Varemærket proff for rengøringsvirksomhed er forveksleligt med varemærket PROFF for rengøringspræparater
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Varemærket proff for
rengøringsvirksomhed er forveksleligt med varemærket PROFF for
rengøringspræparater
År 1997, den 30. juli afsagde
Patentankenævnet
(Hans Chr. Thomsen, Finn Mikkelsen, J.C. Warnich-Hansen)
følgende
KENDELSE
i sagen j.nr. V 46/95: Klage fra
Dagligvare Gruppen K/S,
Vejle,
v/Ostenfeld Patentbureau A/S
over
Patentdirektoratets afgørelse
af 5. maj 1995 vedrørende
gyldigheden af varemærkeregi-
strering VR 6093 1994 for
Proff Int. Rengøringsservice ApS,
Gråsten,
v/advokat Mogens Dam,
Gråsten.
Den 16. marts 1994 indleverede Proff. Int.
Rengøringsservice ApS, Gråsten v/advokat Mogens Dam, en
ansøgning om registrering af varemærket proff for klasse 37:
Rengøringsvirksomhed.
Varemærket blev registreret den 9. september 1994.
Den 5. oktober 1994 blev registreringen offentlig-
gjort i Dansk Varemærketidende.
Ved skrivelse af 5. december 1994 nedlagde klageren,
Dagligvare Gruppen K/S, Vejle v/Th. Ostenfeld Patentbureau, indsigelse mod
Læs alt
registreringens gyldighed.
Som begrundelse for indsigelsen anførtes:
"....Indsigelsen baseres på vor klients
varemærke PROFF, der under nr. VR 01.469 1985 blev registret den 17.
maj 1985 som et rent ordmærke bl.a. for
rengøringspræparater i klasse 3.
Mellem de to varemærker, på den ene side
ordmærket PROFF og på den anden side det kombinerede ord- og
billedmærke indeholdende ordet proff skrevet med særlige
bogstaver, er der en så stor grad af mærkelighed, at den
grænser til identitet.
Hertil kommer, at de varearter, der er omfattet af
indsigers varemærkeregistrering, efter vor opfattelse er så
nært beslægtet med de tjenesteydelser, der er omfattet af den
offentliggjorte registrering, nemlig rengøringsvirksomhed, at der
foreligger vareartslighed.
Vi gør herefter gældende, at der er tale om
forvekslelige mærker, og i medfør af Varemærkelovens ? 15, stk. 1, skal vi anmode om , at det
offentliggjorte mærke nægtes registrering.
Til støtte for vor opfattelse, at det
offentliggjorte varemærke bør nægtes registrering, skal vi
tillade os at henvise til nedenstående 3 afgørelser som
Patentdirektoratet har truffet i indsigelsessager, idet der i de
pågældende sager var tale om identiske eller kvasiidentiske
mærker og kollision mellem på den ene side varer og på den
anden side tjenesteydelser:
Varemærket TORDENSKJOLD, der var registreret under
nr. 2186/74 og brugt for klasse 42: restaurations- og diskoteksvirksomhed,
var til hinder for registrering af varemærket TORDENSKJOLD for alle
varer i klasse 33. Direktoratets begrundelse for denne afgørelse
var:
Ordet TORDENSKJOLD må anses for et særdeles
særpræget mærke for varer i kl. 33, og ved brugen af dette
bibringes publikum den opfattelse, at varer, der forhandles under
mærket, hidrører fra indsigeren eller forhandles med dennes
samtykke.
Varemærket CLINILAB, der under nr. 1074/72 var
registreret for varer i klasse 9, var til hinder for registrering af
varemærket CLINILAB for klasse 42: laboratorievirksomhed. Direktoratets
begrundelse for denne afgørelse var:
"Laboratorievirksomhed" må anses for så
nært beslægtet med "apparater og instrumenter til laboratorie- og
videnskabelig brug og dele deraf", at der er fare for, at brugen af
mærket CLINILAB for "laboratorievirksomhed" vil kunne bibringe publikum
den opfattelse, at brugeren enten har tilknytning til indsigerens virksomhed,
eller at mærket bruges med dennes samtykke.
Registrering af varemærket IWO under nr. 2/64-36 og
966/75 for klasse 1: bl.a. køleskabe, frysebokse og -skabe, klima-,
køle-, fryse- og ventilationsanlæg, var til hinder for
registrering af et kombineret ord- og figurmærke IRWO for klasse 42:
formidling af tekniske og kommercielle erfaringer på køleteknisk
område. I denne sag var Direktoratets begrundelser som
følger:
Varearterne må anses for så nært
beslægtet med de af anmeldelsen omfattede tjenesteydelser, at der
foreligger vareartslighed.
Vi tillader os herefter at gå ud fra, at
Direktoratet vi tage indsigelsen til følge og nægte registrering
af mærket."
I skrivelse af 24. januar 1995 er mærkeindehaveren
fremkommet med følgende bemærkninger i anledning af
indsigelsen.
"I Varemærkelovens ? 15, stk. 1, litra 1 og 2, er det
præciseret, på hvilke betingelser et varemærke er udelukket
fra registrering.
I henhold til litra 1 er registrering ikke udelukket, blot
fordi et mærke er identisk med et ældre varemærke.
Det kræves tillige, at der foreligger
vareartslighed.
Litra 2 omtaler risikoen for forveksling, men også
her stilles der krav om vareartslighed som vilkår for at udelukke
registrering.
For min klient, Proff International
Rengøringsservice ApS, gør jeg gældende, at indsigelsen
fra Dagligvare Gruppen K/S ikke bør tages tilfølge, idet
vilkårene for at udelukke registrering af min klients varemærke
ikke er til stede.
Der er for det første tale om 2 helt forskellige
klasser, idet Dagligvare Gruppen har registreret navnet for bl.a. blegemidler
og andre midler til vask og rensning af tøj, hvorimod min klients
benyttelse af navnet alene sker for egentlig rengøringsvirksomhed.
Der er således ikke tale om vareartslighed, og af
denne grund vil der heller ikke kunne være tale om forvekslelighed.
Endvidere gør jeg gældende, at Dagligvare
Gruppens markedsføring af de anførte effekter i klasse 3 under
navnet Proff ikke er så kendt i offentligheden, at benyttelsen
bør medføre en udvidet beskyttelse.
Ostenfeld anfører i indsigelsskrivelsen af
5.12.1994 3 varemærkesager til støtte for indsigelsen.
Det er imidlertid min og min klients opfattelse, at de
anførte 3 sager er så specielle, at Ostenfeld ikke kan
analogisere fra disse sager til retsstillingen i nærværende
sag.
Afgørelsen i sagen vedrørende
varemærket TORDENSKJOLD forekommer ret indlysende, idet der her er tale
om benyttelse af et navn, der er kendt af enhver.
Da der tilmed var tale om konkurrence mellem restau-
rations- og diskoteksvirksomhed på ene side og på den anden side
salg af alkoholholdige drikke, vil der helt klart i de almindelige
forbrugeres bevidsthed blive draget en sammenligning, således at
forbrugeren meget nemt bibringes den opfattelse, at benyttelsen
hidrører fra indsigeren eller forhandles med dennes samtykke.
Bortset fra et særdeles navnesærpræg vil
de samme betragtninger kunne fremføres for såvidt angår de
2 øvrige sager, som indsigeren har henvist til, henholdsvis CLINILAB
og IWO/IRWO.
I sagerne CLINILAB og IWO/IRWO var der vægtige
grunde til at lægge vægt på varenes lighed som følge
af formål og anvendelsesområde.
De betragtninger og vurderinger, der har ligget bag
afgørelserne i sagerne CLINILAB og IWO/IRWO, vil ikke i
nærværende sag kunne begrunde forbud mod registrering af min
klients varemærke.
Når henses til formål og
anvendelsesområde er der umiddelbart en betydelig forskel mellem
på den ene side egentlig rengøringsvirksomhed og på den
anden side salg af blegemidler og andre midler til vask og rensning, og
allerede af den grund må det statueres, at der ikke foreligger
vareartslighed.
Til støtte for min klients påstand henviser
jeg til i dommen i UfR 1983.824.
I den anførte sag fandt Østre Landsret ikke
grundlag for at skride ind overfor benyttelsen af et navn, der
lydmæssigt var identisk med indsigerens varemærke, idet
Østre Landsret anførte, at der var tale om 2 helt forskellige
kategorier.
Det er min vurdering, at der i nærværende sag
er lige så stor forskel på de 2 implicerede kategorier som i den
anførte Østre Landsrets dom.
På baggrund af det anførte skal jeg
henstille, at direktoratet opretholder registreringen af varemærket
Proff for min klient, Proff International Rengøringsservice ApS."
Patentdirektoratet traf afgørelse i sagen den 5.
maj 1995 og afviste indsigelsen med følgende begrundelse:
"....To varemærker er forvekslelige i henhold til
varemærkelovens ? 15, stk. 1,
nr. 2, jf. ? 4, stk. 1, når
mærkerne ligner hinanden så meget, at der er risiko for
forveksling, og mærkerne vedrører varer eller tjenesteydelser af
samme eller lignende art. Begge mærker består af ordet PROFF.
Betingelsen om mærkelighed er således opfyldt.
Derimod findes der ikke at foreligge vareartslighed mellem
rengøringsmidler såsom sæbe, præparater til
rengøring, polering og fjernelse af pletter og selve serviceydelsen
rengøringsvirksomhed.
Udbydere af henholdsvis rengøringsydelser og
rengøringsmidler henvender sig ikke til samme målgrupper og
sælges ikke ad samme kanaler.
Efter en samlet vurdering af de to mærker, finder
direktoratet således ikke, at der foreligge risiko for forveksling
mellem mærkerne...."
Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 3.
juli 1995 indbragt for Patentankenævnet med påstand om, at
Direktoratets afgørelse omgøres.
I ankebegrundelse af 14. september 1995 skriver klageren
som følger:
"Klager er indehaver af den i kopi vedlagte regi-
strering VR 01.469 1985 (bilag 1). Denne dækker
ordmærket PROFF, der den 17. maj 1985 blev registreret for
bl.a.
klasse 3: blegemidler og andre midler til vask og
rensning af tøj,
præparater til rengøring, polering og
fjernelse af pletter samt slibemidler,
sæbe
typiske og almindelige præparater, der bruges i
forbindelse med alle former for rengøring.
Den 9. september 1994 blev varemærket proff, skrevet
med særlige bogstaver, registreret for
klasse 37: rengøringsvirksomhed.
En kopi af den offentliggjorte registrering fremsendes
hermed (bilag 2).
Da der er tale om to identiske varemærker "PROFF",
er kravene ifølge den såkaldte "produktregel" til vareartslighed
mindre, end hvis der havde været tale om ikke-identiske mærker,
eller mærker der ikke lignede hinanden meget. Den kendsgerning, at
klagerens mærke dækker varearter, mens
mærkeindehaverens mærke dækker tjenesteydelser,
udelukker ikke i sig selv, at der kan være tale om vareartslighed.
Vi henviser i denne forbindelse til betænkning nr.
199 vedrørende en ny dansk lov om varemærker, hvor det på
side 110 er anført:
I visse tilfælde kan "vareartslighed" være til
stede mellem varer og tjenesteydelser. Således kan f.eks. vaskemidler
og vaskemaskiner være at anse for "lignende varearter" i forhold til
sådanne tjenesteydelser, som udføres af et vaskeri.
Allerede her kan der drages en parallel til den
foreliggende sag, idet f.eks. rengøringspræparater og
sæbe, som er dækket af klagers varemærkeregistrering,
må anses for at være "lignende varearter" i forhold til
sådanne tjenesteydelser, som udføres af en
rengøringsvirksomhed.
Vi skal ligeledes henvise til Varemærker
Registreringspraksis 1880-1980, hvor der på side 53 er anført
følgende:
Særlig vanskelig er afgørelsen i de
tilfælde, hvor der skal tages stilling til, om varer kolliderer med
tjenesteydelser. I almindelighed kræves identitet mellem
mærkerne, for at der kan antages at være kollision mellem varer -
f.eks. laboratorieudstyr og nærliggende tjenesteydelser -
laboratorievirksomhed. Meget afhænger dog af, om det er stærke
eller svage mærker og de enkelte varers nærhed med visse
tjenesteydelser. Som vejledning kan det siges, at såfremt en brug af
mærket for tjenesteydelser vil give anledning til den opfattelse, at
brugeren af dette har tilknytning til den virksomhed, der udøves af
indehaveren af mærket for varer (og naturligvis også omvendt),
vil der kunne være tale om at statuere forvekslelighed.
I det foreliggende tilfælde er der efter vor
opfattelse belæg for at statuere forvekslelighed, idet der for det
første er tale om identiske varemærker, og for det andet er en
væsentlig risiko for, at brugen af det identiske mærke for
tjenesteydelser vil give anledning til en opfattelse af, at brugeren (i dette
tilfælde mærkeindehaveren) har tilknytning til den virksomhed,
der udøves af indehaveren af mærket for varer (i dette
tilfælde klageren).
I vor indsigelsesskrivelse af 5. december 1994 har vi
allerede henvist til følgende tre afgørelser, som
Patentdirektoratet tidligere har truffet vedrørende identiske eller
kvasiidentiske mærker for på den ene side tjenesteydelser og
på den anden side varearter. I alle tre tilfælde fandt
Patentdirektoratet, som det fremgår, at mærkerne var
forvekslelige:
Patentdirektoratets begrundelse:
TORDENSKJOLD (kl. 33) =
TORDENSKJOLD (kl. 42) Ordet TORDENSKJOLD må anses
for et særdeles særpræget mærke for varer i kl. 33,
og ved brugen af dette bibringes publikum den opfattelse, at varer, der
forhandles under mærket, hidrører fra indsigeren eller
forhandles med dennes samtykke.
CLINILAB (kl. 42) =
CLINILAB (kl. 9) "Laboratorievirksomhed" må anses
for så nært beslægtet med "apparater og instrumenter til
laboratorie- og videnskabelig brug og dele deraf", at der er fare for, at
brugen af mærket CLINILAB for "laboratorievirksomhed" vil kunne
bibringe publikum den opfattelse, at brugeren enten har tilknytning til
indsigerens virksomhed, eller at mærket bruges med dennes
samtykke.
IRWO (fig) (kl. 42) =
IWO (kl. 11) Varearterne må anses for så
nært beslægtet med de af anmeldelsen omfattede tjenesteydelser,
at der foreligger vare- artslighed.
Foruden disse tre afgørelser i indsigelsessager,
skal vi tillade os at henvise til nedenstående tre afgørelser
fra vor egen praksis, idet det skal tilføjes, at det her drejer sig om
afgørelser, som Patentdirektoratet har truffet i
ansøgningsfasen. Den ene af de tre afgørelser stammer fra 1987,
mens de to sidstnævnte er truffet så sent som i 1993.
Kopi af relevante sagsakter fra nedenstående sag
vedlægges som bilag 3:
1) Ordmærket MERCURY blev den 2. april 1984
anmeldt til registrering for varer og tjenesteydelser i klasserne 9, 16 og
38, jf. vedlagte kopi af ansøgningsdokumentet. Under
ansøgningens behandling fremdrog Patentdirektoratet bl.a. den i kopi
vedlagte registrering VR 00.360 1973, det kombinerede ord- og
billedmærke "mercury", der dækker alle varer i klasse
9.
Efter at ansøgningen havde været behandlet
igennem nogen tid, forespurgte vi på vegne af ansøgeren, om
Patentdirektoratet ville frafalde henvisningen til VR 00.360 1973,
såfremt ansøgningen blev begrænset til at angå nogle
varearter i klasse 16 og tjenesteydelsen telekommunikationsvirksomhed i
klasse 38. Vi vedlægger kopi af Patentdirektoratets svar af 4.
august 1987, idet vi citerer derfra:
..men at der derimod ikke kan bortses fra den under VR
0360 1973 foretagne registrering, idet denne registrering angår det
identiske mærke "MERCURY" og omfatter alle varer i klasse 9, hvor der
kan være varer, der er ligeartede med tjenesteydelsen
telekommunikationsvirksomhed i klasse 38.
Af denne afgørelse vil det for det første
ses, at Patentdirektoratet har fundet, at ordmærket MERCURY er identisk
med det kombinerede ord- og billedmærke mercury, og for det andet at
der var ligeartethed mellem varer i klasse 9 og tjenesteydelse i klasse 38.
Den pågældende sag var således fuldstændig parallel
til nærværende sag, og afgørelsen var:
MERCURY (kl. 9) = "mercury" (fig) (kl. 38).
Kopi af relevante sagsakter fra nedenstående sag
vedlægges som bilag 4:
2) Den 28. juli 1992 anmeldtes ordmærket FESTIVAL
til registrering for tjenesteydelser i klasserne 39 og 42, jf. vedlagte kopi
af ansøgningsdokument og varefortegnelse. Patentdirektoratet fremdrog
under ansøgningens behandling bl.a. de i kopi vedlagte
varemærkeregistreringer VR 05.132 1975 FESTIVAL for varer i klasse 30
og VR 00.841 1981 FESTIVAL for varer i klasse 12. Den 26. marts 1993
anførte Patentdirektoratet specielt med hensyn til de to ovenfor
nævnte registreringer, jf. vedlagte kopi
Der er for så vidt angår VR 5132 1975 og VR
0841 1981 tale om identiske mærker, hvorfor nærværende
ansøgning må begrænses med hensyn til ligeartede
varer/tjenesteydelser.
VR 5132 1975 er registreret for nærmere angivne
varer i klasse 30, og mærket søges registreret for bl.a.
restaurations-, bar- og cafe virksomhed i klasse 42. Det er fast praksis at
anse disse tjenesteydelser ligeartede med de varer, der sælges/serveres
ved udøvelse af heraf.
På tilsvarende måde med hensyn til 0841 1981,
der er registreret for motorkøretøjer og dele (iiiak) dertil.
Nærværende ansøgning er søgt for bl.a. transport-
og forsendelsesvirksomhed i klasse 39. Disse tjenesteydelser er ligeartede
med transportmidler.
Også i denne sag fandt Patentdirektoratet, at der
var ligeartethed mellem på den ene side tjenesteydelser og på den
anden side varearter, fordi der var tale om identiske varemærker. Den
citerede sag er således fuldstændig parallel til
nærværende sag, og afgørelserne var:
FESTIVAL (kl. 39 og 42) = FESTIVAL (kl. 12)
FESTIVAL (kl. 39 og 42) = FESTIVAL (kl. 30).
Kopi af relevante sagsakter fra nedenstående sag
vedlægges som bilag 5:
3) Den 16. februar 1993 blev ordmærket AZUR
anmeldt til registrering for tjenesteydelser i klasserne 39 og 42, jf.
vedlagte kopi af ansøgningsdokumentet med varefortegnelse. Under
ansøgningens behandlingen fremdrog Patentdirektoratet den i kopi
vedlagte registrering VR 06.395 1990 AZUR, der er registreret for varer i
klasse 12. Vi vedlægger kopi af Patentdirektoratets skrivelse af 14.
april 1993 og kan tilføje, at efter indhentning af samtykke fra
indehaveren af den ældre registrering blev ansøgers mærke
registreret.
Også i dette tilfælde var der således
tale om, at Patentdirektoratet fandt, at der var ligeartethed mellem på
den ene side varer og på den anden side tjenesteydelser, idet der var
tale om to identiske varemærker. Denne sag er således også
parallel med nærværende sag, og afgørelsen var:
AZUR (kl. 39 og 42) = AZUR (kl. 12).
Vi skal endelig tillade os, ligeledes fra vor egen
praksis, at henvise til nedenstående afgørelse, som den 22. maj
1992 blev truffet i en indsigelsessag:
Relevante sagsakter fra nedenstående indsigelsessag
vedlægges som bilag 6:
4) ordmærket SIGNAL blev den 17. maj 1985
registreret for alle varer i klasse 25 under VR 01.499 1985 (kopi vedlagt).
