Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om værdipapirhandel m.v.

Ikke gældende LBK nr 797 af 06/11/1998LovbekendtgørelseErhvervsministeriet20. november 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 77 afgørelser

Klagenævn (Nævnenes Hus) 24, Domsdatabasen 23, Det finansielle ankenævn 22, Retsinformation 8

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af

lov om værdipapirhandel m.v.

1)

Herved bekendtgøres lov om værdipapirhandel m.v., jf. lov nr.

1072 af 20. december 1995, med de ændringer der følger af

§ 8 i lov nr. 376 af 22. maj 1996, § 4 i lov nr. 475 af 10. juni

1997, samt § 1 i lov nr. 414 af 26. juni 1998.

Afsnit I

Indledende bestemmelser

Kapitel 1

Værdipapirhandel

§ 1. Denne lov finder anvendelse på

værdipapirhandel.

Stk. 2.

Ved værdipapirhandel forstås

1) offentligt udbud af værdipapirer,

2) køb og salg for egen eller tredjemands regning af

værdipapirer,

3) formidling af køb og salg af værdipapirer,

4) erhvervsmæssig rådgivning vedrørende

værdipapirer,

5) porteføljepleje samt

6) afgivelse af emissionsgarantier.

Stk. 3.

Loven finder endvidere anvendelse på

børsvirksomhed, clearingvirksomhed og registreringsvirksomhed m.v.

§ 1 a. Lovens §§ 4 a, 5 og 6 finder

anvendelse på valutaspotforretninger for kunder i

investeringsøjemed med henblik på, at kunderne opnår

fortjeneste ved kursændringer på valuta.

Læs alt

§ 2. Denne lovs bestemmelser om værdipapirer

finder anvendelse på følgende instrumenter:

1) Aktier og andre omsættelige værdipapirer, der kan

sidestilles med disse,

2) obligationer og andre omsættelige værdipapirer, der kan

sidestilles med disse,

3) andre værdipapirer, der omsættes, og hvormed

værdipapirer som nævnt under nr. 1 eller 2 kan erhverves ved

tegning, ombytning eller kontant betaling,

4) andele i investeringsforeninger, og specialforeninger,

5) pengemarkedsinstrumenter, der er optaget til notering på en

fondsbørs, samt indlånsbeviser og commercial papers,

6) finansielle futures og tilsvarende instrumenter,

7) fremtidige renteaftaler (FRA-kontrakter),

8) rente og valutaswaps samt swaps på aktier og aktieindeks,

9) råvareinstrumenter m.v., herunder tilsvarende instrumenter,

der afregnes kontant,

10) optioner på at erhverve eller afhænde et

værdipapir, der falder ind under nr. 1-9, og optioner på aktie-

og obligationsindeks, herunder tilsvarende instrumenter, der afregnes

kontant,

11) omsættelige pantebreve med pant i fast ejendom eller

løsøre og

12) andre instrumenter og kontrakter efter Fondsrådets

beslutning.

Stk. 2.

Fondsrådet kan fastsætte regler om, at

nærmere bestemte instrumenter undtages fra denne lov.

§ 3. Enhver værdipapirhandel skal

udføres på en redelig måde og i overensstemmelse med god

værdipapirhandelsskik.

Stk. 2.

Fondsrådet kan fastsætte regler om god

værdipapirhandelsskik.

Kapitel 2

Værdipapirhandlere

§ 4. Eneret til erhvervsmæssigt at rette

henvendelse til offentligheden og tilbyde sig som køber, sælger

eller formidler af værdipapirer som nævnt i § 2,

stk. 1, nr. 1-10 og 12, har

1) pengeinstitutter,

2) fondsmæglerselskaber,

3) realkreditinstitutter,

4) kreditinstitutter med særlig tilladelse,

5) Danmarks Nationalbank og

6) Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.

Stk. 2.

Stk. 1 gælder ikke for henvendelser til

offentligheden, som en udsteder foretager vedrørende

værdipapirer, som udstederen selv udsteder.

Stk. 3.

Ved en værdipapirhandler forstås i denne

lov en virksomhed som nævnt i stk. 1, nr. 1-4.

§ 4 a. Eneret til erhvervsmæssigt at rette

henvendelse til offentligheden med tilbud om at formidle eller udføre

valutaspotforretninger for kunder i investeringsøjemed med henblik

på, at kunderne opnår fortjeneste ved kursændring på

valuta har:

1) Pengeinstitutter.

2) Fondsmæglerselskaber.

§ 5. En værdipapirhandler skal indrette og

lede sin virksomhed på en sådan måde, at

virksomheden

1) har en sund administrativ og regnskabsmæssig praksis,

2) har betryggende kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger på

edb-området,

3) har fyldestgørende interne kontrolprocedurer, som også

omfatter regler for medarbejderes adgang til at foretage personlige

transaktioner, samt

4) fører lister over udførte forretninger, som skal

opbevares i 5 år.

Stk. 2.

En værdipapirhandler, Danmarks Nationalbank og

Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning skal

1) handle loyalt og korrekt over for kunder og i disses bedste

interesse og under hensyn til markedets integritet,

2) udføre kunders handler med den nødvendige kompetence,

omhu og hurtighed og under hensyn til markedets integritet og kundernes

bedste interesse,

3) have og effektivt anvende de ressourcer og fremgangsmåder, der

er nødvendige for den rette gennemførelse af sin virksomhed,

og

4) bestræbe sig på, at der ikke opstår

interessekonflikter, og når sådanne ikke kan undgås,

sørge for, at kunderne behandles korrekt.

Stk. 3.

En værdipapirhandler skal desuden

1) udbede sig oplysninger hos kunderne om deres finansielle stilling,

investeringserfaring og målsætninger, som er relevante for

gennemførelse af de ønskede tjenesteydelser,

2) meddele de for kunden relevante oplysninger i sine kontrakter,

herunder hvilken erstatningsordning eller tilsvarende beskyttelse, der vil

gælde for den påtænkte transaktion, hvilken dækning

der ydes i henhold til den ene eller anden ordning, eller at sådanne

ordninger og sådan beskyttelse ikke findes, og

3) have retningslinjer for, hvornår en ordre skal udføres

over en fondsbørs' systemer, og træffe foranstaltning til at

sikre, at ordrer udføres i overensstemmelse hermed.

Stk. 4.

Finanstilsynet kan fastsætte regler om de i

stk. 1-3 angivne forhold.

§ 6. Det påhviler en værdipapirhandler

at

1) træffe fyldestgørende foranstaltninger for at sikre

kundernes ejendomsret til deres værdipapirer,

2) træffe fyldestgørende foranstaltninger for at sikre

kundernes midler, herunder opbevaring af kontanter som et led i

porteføljeplejen for kunder i form af depositum eller forskud på

kunders afgivne ordrer om køb af værdipapirer, og

3) organisere og opbygge sin virksomhed på en sådan

måde, at risikoen for interessekonflikter både mellem

værdipapirhandlerens kunder indbyrdes og mellem kunderne og

værdipapirhandleren begrænses mest muligt.

Stk. 2.

En værdipapirhandler må ikke uden kundens

samtykke disponere over dennes værdipapirer.

Stk. 3.

En værdipapirhandler kan opbevare kunders

værdipapirer i samme depot (samledepot), hvis værdipapirhandleren

har informeret den enkelte kunde om retsvirkningerne heraf, og denne har

samtykket. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde give tilladelse

til, at kunders og en værdipapirhandlers egne værdipapirer

opbevares i samme depot. Værdipapirhandleren skal føre et

register, hvoraf de enkeltes ejerforhold til de registrerede

værdipapirer klart fremgår.

Stk. 4.

I tilfælde af værdipapirhandlerens

konkurs, betalingsstandsning eller lignende kan den enkelte kunde på

grundlag af registeret udtage sine værdipapirer af et samledepot,

såfremt der ikke forinden er tvist om kundens ejendomsret.

Stk. 5.

Finanstilsynet kan fastsætte nærmere

regler vedrørende de i stk. 1-3 angivne forhold.

Stk. 6.

Finanstilsynet kan fratage en værdipapirhandler

retten til at føre samledepot efter stk. 3.

Stk. 7.

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende

anvendelse på Danmarks Nationalbank og Kongeriget Danmarks Hypotekbank

og Finansforvaltning.

Kapitel 3

Fælles bestemmelser

§ 7. I denne lov forstås

1) ved en fondsbørs et aktieselskab, der driver

børsvirksomhed,

2) ved en autoriseret markedsplads et aktieselskab, der driver

virksomhed som autoriseret markedsplads,

3) ved en værdipapirmægler et aktieselskab, der driver

værdipapirmæglervirksomhed,

4) ved en pengemarkedsmægler et aktieselskab, der driver

pengemarkedsmæglervirksomhed,

5) ved en clearingcentral et aktieselskab, der driver

clearingvirksomhed, og

6) ved en værdipapircentral et aktieselskab, der driver

registreringsvirksomhed.

Stk. 2.

De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne

lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den

begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved

beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og

årsfrister.

Stk. 3.

Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf.

stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som

udløste fristen, fandt sted.

Stk. 4.

Er fristen angivet i måneder, udløber

fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den

begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den

begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en

måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato,

som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i

måneden uanset dens længde.

Stk. 5.

Udløber en frist i en weekend, på en

helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag,

udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.

§ 8. Virksomhed omfattet af § 7 må ikke

påbegyndes, før Finanstilsynet har meddelt tilladelse hertil.

Den clearingvirksomhed, der udøves af Danmarks Nationalbank, er ikke

omfattet af 1. pkt.

Stk. 2.

Tilladelsen er betinget af,

1) at virksomheden drives i et aktieselskab, der er registreret i

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,

2) at selskabet har en aktiekapital, der for fondsbørser,

clearingcentraler og værdipapircentraler mindst skal udgøre 40

mio. kr., for autoriserede markedspladser mindst skal udgøre 8 mio.

kr., og for værdipapirmæglere og pengemarkedsmæglere mindst

skal udgøre 2,5 mio. kr., samt

3) at der er udarbejdet en driftsplan, forretningsgange samt kontrol-

og sikkerhedsforanstaltninger.

Stk. 3.

For en værdipapircentral er tilladelsen tillige

betinget af, at værdipapircentralen har et kapitalberedskab, jf.

§ 82.

§ 9. Finanstilsynet kan nægte et selskab

tilladelse til at drive virksomhed efter § 7, hvis et medlem af

selskabets direktion eller bestyrelse

1) må skønnes ikke at have fyldestgørende erfaring

til at udøve stillingen eller hvervet,

2) er dømt for et strafbart forhold og det udviste forhold

begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet,

eller

3) i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at

der er grund til at antage, at den pågældende ikke vil varetage

stillingen eller hvervet på forsvarlig måde.

Stk. 2.

Når tilladelse nægtes, skal dette

begrundes og meddeles ansøgeren senest 3 måneder efter

ansøgningens modtagelse eller, hvis ansøgningen er

ufuldstændig, senest 3 måneder efter, at ansøgeren har

fremsendt de oplysninger, der er nødvendige for at træffe

afgørelsen. Der skal under alle omstændigheder træffes

afgørelse senest 6 måneder efter ansøgningens

modtagelse.

§ 10. Enhver fysisk og juridisk person skal

underrette Finanstilsynet om disses direkte eller indirekte erhvervelse af

mindst 10 pct. af aktiekapitalen eller stemmerettighederne eller en mindre

aktiepost, der i øvrigt giver mulighed for at udøve en

betydelig indflydelse på forvaltningen af et aktieselskab omfattet af

§ 7, samt om størrelsen af disse aktieposter.

Stk. 2.

Såfremt aktionærer, der er i besiddelse af

de i stk. 1 fastsatte aktieposter i et aktieselskab omfattet af

§ 7, modvirker en forsvarlig drift af dette, kan Finanstilsynet

ophæve den stemmeret, der er knyttet til de pågældende

ejeres aktier, eller påbyde selskabet at følge bestemte

retningslinjer.

Stk. 3.

Har Finanstilsynet ophævet stemmeretten i

medfør af stk. 2, kan aktieposten ikke indgå i

opgørelsen af den på generalforsamlingen stemmeberettigede

kapital.

§ 11. Et aktieselskab omfattet af § 7 skal

meddele Finanstilsynet eller Fondsrådet, hvis det bliver bekendt med

eller har formodning om, at nogen har overtrådt loven,

bekendtgørelser udstedt i henhold til loven eller groft eller gentagne

gange har overtrådt regler udstedt af en fondsbørs, en

clearingcentral eller en værdipapircentral.

§ 12. Bestyrelsen for et aktieselskab omfattet af

§ 7 skal bestå af mindst 5 personer.

Stk. 2.

Bestemmelserne i aktieselskabslovens § 56,

stk. 5, finder tilsvarende anvendelse på aktieselskaber omfattet

af § 7.

Stk. 3.

Direktører, vicedirektører,

underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og

vicerevisionschefer i et aktieselskab omfattet af § 7 må ikke for

egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger.

Stk. 4.

Bestyrelsen er forpligtet til at udarbejde interne

retningslinjer for, hvilke andre medarbejdere, der ikke for egen regning

må udføre eller deltage i spekulationsforretninger.

Stk. 5.

Finanstilsynet fastsætter nærmere regler

om, hvilke formuedispositioner, der udgør

spekulationsforretninger.

Stk. 6.

Ændringer i ledelse eller revision i et

aktieselskab omfattet af § 7 skal senest 2 uger efter meddeles

Finanstilsynet.

Stk. 7.

Et aktieselskab omfattet af § 7, nr. 1, 5 og 6,

må ikke uden Finanstilsynets godkendelse indgå aftaler af

vidtrækkende betydning med andre virksomheder vedrørende

børsvirksomhed, virksomhed som autoriseret markedsplads,

værdipapirmæglervirksomhed, pengemarkedsmæglervirksomhed,

clearingvirksomhed og registreringsvirksomhed samt betalingsformidling.

Stk. 8.

Et aktieselskab omfattet af § 7, nr. 1, 5 og 6,

kan ikke fusionere med et andet selskab uden Finanstilsynets godkendelse.

§ 12 a. Uden bestyrelsens godkendelse, som skal

indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol, må et aktieselskab

omfattet af § 7 ikke indgå engagementer m.v. med andre selskaber,

hvori selskabets direktører eller bestyrelsesmedlemmer er

direktører eller bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 2.

De i stk. 1 nævnte engagementer skal

bevilges i henhold til selskabets sædvanlige forretningsbetingelser og

på markedsbaserede vilkår. Selskabets valgte revision skal i

revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive

erklæring om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er opfyldt.

Stk. 3.

Direktionen og bestyrelsen skal i særlig grad

overvåge forsvarligheden og forløbet af de i stk. 1

nævnte engagementer.

Stk. 4.

Reglerne i stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og

stk. 3 gælder også engagementer med selskaber, hvori

personer, der er knyttet til direktører ved ægteskab,

slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller som

søskende, er direktører.

Stk. 5.

En direktør kan ikke bestride hverv som

direktør i et aktieselskab omfattet af § 7, såfremt den

pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under

konkursbehandling, har indgivet begæring om gældssanering, eller

der er indledt forhandling om tvangsakkord.

§ 12 b. Bestyrelsen skal for personkredsen

omfattet af § 12, stk. 3, udarbejde retningslinjer om indberetning

af formuedispositioner omfattet af de særlige undtagelser, som

fremgår af bekendtgørelsen udstedt i medfør af § 12,

stk. 5.

Stk. 2.

På baggrund af de foretagne indberetninger skal

den valgte revision i revisionsprotokollen vedrørende

årsregnskabet afgive erklæring om, hvorvidt indberetningerne har

givet anledning til bemærkninger, jf. § 12, stk. 5.

Stk. 3.

Den valgte revision skal én gang om året

gennemgå selskabets interne retningslinjer vedrørende

indberetning efter stk. 1 og afgive erklæring i

revisionsprotokollen vedrørende regnskabsåret om, hvorvidt

selskabets forretningsgange på dette område er betryggende.

§ 12 c. Direktører, vicedirektører,

underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og

vicerevisionschefer i et aktieselskab omfattet af § 7 må ikke eje

eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem,

funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller

driften af anden erhvervsvirksomhed end selskaber, jf. dog

§§ 12 d-12 h. De kan dog eje, drive og deltage i

administrationen af fast ejendom. Endvidere kan direktører med

bestyrelsens tilladelse midlertidigt eje eller drive selvstændig

erhvervsvirksomhed, som de ejer ved tiltrædelsen af deres stilling i

selskabet eller senere arver, hvis en umiddelbar afhændelse af

erhvervsvirksomheden vil være forbundet med økonomisk tab.

Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører,

underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og

vicerevisionschefer.

Stk. 2.

Forbudet i stk. 1 gælder ikke for hverv i

foreninger, institutioner, råd, nævn og lignende, der ikke har

til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem

erhvervsdrift.

Stk. 3.

