Spring til indhold

Retsinformation

Modregningsadgang gav ikke mulighed for nulvægtning af stillede garantier.

AFG nr 60159 af 29/09/1997AfgørelseErhvervsministeriet6. november 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Modregningsadgang gav ikke mulighed for

nulvægtning af stillede garantier.

K (finansieringsinstitut) har i skrivelse af 14. april

1997 klaget over, at Finanstilsynet ved skrivelser af 28. februar og 19.

marts 1997 (j.nr. 62725-0002, F10001) har bestemt, at modregningsadgang ikke

efter § 12, nr. 1, litra h, i bekendtgørelse om

kapitaldækningsregler for pengeinstitutter og visse kreditinstitutter

giver mulighed for nulvægtning af nogle stillede garantier.

Sagens omstændigheder:

K's 100% ejede datterselskab ÿ i det følgende benævnt FDII, har optaget

lån i form af bank- og obligationslån hos 3. mand. Lånet

er herefter videreudlånt til K. K har i forbindelse hermed over for 3.

mand stillet garanti for FDII's tilbagebetaling af lånet. Herudover har

FDII indgået swaps til afdækning af valuta-renterisici. K

garanterer ligeledes for FDII's forpligtelser over for swap-modparten.

Med skrivelse af 18. februar 1997 modtog Finanstilsynet et

notat fra K dateret 10. februar 1997 om den solvensmæssige behandling

af garantierne stillet på vegne af FDII. Det fremgår af notatet,

at garantiernes modpartsvægt af K er fastsat til 0 i henhold til § 12,

nr. 1, litra h, i bekendtgørelse om kapitaldækningsregler for

pengeinstitutter og visse kreditinstitutter med henvisning til, at adgang til

modregning, evt. efter forudgående aftale, over for FDII for det

tilfælde at de stillede garantier over for 3. mand skulle blive

aktuelle kan sidestilles med, at K har fået pant i FDII's udlån

til K.

Ved skrivelse af 28. februar og 19. marts 1997

pålagde Finanstilsynet K at ændre garantiernes modpartsvægt

til 1,0 med henvisning til, at en mulig modregningsadgang efter tilsynets

opfattelse ikke hjemler adgang til at reducere modpartsvægten, idet §

12, nr. 1, litra h, i kapitaldækningbekendtgørelsen alene giver

Læs alt

mulighed for 0-vægt i tilfælde, hvor der er sket en

pantsætning af indlånet.

K har anført følgende over for

Erhvervsankenævnet:

1) "- en modregningsadgang må sidestilles med den i

bekendtgørelsens § 12, stk. 1, litra h anførte situation, idet

en fast etableret modregningsadgang sikkerhedsmæssigt svarer til pant i

indlån i instituttet eller ved indlånsbeviser m.v. udstedt af

instituttet.

I øvrigt anvendes ordet "sikkerhedsstillelse" og

ikke pant i den tilsvarende bestemmelse i Direktiv af 1. december 1989 om

solvensnøgletal for kreditinstitutter (89/647/EøF) artikel 6,

nr. 1, litra a), nr. 7.

2) at der er tale om modregning, der er etableret mellem

et dansk moderselskab og dets 100% ejede datterselskab

3) modregningsadgangen er underlagt dansk ret og er

gyldig også i tilfælde af konkurs

4) der er til enhver tid sikkerhed for, at der er en

tilstrækkelig modregningsadgang, således at saldoen mellem de to

selskaber sikrer effektiv udligning

5) - hvis garantierne skulle medtages to gange, ville

opgørelsen i koncernbalancen vise et ikke retvisende billede

- i øvrigt henvises til K s notat af 10.

februar 1997 vedrørende ovennævnte problemstilling samt K s brev

af 5. marts 1997 til Finanstilsynet, som for god ordens skyld vedlægges

i kopi."

I en redegørelse for sagen af 27. maj 1997 har

Finanstilsynet fastholdt afgørelsen og imødegået klagen

således:

"K fremfører i sin klageskrivelse 5 argumenter for

at der skal kunne ske nulvægtning af garantien udover en henvisning til

notat af 10. februar 1997 ....

ad 1) ...

Ved ordet "sikret" forstås en egentlig

sikkerhedsstillelse (pantsætning), der giver sikkerhed mod krav fra 3.

mand f.eks. i form af udlæg i tilgodehavendet.

En modregningsadgang sikrer ikke en sådan

beskyttelse, hvorfor kravet i bekendtgørelsens ? 12, nr. 1, litra h, ikke er opfyldt.

ad 2) ÿ

Dette forhold ændrer ikke ved, at der for at opfylde

§ 12, nr. 1, litra h, efter Finanstilsynets opfattelse skal ske en egentlig

pantsætning, således at tilgodehavendet er beskyttet mod 3. mands

krav.

ad 3) ÿ

Samme forhold gør sig gældende som under

2)

ad 4) ÿ

Som under 2)

ad 5) ÿ

Dette spørgsmål er uden betydning for den

nærværende sag. Spørgsmålet er afgjort af

Finanstilsynet i skrivelse af 4. november 1996, hvori tilsynet har godkendt

at garantierne elimineres i koncernregnskabet ...

Sidstnævnte sag vedrører den

solvensmæssige behandling af den af K afgivne garanti overfor 3. mand,

der ikke indgår i K-koncernen.

...."

I en supplerende skrivelse af 23. juni 1997 har klager

yderligere anført:

"Modregning er en ophørsgrund for fordringer.

Modregning har samtidig karakter af betaling og privat tvangsfuldbyrdelse, og

er således en særlig sikret adgang til fyldestgørelse.

En forventning om eller en adgang til at opnå

fyldestgørelse ved modregning, nyder en vis retsbeskyttelse.

Idet der her er tale om simple fordringer, nyder

nærværende modregningsadgang større beskyttelse end ved

negotiable fordringer.

Der henvises i denne forbindelse til

gældsbrevslovens § 28, som ligeledes finder analog anvendelse, hvor en

af hovedmandens kreditorer har gjort udlæg i hovedfordringen.

I tilfælde af hovedmandens konkurs kan fordringer

på konkursboet i almindelighed modregnes med deres pålydende i

modregnerens gæld (hovedfordringen) til boet, jfr. konkurslovens §

42.

Adgang til modregning giver, ligesom sikkerhedsrettigheder

såsom pant, modregneren et fortrin fremfor de almindelige

kreditorer.

Adgang til modregning overfor en insolvens skyldner

fører ligesom den særlige adgang til fyldestgørelse, som

tilkommer f.eks. en panthaver, til at modregneren får fuld

fyldestgørelse, så langt hans gæld (hovedfordring)

rækker.

Ligheden i virkningen mellem adgangen til modregning og en

egentlig sikkerhedsret er stor, hvorfor det er vores opfattelse, at en

modregningsadgang sikrer en sådan beskyttelse, at kravet i

bekendtgørelsens § 12, nr. 1, litra h, er opfyldt enten direkte eller

ud fra en analogislutning."

Ankenævnet udtaler:

Det tiltrædes, at den påberåbte

modregningsadgang ikke opfylder kravene til pantsætning og

således ikke medfører en sådan sikkerhed særlig

overfor 3. mand, at aktivet kan anses for sikret ved pant i indlån i

instituttet jfr. bekendtgørelse af 22/12 1995 om

kapitaldækningsregler for pengeinstitutter og visse kreditinstitutter

jfr. tillige EØF direktiv 89/647 om solvensnøgletal for

kreditinstitutter Art. 6, litra 1, a, nr. 7, "aktivposter, som til de

kompetente myndigheders tilfredshed er sikrede ved sikkerhedsstillelse. ....

ved indlån i kontanter i det långivende institut ....".

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter