Spørgsmål om inhabilitet af medlemmer af banks bestyrelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Aktieselskabsloven § 58 ophævet 12 afgørelser
- Aktieselskabsloven § 67 ophævet 6 afgørelser
- Aktieselskabsloven § 140 ophævet 15 afgørelser
- Aktieselskabsloven § 80 ophævet 6 afgørelser
- Aktieselskabsloven § 142 ophævet 3 afgørelser
- Lov om erhvervsankenævnet § 5 6 afgørelser
- Aktieselskabsloven § 63 ophævet 5 afgørelser
- Aktieselskabsloven § 50 ophævet 3 afgørelser
Teksten
Spørgsmål om inhabilitet af
medlemmer af banks bestyrelse
Ved skrivelser af 26. maj og 25. juli 1997 har K bank
klaget over, at Finanstilsynet i skrivelse af 30. april 1997 (j.nr. 511-0001)
har bestemt, at de medlemmer af bankens bestyrelse, der samtidig er ansat som
direktører og vicedirektør i K A/S, der ejer banken 100%, er
inhabile ved bevilling af lån til K A/S.
Sagens behandling i Finanstilsynet.
K bank er et 100 % ejet datterselskab af
realkreditinstituttet K A/S. Bankens bestyrelse bestod på tidspunktet
for den påklagede afgørelse af 5 medlemmer, fire
generalforsamlingsvalgte og et udnævnt af erhvervsministeren i henhold
til § 9, stk. 1, i lov om banker og sparekasser m.v. Af de fire
generalforsamlingsvalgte var tre direktører og en vicedirektør
i moderselskabet K A/S.
I perioden den 19. september 1996 til den 31. oktober 1996
gennemførte Finanstilsynet en undersøgelse i K bank. På
grundlag af undersøgelsen udarbejdede Finanstilsynet en rapport af 10.
december 1996, hvor tilsynet blandt andet udtalte, at
"Det er tilsynets foreløbige vurdering i henhold
til ASL § 58, at 4 ud af bankens 5 bestyrelsesmedlemmer er inhabile ved
bevilling af § 27 engagementer. Bestyrelsen vil således ikke være
beslutningsdygtig, jf. ASL § 57, stk. 1. Problemstillingen vedrører
ikke kun K bank, og tilsynet vil - når endelig afgørelse er
truffet - give meddelelse til de relevante institutter under tilsyn."
Ved skrivelse af 13. februar 1997 forelagde Finanstilsynet
problemstillingen for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen således:
"Vedrørende bestyrelsesmedlemmernes
inhabilitet
En bank har spurgt Finanstilsynet, hvorvidt bankens
Læs alt
bestyrelse kan bevilge engagementer med moderselskabet. Moderselskabet ejer
alle aktier i banken.
Bankens bestyrelse består af fem medlemmer, hvoraf
tre tillige er direktører i moderselskabet og 1 er ansat i
moderselskabet. Det sidste medlem er udpeget af Erhvervsministeren. Fire af
fem bestyrelsesmedlemmer er således inhabile.
Banken har tilladelse til at indgå engagement med
moderselskabet, jf. bank- og sparekasselovens § 27. Engagementet har en
sådan størrelse, at engagementet skal bevilges af bankens
bestyrelse.
Det fremgår af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens notat
af 16. februar 1996 "Notat om habilitetsreglen i aktieselskabslovens §
58" at:
"¼
det er uden betydning for spørgsmålet om inhabilitet, om
bestyrelsen eller direktionen herved mister sin beslutningsdygtighed.
Konsekvensen af manglende beslutningsdygtighed vil være, at sagen
forskydes til et højere organ, hvilket i tilfælde af manglende
beslutningsdygtighed i bestyrelsen vil medføre, at sagens
afgørelse må træffes af generalforsamlingen."
Generalforsamlingen er i dette tilfælde lig
moderselskabet (direktionen i moderselskabet, der tillige er
bestyrelsesmedlemmer i banken) og lånet skal ydes til moderselskabet.
Generalforsamlingen (moderselskabet) vil således i dette tilfælde
komme til at bevilge et lån til sig selv.
Finanstilsynet skal i denne anledning anmode Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen om en udtalelse om ovennævnte
problemstilling."
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen svarede den 3.
marts 1997:
"¼
Såfremt en bestyrelse som følge af enkelte
medlemmers inhabilitet efter aktieselskabslovens § 58, ikke længere er
beslutningsdygtig i forhold til en sag, må sagen forskydes til
selskabets generalforsamling, som herefter som udgangspunkt kan træffe
beslutning i sagen.
Der gælder ikke en bestemmelse svarende til
aktieselskabslovens § 58 om inhabilitet på generalforsamlingen.
I henhold til aktieselskabslovens § 67, stk. 4, må
en aktionær ikke selv, ved fuldmægtig eller som fuldmægtig
for andre deltage i en afstemning på generalforsamlingen om
søgsmål mod aktionæren selv eller om aktionærens
eget ansvar overfor selskabet og heller ikke om søgsmål mod
andre eller andres ansvar, hvis aktionæren deri har en væsentlig
interesse, der kan være stridende mod selskabets.
Det bemærkes, at bestemmelsen i § 67, stk. 4, efter
forholdets natur ikke finder anvendelse, hvor et selskab alene har en
aktionær.
Aktieselskabslovens § 67, stk. 4, omfatter således
alene søgsmål, hvorfor en aktionær som udgangspunkt ikke
er afskåret fra at deltage i behandlingen på generalforsamlingen
af spørgsmål om aftaler m.v. mellem selskabet og
aktionæren selv, eller andre og aktionæren deri har en
væsentlig interesse, der kan være stridende mod selskabet.
En aktionær vil således som udgangspunkt kunne
deltage i behandlingen af en sag på generalforsamlingen som den
pågældende som bestyrelsesmedlem eller bestyrelsesmedlemmer med
tilknytning til aktionæren efter bestemmelsen i aktieselskabslovens §
58 var afskåret fra at deltage i behandlingen af på et
bestyrelsesmøde.
Forholdet kan dog være af en sådan karakter,
at det må anses for omfattet af bestemmelsen i aktieselskabslovens §
80, hvorefter generalforsamlingen ikke må træffe beslutning, som
åbenbart er egnet til at skaffe visse aktionærer eller andre en
utilbørlig fordel på andre aktionærers eller selskabets
bekostning.
En tilsidesættelse af bestemmelsen i § 80 vil kunne
medføre, at aktionæren kan blive erstatningspligtig efter
aktieselskabslovens § 142."
Herefter traf Finanstilsynet den påklagede
afgørelse, der lyder således:
"Ved Finanstilsynets seneste undersøgelse i K
bank blev opmærksomheden henledt på beslutningsprocessen ved
bevilling af lån til K A/S.
Fire af bankens bestyrelsesmedlemmer må anses for
inhabile, jf. aktieselskabslovens § 58, ved bevilling af lån til K A/S,
idet de ligeledes er henholdsvis direktører eller ansat i K A/S.
Da bestyrelsen ikke er beslutningsdygtig ved 4 medlemmers
inhabilitet, opstod spørgsmålet, hvorledes afgørelser
vedrørende bevilling af lån til K A/S skal træffes.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har i skrivelse af 3. marts
1997 på Finanstilsynets forespørgsel bl.a. svaret
følgende:
"Såfremt en bestyrelse som følge af
enkelte medlemmers inhabilitet efter aktieselskabslovens § 58, ikke
længere er beslutningsdygtig i forhold til en sag, må sagen
forskydes til selskabets generalforsamling, som herefter som udgangspunkt kan
træffe beslutning i sagen."
På baggrund af denne udtalelse skal Finanstilsynet
meddele, at ved ansøgning om bevilling af lån til K A/S, skal
beslutning træffes af bankens generalforsamling."
Sagens behandling for Erhvervsankenævnet.
Under sagens behandling for Erhvervsankenævnet er K
A/S indtrådt i sagen til støtte for banken, jfr. § 5 i lov om
Erhvervsankenævnet samt § 10 i bekendtgørelse om samme.
I klagen til Erhvervsankenævnet har bankens advokat
blandt andet anført:
"For Erhvervsankenævnet nedlægger vi
følgende Påstand:
De af generalforsamlingen valgte bestyrelsesmedlemmer i
det fuldt ejede datterselskab, K bank, som samtidig måtte beklæde
ledende stillinger i K A/S, er ikke, som følge af deres
ansættelsesforhold i K A/S, inhabile ved behandling af og beslutning om
engagementer med K A/S.
Påstanden begrundes med, at de
generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer i K bank, der tillige deltager
i ledelsen af K A/S, ikke efter dansk ret kan anses for inhabile ved
behandling af og beslutning om retshandler, herunder indgåelse af
finansielle engagementer, mellem K A/S og dets fuldt ejede datterselskab K
bank.
I Påstanden
Til støtte for den nedlagte påstand
gør vi følgende gældende:
1.Finanstilsynets afgørelse af 30. april
1997
¼
Den 30. april 1997 traf Finanstilsynet den
afgørelse, der er genstand for nærværende klage. I
perioden fra Finanstilsynet udarbejdede sin rapport, og til Finanstilsynet
traf sin afgørelse var der ingen drøftelser vedrørende
bestyrelsesmedlemmernes inhabilitet mellem Finanstilsynet og K bank eller K
A/S, ligesom hverken K bank eller K A/S fik lejlighed til at fremkomme med en
udtalelse om sagen.
Finanstilsynets afgørelse refererer til og
støtter sig på en udtalelse fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
af 3. marts 1997.
¼
Udtalelsen fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen omhandler
imidlertid ikke spørgsmålet om, hvorvidt personer i K A/S
ledelse er inhabile som bestyrelsesmedlemmer i K bank; men alene
spørgsmålet om, hvilket selskabsorgan der har
beslutningskompetencen, hvis bestyrelsesmedlemmerne i et selskab er
inhabile i et sådant antal, at bestyrelsen derved mister sin
beslutningsdygtighed.
Finanstilsynet forudsætter i sin
forespørgsel, at de pågældende personer er inhabile.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen tager derfor ikke stilling til, om den af
Finanstilsynet erklærede inhabilitet foreligger eller ej. Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens udtalelse kan derfor ikke tages til indtægt for
selve spørgsmålet om, hvorvidt de generalforsamlingsvalgte
bestyrelsesmedlemmer er inhabile i den af Finanstilsynet beskrevne
sammenhæng.
I øvrigt er klagerne enige i, at såfremt en
bestyrelse som følge af medlemmers inhabilitet efter
aktieselskabslovens § 58 ikke længere er beslutningsdygtig i forhold
til en sag, må sagen henskydes til selskabets generalforsamling, der
herefter som udgangspunkt kan træffe beslutning i sagen.
2. Aktieselskabslovens § 58
§ 58 har følgende ordlyd:
"Et bestyrelsesmedlem eller en direktør
må ikke deltage i behandlingen af spørgsmål om aftaler
mellem selskabet og den pågældende selv eller om
søgsmål mod den pågældende selv eller om aftale
mellem selskabet og tredjemand eller søgsmål mod tredjemand,
hvis bestyrelsesmedlemmet eller direktøren deri har en væsentlig
interesse, der kan være stridende mod selskabets."
Et bestyrelsesmedlem i et selskab bliver ikke inhabilt ved
indgåelse af retshandler mellem dette selskab og det moderselskab som
følge af bestyrelsesmedlemmets ansættelsesforhold i
moderselskabet, når moderselskabet ejer alle aktier i
datterselskabet.
Aktieselskabslovens § 58 har to led:
Første led omhandler inhabilitet ved aftaler mellem
et selskab og dets direktører eller bestyrelsesmedlemmer - personligt
- samt søgsmål mod disse.
Dette led er uden betydning for nærværende
sag.
Andet led omhandler inhabilitet ved retshandler mellem
selskabet og tredjemand, hvori bestyrelsesmedlemmer/direktører har en
væsentlig interesse, der kan stride mod selskabets (samt inhabilitet
ved søgsmål mod en sådan tredjemand).
Dette er alene andet led, der er relevant for
nærværende sag, og som den nedenfor anførte
redegørelse og argumentation refererer til.
3. Bestyrelsesmedlemmers inhabilitet - dansk ret
a) I koncerner uden 100% ejerforhold.
I koncerner, hvor moderselskabet har bestemmende
indflydelse i datterselskabet uden at besidde alle aktierne, er der
næppe nogen tvivl om, at moderselskabets repræsentanter, i det
omfang de er ledelsesmedlemmer i moderselskabet, er inhabile som
bestyrelsesmedlemmer i datterselskabet såvel med henblik på
søgsmål, som med henblik på aftaler mellem selskabet og
moderselskabet.
Dette forhold fremgår direkte af bestemmelsen og er
gengivet en række steder i den juridiske litteratur, f.eks. Paul
Krüger Andersen: Studier i Dansk Koncernret, side 518 og de lidt mere
generelle betragtninger hos Bernhard Gomard: Aktieselskaber og
Anpartsselskaber, 3. omarbejdede udgave, side 225.
Paul Krüger Andersen antager det anførte sted,
at i de tilfælde hvor moderselskabets aktionærkreds også er
ledelsesmedlemmer i datterselskabet vil de, når de optræder som
sådanne, blive inhabile såvel med henblik på
søgsmål, som med henblik på aftaler mellem selskabet og
moderselskabet.
Denne retsstilling bekræftes endvidere af Erhvervs-
og Selskabsstyrelsens udtalelse af 26. november 1996 om koncernselskaber, der
er refereret i Erhvervsankenævnets kendelse af 11. februar 1997, hvor
styrelsen udtaler, at spørgsmålet om inhabilitet efter
aktieselskabslovens § 58 som udgangspunkt må bero på en vurdering
af forholdet i det pågældende selskab, hvor
spørgsmålet om inhabilitet er opstået. Styrelsen vurderer,
at der vil kunne opstå situationer, hvor der kan være modstrid
mellem koncernselskabernes interesser, og at der derfor vil kunne opstå
inhabilitet efter aktieselskabslovens § 58. Styrelsen udtaler sig imidlertid
ikke om, hvad der gælder i fuldt ejede datterselskaber.
b) I koncerner med 100% ejerforhold.
Paul Krüger Andersen anfører i Studier i Dansk
Koncernret, side 521:
"Det antages i dansk ret, at habilitetsreglerne i AL
§ 58 ikke kan anvendes, når der er tale om énmandsselskaber og
tilsvarende vedrørende et 100% ejet datterselskab."
Paul Krüger Andersen anfører endvidere, at
moderselskabets direktører som bestyrelsesmedlemmer i et datterselskab
kan optræde på begge sider af bordet, forudsat de opfylder den
dobbelte loyalitetspligt. Tilsvarende henvises der til Paul Krüger
Andersen: Aktie- og Anpartsselskabsret, 4. udgave, side 211 og Paul
Krüger Andersen: Studier i Dansk Koncernret side 518, note 147 med
henvisninger.
Ved fuldt ejede datterselskaber kan Aktieselskabslovens §
58 ikke finde anvendelse på moderselskabets direktører i deres
egenskab af bestyrelsesmedlemmer i datterselskabet. Der kan muligvis
tænkes at foreligge interesser for kreditorer og andre eksterne parter,
der kan være stridende mod selskabets, men sådanne konflikter kan
ikke i 100% ejede datterselskaber løses ved reglerne om inhabilitet,
idet det ikke gør nogen forskel at henskyde beslutningskompetencen til
generalforsamlingen, hvor eneaktionærens interesser i endnu
stærkere omfang er dominerende, end det er tilfældet i
bestyrelsen. For pengeinstitutters vedkommende har henskydelse af
beslutningskompetencen til generalforsamlingen endvidere den konsekvens, at
det af Erhvervsministeren udpegede bestyrelsesmedlem ikke deltager i
beslutningen.
Sådanne interesser er henvist til den beskyttelse,
der ligger i den almindelige erstatningsregel for stiftere,
bestyrelsesmedlemmer og direktører i aktieselskabslovens § 140, jf.
Gomard, Samarbejde og ansvar i Selskaber og koncerner, side 89, samt for
så vidt angår finansielle institutter reglerne om tilsyn og de af
Finanstilsynet fastsatte regler, jf. nedenfor.
Bernhard Gomard anfører i "Aktieselskaber og
Anpartsselskaber", 3. omarbejdede udgave, side 226, at
aktieselskabslovens § 58 og § 67, stk. 4, ikke finder anvendelse i
énmandsselskaber på eneaktionæren. Af dette citat
fremgår det ikke helt entydigt, om der ved énmandsselskaber kun
refereres til selskaber, der ejes af én person, eller om der
også refereres til selskaber, der ejes af et selskab. Sammenholdes
udtalelsen imidlertid med definitionen på
"enkeltmandsselskaber" i Tolvte Selskabsdirektiv, hvor selskaberne
defineres som selskaber, hvor aktierne er forenet på én
hånd, er det nærliggende og helt naturligt at antage, at Gomards
udtalelser både refererer til selskaber med én person og
ét selskab som aktionær, idet der interessemæssigt ikke er
nogen forskel på om eneaktionæren er en fysisk person eller en
juridisk person.
Af ovenstående fremgår det, at der i fuldt
ejede datterselskaber ikke kan opstå interesser der strider mod
moderselskabets, som medfører at direktører i moderselskabet -
som følge af denne egenskab - kan anses for inhabile i
datterselskabets bestyrelse efter aktieselskabslovens § 58.
Aktieselskabslovens § 58 bør fortolkes således, at den ikke
finder anvendelse, når der er tale om fuldt ejede datterselskaber,
hvilket støttes af den fremhævede litteratur.
4. Bestyrelsesmedlemmers inhabilitet - Reguleringen af
énmandsselskaber i EU
I Tolvte selskabsdirektiv, artikel 5, anføres det,
at aftaler som indgås mellem den eneste selskabsdeltager og det
selskab, han repræsenterer, skal indføres i en protokol eller
nedfældes skriftligt. Dette krav er implementeret i aktieselskabslovens
§ 63, stk. 2, mens der ikke herudover i EU-selskabsretten er indført
regler, der direkte beskriver det materielle retsforhold mellem eneste
selskabsdeltager og selskabet. Ved tilføjelsen til § 63, stk. 2, er
moderselskabsledelsens materielle pligt til at varetage datterselskabets
interesser præciseret. Dette formkrav overholdes af K A/S og K
bank.
Endvidere har Ministerrådet foreslået
videregående bestemmelser til sikring mod inhabilitet i bestyrelse og
direktion i Rådets tredje ændrede udkast til Femte
Selskabsdirektiv. I afdeling 6 i udkastet, under afsnittet om det tostrengede
system anføres det i udkast til artikel 10, at enhver aftale i hvilken
selskabet er deltager, og som direkte eller blot indirekte berører
ét af direktions- og kontrolorganernes medlemmers interesser, i det
mindste skal godkendes af kontrolorganet. Der er ikke heri givet bestemmelser
om tredjemandsinteresser, og bestemmelsen vedrører slet ikke den
foreliggende situation om inhabilitet for direktører for
moderselskabet i datterselskabets bestyrelse.
Der er således hverken i den eksisterende eller
forslåede EU regulering fastsat bestemmelser, der foreskriver
inhabilitet for eneaktionærens direktører i datterselskabets
bestyrelse.
5. Bestyrelsesmedlemmers inhabilitet - Fremmed ret
I fremmed ret antages det i vidt omfang, at der ikke kan
foreligge inhabilitet ved fuldt ejede datterselskaber.
For svensk ret henviser vi til Gösta Kedner og
Carl Martin Roos: Aktiebolagslagen, Femte upplagan, side 254, hvor det
vedrørende aftaler i "enmandsbolag" anføres, at der
ikke findes noget til hinder for, at moderselskabet og datterselskab
repræsenteres af de samme personer ved indgåelse af aftale.
For norsk ret henvises der til Andenæs side
258: "Aksjeselskabsrett", 2. udgave, 1992, hvor det anføres,
at inhabilitetsreglerne er uanvendelige ved hovedaktionærselskaber uden
en reel minioritet.
I tysk ret indeholder reglen i Bürgerliches
Gesetzbuch (BGB) Sec. 181 forbud mod dels selvkontrahering, og dels mod at
man repræsenterer to kontraherende parter på samme tid.
Imidlertid kan BGB Sec. 181 fraviges således, at selvkontrahering og
deltagelse i ledelsen i et andet selskab som det pågældende
selskab indgår retshandler med, er tilladt.
Der henvises til brev af 2. juli 1997 fra Bruckhaus
Westrick Stegemann.
I engelsk ret antages det, at bestyrelsesmedlemmer
kun er inhabile ved beslutninger i et koncernselskabs bestyrelse, hvis
bestyrelsesmedlemmet, der tillige er direktør i moderselskabet,
personligt ejer aktier i koncernselskabet.
Der henvises til brev af 11. juni 1997 fra Olswang.
I fransk ret antages det, at i selskaber med
få aktionærer (société par actions
simplificée) gælder ikke inhabilitetsregler, men der
aflægges efterfølgende rapport på generalforsamlingen over
indgåede aftaler.
Der henvises til brev af 17. juni 1997 fra Huyghé
de Mahenge Bloxham Michaud & Ass.
6. Forarbejder til § 58
Forarbejderne til aktieselskabslovens § 58 går
tilbage til aktieselskabsloven fra 1930. Den dagældende bestemmelse i
aktieselskabslovens § 50 svarede stort set til den nugældende § 58,
idet det var anført:
"Et Bestyrelsesmedlem maa ikke deltage i Afstemning
angaaende Spørgsmål om Aftale mellem Selskabet og ham selv eller
Søgsmaal mod ham selv. Ej heller maa et Bestyrelsesmedlem deltage i
Afstemning angaaende Søgsmaal (trykfejl for Spørgsmaal) om
Aftale mellem Selskabet og Trediemand eller Søgsmaal mod Trediemand,
for saa vidt han deri har en betydeligere Interesse, der kan være
stridende mod Selskabets.
Den nugældende bestemmelse er fra ændringen af
aktieselskabsloven i 1973, hvor det i forarbejderne, Folketings Tidende
1972/73, sp. A 4488, anføres, at bestemmelsen i realiteten er i
overensstemmelse med reglerne i aktieselskabsloven fra 1930 med den forskel,
at det fremsatte forslag til § 58 (der er gældende i dag) ikke alene
forbyder et bestyrelsesmedlem og en direktør at deltage i afstemningen
i de omhandlede tilfælde af interessekonflikt mellem ham og selskabet,
men overhovedet forbyder at han deltager i behandlingen.
I de oprindelige forarbejder fra 1929 og 1930 ses der ikke
udtrykkeligt at være taget stilling til, i hvilket omfang den
dagældende bestemmelse i aktieselskabsloven fandt anvendelse på
direktører i eneaktionæren i deres egenskab af
bestyrelsesmedlemmer i et dertil hørende datterselskab. Imidlertid
indeholder Folketingets forhandlinger, optrykt i Rigsdagstidende 1929-30,
Landstinget sp. 2372 f, interessante betragtninger om aktionærers
inhabilitet, som dog ikke er relevante for nærværende sag.
Der er således intet i forarbejderne til
aktieselskabslovens § 58, som går imod den ovenfor anførte
danske teori vedrørende fortolkningen af § 58.
7. Aktionærinhabilitet
Aktieselskabslovens § 67, stk. 4, begrænser
inhabilitetstilfældene for aktionærer til at omfatte selskabets
søgsmål mod aktionærer (typisk
majoritetsaktionæren).
Aktieselskabslovens § 67, stk. 4, er sålydende:
"En aktionær må ikke selv, ved
fuldmægtig eller som fuldmægtig for andre deltage i afstemning
på generalforsamlingen om søgsmål mod aktionæren
selv eller om aktionærens eget ansvar overfor selskabet og heller ikke
om søgsmål mod andre eller andres ansvar, hvis aktionæren
deri har interesse, der kan være stridende mod selskabets."
Det er i teorien klart forudsat, at bestemmelsen ikke
finder anvendelse i selskaber med kun en aktionær, idet der i disse
tilfælde ikke foreligger en aktionær, som kan have en
væsentlig interesse, der er stridende mod selskabets. Der kan muligvis
forekomme kreditorer og andre eksterne parter, der har interesser stridende
mod dispositionen, men tilstedeværelsen af sådanne interesser
bevirker ikke inhabilitet for eneaktionæren ud fra bestemmelsen i
Aktieselskabslovens § 67, stk. 4.
Vi henviser her til Lone Sneholt og Niels Thomsen: A/S
Loven med kommentarer, 5. udgave, side 302:
"I selskaber med kun én aktionær kan
inhabilitetsreglen ikke komme til anvendelse."
Endvidere henvises der til Paul Krüger Andersen:
Aktie- og Anpartsselskabsret, 4. udgave, side 211, hvor det helt generelt
anføres:
"I et enkeltmandsselskab eller i et
hovedaktionærselskab uden en reel minioritet er inhabilitetsreglerne
derfor ikke anvendelige, for så vidt ledelse og aktionærkreds er
sammenfaldende."
Endelig bekræfter Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
denne opfattelse for så vidt angår aktionærinhabilitet i
styrelsens brev af 3. marts 1997 til Finanstilsynet, hvor det anføres,
at aktieselskabslovens § 67, stk. 4, efter forholdets natur ikke finder
anvendelse, hvor et selskab alene har en aktionær.
På denne baggrund er det vanskeligt at forstå,
hvad Finanstilsynets formål er med at flytte beslutningskompetencen fra
bankens bestyrelse til bankens generalforsamling. Det bemærkes i denne
forbindelse, at ved en sådan flytning af kompetencen bortfalder den
beskyttelse, som aktieselskabslovens § 140 om bestyrelsesmedlemmers
erstatningsansvar yder, og som bl.a. Gomard udtrykkeligt anfører som
værende essentiel for kreditorer m.v. i 100% ejede koncernforhold, jf.
det ovenfor under 1 b) anførte. Endvidere betyder flytningen som
nævnt, at det af Erhvervsministeren udpegede bestyrelsesmedlem ikke
deltager i beslutningen.
8. Internationale regnskabsvejledninger
Standarder for regnskabsvejledninger i relation til
nærtstående parter illustrerer endvidere, at der ikke anses at
foreligge inhabilitet mellem et fuldt ejet datterselskab og moderselskab.
Internationalt er der udarbejdet en regnskabsvejledning om
nærtstående parter i IAS nr. 24. Derudover er der i Danmark
udarbejdet udkast til regnskabsvejledning til årsberetningen, RVL
U13.
IAS nr. 24 foreskriver, at der som udgangspunkt skal
oplyses om alle transaktioner mellem nærtstående parter uanset
beløbsmæssig væsentlighed. Reglen har til formål at
sikre åbenhed om sådanne transaktioner og sikre, at de finder
sted på betryggende vilkår. Mistanke om uberettiget begunstigelse
reduceres eller undgås helt ved IAS nr. 24 s krav til oplysninger om
transaktioner mellem nærtstående parter.
Da nærtstående parter, medmindre der indenfor
den relevante branche findes regler der udelukker dette, vil kunne
indgå aftaler på vilkår og til priser, der normalt ikke
accepteres i forhold til en uafhængig tredjemand, er det i IAS nr. 24
fundet nødvendigt at pålægge en pligt til at oplyse om
alle transaktioner mellem nærtstående parter.
I en række tilfælde fritager IAS nr. 24 for
oplysning om transaktioner mellem nærstående parter bl.a. i
regnskabet for et helejet datterselskab, hvis moderselskabet er registreret i
samme land og offentliggør koncernregnskabet i dette land.
Selvom oplysningen om en transaktion mellem moderselskabet
og dets fuldt ejede datterselskab indgår i konsolideringen i
koncernregnskabet, er det vor opfattelse, at undtagelsen for helejede
datterselskaber illustrerer, at der hverken overfor det fuldt ejede
datterselskabs aktionærer, kreditorer eller øvrige
samhandelspartnere er behov for at oplyse om en transaktion med
moderselskabet, da sådanne transaktioner anses båret af
sammenfaldende interesser.
IAS nr. 24 illustrerer, at det er internationalt
anerkendt, at der ikke opstår sådanne modsatrettede interesser
mellem et moderselskab og dets fuldt ejede datterselskab, at dette
nødvendiggør oplysning. Dette er udtryk for et almindeligt
anerkendt princip om, at der gælder andre og mere lempelige normer for
fuldt ejede selskaber end for andre selskaber og støtter tillige, at
aktieselskabslovens § 58 fortolkes således, at den ikke finder
anvendelse på direktører i moderselskabet i deres egenskab af
bestyrelsesmedlemmer i fuldt ejede datterselskaber.
9. Generelt om koncerner og ledelse
Bestyrelsesmedlemmer i K bank, der tillige er
direktører i K A/S, er valgt af eneaktionæren K A/S til
også at varetage overordnede koncernhensyn. Den samlede juridiske teori
er enig om, at det er helt legitimt, at bestyrelsesmedlemmerne - ikke mindst
når der er tale om 100% ejede datterselskaber - har en sådan
dobbelt loyalitet, jf. bl.a. Werlauff, Koncernretten side 64 f og side 70, og
Gomard, Samarbejde og ansvar i selskaber og koncerner, side 57, 65 ff, 73 og
78, samt Jan Schans Christensen: Ledelse og Aktionærer, 1992, side
32.
Det må således anses for et helt
grundlæggende faktum, at K bank også skal tjene
eneaktionæren K A/S interesser.
I alle koncerner, også de ikke-finansielle
koncerner, består der som bekendt talrige mellemregninger mellem
koncernselskaber indbyrdes og mellem koncernselskaber og moderselskab, der
ejer alle aktier i koncernselskaberne, uden at der af den grund foreligger
inhabilitet for moderselskabets direktører, som ofte tillige vil
være bestyrelsesmedlemmer i koncernselskaber. Det er i disse
tilfælde i den samlede koncerns interesse bl.a. at opretholde en
mellemregning, der for eksempel sikrer, at koncernens samlede eksterne
låntagnig ikke bliver større end højst nødvendig
samtidig med, at hvert af koncernselskaberne og moderselskabet opnår
størst mulig finansiel fleksibilitet og lånebetingelser på
mere gunstige vilkår, end hvad koncernselskaberne og moderselskabet
hver for sig ville kunne have opnået. Sådanne koncern
mellemregninger med tilknyttede fælles kreditfacilitet er hyppigt
forekommende i erhvervslivet og hyppigt behandlet i bestyrelserne uden, at
nogen parter eller myndigheder har gjort inhabilitet gældende.
10. Bank- og sparekasseloven
Særligt for den finansielle sektor gælder, at
dens selskaber og koncerner, udover at være reguleret af
aktieselskabsloven, er reguleret ved særlove for de enkelte
brancher.
K bank virksomhed er således reguleret af bank- og
sparekasselovens regler.
Bank- og sparekasselovens § 27 fastslår, at K bank
ikke må indgå engagementer med sit moderselskab K A/S, medmindre
Finanstilsynet har godkendt sådanne. Finanstilsynet har ved tilladelse
af 17. december 1996 givet sin godkendelse af, at sådanne engagementer
indgås under visse nærmere angivne vilkår.
Endvidere er bankens og andre finansielle institutters
interesser varetaget ved Finanstilsynets bekendtgørelse om
koncerninterne transaktioner (bkg. nr. 907 af 11. november 1995) udstedt i
medfør af bank- og sparekasselovens § 27A, hvoraf det bl.a.
fremgår, at sådanne transaktioner skal ske på
markedsmæssige vilkår.
Lovgiver har med disse bestemmelser opstillet et
særligt værn for de finansielle institutter med det eventuelle
misbrug, som kunne finde sted som følge af koncernforhold.
Værnet er videregående end den beskyttelse, der ligger i
aktieselskabslovens § 58, idet værnet fastsætter krav til det
materielle indhold af dispositionerne, hvorimod aktieselskabslovens § 58
alene opstiller formelle procedurekrav til værn mod interesser, der kan
være stridende mod selskabets.
De retlige vilkår for långiver m.v. fra K bank
til K A/S medfører, at långivningen m.v. sker på fuldt
betryggende vilkår. Långivningen skal bevilges af bestyrelsen i K
bank på markedsmæssige vilkår under overholdelse af
Finanstilsynets tilladelse af 17. december 1996. De retlige vilkår
skaber således en vidtrækkende beskyttelse, der udover at sikre
hensynet til øvrige aktionærer, der for ikke fuldt ejede
datterselskaber sikres ved aktieselskabslovens § 58, tillige varetager
hensynet til kreditorer og øvrige samhandelspartnere.
For banker er det endvidere foreskrevet i bank- og
sparekasselovens § 9, at et af bestyrelsesmedlemmerne skal udpeges af
Erhvervsministeren, hvorved der er etableret et yderligere værn mod, at
der træffes kritisable beslutninger i bestyrelsen. Dette yderligere
værn bortfalder som nævnt ovenfor, såfremt kompetencen
henskydes til generalforsamlingen.
Herudover foreskriver bank- og sparekasselovens § 18, at
der skriftligt skal ske en fastlæggelse af arbejdsdelingen mellem
direktion og bestyrelse. I § 19 foreskrives, at netop engagementer mellem en
bank og selskaber, hvor bankbestyrelsens medlemmer beklæder
lederstillinger, skal godkendes af bestyrelsen. Der er således ved lov
sket en fastlæggelse af bestyrelsens kompetence ved netop den type
engagementer, som Finanstilsynets afgørelse omhandler.
---o0o---
Såvel den juridiske litteratur, fremmed ret og
forarbejderne til aktieselskabslovens § 58 taler for, at aktieselskabslovens
§ 58, andet led, ikke finder anvendelse for fuldt ejede datterselskaber, hvor
eneaktionærens ledelse er repræsenteret i datterselskabernes
bestyrelser.
Hertil kommer, at den retlige regulering af engagementer
ydet af K bank til K A/S sikrer, at engagementerne bevilges af bankens
bestyrelse på markedsmæssige vilkår, samt at sådanne
engagementer er underkastet andre vilkår fastsat af Finanstilsynet. De
retlige forhold for långivningen m.v. medfører, at
långivningen m.v. til enhver tid vil foregå med fuld loyalitet
over K bank og på fuldt betryggende vilkår.
II Konsekvenserne af Finanstilsynets
afgørelse
Finanstilsynet pålægger i sin afgørelse
af 30. april 1997 K bank, som følge af påstået inhabilitet
for fire af fem af bestyrelsens medlemmer, at kompetencen til at bevilge
lån m.v. fra K bank til K A/S skal forskydes fra bankens bestyrelse til
bankens generalforsamling.
En konsekvens af, at generalforsamlingen træffer
beslutning i stedet for bestyrelsen, er, at det af Erhvervsministeren
udpegede medlem af bestyrelsen ikke har nogen indflydelse på
beslutningen. På generalforsamlingen i KBanks A/S repræsenteres K
A/S af direktionen i K A/S, og den generalforsamlingsvalgte del af
bestyrelsen i K bank består af direktionsmedlemmer i K A/S eller
øvrige ledere i K A/S.
Henlæggelse af beslutningen til generalforsamlingen
har den konsekvens, at beslutningsprocessen i en række tilfælde,
til skade for koncernen som sådan, vil kunne forsinkes som følge
af forpligtelsen til at indkalde generalforsamlingen med et varsel på
mindst otte dage, hvorved bemærkes at indkaldelsen skal ske offentligt,
jf. bank- og sparekasselovens § 8, og at beslutningsprocessen i øvrigt
undergives et ringere værn.
Herudover har henlæggelse af beslutningen til
generalforsamlingen den konsekvens, at pressen efter bank- og
sparekasselovens § 8 har ret til at deltage i generalforsamlingen. Da bankens
bestyrelse og direktion m.v. er undergivet tavshedspligt efter bank- og
sparekasselovens § 54, stk. 2, vil bestyrelse og direktion principielt
overtræde denne tavshedspligt ved at oplyse om og behandle
kreditandragender med moderselskabet på en offentlig tilgængelig
generalforsamling. Da denne overtrædelse af bank- og sparekasseloven er
en konsekvens af Finanstilsynets afgørelse, vil bestyrelsen og
direktionen dog næppe kunne pålægges strafansvar efter
bank- og sparekasselovens § 54, stk. 2.
Finanstilsynets afgørelse tilsidesætter dels
den samlede juridiske teoris synspunkter, dels den almindelige praksis i
landets 100% ejede koncerner, og afgørelsen vil, hvis den opretholdes,
få vide konsekvenser for et meget stort antal danske koncerner og vil
uden nogen som helst påviselige fordele medføre omkostningstunge
og forsinkende procedurer for beslutningsprocesserne i sådanne
koncerner. Såfremt Finanstilsynets afgørelse opretholdes
medfører det, at store dele af dansk erhvervsliv - i modsætning
til udenlandske konkurrenter - pålægges en helt urimelig og
grundløst formalistisk beslutningsproces. Vi må derfor anbefale
såfremt erhvervsankenævnet ikke umiddelbart kan give K A/S og K
bank medhold, at erhvervslivets organisationer får adgang til at blive
hørt i sagen.
III Konklusion
Bestyrelsesmedlemmerne i K bank, som tillige er
direktører i K A/S, kan ikke anses for inhabile ved bevilling af
engagementer med bankens eneaktionær, K A/S, idet Aktieselskabslovens §
58 ikke finder anvendelse på denne situation, og idet bank- og
sparekasselovens § 19 og § 27 samt bekendtgørelsen om koncerninterne
transaktioner fuldt betryggende sikrer, at långivningen m.v.
foregår forsvarligt.
Henlæggelse af beslutningskompetencen til
generalforsamlingen vedrørende lån m.v. må anses for
stridende mod gældende selskabsret og herudover for at være i
strid med bank- og sparekasselovens § 54, stk. 2. I øvrigt
medfører henlæggelse af beslutningskompetencen til
generalforsamlingen ikke bedre garantier for, at de interessehensyn der
ligger bag Aktieselskabslovens § 58 varetages end hvis beslutningskompetencen
beror i bestyrelsen."
I anledning af klagen har Finanstilsynet den 4. september
1997 udtalt:
"Sagen vedrører, hvorvidt beslutninger
angående bevilling af lån til K A/S kan træffes af K bank
bestyrelse, eller om beslutningen p.g.a. bestyrelsesmedlemmernes inhabilitet
skal forskydes til bankens generalforsamling.
¼
På et møde i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
den 18. april 1997 med repræsentanter fra tilsynet og styrelsen blev
sagen yderligere diskuteret og uddybet. Styrelsen konkluderede fortsat, at
beslutningen efter aktieselskabslovens regler skal foretages af
generalforsamlingen.
På dette grundlag traf Finanstilsynet sin
afgørelse af 30. april 1997 ¼
For så vidt angår sagens retlige
omstændigheder, skal det oplyses, at Finanstilsynets afgørelse
er truffet på baggrund af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens udtalelser,
idet styrelsen varetager fortolkning af aktieselskabslovens bestemmelser.
¼
Finanstilsynet har i sin afgørelse henholdt sig til
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens udtalelser. Finanstilsynet skal på
denne baggrund fastholde afgørelsen af 30. april 1997.
Idet Finanstilsynet, som beskrevet ovenfor, i sin
afgørelse har henholdt sig til udtalelser fra Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, og idet styrelsen varetager fortolkningen af
aktieselskabsloven, anbefales det, at styrelsen høres i forbindelse
med denne sag, forudsat at K bank og K A/S giver samtykke hertil."
Udtalelsen, som bankens advokat er gjort bekendt med, har
ikke givet anledning til yderligere bemærkninger ud over, at hverken
banken eller K A/S vil modsætte sig forelæggelse af sagen for
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvis Erhvervsankenævnet finder, at en
sådan forelæggelse er ønskelig.
Ankenævnet udtaler:
Erhvervsankenævnet er enig med klager i, at
spørgsmålet om eventuel inhabilitet i bankens bestyrelse ikke
ses behandlet og afgjort af Finanstilsynet, men alene er lagt til grund i
forbindelse med og med henvisning til referatet af Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens almindelige selskabsretlige udtalelse om forskydning til
generalforsamlingen.
Men afgørelsen af hvorvidt der foreligger
inhabilitet i bestyrelsen og eventuelt den endelige afgørelse af
spørgsmålet om konsekvenserne heraf henhører ikke under
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, men under Finanstilsynet. Baggrunden herfor
er, at aktieselskabslovens § 58 alene udtrykker et almindeligt gældende
princip vedrørende selskabsretlig inhabilitet, der i hvert enkelt
tilfælde skal udmøntes efter forholdene. Derfor må
princippets rækkevidde i det foreliggende tilfælde ses i
sammenhæng med det regelsæt i bank- og sparekasseloven, herunder
særlig § 27 (§ 1, stk. 6, § 6, stk. 6, § 7b, § 7c og kap. 12), der
overfor ejerinteresser grundlæggende bl.a. skal sikre den
væsentlige samfundsmæssige betydning, der knytter sig til
pengeinstitutvirksomhed og hensynet til indskyderne.
Ankenævnet finder herefter ikke på det
foreliggende grundlag anledning til at tage stilling til konsekvenserne af en
afgørelse, og har således ikke taget stilling til
spørgsmålet om henskydelse til generalforsamlingen, en
løsning som ankenævnet derfor ikke på forhånd er
enig i.
Som følge af det anførte ophæves
afgørelsen af 30. april 1997 og sagen hjemvises til fornyet behandling
i Finanstilsynet.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- 97-106.684 - Spørgsmål om inhabilitet af medlemmer af banks bestyrelse (12. januar 1998) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 12. januar 1998
- Kendelse af 10. juni 1993. 90-61.585 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 10. juni 1993
- Klageren burde have været anset som part såvel under klagesagen i Finanstilsynet som under dennes genoptagelse. Som følge heraf burde klagesagen genoptages over for klageren, og bank- og sparekasselovens § 50 b, stk. 5 (tidligere § 50 a, stk. 5) var derfor ikke til hinder for, at der nu tillagdes klager aktindsigt. Retsinformation · 24. september 1997
- Kendelse af 1. december 1993. 93-9.201 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 1. december 1993
Lignende dokumenter
- 97-106.684 - Spørgsmål om inhabilitet af medlemmer af banks bestyrelse (12. januar 1998) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 12. januar 1998
- 96-76.437 - Inhabilitet sparekasse (11. februar 1997) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 11. februar 1997
- Kendelse af 20. marts 1996. 95-97.377 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 20. marts 1996
- 98-89.155, delkendelse, Rækkevidden af notekrav i bank- og sparekasselovens § 31 (05. marts 1999) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 5. marts 1999
- Kendelse af 8. juni 1995. 94-48.001 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 8. juni 1995
- 01-168.042 - Finanstilsyns udtalelse vedr. årsregnskab ophævet (20. august 2002) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 20. august 2002