Indførelse af euro
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Indførelse af euro
- redenominering til euro
- afrundingsproblemer ved redenominering
DEP af 19/1 1999, 98-620-69
Departementet har på forespørgsel udtalt,
at redenominering fra de 11 euro-landes nationale valutaer til euro for
aktier og obligationers vedkommende ikke sidestilles med afståelse.
Redenominering af danske selskabers aktiekapital fra DKK til euro
sidestilles heller ikke med afståelse. En euro-redenominering af en
fordring i danske kroner vil på den anden side efter Departementets
opfattelse være at betragte som en indfrielse/afståelse og
stiftelse af en ny fordring eller gæld. Eventuelle
differencebeløb, der opstår ved redenominering af fordringer
behandles efter kursgevinstlovens regler, mens kontant udbetalte
differencebeløb ved redenominering af aktiekapital må anses som
skattepligtigt udbytte efter ligningslovens ' 16 A.
Reference
ABL ' 1, stk. 2,
KGL ' 1
LL ' 16 A
Departementet er i en henvendelse blevet anmodet om en
afklaring af visse skattemæssige problemstillinger i forbindelse med
indførelse af euro.
Redenominering af obligationer
I forbindelse med euroens indførelse vil
obligationer i de 11 euro-lande fremover blive udstedt i euro. Også
danske realkreditinstitutter kan udstede euro-obligationer. En
euro-obligation vil blive omfattet af kursgevinstlovens regler om fordringer
og gæld i fremmed valuta.
De fleste bestående obligationer i national valuta
Læs alt
vil med tiden vil blive redenomineret fra national valuta til euro.
Også danske løbende obligationer vil kunne redenomineres i
euro.
Ændringer i de aftalte vilkår for en fordring
eller en gældspost kan have en sådan karakter, at fordringen
henholdsvis gælden må anses for afstået m.v., således
at ændringen betyder stiftelse af en ny fordring eller gæld. En
ændring af valuta vil være at betragte som en så
væsentlig ændring, at der skattemæssigt må anses at
foreligge afståelse og stiftelse af en ny fordring eller gæld.
En euro-redenominering af et euro-deltagende lands
nationale valuta vil imidlertid efter Departementets opfattelse ikke
blive sidestillet med indfrielse/afståelse og stiftelse af en ny
fordring. Euroen skal ikke opfattes som en fremmed valuta i forhold til
euro-valutaerne, men snarere som en anden måde at betale med national
euro-valuta på. Der vil således efter Departementets opfattelse
ikke være tale om en indfrielse og stiftelse af en ny fordring eller
gæld.
Tilsvarende gælder, hvis en fordring i et
euro-deltagende lands nationale valuta måtte blive omlagt i en national
valuta fra et andet euro-deltagende land.
En euro-redenominering af en fordring i danske
kroner vil på den anden side efter Departementets opfattelse
være at betragte som en indfrielse/afståelse og stiftelse af en
ny fordring eller gæld og således omfattet af kursgevinstlovens
regler for behandling af gevinster og tab, idet der i denne situation
ændres valuta.
Ved en redenominering vil der kunne opstå små
restbeløb (spidser), hvis man for undgå skæve beløb
foretager en nedrunding. Denne nedrunding skal der kompenseres for gennem
tilpasninger i realkreditinstitutternes balance eller i de individuelle
beholdninger eller ved at udbetale spidserne kontant, hvilket dog også
kræver en tilpasning af realkreditinstitutternes balance.
Hvis der sker kontante overførsler til
obligationsejerne, må disse overførsler efter
Departementets opfattelse anses for delindfrielser, der skattemæssigt
skal behandles efter kursgevinstlovens regler. Overførslen må
forventes at ske fra realkreditinstitutternes reserver - og
overførslen behandles for realkreditinstitutternes vedkommende
tilsvarende efter kursgevinstlovens regler .
Også hvor der ikke sker kontante overførsler,
således at der blot sker en justering af realkreditinstitutternes
balance og/eller beholdningerne, vil resultatet skulle behandles efter
kursgevinstlovens regler - blot på det tidspunkt, hvor fordringen
afstås eller indfries. Obligationsejeren vil ved obligationens
indfrielse/afståelse skulle medregne den gevinst hhv. det tab der er
opstået ved, at obligationerne efter redenomineringen skal indfries i
euro og ikke i den oprindelige valuta, der uden afrundingen ville have givet
obligationsejeren et mindre hhv. større provenu.
Realkreditinstituttets modsvarende tab/gevinst skal ligeledes behandles
efter kursgevinstlovens regler.
I det omfang låntagerens gæld vil blive
afrundet ved en redenominering, vil en afrunding blive behandlet som en
kursgevinst/et kurstab. Afrundingen vil dog først få
skattemæssig relevans ved gældens indfrielse, medmindre der
allerede ved effektueringen af afrundingen undtagelsesvist måtte ske en
kontant overførsel til eller fra låntageren.
Redenominering af aktier
I forbindelse med euroens indførelse vil aktier i
euro-landene fremover blive udstedt i euro og de bestående aktier vil
blive redenomineret. Ved lov nr. 1056 af 23. december 1998 om ændring
af lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., lov om
aktieselskaber, lov om anpartsselskaber, skattekontrolloven og forskellige
andre love (Tilpasning af dansk lovgivning som følge af euroens
indførelse i en række andre EU-lande) er der desuden givet
danske selskaber mulighed for, at aktie- eller anpartskapitalen i danske
selskaber føres i euro. Denne mulighed vil dels foreligge for nye
selskaber, dels eksisterende selskaber, hvis aktie- eller anpartskapital i
DKK vil kunne redenomineres i euro.
Efter aktieavancebeskatningslovens ' 1, stk. 2 medregnes fortjeneste eller tab ved
afståelse af aktier til den skattepligtige indkomst. Ombytning af
aktier i et selskab med andre aktier i samme selskab sidestilles som
udgangspunkt med salg, respektive køb af de pågældende
aktier. Hvis der i realiteten er identitet mellem de gamle og de nye aktier,
udløses beskatning imidlertid ikke. Dette beror på en konkret
vurdering, jf. LV 1997, S.G.1.3.
Såfremt en dansk aktionær ejer aktier i et
selskab hjemmehørende i et euroland, er det Departementets
opfattelse, at dette selskabs redenominering til euro ikke sidestilles med en
afståelse. Euroen er karakteriseret ved, at den for så vidt ikke
skal opfattes som en fremmed valuta i forhold til de deltagende landes
valuta. Således redenomineres der teknisk set fra én valuta til
den samme valuta, hvorfor der herefter ikke er tale om skattepligtig
afståelse. Tilsvarende gælder, hvis en aktie med en
pålydende værdi i et euro-deltagende lands nationale valuta
måtte blive redenomineret i en national valuta fra et andet
euro-deltagende land.
Heller ikke hvor danske selskaber redenominerer
deres aktiekapital fra DKK til euro vil der efter Departementets opfattelse
være tale om skattepligtig afståelse.
Departementet har herved lagt vægt på, at der
efter praksis skal relativt meget til, før aktierne anses for at have
skiftet identitet. I de med redenominering beslægtede tilfælde,
hvor aktiernes rettigheder ændres ved vedtægtsændring, vil
der navnlig blive henset til, om de rettigheder, aktien giver, gennem
vedtægtsændringen får et væsentligt andet indhold, og
om der flyttes værdier mellem aktierne. Euro-redenomineringen giver
isoleret set ikke aktiens rettigheder et andet indhold.
Ved en redenominering af aktiekapitalen fra national
valuta til euro kan der som ved en redenominering af en obligation
opstå en difference. Euro-redenomineringen går ikke lige
op; hvis nomineringen skal udgøre et lige beløb, skal
euro-aktien enten redenomineres i 13 eller 14 euro. Hvis der rundes ned og
differencen udbetales kontant til aktionærerne, må beløbet
efter Departementets opfattelse anses som et skattepligtigt udbytte, jf.
ligningslovens ' 16 A, stk. 1. Til
udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer
mv.
Lignende dokumenter
- Kursgevinst ved omlægning / eftergivelse af gæld. Begrænsning af retten til fremførsel af underskud mv. Tab ved indfrielse af gæld i fremmed valuta Retsinformation · 28. juni 2019
- Lån – Callable Subordinated Capital Securities Retsinformation · 1. november 2019
- Obligation – uforrentet fordring i fremmed valuta Retsinformation · 11. februar 2009
- Ophævelse af begrænsning i vedtægter Retsinformation · 20. april 2018
- Konkrete certifikater kunne ikke sidestilles med erhvervsobligationer efter puljebekendtgørelsen. (2012-0031919) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 1. februar 2013
- Regulering af indfrielseskursen på en obligation med udviklingen i en række indeks Retsinformation · 20. juli 2007