De interne revisions- og vicerevisionschefer kan

uanset stk. 1 være intern revisions- eller vicerevisionschef i

andre selskaber omfattet af § 7, der indgår i koncern med

selskabet.

Stk. 4.

Hvervet som bestyrelsesmedlem i et aktieselskab

omfattet af § 7 kan ikke forenes med stillingen som direktør i

selskabet.

§ 12 d. Bestyrelsen kan tillade, at en

direktør kan være bestyrelsesmedlem i

1) et andet selskab omfattet af § 7, der er datterselskab til

selskabet, eller

2) et datterselskab af selskabets moderselskab, der driver virksomhed,

som selskabet kan drive gennem et datterselskab.

Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til

vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2.

Tilsvarende gælder, hvor flere selskaber

omfattet af § 7 i forening ejer et selskab, der udøver virksomhed

omfattet af § 7 eller anden virksomhed, der er accessorisk hertil.

Stk. 3.

Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i

medfør af stk. 1 og 2 skal fremgå af bestyrelsens

forhandlingsprotokol.

Stk. 4.

Selskabets årsregnskab skal indeholde oplysning

om de i stk. 1 og 2 nævnte hverv, som bestyrelsen har godkendt,

jf. § 14. Envidere skal den valgte revision gennemgå og afgive

erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet

om, hvorvidt engagementer indgået med de selskaber, hvor hvervet

bestrides, kan anses for ydet på selskabets sædvanlige

forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår.

§ 12 e. Bestyrelsen kan tillade, at en

direktør kan være bestyrelsesmedlem i et

fondsmæglerselskab, et realkreditinstitut, et forsikringsselskab eller

et pengeinstitut, der ikke indgår i koncern med selskabet, jf. dog

§ 12 h. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til

vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede. Den

pågældende må dog ikke varetage hvervet som

bestyrelsesformand.

Stk. 2.

Bestyrelsen eller direktionen kan kun give tilladelse

til hvervet, hvis selskabet har erhvervet en kapitalandel på mindst 10

pct. i det pågældende selskab.

Stk. 3.

Hvervet kan kun bestrides, såfremt der ikke er

personsammenfald for flertallet af medlemmerne i bestyrelsen for det

pågældende selskab og selskabets bestyrelse.

Stk. 4.

§ 12 d, stk. 3 og 4, finder tilsvarende

anvendelse.

§ 12 f. Bestyrelsen kan tillade, at en

direktør kan være bestyrelsesmedlem i de i § 7 i lov om

værdipapirhandel m.v. nævnte selskaber, jf. dog § 12 g.

Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører,

underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2.

§ 12 d, stk. 3 og 4, finder tilsvarende

anvendelse.

§ 12 g. Bestyrelsen kan tillade, at en

direktør kan være direktør i andre selskaber, der

indgår i koncern med selskabet. Direktionen kan give tilsvarende

anvendelse til vicedirektører, underdirektører og dermed

ligestillede.

Stk. 2.

Bestyrelsen kan tillade, at en direktør i et

selskab kan være direktør i et moderselskab, hvis aktivitet

udelukkende eller hovedsageligt består i at besidde kapitalandele i

selskabet.

Stk. 3.

Bestyrelsen kan tillade, at en direktør i et

selskab kan være direktør i et selskab, som driver virksomhed

omfattet af § 7 eller virksomhed, som er accessorisk hertil. Direktionen

kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører,

underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 4.

§ 12 d, stk. 3 og 4, finder tilsvarende

anvendelse.

§ 12 h. En direktør, vicedirektør,

underdirektør og dermed ligestillet kan højst være medlem

af 10 bestyrelser i de erhvervsvirksomheder, der er omfattet af

§§ 12 e og 12 f, heraf 5 bestyrelser i erhvervsvirksomheder,

der er børsnoteret eller har en egenkapital på over 50 mio.

kr.

§ 13. Bestyrelse, revisorer samt direktører

og øvrige ansatte i et aktieselskab omfattet af § 7, nr. 1-5,

må ikke uberettiget røbe, hvad de under udøvelsen af

deres stilling eller hverv har fået kundskab om.

Stk. 2.

Stk. 1 er ikke til hinder for, at et aktieselskab

omfattet af § 7, nr. 1-5, som led i et samarbejde med andre

aktieselskaber omfattet af § 7, et reguleret marked for

værdipapirer i et land inden for den Europæiske Union eller i

lande, som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med, eller

et af Finanstilsynet anerkendt udenlandsk reguleret marked, clearingcentral

og værdipapircentral, videregiver oplysninger til disse, såfremt

oplysningerne er undergivet tilsvarende tavshedspligt hos modtagerne.

Stk. 3.

Omfattet af stk. 1 er tillige oplysninger, som et

aktieselskab omfattet af § 7, nr. 1-5, modtager fra andre aktieselskaber

omfattet af § 7, nr. 1-5, eller udenlandske regulerede markeder med

angivelse af, at oplysningerne er hemmelige eller fortrolige, eller hvor

dette følger af oplysningernes karakter.

Stk. 4.

For værdipapircentraler gælder reglerne i

§ 60, stk. 2-4.

§ 14. Årsregnskabet og årsberetningen

for et aktieselskab omfattet af § 7 skal indsendes til Finanstilsynet i

to eksemplarer. Finanstilsynet sender et eksemplar af årsregnskabet og

årsberetningen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som

bekendtgør modtagelsen i styrelsens edb-informationssystem. De

modtagne årsregnskaber og årsberetninger er offentligt

tilgængelige i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 2.

I en note til årsregnskabet skal der gives

oplysninger om hverv, som bestyrelsen har godkendt, jf. §§ 12 d

-12 g. Oplysningerne, som skal vedrøre samtlige hverv i det

pågældende regnskabsår, skal omfatte en angivelse af

hvervet samt navnet på den pågældende, som har

påtaget sig dette.

Stk. 3.

Finanstilsynet kan fastsætte regler om

regnskabsaflæggelse og om revisionens, herunder systemrevisionens,

gennemførelse i aktieselskaber omfattet af § 7.

Stk. 4.

Finanstilsynet kan fastsætte regler om regnskab

på konsolideret basis.

§ 15. Den ansvarlige kapital i et aktieselskab

omfattet af § 7, nr. 1, 2, 5 og 6, beregnes som den indbetalte

aktiekapital med fradrag af beholdningen af egne aktier og årets

løbende underskud og tillagt overkurs ved emission samt reserver.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan fastsætte

kapitaldækningsregler og regler om afdækning af de af § 7

omfattede aktieselskabers risici. Finanstilsynet kan fastsætte regler

om afskrivning af immaterielle aktiver.

Afsnit II

Handel

Kapitel 4

Børsvirksomhed

§ 16. Ved børsvirksomhed forstås

regelmæssig drift af et marked, hvor der optages værdipapirer til

notering. Ved børsvirksomhed forstås tillige regelmæssig

drift af et marked, hvor værdipapirer, der er optaget til notering

på et marked som nævnt under nr. 1-4, optages til handel mellem

markedets medlemmer på egne eller kunders vegne:

1) En dansk fondsbørs,

2) en fondsbørs eller et tilsvarende reguleret marked i et land

inden for den Europæiske Union,

3) en fondsbørs eller et tilsvarende reguleret marked i lande,

som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med, eller

4) et af Finanstilsynet anerkendt tilsvarende reguleret marked uden for

Den Europæiske Union.

Stk. 2.

Såfremt en eller flere værdipapirhandlere

alene eller i forening med andre driver et marked, hvor der

regelmæssigt handles noterede værdipapirer i et væsentligt

omfang, kan Finanstilsynet beslutte, at det skal opfylde bestemmelserne i

kapitel 4-10. Dette gælder dog ikke, såfremt markedet er omfattet

af kapitel 13 eller 14.

Stk. 3.

De fondsbørser, der har fået

Finanstilsynets tilladelse til at drive børsvirksomhed, er

eneberettigede til i deres navn at benytte betegnelsen »fondsbørs«.

Andre virksomheder må ikke i deres navn eller i betegnelsen af deres

virksomhed benytte ordet »fondsbørs« eller betegnelser, der er egnet

til at fremkalde det indtryk, at de er fondsbørser.

Stk. 4.

Vedtægterne for en fondsbørs skal i

formålsbestemmelsen indeholde oplysninger om, hvilke typer af

værdipapirer der kan optages til notering.

§ 17. En fondsbørs kan drive anden

virksomhed, der er accessorisk til børsvirksomhed, herunder som

clearingcentral, værdipapircentral og autoriseret markedsplads.

Finanstilsynet kan beslutte, at den accessoriske virksomhed skal

udøves i et andet selskab.

Stk. 2.

Hvis en fondsbørs tillige driver virksomhed som

clearingcentral, finder bestemmelserne i § 52, § 53, stk. 1,

og §§ 54-58 anvendelse på selskabets virksomhed. Regler udstedt i

medfør af § 55, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse

på selskabets virksomhed.

Stk. 3.

Hvis en fondsbørs tillige driver virksomhed som

værdipapircentral, finder bestemmelserne i § 8, stk. 3,

§ 60, §§ 62-82 og §§ 90 og 91 anvendelse på selskabets

virksomhed.

Stk. 4.

Hvis en fondsbørs tillige driver virksomhed som

autoriseret markedsplads, finder bestemmelserne i kapitel 11 anvendelse

på selskabets virksomhed.

§ 18. Bestyrelsen for en fondsbørs er

ansvarlig for, at børsvirksomheden foregår på en

betryggende og hensigtsmæssig måde.

Stk. 2.

Det påhviler den enkelte fondsbørs

at

1) sørge for, at de nødvendige

værdipapirhandelssystemer og informationssystemer er til

rådighed,

2) virke for, at handel og kursnotering finder sted på en

måde, der sikrer, at handelen og prisdannelsen på

fondsbørsen foregår på en redelig og gennemskuelig

måde, og inden for lovgivningens rammer sikrer alle berørte en

ligelig behandling, og

3) påse, at udstedere af værdipapirer og

fondsbørsmedlemmer overholder reglerne efter § 19.

Stk. 3.

Hvis et fondsbørsmedlem tilsidesætter

vilkårene i tilslutningsaftalen, jf. § 19, stk. 1, eller hvis

en udsteder af værdipapirer noteret på en fondsbørs

tilsidesætter fondsbørsens regelsæt, kan

fondsbørsen opkræve afgifter eller påtale dette.

Stk. 4.

Hvis et fondsbørsmedlem groft eller gentagne

gange tilsidesætter vilkårene i en tilslutningsaftale, jf.

§ 19, stk. 1, kan fondsbørsen ophæve

tilslutningsaftalen.

Stk. 5.

Hvis en udsteder groft eller gentagne gange

tilsidesætter fondsbørsens regelsæt, kan

fondsbørsen slette udstederens værdipapirer fra noteringen.

§ 19. For at sikre investorbeskyttelse og

ligebehandling af markedsdeltagerne skal en fondsbørs

fastsætte

1) regler, der indeholder vilkårene for markedets funktion og

tilsikrer god gennemsigtighed,

2) regler for adgang til markedet, herunder tilslutningsaftaler, og

3) børsetiske regler.

Stk. 2.

En fondsbørs kan endvidere fastsætte

supplerende bestemmelser, der udfylder Fondsrådets bestemmelser om

markedets funktion, herunder regler om oplysningsforpligtelser, jf.

§ 30, om indberetning af handler til løbende

markedsovervågnings- og informationsformål, jf. § 33,

stk. 4, om betingelser for optagelse til handel eller notering, jf.

§ 21, stk. 2, og § 22, stk. 4, samt om prospekters

indhold, jf. § 23, stk. 3.

Kapitel 5

Adgang til en fondsbørs

§ 20. Værdipapirhandlere, jf. § 4,

stk. 3, og Danmarks Nationalbank kan blive medlemmer af en

fondsbørs (fondsbørsmedlemmer).

Stk. 2.

Senest samtidig med at en fondsbørs har

imødekommet en værdipapirhandlers ansøgning om at blive

fondsbørsmedlem, skal fondsbørsen give Finanstilsynet

meddelelse herom.

Kapitel 6

Optagelse m.v. af værdipapirer til notering eller

handel på en fondsbørs

§ 21. Efter bestemmelserne i §§ 22-25 kan en

fondsbørs optage værdipapirer som nævnt i § 2,

stk. 1, nr. 1-10 og 12, til notering, medmindre de i medfør af

§ 2, stk. 2, er undtaget fra loven.

Stk. 2.

Endvidere kan en fondsbørs optage

værdipapirer, der er optaget til notering på en anden

fondsbørs, til handel efter regler fastsat af Fondsrådet.

§ 22. Værdipapirer skal optages til notering

på en fondsbørs efter ansøgning fra udstederen,

såfremt lovgivningens betingelser er opfyldt, de pågældende

værdipapirer er omfattet af fondsbørsens

formålsbestemmelse og den fondsbørs, hvorpå optagelse til

notering søges, skønner, at handel og kursnotering har

offentlig interesse.

Stk. 2.

En fondsbørs kan stille enhver særlig

betingelse for et værdipapirs optagelse til notering, der må

anses for nødvendig for at beskytte investorerne og

værdipapirmarkedet.

Stk. 3.

En fondsbørs kan afslå en

ansøgning om optagelse af et værdipapir, såfremt den

skønner, at optagelsen på grund af udstederens forhold eller

værdipapirets opbygning vil være i modstrid med investorernes og

værdipapirmarkedets interesse.

Stk. 4.

Fondsrådet fastsætter regler om

betingelser for optagelse af værdipapirer til notering på en

fondsbørs.

§ 23. Ved ansøgning om værdipapirers

optagelse til notering på en fondsbørs skal der med henblik

på offentliggørelse foreligge et prospekt med de oplysninger,

der af den pågældende fondsbørs anses for fornødne

for, at investorerne og deres investeringsrådgivere kan danne sig et

velbegrundet skøn over udstederens aktiver og passiver, finansielle

stilling, resultater og udsigter samt over de rettigheder, der er knyttet til

disse værdipapirer.

Stk. 2.

Et prospekt skal udarbejdes i overensstemmelse med god

prospektskik og skal præsenteres på en måde, som gør

det muligt at forstå indholdet og vurdere betydningen af den givne

information.

Stk. 3.

Fondsrådet fastsætter regler for

prospekters indhold. Fondsrådet kan i særlige tilfælde

undtage fra pligten til at udarbejde et prospekt.

§ 24. Den fondsbørs, hvorpå et

værdipapir søges optaget til notering, træffer beslutning

om værdipapirets optagelse til notering og prospektets godkendelse

efter §§ 22 og 23.

Stk. 2.

Fondsrådet fastsætter regler om

prospekters godkendelse i de tilfælde, hvor værdipapirer

ønskes optaget til notering på flere fondsbørser.

§ 25. Offentlig udbud til tegning eller salg af

værdipapirer, hvorom der er indgivet ansøgning om optagelse til

notering på en fondsbørs, må ikke ske, førend et

prospekt er godkendt og offentliggjort i overensstemmelse med de herom

fastsatte regler.

Stk. 2.

Fondsrådet fastsætter regler om

udbudsmateriale og prospekters offentliggørelse.

§ 26. En fondsbørs kan bestemme, at et

værdipapir skal slettes fra noteringen på den

pågældende fondsbørs, såfremt denne finder, at

noteringen ikke længere er i investorernes, låntagernes eller

værdipapirmarkedets interesse.

Stk. 2.

Mister en udsteder rådigheden over sit bo,

slettes dennes værdipapirer fra noteringen.

Stk. 3.

Fremsætter en udsteder, hvis værdipapirer

er noteret på en fondsbørs, anmodning om sletning fra

noteringen, skal anmodningen tages til følge, medmindre

fondsbørsen finder, at sletningen ikke er i investorernes,

låntagernes eller værdipapirmarkedets interesse.

Stk. 4.

En udsteder har ret til at få et

værdipapir slettet fra noteringen på en fondsbørs,

såfremt værdipapiret i forbindelse hermed optages eller er

optaget til notering på en anden fondsbørs.

Stk. 5.

Fondsrådet fastsætter regler om sletning

og suspension af værdipapirer fra noteringen.

Kapitel 7

Oplysningsforpligtelser

§ 27. En udsteder af værdipapirer, der er

optaget til notering på en fondsbørs, skal straks

offentliggøre oplysninger om væsentlige forhold, der

vedrører virksomheden, og som kan antages at få betydning for

kursdannelsen på værdipapirerne.

Stk. 2.

En udsteder skal periodevis offentliggøre

regnskabsmæssige oplysninger, jf. § 30, stk. 1.

Stk. 3.

Offentliggørelse anses, medmindre andet er

foreskrevet, at være sket, når meddelelsen er kommet frem til den

fondsbørs, hvorpå udstederens værdipapirer er optaget til

notering.

§ 28. Et selskab, der har aktier optaget til

notering på en fondsbørs, skal straks give fondsbørsen

meddelelse om selskabets og dets datterselskabers samlede besiddelse af

aktier i selskabet, når den pålydende værdi heraf

udgør 2 pct. eller mere af aktiekapitalen i selskabet.

Fondsbørsen indberetter straks oplysningerne til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende

anvendelse, når aktiebesiddelsen efterfølgende ændres i

forhold til den senest meddelte besiddelse, og ændringen udgør 2

pct. eller mere af aktiekapitalen.

Stk. 3.

De i stk. 1 og 2 nævnte meddelelser til en

fondsbørs skal indeholde oplysning om den aktuelle besiddelse fordelt

på aktieklasser og om den til fondsbørsen senest indberettede

aktiebesiddelse.

§ 29. Enhver, der besidder aktier i selskaber, der

har aktier optaget til notering på en fondsbørs, skal i de i

stk. 2 nævnte tilfælde straks give meddelelse til

fondsbørsen og selskabet om besiddelser af aktier i selskabet.

Fondsbørsen indberetter straks oplysningerne til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen.

Stk. 2.

Meddelelse om aktiebesiddelse efter stk. 1 skal

gives, når

1) aktiernes stemmeret udgør mindst 5 pct. af aktiekapitalens

stemmerettigheder eller deres pålydende værdi udgør mindst

5 pct. af aktiekapitalen eller

2) ændring i et allerede meddelt besiddelsesforhold bevirker, at

grænser med 5 pct.'s mellemrum fra 10 pct. til 100 pct. samt

grænser på 1/3 eller

2/3 af aktiekapitalens stemmerettigheder eller

pålydende værdi nås eller ikke længere er nået,

eller ændringen bevirker, at grænserne i nr. 1 ikke længere

er nået.

Stk. 3.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter regler

om besiddelse og om meddelelse om besiddelse af aktier efter stk. 1 og

2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om besiddelse og

om meddelelse om besiddelse af aktier i danske selskaber, der har aktier

optaget til notering på en fondsbørs i et andet land inden for

Den Europæiske Union eller i lande, som Fællesskabet har

indgået samarbejdsaftale med.

§ 30. Fondsrådet fastsætter regler om

udstederes og aktionærers oplysningsforpligtelse over for en

fondsbørs, herunder om muligheden for dispensation.

Stk. 2.

Fondsrådet fastsætter regler om

oplysningsforpligtelse, såfremt en udsteder har værdipapirer

optaget til notering på flere fondsbørser.

Kapitel 8

Overtagelsestilbud

§ 31. Overdrages en aktiepost direkte eller

indirekte i et selskab, der har en eller flere aktieklasser optaget til

notering på en fondsbørs, skal erhververen give alle selskabets

aktionærer mulighed for at afhænde deres aktier på

identiske betingelser, hvis overdragelsen medfører, at

erhververen

1) kommer til at besidde flertallet af stemmerettighederne i

selskabet,

2) får ret til at udnævne eller afsætte et flertal af

selskabets bestyrelsesmedlemmer,

3) får ret til at udøve en bestemmende indflydelse over

selskabet på grundlag af vedtægterne eller aftale med dette i

øvrigt eller

4) på grundlag af aftale med andre aktionærer kommer til at

råde over flertallet af stemmerettighederne i selskabet.

Den pågældende fondsbørs påser overholdelse af 1.

pkt.

Stk. 2.

Fondsrådet kan fritage fra forpligtelsen i

stk. 1, 1. pkt., såfremt særlige forhold gør sig

gældende.

§ 32. Ved tilbud om overtagelse af aktier efter

§ 31 skal erhververen udarbejde og offentliggøre et

tilbudsdokument, som indeholder oplysninger om tilbudets økonomiske og

andre vilkår, herunder frist for accept af tilbudet, samt andre

oplysninger, som må anses for fornødne, for at

aktionærerne kan danne sig et velbegrundet skøn over tilbudet.

Den pågældende fondsbørs påser overholdelsen af 1.

pkt.

Stk. 2.

Når der, uden at der foreligger tilbudspligt

efter § 31, i øvrigt offentligt fremsættes tilbud om at

overtage aktier i et selskab, der har en eller flere aktieklasser noteret

på en fondsbørs, skal der ligeledes udarbejdes et

tilbudsdokument i overensstemmelse med stk. 1.

Stk. 3.

Fondsrådet fastsætter bestemmelser om

tilbudspligt efter § 31, stk. 1, om tilbudsdokumenters indhold samt

offentliggørelse og kan herunder fastsætte bestemmelser om

ledelsens forpligtelse til at redegøre for tilbuddets indhold.

Kapitel 9

Indberetning af handler

§ 33. En værdipapirhandler skal straks

indberette aftaler om overdragelse til eje af værdipapirer, der er

optaget til notering eller handel på en fondsbørs eller handles

på en autoriseret markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked

for værdipapirer i et land inden for Den Europæiske Union eller i

lande, som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med,

såfremt værdipapirhandleren har medvirket i handelen.

Stk. 2.

Fondsrådet kan bestemme, at indberetningspligt

tillige påhviler andre, og kan desuden i særlige tilfælde

udstrække indberetningspligten til at omfatte andre unoterede

værdipapirer end dem, der handles på en autoriseret

markedsplads.

Stk. 3.

Den indberetningspligtige skal opbevare dokumentation

for den indberettede handel og for indberetningen heraf i mindst 5 år,

efter at indberetningen er foretaget.

Stk. 4.

Fondsrådet fastsætter nærmere

bestemmelser om indberetningspligten, herunder omfang og indhold, og hvortil

der skal indberettes. En fondsbørs fastsætter regler om betaling

af gebyrer for indberetninger og offentliggørelse.

Kapitel 10

Misbrug af intern viden og kursmanipulation

§ 34. Reglerne i dette kapitel omfatter misbrug af

intern viden og kursmanipulation vedrørende:

1) Værdipapirer, der er optaget til notering eller handel

på en fondsbørs eller handles på en autoriseret

markedsplads eller tilsvarende regulerede markeder for værdipapirer i

et land inden for Den Europæiske Union eller i lande, som

Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med.

2) Unoterede instrumenter, der er knyttet til et eller flere

værdipapirer, der er optaget til notering på en fondsbørs

eller handles på en autoriseret markedsplads.

Stk. 2.

Ved intern viden forstås ikke offentliggjorte

oplysninger om udstedere af værdipapirer, værdipapirer eller

markedsforhold vedrørende disse, som må antages at få

betydning for kursdannelsen på et eller flere værdipapirer, hvis

oplysningerne blev offentliggjort. En oplysning anses for offentliggjort,

når der er sket en for markedet generel og relevant videreformidling af

denne. Som sådan offentliggørelse anses meddelelse til en

fondsbørs, når oplysningen er videresendt herfra.

Stk. 3.

Ved kursmanipulation forstås handlinger som nr.

1-4, der er egnet til at påvirke kursen på værdipapirer

eller unoterede instrumenter efter stk. 1 i en retning, der afviger fra

disses værdi i markedet, ved

1) offentliggørelse eller udspredelse af urigtige oplysninger om

en udsteder af værdipapirer,

2) indberetning af handel med egne værdipapirer, herunder handel

med et koncernforbundet selskabs værdipapirer, uden at det er markedet

bekendt,

3) indberetning af handel med sig selv, herunder handel med og mellem

koncernforbundne selskaber eller selskaber, der kontrolleres af samme person

eller personkreds, uden at det er markedet bekendt, eller

4) indberetning af handel, når det mellem køber og

sælger er aftalt, at tab dækkes på anden måde, uden

at det er markedet bekendt.

Stk. 4.

Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at

handlinger som nævnt i stk. 3, nr. 3, i visse situationer ikke

udgør kursmanipulation.

§ 35. Køb, salg og tilskyndelse til

køb eller salg af et værdipapir må ikke foretages af

nogen, der har intern viden, som kan være af betydning for

handelen.

Stk. 2.

Har en værdipapirhandler viden eller formodning

om, at den, der ønsker at købe eller sælge

værdipapirer, er i besiddelse af intern viden, må

værdipapirhandleren ikke medvirke til handelens

gennemførelse.

Stk. 3.

Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan

værdipapirhandlere foretage sædvanlig handel, såfremt

handelen sker på en kundes vegne og som et normalt led i effektueringen

af kundens ordre, eller handelen sker som et normalt led i

værdipapirhandlerens funktion som market-maker i det

pågældende værdipapir.

Stk. 4.

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke

anvendelse på transaktioner, der udføres af en suveræn

stat, dens centralbank eller den, der handler på disses vegne,

når transaktionerne sker som led i vedkommende stats pengepolitik,

valutapolitik eller gældsforvaltningspolitik.

§ 36. Den, der er i besiddelse af intern viden,

må ikke videregive denne viden til andre, medmindre videregivelsen er

et normalt led i udøvelsen af vedkommendes beskæftigelse,

erhverv eller funktion.

Stk. 2.

Udstedere af værdipapirer, der er optaget til

notering eller handel på en fondsbørs eller til handel på

en autoriseret markedsplads, skal udarbejde interne regler med det

formål at hindre, at intern viden er tilgængelig for andre end

dem, der har et behov herfor. Tilsvarende regler skal udarbejdes af

offentlige myndigheder og virksomheder, herunder værdipapirhandlere,

advokater og revisorer, som i kraft af deres virksomhedsudøvelse

regelmæssigt kommer i besiddelse af intern viden.

§ 37. En udsteder af værdipapirer, der er

optaget til notering på en fondsbørs eller til handel på

en autoriseret markedsplads, og dennes moderselskab skal udarbejde interne

regler for bestyrelsesmedlemmers, direktørers og andre medarbejderes

adgang til for egen eller tredjemands regning at handle med de af udstederen

udstedte børsnoterede værdipapirer og dertil knyttede

finansielle kontrakter.

Stk. 2.

Offentlige myndigheder og virksomheder, herunder

værdipapirhandlere, advokater og revisorer, der i kraft af deres

virksomhedsudøvelse regelmæssigt kommer i besiddelse af intern

viden, skal udarbejde interne regler som foreskrevet i stk. 1. Er de i

1. pkt. nævnte virksomheder organiseret som interessentskaber,

kommanditselskaber eller lignende, skal de interne regler tillige omfatte

ejerne.

Stk. 3.

Interne regler udstedt efter stk. 1 og 2 samt

§ 36, stk. 2, skal på forlangende udleveres til den enkelte

fondsbørs eller autoriserede markedsplads og Finanstilsynet.

§ 38. Medvirker en værdipapirhandler ved

handel med værdipapirer, skal den, der køber eller sælger

værdipapirerne, identificere sig over for værdipapirhandleren.

Identifikationen skal omfatte navn, adresse og CPR- eller SE-nummer eller

anden lignende identifikation, hvis den pågældende ikke har et

CPR- eller SE-nummer. Sker handelen på vegne af tredjemand, skal dette

tillige oplyses.

Stk. 2.

Værdipapirhandleren skal registrere de i

stk. 1 nævnte oplysninger og opbevare oplysningerne i 5

år.

§ 39. Kursmanipulation eller forsøg

herpå må ikke finde sted.

Stk. 2.

Har en værdipapirhandler viden eller formodning

om, at den, der ønsker at købe eller sælge

værdipapirer, har foretaget kursmanipulation i forbindelse hermed,

må værdipapirhandleren ikke medvirke til handelens

gennemførelse.

Kapitel 11

Virksomhed som autoriseret markedsplads

§ 40. Ved virksomhed som autoriseret markedsplads

forstås regelmæssig omsætning af værdipapirer, som

ikke er noterede på en fondsbørs (unoterede).

Stk. 2.

Unoterede værdipapirer kan på en udsteders

anmodning optages til handel på en autoriseret markedsplads,

såfremt lovens betingelser er opfyldt, de pågældende

unoterede værdipapirer er omfattet af den autoriserede markedsplads'

formålsbestemmelse og den autoriserede markedsplads skønner, at

handel med disse papirer har offentlig interesse.

Stk. 3.

Vedtægterne for en autoriseret markedsplads skal

i formålsbestemmelsen indeholde oplysninger om, hvilke typer af

unoterede værdipapirer der kan omsættes.

§ 41. Bestyrelsen for en autoriseret markedsplads

er ansvarlig for, at markedspladsens virksomhed foregår på en

hensigtsmæssig og betryggende måde.

Stk. 2.

Det påhviler den enkelte autoriserede

markedsplads

1) at sørge for, at de nødvendige

værdipapirhandelssystemer og informationssystemer er til

rådighed,

2) at virke for, at handel finder sted på en måde, der

sikrer, at handelen foregår på en redelig og gennemskuelig

måde og inden for lovgivningens rammer sikrer alle berørte en

ligelig behandling, og

3) at påse, at udstedere og medlemmer af den autoriserede

markedsplads overholder reglerne efter stk. 3.

Stk. 3.

En autoriseret markedsplads skal

fastsætte

1) regler for optagelse af værdipapirer til handel på

markedspladsen samt udstederes og aktionærers

oplysningsforpligtelser,

2) regler om vilkårene for at være medlem af markedspladsen

og

3) regler for indberetning af handel til løbende

markedsovervågnings- og informationsformål.

Stk. 4.

Hvis et medlem af den autoriserede markedsplads groft

eller gentagne gange tilsidesætter vilkårene for at være

medlem af markedspladsen, jf. stk. 3, nr. 2, kan den autoriserede

markedsplads ophæve medlemskabet.

§ 42. En autoriseret markedsplads kan bestemme, at

et unoteret værdipapir ikke længere skal handles på

markedspladsen, såfremt denne finder, at det unoterede værdipapir

ikke længere er i investorernes, låntagernes eller

værdipapirmarkedets interesse.

Stk. 2.

Mister en udsteder rådigheden over sit bo, kan

dennes værdipapirer ikke længere handles.

Stk. 3.

Fremsætter en udsteder, hvis unoterede

værdipapirer handles på markedspladsen, anmodning om, at handelen

skal ophøre, skal anmodningen tages til følge, medmindre den

autoriserede markedsplads finder, at ophøret ikke er i investorernes,

låntagernes eller værdipapirmarkedets interesse.

Stk. 4.

Handelen med et unoteret værdipapir skal

ophøre senest samtidig med, at værdipapiret optages til notering

på en fondsbørs.

Stk. 5.

Den autoriserede markedsplads skal fastsætte

regler om de nærmere betingelser for ophør af handel med

unoterede værdipapirer.

Kapitel 12

Prospekter ved første offentlige udbud af visse

værdipapirer

§ 43. Dette kapitel finder anvendelse på

første udbud til offentligheden af værdipapirer, som ikke

ønskes optaget til notering på en fondsbørs.

Stk. 2.

Reglerne i dette kapitel omfatter følgende

værdipapirer:

1) Aktier og andre omsættelige værdipapirer, der kan

sidestilles med disse,

2) obligationer med en løbetid på mindst 1 år og

andre omsættelige værdipapirer, der kan sidestilles med disse,

og

3) alle andre omsættelige værdipapirer, hvormed

værdipapirer som nævnt under nr. 1 eller 2 kan erhverves ved

tegning eller ombytning.

Stk. 3.

Fondsrådet kan fastsætte regler om, at

udbud af nærmere bestemte værdipapirer undtages fra denne

lov.

§ 44. Ved udbud af værdipapirer skal der

offentliggøres et prospekt, der skal være overskueligt og give

et retvisende billede af udstederens aktiver og passiver, dennes

økonomiske stilling, resultater samt forventede udvikling.

Stk. 2.

Prospektet skal indeholde oplysninger om de

rettigheder, der er knyttet til de udstedte værdipapirer.

Stk. 3.

Et prospekt, der opfylder de krav, der i medfør

af lovens kapitel 6 er fastsat til prospekter for værdipapirer, der

ønskes optaget til notering på en fondsbørs, kan

træde i stedet for et prospekt som nævnt i stk. 1.

Prospektet skal inden bekendtgørelse godkendes af Fondsrådet,

jf. § 45, stk. 2.

Stk. 4.

Et prospekt, der opfylder kravene til prospekter for

værdipapirer, som ønskes optaget til officiel notering på

en fondsbørs i en anden medlemsstat inden for Den Europæiske

Union efter bestemmelser i direktiv nr. 80/390/EØF med senere

ændringer, og som er godkendt af den kompetente myndighed i den

pågældende medlemsstat, sidestilles med et prospekt som

nævnt i stk. 1. Prospektet skal være affattet på et

sprog godkendt af Fondsrådet. Prospektet skal inden

bekendtgørelse, jf. § 45, stk. 2, forelægges

Fondsrådet, der påser, at betingelserne efter 1. og 2. pkt. er

opfyldt.

Stk. 5.

Fondsrådet fastsætter regler om

prospektets indhold.

§ 45. Prospekter som nævnt i § 44 skal

indsendes til Fondsrådet.

Stk. 2.

Fondsrådet påser, at prospekter som

nævnt i § 44 opfylder forskrifterne i dette kapitel og

bestemmelser fastsat i medfør heraf.

Stk. 3.

Modtagelse af prospekter som nævnt i § 44

registreres i og offentliggøres af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 4.

Fondsrådet fastsætter regler om betaling

af gebyrer for behandling af prospekter.

Stk. 5.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter regler

om offentliggørelse af modtagelse af prospekter omfattet af dette

kapitel og om betaling af gebyrer for offentliggørelsen.

§ 46. Udbud til offentligheden må ikke finde

sted, før prospektet er offentliggjort efter de regler, som er fastsat

i medfør af § 45, stk. 5.

Stk. 2.

Fondsrådet kan fastsætte regler om det

nærmere indhold af udbudsmateriale.

Kapitel 13

Værdipapirmæglere

§ 47. Ved værdipapirmæglervirksomhed

forstås regelmæssig drift af et marked, hvor der mellem

værdipapirhandlere samt Danmarks Nationalbank sammenføres bud og

udbud om køb og salg af værdipapirer, der er optaget til

notering eller handel på en fondsbørs.

Stk. 2.

Fondsrådet kan efter indstilling fra den

fondsbørs, hvor det pågældende værdipapir er noteret

eller handlet, tillade, at der etableres

værdipapirmæglervirksomhed, og kan i forbindelse hermed

fastsætte de nærmere vilkår for

værdipapirmægleres virksomhed.

Kapitel 14

Pengemarkedsmæglere

§ 48. Ved pengemarkedsmæglervirksomhed

forstås regelmæssig drift af et marked, hvor der mellem

deltagerne på pengemarkedet handles eller udveksles

1) ind- og udlån,

2) pengemarkedsrelaterede værdipapirer, der er optaget til

notering eller handel på en fondsbørs, og

3) andre pengemarkedsrelaterede værdipapirer.

Stk. 2.

Udbud og bud om køb og salg af de i

stk. 1, nr. 2, omfattede værdipapirer mellem

værdipapirhandlere samt Danmarks Nationalbank kan kun

regelmæssigt sammenføres af fondsbørser og

pengemarkedsmæglere.

Stk. 3.

Fondsrådet kan fastsætte bestemmelser for

pengemarkedsmægleres drift af markeder for pengemarkedsrelaterede

værdipapirer, der er optaget til notering eller handel på en

fondsbørs. Fondsrådet kan bestemme, at en

pengemarkedsmægler må udøve virksomhed som

værdipapirmægler.

§ 49. En pengemarkedsmægler skal drive sin

virksomhed på en redelig og gennemskuelig måde og sikre alle

berørte en ligelig behandling inden for lovgivningens rammer.

Afsnit III

Clearing og afvikling

Kapitel 15

Clearingvirksomhed

§ 50. Ved clearing forstås opgørelse

af forpligtelser og rettigheder ved en aftalt udveksling af ydelser i

forbindelse med transaktioner med værdipapirer.

Stk. 2.

Ved afvikling forstås udveksling af ydelser til

opfyldelse af parternes forpligtelser i forbindelse med transaktioner med

værdipapirer.

Stk. 3.

Ved clearingvirksomhed forstås regelmæssig

virksomhed, som består i på clearingdeltagernes vegne at

gennemføre clearing, afvikling eller clearing og afvikling af

transaktioner med værdipapirer, herunder at indtræde som part i

transaktionerne eller på anden måde sikre transaktionernes

gennemførelse. Finanstilsynet afgør i tvivlstilfælde, om

der foreligger clearingvirksomhed.

Stk. 4.

Ved en clearingdeltager forstås en part, der har

indgået en aftale med en clearingcentral om regelmæssigt at

deltage i clearing, afvikling eller clearing og afvikling.

§ 51. Clearingvirksomhed må alene drives af

clearingcentraler og Danmarks Nationalbank.

Stk. 2.

Bestemmelserne i kapitlerne 16-18 med undtagelse af

§ 54, stk. 2, og §§ 55 og 56 finder ikke anvendelse for

Danmarks Nationalbank.

§ 52. Bestyrelsen for en clearingcentral er

ansvarlig for, at centralens virksomhed foregår på en

hensigtsmæssig og betryggende måde. Det påhviler den

enkelte clearingcentral at fastsætte regler for clearing og afvikling

og sikre alle berørte ligelig behandling. Vilkår for

clearingcentralers betalingsafvikling i Danmarks Nationalbank er ikke

omfattet af 2. pkt.

Stk. 2.

En clearingcentral kan fastsætte nærmere

regler om de værdipapirer, der kan cleares, afvikles eller cleares og

afvikles i centralen.

§ 53. En clearingcentral kan føre

kontantkonti for clearingdeltagerne og foranstalte långivning og

låntagning af penge og værdipapirer i forbindelse med clearing,

afvikling eller clearing og afvikling af værdipapirtransaktioner.

Nærmere regler herom fastsættes i en tilslutningsaftale, jf.

§ 54.

Stk. 2.

En clearingcentral kan drive accessorisk virksomhed.

Finanstilsynet kan beslutte, at den accessoriske virksomhed skal

udøves i et andet selskab.

Stk. 3.

Hvis en clearingcentral tillige driver

børsvirksomhed, finder bestemmelserne i § 16, stk. 3 og 4,

§§ 18-20, samt kapitlerne 6-10 anvendelse på selskabets

virksomhed. Regler udstedt i medfør af § 19, stk. 1 og 2, og

kapitlerne 6-10 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

Hvis en clearingcentral tillige driver virksomhed som

værdipapircentral, finder bestemmelserne i § 8, stk. 3,

§ 60, §§ 62-82 og §§ 90 og 91 anvendelse på selskabets

virksomhed.

Stk. 5.

Hvis en clearingcentral tillige driver virksomhed som

autoriseret markedsplads, finder bestemmelserne i kapitel 11 anvendelse

på selskabets virksomhed.

Stk. 6.

Hvis en clearingcentral tillige driver

værdipapirmæglervirksomhed, finder bestemmelserne i kapitel 13

anvendelse.

Kapitel 16

Tilslutning til en clearingcentral

§ 54. En clearingdeltager skal indgå en

tilslutningsaftale med clearingcentralen. Tilslutningen kan ske med henblik

på at cleare og afvikle egne, tredjemands eller egne og tredjemands

transaktioner med værdipapirer.

Stk. 2.

Alene værdipapirhandlere, clearingcentraler og

Danmarks Nationalbank kan cleare og afvikle transaktioner på vegne af

tredjemand.

Stk. 3.

Værdipapirhandlere har adgang til at indgå

tilslutningsaftale med clearingcentralen, såfremt de opfylder

betingelserne i stk. 4. Clearingcentralen kan bestemme, at andre kan

få adgang til at indgå tilslutningsaftale.

Stk. 4.

Clearingcentralen fastsætter reglerne for

tilslutningen som clearingdeltager, herunder de betingelser, som

clearingdeltagere skal opfylde for at deltage i clearing og afvikling af

egne, tredjemands eller egne og tredjemands transaktioner.

Stk. 5.

Hvis en clearingdeltager groft eller gentagne gange

tilsidesætter vilkårene for tilslutning, kan clearingcentralen

ophæve tilslutningsaftalen.

Kapitel 17

Risikoafdækning

§ 55. Yder en clearingcentral, clearingdeltager

eller Danmarks Nationalbank lån i forbindelse med afvikling af en

værdipapirhandel i en clearingcentral, kan det forinden være

aftalt med låntager, at de af låntagerens fondsaktiver, der

opbevares på et i aftalen angivet depot i en værdipapircentral,

kan tjene til pant for indfrielsen af lånet.

Stk. 2.

Er aftalen registreret i en værdipapircentral,

og konstateres der i forbindelse med en afvikling behov for at udnytte retten

til pant, kan långiveren i umiddelbar tilknytning til afviklingens

gennemførelse anmelde panteret i de pågældende

fondsaktiver, jf. stk. 1, over for værdipapircentralen med henblik

på registrering. Alene ved en sådan registrering opnås

beskyttelse mod retsforfølgning og aftaleerhververe efter reglerne i

kapitel 22.

Stk. 3.

Har en clearingcentral eller en clearingdeltager

betalt for en andens erhvervelse af fondsaktiver, som afvikles gennem en

clearingcentral, kan der i en værdipapircentral til sikkerhed for

betalerens krav mod erhververen registreres pant i den del af de erhvervede

fondsaktiver, som samtidig registreres på erhververens konto i

værdipapircentralen, og som ikke efter aftale med betaleren er

videreoverdraget ved salg afviklet på samme tidspunkt som erhvervelsen.

Ved registreringen af panteretten opnås beskyttelse mod

retsforfølgning og aftaleerhververe efter reglerne i kapitel 22.

Stk. 4.

Finanstilsynet fastsætter nærmere regler

om, inden for hvilke tidsfrister retten til pant efter stk. 2 og 3 skal

gøres gældende. Registrering af panteretten slettes uden

meddelelse efter § 68, såfremt retten ikke er gjort gældende

inden fristens udløb.

§ 56. Fondsaktiver, hvori der er registreret pant

i henhold til § 55, stk. 2 eller 3, kan, hvis der er indgået

en forudgående aftale herom, eller hvis handlen er indgået mellem

en værdipapirhandler og en værdipapirhandler eller en

institutionel investor eller en tilsvarende professionel investor, realiseres

straks efter udløbet af den af Finanstilsynet i medfør af

§ 55, stk. 4, fastsatte frist, såfremt låntageren ikke

forinden har opfyldt sine forpligtelser.

Stk. 2.

Værdipapirer, der er stillet til sikkerhed over

for en clearingcentral eller en clearingdeltager til opfyldelse af

clearingcentralens regler om sikkerhedsstillelse, kan realiseres straks, hvis

der er indgået en forudgående aftale herom, og der foreligger en

misligholdelse af clearingcentralens regler om sikkerhedsstillelse.

Kapitel 18

Netting

§ 57. En aftale mellem to eller flere parter om,

at samtlige anmeldte fordringer, der har tilknytning til en clearingcentrals

eller Danmarks Nationalbanks udøvelse af clearingvirksomhed, jf.

§ 50, stk. 3, eller forbindelse til et betalingssystem, der

afvikles over konti i Danmarks Nationalbank, skal afregnes mod hinanden

(nettes), kan med retsvirkning over for boet og kreditorerne tillige

indeholde en bestemmelse om, at de pågældende fordringer skal

slutafregnes eller føres tilbage i deres helhed, såfremt en af

parterne erklæres konkurs, eller der anmeldes betalingsstandsning eller

åbnes tvangsakkord. En sådan aftale skal dog for at have

retsvirkning over for boet og kreditorerne inden konkursen, anmeldelsen af

betalingsstandsning eller åbningen af tvangsakkord være indsendt

til Finanstilsynet og indeholde objektive betingelser for, i hvilke

tilfælde anmeldte, men endnu ikke opfyldte fordringer enten

1) opfyldes i overensstemmelse med nettingaftalen eller

2) tilbageføres i deres helhed.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan godkende, at aftaler om netting med

udenlandske clearingcentraler eller tilsvarende udenlandske virksomheder

får retsvirkning i henhold til stk. 1.

Stk. 3.

Finanstilsynet udfærdiger en liste over,

på hvilke clearing- og afviklingssystemer netting med retsvirkning i

henhold til bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan finde anvendelse. Listen

offentliggøres ved bekendtgørelse.

Stk. 4.

Sikkerhedsstillelse i form af marginindbetalinger for

fordringer, jf. stk. 1 eller 2, kan ikke omstødes efter

konkurslovens § 70, stk. 1, uanset om betalingen erlægges i

kontanter, værdipapirer eller på anden måde.

Omstødelse kan dog ske, såfremt

1) sikkerheden ikke er stillet uden unødig ophold, efter at

mangelen på sikkerhed er opstået, eller

2) sikkerheden er stillet under sådanne omstændigheder, at

den ikke fremstår som ordinær.

§ 58. En aftale mellem to parter om, at samtlige

deres indbyrdes fordringer, som er opstået i forbindelse med handel med

valuta og handel med værdipapirer omfattet af denne lov, skal afregnes

mod hinanden løbende eller ved en parts misligholdelse af sine

aftalemæssige forpligtelser (nettes), kan med retsvirkning over for

boet og kreditorerne tillige indeholde en bestemmelse om, at de

pågældende fordringer skal slutafregnes, såfremt en af

parterne erklæres konkurs, eller der anmeldes betalingsstandsning,

eller åbnes tvangsakkord, eller afgår ved døden.

Afsnit IV

Registrering

Kapitel 19

Udstedelse og registrering af dematerialiserede

værdipapirer

§ 59. Værdipapirer kan udstedes og

overdrages i papirløs form (dematerialiseret).

Stk. 2.

Ved fondsaktiver forstås i denne lov

omsættelige dematerialiserede værdipapirer, der er registreret i

en værdipapircentral.

Stk. 3.

Ved registrering forstås udstedelse af

fondsaktiver gennem en værdipapircentral og indskrivning af rettigheder

over disse i et register i værdipapircentralen. Et enkelt fondsaktiv

kan kun udstedes gennem én værdipapircentral.

Stk. 4.

En værdipapircentrals bestyrelse kan

træffe beslutning om, at andre værdipapirer end de af stk. 2

omfattede værdipapirer ligeledes kan registreres som fondsaktiver i den

pågældende værdipapircentral.

Stk. 5.

Ved registreringsvirksomhed forstås

regelmæssig virksomhed, der består i at registrere fondsaktiver.

Finanstilsynet afgør i tvivlstilfælde, om der foreligger

registreringsvirksomhed.

Stk. 6.

Regler om en værdipapircentrals virksomhed

fastsættes i selskabets vedtægter, der godkendes af

Finanstilsynet.

Kapitel 20

Registreringsvirksomhed

§ 60. En værdipapircentrals bestyrelse er

ansvarlig for, at centralens virksomhed foregår på en betryggende

og hensigtsmæssig måde. Det påhviler den enkelte

værdipapircentral at fastsætte regler om registrering af

værdipapirer som fondsaktiver og om, hvilke værdipapirer der kan

optages til registrering i centralen som fondsaktiver. Disse regler skal

sikre alle berørte en ligelig behandling og skal godkendes af

Finanstilsynet.

Stk. 2.

En værdipapircentral må ikke afgive

oplysninger vedrørende det registrerede til andre end de efter kapitel

21 tilsluttede virksomheder.

Stk. 3.

Erhvervsministeren kan bestemme, at en

værdipapircentral i et nærmere bestemt omfang skal afgive

oplysninger om det registrerede til en offentlig myndighed.

Stk. 4.

En værdipapircentrals bestyrelse, revisorer samt

direktører og øvrige ansatte må ikke uberettiget

røbe, hvad de under udøvelsen af deres stilling eller hverv har

fået kundskab om.

§ 61. En værdipapircentral kan drive

accessorisk virksomhed. Finanstilsynet kan beslutte, at den accessoriske

virksomhed skal udøves i et andet selskab.

Stk. 2.

Hvis en værdipapircentral tillige driver

clearingvirksomhed, finder bestemmelserne i § 52, § 53,

stk. 1, samt §§ 54-58 anvendelse på selskabets virksomhed.

Regler udstedt i medfør af § 55, stk. 4, finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 3.

Hvis en værdipapircentral tillige driver

børsvirksomhed, finder bestemmelserne i § 13, stk. 1-3,

§ 16, stk. 3 og 4, og §§ 18-20 samt kapitlerne 6-10 anvendelse

på selskabets virksomhed. Regler udstedt i medfør af § 19,

stk. 1 og 2, og kapitlerne 6-10 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

Hvis en værdipapircentral tillige driver

virksomhed som autoriseret markedsplads, finder bestemmelserne i kapitel 11

anvendelse på selskabets virksomhed.

Kapitel 21

Tilslutning til en værdipapircentral

§ 62. Ret til at foretage indrapportering til

registrering i en værdipapircentral på dennes vegne og med

retsvirkning i henhold til §§ 66-75 (kontoførende institutter)

tilkommer ud over den pågældende

værdipapircentral:

1) Danmarks Nationalbank og Kongeriget Danmarks Hypotekbank og

Finansforvaltning,

2) banker, sparekasser og andelskasser (pengeinstitutter),

3) kreditinstitutter med særlig tilladelse,

4) fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at føre

depoter,

5) realkreditinstitutter,

6) virksomheder, der drives i fællesskab af virksomheder, som

omfattes af nr. 2-5, og som har til formål at forvalte

værdipapirer,

7) obligationsudstedende institutter, for så vidt angår

fondsaktiver, der er udstedt af det pågældende institut, samt

8) clearingcentraler.

Stk. 2.

Ret til at indhente oplysninger om egne konti direkte

i en værdipapircentral og overføre meddelelser om salg gennem

værdipapircentralen til de kontoførende institutter eller en

clearingcentral samt foretage anmeldelser om registrering på egne konti

direkte til en værdipapircentral tilkommer storkunder.

§ 63. Udenlandske værdipapircentraler og

depotsteder, som er under offentligt tilsyn (udlandscentraler), og danske

værdipapircentraler kan efter Finanstilsynets godkendelse foretage

indrapportering til registrering i en værdipapircentral på dennes

vegne og med retsvirkning i henhold til §§ 66-75.

Stk. 2.

En værdipapircentral kan efter Finanstilsynets

godkendelse foretage registreringer i udlandscentraler og i danske

værdipapircentraler.

§ 64. De af § 62, stk. 1, og § 63

omfattede virksomheder skal indgå en tilslutningsaftale med en

værdipapircentral som betingelse for, at de kan opnå adgang til

at indrapportere til registrering i den pågældende central.

Stk. 2.

De af § 62, stk. 2, omfattede storkunder

skal indgå en tilslutningsaftale med en værdipapircentral som

betingelse for, at de kan opnå adgang til at indhente oplysninger om

egne konti, overføre meddelelser om salg og foretage anmeldelser om

registreringer på egne konti direkte i den pågældende

central.

§ 65. Finanstilsynet fastsætter regler om

grundlaget for og fremgangsmåden ved registrering og om godkendelse af

personer, der som ansatte i en værdipapircentral eller et

kontoførende institut kan udføre de med registreringen

forbundne opgaver.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan fastsætte nærmere

regler om registrering af begrænsede rettigheder over fondsaktiver samt

regler om værdipapircentralers eller kontoførende institutters

adgang til at opkræve gebyrer for forvaltning af fondsaktiver og for

registreringer vedrørende disse.

Kapitel 22

Retsvirkninger af registrering m.v.

§ 66. Rettigheder over fondsaktiver skal

registreres i en værdipapircentral for at opnå beskyttelse mod

retsforfølgning og aftaleerhververe.

Stk. 2.

Den aftale eller retsforfølgning, der skal

kunne fortrænge en ikke registreret ret, skal selv være

registreret, og en erhverver ifølge aftale skal være i god tro

ved anmeldelsen til det kontoførende institut.

Stk. 3.

Registreringens retsvirkninger regnes fra tidspunktet

for den endelige prøvelse i værdipapircentralen.

Stk. 4.

Et kontoførende institut har pligt til uden

ophold at indrapportere modtagne anmeldelser til registrering i en

værdipapircentral.

§ 67. Såfremt det kontoførende

institut er i tvivl med hensyn til faktiske eller retlige forhold af

betydning for registreringen eller nogen over for dette gør

gældende, at den påtænkte registrering vil krænke den

pågældendes rettigheder, skal instituttet foretage

indrapportering til foreløbig registrering. Den pågældende

værdipapircentral træffer herefter beslutning om, hvorledes den

endelige registrering kan ske.

§ 68. Der gives meddelelse om registreringen til

den eller de efter registeret berettigede og til anmelderen. Der gives

meddelelse om eventuelle hindringer for registreringen. Ved ændring

eller udslettelse gives så vidt muligt meddelelse til den efter

registeret berettigede.

Stk. 2.

Meddelelse gives af værdipapircentralen eller

på dennes vegne af det kontoførende institut efter aftale med

værdipapircentralen.

Stk. 3.

De efter registeret berettigede og anmeldere kan i

overensstemmelse med værdipapircentralens regler, der skal godkendes af

Finanstilsynet, vælge, at meddelelser i forbindelse med ændringer

i det registrerede skal gives periodisk, og kan ligeledes fravælge

meddelelser om ændringer helt eller delvis. Valg og fravalg registreres

på den enkelte konto.

Stk. 4.

En værdipapircentral kan efter anmodning fra det

kontoførende institut beslutte, at der ikke skal udsendes meddelelser

om ændringer i det registrerede, når oplysningerne forinden er

tilgået rettighedshaver.

Stk. 5.

Afgivelse af meddelelse efter stk. 1-4 skal ske i

overensstemmelse med en værdipapircentrals regler herom. Disse regler

skal godkendes af Finanstilsynet.

§ 69. Når registreringen af en aftale om

rettigheder over fondsaktiver er endeligt gennemført i en

værdipapircentral, kan en godtroende erhverver ifølge

registreret aftale ikke mødes med nogen indsigelse mod gyldigheden af

aftalen. Dog bevares den indsigelse, at aftalen er ugyldig som følge

af falsk eller voldelig tvang.

§ 70. §§ 15-18 i lov om gældsbreve

finder tilsvarende anvendelse over for skyldneren ifølge fondsaktiver,

som svarer til omsætningsgældsbreve, således at endelig

registrering i en værdipapircentral træder i stedet for

ihændehavelse af gældsbrevet.

§ 71. En værdipapircentral skal

fastsætte regler om udbetaling.

Stk. 2.

Betaler en værdipapircentral på udsteders

vegne i god tro til den, som ifølge registeret er berettiget til at

modtage betalingen, frigøres værdipapircentralen, selv om den

pågældende manglede ret til at modtage betalingen eller var

umyndig. Dette gælder dog ikke, såfremt den efter registeret

berettigede støtter sin ret på en aftale, som er ugyldig som

følge af falsk eller voldelig tvang.

§ 72. Adkomsten til et fondsaktiv kan af

sælgeren, når denne er et kontoførende institut,

gøres betinget af købesummens betaling inden en nærmere

af Finanstilsynet fastsat frist. Betalingsforbeholdet bortfalder uden

udsendelse af meddelelse efter § 68, såfremt overdrageren ikke

gør sit forbehold gældende inden udløbet af den i 1. pkt.

nævnte frist.

Stk. 2.

Hvis kontohaver fører kontoen på vegne af

en eller flere ejere, skal dette registreres på kontoen.

§ 73. Krav på betaling i henhold til

fondsaktiver forældes efter lovgivningens almindelige regler.

§ 74. Såfremt det kontoførende

institut bliver opmærksom på fejl i det registrerede, anmoder det

den pågældende værdipapircentral om at ændre

registreringen. Forinden ændringen foretages, skal den eller de efter

registeret berettigede have lejlighed til at udtale sig.

§ 75. En værdipapircentral kan udslette

rettigheder, der åbenbart er ophørt.

Stk. 2.

Såfremt der på en konto i en

værdipapircentral er registreret rettigheder, der må antages at

have mistet deres betydning, eller rettigheder, som er over 20 år

gamle, og som sandsynligvis er ophørt, eller hvortil der efter al

sandsynlighed ikke findes nogen berettiget, kan den pågældende

værdipapircentral ved bekendtgørelse i Statstidende med et

varsel af tre måneder indkalde mulige indehavere af de

pågældende rettigheder. Endvidere skal den eller de, der i

registeret er angivet som berettiget, særskilt underrettes ved

anbefalet brev. Melder der sig ingen inden fristens udløb, skal

værdipapircentralen udslette rettigheden.

Stk. 3.

Finanstilsynet kan fastsætte regler til

gennemførelse af stk. 2.

Kapitel 23

Kontoudskrifter

§ 76. Der udfærdiges periodiske

kontoudskrifter til ejere af fondsaktiver. Kontoudskriften angiver de

fondsaktiver, for hvilke de pågældende er registreret som ejere

på datoen for udskriften. Tilsvarende udfærdiges udskrifter til

indehavere af begrænsede rettigheder over registrerede

fondsaktiver.

Stk. 2.

På enhver konto skal registreres det

kontoførende institut. Det kontoførende institut har adgang til

på den pågældende værdipapircentrals vegne at

udfærdige udskrift af kontoen. Udskrifter skal udfærdiges til en

efter registeret berettiget, såfremt denne anmoder herom.

Stk. 3.

Finanstilsynet fastsætter nærmere regler

om udfærdigelse af kontoudskrifter efter stk. 1 og om

kontoudskriftens indhold.

Kapitel 24

Klage og erstatning

§ 77. Klage over en afgørelse om

registrering, ændring eller udslettelse af rettigheder i en

værdipapircentral kan indbringes for Klagenævnet for

Værdipapircentraler. Dette gælder dog ikke erstatningskrav.

Stk. 2.

Klagenævnet varetages af en eller flere

personer, der udnævnes af erhvervsministeren, og som skal opfylde

betingelserne for at blive udnævnt til dommer. Erhvervsministeren

udnævner tillige stedfortrædere.

Stk. 3.

Klage i henhold til stk. 1 indgives til

Klagenævnet senest 6 uger efter, at registreringen i den

pågældende værdipapircentral er sket. Klagenævnet har

til brug for klagens behandling adgang til alle oplysninger vedrørende

sagen i værdipapircentralen og i det kontoførende institut.

Klagenævnet træffer en begrundet afgørelse, som tilstilles

parterne.

Stk. 4.

Klagenævnet kan i særlige tilfælde

behandle klager, der indgives efter udløbet af klagefristen i

stk. 3.

Stk. 5.

Klagenævnet kan afvise at behandle klager, der

skønnes åbenbart grundløse.

Stk. 6.

Klagenævnet er i sin virksomhed uafhængig

af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse.

Stk. 7.

De nærmere regler for Klagenævnets

virksomhed fastsættes af Finanstilsynet. Der kan fastsættes

regler om betaling af gebyr for klagebehandlingen og om

offentliggørelse af Klagenævnets afgørelser.

§ 78. Klage efter § 77 kan indgives

af

1) enhver, der har en rimelig interesse heri,

2) et kontoførende institut, såfremt det vil anfægte

en værdipapircentrals afgørelse i henhold til §§ 67, 74 og

75, og

3) en værdipapircentral, såfremt den ønsker at

anfægte et kontoførende instituts indrapportering til

registrering.

§ 79. De af Klagenævnet trufne

afgørelser kan senest 2 uger efter, at afgørelsen er meddelt

vedkommende, indbringes for Østre Landsret. Indbringelsen sker ved

indgivelse af kæreskrift til Klagenævnet. Reglerne om

kæremål i borgerlige sager finder med de fornødne

tillempelser anvendelse på indbringelsen for og behandlingen ved

landsretten.

Stk. 2.

Sager, der efter §§ 77 og 78 kan indbringes for

Klagenævnet, kan kun indbringes for domstolene efter stk. 1.

Stk. 3.

Landsrettens afgørelser kan ikke kæres.

Procesbevillingsnævnet kan dog give tilladelse til kære til

Højesteret, hvis kæren vedrører spørgsmål af

principiel karakter. Retsplejelovens § 392, stk. 2, finder

tilsvarende anvendelse.

§ 80. En værdipapircentral er

erstatningspligtig for tab som følge af fejl i forbindelse med

registrering, ændring eller udslettelse af rettigheder på konti i

den pågældende værdipapircentral eller udbetalinger herfra,

selv om fejlen er hændelig. Kan fejlen henføres til et

kontoførende institut, påhviler erstatningspligten dog dette,

jf. § 81.

Stk. 2.

Den rettighedshaver, der som følge af

bestemmelsen i § 69, 2. pkt., ikke erhverver eller mister sin ret over

fondsaktiver, kan kræve det lidte tab erstattet af den

pågældende værdipapircentral.

Stk. 3.

Har skadelidte forsætligt eller uagtsomt

medvirket til fejlen, kan erstatningen nedsættes eller bortfalde.

Stk. 4.

Den samlede erstatning efter stk. 1 for tab, der

er en følge af samme fejl, kan ikke overstige 500 mio. kr.

§ 81. Et kontoførende institut er

erstatningspligtig for tab som følge af egne fejl i forbindelse med

indrapportering til registrering, ændring eller udslettelse af

rettigheder på konti i en værdipapircentral eller udbetalinger

herfra, selv om fejlen er hændelig.

Stk. 2.

Har skadelidte forsætligt eller uagtsomt

medvirket til fejlen, kan erstatningen nedsættes eller bortfalde.

Stk. 3.

Den samlede erstatning efter stk. 1 for tab, der

er en følge af samme fejl, kan ikke overstige 500 mio. kr.

Stk. 4.

Er et dansk kontoførende institut ikke i stand

til at udrede en erstatning efter stk. 1, hæfter de øvrige

danske kontoførende institutter, som har indgået

tilslutningsaftale med den pågældende værdipapircentral,

for det manglende beløb op til 500 mio. kr. pr. fejl.

Stk. 5.

De danske kontoførende institutter skal

indgå en indbyrdes aftale om fordeling og udbetaling af beløb

efter stk. 4. Aftalen skal godkendes af Finanstilsynet.

Stk. 6.

Udenlandske kontoførende institutter kan

tilslutte sig ordningen i stk. 4 og 5.

§ 82. En værdipapircentrals samlede

kapitalberedskab skal til enhver tid udgøre mindst 1 mia. kr. i form

af hæftelser.

Stk. 2.

Kontoførende institutter skal ved

tilslutningsaftalen forpligte sig til i nærmere bestemt omfang at

bidrage til værdipapircentralens samlede kapitalberedskab.

Stk. 3.

De nærmere regler om hæftelsen over for en

værdipapircentral fastsættes i dennes vedtægter.

Afsnit V

Fondsråd og tilsyn m.v.

Kapitel 25

Fondsrådet

§ 83. Fondsrådet skal virke for et

velfungerende dansk værdipapirmarked, som har en sådan

effektivitet, gennemskuelighed og konkurrencedygtighed, at det er attraktivt

for udstedere, investorer og værdipapirhandlere, og som lever op til

internationale standarder.

Stk. 2.

Fondsrådet, der er et uafhængigt,

kollegialt råd, består af 11 medlemmer med henholdsvis

økonomisk eller juridisk indsigt og indsigt i

værdipapirmarkedet. Et medlem af Fondsrådet og suppleanten for et

medlem må ikke samtidig være medlem af ledelsen for en

fondsbørs, en autoriseret markedsplads, en clearingcentral, en

værdipapircentral, en autoriseret pengemarkedsmægler eller en

værdipapirmægler.

Stk. 3.

Formanden og næstformanden skal

repræsentere generelle samfundsmæssige interesser. Formanden skal

have økonomisk-erhvervsmæssig sagkundskab, mens

næstformanden skal have juridisk-erhvervsmæssig sagkundskab.

Danmarks Nationalbank indstiller ét medlem, Rådet for Dansk

Forsikring og Pension og Foreningen af Firmapensionskasser indstiller 2

medlemmer i fællesskab, og ATP og LD indstiller ét medlem i

fællesskab. Børsmæglerforeningen indstiller 2 medlemmer.

Finansrådet og Investeringsforeningsrådet indstiller ét

medlem i fællesskab. Realkreditrådet indstiller ét medlem,

og Dansk Industri, Danmarks Rederiforening og Det Danske Handelskammer

indstiller ét medlem i fællesskab.

Stk. 4.

Fondsrådet træffer afgørelse med

simpelt flertal.

Stk. 5.

Erhvervsministeren godkender Fondsrådets

forretningsorden, der offentliggøres ved bekendtgørelse.

Stk. 6.

Regler udstedt i medfør af § 19,

stk. 1 og 2, § 33, stk. 4, § 41, stk. 3, § 42,

stk. 5, § 52, stk. 1 og 2, og § 54, stk. 4, samt

ændringer heri skal anmeldes til Fondsrådet.

Stk. 7.

Fondsrådet kan give fondsbørser,

autoriserede markedspladser og clearingcentraler pålæg om at

ændre de efter stk. 6 omfattede regler eller fastsætte

supplerende regler for disse områder.

Kapitel 26

Tilsyn

§ 84. Fondsrådet og Finanstilsynet

påser overholdelsen af denne lov og de regler, der er udstedt i

medfør af loven, undtagen § 12, stk. 2 og 4. Finanstilsynet

virker derudover som sekretariat for Fondsrådet og optræder

på dettes vegne i den forbindelse.

Stk. 2.

Økonomiministeren kan tillade, at

Finanstilsynet eller Fondsrådet i særlige tilfælde anvender

fremmed bistand ved undersøgelser af aktieselskaber omfattet af

§ 7, en værdipapirhandler eller et kontoførende

institut.

Stk. 3.

§ 50, stk. 4, og §§ 50 b og 51 i lov om

banker og sparekasser m.v. finder tilsvarende anvendelse på

Finanstilsynets og Fondsrådets tilsyn efter denne lov.

Stk. 4.

Finanstilsynet og Fondsrådet afgiver en

årlig beretning til økonomiministeren om deres virksomhed efter

denne lov. Finanstilsynet udarbejder årligt en liste over regulerede

markeder, dvs. fondsbørser og autoriserede markedspladser, til

opfyldelse af artikel 16 i Rådets direktiv nr. 93/22/EØF af 10.

maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer.

§ 85. Udgifterne ved Finanstilsynets og

Fondsrådets virke i henhold til denne lov afholdes af

værdipapirhandlere, fondsbørser, clearingcentraler,

værdipapircentraler, kontoførende institutter, autoriserede

markedspladser, autoriserede pengemarkedsmæglere og

værdipapirmæglere efter regler fastsat af erhvervsministeren.

Bidrag tillægges udpantningsret.

§ 86. Finanstilsynet fører tilsyn med, at

værdipapirhandleres, fondsbørsers, clearingcentralers,

værdipapircentralers, kontoførende institutters, autoriserede

markedspladsers, pengemarkedsmægleres og værdipapirmægleres

virksomhed, herunder at deres regler, forretningsgange, kontrol- og

sikkerhedsforanstaltninger, også vedrørende anvendelsen af edb,

er betryggende og i overensstemmelse med denne lov og bestemmelser fastsat i

medfør heraf.

§ 87. Finanstilsynet kan pålægge

bestyrelse, direktion og revision for værdipapirhandlere,

fondsbørser, clearingcentraler, værdipapircentraler,

kontoførende institutter, autoriserede markedspladser,

pengemarkedsmæglere, værdipapirmæglere og udstedere at give

de oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets virksomhed, jf.

dog § 60, stk. 2-4.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger,

herunder regnskaber, regnskabsmaterialer, udskrift af bøger, andre

forretningspapirer og elektronisk lagrede data, som skønnes

nødvendige for Finanstilsynets virksomhed eller til afgørelse

af, om en fysisk eller juridisk person er omfattet af lovens

bestemmelser.

Stk. 3.

Finanstilsynet kan pålægge de i

stk. 1 nævnte selskaber at indberette visse oplysninger i

elektronisk form.

Stk. 4.

På begæring af den kompetente myndighed i

et andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som

Fællesskabet har indgået en samarbejdsaftale med, eller i et

andet land, som Finanstilsynet har indgået samarbejdsaftale med, kan

Finanstilsynet indhente oplysninger fra fysiske eller juridiske personer, der

må formodes at have undladt at opfylde oplysningspligten i Rådets

direktiv nr. 88/627/EØF af 12. december 1988 om

offentliggørelse af oplysninger ved erhvervelse og afhændelse af

en betydelig andel i et børsnoteret selskab. Det samme gælder,

hvis der er grundlag for at formode, at nogen har handlet på baggrund

af interne oplysninger eller videregivet sådanne, herunder

overtrædelse af Rådets direktiv 89/592/EØF af 13. november

1989 om samordning af retsforskrifterne vedrørende insiderhandel.

Stk. 5.

Finanstilsynet kan indhente oplysninger herunder i

elektronisk form fra offentlige myndigheder.

Stk. 6.

Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig

legitimation og uden retskendelse aflægge kontrolbesøg på

forretningsstedet for en værdipapirhandler, en fondsbørs, en

clearingcentral, en værdipapircentral, et kontoførende institut,

en autoriseret markedsplads, en pengemarkedsmægler samt en

værdipapirmægler.

§ 88. Afgørelser truffet af Finanstilsynet

eller Fondsrådet i henhold til denne lov eller efter regler udstedt i

medfør af loven kan indbringes for Erhvervsministeriets

Erhvervsankenævn senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt

den pågældende. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke

afgørelser efter stk. 2 eller § 87.

Stk. 2.

Fondsbørsers, autoriserede markedspladsers,

clearingcentralers eller værdipapircentralers beslutninger i sager af

vidtrækkende eller principiel betydning kan indbringes for

Fondsrådet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den

pågældende. Indbringelsen kan tillægges opsættende

virkning.

Stk. 3.

Erhvervsministeriets Erhvervsankenævns

afgørelser eller afgørelser, Fondsrådet træffer

efter stk. 2, kan ved et sagsanlæg senest 8 uger efter, at

afgørelsen er meddelt den pågældende, indbringes for

domstolene.

Stk. 4.

Afgørelser vedrørende registrering,

ændring eller udslettelse af rettigheder i en værdipapircentral

truffet af en værdipapircentral og afgørelser truffet af

Klagenævnet for Værdipapircentraler er ikke omfattet af

stk. 1-3.

§ 89. Finanstilsynet kan fastsætte regler

om, at værdipapirhandlere, fondsbørser, clearingcentraler,

værdipapircentraler, kontoførende institutter, autoriserede

markedspladser, pengemarkedsmæglere og værdipapirmæglere

skal udarbejde oplysninger til brug for offentligheden til statistiske

formål.

Stk. 2.

Danmarks Statistik kan tillige fastsætte regler

som nævnt i stk. 1.

§ 90. Såfremt Finanstilsynet finder, at en

værdipapircentral eller et kontoførende institut ikke overholder

bestemmelserne i denne lov, med undtagelse af § 60, stk. 2-4, eller

værdipapircentralens vedtægter eller regler udstedt i

medfør af denne lov, meddeler tilsynet den pågældende

værdipapircentral eller det pågældende institut

pålæg om de foranstaltninger, der skal foretages.

§ 91. Registertilsynet fører tilsyn med, at

der ikke sker overtrædelse af lov om private registre m.v., af

bestemmelser, der er fastsat i medfør heraf, eller af § 60,

stk. 2-4. Tilsynet påser herunder af egen drift eller efter klage

fra en registreret, at en værdipapircentral anvendes i overensstemmelse

med de nævnte love og bestemmelser.

Stk. 2.

Tilsynet kan af en værdipapircentral eller af et

kontoførende institut kræve enhver oplysning, der er af

betydning for dets virksomhed, herunder til afgørelse af, om et

forhold falder ind under denne lov eller lov om private registre m.v.

Stk. 3.

For så vidt angår

værdipapircentraler eller de kontoførende institutter, har

tilsynets medlemmer og personale til enhver tid mod behørig

legitimation uden retskendelse adgang til alle lokaler, hvorfra

værdipapircentralernes registre administreres eller kan benyttes, samt

til de lokaler, hvor registeret eller de tekniske hjælpemidler

opbevares eller anvendes.

Stk. 4.

Såfremt Registertilsynet finder, at en

værdipapircentral eller et kontoførende institut ikke overholder

§ 60, stk. 2-4, meddeler tilsynet den pågældende

central eller institut pålæg om de foranstaltninger, der skal

foretages. Registertilsynets pålæg kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.

Kapitel 27

Inddragelse af tilladelse

§ 92. Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen til,

at en fondsbørs, en autoriseret markedsplads, en autoriseret

pengemarkedsmægler, en værdipapirmægler, en clearingcentral

eller en værdipapircentral driver virksomhed

1) hvis virksomheden ikke påbegyndes inden 12 måneder efter

tilladelsen er givet,

2) hvis virksomheden ikke udøves i en periode på over 6

måneder,

3) hvis en virksomhed groft eller gentagne gange tilsidesætter

sine pligter efter denne lov eller pålæg i henhold til § 93,

stk. 2, eller bestemmelser udstedt i medfør af loven eller

4) i de i § 9, stk. 1, nævnte tilfælde.

Stk. 2.

Finder Finanstilsynet, at et kontoførende

institut, der omfattes af § 62, stk. 1, nr. 2-8, groft

tilsidesætter sine forpligtelser eller pålæg meddelt efter

denne lov, kan Finanstilsynet fratage det pågældende institut

retten til at virke i henhold til § 62 og § 76, stk. 2.

Stk. 3.

Opfylder en fondsbørs', en autoriseret

markedsplads', en værdipapirmæglers, en

pengemarkedsmæglers, en clearingcentrals eller en

værdipapircentrals ansvarlige kapital ikke kapitalkravet på

tilladelsestidspunktet i henhold til § 8, stk. 2, nr. 2, kan

Finanstilsynet enten fastsætte en frist til at bringe den ansvarlige

kapital op på dette minimum eller straks inddrage tilladelsen. 1. pkt.

finder tilsvarende anvendelse i de tilfælde, hvor en

værdipapircentrals samlede kapitalberedskab ikke opfylder kravet i

§ 82, stk. 1.

Stk. 4.

Har en pengemarkedsmægler eller en

værdipapirmægler tabt en del af sin aktiekapital, kan

Finanstilsynet enten fastsætte en frist til retablering af kapitalen

eller straks inddrage tilladelsen.

Afsnit VI

Straffebestemmelser m.v.

Kapitel 28

Straffebestemmelser m.v.

§ 93. Overtrædelse af § 4, stk. 1,

§ 4 a, § 6, stk. 2 og 3, § 8, stk. 1, § 10,

stk. 1, § 11, § 12, stk. 1, 2 og 5-8, § 14,

stk. 1, 1. pkt., § 16, stk. 3 og 4, § 19, stk. 1,

§ 20, stk. 2, § 25, stk. 1, § 27, stk. 1,

§ 28, § 29, stk. 1 og 2, § 31, stk. 1, § 32,

stk. 1 og 2, § 33, stk. 1 og 3, § 35, stk. 2,

§ 36, stk. 2, § 37, § 38, stk. 2, § 39,

stk. 2, § 40, stk. 3, § 42, stk. 4 og 5, § 44,

stk. 1 og 2, § 45, stk. 1, § 46, stk. 1, § 48,

stk. 2, § 51, stk. 1, § 52, stk. 1, 2. pkt.,

§ 60, stk. 1, 2. pkt., § 75, stk. 2, 2. pkt., og

§ 76, stk. 2, straffes med bøde. På samme måde

straffes grov eller gentagen overtrædelse af § 3, stk. 1,

§ 5, § 6, stk. 1, § 18, stk. 1 og 2, § 23,

stk. 2, § 41, stk. 1-3, § 49, § 52, stk. 1, 1.

pkt., og § 60, stk. 1, 1. pkt.

Stk. 2.

Overtrædelse af § 12, stk. 3 og 4,

§ 12 a, § 12 b, § 12 c, stk. 1 og 4,

§ 12 d, § 12 e, § 12 f, § 12 g,

§ 12 h og § 14, stk. 2, straffes med bøde eller

hæfte, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter

borgerlig straffelov.

Stk. 3.

Såfremt en fysisk eller juridisk person ikke

opfylder sine forpligtelser efter denne lov eller bestemmelser fastsat i

medfør heraf, kan Finanstilsynet eller Fondsrådet give den

pågældende pålæg om ændring af forholdet.

Såfremt det skønnes hensigtsmæssigt, kan Finanstilsynet

eller Fondsrådet offentliggøre pålægget eller

suspendere eller slette de berørte værdipapirer fra notering

på en fondsbørs. Den, der ikke efterlever et pålæg

fra Finanstilsynet eller Fondsrådet eller afgiver urigtige eller

vildledende oplysninger til Finanstilsynet eller Fondsrådet, straffes

med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt

efter anden lovgivning.

Stk. 4.

I forskrifter, der udstedes af erhvervsministeren,

Fondsrådet eller Finanstilsynet i medfør af denne lov, kan der

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser

i forskrifterne.

Stk. 5.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske

personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 6.

Forældelsesfristen for strafansvaret er 5

år.

§ 94. Overtrædelse af § 35,

stk. 1, § 36, stk. 1, og § 39, stk. 1, straffes med

bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år og 6

måneder. Er en overtrædelse af § 35, stk. 1, og

§ 39, stk. 1, forsætlig og af særlig grov beskaffenhed,

eller er der begået et større antal forsætlige

overtrædelser, kan straffen stige til fængsel i 4 år.

Stk. 2.

Bestemmelsen i § 93, stk. 5, finder

tilsvarende anvendelse.

§ 95. Undlader en værdipapirhandlers, en

fondsbørs', en clearingcentrals, en værdipapircentrals, et

kontoførende instituts, en autoriseret markedsplads', en autoriseret

pengemarkedsmæglers, en værdipapirmæglers eller en

udsteders direktion, bestyrelse eller revisor at efterkomme de pligter, der

efter loven eller efter bestemmelser udstedt i medfør heraf

påhviler eller pålægges dem af Finanstilsynet, kan

Finanstilsynet som tvangsmiddel pålægge de pågældende

daglige eller ugentlige bøder.

Stk. 2.

Undlader en fysisk eller juridisk person at opfylde de

pligter, som påhviler dem efter denne lov, kan Finanstilsynet som

tvangsmiddel pålægge den fysiske person eller juridiske person

eller de for den juridiske person ansvarlige personer daglige eller ugentlige

bøder.

§ 96. Bestyrelsesmedlemmer, direktører,

revisorer samt disses suppleanter og ansatte i en fondsbørs, en

clearingcentral, en værdipapircentral, et kontoførende institut

eller en autoriseret markedsplads, som uberettiget videregiver eller udnytter

fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen af deres hverv har

fået kendskab til, straffes med bøde, for så vidt

højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 2.

Giver personer, der er knyttet til en

fondsbørs, en autoriseret markedsplads, en clearingcentral, en

værdipapircentral, en pengemarkedsmægler, en

værdipapirmægler eller et kontoførende institut urigtige

eller vildledende oplysninger om forhold vedrørende

fondsbørsen, markedspladsen, clearingcentralen,

værdipapircentralen, pengemarkedsmægleren,

værdipapirmægleren eller det kontoførende institut til

Finanstilsynet, Fondsrådet eller andre offentlige myndigheder, straffes

den pågældende med bøde eller hæfte, for så

vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.

Afsnit VII

Omdannelsesbestemmelser m.v.

Kapitel 29

Omdannelsesbestemmelser

§ 97. Københavns Fondsbørs,

Værdipapircentralen og Garantifonden for Danske Optioner og Futures kan

omdannes til aktieselskaber efter reglerne i §§ 98-104.

§ 98. Bestyrelsen i hver af de i § 97

nævnte fonde kan beslutte, at fonden opløses uden likvidation

ved overdragelse af aktiver og gæld som helhed til et eller flere af

fonden ejede eller oprettede aktieselskaber, der har tilladelse til at drive

virksomhed efter lovens § 7, nr. 1, 5 eller 6. Samtidig overdrages

aktier i hver af aktieselskaberne svarende til værdien af de indskudte

aktiver efter fradrag af fondens indskudte gæld til en nystiftet fond.

Bestyrelserne i de nystiftede fonde kan med fondsmyndighedens samtykke

beslutte, at fondene sammenlægges.

Stk. 2.

Opløsning uden likvidation kan tillige ske ved

overdragelse af fondens aktiver og gæld som helhed til et eller flere

aktieselskaber, der har tilladelse til at drive virksomhed efter lovens

§ 7, nr. 1, 5 eller 6. Samtidig overdrages aktier i hver af disse

aktieselskaber svarende til værdien af de indskudte aktiver efter

fradrag af fondens indskudte gæld til en nystiftet fond. Såfremt

overdragelsen sker til et eller flere aktieselskaber, der er oprettet i

medfør af stk. 1, kan bestyrelserne i de nystiftede fonde med

fondsmyndighedens samtykke beslutte, at fondene sammenlægges.

Stk. 3.

Omdannelse efter stk. 1 og 2 kan tillige ske ved,

at aktierne i det eller de i stk. 1 og 2 nævnte aktieselskaber

overdrages til den eksisterende fond, såfremt dette er i

overensstemmelse med den eksisterende fonds vedtægter.

Stk. 4.

Beslutning i henhold til stk. 1-3 træffes

med det flertal, der i øvrigt kræves til væsentlige

beslutninger. Bestyrelsen i det eller de i stk. 2 omtalte aktieselskaber

skal udarbejde en aktionæroverenskomst, der skal godkendes af

erhvervsministeren.

Stk. 5.

Den fortsættende fond i henhold til stk. 1,

2. og 3. pkt., stk. 2, 2. og 3. pkt., og stk. 3 anses for

erhvervsdrivende efter lov om erhvervsdrivende fonde.

§ 99. Ved omdannelse efter § 98,

stk. 1-3, finder aktieselskabslovens §§ 6 a - 6 c og § 33,

stk. 1, sammenholdt med §§ 134-134 i eller § 136 tilsvarende

anvendelse med de nødvendige tilpasninger.

Stk. 2.

Den i aktieselskabslovens § 134 b nævnte

fælles regnskabsopstilling og åbningsbalance skal udarbejdes

efter de regnskabsregler, der gælder for aktieselskaber, som driver den

type virksomhed, som de nystiftede aktieselskaber påtænker at

drive.

Stk. 3.

Dokumenter, der ifølge aktieselskabsloven skal

indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, indsendes tillige til

Finanstilsynet.

Stk. 4.

Finanstilsynet skal godkende omdannelsen efter

§ 98, stk. 1-3.

§ 100. Den fortsættende fond, jf. § 98,

stk. 1-3, ledes af en bestyrelse på mindst 5 medlemmer.

Stk. 2.

Et flertal af medlemmerne udpeges af aktieselskabets

bestyrelse blandt bestyrelsens medlemmer.

Stk. 3.

Erhverver fonden i forbindelse med omdannelsen aktier

i mere end ét aktieselskab omdannet efter § 98, finder

stk. 2 ikke anvendelse.

§ 101. Bestyrelserne i hver af de i § 97

nævnte fonde kan ligeledes beslutte, at fonden eller fondene

opløses uden likvidation ved overdragelse af aktiver og passiver som

helhed til et eller flere af fonden eller fondene ejede eller oprettede

aktieselskaber, der har tilladelse til at drive virksomhed efter lovens

§ 7, nr. 1, 5 eller 6. De overdragne aktivers værdi skal i hvert

aktieselskab svare til eller overstige værdien af den overdragne

gæld. I hvert aktieselskab oprettes en bunden fondsreserve svarende til

værdien af de indskudte aktiver efter fradrag af fondens indskudte

gæld, jf. §§ 102 og 103.

Stk. 2.

Opløsning uden likvidation kan tillige ske ved

overdragelse af fondens aktiver og passiver som helhed til et eller flere

aktieselskaber, der har tilladelse til at drive virksomhed efter lovens

§ 7, nr. 1, 5 eller 6. De overdragne aktivers værdi skal i hvert

aktieselskab svare til eller overstige værdien af den overdragne

gæld. I hvert aktieselskab oprettes en bunden fondsreserve svarende til

værdien af de indskudte aktiver efter fradrag af fondens indskudte

gæld, eller, såfremt der i forvejen består en sådan

bunden fondsreserve i aktieselskabet, forøges denne med værdien

af de indskudte aktiver efter fradrag af fondens indskudte gæld, jf.

§§ 102 og 103.

Stk. 3.

§ 98, stk. 4, og § 99 finder

tilsvarende anvendelse ved omdannelse efter stk. 1 og 2.

§ 102. Den bundne fondsreserve kan bruges til

dækning af underskud, der ikke dækkes af beløb, der kan

anvendes til udbytte i aktieselskabet.

Stk. 2.

I tilfælde af aktieselskabets ophør kan

udlodning til aktionærerne kun finde sted, når forpligtelserne

efter stk. 4 er opfyldt.

Stk. 3.

Ved overdragelse af aktieselskabets aktiver og

passiver til et eller flere aktieselskaber, der driver virksomhed efter

lovens § 7, nr. 1, 5 eller 6, overtager det fortsættende selskab

fondsreserven på de samme vilkår, som var gældende indtil

overdragelsen.

Stk. 4.

Der fastsættes i omdannelsesbeslutningen efter

§ 101, stk. 1 eller 2, nærmere regler for anvendelse af

fondsreserven i tilfælde af selskabets ophør. Fondsreserven

skal, afhængig af hvorvidt aktieselskabet har tilladelse til at drive

virksomhed efter § 7, nr. 1, 5 eller 6, anvendes til formål, som

vedrører henholdsvis børsvirksomhed, clearingvirksomhed eller

registreringsvirksomhed.

§ 103. Der skal henlægges 10 pct. af

årets overskud, der ikke medgår til dækning af underskud

fra tidligere år, til fondsreserven. Henlæggelsen kan dog ikke

overstige den forrentning af fondsreserven, der svarer til den af

skatteministeren fastsatte mindsterente med fradrag af en

forholdsmæssig andel af årets selskabsskat.

§ 104. Bestyrelsen i hver af de i § 97

nævnte fonde kan ligeledes beslutte, at omdannelsen skal ske ved

kombination af de i §§ 98 og 101 beskrevne omdannelser. Fonden eller

fondene overdrager aktiver og gæld som helhed til et eller flere

aktieselskaber, jf. § 98, stk. 1 og 2, og § 101, stk. 1

og 2. I hvert aktieselskab oprettes en bunden fondsreserve, jf. §§ 102

og 103. Samtidig overdrages aktier i hvert af aktieselskaberne svarende til

værdien af de indskudte aktiver efter fradrag af fondens indskudte

gæld og efter fradrag af den bundne fondsreserve til en fond, jf.

§ 98, stk. 1-3, der anses som erhvervsdrivende efter lov om

erhvervsdrivende fonde.

Stk. 2.

§§ 98-103 finder med de nødvendige

tilpasninger anvendelse på omdannelsen efter stk. 1.

Afsnit VIII

Ændring af andre love

Kapitel 30

Ændring af andre love

§ 105. I lov om indkomstbeskatning af

aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr.

769 af 19. september 1995, foretages følgende ændringer:

1.

I § 1, stk. 1, indsættes efter nr. 2 b

som nyt nummer:

»2 c) Københavns Fondsbørs, Værdipapircentralen og

Garantifonden for Danske Optioner og Futures,«.

2.

§ 3, stk. 1, nr. 18, affattes

således:

»18) Københavns Fondsbørs. Fritagelsen gælder dog

kun for indtægt ved institutionens almindelige statutmæssige

virksomhed, men ikke for indtægt ved drift, udlejning, bortforpagtning

af fast ejendom eller ved anden erhvervsmæssig virksomhed. Fritagelsen

gælder endvidere for omdannelse til et aktieselskab efter

§§ 98-104 i lov om værdipapirhandel.«

3.

§ 3, stk. 1, nr. 12 og 18, ophæves.

4.

I § 9, stk. 1, 1. pkt., ændres »De i

§ 1, stk. 1, nr. 6, § 2, stk. 1, litra a), b) og f), og

§ 3, stk. 1, nr. 18,« til: »De i § 1, stk. 1, nr. 6, og

§ 2, stk. 1, litra a, b og f,«.

5.

I § 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., ændres

»§ 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 a, 2 b, 3 a, 4, 5 og 5 b,« til:

»§ 1, stk. 1, nr. 1-2 c, og 3 a-5 og 5 b,«.

6.

I § 17, stk. 1, ændres »§ 1,

stk. 1, nr. 1-2 b og 3 a-6,« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3

a-6,«.

7.

I § 17, stk. 2, ændres »§ 1,

stk. 1, nr. 1-2 b, og 3 a-5 og 5 b,« til: »§ 1, stk. 1, nr.

1-2 c, og 3 a-5 og 5 b,«.

8.

I § 32, stk. 1, 1. pkt., ændres

»§ 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 a, 2 b,« til: »§ 1, stk. 1, nr.

1, 2, 2 a, 2 b, 2 c,«.

9.

I § 35 J indsættes som stk. 5:

»Stk. 5.

Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på

Garantifonden for Danske Optioner og Futures ved overgang fra og med

indkomståret 1997 til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 2 c,

fra beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 6.«

10.

I § 35 K, stk. 1, ændres i 1. pkt.

»gælder 2.-11. pkt.« til: »gælder 2.-12. pkt.«, og efter 6. pkt.

indsættes: »Valget skal træffes for samtlige aktier under

ét.«

11.

I § 35 K, stk. 2, ændres

»aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 6,« til:

»aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 5,«.

12.

I § 35 K indsættes som stk. 7:

»Stk. 7.

Reglerne i stk. 1-4 finder tilsvarende

anvendelse på Garantifonden for Danske Optioner og Futures ved overgang

fra og med indkomståret 1997 til beskatning efter § 1,

stk. 1, nr. 2 c, fra beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 6.«

13.

Efter § 35 M indsættes:

»§ 35 N.

For Københavns Fondsbørs og

Værdipapircentralen finder overgangsbestemmelserne i

fondsbeskatningslovens §§ 16-19 og selskabsskattelovens § 35 K,

stk. 1-4, tilsvarende anvendelse ved overgang fra og med

indkomståret 1997 til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 2

c.«

§ 106. I lov om skattemæssig behandling af

gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter

(kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 597 af 10. juli 1995,

foretages følgende ændringer:

1.

I § 2 ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 b

og 3 a-6,« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-6,«.

2.

§ 3, stk. 1, affattes således:

»Personer og dødsboer, der er skattepligtige efter

kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra d, skal

medregne gevinst og tab på fordringer, som omfattes af § 1, ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis de udøver

næring ved køb og salg af fordringer eller driver

næringsvirksomhed ved finansiering.«

§ 107. I lov om påligningen af indkomst- og

formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869

af 15. november 1995, foretages følgende ændringer:

1.

I § 8 G, stk. 1 og 2, ændres »§ 1,

stk. 1, nr. 1-2 b og 3 a-6,« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3

a-6,«.

2.

I § 8 H, stk. 1, ændres »§ 1,

stk. 1, nr. 1-2 b og 3 a-6,« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3

a-6,«.

§ 108. I lov om beskatning af fortjeneste ved

afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 620 af 19. juli 1995, foretages følgende

ændringer:

1.

I § 2, stk. 3, ændres »§ 1,

stk. 1, nr. 1-2 b og 3 a-5 b,« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 c og

3 a-5 b,«.

2.

I § 2 d, stk. 2, ændres »§ 1,

stk. 1, nr. 1-2 b og 3 a-5 b,« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 c og

3 a-5 b,«.

3.

I § 4, stk. 2, 2. pkt., ændres

»fondsbørs godkendt af Finanstilsynet i medfør af § 40 i

lov om Københavns Fondsbørs, jf. lovbekendtgørelse nr.

26 af 15. januar 1992.« til: »dansk fondsbørs eller på en

udenlandsk fondsbørs godkendt af Finanstilsynet i medfør af

§ 16, stk. 1, nr. 2 eller 3, i lov om værdipapirhandel m.v.

eller anerkendt i medfør af § 16, stk. 1, nr. 4, i lov om

værdipapirhandel m.v.«

4.

I § 4, stk. 6, ændres »§ 1,

stk. 1, nr. 1-2 b og 3 a-5 b,« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 c og

3 a-5 b,«.

§ 109. I konkursskatteloven, jf.

lovbekendtgørelse nr. 725 af 4. september 1995, foretages

følgende ændring:

1.

I § 2 ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 b

og 3 a-6« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-6«.

§ 110. I lov om beskatning af medlemmer af

investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 770 af 19. september

1995, foretages følgende ændring:

1.

I § 3, stk. 6 og 7, ændres »§ 1,

stk. 1, nr. 1-2 b og 3 a-5 b,« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 c og

3 a-5 b,«.

§ 111. I skattekontrolloven, jf.

lovbekendtgørelse nr. 498 af 21. juni 1995, foretages følgende

ændringer:

1.

I § 10 A, stk. 1, 1. pkt., ændres

»Værdipapircentralen« til: »værdipapircentraler«.

2.

I § 11 A, stk. 2, 2. pkt., og § 11 B,

stk. 2, 2. pkt., ændres »børsmæglerselskaber« til:

»værdipapirhandlere«.

3.

I § 11 B, stk. 1, 1. pkt., ændres

»Værdipapircentralen« til: »en værdipapircentral her i

landet«.

§ 112. I lov om fusion, spaltning og

tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 621 af 19. juli 1995, foretages følgende

ændringer:

1.

I § 14 a indsættes efter stk. 2 som nyt

stykke:

»Stk. 3.

En bunden sparekassereserve som nævnt i

§ 52 h i lov om banker og sparekasser m.v., der tilføres det

modtagende aktieselskab, medregnes ikke ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst for det modtagende selskab.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

2.

Efter § 14 g indsættes i kapitel 2:

»§ 14 h.

Ved omdannelse af Københavns Fondsbørs,

Værdipapircentralen og Garantifonden for Danske Optioner og Futures,

jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 c, til aktieselskaber i

henhold til kapitel 29 i lov om værdipapirhandel m.v., finder

bestemmelserne i § 5, § 6, stk. 1, 3, 4 og 6, § 7,

§ 8 og § 10, stk. 2, tilsvarende anvendelse, jf. dog 3. pkt.

Såfremt overdragelsen sker til flere aktieselskaber, kan et modtagende

selskab alene overtage den del af den indskydende fonds skattemæssige

afskrivninger, nedskrivninger og henlæggelser, der vedrører de

overtagne aktiver. § 15 b, stk. 3, finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 2.

Underskud fra tidligere indkomstår kan uanset

§ 8, stk. 6, bringes til fradrag i det modtagende selskabs

indkomstopgørelse efter ligningslovens § 15, hvis fondens aktiver

og gæld som helhed overdrages til et af fonden ejet eller oprettet

aktieselskab, hvori fonden på tidspunktet for overdragelsen ejer hele

aktiekapitalen. Det er en betingelse, at aktieselskabet ikke tidligere har

drevet erhvervsmæssig virksomhed.

Stk. 3.

En bunden fondsreserve som nævnt i § 101,

stk. 1 og 2, i lov om værdipapirhandel m.v., der tilføres

et modtagende aktieselskab, medregnes ikke ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst for det modtagende selskab.

Stk. 4.

Aktier i det modtagende selskab, som den

erhvervsdrivende fond modtager i henhold til § 98, stk. 1-3, eller

§ 104 i lov om værdipapirhandel m.v., anses for anskaffet på

det tidspunkt, hvor omdannelsen er vedtaget i alle de involverede selskaber

og fonde m.v. Som anskaffelsessum anvendes den skattemæssige

værdi af de indskudte aktiver og passiver. Den skattemæssige

værdi af de indskudte aktiver opgøres efter reglerne i § 4,

stk. 3 og 5, i lov om skattefri virksomhedsomdannelse.«

§ 113. I lov om indkomstskat og formueskat for

personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 9.

september 1995, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 826 af 27.

oktober 1995, foretages følgende ændring:

1.

§ 4, stk. 3, 1. og 2. pkt., ophæves, og i

stedet indsættes:

»Personer skal medregne indtægter og udgifter som nævnt i

stk. 1 og 2 ved opgørelsen af den personlige indkomst, hvis de

udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver

næringsvirksomhed ved finansiering.«

§ 114. I lov om stempelafgift, jf.

lovbekendtgørelse nr. 741 af 4. september 1995, foretages

følgende ændringer:

1.

I § 62, stk. 1, indsættes som nr. 13 og

14:

»13. sikkerhedsstillelse og andre forpligtelser over for

clearingcentraler, clearingdeltagere eller selskaber eller institutioner som

nævnt i § 4, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.,

når sikkerhedsstillelsen vedrører clearing og afvikling af

handel med værdipapirer, jf. §§ 55 og 56 i lov om

værdipapirhandel m.v., hvor en clearingcentral medvirker, og når

en eventuel kredittid ikke overstiger 3 bankdage.

14. garantidokumenter vedrørende forpligtelser, der udstedes efter

§ 82, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v., når de

udstedes som led i værdipapircentralers samlede

kapitalberedskab.«

2.

§ 62, stk. 6, 1. pkt., affattes

således:

»Stempelfri er endvidere dokumenter om lån mod håndpant,

som optages mellem selskaber og institutioner som nævnt i § 4,

stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. som led i deres virksomhed,

eller som optages mellem disse og clearingcentraler, jf. § 7, nr. 5, i

nævnte lov, Arbejdsmarkedets Tillægspension,

Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Den Sociale Pensionsfond,

livsforsikringsselskaber eller pensionskasser som led i disses

værdipapirhandel.«

§ 115. I lov nr. 486 af 30. juni 1993 om

ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

(selskabsskatteloven) og lov om beskatning af fonde og visse foreninger

(fondsbeskatningsloven). (Ophævelse af udlandslempelsen), som

ændret ved § 10 i lov nr. 427 af 14. juni 1995, foretages

følgende ændring:

1.

I § 4, stk. 1, ændres »§ 1, nr. 1-2

b, 3 a-5 og 5 b,« til »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 c, 3 a-5 og 5 b«.

§ 116. (Ophævet).

§ 117. I lov om aktieselskaber, jf.

lovbekendtgørelse nr. 760 af 15. september 1995, foretages

følgende ændringer:

1.

I § 6 c, stk. 3, ændres

»Fondsbørsen« til: »en fondsbørs, jf. § 7, nr. 1, i lov om

værdipapirhandel m.v.«

2.

I § 21, stk. 1, 2. pkt., ændres

»Værdipapircentralen« til: »en værdipapircentral, jf. § 7,

nr. 6, i lov om værdipapirhandel m.v.«

3.

I § 23 a, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2,

§ 23 b, stk. 1, 1. pkt., § 23 c, stk. 1, 1. led,

§ 23 d, 1. pkt., § 25, stk. 1, 3. pkt., § 25 a,

stk. 1, 1. pkt., § 25 b, stk. 1, og § 41 a, nr. 1, 2 og

3, ændres »Værdipapircentralen« til: »en

værdipapircentral«.

4.

I § 23 a, stk. 3, 3. pkt., og stk. 4, og

§ 23 c, stk. 1, 2. led, og stk. 2, 1. pkt., ændres

»Værdipapircentralen« til: »en værdipapircentral«.

5.

I § 23 d, 2. pkt., ændres »et pengeinstitut,

et kreditinstitut, der har særlig tilladelse, eller et

børsmæglerselskab.« til: »en værdipapirhandler, jf.

§ 4, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v.«

6.

§ 28 c ophæves.

7.

I § 40, 2. pkt., § 134 l, stk. 4, 2. pkt.,

og § 135, stk. 6, 2. pkt., ændres »et

børsmæglerselskab, et kreditinstitut, der har særlig

tilladelse, eller et pengeinstitut.« til: »en værdipapirhandler, jf.

§ 4, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v.«

8.

I § 51, stk. 3, § 56, stk. 5, og

§ 76, stk. 3, 1. pkt., ændres »Københavns

Fondsbørs« til: »en fondsbørs, jf. § 7, nr. 1, i lov om

værdipapirhandel m.v.«

9.

I § 53, stk. 2, ændres »§ 28 c« til:

»§ 29 i lov om værdipapirhandel m.v.«

10.

§ 159 c ophæves.

11.

I § 161, stk. 3, udgår »§ 28

c,«.

§ 118. I lov om erhvervsdrivende fonde, jf.

lovbekendtgørelse nr. 756 af 18. november 1991, foretages

følgende ændring:

1.

I § 9, stk. 4, 1. pkt., ændres

»Københavns Fondsbørs« til: »en fondsbørs, jf. kapitel 3

i lov om værdipapirhandel m.v.«

§ 119. I lov om banker og sparekasser m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 182 af 20. marts 1995, som senest ændret

ved lov nr. 367 og 368 af 14. juni 1995, foretages følgende

ændringer:

1.

I § 33, stk. 3, § 42 b, stk. 3, 1. pkt.,

og § 42 b, stk. 3, 2. pkt., ændres »Københavns

Fondsbørs« til: »en fondsbørs«.

2.

I § 42 b, stk. 5, ændres

»Værdipapircentralen« til: »en værdipapircentral«.

§ 120. I lov om forsikringsvirksomhed, jf.

lovbekendtgørelse nr. 963 af 29. november 1994, som ændret ved

lov nr. 369 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer:

1.

I § 128, stk. 1, nr. 9, 10 og 12, ændres

»offentlig« til: »en«.

2.

I § 131, stk. 9, 2. pkt., ændres

»Værdipapircentralen« til: »en værdipapircentral«.

3.

I § 182, stk. 7, ændres

»Københavns Fondsbørs« til: »en fondsbørs«.

§ 121. I lov om tilsyn med firmapensionskasser,

jf. lovbekendtgørelse nr. 670 af 19. august 1993, som ændret ved

lov nr. 363 af 18. maj 1994, foretages følgende ændring:

1.

I § 49, stk. 8, 2. pkt., ændres

»Værdipapircentralen« til: »en værdipapircentral«.

§ 122. I lov om investeringsforeninger, jf.

lovbekendtgørelse nr. 85 af 12. februar 1990, foretages

følgende ændring:

1.

I § 43 a, 1. pkt., ændres

»Værdipapircentralen« til: »en værdipapircentral«.

§ 123. I lov om rettens pleje, jf.

lovbekendtgørelse nr. 905 af 10. november 1992, som senest

ændret ved lov nr. 903 af 29. november 1995, foretages følgende

ændringer:

1.

I § 526, stk. 3 og stk. 4, 3. pkt.,

ændres »registrerede fondsaktiver, jf. lov om en

værdipapircentral« til: »fondsaktiver, jf. § 59, stk. 2, i

lov om værdipapirhandel m.v.«

2.

§ 538 a, stk. 1, 2. pkt., ophæves, og i

stedet indsættes:

»Værdipapirer, jf. § 2 i lov om værdipapirhandel

m.v., som har kurs på en dansk eller udenlandsk fondsbørs,

sælges dog gennem en værdipapirhandler, jf. § 4,

stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v. Fogedretten kan bestemme,

at værdipapirer, der har kurs på en autoriseret markedsplads, jf.

§ 7, nr. 2, jf. § 40, stk. 1, i lov om værdipapirhandel

m.v., sælges gennem en værdipapirhandler.«

3.

§ 557 affattes således:

»§ 557.

Er udlæg foretaget i værdipapirer, jf.

§ 2 i lov om værdipapirhandel m.v., som har kurs på en dansk

eller udenlandsk fondsbørs, bortsælges disse ikke ved

tvangsauktion. De nævnte værdipapirer sælges efter

anmodning fra udlægshaveren af fogedretten gennem en

værdipapirhandler, jf. § 4, stk. 3, i lov om

værdipapirhandel m.v.

Stk. 2.

Er udlæg foretaget i værdipapirer, som har

kurs på en autoriseret markedsplads, jf. § 7, nr. 2, jf.

§ 40, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., kan fogedretten

bestemme, at disse ikke bortsælges ved tvangsauktion, og at

stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«

§ 124. I lov om tinglysning, jf.

lovbekendtgørelse nr. 622 af 15. september 1986, som senest

ændret ved § 2 i lov nr. 389 af 14. juni 1995, foretages

følgende ændring:

1.

§ 41, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2.

Hvis der i et efterstående pantebrev er henvist

til, at det står tilbage for et lån i et af staten godkendt

realkreditinstitut, således at lånet kan indfries ved de af

institutterne udstedte ihændehavergældsbreve, der har kurs

på en dansk fondsbørs, kræves efterpanthaverens samtykke

til forhøjelsen af renten på den foranstående panteret

samt til anbringelse på dennes plads af andre midler end de

nævnte midler.«

§ 125. I lov om skifte af dødsbo og

fællesbo m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af 23. oktober

1986, som senest ændret ved § 14 i lov nr. 389 af 14. juni 1995,

foretages følgende ændring:

1.

§ 28, stk. 1, affattes således:

»Værdipapirer, jf. § 2 i lov om værdipapirhandel

m.v., som har kurs på en dansk eller udenlandsk fondsbørs,

sælges gennem en værdipapirhandler, jf. § 4, stk. 3, i

lov om værdipapirhandel m.v. Skifteretten kan bestemme, at

værdipapirer, der har kurs på en autoriseret markedsplads, jf.

§ 7, nr. 2, jf. § 40, stk. 1, i lov om værdipapirhandel

m.v., sælges gennem en værdipapirhandler.«

Afsnit IX

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

Kapitel 31

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

§ 126. Tidspunktet for lovens eller dele af lovens

ikrafttræden fastsættes af erhvervsministeren, for så vidt

angår § 105, nr. 1, 3-9, 12 og 13, og §§ 106-115 efter

drøftelse med skatteministeren, og for så vidt angår

§ 123-125 efter drøftelse med justitsministeren. § 105, nr.

2, 10 og 11, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende. For værdipapircentral- og clearingvirksomhed træder

loven dog senest i kraft den 1. juni 1997. Loven skal dog senest være

trådt i kraft den 1. juni 1996 med undtagelse af § 6, stk. 3,

der træder i kraft den 1. juni 1997.

Stk. 2.

Erhvervsministeren kan helt eller delvis ophæve

lov om Københavns Fondsbørs, jf. lovbekendtgørelse nr.

713 af 8. september 1993, lov om en værdipapircentral, jf.

lovbekendtgørelse nr. 807 af 6. oktober 1993, samt lov nr. 213 af 10.

april 1991 om prospekter ved første offentlige udbud af visse

værdipapirer.

Stk. 3.

§ 105, nr. 1, 3-9, 12 og 13, § 106, nr. 1,

§ 107, § 108, nr. 1, 2 og 4, § 109, § 110, § 112,

nr. 2, og § 115 har virkning fra og med indkomståret 1997, jf. dog

stk. 6 og 7.

Stk. 4.

§ 105, nr. 10, har virkning for selskaber og

foreninger m.v., der fra og med bestemmelsens ikrafttræden bliver

omfattet af selskabsskattelovens § 35 K.

Stk. 5.

§ 112, nr. 1, har virkning fra og med

indkomståret 1988.

Stk. 6.

Ved omdannelse af Københavns Fondsbørs

og Værdipapircentralen til et aktieselskab inden den 1. januar 1997

finder fusionsskattelovens § 14 h, stk. 3, som affattet ved denne

lovs § 112, nr. 2, tilsvarende anvendelse.

Stk. 7.

Ved omdannelse af Garantifonden for Danske Optioner og

Futures til et aktieselskab inden den 1. januar 1997 finder

fusionsskattelovens § 14 h som affattet ved denne lovs § 112, nr.

2, tilsvarende anvendelse.

§ 127. Uanset bestemmelserne i § 7, nr. 1, og

§ 8, stk. 2, nr. 1 og 2, kan Københavns Fondsbørs

udøve børsvirksomhed indtil 1. juli 1997. Ved udøvelsen

af denne virksomhed betragtes Københavns Fondsbørs som en

fondsbørs efter denne lov.

Stk. 2.

Uanset bestemmelserne i § 7, nr. 5 og 6, og

§ 8, stk. 2, nr. 1 og 2, kan Værdipapircentralen og

Garantifonden for Danske Optioner og Futures fortsat udøve

clearingvirksomhed. Ved udøvelsen af denne virksomhed betragtes

Garantifonden for Danske Optioner og Futures og Værdipapircentralen som

clearingcentraler efter denne lov.

Stk. 3.

Uanset bestemmelserne i § 7, nr. 6, og § 8,

stk. 2, nr. 1 og 2, kan Værdipapircentralen fortsat udøve

registreringsvirksomhed. Ved udøvelsen af denne virksomhed betragtes

Værdipapircentralen som en værdipapircentral efter denne lov.

Stk. 4.

Ved omdannelse af Københavns Fondsbørs

til et aktieselskab har medarbejderne i aktieselskabet ret til at udpege et

bestyrelsesmedlem. Ved omdannelse af Værdipapircentralen til et

aktieselskab har medarbejderne i aktieselskabet ret til at udpege to

bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 5.

Stk. 4 finder anvendelse i en periode på

tre år fra omdannelsen, hvorefter selskabets medarbejderes ret til at

blive repræsenteret i bestyrelsen reguleres af aktieselskabslovens

bestemmelser.

§ 127 a. Værdipapircentralen er en privat

selvejende institution. De nærmere regler om Værdipapircentralen

og dens virksomhed fastsættes af centralens bestyrelse i en

vedtægt, der godkendes af Finanstilsynet.

Stk. 2.

Værdipapircentralen ledes af en bestyrelse

på indtil 14 medlemmer og en direktion.

Stk. 3.

De i bestyrelsen behandlede anliggender

afgøres, for så vidt der ikke efter vedtægterne

kræves særligt stemmeflertal, ved simpelt flertal. Det kan i

vedtægterne bestemmes, at formandens stemme er afgørende i

tilfælde af stemmelighed.

Stk. 4.

Økonomiministeren udnævner for tre

år af gangen formanden for bestyrelsen og de øvrige

bestyrelsesmedlemmer, jf. dog stk. 5-9. Af medlemmer udnævnes fire

efter indstilling fra organisationer, der repræsenterer udstederne af

fondsaktiverne, fire efter indstilling fra organisationer, der

repræsenterer de i § 62, stk. 1, nr. 2 og 4, nævnte

kontoførende institutter, og ét efter indstilling fra Danmarks

Nationalbank. To af medlemmerne udnævnes med særlig henblik

på at varetage interesser for ejerne af fondsaktiverne. For medlemmer

skal udnævnes stedfortrædere.

Stk. 5.

Værdipapircentralens arbejdstagere har ret til i

overensstemmelse med stk. 6-9 at vælge to medlemmer af bestyrelsen

og stedfortrædere for disse blandt centralens arbejdstagere.

Stk. 6.

Mindst halvdelen af arbejdstagerne skal stemme for en

beslutning om at udnytte retten efter stk. 5. Beslutningen meddeles

skriftligt til bestyrelsen.

Stk. 7.

Arbejdstagernes valg af bestyrelsesmedlemmer og

stedfortrædere sker ved skriftlig og hemmelig afstemning. Medlemmerne

indtræder i bestyrelsen en måned efter, at denne har fået

skriftlig meddelelse om de pågældendes navn og bopæl.

Stk. 8.

De bestyrelsesmedlemmer, der vælges af

arbejdstagerne, udpeges for tre år ad gangen blandt de arbejdstagere,

der i det sidste år før valget har været ansat i

Værdipapircentralen.

Stk. 9.

Økonomiministeren fastsætter regler

om

1) hvem der anses som arbejdstager,

2) den nærmere gennemførelse af valg efter stk. 6 og

7,

3) muligheden for at undlade afholdelse af valg i henhold til

stk. 7, såfremt der kun er opstillet det antal kandidater, der

skal vælges som bestyrelsesmedlemmer og som stedfortrædere,

4) retlig beskyttelse i ansættelsen for de arbejdstagervalgte

bestyrelsesmedlemmer, idet uoverensstemmelse om beskyttelsen og om brud

på eller fortolkningen af reglerne afgøres ad fagretlig vej,

og

5) under hvilken form Værdipapircentralens arbejdstagere skal

orienteres om centralens forhold.

Stk. 10.

Bestyrelsen ansætter direktionen og

sørger for, at Værdipapircentralens virksomhed udøves

forsvarligt i overensstemmelse med lovens og Værdipapircentralens

vedtægter.

Stk. 11.

Direktionen varetager den daglige ledelse af

Værdipapircentralen i overensstemmelse med bestyrelsens retningslinjer

og anvisninger.

§ 128. For aktieselskaber, der oprettes i henhold

til § 101 eller § 104, kan Finanstilsynet uanset bestemmelserne i

§ 8, stk. 2, nr. 2, meddele tilladelse til udøvelse af

henholdsvis børsvirksomhed, clearingvirksomhed og

registreringsvirksomhed, såfremt den ansvarlige kapital i selskabet

på tilladelsestidspunktet mindst udgør 40 mio. kr. Heraf skal et

beløb på mindst 16 mio. kr. være aktiekapital.

§ 129. Bestemmelsen i § 6, stk. 3, 1.

pkt., vedrørende kundesamtykke finder anvendelse på nye

kundeforhold indgået efter bestemmelsens ikrafttræden. For

eksisterende kundeforhold skal der senest 18 måneder efter, at

§ 6, stk. 3, 1. pkt., er trådt i kraft, være indhentet

samtykkeerklæring fra den enkelte kunde, såfremt en

værdipapirhandler opbevarer kundens værdipapirer i samledepot.

§ 130. Loven gælder ikke for

Færøerne og Grønland, men kan med undtagelse af

§§ 105-115, § 123 og § 125 ved kongelig anordning sættes

i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige

færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 2.

§ 125 kan ved kongelig anordning sættes i

kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige

færøske forhold tilsiger.

Lov nr. 376 af 22. maj 1996 indeholder følgende

overgangsbestemmelser:

§ 10

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juni 1996.

Stk. 2.

(Udeladt)

§ 11

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for

disse landsdele med de afvigelser, som de særlige grønlandske og

færøske forhold tilsiger.

Stk. 2.

(Udeladt)

Lov nr. 475 af 10. juni 1997 indeholder følgende

overgangsbestemmelser:

§ 9

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 1998. (2. og

3. punktum udeladt)

Stk. 2.

Senest den 1. marts 1998 skal bestyrelsen have

udarbejdet interne retningslinjer ifølge (udeladt) § 12 b,

stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., som affattet ved denne

lovs § 4, nr. 1.

Stk. 3.

Bestemmelserne i (udeladt) § 14, stk. 2, i

lov om værdipapirhandel m.v., som affattet ved denne lovs § 4, nr.

3 og 4, § 11 a, stk. 3, 2. pkt., (udeladt) finder anvendelse

på regnskabsår, der begynder den 1. januar 1998 eller senere.

Stk. 4-6.

(Udeladt)

Stk. 7.

Uanset reglerne i denne lov, kan direktører,

vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt

filialbestyrere i finansielle institutter omfattet af denne lov varetage

bestyrelseserhverv i Danmarks Skibskreditfond, Dansk Eksportfinansering,

Dansk Landsbrugs Realkreditfond, Dansk Udviklingsfinansiering A/S,

Finansieringsinstituttet for Hoteller m.v., Finansieringsinstituttet for

Industri og Håndværk A/S, Foreningen Norden, Landsbankernes

Reallånefond, Totalkredit Realkreditfond og Bornholms Erhvervsfond.

Stk. 8.

Personer omfattet af § 12 c, stk. 3, i lov

om værdipapirhandel m.v., som affattet ved denne lovs § 4, nr. 3,

der den 1. januar 1998 varetager hverv som interne revisions- eller

vicerevisionschefer i selskaber uden for koncernen, kan fortsætte

hermed indtil udløbet af den funktionsperiode, der var påbegyndt

den 9. april 1997. Hvis de nævnte personer efter denne dato

påbegynder en funktionsperiode som intern revisions- eller

vicerevisionschef i et selskab, der ikke omfattes af § 12 c,

stk. 3, skal den pågældende fratræde senest den 1.

februar 1998.

Stk. 9.

Engagementer og sikkerhedsstillelser, der den 1.

januar 1998 lovligt var indgået mellem den valgte revision eller en

intern revisions- eller vicerevisionschef (udeladt) og de (udeladt)

omhandlede (udeladt) selskaber, kan fortsætte til den oprindeligt

aftalte udløbsdato.

Stk. 10-12.

(Udeladt)

§ 10

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland, (udeladt) men (udeladt) kan ved kongelig anordning

sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de

særlige færøske og grønlandske forhold

tilsiger.

Stk. 2-3.

(Udeladt)

Lov nr. 414 af 26. juni 1998 indeholder følgende

overgangsbestemmelser:

§ 15

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 1998.

Stk. 2.

Samtidig ophæves lov om en

værdipapircentral, jf. lovbekendtgørelse nr. 807 af 6. oktober

1993.

Stk. 3.

De bekendtgørelser, der er udstedt i

medfør af lov om værdipapircentral, forbliver i kraft, indtil de

ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af lov

om værdipapirhandel m.v. med de ændringer, der følger af

denne lovs § 1.

Stk. 4-15.

(Udeladt)

§ 16

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland, (udeladt) men (udeladt) kan ved kongelig anordning

sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de

særlige færøske og grønlandske forhold

tilsiger.

Stk. 2.

(Udeladt)

Økonomiministeriet, den 6. november

1998

Marianne Jelved

/Henrik Bjerre-Nielsen

Lignende dokumenter