Spring til indhold

Retsinformation

Spørgsmål om inhabilitet af medlemmer af banks bestyrelse

AFG nr 10498 af 12/11/1998AfgørelseErhvervsministeriet30. september 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Spørgsmål om inhabilitet af

medlemmer af banks bestyrelse

Ved skrivelser af 26. maj og 25. juli 1997 har K bank

klaget over, at Finanstilsynet i skrivelse af 30. april 1997 (j.nr. 511-0001)

har bestemt, at de medlemmer af bankens bestyrelse, der samtidig er ansat som

direktører og vicedirektør i K A/S, der ejer banken 100%, er

inhabile ved bevilling af lån til K A/S.

Sagens behandling i Finanstilsynet.

K bank er et 100 % ejet datterselskab af

realkreditinstituttet K A/S. Bankens bestyrelse bestod på tidspunktet

for den påklagede afgørelse af 5 medlemmer, fire

generalforsamlingsvalgte og et udnævnt af erhvervsministeren i henhold

til § 9, stk. 1, i lov om banker og sparekasser m.v. Af de fire

generalforsamlingsvalgte var tre direktører og en vicedirektør

i moderselskabet K A/S.

I perioden den 19. september 1996 til den 31. oktober 1996

gennemførte Finanstilsynet en undersøgelse i K bank. På

grundlag af undersøgelsen udarbejdede Finanstilsynet en rapport af 10.

december 1996, hvor tilsynet blandt andet udtalte, at

"Det er tilsynets foreløbige vurdering i henhold

til ASL § 58, at 4 ud af bankens 5 bestyrelsesmedlemmer er inhabile ved

bevilling af § 27 engagementer. Bestyrelsen vil således ikke være

beslutningsdygtig, jf. ASL § 57, stk. 1. Problemstillingen vedrører

ikke kun K bank, og tilsynet vil - når endelig afgørelse er

truffet - give meddelelse til de relevante institutter under tilsyn."

Ved skrivelse af 13. februar 1997 forelagde Finanstilsynet

problemstillingen for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen således:

"Vedrørende bestyrelsesmedlemmernes

inhabilitet

En bank har spurgt Finanstilsynet, hvorvidt bankens

Læs alt

bestyrelse kan bevilge engagementer med moderselskabet. Moderselskabet ejer

alle aktier i banken.

Bankens bestyrelse består af fem medlemmer, hvoraf

tre tillige er direktører i moderselskabet og 1 er ansat i

moderselskabet. Det sidste medlem er udpeget af Erhvervsministeren. Fire af

fem bestyrelsesmedlemmer er således inhabile.

Banken har tilladelse til at indgå engagement med

moderselskabet, jf. bank- og sparekasselovens § 27. Engagementet har en

sådan størrelse, at engagementet skal bevilges af bankens

bestyrelse.

Det fremgår af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens notat

af 16. februar 1996 "Notat om habilitetsreglen i aktieselskabslovens §

58" at:

"¼

det er uden betydning for spørgsmålet om inhabilitet, om

bestyrelsen eller direktionen herved mister sin beslutningsdygtighed.

Konsekvensen af manglende beslutningsdygtighed vil være, at sagen

forskydes til et højere organ, hvilket i tilfælde af manglende

beslutningsdygtighed i bestyrelsen vil medføre, at sagens

afgørelse må træffes af generalforsamlingen."

Generalforsamlingen er i dette tilfælde lig

moderselskabet (direktionen i moderselskabet, der tillige er

bestyrelsesmedlemmer i banken) og lånet skal ydes til moderselskabet.

Generalforsamlingen (moderselskabet) vil således i dette tilfælde

komme til at bevilge et lån til sig selv.

Finanstilsynet skal i denne anledning anmode Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen om en udtalelse om ovennævnte

problemstilling."

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen svarede den 3.

marts 1997:

"¼

Såfremt en bestyrelse som følge af enkelte

medlemmers inhabilitet efter aktieselskabslovens § 58, ikke længere er

beslutningsdygtig i forhold til en sag, må sagen forskydes til

selskabets generalforsamling, som herefter som udgangspunkt kan træffe

beslutning i sagen.

Der gælder ikke en bestemmelse svarende til

aktieselskabslovens § 58 om inhabilitet på generalforsamlingen.

I henhold til aktieselskabslovens § 67, stk. 4, må

en aktionær ikke selv, ved fuldmægtig eller som fuldmægtig

for andre deltage i en afstemning på generalforsamlingen om

søgsmål mod aktionæren selv eller om aktionærens

eget ansvar overfor selskabet og heller ikke om søgsmål mod

andre eller andres ansvar, hvis aktionæren deri har en væsentlig

interesse, der kan være stridende mod selskabets.

Det bemærkes, at bestemmelsen i § 67, stk. 4, efter

forholdets natur ikke finder anvendelse, hvor et selskab alene har en

aktionær.

Aktieselskabslovens § 67, stk. 4, omfatter således

alene søgsmål, hvorfor en aktionær som udgangspunkt ikke

er afskåret fra at deltage i behandlingen på generalforsamlingen

af spørgsmål om aftaler m.v. mellem selskabet og

aktionæren selv, eller andre og aktionæren deri har en

væsentlig interesse, der kan være stridende mod selskabet.

En aktionær vil således som udgangspunkt kunne

deltage i behandlingen af en sag på generalforsamlingen som den

pågældende som bestyrelsesmedlem eller bestyrelsesmedlemmer med

tilknytning til aktionæren efter bestemmelsen i aktieselskabslovens §

58 var afskåret fra at deltage i behandlingen af på et

bestyrelsesmøde.

Forholdet kan dog være af en sådan karakter,

at det må anses for omfattet af bestemmelsen i aktieselskabslovens §

80, hvorefter generalforsamlingen ikke må træffe beslutning, som

åbenbart er egnet til at skaffe visse aktionærer eller andre en

utilbørlig fordel på andre aktionærers eller selskabets

bekostning.

En tilsidesættelse af bestemmelsen i § 80 vil kunne

medføre, at aktionæren kan blive erstatningspligtig efter

aktieselskabslovens § 142."

Herefter traf Finanstilsynet den påklagede

afgørelse, der lyder således:

"Ved Finanstilsynets seneste undersøgelse i K

bank blev opmærksomheden henledt på beslutningsprocessen ved

bevilling af lån til K A/S.

Fire af bankens bestyrelsesmedlemmer må anses for

inhabile, jf. aktieselskabslovens § 58, ved bevilling af lån til K A/S,

idet de ligeledes er henholdsvis direktører eller ansat i K A/S.

Da bestyrelsen ikke er beslutningsdygtig ved 4 medlemmers

inhabilitet, opstod spørgsmålet, hvorledes afgørelser

vedrørende bevilling af lån til K A/S skal træffes.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har i skrivelse af 3. marts

1997 på Finanstilsynets forespørgsel bl.a. svaret

følgende:

"Såfremt en bestyrelse som følge af

enkelte medlemmers inhabilitet efter aktieselskabslovens § 58, ikke

længere er beslutningsdygtig i forhold til en sag, må sagen

forskydes til selskabets generalforsamling, som herefter som udgangspunkt kan

træffe beslutning i sagen."

På baggrund af denne udtalelse skal Finanstilsynet

meddele, at ved ansøgning om bevilling af lån til K A/S, skal

beslutning træffes af bankens generalforsamling."

Sagens behandling for Erhvervsankenævnet.

Under sagens behandling for Erhvervsankenævnet er K

A/S indtrådt i sagen til støtte for banken, jfr. § 5 i lov om

Erhvervsankenævnet samt § 10 i bekendtgørelse om samme.

I klagen til Erhvervsankenævnet har bankens advokat

blandt andet anført:

"For Erhvervsankenævnet nedlægger vi

følgende Påstand:

De af generalforsamlingen valgte bestyrelsesmedlemmer i

det fuldt ejede datterselskab, K bank, som samtidig måtte beklæde

ledende stillinger i K A/S, er ikke, som følge af deres

ansættelsesforhold i K A/S, inhabile ved behandling af og beslutning om

engagementer med K A/S.

Påstanden begrundes med, at de

generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer i K bank, der tillige deltager

i ledelsen af K A/S, ikke efter dansk ret kan anses for inhabile ved

behandling af og beslutning om retshandler, herunder indgåelse af

finansielle engagementer, mellem K A/S og dets fuldt ejede datterselskab K

bank.

I Påstanden

Til støtte for den nedlagte påstand

gør vi følgende gældende:

1.Finanstilsynets afgørelse af 30. april

1997

¼

Den 30. april 1997 traf Finanstilsynet den

afgørelse, der er genstand for nærværende klage. I

perioden fra Finanstilsynet udarbejdede sin rapport, og til Finanstilsynet

traf sin afgørelse var der ingen drøftelser vedrørende

bestyrelsesmedlemmernes inhabilitet mellem Finanstilsynet og K bank eller K

A/S, ligesom hverken K bank eller K A/S fik lejlighed til at fremkomme med en

udtalelse om sagen.

Finanstilsynets afgørelse refererer til og

støtter sig på en udtalelse fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

af 3. marts 1997.

¼

Udtalelsen fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen omhandler

imidlertid ikke spørgsmålet om, hvorvidt personer i K A/S

ledelse er inhabile som bestyrelsesmedlemmer i K bank; men alene

spørgsmålet om, hvilket selskabsorgan der har

beslutningskompetencen, hvis bestyrelsesmedlemmerne i et selskab er

inhabile i et sådant antal, at bestyrelsen derved mister sin

beslutningsdygtighed.

Finanstilsynet forudsætter i sin

forespørgsel, at de pågældende personer er inhabile.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen tager derfor ikke stilling til, om den af

Finanstilsynet erklærede inhabilitet foreligger eller ej. Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens udtalelse kan derfor ikke tages til indtægt for

selve spørgsmålet om, hvorvidt de generalforsamlingsvalgte

bestyrelsesmedlemmer er inhabile i den af Finanstilsynet beskrevne

sammenhæng.

I øvrigt er klagerne enige i, at såfremt en

bestyrelse som følge af medlemmers inhabilitet efter

aktieselskabslovens § 58 ikke længere er beslutningsdygtig i forhold

til en sag, må sagen henskydes til selskabets generalforsamling, der

herefter som udgangspunkt kan træffe beslutning i sagen.

2. Aktieselskabslovens § 58

§ 58 har følgende ordlyd:

"Et bestyrelsesmedlem eller en direktør

må ikke deltage i behandlingen af spørgsmål om aftaler

mellem selskabet og den pågældende selv eller om

søgsmål mod den pågældende selv eller om aftale

mellem selskabet og tredjemand eller søgsmål mod tredjemand,

hvis bestyrelsesmedlemmet eller direktøren deri har en væsentlig

interesse, der kan være stridende mod selskabets."

Et bestyrelsesmedlem i et selskab bliver ikke inhabilt ved

indgåelse af retshandler mellem dette selskab og det moderselskab som

følge af bestyrelsesmedlemmets ansættelsesforhold i

moderselskabet, når moderselskabet ejer alle aktier i

datterselskabet.

Aktieselskabslovens § 58 har to led:

Første led omhandler inhabilitet ved aftaler mellem

et selskab og dets direktører eller bestyrelsesmedlemmer - personligt

- samt søgsmål mod disse.

Dette led er uden betydning for nærværende

sag.

Andet led omhandler inhabilitet ved retshandler mellem

selskabet og tredjemand, hvori bestyrelsesmedlemmer/direktører har en

væsentlig interesse, der kan stride mod selskabets (samt inhabilitet

ved søgsmål mod en sådan tredjemand).

Dette er alene andet led, der er relevant for

nærværende sag, og som den nedenfor anførte

redegørelse og argumentation refererer til.

3. Bestyrelsesmedlemmers inhabilitet - dansk ret

a) I koncerner uden 100% ejerforhold.

I koncerner, hvor moderselskabet har bestemmende

indflydelse i datterselskabet uden at besidde alle aktierne, er der

næppe nogen tvivl om, at moderselskabets repræsentanter, i det

omfang de er ledelsesmedlemmer i moderselskabet, er inhabile som

bestyrelsesmedlemmer i datterselskabet såvel med henblik på

søgsmål, som med henblik på aftaler mellem selskabet og

moderselskabet.

Dette forhold fremgår direkte af bestemmelsen og er

gengivet en række steder i den juridiske litteratur, f.eks. Paul

Krüger Andersen: Studier i Dansk Koncernret, side 518 og de lidt mere

generelle betragtninger hos Bernhard Gomard: Aktieselskaber og

Anpartsselskaber, 3. omarbejdede udgave, side 225.

Paul Krüger Andersen antager det anførte sted,

at i de tilfælde hvor moderselskabets aktionærkreds også er

ledelsesmedlemmer i datterselskabet vil de, når de optræder som

sådanne, blive inhabile såvel med henblik på

søgsmål, som med henblik på aftaler mellem selskabet og

moderselskabet.

Denne retsstilling bekræftes endvidere af Erhvervs-

og Selskabsstyrelsens udtalelse af 26. november 1996 om koncernselskaber, der

er refereret i Erhvervsankenævnets kendelse af 11. februar 1997, hvor

styrelsen udtaler, at spørgsmålet om inhabilitet efter

aktieselskabslovens § 58 som udgangspunkt må bero på en vurdering

af forholdet i det pågældende selskab, hvor

spørgsmålet om inhabilitet er opstået. Styrelsen vurderer,

at der vil kunne opstå situationer, hvor der kan være modstrid

mellem koncernselskabernes interesser, og at der derfor vil kunne opstå

inhabilitet efter aktieselskabslovens § 58. Styrelsen udtaler sig imidlertid

ikke om, hvad der gælder i fuldt ejede datterselskaber.

b) I koncerner med 100% ejerforhold.

Paul Krüger Andersen anfører i Studier i Dansk

Koncernret, side 521:

"Det antages i dansk ret, at habilitetsreglerne i AL

§ 58 ikke kan anvendes, når der er tale om énmandsselskaber og

tilsvarende vedrørende et 100% ejet datterselskab."

Paul Krüger Andersen anfører endvidere, at

moderselskabets direktører som bestyrelsesmedlemmer i et datterselskab

kan optræde på begge sider af bordet, forudsat de opfylder den

dobbelte loyalitetspligt. Tilsvarende henvises der til Paul Krüger

Andersen: Aktie- og Anpartsselskabsret, 4. udgave, side 211 og Paul

Krüger Andersen: Studier i Dansk Koncernret side 518, note 147 med

henvisninger.

Ved fuldt ejede datterselskaber kan Aktieselskabslovens §

58 ikke finde anvendelse på moderselskabets direktører i deres

egenskab af bestyrelsesmedlemmer i datterselskabet. Der kan muligvis

tænkes at foreligge interesser for kreditorer og andre eksterne parter,

der kan være stridende mod selskabets, men sådanne konflikter kan

ikke i 100% ejede datterselskaber løses ved reglerne om inhabilitet,

idet det ikke gør nogen forskel at henskyde beslutningskompetencen til

generalforsamlingen, hvor eneaktionærens interesser i endnu

stærkere omfang er dominerende, end det er tilfældet i

bestyrelsen. For pengeinstitutters vedkommende har henskydelse af

beslutningskompetencen til generalforsamlingen endvidere den konsekvens, at

det af Erhvervsministeren udpegede bestyrelsesmedlem ikke deltager i

beslutningen.

Sådanne interesser er henvist til den beskyttelse,

der ligger i den almindelige erstatningsregel for stiftere,

bestyrelsesmedlemmer og direktører i aktieselskabslovens § 140, jf.

Gomard, Samarbejde og ansvar i Selskaber og koncerner, side 89, samt for

så vidt angår finansielle institutter reglerne om tilsyn og de af

Finanstilsynet fastsatte regler, jf. nedenfor.

Bernhard Gomard anfører i "Aktieselskaber og

Anpartsselskaber", 3. omarbejdede udgave, side 226, at

aktieselskabslovens § 58 og § 67, stk. 4, ikke finder anvendelse i

énmandsselskaber på eneaktionæren. Af dette citat

fremgår det ikke helt entydigt, om der ved énmandsselskaber kun

refereres til selskaber, der ejes af én person, eller om der

også refereres til selskaber, der ejes af et selskab. Sammenholdes

udtalelsen imidlertid med definitionen på

"enkeltmandsselskaber" i Tolvte Selskabsdirektiv, hvor selskaberne

defineres som selskaber, hvor aktierne er forenet på én

hånd, er det nærliggende og helt naturligt at antage, at Gomards

udtalelser både refererer til selskaber med én person og

ét selskab som aktionær, idet der interessemæssigt ikke er

nogen forskel på om eneaktionæren er en fysisk person eller en

juridisk person.

Af ovenstående fremgår det, at der i fuldt

ejede datterselskaber ikke kan opstå interesser der strider mod

moderselskabets, som medfører at direktører i moderselskabet -

som følge af denne egenskab - kan anses for inhabile i

datterselskabets bestyrelse efter aktieselskabslovens § 58.

Aktieselskabslovens § 58 bør fortolkes således, at den ikke

finder anvendelse, når der er tale om fuldt ejede datterselskaber,

hvilket støttes af den fremhævede litteratur.

4. Bestyrelsesmedlemmers inhabilitet - Reguleringen af

énmandsselskaber i EU

I Tolvte selskabsdirektiv, artikel 5, anføres det,

at aftaler som indgås mellem den eneste selskabsdeltager og det

selskab, han repræsenterer, skal indføres i en protokol eller

nedfældes skriftligt. Dette krav er implementeret i aktieselskabslovens

§ 63, stk. 2, mens der ikke herudover i EU-selskabsretten er indført

regler, der direkte beskriver det materielle retsforhold mellem eneste

selskabsdeltager og selskabet. Ved tilføjelsen til § 63, stk. 2, er

moderselskabsledelsens materielle pligt til at varetage datterselskabets

interesser præciseret. Dette formkrav overholdes af K A/S og K

bank.

Endvidere har Ministerrådet foreslået

videregående bestemmelser til sikring mod inhabilitet i bestyrelse og

direktion i Rådets tredje ændrede udkast til Femte

Selskabsdirektiv. I afdeling 6 i udkastet, under afsnittet om det tostrengede

system anføres det i udkast til artikel 10, at enhver aftale i hvilken

selskabet er deltager, og som direkte eller blot indirekte berører

ét af direktions- og kontrolorganernes medlemmers interesser, i det

mindste skal godkendes af kontrolorganet. Der er ikke heri givet bestemmelser

om tredjemandsinteresser, og bestemmelsen vedrører slet ikke den

foreliggende situation om inhabilitet for direktører for

moderselskabet i datterselskabets bestyrelse.

Der er således hverken i den eksisterende eller

forslåede EU regulering fastsat bestemmelser, der foreskriver

inhabilitet for eneaktionærens direktører i datterselskabets

bestyrelse.

5. Bestyrelsesmedlemmers inhabilitet - Fremmed ret

I fremmed ret antages det i vidt omfang, at der ikke kan

foreligge inhabilitet ved fuldt ejede datterselskaber.

For svensk ret henviser vi til Gösta Kedner og

Carl Martin Roos: Aktiebolagslagen, Femte upplagan, side 254, hvor det

vedrørende aftaler i "enmandsbolag" anføres, at der

ikke findes noget til hinder for, at moderselskabet og datterselskab

repræsenteres af de samme personer ved indgåelse af aftale.

For norsk ret henvises der til Andenæs side

258: "Aksjeselskabsrett", 2. udgave, 1992, hvor det anføres,

at inhabilitetsreglerne er uanvendelige ved hovedaktionærselskaber uden

en reel minioritet.

I tysk ret indeholder reglen i Bürgerliches

Gesetzbuch (BGB) Sec. 181 forbud mod dels selvkontrahering, og dels mod at

man repræsenterer to kontraherende parter på samme tid.

Imidlertid kan BGB Sec. 181 fraviges således, at selvkontrahering og

deltagelse i ledelsen i et andet selskab som det pågældende

selskab indgår retshandler med, er tilladt.

Der henvises til brev af 2. juli 1997 fra Bruckhaus

Westrick Stegemann.

I engelsk ret antages det, at bestyrelsesmedlemmer

kun er inhabile ved beslutninger i et koncernselskabs bestyrelse, hvis

bestyrelsesmedlemmet, der tillige er direktør i moderselskabet,

personligt ejer aktier i koncernselskabet.

Der henvises til brev af 11. juni 1997 fra Olswang.

I fransk ret antages det, at i selskaber med

få aktionærer (société par actions

simplificée) gælder ikke inhabilitetsregler, men der

aflægges efterfølgende rapport på generalforsamlingen over

indgåede aftaler.

