Spring til indhold

Retsinformation

Varemærket proff for rengøringsvirksomhed er forveksleligt med varemærket PROFF for rengøringspræparater

AFG nr 9119 af 30/07/1997AfgørelseErhvervsministeriet25. februar 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Varemærket proff for

rengøringsvirksomhed er forveksleligt med varemærket PROFF for

rengøringspræparater

År 1997, den 30. juli afsagde

Patentankenævnet

(Hans Chr. Thomsen, Finn Mikkelsen, J.C. Warnich-Hansen)

følgende

KENDELSE

i sagen j.nr. V 46/95: Klage fra

Dagligvare Gruppen K/S,

Vejle,

v/Ostenfeld Patentbureau A/S

over

Patentdirektoratets afgørelse

af 5. maj 1995 vedrørende

gyldigheden af varemærkeregi-

strering VR 6093 1994 for

Proff Int. Rengøringsservice ApS,

Gråsten,

v/advokat Mogens Dam,

Gråsten.

Den 16. marts 1994 indleverede Proff. Int.

Rengøringsservice ApS, Gråsten v/advokat Mogens Dam, en

ansøgning om registrering af varemærket proff for klasse 37:

Rengøringsvirksomhed.

Varemærket blev registreret den 9. september 1994.

Den 5. oktober 1994 blev registreringen offentlig-

gjort i Dansk Varemærketidende.

Ved skrivelse af 5. december 1994 nedlagde klageren,

Dagligvare Gruppen K/S, Vejle v/Th. Ostenfeld Patentbureau, indsigelse mod

Læs alt

registreringens gyldighed.

Som begrundelse for indsigelsen anførtes:

"....Indsigelsen baseres på vor klients

varemærke PROFF, der under nr. VR 01.469 1985 blev registret den 17.

maj 1985 som et rent ordmærke bl.a. for

rengøringspræparater i klasse 3.

Mellem de to varemærker, på den ene side

ordmærket PROFF og på den anden side det kombinerede ord- og

billedmærke indeholdende ordet proff skrevet med særlige

bogstaver, er der en så stor grad af mærkelighed, at den

grænser til identitet.

Hertil kommer, at de varearter, der er omfattet af

indsigers varemærkeregistrering, efter vor opfattelse er så

nært beslægtet med de tjenesteydelser, der er omfattet af den

offentliggjorte registrering, nemlig rengøringsvirksomhed, at der

foreligger vareartslighed.

Vi gør herefter gældende, at der er tale om

forvekslelige mærker, og i medfør af Varemærkelovens ? 15, stk. 1, skal vi anmode om , at det

offentliggjorte mærke nægtes registrering.

Til støtte for vor opfattelse, at det

offentliggjorte varemærke bør nægtes registrering, skal vi

tillade os at henvise til nedenstående 3 afgørelser som

Patentdirektoratet har truffet i indsigelsessager, idet der i de

pågældende sager var tale om identiske eller kvasiidentiske

mærker og kollision mellem på den ene side varer og på den

anden side tjenesteydelser:

Varemærket TORDENSKJOLD, der var registreret under

nr. 2186/74 og brugt for klasse 42: restaurations- og diskoteksvirksomhed,

var til hinder for registrering af varemærket TORDENSKJOLD for alle

varer i klasse 33. Direktoratets begrundelse for denne afgørelse

var:

Ordet TORDENSKJOLD må anses for et særdeles

særpræget mærke for varer i kl. 33, og ved brugen af dette

bibringes publikum den opfattelse, at varer, der forhandles under

mærket, hidrører fra indsigeren eller forhandles med dennes

samtykke.

Varemærket CLINILAB, der under nr. 1074/72 var

registreret for varer i klasse 9, var til hinder for registrering af

varemærket CLINILAB for klasse 42: laboratorievirksomhed. Direktoratets

begrundelse for denne afgørelse var:

"Laboratorievirksomhed" må anses for så

nært beslægtet med "apparater og instrumenter til laboratorie- og

videnskabelig brug og dele deraf", at der er fare for, at brugen af

mærket CLINILAB for "laboratorievirksomhed" vil kunne bibringe publikum

den opfattelse, at brugeren enten har tilknytning til indsigerens virksomhed,

eller at mærket bruges med dennes samtykke.

Registrering af varemærket IWO under nr. 2/64-36 og

966/75 for klasse 1: bl.a. køleskabe, frysebokse og -skabe, klima-,

køle-, fryse- og ventilationsanlæg, var til hinder for

registrering af et kombineret ord- og figurmærke IRWO for klasse 42:

formidling af tekniske og kommercielle erfaringer på køleteknisk

område. I denne sag var Direktoratets begrundelser som

følger:

Varearterne må anses for så nært

beslægtet med de af anmeldelsen omfattede tjenesteydelser, at der

foreligger vareartslighed.

Vi tillader os herefter at gå ud fra, at

Direktoratet vi tage indsigelsen til følge og nægte registrering

af mærket."

I skrivelse af 24. januar 1995 er mærkeindehaveren

fremkommet med følgende bemærkninger i anledning af

indsigelsen.

"I Varemærkelovens ? 15, stk. 1, litra 1 og 2, er det

præciseret, på hvilke betingelser et varemærke er udelukket

fra registrering.

I henhold til litra 1 er registrering ikke udelukket, blot

fordi et mærke er identisk med et ældre varemærke.

Det kræves tillige, at der foreligger

vareartslighed.

Litra 2 omtaler risikoen for forveksling, men også

her stilles der krav om vareartslighed som vilkår for at udelukke

registrering.

For min klient, Proff International

Rengøringsservice ApS, gør jeg gældende, at indsigelsen

fra Dagligvare Gruppen K/S ikke bør tages tilfølge, idet

vilkårene for at udelukke registrering af min klients varemærke

ikke er til stede.

Der er for det første tale om 2 helt forskellige

klasser, idet Dagligvare Gruppen har registreret navnet for bl.a. blegemidler

og andre midler til vask og rensning af tøj, hvorimod min klients

benyttelse af navnet alene sker for egentlig rengøringsvirksomhed.

Der er således ikke tale om vareartslighed, og af

denne grund vil der heller ikke kunne være tale om forvekslelighed.

Endvidere gør jeg gældende, at Dagligvare

Gruppens markedsføring af de anførte effekter i klasse 3 under

navnet Proff ikke er så kendt i offentligheden, at benyttelsen

bør medføre en udvidet beskyttelse.

Ostenfeld anfører i indsigelsskrivelsen af

5.12.1994 3 varemærkesager til støtte for indsigelsen.

Det er imidlertid min og min klients opfattelse, at de

anførte 3 sager er så specielle, at Ostenfeld ikke kan

analogisere fra disse sager til retsstillingen i nærværende

sag.

Afgørelsen i sagen vedrørende

varemærket TORDENSKJOLD forekommer ret indlysende, idet der her er tale

om benyttelse af et navn, der er kendt af enhver.

Da der tilmed var tale om konkurrence mellem restau-

rations- og diskoteksvirksomhed på ene side og på den anden side

salg af alkoholholdige drikke, vil der helt klart i de almindelige

forbrugeres bevidsthed blive draget en sammenligning, således at

forbrugeren meget nemt bibringes den opfattelse, at benyttelsen

hidrører fra indsigeren eller forhandles med dennes samtykke.

Bortset fra et særdeles navnesærpræg vil

de samme betragtninger kunne fremføres for såvidt angår de

2 øvrige sager, som indsigeren har henvist til, henholdsvis CLINILAB

og IWO/IRWO.

I sagerne CLINILAB og IWO/IRWO var der vægtige

grunde til at lægge vægt på varenes lighed som følge

af formål og anvendelsesområde.

De betragtninger og vurderinger, der har ligget bag

afgørelserne i sagerne CLINILAB og IWO/IRWO, vil ikke i

nærværende sag kunne begrunde forbud mod registrering af min

klients varemærke.

Når henses til formål og

anvendelsesområde er der umiddelbart en betydelig forskel mellem

på den ene side egentlig rengøringsvirksomhed og på den

anden side salg af blegemidler og andre midler til vask og rensning, og

allerede af den grund må det statueres, at der ikke foreligger

vareartslighed.

Til støtte for min klients påstand henviser

jeg til i dommen i UfR 1983.824.

I den anførte sag fandt Østre Landsret ikke

grundlag for at skride ind overfor benyttelsen af et navn, der

lydmæssigt var identisk med indsigerens varemærke, idet

Østre Landsret anførte, at der var tale om 2 helt forskellige

kategorier.

Det er min vurdering, at der i nærværende sag

er lige så stor forskel på de 2 implicerede kategorier som i den

anførte Østre Landsrets dom.

På baggrund af det anførte skal jeg

henstille, at direktoratet opretholder registreringen af varemærket

Proff for min klient, Proff International Rengøringsservice ApS."

Patentdirektoratet traf afgørelse i sagen den 5.

maj 1995 og afviste indsigelsen med følgende begrundelse:

"....To varemærker er forvekslelige i henhold til

varemærkelovens ? 15, stk. 1,

nr. 2, jf. ? 4, stk. 1, når

mærkerne ligner hinanden så meget, at der er risiko for

forveksling, og mærkerne vedrører varer eller tjenesteydelser af

samme eller lignende art. Begge mærker består af ordet PROFF.

Betingelsen om mærkelighed er således opfyldt.

Derimod findes der ikke at foreligge vareartslighed mellem

rengøringsmidler såsom sæbe, præparater til

rengøring, polering og fjernelse af pletter og selve serviceydelsen

rengøringsvirksomhed.

Udbydere af henholdsvis rengøringsydelser og

rengøringsmidler henvender sig ikke til samme målgrupper og

sælges ikke ad samme kanaler.

Efter en samlet vurdering af de to mærker, finder

direktoratet således ikke, at der foreligge risiko for forveksling

mellem mærkerne...."

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 3.

juli 1995 indbragt for Patentankenævnet med påstand om, at

Direktoratets afgørelse omgøres.

I ankebegrundelse af 14. september 1995 skriver klageren

som følger:

"Klager er indehaver af den i kopi vedlagte regi-

strering VR 01.469 1985 (bilag 1). Denne dækker

ordmærket PROFF, der den 17. maj 1985 blev registreret for

bl.a.

klasse 3: blegemidler og andre midler til vask og

rensning af tøj,

præparater til rengøring, polering og

fjernelse af pletter samt slibemidler,

sæbe

typiske og almindelige præparater, der bruges i

forbindelse med alle former for rengøring.

Den 9. september 1994 blev varemærket proff, skrevet

med særlige bogstaver, registreret for

klasse 37: rengøringsvirksomhed.

En kopi af den offentliggjorte registrering fremsendes

hermed (bilag 2).

Da der er tale om to identiske varemærker "PROFF",

er kravene ifølge den såkaldte "produktregel" til vareartslighed

mindre, end hvis der havde været tale om ikke-identiske mærker,

eller mærker der ikke lignede hinanden meget. Den kendsgerning, at

klagerens mærke dækker varearter, mens

mærkeindehaverens mærke dækker tjenesteydelser,

udelukker ikke i sig selv, at der kan være tale om vareartslighed.

Vi henviser i denne forbindelse til betænkning nr.

199 vedrørende en ny dansk lov om varemærker, hvor det på

side 110 er anført:

I visse tilfælde kan "vareartslighed" være til

stede mellem varer og tjenesteydelser. Således kan f.eks. vaskemidler

og vaskemaskiner være at anse for "lignende varearter" i forhold til

sådanne tjenesteydelser, som udføres af et vaskeri.

Allerede her kan der drages en parallel til den

foreliggende sag, idet f.eks. rengøringspræparater og

sæbe, som er dækket af klagers varemærkeregistrering,

må anses for at være "lignende varearter" i forhold til

sådanne tjenesteydelser, som udføres af en

rengøringsvirksomhed.

Vi skal ligeledes henvise til Varemærker

Registreringspraksis 1880-1980, hvor der på side 53 er anført

følgende:

Særlig vanskelig er afgørelsen i de

tilfælde, hvor der skal tages stilling til, om varer kolliderer med

tjenesteydelser. I almindelighed kræves identitet mellem

mærkerne, for at der kan antages at være kollision mellem varer -

f.eks. laboratorieudstyr og nærliggende tjenesteydelser -

laboratorievirksomhed. Meget afhænger dog af, om det er stærke

eller svage mærker og de enkelte varers nærhed med visse

tjenesteydelser. Som vejledning kan det siges, at såfremt en brug af

mærket for tjenesteydelser vil give anledning til den opfattelse, at

brugeren af dette har tilknytning til den virksomhed, der udøves af

indehaveren af mærket for varer (og naturligvis også omvendt),

vil der kunne være tale om at statuere forvekslelighed.

I det foreliggende tilfælde er der efter vor

opfattelse belæg for at statuere forvekslelighed, idet der for det

første er tale om identiske varemærker, og for det andet er en

væsentlig risiko for, at brugen af det identiske mærke for

tjenesteydelser vil give anledning til en opfattelse af, at brugeren (i dette

tilfælde mærkeindehaveren) har tilknytning til den virksomhed,

der udøves af indehaveren af mærket for varer (i dette

tilfælde klageren).

I vor indsigelsesskrivelse af 5. december 1994 har vi

allerede henvist til følgende tre afgørelser, som

Patentdirektoratet tidligere har truffet vedrørende identiske eller

kvasiidentiske mærker for på den ene side tjenesteydelser og

på den anden side varearter. I alle tre tilfælde fandt

Patentdirektoratet, som det fremgår, at mærkerne var

forvekslelige:

Patentdirektoratets begrundelse:

TORDENSKJOLD (kl. 33) =

TORDENSKJOLD (kl. 42) Ordet TORDENSKJOLD må anses

for et særdeles særpræget mærke for varer i kl. 33,

og ved brugen af dette bibringes publikum den opfattelse, at varer, der

forhandles under mærket, hidrører fra indsigeren eller

forhandles med dennes samtykke.

CLINILAB (kl. 42) =

CLINILAB (kl. 9) "Laboratorievirksomhed" må anses

for så nært beslægtet med "apparater og instrumenter til

laboratorie- og videnskabelig brug og dele deraf", at der er fare for, at

brugen af mærket CLINILAB for "laboratorievirksomhed" vil kunne

bibringe publikum den opfattelse, at brugeren enten har tilknytning til

indsigerens virksomhed, eller at mærket bruges med dennes

samtykke.

IRWO (fig) (kl. 42) =

IWO (kl. 11) Varearterne må anses for så

nært beslægtet med de af anmeldelsen omfattede tjenesteydelser,

at der foreligger vare- artslighed.

Foruden disse tre afgørelser i indsigelsessager,

skal vi tillade os at henvise til nedenstående tre afgørelser

fra vor egen praksis, idet det skal tilføjes, at det her drejer sig om

afgørelser, som Patentdirektoratet har truffet i

ansøgningsfasen. Den ene af de tre afgørelser stammer fra 1987,

mens de to sidstnævnte er truffet så sent som i 1993.

Kopi af relevante sagsakter fra nedenstående sag

vedlægges som bilag 3:

1) Ordmærket MERCURY blev den 2. april 1984

anmeldt til registrering for varer og tjenesteydelser i klasserne 9, 16 og

38, jf. vedlagte kopi af ansøgningsdokumentet. Under

ansøgningens behandling fremdrog Patentdirektoratet bl.a. den i kopi

vedlagte registrering VR 00.360 1973, det kombinerede ord- og

billedmærke "mercury", der dækker alle varer i klasse

9.

Efter at ansøgningen havde været behandlet

igennem nogen tid, forespurgte vi på vegne af ansøgeren, om

Patentdirektoratet ville frafalde henvisningen til VR 00.360 1973,

såfremt ansøgningen blev begrænset til at angå nogle

varearter i klasse 16 og tjenesteydelsen telekommunikationsvirksomhed i

klasse 38. Vi vedlægger kopi af Patentdirektoratets svar af 4.

august 1987, idet vi citerer derfra:

..men at der derimod ikke kan bortses fra den under VR

0360 1973 foretagne registrering, idet denne registrering angår det

identiske mærke "MERCURY" og omfatter alle varer i klasse 9, hvor der

kan være varer, der er ligeartede med tjenesteydelsen

telekommunikationsvirksomhed i klasse 38.

Af denne afgørelse vil det for det første

ses, at Patentdirektoratet har fundet, at ordmærket MERCURY er identisk

med det kombinerede ord- og billedmærke mercury, og for det andet at

der var ligeartethed mellem varer i klasse 9 og tjenesteydelse i klasse 38.

Den pågældende sag var således fuldstændig parallel

til nærværende sag, og afgørelsen var:

MERCURY (kl. 9) = "mercury" (fig) (kl. 38).

Kopi af relevante sagsakter fra nedenstående sag

vedlægges som bilag 4:

2) Den 28. juli 1992 anmeldtes ordmærket FESTIVAL

til registrering for tjenesteydelser i klasserne 39 og 42, jf. vedlagte kopi

af ansøgningsdokument og varefortegnelse. Patentdirektoratet fremdrog

under ansøgningens behandling bl.a. de i kopi vedlagte

varemærkeregistreringer VR 05.132 1975 FESTIVAL for varer i klasse 30

og VR 00.841 1981 FESTIVAL for varer i klasse 12. Den 26. marts 1993

anførte Patentdirektoratet specielt med hensyn til de to ovenfor

nævnte registreringer, jf. vedlagte kopi

Der er for så vidt angår VR 5132 1975 og VR

0841 1981 tale om identiske mærker, hvorfor nærværende

ansøgning må begrænses med hensyn til ligeartede

varer/tjenesteydelser.

VR 5132 1975 er registreret for nærmere angivne

varer i klasse 30, og mærket søges registreret for bl.a.

restaurations-, bar- og cafe virksomhed i klasse 42. Det er fast praksis at

anse disse tjenesteydelser ligeartede med de varer, der sælges/serveres

ved udøvelse af heraf.

På tilsvarende måde med hensyn til 0841 1981,

der er registreret for motorkøretøjer og dele (iiiak) dertil.

Nærværende ansøgning er søgt for bl.a. transport-

og forsendelsesvirksomhed i klasse 39. Disse tjenesteydelser er ligeartede

med transportmidler.

Også i denne sag fandt Patentdirektoratet, at der

var ligeartethed mellem på den ene side tjenesteydelser og på den

anden side varearter, fordi der var tale om identiske varemærker. Den

citerede sag er således fuldstændig parallel til

nærværende sag, og afgørelserne var:

FESTIVAL (kl. 39 og 42) = FESTIVAL (kl. 12)

FESTIVAL (kl. 39 og 42) = FESTIVAL (kl. 30).

Kopi af relevante sagsakter fra nedenstående sag

vedlægges som bilag 5:

3) Den 16. februar 1993 blev ordmærket AZUR

anmeldt til registrering for tjenesteydelser i klasserne 39 og 42, jf.

vedlagte kopi af ansøgningsdokumentet med varefortegnelse. Under

ansøgningens behandlingen fremdrog Patentdirektoratet den i kopi

vedlagte registrering VR 06.395 1990 AZUR, der er registreret for varer i

klasse 12. Vi vedlægger kopi af Patentdirektoratets skrivelse af 14.

april 1993 og kan tilføje, at efter indhentning af samtykke fra

indehaveren af den ældre registrering blev ansøgers mærke

registreret.

Også i dette tilfælde var der således

tale om, at Patentdirektoratet fandt, at der var ligeartethed mellem på

den ene side varer og på den anden side tjenesteydelser, idet der var

tale om to identiske varemærker. Denne sag er således også

parallel med nærværende sag, og afgørelsen var:

AZUR (kl. 39 og 42) = AZUR (kl. 12).

Vi skal endelig tillade os, ligeledes fra vor egen

praksis, at henvise til nedenstående afgørelse, som den 22. maj

1992 blev truffet i en indsigelsessag:

Relevante sagsakter fra nedenstående indsigelsessag

vedlægges som bilag 6:

4) ordmærket SIGNAL blev den 17. maj 1985

registreret for alle varer i klasse 25 under VR 01.499 1985 (kopi vedlagt).

Den 12. juni 1991 blev en ansøgning, VA 05.456 1986 af ordmærket

SIGNAL offentliggjort (kopi vedlagt) for bl.a. varer i klasserne 23 og 24

samt tjenesteydelser i klasse 37.

Indehaveren af den ældre varemærkeregistrering

nedlagde indsigelse mod registrering af det identiske varemærke SIGNAL

for så vidt angår klasserne 23, 24 og 37 og den 22. maj 1992 traf

Patentdirektoratet afgørelse, idet indsigelsen blev taget til

følge. Vi vedlægger kopi af Patentdirektoratets skrivelse af 22.

maj 1992, idet vi citerer fra andet afsnit på side 3:

Direktoratet er endvidere enig i, at der er lighed mellem

beklædningsgenstande og reparationer af beklædningsgenstande,

hvilken tjenesteydelse henføres til klasse 37.

De to mærker må således anses for

forvekslelige. Også denne afgørelse, der vedrørte to

identiske varemærker for på den ene side varer og på den

anden side tjenesteydelser, er fuldstændig parallel til

nærværende sag, og afgørelsen var:

SIGNAL (kl. 25) = SIGNAL (kl. 37).

Sammenfattende må vi konkludere, at det er reglen

snarere end undtagelsen, at statuere forvekslelighed, når der er tale

om

a) identiske varemærker og

b) varer og tjenesteydelser, der efter deres art er

beslægtet med hinanden.

I den foreliggende sag er der således tale om

a) identiske varemærker "PROFF" og

b) varer f.eks. "rengøringspræparater og

sæbe", der efter deres art er ligeartede med tjenesteydelser, nemlig

"rengøringsvirksomhed".

Da mærkeindehaveren i svarskriftet til

Patentdirektoratet af 24. januar 1995 har støttet sin påstand om

manglende forvekslelighed på dommen i U 1983 824, skal vi for god

ordens skyld anføre, at denne afgørelse efter vor opfattelse

ikke er relevant i den foreliggende sag, hvilket bedst fremgår ved at

citere resumeet fra Ugeskriftet:

Et medicinalfirma A havde registreret

varemærkerne "SOR-BITS" og "SORBITS" i varemærkeklasserne 5

og 30, men havde gennem mere end 16 år alene anvendt disse

varemærker på tyggegummivarer og ikke på andre

produkter henhørende til de pågældende

varemærkeklasser. På den baggrund fandtes beskyttelsen af

de nævnte varemærke i hvert fald at måtte

begrænses såvidt , at der ikke ved fogedforbud

burde skrides ind overfor markedsføringen af et slankemiddel under

navnet "So-bit", der henhørte til en helt anden kategori af

varer end A's tyggegummivarer.

Afgørelsen, der er Østre Landsrets

kæremålskendelse, vedrørte for det første

ikke identiske varemærker, den vedrørte ikke

spørgsmålet om beslægtede varer og tjenesteydelser og

afgjorde for såvidt ikke endeligt spørgsmålet om

forvekslelighed, men udelukkende spørgsmålet om retsmidlet

fogedforbud var anvendeligt i den pågældende sag.

Den pågældende kendelse kan efter vor

opfattelse således ikke tages til indtægt for, som

mærkeindehaveren gør det, at der ikke i nærværende

sag bør statueres forvekslelighed.

Under henvisning til de ovenfor anførte argumenter

og de 7 citerede parallelle afgørelser, skal vi derfor anmode om, at

Patentankenævnet omgør Patentdirektoratets afgørelse af

5. maj 1995 og med henvisning til Varemærkelovens ? 15, stk. 1, nr. 1 og 2 erklærer

registrering VR 06.093 1994 ugyldig".

Mærkeindehaveren har i skrivelse af 23. oktober 1995

nedlagt påstand om stadfæstelse og har anført:

"....Til støtte for indklagedes påstand

henviser jeg til den argumentation, der er indeholdt i min skrivelse af 24.1.

d.å. til Patentdirektoratet.

I klagerens begrundede klage af 14.9. d.å. henvises

påny side 3 og 4 til 3 afgørelser, som klageren fremdrog i

forbindelse med oprindelige indsigelse.

Disse 3 sager, Tordenskjold, Clinilab, og Irwo/Iwo har jeg

kommenteret i min skrivelse af 24.1. d.å. til Patentdirektoratet og

henviser følgelig til nævnte skrivelse.

Derudover har klageren fremdraget en række andre

sager, side 4 følgende, men efter min bedste overbevisning kan disse

sager blot anføres som eksempler på en fast praksis på de

pågældende områder og kan ikke i nærværende sag

tages til indtægt for klagerens standpunkt.

Dette fremgår ret klart af referatet side 5 andet

afsnit af direktoratets skrivelse af 4.8.1987.

Det fremhæves i Direktoratets skrivelse,

at:

"....og omfatter alle varer i klasse 9, hvor der kan

være varer, der er ligeartede med tjenesteydelsen

Telekommunikationsvirksomhed i klasse 38."

Klageren påberåber sig, at nævnte sag er

fuldstændig parallel til nærværende sag.

Det er imidlertid meget væsentligt at fastholde, at

i den omtalte sag var der tale om forholdsvis komplicerede tekniske forhold,

hvilket i langt højere grad end i nærværende sag kan danne

grundlag for forveksling.

Klageren omtaler videre side 5 sagen Festival.

Direktoratets afgørelse i denne sag blev begrundet

med en henvisning til fast praksis netop på dette område, hvor

det har været fast praksis at anse tjenesteydelser indenfor

restaurations, bar og cafevirksomhed som ligeartede med de varer, der

sælges/serveres ved udøvelse heraf.

De samme bemærkninger kan anføres til de

øvrige eksempler, som klageren omtaler i sin begrundede

klageskrivelse.

Følgelig gør jeg på indklagedes vegne

fortsat gældende, at "rengøringsartikler" ikke er ligeartede med

"rengøringsvirksomhed".

Ved afgørelsen af spørgsmålet om,

hvorvidt der foreligger forvekslelighed, må der anlægges en

helhedsbedømmelse.

Blandt andet kan det fremhæves, at der ikke

består noget tæt konkurrenceforhold mellem parterne i

nærværende sag.

Dette indebærer blandt andet, at den i praksis

udviklede såkaldte "produktregel" ikke bør tillægges nogen

vægt ved afgørelsen i nærværende sag.

Ved den helhedsbedømmelse, der skal lægges

til grund for afgørelsen, skal der endvidere tages hensyn til,

hvorvidt min klients brug af mærket for tjenesteydelser,

rengøringsvirksomhed, kan give anledning til den opfattelse, at min

klient har tilknytning til den virksomhed, der udøves af klageren.

Ved denne bedømmelse skal man blandt andet se

på, hvorledes parterne markedsfører sig, ligesom man også

skal tage hensyn til kundekredsens sammensætning, og i

sidstnævnte henseende er det væsentligt at påpege, at min

klients virksomhed, rengøringsvirksomhed, fortrinsvis retter sig mod

større virksomheder og institutioner, ligesom en meget væsentlig

del af virksomheden omfatter rengøring efter brandskade eller anden

skadeforvoldelse.

Min klients virksomhed henvender sig således ikke

primært til den almindelige forbruger.

Allerede af den grund er der en væsentlig forskel

mellem nærværende sag og det eksempel, som klageren fremdrager

ved henvisning til betænkningen nr. 199 side 110 vedrørende

vaskemidler og vaskemaskiner overfor tjenesteydelser, der udføres af

et vaskeri.

I nærværende sag er der lige så lidt

ligeartethed mellem parternes produktudbydelser som i VR 06.939 1989

(varemærkeindehaver SEGRA ApS), hvor klageren ikke fandt anledning til

at rejse indsigelse mod registreringen af varemærket Proff, jvf.

vedlagte kopi af skrivelse af 4.1. d.å. fra Ostenfeld til mit

kontor.

På denne baggrund fastholder jeg, at min klients

registrering af varemærket Proff for rengøringsvirksomhed

bør opretholdes."

I anledning af klagen har Direktoratet ved skrivelse af 5.

juli 1996 afgivet følgende udtalelse:

"Det er direktoratets opfattelse, at der normalt ikke

foreligger kollision mellem varemærker registreret for varer og

varemærker registreret for tjenesteydelser, jf. side 59 i

"Varemærkeloven og Fællesmærkeloven med Kommentarer" af

Mogens Koktvedgaard og Knud Wallberg. Kun i særlige tilfælde, som

i flere af de tilfælde, der er nævnt i klagerens skrivelse,

bør det statueres, at der foreligger varer af lignende art som

tjenesteydelser, og omvendt.

I det fremdragne eksempel MERCURY, hvor direktoratet har

fundet, at der foreligger forvekslelighed mellem varer i klasse 9 og en

tjenesteydelse i klasse 38, er det almindeligt kendt, at f.eks.

telefonapparater og tjenesteydelsen telefonkommunikation ofte tilbydes af

samme virksomhed. Ved bedømmelsen af, hvorvidt der foreligger

artslighed, må der foretages en konkret vurdering i hvert enkelt

tilfælde, hvor der især må lægges vægt

på, om den ældre mærkeindehaver vil blive generet

erhvervsmæssigt ved brugen af det yngre mærke. Uanset om

direktoratet eventuelt ved nogle af de fremdragne eksempler har givet for vid

beskyttelse for varer over for tjenesteydelser eller omvendt, er det fortsat

direktoratets opfattelse, at der i tilfældet

rengøringsvirksomhed over for rengøringspræparater ikke

foreligger ligeartethed, idet det ikke kan formodes, at det købende

publikum vil tro, at der er en forbindelse mellem virksomheder, der

producerer eller forhandler rengøringsmidler, og virksomheder, der

tilbyder rengøring.

Det henstilles derfor, at Ankenævnet

stadfæster den ved direktoratets skrivelse af 05 maj 1995 trufne

afgørelse, hvorefter indsigelsen ikke er taget til følge."

Ankenævnet har behandlet sagen på sit

møde den 8. april 1997.

Indklagede (mærkeindehaver) var ikke

mødt.

For klageren (indsiger) mødte cand.jur. Inge

Leffers, som henholdt sig til og uddybede de til Patentdirektoratet og

Ankenævnet afgivne skriftlige indlæg, idet hun i forbindelse

hermed henviste til eksempler fra registreringspraksis. Endvidere

kommenterede hun Patentdirektoratets høringsskrivelse af 5. juli 1996.

Ankenævnet skal udtale:

Ankenævnet finder, at der varemærkeretligt er

ligeartethed mellem rengøringsmidler og rengøringsvirksomhed.

Ankenævnet har bl.a. lagt vægt på, at det for nævnet

er oplyst, at rengøringsmidler i vid udstrækning leveres til

rengøringsvirksomheder med disses egne mærker eller uden

mærkning med henblik på mærkning med brugerens

mærke.

Derfor bestemmes:

Varemærkeregistrering nr. VR 6093/94 erklæres

ugyldig.

Lignende dokumenter