen, fandt sted.

Stk. 3.

Er fristen angivet i måneder, udløber

fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den

begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den

begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en

måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato,

som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i

måneden uanset dens længde.

Stk. 4.

Er fristen angivet i år, udløber fristen,

jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed,

som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 5.

Udløber en frist i en weekend, på en

helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag,

udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.

§ 247. Henlægger økonomiministeren

sine beføjelser efter loven til Finanstilsynet, kan ministeren

fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan

indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 247 a. Afgørelser truffet af

Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller

forskrifter udstedt i medfør af loven kan indbringes for

Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt

den pågældende.

Stk. 2.

Omgøres en af Finanstilsynet truffet

afgørelse, der går ud på, at selskabet skal træde i

likvidation, eller at dets livsforsikringsbestand tages under administration,

skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen straks registrere dette. Finanstilsynet

skal, såfremt selskabet ejer faste ejendomme, drage omsorg for

fornøden tinglysning.

§ 248. (Ophævet).

Kapitel 27

Genoprettelsesplaner og andre foranstaltninger

§ 249. Er et forsikringsselskabs basiskapital ikke

tilstrækkelig, skal Finanstilsynet kræve, at selskabet udarbejder

en plan for genoprettelse af dets økonomiske stilling og

forelægger planen for Finanstilsynet til bedømmelse af, om

planen indeholder de foranstaltninger, som skønnes

nødvendige.

Stk. 2.

Såfremt:

1) basiskapitalen i et forsikringsselskab er mindre end en tredjedel af

den beregnede solvensmargen, eller

2) basiskapitalen i et forsikringsselskab er mindre end det under

hensyntagen til virksomhedens art fastsatte mindstebeløb, eller

3) den basiskapital for livsforsikringsselskaber, der modsvarer en

tredjedel af den beregnede solvensmargen, for mindre end halvdelens

vedkommende består af følgende bestanddele: indbetalt aktie-

eller garantikapital, halvdelen af ikke indbetalt aktie- eller

garantikapital, grundfond, lovmæssige reserver, der ikke modsvarer

forpligtelser, eller overført overskud, eller

4) det under hensyntagen til virksomhedens art for livsforsikring

fastsatte mindstebeløb ikke fuldt ud består af de i nr. 3

nævnte bestanddele,

skal selskabets plan tilsigte en genoprettelse af dets økonomiske

stilling over et kortere tidsrum, der fastsættes af Finanstilsynet.

Stk. 3.

Har selskabet i henhold til loven forelagt en

driftsplan for Finanstilsynet, træffer tilsynet i tilfælde af, at

der er sket en forringelse af selskabets økonomiske stilling i forhold

til denne plan, bestemmelse om de nødvendige foranstaltninger og kan

herunder kræve, at der udarbejdes en ny driftsplan for de 3

følgende regnskabsår.

§ 250. Finanstilsynet påbyder et

livsforsikringsselskab inden for en af tilsynet fastsat frist at foretage de

foranstaltninger, der skønnes nødvendige,

såfremt:

1) selskabet ikke overholder denne lov eller sine vedtægter,

2) selskabet afviger fra det for sin virksomhed gældende

grundlag,

3) Finanstilsynet ikke finder det i nr. 2 nævnte grundlag eller

den måde, hvorpå selskabets midler er anbragt, betryggende,

4) det viser sig, at de til dækning af de

forsikringsmæssige hensættelser henlagte midler ikke er

betryggende, eller

5) selskabets økonomiske stilling er således forringet, at

de forsikredes interesser er udsat for fare.

Stk. 2.

Er de påbudte foranstaltninger ikke truffet

inden den fastsatte frist, og skønnes undladelsen at medføre

fare for de forsikrede, kan selskabets forsikringsbestand tages under

administration i henhold til kapitel 15.

Stk. 3.

En forsikringsbestand skal tages under administration,

såfremt det viser sig, at der inden den i henhold til stk. 1

fastsatte frist ikke kan fremskaffes de til dækning af de

forsikringsmæssige hensættelser nødvendige midler.

Stk. 4.

Træder et selskab i likvidation, kan

Finanstilsynet træffe bestemmelse om, at selskabets forsikringsbestand

tages under administration.

Stk. 5.

Finder Finanstilsynet, at det, når

forsikringsbestanden er taget under administration, tillige vil være

påkrævet, at selskabet opløses, træffer tilsynet

beslutning herom.

§ 251. Finanstilsynet påbyder et selskab,

der ikke driver livsforsikringsvirksomhed, inden for en af tilsynet fastsat

frist at foretage de foranstaltninger, der skønnes nødvendige,

såfremt

1) selskabet ikke har hensat tilstrækkelige beløb til

dækning af forsikringsmæssige forpligtelser,

2) tilsynet ikke finder den måde, hvorpå selskabets midler

er anbragt, betryggende, eller

3) nogen af de i § 250, nr. 1 eller 5 nævnte

omstændigheder foreligger.

Stk. 2.

Er de påbudte foranstaltninger ikke truffet

inden den fastsatte frist, og skønnes undladelsen at medføre

fare for de forsikrede, kan Finanstilsynet træffe bestemmelse om, at

selskabet skal træde i likvidation. Såfremt selskabet driver

arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, kan Finanstilsynet tilbagekalde

selskabets koncession til at drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed,

hvorefter forsikringsbestanden tages under administration af

Arbejdsskadestyrelsen i henhold til § 49 i lov om sikring mod

følger af arbejdsskade.

§ 252. Som led i de i § 249, stk. 3,

§ 250, stk. 1, og § 251, stk. 1, nævnte

foranstaltninger kan Finanstilsynet forbyde selskabet at råde over dets

aktiver eller begrænse dets rådighed herover. § 131,

stk. 9-10 finder tilsvarende anvendelse.

§ 253. Finanstilsynet kan helt eller delvis

tilbagekalde et forsikringsselskabs koncession, såfremt

1) selskabet ikke inden for de af Finanstilsynet fastsatte frister har

gennemført de foranstaltninger, som er angivet i de i § 249,

stk. 1 og 2, nævnte genoprettelsesplaner,

2) selskabet ikke længere opfylder betingelserne for at få

koncession, eller

3) selskabet groft tilsidesætter de forpligtelser, der

påhviler det i henhold til denne lov.

Stk. 2.

Tilbagekaldes et selskabs koncession, træffer

Finanstilsynet beslutning om, hvorvidt forsikringsselskabet skal søge

forsikringsbestanden overdraget til et eller flere forsikringsselskaber, der

driver forsikringsvirksomhed her i landet, eller om selskabet på anden

måde skal søge forsikringsbestanden afviklet. For

livsforsikringsselskaber kan Finanstilsynet beslutte, at forsikringsbestanden

tages under administration i overensstemmelse med kapitel 15.

Stk. 3.

Finanstilsynet kan i forbindelse med tilbagekaldelse

af et selskabs koncession forbyde selskabet at råde over dets aktiver

eller begrænse dets rådighed herover. § 131, stk. 9-10,

finder tilsvarende anvendelse.

§ 254. Finanstilsynet skal snarest muligt, efter

at likvidation i henhold til § 251 er indtrådt, i samråd med

likvidatorerne lade undersøge, om det vil være

hensigtsmæssigt at søge forsikringsbestanden helt eller delvis

overdraget til et eller flere forsikringsselskaber, der driver virksomhed her

i landet. Indkommer der tilbud om sådan overtagelse, skal

Finanstilsynet, hvis det finder tilbuddet antageligt, lade udarbejde en

redegørelse for stillingen og et forslag til overenskomst med

vedkommende selskab.

Stk. 2.

Redegørelsen og forslaget skal

offentliggøres i Statstidende og i dagblade. Redegørelsen skal

indeholde en opfordring til forsikringstagerne til inden en af Finanstilsynet

fastsat frist, der ikke må være kortere end en måned,

skriftligt at meddele Finanstilsynet, såfremt de har indsigelser mod

overdragelsen. Selskabet skal samtidig til de forsikringstagere, hvis adresse

er selskabet bekendt, udsende redegørelsen og forslaget.

Stk. 3.

Efter udløbet af den i stk. 2 omhandlede

frist træffer Finanstilsynet under hensyntagen til de fremsatte

indsigelser beslutning om, hvorvidt forsikringsbestanden kan overdrages i

overensstemmelse med det fremsatte forslag.

Stk. 4.

Finanstilsynet kan i forbindelse med den udarbejdede

redegørelse efter forhandling med det overtagende selskab træffe

bestemmelse om, at forsikringer, som er tegnet for en periode på mere

end 1 år, af begge parter kan opsiges efter de regler, som

ifølge forsikringsaftalen er gældende, hvis den i aftalen

indeholdte flerårige periode var udløbet. Reglerne om denne

adgang til opsigelse skal gengives i Finanstilsynets redegørelse.

Stk. 5.

§ 27, stk. 2, i lov om forsikringsaftaler

finder tilsvarende anvendelse, indtil Finanstilsynet har truffet beslutning i

henhold til stk. 3. Finder overdragelse sted i overensstemmelse med

Finanstilsynets beslutning, kan likvidationen og overdragelsen uanset lov om

forsikringsaftaler §§ 26 og 27 ikke påberåbes som grundlag

for at hæve forsikringsaftalen.

Kapitel 28

Forskellige bestemmelser

§ 255. Følgende forsikringsaftaler kan ikke

gyldigt indgås af eller på personer bosiddende her i

landet:

1) Livsforsikring, hvorved selskabet ved den forsikredes død

forpligter sig til at udbetale større beløb end de indbetalte

præmier med renter, for så vidt forsikringstageren er en fra den

forsikrede forskellig person og ikke har den forsikredes samtykke.

2) Livsforsikring, hvorved et selskab forpligter sig til at udbetale

større beløb end de indbetalte præmier med renter som

følge af dødsfald, der indtræder før den

forsikredes fyldte 8. år.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan undtage fra bestemmelserne i

stk. 1, nr. 1 og 2.

§ 256. Inden en skadesforsikringsaftale

indgås, skal forsikringsselskabet, såfremt forsikringstageren er

en fysisk person, oplyse om følgende:

1) Hvilket lands lovgivning der skal gælde for aftalen, hvis

parterne ikke kan vælge frit, eller, når parterne frit kan

vælge lovgivning, hvilket lands lovgivning forsikringsselskabet

foreslår,

2) bestemmelser vedrørende behandling af klager fra

forsikringstagere vedrørende aftalen, herunder om der findes en

klageinstans.

Stk. 2.

Finanstilsynet fastsætter nærmere regler

om yderligere oplysninger til forsikringstageren for de tilfælde, hvor

den i stk. 1 nævnte skadesforsikringsaftale tilbydes i henhold til

reglerne i § 211, stk. 1, og § 213, stk. 1.

§ 256 a. Inden en livsforsikringsaftale

indgås, og under hele forsikringsaftalens løbetid skal

forsikringsselskabet forelægge forsikringstageren sådanne

oplysninger om forsikringsselskabet og om forsikringsaftalen, herunder om

klagebehandling og klageinstans, at forsikringstageren gives

tilstrækkelige oplysninger til forståelse af de

væsentligste elementer i forsikringen.

Stk. 2.

Finanstilsynet fastsætter nærmere regler

om de i stk. 1 nævnte oplysninger.

§ 257. Er en livsforsikringspolice bortkommet, kan

vedkommende forsikringsselskab på begæring af den, som har

godtgjort sin adkomst til policen, med 6 måneders varsel indkalde

ihændehaveren til at melde sig. Indkaldelsen, der sker ved

bekendtgørelse i Statstidende i det første nummer i et kvartal,

skal indeholde en tilstrækkelig betegnelse af policen, herunder navnet

på den, på hvis liv forsikringen er tegnet.

Stk. 2.

Melder ingen sig før fristens udløb, er

policen ugyldig, og selskabet udfærdiger en ny police til den, der har

begæret indkaldelsen foretaget. Denne skal betale omkostningerne ved

indkaldelsen.

Stk. 3.

Melder nogen sig efter bekendtgørelsen, og kan

en mindelig ordning ikke opnås, kan en ny police ikke udstedes,

forinden de anmeldte kravs indbyrdes berettigelse er afgjort ved dom.

Stk. 4.

Bestemmelserne i stk. 1-3 medfører ingen

indskrænkning i adgangen til at søge en livsforsikringspolice

mortificeret ved dom i medfør af lovgivningen om mortifikation af

værdipapirer.

§ 257 a. Finanstilsynet kan fastsætte

nærmere bestemmelser om indholdet i almindelige forsikringsbetingelser

for livsforsikringsvirksomhed.

Kapitel 29

Straffebestemmelser m.v.

§ 258. Er strengere straf ikke forskyldt efter

borgerlig straffelov, straffes overtrædelser af lovens forskrifter om

indsendelse af anmeldelser, meddelelser og årsregnskaber til

Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med bøde. På

samme måde straffes stiftere, bestyrelsesmedlemmer, direktører,

og øvrige ansatte, medlemmer af repræsentantskabet,

vurderingsmænd, ansvarshavende aktuarer, revisorer,

granskningsmænd, likvidatorer og generalagenter samt deres suppleanter,

dersom de uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, som

de under udøvelsen af deres hverv har fået kendskab til.

Sædvanlige oplysninger om forsikringstagerens forhold kan videregives

til koncernvirksomheder, jf. definitionen i årsregnskabslovens

§ 1, stk. 2, nr. 8, der er underlagt tavshedspligt som nævnt

i 2. pkt, såfremt dette er erhvervsmæssigt begrundet. Oplysninger

i øvrigt, herunder oplysninger om rent private forhold, må dog

kun videregives med forsikringstagerens samtykke. Ansatte i koncernforhold,

der får sådanne oplysninger, er underkastet den i 2. pkt.

nævnte tavshedspligt.

Stk. 2.

På samme måde straffes de i stk. 1

nævnte personer, såfremt de giver urigtige eller vildledende

oplysninger til Finanstilsynet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller andre

offentlige myndigheder, til nogen selskabsmyndighed, til offentligheden eller

til forsikringstagere, eller som gør sig skyldige i grov eller oftere

gentagen forsømmelse eller skødesløshed, der kan

medføre tab for selskabet eller forsikringstagerne.

Stk. 3.

Undlader et selskabs bestyrelse, direktion,

ansvarshavende aktuar, revisor, likvidator eller generalagent i rette tid at

efterkomme de pligter, der efter loven eller bestemmelser fastsat i henhold

til loven påhviler dem over for Finanstilsynet eller Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen, kan Finanstilsynet henholdsvis Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen som tvangsmiddel pålægge de

pågældende daglige eller ugentlige bøder.

Stk. 4.

Med bøde straffes et forsikringsselskab, der

ikke efterkommer et pålæg meddelt i medfør af

§ 7.

Stk. 5.

Agenter eller andre, der erhvervsmæssigt virker

for tegning af forsikringer, og som herved anvender urigtige eller

vildledende angivelser, straffes med bøde eller hæfte.

Stk. 6.

Undlader en virksomhed som nævnt i § 240,

stk. 2, at opfylde de pligter, som efter denne bestemmelse

påhviler virksomheden, kan Finanstilsynet som tvangsmiddel

pålægge virksomheden som sådan eller de for virksomheden

ansvarlige personer daglige eller ugentlige tvangsbøder.

§ 259. (Ophævet)

§ 260. Overtrædelse af § 5, § 6,

stk. 1, § 6 a, § 9, stk. 2, § 11, § 29,

stk. 3 § 33 a, stk. 1, 6, 7 og 8, § 33 b, stk. 1,

§ 87, § 89, § 93, stk. 4, § 95, § 113,

stk. 2 og 3, § 118, stk. 1, 1. og 2. pkt., §§ 119 og 120,

§ 122, stk. 1 og 3, § 122 a, § 124, stk. 1-4,

§§ 127-129, § 131, § 177, stk. 4, § 179, stk. 8

og 11, 1. pkt., § 190, § 205, § 213, stk. 4-6,

§ 215, § 218, § 240 a, stk. 5, § 256, stk. 1,

og § 256 a, stk. 1, straffes med bøde. Overtrædelse af

§ 90, stk. 1 og stk. 2, § 91, § 91 a, § 92,

§ 92 a, stk. 1, § 92 b, § 92 c, § 92 d, § 92 e,

§ 92 f, § 92 g, § 92 h, § 124, stk. 5 og 6,

§ 142, stk. 1, § 143, § 144, stk. 1 og 3, straffes

med bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke

er forskyldt efter straffeloven.

Stk. 2.

Overtrædelse af § 48 b, § 48 h,

§ 55 a, § 115 a, stk. 2, 2. pkt. og § 115 a, stk. 3,

i aktieselskabsloven straffes med bøde.

Stk. 3.

I forskrifter, der udstedes af

økonomiministeren eller Finanstilsynet i medfør af denne lov,

kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af

bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 4.

Hvor et aktieselskab, et anpartsselskab, et gensidigt

selskab, en pensionskasse el.lign. optræder som stifter eller revisor,

kan der pålægges det pågældende selskab som

sådant bødeansvar for overtrædelse af lovens

bestemmelser.

§ 261. Der kan pålægges selskaber m.v.

(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.

kapitel.

Kapitel 30

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 262. Loven træder i kraft den 1. oktober

1981.2)

Stk. 2-4.

(Udeladt)

§ 263. stk. 1-3 (Udeladt)

Stk. 4.

Vedtægtsbestemmelser, som er stadfæstet

eller sat i kraft inden lovens vedtagelse, og som afviger fra reglerne i

aktieselskabslovens § 59, stk. 1-3, bevarer deres gyldighed.

Stk. 5.

Vedtægtsbestemmelser, der er stadfæstet

inden lovens vedtagelse, og som afviger fra reglerne i § 104,

stk. 1 og 2, bevarer deres gyldighed.

§ 264. (Udeladt)

§ 265. Gensidige skadesforsikringsselskaber, der

omfattes af § 200, stk. 1, men som ved lovens ikrafttræden er

undergivet tilsyn i henhold til § 120, stk. 1 og 3, i lov om

forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 544 af 27. oktober

1975, kan kun fritages for tilsyn i overensstemmelse med reglerne i

§ 200, stk. 3.

§ 266. Uanset bestemmelsen i § 61,

stk. 1, jf. lov om aktieselskaber § 18, 2. pkt., bevarer de ved

lovens ikrafttræden gældende vedtægtsbestemmelser deres

gyldighed.

Stk. 2.

Bestemmelsen i § 61, stk. 1, jf. lov om

aktieselskaber § 19, stk. 2, 2. pkt., jf. stk. 4, om

tilsidesættelse af en vedtægtsbestemmelse om beregningsgrundlaget

for købesummen finder dog anvendelse, hvor forkøbsretten

gøres gældende efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3.

Anmeldelse af aktiebesiddelser efter § 61,

stk. 3-5, skal første gang ske inden den 31. december 1981.

§ 267. Bestemmelsen i § 102, jf. lov om

aktieselskaber § 67, stk. 1, hvorefter enhver aktie skal give

stemmeret, finder ikke anvendelse på aktier, der er tegnet inden lovens

ikrafttræden, og til hvilke der på dette tidspunkt ikke er

knyttet stemmeret.

Stk. 2.

Aktier, der er tegnet før lovens

ikrafttræden, og hvis stemmeværdi overstiger ti gange

stemmeværdien af nogen anden aktie eller noget andet aktiebeløb

af samme størrelse, bevarer deres stemmeværdi uanset reglen i

§ 102, jf. lov om aktieselskaber § 67, stk. 1.

§ 268. De ved denne lovs ikrafttræden

bestående forsikringsselskaber, hvis aktie- eller garantikapital ikke

er fuldt indbetalt, kan uanset §§ 35 og 74 opretholde denne

ordning.

Stk. 2.

I de af stk. 1 omfattede forsikringsselskaber

må en aktionær eller garant ikke hæfte for indbetaling

på aktier eller garantiandele til et større samlet beløb

end 5 pct. af aktie- eller garantikapitalen eller for større

beløb end 50.000 kr., medmindre der stilles en af Finanstilsynet

godkendt sikkerhed for beløb herudover.

Stk. 3.

Finanstilsynet kan undtage fra reglen i

stk. 2.

Stk. 4.

For nedsættelse af den indbetalte del af

aktiekapitalen i et forsikringsselskab omfattet af stk. 1 finder

reglerne i §§ 37-40 om kapitalnedsættelse tilsvarende anvendelse.

I disse selskaber kan nedsættelsesbeløbet fortsat anvendes til

afskrivning på aktionærernes indbetalingspligt. § 38,

stk. 5, finder tilsvarende anvendelse i dette tilfælde.

Stk. 5.

Overdragelsen af en ikke fuldt indbetalt aktie eller

garantiandel i forsikringsselskaber omfattet af stk. 1 kan kun finde

sted med bestyrelsens godkendelse. Sådan godkendelse må ikke

meddeles, medmindre det må antages, at erhververen vil være i

stand til at erlægge de fremtidige indbetalinger, eller medmindre

betryggende sikkerhed stilles. Stilles betryggende sikkerhed, kan godkendelse

ikke nægtes, medmindre den ønskede overdragelse strider imod

andre, gyldigt fastsatte regler om indskrænkning i aktiernes eller

garantiandelenes omsættelighed.

Stk. 6.

Når bestyrelsen har godkendt overdragelsen og

erhververen har udstedt forskrivning for det ikke indbetalte beløb,

bortfalder overdragerens forpligtelser.

Stk. 7.

Foretager en aktionær eller garant i

forsikringsselskaber omfattet af stk. 1 ikke i rette tid en ham

påhvilende indbetaling, er han, såfremt vedtægterne ikke

bestemmer andet, pligtig fra forfaldsdagen at betale en årlig rente af

det skyldige beløb svarende til den rente, der er fastsat efter

§ 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v.

Stk. 8.

Selskabet skal, hvis betaling efter stk. 7 ikke

sker rettidig, uden ugrundet ophold søge sig fyldestgjort for det

skyldige beløb enten ved et søgsmål eller ved for

aktionærens eller garantens regning, og så vidt muligt efter 4

ugers varsel til ham, at søge aktien eller garantiandelen

afhændet med forpligtelse for erhververen til at yde de manglende

indbetalinger med påløbne renter. Afhændelsen skal ske

gennem et børsmæglerselskab, et kreditinstitut, der har

særlig tilladelse, eller et pengeinstitut eller ved offentlig auktion.

Medfører afhændelsen udstedelse af nyt aktiebrev eller

interimsbevis, skal aktiebrevet eller interimsbeviset - foruden at angive sit

øjemed - gengive indholdet af det gamle aktiebrev eller

interimsbeviset samt underskrives af bestyrelsen, dog at interimsbeviser kan

underskrives af en af bestyrelsen befuldmægtiget.

Stk. 9.

Viser det sig, at det skyldige beløb ikke kan

inddrives på nogen af de anførte måder, skal aktien eller

garantiandelen annulleres, og kapitalen anses da for nedsat med et til

aktiens eller garantiandelens pålydende svarende beløb. Det

beløb, der er indbetalt, henlægges til en fond, som ikke uden

Finanstilsynets samtykke må formindskes.

Stk. 10.

Kapitalens nedsættelse skal anmeldes til

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Endvidere skal til Finanstilsynet indsendes

bevis for, at betingelserne for aktiens eller garantiandelens annullation har

været til stede.

§ 269. (Udeladt)

§ 270. Stk. 1-4 (Udeladt)

Stk. 5.

Direktører, der ved lovens ikrafttræden

ejer eller driver en virksomhed eller beklæder hverv i strid med

§ 90, stk. 4, kan uanset denne bestemmelse fortsætte

hermed.

Stk. 6.

Uanset bestemmelserne i § 180, stk. 1, kan

de ved lovens ikrafttræden lovligt valgte revisorer bevare deres

hverv.

§§ 271-274.

(Ophævet).

§ 275. (Udeladt)

§ 276. Loven gælder ikke for Grønland

eller for stedlig forsikringsvirksomhed på Færøerne.

Stk. 2.

Ved kongelig anordning kan loven sættes i kraft

for Grønland med de afvigelser, som landsdelens særlige forhold

tilsiger.

Lov nr. 363 af 18. maj 1994, indeholdt følgende

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 5

Stk. 1.

§§ 1, 3 og 4 træder i kraft den 1. juli

1994.

Stk. 2.

(Udeladt)

§ 6

Uanset bestemmelserne i § 1, nr. 42 og 44, kan

arbejdsskadesforsikringsvirksomhed ikke udøves som

grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed eller gennem en filial

omfattet af § 211 før 1. januar 1999.

Lov nr. 369 af 14. juni 1995 indeholdt følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1995.

Lov nr. 1070 af 20. december 1995 der trådte i kraft

den 27. december 1995, indeholdt følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 11

Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens

ikrafttræden. (2. pkt. udeladt).

Stk. 2-5.

(Udeladt).

Stk. 6.

Erhvervsministeren bemyndiges til på statens

vegne at sælge aktierne i det i henhold til lov nr. 185 af 23. marts

1992 om eksportkredit stiftede forsikringsaktieselskab. (2. pkt.

udeladt).

Stk. 7.

(Udeladt).

§ 120 i lov nr. 1072 af 20. december 1995 om

værdipapirhandel m.v., som ændrede lov om forsikringsvirksomhed

trådte i kraft den 1. maj 19963)

Lov nr. 376 af 22. maj 1996 indeholdt følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 10

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juni 1996.

Stk. 2.

(Udeladt).

§ 11

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men

§§ 1-3, § 6 og §§ 7-8 kan ved kongelig anordning sættes

i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige

grønlandske og færøske forhold tilsiger.

Stk. 2.

§ 4 og § 5 kan ved kongelig anordning

sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som landsdelens

særlige forhold tilsiger.

Lov nr. 382 af 22. maj 1996 indeholdt følgende

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 10

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juni 1996.

Stk. 2.

Er konkursdekretet afsagt inden lovens

ikrafttræden, anvendes de hidtil gældende regler.

§ 11

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland.

Stk. 2.

§ 1, 4, 5 og 7 kan ved kongelig anordning

sættes i kraft for Grønland og Færøerne med de

afvigelser, som de særlige grønlandske og færøske

forhold tilsiger, idet § 4 dog ikke finder anvendelse på stedlig

forsikringsvirksomhed på Færøerne.

Stk. 3.

(Udeladt).

Lov nr. 475 af 10. juni 1998 indeholdt følgende

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 9

Stk. 1, 1. pkt.

Loven træder i kraft 1. januar 1998. (2.

og 3. pkt. udeladt).

Stk. 2.

Senest den 1. marts 1998 skal bestyrelsen have

udarbejdet interne retningslinier ifølge § 90, stk. 2,

§ 91, stk. 5, og § 91 a stk. 1 i lov om

forsikringsvirksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4 og 5.

(Enkelte led udeladt).

Stk. 3.

Bestemmelserne i § 91, stk. 2, 2. pkt.,

§ 91 a stk. 2, § 92, § 92 b, stk. 5, 2. pkt., og

§ 124, stk. 5 og 6, i lov om forsikringsvirksomhed, som affattet

ved denne lovs § 1, nr. 5 og 7, finder anvendelse på

regnskabsår, der begynder den 1. januar 1998 eller senere. (Enkelte led

udeladt).

Stk. 4.

Direktører, vicedirektører,

underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og

vicerevisionschefer, der ved lovens ikrafttræden ejer eller driver en

virksomhed i strid med § 92 a i lov om forsikringsvirksomhed, som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, kan uanset disse bestemmelser

fortsætte hermed. (Enkelte led udeladt.)

Stk. 5.

Personer omfattet af § 92 a i lov om

forsikringsvirksomhed, der ved lovens ikrafttræden har varetaget hverv

i overensstemmelse med bestemmelserne i disse love, kan uanset reglerne i

§ 92 a, jf. §§92 b-92 g i lov om forsikringsvirksomhed, som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 5, fortsætte hermed indtil udløbet af

den valg- eller funktionsperiode, der var påbegyndt inden den 9. april

1997. Hvis den nævnte personkreds efter denne dato påbegynder en

valg- eller funktionsperiode i et hverv, der ikke er omfattet af § 92 a,

jf. §§ 92 b-92 g i lov om forsikringsvirksomhed, skal den

pågældende fratræde senest den 1. februar 1998. (Enkelte

led udeladt).

Stk. 6.

(Udeladt).

Stk. 7.

Uanset reglerne i denne lov, kan direktører,

vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt

filialbestyrere i finansielle institutter omfattet af denne lov varetage

bestyrelseshverv i Danmarks Skibskreditfond, Dansk Eksportfinansiering, Dansk

Landbrugs Realkreditfond, Dansk Udviklingsfinansiering A/S,

Finansieringsinstituttet for Hoteller m.v., Finansieringsinstituttet for

Industri og Håndværk A/S, Foreningen Norden, Landsbankernes

Reallånefond, Totalkredit Realkreditfond og Bornholms Erhvervsfond.4)

Stk. 8.

(Udeladt).

Stk. 9.

Engagementer og sikkerhedsstillelser, der den 1.

januar 1998 lovligt var indgået mellem den valgte revision eller en

intern revisions- eller vicerevisionschef eller ansatte i Arbejdsmarkedets

Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond og de i

§§ 1-5, 7 og 8 omhandlede institutter og selskaber, kan fortsætte

til den oprindeligt aftalte udløbsdato.

Stk. 10.

De filialer, der allerede udøver virksomhed i

henhold til § 211, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed, og som

omfattes af § 1, nr. 11, skal anmeldes til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen senest den 1. juli 1998. (2. pkt. udeladt).

Stk. 11.

Personer ansat i Kommunernes Revisionsafdeling kan

dog uanset § 180, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 8 fortsat udøve hvervet som

medrevisor til den første ordinære generalforsamling efter

udgangen af 1999, på hvilken der træffes afgørelse om

godkendelse af et årsregnskab. (Enkelte led udeladt).

Stk. 12.

Personer, der lovligt før 1. januar 1998 er

valgt til at forestå den lovpligtige revision i finansielle institutter

omfattet af denne lov, men som ikke er statsautoriseret eller registreret

revisor, kan fortsætte med deres hverv til den første

ordinære generalforsamling efter 1. januar 1998, på hvilken der

træffes afgørelse om godkendelse af et årsregnskab.

§ 10

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland, jf. dog stk. 3, men §§ 2, 4 og 5 kan ved kongelig

anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de

særlige færøske og grønlandske forhold

tilsiger.

Stk. 2.

§§ 1 og 6 kan ved kongelig anordning sættes

i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige

grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 3.

(Udeladt).

Lov nr. 278 af 13. maj 1998 indeholdt følgende

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 1999, jf. dog

stk. 2 og 3.

Stk. 2-4.

(Udeladt).

Stk. 5.

Vil et forsikringsselskab overdrage sin bestand af

erhvervssygdomsforsikringer til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring,

således at selskabet derved befries for ansvar over for

forsikringstagerne og de sikrede, skal det ansøge om Finanstilsynets

tilladelse dertil. Ansøgningen om overdragelsen skal ledsages af den

overenskomst, der er afsluttet mellem forsikringsselskabet og

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, og af sådanne oplysninger, som

Finanstilsynet finder nødvendige for at kunne bedømme, om

overdragelsen er forsvarlig over for forsikringstagerne og de sikrede.

Stk. 6.

Medmindre Finanstilsynet på det foreliggende

grundlag finder, at tilladelse til overdragelsen bør nægtes,

skal Finanstilsynet offentliggøre en redegørelse for den

påtænkte overdragelse i Statstidende og i dagblade.

Redegørelsen skal indeholde en opfordring til de forsikringstagere,

hvis forsikringer agtes overdraget, til senest 3 måneder efter

offentliggørelsen at afgive skriftlig meddelelse til Finanstilsynet,

såfremt de har indsigelser mod overdragelsen. Selskabet skal samtidig

til de forsikringstagere, hvis adresse er selskabet bekendt sende en

meddelelse om overdragelsen samt tilsynets redegørelse.

Stk. 7.

Efter udløbet af den i stk. 6 omhandlede

frist træffer Finanstilsynet under hensyntagen til de fremsatte

indsigelser beslutning om, hvorvidt forsikringsbestanden kan overdrages i

overensstemmelse med det fremsatte forslag. Overdragelsen kan ikke

påberåbes som grundlag for at hæve forsikringsaftalen.

Stk. 8.

Ansøgning om overdragelser efter stk. 5

skal ske inden 1. juli 1999 og med regnskabsmæssig virkning fra 1.

januar 1999. Finanstilsynet kan tillade, at ansøgningen om

overdragelse sker på et senere tidspunkt, dog senest den 1. juli

2000.

Stk. 9.

Vil en arbejdsgiver, der efter §§ 45 og 74 i lov

om forsikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse

nr. 789 af 28. august 1996, ikke har tegnet forsikring, overdrage sin

forpligtelse som følge af pludselige løfteskader og

erhvervssygdomme anmeldt før 1. januar 1999 til Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring, skal arbejdsgiveren ansøge om Finanstilsynets

tilladelse dertil.

Stk. 10.

Forpligtelser i sager om pludselige

løfteskader og erhvervssygdomme, der er anmeldt før 1. januar

1999 og er omfattet af § 5, stk. 3, § 6, stk. 3, eller

§ 48 i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, jf.

lovbekendtgørelse nr. 789 af 28. august 1996, overføres den 1.

januar 1999 til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

§ 4

Stk. 1.

De hidtidige bestemmelser i § 210 c, stk. 2,

og § 210 g, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, i lov om

forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 746 af 6. august

1996, finder anvendelse, indtil de endelige opgørelser for

regnskabsåret 1998 foreligger.

Stk. 2.

Har en sikringspligtig arbejdsgiver forud for lovens

fremsættelse indgået en aftale med et forsikringsselskab om

erhvervssygdomsdækning i en periode efter 1. januar 1999, og har der

ikke været mulighed for at opsige aftalen, fastsætter bestyrelsen

for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, at arbejdsgiverens bidragspligt

bortfalder for denne periode.

§ 5

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men

kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for

Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske

forhold tilsiger.

Lov nr. 414 af 26. juni 1998 indeholdt følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 15

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 1998.

Stk. 2-15.

(Udeladt).

§ 16

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland, jf. dog stk. 2, men §§ 1, 2, 4 og 5 kan ved

kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de

afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske

forhold tilsiger.

Stk. 2.

(Udeladt).

Lov nr. 490 af 1. juli 1998 indeholdt følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 6

Loven træder i kraft den 1. august 1998 og har regnskabsmæssig

virkning fra og med regnskabsåret 1998.

§ 7

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

§§ 1, 2 og 5 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for

Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske

forhold tilsiger.

Lov nr. 1051 af 23. december 1998 indeholdt

følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 1999, jf. dog

stk. 2.

Stk. 2.

(Udeladt).

§ 5

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men

kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de

afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske

forhold tilsiger.

Lov nr. 1052 af 23. december 1998 indeholdt

følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 4

Loven træder i kraft den 1. januar 1999.

§ 5

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

§§ 1-2 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for

Grønland med de afvigelser, som de særlige forhold tilsiger. (2.

pkt. udeladt).

Lov nr. 328 af 31. maj 1999 indeholdt følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juni 1999.

Stk. 2.

§ 34, stk. 7, i lov om forsikringsvirksomhed

som affattet ved dennes lovs § 1, nr. 2, har virkning fra den 1. august

1999. (Enkelte led udeladt.)

Stk. 2.

Moderselskaber, der inden den 1. august 1999 har

indgivet ansøgning til Finanstilsynet om dispensation fra kravene i

§ 34, stk. 7, i lov om forsikringsvirksomhed som affattet ved denne

lovs § 1, nr. 2, er fritaget for at opfylde de i bestemmelsen indeholdte

kapitalkrav, indtil Finanstilsynet har truffet afgørelse

vedrørende dispensation. (Enkelte led udeladt.)

§ 6

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

(Udeladt).

Stk. 3.

§ 1 kan ved kongelig anordning sættes i

kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige

grønlandske forhold tilsiger, jf. dog stk. 2.

Stk. 4.

(Udeladt).

Økonomiministeriet, den 23. august

1999

Marianne Jelved

/Henrik Bjerre-Nielsen

Bilag 1

Følgende lande er omfattet af zone A:

Medlemsstaterne i EU/EØS og alle andre lande, der

er fulde medlemmer af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og

Udvikling (OECD) samt Saudi-Arabien.

Bilag 2

Klassifikation af risici ved hjælp af

forsikringsklasser

1. Ulykker (herunder arbejdsulykker og erhvervssygdomme):

summaforsikring, erstatning af økonomisk tab, kombinationer heraf og

personbefordring.

2. Sygdom: summaforsikring, erstatning af økonomiske tab og

kombinationer heraf.

3. Kaskoforsikring for landkøretøjer (bortset fra

jernbaners rullende materiel): alle skader på motordrevne

landkøretøjer og ikke-motordrevne

landkøretøjer.

4. Kaskoforsikring for jernbanekøretøjer: alle skader

på jernbanekøretøjer.

5. Kaskoforsikring for luftfartøjer: alle skader på

luftfartøjer.

6. Kaskoforsikring for fartøjer til sejlads på have,

indsøer og floder: alle skader på havfartøjer,

indsøfartøjer og flodfartøjer.

7. Godstransport (herunder varer, bagage og alt andet gods): alle

skader på transporterede varer eller bagage uanset arten af

transportmidlet.

8. Brand og naturkræfter: alle skader på ejendom (bortset

fra ejendom omfattet af klasserne 3, 4, 5, 6 og 7), når de er

forårsaget af brand, eksplosion, storm, naturkræfter (bortset fra

storm), kerneenergi eller jordskred.

9. Andre skader på ejendom: alle skader på ejendom (bortset

fra ejendom omfattet af klasserne 3, 4, 5, 6 og 7), når disse skader

skyldes hagl eller frost samt årsager af enhver art, f.eks. tyveri,

undtagen de, der er anført under nr. 8.

10. Ansvarsforsikring for motordrevne landkøretøjer:

ethvert ansvar hidrørende fra brugen af motordrevne

landkøretøjer (herunder førerens ansvar).

