Spring til indhold

Retsinformation

Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed.

AFG nr 11990 af 23/04/2001AfgørelseSocial- og Boligministeriet28. juni 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet

for Bygge- og Anlægsvirksomhed.

Vedrører indeksregulering af entreprisesum.

I anledning af, at der mellem klageren som

totalentreprenør og indklagede, er opstået tvist om parternes

mellemværende i forbindelse med klagerens opførelse af et

typehus for indklagede, er der i medfør af "Regler for behandling af

sager ved Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed" nedsat en

voldgiftsret bestående af landsdommer Fritse Hove som eneste

voldgiftsmand.

Klageren har påstået indklagede tilpligtet at

betale 367.509,69 kr. med procesrenter fra den 8. december 1999, til betaling

sker, og procesrenter af 100.000 kr. fra den 8. december 1999 til 10. januar

2000.

Påstanden udgør klagerens ubestridte

resttilgodehavende på 291.542,12 kr. med tillæg af et krav for

indeksregulering på 75.967,57 kr. I resttilgodehavendet er foretaget et

fradrag for udgifter til indklagedes ingeniørbistand og

advokatomkostninger med i alt 43.743,38 kr.

Indklagede har under anbringende af, at entreprisesummen

ikke skal indeksreguleres, og at indklagede har modkrav, der overstiger

resttilgodehavendet, påstået frifindelse, subsidiært mod

betaling af et mindre beløb.

Indklagedes modkrav er opgjort således:

1.

Dagbøder

104.800,00 kr.

2.

Omkostninger syn og skøn

12.000,00

Læs alt

3.

Ingeniørudgifter

55.985,00

4.

Advokatbistand

62.500,00 kr.

5.

Dekort på grund af forringelse/mangler

100.000,00 kr.

Mundtlig forhandling fandt sted den 21. februar 2001.

I forbindelse med den mundtlige forhandling blev det

aftalt med parterne, at sagsfremstilling, forklaringer og procedure udelades

i kendelsen, således at denne alene indeholder begrundelsen for

voldgiftsrettens resultat.

Voldgiftsrettens begrundelse og resultat:

Ad indeksregulering:

Det fremgår af klagerens salgs- og

leveringsbetingelser, at prisen reguleres efter det reguleringsindeks, der er

gældende den dag, kontrakten underskrives sammenholdt med

afleveringsforretningsdagen. Indeksering bortfalder dog, såfremt 1 rate

- dvs. 5 % af entreprisesummen - er betalt inden 30 dage fra kontraktens

underskrift. Voldgiftsretten finder det ikke ved indklagedes og denne

ægtefælles forklaringer bevist, at de skriftlige salgs- og

leveringsbetingelser er fraveget, således at der skulle være tale

om en fast pris uden indekseringer, ligesom det heller ikke findes bevist, at

huset var lovet færdigt til den 1. september 1999. Idet klageren i en

skrivelse af 18. juni 1998 til indklagede havde påtaget sig at

færdiggøre huset til uge 48, og idet der ikke er grundlag for at

statuere, at den forsinkelse med byggeriet, der herefter indtraf, skyldes

indklagedes forhold, jf. nedenfor, findes klageren kun at kunne kræve

entreprisesummen reguleret frem til uge 48. Idet der mellem parterne er

enighed om, at dette beløb udgør 38.000 kr., skal dette

beløb tillægges klagerens ubestridte tilgodehavende.

Ad indklagedes modkrav:

Efter bevisførelsen lægges det til grund,

at klageren, efter at indklagede havde reklameret over fundamentsarbejderne,

i slutningen af august 1998 erkendte, at det arbejde, klagerens

underentreprenør havde udført, var mangelfuldt. Under en

samtale med indklagede lovede klageren, at underentreprenøren ville

blive frataget arbejdet. Efter at indklagede dagen efter havde konstateret,

at underentreprenøren fortsat var på pladsen, rettede hun, der

var meget opbragt over situationen, henvendelse til klageren og meddelte, at

hun og ægtefællen ikke "kunne leve med forholdene", og at de nu

ville rette henvendelse til en advokat. I perioden herefter blev der stort

set ikke udført arbejde på byggeriet. Uanset at indklagede med

rette følte sig utryg ved de forslag om udbedring, som klageren

fremkom med, findes der ikke grundlag for at statuere, at klageren har

pådraget sig et forsinkelsesansvar i perioden, indtil arbejdet blev

genoptaget. Der blev gennem hele efteråret ført en omfattende

korrespondance mellem klageren og indklagedes advokat, uden at der blev

fremsat krav om, at klageren skulle genoptage arbejdet, ligesom indklagede

fremsatte forslag om, at klageren skulle overtage ejendommen.

Efter at arbejdet var blevet genoptaget i begyndelsen af

1999, standsede klageren arbejdet den 11. marts 1999, da det blev

konstateret, at nogle rør var beskadiget. Idet klageren ikke har haft

noget grundlag for at standse arbejdet og i øvrigt undlod at fremkomme

med forslag til løsning af problemet med rørene, findes

klageren i overensstemmelse med vilkårene i aftalen at burde betale

dagbøder for den forsinkelse på ca. 3 måneder, som

herefter opstod, indtil arbejdet på ny blev genoptaget i juni

måned.

Der er ikke grundlag for at tilkende indklagede

beløb for udgifter til ingeniør- og advokatbistand ud over det

beløb, som klageren allerede har anerkendt, og som er fratrukket i

klagerens tilgodehavende.

Efter skønsmandens oplysninger om, at holdbarheden

af gulvvarmeslangerne ikke kan anses for forringet efter de reparationer, der

er udført, og idet det ikke er godtgjort, at der i øvrigt er

værdiforringende mangler ved ejendommen, er der ikke grundlag for at

yde klageren nogen dekort i entreprisesummen.

Med bemærkning om, at der ved

omkostningsfastsættelsen er taget hensyn til, at klageren bør

bære udgifterne til det afholdte syn og skøn, opgøres det

beløb, indklagede skal betale klageren til 305.000 kr. med renter som

nedenfor bestemt.

Thi bestemmes:

Inden 14 dage fra modtagelsen af denne kendelse skal

indklagede til klageren betale 305.000 kr. med procesrenter fra den 8.

december 1999, til betaling sker, og procesrenter af 100.000 kr. fra den 8.

december 1999 til 10. januar 2000 og sagsomkostninger med 12.000 kr.

Voldgiftsrettens omkostninger betales af parterne med

halvdelen hver efter opgørelse og påkrav fra

Voldgiftsnævnet.

Lignende dokumenter