Den 12. juni 1991 blev en ansøgning, VA 05.456 1986 af ordmærket
SIGNAL offentliggjort (kopi vedlagt) for bl.a. varer i klasserne 23 og 24
samt tjenesteydelser i klasse 37.
Indehaveren af den ældre varemærkeregistrering
nedlagde indsigelse mod registrering af det identiske varemærke SIGNAL
for så vidt angår klasserne 23, 24 og 37 og den 22. maj 1992 traf
Patentdirektoratet afgørelse, idet indsigelsen blev taget til
følge. Vi vedlægger kopi af Patentdirektoratets skrivelse af 22.
maj 1992, idet vi citerer fra andet afsnit på side 3:
Direktoratet er endvidere enig i, at der er lighed mellem
beklædningsgenstande og reparationer af beklædningsgenstande,
hvilken tjenesteydelse henføres til klasse 37.
De to mærker må således anses for
forvekslelige. Også denne afgørelse, der vedrørte to
identiske varemærker for på den ene side varer og på den
anden side tjenesteydelser, er fuldstændig parallel til
nærværende sag, og afgørelsen var:
SIGNAL (kl. 25) = SIGNAL (kl. 37).
Sammenfattende må vi konkludere, at det er reglen
snarere end undtagelsen, at statuere forvekslelighed, når der er tale
om
a) identiske varemærker og
b) varer og tjenesteydelser, der efter deres art er
beslægtet med hinanden.
I den foreliggende sag er der således tale om
a) identiske varemærker "PROFF" og
b) varer f.eks. "rengøringspræparater og
sæbe", der efter deres art er ligeartede med tjenesteydelser, nemlig
"rengøringsvirksomhed".
Da mærkeindehaveren i svarskriftet til
Patentdirektoratet af 24. januar 1995 har støttet sin påstand om
manglende forvekslelighed på dommen i U 1983 824, skal vi for god
ordens skyld anføre, at denne afgørelse efter vor opfattelse
ikke er relevant i den foreliggende sag, hvilket bedst fremgår ved at
citere resumeet fra Ugeskriftet:
Et medicinalfirma A havde registreret
varemærkerne "SOR-BITS" og "SORBITS" i varemærkeklasserne 5
og 30, men havde gennem mere end 16 år alene anvendt disse
varemærker på tyggegummivarer og ikke på andre
produkter henhørende til de pågældende
varemærkeklasser. På den baggrund fandtes beskyttelsen af
de nævnte varemærke i hvert fald at måtte
begrænses såvidt , at der ikke ved fogedforbud
burde skrides ind overfor markedsføringen af et slankemiddel under
navnet "So-bit", der henhørte til en helt anden kategori af
varer end A's tyggegummivarer.
Afgørelsen, der er Østre Landsrets
kæremålskendelse, vedrørte for det første
ikke identiske varemærker, den vedrørte ikke
spørgsmålet om beslægtede varer og tjenesteydelser og
afgjorde for såvidt ikke endeligt spørgsmålet om
forvekslelighed, men udelukkende spørgsmålet om retsmidlet
fogedforbud var anvendeligt i den pågældende sag.
Den pågældende kendelse kan efter vor
opfattelse således ikke tages til indtægt for, som
mærkeindehaveren gør det, at der ikke i nærværende
sag bør statueres forvekslelighed.
Under henvisning til de ovenfor anførte argumenter
og de 7 citerede parallelle afgørelser, skal vi derfor anmode om, at
Patentankenævnet omgør Patentdirektoratets afgørelse af
5. maj 1995 og med henvisning til Varemærkelovens ? 15, stk. 1, nr. 1 og 2 erklærer
registrering VR 06.093 1994 ugyldig".
Mærkeindehaveren har i skrivelse af 23. oktober 1995
nedlagt påstand om stadfæstelse og har anført:
"....Til støtte for indklagedes påstand
henviser jeg til den argumentation, der er indeholdt i min skrivelse af 24.1.
d.å. til Patentdirektoratet.
I klagerens begrundede klage af 14.9. d.å. henvises
påny side 3 og 4 til 3 afgørelser, som klageren fremdrog i
forbindelse med oprindelige indsigelse.
Disse 3 sager, Tordenskjold, Clinilab, og Irwo/Iwo har jeg
kommenteret i min skrivelse af 24.1. d.å. til Patentdirektoratet og
henviser følgelig til nævnte skrivelse.
Derudover har klageren fremdraget en række andre
sager, side 4 følgende, men efter min bedste overbevisning kan disse
sager blot anføres som eksempler på en fast praksis på de
pågældende områder og kan ikke i nærværende sag
tages til indtægt for klagerens standpunkt.
Dette fremgår ret klart af referatet side 5 andet
afsnit af direktoratets skrivelse af 4.8.1987.
Det fremhæves i Direktoratets skrivelse,
at:
"....og omfatter alle varer i klasse 9, hvor der kan
være varer, der er ligeartede med tjenesteydelsen
Telekommunikationsvirksomhed i klasse 38."
Klageren påberåber sig, at nævnte sag er
fuldstændig parallel til nærværende sag.
Det er imidlertid meget væsentligt at fastholde, at
i den omtalte sag var der tale om forholdsvis komplicerede tekniske forhold,
hvilket i langt højere grad end i nærværende sag kan danne
grundlag for forveksling.
Klageren omtaler videre side 5 sagen Festival.
Direktoratets afgørelse i denne sag blev begrundet
med en henvisning til fast praksis netop på dette område, hvor
det har været fast praksis at anse tjenesteydelser indenfor
restaurations, bar og cafevirksomhed som ligeartede med de varer, der
sælges/serveres ved udøvelse heraf.
De samme bemærkninger kan anføres til de
øvrige eksempler, som klageren omtaler i sin begrundede
klageskrivelse.
Følgelig gør jeg på indklagedes vegne
fortsat gældende, at "rengøringsartikler" ikke er ligeartede med
"rengøringsvirksomhed".
Ved afgørelsen af spørgsmålet om,
hvorvidt der foreligger forvekslelighed, må der anlægges en
helhedsbedømmelse.
Blandt andet kan det fremhæves, at der ikke
består noget tæt konkurrenceforhold mellem parterne i
nærværende sag.
Dette indebærer blandt andet, at den i praksis
udviklede såkaldte "produktregel" ikke bør tillægges nogen
vægt ved afgørelsen i nærværende sag.
Ved den helhedsbedømmelse, der skal lægges
til grund for afgørelsen, skal der endvidere tages hensyn til,
hvorvidt min klients brug af mærket for tjenesteydelser,
rengøringsvirksomhed, kan give anledning til den opfattelse, at min
klient har tilknytning til den virksomhed, der udøves af klageren.
Ved denne bedømmelse skal man blandt andet se
på, hvorledes parterne markedsfører sig, ligesom man også
skal tage hensyn til kundekredsens sammensætning, og i
sidstnævnte henseende er det væsentligt at påpege, at min
klients virksomhed, rengøringsvirksomhed, fortrinsvis retter sig mod
større virksomheder og institutioner, ligesom en meget væsentlig
del af virksomheden omfatter rengøring efter brandskade eller anden
skadeforvoldelse.
Min klients virksomhed henvender sig således ikke
primært til den almindelige forbruger.
Allerede af den grund er der en væsentlig forskel
mellem nærværende sag og det eksempel, som klageren fremdrager
ved henvisning til betænkningen nr. 199 side 110 vedrørende
vaskemidler og vaskemaskiner overfor tjenesteydelser, der udføres af
et vaskeri.
I nærværende sag er der lige så lidt
ligeartethed mellem parternes produktudbydelser som i VR 06.939 1989
(varemærkeindehaver SEGRA ApS), hvor klageren ikke fandt anledning til
at rejse indsigelse mod registreringen af varemærket Proff, jvf.
vedlagte kopi af skrivelse af 4.1. d.å. fra Ostenfeld til mit
kontor.
På denne baggrund fastholder jeg, at min klients
registrering af varemærket Proff for rengøringsvirksomhed
bør opretholdes."
I anledning af klagen har Direktoratet ved skrivelse af 5.
juli 1996 afgivet følgende udtalelse:
"Det er direktoratets opfattelse, at der normalt ikke
foreligger kollision mellem varemærker registreret for varer og
varemærker registreret for tjenesteydelser, jf. side 59 i
"Varemærkeloven og Fællesmærkeloven med Kommentarer" af
Mogens Koktvedgaard og Knud Wallberg. Kun i særlige tilfælde, som
i flere af de tilfælde, der er nævnt i klagerens skrivelse,
bør det statueres, at der foreligger varer af lignende art som
tjenesteydelser, og omvendt.
I det fremdragne eksempel MERCURY, hvor direktoratet har
fundet, at der foreligger forvekslelighed mellem varer i klasse 9 og en
tjenesteydelse i klasse 38, er det almindeligt kendt, at f.eks.
telefonapparater og tjenesteydelsen telefonkommunikation ofte tilbydes af
samme virksomhed. Ved bedømmelsen af, hvorvidt der foreligger
artslighed, må der foretages en konkret vurdering i hvert enkelt
tilfælde, hvor der især må lægges vægt
på, om den ældre mærkeindehaver vil blive generet
erhvervsmæssigt ved brugen af det yngre mærke. Uanset om
direktoratet eventuelt ved nogle af de fremdragne eksempler har givet for vid
beskyttelse for varer over for tjenesteydelser eller omvendt, er det fortsat
direktoratets opfattelse, at der i tilfældet
rengøringsvirksomhed over for rengøringspræparater ikke
foreligger ligeartethed, idet det ikke kan formodes, at det købende
publikum vil tro, at der er en forbindelse mellem virksomheder, der
producerer eller forhandler rengøringsmidler, og virksomheder, der
tilbyder rengøring.
Det henstilles derfor, at Ankenævnet
stadfæster den ved direktoratets skrivelse af 05 maj 1995 trufne
afgørelse, hvorefter indsigelsen ikke er taget til følge."
Ankenævnet har behandlet sagen på sit
møde den 8. april 1997.
Indklagede (mærkeindehaver) var ikke
mødt.
For klageren (indsiger) mødte cand.jur. Inge
Leffers, som henholdt sig til og uddybede de til Patentdirektoratet og
Ankenævnet afgivne skriftlige indlæg, idet hun i forbindelse
hermed henviste til eksempler fra registreringspraksis. Endvidere
kommenterede hun Patentdirektoratets høringsskrivelse af 5. juli 1996.
Ankenævnet skal udtale:
Ankenævnet finder, at der varemærkeretligt er
ligeartethed mellem rengøringsmidler og rengøringsvirksomhed.
Ankenævnet har bl.a. lagt vægt på, at det for nævnet
er oplyst, at rengøringsmidler i vid udstrækning leveres til
rengøringsvirksomheder med disses egne mærker eller uden
mærkning med henblik på mærkning med brugerens
mærke.
Derfor bestemmes:
Varemærkeregistrering nr. VR 6093/94 erklæres
ugyldig.
Lignende dokumenter
- Varemærkerne CHAMPION og CHAMP finder forvekslelige Retsinformation · 24. februar 1999
- Det tidligere registrerede varemærke DINO-SAURUS ikke forveksleligt med varemærket DINO-IOLI Retsinformation · 17. marts 1999
- Varemærkerne ACTU-ELLE og ELLE ikke fundet forvekslelige Retsinformation · 24. februar 1999
- Varemærkerne McMOON og EGG McMUFFIN fundet forvekslelige Retsinformation · 24. februar 1999
- Varemærket CAPE COLONY ikke forvekseligt med mærket CAPE COUNTRY. Mærket ikke en geografisk betegnelse. Retsinformation · 16. marts 1998
- C.A.2.5.2.1.22 LL § 7, nr. 22 - Støtte til socialt eller sygdomsbekæmpende/sygdomsforebyggende arbejde Den juridiske vejledning · 1. juli 2026