Der henvises til brev af 17. juni 1997 fra Huyghé

de Mahenge Bloxham Michaud & Ass.

6. Forarbejder til § 58

Forarbejderne til aktieselskabslovens § 58 går

tilbage til aktieselskabsloven fra 1930. Den dagældende bestemmelse i

aktieselskabslovens § 50 svarede stort set til den nugældende § 58,

idet det var anført:

"Et Bestyrelsesmedlem maa ikke deltage i Afstemning

angaaende Spørgsmål om Aftale mellem Selskabet og ham selv eller

Søgsmaal mod ham selv. Ej heller maa et Bestyrelsesmedlem deltage i

Afstemning angaaende Søgsmaal (trykfejl for Spørgsmaal) om

Aftale mellem Selskabet og Trediemand eller Søgsmaal mod Trediemand,

for saa vidt han deri har en betydeligere Interesse, der kan være

stridende mod Selskabets.

Den nugældende bestemmelse er fra ændringen af

aktieselskabsloven i 1973, hvor det i forarbejderne, Folketings Tidende

1972/73, sp. A 4488, anføres, at bestemmelsen i realiteten er i

overensstemmelse med reglerne i aktieselskabsloven fra 1930 med den forskel,

at det fremsatte forslag til § 58 (der er gældende i dag) ikke alene

forbyder et bestyrelsesmedlem og en direktør at deltage i afstemningen

i de omhandlede tilfælde af interessekonflikt mellem ham og selskabet,

men overhovedet forbyder at han deltager i behandlingen.

I de oprindelige forarbejder fra 1929 og 1930 ses der ikke

udtrykkeligt at være taget stilling til, i hvilket omfang den

dagældende bestemmelse i aktieselskabsloven fandt anvendelse på

direktører i eneaktionæren i deres egenskab af

bestyrelsesmedlemmer i et dertil hørende datterselskab. Imidlertid

indeholder Folketingets forhandlinger, optrykt i Rigsdagstidende 1929-30,

Landstinget sp. 2372 f, interessante betragtninger om aktionærers

inhabilitet, som dog ikke er relevante for nærværende sag.

Der er således intet i forarbejderne til

aktieselskabslovens § 58, som går imod den ovenfor anførte

danske teori vedrørende fortolkningen af § 58.

7. Aktionærinhabilitet

Aktieselskabslovens § 67, stk. 4, begrænser

inhabilitetstilfældene for aktionærer til at omfatte selskabets

søgsmål mod aktionærer (typisk

majoritetsaktionæren).

Aktieselskabslovens § 67, stk. 4, er sålydende:

"En aktionær må ikke selv, ved

fuldmægtig eller som fuldmægtig for andre deltage i afstemning

på generalforsamlingen om søgsmål mod aktionæren

selv eller om aktionærens eget ansvar overfor selskabet og heller ikke

om søgsmål mod andre eller andres ansvar, hvis aktionæren

deri har interesse, der kan være stridende mod selskabets."

Det er i teorien klart forudsat, at bestemmelsen ikke

finder anvendelse i selskaber med kun en aktionær, idet der i disse

tilfælde ikke foreligger en aktionær, som kan have en

væsentlig interesse, der er stridende mod selskabets. Der kan muligvis

forekomme kreditorer og andre eksterne parter, der har interesser stridende

mod dispositionen, men tilstedeværelsen af sådanne interesser

bevirker ikke inhabilitet for eneaktionæren ud fra bestemmelsen i

Aktieselskabslovens § 67, stk. 4.

Vi henviser her til Lone Sneholt og Niels Thomsen: A/S

Loven med kommentarer, 5. udgave, side 302:

"I selskaber med kun én aktionær kan

inhabilitetsreglen ikke komme til anvendelse."

Endvidere henvises der til Paul Krüger Andersen:

Aktie- og Anpartsselskabsret, 4. udgave, side 211, hvor det helt generelt

anføres:

"I et enkeltmandsselskab eller i et

hovedaktionærselskab uden en reel minioritet er inhabilitetsreglerne

derfor ikke anvendelige, for så vidt ledelse og aktionærkreds er

sammenfaldende."

Endelig bekræfter Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

denne opfattelse for så vidt angår aktionærinhabilitet i

styrelsens brev af 3. marts 1997 til Finanstilsynet, hvor det anføres,

at aktieselskabslovens § 67, stk. 4, efter forholdets natur ikke finder

anvendelse, hvor et selskab alene har en aktionær.

På denne baggrund er det vanskeligt at forstå,

hvad Finanstilsynets formål er med at flytte beslutningskompetencen fra

bankens bestyrelse til bankens generalforsamling. Det bemærkes i denne

forbindelse, at ved en sådan flytning af kompetencen bortfalder den

beskyttelse, som aktieselskabslovens § 140 om bestyrelsesmedlemmers

erstatningsansvar yder, og som bl.a. Gomard udtrykkeligt anfører som

værende essentiel for kreditorer m.v. i 100% ejede koncernforhold, jf.

det ovenfor under 1 b) anførte. Endvidere betyder flytningen som

nævnt, at det af Erhvervsministeren udpegede bestyrelsesmedlem ikke

deltager i beslutningen.

8. Internationale regnskabsvejledninger

Standarder for regnskabsvejledninger i relation til

nærtstående parter illustrerer endvidere, at der ikke anses at

foreligge inhabilitet mellem et fuldt ejet datterselskab og moderselskab.

Internationalt er der udarbejdet en regnskabsvejledning om

nærtstående parter i IAS nr. 24. Derudover er der i Danmark

udarbejdet udkast til regnskabsvejledning til årsberetningen, RVL

U13.

IAS nr. 24 foreskriver, at der som udgangspunkt skal

oplyses om alle transaktioner mellem nærtstående parter uanset

beløbsmæssig væsentlighed. Reglen har til formål at

sikre åbenhed om sådanne transaktioner og sikre, at de finder

sted på betryggende vilkår. Mistanke om uberettiget begunstigelse

reduceres eller undgås helt ved IAS nr. 24 s krav til oplysninger om

transaktioner mellem nærtstående parter.

Da nærtstående parter, medmindre der indenfor

den relevante branche findes regler der udelukker dette, vil kunne

indgå aftaler på vilkår og til priser, der normalt ikke

accepteres i forhold til en uafhængig tredjemand, er det i IAS nr. 24

fundet nødvendigt at pålægge en pligt til at oplyse om

alle transaktioner mellem nærtstående parter.

I en række tilfælde fritager IAS nr. 24 for

oplysning om transaktioner mellem nærstående parter bl.a. i

regnskabet for et helejet datterselskab, hvis moderselskabet er registreret i

samme land og offentliggør koncernregnskabet i dette land.

Selvom oplysningen om en transaktion mellem moderselskabet

og dets fuldt ejede datterselskab indgår i konsolideringen i

koncernregnskabet, er det vor opfattelse, at undtagelsen for helejede

datterselskaber illustrerer, at der hverken overfor det fuldt ejede

datterselskabs aktionærer, kreditorer eller øvrige

samhandelspartnere er behov for at oplyse om en transaktion med

moderselskabet, da sådanne transaktioner anses båret af

sammenfaldende interesser.

IAS nr. 24 illustrerer, at det er internationalt

anerkendt, at der ikke opstår sådanne modsatrettede interesser

mellem et moderselskab og dets fuldt ejede datterselskab, at dette

nødvendiggør oplysning. Dette er udtryk for et almindeligt

anerkendt princip om, at der gælder andre og mere lempelige normer for

fuldt ejede selskaber end for andre selskaber og støtter tillige, at

aktieselskabslovens § 58 fortolkes således, at den ikke finder

anvendelse på direktører i moderselskabet i deres egenskab af

bestyrelsesmedlemmer i fuldt ejede datterselskaber.

9. Generelt om koncerner og ledelse

Bestyrelsesmedlemmer i K bank, der tillige er

direktører i K A/S, er valgt af eneaktionæren K A/S til

også at varetage overordnede koncernhensyn. Den samlede juridiske teori

er enig om, at det er helt legitimt, at bestyrelsesmedlemmerne - ikke mindst

når der er tale om 100% ejede datterselskaber - har en sådan

dobbelt loyalitet, jf. bl.a. Werlauff, Koncernretten side 64 f og side 70, og

Gomard, Samarbejde og ansvar i selskaber og koncerner, side 57, 65 ff, 73 og

78, samt Jan Schans Christensen: Ledelse og Aktionærer, 1992, side

32.

Det må således anses for et helt

grundlæggende faktum, at K bank også skal tjene

eneaktionæren K A/S interesser.

I alle koncerner, også de ikke-finansielle

koncerner, består der som bekendt talrige mellemregninger mellem

koncernselskaber indbyrdes og mellem koncernselskaber og moderselskab, der

ejer alle aktier i koncernselskaberne, uden at der af den grund foreligger

inhabilitet for moderselskabets direktører, som ofte tillige vil

være bestyrelsesmedlemmer i koncernselskaber. Det er i disse

tilfælde i den samlede koncerns interesse bl.a. at opretholde en

mellemregning, der for eksempel sikrer, at koncernens samlede eksterne

låntagnig ikke bliver større end højst nødvendig

samtidig med, at hvert af koncernselskaberne og moderselskabet opnår

størst mulig finansiel fleksibilitet og lånebetingelser på

mere gunstige vilkår, end hvad koncernselskaberne og moderselskabet

hver for sig ville kunne have opnået. Sådanne koncern

mellemregninger med tilknyttede fælles kreditfacilitet er hyppigt

forekommende i erhvervslivet og hyppigt behandlet i bestyrelserne uden, at

nogen parter eller myndigheder har gjort inhabilitet gældende.

10. Bank- og sparekasseloven

Særligt for den finansielle sektor gælder, at

dens selskaber og koncerner, udover at være reguleret af

aktieselskabsloven, er reguleret ved særlove for de enkelte

brancher.

K bank virksomhed er således reguleret af bank- og

sparekasselovens regler.

Bank- og sparekasselovens § 27 fastslår, at K bank

ikke må indgå engagementer med sit moderselskab K A/S, medmindre

Finanstilsynet har godkendt sådanne. Finanstilsynet har ved tilladelse

af 17. december 1996 givet sin godkendelse af, at sådanne engagementer

indgås under visse nærmere angivne vilkår.

Endvidere er bankens og andre finansielle institutters

interesser varetaget ved Finanstilsynets bekendtgørelse om

koncerninterne transaktioner (bkg. nr. 907 af 11. november 1995) udstedt i

medfør af bank- og sparekasselovens § 27A, hvoraf det bl.a.

fremgår, at sådanne transaktioner skal ske på

markedsmæssige vilkår.

Lovgiver har med disse bestemmelser opstillet et

særligt værn for de finansielle institutter med det eventuelle

misbrug, som kunne finde sted som følge af koncernforhold.

Værnet er videregående end den beskyttelse, der ligger i

aktieselskabslovens § 58, idet værnet fastsætter krav til det

materielle indhold af dispositionerne, hvorimod aktieselskabslovens § 58

alene opstiller formelle procedurekrav til værn mod interesser, der kan

være stridende mod selskabets.

De retlige vilkår for långiver m.v. fra K bank

til K A/S medfører, at långivningen m.v. sker på fuldt

betryggende vilkår. Långivningen skal bevilges af bestyrelsen i K

bank på markedsmæssige vilkår under overholdelse af

Finanstilsynets tilladelse af 17. december 1996. De retlige vilkår

skaber således en vidtrækkende beskyttelse, der udover at sikre

hensynet til øvrige aktionærer, der for ikke fuldt ejede

datterselskaber sikres ved aktieselskabslovens § 58, tillige varetager

hensynet til kreditorer og øvrige samhandelspartnere.

For banker er det endvidere foreskrevet i bank- og

sparekasselovens § 9, at et af bestyrelsesmedlemmerne skal udpeges af

Erhvervsministeren, hvorved der er etableret et yderligere værn mod, at

der træffes kritisable beslutninger i bestyrelsen. Dette yderligere

værn bortfalder som nævnt ovenfor, såfremt kompetencen

henskydes til generalforsamlingen.

Herudover foreskriver bank- og sparekasselovens § 18, at

der skriftligt skal ske en fastlæggelse af arbejdsdelingen mellem

direktion og bestyrelse. I § 19 foreskrives, at netop engagementer mellem en

bank og selskaber, hvor bankbestyrelsens medlemmer beklæder

lederstillinger, skal godkendes af bestyrelsen. Der er således ved lov

sket en fastlæggelse af bestyrelsens kompetence ved netop den type

engagementer, som Finanstilsynets afgørelse omhandler.

---o0o---

Såvel den juridiske litteratur, fremmed ret og

forarbejderne til aktieselskabslovens § 58 taler for, at aktieselskabslovens

§ 58, andet led, ikke finder anvendelse for fuldt ejede datterselskaber, hvor

eneaktionærens ledelse er repræsenteret i datterselskabernes

bestyrelser.

Hertil kommer, at den retlige regulering af engagementer

ydet af K bank til K A/S sikrer, at engagementerne bevilges af bankens

bestyrelse på markedsmæssige vilkår, samt at sådanne

engagementer er underkastet andre vilkår fastsat af Finanstilsynet. De

retlige forhold for långivningen m.v. medfører, at

långivningen m.v. til enhver tid vil foregå med fuld loyalitet

over K bank og på fuldt betryggende vilkår.

II Konsekvenserne af Finanstilsynets

afgørelse

Finanstilsynet pålægger i sin afgørelse

af 30. april 1997 K bank, som følge af påstået inhabilitet

for fire af fem af bestyrelsens medlemmer, at kompetencen til at bevilge

lån m.v. fra K bank til K A/S skal forskydes fra bankens bestyrelse til

bankens generalforsamling.

En konsekvens af, at generalforsamlingen træffer

beslutning i stedet for bestyrelsen, er, at det af Erhvervsministeren

udpegede medlem af bestyrelsen ikke har nogen indflydelse på

beslutningen. På generalforsamlingen i KBanks A/S repræsenteres K

A/S af direktionen i K A/S, og den generalforsamlingsvalgte del af

bestyrelsen i K bank består af direktionsmedlemmer i K A/S eller

øvrige ledere i K A/S.

Henlæggelse af beslutningen til generalforsamlingen

har den konsekvens, at beslutningsprocessen i en række tilfælde,

til skade for koncernen som sådan, vil kunne forsinkes som følge

af forpligtelsen til at indkalde generalforsamlingen med et varsel på

mindst otte dage, hvorved bemærkes at indkaldelsen skal ske offentligt,

jf. bank- og sparekasselovens § 8, og at beslutningsprocessen i øvrigt

undergives et ringere værn.

Herudover har henlæggelse af beslutningen til

generalforsamlingen den konsekvens, at pressen efter bank- og

sparekasselovens § 8 har ret til at deltage i generalforsamlingen. Da bankens

bestyrelse og direktion m.v. er undergivet tavshedspligt efter bank- og

sparekasselovens § 54, stk. 2, vil bestyrelse og direktion principielt

overtræde denne tavshedspligt ved at oplyse om og behandle

kreditandragender med moderselskabet på en offentlig tilgængelig

generalforsamling. Da denne overtrædelse af bank- og sparekasseloven er

en konsekvens af Finanstilsynets afgørelse, vil bestyrelsen og

direktionen dog næppe kunne pålægges strafansvar efter

bank- og sparekasselovens § 54, stk. 2.

Finanstilsynets afgørelse tilsidesætter dels

den samlede juridiske teoris synspunkter, dels den almindelige praksis i

landets 100% ejede koncerner, og afgørelsen vil, hvis den opretholdes,

få vide konsekvenser for et meget stort antal danske koncerner og vil

uden nogen som helst påviselige fordele medføre omkostningstunge

og forsinkende procedurer for beslutningsprocesserne i sådanne

koncerner. Såfremt Finanstilsynets afgørelse opretholdes

medfører det, at store dele af dansk erhvervsliv - i modsætning

til udenlandske konkurrenter - pålægges en helt urimelig og

grundløst formalistisk beslutningsproces. Vi må derfor anbefale

såfremt erhvervsankenævnet ikke umiddelbart kan give K A/S og K

bank medhold, at erhvervslivets organisationer får adgang til at blive

hørt i sagen.

III Konklusion

Bestyrelsesmedlemmerne i K bank, som tillige er

direktører i K A/S, kan ikke anses for inhabile ved bevilling af

engagementer med bankens eneaktionær, K A/S, idet Aktieselskabslovens §

58 ikke finder anvendelse på denne situation, og idet bank- og

sparekasselovens § 19 og § 27 samt bekendtgørelsen om koncerninterne

transaktioner fuldt betryggende sikrer, at långivningen m.v.

foregår forsvarligt.

Henlæggelse af beslutningskompetencen til

generalforsamlingen vedrørende lån m.v. må anses for

stridende mod gældende selskabsret og herudover for at være i

strid med bank- og sparekasselovens § 54, stk. 2. I øvrigt

medfører henlæggelse af beslutningskompetencen til

generalforsamlingen ikke bedre garantier for, at de interessehensyn der

ligger bag Aktieselskabslovens § 58 varetages end hvis beslutningskompetencen

beror i bestyrelsen."

I anledning af klagen har Finanstilsynet den 4. september

1997 udtalt:

"Sagen vedrører, hvorvidt beslutninger

angående bevilling af lån til K A/S kan træffes af K bank

bestyrelse, eller om beslutningen p.g.a. bestyrelsesmedlemmernes inhabilitet

skal forskydes til bankens generalforsamling.

¼

På et møde i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

den 18. april 1997 med repræsentanter fra tilsynet og styrelsen blev

sagen yderligere diskuteret og uddybet. Styrelsen konkluderede fortsat, at

beslutningen efter aktieselskabslovens regler skal foretages af

generalforsamlingen.

På dette grundlag traf Finanstilsynet sin

afgørelse af 30. april 1997 ¼

For så vidt angår sagens retlige

omstændigheder, skal det oplyses, at Finanstilsynets afgørelse

er truffet på baggrund af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens udtalelser,

idet styrelsen varetager fortolkning af aktieselskabslovens bestemmelser.

¼

Finanstilsynet har i sin afgørelse henholdt sig til

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens udtalelser. Finanstilsynet skal på

denne baggrund fastholde afgørelsen af 30. april 1997.

Idet Finanstilsynet, som beskrevet ovenfor, i sin

afgørelse har henholdt sig til udtalelser fra Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen, og idet styrelsen varetager fortolkningen af

aktieselskabsloven, anbefales det, at styrelsen høres i forbindelse

med denne sag, forudsat at K bank og K A/S giver samtykke hertil."

Udtalelsen, som bankens advokat er gjort bekendt med, har

ikke givet anledning til yderligere bemærkninger ud over, at hverken

banken eller K A/S vil modsætte sig forelæggelse af sagen for

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvis Erhvervsankenævnet finder, at en

sådan forelæggelse er ønskelig.

Ankenævnet udtaler:

Erhvervsankenævnet er enig med klager i, at

spørgsmålet om eventuel inhabilitet i bankens bestyrelse ikke

ses behandlet og afgjort af Finanstilsynet, men alene er lagt til grund i

forbindelse med og med henvisning til referatet af Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens almindelige selskabsretlige udtalelse om forskydning til

generalforsamlingen.

Men afgørelsen af hvorvidt der foreligger

inhabilitet i bestyrelsen og eventuelt den endelige afgørelse af

spørgsmålet om konsekvenserne heraf henhører ikke under

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, men under Finanstilsynet. Baggrunden herfor

er, at aktieselskabslovens § 58 alene udtrykker et almindeligt gældende

princip vedrørende selskabsretlig inhabilitet, der i hvert enkelt

tilfælde skal udmøntes efter forholdene. Derfor må

princippets rækkevidde i det foreliggende tilfælde ses i

sammenhæng med det regelsæt i bank- og sparekasseloven, herunder

særlig § 27 (§ 1, stk. 6, § 6, stk. 6, § 7b, § 7c og kap. 12), der

overfor ejerinteresser grundlæggende bl.a. skal sikre den

væsentlige samfundsmæssige betydning, der knytter sig til

pengeinstitutvirksomhed og hensynet til indskyderne.

Ankenævnet finder herefter ikke på det

foreliggende grundlag anledning til at tage stilling til konsekvenserne af en

afgørelse, og har således ikke taget stilling til

spørgsmålet om henskydelse til generalforsamlingen, en

løsning som ankenævnet derfor ikke på forhånd er

enig i.

Som følge af det anførte ophæves

afgørelsen af 30. april 1997 og sagen hjemvises til fornyet behandling

i Finanstilsynet.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter