Spring til indhold

Retsinformation

Indførelse af euro

AFG nr 9027 af 01/01/1999AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet2. februar 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Indførelse af euro

- redenominering til euro

- afrundingsproblemer ved redenominering

DEP af 19/1 1999, 98-620-69

Departementet har på forespørgsel udtalt,

at redenominering fra de 11 euro-landes nationale valutaer til euro for

aktier og obligationers vedkommende ikke sidestilles med afståelse.

Redenominering af danske selskabers aktiekapital fra DKK til euro

sidestilles heller ikke med afståelse. En euro-redenominering af en

fordring i danske kroner vil på den anden side efter Departementets

opfattelse være at betragte som en indfrielse/afståelse og

stiftelse af en ny fordring eller gæld. Eventuelle

differencebeløb, der opstår ved redenominering af fordringer

behandles efter kursgevinstlovens regler, mens kontant udbetalte

differencebeløb ved redenominering af aktiekapital må anses som

skattepligtigt udbytte efter ligningslovens ' 16 A.

Reference

ABL ' 1, stk. 2,

KGL ' 1

LL ' 16 A

Departementet er i en henvendelse blevet anmodet om en

afklaring af visse skattemæssige problemstillinger i forbindelse med

indførelse af euro.

Redenominering af obligationer

I forbindelse med euroens indførelse vil

obligationer i de 11 euro-lande fremover blive udstedt i euro. Også

danske realkreditinstitutter kan udstede euro-obligationer. En

euro-obligation vil blive omfattet af kursgevinstlovens regler om fordringer

og gæld i fremmed valuta.

De fleste bestående obligationer i national valuta

Læs alt

vil med tiden vil blive redenomineret fra national valuta til euro.

Også danske løbende obligationer vil kunne redenomineres i

euro.

Ændringer i de aftalte vilkår for en fordring

eller en gældspost kan have en sådan karakter, at fordringen

henholdsvis gælden må anses for afstået m.v., således

at ændringen betyder stiftelse af en ny fordring eller gæld. En

ændring af valuta vil være at betragte som en så

væsentlig ændring, at der skattemæssigt må anses at

foreligge afståelse og stiftelse af en ny fordring eller gæld.

En euro-redenominering af et euro-deltagende lands

nationale valuta vil imidlertid efter Departementets opfattelse ikke

blive sidestillet med indfrielse/afståelse og stiftelse af en ny

fordring. Euroen skal ikke opfattes som en fremmed valuta i forhold til

euro-valutaerne, men snarere som en anden måde at betale med national

euro-valuta på. Der vil således efter Departementets opfattelse

ikke være tale om en indfrielse og stiftelse af en ny fordring eller

gæld.

Tilsvarende gælder, hvis en fordring i et

euro-deltagende lands nationale valuta måtte blive omlagt i en national

valuta fra et andet euro-deltagende land.

En euro-redenominering af en fordring i danske

kroner vil på den anden side efter Departementets opfattelse

være at betragte som en indfrielse/afståelse og stiftelse af en

ny fordring eller gæld og således omfattet af kursgevinstlovens

regler for behandling af gevinster og tab, idet der i denne situation

ændres valuta.

Ved en redenominering vil der kunne opstå små

restbeløb (spidser), hvis man for undgå skæve beløb

foretager en nedrunding. Denne nedrunding skal der kompenseres for gennem

tilpasninger i realkreditinstitutternes balance eller i de individuelle

beholdninger eller ved at udbetale spidserne kontant, hvilket dog også

kræver en tilpasning af realkreditinstitutternes balance.

Hvis der sker kontante overførsler til

obligationsejerne, må disse overførsler efter

Departementets opfattelse anses for delindfrielser, der skattemæssigt

skal behandles efter kursgevinstlovens regler. Overførslen må

forventes at ske fra realkreditinstitutternes reserver - og

overførslen behandles for realkreditinstitutternes vedkommende

tilsvarende efter kursgevinstlovens regler .