11. Ansvarsforsikring for luftfartøjer: ethvert ansvar

hidrørende fra brugen af luftfartøjer (herunder førerens

ansvar).

12. Ansvarsforsikring for fartøjer til sejlads på have,

indsøer og floder: ethvert ansvar hidrørende fra anvendelsen af

hav-, indsø- og flodfartøjer (herunder førerens

ansvar).

13. Almindelig ansvarsforsikring: ethvert ansvar, der ikke er

anført under numrene 10, 11 og 12.

14. Kredit: almindelig insolvens, eksportkredit, salg på

afbetaling, hypotekforsikring og landbrugsforsikring.

15. Kaution: direkte kaution og indirekte kaution.

16. Diverse økonomiske tab: arbejdsløshedsrisici,

inkassotab (almindeligt), dårligt vejr, tab af fortjeneste, fortsatte

generalomkostninger, uforudsete handelsudgifter, tab af salgsværdi,

husleje - eller indtægtstab, indirekte handelstab bortset fra de

ovenfor nævnte, ikke forretningsmæssige økonomiske tab og

andre økonomiske tab.

17. Retshjælpsforsikring: retshjælpsforsikring.

18. Assistance: assistance til personer, der kommer i vanskeligheder

under befordring eller under fravær fra bopælen eller det faste

opholdssted.

Bilag 3

Klassifikation af risici ved hjælp af

forsikringsklasser

I. Almindelig livsforsikring:

a) livsforsikring (navnlig livsbetinget kapitalforsikring,

ophørende eller livsvarig livsforsikring, livsforsikring med

udbetaling i levende live og livsforsikring med tilbagebetaling af

præmier);

b) renteforsikring;

c) komplementære forsikringer tegnet i tilknytning til

livsforsikring (navnlig forsikring mod legemsbeskadigelse, herunder

erhvervsudygtighed, og forsikring mod dødsfald som følge af

ulykkestilfælde eller forsikring mod invaliditet som følge af

ulykkestilfælde eller sygdom).

II. Ægteskabs- og fødselsforsikring:

a) forsikring, der kommer til udbetaling ved ægteskab;

b) forsikring, der kommer til udbetaling ved fødsel.

III. Forsikring, der er tilknyttet investeringsfonds:

a) livsforsikring (navnlig livsbetinget kapitalforsikring,

ophørende eller livsvarig forsikring, livsforsikring med udbetaling i

levende live, livsforsikring med tilbagebetaling af præmier,

forsikring, der kommer til udbetaling ved ægteskab, og forsikring, der

kommer til udbetaling ved fødsel);

b) renteforsikring.

IV. Permanent health insurance (langvarig sygeforsikring):

sygeforsikring, som indgås for en lang periode og er uopsigelig fra

selskabets side i hele perioden.

V. Tontine-virksomhed, der indebærer oprettelse af

medlemssammenslutninger med henblik på fælles kapitalisering af

bidragene og udbetaling af den herved opståede formue enten til de

overlevende eller til de afdødes arvinger eller begunstigede.

VI. Kapitaliseringsvirksomhed baseret på aktuarberegninger, og

som omfatter forpligtelser af en nærmere fastsat varighed og

beløbsstørrelse, mod erlæggelse af et engangsbeløb

eller forud fastsatte regelmæssige indbetalinger.

Officielle noter

1) Loven indeholder bestemmelser, der

gennemfører Rådets direktiv nr. 73/239/EØF, EF-Tidende

Nr. L 228 s. 3 ( 1. skadesforsikringsdirektiv), Rådets direktiv nr.

76/580/EØF, EF-Tidende Nr. L 189 s. 13 (ændring af 1.

skadesforsikringsdirektiv), Rådets direktiv nr. 79/267/EØF,

EF-Tidende Nr. L 63 s. 1 (1. livsforsikringsdirektiv), Rådets direktiv

nr. 84/641/EØF, EF-Tidende Nr. L 339 s. 21 (ændring af 1.

skadesforsikringsdirektiv), Rådets direktiv nr. 88/357/EØF,

EF-Tidende Nr. L 172 s. 1 (2. skadesforsikringsdirektiv), Rådets

direktiv nr. 90/618/EØF, EF-Tidende Nr. L 330 s. 44 (ændring af

1. og 2. skadesforsikringsdirektiv), Rådets direktiv nr.

90/619/EØF, EF-Tidende Nr. L 330 s. 50 (2. livsforsikringsdirektiv),

Rådets direktiv nr. 91/674/EØF, EF-Tidende Nr. L 374 s. 7

(årsregnskaber og konsoliderede regnskaber), Rådets direktiv nr.

92/49/EØF, EF-Tidende Nr. L 228 s. 1 (3. skadesforsikringsdirektiv),

Rådets direktiv nr. 92/96/EØF, EF-Tidende Nr. L 360 s. 1 (3.

livsforsikringsdirektiv), Rådets direktiv nr. 95/26/EF, EF-tidende Nr.

L 168 s. 7 (Styrkelse af tilsynet - »BCCI-direktivet«) og Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv nr. 98/78/EF, EF-tidende nr. L 330 s. 1 (Supplerende

tilsyn med forsikringsselskaber i en forsikringsgruppe).

2) Lov nr. 630 af 23. december 1980.

3) Bekendtgørelse nr. 334 af 30.

april 1996 om ikrafttræden af lov om værdipapirhandel m.v.

4) Ændret

ved lov nr. 414 af 26. juni 1998 og lov nr. 1051 af 23. december 1998.

Lignende dokumenter