Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 25/1993

KEN nr 10150 af 10/06/1993Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet6. august 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

25/1993

En af de sigtede i den såkaldte Glostrup-sag, hvor

Lars Philipp Seibert blev tilføjet kvæstelser, som

medførte, at han afgik ved døden, har ved advokat Thomas

Rørdam klaget over Danmarks Radios afgørelse af 27. april 1993.

DR har i afgørelsen ikke taget en klage over, at et indslag i

TV-Avisen den 7. marts 1993, der indeholdt en rekonstruktion af

Glostrup-sagen, skulle være i strid med god presseskik, til

følge. DR har endvidere meddelt afslag på en anmodning om

genmæle over for indslaget.

Til støtte for klagen over, at indslaget er i strid

med god presseskik har klageren anført, at rekonstruktionen efter hans

opfattelse er ukorrekt og opdramatiseret på adskillige punkter. Herved

har DR handlet i strid med principperne i de vejledende regler for god

presseskik, om at retsreportage bør være objektiv og på

ethvert stadium af sagen bør tilstræbe en kvalitativ ligelig

gengivelse af parternes - i straffesager anklagemyndighedens og forsvarets -

synspunkter, og at der, sålænge en straffesag ikke er endelig

afgjort, ikke må offentliggøres meddelelser, der kan lægge

hindringer i vejen for sagens opklaring.

Klageren finder ikke, det gør nogen forskel, at

speakeren i indslaget nævner, at de nærmere omstændigheder

om det, der vistes i rekonstruktionen, ikke er endelig fastlagt af politiet.

Rekonstruktionen har under alle omstændigheder efterladt et

stærkt indtryk, der gør den egnet til at påvirke dommere,

lægdommere og vidner, som til sin tid skal deltage i sagens behandling.

For så vidt angår påvirkninger af vidner har klageren

fremlagt en udtalelse fra professor Eva Smith, hvori det konkluderende

hedder:

Læs alt

"Jeg har ikke kendskab til forsøg, hvor man

søger at påvirke forsøgspersonerne ved at vise dem en

rekonstruktion, der indeholder forkerte detaljer, men når vidners

erindring så forholdsvis let påvirkes ved forkerte mundtlige

oplysninger, er det nærliggende at antage, at en rekonstruktion i

fjernsynet vil have (mindst) den samme effekt."

Klageren finder endelig, at der ikke har været noget

seriøst journalistisk formål med rekonstruktionen, da der ikke

er tale om, at politiet står på bar bund i efterforskningen, og

da DR - hvis man ville lave et oplæg til en debat om voldskriminalitet

- blot kunne have fremstillet en rent fiktiv sag.

I en udtalelse om klagen har DR afvist at have

overtrådt god presseskik. DR har nærmere anført, at man er

fuldt opmærksom på den fare, der kan ligge i kritikløst at

anvende rekonstruktioner uden nøje forudgående overvejelser. I

den foreliggende sag har de journalistiske og redaktionelle overvejelser

været, at Glostrup-sagen er et eksempel på, at volden i dag er

mere rå, mere brutal og mere meningsløs. Med rekonstruktionen af

denne sag har DR ønsket at bidrage til en debat om volden og dens

ansigt.

DR har ikke pyntet på begivenhederne eller brugt

unødige dramatiske effekter for at underholde seerne. Rekonstruktionen

er lavet ud fra de oplysninger, der var tilgængelige. Hvor

oplysningerne ikke var entydige, er det blevet understreget. Således

siger speakeren umiddelbart før slagsmålet begynder: "De

nærmere omstændigheder om det, der sker de næste sekunder,

har politiet endnu ikke fastlagt i detaljer." Hermed gør DR det klart

for alle, at billederne ikke er den endelige sandhed om, hvad der skete. DR

finder endvidere ikke, at der er risiko for, at vidnerne ikke kan skelne

mellem, hvad de har set i fjernsynet, og hvad de har set på

gerningsstedet, idet oplevelsen på gerningsstedet for altid vil

stå stærkt prentet i deres bevidsthed i modsætning til det

de måtte have set i fjernsynet.

Det fremgår af sagen, at klageren i forbindelse med

sin anmodning om genmæle foreslog DR at genmælets indhold, form

og placering drøftedes nærmere. DR fandt imidlertid ikke

anledning til en sådan drøftelse, idet man ikke fandt grundlag

for at imødekomme anmodningen om genmæle.

Til brug for klagesagens behandling har klageren udformet

følgende genmæle:

"Rekonstruktionen er med det udførlige kendskab,

jeg har til sagen, på adskillige punkter ukorrekt.

Uanset, at der er afgivet meget forskelligartede

vidneforklaringer om begivenhedsforløbet, tegner der sig således

et ret klart billede af, at der - udover knytnæveslag - ikke er

tilført Lars mere end ét spark i hovedet (af min klient).

