Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om anpartsselskaber

Ikke gældende siden 17. januar 2002 LBK nr 325 af 07/05/2000LovbekendtgørelseErhvervsministeriet20. maj 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 307 afgørelser

Retsinformation 113, Landsskatteretten 109, Klagenævn (Nævnenes Hus) 42, Klagenævnet for Domænenavne 32, Domsdatabasen 9, Det finansielle ankenævn 2

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af lov om

anpartsselskaber

Herved bekendtgøres lov nr. 378 af 22. maj 1996 om anpartsselskaber

med de ændringer, der følger af § 3 i lov nr. 1056 af 23.

december 1998.

Kapitel 1

Indledende bestemmelser

§ 1. Denne lov finder anvendelse på alle

erhvervsdrivende anpartsselskaber.

Stk. 2. Anpartshaverne i et anpartsselskab hæfter

ikke personligt for selskabets forpligtelser.

Stk. 3. Et anpartsselskab skal have en anpartskapital

(indskudskapital) på mindst 125.000 kr. Anpartskapitalen skal angives i

danske kroner eller euro. Ved bekendtgørelse kan Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen tillade, at anpartskapitalen angives i andre valutaer.

Styrelsen kan endvidere fastsætte nærmere regler om betingelserne

for at angive anpartskapitalen i en ny valuta og om tidspunktet for,

hvornår ændring kan finde sted.

Stk. 4. Loven finder ikke anvendelse på selskaber

med andelskarakter, jf. aktieselskabslovens § 1, stk. 4.

Anpartsselskabers navn

§ 2. Anpartsselskaber er pligtige og

eneberettigede til i deres navn at benytte ordet »anpartsselskab« eller

forkortelsen »ApS«.

Stk. 2. Et anpartsselskabs navn skal tydeligt adskille

sig fra navnet på andre virksomheder, der er registrerede i Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen. I navnet må ikke optages slægtsnavn, firma,

særegent navn på fast ejendom, varemærke,

forretningskendetegn og lignende, der ikke tilkommer selskabet, eller noget,

som kan forveksles hermed.

Læs alt

Stk. 3. Et anpartsselskabs navn må ikke være

egnet til at vildlede. Det må ikke indeholde angivelse af foretagender,

der ikke står i forbindelse med selskabets formål. Angiver navnet

en bestemt virksomhed, må det ikke opretholdes uforandret, når

virksomhedens art væsentligt forandres.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende

anvendelse på anpartsselskabers binavne. Ved benyttelse af binavnet

skal selskabets hovednavn tilføjes binavnet i parentes. For anmeldelse

af mere end i alt 5 binavne pr. selskab betales 1.000 kr. pr. binavn. Dette

gælder dog ikke navne eller binavne, som videreføres i

forbindelse med omdannelse eller fusion.

Stk. 5. Anpartsselskaber skal på breve og andre

forretningspapirer angive navn, hjemsted (hovedkontor) og

registreringsnummer.

Koncern

§ 3. Et moderselskab udgør sammen med

datterselskaberne en koncern.

Stk. 2. Et anpartsselskab er et moderselskab, hvis det

1) besidder flertallet af stemmerettighederne i et anparts- eller

aktieselskab,

2) er anpartshaver eller aktionær i et selskab og har ret til at

udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne i selskabets

bestyrelse eller, hvor et anpartsselskab ikke har nogen bestyrelse,

direktion,

3) er anpartshaver eller aktionær i et selskab og har ret til at

udøve en bestemmende indflydelse over selskabet på grundlag af

vedtægterne eller aftale med dette i øvrigt,

4) er anpartshaver eller aktionær i et selskab og på

grundlag af aftale med andre anpartshavere eller aktionærer råder

over flertallet af stemmerettighederne i selskabet eller

5) besidder anparter eller aktier i et selskab og udøver en

bestemmende indflydelse over dette.

Stk. 3. Et anpartsselskab eller et aktieselskab, med

hvilket et moderselskab har en af de i stk. 2 nævnte forbindelser, er

et datterselskab.

Stk. 4. Ved opgørelsen af stemmerettigheder og

rettigheder til at udnævne eller afsætte medlemmer af

ledelsesorganer medregnes rettigheder, der besiddes af moderselskabet og dets

datterselskaber.

Stk. 5. Ved opgørelsen af stemmerettigheder i et

datterselskab ses der bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til

anparter eller aktier, der besiddes af datterselskabet selv eller dets

datterselskaber.

Kapitel 2

Anpartsselskabers stiftelse

Stiftere

§ 4. Et anpartsselskab kan oprettes af en eller

flere stiftere, og anpartskapitalen skal tegnes af en eller flere af

stifterne. Kapitalen skal indbetales fuldt ud. Selskabet kan kun afholde

omkostninger ved stiftelsen, i det omfang omkostningerne kan dækkes af

det beløb, som selskabet ved anpartstegningen har modtaget ud over

anparternes pålydende. Stifterne skal underskrive et

stiftelsesdokument, der skal indeholde selskabets vedtægter og

bestemmelser om de forhold, der er nævnt i § 6.

Stk. 2. En stifter må ikke have anmeldt

betalingsstandsning eller være under konkurs, og en fysisk person skal

være myndig og må ikke være under værgemål

efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål

efter værgemålslovens § 7.

Vedtægter

§ 5. Vedtægterne skal mindst indeholde

bestemmelser om

1) selskabets navn og eventuelle binavne,

2) den kommune her i landet, hvor selskabet skal have hjemsted

(hovedkontor),

3) selskabets formål,

4) anpartskapitalens størrelse,

5) anpartshavernes stemmeret,

6) selskabets ledelse, jf. § 19,

7) selskabets regnskabsår og

8) valg af revisor.

Stiftelsesdokument

§ 6. Stiftelsesdokumentet skal indeholde

bestemmelser om

1) navn og bopæl for selskabets stiftere, ledelse og revisor,

2) anparternes fordeling på stifterne,

3) tegningskursen for anparterne og

4) de omkostninger ved stiftelsen, som selskabet skal betale.

§ 7. Stiftelsesdokumentet skal indeholde oplysning

om de bestemmelser, der måtte være truffet om, at anparter kan

tegnes mod indskud af andre formueværdier end kontanter

(apportindskud), eller at selskabet på anden måde skal overtage

sådanne værdier. Apportindskud skal kunne vurderes

økonomisk. Apportindskud kan ikke bestå i pligt til at

udføre et arbejde eller levere en tjenesteydelse. Fordringer på

stiftere kan ikke indskydes, uanset om fordringerne er sikret ved pant.

Stk. 2. En statsautoriseret eller registreret revisor

skal efter reglerne i aktieselskabslovens §§ 6 a og 6 b udarbejde en

vurderingsberetning om overtagelse af værdier efter stk. 1, der

vedhæftes stiftelsesdokumentet. Beretningen kan dog også

udarbejdes af en anden vurderingsmand efter aktieselskabslovens § 6 b.

Vurderingen skal være foretaget umiddelbart inden underskrivelsen af

stiftelsesdokumentet.

§ 8. Stiftelsesdokumentet skal indeholde oplysning

om de bestemmelser, der måtte være truffet om, at stiftere eller

andre skal have særlige rettigheder eller fordele, samt at der med

stiftere eller andre skal indgås aftale af væsentlig

økonomisk betydning for selskabet. Til brug for vurderingen af

sådanne forhold skal der gives oplysning om de nærmere

omstændigheder, herunder om de pågældendes navn og

bopæl.

Stk. 2. Dokumenter, hvis hovedindhold ikke er gengivet i

stiftelsesdokumentet, men hvortil der henvises i stiftelsesdokumentet, skal

vedhæftes dette.

Stk. 3. Aftaler vedrørende stiftelsen forpligter

ikke selskabet, medmindre de fremgår af stiftelsesdokumentet.

Senere erhvervelse fra en stifter eller anpartshaver

§ 9. Hvis selskabet efter oprettelsen af

stiftelsesdokumentet og indtil 24 måneder efter registreringen

indgår aftale om erhvervelser fra en stifter eller en anpartshaver, der

er selskabet bekendt, skal erhvervelsen godkendes af anpartshaverne, hvis

1) vederlaget svarer til mindst 10 pct. af anpartskapitalen og mindst

udgør 50.000 kr. og

2) der ikke er tale om en sædvanlig forretningsmæssig

disposition.

Stk. 2. Ledelsen skal udarbejde en redegørelse om

de nærmere omstændigheder ved erhvervelsen. Endvidere skal en

statsautoriseret eller registreret revisor efter reglerne i

aktieselskabslovens §§ 6 a, 6 b og 6 c udarbejde en vurderingsberetning.

Beretningen kan dog også udarbejdes af en anden vurderingsmand efter

aktieselskabslovens § 6 b. Anpartshaverne skal gøres bekendt med

redegørelsen og vurderingsberetningen, inden de godkender

erhvervelsen.

Stk. 3. Senest 4 uger efter, at anpartshaverne har

godkendt erhvervelsen, skal vurderingsberetningen med oplysninger om,

hvornår godkendelsen er sket, være modtaget i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen.

Ugyldighed

§ 10. Tegning af anparter under forbehold er

ugyldig. Tegningen er dog bindende og forbeholdet bortfaldet, hvis der ikke

inden selskabets registrering er gjort indsigelse over for Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen.

Registrering

§ 11. Det øverste ledelsesorgan skal

anmelde selskabet til registrering senest 8 uger efter, at

stiftelsesdokumentet er underskrevet. Er anmeldelse ikke modtaget i Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen inden for denne frist, kan registrering ikke finde sted.

Stk. 2. Selskabet kan ikke registreres, medmindre

anmeldelsen ledsages af dokumentation for den fulde indbetaling af

anpartskapitalen med tillæg af en eventuel overkurs.

§ 12. Et selskab, der ikke er registreret, kan

ikke som sådant erhverve rettigheder eller indgå forpligtelser.

Det kan heller ikke være part i retssager bortset fra

søgsmål til indkrævning af tegnet anpartsbeløb og

andre søgsmål vedrørende anpartstegningen.

Stk. 2. For en forpligtelse, der før registreringen indgås

på selskabets vegne, hæfter de, som har indgået

forpligtelsen eller har medansvar herfor, solidarisk. Ved registreringen

overtager selskabet de forpligtelser, som følger af

stiftelsesdokumentet eller er pådraget selskabet efter underskrivelsen

af stiftelsesdokumentet.

Stk. 3. Er der før selskabets registrering truffet

en aftale, og vidste den anden aftalepart, at selskabet ikke var registreret,

kan denne hæve aftalen, hvis anmeldelse ikke er modtaget i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen senest ved udløbet af fristen i § 11 eller

registrering nægtes. Dette gælder dog ikke, hvis andet er aftalt.

Var aftaleparten uvidende om, at selskabet ikke var registreret, kan denne

hæve aftalen, så længe selskabet ikke er registreret.

Stk. 4. Et selskab, der ikke er registreret, skal til sit

navn føje ordene »under stiftelse«.

Kapitel 3

Indbetaling af anpartskapital

§ 13. Det beløb, som skal betales for en

anpart, må ikke være lavere end anpartens pålydende.

Stk. 2. Fordringer på selskabet kan ikke modregnes

i forpligtelsen ifølge anpartstegningen.

Stk. 3. Selskabets fordringer på indbetaling af

anparter kan ikke afhændes eller pantsættes.

Stk. 4. Overdrages en ikke fuldt indbetalt anpart,

hæfter erhververen, når denne har anmeldt sin erhvervelse til

selskabet, for restindbetalingen sammen med overdrageren.

Kapitel 4

Anparter og fortegnelsen over anpartshaverne

§ 14. Alle anparter giver lige ret i selskabet i

forhold til deres størrelse, medmindre andet er bestemt i

vedtægterne.

§ 15. Anparterne er frit omsættelige og ikke

indløselige, medmindre andet følger af lov eller

vedtægter.

§ 16. Det øverste ledelsesorgan skal straks

efter selskabets stiftelse oprette en fortegnelse over anpartshaverne.

Stk. 2. Fortegnelsen skal indeholde oplysning om navn og

bopæl for alle anpartshavere samt om størrelsen af deres

anparter. Underretning om ejerskifte eller pantsætning indføres

i fortegnelsen med oplysning om den nye anpartshavers eller panthaverens navn

og bopæl samt størrelsen af anparten, hvis der ikke efter

vedtægterne er noget til hinder for erhvervelsen. Underretning skal

være modtaget i selskabet senest 4 uger efter, at ejerskifte eller

pantsætning er sket. Indførelsen i fortegnelsen skal dateres.

Stk. 3. Selskabet udsteder bekræftelse på

indførelsen i fortegnelsen over anpartshaverne.

§ 17. Fortegnelsen over anpartshaverne er ikke

offentligt tilgængelig, medmindre vedtægterne bestemmer andet

eller anpartskapitalen er 500.000 kr. eller mere.

Stk. 2. Fortegnelsen over anpartshaverne skal under alle

omstændigheder være tilgængelig for enhver anpartshaver og

for offentlige myndigheder. I selskaber, hvor medarbejderne ikke har valgt

bestyrelsesmedlemmer efter § 22, stk. 1, skal fortegnelsen tillige være

tilgængelig for en repræsentant for medarbejderne. I en koncern,

hvor koncernens medarbejdere ikke har valgt bestyrelsesmedlemmer efter § 22,

stk. 2, skal moderselskabets fortegnelse over anpartshavere eller aktiebog

ligeledes være tilgængelig for en repræsentant for

medarbejderne i de øvrige koncernselskaber.

Stk. 3. Hvis alle anparter forenes på en hånd

eller ikke længere er forenet på en hånd, skal der senest 4

uger efter være givet meddelelse herom til selskabet samt om

eneanpartshaverens fulde navn og bopæl eller for virksomheders

vedkommende hjemsted. Oplysningerne skal være offentligt

tilgængelige.

§ 18. Overdragelse af en anpart til eje eller pant

har ikke gyldighed mod overdragerens kreditorer, medmindre selskabet fra

overdrageren eller erhververen har modtaget underretning om overdragelsen.

Stk. 2. Har en anpartshaver overdraget samme anpart til

flere erhververe, går en senere erhverver forud, når selskabet

først har modtaget underretning om overdragelsen til denne og den

senere erhverver var i god tro, da underretningen kom frem til selskabet.

Kapitel 5

Selskabets ledelse

§ 19. Et anpartsselskab ledes af en direktion

eller af en bestyrelse eller af såvel en direktion som en bestyrelse.

Har selskabet kun et ledelsesorgan (direktion eller bestyrelse),

udøver dette de samlede ledelsesopgaver, der tilkommer bestyrelse og

direktion. Har selskabet begge organer, er bestyrelsen det øverste

ledelsesorgan, der træffer beslutninger om dispositioner af

usædvanlig art eller stor betydning, mens direktionen udøver den

daglige ledelse. De personer, der udgør selskabets ledelse, skal

være myndige og må ikke være under værgemål

efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål

efter værgemålslovens § 7.

Stk. 2. Anpartsselskaber skal have en bestyrelse,

når de er omfattet af § 22, stk. 1 eller 2, om medarbejdervalgte

bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 3. Lovens bestemmelser om bestyrelsesmedlemmer

finder tilsvarende anvendelse på suppleanter for disse.

Ledelsens opgaver

§ 20. Direktionen skal sørge for, at

selskabets bogføring sker under iagttagelse af lovgivningens regler

herom, og at formueforvaltningen foregår på betryggende

måde. Bestyrelsen skal påse, at bogføringen og

formueforvaltningen kontrolleres på en efter selskabets forhold

tilfredsstillende måde.

Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmer og direktører

må ikke udføre eller deltage i spekulationsforretninger

vedrørende anparter i selskabet eller vedrørende anparter og

aktier i selskaber inden for samme koncern.

§ 21. Hvis det øverste ledelsesorgan

består af flere medlemmer, føres der en protokol over

forhandlingerne, der underskrives af samtlige tilstedeværende

medlemmer. Et ledelsesmedlem, der ikke er enig i beslutningen, har ret til at

få sin mening indført i protokollen.

Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer

§ 22. I selskaber, der i de sidste tre år

har beskæftiget gennemsnitligt mindst 35 medarbejdere, har selskabets

medarbejdere ret til blandt disse at vælge et antal medlemmer af

bestyrelsen og suppleanter for disse svarende til halvdelen af de

øvrige bestyrelsesmedlemmer, dog mindst 2 medlemmer. Såfremt det

antal bestyrelsesmedlemmer, der skal vælges, ikke udgør et helt

tal, skal der afrundes opad.

Stk. 2. Medarbejderne i et moderselskab og dets her i

landet registrerede datterselskaber har ret til blandt medarbejderne at

vælge et antal medlemmer af bestyrelsen i moderselskabet og suppleanter

herfor, hvis de nævnte datterselskaber er anparts- eller

aktieselskaber, hvori moderselskabet besidder flertallet af

stemmerettighederne, jf. § 3, stk. 4 og 5, og moderselskabet og de

nævnte datterselskaber i de tre sidste år tilsammen

gennemsnitligt har beskæftiget i alt mindst 35 medarbejdere. Omfattes

moderselskabet af stk. 1, har medarbejderne i moderselskabet efter denne

bestemmelse ret til at vælge 2 medlemmer og suppleanter for disse. Det

samlede antal medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i moderselskabets

bestyrelse skal svare til halvdelen af de øvrige bestyrelsesmedlemmer,

dog mindst 3 medlemmer. Bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 3. I koncerner, hvor der i moderselskabet er

medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, afholdes valg i henhold til stk. 2

første gang i forbindelse med udløbet af de af moderselskabets

medarbejdere valgte bestyrelsesmedlemmers og suppleanters valgperiode.

Stk. 4. I selskaber, der ikke omfattes af stk. 1 og 2,

kan vedtægterne tillægge selskabets henholdsvis koncernens

medarbejdere ret til at vælge 2 eller flere bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 5. De bestyrelsesmedlemmer, der vælges af

medarbejderne i medfør af stk. 1 og 2, udpeges for 4 år ad

gangen blandt de medarbejdere, der i hele sidste år før valget

har været ansat i selskabet eller, for koncerners vedkommende, inden

for samme koncern. Valgperioden skal ophøre ved afslutningen af en

ordinær generalforsamling, jf. § 29, senest 4 år efter valget.

Stk. 6. Aktieselskabslovens §§ 177 og 178 finder med de

nødvendige tilpasninger anvendelse på anpartsselskaber.

Bestyrelsesmedlemmers udtræden

§ 23. Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid

udtræde af bestyrelsen. Meddelelse herom skal gives selskabets

bestyrelse og den eller de, som har udpeget eller valgt den

pågældende. Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid

afsættes af den eller de, som har udpeget eller valgt den

pågældende.

Stk. 2. Er der ingen suppleant til at indtræde i

bestyrelsesmedlemmets sted, påhviler det de øvrige

bestyrelsesmedlemmer at foranledige valg af nyt medlem for det afgående

medlems resterende valgperiode. Det samme gælder, dersom et

bestyrelsesmedlem, der er valgt af medarbejderne efter § 22, stk. 1 eller 2,

ikke længere er ansat i selskabet eller koncernen.

Tegningsret m.v.

§ 24. Medlemmer af bestyrelsen og af direktionen

repræsenterer selskabet udadtil.

Stk. 2. Selskabet forpligtes ved aftaler, som på

selskabets vegne indgås af den samlede bestyrelse eller af et medlem af

bestyrelsen eller af en direktør. Tilsvarende gælder for

afgivelse af tilsagn.

Stk. 3. Den tegningsret, som efter stk. 2 tilkommer det

enkelte medlem af bestyrelsen og af direktionen, kan i vedtægterne

begrænses således, at tegningsretten kun kan udøves af

flere medlemmer i forening eller af et eller flere bestemte medlemmer hver

for sig eller i forening. Anden begrænsning i tegningsretten kan ikke

registreres.

§ 25. Hvis nogen, der efter § 24 har tegningsret,

har indgået aftale eller afgivet tilsagn på selskabets vegne,

forpligter dette selskabet, medmindre

1) de tegningsberettigede har handlet i strid med de

begrænsninger i deres beføjelser, som er fastsat i denne lov,

eller

2) dette falder uden for selskabets formål og selskabet

godtgør, at tredjemand vidste det, eller at det ikke kunne være

den pågældende ubekendt.

Stk. 2. Bekendtgørelsen af

formålsbestemmelsen i selskabets vedtægter i overensstemmelse med

§ 75 er ikke i sig selv tilstrækkeligt bevis efter stk. 1, nr. 2.

§ 26. Er valg eller udnævnelse af medlemmer

af bestyrelse eller direktion bekendtgjort i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens

edb-informationssystem i overensstemmelse med § 75, kan mangler ved valget

eller udnævnelsen ikke påberåbes over for tredjemand,

medmindre selskabet godtgør, at denne kendte mangelen.

§ 27. De, der efter reglerne i §§ 24-26 er

bemyndiget til at repræsentere selskabet, må ikke disponere

således, at dispositionen er åbenbart egnet til at skaffe visse

anpartshavere eller andre en utilbørlig fordel på andre

anpartshaveres eller selskabets bekostning. De må ikke efterkomme

generalforsamlingsbeslutninger eller beslutninger af andre selskabsorganer,

hvis beslutningen måtte være ugyldig som stridende mod denne lov

eller selskabets vedtægter.

Stk. 2. Aftaler, som indgås mellem en

eneanpartshaver og selskabet, er kun gyldige, hvis de affattes skriftligt,

medmindre der er tale om aftaler på sædvanlige vilkår som

led i et løbende mellemværende.

Kapitel 6

Anpartshavernes beslutningsret

§ 28. Anpartshavernes ret til at træffe

beslutninger i selskabet udøves på generalforsamlingen,

medmindre anpartshaverne er enige om at træffe beslutninger på

anden måde. Regler herom kan optages i vedtægterne, der ligeledes

kan indeholde regler om fravigelser i overensstemmelse med § 31, stk. 1, 1.

pkt, § 32 og § 33, stk. 1.

Stk. 2. Alle beslutninger indføres i selskabets

forhandlingsprotokol. Protokollen eller en bekræftet udskrift af denne

skal være tilgængelig for anpartshaverne på selskabets

kontor.

§ 29. Senest 5 måneder efter udløbet

af hvert regnskabsår skal der afholdes ordinær generalforsamling,

jf. dog § 28, stk. 1. På denne skal fremlægges revideret

årsregnskab. I et moderselskab fremlægges desuden et

koncernregnskab.

Stk. 2. Anpartshaverne skal træffe afgørelse

om

1) godkendelse af årsregnskabet,

2) anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til det

godkendte regnskab og

3) andre spørgsmål, som efter selskabets vedtægter

er henlagt til generalforsamlingen.

§ 30. Ekstraordinær generalforsamling skal

afholdes senest 2 uger efter, at det øverste ledelsesorgan, revisor

eller en anpartshaver har forlangt det.

§ 31. Selskabets øverste ledelsesorgan

indkalder til generalforsamling med angivelse af endelig dagsorden senest 8

dage før generalforsamlingen, medmindre vedtægterne tillader en

kortere frist. Meddelelse om indkaldelse skal gives medarbejderne, hvis disse

har meddelt bestyrelsen, at de har besluttet at vælge medarbejdervalgte

bestyrelsesmedlemmer, jf. § 22, stk. 1 og 6. Tilsvarende skal meddelelse

gives koncernmedarbejderne, hvis datterselskabernes medarbejdere har givet

meddelelse til bestyrelsen efter § 22, stk. 2 og 6.

Stk. 2. Enhver anpartshaver har ret til at få et

bestemt emne optaget på dagsordenen. Anpartshaverne kan ikke

træffe beslutning i sager, der ikke er sat på dagsordenen.

§ 32. Alle anliggender afgøres ved simpelt

stemmeflertal, hvis ikke denne lov eller vedtægterne stiller

større krav. Står stemmerne lige, skal valg afgøres ved

lodtrækning, medmindre vedtægterne bestemmer andet.

§ 33. Beslutning om ændring af

vedtægterne er kun gyldig, såfremt den tiltrædes af mindst

to tredjedele af de afgivne stemmer, medmindre andet er bestemt i

vedtægterne.

Stk. 2. Dersom et anpartsselskab ikke har en bestyrelse,

men efter § 19, stk. 2, skal have en sådan, skal forslag om at

ændre vedtægterne således, at selskabet skal have en

bestyrelse, anses som gyldigt vedtaget, når blot en anpartshaver har

stemt for forslaget.

§ 34. Beslutning om vedtægtsændringer,

hvorved

1) anpartshavernes ret til udbytte eller til udlodning af selskabets

midler formindskes til fordel for andre end anpartshaverne i selskabet eller

medarbejderne i selskabet eller dettes datterselskab,

2) anpartshavernes forpligtelser over for selskabet forøges,

3) anparternes omsættelighed begrænses,

4) anpartshaverne forpligtes til at lade deres anparter indløse

uden for tilfælde af selskabets opløsning eller

5) der fastsættes bestemmelser om anpartshavernes ret til at

træffe beslutning uden afholdelse af generalforsamling,

er kun gyldig, såfremt den tiltrædes af samtlige

anpartshavere.

Stk. 2. Beslutning om vedtægtsændringer,

hvorved retsforholdet mellem anpartshavere forrykkes, er kun gyldig,

såfremt beslutningen tiltrædes af de anpartshavere, hvis

retsstilling forringes.

§ 35. Der må ikke træffes beslutning,

som åbenbart er egnet til at skaffe visse anpartshavere eller andre en

utilbørlig fordel på andre anpartshaveres eller selskabets

bekostning.

§ 36. En anpartshaver eller et medlem af ledelsen

kan anlægge sag vedrørende en beslutning, som ikke er blevet til

på lovlig måde, eller som er i strid med denne lov eller

selskabets vedtægter.

Stk. 2. Sag skal være anlagt senest 3 måneder

efter beslutningen. Ellers anses beslutningen for gyldig.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 2 finder ikke anvendelse,

1) når beslutningen ikke lovligt kunne tages selv med samtlige

anpartshaveres samtykke,

2) når der ifølge denne lov eller selskabets

vedtægter kræves samtykke til beslutningen af alle eller visse

anpartshavere og sådant samtykke ikke er givet,

3) når de for selskabet gældende regler for indkaldelse

væsentligt er tilsidesat, eller

4) når den anpartshaver, der har rejst sagen efter udløbet

af den i stk. 2 angivne tid, men dog senest 24 måneder efter

beslutningen, har haft rimelig grund til forsinkelsen og retten på

grund heraf og under hensyntagen til omstændighederne i øvrigt

finder, at det ville være åbenbart urimeligt at anvende

bestemmelserne i stk. 2.

Stk. 4. Finder retten, at beslutningen omfattes af

bestemmelsen i stk. 1, skal den ved dom kendes ugyldig eller ændres. En

ændring af beslutningen kan dog kun ske, såfremt der

nedlægges påstand derom og retten er i stand til at

fastslå, hvilket indhold beslutningen rettelig skulle have haft.

Rettens afgørelse har også gyldighed for de anpartshavere, der

ikke har anlagt sagen.

Kapitel 7

Kapitaltilførsel

§ 37. Beslutning om forhøjelse af

anpartskapitalen ved tegning af nye anparter eller ved overførsel af

selskabets reserver til anpartskapital (fondsanparter) træffes af

anpartshaverne med den stemmeflerhed, der kræves til

vedtægtsændring.

Tegning af nye anparter

§ 38. Beslutning om forhøjelse af

anpartskapitalen ved tegning af nye anparter skal angive

1) det beløb, hvormed anpartskapitalen forhøjes,

2) hvem der tegner de nye anparter,

3) anparternes pålydende beløb og tegningskursen,

4) hvornår de nye anparter giver ret til udbytte og andre

rettigheder i selskabet, og

5) de omkostninger ved forhøjelsen, som selskabet skal betale.

§ 39. Kan nye anparter indbetales i andre

værdier end kontanter, eller skal selskabet i forbindelse med

kapitalforhøjelsen uden vederlag i anparter overtage sådanne

værdier, skal bestemmelserne herom angives i

forhøjelsesbeslutningen. Reglerne i aktieselskabslovens §§ 6, 6 a og 6

b finder tilsvarende anvendelse, dog skal redegørelsen efter

aktieselskabslovens § 6 afgives af det øverste ledelsesorgan og

balancen efter § 6 a udarbejdes som en overtagelsesbalance for den overtagne

virksomhed.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse

på kapitalforhøjelser i forbindelse med fusion.

§ 40. Kan nye anparter indbetales ved konvertering

af gæld, skal bestemmelserne herom angives i

forhøjelsesbeslutningen. Det øverste ledelsesorgan skal

redegøre for årsagen til og tidspunktet for

gældsstiftelsen og for grundene til forslaget om konvertering.

§ 41. Tegning af nye anparter sker ved

tilførsler i selskabets forhandlingsprotokol.

Stk. 2. Er tegning sket under forbehold, finder

bestemmelserne i § 10 tilsvarende anvendelse.

§ 42. Anmeldelse om kapitalforhøjelse kan

ikke registreres, før den nytegnede anpartskapitals pålydende og

en eventuel overkurs er fuldt indbetalt. Er anmeldelse ikke modtaget i

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 12 måneder efter beslutningen,

eller nægtes registrering, er beslutningen om kapitalforhøjelsen

bortfaldet. Allerede indbetalte beløb tilbagebetales straks til

tegnerne.

Udstedelse af fondsanparter

§ 43. Forhøjelse af anpartskapitalen ved

fondsanparter kan ske ved beslutning om overførsel til

anpartskapitalen af beløb, som

1) kan uddeles som udbytte,

2) er henlagt til opskrivningshenlæggelser efter

årsregnskabslovens § 30, stk. 4, eller

3) er henlagt til reserverne i forbindelse med anvendelse af den indre

værdis metode, jf. årsregnskabslovens § 40.

Stk. 2. Beslutningen skal angive det beløb,

anpartskapitalen skal forhøjes med.

Stk. 3. Beslutningen skal anmeldes efter reglerne i

kapitel 12. Beslutningen mister sin gyldighed, hvis anmeldelsen ikke er

modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter, at

beslutningen er truffet.

Kapitel 8

Kapitalafgang m.v.

§ 44. Uddeling af selskabets midler til

anpartshaverne må kun finde sted som udbytte på grundlag af det

senest godkendte årsregnskab eller som udlodning i forbindelse med

nedsættelse af anpartskapitalen eller i forbindelse med selskabets

opløsning.

Udbytte

§ 45. Anpartshaverne træffer beslutning om

fordeling af det overskudsbeløb, der er til rådighed efter

årsregnskabet (udbytte).

Stk. 2. Som udbytte kan alene uddeles overskuddet efter

seneste godkendte årsregnskab, overført overskud fra tidligere

år og reserver, der ikke er bundet efter lov eller selskabets

vedtægter. Herfra skal fradrages overført underskud fra

tidligere år og beløb, der efter årsregnskabet skal

fratrækkes egenkapitalen, samt beløb, der skal henlægges

efter lov eller selskabets vedtægter.

Kapitalnedsættelse

§ 46. Beslutning om nedsættelse af

anpartskapitalen træffes af anpartshaverne med den stemmeflerhed, der

kræves til vedtægtsændring.

Stk. 2. Beslutningen om kapitalnedsættelse skal

angive det beløb, hvormed anpartskapitalen nedsættes

(nedsættelsesbeløbet), samt til hvilket af følgende

formål beløbet skal anvendes:

1) Dækning af underskud,

2) udbetaling til anpartshaverne eller

3) henlæggelse til en særlig fond, der kun kan anvendes

efter beslutning af anpartshaverne.

Stk. 3. Anpartshaverne kan kun træffe beslutning om

anvendelse af nedsættelsesbeløbet til de i stk. 2, nr. 2 og 3,

angivne formål, hvis der efter nedsættelsen er fuld dækning

for anpartskapitalen samt de henlæggelser og reserver, der er bundne i

henhold til lov og selskabets vedtægter.

Stk. 4. Skal udbetaling af selskabets midler ske med et

højere beløb end nedsættelsesbeløbet, skal dette

oplyses i beslutningen såvel som i bekendtgørelsen (proklamaet)

efter § 47 med angivelse af det overskydende beløb.

Stk. 5. Beslutningen om kapitalnedsættelsen skal

anmeldes efter reglerne i kapitel 12. Beslutningen mister sin gyldighed, hvis

anmeldelsen ikke er modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger

efter, at beslutningen er truffet.

§ 47. Skal nedsættelsesbeløbet helt

eller delvis anvendes til de formål, der er nævnt i § 46, stk. 2,

nr. 2 og 3, skal selskabets kreditorer, ved en bekendtgørelse

(proklama) i Statstidende med et varsel af mindst tre måneder opfordres

til at anmelde deres krav. Dette gælder ikke, hvis anpartskapitalen

samtidig forhøjes ved tegning af et tilsvarende beløb.

Kapitalnedsættelsen må ikke gennemføres, så

længe anmeldte, forfaldne krav ikke er fyldestgjort og der ikke

på forlangende er stillet betryggende sikkerhed for uforfaldne eller

omtvistede krav. Hvis en af parterne forlanger det, afgør Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen, om en tilbudt sikkerhed må anses for betryggende.

Stk. 2. Er anmeldelse om gennemførelse af

anpartskapitalens nedsættelse ikke modtaget i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen senest 12 måneder efter beslutningens registrering,

mister beslutningen sin gyldighed, og den i henhold til § 46, stk. 5, skete

anmeldelse slettes af registeret for anpartsselskaber.

Tilbagebetaling

§ 48. Er der sket udbetaling til anpartshaverne i

strid med bestemmelserne i denne lov, skal anpartshaverne tilbagebetale

beløbet tillige med en årlig rente af beløbet svarende

til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved

forsinket betaling m.v., med et tillæg af 2 pct. For tilbagebetaling af

udbytte gælder dette dog kun, hvis anpartshaveren indså eller

burde have indset, at udbetalingen var ulovlig.

Stk. 2. Kan beløbet ikke inddrives, eller har

anpartshaveren ikke tilbagebetalingspligt, er de, som har medvirket til

beslutningen om udbetalingen eller gennemførelsen af denne eller til

opstillingen eller godkendelsen af den urigtige regnskabsopgørelse,

ansvarlige efter de almindelige erstatningsregler.

Lån, egne anparter m.v.

§ 49. Et selskab må ikke yde lån til

eller stille sikkerhed for anpartshavere, aktionærer,

bestyrelsesmedlemmer eller direktører i selskabet eller et

moderselskab til dette. Et selskab må heller ikke yde lån til

eller stille sikkerhed for den, der er knyttet til en person, som er omfattet

af 1. pkt., ved ægteskab eller ved slægtskab i ret op- eller

nedstigende linje, eller som på anden måde står den

pågældende særlig nær.

Stk. 2. Et selskab må ikke yde lån til

finansiering af erhvervelse af anparter i selskabet eller anparter eller

aktier i dets moderselskab. Et selskab må heller ikke stille midler til

rådighed eller sikkerhed i forbindelse med sådan erhvervelse.

Stk. 3. Sikkerhedsstillelse i strid med stk. 1 og 2 er

dog bindende, hvis medkontrahenten ikke havde kendskab til, at sikkerheden

var stillet i strid med disse bestemmelser.

Stk. 4. Udbetalinger fra selskabet, der er foretaget i

forbindelse med dispositioner i strid med stk. 1 og 2, skal

tilbageføres tillige med en årlig rente af beløbet

svarende til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om

renter ved forsinket betaling m.v., med et tillæg af 2 pct., medmindre

højere rente er aftalt.

Stk. 5. Kan tilbagebetaling og ophør af

sikkerhedsstillelse ikke finde sted, indestår de, der har truffet eller

opretholdt dispositionerne efter stk. 1 og 2, for selskabets tab.

§ 50. § 49, stk. 1, 1. pkt., finder ikke

anvendelse på lån til et moderselskab og sikkerhedsstillelse for

et moderselskabs forpligtelser.

Stk. 2. § 49, stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse

på dispositioner foretaget med henblik på erhvervelse af anparter

af eller til medarbejderne i selskabet eller i et datterselskab. Selskabet

må kun anvende beløb hertil i det omfang, hvori selskabets

egenkapital overstiger det beløb, der ikke kan anvendes til uddeling

af udbytte.

Stk. 3. I ledelsesprotokollen, jf. § 21, skal der

gøres bemærkning om enhver disposition efter stk. 2. På

dispositioner foretaget i strid med stk. 2 finder § 49, stk. 3-5, tilsvarende

anvendelse.

Stk. 4. § 49, stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse

på de selskaber, der er omfattet af lov om visse kreditinstitutter.

§ 51. Et anpartsselskab må ikke tegne,

erhverve eller besidde anparter i selskabet selv (egne anparter) eller

anparter eller aktier i et moderselskab til dette.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at

anparter erhverves til opfyldelse af en lovbestemt indløsningspligt,

som påhviler selskabet. Anparter, som er erhvervet på denne

måde, skal afhændes, så snart det kan ske uden tab for

selskabet og senest 3 år efter erhvervelsen.

Stk. 3. Hvis anparter ikke er afhændet rettidigt

efter stk. 2, skal det øverste ledelsesorgan annullere disse i

forbindelse med en tilsvarende nedsættelse af anpartskapitalen, jf. §§

46 og 47.

Kapitaltab

§ 52. Efter reglerne i § 28 skal selskabets

øverste ledelsesorgan senest 6 måneder efter, at selskabet har

tabt 40 pct. af sin anpartskapital, redegøre for selskabets

økonomiske stilling over for anpartshaverne. Ledelsesorganet skal

endvidere stille forslag til beslutning, der fører til fuld

dækning af anpartskapitalen, eller stille forslag til beslutning om

opløsning af selskabet. Vil anpartskapitalen efter en

nedsættelse være mindre end 125.000 kr., skal ledelsesorganet

stille forslag til beslutning om, at anpartskapitalen forhøjes til

mindst dette beløb, eller om, at selskabet opløses. Senest 7

dage efter, at anpartshaverne har behandlet ledelsesorganets forslag, skal

udskrift af forhandlingsprotokollen være modtaget i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan give selskabet

en frist til retablering af anpartskapitalen ved selskabets egen indtjening.

Dette forudsætter, at selskabet indsender dokumentation i form af

konsolideringsplaner m.v. til brug for vurderingen af

retableringsmulighederne.

Stk. 3. Træffes der ikke beslutning efter stk. 1

eller 2 om at berigtige selskabets kapitalforhold, og sker dette ikke inden

for en frist fastsat af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan styrelsen

foranledige selskabet opløst, om nødvendigt efter reglerne i §

60 om tvangsopløsning.

Kapitel 9

Anpartsselskabers opløsning

Likvidation

§ 53. Såfremt ikke andet er fastsat i

lovgivningen, træffes beslutning om opløsning af et

anpartsselskab af anpartshaverne og gennemføres ved likvidation.

Opløsning kan endvidere ske efter § 59.

Stk. 2. Anpartshavernes beslutning træffes i

tilfælde, hvor opløsning er påbudt i lovgivningen eller

selskabets vedtægter eller af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter

denne lov, med simpelt flertal, jf. § 32. I andre tilfælde

træffes beslutning med den stemmeflerhed, der kræves til

vedtægtsændringer, jf. § 33.

Stk. 3. Anmeldelse af beslutningen skal være

modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter, at

beslutningen er truffet.

Stk. 4. Et anpartsselskab, der er under likvidation, skal

beholde sit navn med tilføjelsen »i likvidation«.

§ 54. Til at foretage likvidationen af et

anpartsselskab vælger anpartshaverne en eller flere likvidatorer.

Anpartshavere, der ejer en fjerdedel af anpartskapitalen, har ret til at

vælge yderligere en likvidator. Likvidatorerne udgør herefter

ledelsen.

§ 55. Likvidatorerne skal udarbejde en

resultatopgørelse for tiden fra udløbet af det sidste år,

for hvilket regnskab er aflagt, til likvidationens indtræden og en

balance på sidstnævnte tidspunkt i overensstemmelse med

årsregnskabsloven. Regnskabet skal i revideret stand snarest muligt

fremlægges til eftersyn for anpartshaverne og kreditorerne på

selskabets kontor og indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

§ 56. Meddelelse om likvidationen skal sendes til

alle kendte kreditorer. Likvidatorerne skal endvidere snarest ved en

bekendtgørelse (proklama) i Statstidende med et varsel af tre

måneder opfordre selskabets kreditorer til at anmelde deres krav.

Fordringer, der anmeldes efter udløbet af dette varsel, dækkes

ved midler, der endnu ikke er udloddet til anpartshaverne.

Stk. 2. Kan en fordring ikke anerkendes som anmeldt, skal

der gives kreditor underretning herom ved anbefalet brev med tilkendegivelse

af, at kreditor, såfremt denne ønsker at anfægte

afgørelsen, må indbringe spørgsmålet for

skifteretten senest 3 måneder fra brevets afsendelse at regne.

Udlodning

§ 57. Udlodning til anpartshaverne kan

først foretages, når den frist, der er fastsat i den i § 56,

stk. 1, nævnte bekendtgørelse, er udløbet og kendte

kreditorer betalt. Bobehandlingen må ikke afsluttes, før mulige

tvister i henhold til § 56, stk. 2, er afgjort.

Stk. 2. Senest 2 uger efter, at det endelige, reviderede

likvidationsregnskab er godkendt af anpartshaverne, skal likvidatorernes

anmeldelse om selskabets udslettelse af registeret for anpartsselskaber

være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Som bilag til denne

anmeldelse skal følge likvidationsregnskabet.

§ 58. Såfremt der efter selskabets

udslettelse af registeret for anpartsselskaber fremkommer yderligere midler

eller der i øvrigt måtte være anledning dertil, kan

bobehandlingen efter skifterettens bestemmelse genoptages. Dette sker ved de

tidligere likvidatorer eller, hvis disse ikke kan genoptage bobehandlingen,

ved skifteretten. Anmeldelse om genoptagelse af bobehandlingen og dens

afslutning skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2

uger efter skifterettens bestemmelse herom eller efter afslutningen.

Opløsning på grundlag af

betalingserklæring

§ 59. I selskaber, der har betalt alle kreditorer,

kan anpartshaverne over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen afgive en

erklæring om, at al gæld, forfalden som uforfalden, er betalt, og

at selskabet er opløst. Anpartshavernes navne og adresser skal

være angivet i erklæringen.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan kun registrere

opløsningen, hvis erklæringen er modtaget i styrelsen senest 2

uger efter underskrivelsen. Erklæringen skal vedlægges en

erklæring fra told- og skattemyndighederne om, at der ikke foreligger

skatte- og afgiftskrav vedrørende selskabet.

Stk. 3. Anpartshaverne hæfter personligt,

solidarisk og ubegrænset for gæld, forfalden som uforfalden eller

omtvistet, som bestod på tidspunktet for erklæringens afgivelse.

I det omfang der er overskydende midler, fordeles disse til anpartshaverne.

Tvangsopløsning

§ 60. Bliver opløsning ikke vedtaget i

tilfælde, som er omfattet af § 53, stk. 2, 1. pkt., eller bliver

likvidator ikke valgt, tvangsopløses selskabet på Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens anmodning af skifteretten på selskabets hjemsted.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens beslutning om at

kræve selskabet opløst offentliggøres i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.

Stk. 3. Selskabet skal beholde sit navn med

tilføjelsen »under tvangsopløsning«.

Stk. 4. Skifteretten kan udnævne en eller flere

likvidatorer. For opløsningen gælder i øvrigt

bestemmelserne om likvidation i dette kapitel med de fornødne

lempelser. Omkostningerne ved opløsningen betales om fornødent

af statskassen.

Stk. 5. Når bobehandlingen er afsluttet, meddeler

skifteretten dette til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som sletter selskabet

i registeret.

§ 61. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan beslutte,

at et selskab skal opløses, om fornødent efter § 60, hvis

styrelsen ikke rettidigt har modtaget årsregnskab m.v. i behørig

stand efter årsregnskabsloven, eller hvis selskabet ikke har den i

loven eller vedtægterne foreskrevne ledelse eller revisor og mangelen

ikke afhjælpes senest ved udløbet af en frist, der

fastsættes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Genoptagelse af virksomheden

§ 62. Hvis udlodning ikke er påbegyndt, kan

anpartshaverne under iagttagelse af § 33, stk. 1, beslutte at genoptage

selskabets virksomhed. Dette kræver, at der vælges ledelse, jf. §

19, og revisor. Anpartskapitalen skal nedskrives til det beløb, der er

i behold. Er den beholdne anpartskapital mindre end 125.000 kr., skal den

bringes op til mindst dette beløb.

Stk. 2. Anmeldelse om likvidationens ophævelse og

om selskabets genoptagelse af virksomheden skal være modtaget i

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter beslutningen. Anmeldelsen

skal være ledsaget af dokumentation for, at betingelserne i stk. 1 er

opfyldt.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse,

når et selskab, der er under tvangsopløsning ved skifteretten,

indgiver anmeldelse om, at skifteretsbehandlingen skal afbrydes, og at

selskabets virksomhed skal genoptages. Er anmeldelse ikke modtaget senest 3

måneder efter, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har anmodet

skifteretten om at tvangsopløse selskabet, eller har selskabet inden

for de sidste 5 år tidligere været under tvangsopløsning,

kan registrering ikke finde sted.

Udpegning af selskabs- eller regnskabskyndige

§ 63. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan for et

selskab, som opfylder betingelserne for tvangsopløsning efter §§ 60

eller 61, udpege en selskabs- eller regnskabskyndig, der har til opgave at

udarbejde et regnskab for selskabet og herunder foretage en kritisk

gennemgang af selskabets regnskabsmateriale, bøger, fortegnelser og

protokoller og dets forhold i øvrigt. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

fastsætter arten og omfanget af den selskabs- eller regnskabskyndiges

hverv, der kan omfatte de i stk. 2 og 3 nævnte opgaver.

Stk. 2. Regnskabet omfatter, i det omfang det er muligt,

resultatopgørelse og balance og udarbejdes for tiden fra

udløbet af det sidste år, for hvilket regnskab er aflagt efter

lovgivningens regler, til udgangen af den måned, der ligger umiddelbart

før udpegelsestidspunktet. Regnskabet udarbejdes i henhold til

årsregnskabsloven med de fornødne afvigelser.

Stk. 3. Den selskabs- eller regnskabskyndige udarbejder

en redegørelse, der omfatter de vigtigste årsager, der har

ført til, at betingelserne for tvangsopløsning er opfyldt.

Redegørelsen skal ledsages af en erklæring om det udførte

arbejde, herunder at regnskabet er opstillet på baggrund af

bogføringen, og hvorvidt den selskabs- eller regnskabskyndige har

modtaget de oplysninger, der er anmodet om, samt hvorvidt der efter den

selskabs- eller regnskabskyndiges skøn foreligger

omstændigheder, der giver anledning til at foretage nærmere

undersøgelse af, om der er sket overtrædelse af straffe-,

selskabs-, regnskabs-, bogførings-, skatte- og afgiftslovgivningen.

Stk. 4. Omkostninger m.v. i forbindelse med den selskabs-

eller regnskabskyndiges hverv afholdes af statskassen, men dækkes, i

det omfang der er midler hertil, endeligt af selskabet.

Stk. 5. Den selskabs- eller regnskabskyndige kan i

selskabet foretage de undersøgelser og anmode bestyrelse, direktion

samt medarbejdere i selskabet om de oplysninger, der er nødvendige til

varetagelsen af sine opgaver. Endvidere kan den selskabs- eller

regnskabskyndige anmode selskabets medkontrahenter,

pengeinstitutforbindelser, revisorer og lignende om de oplysninger, som

selskabets ledelse kunne forlange.

Stk. 6. Den personkreds, der er nævnt i stk. 5, har

efter anmodning fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen pligt til at udlevere

selskabets regnskabsmateriale m.v., i det omfang det er påkrævet

for den selskabs- eller regnskabskyndiges varetagelse af sine opgaver. Selv

om vedkommende har tilbageholdelsesret, skal vedkommende udlevere materialet,

som efter benyttelsen tilbageleveres til den pågældende.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har uden retskendelse mod behørig

legitimation til enhver tid adgang til at skaffe sig regnskabsmaterialet m.v.

hos den i stk. 5 angivne personkreds. Politiet yder om fornødent

bistand hertil. Nærmere regler om bistanden kan fastsættes af

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter forhandling med justitsministeren.

Overgang til konkurs

§ 64. På selskabets vegne kan

konkursbegæring kun indgives af det øverste ledelsesorgan.

Stk. 2. Såfremt likvidatorerne finder, at

likvidationen ikke vil give fuld dækning til kreditorerne, skal de

indgive konkursbegæring.

Stk. 3. Opløses et selskab i medfør af §

60, indgives konkursbegæringen af likvidator. Er ingen likvidator

udnævnt, kan skifteretten af egen drift træffe afgørelse

om konkurs.

Stk. 4. Et anpartsselskab, der er under konkurs, skal

beholde sit navn med tilføjelsen »under konkurs«.

Stk. 5. I forbindelse med registrering af konkursens

slutning slettes selskabet af registeret for anpartsselskaber, medmindre

andet fremgår af skifterettens meddelelse.

Kapitel 10

Fusion og omdannelse til aktieselskab

Fusion

§ 65. Et anpartsselskab kan opløses uden

likvidation ved overdragelse af selskabets aktiver og gæld som helhed

til et andet anpartsselskab eller et aktieselskab. Det samme gælder,

når to eller flere anparts- eller aktieselskaber sammensmeltes til et

nyt anparts- eller aktieselskab. Bestemmelserne om fusion i

aktieselskabslovens kapitel 15 finder anvendelse. Beslutning om fusion

træffes i et anpartsselskab med den stemmeflerhed, der kræves til

vedtægtsændring, jf. § 33.

Omdannelse til aktieselskab

§ 66. Anpartshaverne kan med det flertal, der

kræves til vedtægtsændring, vedtage at omdanne selskabet

til et aktieselskab. Anpartshaverne skal, forinden beslutning træffes,

gøres bekendt med en vurderingsberetning, der udarbejdes efter

aktieselskabslovens §§ 6 a og 6 b. Endvidere finder aktieselskabslovens § 6 c

tilsvarende anvendelse på erhvervelser efter beslutningen om

omdannelsen.

Stk. 2. Meddelelse om vedtagelsen sendes senest 2 uger

efter vedtagelsen til alle anpartshavere, som ikke har deltaget i

beslutningen.

§ 67. Omdannelsen til aktieselskab anses som sket,

når vedtægterne er ændret således, at de opfylder

kravene i lov om aktieselskaber, og vedtægterne er registreret samt

bekendtgjort i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.

Stk. 2. Aktiebreve må ikke udleveres, før

omdannelsen er registreret, jf. herved aktieselskabslovens § 21.

Stk. 3. Er der forløbet 5 år efter

omdannelsen, uden at alle dertil berettigede har fremsat anmodning om

udlevering af deres aktiebreve, kan bestyrelsen ved en bekendtgørelse

i Statstidende opfordre den eller de pågældende til inden for 6

måneder at afhente aktiebrevene. Når fristen er udløbet,

uden at henvendelse er sket, kan bestyrelsen for aktionærens regning

afhænde aktierne. I salgsprovenuet kan selskabet fradrage

omkostningerne ved bekendtgørelsen og afhændelsen. Er

salgsprovenuet ikke afhentet senest 5 år efter afhændelsen,

tilfalder beløbet selskabet.

Kapitel 11

Filialer af udenlandske anpartsselskaber

§ 68. Aktieselskabslovens kapitel 17 om filialer

af udenlandske aktieselskaber finder tilsvarende anvendelse på

udenlandske anpartsselskaber og udenlandske selskaber med en tilsvarende

retsform. Dog skal filialen anmeldes efter kapitel 12 i

nærværende lov.

Stk. 2. En filial skal i sit navn optage selskabets navn

med tilføjelse af ordet »filial« og med tydelig angivelse af

selskabets nationalitet. Filialer skal på breve og andre

forretningspapirer angive navn, hjemsted (hovedkontor) og registreringsnummer

samt et eventuelt register og registreringsnummer for selskabet i hjemlandet.

Anføres anpartskapitalens størrelse på disse dokumenter,

skal såvel den tegnede som den indbetalte anpartskapital

anføres.

Kapitel 12

Anmeldelse og registrering m.m.

§ 69. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

fastsætter regler om anmeldelse og registrering. Styrelsen kan

fastsætte regler om, at anmeldelse samt dokumenter i forbindelse hermed

kan udveksles elektronisk, herunder indsendes til styrelsen, i en af

styrelsen foreskrevet standardiseret form. Sådanne elektroniske

dokumenter sidestilles med papirbaserede dokumenter i retlig henseende.

Styrelsen kan fastsætte regler om, hvilke forhold anmeldere eller andre

selv kan registrere i styrelsens edb-system, og for brugen af dette system.

Stk. 2. Registreringer foretaget i henhold til regler

udstedt i medfør af stk. 1, 4. pkt., træder i stedet for

indsendelse af anmeldelse. § 71 gælder også for sådanne

registreringer.

Stk. 3. Styrelsen kan fastsætte regler om gebyrer

for anmeldelse. Endvidere kan styrelsen fastsætte regler om gebyrer for

udskrifter m.v., for bekendtgørelse og for brugen af styrelsens

edb-system. Styrelsen kan fastsætte gebyr for rykkerskrivelser m.v. ved

for sen betaling.

Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter

regler om betaling af et årligt gebyr for administration af de

selskabsretlige regler vedrørende kapitaltab, anpartshaverlån

m.v. samt for ikke særligt prissatte ydelser.

§ 70. De frister, der er fastsat i eller i henhold

til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor

den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder

ved beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og

årsfrister.

Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber

fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som

udløste fristen, fandt sted.

Stk. 3. Er fristen angivet i måneder,

udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag,

hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag,

hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste

dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en

månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den

sidste dag i måneden uanset dens længde.

Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber

fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den

begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en

helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag,

udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.

§ 71. Sker der ændring i selskabets

vedtægter eller noget andet forhold, hvorom anmeldelse er sket, skal

anmeldelse herom, for så vidt ikke andet er bestemt i denne lov,

være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter

ændringens vedtagelse.

Stk. 2. Sker der ændringer i selskabets

vedtægter, for så vidt angår hjemsted, eller sker der

ændringer i selskabets bestyrelse eller direktion, eller vælges

ny revisor, skal anmeldelse være modtaget i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter, at der er truffet beslutning herom.

§ 72. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan forlange

de oplysninger, som er nødvendige for, at der kan tages stilling til,

om loven og selskabets vedtægter er overholdt.

§ 73. Dersom anmeldelsen eller den anmeldte

ordning ikke fyldestgør lovens forskrifter eller bestemmelser fastsat

i henhold til loven eller ikke stemmer med selskabets vedtægter, eller

dersom den beslutning, i henhold til hvilken den anmeldte ordning er truffet,

ikke er blevet til på den måde, som loven eller vedtægterne

foreskriver, skal registrering nægtes.

Stk. 2. Finder Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at en fejl

eller mangel kan afhjælpes ved beslutning truffet af anpartshaverne

eller af det øverste ledelsesorgan, fastsættes der en frist til

forholdets berigtigelse. Sker berigtigelse ikke senest ved udløbet af

den fastsatte frist, nægtes registrering.

Stk. 3. Anmelderen skal have skriftlig meddelelse om

nægtelsen og om grundene til denne.

§ 74. Ved registrering efter regler fastsat i

medfør af § 69, stk. 1, 2. og 4. pkt., kan Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen i indtil 5 år fra registreringstidspunktet stille

krav om indsendelse af bevis for, at anmeldelsen eller registreringen er

lovligt foretaget, jf. § 73, stk. 1. Godtgøres dette ikke,

fastsætter styrelsen en frist til forholdets berigtigelse. Sker

berigtigelse ikke senest ved udløbet af den fastsatte frist, kan

styrelsen om fornødent foranledige selskabet opløst efter

reglerne i § 60.

§ 75. Registreringer, modtagelse af

vurderingsberetninger i henhold til § 9, fusionsplaner og

vurderingsmændenes erklæring efter § 65, jf. aktieselskabslovens

§ 134 c, stk. 4, skal straks bekendtgøres i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens edb-informationssystem. Registreringer samt modtagne

anmeldelser med bilag, fusionsplaner, vurderingsberetninger og

erklæringer efter § 65, jf. aktieselskabslovens § 134 c, stk. 4, er

offentligt tilgængelige. De oplysninger m.v., der meddeles til

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter § 63, er undtaget fra lov om

offentlighed i forvaltningen.

Stk. 2. Det, som er blevet bekendtgjort i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens edb-informationssystem, anses for at være kommet til

tredjemands kundskab. Bestemmelsen i 1. pkt. finder dog ikke anvendelse

på dispositioner, der er foretaget senest den 16. dag efter

bekendtgørelsen, dersom det bevises, at tredjemand ikke har haft

mulighed for at få kendskab til det bekendtgjorte forhold.

Stk. 3. Så længe bekendtgørelse i

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem ikke har fundet sted,

kan forhold, der skal anmeldes og bekendtgøres, ikke gøres

gældende imod tredjemand, medmindre det bevises, at denne har haft

kundskab herom. Den omstændighed, at et sådant forhold endnu ikke

er bekendtgjort, hindrer ikke tredjemand i at gøre forholdet

gældende.

§ 76. Skifteretten på selskabets hjemsted

udøver de beføjelser, der efter denne lov er henlagt til

skifteretten. I de områder, der nævnes i konkurslovens § 4,

udøves beføjelserne af Sø- og Handelsrettens

skifteretsafdeling.

§ 77. Erhvervsministeren kan fastsætte

regler om klageadgang, herunder at klager ikke kan indbringes for

højere administrativ myndighed.

§ 78. Afgørelser truffet af Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller forskrifter udstedt i

medfør af loven kan indbringes for Erhvervsministeriets

Erhvervsankenævn senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt

den pågældende.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelser

som følge af overskridelse af de frister, der er fastsat i § 11, stk.

1, § 42, 2. pkt., § 46, stk. 5, og § 47, stk. 2, om fastsættelse af

frist efter § 73, stk. 2, og § 74, samt afgørelser efter § 52, stk. 3,

§ 60, stk. 1, § 61, § 62, § 63, § 68, jf. aktieselskabslovens § 152, og § 75,

stk. 1, 3. pkt., kan dog ikke indbringes for højere administrativ

myndighed.

Stk. 3. Mener nogen, at en stedfunden registrering er den

pågældende til skade, hører spørgsmålet om

registreringens udslettelse under domstolenes afgørelse. Dette

gælder dog ikke tilfælde, der omfattes af § 36. Sag om

registreringens udslettelse skal anlægges mod selskabet senest 6

måneder efter registreringens bekendtgørelse i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens edb-informationssystem. Retten sender Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen udskrift af dommen. Om sagens udfald skal der uden betaling

optages bemærkning i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register og ske

bekendtgørelse i styrelsens edb-informationssystem.

Kapitel 13

Straffebestemmelser m.m.

§ 79. Er strengere straf ikke forskyldt efter

straffeloven, straffes overtrædelse af lovens forskrifter om

indsendelse af anmeldelser og meddelelser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

med bøde. På samme måde straffes bestyrelsesmedlemmer,

direktører, vurderingsmænd, revisorer og granskningsmænd

eller suppleanter for disse, dersom de ubeføjet røber, hvad de

under udøvelsen af deres hverv har fået kundskab om.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af §

1, stk. 3, 4. pkt., § 22, stk. 6, jf. aktieselskabslovens § 178, eller § 69,

stk. 1, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse

af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Undlader et anpartsselskabs bestyrelse, direktion

eller likvidator eller bestyreren af et udenlandsk anpartsselskabs filial i

rette tid at efterkomme de pligter, der ifølge loven eller

bestemmelser fastsat i henhold til loven påhviler dem i forhold til

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan styrelsen som tvangsmiddel

pålægge de pågældende daglige eller ugentlige

bøder.

§ 80. Overtrædelse af § 2, § 9, § 12, stk.

4, § 13, stk. 1, § 16, § 17, stk. 3, § 20, § 28, stk. 2, § 44, § 49, stk. 1

og 2, § 50, stk. 2, 2. pkt., § 51, § 52, § 53, stk. 4, § 60, stk. 3, § 63,

stk. 6, 1. pkt., § 64, stk. 4, og § 68, stk. 2, straffes med bøde.

Stk. 2. Et selskabs opretholdelse af dispositioner, der

er truffet i strid med § 49, stk. 1 og 2, straffes med bøde.

Stk. 3. Hvor et anpartsselskab eller anden juridisk

person optræder som stifter eller revisor, kan der pålægges

det pågældende selskab som sådant bødeansvar for

overtrædelse af lovens bestemmelser.

Kapitel 14

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.m.

§ 81. Loven træder i kraft den 1. juni 1996,

dog træder § 59 først i kraft den 1. januar 1997.

Stk. 2.

Lov om anpartsselskaber, jf. lovbekendtgørelse

nr. 573 af 24. juni 1994, ophæves den 1. juni 1996.

Stk. 3. De selskaber, der senest den 6. december 1991 er

anmeldt eller registreret, og som ikke er under likvidation, konkurs og

lign., skal inden den 1. januar 1997 bringe deres anpartskapital op på

det mindstebeløb, der er fastsat i § 1, stk. 3. Berigtiges

kapitalforholdene ikke inden for en frist, der fastsættes af Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen, foranlediger styrelsen selskabet opløst om

fornødent efter reglerne i § 60. Styrelsens afgørelse kan ikke

indbringes for højere administrativ myndighed.

Stk. 4. Indtil 1. januar 1997 affattes § 4, stk.

2, således:

»Stk. 2.

En stifter må ikke have anmeldt betalingsstandsning

eller være under konkurs, og en fysisk person skal være myndig.«

Stk. 5. Indtil 1. januar 1997 affattes § 19, stk. 1,

4. pkt. , således:

»De personer, der udgør selskabets ledelse, skal være

myndige.«

§ 82. Loven gælder ikke for

Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning

sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes

særlige forhold tilsiger.

§ 83. I love, der er vedtaget før 1. januar

1974, anses »aktieselskaber« tillige at omfatte anpartsselskaber efter denne

lov.

Lov nr. 1056 af 23. december 1998 indeholder

følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 16. Loven træder i kraft den 1. januar

1999.

Stk. 2. § 1 har virkning for regnskabsår, der

påbegyndes den 1. januar 1999 eller senere.

Stk. 3. Tidspunktet for ikrafttræden af lovens §§ 2

og 3 fastsættes af erhvervsministeren.1)

§ 17. Loven gælder ikke for

Færøerne og Grønland, men §§ 1-3 og 10-12 kan ved

kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de

afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske

forhold tilsiger.

Erhvervsministeriet, den 7. maj 2000

Pia Gjellerup

/Ole Blöndal

Officielle noter

1) Lov nr. 1056 af

23. december 1998 § 16, stk. 3: Erhvervsministeriets bekendtgørelse

nr. 604 af 19. juli 1999 satte ændringen vedrørende

anpartsselskabsloven i kraft pr. 2. august 1999.

Lignende dokumenter