Også hvor der ikke sker kontante overførsler,

således at der blot sker en justering af realkreditinstitutternes

balance og/eller beholdningerne, vil resultatet skulle behandles efter

kursgevinstlovens regler - blot på det tidspunkt, hvor fordringen

afstås eller indfries. Obligationsejeren vil ved obligationens

indfrielse/afståelse skulle medregne den gevinst hhv. det tab der er

opstået ved, at obligationerne efter redenomineringen skal indfries i

euro og ikke i den oprindelige valuta, der uden afrundingen ville have givet

obligationsejeren et mindre hhv. større provenu.

Realkreditinstituttets modsvarende tab/gevinst skal ligeledes behandles

efter kursgevinstlovens regler.

I det omfang låntagerens gæld vil blive

afrundet ved en redenominering, vil en afrunding blive behandlet som en

kursgevinst/et kurstab. Afrundingen vil dog først få

skattemæssig relevans ved gældens indfrielse, medmindre der

allerede ved effektueringen af afrundingen undtagelsesvist måtte ske en

kontant overførsel til eller fra låntageren.

Redenominering af aktier

I forbindelse med euroens indførelse vil aktier i

euro-landene fremover blive udstedt i euro og de bestående aktier vil

blive redenomineret. Ved lov nr. 1056 af 23. december 1998 om ændring

af lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., lov om

aktieselskaber, lov om anpartsselskaber, skattekontrolloven og forskellige

andre love (Tilpasning af dansk lovgivning som følge af euroens

indførelse i en række andre EU-lande) er der desuden givet

danske selskaber mulighed for, at aktie- eller anpartskapitalen i danske

selskaber føres i euro. Denne mulighed vil dels foreligge for nye

selskaber, dels eksisterende selskaber, hvis aktie- eller anpartskapital i

DKK vil kunne redenomineres i euro.

Efter aktieavancebeskatningslovens ' 1, stk. 2 medregnes fortjeneste eller tab ved

afståelse af aktier til den skattepligtige indkomst. Ombytning af

aktier i et selskab med andre aktier i samme selskab sidestilles som

udgangspunkt med salg, respektive køb af de pågældende

aktier. Hvis der i realiteten er identitet mellem de gamle og de nye aktier,

udløses beskatning imidlertid ikke. Dette beror på en konkret

vurdering, jf. LV 1997, S.G.1.3.

Såfremt en dansk aktionær ejer aktier i et

selskab hjemmehørende i et euroland, er det Departementets

opfattelse, at dette selskabs redenominering til euro ikke sidestilles med en

afståelse. Euroen er karakteriseret ved, at den for så vidt ikke

skal opfattes som en fremmed valuta i forhold til de deltagende landes

valuta. Således redenomineres der teknisk set fra én valuta til

den samme valuta, hvorfor der herefter ikke er tale om skattepligtig

afståelse. Tilsvarende gælder, hvis en aktie med en

pålydende værdi i et euro-deltagende lands nationale valuta

måtte blive redenomineret i en national valuta fra et andet

euro-deltagende land.

Heller ikke hvor danske selskaber redenominerer

deres aktiekapital fra DKK til euro vil der efter Departementets opfattelse

være tale om skattepligtig afståelse.

Departementet har herved lagt vægt på, at der

efter praksis skal relativt meget til, før aktierne anses for at have

skiftet identitet. I de med redenominering beslægtede tilfælde,

hvor aktiernes rettigheder ændres ved vedtægtsændring, vil

der navnlig blive henset til, om de rettigheder, aktien giver, gennem

vedtægtsændringen får et væsentligt andet indhold, og

om der flyttes værdier mellem aktierne. Euro-redenomineringen giver

isoleret set ikke aktiens rettigheder et andet indhold.

Ved en redenominering af aktiekapitalen fra national

valuta til euro kan der som ved en redenominering af en obligation

opstå en difference. Euro-redenomineringen går ikke lige

op; hvis nomineringen skal udgøre et lige beløb, skal

euro-aktien enten redenomineres i 13 eller 14 euro. Hvis der rundes ned og

differencen udbetales kontant til aktionærerne, må beløbet

efter Departementets opfattelse anses som et skattepligtigt udbytte, jf.

ligningslovens ' 16 A, stk. 1. Til

udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer

mv.

Lignende dokumenter