Endvidere har de 2 sigtede i sagen ikke stået sammen, da overfaldet

på Lars blev indledt (af den anden sigtede i sagen), idet der har

været et forløb, hvor min klient stod et lille stykke derfra og

skændtes med en person, han tidligere havde været i

skænderi med på diskoteket. Min klient kom formentlig til stede,

hvor den anden sigtede og Lars opholdt sig, da han så, at den anden

sigtede på et tidspunkt faldt til jorden (formentlig på grund af

overbalance i forbindelse med, at han slog ud efter Lars), idet min klient -

fejlagtigt - gik ud fra, at den anden sigtede var blevet slået ned af

Lars. Herefter tildelte min klient først Lars knytnæveslag,

formentlig med den virkning, at Lars faldt om, og derefter, da Lars var ved

at rejse sig op, et spark i hovedet med vristen. Der er meget, der tyder

på, at dette spark var det fatale, men spørgsmålet er

forelagt for Retslægerådet, som også er spurgt, om den

fatale følge skyldes, at sparket i givet fald har været

særlig hårdt, eller at det har ramt særlig uheldigt.

Disse oplysninger om begivenhedsforløbet skal tages

med forbehold, da den bevisførelse, der til sin tid skal foretages i

forbindelse med domsforhandlingen, eventuelt kan tegne et andet billede.

Det siger sig selv, at en rekonstruktion som den

foreliggende er egnet til på utilbørlig måde at

påvirke de vidner, dommere og lægdommere, som til sin tid skal

deltage i sagens behandling. Det bliver umuligt for vidnerne at skelne

mellem, hvad de faktisk har oplevet, og hvad de har set i fjernsynet, og det

er endvidere klart, at rekonstruktionen tillige efterlader et stærkt

indtryk hos dommerne og lægdommerne.

Hertil kommer, at der efter min opfattelse ikke er nogen

seriøs journalistisk baggrund for en rekonstruktion som den

foreliggende. Tværtimod forekommer indslaget at være egnet til at

medvirke til den oppiskede stemning, som i forvejen er skabt af medierne,

ligesom rekonstruktionen medvirker til, at den i øvrigt rimelige debat

om sanktionsniveauet i voldssager kommet til at foregå på et

usagligt grundlag.

Jeg bemærker, at rekonstruktioner i straffesager i

visse tilfælde efter min opfattelse kan tjene et seriøst

formål. Det gælder f.eks. i de situationer, hvor politiet

efterforskningsmæssigt står på bar bund i alvorlige

straffesager, og hvor rekonstruktionen kan medvirke til, at vidner eventuelt

melder sig, således at der kommer skred i efterforskningen. Også

i sådanne tilfælde er det klart, at man må gå

forsigtigt til værks, når rekonstruktionen gennemføres,

for at undgå eller begrænse den påvirkningsrisiko, jeg har

omtalt.

I den foreliggende sag har der efter min opfattelse - som

nævnt - intet seriøst formål været med

rekonstruktionen."

I en udtalelse om klagen har DR begrundet afslaget

på genmælet med, at der var tale om en rekonstruktion med

angivelse af et udtrykkeligt forbehold og således ikke "oplysninger af

faktisk karakter", som er forudsætningen for et genmæle i henhold

til medieansvarslovens § 36, ligesom forbeholdet gør, at

rekonstruktionen ikke er "egnet til at påføre nogen

økonomisk eller anden skade af betydning."

Endvidere har DR gjort gældende, at genmælet

ikke er i overensstemmelse med medieansvarslovens § 38, stk. 1, hvorefter

genmælets indhold i alt væsentligt skal være

begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger.

Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i

behandlingen af sagen: Else Mols, Hans Dam, Kate Bluhme og Preben

Sørensen.

Pressenævnet udtaler:

Danmarks Radio har ønsket at skabe debat om den

meningsløse vold og har som eksempel herpå lavet en

rekonstruktion af den såkaldte Glostrup-sag. Rekonstruktionens centrale

afsnit - fra " Lars" forlader diskoteket, til han tilføjes et spark i

baghovedet - repræsenterer vel DR's egen version af begivenhederne, men

dette udgør ikke i sig selv en overtrædelse af god

presseskik.

Pressenævnet tiltræder, at DR har givet afslag

på genmæle, idet genmælet ikke er udformet i

overensstemmelse med medieansvarslovens § 38, stk. 1. Nævnet finder

dog, at et genmæle udformet efter disse regler kunne have været

bragt. Pressenævnet kritiserer derfor, at DR ikke fulgte klagerens

opfordring til en nærmere drøftelse om genmælets indhold,

form og placering.

Afsagt den 10. juni 1993.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter