Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet
for Bygge- og Anlægsvirksomhed.
Vedrører indeksregulering af entreprisesum.
I anledning af, at der mellem klageren som
totalentreprenør og indklagede, er opstået tvist om parternes
mellemværende i forbindelse med klagerens opførelse af et
typehus for indklagede, er der i medfør af "Regler for behandling af
sager ved Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed" nedsat en
voldgiftsret bestående af landsdommer Fritse Hove som eneste
voldgiftsmand.
Klageren har påstået indklagede tilpligtet at
betale 367.509,69 kr. med procesrenter fra den 8. december 1999, til betaling
sker, og procesrenter af 100.000 kr. fra den 8. december 1999 til 10. januar
2000.
Påstanden udgør klagerens ubestridte
resttilgodehavende på 291.542,12 kr. med tillæg af et krav for
indeksregulering på 75.967,57 kr. I resttilgodehavendet er foretaget et
fradrag for udgifter til indklagedes ingeniørbistand og
advokatomkostninger med i alt 43.743,38 kr.
Indklagede har under anbringende af, at entreprisesummen
ikke skal indeksreguleres, og at indklagede har modkrav, der overstiger
resttilgodehavendet, påstået frifindelse, subsidiært mod
betaling af et mindre beløb.
Indklagedes modkrav er opgjort således:
1.
Dagbøder
104.800,00 kr.
2.
Omkostninger syn og skøn
12.000,00
Læs alt
3.
Ingeniørudgifter
55.985,00
4.
Advokatbistand
62.500,00 kr.
5.
Dekort på grund af forringelse/mangler
100.000,00 kr.
Mundtlig forhandling fandt sted den 21. februar 2001.
I forbindelse med den mundtlige forhandling blev det
aftalt med parterne, at sagsfremstilling, forklaringer og procedure udelades
i kendelsen, således at denne alene indeholder begrundelsen for
voldgiftsrettens resultat.
Voldgiftsrettens begrundelse og resultat:
Ad indeksregulering:
Det fremgår af klagerens salgs- og
leveringsbetingelser, at prisen reguleres efter det reguleringsindeks, der er
gældende den dag, kontrakten underskrives sammenholdt med
afleveringsforretningsdagen. Indeksering bortfalder dog, såfremt 1 rate
- dvs. 5 % af entreprisesummen - er betalt inden 30 dage fra kontraktens
underskrift. Voldgiftsretten finder det ikke ved indklagedes og denne
ægtefælles forklaringer bevist, at de skriftlige salgs- og
leveringsbetingelser er fraveget, således at der skulle være tale
om en fast pris uden indekseringer, ligesom det heller ikke findes bevist, at
huset var lovet færdigt til den 1. september 1999. Idet klageren i en
skrivelse af 18. juni 1998 til indklagede havde påtaget sig at
færdiggøre huset til uge 48, og idet der ikke er grundlag for at
statuere, at den forsinkelse med byggeriet, der herefter indtraf, skyldes
indklagedes forhold, jf. nedenfor, findes klageren kun at kunne kræve
entreprisesummen reguleret frem til uge 48. Idet der mellem parterne er
enighed om, at dette beløb udgør 38.000 kr., skal dette
beløb tillægges klagerens ubestridte tilgodehavende.
Ad indklagedes modkrav:
Efter bevisførelsen lægges det til grund,
at klageren, efter at indklagede havde reklameret over fundamentsarbejderne,
i slutningen af august 1998 erkendte, at det arbejde, klagerens
underentreprenør havde udført, var mangelfuldt. Under en
samtale med indklagede lovede klageren, at underentreprenøren ville
blive frataget arbejdet. Efter at indklagede dagen efter havde konstateret,
at underentreprenøren fortsat var på pladsen, rettede hun, der
var meget opbragt over situationen, henvendelse til klageren og meddelte, at
hun og ægtefællen ikke "kunne leve med forholdene", og at de nu
ville rette henvendelse til en advokat. I perioden herefter blev der stort
set ikke udført arbejde på byggeriet. Uanset at indklagede med
rette følte sig utryg ved de forslag om udbedring, som klageren
fremkom med, findes der ikke grundlag for at statuere, at klageren har
pådraget sig et forsinkelsesansvar i perioden, indtil arbejdet blev
genoptaget. Der blev gennem hele efteråret ført en omfattende
korrespondance mellem klageren og indklagedes advokat, uden at der blev
fremsat krav om, at klageren skulle genoptage arbejdet, ligesom indklagede
fremsatte forslag om, at klageren skulle overtage ejendommen.
Efter at arbejdet var blevet genoptaget i begyndelsen af
1999, standsede klageren arbejdet den 11. marts 1999, da det blev
konstateret, at nogle rør var beskadiget. Idet klageren ikke har haft
noget grundlag for at standse arbejdet og i øvrigt undlod at fremkomme
med forslag til løsning af problemet med rørene, findes
klageren i overensstemmelse med vilkårene i aftalen at burde betale
dagbøder for den forsinkelse på ca. 3 måneder, som
herefter opstod, indtil arbejdet på ny blev genoptaget i juni
måned.
Der er ikke grundlag for at tilkende indklagede
beløb for udgifter til ingeniør- og advokatbistand ud over det
beløb, som klageren allerede har anerkendt, og som er fratrukket i
klagerens tilgodehavende.
Efter skønsmandens oplysninger om, at holdbarheden
af gulvvarmeslangerne ikke kan anses for forringet efter de reparationer, der
er udført, og idet det ikke er godtgjort, at der i øvrigt er
værdiforringende mangler ved ejendommen, er der ikke grundlag for at
yde klageren nogen dekort i entreprisesummen.
Med bemærkning om, at der ved
omkostningsfastsættelsen er taget hensyn til, at klageren bør
bære udgifterne til det afholdte syn og skøn, opgøres det
beløb, indklagede skal betale klageren til 305.000 kr. med renter som
nedenfor bestemt.
Thi bestemmes:
Inden 14 dage fra modtagelsen af denne kendelse skal
indklagede til klageren betale 305.000 kr. med procesrenter fra den 8.
december 1999, til betaling sker, og procesrenter af 100.000 kr. fra den 8.
december 1999 til 10. januar 2000 og sagsomkostninger med 12.000 kr.
Voldgiftsrettens omkostninger betales af parterne med
halvdelen hver efter opgørelse og påkrav fra
Voldgiftsnævnet.
Lignende dokumenter
- Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed Retsinformation · 15. februar 2002
- Sag om, hvorvidt en kendelse, der er afsagt af Voldgiftsnævnet for bygge-og anlægsvirksomhed, kan tilsidesættes efter voldgiftslovens § 37, stk. 2, nr. 1 litra d, fordi der er anvendt en ikke-juridisk enevoldgiftsdommer til at afgøre juridiske spørgsmål, eller efter stk. 2, nr. 2 litra b, fordi voldgiftssagen ikke er afgjort efter gældende ret og derfor er i strid med ordre public. Domsdatabasen · 1. juli 2013
- Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed Retsinformation · 31. januar 2002
- Betaling for udbedring af mangler. Ekstraarbejder Retsinformation · 24. september 1997