Bekendtgørelse af lov om værdipapirhandel m.v.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 77 afgørelser
Klagenævn (Nævnenes Hus) 24, Domsdatabasen 23, Det finansielle ankenævn 22, Retsinformation 8
- § 39 10
- § 27 10
- § 38 8
- § 31 7
- § 2 7
- § 84 b 7
- § 35 6
- § 94 6
- § 83 6
- § 3 5
- § 93 4
- § 37 4
- § 58 l 4
- § 28 4
- § 581 4
De nyeste afgørelser
- Kendelse om at ankesag om kurators erstatningsansvar skal fremmes til realitetsbehandling. Stadfæstelse af landsrettens dom i sag om kurators erstatningsansvar Domsdatabasen · 10. september 2026
- Sag om kurators potentielle ansvarspådragende handlinger og undladelser Domsdatabasen · 14. august 2025
- Sag om erstatningskrav i forbindelse med CEO-fraud, hvor fire store overførsler fra Sagsøger A/S´s driftskonto, blev overført til uvedkommende konti i udlandet Domsdatabasen · 24. januar 2025
- Stadfæstet, at Finanstilsynet var berettiget til at offentliggøre resumé af den afsagte byretsdom på Finanstilsynets hjemmeside i anonymiseret form. Klagenævn (Nævnenes Hus) · 8. marts 2023
- Sag om bl.a., hvorvidt Copenhagen Airports Holdings ApS (CADH) skulle have indeholdt kildeskat i forbindelse med udbytteudlodninger Domsdatabasen · 27. februar 2023
- Sag om, hvorvidt Investcos Holding ApS har modtaget et skattepligtigt tilskud ved at have købt aktier i Mobil-Invest ApS af en interesseforbunden part til en kurs, der var lavere end børskursen. Domsdatabasen · 9. november 2021
- Ændring af Finanstilsynets afgørelse således, at dele af dokumenterne kan udleveres, idet der efter ankenævnets opfattelse ikke er tale om fortrolige oplysninger. Klagenævn (Nævnenes Hus) · 12. oktober 2021
- Investeringsselskab, investering i andet end værdipapirer Retsinformation · 8. september 2021
- Sag om køb af aktier og et tab som følge af købet af disse aktier Domsdatabasen · 4. september 2020
- Investeringsbevis i alternativ investeringsfond kunne ikke indgå i virksomhedsordningen - bindende svar Retsinformation · 5. marts 2020
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af
lov om værdipapirhandel m.v.
1)
Herved bekendtgøres lov om værdipapirhandel m.v., jf. lov nr.
1072 af 20. december 1995, med de ændringer der følger af
§ 8 i lov nr. 376 af 22. maj 1996, § 4 i lov nr. 475 af 10. juni
1997, samt § 1 i lov nr. 414 af 26. juni 1998.
Afsnit I
Indledende bestemmelser
Kapitel 1
Værdipapirhandel
§ 1. Denne lov finder anvendelse på
værdipapirhandel.
Stk. 2.
Ved værdipapirhandel forstås
1) offentligt udbud af værdipapirer,
2) køb og salg for egen eller tredjemands regning af
værdipapirer,
3) formidling af køb og salg af værdipapirer,
4) erhvervsmæssig rådgivning vedrørende
værdipapirer,
5) porteføljepleje samt
6) afgivelse af emissionsgarantier.
Stk. 3.
Loven finder endvidere anvendelse på
børsvirksomhed, clearingvirksomhed og registreringsvirksomhed m.v.
§ 1 a. Lovens §§ 4 a, 5 og 6 finder
anvendelse på valutaspotforretninger for kunder i
investeringsøjemed med henblik på, at kunderne opnår
fortjeneste ved kursændringer på valuta.
Læs alt
§ 2. Denne lovs bestemmelser om værdipapirer
finder anvendelse på følgende instrumenter:
1) Aktier og andre omsættelige værdipapirer, der kan
sidestilles med disse,
2) obligationer og andre omsættelige værdipapirer, der kan
sidestilles med disse,
3) andre værdipapirer, der omsættes, og hvormed
værdipapirer som nævnt under nr. 1 eller 2 kan erhverves ved
tegning, ombytning eller kontant betaling,
4) andele i investeringsforeninger, og specialforeninger,
5) pengemarkedsinstrumenter, der er optaget til notering på en
fondsbørs, samt indlånsbeviser og commercial papers,
6) finansielle futures og tilsvarende instrumenter,
7) fremtidige renteaftaler (FRA-kontrakter),
8) rente og valutaswaps samt swaps på aktier og aktieindeks,
9) råvareinstrumenter m.v., herunder tilsvarende instrumenter,
der afregnes kontant,
10) optioner på at erhverve eller afhænde et
værdipapir, der falder ind under nr. 1-9, og optioner på aktie-
og obligationsindeks, herunder tilsvarende instrumenter, der afregnes
kontant,
11) omsættelige pantebreve med pant i fast ejendom eller
løsøre og
12) andre instrumenter og kontrakter efter Fondsrådets
beslutning.
Stk. 2.
Fondsrådet kan fastsætte regler om, at
nærmere bestemte instrumenter undtages fra denne lov.
§ 3. Enhver værdipapirhandel skal
udføres på en redelig måde og i overensstemmelse med god
værdipapirhandelsskik.
Stk. 2.
Fondsrådet kan fastsætte regler om god
værdipapirhandelsskik.
Kapitel 2
Værdipapirhandlere
§ 4. Eneret til erhvervsmæssigt at rette
henvendelse til offentligheden og tilbyde sig som køber, sælger
eller formidler af værdipapirer som nævnt i § 2,
stk. 1, nr. 1-10 og 12, har
1) pengeinstitutter,
2) fondsmæglerselskaber,
3) realkreditinstitutter,
4) kreditinstitutter med særlig tilladelse,
5) Danmarks Nationalbank og
6) Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.
Stk. 2.
Stk. 1 gælder ikke for henvendelser til
offentligheden, som en udsteder foretager vedrørende
værdipapirer, som udstederen selv udsteder.
Stk. 3.
Ved en værdipapirhandler forstås i denne
lov en virksomhed som nævnt i stk. 1, nr. 1-4.
§ 4 a. Eneret til erhvervsmæssigt at rette
henvendelse til offentligheden med tilbud om at formidle eller udføre
valutaspotforretninger for kunder i investeringsøjemed med henblik
på, at kunderne opnår fortjeneste ved kursændring på
valuta har:
1) Pengeinstitutter.
2) Fondsmæglerselskaber.
§ 5. En værdipapirhandler skal indrette og
lede sin virksomhed på en sådan måde, at
virksomheden
1) har en sund administrativ og regnskabsmæssig praksis,
2) har betryggende kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger på
edb-området,
3) har fyldestgørende interne kontrolprocedurer, som også
omfatter regler for medarbejderes adgang til at foretage personlige
transaktioner, samt
4) fører lister over udførte forretninger, som skal
opbevares i 5 år.
Stk. 2.
En værdipapirhandler, Danmarks Nationalbank og
Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning skal
1) handle loyalt og korrekt over for kunder og i disses bedste
interesse og under hensyn til markedets integritet,
2) udføre kunders handler med den nødvendige kompetence,
omhu og hurtighed og under hensyn til markedets integritet og kundernes
bedste interesse,
3) have og effektivt anvende de ressourcer og fremgangsmåder, der
er nødvendige for den rette gennemførelse af sin virksomhed,
og
4) bestræbe sig på, at der ikke opstår
interessekonflikter, og når sådanne ikke kan undgås,
sørge for, at kunderne behandles korrekt.
Stk. 3.
En værdipapirhandler skal desuden
1) udbede sig oplysninger hos kunderne om deres finansielle stilling,
investeringserfaring og målsætninger, som er relevante for
gennemførelse af de ønskede tjenesteydelser,
2) meddele de for kunden relevante oplysninger i sine kontrakter,
herunder hvilken erstatningsordning eller tilsvarende beskyttelse, der vil
gælde for den påtænkte transaktion, hvilken dækning
der ydes i henhold til den ene eller anden ordning, eller at sådanne
ordninger og sådan beskyttelse ikke findes, og
3) have retningslinjer for, hvornår en ordre skal udføres
over en fondsbørs' systemer, og træffe foranstaltning til at
sikre, at ordrer udføres i overensstemmelse hermed.
Stk. 4.
Finanstilsynet kan fastsætte regler om de i
stk. 1-3 angivne forhold.
§ 6. Det påhviler en værdipapirhandler
at
1) træffe fyldestgørende foranstaltninger for at sikre
kundernes ejendomsret til deres værdipapirer,
2) træffe fyldestgørende foranstaltninger for at sikre
kundernes midler, herunder opbevaring af kontanter som et led i
porteføljeplejen for kunder i form af depositum eller forskud på
kunders afgivne ordrer om køb af værdipapirer, og
3) organisere og opbygge sin virksomhed på en sådan
måde, at risikoen for interessekonflikter både mellem
værdipapirhandlerens kunder indbyrdes og mellem kunderne og
værdipapirhandleren begrænses mest muligt.
Stk. 2.
En værdipapirhandler må ikke uden kundens
samtykke disponere over dennes værdipapirer.
Stk. 3.
En værdipapirhandler kan opbevare kunders
værdipapirer i samme depot (samledepot), hvis værdipapirhandleren
har informeret den enkelte kunde om retsvirkningerne heraf, og denne har
samtykket. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde give tilladelse
til, at kunders og en værdipapirhandlers egne værdipapirer
opbevares i samme depot. Værdipapirhandleren skal føre et
register, hvoraf de enkeltes ejerforhold til de registrerede
værdipapirer klart fremgår.
Stk. 4.
I tilfælde af værdipapirhandlerens
konkurs, betalingsstandsning eller lignende kan den enkelte kunde på
grundlag af registeret udtage sine værdipapirer af et samledepot,
såfremt der ikke forinden er tvist om kundens ejendomsret.
Stk. 5.
Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
regler vedrørende de i stk. 1-3 angivne forhold.
Stk. 6.
Finanstilsynet kan fratage en værdipapirhandler
retten til at føre samledepot efter stk. 3.
Stk. 7.
Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende
anvendelse på Danmarks Nationalbank og Kongeriget Danmarks Hypotekbank
og Finansforvaltning.
Kapitel 3
Fælles bestemmelser
§ 7. I denne lov forstås
1) ved en fondsbørs et aktieselskab, der driver
børsvirksomhed,
2) ved en autoriseret markedsplads et aktieselskab, der driver
virksomhed som autoriseret markedsplads,
3) ved en værdipapirmægler et aktieselskab, der driver
værdipapirmæglervirksomhed,
4) ved en pengemarkedsmægler et aktieselskab, der driver
pengemarkedsmæglervirksomhed,
5) ved en clearingcentral et aktieselskab, der driver
clearingvirksomhed, og
6) ved en værdipapircentral et aktieselskab, der driver
registreringsvirksomhed.
Stk. 2.
De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne
lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den
begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved
beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og
årsfrister.
Stk. 3.
Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf.
stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som
udløste fristen, fandt sted.
Stk. 4.
Er fristen angivet i måneder, udløber
fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den
begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den
begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en
måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato,
som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i
måneden uanset dens længde.
Stk. 5.
Udløber en frist i en weekend, på en
helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag,
udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.
§ 8. Virksomhed omfattet af § 7 må ikke
påbegyndes, før Finanstilsynet har meddelt tilladelse hertil.
Den clearingvirksomhed, der udøves af Danmarks Nationalbank, er ikke
omfattet af 1. pkt.
Stk. 2.
Tilladelsen er betinget af,
1) at virksomheden drives i et aktieselskab, der er registreret i
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,
2) at selskabet har en aktiekapital, der for fondsbørser,
clearingcentraler og værdipapircentraler mindst skal udgøre 40
mio. kr., for autoriserede markedspladser mindst skal udgøre 8 mio.
kr., og for værdipapirmæglere og pengemarkedsmæglere mindst
skal udgøre 2,5 mio. kr., samt
3) at der er udarbejdet en driftsplan, forretningsgange samt kontrol-
og sikkerhedsforanstaltninger.
Stk. 3.
For en værdipapircentral er tilladelsen tillige
betinget af, at værdipapircentralen har et kapitalberedskab, jf.
§ 82.
§ 9. Finanstilsynet kan nægte et selskab
tilladelse til at drive virksomhed efter § 7, hvis et medlem af
selskabets direktion eller bestyrelse
1) må skønnes ikke at have fyldestgørende erfaring
til at udøve stillingen eller hvervet,
2) er dømt for et strafbart forhold og det udviste forhold
begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet,
eller
3) i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at
der er grund til at antage, at den pågældende ikke vil varetage
stillingen eller hvervet på forsvarlig måde.
Stk. 2.
Når tilladelse nægtes, skal dette
begrundes og meddeles ansøgeren senest 3 måneder efter
ansøgningens modtagelse eller, hvis ansøgningen er
ufuldstændig, senest 3 måneder efter, at ansøgeren har
fremsendt de oplysninger, der er nødvendige for at træffe
afgørelsen. Der skal under alle omstændigheder træffes
afgørelse senest 6 måneder efter ansøgningens
modtagelse.
§ 10. Enhver fysisk og juridisk person skal
underrette Finanstilsynet om disses direkte eller indirekte erhvervelse af
mindst 10 pct. af aktiekapitalen eller stemmerettighederne eller en mindre
aktiepost, der i øvrigt giver mulighed for at udøve en
betydelig indflydelse på forvaltningen af et aktieselskab omfattet af
§ 7, samt om størrelsen af disse aktieposter.
Stk. 2.
Såfremt aktionærer, der er i besiddelse af
de i stk. 1 fastsatte aktieposter i et aktieselskab omfattet af
§ 7, modvirker en forsvarlig drift af dette, kan Finanstilsynet
ophæve den stemmeret, der er knyttet til de pågældende
ejeres aktier, eller påbyde selskabet at følge bestemte
retningslinjer.
Stk. 3.
Har Finanstilsynet ophævet stemmeretten i
medfør af stk. 2, kan aktieposten ikke indgå i
opgørelsen af den på generalforsamlingen stemmeberettigede
kapital.
§ 11. Et aktieselskab omfattet af § 7 skal
meddele Finanstilsynet eller Fondsrådet, hvis det bliver bekendt med
eller har formodning om, at nogen har overtrådt loven,
bekendtgørelser udstedt i henhold til loven eller groft eller gentagne
gange har overtrådt regler udstedt af en fondsbørs, en
clearingcentral eller en værdipapircentral.
§ 12. Bestyrelsen for et aktieselskab omfattet af
§ 7 skal bestå af mindst 5 personer.
Stk. 2.
Bestemmelserne i aktieselskabslovens § 56,
stk. 5, finder tilsvarende anvendelse på aktieselskaber omfattet
af § 7.
Stk. 3.
Direktører, vicedirektører,
underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og
vicerevisionschefer i et aktieselskab omfattet af § 7 må ikke for
egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger.
Stk. 4.
Bestyrelsen er forpligtet til at udarbejde interne
retningslinjer for, hvilke andre medarbejdere, der ikke for egen regning
må udføre eller deltage i spekulationsforretninger.
Stk. 5.
Finanstilsynet fastsætter nærmere regler
om, hvilke formuedispositioner, der udgør
spekulationsforretninger.
Stk. 6.
Ændringer i ledelse eller revision i et
aktieselskab omfattet af § 7 skal senest 2 uger efter meddeles
Finanstilsynet.
Stk. 7.
Et aktieselskab omfattet af § 7, nr. 1, 5 og 6,
må ikke uden Finanstilsynets godkendelse indgå aftaler af
vidtrækkende betydning med andre virksomheder vedrørende
børsvirksomhed, virksomhed som autoriseret markedsplads,
værdipapirmæglervirksomhed, pengemarkedsmæglervirksomhed,
clearingvirksomhed og registreringsvirksomhed samt betalingsformidling.
Stk. 8.
Et aktieselskab omfattet af § 7, nr. 1, 5 og 6,
kan ikke fusionere med et andet selskab uden Finanstilsynets godkendelse.
§ 12 a. Uden bestyrelsens godkendelse, som skal
indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol, må et aktieselskab
omfattet af § 7 ikke indgå engagementer m.v. med andre selskaber,
hvori selskabets direktører eller bestyrelsesmedlemmer er
direktører eller bestyrelsesmedlemmer.
Stk. 2.
De i stk. 1 nævnte engagementer skal
bevilges i henhold til selskabets sædvanlige forretningsbetingelser og
på markedsbaserede vilkår. Selskabets valgte revision skal i
revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive
erklæring om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er opfyldt.
Stk. 3.
Direktionen og bestyrelsen skal i særlig grad
overvåge forsvarligheden og forløbet af de i stk. 1
nævnte engagementer.
Stk. 4.
Reglerne i stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og
stk. 3 gælder også engagementer med selskaber, hvori
personer, der er knyttet til direktører ved ægteskab,
slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller som
søskende, er direktører.
Stk. 5.
En direktør kan ikke bestride hverv som
direktør i et aktieselskab omfattet af § 7, såfremt den
pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under
konkursbehandling, har indgivet begæring om gældssanering, eller
der er indledt forhandling om tvangsakkord.
§ 12 b. Bestyrelsen skal for personkredsen
omfattet af § 12, stk. 3, udarbejde retningslinjer om indberetning
af formuedispositioner omfattet af de særlige undtagelser, som
fremgår af bekendtgørelsen udstedt i medfør af § 12,
stk. 5.
Stk. 2.
På baggrund af de foretagne indberetninger skal
den valgte revision i revisionsprotokollen vedrørende
årsregnskabet afgive erklæring om, hvorvidt indberetningerne har
givet anledning til bemærkninger, jf. § 12, stk. 5.
Stk. 3.
Den valgte revision skal én gang om året
gennemgå selskabets interne retningslinjer vedrørende
indberetning efter stk. 1 og afgive erklæring i
revisionsprotokollen vedrørende regnskabsåret om, hvorvidt
selskabets forretningsgange på dette område er betryggende.
§ 12 c. Direktører, vicedirektører,
underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og
vicerevisionschefer i et aktieselskab omfattet af § 7 må ikke eje
eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem,
funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller
driften af anden erhvervsvirksomhed end selskaber, jf. dog
§§ 12 d-12 h. De kan dog eje, drive og deltage i
administrationen af fast ejendom. Endvidere kan direktører med
bestyrelsens tilladelse midlertidigt eje eller drive selvstændig
erhvervsvirksomhed, som de ejer ved tiltrædelsen af deres stilling i
selskabet eller senere arver, hvis en umiddelbar afhændelse af
erhvervsvirksomheden vil være forbundet med økonomisk tab.
Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører,
underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og
vicerevisionschefer.
Stk. 2.
Forbudet i stk. 1 gælder ikke for hverv i
foreninger, institutioner, råd, nævn og lignende, der ikke har
til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem
erhvervsdrift.
Stk. 3.
De interne revisions- og vicerevisionschefer kan
uanset stk. 1 være intern revisions- eller vicerevisionschef i
andre selskaber omfattet af § 7, der indgår i koncern med
selskabet.
Stk. 4.
Hvervet som bestyrelsesmedlem i et aktieselskab
omfattet af § 7 kan ikke forenes med stillingen som direktør i
selskabet.
§ 12 d. Bestyrelsen kan tillade, at en
direktør kan være bestyrelsesmedlem i
1) et andet selskab omfattet af § 7, der er datterselskab til
selskabet, eller
2) et datterselskab af selskabets moderselskab, der driver virksomhed,
som selskabet kan drive gennem et datterselskab.
Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til
vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.
Stk. 2.
Tilsvarende gælder, hvor flere selskaber
omfattet af § 7 i forening ejer et selskab, der udøver virksomhed
omfattet af § 7 eller anden virksomhed, der er accessorisk hertil.
Stk. 3.
Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i
medfør af stk. 1 og 2 skal fremgå af bestyrelsens
forhandlingsprotokol.
Stk. 4.
Selskabets årsregnskab skal indeholde oplysning
om de i stk. 1 og 2 nævnte hverv, som bestyrelsen har godkendt,
jf. § 14. Envidere skal den valgte revision gennemgå og afgive
erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet
om, hvorvidt engagementer indgået med de selskaber, hvor hvervet
bestrides, kan anses for ydet på selskabets sædvanlige
forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår.
§ 12 e. Bestyrelsen kan tillade, at en
direktør kan være bestyrelsesmedlem i et
fondsmæglerselskab, et realkreditinstitut, et forsikringsselskab eller
et pengeinstitut, der ikke indgår i koncern med selskabet, jf. dog
§ 12 h. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til
vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede. Den
pågældende må dog ikke varetage hvervet som
bestyrelsesformand.
Stk. 2.
Bestyrelsen eller direktionen kan kun give tilladelse
til hvervet, hvis selskabet har erhvervet en kapitalandel på mindst 10
pct. i det pågældende selskab.
Stk. 3.
Hvervet kan kun bestrides, såfremt der ikke er
personsammenfald for flertallet af medlemmerne i bestyrelsen for det
pågældende selskab og selskabets bestyrelse.
Stk. 4.
§ 12 d, stk. 3 og 4, finder tilsvarende
anvendelse.
§ 12 f. Bestyrelsen kan tillade, at en
direktør kan være bestyrelsesmedlem i de i § 7 i lov om
værdipapirhandel m.v. nævnte selskaber, jf. dog § 12 g.
Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører,
underdirektører og dermed ligestillede.
Stk. 2.
§ 12 d, stk. 3 og 4, finder tilsvarende
anvendelse.
§ 12 g. Bestyrelsen kan tillade, at en
direktør kan være direktør i andre selskaber, der
indgår i koncern med selskabet. Direktionen kan give tilsvarende
anvendelse til vicedirektører, underdirektører og dermed
ligestillede.
Stk. 2.
Bestyrelsen kan tillade, at en direktør i et
selskab kan være direktør i et moderselskab, hvis aktivitet
udelukkende eller hovedsageligt består i at besidde kapitalandele i
selskabet.
Stk. 3.
Bestyrelsen kan tillade, at en direktør i et
selskab kan være direktør i et selskab, som driver virksomhed
omfattet af § 7 eller virksomhed, som er accessorisk hertil. Direktionen
kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører,
underdirektører og dermed ligestillede.
Stk. 4.
§ 12 d, stk. 3 og 4, finder tilsvarende
anvendelse.
§ 12 h. En direktør, vicedirektør,
underdirektør og dermed ligestillet kan højst være medlem
af 10 bestyrelser i de erhvervsvirksomheder, der er omfattet af
§§ 12 e og 12 f, heraf 5 bestyrelser i erhvervsvirksomheder,
der er børsnoteret eller har en egenkapital på over 50 mio.
kr.
§ 13. Bestyrelse, revisorer samt direktører
og øvrige ansatte i et aktieselskab omfattet af § 7, nr. 1-5,
må ikke uberettiget røbe, hvad de under udøvelsen af
deres stilling eller hverv har fået kundskab om.
Stk. 2.
Stk. 1 er ikke til hinder for, at et aktieselskab
omfattet af § 7, nr. 1-5, som led i et samarbejde med andre
aktieselskaber omfattet af § 7, et reguleret marked for
værdipapirer i et land inden for den Europæiske Union eller i
lande, som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med, eller
et af Finanstilsynet anerkendt udenlandsk reguleret marked, clearingcentral
og værdipapircentral, videregiver oplysninger til disse, såfremt
oplysningerne er undergivet tilsvarende tavshedspligt hos modtagerne.
Stk. 3.
Omfattet af stk. 1 er tillige oplysninger, som et
aktieselskab omfattet af § 7, nr. 1-5, modtager fra andre aktieselskaber
omfattet af § 7, nr. 1-5, eller udenlandske regulerede markeder med
angivelse af, at oplysningerne er hemmelige eller fortrolige, eller hvor
dette følger af oplysningernes karakter.
Stk. 4.
For værdipapircentraler gælder reglerne i
§ 60, stk. 2-4.
§ 14. Årsregnskabet og årsberetningen
for et aktieselskab omfattet af § 7 skal indsendes til Finanstilsynet i
to eksemplarer. Finanstilsynet sender et eksemplar af årsregnskabet og
årsberetningen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som
bekendtgør modtagelsen i styrelsens edb-informationssystem. De
modtagne årsregnskaber og årsberetninger er offentligt
tilgængelige i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Stk. 2.
I en note til årsregnskabet skal der gives
oplysninger om hverv, som bestyrelsen har godkendt, jf. §§ 12 d
-12 g. Oplysningerne, som skal vedrøre samtlige hverv i det
pågældende regnskabsår, skal omfatte en angivelse af
hvervet samt navnet på den pågældende, som har
påtaget sig dette.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan fastsætte regler om
regnskabsaflæggelse og om revisionens, herunder systemrevisionens,
gennemførelse i aktieselskaber omfattet af § 7.
Stk. 4.
Finanstilsynet kan fastsætte regler om regnskab
på konsolideret basis.
§ 15. Den ansvarlige kapital i et aktieselskab
omfattet af § 7, nr. 1, 2, 5 og 6, beregnes som den indbetalte
aktiekapital med fradrag af beholdningen af egne aktier og årets
løbende underskud og tillagt overkurs ved emission samt reserver.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan fastsætte
kapitaldækningsregler og regler om afdækning af de af § 7
omfattede aktieselskabers risici. Finanstilsynet kan fastsætte regler
om afskrivning af immaterielle aktiver.
Afsnit II
Handel
Kapitel 4
Børsvirksomhed
§ 16. Ved børsvirksomhed forstås
regelmæssig drift af et marked, hvor der optages værdipapirer til
notering. Ved børsvirksomhed forstås tillige regelmæssig
drift af et marked, hvor værdipapirer, der er optaget til notering
på et marked som nævnt under nr. 1-4, optages til handel mellem
markedets medlemmer på egne eller kunders vegne:
1) En dansk fondsbørs,
2) en fondsbørs eller et tilsvarende reguleret marked i et land
inden for den Europæiske Union,
3) en fondsbørs eller et tilsvarende reguleret marked i lande,
som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med, eller
4) et af Finanstilsynet anerkendt tilsvarende reguleret marked uden for
Den Europæiske Union.
Stk. 2.
Såfremt en eller flere værdipapirhandlere
alene eller i forening med andre driver et marked, hvor der
regelmæssigt handles noterede værdipapirer i et væsentligt
omfang, kan Finanstilsynet beslutte, at det skal opfylde bestemmelserne i
kapitel 4-10. Dette gælder dog ikke, såfremt markedet er omfattet
af kapitel 13 eller 14.
Stk. 3.
De fondsbørser, der har fået
Finanstilsynets tilladelse til at drive børsvirksomhed, er
eneberettigede til i deres navn at benytte betegnelsen »fondsbørs«.
Andre virksomheder må ikke i deres navn eller i betegnelsen af deres
virksomhed benytte ordet »fondsbørs« eller betegnelser, der er egnet
til at fremkalde det indtryk, at de er fondsbørser.
Stk. 4.
Vedtægterne for en fondsbørs skal i
formålsbestemmelsen indeholde oplysninger om, hvilke typer af
værdipapirer der kan optages til notering.
§ 17. En fondsbørs kan drive anden
virksomhed, der er accessorisk til børsvirksomhed, herunder som
clearingcentral, værdipapircentral og autoriseret markedsplads.
Finanstilsynet kan beslutte, at den accessoriske virksomhed skal
udøves i et andet selskab.
Stk. 2.
Hvis en fondsbørs tillige driver virksomhed som
clearingcentral, finder bestemmelserne i § 52, § 53, stk. 1,
og §§ 54-58 anvendelse på selskabets virksomhed. Regler udstedt i
medfør af § 55, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse
på selskabets virksomhed.
Stk. 3.
Hvis en fondsbørs tillige driver virksomhed som
værdipapircentral, finder bestemmelserne i § 8, stk. 3,
§ 60, §§ 62-82 og §§ 90 og 91 anvendelse på selskabets
virksomhed.
Stk. 4.
Hvis en fondsbørs tillige driver virksomhed som
autoriseret markedsplads, finder bestemmelserne i kapitel 11 anvendelse
på selskabets virksomhed.
§ 18. Bestyrelsen for en fondsbørs er
ansvarlig for, at børsvirksomheden foregår på en
betryggende og hensigtsmæssig måde.
Stk. 2.
Det påhviler den enkelte fondsbørs
at
1) sørge for, at de nødvendige
værdipapirhandelssystemer og informationssystemer er til
rådighed,
2) virke for, at handel og kursnotering finder sted på en
måde, der sikrer, at handelen og prisdannelsen på
fondsbørsen foregår på en redelig og gennemskuelig
måde, og inden for lovgivningens rammer sikrer alle berørte en
ligelig behandling, og
3) påse, at udstedere af værdipapirer og
fondsbørsmedlemmer overholder reglerne efter § 19.
Stk. 3.
Hvis et fondsbørsmedlem tilsidesætter
vilkårene i tilslutningsaftalen, jf. § 19, stk. 1, eller hvis
en udsteder af værdipapirer noteret på en fondsbørs
tilsidesætter fondsbørsens regelsæt, kan
fondsbørsen opkræve afgifter eller påtale dette.
Stk. 4.
Hvis et fondsbørsmedlem groft eller gentagne
gange tilsidesætter vilkårene i en tilslutningsaftale, jf.
§ 19, stk. 1, kan fondsbørsen ophæve
tilslutningsaftalen.
Stk. 5.
Hvis en udsteder groft eller gentagne gange
tilsidesætter fondsbørsens regelsæt, kan
fondsbørsen slette udstederens værdipapirer fra noteringen.
§ 19. For at sikre investorbeskyttelse og
ligebehandling af markedsdeltagerne skal en fondsbørs
fastsætte
1) regler, der indeholder vilkårene for markedets funktion og
tilsikrer god gennemsigtighed,
2) regler for adgang til markedet, herunder tilslutningsaftaler, og
3) børsetiske regler.
Stk. 2.
En fondsbørs kan endvidere fastsætte
supplerende bestemmelser, der udfylder Fondsrådets bestemmelser om
markedets funktion, herunder regler om oplysningsforpligtelser, jf.
§ 30, om indberetning af handler til løbende
markedsovervågnings- og informationsformål, jf. § 33,
stk. 4, om betingelser for optagelse til handel eller notering, jf.
§ 21, stk. 2, og § 22, stk. 4, samt om prospekters
indhold, jf. § 23, stk. 3.
Kapitel 5
Adgang til en fondsbørs
§ 20. Værdipapirhandlere, jf. § 4,
stk. 3, og Danmarks Nationalbank kan blive medlemmer af en
fondsbørs (fondsbørsmedlemmer).
Stk. 2.
Senest samtidig med at en fondsbørs har
imødekommet en værdipapirhandlers ansøgning om at blive
fondsbørsmedlem, skal fondsbørsen give Finanstilsynet
meddelelse herom.
Kapitel 6
Optagelse m.v. af værdipapirer til notering eller
handel på en fondsbørs
§ 21. Efter bestemmelserne i §§ 22-25 kan en
fondsbørs optage værdipapirer som nævnt i § 2,
stk. 1, nr. 1-10 og 12, til notering, medmindre de i medfør af
§ 2, stk. 2, er undtaget fra loven.
Stk. 2.
Endvidere kan en fondsbørs optage
værdipapirer, der er optaget til notering på en anden
fondsbørs, til handel efter regler fastsat af Fondsrådet.
§ 22. Værdipapirer skal optages til notering
på en fondsbørs efter ansøgning fra udstederen,
såfremt lovgivningens betingelser er opfyldt, de pågældende
værdipapirer er omfattet af fondsbørsens
formålsbestemmelse og den fondsbørs, hvorpå optagelse til
notering søges, skønner, at handel og kursnotering har
offentlig interesse.
Stk. 2.
En fondsbørs kan stille enhver særlig
betingelse for et værdipapirs optagelse til notering, der må
anses for nødvendig for at beskytte investorerne og
værdipapirmarkedet.
Stk. 3.
En fondsbørs kan afslå en
ansøgning om optagelse af et værdipapir, såfremt den
skønner, at optagelsen på grund af udstederens forhold eller
værdipapirets opbygning vil være i modstrid med investorernes og
værdipapirmarkedets interesse.
Stk. 4.
Fondsrådet fastsætter regler om
betingelser for optagelse af værdipapirer til notering på en
fondsbørs.
§ 23. Ved ansøgning om værdipapirers
optagelse til notering på en fondsbørs skal der med henblik
på offentliggørelse foreligge et prospekt med de oplysninger,
der af den pågældende fondsbørs anses for fornødne
for, at investorerne og deres investeringsrådgivere kan danne sig et
velbegrundet skøn over udstederens aktiver og passiver, finansielle
stilling, resultater og udsigter samt over de rettigheder, der er knyttet til
disse værdipapirer.
Stk. 2.
Et prospekt skal udarbejdes i overensstemmelse med god
prospektskik og skal præsenteres på en måde, som gør
det muligt at forstå indholdet og vurdere betydningen af den givne
information.
Stk. 3.
Fondsrådet fastsætter regler for
prospekters indhold. Fondsrådet kan i særlige tilfælde
undtage fra pligten til at udarbejde et prospekt.
§ 24. Den fondsbørs, hvorpå et
værdipapir søges optaget til notering, træffer beslutning
om værdipapirets optagelse til notering og prospektets godkendelse
efter §§ 22 og 23.
Stk. 2.
Fondsrådet fastsætter regler om
prospekters godkendelse i de tilfælde, hvor værdipapirer
ønskes optaget til notering på flere fondsbørser.
§ 25. Offentlig udbud til tegning eller salg af
værdipapirer, hvorom der er indgivet ansøgning om optagelse til
notering på en fondsbørs, må ikke ske, førend et
prospekt er godkendt og offentliggjort i overensstemmelse med de herom
fastsatte regler.
Stk. 2.
Fondsrådet fastsætter regler om
udbudsmateriale og prospekters offentliggørelse.
§ 26. En fondsbørs kan bestemme, at et
værdipapir skal slettes fra noteringen på den
pågældende fondsbørs, såfremt denne finder, at
noteringen ikke længere er i investorernes, låntagernes eller
værdipapirmarkedets interesse.
Stk. 2.
Mister en udsteder rådigheden over sit bo,
slettes dennes værdipapirer fra noteringen.
Stk. 3.
Fremsætter en udsteder, hvis værdipapirer
er noteret på en fondsbørs, anmodning om sletning fra
noteringen, skal anmodningen tages til følge, medmindre
fondsbørsen finder, at sletningen ikke er i investorernes,
låntagernes eller værdipapirmarkedets interesse.
Stk. 4.
En udsteder har ret til at få et
værdipapir slettet fra noteringen på en fondsbørs,
såfremt værdipapiret i forbindelse hermed optages eller er
optaget til notering på en anden fondsbørs.
Stk. 5.
Fondsrådet fastsætter regler om sletning
og suspension af værdipapirer fra noteringen.
Kapitel 7
Oplysningsforpligtelser
§ 27. En udsteder af værdipapirer, der er
optaget til notering på en fondsbørs, skal straks
offentliggøre oplysninger om væsentlige forhold, der
vedrører virksomheden, og som kan antages at få betydning for
kursdannelsen på værdipapirerne.
Stk. 2.
En udsteder skal periodevis offentliggøre
regnskabsmæssige oplysninger, jf. § 30, stk. 1.
Stk. 3.
Offentliggørelse anses, medmindre andet er
foreskrevet, at være sket, når meddelelsen er kommet frem til den
fondsbørs, hvorpå udstederens værdipapirer er optaget til
notering.
§ 28. Et selskab, der har aktier optaget til
notering på en fondsbørs, skal straks give fondsbørsen
meddelelse om selskabets og dets datterselskabers samlede besiddelse af
aktier i selskabet, når den pålydende værdi heraf
udgør 2 pct. eller mere af aktiekapitalen i selskabet.
Fondsbørsen indberetter straks oplysningerne til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende
anvendelse, når aktiebesiddelsen efterfølgende ændres i
forhold til den senest meddelte besiddelse, og ændringen udgør 2
pct. eller mere af aktiekapitalen.
Stk. 3.
De i stk. 1 og 2 nævnte meddelelser til en
fondsbørs skal indeholde oplysning om den aktuelle besiddelse fordelt
på aktieklasser og om den til fondsbørsen senest indberettede
aktiebesiddelse.
§ 29. Enhver, der besidder aktier i selskaber, der
har aktier optaget til notering på en fondsbørs, skal i de i
stk. 2 nævnte tilfælde straks give meddelelse til
fondsbørsen og selskabet om besiddelser af aktier i selskabet.
Fondsbørsen indberetter straks oplysningerne til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen.
Stk. 2.
Meddelelse om aktiebesiddelse efter stk. 1 skal
gives, når
1) aktiernes stemmeret udgør mindst 5 pct. af aktiekapitalens
stemmerettigheder eller deres pålydende værdi udgør mindst
5 pct. af aktiekapitalen eller
2) ændring i et allerede meddelt besiddelsesforhold bevirker, at
grænser med 5 pct.'s mellemrum fra 10 pct. til 100 pct. samt
grænser på 1/3 eller
2/3 af aktiekapitalens stemmerettigheder eller
pålydende værdi nås eller ikke længere er nået,
eller ændringen bevirker, at grænserne i nr. 1 ikke længere
er nået.
Stk. 3.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter regler
om besiddelse og om meddelelse om besiddelse af aktier efter stk. 1 og
2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om besiddelse og
om meddelelse om besiddelse af aktier i danske selskaber, der har aktier
optaget til notering på en fondsbørs i et andet land inden for
Den Europæiske Union eller i lande, som Fællesskabet har
indgået samarbejdsaftale med.
§ 30. Fondsrådet fastsætter regler om
udstederes og aktionærers oplysningsforpligtelse over for en
fondsbørs, herunder om muligheden for dispensation.
Stk. 2.
Fondsrådet fastsætter regler om
oplysningsforpligtelse, såfremt en udsteder har værdipapirer
optaget til notering på flere fondsbørser.
Kapitel 8
Overtagelsestilbud
§ 31. Overdrages en aktiepost direkte eller
indirekte i et selskab, der har en eller flere aktieklasser optaget til
notering på en fondsbørs, skal erhververen give alle selskabets
aktionærer mulighed for at afhænde deres aktier på
identiske betingelser, hvis overdragelsen medfører, at
erhververen
1) kommer til at besidde flertallet af stemmerettighederne i
selskabet,
2) får ret til at udnævne eller afsætte et flertal af
selskabets bestyrelsesmedlemmer,
3) får ret til at udøve en bestemmende indflydelse over
selskabet på grundlag af vedtægterne eller aftale med dette i
øvrigt eller
4) på grundlag af aftale med andre aktionærer kommer til at
råde over flertallet af stemmerettighederne i selskabet.
Den pågældende fondsbørs påser overholdelse af 1.
pkt.
Stk. 2.
Fondsrådet kan fritage fra forpligtelsen i
stk. 1, 1. pkt., såfremt særlige forhold gør sig
gældende.
§ 32. Ved tilbud om overtagelse af aktier efter
§ 31 skal erhververen udarbejde og offentliggøre et
tilbudsdokument, som indeholder oplysninger om tilbudets økonomiske og
andre vilkår, herunder frist for accept af tilbudet, samt andre
oplysninger, som må anses for fornødne, for at
aktionærerne kan danne sig et velbegrundet skøn over tilbudet.
Den pågældende fondsbørs påser overholdelsen af 1.
pkt.
Stk. 2.
Når der, uden at der foreligger tilbudspligt
efter § 31, i øvrigt offentligt fremsættes tilbud om at
overtage aktier i et selskab, der har en eller flere aktieklasser noteret
på en fondsbørs, skal der ligeledes udarbejdes et
tilbudsdokument i overensstemmelse med stk. 1.
Stk. 3.
Fondsrådet fastsætter bestemmelser om
tilbudspligt efter § 31, stk. 1, om tilbudsdokumenters indhold samt
offentliggørelse og kan herunder fastsætte bestemmelser om
ledelsens forpligtelse til at redegøre for tilbuddets indhold.
Kapitel 9
Indberetning af handler
§ 33. En værdipapirhandler skal straks
indberette aftaler om overdragelse til eje af værdipapirer, der er
optaget til notering eller handel på en fondsbørs eller handles
på en autoriseret markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked
for værdipapirer i et land inden for Den Europæiske Union eller i
lande, som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med,
såfremt værdipapirhandleren har medvirket i handelen.
Stk. 2.
Fondsrådet kan bestemme, at indberetningspligt
tillige påhviler andre, og kan desuden i særlige tilfælde
udstrække indberetningspligten til at omfatte andre unoterede
værdipapirer end dem, der handles på en autoriseret
markedsplads.
Stk. 3.
Den indberetningspligtige skal opbevare dokumentation
for den indberettede handel og for indberetningen heraf i mindst 5 år,
efter at indberetningen er foretaget.
Stk. 4.
Fondsrådet fastsætter nærmere
bestemmelser om indberetningspligten, herunder omfang og indhold, og hvortil
der skal indberettes. En fondsbørs fastsætter regler om betaling
af gebyrer for indberetninger og offentliggørelse.
Kapitel 10
Misbrug af intern viden og kursmanipulation
§ 34. Reglerne i dette kapitel omfatter misbrug af
intern viden og kursmanipulation vedrørende:
1) Værdipapirer, der er optaget til notering eller handel
på en fondsbørs eller handles på en autoriseret
markedsplads eller tilsvarende regulerede markeder for værdipapirer i
et land inden for Den Europæiske Union eller i lande, som
Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med.
2) Unoterede instrumenter, der er knyttet til et eller flere
værdipapirer, der er optaget til notering på en fondsbørs
eller handles på en autoriseret markedsplads.
Stk. 2.
Ved intern viden forstås ikke offentliggjorte
oplysninger om udstedere af værdipapirer, værdipapirer eller
markedsforhold vedrørende disse, som må antages at få
betydning for kursdannelsen på et eller flere værdipapirer, hvis
oplysningerne blev offentliggjort. En oplysning anses for offentliggjort,
når der er sket en for markedet generel og relevant videreformidling af
denne. Som sådan offentliggørelse anses meddelelse til en
fondsbørs, når oplysningen er videresendt herfra.
Stk. 3.
Ved kursmanipulation forstås handlinger som nr.
1-4, der er egnet til at påvirke kursen på værdipapirer
eller unoterede instrumenter efter stk. 1 i en retning, der afviger fra
disses værdi i markedet, ved
1) offentliggørelse eller udspredelse af urigtige oplysninger om
en udsteder af værdipapirer,
2) indberetning af handel med egne værdipapirer, herunder handel
med et koncernforbundet selskabs værdipapirer, uden at det er markedet
bekendt,
3) indberetning af handel med sig selv, herunder handel med og mellem
koncernforbundne selskaber eller selskaber, der kontrolleres af samme person
eller personkreds, uden at det er markedet bekendt, eller
4) indberetning af handel, når det mellem køber og
sælger er aftalt, at tab dækkes på anden måde, uden
at det er markedet bekendt.
Stk. 4.
Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at
handlinger som nævnt i stk. 3, nr. 3, i visse situationer ikke
udgør kursmanipulation.
§ 35. Køb, salg og tilskyndelse til
køb eller salg af et værdipapir må ikke foretages af
nogen, der har intern viden, som kan være af betydning for
handelen.
Stk. 2.
Har en værdipapirhandler viden eller formodning
om, at den, der ønsker at købe eller sælge
værdipapirer, er i besiddelse af intern viden, må
værdipapirhandleren ikke medvirke til handelens
gennemførelse.
Stk. 3.
Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan
værdipapirhandlere foretage sædvanlig handel, såfremt
handelen sker på en kundes vegne og som et normalt led i effektueringen
af kundens ordre, eller handelen sker som et normalt led i
værdipapirhandlerens funktion som market-maker i det
pågældende værdipapir.
Stk. 4.
Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke
anvendelse på transaktioner, der udføres af en suveræn
stat, dens centralbank eller den, der handler på disses vegne,
når transaktionerne sker som led i vedkommende stats pengepolitik,
valutapolitik eller gældsforvaltningspolitik.
§ 36. Den, der er i besiddelse af intern viden,
må ikke videregive denne viden til andre, medmindre videregivelsen er
et normalt led i udøvelsen af vedkommendes beskæftigelse,
erhverv eller funktion.
Stk. 2.
Udstedere af værdipapirer, der er optaget til
notering eller handel på en fondsbørs eller til handel på
en autoriseret markedsplads, skal udarbejde interne regler med det
formål at hindre, at intern viden er tilgængelig for andre end
dem, der har et behov herfor. Tilsvarende regler skal udarbejdes af
offentlige myndigheder og virksomheder, herunder værdipapirhandlere,
advokater og revisorer, som i kraft af deres virksomhedsudøvelse
regelmæssigt kommer i besiddelse af intern viden.
§ 37. En udsteder af værdipapirer, der er
optaget til notering på en fondsbørs eller til handel på
en autoriseret markedsplads, og dennes moderselskab skal udarbejde interne
regler for bestyrelsesmedlemmers, direktørers og andre medarbejderes
adgang til for egen eller tredjemands regning at handle med de af udstederen
udstedte børsnoterede værdipapirer og dertil knyttede
finansielle kontrakter.
Stk. 2.
Offentlige myndigheder og virksomheder, herunder
værdipapirhandlere, advokater og revisorer, der i kraft af deres
virksomhedsudøvelse regelmæssigt kommer i besiddelse af intern
viden, skal udarbejde interne regler som foreskrevet i stk. 1. Er de i
1. pkt. nævnte virksomheder organiseret som interessentskaber,
kommanditselskaber eller lignende, skal de interne regler tillige omfatte
ejerne.
Stk. 3.
Interne regler udstedt efter stk. 1 og 2 samt
§ 36, stk. 2, skal på forlangende udleveres til den enkelte
fondsbørs eller autoriserede markedsplads og Finanstilsynet.
§ 38. Medvirker en værdipapirhandler ved
handel med værdipapirer, skal den, der køber eller sælger
værdipapirerne, identificere sig over for værdipapirhandleren.
Identifikationen skal omfatte navn, adresse og CPR- eller SE-nummer eller
anden lignende identifikation, hvis den pågældende ikke har et
CPR- eller SE-nummer. Sker handelen på vegne af tredjemand, skal dette
tillige oplyses.
Stk. 2.
Værdipapirhandleren skal registrere de i
stk. 1 nævnte oplysninger og opbevare oplysningerne i 5
år.
§ 39. Kursmanipulation eller forsøg
herpå må ikke finde sted.
Stk. 2.
Har en værdipapirhandler viden eller formodning
om, at den, der ønsker at købe eller sælge
værdipapirer, har foretaget kursmanipulation i forbindelse hermed,
må værdipapirhandleren ikke medvirke til handelens
gennemførelse.
Kapitel 11
Virksomhed som autoriseret markedsplads
§ 40. Ved virksomhed som autoriseret markedsplads
forstås regelmæssig omsætning af værdipapirer, som
ikke er noterede på en fondsbørs (unoterede).
Stk. 2.
Unoterede værdipapirer kan på en udsteders
anmodning optages til handel på en autoriseret markedsplads,
såfremt lovens betingelser er opfyldt, de pågældende
unoterede værdipapirer er omfattet af den autoriserede markedsplads'
formålsbestemmelse og den autoriserede markedsplads skønner, at
handel med disse papirer har offentlig interesse.
Stk. 3.
Vedtægterne for en autoriseret markedsplads skal
i formålsbestemmelsen indeholde oplysninger om, hvilke typer af
unoterede værdipapirer der kan omsættes.
§ 41. Bestyrelsen for en autoriseret markedsplads
er ansvarlig for, at markedspladsens virksomhed foregår på en
hensigtsmæssig og betryggende måde.
Stk. 2.
Det påhviler den enkelte autoriserede
markedsplads
1) at sørge for, at de nødvendige
værdipapirhandelssystemer og informationssystemer er til
rådighed,
2) at virke for, at handel finder sted på en måde, der
sikrer, at handelen foregår på en redelig og gennemskuelig
måde og inden for lovgivningens rammer sikrer alle berørte en
ligelig behandling, og
3) at påse, at udstedere og medlemmer af den autoriserede
markedsplads overholder reglerne efter stk. 3.
Stk. 3.
En autoriseret markedsplads skal
fastsætte
1) regler for optagelse af værdipapirer til handel på
markedspladsen samt udstederes og aktionærers
oplysningsforpligtelser,
2) regler om vilkårene for at være medlem af markedspladsen
og
3) regler for indberetning af handel til løbende
markedsovervågnings- og informationsformål.
Stk. 4.
Hvis et medlem af den autoriserede markedsplads groft
eller gentagne gange tilsidesætter vilkårene for at være
medlem af markedspladsen, jf. stk. 3, nr. 2, kan den autoriserede
markedsplads ophæve medlemskabet.
§ 42. En autoriseret markedsplads kan bestemme, at
et unoteret værdipapir ikke længere skal handles på
markedspladsen, såfremt denne finder, at det unoterede værdipapir
ikke længere er i investorernes, låntagernes eller
værdipapirmarkedets interesse.
Stk. 2.
Mister en udsteder rådigheden over sit bo, kan
dennes værdipapirer ikke længere handles.
Stk. 3.
Fremsætter en udsteder, hvis unoterede
værdipapirer handles på markedspladsen, anmodning om, at handelen
skal ophøre, skal anmodningen tages til følge, medmindre den
autoriserede markedsplads finder, at ophøret ikke er i investorernes,
låntagernes eller værdipapirmarkedets interesse.
Stk. 4.
Handelen med et unoteret værdipapir skal
ophøre senest samtidig med, at værdipapiret optages til notering
på en fondsbørs.
Stk. 5.
Den autoriserede markedsplads skal fastsætte
regler om de nærmere betingelser for ophør af handel med
unoterede værdipapirer.
Kapitel 12
Prospekter ved første offentlige udbud af visse
værdipapirer
§ 43. Dette kapitel finder anvendelse på
første udbud til offentligheden af værdipapirer, som ikke
ønskes optaget til notering på en fondsbørs.
Stk. 2.
Reglerne i dette kapitel omfatter følgende
værdipapirer:
1) Aktier og andre omsættelige værdipapirer, der kan
sidestilles med disse,
2) obligationer med en løbetid på mindst 1 år og
andre omsættelige værdipapirer, der kan sidestilles med disse,
og
3) alle andre omsættelige værdipapirer, hvormed
værdipapirer som nævnt under nr. 1 eller 2 kan erhverves ved
tegning eller ombytning.
Stk. 3.
Fondsrådet kan fastsætte regler om, at
udbud af nærmere bestemte værdipapirer undtages fra denne
lov.
§ 44. Ved udbud af værdipapirer skal der
offentliggøres et prospekt, der skal være overskueligt og give
et retvisende billede af udstederens aktiver og passiver, dennes
økonomiske stilling, resultater samt forventede udvikling.
Stk. 2.
Prospektet skal indeholde oplysninger om de
rettigheder, der er knyttet til de udstedte værdipapirer.
Stk. 3.
Et prospekt, der opfylder de krav, der i medfør
af lovens kapitel 6 er fastsat til prospekter for værdipapirer, der
ønskes optaget til notering på en fondsbørs, kan
træde i stedet for et prospekt som nævnt i stk. 1.
Prospektet skal inden bekendtgørelse godkendes af Fondsrådet,
jf. § 45, stk. 2.
Stk. 4.
Et prospekt, der opfylder kravene til prospekter for
værdipapirer, som ønskes optaget til officiel notering på
en fondsbørs i en anden medlemsstat inden for Den Europæiske
Union efter bestemmelser i direktiv nr. 80/390/EØF med senere
ændringer, og som er godkendt af den kompetente myndighed i den
pågældende medlemsstat, sidestilles med et prospekt som
nævnt i stk. 1. Prospektet skal være affattet på et
sprog godkendt af Fondsrådet. Prospektet skal inden
bekendtgørelse, jf. § 45, stk. 2, forelægges
Fondsrådet, der påser, at betingelserne efter 1. og 2. pkt. er
opfyldt.
Stk. 5.
Fondsrådet fastsætter regler om
prospektets indhold.
§ 45. Prospekter som nævnt i § 44 skal
indsendes til Fondsrådet.
Stk. 2.
Fondsrådet påser, at prospekter som
nævnt i § 44 opfylder forskrifterne i dette kapitel og
bestemmelser fastsat i medfør heraf.
Stk. 3.
Modtagelse af prospekter som nævnt i § 44
registreres i og offentliggøres af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Stk. 4.
Fondsrådet fastsætter regler om betaling
af gebyrer for behandling af prospekter.
Stk. 5.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter regler
om offentliggørelse af modtagelse af prospekter omfattet af dette
kapitel og om betaling af gebyrer for offentliggørelsen.
§ 46. Udbud til offentligheden må ikke finde
sted, før prospektet er offentliggjort efter de regler, som er fastsat
i medfør af § 45, stk. 5.
Stk. 2.
Fondsrådet kan fastsætte regler om det
nærmere indhold af udbudsmateriale.
Kapitel 13
Værdipapirmæglere
§ 47. Ved værdipapirmæglervirksomhed
forstås regelmæssig drift af et marked, hvor der mellem
værdipapirhandlere samt Danmarks Nationalbank sammenføres bud og
udbud om køb og salg af værdipapirer, der er optaget til
notering eller handel på en fondsbørs.
Stk. 2.
Fondsrådet kan efter indstilling fra den
fondsbørs, hvor det pågældende værdipapir er noteret
eller handlet, tillade, at der etableres
værdipapirmæglervirksomhed, og kan i forbindelse hermed
fastsætte de nærmere vilkår for
værdipapirmægleres virksomhed.
Kapitel 14
Pengemarkedsmæglere
§ 48. Ved pengemarkedsmæglervirksomhed
forstås regelmæssig drift af et marked, hvor der mellem
deltagerne på pengemarkedet handles eller udveksles
1) ind- og udlån,
2) pengemarkedsrelaterede værdipapirer, der er optaget til
notering eller handel på en fondsbørs, og
3) andre pengemarkedsrelaterede værdipapirer.
Stk. 2.
Udbud og bud om køb og salg af de i
stk. 1, nr. 2, omfattede værdipapirer mellem
værdipapirhandlere samt Danmarks Nationalbank kan kun
regelmæssigt sammenføres af fondsbørser og
pengemarkedsmæglere.
Stk. 3.
Fondsrådet kan fastsætte bestemmelser for
pengemarkedsmægleres drift af markeder for pengemarkedsrelaterede
værdipapirer, der er optaget til notering eller handel på en
fondsbørs. Fondsrådet kan bestemme, at en
pengemarkedsmægler må udøve virksomhed som
værdipapirmægler.
§ 49. En pengemarkedsmægler skal drive sin
virksomhed på en redelig og gennemskuelig måde og sikre alle
berørte en ligelig behandling inden for lovgivningens rammer.
Afsnit III
Clearing og afvikling
Kapitel 15
Clearingvirksomhed
§ 50. Ved clearing forstås opgørelse
af forpligtelser og rettigheder ved en aftalt udveksling af ydelser i
forbindelse med transaktioner med værdipapirer.
Stk. 2.
Ved afvikling forstås udveksling af ydelser til
opfyldelse af parternes forpligtelser i forbindelse med transaktioner med
værdipapirer.
Stk. 3.
Ved clearingvirksomhed forstås regelmæssig
virksomhed, som består i på clearingdeltagernes vegne at
gennemføre clearing, afvikling eller clearing og afvikling af
transaktioner med værdipapirer, herunder at indtræde som part i
transaktionerne eller på anden måde sikre transaktionernes
gennemførelse. Finanstilsynet afgør i tvivlstilfælde, om
der foreligger clearingvirksomhed.
Stk. 4.
Ved en clearingdeltager forstås en part, der har
indgået en aftale med en clearingcentral om regelmæssigt at
deltage i clearing, afvikling eller clearing og afvikling.
§ 51. Clearingvirksomhed må alene drives af
clearingcentraler og Danmarks Nationalbank.
Stk. 2.
Bestemmelserne i kapitlerne 16-18 med undtagelse af
§ 54, stk. 2, og §§ 55 og 56 finder ikke anvendelse for
Danmarks Nationalbank.
§ 52. Bestyrelsen for en clearingcentral er
ansvarlig for, at centralens virksomhed foregår på en
hensigtsmæssig og betryggende måde. Det påhviler den
enkelte clearingcentral at fastsætte regler for clearing og afvikling
og sikre alle berørte ligelig behandling. Vilkår for
clearingcentralers betalingsafvikling i Danmarks Nationalbank er ikke
omfattet af 2. pkt.
Stk. 2.
En clearingcentral kan fastsætte nærmere
regler om de værdipapirer, der kan cleares, afvikles eller cleares og
afvikles i centralen.
§ 53. En clearingcentral kan føre
kontantkonti for clearingdeltagerne og foranstalte långivning og
låntagning af penge og værdipapirer i forbindelse med clearing,
afvikling eller clearing og afvikling af værdipapirtransaktioner.
Nærmere regler herom fastsættes i en tilslutningsaftale, jf.
§ 54.
Stk. 2.
En clearingcentral kan drive accessorisk virksomhed.
Finanstilsynet kan beslutte, at den accessoriske virksomhed skal
udøves i et andet selskab.
Stk. 3.
Hvis en clearingcentral tillige driver
børsvirksomhed, finder bestemmelserne i § 16, stk. 3 og 4,
§§ 18-20, samt kapitlerne 6-10 anvendelse på selskabets
virksomhed. Regler udstedt i medfør af § 19, stk. 1 og 2, og
kapitlerne 6-10 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Hvis en clearingcentral tillige driver virksomhed som
værdipapircentral, finder bestemmelserne i § 8, stk. 3,
§ 60, §§ 62-82 og §§ 90 og 91 anvendelse på selskabets
virksomhed.
Stk. 5.
Hvis en clearingcentral tillige driver virksomhed som
autoriseret markedsplads, finder bestemmelserne i kapitel 11 anvendelse
på selskabets virksomhed.
Stk. 6.
Hvis en clearingcentral tillige driver
værdipapirmæglervirksomhed, finder bestemmelserne i kapitel 13
anvendelse.
Kapitel 16
Tilslutning til en clearingcentral
§ 54. En clearingdeltager skal indgå en
tilslutningsaftale med clearingcentralen. Tilslutningen kan ske med henblik
på at cleare og afvikle egne, tredjemands eller egne og tredjemands
transaktioner med værdipapirer.
Stk. 2.
Alene værdipapirhandlere, clearingcentraler og
Danmarks Nationalbank kan cleare og afvikle transaktioner på vegne af
tredjemand.
Stk. 3.
Værdipapirhandlere har adgang til at indgå
tilslutningsaftale med clearingcentralen, såfremt de opfylder
betingelserne i stk. 4. Clearingcentralen kan bestemme, at andre kan
få adgang til at indgå tilslutningsaftale.
Stk. 4.
Clearingcentralen fastsætter reglerne for
tilslutningen som clearingdeltager, herunder de betingelser, som
clearingdeltagere skal opfylde for at deltage i clearing og afvikling af
egne, tredjemands eller egne og tredjemands transaktioner.
Stk. 5.
Hvis en clearingdeltager groft eller gentagne gange
tilsidesætter vilkårene for tilslutning, kan clearingcentralen
ophæve tilslutningsaftalen.
Kapitel 17
Risikoafdækning
§ 55. Yder en clearingcentral, clearingdeltager
eller Danmarks Nationalbank lån i forbindelse med afvikling af en
værdipapirhandel i en clearingcentral, kan det forinden være
aftalt med låntager, at de af låntagerens fondsaktiver, der
opbevares på et i aftalen angivet depot i en værdipapircentral,
kan tjene til pant for indfrielsen af lånet.
Stk. 2.
Er aftalen registreret i en værdipapircentral,
og konstateres der i forbindelse med en afvikling behov for at udnytte retten
til pant, kan långiveren i umiddelbar tilknytning til afviklingens
gennemførelse anmelde panteret i de pågældende
fondsaktiver, jf. stk. 1, over for værdipapircentralen med henblik
på registrering. Alene ved en sådan registrering opnås
beskyttelse mod retsforfølgning og aftaleerhververe efter reglerne i
kapitel 22.
Stk. 3.
Har en clearingcentral eller en clearingdeltager
betalt for en andens erhvervelse af fondsaktiver, som afvikles gennem en
clearingcentral, kan der i en værdipapircentral til sikkerhed for
betalerens krav mod erhververen registreres pant i den del af de erhvervede
fondsaktiver, som samtidig registreres på erhververens konto i
værdipapircentralen, og som ikke efter aftale med betaleren er
videreoverdraget ved salg afviklet på samme tidspunkt som erhvervelsen.
Ved registreringen af panteretten opnås beskyttelse mod
retsforfølgning og aftaleerhververe efter reglerne i kapitel 22.
Stk. 4.
Finanstilsynet fastsætter nærmere regler
om, inden for hvilke tidsfrister retten til pant efter stk. 2 og 3 skal
gøres gældende. Registrering af panteretten slettes uden
meddelelse efter § 68, såfremt retten ikke er gjort gældende
inden fristens udløb.
§ 56. Fondsaktiver, hvori der er registreret pant
i henhold til § 55, stk. 2 eller 3, kan, hvis der er indgået
en forudgående aftale herom, eller hvis handlen er indgået mellem
en værdipapirhandler og en værdipapirhandler eller en
institutionel investor eller en tilsvarende professionel investor, realiseres
straks efter udløbet af den af Finanstilsynet i medfør af
§ 55, stk. 4, fastsatte frist, såfremt låntageren ikke
forinden har opfyldt sine forpligtelser.
Stk. 2.
Værdipapirer, der er stillet til sikkerhed over
for en clearingcentral eller en clearingdeltager til opfyldelse af
clearingcentralens regler om sikkerhedsstillelse, kan realiseres straks, hvis
der er indgået en forudgående aftale herom, og der foreligger en
misligholdelse af clearingcentralens regler om sikkerhedsstillelse.
Kapitel 18
Netting
§ 57. En aftale mellem to eller flere parter om,
at samtlige anmeldte fordringer, der har tilknytning til en clearingcentrals
eller Danmarks Nationalbanks udøvelse af clearingvirksomhed, jf.
§ 50, stk. 3, eller forbindelse til et betalingssystem, der
afvikles over konti i Danmarks Nationalbank, skal afregnes mod hinanden
(nettes), kan med retsvirkning over for boet og kreditorerne tillige
indeholde en bestemmelse om, at de pågældende fordringer skal
slutafregnes eller føres tilbage i deres helhed, såfremt en af
parterne erklæres konkurs, eller der anmeldes betalingsstandsning eller
åbnes tvangsakkord. En sådan aftale skal dog for at have
retsvirkning over for boet og kreditorerne inden konkursen, anmeldelsen af
betalingsstandsning eller åbningen af tvangsakkord være indsendt
til Finanstilsynet og indeholde objektive betingelser for, i hvilke
tilfælde anmeldte, men endnu ikke opfyldte fordringer enten
1) opfyldes i overensstemmelse med nettingaftalen eller
2) tilbageføres i deres helhed.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan godkende, at aftaler om netting med
udenlandske clearingcentraler eller tilsvarende udenlandske virksomheder
får retsvirkning i henhold til stk. 1.
Stk. 3.
Finanstilsynet udfærdiger en liste over,
på hvilke clearing- og afviklingssystemer netting med retsvirkning i
henhold til bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan finde anvendelse. Listen
offentliggøres ved bekendtgørelse.
Stk. 4.
Sikkerhedsstillelse i form af marginindbetalinger for
fordringer, jf. stk. 1 eller 2, kan ikke omstødes efter
konkurslovens § 70, stk. 1, uanset om betalingen erlægges i
kontanter, værdipapirer eller på anden måde.
Omstødelse kan dog ske, såfremt
1) sikkerheden ikke er stillet uden unødig ophold, efter at
mangelen på sikkerhed er opstået, eller
2) sikkerheden er stillet under sådanne omstændigheder, at
den ikke fremstår som ordinær.
§ 58. En aftale mellem to parter om, at samtlige
deres indbyrdes fordringer, som er opstået i forbindelse med handel med
valuta og handel med værdipapirer omfattet af denne lov, skal afregnes
mod hinanden løbende eller ved en parts misligholdelse af sine
aftalemæssige forpligtelser (nettes), kan med retsvirkning over for
boet og kreditorerne tillige indeholde en bestemmelse om, at de
pågældende fordringer skal slutafregnes, såfremt en af
parterne erklæres konkurs, eller der anmeldes betalingsstandsning,
eller åbnes tvangsakkord, eller afgår ved døden.
Afsnit IV
Registrering
Kapitel 19
Udstedelse og registrering af dematerialiserede
værdipapirer
§ 59. Værdipapirer kan udstedes og
overdrages i papirløs form (dematerialiseret).
Stk. 2.
Ved fondsaktiver forstås i denne lov
omsættelige dematerialiserede værdipapirer, der er registreret i
en værdipapircentral.
Stk. 3.
Ved registrering forstås udstedelse af
fondsaktiver gennem en værdipapircentral og indskrivning af rettigheder
over disse i et register i værdipapircentralen. Et enkelt fondsaktiv
kan kun udstedes gennem én værdipapircentral.
Stk. 4.
En værdipapircentrals bestyrelse kan
træffe beslutning om, at andre værdipapirer end de af stk. 2
omfattede værdipapirer ligeledes kan registreres som fondsaktiver i den
pågældende værdipapircentral.
Stk. 5.
Ved registreringsvirksomhed forstås
regelmæssig virksomhed, der består i at registrere fondsaktiver.
Finanstilsynet afgør i tvivlstilfælde, om der foreligger
registreringsvirksomhed.
Stk. 6.
Regler om en værdipapircentrals virksomhed
fastsættes i selskabets vedtægter, der godkendes af
Finanstilsynet.
Kapitel 20
Registreringsvirksomhed
§ 60. En værdipapircentrals bestyrelse er
ansvarlig for, at centralens virksomhed foregår på en betryggende
og hensigtsmæssig måde. Det påhviler den enkelte
værdipapircentral at fastsætte regler om registrering af
værdipapirer som fondsaktiver og om, hvilke værdipapirer der kan
optages til registrering i centralen som fondsaktiver. Disse regler skal
sikre alle berørte en ligelig behandling og skal godkendes af
Finanstilsynet.
Stk. 2.
En værdipapircentral må ikke afgive
oplysninger vedrørende det registrerede til andre end de efter kapitel
21 tilsluttede virksomheder.
Stk. 3.
Erhvervsministeren kan bestemme, at en
værdipapircentral i et nærmere bestemt omfang skal afgive
oplysninger om det registrerede til en offentlig myndighed.
Stk. 4.
En værdipapircentrals bestyrelse, revisorer samt
direktører og øvrige ansatte må ikke uberettiget
røbe, hvad de under udøvelsen af deres stilling eller hverv har
fået kundskab om.
§ 61. En værdipapircentral kan drive
accessorisk virksomhed. Finanstilsynet kan beslutte, at den accessoriske
virksomhed skal udøves i et andet selskab.
Stk. 2.
Hvis en værdipapircentral tillige driver
clearingvirksomhed, finder bestemmelserne i § 52, § 53,
stk. 1, samt §§ 54-58 anvendelse på selskabets virksomhed.
Regler udstedt i medfør af § 55, stk. 4, finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3.
Hvis en værdipapircentral tillige driver
børsvirksomhed, finder bestemmelserne i § 13, stk. 1-3,
§ 16, stk. 3 og 4, og §§ 18-20 samt kapitlerne 6-10 anvendelse
på selskabets virksomhed. Regler udstedt i medfør af § 19,
stk. 1 og 2, og kapitlerne 6-10 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Hvis en værdipapircentral tillige driver
virksomhed som autoriseret markedsplads, finder bestemmelserne i kapitel 11
anvendelse på selskabets virksomhed.
Kapitel 21
Tilslutning til en værdipapircentral
§ 62. Ret til at foretage indrapportering til
registrering i en værdipapircentral på dennes vegne og med
retsvirkning i henhold til §§ 66-75 (kontoførende institutter)
tilkommer ud over den pågældende
værdipapircentral:
1) Danmarks Nationalbank og Kongeriget Danmarks Hypotekbank og
Finansforvaltning,
2) banker, sparekasser og andelskasser (pengeinstitutter),
3) kreditinstitutter med særlig tilladelse,
4) fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at føre
depoter,
5) realkreditinstitutter,
6) virksomheder, der drives i fællesskab af virksomheder, som
omfattes af nr. 2-5, og som har til formål at forvalte
værdipapirer,
7) obligationsudstedende institutter, for så vidt angår
fondsaktiver, der er udstedt af det pågældende institut, samt
8) clearingcentraler.
Stk. 2.
Ret til at indhente oplysninger om egne konti direkte
i en værdipapircentral og overføre meddelelser om salg gennem
værdipapircentralen til de kontoførende institutter eller en
clearingcentral samt foretage anmeldelser om registrering på egne konti
direkte til en værdipapircentral tilkommer storkunder.
§ 63. Udenlandske værdipapircentraler og
depotsteder, som er under offentligt tilsyn (udlandscentraler), og danske
værdipapircentraler kan efter Finanstilsynets godkendelse foretage
indrapportering til registrering i en værdipapircentral på dennes
vegne og med retsvirkning i henhold til §§ 66-75.
Stk. 2.
En værdipapircentral kan efter Finanstilsynets
godkendelse foretage registreringer i udlandscentraler og i danske
værdipapircentraler.
§ 64. De af § 62, stk. 1, og § 63
omfattede virksomheder skal indgå en tilslutningsaftale med en
værdipapircentral som betingelse for, at de kan opnå adgang til
at indrapportere til registrering i den pågældende central.
Stk. 2.
De af § 62, stk. 2, omfattede storkunder
skal indgå en tilslutningsaftale med en værdipapircentral som
betingelse for, at de kan opnå adgang til at indhente oplysninger om
egne konti, overføre meddelelser om salg og foretage anmeldelser om
registreringer på egne konti direkte i den pågældende
central.
§ 65. Finanstilsynet fastsætter regler om
grundlaget for og fremgangsmåden ved registrering og om godkendelse af
personer, der som ansatte i en værdipapircentral eller et
kontoførende institut kan udføre de med registreringen
forbundne opgaver.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
regler om registrering af begrænsede rettigheder over fondsaktiver samt
regler om værdipapircentralers eller kontoførende institutters
adgang til at opkræve gebyrer for forvaltning af fondsaktiver og for
registreringer vedrørende disse.
Kapitel 22
Retsvirkninger af registrering m.v.
§ 66. Rettigheder over fondsaktiver skal
registreres i en værdipapircentral for at opnå beskyttelse mod
retsforfølgning og aftaleerhververe.
Stk. 2.
Den aftale eller retsforfølgning, der skal
kunne fortrænge en ikke registreret ret, skal selv være
registreret, og en erhverver ifølge aftale skal være i god tro
ved anmeldelsen til det kontoførende institut.
Stk. 3.
Registreringens retsvirkninger regnes fra tidspunktet
for den endelige prøvelse i værdipapircentralen.
Stk. 4.
Et kontoførende institut har pligt til uden
ophold at indrapportere modtagne anmeldelser til registrering i en
værdipapircentral.
§ 67. Såfremt det kontoførende
institut er i tvivl med hensyn til faktiske eller retlige forhold af
betydning for registreringen eller nogen over for dette gør
gældende, at den påtænkte registrering vil krænke den
pågældendes rettigheder, skal instituttet foretage
indrapportering til foreløbig registrering. Den pågældende
værdipapircentral træffer herefter beslutning om, hvorledes den
endelige registrering kan ske.
§ 68. Der gives meddelelse om registreringen til
den eller de efter registeret berettigede og til anmelderen. Der gives
meddelelse om eventuelle hindringer for registreringen. Ved ændring
eller udslettelse gives så vidt muligt meddelelse til den efter
registeret berettigede.
Stk. 2.
Meddelelse gives af værdipapircentralen eller
på dennes vegne af det kontoførende institut efter aftale med
værdipapircentralen.
Stk. 3.
De efter registeret berettigede og anmeldere kan i
overensstemmelse med værdipapircentralens regler, der skal godkendes af
Finanstilsynet, vælge, at meddelelser i forbindelse med ændringer
i det registrerede skal gives periodisk, og kan ligeledes fravælge
meddelelser om ændringer helt eller delvis. Valg og fravalg registreres
på den enkelte konto.
Stk. 4.
En værdipapircentral kan efter anmodning fra det
kontoførende institut beslutte, at der ikke skal udsendes meddelelser
om ændringer i det registrerede, når oplysningerne forinden er
tilgået rettighedshaver.
Stk. 5.
Afgivelse af meddelelse efter stk. 1-4 skal ske i
overensstemmelse med en værdipapircentrals regler herom. Disse regler
skal godkendes af Finanstilsynet.
§ 69. Når registreringen af en aftale om
rettigheder over fondsaktiver er endeligt gennemført i en
værdipapircentral, kan en godtroende erhverver ifølge
registreret aftale ikke mødes med nogen indsigelse mod gyldigheden af
aftalen. Dog bevares den indsigelse, at aftalen er ugyldig som følge
af falsk eller voldelig tvang.
§ 70. §§ 15-18 i lov om gældsbreve
finder tilsvarende anvendelse over for skyldneren ifølge fondsaktiver,
som svarer til omsætningsgældsbreve, således at endelig
registrering i en værdipapircentral træder i stedet for
ihændehavelse af gældsbrevet.
§ 71. En værdipapircentral skal
fastsætte regler om udbetaling.
Stk. 2.
Betaler en værdipapircentral på udsteders
vegne i god tro til den, som ifølge registeret er berettiget til at
modtage betalingen, frigøres værdipapircentralen, selv om den
pågældende manglede ret til at modtage betalingen eller var
umyndig. Dette gælder dog ikke, såfremt den efter registeret
berettigede støtter sin ret på en aftale, som er ugyldig som
følge af falsk eller voldelig tvang.
§ 72. Adkomsten til et fondsaktiv kan af
sælgeren, når denne er et kontoførende institut,
gøres betinget af købesummens betaling inden en nærmere
af Finanstilsynet fastsat frist. Betalingsforbeholdet bortfalder uden
udsendelse af meddelelse efter § 68, såfremt overdrageren ikke
gør sit forbehold gældende inden udløbet af den i 1. pkt.
nævnte frist.
Stk. 2.
Hvis kontohaver fører kontoen på vegne af
en eller flere ejere, skal dette registreres på kontoen.
§ 73. Krav på betaling i henhold til
fondsaktiver forældes efter lovgivningens almindelige regler.
§ 74. Såfremt det kontoførende
institut bliver opmærksom på fejl i det registrerede, anmoder det
den pågældende værdipapircentral om at ændre
registreringen. Forinden ændringen foretages, skal den eller de efter
registeret berettigede have lejlighed til at udtale sig.
§ 75. En værdipapircentral kan udslette
rettigheder, der åbenbart er ophørt.
Stk. 2.
Såfremt der på en konto i en
værdipapircentral er registreret rettigheder, der må antages at
have mistet deres betydning, eller rettigheder, som er over 20 år
gamle, og som sandsynligvis er ophørt, eller hvortil der efter al
sandsynlighed ikke findes nogen berettiget, kan den pågældende
værdipapircentral ved bekendtgørelse i Statstidende med et
varsel af tre måneder indkalde mulige indehavere af de
pågældende rettigheder. Endvidere skal den eller de, der i
registeret er angivet som berettiget, særskilt underrettes ved
anbefalet brev. Melder der sig ingen inden fristens udløb, skal
værdipapircentralen udslette rettigheden.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan fastsætte regler til
gennemførelse af stk. 2.
Kapitel 23
Kontoudskrifter
§ 76. Der udfærdiges periodiske
kontoudskrifter til ejere af fondsaktiver. Kontoudskriften angiver de
fondsaktiver, for hvilke de pågældende er registreret som ejere
på datoen for udskriften. Tilsvarende udfærdiges udskrifter til
indehavere af begrænsede rettigheder over registrerede
fondsaktiver.
Stk. 2.
På enhver konto skal registreres det
kontoførende institut. Det kontoførende institut har adgang til
på den pågældende værdipapircentrals vegne at
udfærdige udskrift af kontoen. Udskrifter skal udfærdiges til en
efter registeret berettiget, såfremt denne anmoder herom.
Stk. 3.
Finanstilsynet fastsætter nærmere regler
om udfærdigelse af kontoudskrifter efter stk. 1 og om
kontoudskriftens indhold.
Kapitel 24
Klage og erstatning
§ 77. Klage over en afgørelse om
registrering, ændring eller udslettelse af rettigheder i en
værdipapircentral kan indbringes for Klagenævnet for
Værdipapircentraler. Dette gælder dog ikke erstatningskrav.
Stk. 2.
Klagenævnet varetages af en eller flere
personer, der udnævnes af erhvervsministeren, og som skal opfylde
betingelserne for at blive udnævnt til dommer. Erhvervsministeren
udnævner tillige stedfortrædere.
Stk. 3.
Klage i henhold til stk. 1 indgives til
Klagenævnet senest 6 uger efter, at registreringen i den
pågældende værdipapircentral er sket. Klagenævnet har
til brug for klagens behandling adgang til alle oplysninger vedrørende
sagen i værdipapircentralen og i det kontoførende institut.
Klagenævnet træffer en begrundet afgørelse, som tilstilles
parterne.
Stk. 4.
Klagenævnet kan i særlige tilfælde
behandle klager, der indgives efter udløbet af klagefristen i
stk. 3.
Stk. 5.
Klagenævnet kan afvise at behandle klager, der
skønnes åbenbart grundløse.
Stk. 6.
Klagenævnet er i sin virksomhed uafhængig
af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse.
Stk. 7.
De nærmere regler for Klagenævnets
virksomhed fastsættes af Finanstilsynet. Der kan fastsættes
regler om betaling af gebyr for klagebehandlingen og om
offentliggørelse af Klagenævnets afgørelser.
§ 78. Klage efter § 77 kan indgives
af
1) enhver, der har en rimelig interesse heri,
2) et kontoførende institut, såfremt det vil anfægte
en værdipapircentrals afgørelse i henhold til §§ 67, 74 og
75, og
3) en værdipapircentral, såfremt den ønsker at
anfægte et kontoførende instituts indrapportering til
registrering.
§ 79. De af Klagenævnet trufne
afgørelser kan senest 2 uger efter, at afgørelsen er meddelt
vedkommende, indbringes for Østre Landsret. Indbringelsen sker ved
indgivelse af kæreskrift til Klagenævnet. Reglerne om
kæremål i borgerlige sager finder med de fornødne
tillempelser anvendelse på indbringelsen for og behandlingen ved
landsretten.
Stk. 2.
Sager, der efter §§ 77 og 78 kan indbringes for
Klagenævnet, kan kun indbringes for domstolene efter stk. 1.
Stk. 3.
Landsrettens afgørelser kan ikke kæres.
Procesbevillingsnævnet kan dog give tilladelse til kære til
Højesteret, hvis kæren vedrører spørgsmål af
principiel karakter. Retsplejelovens § 392, stk. 2, finder
tilsvarende anvendelse.
§ 80. En værdipapircentral er
erstatningspligtig for tab som følge af fejl i forbindelse med
registrering, ændring eller udslettelse af rettigheder på konti i
den pågældende værdipapircentral eller udbetalinger herfra,
selv om fejlen er hændelig. Kan fejlen henføres til et
kontoførende institut, påhviler erstatningspligten dog dette,
jf. § 81.
Stk. 2.
Den rettighedshaver, der som følge af
bestemmelsen i § 69, 2. pkt., ikke erhverver eller mister sin ret over
fondsaktiver, kan kræve det lidte tab erstattet af den
pågældende værdipapircentral.
Stk. 3.
Har skadelidte forsætligt eller uagtsomt
medvirket til fejlen, kan erstatningen nedsættes eller bortfalde.
Stk. 4.
Den samlede erstatning efter stk. 1 for tab, der
er en følge af samme fejl, kan ikke overstige 500 mio. kr.
§ 81. Et kontoførende institut er
erstatningspligtig for tab som følge af egne fejl i forbindelse med
indrapportering til registrering, ændring eller udslettelse af
rettigheder på konti i en værdipapircentral eller udbetalinger
herfra, selv om fejlen er hændelig.
Stk. 2.
Har skadelidte forsætligt eller uagtsomt
medvirket til fejlen, kan erstatningen nedsættes eller bortfalde.
Stk. 3.
Den samlede erstatning efter stk. 1 for tab, der
er en følge af samme fejl, kan ikke overstige 500 mio. kr.
Stk. 4.
Er et dansk kontoførende institut ikke i stand
til at udrede en erstatning efter stk. 1, hæfter de øvrige
danske kontoførende institutter, som har indgået
tilslutningsaftale med den pågældende værdipapircentral,
for det manglende beløb op til 500 mio. kr. pr. fejl.
Stk. 5.
De danske kontoførende institutter skal
indgå en indbyrdes aftale om fordeling og udbetaling af beløb
efter stk. 4. Aftalen skal godkendes af Finanstilsynet.
Stk. 6.
Udenlandske kontoførende institutter kan
tilslutte sig ordningen i stk. 4 og 5.
§ 82. En værdipapircentrals samlede
kapitalberedskab skal til enhver tid udgøre mindst 1 mia. kr. i form
af hæftelser.
Stk. 2.
Kontoførende institutter skal ved
tilslutningsaftalen forpligte sig til i nærmere bestemt omfang at
bidrage til værdipapircentralens samlede kapitalberedskab.
Stk. 3.
De nærmere regler om hæftelsen over for en
værdipapircentral fastsættes i dennes vedtægter.
Afsnit V
Fondsråd og tilsyn m.v.
Kapitel 25
Fondsrådet
§ 83. Fondsrådet skal virke for et
velfungerende dansk værdipapirmarked, som har en sådan
effektivitet, gennemskuelighed og konkurrencedygtighed, at det er attraktivt
for udstedere, investorer og værdipapirhandlere, og som lever op til
internationale standarder.
Stk. 2.
Fondsrådet, der er et uafhængigt,
kollegialt råd, består af 11 medlemmer med henholdsvis
økonomisk eller juridisk indsigt og indsigt i
værdipapirmarkedet. Et medlem af Fondsrådet og suppleanten for et
medlem må ikke samtidig være medlem af ledelsen for en
fondsbørs, en autoriseret markedsplads, en clearingcentral, en
værdipapircentral, en autoriseret pengemarkedsmægler eller en
værdipapirmægler.
Stk. 3.
Formanden og næstformanden skal
repræsentere generelle samfundsmæssige interesser. Formanden skal
have økonomisk-erhvervsmæssig sagkundskab, mens
næstformanden skal have juridisk-erhvervsmæssig sagkundskab.
Danmarks Nationalbank indstiller ét medlem, Rådet for Dansk
Forsikring og Pension og Foreningen af Firmapensionskasser indstiller 2
medlemmer i fællesskab, og ATP og LD indstiller ét medlem i
fællesskab. Børsmæglerforeningen indstiller 2 medlemmer.
Finansrådet og Investeringsforeningsrådet indstiller ét
medlem i fællesskab. Realkreditrådet indstiller ét medlem,
og Dansk Industri, Danmarks Rederiforening og Det Danske Handelskammer
indstiller ét medlem i fællesskab.
Stk. 4.
Fondsrådet træffer afgørelse med
simpelt flertal.
Stk. 5.
Erhvervsministeren godkender Fondsrådets
forretningsorden, der offentliggøres ved bekendtgørelse.
Stk. 6.
Regler udstedt i medfør af § 19,
stk. 1 og 2, § 33, stk. 4, § 41, stk. 3, § 42,
stk. 5, § 52, stk. 1 og 2, og § 54, stk. 4, samt
ændringer heri skal anmeldes til Fondsrådet.
Stk. 7.
Fondsrådet kan give fondsbørser,
autoriserede markedspladser og clearingcentraler pålæg om at
ændre de efter stk. 6 omfattede regler eller fastsætte
supplerende regler for disse områder.
Kapitel 26
Tilsyn
§ 84. Fondsrådet og Finanstilsynet
påser overholdelsen af denne lov og de regler, der er udstedt i
medfør af loven, undtagen § 12, stk. 2 og 4. Finanstilsynet
virker derudover som sekretariat for Fondsrådet og optræder
på dettes vegne i den forbindelse.
Stk. 2.
Økonomiministeren kan tillade, at
Finanstilsynet eller Fondsrådet i særlige tilfælde anvender
fremmed bistand ved undersøgelser af aktieselskaber omfattet af
§ 7, en værdipapirhandler eller et kontoførende
institut.
Stk. 3.
§ 50, stk. 4, og §§ 50 b og 51 i lov om
banker og sparekasser m.v. finder tilsvarende anvendelse på
Finanstilsynets og Fondsrådets tilsyn efter denne lov.
Stk. 4.
Finanstilsynet og Fondsrådet afgiver en
årlig beretning til økonomiministeren om deres virksomhed efter
denne lov. Finanstilsynet udarbejder årligt en liste over regulerede
markeder, dvs. fondsbørser og autoriserede markedspladser, til
opfyldelse af artikel 16 i Rådets direktiv nr. 93/22/EØF af 10.
maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer.
§ 85. Udgifterne ved Finanstilsynets og
Fondsrådets virke i henhold til denne lov afholdes af
værdipapirhandlere, fondsbørser, clearingcentraler,
værdipapircentraler, kontoførende institutter, autoriserede
markedspladser, autoriserede pengemarkedsmæglere og
værdipapirmæglere efter regler fastsat af erhvervsministeren.
Bidrag tillægges udpantningsret.
§ 86. Finanstilsynet fører tilsyn med, at
værdipapirhandleres, fondsbørsers, clearingcentralers,
værdipapircentralers, kontoførende institutters, autoriserede
markedspladsers, pengemarkedsmægleres og værdipapirmægleres
virksomhed, herunder at deres regler, forretningsgange, kontrol- og
sikkerhedsforanstaltninger, også vedrørende anvendelsen af edb,
er betryggende og i overensstemmelse med denne lov og bestemmelser fastsat i
medfør heraf.
§ 87. Finanstilsynet kan pålægge
bestyrelse, direktion og revision for værdipapirhandlere,
fondsbørser, clearingcentraler, værdipapircentraler,
kontoførende institutter, autoriserede markedspladser,
pengemarkedsmæglere, værdipapirmæglere og udstedere at give
de oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets virksomhed, jf.
dog § 60, stk. 2-4.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger,
herunder regnskaber, regnskabsmaterialer, udskrift af bøger, andre
forretningspapirer og elektronisk lagrede data, som skønnes
nødvendige for Finanstilsynets virksomhed eller til afgørelse
af, om en fysisk eller juridisk person er omfattet af lovens
bestemmelser.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan pålægge de i
stk. 1 nævnte selskaber at indberette visse oplysninger i
elektronisk form.
Stk. 4.
På begæring af den kompetente myndighed i
et andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som
Fællesskabet har indgået en samarbejdsaftale med, eller i et
andet land, som Finanstilsynet har indgået samarbejdsaftale med, kan
Finanstilsynet indhente oplysninger fra fysiske eller juridiske personer, der
må formodes at have undladt at opfylde oplysningspligten i Rådets
direktiv nr. 88/627/EØF af 12. december 1988 om
offentliggørelse af oplysninger ved erhvervelse og afhændelse af
en betydelig andel i et børsnoteret selskab. Det samme gælder,
hvis der er grundlag for at formode, at nogen har handlet på baggrund
af interne oplysninger eller videregivet sådanne, herunder
overtrædelse af Rådets direktiv 89/592/EØF af 13. november
1989 om samordning af retsforskrifterne vedrørende insiderhandel.
Stk. 5.
Finanstilsynet kan indhente oplysninger herunder i
elektronisk form fra offentlige myndigheder.
Stk. 6.
Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig
legitimation og uden retskendelse aflægge kontrolbesøg på
forretningsstedet for en værdipapirhandler, en fondsbørs, en
clearingcentral, en værdipapircentral, et kontoførende institut,
en autoriseret markedsplads, en pengemarkedsmægler samt en
værdipapirmægler.
§ 88. Afgørelser truffet af Finanstilsynet
eller Fondsrådet i henhold til denne lov eller efter regler udstedt i
medfør af loven kan indbringes for Erhvervsministeriets
Erhvervsankenævn senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt
den pågældende. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke
afgørelser efter stk. 2 eller § 87.
Stk. 2.
Fondsbørsers, autoriserede markedspladsers,
clearingcentralers eller værdipapircentralers beslutninger i sager af
vidtrækkende eller principiel betydning kan indbringes for
Fondsrådet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den
pågældende. Indbringelsen kan tillægges opsættende
virkning.
Stk. 3.
Erhvervsministeriets Erhvervsankenævns
afgørelser eller afgørelser, Fondsrådet træffer
efter stk. 2, kan ved et sagsanlæg senest 8 uger efter, at
afgørelsen er meddelt den pågældende, indbringes for
domstolene.
Stk. 4.
Afgørelser vedrørende registrering,
ændring eller udslettelse af rettigheder i en værdipapircentral
truffet af en værdipapircentral og afgørelser truffet af
Klagenævnet for Værdipapircentraler er ikke omfattet af
stk. 1-3.
§ 89. Finanstilsynet kan fastsætte regler
om, at værdipapirhandlere, fondsbørser, clearingcentraler,
værdipapircentraler, kontoførende institutter, autoriserede
markedspladser, pengemarkedsmæglere og værdipapirmæglere
skal udarbejde oplysninger til brug for offentligheden til statistiske
formål.
Stk. 2.
Danmarks Statistik kan tillige fastsætte regler
som nævnt i stk. 1.
§ 90. Såfremt Finanstilsynet finder, at en
værdipapircentral eller et kontoførende institut ikke overholder
bestemmelserne i denne lov, med undtagelse af § 60, stk. 2-4, eller
værdipapircentralens vedtægter eller regler udstedt i
medfør af denne lov, meddeler tilsynet den pågældende
værdipapircentral eller det pågældende institut
pålæg om de foranstaltninger, der skal foretages.
§ 91. Registertilsynet fører tilsyn med, at
der ikke sker overtrædelse af lov om private registre m.v., af
bestemmelser, der er fastsat i medfør heraf, eller af § 60,
stk. 2-4. Tilsynet påser herunder af egen drift eller efter klage
fra en registreret, at en værdipapircentral anvendes i overensstemmelse
med de nævnte love og bestemmelser.
Stk. 2.
Tilsynet kan af en værdipapircentral eller af et
kontoførende institut kræve enhver oplysning, der er af
betydning for dets virksomhed, herunder til afgørelse af, om et
forhold falder ind under denne lov eller lov om private registre m.v.
Stk. 3.
For så vidt angår
værdipapircentraler eller de kontoførende institutter, har
tilsynets medlemmer og personale til enhver tid mod behørig
legitimation uden retskendelse adgang til alle lokaler, hvorfra
værdipapircentralernes registre administreres eller kan benyttes, samt
til de lokaler, hvor registeret eller de tekniske hjælpemidler
opbevares eller anvendes.
Stk. 4.
Såfremt Registertilsynet finder, at en
værdipapircentral eller et kontoførende institut ikke overholder
§ 60, stk. 2-4, meddeler tilsynet den pågældende
central eller institut pålæg om de foranstaltninger, der skal
foretages. Registertilsynets pålæg kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
Kapitel 27
Inddragelse af tilladelse
§ 92. Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen til,
at en fondsbørs, en autoriseret markedsplads, en autoriseret
pengemarkedsmægler, en værdipapirmægler, en clearingcentral
eller en værdipapircentral driver virksomhed
1) hvis virksomheden ikke påbegyndes inden 12 måneder efter
tilladelsen er givet,
2) hvis virksomheden ikke udøves i en periode på over 6
måneder,
3) hvis en virksomhed groft eller gentagne gange tilsidesætter
sine pligter efter denne lov eller pålæg i henhold til § 93,
stk. 2, eller bestemmelser udstedt i medfør af loven eller
4) i de i § 9, stk. 1, nævnte tilfælde.
Stk. 2.
Finder Finanstilsynet, at et kontoførende
institut, der omfattes af § 62, stk. 1, nr. 2-8, groft
tilsidesætter sine forpligtelser eller pålæg meddelt efter
denne lov, kan Finanstilsynet fratage det pågældende institut
retten til at virke i henhold til § 62 og § 76, stk. 2.
Stk. 3.
Opfylder en fondsbørs', en autoriseret
markedsplads', en værdipapirmæglers, en
pengemarkedsmæglers, en clearingcentrals eller en
værdipapircentrals ansvarlige kapital ikke kapitalkravet på
tilladelsestidspunktet i henhold til § 8, stk. 2, nr. 2, kan
Finanstilsynet enten fastsætte en frist til at bringe den ansvarlige
kapital op på dette minimum eller straks inddrage tilladelsen. 1. pkt.
finder tilsvarende anvendelse i de tilfælde, hvor en
værdipapircentrals samlede kapitalberedskab ikke opfylder kravet i
§ 82, stk. 1.
Stk. 4.
Har en pengemarkedsmægler eller en
værdipapirmægler tabt en del af sin aktiekapital, kan
Finanstilsynet enten fastsætte en frist til retablering af kapitalen
eller straks inddrage tilladelsen.
Afsnit VI
Straffebestemmelser m.v.
Kapitel 28
Straffebestemmelser m.v.
§ 93. Overtrædelse af § 4, stk. 1,
§ 4 a, § 6, stk. 2 og 3, § 8, stk. 1, § 10,
stk. 1, § 11, § 12, stk. 1, 2 og 5-8, § 14,
stk. 1, 1. pkt., § 16, stk. 3 og 4, § 19, stk. 1,
§ 20, stk. 2, § 25, stk. 1, § 27, stk. 1,
§ 28, § 29, stk. 1 og 2, § 31, stk. 1, § 32,
stk. 1 og 2, § 33, stk. 1 og 3, § 35, stk. 2,
§ 36, stk. 2, § 37, § 38, stk. 2, § 39,
stk. 2, § 40, stk. 3, § 42, stk. 4 og 5, § 44,
stk. 1 og 2, § 45, stk. 1, § 46, stk. 1, § 48,
stk. 2, § 51, stk. 1, § 52, stk. 1, 2. pkt.,
§ 60, stk. 1, 2. pkt., § 75, stk. 2, 2. pkt., og
§ 76, stk. 2, straffes med bøde. På samme måde
straffes grov eller gentagen overtrædelse af § 3, stk. 1,
§ 5, § 6, stk. 1, § 18, stk. 1 og 2, § 23,
stk. 2, § 41, stk. 1-3, § 49, § 52, stk. 1, 1.
pkt., og § 60, stk. 1, 1. pkt.
Stk. 2.
Overtrædelse af § 12, stk. 3 og 4,
§ 12 a, § 12 b, § 12 c, stk. 1 og 4,
§ 12 d, § 12 e, § 12 f, § 12 g,
§ 12 h og § 14, stk. 2, straffes med bøde eller
hæfte, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter
borgerlig straffelov.
Stk. 3.
Såfremt en fysisk eller juridisk person ikke
opfylder sine forpligtelser efter denne lov eller bestemmelser fastsat i
medfør heraf, kan Finanstilsynet eller Fondsrådet give den
pågældende pålæg om ændring af forholdet.
Såfremt det skønnes hensigtsmæssigt, kan Finanstilsynet
eller Fondsrådet offentliggøre pålægget eller
suspendere eller slette de berørte værdipapirer fra notering
på en fondsbørs. Den, der ikke efterlever et pålæg
fra Finanstilsynet eller Fondsrådet eller afgiver urigtige eller
vildledende oplysninger til Finanstilsynet eller Fondsrådet, straffes
med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt
efter anden lovgivning.
Stk. 4.
I forskrifter, der udstedes af erhvervsministeren,
Fondsrådet eller Finanstilsynet i medfør af denne lov, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser
i forskrifterne.
Stk. 5.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 6.
Forældelsesfristen for strafansvaret er 5
år.
§ 94. Overtrædelse af § 35,
stk. 1, § 36, stk. 1, og § 39, stk. 1, straffes med
bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år og 6
måneder. Er en overtrædelse af § 35, stk. 1, og
§ 39, stk. 1, forsætlig og af særlig grov beskaffenhed,
eller er der begået et større antal forsætlige
overtrædelser, kan straffen stige til fængsel i 4 år.
Stk. 2.
Bestemmelsen i § 93, stk. 5, finder
tilsvarende anvendelse.
§ 95. Undlader en værdipapirhandlers, en
fondsbørs', en clearingcentrals, en værdipapircentrals, et
kontoførende instituts, en autoriseret markedsplads', en autoriseret
pengemarkedsmæglers, en værdipapirmæglers eller en
udsteders direktion, bestyrelse eller revisor at efterkomme de pligter, der
efter loven eller efter bestemmelser udstedt i medfør heraf
påhviler eller pålægges dem af Finanstilsynet, kan
Finanstilsynet som tvangsmiddel pålægge de pågældende
daglige eller ugentlige bøder.
Stk. 2.
Undlader en fysisk eller juridisk person at opfylde de
pligter, som påhviler dem efter denne lov, kan Finanstilsynet som
tvangsmiddel pålægge den fysiske person eller juridiske person
eller de for den juridiske person ansvarlige personer daglige eller ugentlige
bøder.
§ 96. Bestyrelsesmedlemmer, direktører,
revisorer samt disses suppleanter og ansatte i en fondsbørs, en
clearingcentral, en værdipapircentral, et kontoførende institut
eller en autoriseret markedsplads, som uberettiget videregiver eller udnytter
fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen af deres hverv har
fået kendskab til, straffes med bøde, for så vidt
højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 2.
Giver personer, der er knyttet til en
fondsbørs, en autoriseret markedsplads, en clearingcentral, en
værdipapircentral, en pengemarkedsmægler, en
værdipapirmægler eller et kontoførende institut urigtige
eller vildledende oplysninger om forhold vedrørende
fondsbørsen, markedspladsen, clearingcentralen,
værdipapircentralen, pengemarkedsmægleren,
værdipapirmægleren eller det kontoførende institut til
Finanstilsynet, Fondsrådet eller andre offentlige myndigheder, straffes
den pågældende med bøde eller hæfte, for så
vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.
Afsnit VII
Omdannelsesbestemmelser m.v.
Kapitel 29
Omdannelsesbestemmelser
§ 97. Københavns Fondsbørs,
Værdipapircentralen og Garantifonden for Danske Optioner og Futures kan
omdannes til aktieselskaber efter reglerne i §§ 98-104.
§ 98. Bestyrelsen i hver af de i § 97
nævnte fonde kan beslutte, at fonden opløses uden likvidation
ved overdragelse af aktiver og gæld som helhed til et eller flere af
fonden ejede eller oprettede aktieselskaber, der har tilladelse til at drive
virksomhed efter lovens § 7, nr. 1, 5 eller 6. Samtidig overdrages
aktier i hver af aktieselskaberne svarende til værdien af de indskudte
aktiver efter fradrag af fondens indskudte gæld til en nystiftet fond.
Bestyrelserne i de nystiftede fonde kan med fondsmyndighedens samtykke
beslutte, at fondene sammenlægges.
Stk. 2.
Opløsning uden likvidation kan tillige ske ved
overdragelse af fondens aktiver og gæld som helhed til et eller flere
aktieselskaber, der har tilladelse til at drive virksomhed efter lovens
§ 7, nr. 1, 5 eller 6. Samtidig overdrages aktier i hver af disse
aktieselskaber svarende til værdien af de indskudte aktiver efter
fradrag af fondens indskudte gæld til en nystiftet fond. Såfremt
overdragelsen sker til et eller flere aktieselskaber, der er oprettet i
medfør af stk. 1, kan bestyrelserne i de nystiftede fonde med
fondsmyndighedens samtykke beslutte, at fondene sammenlægges.
Stk. 3.
Omdannelse efter stk. 1 og 2 kan tillige ske ved,
at aktierne i det eller de i stk. 1 og 2 nævnte aktieselskaber
overdrages til den eksisterende fond, såfremt dette er i
overensstemmelse med den eksisterende fonds vedtægter.
Stk. 4.
Beslutning i henhold til stk. 1-3 træffes
med det flertal, der i øvrigt kræves til væsentlige
beslutninger. Bestyrelsen i det eller de i stk. 2 omtalte aktieselskaber
skal udarbejde en aktionæroverenskomst, der skal godkendes af
erhvervsministeren.
Stk. 5.
Den fortsættende fond i henhold til stk. 1,
2. og 3. pkt., stk. 2, 2. og 3. pkt., og stk. 3 anses for
erhvervsdrivende efter lov om erhvervsdrivende fonde.
§ 99. Ved omdannelse efter § 98,
stk. 1-3, finder aktieselskabslovens §§ 6 a - 6 c og § 33,
stk. 1, sammenholdt med §§ 134-134 i eller § 136 tilsvarende
anvendelse med de nødvendige tilpasninger.
Stk. 2.
Den i aktieselskabslovens § 134 b nævnte
fælles regnskabsopstilling og åbningsbalance skal udarbejdes
efter de regnskabsregler, der gælder for aktieselskaber, som driver den
type virksomhed, som de nystiftede aktieselskaber påtænker at
drive.
Stk. 3.
Dokumenter, der ifølge aktieselskabsloven skal
indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, indsendes tillige til
Finanstilsynet.
Stk. 4.
Finanstilsynet skal godkende omdannelsen efter
§ 98, stk. 1-3.
§ 100. Den fortsættende fond, jf. § 98,
stk. 1-3, ledes af en bestyrelse på mindst 5 medlemmer.
Stk. 2.
Et flertal af medlemmerne udpeges af aktieselskabets
bestyrelse blandt bestyrelsens medlemmer.
Stk. 3.
Erhverver fonden i forbindelse med omdannelsen aktier
i mere end ét aktieselskab omdannet efter § 98, finder
stk. 2 ikke anvendelse.
§ 101. Bestyrelserne i hver af de i § 97
nævnte fonde kan ligeledes beslutte, at fonden eller fondene
opløses uden likvidation ved overdragelse af aktiver og passiver som
helhed til et eller flere af fonden eller fondene ejede eller oprettede
aktieselskaber, der har tilladelse til at drive virksomhed efter lovens
§ 7, nr. 1, 5 eller 6. De overdragne aktivers værdi skal i hvert
aktieselskab svare til eller overstige værdien af den overdragne
gæld. I hvert aktieselskab oprettes en bunden fondsreserve svarende til
værdien af de indskudte aktiver efter fradrag af fondens indskudte
gæld, jf. §§ 102 og 103.
Stk. 2.
Opløsning uden likvidation kan tillige ske ved
overdragelse af fondens aktiver og passiver som helhed til et eller flere
aktieselskaber, der har tilladelse til at drive virksomhed efter lovens
§ 7, nr. 1, 5 eller 6. De overdragne aktivers værdi skal i hvert
aktieselskab svare til eller overstige værdien af den overdragne
gæld. I hvert aktieselskab oprettes en bunden fondsreserve svarende til
værdien af de indskudte aktiver efter fradrag af fondens indskudte
gæld, eller, såfremt der i forvejen består en sådan
bunden fondsreserve i aktieselskabet, forøges denne med værdien
af de indskudte aktiver efter fradrag af fondens indskudte gæld, jf.
§§ 102 og 103.
Stk. 3.
§ 98, stk. 4, og § 99 finder
tilsvarende anvendelse ved omdannelse efter stk. 1 og 2.
§ 102. Den bundne fondsreserve kan bruges til
dækning af underskud, der ikke dækkes af beløb, der kan
anvendes til udbytte i aktieselskabet.
Stk. 2.
I tilfælde af aktieselskabets ophør kan
udlodning til aktionærerne kun finde sted, når forpligtelserne
efter stk. 4 er opfyldt.
Stk. 3.
Ved overdragelse af aktieselskabets aktiver og
passiver til et eller flere aktieselskaber, der driver virksomhed efter
lovens § 7, nr. 1, 5 eller 6, overtager det fortsættende selskab
fondsreserven på de samme vilkår, som var gældende indtil
overdragelsen.
Stk. 4.
Der fastsættes i omdannelsesbeslutningen efter
§ 101, stk. 1 eller 2, nærmere regler for anvendelse af
fondsreserven i tilfælde af selskabets ophør. Fondsreserven
skal, afhængig af hvorvidt aktieselskabet har tilladelse til at drive
virksomhed efter § 7, nr. 1, 5 eller 6, anvendes til formål, som
vedrører henholdsvis børsvirksomhed, clearingvirksomhed eller
registreringsvirksomhed.
§ 103. Der skal henlægges 10 pct. af
årets overskud, der ikke medgår til dækning af underskud
fra tidligere år, til fondsreserven. Henlæggelsen kan dog ikke
overstige den forrentning af fondsreserven, der svarer til den af
skatteministeren fastsatte mindsterente med fradrag af en
forholdsmæssig andel af årets selskabsskat.
§ 104. Bestyrelsen i hver af de i § 97
nævnte fonde kan ligeledes beslutte, at omdannelsen skal ske ved
kombination af de i §§ 98 og 101 beskrevne omdannelser. Fonden eller
fondene overdrager aktiver og gæld som helhed til et eller flere
aktieselskaber, jf. § 98, stk. 1 og 2, og § 101, stk. 1
og 2. I hvert aktieselskab oprettes en bunden fondsreserve, jf. §§ 102
og 103. Samtidig overdrages aktier i hvert af aktieselskaberne svarende til
værdien af de indskudte aktiver efter fradrag af fondens indskudte
gæld og efter fradrag af den bundne fondsreserve til en fond, jf.
§ 98, stk. 1-3, der anses som erhvervsdrivende efter lov om
erhvervsdrivende fonde.
Stk. 2.
§§ 98-103 finder med de nødvendige
tilpasninger anvendelse på omdannelsen efter stk. 1.
Afsnit VIII
Ændring af andre love
Kapitel 30
Ændring af andre love
§ 105. I lov om indkomstbeskatning af
aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
769 af 19. september 1995, foretages følgende ændringer:
1.
I § 1, stk. 1, indsættes efter nr. 2 b
som nyt nummer:
»2 c) Københavns Fondsbørs, Værdipapircentralen og
Garantifonden for Danske Optioner og Futures,«.
2.
§ 3, stk. 1, nr. 18, affattes
således:
»18) Københavns Fondsbørs. Fritagelsen gælder dog
kun for indtægt ved institutionens almindelige statutmæssige
virksomhed, men ikke for indtægt ved drift, udlejning, bortforpagtning
af fast ejendom eller ved anden erhvervsmæssig virksomhed. Fritagelsen
gælder endvidere for omdannelse til et aktieselskab efter
§§ 98-104 i lov om værdipapirhandel.«
3.
§ 3, stk. 1, nr. 12 og 18, ophæves.
4.
I § 9, stk. 1, 1. pkt., ændres »De i
§ 1, stk. 1, nr. 6, § 2, stk. 1, litra a), b) og f), og
§ 3, stk. 1, nr. 18,« til: »De i § 1, stk. 1, nr. 6, og
§ 2, stk. 1, litra a, b og f,«.
5.
I § 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., ændres
»§ 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 a, 2 b, 3 a, 4, 5 og 5 b,« til:
»§ 1, stk. 1, nr. 1-2 c, og 3 a-5 og 5 b,«.
6.
I § 17, stk. 1, ændres »§ 1,
stk. 1, nr. 1-2 b og 3 a-6,« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3
a-6,«.
7.
I § 17, stk. 2, ændres »§ 1,
stk. 1, nr. 1-2 b, og 3 a-5 og 5 b,« til: »§ 1, stk. 1, nr.
1-2 c, og 3 a-5 og 5 b,«.
8.
I § 32, stk. 1, 1. pkt., ændres
»§ 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 a, 2 b,« til: »§ 1, stk. 1, nr.
1, 2, 2 a, 2 b, 2 c,«.
9.
I § 35 J indsættes som stk. 5:
»Stk. 5.
Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på
Garantifonden for Danske Optioner og Futures ved overgang fra og med
indkomståret 1997 til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 2 c,
fra beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 6.«
10.
I § 35 K, stk. 1, ændres i 1. pkt.
»gælder 2.-11. pkt.« til: »gælder 2.-12. pkt.«, og efter 6. pkt.
indsættes: »Valget skal træffes for samtlige aktier under
ét.«
11.
I § 35 K, stk. 2, ændres
»aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 6,« til:
»aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 5,«.
12.
I § 35 K indsættes som stk. 7:
»Stk. 7.
Reglerne i stk. 1-4 finder tilsvarende
anvendelse på Garantifonden for Danske Optioner og Futures ved overgang
fra og med indkomståret 1997 til beskatning efter § 1,
stk. 1, nr. 2 c, fra beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 6.«
13.
Efter § 35 M indsættes:
»§ 35 N.
For Københavns Fondsbørs og
Værdipapircentralen finder overgangsbestemmelserne i
fondsbeskatningslovens §§ 16-19 og selskabsskattelovens § 35 K,
stk. 1-4, tilsvarende anvendelse ved overgang fra og med
indkomståret 1997 til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 2
c.«
§ 106. I lov om skattemæssig behandling af
gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter
(kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 597 af 10. juli 1995,
foretages følgende ændringer:
1.
I § 2 ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 b
og 3 a-6,« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-6,«.
2.
§ 3, stk. 1, affattes således:
»Personer og dødsboer, der er skattepligtige efter
kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra d, skal
medregne gevinst og tab på fordringer, som omfattes af § 1, ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis de udøver
næring ved køb og salg af fordringer eller driver
næringsvirksomhed ved finansiering.«
§ 107. I lov om påligningen af indkomst- og
formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869
af 15. november 1995, foretages følgende ændringer:
1.
I § 8 G, stk. 1 og 2, ændres »§ 1,
stk. 1, nr. 1-2 b og 3 a-6,« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3
a-6,«.
2.
I § 8 H, stk. 1, ændres »§ 1,
stk. 1, nr. 1-2 b og 3 a-6,« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3
a-6,«.
§ 108. I lov om beskatning af fortjeneste ved
afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 620 af 19. juli 1995, foretages følgende
ændringer:
1.
I § 2, stk. 3, ændres »§ 1,
stk. 1, nr. 1-2 b og 3 a-5 b,« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 c og
3 a-5 b,«.
2.
I § 2 d, stk. 2, ændres »§ 1,
stk. 1, nr. 1-2 b og 3 a-5 b,« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 c og
3 a-5 b,«.
3.
I § 4, stk. 2, 2. pkt., ændres
»fondsbørs godkendt af Finanstilsynet i medfør af § 40 i
lov om Københavns Fondsbørs, jf. lovbekendtgørelse nr.
26 af 15. januar 1992.« til: »dansk fondsbørs eller på en
udenlandsk fondsbørs godkendt af Finanstilsynet i medfør af
§ 16, stk. 1, nr. 2 eller 3, i lov om værdipapirhandel m.v.
eller anerkendt i medfør af § 16, stk. 1, nr. 4, i lov om
værdipapirhandel m.v.«
4.
I § 4, stk. 6, ændres »§ 1,
stk. 1, nr. 1-2 b og 3 a-5 b,« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 c og
3 a-5 b,«.
§ 109. I konkursskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 725 af 4. september 1995, foretages
følgende ændring:
1.
I § 2 ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 b
og 3 a-6« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-6«.
§ 110. I lov om beskatning af medlemmer af
investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 770 af 19. september
1995, foretages følgende ændring:
1.
I § 3, stk. 6 og 7, ændres »§ 1,
stk. 1, nr. 1-2 b og 3 a-5 b,« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 c og
3 a-5 b,«.
§ 111. I skattekontrolloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 498 af 21. juni 1995, foretages følgende
ændringer:
1.
I § 10 A, stk. 1, 1. pkt., ændres
»Værdipapircentralen« til: »værdipapircentraler«.
2.
I § 11 A, stk. 2, 2. pkt., og § 11 B,
stk. 2, 2. pkt., ændres »børsmæglerselskaber« til:
»værdipapirhandlere«.
3.
I § 11 B, stk. 1, 1. pkt., ændres
»Værdipapircentralen« til: »en værdipapircentral her i
landet«.
§ 112. I lov om fusion, spaltning og
tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 621 af 19. juli 1995, foretages følgende
ændringer:
1.
I § 14 a indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke:
»Stk. 3.
En bunden sparekassereserve som nævnt i
§ 52 h i lov om banker og sparekasser m.v., der tilføres det
modtagende aktieselskab, medregnes ikke ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst for det modtagende selskab.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
2.
Efter § 14 g indsættes i kapitel 2:
»§ 14 h.
Ved omdannelse af Københavns Fondsbørs,
Værdipapircentralen og Garantifonden for Danske Optioner og Futures,
jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 c, til aktieselskaber i
henhold til kapitel 29 i lov om værdipapirhandel m.v., finder
bestemmelserne i § 5, § 6, stk. 1, 3, 4 og 6, § 7,
§ 8 og § 10, stk. 2, tilsvarende anvendelse, jf. dog 3. pkt.
Såfremt overdragelsen sker til flere aktieselskaber, kan et modtagende
selskab alene overtage den del af den indskydende fonds skattemæssige
afskrivninger, nedskrivninger og henlæggelser, der vedrører de
overtagne aktiver. § 15 b, stk. 3, finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 2.
Underskud fra tidligere indkomstår kan uanset
§ 8, stk. 6, bringes til fradrag i det modtagende selskabs
indkomstopgørelse efter ligningslovens § 15, hvis fondens aktiver
og gæld som helhed overdrages til et af fonden ejet eller oprettet
aktieselskab, hvori fonden på tidspunktet for overdragelsen ejer hele
aktiekapitalen. Det er en betingelse, at aktieselskabet ikke tidligere har
drevet erhvervsmæssig virksomhed.
Stk. 3.
En bunden fondsreserve som nævnt i § 101,
stk. 1 og 2, i lov om værdipapirhandel m.v., der tilføres
et modtagende aktieselskab, medregnes ikke ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst for det modtagende selskab.
Stk. 4.
Aktier i det modtagende selskab, som den
erhvervsdrivende fond modtager i henhold til § 98, stk. 1-3, eller
§ 104 i lov om værdipapirhandel m.v., anses for anskaffet på
det tidspunkt, hvor omdannelsen er vedtaget i alle de involverede selskaber
og fonde m.v. Som anskaffelsessum anvendes den skattemæssige
værdi af de indskudte aktiver og passiver. Den skattemæssige
værdi af de indskudte aktiver opgøres efter reglerne i § 4,
stk. 3 og 5, i lov om skattefri virksomhedsomdannelse.«
§ 113. I lov om indkomstskat og formueskat for
personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 9.
september 1995, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 826 af 27.
oktober 1995, foretages følgende ændring:
1.
§ 4, stk. 3, 1. og 2. pkt., ophæves, og i
stedet indsættes:
»Personer skal medregne indtægter og udgifter som nævnt i
stk. 1 og 2 ved opgørelsen af den personlige indkomst, hvis de
udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver
næringsvirksomhed ved finansiering.«
§ 114. I lov om stempelafgift, jf.
lovbekendtgørelse nr. 741 af 4. september 1995, foretages
følgende ændringer:
1.
I § 62, stk. 1, indsættes som nr. 13 og
14:
»13. sikkerhedsstillelse og andre forpligtelser over for
clearingcentraler, clearingdeltagere eller selskaber eller institutioner som
nævnt i § 4, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.,
når sikkerhedsstillelsen vedrører clearing og afvikling af
handel med værdipapirer, jf. §§ 55 og 56 i lov om
værdipapirhandel m.v., hvor en clearingcentral medvirker, og når
en eventuel kredittid ikke overstiger 3 bankdage.
14. garantidokumenter vedrørende forpligtelser, der udstedes efter
§ 82, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v., når de
udstedes som led i værdipapircentralers samlede
kapitalberedskab.«
2.
§ 62, stk. 6, 1. pkt., affattes
således:
»Stempelfri er endvidere dokumenter om lån mod håndpant,
som optages mellem selskaber og institutioner som nævnt i § 4,
stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. som led i deres virksomhed,
eller som optages mellem disse og clearingcentraler, jf. § 7, nr. 5, i
nævnte lov, Arbejdsmarkedets Tillægspension,
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Den Sociale Pensionsfond,
livsforsikringsselskaber eller pensionskasser som led i disses
værdipapirhandel.«
§ 115. I lov nr. 486 af 30. juni 1993 om
ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.
(selskabsskatteloven) og lov om beskatning af fonde og visse foreninger
(fondsbeskatningsloven). (Ophævelse af udlandslempelsen), som
ændret ved § 10 i lov nr. 427 af 14. juni 1995, foretages
følgende ændring:
1.
I § 4, stk. 1, ændres »§ 1, nr. 1-2
b, 3 a-5 og 5 b,« til »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 c, 3 a-5 og 5 b«.
§ 116. (Ophævet).
§ 117. I lov om aktieselskaber, jf.
lovbekendtgørelse nr. 760 af 15. september 1995, foretages
følgende ændringer:
1.
I § 6 c, stk. 3, ændres
»Fondsbørsen« til: »en fondsbørs, jf. § 7, nr. 1, i lov om
værdipapirhandel m.v.«
2.
I § 21, stk. 1, 2. pkt., ændres
»Værdipapircentralen« til: »en værdipapircentral, jf. § 7,
nr. 6, i lov om værdipapirhandel m.v.«
3.
I § 23 a, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2,
§ 23 b, stk. 1, 1. pkt., § 23 c, stk. 1, 1. led,
§ 23 d, 1. pkt., § 25, stk. 1, 3. pkt., § 25 a,
stk. 1, 1. pkt., § 25 b, stk. 1, og § 41 a, nr. 1, 2 og
3, ændres »Værdipapircentralen« til: »en
værdipapircentral«.
4.
I § 23 a, stk. 3, 3. pkt., og stk. 4, og
§ 23 c, stk. 1, 2. led, og stk. 2, 1. pkt., ændres
»Værdipapircentralen« til: »en værdipapircentral«.
5.
I § 23 d, 2. pkt., ændres »et pengeinstitut,
et kreditinstitut, der har særlig tilladelse, eller et
børsmæglerselskab.« til: »en værdipapirhandler, jf.
§ 4, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v.«
6.
§ 28 c ophæves.
7.
I § 40, 2. pkt., § 134 l, stk. 4, 2. pkt.,
og § 135, stk. 6, 2. pkt., ændres »et
børsmæglerselskab, et kreditinstitut, der har særlig
tilladelse, eller et pengeinstitut.« til: »en værdipapirhandler, jf.
§ 4, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v.«
8.
I § 51, stk. 3, § 56, stk. 5, og
§ 76, stk. 3, 1. pkt., ændres »Københavns
Fondsbørs« til: »en fondsbørs, jf. § 7, nr. 1, i lov om
værdipapirhandel m.v.«
9.
I § 53, stk. 2, ændres »§ 28 c« til:
»§ 29 i lov om værdipapirhandel m.v.«
10.
§ 159 c ophæves.
11.
I § 161, stk. 3, udgår »§ 28
c,«.
§ 118. I lov om erhvervsdrivende fonde, jf.
lovbekendtgørelse nr. 756 af 18. november 1991, foretages
følgende ændring:
1.
I § 9, stk. 4, 1. pkt., ændres
»Københavns Fondsbørs« til: »en fondsbørs, jf. kapitel 3
i lov om værdipapirhandel m.v.«
§ 119. I lov om banker og sparekasser m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 182 af 20. marts 1995, som senest ændret
ved lov nr. 367 og 368 af 14. juni 1995, foretages følgende
ændringer:
1.
I § 33, stk. 3, § 42 b, stk. 3, 1. pkt.,
og § 42 b, stk. 3, 2. pkt., ændres »Københavns
Fondsbørs« til: »en fondsbørs«.
2.
I § 42 b, stk. 5, ændres
»Værdipapircentralen« til: »en værdipapircentral«.
§ 120. I lov om forsikringsvirksomhed, jf.
lovbekendtgørelse nr. 963 af 29. november 1994, som ændret ved
lov nr. 369 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer:
1.
I § 128, stk. 1, nr. 9, 10 og 12, ændres
»offentlig« til: »en«.
2.
I § 131, stk. 9, 2. pkt., ændres
»Værdipapircentralen« til: »en værdipapircentral«.
3.
I § 182, stk. 7, ændres
»Københavns Fondsbørs« til: »en fondsbørs«.
§ 121. I lov om tilsyn med firmapensionskasser,
jf. lovbekendtgørelse nr. 670 af 19. august 1993, som ændret ved
lov nr. 363 af 18. maj 1994, foretages følgende ændring:
1.
I § 49, stk. 8, 2. pkt., ændres
»Værdipapircentralen« til: »en værdipapircentral«.
§ 122. I lov om investeringsforeninger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 85 af 12. februar 1990, foretages
følgende ændring:
1.
I § 43 a, 1. pkt., ændres
»Værdipapircentralen« til: »en værdipapircentral«.
§ 123. I lov om rettens pleje, jf.
lovbekendtgørelse nr. 905 af 10. november 1992, som senest
ændret ved lov nr. 903 af 29. november 1995, foretages følgende
ændringer:
1.
I § 526, stk. 3 og stk. 4, 3. pkt.,
ændres »registrerede fondsaktiver, jf. lov om en
værdipapircentral« til: »fondsaktiver, jf. § 59, stk. 2, i
lov om værdipapirhandel m.v.«
2.
§ 538 a, stk. 1, 2. pkt., ophæves, og i
stedet indsættes:
»Værdipapirer, jf. § 2 i lov om værdipapirhandel
m.v., som har kurs på en dansk eller udenlandsk fondsbørs,
sælges dog gennem en værdipapirhandler, jf. § 4,
stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v. Fogedretten kan bestemme,
at værdipapirer, der har kurs på en autoriseret markedsplads, jf.
§ 7, nr. 2, jf. § 40, stk. 1, i lov om værdipapirhandel
m.v., sælges gennem en værdipapirhandler.«
3.
§ 557 affattes således:
»§ 557.
Er udlæg foretaget i værdipapirer, jf.
§ 2 i lov om værdipapirhandel m.v., som har kurs på en dansk
eller udenlandsk fondsbørs, bortsælges disse ikke ved
tvangsauktion. De nævnte værdipapirer sælges efter
anmodning fra udlægshaveren af fogedretten gennem en
værdipapirhandler, jf. § 4, stk. 3, i lov om
værdipapirhandel m.v.
Stk. 2.
Er udlæg foretaget i værdipapirer, som har
kurs på en autoriseret markedsplads, jf. § 7, nr. 2, jf.
§ 40, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., kan fogedretten
bestemme, at disse ikke bortsælges ved tvangsauktion, og at
stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«
§ 124. I lov om tinglysning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 622 af 15. september 1986, som senest
ændret ved § 2 i lov nr. 389 af 14. juni 1995, foretages
følgende ændring:
1.
§ 41, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2.
Hvis der i et efterstående pantebrev er henvist
til, at det står tilbage for et lån i et af staten godkendt
realkreditinstitut, således at lånet kan indfries ved de af
institutterne udstedte ihændehavergældsbreve, der har kurs
på en dansk fondsbørs, kræves efterpanthaverens samtykke
til forhøjelsen af renten på den foranstående panteret
samt til anbringelse på dennes plads af andre midler end de
nævnte midler.«
§ 125. I lov om skifte af dødsbo og
fællesbo m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af 23. oktober
1986, som senest ændret ved § 14 i lov nr. 389 af 14. juni 1995,
foretages følgende ændring:
1.
§ 28, stk. 1, affattes således:
»Værdipapirer, jf. § 2 i lov om værdipapirhandel
m.v., som har kurs på en dansk eller udenlandsk fondsbørs,
sælges gennem en værdipapirhandler, jf. § 4, stk. 3, i
lov om værdipapirhandel m.v. Skifteretten kan bestemme, at
værdipapirer, der har kurs på en autoriseret markedsplads, jf.
§ 7, nr. 2, jf. § 40, stk. 1, i lov om værdipapirhandel
m.v., sælges gennem en værdipapirhandler.«
Afsnit IX
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.
Kapitel 31
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.
§ 126. Tidspunktet for lovens eller dele af lovens
ikrafttræden fastsættes af erhvervsministeren, for så vidt
angår § 105, nr. 1, 3-9, 12 og 13, og §§ 106-115 efter
drøftelse med skatteministeren, og for så vidt angår
§ 123-125 efter drøftelse med justitsministeren. § 105, nr.
2, 10 og 11, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende. For værdipapircentral- og clearingvirksomhed træder
loven dog senest i kraft den 1. juni 1997. Loven skal dog senest være
trådt i kraft den 1. juni 1996 med undtagelse af § 6, stk. 3,
der træder i kraft den 1. juni 1997.
Stk. 2.
Erhvervsministeren kan helt eller delvis ophæve
lov om Københavns Fondsbørs, jf. lovbekendtgørelse nr.
713 af 8. september 1993, lov om en værdipapircentral, jf.
lovbekendtgørelse nr. 807 af 6. oktober 1993, samt lov nr. 213 af 10.
april 1991 om prospekter ved første offentlige udbud af visse
værdipapirer.
Stk. 3.
§ 105, nr. 1, 3-9, 12 og 13, § 106, nr. 1,
§ 107, § 108, nr. 1, 2 og 4, § 109, § 110, § 112,
nr. 2, og § 115 har virkning fra og med indkomståret 1997, jf. dog
stk. 6 og 7.
Stk. 4.
§ 105, nr. 10, har virkning for selskaber og
foreninger m.v., der fra og med bestemmelsens ikrafttræden bliver
omfattet af selskabsskattelovens § 35 K.
Stk. 5.
§ 112, nr. 1, har virkning fra og med
indkomståret 1988.
Stk. 6.
Ved omdannelse af Københavns Fondsbørs
og Værdipapircentralen til et aktieselskab inden den 1. januar 1997
finder fusionsskattelovens § 14 h, stk. 3, som affattet ved denne
lovs § 112, nr. 2, tilsvarende anvendelse.
Stk. 7.
Ved omdannelse af Garantifonden for Danske Optioner og
Futures til et aktieselskab inden den 1. januar 1997 finder
fusionsskattelovens § 14 h som affattet ved denne lovs § 112, nr.
2, tilsvarende anvendelse.
§ 127. Uanset bestemmelserne i § 7, nr. 1, og
§ 8, stk. 2, nr. 1 og 2, kan Københavns Fondsbørs
udøve børsvirksomhed indtil 1. juli 1997. Ved udøvelsen
af denne virksomhed betragtes Københavns Fondsbørs som en
fondsbørs efter denne lov.
Stk. 2.
Uanset bestemmelserne i § 7, nr. 5 og 6, og
§ 8, stk. 2, nr. 1 og 2, kan Værdipapircentralen og
Garantifonden for Danske Optioner og Futures fortsat udøve
clearingvirksomhed. Ved udøvelsen af denne virksomhed betragtes
Garantifonden for Danske Optioner og Futures og Værdipapircentralen som
clearingcentraler efter denne lov.
Stk. 3.
Uanset bestemmelserne i § 7, nr. 6, og § 8,
stk. 2, nr. 1 og 2, kan Værdipapircentralen fortsat udøve
registreringsvirksomhed. Ved udøvelsen af denne virksomhed betragtes
Værdipapircentralen som en værdipapircentral efter denne lov.
Stk. 4.
Ved omdannelse af Københavns Fondsbørs
til et aktieselskab har medarbejderne i aktieselskabet ret til at udpege et
bestyrelsesmedlem. Ved omdannelse af Værdipapircentralen til et
aktieselskab har medarbejderne i aktieselskabet ret til at udpege to
bestyrelsesmedlemmer.
Stk. 5.
Stk. 4 finder anvendelse i en periode på
tre år fra omdannelsen, hvorefter selskabets medarbejderes ret til at
blive repræsenteret i bestyrelsen reguleres af aktieselskabslovens
bestemmelser.
§ 127 a. Værdipapircentralen er en privat
selvejende institution. De nærmere regler om Værdipapircentralen
og dens virksomhed fastsættes af centralens bestyrelse i en
vedtægt, der godkendes af Finanstilsynet.
Stk. 2.
Værdipapircentralen ledes af en bestyrelse
på indtil 14 medlemmer og en direktion.
Stk. 3.
De i bestyrelsen behandlede anliggender
afgøres, for så vidt der ikke efter vedtægterne
kræves særligt stemmeflertal, ved simpelt flertal. Det kan i
vedtægterne bestemmes, at formandens stemme er afgørende i
tilfælde af stemmelighed.
Stk. 4.
Økonomiministeren udnævner for tre
år af gangen formanden for bestyrelsen og de øvrige
bestyrelsesmedlemmer, jf. dog stk. 5-9. Af medlemmer udnævnes fire
efter indstilling fra organisationer, der repræsenterer udstederne af
fondsaktiverne, fire efter indstilling fra organisationer, der
repræsenterer de i § 62, stk. 1, nr. 2 og 4, nævnte
kontoførende institutter, og ét efter indstilling fra Danmarks
Nationalbank. To af medlemmerne udnævnes med særlig henblik
på at varetage interesser for ejerne af fondsaktiverne. For medlemmer
skal udnævnes stedfortrædere.
Stk. 5.
Værdipapircentralens arbejdstagere har ret til i
overensstemmelse med stk. 6-9 at vælge to medlemmer af bestyrelsen
og stedfortrædere for disse blandt centralens arbejdstagere.
Stk. 6.
Mindst halvdelen af arbejdstagerne skal stemme for en
beslutning om at udnytte retten efter stk. 5. Beslutningen meddeles
skriftligt til bestyrelsen.
Stk. 7.
Arbejdstagernes valg af bestyrelsesmedlemmer og
stedfortrædere sker ved skriftlig og hemmelig afstemning. Medlemmerne
indtræder i bestyrelsen en måned efter, at denne har fået
skriftlig meddelelse om de pågældendes navn og bopæl.
Stk. 8.
De bestyrelsesmedlemmer, der vælges af
arbejdstagerne, udpeges for tre år ad gangen blandt de arbejdstagere,
der i det sidste år før valget har været ansat i
Værdipapircentralen.
Stk. 9.
Økonomiministeren fastsætter regler
om
1) hvem der anses som arbejdstager,
2) den nærmere gennemførelse af valg efter stk. 6 og
7,
3) muligheden for at undlade afholdelse af valg i henhold til
stk. 7, såfremt der kun er opstillet det antal kandidater, der
skal vælges som bestyrelsesmedlemmer og som stedfortrædere,
4) retlig beskyttelse i ansættelsen for de arbejdstagervalgte
bestyrelsesmedlemmer, idet uoverensstemmelse om beskyttelsen og om brud
på eller fortolkningen af reglerne afgøres ad fagretlig vej,
og
5) under hvilken form Værdipapircentralens arbejdstagere skal
orienteres om centralens forhold.
Stk. 10.
Bestyrelsen ansætter direktionen og
sørger for, at Værdipapircentralens virksomhed udøves
forsvarligt i overensstemmelse med lovens og Værdipapircentralens
vedtægter.
Stk. 11.
Direktionen varetager den daglige ledelse af
Værdipapircentralen i overensstemmelse med bestyrelsens retningslinjer
og anvisninger.
§ 128. For aktieselskaber, der oprettes i henhold
til § 101 eller § 104, kan Finanstilsynet uanset bestemmelserne i
§ 8, stk. 2, nr. 2, meddele tilladelse til udøvelse af
henholdsvis børsvirksomhed, clearingvirksomhed og
registreringsvirksomhed, såfremt den ansvarlige kapital i selskabet
på tilladelsestidspunktet mindst udgør 40 mio. kr. Heraf skal et
beløb på mindst 16 mio. kr. være aktiekapital.
§ 129. Bestemmelsen i § 6, stk. 3, 1.
pkt., vedrørende kundesamtykke finder anvendelse på nye
kundeforhold indgået efter bestemmelsens ikrafttræden. For
eksisterende kundeforhold skal der senest 18 måneder efter, at
§ 6, stk. 3, 1. pkt., er trådt i kraft, være indhentet
samtykkeerklæring fra den enkelte kunde, såfremt en
værdipapirhandler opbevarer kundens værdipapirer i samledepot.
§ 130. Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, men kan med undtagelse af
§§ 105-115, § 123 og § 125 ved kongelig anordning sættes
i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige
færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 2.
§ 125 kan ved kongelig anordning sættes i
kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige
færøske forhold tilsiger.
Lov nr. 376 af 22. maj 1996 indeholder følgende
overgangsbestemmelser:
§ 10
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juni 1996.
Stk. 2.
(Udeladt)
§ 11
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for
disse landsdele med de afvigelser, som de særlige grønlandske og
færøske forhold tilsiger.
Stk. 2.
(Udeladt)
Lov nr. 475 af 10. juni 1997 indeholder følgende
overgangsbestemmelser:
§ 9
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 1998. (2. og
3. punktum udeladt)
Stk. 2.
Senest den 1. marts 1998 skal bestyrelsen have
udarbejdet interne retningslinjer ifølge (udeladt) § 12 b,
stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., som affattet ved denne
lovs § 4, nr. 1.
Stk. 3.
Bestemmelserne i (udeladt) § 14, stk. 2, i
lov om værdipapirhandel m.v., som affattet ved denne lovs § 4, nr.
3 og 4, § 11 a, stk. 3, 2. pkt., (udeladt) finder anvendelse
på regnskabsår, der begynder den 1. januar 1998 eller senere.
Stk. 4-6.
(Udeladt)
Stk. 7.
Uanset reglerne i denne lov, kan direktører,
vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt
filialbestyrere i finansielle institutter omfattet af denne lov varetage
bestyrelseserhverv i Danmarks Skibskreditfond, Dansk Eksportfinansering,
Dansk Landsbrugs Realkreditfond, Dansk Udviklingsfinansiering A/S,
Finansieringsinstituttet for Hoteller m.v., Finansieringsinstituttet for
Industri og Håndværk A/S, Foreningen Norden, Landsbankernes
Reallånefond, Totalkredit Realkreditfond og Bornholms Erhvervsfond.
Stk. 8.
Personer omfattet af § 12 c, stk. 3, i lov
om værdipapirhandel m.v., som affattet ved denne lovs § 4, nr. 3,
der den 1. januar 1998 varetager hverv som interne revisions- eller
vicerevisionschefer i selskaber uden for koncernen, kan fortsætte
hermed indtil udløbet af den funktionsperiode, der var påbegyndt
den 9. april 1997. Hvis de nævnte personer efter denne dato
påbegynder en funktionsperiode som intern revisions- eller
vicerevisionschef i et selskab, der ikke omfattes af § 12 c,
stk. 3, skal den pågældende fratræde senest den 1.
februar 1998.
Stk. 9.
Engagementer og sikkerhedsstillelser, der den 1.
januar 1998 lovligt var indgået mellem den valgte revision eller en
intern revisions- eller vicerevisionschef (udeladt) og de (udeladt)
omhandlede (udeladt) selskaber, kan fortsætte til den oprindeligt
aftalte udløbsdato.
Stk. 10-12.
(Udeladt)
§ 10
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland, (udeladt) men (udeladt) kan ved kongelig anordning
sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de
særlige færøske og grønlandske forhold
tilsiger.
Stk. 2-3.
(Udeladt)
Lov nr. 414 af 26. juni 1998 indeholder følgende
overgangsbestemmelser:
§ 15
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 1998.
Stk. 2.
Samtidig ophæves lov om en
værdipapircentral, jf. lovbekendtgørelse nr. 807 af 6. oktober
1993.
Stk. 3.
De bekendtgørelser, der er udstedt i
medfør af lov om værdipapircentral, forbliver i kraft, indtil de
ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af lov
om værdipapirhandel m.v. med de ændringer, der følger af
denne lovs § 1.
Stk. 4-15.
(Udeladt)
§ 16
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland, (udeladt) men (udeladt) kan ved kongelig anordning
sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de
særlige færøske og grønlandske forhold
tilsiger.
Stk. 2.
(Udeladt)
Økonomiministeriet, den 6. november
1998
Marianne Jelved
/Henrik Bjerre-Nielsen
Lignende dokumenter
- 02-169.019 - overtrædelse af værdipapirhandleres eneret (09. september 2004) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 9. november 2004
- 1995 LSF 71 FORSLAG TIL LOV OM VÆRDIPAPIRHANDEL M.V.1) Retsinformation · 20. december 1995
- DOMSTOLENS DOM (Fjerde Afdeling) 10. marts 2011 EU-domme · 10. marts 2011
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat M. Campos Sánchez-Bordona fremsat den 8. februar 2017. — Mohammad Zadeh Khorassani mod Kathrin Pflanz. EU-domme · 8. februar 2017
- Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 14. juni 2017. — Mohammad Zadeh Khorassani mod Kathrin Pflanz. EU-domme · 14. juni 2017
- 1994 LSF 250 FORSLAG TIL LOV OM VÆRDIPAPIRHANDEL (* 1) Retsinformation · 3. maj 1995